REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8.

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. februar 2018

EU-retskontoret

Ida Albæk Knudsen

2018-3051-0011

655060

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Side:

3-5

Punkt 1:

Samarbejde med lande i det vest-

lige Balkan om terrorbekæmpelse

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

RIA-agenturers rolle i forbindelse

med terrorbekæmpelse

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Samarbejde mellem EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitiske

missioner/operationer og RIA-

agenturer

- Politisk opbakning

KOM-dokument foreligger ikke

Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2016/681 af 27. april 2016

om anvendelse af passagerlisteop-

lysninger (PNR-oplysninger) til at

forebygge, opdage, efterforske og

6-8

Punkt 2:

9-11

Punkt 3:

12-14

Punkt 4:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

retsforfølge terrorhandlinger og

grov kriminalitet *

- Udveksling af synspunkter vedrø-

rende direktivets implementering

15-25

Punkt 5:

Forslag til Europa-Parlamentet og

Rådets direktiv om bekæmpelse af

svig og forfalskning i forbindelse

med andre betalingsmidler end

kontanter og om erstatning af Rå-

dets rammeafgørelse

2001/413/RIA *

- Generel indstilling

KOM (2017) 489 endelig

Rådets forordning (EU)

2017/1939 af 12. oktober 2017 om

gennemførelse af et forstærket

samarbejde om oprettelse af Den

Europæisk Anklagemyndighed

(EPPO) *

- Status for gennemførelsen

Forbedring af grænseoverskri-

dende adgang til e-beviser

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

26-28

Punkt 6:

39-33

Punkt 7:

Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 1: Samarbejde med lande i det vestlige Balkan om

terrorbekæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. marts 2018 forventes en udveksling af synspunkter

om EU's samarbejde med lande i det vestlige Balkan om terrorbekæmpelse.

Det forventes, at udvekslingen af synspunkter vil blive fulgt op af Kommis-

sionen, som i forlængelse heraf overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Spørgsmålet om nærheds-

princippet er ikke relevant. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller økono-

miske konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet positiv over for EU’s

samarbejde med lande i det vestlige Balkan med henblik på at styrke terror-

bekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra dansk side kan tage punktet

til efterretning.

Baggrund

EU’s samarbejde med lande i det vestlige Balkan om terrorbekæmpelse

(”Western Balkan Counter Terrorism initiative”(WBCTi)) blev indledt af

Slovenien i 2014 med støtte fra Østrig. Formålet med WBCTi er overordnet

bl.a. at søge at reducere parallelstrukturer i forhold til internationale aktørers

eksisterende og planlagte initiativer i det vestlige Balkan. Hertil kommer

øgede synergieffekter og styrket samarbejde mellem involverede aktører

samt en maksimering af effektiviteten i forhold til at opnå fælles prioriteter,

herunder kapacitetsopbygning og operativt samarbejde.

Danmark holder sig på arbejdsgruppeniveau i EU orienteret om det over-

ordnede samarbejde i WBCTi.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Formål og indhold

Det forventes, at udvekslingen af synspunkter om EU's samarbejde med

lande i det vestlige Balkan om terrorbekæmpelse vil følges op af Kommis-

sionen, som overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU på

terrorbekæmpelsesområdet. Det nærmere indhold af punktet kendes ikke.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til EU's samarbejde med lande i det vestlige Balkan om

terrorbekæmpelse.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig behovet for at styrke samarbej-

det i EU på terrorbekæmpelsesområdet, herunder EU’s samarbejde med

lande i det vestlige Balkan om terrorbekæmpelse. Hvis Kommissionen som

forventet overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU på ter-

rorbekæmpelsesområdet, forventes det, at man fra dansk side vil kunne tage

punktet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 2: RIA-agenturers rolle i forbindelse med terrorbe-

kæmpelse

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. marts 2018 forventes det, at Kommissionen overord-

net bl.a. vil opfordre til at styrke samarbejdet i EU på terrorbekæmpelses-

området. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet i EU på

terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side lægges der vægt på, at klassifi-

cerede oplysninger skal behandles særskilt og i overensstemmelse med na-

tional lovgivning og national sikkerhed. Det forventes, at man fra dansk side

kan tage punktet til efterretning.

Baggrund

EU’s indsats på terrorbekæmpelsesområdet har været et tilbagevendende

tema, bl.a. på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december

2017. Emnet var bl.a. på dagsordenen på baggrund af en evaluering af EU’s

tiltag på terrorbekæmpelsesområdet, som Kommissionen udgav i juli 2017.

Evalueringen blev indledt i december 2016 med henblik på grundigt at un-

dersøge relevansen og effektiviteten af EU's politikker og instrumenter til

støtte for medlemsstaternes indsats mod terrorisme og radikalisering, orga-

niseret kriminalitet og cyberkriminalitet. Evalueringen undersøgte de tiltag,

der er iværksat på EU-plan inden for intern sikkerhed, på grundlag af interne

analyser foretaget af Kommissionens tjenestegrene, spørgeundersøgelser

blandt medlemsstaternes myndigheder og EU-agenturer samt en åben dialog

med en bred vifte af berørte parter, herunder Europa-Parlamentet, de natio-

nale parlamenter, civilsamfundet, tænketanke, den akademiske verden og

brancheorganisationer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Evalueringen viste ifølge Kommissionen overordnet set et positivt resultat

og bekræfter tilslutningen til og relevansen af de vigtigste instrumenter in-

den for EU's sikkerhedspolitik, men den afslørede også nogle udfordringer

og mangler, som hæmmer det praktiske samarbejde i sikkerhedsunionen.

Det omfatter ifølge Kommissionen bl.a. nødvendigheden af yderligere at

udvikle og tilpasse de eksisterende politikker og redskaber for effektivt at

håndtere den stigende terrortrussel, hvilket også fremgår af Det Europæiske

Råds konklusioner af 22.-23. juni 2017, G20-handlingsplanen om terrorbe-

kæmpelse af 7. juli 2017 og G7-erklæringen fra topmødet i Taormina om

bekæmpelse af terrorisme og voldelig ekstremisme af 26. maj 2017.

Det forventes, at nærværende punkt om terrorbekæmpelse på det kommende

rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 overordnet

bl.a. vil dreje sig om et styrket EU-samarbejde på terrorbekæmpelsesområ-

det.

Formål og indhold

Det forventes, at Kommissionen overordnet bl.a. vil opfordre til at styrke

samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Det kan i den forbindelse

ikke udelukkes, at EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, vil be-

røre obligatorisk og/eller automatisk informationsudveksling mellem på den

ene side EU, herunder Europol, og på den anden side samarbejdsfora og

grupper for medlemsstaternes sikkerheds- og efterretningstjenester uden for

EU-regi.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig behovet for at styrke samarbej-

det i EU på terrorbekæmpelsesområdet. Fra dansk side støtter man initiati-

ver, der kan medvirke til at styrke informationsudvekslingen mellem med-

lemsstaternes myndigheder med henblik på at forebygge og bekæmpe ter-

rorisme, herunder at øge medlemslandenes bidrag til Europol-databaser og

på at sikre Europol adgang til relevante EU-databaser. Fra dansk side er der

dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal behandles særskilt og i over-

ensstemmelse med national lovgivning og national sikkerhed. Derfor kan

man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der måtte pålægge EU-

medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk udveksling af sådanne op-

lysninger med EU, herunder Europol.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samarbejdet i EU på terrorbekæmpelsesområdet er løbende blevet forelagt

Folketingets Europaudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 3: Samarbejde mellem EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitiske missioner/operationer og RIA-agenturer

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. marts 2018 forventes det, at Kommissionen vil op-

fordre medlemslandene til at nå til politisk enighed om at styrke samarbej-

det mellem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske missioner/operati-

oner og EU’s agenturer på området for retlige og indre anliggender. Sagen

har ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

er man overordnet positiv over for tiltag, der kan styrke samarbejdet i EU

på dette område. Det forventes, at man fra dansk side kan tage punktet til

efterretning. Fra dansk side lægges vægt på, at klassificerede oplysninger

skal behandles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og

national sikkerhed.

Baggrund

Sagen blev senest behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. december 2017, hvor Kommissionen orienterede om arbejdet med

forbedring af samarbejdet mellem unionens aktører på henholdsvis ekstern

og intern sikkerhed.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 forventes

det, at Kommissionen vil opfordre til, at der blandt medlemsstaterne opnås

politisk enighed om at styrke samarbejdet mellem EU’s fælles sikkerheds-

og forsvarspolitiske missioner/operationer og EU’s agenturer på området

for retlige og indre anliggender.

Formål og indhold

Styrket samarbejde mellem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitiske

missioner/operationer (Common Security and Defence Policy, forkortet

CSDP) og EU-medlemsstaternes agenturer på området for retlige og indre

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

anliggender (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt Euro-

pol) har været drøftet bl.a. på arbejdsgruppeniveau.

Der forventes snarlig igangsættelse af et første pilotprojekt, som udgør

etableringen af en ”Crime Information Cell” i den militære CSDP-opera-

tion Sophia i Middelhavet med henblik på at dele oplysninger med Det Eu-

ropæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Europol. Et tilsva-

rende samarbejde med relevante civile missioner vil muligvis kunne forføl-

ges på et senere tidspunkt.

I EU’s globale strategi fra 2016, EU’s fornyede sikkerhedsstrategi samt den

europæiske sikkerhedsdagsorden fra april 2015 fremhæves bl.a. behovet for

at overveje sammenhængen mellem EU’s interne og eksterne sikkerhed,

herunder i forhold til at forbedre samarbejdet mellem CSDP-missioner og -

operationer og EU-medlemsstaternes agenturer på området for retlige og in-

dre anliggender (Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystvagt samt

Europol). En styrkelse af samarbejdet er bl.a. blevet fremhævet som en pri-

oritet i indsatsen inden for både forebyggelse af irregulær migration og be-

kæmpelse af menneskesmugling i Maltaerklæringen fra februar 2017 samt i

forhold til terrorbekæmpelse ved rådskonklusioner af 19. juni 2017 (uden-

rigsanliggender) vedrørende EU’s eksterne indsats i forhold til terrorbe-

kæmpelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for tiltag, som kan

styrke informationsudvekslingen og samarbejdet mellem EU’s fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitiske missioner/operationer og EU’s grænse- og

kystvagtsagentur samt Europol. Fra dansk side kan man overordnet støtte,

at EU i højere grad samtænker sine interne og eksterne sikkerhedsindsatser.

Hvis Kommissionen opfordrer til at styrke dette samarbejde, forventes det,

at man fra dansk side vil kunne tage punktet til efterretning.

Fra dansk side er der dog fokus på, at klassificerede oplysninger skal be-

handles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og national

sikkerhed. Derfor kan man fra dansk side ikke støtte eventuelle forslag, der

måtte pålægge EU-medlemsstaterne obligatorisk og/eller automatisk ud-

veksling af sådanne oplysninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 4: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/681

af 27. april 2016 om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-op-

lysninger) til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terror-

handlinger og grov kriminalitet

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 8.-9. marts 2018 forventes det, at Kommissionen bl.a. vil opfor-

dre de øvrige medlemslande til at implementere PNR-direktivet inden for

fristen, der udløber den 25. maj 2018. Sagen har hverken lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser eller rejser spørgsmål i relation til

nærhedsprincippet. Det forventes, at man fra dansk side kan notere sig sa-

gens status.

Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om

anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge,

opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet

(PNR-direktivet) blev vedtaget af Europa-Parlamentet den 14. april 2016 og

af Rådet den 21. april 2016. Direktivets implementeringsfrist er den 25. maj

2018.

Sagen blev senest behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 7.-8. december 2017, hvor der blev gjort status over de øvrige medlems-

landes implementering af PNR-direktivet. Syv medlemslande havde forud

for rådsmødet modtaget breve fra Kommissionen, hvori der bl.a. blev ud-

trykt bekymring for medlemslandenes manglende fremskridt i forhold til im-

plementering.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 er sagen

på dagsorden med henblik på udveksling af synspunkter. Det forventes, at

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Kommissionen bl.a. vil opfordre de øvrige medlemslande til at overholde

fristen for implementering af PNR-direktivet, som er den 25. maj 2018.

Formål og indhold

Direktivet har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om

anvendelse af passageroplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, op-

dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet. Di-

rektivet indeholder bl.a. bestemmelser om videregivelse af PNR-oplysnin-

ger fra flyselskaberne til medlemsstaternes myndigheder og om udveksling

af PNR-oplysninger mellem medlemsstaterne.

PNR-oplysninger er de oplysninger, som passagererne giver luftfartsselska-

berne i forbindelse med reservation af rejser, og som typisk opbevares i luft-

fartsselskabernes reservationssystemer og afgangskontrolsystemer. Oplys-

ningerne omfatter således forskellige typer af oplysninger såsom rejseda-

toer, rejserute, kontaktoplysninger, betalingsoplysninger, sædenummer og

bagageoplysninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for etableringen af et europæisk PNR-sy-

stem og direktivet.

Det bemærkes, at Kommissionen ved brev af 17. maj 2016 på baggrund af

mandat fra Folketingets Europaudvalg blev anmodet om at indlede forhand-

linger om indgåelse af en international aftale mellem Danmark og EU om

dansk tilknytning til PNR-direktivet. Kommissionen har ved brev af 31. ok-

tober 2017 meddelt, at regeringens anmodning er ved at blive vurderet nær-

mere, og at Kommissionen herefter vil vende tilbage.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. december 2017.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-

lingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets rammeafgørelse

2001/413/RIA

Nyt notat.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2017) 489 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 med henblik på

at opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget har til formål at fast-

lægge minimumsregler vedrørende medlemsstaternes strafferetlige lovgiv-

ning om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre beta-

lingsmidler end kontanter. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er

man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-plan at styrke den

strafferetlige bekæmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre

betalingsmidler end kontanter.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 13. september 2017 forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbin-

delse med andre betalingsmidler end kontanter og om erstatning af Rådets

rammeafgørelse 2001/413/RIA. Direktivforslaget fremsættes for at ajour-

føre og supplere Rådets rammeafgørelse 2001/413/RIA, da denne ikke i til-

strækkelig grad kan imødegå nye udfordringer og teknologiske nyskabelser

såsom virtuelle valutaer og mobilbetaling.

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Direktivforslaget har efterfølgende været behandlet på en række møder på

arbejdsgruppeniveau.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83, stk. 1. Forslaget er

således omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Forslaget har til formål at fastlægge minimumsregler vedrørende medlems-

staternes strafferetlige lovgivning om bekæmpelse af svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter. Direktivforslaget in-

deholder således minimumsregler om afgrænsningen af strafbare handlinger

og sanktioner vedrørende svig og forfalskning i forbindelse med andre be-

talingsmidler end kontanter. Derudover indeholder forslaget bl.a. krav til

medlemsstaternes straffemyndighed, udveksling af oplysninger og efter-

forskningsmidler.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels formandskabets seneste kompromistekst af 13. fe-

bruar 2018.

3.2. Definitioner

Direktivforslaget indeholder en række definitioner af bl.a. de omfattede be-

talingsmidler mv. Definitionerne svarer hovedsagligt til definitioner an-

vendt i andre EU-retsakter, herunder særligt Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/2366 om betalingstjenester i det indre marked.

3.3. Kriminalisering af svig og forfalskning i forbindelse med andre be-

talingsmidler end kontanter

Forslaget indeholder bestemmelser, der forpligter medlemsstaterne til at kri-

minalisere en række handlinger i forbindelse med svig eller forfalskning af

andre betalingsmidler end kontanter, når disse handlinger er foretaget med

forsæt.

Forslagets artikel 3 forpligter således medlemsstaterne til at kriminalisere

forsætlig svigagtig anvendelse af et stjålet eller på anden vis uretmæssigt

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

tilegnet betalingsinstrument og svigagtig anvendelse af et forfalsket eller

falsk betalingsinstrument. Forpligtelsen vedrører alle betalingsinstrumenter,

uanset om de er fysiske eller ej, herunder stjålne eller forfalskede betalings-

oplysninger eller andre data, der giver mulighed for at iværksætte betalings-

ordre eller pengeoverførsler, herunder bl.a. af virtuelle valutaer.

Forslagets artikel 4 forpligter endvidere medlemsstaterne til at kriminalisere

visse handlinger relateret til svigagtig anvendelse af andre fysiske betalings-

midler end kontanter, selvom de ikke umiddelbart udgør det faktiske til-

fælde af svig, når disse er foretaget med forsæt. Artiklen omfatter bl.a. tyveri

(litra a) og forfalskning af et betalingsinstrument (litra b). Artiklen omfatter

derudover besiddelse af stjålne eller forfalskede betalingsinstrumenter (litra

c). Efter artiklen skal bl.a. anskaffelse til sig selv eller andre, herunder mod-

tagelse, køb, overførsel, import, eksport, salg, transport og distribution af

stjålne, gengivede eller forfalskede fysiske ikke-kontante betalingsmidler li-

geledes kriminaliseres (litra d).

Forslagets artikel 4a forpligter endvidere medlemsstaterne til at kriminali-

sere visse handlinger relateret til svigagtig anvendelse af andre betalings-

midler end kontanter i ikke-fysisk form, selvom de ikke umiddelbart udgør

det faktiske tilfælde af svig, når disse er foretaget med forsæt. Artiklen om-

fatter bl.a. uretmæssige anskaffelse (litra a), forfalskning (litra b) og besid-

delse af uretmæssigt anskaffede (litra c) betalingsmidler. Efter artiklen skal

anskaffelse af disse betalingsmidler til sig selv eller andre, herunder til salg,

overførsel eller distribution af et uretmæssigt anskaffet ikke-fysisk beta-

lingsmiddel, der ikke udgør kontanter, ligeledes kriminaliseres (litra d).

Forslagets bestemmelser om kriminalisering omfatter derudover i artikel 5

forsætlige handlinger, der gennemfører eller faciliterer en overførsel af

penge, pengeværdier eller virtuelle valutaer med henblik på at give ger-

ningsmanden eller en tredjemand en uretmæssig fortjeneste ved at forhindre

eller gribe ind i et informationssystems rette funktion eller indlæse, ændre,

slette, overføre eller tilbageholde elektroniske data.

Endvidere skal fremstilling, tilvejebringelse til sig selv eller andre, herunder

import, eksport, salg, transport og distribution eller stillen til rådighed af

anordninger, instrumenter, elektroniske data eller andre midler, der er ud-

formet med henblik på at begå lovovertrædelser omfattet af artikel 4(a),

4(b), 4a(a), 4a(b) eller 5 om bl.a. tyveri af et betalingsinstrument eller for-

falskning af betalingsinstrumenter med henblik på svigagtig anvendelse ud-

gøre en strafbar handling, som minimum når dette er sket forsætligt med

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

henblik på at begå svig, jf. artikel 6. Dette gælder også ved lovovertrædelser

omfattet af artikel 5.

3.4. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere anstiftelse, medvirken,

tilskyndelse og forsøg på de af direktivet omfattede handlinger.

3.5. Sanktioner over for fysiske personer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre strafferetlige sanktioner, der

er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og som har en

afskrækkende virkning.

Ifølge forslaget skal overtrædelser af artikel 3, 4(a), 4(b), 4a(a), 4a(b) og 5

kunne straffes med en maksimumstraf på fængsel i mindst 2 år. Overtræ-

delse af artikel 4(c), 4(d), 4a(c), 4(d) og 6 skal straffes med en maksimum-

straf på fængsel i mindst 1 år.

Overtrædelser af forslaget artikel 3, 4, 4a og 5 skal endvidere kunne straffes

med en maksimumstraf på fængsel i mindst 5 år, når de er begået inden for

rammerne af en kriminel organisation.

3.6. Juridiske personers ansvar

Forslaget indebærer, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer kan

drages til ansvar for overtrædelser af direktivet, når handlingen er begået for

at skaffe den juridiske person vinding og af en person, der handler enten

alene eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har

en ledende stilling inden for den juridiske person baseret på f.eks. bemyndi-

gelse til at træffe beslutninger på vegne af den juridiske person. På samme

måde skal bl.a. manglende tilsyn fra de nævnte personer i forhold til perso-

ner, der er underlagt den juridiske person kunne straffes. Medlemsstaterne

skal ligeledes sikre, at juridiske personers ansvar ikke udelukker straffor-

følgning af fysiske personer, der overtræder direktivet.

Sanktionerne over for juridiske personer skal ligeledes være effektive, stå i

rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have en afskrækkende virk-

ning. Sanktionerne skal omfatte en strafferetlig eller ikke-strafferetlige bøde

og kan omfatte andre sanktioner, herunder udelukkelse fra offentlige ydelser

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

eller tilskud, midlertidig eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksom-

hed eller likvidation efter retskendelse.

3.7. Straffemyndighed

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget fastlægge deres straffemyndighed, så-

ledes at de kriminaliserede handlinger kan straffes, når forbrydelsen helt el-

ler delvist er begået på medlemsstatens område, eller hvor gerningsmanden

er statsborger i medlemsstaten. Medlemsstaterne kan vælge at fastlægge

straffemyndighed i visse yderligere tilfælde.

3.8. Efterforskning og udveksling af oplysninger

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de, som er ansvarlige for ef-

terforskning eller retsforfølgning af de efter direktivet kriminaliserede hand-

linger, råder over effektive efterforskningsredskaber, såsom dem, der an-

vendes i forbindelse med organiseret kriminalitet eller anden grov krimina-

litet.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne endvidere træffe de foranstaltninger,

der er nødvendige for at sikre, at private parter, som i henhold til national

lovgivning har pligt til at udlevere relevante oplysninger i forbindelse med

efterforskningen af direktivforslagets overtrædelser, udleverer disse oplys-

ninger uden unødigt ophold.

3.9. Udveksling af oplysninger og anmeldelse af kriminalitet

Efter forslaget skal medlemsstaterne med henblik på udveksling af oplys-

ninger sikre, at de har et nationalt operationelt kontaktpunkt, som står til

disposition døgnet rundt alle ugens dage, og som inden for 8 timer er i stand

til som minimum at svare med en indikation af, om anmodningen vil blive

besvaret. Medlemsstaterne skal samtidig sikre, at passende anmeldelseska-

naler for så vidt angår overtrædelser af direktivet er til rådighed.

3.10. Forebyggelse og statistik

Medlemsstaterne skal iværksætte passende tiltag til forebyggelse, herunder

f.eks. informations- og bevidstgørelseskampagner eller forsknings- og ud-

dannelsesprogrammer.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Forslagets bestemmelser om overvågning og statistik omfatter bl.a. opret-

telse af et overvågningsprogram under Kommissionen, hvor medlemssta-

terne skal indberette statistisk, herunder bl.a. antal overtrædelser omfattet af

direktivet, antal efterforskede sager og antal personer, der er blevet retsfor-

fulgt og dømt.

3.11. Erstatning af rammeafgørelse 2001/413/RIA

For de medlemsstater, der er bundet af det forslåede direktiv, erstattes ram-

meafgørelse 2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og forfalskning i forbin-

delse med andre betalingsmidler end kontanter af direktivet. Det bemærkes,

at rammeafgørelsens artikel 10(1)(b), om udlevering af statsborgere ikke fø-

res videre i direktivet, da bestemmelsen er blevet erstattet af Rådets ramme-

afgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at svig i forbindelse med kontantløse betalinger

har en betydelig grænseoverskridende dimension både inden for EU og i

resten af verden. Det fremgår endvidere af forslaget, at denne form for kri-

minalitet skaber situationer, hvor ofret, gerningsmanden og bevismaterialet

alle kan være underlagt forskellige nationale retsregler i EU. Kommissionen

anfører yderligere, at det vil være en udfordring for det enkelte land effektivt

at bekæmpe denne type kriminalitet uden et fælles sæt minimumsregler, og

at behovet for foranstaltninger på EU-plan blev anerkendt i forbindelse med

indførelse af rammeafgørelse 2001/413/RIA.

Forslaget vurderes – af de af Kommissionen anførte grunde – at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Efter dansk ret vil svigagtig anvendelse og forfalskning af betalingsinstru-

menter efter omstændighederne kunne være omfattet af en række bestem-

melser i straffeloven, herunder § 169 a om falske elektroniske penge, § 263

a om uretmæssigt salg eller videregivelse af koder eller andet adgangsmid-

del, § 276 om tyveri, § 277 om ulovlig omgang med hittegods, § 278 om

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

underslæb, § 279 om bedrageri, § 279 a om databedrageri, § 290 om hæleri

og § 301 om uberettiget brug af oplysninger knyttet til betalingskort.

Efter straffelovens § 169 a straffes den, der uretmæssigt fremstiller, skaffer

sig eller udbreder falske elektroniske penge med forsæt til, at de anvendes

som ægte, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 169, stk. 1.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, hvis handlingen er af særligt grov be-

skaffenhed, herunder navnlig på grund af den måde, den er udført på, eller

på grund af beløbets størrelse, jf. § 169 a, stk. 3.

Efter straffelovens § 263 a straffes bl.a. den, der uretmæssigt erhvervsmæs-

sigt sælger eller i en videre kreds udbreder en kode eller andet adgangsmid-

del til et ikke offentligt tilgængeligt informationssystem, hvortil adgangen

er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning med bøde el-

ler fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Sker videregivelse m.v. under særligt

skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som særligt

skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen mv.

sker i særligt stort omfang eller indebærer særlig risiko for betydelig skade.

For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en frem-

med rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens til-

egnelse, jf. straffelovens § 276. Tyveri straffes med fængsel indtil 1 år og 6

måneder, jf. § 285, stk. 1. Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når for-

brydelsen er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelses-

måden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under med-

tagelse af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de

stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt

sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbruds-

kriminalitet, eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret afpres-

ning, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. § 286, stk. 1.

For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for derigennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed rørlig ting,

som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på

lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt, jf. straffe-

lovens § 277. Ulovlig omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 285, stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i

indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund

af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, el-

ler som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når

et større antal forbrydelser er begået, jf. § 286, stk. 2.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding bl.a. tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans

varetægt, uden at forholdet er omfattet af tyveribestemmelsen, jf. straffelo-

vens § 278, stk. 1, nr. 1. Underslæb straffes med fængsel indtil 1 år og 6

måneder, jf. § 285, stk. 1. Straffen kan, når forbrydelsen er af særlig grov

beskaffenhed, stige til fængsel i indtil 8 år, jf. § 286, stk. 2.

For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vild-

farelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der

påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver af-

gørende, et formuetab, jf. straffelovens § 279. Bedrageri straffes med fæng-

sel indtil 1 år og 6 måneder, jf. § 285, stk. 1. Straffen kan, når forbrydelsen

er af særlig grov beskaffenhed, stige til fængsel i indtil 8 år, jf. § 286, stk. 2.

For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre

uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter oplysninger eller

programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at

påvirke resultatet af sådan databehandling, jf. straffelovens § 279 a. Data-

bedrageri straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens §

285, stk. 1. Straffen kan, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed,

stige til fængsel i indtil 8 år, jf. § 286, stk. 2.

For bedrageri, databedrageri, tyveri, ulovlig omgang med hittegods og un-

derslæb gælder det, at når overtrædelsen er af mindre strafværdighed på

grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte

genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde,

er straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen

bortfalde, jf. § 287, stk. 1.

For hæleri straffes den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre

del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der ube-

rettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på

lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en straf-

bar lovovertrædelse, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf.

straffelovens § 290, stk. 1. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet

er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervs-

mæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller

tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffe-

lovens § 290, stk. 2.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Efter straffelovens § 301 straffes den, der med forsæt til uberettiget anven-

delse fremstiller, skaffer sig, besidder eller videregiver oplysninger, som

identificerer et betalingsmiddel, der er tildelt andre, eller genererede beta-

lingskortnumre med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Sker vide-

regivelsen mv. i en videre kreds eller under i øvrigt særligt skærpende om-

stændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen finder ikke an-

vendelse på ægte betalingskort, hvor sådanne handling dog efter omstæn-

dighederne kan straffes efter andre bestemmelser om berigelsesforbrydelser

i straffeloven.

Medvirken, tilskyndelse eller forsøg i forhold til overtrædelse af straffelo-

vens bestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Der er i straffelovens §§ 6-12 fastsat regler om dansk straffemyndighed.

Efter retsplejeloven kan der som led i efterforskningen af lovovertrædelser

under en række nærmere betingelser anvendes forskellige straffeprocessu-

elle tvangsindgreb, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden, obser-

vation, dataaflæsning, ransagning, beslaglæggelse og edition. Det er bl.a. en

betingelse for anvendelse af visse af de nævnte straffeprocessuelle indgreb,

at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover.

Rammeafgørelse 2001/413/RIA om bekæmpelse af svig og forfalskning i

forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter, der er gennemført i

dansk ret, erstattes af direktivforslaget. Grundet retsforbeholdet vil ramme-

afgørelsen forsat være bindende for Danmark. Rammeafgørelsens artikel

10(b)(1) om udlevering af statsborgere, der i en anden medlemsstat er sigtet

for at have udvist en strafbar adfærd som beskrevet i rammeafgørelsen, er

erstattet af Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske ar-

restordre og overgivelse mellem medlemsstaterne, der er gennemført i dansk

ret ved lov om udlevering af lovovertrædere.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, idet sagen er om-

fattet af retsforbeholdet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører af samme grund ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berører beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 20. februar 2018

Forslaget har endvidere i perioden den 6. november 2017 til den 4. december

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrådet,

Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forenin-

gen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentlige Ankla-

gere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i

Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder, Kriminalpoli-

tisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og or-

ganisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten, Præsidenten for Københavns Byret, Advokatrådet, Datatil-

synet, Domsstolsstyrelsen, Foreningen for Offentlige Anklagere, Institut for

Menneskerettigheder, Politiforbundet, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger til direktivforslaget.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige medlems-

stater til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af svig og forfalskning i forbin-

delse med andre betalingsmidler end kontanter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der er den 2. november 2017 oversendt et grund- og nærhedsnotat til Fol-

ketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 6: Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober

2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af

Den Europæisk Anklagemyndighed (EPPO)

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

Resumé

Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 8. - 9. marts 2018 forventes det, at der gøres status over gen-

nemførelsen af forordningen om Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO). Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Det forventes, at man fra dansk side kan tage statusorienteringen

til efterretning.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et for-

ordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed

(EPPO).

Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12-13. oktober 2017.

Det er alene 20 medlemsstater, som vil deltage i samarbejdet om EPPO som

led i et såkaldt forstærket samarbejde.

Forordningen er omfattet af retsforbeholdet, hvilket indebærer, at den ikke

er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Sofia, Bulgarien

den 26. januar 2018 blev EPPO’s samarbejde med andre institutioner/agen-

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-

staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbehol-

det”).

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

turer, herunder Europol, Eurojust og OLAF, drøftet. Det blev endvidere til-

kendegivet, at EPPO’s samarbejde med ikke-deltagende medlemsstater vil

blive undersøgt nærmere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 er det for-

ventningen, at der vil blive gjort status over arbejdet med gennemførelsen

af forordningen.

Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af EU’s finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da sagen

omhandler en allerede vedtaget forordning.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er vedtaget med hjemmel i TEUF artikel 86 og er således om-

fattet af retsforbeholdet. Sagen har derfor ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har af samme årsag ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne vil tage statusorienteringen til efterret-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark deler målsætningen om at sikre bedst mulig beskyttelse af EU’s

finansielle midler. Derfor vil man fra dansk side være opmærksom på at

sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem den danske anklage-

myndighed og Den Europæiske Anklagemyndighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober

2017, hvor forordningen blev vedtaget.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Dagsordenspunkt 7: Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-

beviser

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 med henblik på

udveksling af synspunkter om forbedret grænseoverskridende adgang til e-

beviser. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

lægges der vægt på, at de retshåndhævende myndigheder har gode mulig-

heder for at efterforske, sikre beviser og retsforfølge kriminelle handlinger

med grænseoverskridende elementer, herunder sager vedrørende cyberkri-

minalitet. Fra dansk side er man således positivt indstillet over for arbejdet

med praktiske foranstaltninger til forbedring af den grænseoverskridende

adgang til elektronisk bevismateriale til strafferetlig efterforskning, og re-

geringen afventer Kommissionens forslag til retsakt om grænseoverskri-

dende adgang til elektronisk bevismateriale.

Baggrund

Forbedring af grænseoverskridende adgang til e-beviser (elektronisk bevis-

materiale) har indgået i arbejdet med strafforfølgelse i cyberspace, der bl.a.

omfatter spørgsmål vedrørende kryptering og e-beviser.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 blev

det således drøftet, hvordan en række udfordringer i forhold til indsamling

og anvendelse af e-beviser i straffesager om it-kriminalitet og traditionel

kriminalitet, der efterlader elektroniske spor (cyberkriminalitet), bedst

adresseres fremadrettet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2016 vedtog Rå-

det en række rådskonklusioner om forbedret strafforfølgelse i cyberspace,

der fokuserede på gensidig retshjælp, forbedret samarbejde med internetud-

bydere og jurisdiktionsregler.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Emnet strafforfølgning i cyberspace har herefter været på dagsordenen på

en række rådsmøder, herunder med henblik på Kommissionens fremlæg-

gelse af fremskridtsrapport om opfølgning på rådskonklusionerne.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 præsente-

rede Kommissionen den endelige rapport om implementering af oven-

nævnte rådskonklusioner. Der var fra ministrenes side opbakning til en hur-

tig implementering af en række praktiske initiativer, herunder:

1) oprettelse af en brugervenlig elektronisk udgave af den europæiske

efterforskningskendelse,

2) oprettelse af SPOC (Single Point of Contact) ved de nationale myn-

digheder og hos internet- og serviceudbyderne, der skal lette samar-

bejdet om e-beviser,

3) en strømlining af procedure for indhentelse af oplysninger fra inter-

net- og serviceudbydere, og

4) standardisering af medlemsstaternes formularer til indhentelse af e-

beviser.

Derudover var der opbakning til at forsøge at styrke samarbejdet med de

amerikanske myndigheder og at forbedre muligheden for udveksling af best

practices og uddannelse af praktikere.

Kommissionens oplæg til lovgivningsmæssige initiativer omfattede bl.a. di-

rekte samarbejde med internet- og serviceudbydere i andre medlemsstater

samt fastsættelse af fælles EU-betingelser og minimumsgarantier for direkte

adgang til data f.eks. ved kopiering fra computersystemer. Oplægget til lov-

givningsmæssige initiativer mødte bred opbakning. I den forbindelse tilken-

degav flere af deltagerne, at sådanne tiltag skal have særligt fokus på for-

holdet til databeskyttelsesreglerne.

I Kommissionens 11. statusrapport om indførelsen af en effektiv og ægte

sikkerhedsunion af 18. oktober 2017 konkluderer Kommissionen på bag-

grund af drøftelser med medlemsstaterne og interesserede parter, at en

række foranstaltninger til støtte for de retshåndhævende og retlige myndig-

heder bør gennemføres, når de i forbindelse med strafferetlig efterforskning

støder på kriminelles anvendelse af kryptering. Dette omfatter dels retlige

rammer for grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale samt

tekniske foranstaltninger.

For at sikre en effektiv efterforskning og retsforfølgelse af kriminelle vil

Kommissionen i begyndelsen af 2018 fremsætte forslag for at lette den

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale. Kommissionen

vil endvidere gennemføre en række foranstaltninger til støtte for de rets-

håndhævende og retlige myndigheder, herunder finansiering af uddannelse

i grænseoverskridende samarbejde, udvikling af en elektronisk platform til

udveksling af oplysninger inden for EU og standardisering af formerne for

retligt samarbejde mellem medlemslandene.

Blandt de tekniske foranstaltninger foreslås i Kommissionens statusrapport

en række tiltag til støtte for medlemsstaternes myndigheder. Dette omfatter

bl.a. en udvikling af Europols dekrypteringskapacitet, oprettelse af et ek-

spertisenetværk til at bistå retshåndhævende og retslige myndigheder samt

en øget opmærksomhed rettet mod tjenesteyderes og andre branchepartneres

vigtige rolle i levering af løsninger med stærk kryptering.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 25.-26. januar

2018 orienterede Kommissionen om, at lovgivningsinitiativet om e-beviser

forventes præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

marts 2018. Kommissionen har efterfølgende oplyst, at forslaget om e-be-

viser ikke længere forventes præsenteres på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 8.-9. marts 2018.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 er sagen

på dagsorden med henblik på udveksling af synspunkter om forbedret græn-

seoverskridende adgang til e-beviser. Det forventes, at Kommissionen i den

forbindelse vil oplyse, hvornår Kommissionen forventer at fremsætte for-

slag til retsakt om grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateri-

ale.

Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018 forventes

en udveksling af synspunkter om forbedring af grænseoverskridende adgang

til e-beviser. Udvekslingen af synspunkter forventes at tage afsæt i de prak-

tiske initiativer, som indgik i Kommissionens endelige rapport om imple-

mentering af rådskonklusioner som præsenteret på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 8.-9. juni 2017 samt Kommissionens konklusioner om

foranstaltninger til støtte for de retshåndhævende og retlige myndigheder,

når de i forbindelse med strafferetlig efterforskning støder på kriminelles

anvendelse af kryptering, som anført i Kommissionens 11. statusrapport om

indførelsen af en effektiv og ægte sikkerhedsunion af 18. oktober 2017, jf.

oven for under pkt. 2.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der på nuværende

tidspunkt endnu ikke foreligger et forslag til en retsakt fra Kommissionen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører på nuværende tidspunkt ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser, idet der endnu ikke foreligger et forslag til en retsakter fra Kom-

missionen.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører af samme grund på nuværende tidspunkt ikke statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Sagen vurderes for nuværende ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 20. februar 2018 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 183: Samlenotat om rådsmøde (retlige og indre anliggender) og møde i Det Blandede Udvalg den 8. – 9. marts 2018

10. Regeringens generelle holdning

Det er en prioritet for regeringen, at retshåndhævende myndigheder har de

nødvendige værktøjer til brug for efterforskning, bevisoptagelse og retsfor-

følgelse i sager, som omhandler cyberkriminalitet med grænseoverskri-

dende karakter.

Fra dansk side er man således positivt indstillet over for praktiske foranstalt-

ninger til forbedring af den grænseoverskridende adgang til elektronisk be-

vismateriale til strafferetlig efterforskning.

Regeringen afventer Kommissionens forslag til retsakt om grænseoverskri-

dende adgang til elektronisk bevismateriale.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Det be-

mærkes imidlertid, at sagen om strafforfølgelse i cyberspace, herunder

spørgsmål vedrørende kryptering og e-beviser, senest har været forelagt for

Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 7.-8. december 2017.