Lovtidende A
2018
7. februar 2018.
Udgivet den 8. februar 2018
Nr. 93.
Bekendtgørelse om udveksling af oplysninger om private karantæner
(klubkarantæner)
I medfør af § 6 a og § 9, stk. 4, i lov om sikkerhed ved
bestemte idrætsbegivenheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216
af 27. oktober 2015, fastsættes:
Kapitel 1
Idrætsklubbers videregivelse af oplysninger til autoriserede
kontrollører fra andre idrætsklubber
§ 1.
En idrætsklub kan til autoriserede kontrollører fra an‐
dre idrætsklubber videregive oplysninger om, hvilke perso‐
ner der er meddelt privat karantæne efter klubbens interne
ordensreglement, hvis videregivelsen er nødvendig for at
håndhæve private karantæner.
Stk. 2.
Oplysninger om meddelte private karantæner må
alene videregives til autoriserede kontrollører fra andre
idrætsklubber, der skal udføre kontrolopgaver i forbindelse
med den konkrete idrætsbegivenhed.
Stk. 3.
Beslutningen om videregivelse af oplysninger efter
stk. 1 træffes af den idrætsklub, der har meddelt privat ka‐
rantæne.
§ 2.
En idrætsklub kan tidligst 72 timer før idrætsbegiven‐
hedens start videregive oplysninger efter § 1 til autoriserede
kontrollører fra andre idrætsklubber om navn, alder (fødsels‐
dato og -år), signalement, eventuelle særlige kendetegn og
foto vedrørende de personer, der er meddelt privat karan‐
tæne, når oplysningerne er relevante i forhold til den kon‐
krete idrætsbegivenhed.
Stk. 2.
Oplysninger som nævnt i stk. 1 skal videregives på
lister, hvor de enkelte eksemplarer er nummererede.
Listerne må alene udleveres til autoriserede kontrollører fra
andre idrætsklubber i det antal, der i forhold til den enkelte
idrætsbegivenhed er nødvendigt for at sikre, at personer, der
er meddelt privat karantæne, ikke får adgang til stadion.
Stk. 3.
En idrætsklub, der videregiver oplysninger efter §
1, skal registrere oplysninger om numrene på de lister, som
udleveres, samt oplysninger om, hvem listerne er udleveret
til.
Stk. 4.
En idrætsklub, der videregiver oplysninger efter §
1, påser, at alle udleverede lister tilbageleveres til idræts‐
klubben snarest muligt og senest 24 timer efter idrætsbegi‐
venhedens afslutning.
Stk. 5.
Ud over stk. 2 kan oplysninger som nævnt i stk. 1
videregives på elektroniske datamedier. De elektroniske da‐
tamedier må alene udleveres til autoriserede kontrollører fra
andre idrætsklubber i det omfang, det er nødvendigt til brug
for kontrol af, at personer, der er meddelt karantæne, ikke
får adgang til stadion.
Stk. 6.
Den idrætsklub, der modtager oplysninger som
nævnt i stk. 1 på elektroniske datamedier, og som behandler
oplysningerne på eget elektronisk udstyr, skal foretage ma‐
skinel registrering (logning) af alle anvendelser af oplysnin‐
gerne. Registreringen skal mindst indeholde oplysning om
tidspunkt, bruger, type af anvendelse og angivelse af den
person, de anvendte oplysninger vedrørte, eller det anvendte
søgekriterium. Loggen skal opbevares i 6 måneder, hvoref‐
ter den skal slettes.
Stk. 7.
En idrætsklub, der videregiver oplysninger efter §
1 på elektroniske datamedier, påser, at alle udleverede data‐
medier tilbageleveres, og at de udleverede oplysninger slet‐
tes fra modtagerens systemer snarest muligt og senest 24 ti‐
mer efter idrætsbegivenhedens afslutning.
Kapitel 2
Autoriserede kontrollørers behandling af oplysninger
modtaget fra andre idrætsklubber
§ 3.
Autoriserede kontrollører kan behandle oplysninger
modtaget i medfør af § 1, i det omfang behandlingen er nød‐
vendig for at håndhæve private karantæner.
Stk. 2.
Autoriserede kontrollører har tavshedspligt med
hensyn til oplysninger modtaget i medfør af § 1. Straffe‐
lovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende anvendel‐
se.
§ 4.
Autoriserede kontrollører skal behandle og opbevare
de lister og datamedier, der er nævnt i § 2, stk. 2 og 5, på en
sådan måde, at der ikke opstår risiko for, at uvedkommende
personer får adgang til listerne.
Stk. 2.
Autoriserede kontrollører skal kvittere for modta‐
gelsen af listerne og datamedierne.
Stk. 3.
Oplysningerne over personer, der er meddelt privat
karantæne, må ikke uretmæssigt kopieres eller afskrives.
Stk. 4.
Listerne og datamedierne med oplysninger over
personer, der er meddelt privat karantæne, skal tilbageleve‐
res til den udleverende idrætsklub snarest muligt og senest
24 timer efter idrætsbegivenhedens afslutning.
AA009795
Justitsmin., j.nr. 2017-0094-0151