REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Thomas Tordal-Morten-

sen

2017-730-0047

528178

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven (Opbevaring af materiale af betydning

for straffesager m.v.)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, som æn-

dret senest ved § 1 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 729 a, stk. 3, 1. pkt., § 729 b, stk. 2, 1. pkt.,

§ 729 c, stk. 5, 3. pkt.,

ændres ”politiet har tilvejebragt til brug for” til ”indgår i ”.

§ 741 c, stk. 2, 2. pkt.,

ændres ”i sagen, som politiet har tilvejebragt” til

”, som indgår i sagen”.

§ 741 c, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

”§ 729 c finder tilsvarende anvendelse.”

§ 743

indsættes som

stk. 2:

”Stk.

Materiale, som tilvejebringes som led i efterforskningen, skal

opbevares, hvis det kan have betydning for efterforskningen, sagens

afgørelse eller sagens behandling ved retten.”

§ 785, stk. 1, 1. pkt.,

ændres ”politiet har tilvejebragt til brug for” til

”indgår i sagen”.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

§ 1020 h, stk. 3,

indsættes efter ”§ 741 c, stk. 2, 2. pkt.: ”, jf. 3. pkt.”.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets udformning

2.2. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets udformning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

1. Indledning

Den teknologiske udvikling har medført en stigning i tilgængeligheden og

omfanget af digitalt materiale i forbindelse med efterforskningen af straf-

fesager. Denne udvikling har igen medført en ændring i den praktiske gen-

nemførelse af politiets efterforskning. Tidligere vurderede og indsamlede

politiet således i højere grad muligt bevismateriale på gerningsstedet, finde-

stedet, opbevaringsstedet mv. F.eks. kunne politiet gennemgå overvåg-

ningsmateriale på det sted, hvor materialet blev opbevaret, og efterfølgende

medtage den relevante del af overvågningsmaterialet, som blev gemt til brug

for efterforskningen og hovedforhandlingen i den konkrete sag. Mængden

og karakteren af det elektroniske materiale, der i dag er tilgængelig i forbin-

delse med efterforskningen af et strafbart forhold gør, at en sortering og re-

levansvurdering af materialet på stedet ofte ikke er praktisk mulig, hvorfor

store mængder materiale ofte bil blive indhentet uden relevansvurderingen

foretages.

Herudover vil politiets ibrugtagning af en platform til tværgående analyser

(POL-INTEL) bl.a. skabe teknisk mulighed for at foretage en effektiv ind-

samling og behandling af store datamængder også tidligt i en efterforskning,

ligesom en kommende etablering af et sammenhængende system til indlæs-

ning, opbevaring, søgning, gennemsyn, distribution og sletning af video-,

billed- og lydmateriale – en såkaldt Digital Asset Management-løsning

(DAM-løsning) – hos politiet bl.a. vil medføre, at politiet mere effektivt vil

kunne modtage og behandle multimediemateriale til brug for bl.a. straffesa-

ger.

Rigspolitiet har over for Justitsministeriet oplyst, at denne udvikling med-

fører, at politiet i dag modtager og i endnu større grad fremover vil modtage

endog særdeles store mængder digitalt materiale i forbindelse med efter-

forskningen af en straffesag, herunder materiale som efter en politi- og an-

klagerfaglig vurdering efterfølgende viser sig at være åbenbart uden betyd-

ning for den konkrete straffesag.

Det er i dag uklart, i hvilket omfang politiet kan slette materiale tilvejebragt

til brug for efterforskningen af en straffesag, der viser sig ikke at have efter-

forskningsmæssig betydning. Retsplejeloven indeholder således ikke en ge-

nerel regel herom, men der findes en særregel om tilintetgørelse af materi-

ale tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Af reglerne om forsvarerens aktindsigt følger det, at forsvareren har adgang

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug

for den sag, som sigtelsen angår.

Denne regel har i praksis ført til, at politiet i dag som klar hovedregel opbe-

varer alt materiale, som tilvejebringes i forbindelse med efterforskningen af

en straffesag, også selvom det ikke har efterforskningsmæssig betydning,

og således ikke ville være blevet indsamlet, hvis det havde været muligt at

foretage en vurdering af materialets relevans inden det blev indsamlet.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, hvis politiet op-

bevarer store mængder materiale, herunder materiale indeholdende person-

følsomme oplysninger, der er uden betydning for politiets efterforskning,

sagens afgørelse eller sagens behandling ved retten, herunder den sigtedes

mulighed for at varetage sine interesser under sagen.

Det foreslås derfor, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i retspleje-

loven om, at materiale, som politiet tilvejebringer til brug for efterforsknin-

gen af en straffesag, skal opbevares, hvis materialet kan have betydning for

sagen.

Samtidig foreslås det i tilknytning til reglerne om forsvarerens aktindsigt, at

reglernes ordlyd tilpasses, så det tydeliggøres, at forsvarerens adgang til ak-

tindsigt omfatter alt materiale, der indgår i sagen og ikke alene materiale,

der konkret er indsamlet til brug for denne.

Lovforslaget indeholder herudover et forslag om, at bistandsadvokater si-

destilles med forsvarere i forhold til rettens adgang til at bestemme, at reg-

lerne om adgang til materiale fraviges, hvis nærmere fastsatte hensyn, f.eks.

til tredjemands liv eller helbred eller til statens sikkerhed, gør det påkrævet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.

Retsplejelovens kapitel 67 indeholder almindelige bestemmelser

om efterforskning.

Det følger bl.a. af § 743, at efterforskningen har til formål at klarlægge, om

betingelserne for at pålægge strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

til stede, og tilvejebringe oplysninger til brug for sagens afgørelse samt for-

berede sagens behandling ved retten.

Retsplejeloven indeholder ingen udtrykkelige regler for opbevaring, be-

handling mv. af materiale, som tilvejebringes til brug for en efterforskning.

Retsplejelovens § 791 indeholder dog en særlig regel om opbevaring og til-

intetgørelse af materiale, som politiet tilvejebringer ved indgreb i meddelel-

seshemmeligheden.

Det følger af § 791, stk. 1, at båndoptagelser, fotokopier eller anden gengi-

velse af materiale, der ved indgreb i meddelelseshemmeligheden er kommet

til politiets kendskab, skal tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod no-

gen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis

påtale senere opgives. Hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig

betydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat

tidsrum, jf. § 791, stk. 2. Bestemmelser herom træffes som udgangspunkt af

retten. Er der i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning eller bre-

våbning foretaget indgreb i den mistænktes forbindelse med personer, som

efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne, skal

materiale om dette indgreb som udgangspunkt straks tilintetgøres, jf. § 791,

stk. 3. I øvrigt skal politiet tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved ind-

greb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig ikke at have efterforsk-

ningsmæssig betydning, jf. § 791, stk. 4.

2.1.1.2.

Det følger af politilovens § 2 a, stk. 3, at justitsministeren fastsætter

nærmere regler for politiets behandling af oplysninger, herunder den, der

finder sted i medfør af § 2 a, stk. 1 og 2. Efter politilovens § 2 a, stk. 1, fo-

retager politiet tværgående informationsanalyser på grundlag af de oplys-

ninger, politiet behandler, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af

politiets opgaver, og efter § 2.stk. 2, kan politiet indsamle og behandle op-

lysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af hensyn

til udførelsen af politiets opgaver, jf. § 2.

Justitsministeren fastsætter herunder regler om, til hvilke formål oplysnin-

ger kan behandles, og hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om

de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved be-

handlingen.

Bestemmelsen i politilovens § 2 a blev indsat ved lov nr. 671 af 8. juni 2017

om ændring af lov om politiets virksomhed og toldloven (Politiets anven-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

delse af databaserede analyseredskaber og adgang til oplysninger om fly-

passagerer), som trådte i kraft den 22. september 2017.

Justitsministeren har den 20. september 2017 i medfør af politilovens § 2a,

stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1078 om politiets behandling af oplysnin-

ger i forbindelse med tværgående informationsanalyser. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 22. september 2017.

2.1.1.3.

Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., har forsvareren i en

straffesag adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har

tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Højesteret har ved en kendelse af 28. oktober 2004, trykt i UfR 2005.383 H,

udtalt sig om bestemmelsen i en sag, hvor en forsvarer anmodede om ak-

tindsigt i materiale, som ikke var tilvejebragt af politiet til brug for den sag,

som tiltalen angik. Højesteret fastslog i kendelsen, at forsvareren efter rets-

plejelovens § 729 a, stk. 3, har adgang til at gøre sig bekendt med det ma-

teriale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller

tiltalen angår, og at dette gælder uden hensyn til materialets betydning for

sagen. Højesteret udtalte endvidere, at efter forarbejderne til bestemmelsen

sammenholdt med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt alt materiale, som er af be-

tydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende

sag.

En sigtet uden forsvarer skal efter anmodning ligeledes have adgang til at

gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for

den sag, som sigtelsen angår, jf. § 729 b, stk. 2, 1. pkt.

Efter § 729 c, stk. 1, kan retten efter anmodning fra politiet bestemme, at

reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729

b fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til 1) fremmede magter, 2) statens

sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv eller helbred, 5) efter-

forskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter

loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en for-

sætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller 6) beskyttelse

af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.

Afgørelse om begrænsning af retten til aktindsigt efter § 729 c, stk. 1, kan

ikke træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for va-

retagelsen af sigtedes forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Gør hensynene til at begrænse retten til aktindsigt sig kun gældende for en

del af materialet, skal forsvareren eller sigtede gøres bekendt med det øv-

rige indhold af materialet, jf. § 729 c, stk. 3.

Efter § 746, stk. 1, afgør retten tvistigheder om lovligheden af politiets ef-

terforskningsskridt samt om sigtedes og forsvarerens beføjelser, herunder

om begæringer fra forsvareren eller sigtede om foretagelsen af yderligere

efterforskningsskridt. Afgørelsen træffes på begæring ved kendelse. Ved

tvistigheder om lovligheden af politiets afgørelser efter § 729 a, stk. 3, 1.

pkt., eller § 729 b, stk. 2, 1. pkt., skal politiet redegøre for grundene til den

afgørelse, der er truffet. Retten kan endvidere pålægge politiet over for ret-

ten at fremlægge det materiale, som tvisten angår, jf. § 746, stk. 2.

På tilsvarende vis fremgår det af retsplejelovens § 741 c, stk. 2, at en bi-

standsadvokat for en forurettet i en straffesag har adgang til at gøre sig be-

kendt med den forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i sa-

gen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale i sagen, har advoka-

ten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige materiale i sagen,

som politiet har tilvejebragt.

Når politiet foretager indgreb i meddelelseshemmeligheden efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 71, skal en indgrebsadvokat, som er beskikket efter

§ 784, stk. 1, underrettes om alle retsmøder i sagen, og indgrebsadvokaten

er berettiget til at overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det mate-

riale, som politiet har tilvejebragt. Advokaten er endvidere berettiget til at

få udleveret en genpart af materialet, jf. retsplejelovens § 785, stk. 1.

Endelig følger det af retsplejelovens § 96, stk. 2, at de offentlige anklagere

skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tilla-

der, og derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at

forfølgning af uskyldige ikke finder sted. Bestemmelsen er et udtryk for det

såkaldte objektivitetsprincip, som også gælder for politiet.

I forhold til forsvarerens og sigtedes ret til at gøre sig bekendt med materi-

ale i en straffesag medfører objektivitetsprincippet bl.a., at anklagemyndig-

heden og politiet er forpligtet til at fremlægge alle oplysninger, der kan have

betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen i sagen, uanset om

oplysningerne er tilvejebragt til brug for den konkrete sag eller ej.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

2.1.2.1.

Den teknologiske udvikling har bl.a. medført en stigning i tilgæn-

geligheden og omfanget af digitalt materiale i forbindelse med efterforsk-

ningen af straffesager.

Udviklingen har endvidere medført en ændring i den praktiske gennemfø-

relse af efterforskningen i straffesager. Tidligere vurderede og indsamlede

politiet således i højere grad beviser på gerningsstedet, findestedet, opbeva-

ringsstedet mv. F.eks. kunne politiet gennemgå overvågningsmateriale på

stedet, hvor materialet blev opbevaret, og efterfølgende medtage den rele-

vante del af overvågningsmaterialet, som herefter blev gemt til brug for ef-

terforskningen og hovedforhandlingen i den konkrete sag.

I dag kan en umiddelbar fysisk eller anden afgrænsning af de relevante di-

gitale bevismidler ifølge Rigspolitiet være særdeles vanskeligt eller ufor-

holdsmæssig ressourcetung at foretage. Den generelle digitalisering i sam-

fundet, har således medført, at relevante oplysninger ofte skal fremsøges på

digitale medier, f.eks. ved anvendelse af søgning efter relevante nøgleord,

og først derefter underkastes en nærmere relevansvurdering. Som en konse-

kvens heraf indsamler eller modtager politiet i forbindelse med efterforsk-

ningen af en straffesag i langt højere grad end tidligere endog meget store

mængder digitalt materiale, uden at der på indsamlingstidspunktet er fore-

taget en vurdering af, hvad der er relevant for sagen.

Det gælder f.eks., når borgere eller virksomheder på eget initiativ eller på

opfordring af politiet indsender digitalt bevismateriale direkte til politiet, el-

ler når politiet får udleveret overvågningsvideoer, der dækker flere uger el-

ler dage, hvoraf kun en lille del er relevant for den konkrete sag. Politiet fo-

retager i dag først efter denne indsamling eller modtagelse det sædvanlige

politifaglige skøn af materialets relevans for en konkret straffesag.

Problemet med at foretage en indledende afgrænsning af materialets rele-

vans for efterforskningen kan illustreres ved følgende eksempel, hvor poli-

tiet i forbindelse med en konkret straffesag ønsker at indhente overvågnings-

materiale fra en boligforening på baggrund af en editionskendelse. Politiet

har i forbindelse med indhentning af editionskendelsen foretaget et politi-

fagligt skøn over, hvilket materiale, der skønnes at være af relevans for sa-

gen. I henhold til editionskendelsen har politiet krav på at få udleveret over-

vågningsmateriale fra et enkelt overvågningskamera vedrørende timerne

omkring gerningstidspunktet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Af systemtekniske årsager har den pågældende boligforening imidlertid

ikke mulighed for at udlevere videoovervågningsmateriale, der er afgrænset

til det kamera og det tidsrum, som kendelsen vedrører. Boligforeningen

fremsender derfor materiale fra samtlige kameraer vedrørende hele det

døgn, hvor det strafbare forhold fandt sted, og dermed mere end politiet ved

indhentelsen af editionskendelsen skønnede relevant. Politiet vil i dag, som

udgangspunkt opbevare alt det tilsendte materiale og ikke kun det, der var

omfattet af kendelsen.

Tilsvarende gør sig også gældende f.eks. når politikredsene og Rigspolitiets

Nationale Cybercrime Center (NC3) i dag foretager såkaldt datasikring fra

elektroniske medier som computere og mobile enheder i en række forskel-

lige sager – såvel it-relaterede sager som sager knyttet til mere traditionelle

kriminalitetsformer – hvor en undersøgelse af f.eks. en mobil enhed for-

modes at være af efterforskningsmæssig betydning.

Datasikring indebærer, at et elektronisk medium i sin helhed kopieres til en

computer hos politiet. Herefter kan materialet gennemgås i sin helhed eller

– ved store datamængder – ved søgning efter relevante nøgleord mv. En så-

dan fuld kopiering af et elektronisk medium sikrer, at det originale materi-

ale fortsat eksisterer og ikke påvirkes af den efterfølgende efterforskning,

og at det til enhver tid kan påvises, hvorfra et elektronisk bevis hidrører. Ved

datasikring overføres således særdeles store mængder digitalt materiale til

politiet. Store dele af dette materiale kan efterfølgende vise sig ikke at have

betydning for sagen. Endvidere kopieres alt materiale, uanset om det vedrø-

rer en mulig gerningsperson eller andre brugere af en enhed, og kopiering

sker således uden en indledende politifaglig vurdering og sortering af mate-

rialet. Politiet opbevarer derfor også af tekniske årsager store mængder data,

der er knyttet til personer, der ikke er relevante for den videre efterforskning

og strafforfølgning, og som der derfor ikke er et politimæssigt eller retsple-

jemæssigt formål med at gemme i den periode, som en konkret straffesag

kan vare fra efterforskningens start til en endelig dom afsiges i retten.

2.1.2.2.

Ved lov nr. 671 af 8. juni 2017 om ændring af lov om politiets virk-

somhed og toldloven (Politiets anvendelse af databaserede analyseredska-

ber og adgange til oplysninger om flypassagerer) blev de retlige rammer for

den fortsatte implementering af ”intelligence-led policing” i dansk politi og

for politiets ibrugtagning af en platform til tværgående analyser (POL-IN-

TEL) gennemført.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Med loven blev der indsat en ny bestemmelse i politiloven, der giver et klart

retligt grundlag for politiets anvendelse af databaserede analyseredskaber på

tværs af politiets virksomhed. Endvidere blev der indsat en udtrykkelig

hjemmel i politiloven for politiet til at indsamle og behandle oplysninger fra

offentligt tilgængelige kilder. Endelig blev der indsat hjemmel for justitsmi-

nisteren til at fastsætte nærmere regler for politiets behandling af oplysnin-

ger.

Loven bygger på en anbefaling i evalueringsrapporten om terrorhændel-

serne i København i februar 2015 og den daværende regerings udspil ”Et

stærkt værn mod terror” fra 19. februar 2015.

Det blev i evalueringsrapporten ligeledes anbefalet, at der skal etableres et

system, som kan modtage og anvende digitale spor i form af bl.a. videoer

og fotos fra borgere og overvågningskameraer, da det er centralt for at få

målrettet efterforskningen – f.eks. gennem hurtigere identifikation af ger-

ningsmænd. Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti har i aftalen ”Et styrket politi. Et tryggere

Danmark”, Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-

2019, videreført dette initiativ.

Rigspolitiet har på den baggrund igangsat et projekt til anskaffelse og im-

plementering af et sammenhængende system til indlæsning, opbevaring,

søgning, gennemsyn, distribution og sletning af video-, billed- og lydmate-

riale en såkaldt Digital Asset Management-løsning (DAM-løsning). Formå-

let hermed er at standardisere og effektivisere politiets arbejde med multi-

mediemateriale.

2.1.2.3.

Politiets ibrugtagning af en platform til tværgående informationsa-

nalyser (POL-INTEL) skaber den tekniske mulighed for at foretage en ef-

fektiv indsamling og behandling af store datamængder også tidligt i efter-

forskningen. En kommende DAM-løsning hos politiet forventes herudover

bl.a. at kunne medføre, at politiet også vil kunne modtage og opbevare mul-

timediemateriale til brug for behandlingen af sager både inden for og uden

for strafferetsplejen, herunder også materiale som borgere uopfordret oplo-

ader.

Sådanne nye efterforsknings- og sagsbehandlingsredskaber kombineret med

det faktum, at stadig større mængder digitalt materiale indgår i efterforsk-

ningen af en straffesag, betyder, at politiet i forbindelse med efterforsknin-

gen potentielt tilvejebringer særdeles store mængder digitalt materiale, som

for en dels vedkommende efterfølgende konstateres at være åbenbart uden

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

betydning for den konkrete straffesag. Når borgere, organisationer, virk-

somheder mv. får mulighed for også uopfordret at overgive digitalt materi-

ale til politiet, er det forventeligt, at politiet i endnu større omfang vil mod-

tage digitalt materiale, herunder materiale, som efter en politi- og anklager-

faglig vurdering ikke er relevant for sagen.

De stadig større mængder digitalt materiale, der indgår i efterforskningen af

en straffesag, vil medføre en væsentlig forøgelse af udgifter og ressourcer

til opbevaring af dette materiale. Herudover skaber opbevaringen af materi-

ale, som helt åbenbart er uden betydning for en konkret straffesag eller for

politiets øvrige arbejde, udfordringer for overskueligheden i politiets mate-

riale og overblikket over det relevante materiale i den enkelte sag. Den tek-

nologiske udvikling har derfor medført, at der er opstået et øget behov for

at kunne afgrænse det relevante materiale i sagen fra det materiale, der ikke

er relevant, på samme måde som andet materiale og bevismidler i øvrigt af-

grænses under efterforskningen af en straffesag.

2.1.2.4.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt, hvis po-

litiet opbevarer store mængder materiale, herunder materiale indeholdende

personfølsomme oplysninger, der er uden betydning for politiets efterforsk-

ning, sagens afgørelse eller sagens behandling ved retten eller for forsvarets

behandling af en konkret straffesag. Dette skal også ses i lyset af, at det i

forhold til efterforskning og strafforfølgning, oftest vil være hensigtsmæs-

sigt at foretage en forholdsvis bred indsamling af materiale, oplysninger mv.

med henblik på at sikre beviserne samt sikre en fuldstændig belysning af sa-

gen. Denne indsamling må som nævnt ovenfor forventes at komme til at

omfatte meget store datamængder i takt med, at politiet tager nye efterforsk-

ningsredskaber i brug. Hertil kommer, at politiet på grund af de store data-

mængder ikke på samme måde som ved mere traditionel efterforskning kan

foretage et politifagligt skøn over materialets relevans, før det er tilvejebragt

til brug for sagen.

Det bemærkes i den forbindelse, at foretagelse af et politi- og anklagerfag-

ligt skøn over, hvilke beviser, der skal indsamles i en straffesag, er en helt

central del af enhver efterforskning. Politiet foretager således allerede i dag

helt standardmæssigt et politifagligt skøn over, om det i en konkret sag er

nødvendigt og relevant på et gerningssted at undersøge f.eks. genstande for

DNA og fingeraftryk, hvilke oplysninger der skal indsamles, hvilke vidner,

det er relevant at foretage afhøring af mv.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Hertil kommer, at de persondataretlige grundprincipper pålægger politi- og

anklagemyndigheden alene at behandle personoplysninger, i det omfang det

er nødvendigt for varetagelsen af myndighedernes opgaver. Ved efterforsk-

ningen af straffesager er der dog særlige og tungtvejende, retssikkerheds-

og retshåndhævelseshensyn, der nødvendiggør en bred indsamling og be-

handling af personoplysninger om enkeltpersoner. Alligevel bør denne ind-

samling og behandling begrænses, når det ud fra en samlet vurdering er mu-

ligt.

Det er som nævnt ovenfor i dag uklart, i hvilket omfang politiet kan slette

materiale tilvejebragt til brug for efterforskningen af en straffesag, der viser

sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning. Retsplejeloven indehol-

der således ikke en generel regel herom, dog følger det af objektivitetsprin-

cippet i retsplejelovens § 96, stk. 2, at en efterforskning skal være objektiv,

og at politiet og anklagemyndigheden således ikke blot skal påse, at straf-

skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder

sted. Heraf følger, at oplysninger, som har betydning for efterforskningen

og den videre strafforfølgning, ikke må slettes.

Derimod findes der en særregel om tilintetgørelse af materiale, som tilveje-

bringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som viser sig ikke at

have efterforskningsmæssig betydning, jf. retsplejelovens § 791, stk. 4. Der

kan således allerede efter ordlyden af denne bestemmelse foretages et po-

liti- og anklagerfagligt skøn over materialets relevans for strafforfølgningen

ved disse tvangsindgreb også efter det er tilvejebragt.

Efter politilovens § 2 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere reg-

ler om politiets behandling af oplysninger, herunder regler om til hvilke for-

mål oplysninger kan behandles, og hvornår sletning af oplysninger skal

finde sted. Det er med denne bestemmelse forudsat, at der kan fastsættes

regler, som sikrer et passende databeskyttelsesniveau i forbindelse med po-

litiets behandling af oplysninger, som ikke unødigt hindrer politiets effek-

tive opgavevaretagelse. Det ligger forudsætningsvist heri, at politiet ikke må

slette relevante oplysninger fra sagen.

En forsvarer har, som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.1.3, adgang til at gøre sig

bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,

som sigtelsen angår, uden hensyn til materialets betydning for sagen, lige-

som forsvarerens adgang til aktindsigt også omfatter alt materiale, som er af

betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågæl-

dende sag, jf. Højesterets kendelse af 28. oktober 2004 trykt i UfR 2005.383

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Denne regel har i praksis ført til, at politiet i dag i alt væsentlighed opbeva-

rer alt materiale, som tilvejebringes i forbindelse med efterforskningen af en

straffesag, selvom det ikke har efterforskningsmæssig betydning, og således

ikke ville være blevet indsamlet, hvis det havde været muligt at foretage en

vurdering af materialets relevans inden det blev indsamlet.

På baggrund af den teknologiske udvikling og dens betydning for efterforsk-

ningens tilrettelæggelse, er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for

at tydeliggøre, hvornår politiet skal opbevare materiale i en straffesag og

hvornår politiet omvendt kan slette materiale, som ikke er relevant for sa-

gen. Politiet foretager som nævnt ovenfor allerede en sådan vurdering i for-

bindelse med indsamlingen af muligt bevismateriale, ligesom det allerede

følger af retsplejelovens § 791, stk. 4, at politiet skal tilintetgøre materiale,

som er tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, og som viser

sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.

Som anført ovenfor kan der i medfør af politilovens § 2 a, stk. 3, fastsættes

nærmere regler om sletning af oplysninger.

Da det i den forbindelse naturligvis er afgørende, at oplysninger, som er til-

vejebragt til brug for efterforskning af en straffesag ikke slettes, hvis oplys-

ningerne kan have betydning for sagen, finder Justitsministeriet det hen-

sigtsmæssigt, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af retsplejeloven, at

sådant materiale ikke må slettes.

Det foreslås derfor, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i retspleje-

loven om, at materiale, som politiet tilvejebringer til brug for efterforsknin-

gen af en straffesag, skal opbevares, hvis materialet kan have betydning for

sagen.

Samtidig foreslås det i tilknytning til reglerne om forsvarerens aktindsigt, at

reglernes ordlyd tilpasses, så det tydeliggøres, at forsvarerens adgang til ak-

tindsigt omfatter alt materiale, der indgår i sagen og ikke alene materiale,

der konkret er indsamlet til brug for denne. Materiale, der er slettet, fordi

det ikke har efterforskningsmæssig betydning, indgår ikke længere i sagen.

2.1.2.5.

Efter artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention (EMRK), har enhver, der er anklaget for en forbrydelse, ret til en

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

retfærdig rettergang. Det følger af den Europæiske Menneskerettigheds-

domstols praksis om bestemmelsen, at anklagemyndigheden skal gøre for-

svaret bekendt med

alt relevant bevismateriale,

som anklagemyndigheden

er i besiddelse af, hvad enten det taler for eller imod den tiltalte, jf. bl.a.

Edwards mod Storbritannien, dom af 25. november 1992, præmis 36, og

Cornelis mod Holland, afvisningskendelse af 25. maj 2004.

Som anført nedenfor under pkt. 2.1.3.1 forudsættes det med forslaget til rets-

plejelovens § 743, stk. 2, at politiet skal opbevare materiale efter bestem-

melsen, hvis det ikke kan udelukkes, at materialet har eller vil kunne få be-

tydning for efterforskningen, sagens afgørelse eller sagens behandling ved

retten. Som anført nedenfor under pkt. 2.1.3.2 foreslås det med ændringen

af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., § 729 b, stk. 2, 1. pkt., og § 729 c,

stk. 5, 3. pkt., at, forsvareren fortsat skal have udleveret alt materiale, der er

tilvejebragt, modtaget mv. til brug for den konkrete sag, hvis det kan have

betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen i den konkrete straf-

fesag. Det forudsættes, at forslaget ikke medfører en indskrænkning i for-

svarerens mv. adgang til relevant materiale i sagen, og at forsvareren mv.

således fortsat har adgang til

alt relevant

materiale i straffesagen. Hensigten

med den foreslåede ændring er at fastslå, at politiet ikke forpligtes til at op-

bevare materiale, som er åbenlyst irrelevant for den konkrete straffesag. De

foreslåede ændringer indebærer i øvrigt ikke ændringer i reglerne om for-

svarerens aktindsigt, herunder reglerne om undtagelse til aktindsigt i rets-

plejelovens § 729 c. Den foreslåede ændring rejser på den baggrund ikke

spørgsmål i forhold til EMRK artikel 6.

2.1.3. Lovforslagets udformning

2.1.3.1.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke i retsplejelovens § 743, så det

udtrykkeligt fremgår af retsplejeloven, at materiale, som indgår i efterforsk-

ningen, skal opbevares, hvis det kan have betydning for efterforskningen,

sagens afgørelse, eller sagens behandling ved retten.

Forslaget understøtter objektivitetsprincippet, som bl.a. medfører, at politiet

og anklagemyndigheden er forpligtet til at efterforske og fremlægge alle op-

lysninger, der kan have betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålin-

gen i sagen. Dette gælder også oplysninger, der taler for den mistænktes,

sigtede eller tiltaltes uskyld.

Det forudsættes således med forslaget, at der ikke skal meget til, for at ma-

teriale, som indgår i sagen, kan have betydning for efterforskningen, sagens

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

afgørelse eller sagens behandling ved retten, og at materialet derfor skal op-

bevares efter den foreslåede bestemmelse.

Det forudsættes ligeledes med forslaget, at politiet skal opbevare materiale

efter bestemmelsen, hvis det ikke kan udelukkes, at materialet har eller vil

kunne få betydning for efterforskningen, sagens afgørelse eller sagens be-

handling ved retten.

Det forudsættes ligeledes, at der som efter gældende ret foretages et politi-

og anklagerfagligt skøn over, hvilke beviser, der skal indsamles i en straf-

fesag, og om materiale, som indgår i efterforskningen, kan have betydning

for efterforskningen, sagens afgørelse, eller sagens behandling ved retten.

Justitsministeren vil med hjemmel i politilovens § 2 a, stk. 3, i en bekendt-

gørelse fastsætte nærmere regler om sletning af materiale tilvejebragt til

brug for sagen, som viser sig at være uden betydning for denne, herunder i

forbindelse med indsamling, modtagelse mv. af digitalt materiale til brug

for en straffesag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.2.

Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., at forsvareren i

en straffesag har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som po-

litiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, 1. pkt., at en sigtet

uden forsvarer efter anmodning skal have adgang til at gøre sig bekendt med

det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtel-

sen angår.

Endelig følger det af retsplejelovens § 729 c, stk. 5, 3. pkt. at en advokat,

som er beskikket i en sag om fravigelse af §§ 729 a og 729 b, skal under-

rettes om alle retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens ken-

delse herom, og er berettiget til at overvære disse samt til at gøre sig bekendt

med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sig-

telsen angår.

Det foreslås at ændre retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., § 729 b, stk. 2,

1. pkt., og § 729 c, stk. 5, 3. pkt., så forsvareren, sigtede eller advokaten skal

have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som indgår i den sag,

som sigtelsen angår.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Der tilsigtes ingen ændringer i forhold til gældende ret med hensyn til det

materiale, som forsvareren mv. kan få aktindsigt i. Aktindsigten omfatter så-

ledes fortsat det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag,

som sigtelsen angår, uden hensyn til materialets betydning for sagen, lige-

som forsvarerens adgang til aktindsigt også omfatter alt materiale, som er af

betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågæl-

dende sag, jf. Højesterets kendelse af 28. oktober 2004 trykt i UfR 2005.383

Udtrykket ”indgår i den sag som sigtelsen angår” indebærer således, at for-

svareren mv. skal have adgang til materialet efter bestemmelserne, uanset

om materialet har betydning for sagen, hvis politiet faktisk opbevarer det.

Omvendt vil oplysningerne ikke længere indgå i sagen, hvis de er slettet, og

der vil derfor ikke kunne gives aktindsigt heri.

Forslaget medfører dermed ikke en indskrænkning i forsvarerens mv. ad-

gang til materiale i sagen, som ikke er slettet. Konkrete undtagelser fra ret-

ten til at gøre sig bekendt med materiale, som indgår i sagen, kan således

fortsat kun ske efter reglerne i retsplejelovens § 729 c, som ikke foreslås æn-

dret for så vidt angår de materielle betingelser for at undtage materiale. Det

følger bl.a. heraf, at materiale ikke kan undtages fra aktindsigt, hvis det gi-

ver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsen af sigtedes el-

ler tiltaltes forsvar.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.3.

Det foreslås på tilsvarende vis at ændre retsplejelovens § 741 c, stk.

2, 2. pkt., og § 785, stk. 1, 1. pkt., så også bistandsadvokater og indgrebsad-

vokater skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som ind-

går i sagen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærkningerne

hertil.

2.2. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager

2.2.1. Gældende ret

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

2.2.1.1.

Retsplejelovens kapitel 66 indeholder en række bestemmelser om

sigtede og hans forsvarer, herunder bl.a. om beskikkelse af en forsvarer og

om forsvarerens adgang til materiale i en konkret straffesag.

Det følger f.eks. af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., at forsvareren i en

straffesag har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet

har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 1, kan retten efter anmodning fra politiet

bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§

729 a og 729 b fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til 1) fremmede mag-

ter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv eller hel-

bred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse,

som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som ud-

gør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller 6) be-

skyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.

Afgørelse om begrænsning af retten til aktindsigt efter § 729 c, stk. 1, kan

ikke træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for va-

retagelsen af sigtedes forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.

Gør hensynene til at begrænse retten til aktindsigt sig kun gældende for en

del af materialet, skal forsvareren eller sigtede gøres bekendt med det øv-

rige indhold af materialet, jf. § 729 c, stk. 3.

2.2.1.2.

Retsplejelovens kapitel 66 a indeholder regler om forurettede i en

straffesag, herunder om beskikkelse af en bistandsadvokat.

Det følger f.eks. af retsplejelovens § 741 c, stk. 2, at en bistandsadvokat har

adgang til at gøre sig bekendt med den forurettedes forklaring til politiet og

andre dokumenter i sagen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale

i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige

materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.

Efter retsplejelovens § 741 c, stk. 3, skal en bistandsadvokat have udleveret

kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Advokaten

må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til den

forurettede eller andre, og han må ikke uden politiets samtykke gøre den

forurettede eller andre bekendt med indholdet af det i bestemmelsens § 741

c, stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

I praksis modtager en bistandsadvokat ofte kun det materiale, som politiet

eller anklagemyndigheden skønner, er relevant for bistandsadvokatens va-

retagelse af forurettedes interesser i en konkret sag, medmindre bistandsad-

vokaten anmoder om at modtage yderligere materiale.

2.2.1.3.

Retsplejelovens kapitel 93 c indeholder regler om straffesager mod

politipersonale.

Det følger f.eks. af retsplejelovens § 1020 h, stk. 1, at retten beskikker en

advokat for den forurettede, hvis det følger af bestemmelserne i kapitel 66

a, der bl.a. regulerer, hvornår der skal beskikkes en bistandsadvokat, eller

efter anmodning fra den pågældende, hvis særlige grunde taler derfor. Er

forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning fra foruret-

tedes nære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler der-

for, jf. § 1020 h, stk. 2. Den advokat, der er beskikket efter § 1020 h, stk. 1

eller 2, har adgang til det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2. pkt.,

uanset om der er rejst tiltale i sagen, jf. § 1020 h, stk. 3. I øvrigt finder be-

stemmelserne i kapitel 66 a tilsvarende anvendelse, jf. § 1020 h, stk. 4.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.2.1.

Retsplejelovens kapitel 66 a om forurettede i en straffesag indehol-

der ikke en bestemmelse om muligheden for at fravige reglerne om bistands-

advokatens adgang til at gøre sig bekendt med materialet i en straffesag. Der

findes således ikke en regel for bistandsadvokater, der svarer til retspleje-

lovens § 729 c, hvorefter forsvarerens og sigtedes adgang til materiale i en

straffesag efter omstændighederne kan begrænses af hensyn til 1) fremmede

magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv eller

helbred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertræ-

delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller

som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om lands-

forræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

eller kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme mv. eller 6) beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger om politiets efterforskningsmetoder.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der er angivet i retspleje-

lovens § 729 c, stk. 1, og som vil kunne begrunde en fravigelse af udgangs-

punktet om fuld adgang til sagens materiale, også vil kunne være til stede i

forhold til oplysninger, som er omfattet af bistandsadvokaters adgang til ma-

teriale i en straffesag.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der ikke efter bestemmel-

serne i retsplejeloven bør være forskel på adgangen til undtagelsesvist at

undtage materiale for en forsvarer eller sigtet og en bistandsadvokat med

den konsekvens, at bistandsadvokaten efter ordlyden af bestemmelserne kan

anmode om at få adgang til materiale, som forsvareren ikke kan få adgang

til at gøre sig bekendt med, f.eks. af hensyn til statens sikkerhed, tredje-

mands liv eller helbred eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om poli-

tiets efterforskningsmetoder. Dette gælder efter Justitsministeriets opfat-

telse også, selv om en bistandsadvokat ikke uden politiets samtykke må

overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, eller uden

politiets samtykke må gøre den forurettede eller andre bekendt med indhol-

det.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indsættes en bestem-

melse i retsplejelovens kapitel 66 a om, at retsplejelovens § 729 c, finder til-

svarende anvendelse for bistandsadvokatens adgang til at gøre sig bekendt

med materiale i en straffesag.

2.2.3. Lovforslagets udformning

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i retsplejelovens § 741 c, stk. 2, om,

at § 729 c finder tilsvarende anvendelse. Det foreslås endvidere, at indsætte

et nyt punktum i retsplejelovens § 1020 h, stk. 3, som henviser til det nye

punktum i § 741 c, stk. 2.

Med forslaget indsættes dermed en bestemmelse om, at retsplejelovens §

729 c om rettens adgang til efter anmodning fra politiet at bestemme, at ad-

gangen til sagens materiale kan fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til

1) fremmede magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredje-

mands liv eller helbred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en

lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller der-

over, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12

eller 13, eller 6) beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-

ningsmetoder, også gælder for adgangen til straffesagens materiale efter §

741 c, stk. 2.

Forslagene indebærer, at retsplejelovens § 729 c både finder anvendelse i

forhold til bistandsadvokaters adgang til straffesagens materiale efter rets-

plejelovens kapitel 66 a om forurettede og efter retsplejelovens kapitel 93 c

om straffesager mod politipersonale.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets ressourcer, da det

indebærer, at politiet ikke forpligtes til at opbevare materiale, der er åben-

lyst irrelevant for en konkret straffesag. Lovforslaget vurderes derfor ikke

at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne af betydning.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. september 2017 til den 20.

oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, Danske, Familiead-

vokater, Danske Medier, Danske Regioner, Dansk Journalistforbund, Dansk

PEN, Danner, Dansk Kvindesamfund, Datatilsynet, Den Danske Dommer-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

forening, Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-

statningsnævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Gadejuristen, Hjælp

Voldsofre, HK Landsklubben for Politiet, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, Joan-Søstrene, KFUKs sociale arbejde, KL, Kulturministeriet,

Kvinderådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen

KRIM, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Politidirektørfore-

ningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Ud-

satte, samtlige byretter, SAVN, Seksualpolitisk Forum, Trykkefrihedssel-

skabet, Vestre Landsret og Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv om-

fang)

Ingen

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Forslaget sikrer en Ingen

hensigtsmæssig ud-

nyttelse af politiets

ressourcer, da det in-

debærer, at politiet

ikke forpligtes til op-

bevare materiale, der

er åbenlyst irrelevant

for en konkret straf-

fesag

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Pligt til at opbevare materiale af betydning for straffesager m.v.), fra justitsministeren

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter.

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtelser (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., at forsvareren i en straf-

fesag har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har