Kære Retsudvalg
Som
voldsoffer
starter det virkelige overgreb først efter overfaldet.
Jeg blev overfaldet helt uden nogen form for motiv d. 15.8.15.
Kun 2 ud af en flok på minimum 10 personer blev dømt, og de to fik 3 mdr betinget og 6 mdr
ubetinget. Så deres straf er kun 1/100 af min, da min varer resten af livet.
Jeg er gået fra at være en arbejdende person, med god løn, (indkomstnedgang ca 80 %) til i dag at
være i arbejdsprøvning på kontanthjælp.
Jeg kommer aldrig til at arbejde fuldtids igen, da mit helbred og arbejdsprøvning, viser at jeg kun
kan holde til max. 6 til 8 timer om ugen, hvilket jeg har sagt, jeg gerne vil.
Som voldsoffer skal man pludselig tage stilling til, at hele ens liv er anderledes og til dels ødelagt:
Ens sociale liv er næsten væk, man kan ikke bare søge et job, gå en tur, støvsuge og 1000 andre ting
man ikke tænkte over før kunne blive et problem.
Resten af ens liv er man fanget af en masse begrænsninger.
Som offer tænker man så: Jeg har ikke gjort noget, jeg er uskyldig, og det danske retssystem
fungerer. Sådan er det bare ikke, de 2 dømte meddelte bare at de ingen penge har, og så er det staten
der skal betale.
Åh, staten, så må der da være hjælp at hente, tænker man, men nej. Et par dage efter dommen var
faldet, fik jeg ca 7500 i erstatning, (den eneste erstatning indtil nu) og en mail at retssagen havde
kostet over 300.000. Det er da godt, at Advokaterne ikke kommer til at mangle penge.
Siden da har jeg kun hørt noget fra offernævnet hvis de manglede info, eller når de meddelte at de
igen blev nød til at udsætte afgørelsen i min sag. (Sidste melding, måske til marts i år)
Så i mellemtiden har jeg indløst min samlede pension, til en meget høj skatteprocent, tømt
opsparingen, taget ”hurtiglån”, blevet truet af banken,
kreditforeningen, Kommunen, fjernvarme
osv, da ens indkomst er gået kraftig ned, og man ikke lige har brug for en flytning/konkurs oveni,
når man forsøger at komme ovenpå igen, samt at Ejendomsmægler meddelte at det kunne tage lang
tid at sælge.
Så jeg er endt med gæld, ingen pension, ingen mulighed for et normalt arbejde igen. Og de 2 dømte
har for længst udstået deres ”straf”og træffes ofte ved Apoteket, da de hænger ud i midtbyen, når
jeg skal hente min medicin.
Så når man er voldsoffer, er det så ensbetydende med at man fra Statens side, betragter en, som man
ikke behøver tage hensyn til ??
Jeg venter stadig efter 2 1/2 år, at der bliver taget hensyn til offerene og ikke kun de kriminelle.
Med venlig hilsen
Jacob S. Knudsen