REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 188: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. marts 2018

Strafferetskontoret

Tue Vemmelund

2017-731-0021

646994

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold

mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i

nære relationer)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, som ændret

ved lov nr. 1402 af 5. december 2017 og § 1 i lov nr. 1680 af 26. december

2017, foretages følgende ændringer:

§ 94, stk. 4,

indsættes efter 2. pkt.:

»For overtrædelse af § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. § 245, over for en per-

son under 18 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den foru-

rettede fylder 21 år, når gerningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte el-

ler var nært knyttet til forurettedes husstand.«

§ 244

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Begås de i stk. 1 nævnte forhold gentagne gange over en periode af

en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er

omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 188: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer), fra justitsministeren

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået

før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende reg-

ler er indtrådt før lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af straffen for gentagen simpel vold begået af en person

i eller nært knyttet til forurettedes husstand

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Udskydelse af forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold

mod personer under 18 år begået af en person i eller nært knyttet til

forurettedes husstand

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark som bygger

på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tole-

rance og ligestilling. Et Danmark hvor alle deltager aktivt. En utilstrække-

lig integration har givet grobund for parallelsamfund. Her er danske værdier

og normer ikke de primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i

det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen

fremlagde den 1. marts 2018 udspillet

Ét Danmark uden parallelsamfund –

Ingen ghettoer i 2030.

Udspillet indeholder blandt andet en række initiati-

ver, der er målrettet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest

udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.

Det fremgår bl.a. af udspillet, at regeringen ønsker en hårdere kurs over for

vold i hjemmet.

Vold i hjemmet kan have vidtrækkende negative konsekvenser for børn og

unges udvikling. Samtidig kan vold i hjemmet medvirke til at fastholde

børn, ægtefæller mv. i undertrykkende familiemønstre. Børn, der er vokset

op med vold i hjemmet, er i større omfang end andre parate til selv at begå

vold senere i livet.

Regeringen foreslår derfor at fordoble straffen for gentagen simpel vold, når

volden er begået af personer i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.

Regeringen foreslår endvidere at udskyde forældelsesfristen i sager om gen-

tagen eller grov vold mod børn, når volden er begået af personer i eller nært

knyttet til den forurettedes husstand.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre udspillets initiativ om en hår-

dere kurs over for vold i hjemmet.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om at skærpe straffen

for simpel vold, der begås gentagne gange over en periode af en person i el-

ler nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af

straffelovens § 245 om bl.a. mishandling. Det foreslås i den forbindelse, at

strafniveauet for sådanne overtrædelser fordobles sammenlignet med i dag.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at forældelsesfristen ud-

skydes i sager om gentagen eller grov vold mod personer under 18 år, når

volden er begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand.

Forældelsesfristen vil således tidligst begynde at løbe, når den forurettede

er fyldt 21 år.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af straffen for gentagen simpel vold begået af en person

i eller nært knyttet til forurettedes husstand

2.1.1. Gældende ret

Ifølge straffelovens § 244 straffes den, som øver vold mod eller på anden

måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straf-

felovens § 244 omfatter tilfælde af vold, der efter deres beskaffenhed ikke

omfattes af straffelovens § 245 om vold af særlig rå, brutal eller farlig ka-

rakter eller mishandling. Bestemmelsen omfatter bl.a. lussinger, knytnæve-

slag, føregreb, bid og under visse omstændigheder spyt i ansigtet.

Efter straffelovens § 245, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som udøver et legem-

sangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, eller som gør sig skyldig i

mishandling, med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft bety-

delig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en sær-

ligt skærpende omstændighed, jf. § 245, stk. 1, 2. pkt.

Sager om grov vold er af meget forskellig karakter spændende fra f.eks. for-

søg på at ramme en person med en flaske på et diskotek til vold i form af

knivstik eller mange slag og spark på en person, der ligger ned. Det afgø-

rende for, om et angreb er omfattet af straffelovens § 245 stk. 1, 1. pkt., er

angrebets typiske farlighed. Et legemsangreb vil i praksis efter omstændig-

hederne blive anset for at være af særligt rå, brutal eller farlig karakter, hvis

der er anvendt våben, herunder geværer, pistoler, økser og knive, eller der

er kastet med genstande, som kan påføre ofret ikke uvæsentlige skader. Slag

med redskaber, herunder ølflasker, stave, kæder mv., vil efter omstændig-

hederne også kunne være omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Endvidere

kan vold uden anvendelse af redskaber være omfattet af straffelovens § 245,

stk. 1, hvis angrebet f.eks. er rettet mod legemsdele, der er særligt sårbare.

Som eksempler herpå kan nævnes håndkantslag mod halsen, kvælergreb og

gentagne kraftige spark, spark mod øjne eller spark mod maven på en høj-

gravid kvinde.

Mishandling karakteriseres i almindelighed som en række voldshandlinger,

udøvet ved flere lejligheder gennem en længere periode og som fremtræder

som udslag af gerningsmandens overlegne stilling i forhold til et offer. Ofre

for mishandling befinder sig ofte i et afhængighedsforhold til gerningsman-

den, f.eks. forældres mishandling af børn eller mishandling mellem ægte-

fæller eller samlevende. Efter retspraksis vil forholdet kunne straffes som

mishandling efter straffelovens § 245, uanset at de enkelte tilfælde af vold

isoleret set alene har haft karakter af simpel vold. Mishandling kan bl.a. fo-

religge, hvor forældre med jævne mellemrum udøver vold mod deres børn,

i form af f.eks. slag med flad hånd, riven i ørene, skubben, slag med knyttet

hånd, riven i håret, slag på arme og ben med sko eller lignede m.v.

Efter straffelovens § 245, stk. 2, straffes den, som uden for de i stk. 1 nævnte

tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, med fængsel

indtil 6 år. Bestemmelsen i straffelovens § 245, stk. 2, omfatter tilfælde, der

ikke falder ind under bestemmelsens stk. 1, men hvor der er forsæt til at til-

føje en anden person skade. Skade antages f.eks. at foreligge, når angrebet

har nødvendiggjort lægehjælp, eller når det har medført længere tids syge-

leje eller uarbejdsdygtighed.

Straffeloven indeholder i § 245 a en bestemmelse om legemsangreb i form

af kvindelig omskæring. Efter bestemmelsen straffes den, som ved et legem-

sangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner

kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, med fængsel indtil 6 år.

Straffelovens § 246 er en strafskærpelsesbestemmelse, hvorefter straffen for

overtrædelse af straffelovens § 245 eller § 245 a kan stige til fængsel i 10

år, hvis legemsangrebet har været af en så grov beskaffenhed eller haft så

alvorlige følger eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende

omstændigheder.

Efter straffelovens § 247, stk. 1, kan straffen forhøjes med indtil det halve,

hvis nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 244-246, begås af en

person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbry-

delse, der har været forbundet med forsætlig vold. Det samme gælder, når

en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der

efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold, jf. § 247, stk. 2.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter de gældende regler vil tilfælde af vold udøvet ved flere lejligheder og

gennem en vis periode af personer, som forurettede er i et afhængighedsfor-

hold til, ofte være omfattet af straffelovens § 245 om mishandling.

Der vil imidlertid også være tilfælde, hvor mindre alvorlig simpel vold an-

vendes som led i opdragelsen af børn eller kontrollen af en ægtefælle, uden

at forholdet har karakter af mishandling og derved alene vil kunne straffes

efter straffelovens § 244 om simpel vold. Det vil f.eks. kunne være tilfæl-

det, hvis forældre over en årrække har slået deres barn med flad hånd i bag-

delen mange gange eller har udøvet forskelligartet vold som f.eks. lussin-

ger, skub og spark.

Justitsministeriet finder, at gentagne tilfælde af simpel vold begået af en per-

son i eller nært knyttet til forurettedes husstand bør straffes hårdere end an-

dre overtrædelser af § 244. Det gælder også i de situationer, hvor volden

ikke har en sådan karakter eller et sådant omfang, at der er tale om mishand-

ling efter straffelovens § 245.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at vold i hjemmet kan

have vidtrækkende konsekvenser for børn og unges udvikling. En opvækst

med vold i hjemmet kan endvidere betyde øget risiko for, at ofrene selv be-

går vold senere i livet, ligesom vold i hjemmet kan være medvirkende til at

fastholde undertrykkende familiemønstre.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der i sager om tilfælde af gen-

tagen simpel vold, der begås over en periode af en person i eller nært knyt-

tet til forurettedes husstand – uden at forholdet er omfattet af straffelovens

§ 245 – bør ske en markant skærpelse af straffen, så straffen afspejler de

skadevirkninger, volden kan medføre.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Justitsministeriet foreslår, at der i straffelovens § 244 indføres et nyt stk. 2,

hvorefter gentagne tilfælde af simpel vold begået over en periode af en per-

son i eller nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er om-

fattet af straffelovens § 245, kan straffes med fængsel indtil 6 år. Dette sva-

rer til strafferammen for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at strafniveauet for denne type sager fordobles. Det

betyder, at der i sager, hvor der i dag f.eks. udmåles en straf på fængsel i 3

måneder, i stedet vil skulle udmåles en straf på fængsel i 6 måneder.

Der er ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af de gældende regler i

straffelovens § 245, herunder vurderingen af, hvornår der er tale om mis-

handling. Forhold, der i dag straffes som mishandling, vil således også frem-

over skulle straffes efter straffelovens § 245.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse på vold begået af en

person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Bestemmelsen vil såle-

des bl.a. finde anvendelse på vold begået af personer i forurettedes husstand,

f.eks. forældres, stedforældres eller plejeforældres vold mod deres børn el-

ler sted-/plejebørn, vold mellem søskende og vold mellem samlevende. Be-

stemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på vold begået af personer med

en nær tilknytning til husstanden. Det vil eksempelvis kunne være tidligere

ægtefæller, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi deres fæl-

lesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af bør-

nene.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Udskydelse af forældelsesfristen i sager om gentagen eller grov vold

mod personer under 18 år begået af en person i eller nært knyttet til

forurettedes husstand

2.2.1. Gældende ret

Straffelovens kapitel 11 om ophør af den strafbare handlings retsfølger in-

deholder bestemmelser om forældelse af strafansvar. Efter straffelovens §

92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter reg-

lerne i straffelovens §§ 93-94.

Efter straffelovens § 93 afhænger forældelsesfristens længde som udgangs-

punkt af strafferammen for den pågældende forbrydelse. Forældelsesfristen

er 2 år, når strafferammen ikke overstiger fængsel i 1 år, 5 år ved en straffe-

ramme på fængsel indtil 4 år, 10 år ved en strafferamme på fængsel indtil

10 år og 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt

tid.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangspunkt

fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Efter §

94, stk. 4, regnes forældelsesfristen for en række forbrydelser begået over

for en person under 18 år dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21

år. Det drejer sig om § 245 a om kvindelig omskæring, § 246, jf. § 245 a,

om kvindelig omskæring under særdeles skærpende omstændigheder, § 260,

stk. 2, om tvangsægteskab og § 262 a, stk. 2, om menneskehandel.

Forældelsesfristen for overtrædelser af straffelovens §§ 244, 245 og 246

(om vold og legemsangreb) i form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduk-

tion eller sterilisation uden samtykke over for en person under 18 år, regnes

ligeledes tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år.

Har gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang efter straffelovens § 260 eller

på anden måde ved en strafbar handling tvunget den forurettede til at und-

lade at anmelde lovovertrædelsen til politiet, regnes forældelsesfristen dog

tidligst fra det tidspunkt, hvor tvangen er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk.

4, 3. pkt.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen, når den pågæl-

dende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder

om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

De gældende forældelsesfrister giver en vis tid til at anmelde vold. For sim-

pel vold efter straffelovens § 244 gælder der således en 5-årig forældelses-

frist, mens forældelsesfristen er 10 år for grov vold efter straffelovens § 245

og § 246, jf. § 245.

Et barn, der udsættes for vold af en af sine primære omsorgspersoner, f.eks.

en forælder eller stedforælder, kan imidlertid have svært ved at fortælle om

volden, mens barnet stadig bor hjemme. Hertil kommer, at eventuelle vid-

ner til volden ofte også vil stå i et nært forhold til såvel barnet som gernings-

manden, og derfor også vil kunne have svært ved at anmelde volden. Det

samme vil efter omstændighederne gøre sig gældende, hvis volden er be-

gået af andre i eller nært knyttet til barnets husstand. I sager om vold mod

navnlig små børn, vil forholdet derfor ikke sjældent være forældet, før bar-

net flytter hjemmefra.

Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse anledning til at overveje at

udskyde forældelsesfristen i sager om vold mod børn begået af en person i

eller nært knyttet til forurettedes husstand, således at forældelsesfristen først

skal regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år. En sådan udskudt for-

ældelsesfrist gælder allerede i sager om kvindelig omskæring af piger under

18 år, jf. straffelovens § 245 a, tvangsægteskab af personer under 18 år, jf.

straffelovens § 260, stk. 2, menneskehandel over for personer under 18 år,

jf. straffelovens § 262 a, stk. 2 og overtrædelser af straffelovens §§ 244–246

i form af svangerskabsafbrydelse, forsterreduktion eller sterilisation uden

samtykke over for en person under 18 år.

Ved vurderingen af om forældelsesfristen bør udskydes, må der efter Justits-

ministeriets opfattelse lægges betydelig vægt på hensynet til barnet, herun-

der navnlig at barnet kan have svært ved at tale om volden og dermed også

anmelde den, mens barnet stadig bor hjemme. Dette hensyn skal imidlertid

afvejes over for de grundlæggende hensyn, der ligger bag forældelsesreg-

lerne, herunder at straffens nyttevirkninger i almindelighed aftager i styrke,

efterhånden som tiden går. Dette gælder både med hensyn til almenpræven-

tion, gengældelseshensyn og individualprævention. I den sammenhæng må

der efter Justitsministeriets opfattelse også skulle lægges vægt på forholdets

grovhed.

Justitsministeriet finder på den baggrund og efter en samlet afvejning af hen-

synet til barnet og hensynene bag forældelsesreglerne, at forældelsesfristen

bør udskydes i sager om grov vold efter straffelovens §§ 245 og 246, når

volden er begået over for en person under 18 år, og gerningsmanden på ger-

ningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand.

Justitsministeriet finder endvidere, at forældelsesfristen bør udskydes i sa-

ger, som omfattes af den nye bestemmelse i § 244, stk. 2, om gentagen sim-

pel vold begået over en periode af en person i eller nært knyttet til foruret-

tedes husstand, uden at der er tale om mishandling efter straffelovens § 245.

Justitsministeriet finder ikke, at samme hensyn gør sig gældende i sager om

simpel vold efter straffelovens § 244, stk. 1. Justitsministeriet bemærker i

den forbindelse, at simpel vold – ud over den mere almindelige vold i form

af slag, herunder lussinger og knytnæveslag – også omfatter mindre grove

tilfælde som f.eks. føregreb og skub. En udskydelse af forældelsesfristen for

simpel vold vil således indebære, at en gerningsmand, der f.eks. har skub-

bet sit 9-årige barn eller givet det en lussing, vil kunne straffes 17 år efter

volden blev udøvet.

Det foreslås derfor, at forældelsesfristen udskydes i sager om gentagen eller

grov vold over for børn, som er begået af en person i eller nært knyttet til

barnets husstand. Udskydelsen vil således gælde for sager omfattet af straf-

felovens § 245 og § 246, jf. § 245 samt den med lovforslaget foreslåede be-

stemmelse i § 244, stk. 2.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at straffelovens § 94, stk. 4, ændres, således at forældelsesfri-

sten tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når en lovover-

trædelse, som er omfattet af den med lovforslaget foreslåede bestemmelse i

§ 244, stk. 2, § 245 eller § 246, jf. § 245, begås over for en person under 18

år, og gerningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet

til forurettedes husstand.

Den foreslåede ændring vil betyde, at gerningsmandens strafansvar for for-

brydelser begået mod en person under 18 år tidligst regnes fra den dag, den

forurettede fylder 21 år, når der er tale om gentagen vold begået af en per-

son i eller nært knyttet til forurettedes husstand (den foreslåede bestemmelse

i § 244, stk. 2) grov vold eller mishandling (§ 245), eller legemsangreb un-

der særdeles skærpende omstændigheder (§ 246, jf. § 245).

Overtrædelsen skal efter den foreslåede bestemmelse have været udøvet af

en person, som på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til foru-

rettedes husstand, for at forældelsesfristen udskydes. Det vil f.eks. omfatte

forældre, stedforældre, plejeforældre og søskende, men også andre perso-

ner, der jævnligt kommer i forurettedes husstand.

Det foreslås, at udskydelsen af forældelsesfristerne for strafansvaret for

overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. § 245 over

for personer under 18 år, begået af en person i eller nært knyttet til foruret-

tedes husstand, skal finde anvendelse på overtrædelser, der er begået før

lovens ikrafttræden, hvor forældelse efter de hidtil gældende regler endnu

ikke er indtrådt, samt på overtrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for kriminalforsor-

gen på 1 mio. kr. i 2018 og 4,1 mio. kr. årligt fra 2019 som følge af den

øgede strafmasse.

Lovforslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for politi, ankla-

gemyndighed og domstole på 0,5 mio. kr. fra 2018 som følge af behandlin-

gen af yderligere sager.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for stat, re-

gioner og kommuner af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. marts 2018 til den 29. marts

2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-

katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty

International, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Kom-

munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuri-

sten, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Ju-

stitia, KL, Kvinderådet, Landsforeningen for Voldsramte Kvinde, Landsor-

ganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen KRIM, Of-

ferrådgivningerne i Danmark, Retspolitisk Forening, SAVN.

9. Sammenfattende skema

Positive konse-

kvenser/Min-

dreudgifter

(hvis ja, angiv

omfang)

Ingen

Negative kon-

sekven-

ser/Merudgif-

ter (hvis ja, an-

giv omfang)

Lovforslaget vur-

deres at have øko-

nomiske konse-

kvenser for krimi-

nalforsorgen på 1

mio. kr. i 2018 og

4,1 mio. kr. årligt

fra 2019 som

følge af den

øgede strafmasse.

Lovforslaget

vurderes

have økonomi-

ske konsekven-

ser for politi,

anklagemyn-

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsregler (sæt

kryds)

Ingen

dighed

domstole

på

0,5 mio. kr. fra

2018 som følge

af behandlin-

gen af yderli-

gere sager.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-

retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter straffelovens § 92 straffes en lovovertrædelse ikke, når der er indtrådt

forældelse efter reglerne i straffelovens §§ 93-94. Efter straffelovens § 93

afhænger forældelsesfristens længde af strafferammen for den pågældende

forbrydelse.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen som udgangspunkt

fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.

Som undtagelse hertil følger det af straffelovens § 94, stk. 4, at forældelses-

fristen for en række overtrædelser begået over for en person under 18 år dog

tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år.

Det foreslås, at § 94, stk. 4, ændres, således at forældelsesfristen i sager om

overtrædelse af den foreslåede § 244, stk. 2 (gentagen vold begået af en per-

son i eller nært knyttet til forurettedes husstand), samt straffelovens § 245

(grov vold) og § 246, jf. § 245 (grov vold under særdeles skærpende om-

stændigheder), som begås over for en person under 18 år, tidligst regnes fra

den dag, den forurettede fylder 21 år, når gerningsmanden på gerningstids-

punktet tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand.

Overtrædelse af straffelovens § 245 og § 246, jf. § 245, er undergivet en for-

ældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3. Den foreslåede §

244, stk. 2, vil ligeledes have en forældelsesfrist på 10 år, jf. straffelovens §

93, stk. 1, nr. 3.

Det er en forudsætning for, at forældelsesfristen udskydes, at overtrædelsen

er begået af en person, som på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært

knyttet til forurettedes husstand. Bestemmelsen vil bl.a. finde anvendelse på

vold begået af forældre, stedforældre eller plejeforældre mod deres børn el-

ler sted-/plejebørn, vold mellem søskende og vold mellem samlevende. Be-

stemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på vold begået af personer med

en nær tilknytning til husstanden. Ved vurderingen af, om gerningsmanden

er tilhørte eller var nært knyttet til forurettedes husstand, vil det bl.a. kunne

indgå, om gerningsmanden har eller tidligere har haft folkeregisteradresse

på samme adresse som forurettede, om der er et afhængighedsforhold mel-

lem gerningsmanden og forurettede, om gerningsmanden og forurettede er

beslægtet, samt om gerningsmanden jævnligt kommer i forurettedes hjem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter straffelovens § 244 straffes den, som øver vold mod eller på anden

måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Straf-

felovens § 244 omfatter tilfælde af vold, der efter deres beskaffenhed ikke

omfattes af straffelovens § 245 om vold af særlig rå, brutal eller farlig ka-

rakter eller mishandling.

Efter straffelovens § 245, stk. 1, straffes den, som udøver et legemsangreb

af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling,

med fængsel indtil 6 år.

Mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, karakteriseres i almindelighed

som en række voldshandlinger udøvet ved flere lejligheder gennem en læn-

gere periode, som fremtræder som udslag af gerningsmandens overlegne

stilling i forhold til et offer. Ofre for mishandling befinder sig ofte i et af-

hængighedsforhold til gerningsmanden, f.eks. forældres mishandling af

børn eller mishandling mellem ægtefæller eller samlevende. Efter retsprak-

sis vil forholdet kunne straffes som mishandling efter straffelovens § 245,

uanset at de enkelte tilfælde af vold isoleret set alene har haft karakter af

simpel vold.

Det foreslås, at der i straffelovens § 244 indføres en nyt stk. 2, hvorefter

gentagne tilfælde af simpel vold begået over en periode af en person i eller

nært knyttet til forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af straf-

felovens § 245, kan straffes med fængsel indtil 6 år. Dette svarer til straffe-

rammen for bl.a. mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1. Det foreslås

endvidere, at strafniveauet for denne type sager fordobles. Det betyder, at

der i sager, hvor der i dag f.eks. udmåles en straf på fængsel i 3 måneder

efter straffelovens § 244, fremover vil skulle udmåles en straf på fængsel i

6 måneder.

Der er ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af de gældende regler i

straffelovens § 245, herunder vurderingen af, hvornår der er tale om mis-

handling. Forhold, der i dag straffes som mishandling, vil således også frem-

over skulle straffes efter straffelovens § 245.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte vold eller andre legemsangreb ef-

ter straffelovens § 244, når volden eller legemsangrebet er begået flere

gange over en periode af en person i eller nært knyttet til forurettedes hus-

stand. Enkeltstående tilfælde af vold eller andre legemsangreb begået af per-

soner tilhørende den omfattede persongruppe vil således stadig skulle straf-

fes efter straffelovens § 244, som med lovforslaget bliver § 244, stk. 1.

For at den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse, skal volden være

udøvet over en periode. Hvor lang denne periode skal være, afhænger af en

samlet konkret vurdering. Er der tale om meget hyppige voldsepisoder, vil

selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse

finder anvendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse på vold begået af en

person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Bestemmelsen vil såle-

des bl.a. finde anvendelse på vold begået af personer i den forurettedes hus-

stand, f.eks. forældres, stedforældres eller plejeforældres vold mod deres

børn eller sted-/plejebørn, vold mellem søskende, vold mellem samlevende.

Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse på vold begået af personer med

en nær tilknytning til husstanden. Det vil eksempelvis kunne være tidligere

ægtefæller, der stadig jævnligt kommer i husstanden, f.eks. fordi deres fæl-

lesbørn har bopæl der, eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af bør-

nene. Ved vurderingen af, om gerningsmanden er en person i eller nært

knyttet til forurettedes husstand, vil det bl.a. kunne indgå, om gerningsman-

den har eller tidligere har haft folkeregisteradresse på samme adresse som

forurettede, om der er et afhængighedsforhold mellem gerningsmanden og

forurettede, om gerningsmanden og forurettede er beslægtet, samt om ger-

ningsmanden jævnligt kommer i forurettedes hjem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 2,

at udskydelsen af forældelsesfristerne for strafansvaret

for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. § 245

over for personer under 18 år, begået af en person i eller nært knyttet til foru-

rettedes husstand, også skal finde anvendelse på overtrædelser, der er be-

gået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse er indtrådt før lovens

ikrafttræden efter de hidtil gældende regler.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-

slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område. For Grønland gælder en særlig kriminallov. Der er

derfor ikke foreslået hjemmel til at sætte lovforslaget i kraft for Færøerne

og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 977 af 9. august 2017, som æn-

dret ved lov nr. 1402 af 5. decem-

ber 2017 og § 1 i lov nr. 1680 af 26.

december 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 94.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

For overtrædelse af § 245 a,

§ 246, jf. § 245 a, § 260, stk. 2, og

§ 262 a, stk. 2, over for en person

under 18 år eller af § 232 over for

et barn under 15 år regnes forældel-

sesfristen dog tidligst fra den dag,

den forurettede fylder 21 år. Det

samme gælder overtrædelse af §§

244, 245 og 246 i form af svanger-

skabsafbrydelse, fosterreduktion

eller sterilisation uden samtykke

over for en person under 18 år. Hvis

gerningsmanden ved vold, ulovlig

tvang efter § 260 eller på anden

måde ved en strafbar handling har

tvunget forurettede til at undlade at

anmelde lovovertrædelsen til poli-

tiet, regnes forældelsesfristen dog

tidligst fra det tidspunkt, hvor tvan-

gen er ophørt.

Stk. 5-6.

---

§ 94, stk. 4,

indsættes efter 2.

pkt.:

»For overtrædelse af § 244, stk. 2,

§ 245 og § 246, jf. § 245, over for

en person under 18 år regnes foræl-

delsesfristen dog tidligst fra den

dag, den forurettede fylder 21 år,

når gerningsmanden på gernings-

tidspunktet tilhørte eller var nært

knyttet til forurettedes husstand.«

§ 244.

Den, som øver vold mod el-

ler på anden måde angriber en an-

dens legeme, straffes med bøde el-

ler fængsel indtil 3 år.

§ 244

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Begås de i stk. 1 nævnte

forhold gentagne gange over en pe-

riode af en person i eller nært knyt-

tet til forurettedes husstand, uden at

forholdet er omfattet af § 245, kan

straffen stige til fængsel indtil 6

år.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1.

juli 2018.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 finder også anven-

delse på lovovertrædelser, der er

begået før lovens ikrafttræden,

medmindre forældelse efter de

hidtil gældende regler er indtrådt

før lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.