Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 16
Offentligt
1801507_0001.png
LOVSEKRETARIATET
FAKTAARK
OM EUROPARÅDET MV. TIL REU HØRING 11. OKTOBER 2017
1. Baggrund
Dette dokument er udarbejdet til brug for Retsudvalgets høring om Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11. oktober
2017 kl. 9.30-12.30.
Dokumentet indeholder bl.a. en kortfattet beskrivelse af Europarådet,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol samt udpegelse af dommere til domstolen.
10. oktober 2017
Ref.: 16-000339-110
2. Europarådet
2.1. Medlemslande og formål
Europarådet er en international organisation beliggende i Strasbourg, som
blev oprettet i 1949 og har 47 medlemslande, herunder samtlige 28 EU-lande.
Europarådets formål er bl.a. at skabe en nærmere forening mellem dets
medlemslande for at sikre og virkeliggøre de idealer og principper, som er
landenes fælles arv. Europarådet arbejder bl.a. for at opretholde og fremme
demokrati, menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Europarådet har vedtaget en række konventioner, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Europarådets medlemslande er:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Det Forenede
Kongerige, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen,
Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet,
Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Albanien,
Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Bosnien og Hercegovina, Georgien, Island,
Liechtenstein, Norge, Makedonien, Moldova, Monaco, Montenegro, Rusland,
San Marino, Serbien, Schweiz, Tyrkiet og Ukraine.
2.2. Organisation
Nedenfor beskrives nogle af de centrale organer under Europarådet.
Generalsekretær
Europarådets Generalsekretær er ansvarlig for den strategiske planlægning
og ledelse af rådets arbejdsprogram samt Europarådets budget.
1/5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Baggrundsmateriale til Retsudvalgs høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, den 11/10-17
1801507_0002.png
Generalsekretæren vælges af Europarådets Parlamentariske Forsamling for
en periode på 5 år.
Ministerkomitéen
Europarådets Ministerkomité er rådets centrale beslutningsorgan.
Ministerkomitéen består af udenrigsministre fra hvert medlemsland eller
landenes permanente diplomatiske repræsentanter i Strasbourg.
Ministerkomitéen vedtager Europarådets politik og godkender budget samt
arbejdsprogram.
Parlamentarisk Forsamling
Europarådets Parlamentariske Forsamling er et rådgivende organ, der består
af 324 medlemmer udvalgt blandt de 47 medlemslandes
parlamentsmedlemmer. Den Parlamentariske Forsamling udvælger
Generalsekretæren, Menneskerettighedskommissæren samt dommere til
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Forsamlingen vedtager
desuden anbefalinger og afgiver udtalelser til Ministerkomitéen.
2.3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev vedtaget af
Europarådet i 1950. Konventionen indeholder en række rettigheder,
herunder retten til liv (artikel 2), forbud mod tortur (artikel 3), forbud mod
slaveri og tvangsarbejde (artikel 4), den personlige frihed (artikel 5), retten til
en retfærdig rettergang (artikel 6), retten til respekt for privat- og familieliv,
hjemmet og korrespondance (artikel 8), religionsfrihed (artikel 9),
ytringsfrihed (artikel 10), forenings- og forsamlingsfrihed (artikel 11) og
forbud mod diskrimination (artikel 14).
EMRK har en særlig betydning for medlemslandene, bl.a. fordi der er en
domstol tilknyttet konventionen, som kan behandle konkrete sager (se
nedenfor om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol). Desuden er
EMRK den eneste menneskeretlige konvention, som er gjort til en del af
dansk ret ved inkorporering.
2.4. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Europarådet etablerede i 1959 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(EMD), som kan behandle sager mod medlemslande vedrørende
overtrædelse af EMRK. Domstolen fortolker EMRK dynamisk, hvilket betyder,
at rettighederne i EMRK vurderes i forhold til den aktuelle samfundsudvikling.
EMD kan behandle to typer af klager. Den ene type er mellemstatslige klager,
det vil sige klager fra én medlemsstat vedrørende en anden medlemsstats
handlinger. Den anden og oftest forekommende type, er individuelle klager,
det vil sige klager fra enkeltpersoner eller en ikke-statslig organisation over en
medlemsstats handlinger. EMD kan kun behandle klager, som vedrører
EMRK, og som vedrører en konkret sag. Domstolen vil derfor sjældent udtale
sig om et lands generelle lovgivning, men snarere vurdere, om EMRK i den
2/5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Baggrundsmateriale til Retsudvalgs høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, den 11/10-17
konkrete situation blev krænket. Sager, der ikke opfylder betingelserne for at
klage til EMD, bliver afvist af domstolen.
Afgørelser fra EMD er bindende for den stat, der er part i sagen, og hvis en
stat dømmes af EMD, kan domstolen tilkende erstatning til klageren. En dom
fra EMD kan derfor medføre, at den pågældende stat er nødt til at ændre
national lovgivning eller praksis for at undgå lignende sager i fremtiden.
Europarådets Ministerkomité følger op på medlemslandenes efterlevelse af
domme fra EMD.
EMD har afsagt dom i 47 sager vedrørende Danmark siden 1959, og i 15 af
disse sager er Danmark blevet dømt for krænkelse af konventionen. En
søgning i EMD’s afgørelsesdatabase viser, at domstolen i alt har afsagt dom i
20.344 sager. De 15 danske sager er:
Biao mod Danmark vedr. 28-årsreglen, som fandtes diskriminerende.
Osman mod Danmark vedr. familiesammenføring.
Amrollahi mod Danmark vedr. udvisning af en kriminel udlænding.
Sørensen og Rasmussen mod Danmark vedr. fagforeningsfrihed og
eksklusivaftaler.
Vasileva mod Danmark vedr. frihedsberøvelse af en persons, som
ikke ville oplyse sit navn til politiet.
Jersild mod Danmark vedr. racistiske ytringer i et tv-indslag.
9 sager vedrørende retten til en retfærdig rettergang, herunder flere
sager vedr. for lang sagsbehandlingstid ved domstolene.
De seneste to afgørelser vedrørende Danmark er fra maj og juni 2017. Begge
sager vedrørte udvisning af kriminelle udlændinge, og begge sager blev afvist
af EMD uden dom, da de var åbenbart grundløse.
2.5. Udpegelse af dommere til EMD
EMD består af 47 dommere, og har en dommer fra hver medlemsstat.
Dommerne vælges for en periode på 9 år uden mulighed for forlængelse. Den
nuværende danske dommer, er Jon Fridrik Kjølbro, som har været dommer
ved EMD siden 2014.
Det er Europarådets Parlamentariske Forsamling, som i sidste ende udpeger
dommere til EMD. Udpegelsen består imidlertid af to trin: En national proces,
hvor tre kandidater indstilles af det pågældende medlemsland, og en
international proces, hvor Europarådets Parlamentariske Forsamling vurderer
kandidaternes kvalifikationer og udvælger en af de tre kandidater til dommer.
I den nationale proces skal medlemslandene indstille tre kandidater til
Europarådet, som har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage hvervet
som dommer ved EMD. Det er blandt andet et krav, at kandidaterne skal have
en juridisk uddannelse, erfaring med EMRK og kunne tale engelsk og fransk.
3/5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Baggrundsmateriale til Retsudvalgs høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, den 11/10-17
1801507_0004.png
Desuden skal udvælgelsen ske gennem en retfærdig og transparent proces. I
Danmark er der oprettet et uafhængigt dommerudnævnelsesråd, som
modtager ansøgninger og udvælger tre egnede kandidater, som indstilles til
den danske regering.
Europarådets Parlamentariske Forsamling modtager de tre indstillede
kandidater fra medlemslandene, hvorefter en ekspertkomité interviewer
kandidaterne og vurderer hvorvidt kandidaterne er egnede til at varetage
hvervet som dommer. Den endelige udvælgelse sker ved en hemmelig
afstemning i Europarådets Parlamentariske Forsamling
For yderligere information vedrørende udpegelse af dommere til EMD:
http://website-pace.net/en_GB/web/as-cdh/main
2.6. Andre organer under Europarådet
Udover Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, har Europarådet
oprettet en række organer, som på forskellige måder overvåger om
medlemslandene overholder menneskerettigheder mv. Dette omfatter bl.a.:
Europarådets Menneskerettighedskommissær, som foretager
landebesøg og giver konkrete anbefalinger til medlemsstaterne vedr.
efterlevelse af menneskerettigheder.
Europarådets Torturkomité (CPT), som inspicerer fængsler mv. i
medlemslandene og giver anbefalinger vedrørende forebyggelse af
tortur eller nedværdigende behandling eller straf.
Europarådets Sociale Komité, som undersøger, om
medlemsstaternes lovgivning mv. efterlever Den Europæiske
socialpagt.
Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI),
som foretager landebesøg og giver anbefalinger til medlemsstaterne
vedr. forebyggelse af racisme og intolerance.
Ekspertgruppen for Indsatsen mod Menneskehandel (GRETA), som
afgiver anbefalinger til medlemsstaternes arbejde for at bekæmpe
menneskehandel.
Europarådets antikorruptionsenhed (GRECO).
3. Europarådet ift. EU
Europarådet og Den Europæiske Union er to forskellige organisationer, men
deres arbejde inden for menneskerettighedsområdet har et vist overlap.
Europarådet har 47 medlemslande, herunder samtlige 28 EU lande. De
øvrige medlemmer er bl.a. Norge, Island og Schweiz samt en række
østeuropæiske lande.
EMRK er Europarådets centrale menneskeretlige dokument. EU vedtog i
2000 et Charter om Grundlæggende Rettigheder, som bl.a. indeholder de
samme rettigheder som EMRK.
4/5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 16: Baggrundsmateriale til Retsudvalgs høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, den 11/10-17
EMD kan prøve sager vedr. medlemslandes overholdelse af EMRK.
Tilsvarende kan EU-Domstolen
behandle sager vedr. EU’s Charter
om
Grundlæggende Rettigheder.
5/5