Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 230
Offentligt
1874669_0001.png
Krim
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Strandgade 100
1401 København K
Landsforeningen
Retshjælpen
[email protected] og www.krim.dk
Fiskergade 33-37, 8000 Århus C.
Tlf.:
70 22 22 42,
fax.: 87 32 12 99
Vores sagsnummer:
Deres sagsnummer:
Dato:
10029484
22-03-2018
Angående lovligheden og hensigtsmæssigheden af cirkulære 9692 af 26/7 2017
Krims Retshjælp retter henvendelse angående cirkulære 9692 af 26/7. Mere specifikt angår
henvendelsen cirkulærets nr. 2, og de ændringer cirkulæret etablerer i forhold til cirkulære
9281 af 30/4 2015, som 2017-cirkulæret ophæver og erstatter.
Cirkulære 9692 af 26/7 bestemmer, at forvaringsdømte indsatte, der skønnes at have behov
for behandling, men afviser denne, og enten skal på individuel udflugt, fordi den pågældende
ikke har bestemte personer at besøge, eller undtagelsesvis skal have lov til at foretage indkøb
i forbindelse med udgang til besøg hos bestemte personer, som minimum skal have to
ledsagere. Tilsvarende gælder for forvaringsdømte med et behandlingsbehov, som er
indstillet til at lade sig behandle, men hvor behandling ikke er mulig. Efter 2015-cirkulæret
afhang antallet af ledsagere af en konkret sikkerhedsvurdering, hvilket stadig er tilfældet for
andre end den pågældende persongruppe.
Ovenstående retstilstand der følger af 2017-cirkulæret opfatter Krims Retshjælp som
problematisk af flere årsager:
Principalt er det Krims Retshjælps opfattelse, at den nuværende retsstilling er i strid med den
forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod at sætte skøn under regel.
Kriminalforsorgsområdet er lovgivningsmæssigt tildelt et skøn i relation til antallet af
ledsagere ved udgang. Dette skøn er fuldstændigt afskåret for så vidt angår muligheden for
udgang med en enkelt ledsager for den pågældende persongruppe, da de som følge af
cirkulæret aldrig vil kunne få udgang med en enkelt ledsager, uanset de konkrete forhold.
Subsidiært er Krims Retshjælp af den opfattelse, at regelændringen reelt har virkning som en
kollektiv afstraffelse. Det fremgår af Folketingets retsudvalg 2016-17, alm. del bilag 321,
linje 16-17, at baggrunden for den skærpede praksis var en konkret sag, i hvilken en person i
forvaring undveg under en udgang med en enkelt ledsager. Som man kan læse af samme
bilags linje 11-15, var det kriminalforsorgens vurdering, at der i den konkrete sag burde have
Side 1
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 230: Henvendelse af 22/3-18 fra Landsforeningen KRIMs Retshjælp om "Angående lovligheden og hensigtsmæssigheden af cirkulære 9692 af 26/7 2017"
Krim
Landsforeningen
Retshjælpen
[email protected] og www.krim.dk
Fiskergade 33-37, 8000 Århus C.
Tlf.:
70 22 22 42,
fax.: 87 32 12 99
været to ledsagere. Altså var det en fejlvurdering der lå til grund for den konkrete undvigelse,
som derfor ikke bør tages som udtryk for en generel utilstrækkelighed ved de eksisterende
regler. Krims Retshjælp tvivler ikke på, at det ikke var hensigten med cirkulære 9692 af 26/7
2017, at straffe hele den pågældende persongruppe for et enkelt individs undvigelse, eller for
en konkret fejlvurdering fra kriminalforsorgens side. Imidlertid er det vores opfattelse, at
dette alligevel har været den reelle konsekvens. Særligt mener vi det må opfattes som en straf
for de konkrete individer der har været på et meget stort antal udgange med en enkelt
ledsager, og som konsekvent har opført sig upåklageligt. Vi mener at den praksisændring,
som følger af 2017-cirkulæret, må være sammenlignelig med en tilbagekaldelse af en
begunstigende forvaltningsakt, hvilket ikke kan begrundes udelukkende med en
praksisændring.
Mere subsidiært er Krims Retshjælp af den opfattelse, at den retstilstand der følger af
cirkulære 9692 af 26/7 2017 endvidere er uhensigtsmæssig, for både den pågældende
persongruppe, og for Kriminalforsorgen. For de indsatte må det alt andet lige klart opfattes
som mere belastende, at skulle have to ledsagere i stedet for en enkelt, særligt, som nævnt
ovenfor, for indsatte der tidligere har gennemført problemfri udgange med en enkelt ledsager.
Man kan endvidere frygte, at behovet for to ledsagere af ressourcemæssige årsager vil
medføre færre muligheder for udgang.
For Kriminalforsorgen må dette minimumskrav også være uhensigtsmæssigt, da to ledsagere,
i visse tilfælde vil være en unødvendig ekstra udgift. Det virker også usandsynligt, at der kan
spares ressourcer i forhold til selve vurderingen, da den konkrete sikkerhedsvurdering
alligevel vil skulle foretages, om ikke andet så for at afgøre om der er behov for mere end to
ledsagere.
Krims Retshjælp anerkender, at der for mange i den pågældende personkreds ofte vil være
behov for to eller flere ledsagere. Vi mener dog, det er at gå for langt helt at afskære
muligheden for udgang med en enkelt ledsager for den pågældende persongruppe, særligt for
de individer, hvor intet tyder på et behov for to ledsagere, og at det er en uacceptabel
forringelse af de forvaringsdømtes rettigheder.
Vi anmoder Kriminalforsorgen om, at ændre dennes interne regler, så der genetableres en
mulighed for den pågældende persongruppe, for udgang med en enkelt ledsager, i tilfælde
hvor to eller flere ledsagere er unødvendig.
Med venlig hilsen
Jeppe Bertelsen
Sagsbehandler
Side 2