REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 176
Offentligt

Dato:

9. februar 2018

Kontor:

Sikkerhedskontoret

Sagsbeh: Rune Werner Christen-

sen

Sagsnr.: 2018-731-0024

Dok.:

646431

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-

land, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleve-

ringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af

finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010,

lov nr. 573 af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013, lov nr. 640 af 8.

juni 2016 og lov nr. 673 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

§ 8

ændres »2017-18« til: »2018-19«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det påhviler justitsministeren i folketingsåret 2017-18 at fremsætte lov-

forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, der fastsætter en pligt

for teleudbyderne til at registrere og opbevare (logge) oplysninger om tele-

og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold, jf. § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven

mv., som senest ændret ved lov nr. 673 af 8. juni 2017.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, udgør – sammen med bekendtgørelse nr. 988

af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og

elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplys-

ninger om teletrafik, som ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014

(logningsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen –

de gældende logningsregler. Logningsreglerne indebærer overordnet set, at

en række oplysninger om tele- og internetkommunikation skal registreres

og opbevares hos teleudbyderne, således at politiet og Politiets Efterret-

ningstjeneste (PET) til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold kan indhente nærmere specificerede oplysninger, som de har

brug for i konkrete sager. Det er en betingelse for politiets og PETs indhen-

telse af oplysninger, at myndighederne i hvert enkelt tilfælde indhenter en

retskendelse i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om

indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition.

Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og visse andre

love (ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af

logningsreglerne til samlingen 2017/18 for, at der kunne tages højde for EU-

Domstolens dom af 21. december 2016 om de britiske og svenske lognings-

reglers forenelighed med EU-retten (Tele2-sagen).

Af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 191, der lå til

grund for lov nr. 673 af 8. juni 2017, fremgår det bl.a.

Justitsministeriet

var ved at udrede, hvordan de danske logningsregler kunne tilpasses i lyset

af Tele2-sagen,

et centralt element i den udredning var en dialog med de

andre EU-lande,

EU-Kommissionen havde tilkendegivet at ville udar-

bejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne fastsætte nationale

logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen, og

de gældende lognings-

regler i retsplejelovens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen ikke ville

blive ophævet, før revisionen af logningsreglerne er gennemført.

Kommissionen har imidlertid endnu ikke færdiggjort arbejdet med de

nævnte retningslinjer. Ifølge den seneste tilkendegivelse fra Kommissionen

vil retningslinjerne foreligge i løbet af 2018.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende

at udformningen af nye

logningsregler sker på et fuldt oplyst grundlag, og at udlægningen af Tele2-

dommens konsekvenser sker i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-

Kommissionen. Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler hol-

des inden for EU-rettens rammer, og at politiet og PET samtidig har de red-

skaber, der skal til for at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Desuden vil en fæl-

les tilgang i EU være med til at sikre, at telebranchen ikke pålægges unødige

byrder.

Det foreslås på den baggrund, at revisionen af logningsreglerne udskydes til

folketingsåret 2018/19.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gen-

nemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terro-

risme, gennemførelse af FN�½s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare

forhold. Justitsministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren og

energi-, klima- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærkningerne

til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 som fremsat den 13. december 2001,

jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsple-

jelovens § 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletje-

nester til at registrere både tele- og internetkommunikation.

Det bemærkes, at det i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get er forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og

ikke af selve indholdet af kommunikationen.

De nærmere regler om logning, herunder hvilke oplysninger udbyderne skal

logge, fremgår af logningsbekendtgørelsen, jf. nærmere herom pkt. 2.3.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplysnin-

gerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at udlevering af

oplysningerne i hvert enkelt tilfælde kræver, at der indhentes en retsken-

delse.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-

sat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i fol-

ketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786,

stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 som fremsat den 13. decem-

ber 2001, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 854),

at en ordning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug

for efterforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministe-

riet fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens

iværksættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 som fremsat den 31.

marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i

2006 endnu ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens

§ 786, stk. 4, som – sammen med logningsbekendtgørelsen – først blev sat

i kraft den 15. september 2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennem-

førte bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts

2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilveje-

bringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester

eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv

2002/58/EF (logningsdirektivet).

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i

EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Justits-

ministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være hen-

sigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med hen-

blik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til lovens

forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende

2009-10, A, lovforslag nr. L 180 som fremsat den 24. marts 2010, side 7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret

2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørel-

sen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et forslag

til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen af lov-

forslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret, idet et

flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketingsåret 2012-

13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige bemærknin-

ger, jf. Folketingstidende 2011-12, A, lovforslag nr. L 53 som fremsat den

14. december 2011, side 4, og Retsudvalgets betænkning af 31. maj 2012,

B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2012-2013, A, lovforslag nr. L

142 som fremsat den 6. februar 2013, side 5), at Kommissionens tidligere

bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først forventedes

fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav

endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at reglerne om log-

ning af oplysninger om internettrafik (sessionslogning) efter ministeriets op-

fattelse burde revideres i folketingsåret 2014-15, uanset om revisionen af

logningsdirektivet måtte blive yderligere forsinket med den konsekvens, at

de logningsregler, der byggede på direktivet, ikke kunne revideres i det på-

gældende folketingsår, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 14 (L 142) fra Fol-

ketingets Retsudvalg.

Der blev i folketingsåret 2014-15 fremsat lovforslag om at udskyde revisio-

nen til folketingsåret 2015-16. Baggrunden herfor var ifølge forslaget (pkt.

4 i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. sam-

ling), A, lovforslag nr. L 193 som fremsat den 29. april 2015, side 5) at

afvente en afklaring af, om – og i givet fald hvornår – Kommissionen ville

fremsætte forslag om nye EU-regler på området efter EU-Domstolens dom

af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights

Ireland Ltd. Lovforslaget nåede dog ikke at blive vedtaget på grund af ud-

skrivelsen af folketingsvalg den 27. maj 2015.

Ved lov nr. 640 af 8. juni 2016 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2016-17. Baggrunden herfor var, at et eksternt konsulentfirma havde fore-

taget beregninger vedrørende en række anbefalinger, som Rigspolitiet var

fremkommet med til brug for revisionen, som pegede på, at omstillingsom-

kostninger for udbyderne ved at følge anbefalingerne var i omegnen af en

milliard kr. Det oversteg efter Justitsministeriets opfattelse grænsen for det

acceptable. Samtidig havde Justitsministeriet indledt en dialog med en

række store udbydere og interesseorganisationer inden for tele- og internet-

branchen, og ministeriet fandt det hensigtsmæssigt at fortsætte denne dialog,

før revisionen blev foretaget. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 2.2 i

de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2015-16, A, lovforslag

nr. L 183 som fremsat den 27. april 2016, side 4).

Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2017-18. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3 i de almin-

delige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, lovforslag nr. L 191

som fremsat den 26. april 2017, side 6-7) navnlig,

Justitsministeriet var

ved at udrede, hvordan de danske logningsregler kunne tilpasses i lyset af

EU-Domstolens dom i Tele2-sagen, jf. pkt. 2.4 nedenfor,

et centralt ele-

ment i den udredning var en dialog med de andre EU-lande, og

EU-Kom-

missionen havde tilkendegivet at ville udarbejde retningslinjer for, hvordan

medlemsstaterne kunne fastsætte nationale logningsregler i lyset af dommen

i Tele2-sagen.

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen) er

udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørelsen

trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om logning af oplysninger om såkaldt sessionslogning

(logning af en række forbindelsesoplysninger om internettrafik) blev ophæ-

vet.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller –tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Udtrykket »udbyder« skal forstås i overensstemmelse med samme udtryk i

lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenesters (teleloven) § 2, nr. 1.

Det betyder, at alle parter, der på kommercielt grundlag stiller kommunika-

tionsnet eller -tjenester til rådighed for slutbrugere, skal foretage registrering

og opbevaring af en række oplysninger. Logningsforpligtelsen påhviler så-

ledes alene de kommercielle udbydere af kommunikationsnet mv., hvorfor

bl.a. en række offentlige myndigheder og institutioner ikke er omfattet heraf.

Det gælder bl.a. biblioteker, hospitaler, universiteter og folkeskoler, der på

ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for eksterne

parter (lånere, patienter, studerende mv.).

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for forenin-

gen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet eller

-tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-, EMS-

og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det opkaldende

og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start og afslut-

ning, og – for så vidt angår mobiltelefoni – den eller de celler og placeringen

af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på kommunikations-

tidspunktet, samt oplysninger om anonyme tjenester (taletidskort). Oplys-

ningerne giver dermed mulighed for, at politiet kan fastslå, hvem der har

kommunikeret med hvem, hvornår de har kommunikeret, og hvor de befandt

sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere visse nærmere

angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det gælder bl.a.

tidspunktet for kommunikationens start og afslutning og oplysninger om

den tildelte brugeridentitet (IP-adresse) på det pågældende tidspunkt.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række nær-

mere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og internet-

telefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og afsendende

e-mailadresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde registrere eller opbevare indholdet af kom-

munikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af inter-

nettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten efter bekendtgørelsen straffes

med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

2.4. EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-

203/15 og C-698/15, Tele2 og Watson m.fl. (om de britiske og svenske log-

ningsregler)

I EU-Domstolens dom af 21. december 2016 i Tele2-sagen udtalte Domsto-

len bl.a., at artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyt-

telse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-data-

beskyttelsesdirektivet), sammenholdt med artikel 7, 8 og 11 samt artikel 52,

stk. 1, i EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), skal fortol-

kes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning, der

med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udiffe-

rentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende

samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige mid-

ler til elektronisk kommunikation (præmis 112).

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at en sådan national lovgivning,

der navnlig ikke er begrænset til en lagring, som er rettet mod data vedrø-

rende et tidsrum og/eller et geografisk område og/eller en personkreds, der-

for overskrider det strengt nødvendige og ikke kan anses for at være begrun-

det i et demokratisk samfund, således som det er påkrævet i henhold til ar-

tikel 15, stk. 1, i e-databeskyttelsesdirektivet sammenholdt med Chartrets

artikel 7 (ret til respekt for privatliv og familieliv), 8 (ret til beskyttelse af

personoplysninger) og 11 (ret til ytrings- og informationsfrihed) (præmis

106 og 107).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at e-databeskyttelsesdirektivets artikel

15, stk. 1, sammenholdt med Chartrets artikel 7, 8 og 11 derimod ikke er til

hinder for, at en medlemsstat vedtager en lovgivning, der som en forebyg-

gende foranstaltning muliggør en målrettet lagring af trafikdata og lokalise-

ringsdata med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, forudsat at lag-

ringen af disse data begrænses til det strengt nødvendige for så vidt angår

kategorierne af data, der skal lagres, de omhandlede kommunikationsmid-

ler, de berørte personer og den fastsatte varighed af lagringen (præmis 108).

EU-Domstolen udtalte, at en sådan national lovgivning for det første skal

fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen

af en sådan foranstaltning om lagring af data, og som opstiller en række

mindstekrav, således at de personer, hvis data er blevet lagret, råder over

tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte deres per-

sonlige oplysninger mod risikoen for misbrug. Lovgivningen skal navnlig

angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der i fore-

byggende øjemed kan vedtages en foranstaltning om lagring af data, hvor-

ved det sikres, at en sådan foranstaltning begrænses til det strengt nødven-

dige (præmis 109).

Endvidere udtalte EU-Domstolen, at en national lovgivning, der med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet gør det muligt i forebyggende øjemed at lagre trafikdata og lo-

kaliseringsdata, skal opfylde objektive kriterier, som fastlægger et forhold

mellem de data, der skal lagres, og det forfulgte mål. Navnlig skal sådanne

betingelser i praksis være af en sådan art, at de faktisk kan afgrænse omfan-

get af foranstaltningen og følgelig den berørte personkreds (præmis 110).

For så vidt angår afgrænsningen af en sådan foranstaltning, udtalte EU-

Domstolen, at den nationale lovgivning skal være baseret på objektive for-

hold, der gør det muligt at fokusere målrettet på en personkreds, hvis data

kan afsløre en forbindelse, i det mindste indirekte, til grov kriminalitet, bi-

drage til bekæmpelse af grov kriminalitet på den ene eller den anden måde

eller forhindre en alvorlig fare for den offentlige sikkerhed. En sådan af-

grænsning kan endvidere sikres gennem et geografisk kriterium, når de

kompetente nationale myndigheder på grundlag af objektive forhold finder,

at der i et eller flere geografiske områder er en forhøjet risiko for, at sådan

kriminalitet bliver planlagt eller begået (præmis 111).

3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved lov nr. 673 af 8. juni 2017 om ændring af retsplejeloven og visse andre

love (ændring af revisionsbestemmelse) udskød Folketinget revisionen af

logningsreglerne til samlingen 2017/18 for, at der kunne tages højde for EU-

Domstolens dom af 21. december 2016 om de britiske og svenske lognings-

reglers forenelighed med EU-retten (Tele2-sagen).

Af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 191, der lå til

grund for lov nr. 673 af 8. juni 2017, fremgår det bl.a.

Justitsministeriet

var ved at udrede, hvordan de danske logningsregler kunne tilpasses i lyset

af Tele2-sagen,

et centralt element i den udredning var en dialog med de

andre EU-lande,

EU-Kommissionen havde tilkendegivet at ville udar-

bejde retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kunne fastsætte nationale

logningsregler i lyset af dommen i Tele2-sagen, og

de gældende lognings-

regler i retsplejelovens § 786, stk. 4, og logningsbekendtgørelsen ikke ville

blive ophævet, før revisionen af logningsreglerne er gennemført.

Kommissionen har imidlertid endnu ikke færdiggjort arbejdet med de

nævnte retningslinjer. Ifølge den seneste tilkendegivelse fra Kommissionen

vil retningslinjerne foreligge i løbet af 2018.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende

at udformningen af nye

logningsregler sker på et fuldt oplyst grundlag, og at udlægningen af Tele2-

dommens konsekvenser sker i fællesskab med de øvrige EU-lande og EU-

Kommissionen. Den fælles proces er vigtig for at sikre, at de nye regler hol-

des inden for EU-rettens rammer, og at politiet og PET samtidig har de red-

skaber, der skal til for at bekæmpe alvorlig kriminalitet. Desuden vil en fæl-

les tilgang i EU være med til at sikre, at telebranchen ikke pålægges unødige

byrder.

Revisionen af logningsreglerne bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse

udskydes til folketingsåret 2018-19.

Det foreslås på den baggrund, at revisionsbestemmelsen i § 8 i lov nr. 378

af 6. juni 2002 om ændring af retsplejeloven og visse andre love, som ændret

ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni 2010, lov nr. 573

af 18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni 2013, lov nr. 640 af 8. juni 2016 og

lov nr. 673 af 8. juni 2017, ændres således, at revisionen af logningsreglerne

skal foretages i folketingsåret 2018-19.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det bemærkes, at de gældende logningsregler i retsplejelovens § 786, stk. 4,

og logningsbekendtgørelsen ikke ophæves, før revisionen af logningsreg-

lerne er gennemført.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er nogen bestemt EU-retlig

frist for, hvor hurtigt medlemsstaterne skal tage højde for en dom fra EU-

Domstolen. Efter EU-Domstolens praksis skal medlemsstaterne blot hur-

tigst muligt iværksætte foranstaltninger til opfyldelse af en dom.

I den foreliggende situation har sagen vist sig at være for kompliceret til, at

arbejdet i EU om konsekvenserne af Tele2-sagen har kunnet afsluttes, og at

EU-Kommissionen har kunnet udstede de forudsatte retningslinjer om log-

ning. Der foreligger derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke et til-

strækkeligt oplyst grundlag for gennemførelsen af en revision af lognings-

reglerne i Danmark på nuværende tidspunkt.

Højesteret har i en dom af 19. januar 2017 i en sag om opfølgning på en dom

fra EU-Domstolen om ret til erstatningsferie ved sygdom fundet, at det var

velbegrundet, at de danske myndigheder brugte et års tid på at udrede dom-

mens nærmere konsekvenser og tilvejebringe et fyldestgørende beslutnings-

grundlag, herunder ved at undersøge opfølgningen i andre lande på dom-

men. Først efter at der var udarbejdet et fyldestgørende beslutningsgrundlag,

der pegede på, at der skulle foretages en ifølge Højesteret afgrænset og re-

lativ enkel ændring af ferieloven, var de danske myndigheder forpligtet til

at fremsætte et lovforslag om at ændre ferieloven hurtigst muligt.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen er orienteret om, at Danmark såvel

som de øvrige berørte medlemslande opretholder deres gældende lognings-

regler indtil videre, hvilket ikke har givet EU-Kommissionen anledning til

bemærkninger.

Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte et lovforslag for Folketinget om

tilpasning af de gældende danske logningsregler.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke i sig selv EU-retlige konsekvenser. Det bemærkes

dog, at det forventes, at der i lyset af EU-Domstolens dom i Tele2-sagen vil

skulle foretages nogle tilpasninger af de danske logningsregler, jf. nærmere

herom pkt. 2.4 og 3.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. februar 2018 til 9. marts

2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-

eningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten ¸ Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste,

Politiforbundet, HK-Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet,

Bitbureauet, Campingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet TÆNK,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for

Menneskerettigheder, Dansk Journalistforbund, Justitia, Rådet for Digital

Sikkerhed, Retssikkerhedsfonden, Amnesty International, Retspolitisk For-

ening, DI, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Bran-

cheforeningen Teleindustrien, Brancheorganisationen Forbruger Elektro-

nik, Dansk IT, Foreningen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, DI Di-

gital, PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance Danmark,

IT-Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S,

Telia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, Dansk Magisterforening, Danmarks Re-

stauranter og Cafeer, Danhostel og KLID.

10. Sammenfattende skema

Positive

konse- Negative konsekven-

kvenser/mindre-ud- ser/merudgifter

gifter

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet mv.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Der henvises til pkt. 2.4, 3 og 8.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ifølge § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002, som senest ændret ved lov nr. 673 af

8. juni 2017, skal justitsministeren i folketingsåret 2017-18 fremsætte for-

slag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleudbyderes registre-

ring og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik til brug for efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Med den foreslåede bestemmelse udskydes denne revision til folketingsåret

2018-19.

Der henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om æn-

dring af straffeloven, retsplejelo-

ven, lov om konkurrence- og for-

brugerforhold på telemarkedet, vå-

benloven, udleveringsloven samt

lov om udlevering af lovovertræ-

dere til Finland, Island, Norge og

Sverige (Gennemførelse af FN-

konventionen til bekæmpelse af fi-

nansiering af terrorisme, gennem-

førelse FN’s Sikkerhedsråds reso-

lution nr. 1373 (2001) samt øvrige

initiativer til bekæmpelse af terro-

risme m.v.), som ændret ved § 7 i

lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr.

650 af 15. juni 2010, lov nr. 573 af

18. juni 2012, lov nr. 635 af 12. juni

2013, lov nr. 640 af 8. juni 2016 og

lov nr. 673 af 8. juni 2017, foreta-

ges følgende ændring:

§ 8.

Justitsministeren fremsætter i

§ 8

ændres »2017-18« til:

folketingsåret 2017-18 forslag om »2018-19«.

revision af retsplejelovens § 786,

stk. 4, som affattet ved denne lovs §

2, nr. 3.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli

2018.