Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 211
Offentligt
1869058_0001.png
Retsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. marts 2018
Sikkerhedskontoret
Anders Malver
2017-0094-0146
679051
1.
Efter terrorangrebene i Danmark den 14.-15. februar 2015 foretog Rigs-
politiet en evaluering af den politimæssige indsats, som bl.a. viste, at video-
optagelser fra en lang række private overvågningskameraer var afgørende
for, at det lykkedes politiet at lokalisere og pågribe gerningsmanden. Der
var imidlertid ikke noget centralt register over kameraerne, hvilket betød, at
politiet måtte bruge både tid og ekstraordinære ressourcer på at identificere,
hvor der var opsat videokameraer og indsamle materialet fra disse kameraer.
Rigspolitiet foretog på denne baggrund en analyse af behovet og mulighe-
derne for at etablere et samlet nationalt kameraregister over overvågnings-
kameraer. Rigspolitiet indstillede herefter den 13. januar 2016 til Justitsmi-
nisteriet, at der iværksattes et 1-årigt pilotprojekt i København om at udvikle
og afprøve et testregister over tv-overvågningskameraer med det langsig-
tede formål at udvikle et landsdækkende register, hvis en evaluering af pi-
lotforsøget faldt positivt ud.
Justitsministeriet orienterede ved brev af 2. februar 2016 Retsudvalget om,
at ministeriet havde tiltrådt Rigspolitiets indstilling. Justitsministeriet orien-
terede endvidere efterfølgende ved brev af 22. august 2016 Retsudvalget
om, at testregistret ifølge Rigspolitiet ville være operationelt i Københavns
politi i september 2016.
2.
Rigspolitiet har oplyst, at Rambøll den 10. januar 2018 har afsluttet en
evaluering af testregisteret for Rigspolitiet. Rigspolitiet har endvidere op-
lyst, at det bl.a. fremgår af evalueringen,
at
testregisteret har været et rigtig
godt, simpelt, brugervenligt og relevant redskab for politiet,
at
to tredjedele
af de adspurgte medarbejdere i Københavns politi svarer, at testregistret i
høj eller nogen grad har gjort deres adgang til overvågningsmateriale lettere
i forbindelse med en efterforskning, og
at
testregistreret har en tilfredsstil-
lende dækningsgrad. Testregistret har derfor ifølge evalueringen et stort po-
tentiale.
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 211: Register efter terrorangrebene i Danmark den 14. 15. februar 2015, fra justitsministeren
Rigspolitiet har desuden oplyst, at Rambøll anbefaler, at registeret først ud-
rulles på landsplan, når der har været tid til at vurdere effekterne af en række
yderligere tiltag. Det drejer sig
for det første
om effekterne af en ekstern
tast-selv-adgang for borgere og virksomheder, som forventes at kunne øge
antallet af kameralokationer i registret. Tast-selv-løsningen skulle have væ-
ret en del af testregisteret fra starten af, men blev på grund af tekniske pro-
blemer først åbnet den 9. november 2017. Og det drejer sig
for det andet
om
gennemførelse af yderligere undervisning i brugen af registeret i politiet,
øget administrativ og ledelsesmæssig understøttelse af registeret (f.eks.
klare instrukser om rollefordeling i forhold til registrering i registret) og et
styrket samarbejde med eksterne bidragsydere som virksomheder og bran-
cheorganisationer mv.
3.
Rigspolitiet har den 22. januar 2018 indstillet til Justitsministeriet, at re-
gisteret udrulles som et permanent, landsdækkende register, idet registerets
operative nytteværdi er dokumenteret i pilotprojektet, og idet driften af re-
gisteret kun vurderes at ville kræve relativt begrænsede ressourcer.
Der er således efter Rigspolitiets opfattelse ikke behov for at forlænge test-
perioden, idet registerets dækningsgrad allerede i dag
på trods af, at tast-
selv–løsningen kun har været i kraft i ganske kort tid
er tilfredsstillende.
Dækningsgraden forventes endvidere at kunne øges ved at kommunikere
aktivt om tast-selv-løsningen og styrke samarbejdet med eksterne samar-
bejdspartnere. Også de øvrige opmærksomhedspunkter, som evalueringen
peger på
såsom øget undervisning internt i politiet og styrket administrativ
og ledelsesmæssig understøttelse
vil efter Rigspolitiets opfattelse kunne
håndteres i en implementeringsfase af et landsdækkende register.
Rigspolitiet forventer, at et landsdækkende register vil kunne være i drift i
alle politikredse inden udgangen af 2018.
4.
Justitsministeriet har på denne baggrund anmodet Rigspolitiet om at sætte
udrulningen af registeret i værk.
Det bemærkes, at dette ikke indebærer en ændring af reglerne om tv-over-
vågning. Registeret er alene en landsdækkende og systematisk registrering
af allerede eksisterende kameralokationer, som politiet herefter kan anvende
i efterforskningsøjemed.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 211: Register efter terrorangrebene i Danmark den 14. 15. februar 2015, fra justitsministeren
Det bemærkes afslutningsvist, at Rigspolitiet har oplyst, at driften af testre-
gisteret har skabt fokus på, at et betydeligt antal tv-kameraer er opsat på en
måde, der strider mod reglerne om tv-overvågning. Rigspolitiet vil bl.a. på
den baggrund på hjemmesiden for det nationale register gøre brugerne op-
mærksomme på, at registeringen af et kamera i registeret ikke ændrer på, at
tv-overvågningslovens regler skal overholdes.
Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at ministeriet er i gang med
at se på de gældende rammer for tv-overvågning, herunder privates mulig-
heder for at foretage tv-overvågning.
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
3