Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 222
Offentligt
1872592_0001.png
Retsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
23. marts 2018
Invitation til interparlamentarisk møde om ”Implementering af databe-
skyttelsespakken - på tærsklen til dens
anvendelse” i Europa-
Parlamentet i Bruxelles den 15. maj 2018
Hermed invitation og programudkast fra Europa-Parlamentets Udvalg for Bor-
gernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget) til inter-
parlamentarisk møde om ”Implementering af
databeskyttelsespakken - på
tærsklen til dens anvendelse”.
Mødet finder sted i Europa-Parlamentet i Bruxelles tirsdag den 15. maj 2018.
Den 27. april 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning (EU)
2016/679 (generel databeskyttelsesforordning) og direktiv (EU) 2016/680
(databeskyttelsesdirektivet med henblik på retshåndhævelse).
Disse instrumenter bliver gældende fra den 25. maj 2018 efter en implemen-
teringsperiode på to år. På grund af de nationale parlamenters afgørende rolle
i denne proces mener LIBE-udvalget, at de er i en unik position ift. at dele
deres synspunkter og erfaringer med implementeringen af databeskyttelses-
pakken.
Mødet er bygget op omkring fire sessioner:
Institutionelle aspekter
Indvirkning på den private sektor (herunder små og mellemstore
virksomheder)
Teknologisk innovation
Implementeringen af direktivet om beskyttelse af personoplysninger
hos politi og anklagemyndigheder (ved straffelovsovertrædelser)
Mødet skal således give anledning til en mere dybtgående udveksling af indi-
viduelle positioner og erfaringer i medlemsstaterne.
1/2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Invitation til interparlamentarisk møde om Implementering af databeskyttelsespakken - på tærsklen til dens anvendelse i Europa-Parlamentet i Bruxelles den 15. maj 2018
Der kan deltage op til 4 medlemmer fra hvert parlament, og der er tilmeldings-
frist tirsdag den 24 april 2018 kl. 12.
I forbindelse med mødet inviterer formanden for LIBE-komiteen til en frokost
for alle deltagere mellem 12.30-14.00 i Europa-Parlamentet.
Der vil være tolkning til dansk på mødet.
Parlamenter/udvalg som ikke kan deltage, har også mulighed for at sende et
skriftligt bidrag. Hvis det sendes senest 72 timer før mødet, så vil EP sørge for
at det bliver omdelt til mødedeltagerne.
Med venlig hilsen
Ketty Gammelgaard,
udvalgssekretær
2/2