Retsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
9. april 2018
Invitation til interparlamentarisk møde om ”Implementering af databe-
skyttelsespakken - på tærsklen til dens
anvendelse” i Europa-
Parlamentet i Bruxelles den 15. maj 2018
Hermed invitation og programudkast fra Europa-Parlamentets Udvalg for Bor-
gernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget) til inter-
parlamentarisk møde om ”Implementering af
databeskyttelsespakken - på
tærsklen til dens anvendelse”.
Mødet finder sted i Europa-Parlamentet i Bruxelles tirsdag den 15. maj
2018.
Formålet med mødet er, at de nationale parlamenter kan dele deres syns-
punkter og erfaringer med implementeringen af databeskyttelsespakken, som
bliver gældende fra den 25. maj 2018.
Mødet er bygget op omkring fire sessioner:
Institutionelle aspekter
Indvirkning på den private sektor (herunder små og mellemstore
virksomheder)
Teknologisk innovation
Implementeringen af direktivet om beskyttelse af personoplysninger
hos politi og anklagemyndigheder (ved straffelovsovertrædelser)
Mødet skal således give anledning til en mere dybtgående udveksling af indi-
viduelle positioner og erfaringer i medlemsstaterne. Der vil være tolkning til
dansk på mødet.
I forbindelse med mødet inviterer formanden for LIBE-komiteen til en frokost
for alle deltagere mellem 12.30-14.00 i Europa-Parlamentet.
1/2