Folketingets retsudvalg
Folketinget
1240 København K
Udvalgsformand Hr. Peter Skaarup
D. 27. marts 2018
Scandinavian Star - anmodning om nyt foretræde for retsudvalget
Kære Udvalgsformand og ærede udvalg.
I fire år har retsudvalget & støtteforeninger efter Scandinavian Star,
ventet på resultatet af en norsk ”undersøgelse”
fortaget af norsk politi & den stortingsnedsatte kommission. I juli 2017 forelå rapporten fra kommissionen. Modtaget i
retsudvalget i november 2017. Siden har Stortingets kontrolkomite vurderet rapporten, og den endelige indstilling
blev behandlet i Stortinget d. 22. marts 2018.
Kontrolkomitéens formand, Svien Halberg oplyste, 2 timer og 50 minutter inde i debatten;
”grundet
den aftale, der
blev indgået på ministerplan d. 10. april 1990 om ansvarsfordelingen, hvor Danmark fik ansvaret for, at efterforske
ejer, reder & forsikringsforholdet og fordi danske domstole, allerede i 1992-1993, havde afsagt domme imod personer
i disse forhold, er således helt uden for tema i de norske undersøgelser, det norske system og Stortinget.” Altså,
Danmarks ansvar!
https://www.stortinget.no/no/Hva-skjer-pa-Stortinget/Videoarkiv/Arkiv-TV-sendinger/?mbid=/2018/H264-full/Storting/03/22/Stortinget-
20180322-095544.mp4&msid=256&meid=10111
Det er nu tredje gang bolden kastes retur til Danmark. Norske myndigheder
vil ikke
røre den del af sagen, der angår
danske myndigheder og domstoles anliggender. I fire år har Folketinget ventet på denne konklusion til ingen verdens
nytte, og som de berørte har måttet lægge øre til;
”vi
afventer resultatet af den norske undersøgelse”.
Der
var ingen
norsk undersøgelse om ejer, reder og forsikringsforhold. Og der kommer
ingen
fra norsk side.
Jeg viser til skrivelse fra den norske Rigsadvokat til den norske Justitsminister d. 25. oktober 2004. Ordlyden er identisk
med det, som Svein Halberg fremkom med d. 22. marts 2018. Bilag medsendt (dansk ansvar).
Jeg må antage, at retsudvalget kan se det helt urimelige i dette, og man nu kan blive enige om, at ejerforholdet,
rederforholdet & forsikringsforholdet, underkastes en lup igennem en uvildig advokatundersøgelse/ kommission.
Scandinavian Stars Danske Støtteforening skal anmode om, at en person fra støtteforeningen, kan udgøre en plads i
en sådan undersøgelse/kommission. Alternativt, udpege en uvildig repræsentant, der kan være formidler af
oplysninger og dokumenter, som støtteforeningen og andre er i besiddelse af.
Jeg skal på vegne af Scandinavian Stars Danske Støtteforening anmode om et nyt foretræde. Samtidigt, anmoder vi
om enten en uvildig advokatundersøgelse og/eller en dansk uvildig kommission, som kan klarlægge ejer, reder &
forsikringsforholdet ud fra de oplysninger, som er tilgået sagen siden 1990.
Med hilsen
Scandinavian Stars Danske Støtteforening. Anlagt maj 1990
v/ Mike Axdal Kjærsvej 106, 4220 Korsør