Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 154
Offentligt
1850065_0001.png
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Straffuldbyrdelseskontoret
Stine Hagstrup
2017-0090-0295
613626
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven
(Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer mv., tvungen opsparing,
adgang til AMU-kurser, alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation
m.v.)
§1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. de-
cember 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 42
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Kriminalforsorgsområdet opsparer en andel af vederlaget efter stk.
1, der udbetales til den indsatte senest i forbindelse med løsladelsen, for ud-
visningsdømte dog senest i forbindelse med hjemrejsen. Udgifter, som den
indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse, modregnes i
det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder udgifterne. Justits-
ministeren fastsætter nærmere regler herom«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
2.
I
§ 51, stk. 4,
indsættes efter »med tilknytning til den pågældende
gruppe«: »eller en anden tilsvarende gruppe«.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
3.
I
§ 60 a, stk. 1,
indsættes efter »afgive«: »udåndingsprøve eller«, og efter
»af«: »alkohol,«.
4.
I
§ 60 a, stk. 3,
indsættes efter »af«: »udåndingsprøvekontrol og«.
5.
I
§ 67, nr. 4,
indsættes efter »afgivelse af«: »udåndingsprøve eller«.
6.
I
§ 68, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »afgivelse af«: »udåndingsprøve el-
ler«.
7.
I
§ 73, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt. som
2. pkt.:
»Det samme gælder for genstande og penge, der i øvrigt er medtaget, besid-
det eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i institu-
tionen.«.
8.
I
§ 73, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., ændres: »Det gælder dog ikke, hvis
de tilhører« til: »1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på genstande og
penge, der tilhører«.
§2
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af
4. marts 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 13
indsættes før overskriften før
§ 14:
»Arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse
§ 13 a.
Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, kan efter aftale mellem kriminalforsorgen og en
godkendt udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag afholdes som
undervisning i et fængsel eller et arresthus, hvor alene indsatte kan deltage.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen bestemmer, hvilke indsatte der kan deltage i un-
dervisning efter stk. 1, samt om en tidligere indsat efter løsladelse kan fær-
diggøre igangværende undervisning i et fængsel eller et arresthus. Tilmel-
dingen til undervisning efter stk. 1 foretages af kriminalforsorgen.
Stk. 3.
§ 10 a, stk. 1, 3 og 4, §§ 21-24 og §§ 31-32 i denne lov, § 3, stk. 6 og
8, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. samt
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse finder ikke anvendelse i forhold til undervisning
efter stk. 1.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren
og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler
om undervisning efter stk. 1, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af
undervisningen, undervisningstid, visitation og tilmelding til uddannelsen,
samt administration af ordningen i øvrigt.«
2.
I
§ 16, stk. 2,
indsættes efter »omfatter udbud af«: »undervisning for ind-
satte i fængsler og arresthuse efter § 13 a,«.
3.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter »§ 10, herunder«: »undervisning for indsatte
i fængsler og arresthuse efter § 13 a,«.
§3
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 5,
indsættes som 3. pkt.:
»Kursister omfattet af § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser indgår
ikke i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag,
der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.«
2.
I
§ 8, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»For kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 3. pkt., opkræves fuld deltagerbe-
taling fra kriminalforsorgen.«
§4
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som
ændret ved lov nr. 1679 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 1680 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 776
indsættes som
6. pkt.:
3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
»Justitsministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om kriminal-
forsorgens adgang til at foretage konfiskation af genstande og penge hos va-
retægtsarrestanter, når genstandene eller pengene er ulovligt indført, erhver-
vet eller tilvirket i institutionen eller i øvrigt er medtaget, besiddet eller rå-
det over i strid med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.«.
2.
§ 997, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
§5
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1.
§6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
4
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af muligheden for besøgsafskæring
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion
2.2. Tvungen opsparing
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion
2.3. Arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets og Undervisningsministeriets overvejel-
ser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Alkoholtest af indsatte i kriminalforsorgens institutioner
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.4.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion
2.5. Udvidelse af adgangen til konfiskation i kriminalforsorgens in-
stitutioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Øvrige ændringer
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
6
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
1. Indledning
1.1. Lovforslagets indhold
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den
28. november 2017 indgået en ny flerårsaftale for kriminalforsorgens øko-
nomi for 2018-2021. Aftalen skal skabe rammerne for en moderne og stærk
kriminalforsorg, som skal bidrage til, at Danmark er et trygt og sikkert sam-
fund.
Kriminalforsorgen står i dag over for en ny virkelighed, hvor der er færre
indsatte, som dog generelt afsoner længere domme, hvor bandemedlemmer
fylder mere og mere, og hvor trusler og vold mod de ansatte har været sti-
gende.
Den nye flerårsaftale sætter derfor særligt styrket fokus på sikkerhed og
tryghed for de ansatte i fængsler og arresthuse. Aftaleparterne er endvidere
bl.a. enige om at styrke indsatsen mod bandemedlemmerne og kriminelle
udlændinge. Dette lovforslag har for det første til formål at gennemføre de
dele af aftalen, som kræver lovændring.
Lovforslaget indeholder i den forbindelse forslag om at udvide straffuldbyr-
delseslovens regler om, at indsatte med tilknytning til en bandegruppering
som det helt klare udgangspunkt er afskåret fra at modtage besøg fra med-
lemmer af den pågældende gruppering, hvis grupperingen er aktivt involve-
ret i en verserende voldelig konflikt mv. Aftaleparterne er enige om at ud-
vide denne mulighed for besøgsafskæring til også at omfatte besøgende,
som politiet skønner har en tilknytning til en anden bandegruppering.
Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af straffuldbyrdelseslovens
regler om vederlag til indsatte. Alle indsatte i kriminalforsorgens institutio-
ner kan i dag som udgangspunkt få udbetalt beskæftigelsesvederlag. De ind-
satte skal selv afholde en række udgifter i forbindelse med udgang, og ud-
viste udlændinge skal herudover selv afholde udgifter til hjemtransport i for-
bindelse med løsladelsen. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at
kriminalforsorgen fremover skal opspare 15 pct. af de indsattes beskæftigel-
sesvederlag med henblik på at sikre, at de indsatte har midler til at dække de
udgifter, som de selv skal betale i forbindelse med udgang eller løsladelse.
I forbindelse med den nye flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi for
2018-2021 er der endvidere truffet beslutning om at videreføre midler til en
7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
række initiativer fra den seneste flerårsaftaleperiode for 2013-2016. Det
fremgår af aftalen om kriminalforsorgens økonomi for 2013-2016, at mu-
ligheden for intern og ekstern fjernundervisning i lukkede fængsler skulle
udvides og forbedres, og at der skulle skabes mulighed for, at indsatte kunne
deltage i arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) i åbne og lukkede fængsler
samt udvalgte arresthuse. Initiativet blev udmøntet gennem en forsøgsord-
ning, hvorefter indsatte pr. 1. januar 2013 fik mulighed for at deltage i ar-
bejdsmarkedsuddannelser i fængsler og udvalgte arresthuse. Lovforslaget
indebærer, at den nuværende midlertidige ordning permanentgøres.
Lovforslaget indeholder herudover et tiltag, som har til formål at supplere
initiativerne vedrørende styrket sikkerhed og tryghed for de ansatte i fler-
årsaftalen om kriminalforsorgens økonomi for 2018-2021. Det drejer sig om
indførelse af hjemmel i straffuldbyrdelsesloven til – både stikprøvevis og
efter konkret mistanke – at foretage udåndingsprøvekontrol af indsatte i kri-
minalforsorgens institutioner med henblik på at undersøge for eventuelt ind-
tag af alkohol.
Regeringen ønsker endvidere som opfølgning på indførelsen af indendørs
rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner at gøre det muligt for krimi-
nalforsorgen at konfiskere tobak og andre rygeremedier, som indsatte har
medtaget, besiddet eller i øvrigt rådet over i strid med et fastsat rygeforbud.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til en ændring af straffuld-
byrdelseslovens bestemmelse om konfiskation, som indebærer en udvidelse
af kriminalforsorgens adgang til at foretage konfiskation af genstande og
penge, som indsatte har håndteret i strid med de regler, der gælder for op-
hold i kriminalforsorgens institutioner.
Lovforslaget indeholder endelig forslag om en konsekvensændring af rets-
plejelovens § 997, stk. 3, som indeholder en henvisning til den nu ophævede
bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af muligheden for besøgsafskæring
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.
En indsat, der afsoner fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsor-
gens institutioner, har ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times va-
righed og så vidt muligt af to timers varighed, jf. straffuldbyrdelseslovens §
8
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
51, stk. 1, men der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i vi-
dere omfang.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 2, har en indsat uden de i stk. 1
nævnte begrænsninger ret til at modtage besøg af den advokat, der er be-
skikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der
har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det
samme gælder besøg i øvrigt af advokater, der efter retsplejelovens § 733 er
antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 3, har en udenlandsk indsat uden de
i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, nævnte begrænsninger endvidere ret
til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.
2.1.1.2.
En indsat med tilknytning til en bandegruppering (herunder også
indsatte med tilknytning til en rockergruppe) er i dag som det helt klare ud-
gangspunkt afskåret fra at modtage besøg fra medlemmer af den gruppe-
ring, som de selv er en del af, hvis den pågældende gruppering er aktivt in-
volveret i en verserende voldelig konflikt mv.
Ordningen indebærer nærmere bestemt, at en indsat, som af politiet skønnes
at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en
verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet
oplyser, at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have til-
knytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er an-
vendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstif-
telse omfattet af straffelovens § 180, ikke har ret til at modtage besøg af per-
soner med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre ganske sær-
lige grunde gør sig gældende, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4.
Begrebet »tilknytning« indebærer, at der må foreligge en antagelse om en
stærk tilknytning til gruppen som sådan. Bestemmelsen omfatter således
ikke personer med en løsere tilknytning til den pågældende persongruppe.
Det blotte bekendtskab med enkeltpersoner fra den pågældende gruppe fal-
der således uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
Det afgørende for at bringe bestemmelsen i anvendelse er på det punkt alene,
at den indsatte ifølge politiets skøn har en sådan tilstrækkelig tilknytning til
den pågældende persongruppe. Det forhold, at en indsat på tidspunktet for
afsoningens påbegyndelse har haft tilknytning til bandemiljøet, men under
9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
afsoningen har forladt dette miljø, vil som udgangspunkt indebære, at den
pågældende ikke længere har den fornødne tilknytning til gruppen. En til-
knytning til en bandegruppering, der først er opstået under afsoningen, vil
medføre, at besøg er afskåret under de nævnte omstændigheder.
Begrebet »grupper af personer« indebærer, at der skal være mere end én per-
son på hver side i konflikten. Som grupper anses ikke kun formaliserede
grupper med en fast struktur og rollefordeling medlemmerne imellem, et
fast tilholdssted og med navn eller lignende. Bestemmelsen omfatter også
mere løse grupperinger, hvis gruppen dog virker med et fælles sigte eller
mål og/eller har et fast reaktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at per-
sonerne i gruppen som regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller
sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller truende begivenheder,
som indtræffer.
2.1.1.3.
Begrebet »voldelig« indebærer for det første, at konflikten må have
givet sig udslag i mindst én hændelse, der kan karakteriseres som voldelig.
Hermed sigtes navnlig til voldelige angreb, hvor en eller flere personer med
tilknytning til en persongruppe har overfaldet en eller flere personer med til-
knytning til en anden gruppe. Også situationer, hvor en eller flere personer
fra de involverede grupper er stødt sammen efter aftale eller indbyrdes for-
ståelse, og hvor der derfor ikke kan siges at være tale om et egentligt an-
greb, er omfattet, hvis sammenstødet har indebåret en voldelig konfronta-
tion.
For at en konflikt kan anses for voldelig, må der dog være tale om et volde-
ligt præg af en vis styrke. Handlinger, som alene må anses for omfattet af
straffelovens § 244 om simpel vold, vil således ikke i sig selv kunne føre til,
at en konflikt skal betragtes som voldelig. Det omfatter eksempelvis i al-
mindelighed slag, spark og lignende.
Bestemmelsen omfatter derimod navnlig tilfælde, hvor der som led i kon-
flikten er sket angreb eller sammenstød under anvendelse af stik- eller slag-
våben eller lignende. Anvendelse af skydevåben mv. vil også medføre, at
konflikten skal betragtes som voldelig. Som udgangspunkt må der således
som led i konflikten være begået handlinger, der som minimum kan karak-
teriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245.
Det er ikke en betingelse, at der er tale om en gensidig voldelig konflikt. Der
vil også være tale om en verserende voldelig konflikt i bestemmelsens for-
stand i tilfælde, hvor en gruppe af personer ensidigt forfølger en anden
10
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
gruppe af personer. I sådanne tilfælde vil konflikten dog alene have konse-
kvenser for adgangen til at modtage besøg for personer med tilknytning til
den gruppe i konflikten, der udfører angrebene.
2.1.1.4.
Begrebet »verserende« indebærer, at der må være en aktuel risiko
for yderligere hændelser af den ovennævnte karakter. Det gælder, uanset om
et besøg kan frygtes at virke som katalysator for yderligere hændelser eller
ej.
Det vil bero på et politifagligt skøn, om der er tale om en verserende vol-
delig konflikt. Det vil i den forbindelse i almindelighed kunne lægges til
grund, at der vil være en aktuel risiko for yderligere voldelige hændelser, og
at den voldelige konflikt således fortsat er verserende, hvis konflikten inden
for de seneste tre måneder er kommet til udtryk i en eller flere voldelige
hændelser.
Finder der en ny voldelig hændelse sted i denne periode, vil konflikten i al-
mindelighed fortsat skulle anses for at være aktuelt voldelig i yderligere en
periode på tre måneder. Der kan imidlertid også være tale om en verserende
voldelig konflikt, selv om der er forløbet mere end tre måneder, uden at der
har fundet voldelige hændelser sted. En sådan længere periode uden angreb
kan således ikke i sig selv tages som udtryk for, at risikoen for nye volde-
lige hændelser er drevet over.
Der kan således være flere grunde til, at en konflikt i en periode ikke kon-
kret har givet sig udslag i voldelige angreb eller sammenstød. Der kan f.eks.
være tale om, at de grupper, der er involveret i konflikten, har haft behov
for at bruge tid på at planlægge et nyt angreb eller for at skaffe våben. Endvi-
dere kan der f.eks. være tale om, at flere af en gruppes medlemmer har væ-
ret frihedsberøvet. Den eller de pågældende grupper kan derfor have ønsket
at afvente f.eks. løsladelse af en eller flere af de frihedsberøvede medlem-
mer, således at den enkelte gruppe vil stå stærkere ved et senere angreb.
Også mere tilfældige omstændigheder kan have betydet, at de stridende
grupper ikke fysisk er stødt sammen, ligesom der kan være tale om, at de
pågældende grupper nok har haft sammenstød, men at disse ikke har haft en
voldelig karakter.
I det politifaglige skøn af, om der er en aktuel risiko for nye voldelige hæn-
delser mv., kan der indgå andre momenter. Politiet kan således – ud over
den forløbne tid siden seneste voldelige hændelse – eksempelvis lægge vægt
11
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
på, om personer med tilknytning til de involverede persongrupper er eller
har været i besiddelse af våben som led i konflikten, eller om der som led i
konflikten anvendes eller har været anvendt skud- eller stiksikre veste eller
lignende, ligesom episoder med utryghedsskabende adfærd i øvrigt vil
kunne tillægges betydning.
Sådanne handlinger kan tale for, at der fortsat er en aktuel risiko for volde-
lige hændelser, uanset om der har været tale om en forberedelse af eller en
forholdsregel mod et voldeligt angreb eller sammenstød. Det kan i den for-
bindelse tillige tillægges betydning, om konflikten har ført til oprettelse af
visitationszoner.
Herudover kan også andre momenter af relevans indgå i den politifaglige
vurdering af risikosituationen. Omvendt kan der også forekomme særlige
tilfælde, hvor der ikke kan siges at være en aktuel risikosituation, selv om
der har fundet en voldelig hændelse sted inden for de seneste tre måneder.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er et klart grundlag for at anse den
voldelige konflikt som afsluttet, f.eks. hvis den ene gruppe i konflikten må
anses for opløst.
Afskæring af retten til besøg omfatter alene personer med tilknytning til en
gruppe af personer, som er aktivt involveret i den verserende voldelige kon-
flikt. Denne betingelse indebærer, at mindst én af de handlinger, som med-
fører, at konflikten anses for verserende voldelig, jf. herom ovenfor, skal
være begået inden for den gruppe, som den indsatte er knyttet til.
Det er i den forbindelse uden betydning, om der er tale om et (første) an-
greb, eller om handlingen er begået som eksempelvis et modangreb eller en
hævnaktion. Det er heller ikke nogen betingelse, at den dømte eller gruppen
som helhed står bag voldshandlingen.
Det er imidlertid en betingelse, at voldsudøvelsen er begået som led i kon-
flikten. Dette indebærer eksempelvis, at et enkelt voldeligt angreb kan be-
grænse muligheden for at modtage besøg for personer knyttet til den angri-
bende gruppe, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Hvis der senere udfø-
res en hævnaktion, vil også medlemmer mv. af den gruppe, som tager hævn,
herved blive afskåret fra at modtage besøg, forudsat at betingelserne i øv-
rigt er til stede.
2.1.1.5.
Begrebet »konflikt« skal forstås bredt. Enhver uoverensstemmelse
eller uenighed mellem to eller flere grupper kan udgøre en konflikt i den
12
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
nævnte bestemmelses forstand. Det er uden betydning for vurderingen af,
om en konflikt er omfattet af bestemmelsen, hvad der er årsagen til konflik-
ten, og hvad konflikten drejer sig om. Det er ligeledes uden betydning, om
konflikten er begrundet i et eller flere forhold. Det vil bero på et politifag-
ligt skøn, om der er tale om en konflikt.
Det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at der inden for den
gruppe, som den dømte skønnes knyttet til, som led i konflikten enten er an-
vendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse efter straffelovens § 180. De våbenty-
per, der er omfattet af bestemmelsen, svarer således til de våbentyper, der er
omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1.
Denne betingelse skal ses i lyset af, at hvis en part i en konflikt mellem for-
skellige grupper på et tidspunkt i konflikten har anvendt et så alvorligt vå-
ben mv., som de omfattede, må konflikten i almindelighed antages at have
en sådan grad af alvor, at den vil kunne udvikle sig til en trussel mod tilfæl-
dige personer.
Det er ikke en betingelse, at den dømte eller gruppen som helhed står bag
anvendelsen af skydevåben mv., men det er en betingelse, at skydevåbnet
mv. er anvendt som led i konflikten. Er der således anvendt skydevåben mv.
en enkelt gang, uden at der i øvrigt foreligger en konflikt, finder bestemmel-
sen ikke anvendelse.
Det er ikke en betingelse, at anvendelsen af skydevåben mv. er sket som led
i den voldsudøvelse, som gør, at konflikten betragtes som verserende vol-
delig, jf. herom ovenfor. Også i tilfælde, hvor der ikke aktuelt har været an-
vendt skydevåben, men hvor konflikten ikke desto mindre må karakterise-
res som verserende voldelig, er adgangen til besøg afskåret, hvis der én gang
tidligere har været anvendt skydevåben mv. som led i konflikten. Det gæl-
der, uanset hvor lang tid der måtte være gået siden anvendelsen af skyde-
våbnet mv.
Eksempelvis er adgangen til besøg i almindelighed afskåret for personer
med tilknytning til en gruppe, der flere år tidligere har anvendt et skydevå-
ben som led i en konflikt med en anden persongruppe, og som nu har begået
et knivoverfald mod den anden gruppe som led i samme konflikt. I dette til-
fælde er betingelsen om anvendelse af skydevåben mv. opfyldt, ligesom be-
13
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
tingelsen om, at konflikten skal være verserende voldelig, er opfyldt i kraft
af knivoverfaldet.
Omvendt kan anvendelsen af et skydevåben mv. også i sig selv udgøre den
begivenhed, som medfører, at en konflikt nu må betegnes som verserende
voldelig. Anvendelsen af et skydevåben mv. vil således i sig selv kunne
være den udløsende begivenhed, som bevirker, at adgangen til besøg er af-
skåret, uanset at der ikke herudover er begået voldshandlinger inden for den
pågældende gruppe.
Eksempelvis er adgangen til besøg afskåret for personer med tilknytning til
en gruppe, der nu har anvendt et skydevåben som led i en konflikt med en
anden persongruppe, uanset at der aldrig tidligere har været begået volds-
handlinger eller har været anvendt skydevåben som led i konflikten.
Her opfylder den aktuelle anvendelse af skydevåbnet således i sig selv både
betingelsen om, at der skal være anvendt skydevåben mv., og betingelsen
om, at konflikten skal være verserende voldelig. I begge tilfælde er adgan-
gen til besøg alene afskåret for dømte, der skønnes at have tilknytning til
den samme gruppe som den eller de personer, der har anvendt skydevåbnet
mv.
2.1.1.6.
Kriminalforsorgsområdet kan bestemme, at de besøgende skal ind-
hente forudgående tilladelse til at besøge den indsatte, ligesom det kan gø-
res til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 52.
Besøg til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koor-
dinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende
og alvorlig kriminalitet, skal overværes af personalet i institutionen, med-
mindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerheds-
mæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet, jf. straffuld-
byrdelseslovens § 53, stk. 1.
Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af de indsattes ret til
besøg og om begrænsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsmæs-
sige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet, herunder om ad-
gang for kriminalforsorgsområdet til at træffe bestemmelse om forbud mod
besøg af bestemte personer og om gennemførelse af besøg under overvæ-
relse af personale i institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 2.
14
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Det er i samme bestemmelse fastsat, at besøg af advokat altid skal være
uoverværet.
Kriminalforsorgsområdet fastsætter i øvrigt regler om besøgenes afvikling,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 2.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om besøg suppleres således af en
række administrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 852 af 28.
juni 2017 om adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf
eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen).
Efter § 4, stk. 1, i den nævnte bekendtgørelse kan besøg af bestemte perso-
ner forbydes, og en meddelt besøgstilladelse inddrages, hvis dette i det en-
kelte tilfælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde el-
ler af hensyn til at forebygge kriminalitet.
Inden tilladelse til at besøge en indsat i et fængsel eller et arresthus med-
deles, skal der til brug for sagen almindeligvis indhentes oplysninger om an-
søgeren i Det Centrale Kriminalregister, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.
Besøg er i almindelighed uoverværede, jf. § bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
men hvis det – ud over situationer omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 53,
stk. 1 – i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn
findes påkrævet, kan det bestemmes, at besøg skal gennemføres under over-
værelse af personale i institutionen, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav
om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, for-
står. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk, jf. bekendtgørel-
sens § 6, stk. 4.
Besøg kan afbrydes, hvis dette i det enkelte tilfælde findes påkrævet af or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. bekendtgørelsens § 7.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Som nærmere beskrevet under pkt. 2.1.1.2 ovenfor er bandemedlemmer
(herunder medlemmer af rockergrupper) i dag som det helt klare udgangs-
punkt afskåret fra at modtage besøg fra medlemmer af den gruppering, som
de selv har tilknytning til, hvis den pågældende gruppering er aktivt invol-
veret i en verserende voldelig konflikt mv.
15
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Imidlertid er det i dag ikke muligt at afskære indsatte tilknyttet en bande-
gruppering fra under de nævnte omstændigheder at modtage besøg fra per-
soner, der tilhører en anden gruppering, medmindre dette i det enkelte til-
fælde findes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til at forebygge kriminalitet.
Aftaleparterne bag flerårsaftalen for kriminalforsorgen finder, at den gæl-
dende ordning bør udvides til også at omfatte besøgende, som har en tilknyt-
ning til en anden bandegruppering end den, som den indsatte har tilknytning
til.
Det er samtidig politiets vurdering, at en udvidelse af de eksisterende regler
om at afskære besøg under en verserende voldelig konflikt mellem gruppe-
ringer med fordel kan udvides til at omfatte besøgende, der tilhører andre
grupperinger end dem, der aktuelt vurderes at være i konflikt. Det er såle-
des politiets opfattelse, at besøgende fra sådanne andre grupperinger vil
kunne påvirke en aktuel voldelig konflikt, herunder modtage instrukser om
at foretage handlinger af betydning for konflikten.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en udvidelse af
anvendelsesområdet for straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, således at en
indsat, som af politiet skønnes at have en tilknytning til en bandegruppering
– under omstændigheder hvor den pågældende er afskåret fra at modtage
besøg fra personer med tilknytning til den gruppering, som den pågældende
selv er en del af – tillige afskæres fra at modtage besøg fra personer, som
politiet skønner har en tilknytning til en anden bandegruppering.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1.
Som nævnt er en indsat med tilknytning til en bandegruppering i
dag som det helt klare udgangspunkt afskåret fra at modtage besøg fra med-
lemmer af den gruppering, som de selv er en del af, hvis den pågældende
gruppering er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt mv.
Ordningen indebærer nærmere bestemt, at en indsat, som af politiet skønnes
at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en
verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet
oplyser, at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have til-
knytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er an-
vendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
16
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstif-
telse omfattet af straffelovens § 180, ikke har ret til at modtage besøg af per-
soner med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre ganske sær-
lige grunde gør sig gældende, jf. straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4.
Det foreslås at udvide denne eksisterende ordning om adgang til besøgsaf-
skæring til også at omfatte besøgende, som politiet skønner har en tilknyt-
ning til en anden bandegruppering.
Den foreslåede udvidelse af den eksisterende ordning indebærer således
nærmere bestemt, at en indsat, som af politiet skønnes at have tilknytning til
en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig kon-
flikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for
den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i kon-
flikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosiv-
stoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at for-
volde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens
§ 180, ikke har ret til at modtage besøg af personer med tilknytning til en
anden tilsvarende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gæl-
dende.
Det forudsættes i den forbindelse, at også en allerede meddelt besøgstilla-
delse under de nævnte omstændigheder inddrages, medmindre ganske sær-
lige grunde gør sig gældende.
Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen – som det er tilfældet efter den
gældende ordning fastsat i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4 – skal træffe
afgørelse om, hvorvidt adgangen til at modtage besøg skal afskæres under
de foreslåede omstændigheder. Det vil i den forbindelse være oplysninger
fra politiet, som vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse
i de pågældende sager.
Dette gælder såvel i forhold til oplysninger om den indsattes tilknytning til
en bandegruppering som i forhold til oplysninger om hvorvidt den, der an-
søger om besøg, har tilknytning til en sådan gruppering.
Kriminalforsorgens formodning om en indsats mulige tilknytning til en ban-
degruppering vil normalt basere sig på, at politiet i forbindelse med under-
retningen om, at den pågældende skal afsone fængselsstraf, har oplyst, at
den dømte har en sådan tilknytning.
17
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Men kriminalforsorgen vil også kunne have en formodning om en indsats
tilknytning til en bandegruppering på baggrund af eksempelvis oplysninger
fra dommen eller fra tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner mv.
Endelig kan kriminalforsorgen selv have opnået viden om den pågældendes
tilknytning til en bandegruppering under vedkommendes afsoning af den
aktuelle straf, herunder hvis den pågældende selv har gjort opmærksom
herpå over for kriminalforsorgen.
For så vidt angår de nærmere betingelser for at bringe den foreslåede udvi-
delse af den eksisterende ordning i anvendelse henvises til beskrivelsen af
gældende ret gengivet under pkt. 2.1.1. ovenfor, idet der ikke foreslås æn-
dringer heri.
2.1.3.2.
Det bemærkes, at den foreslåede udvidelse – i lighed med den eksi-
sterende ordning – ikke vil finde anvendelse, hvis ganske særlige grunde gør
sig gældende. Det bemærkes i den forbindelse, at besøg også fra nærtstå-
ende som det klare udgangspunkt under de nævnte omstændigheder vil være
afskåret.
Ganske særlige grunde vil navnlig kunne foreligge, hvis humanitære eller
lignende tungtvejende hensyn gør sig gældende.
I tilfælde, hvor den foreslåede udvidelse af den eksisterende ordning ikke
finder anvendelse, idet ganske særlige grunde gør sig gældende, vil der være
mulighed for at træffe bestemmelse om, at besøg skal gennemføres under
overværelse af personale i institutionen, hvis betingelserne herfor er opfyldt,
jf. pkt. 2.1.1.6. ovenfor.
Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr. 852 af 28. juni 2017 om
adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen), blive ændret i
fornødent omfang.
Kriminalforsorgens afgørelser om afskæring af retten til at modtage besøg
vil ikke kunne påklages administrativt. Kriminalforsorgens afgørelser om
afskæring af retten til at modtage besøg af en nærtstående person vil dog
kunne påklages administrativt. Ved nærtstående personer forstås ægtefælle
eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, olde-
forældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning,
at denne kan ligestilles med de nævnte familiebånd.
18
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.1.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
2.1.4.1.
Den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4,
hvorefter indsatte med tilknytning til en rocker- eller bandegruppering mv.
er afskåret fra at modtage besøg fra medlemmer af den pågældende gruppe-
ring, hvis grupperingen er aktivt involveret i en verserende voldelig kon-
flikt, medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, blev indsat ved
lov nr. 672 af 8. juni 2017.
Der er redegjort for lovens forhold til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) i lovforslaget til loven (lovforslag nr. L 190 af 27. april
2017). Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.4.1, anført,
at afgørelser om at afskære bestemte indsattes adgang til bl.a. at modtage
besøg udgør et indgreb omfattet af EMRK artikel 8, stk. 1, hvorefter enhver
har ret til respekt for sit privatliv, familieliv og hjem samt sin korrespon-
dance. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i
udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven
og er nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalt) af hensyn til bl.a.
forebyggelse af uro eller forbrydelse, beskyttelse af sundheden eller andres
rettigheder og friheder.
Justitsministeriet vurderede imidlertid, at indgrebet ville være nødvendigt af
hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse og beskytte andres rettigheder
og friheder.
Der blev navnlig lagt vægt på, at afgørelser om at afskære besøg fra perso-
ner, som tilhører den samme gruppering, som den indsatte vurderes at til-
høre, er begrænset til situationer, hvor grupperingen er involveret i en ver-
serende voldelig konflikt, hvori der anvendes særdeles farlige våben, der
kan bringe tilfældige personer i fare.
Indgrebet varetager således et tungtvejende hensyn til at forhindre den ind-
satte i at påvirke en sådan aktuel voldelig konflikt uden for fængslet eller
modtage instrukser fra personer uden for fængslet om at foretage handlin-
ger, som har til formål at skabe konflikt uden for fængslet.
Der blev endvidere lagt vægt på, at kriminalforsorgen skal undlade at træffe
afgørelse efter de foreslåede bestemmelser, hvis ganske særlige grunde gør
sig gældende.
19
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Det gælder f.eks. besøg fra et nærtstående familiemedlem, som ikke er in-
volveret i den indsattes gruppering, og som der ikke er grund til at antage
formidler kontakt mellem den indsatte og dennes gruppering. Samtidig
fremgår det udtrykkeligt, at der ikke kan gribes ind over for besøg fra eller
korrespondance med den indsattes advokat.
Ministeriet vurderede på den baggrund, at lovforslaget kunne gennemføres
inden for rammerne af EMRK artikel 8.
Den foreslåede udvidelse af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, om be-
søgsafskæring til også at omfatte besøgende fra andre tilsvarende grupper
er begrundet i en politifaglig vurdering. Det er således politiets opfattelse,
at besøgende fra andre grupperinger end dem, der aktuelt vurderes at være i
konflikt, vil kunne påvirke en aktuel voldelig konflikt, herunder modtage
instrukser om at foretage handlinger af betydning for konflikten. Udvidel-
sen er således – ligesom den gældende bestemmelse – begrundet i hensyn
til at forebygge uro eller forbrydelse og beskytte andres rettigheder og fri-
heder.
Ministeriet vurderer, at den foreslåede udvidelse kan gennemføres inden for
rammerne af EMRK artikel 8. Ministeriet lægger i den forbindelse vægt på
de samme forhold, som ministeriet lagde vægt på ved indførelsen af den
gældende bestemmelse, jf. ovenfor.
2.1.4.2.
Det er i lovforslaget til den gældende bestemmelse (lovforslag nr. L
190 af 27. april 2017) i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.4.2, endvi-
dere anført, at afgørelser om bl.a. at afskære retten til besøg vil være udtryk
for forskelsbehandling af den pågældende gruppe af indsatte i forhold til an-
dre indsatte, som har begået tilsvarende kriminalitet, men som ikke vurde-
res at tilhøre de i lovforslaget omtalte grupperinger, jf. EMRK artikel 14 om
ikke-diskrimination sammenholdt med artikel 8 om ret til respekt for bl.a.
privat- og familieliv.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er en sådan for-
skelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samti-
dig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Justitsministeriet vurderede imidlertid, at forskelsbehandlingen var nødven-
dig af hensyn til at forebygge uro eller forbrydelse og beskytte andres ret-
tigheder og friheder. Ministeriet henviste herved til de synspunkter, som
20
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
blev anført til støtte for, at lovforslaget kunne gennemføres inden for ram-
merne af EMRK artikel 8.
Justitsministeriet vurderede på den baggrund, at ordningen var forenelig
med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8.
Justitsministeriet vurderer tilsvarende, at den foreslåede udvidelse af ord-
ningen er forenelig med EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Mi-
nisteriet lægger i den forbindelse vægt på de samme forhold, som ministe-
riet lagde vægt på ved vurderingen af udvidelsens forenelighed med EMRK
artikel 8, jf. ovenfor.
2.2. Tvungen opsparing
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Beskæftigelse
En indsat, der afsoner fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens in-
stitutioner, har ret og pligt til være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, ud-
dannelse eller anden godkendt aktivitet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 38,
stk. 1.
En indsat, der er udvist ved dom, kan dog ikke være beskæftiget ved uddan-
nelse, undervisning eller programvirksomhed, medmindre særlige forhold
taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 2.
I medfør af straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 3, er det administrativt fast-
sat, at en dømt, der er anbragt i et arresthus, ikke er omfattet af bestemmel-
sen i § 38, stk. 1, men at pågældende dog skal tilbydes beskæftigelse, jf. §
1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 739 af 13. juni 2017 om beskæftigelse mv. af
indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen).
Pligten og retten til beskæftigelse kan også fraviges for bestemte grupper af
indsatte, som f.eks. førtidspensionister og efterlønsmodtagere mv.
Varetægtsarrestanter skal tilbydes beskæftigelse, jf. beskæftigelsesbekendt-
gørelsens § 2, men har ikke pligt til at være beskæftiget.
Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en sam-
let vurdering af den indsattes forhold. Ved afgørelser herom skal der så vidt
muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes mulig-
heder for at opnå arbejde eller uddannelse uden for fængslet. Den indsatte
21
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
skal vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse
at afhjælpe manglende skolekundskaber eller mangel på erhvervsmæssig el-
ler anden uddannelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 39, stk. 1 og 2.
2.2.1.1.1.
En indsat skal have udbetalt vederlag for sin beskæftigelse. Ve-
derlag skal også udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse,
eller som er uden beskæftigelse efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 3,
eller fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom, jf. straffuldbyrdel-
seslovens § 42, stk. 1.
Indsatte, som ikke er beskæftiget, fordi de nægter at påtage sig den anviste
beskæftigelse, skal alene have dækket deres personlige fornødenheder, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 2.
En indsat, der ikke har pligt til beskæftigelse, jf. § 38, stk. 3, og som frem-
sætter ønske om beskæftigelse på et tidspunkt, hvor institutionen ikke kan
tilbyde beskæftigelse, skal i en kortere periode alene have dækket sine per-
sonlige fornødenheder, hvis den pågældende tidligere under strafudståelsen
har afvist tilbud om beskæftigelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 3.
Reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 39-42 og reglerne i beskæftigelses-
bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter,
medmindre andet er fastsat, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 26.
2.2.1.1.2.
Bøder ikendt som disciplinærstraf kan modregnes i den indsattes
vederlag for beskæftigelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 69, stk. 2.
Hvis den indsatte under fuldbyrdelsen ved ansvarspådragende adfærd har
forvoldt skade på ting, der tilhører en af kriminalforsorgens institutioner,
kan kriminalforsorgsområdet endvidere bestemme, at erstatningsbeløbet
skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse, jf. straffuldbyr-
delseslovens § 74, stk. 1.
Kriminalforsorgsområdet kan endelig bestemme, at en bøde for udeblivelse
efter tilsigelse til afsoning skal modregnes i den indsattes vederlag for be-
skæftigelse, i de tilfælde, hvor den pågældende ikke betaler bøden, jf. straf-
fuldbyrdelseslovens § 110 b, stk. 5.
Den indsatte skal dog i de nævnte tilfælde mindst have udbetalt en ydelse til
dækning af personlige fornødenheder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 69, stk.
2, § 74, stk. 1, og § 110 b, stk. 5.
22
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om vederlag for beskæftigelse sup-
pleres af en række administrative forskrifter fastsat i beskæftigelsesbekendt-
gørelsen og bekendtgørelse nr. 1464 af 11. december 2017 om satser for ve-
derlag mv. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2018).
Det er i den forbindelse fastsat, at kriminalforsorgsområdet udbetaler et
grundbeløb – aktuelt 10,38 kr. – pr. times beskæftigelse, medmindre der an-
vendes akkord, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Kan en indsat ikke tilbydes beskæftigelse på grund af manglende arbejds-
opgaver, udbetales grundbeløbet pr. time uden tillæg, jf. beskæftigelsesbe-
kendtgørelsens § 8.
Beskæftigelsesbekendtgørelsen indeholder endvidere regler om diverse til-
læg, udbetaling af beskæftigelsesvederlag under sygdom og andet godkendt
fravær samt fradrag i forbindelse med for sent fremmøde mv.
Skal den indsatte selv sørge for forplejning, udbetaler kriminalforsorgsom-
rådet et kostbeløb, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 21, ligesom krimi-
nalforsorgsområdet udbetaler et selvforvaltningsbeløb til indsatte, der ikke
af kriminalforsorgen får udleveret diverse artikler til personlig hygiejne mv.,
jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 22.
2.2.1.2. Indsattes udgifter
Udgifter til rejse og ophold i forbindelse med udgang afholdes af den ind-
satte, jf. § 34, stk. 1, og § 42, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 930 af 30. juni 2017
om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminal-
forsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen).
Det er i den forbindelse fastsat, at indsatte betaler 51 kr. til transport i for-
bindelse med udgang, og at den resterende del af transportudgiften afholdes
af kriminalforsorgen, jf. pkt. 4 i cirkulæreskrivelse nr. 9299 af 4. maj 2015
om togrejser med DSB samt om tilskud til indsattes rejseudgifter. Dette
hænger sammen med, at den indsatte ikke selv afgør, hvor i landet den på-
gældende skal afsone.
Rejser den indsatte i f.eks. egen bil, hvor den indsatte kunne rejse med tog,
afholder den indsatte selv udgifter forbundet hermed.
23
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Har den indsatte frigang til deltagelse i et kursus mv., og vil det være sær-
ligt belastende for den indsatte selv at afholde udgifterne forbundet med del-
tagelsen, kan udgifterne afholdes af kriminalforsorgen, jf. udgangsbekendt-
gørelsens § 48.
I forbindelse med udflugter fra institutionerne afholdes udgifter til entré og
lignende af den indsatte, men når særlige forhold taler derfor, kan kriminal-
forsorgen yde tilskud. Udgifter til transport ved udflugter afholdes normalt
af kriminalforsorgen, jf. udgangsbekendtgørelsens § 81.
Indsatte kan derudover have udgifter til f.eks. tandbehandling, leje af tv, di-
sciplinærbøder, bøder for udeblivelse, antennepakker, erstatninger til krimi-
nalforsorgen for tingsskade mv.
2.2.1.3. Løsladelse
Udgifter til transport til bopæl eller opholdssted inden for landets grænser i
forbindelse med løsladelsen afholdes af kriminalforsorgen, jf. cirkulære nr.
11531 af 26. august 1983.
For så vidt angår udvisningsdømte gælder, at hvis politiet drager omsorg for
en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlæn-
dingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke til-
strækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen, jf. udlæn-
dingelovens § 43, stk. 2.
Det følger af bemærkninger til den nævnte bestemmelse, at det påhviler en
udlænding selv at afholde de udgifter, som er forbundet med den pågælden-
des egen udrejse. Hvis det har været nødvendigt for politiet at ledsage ud-
lændingen under udrejsen, kan udgifterne til de ledsagende polititjeneste-
mænds rejse og ophold således ikke kræves betalt af udlændingen. Udgif-
ter, der er forbundet med udlændingens udrejse, vil navnlig være udgifter til
fly- eller togbillet, hoteludgifter, hvis overnatning er nødvendig for at af-
vente en flyforbindelse, fortæring, udgifter til tolke og translatører samt ud-
gifter til transport og forsendelse af bagage.
Det følger endvidere af bemærkningerne til den nævnte bestemmelse, at i
forbindelse med udsendelsen inddrages eventuelle kontante midler, som ud-
lændingen måtte være i besiddelse af, til dækning af udgifter til udsendel-
sen. Hvis udlændingen ikke har midler til udsendelsen, betaler staten fore-
løbig udgifterne hertil, og hvis der viser sig mulighed for det, vil beløbet ef-
terfølgende blive inddrevet.
24
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som nævnt under pkt. 1.1 ovenfor er aftaleparterne bag flerårsaftalen for
kriminalforsorgen enige om, at kriminalforsorgen fremover skal opspare 15
pct. af de indsattes beskæftigelsesvederlag som en tvungen opsparing med
henblik på at sikre, at de indsatte har midler til at betale de udgifter, som de
selv skal dække eksempelvis i forbindelse med udgang eller løsladelse.
Justitsministeriet finder, at ordningen med tvungen opsparing bør gennem-
føres ved at fastsætte i straffuldbyrdelsesloven, at en andel af de indsattes
beskæftigelsesvederlag indsættes på en tvungen opsparing, som kan benyt-
tes til dækning af de nævnte udgifter.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fastsættes administrativt, hvor
stor en andel af beskæftigelsesvederlaget der skal opspares, idet dette vil
være mest hensigtsmæssigt i forhold til mulighederne for en eventuel juste-
ring af ordningen, f.eks. i tilfælde af ændrede satser for beskæftigelsesve-
derlaget. Det forudsættes i den forbindelse, at aftaleparterne inddrages, hvis
der opstår spørgsmål om at ændre den fastsatte procentsats inden for aftale-
perioden.
Justitsministeriet finder endvidere, at justitsministeren bør bemyndiges til at
fastsætte regler om den foreslåedes ordnings nærmere udformning.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, indsættes en ny
bestemmelse, hvorefter kriminalforsorgsområdet opsparer en andel af ve-
derlaget efter stk. 1, der udbetales til den indsatte senest i forbindelse med
løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest i forbindelse med hjemrejsen.
Udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsla-
delse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder
udgifterne.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om den foreslåede ordnings nærmere udformning.
Den foreslåede bemyndigelse tænkes udnyttet til administrativt at fastsætte,
at kriminalforsorgsområdet opsparer 15 pct. af de indsattes beskæftigelses-
vederlag, der udbetales til den indsatte senest i forbindelse med løsladelsen,
25
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
for udvisningsdømte dog senest i forbindelse med hjemrejsen, jf. nedenfor.
Udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsla-
delse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder
udgifterne.
Det vil på samme måde blive fastsat, at der også opspares 15 pct. af veder-
laget for indsatte, som er fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom,
og derfor modtager sygevederlag, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 13.
Det bemærkes, at der ikke skal ske opsparing af den indsattes kost- og selv-
forvaltningsbeløb efter beskæftigelsesbekendtgørelsens § 21-22.
En opsparing på 15 pct. vurderes således på den ene side at tilgodese hen-
synet til kriminalforsorgsområdets mulighed for at opspare en passende del
af den indsattes beskæftigelsesvederlag og på den anden side hensynet til,
at den indsatte bevarer incitamentet til at være i beskæftigelse.
Det bemærkes, at det vil være muligt efterfølgende at ændre den fastsatte
procentsats administrativt, hvis der f.eks. som følge af ændrede satser for
beskæftigelsesvederlag måtte opstå behov herfor. Det forudsættes i den for-
bindelse, at aftaleparterne inddrages, hvis der opstår spørgsmål herom inden
for aftaleperioden. Det forudsættes endvidere, at aftaleparterne inddrages i
arbejdet med eventuelle ændringer i de udgifter, som den indsatte selv skal
afholde i forbindelse med udgang og løsladelse.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at opsparingen vil blive admini-
streret af kriminalforsorgsområdet og indsat på en spærret konto, hvorfra
kriminalforsorgsområdet løbende vil kunne modregne udgifter, der er af-
holdt på vegne af den indsatte i forbindelse med udgang og løsladelse, og
som den indsatte efter lovgivningen selv skulle have afholdt.
Det vil samtidig blive fastsat, at kriminalforsorgsområdet skal underrette
den indsatte om, at der er sket modregning.
Det bemærkes, at kriminalforsorgsområdet også vil kunne foretage modreg-
ning på vegne af en anden myndighed, der har afholdt udgifter i forbindelse
med en indsats udgang eller løsladelse. Det vil f.eks. kunne være politiet,
der har afholdt udgifter, som en indsat selv skulle have afholdt i forbindelse
med udsendelse efter løsladelse i medfør af udlændingelovens § 43, stk. 2.
26
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Det bemærkes endvidere, at en beslutning om modregning i den indsattes
opsparing vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Behand-
lingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstemmelse med reg-
lerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsæt-
ninger. Det vil i den forbindelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111,
stk. 3, blive fastsat administrativt, at kriminalforsorgsområdets beslutning
om modregning i den indsattes opsparing vil kunne påklages til Direktora-
tet for Kriminalforsorgen.
En indsat, der ikke har udgifter, som den pågældende selv skal afholde, el-
ler hvis udgifter ikke overstiger det opsparede beløb, vil få hele det opspa-
rede beløb eller den tilbageværende del af beløbet udbetalt senest i forbin-
delse med løsladelsen.
For så vidt angår udvisningsdømte vil udbetalingen ske senest i forbindelse
med hjemrejsen. Dette skyldes, at udsendelse ikke altid kan effektueres i
umiddelbar forlængelse af strafudståelse, og at det således først er muligt at
opgøre de endelige rejseomkostninger og foretage modregning på et senere
tidspunkt. Det forudsættes i den forbindelse, at effektuering af udsendelsen
ikke umiddelbart anses for udsigtsløs. En udvisningsdømt, der har afsonet
sin straf, men som efterfølgende frihedsberøves efter udlændingelovens reg-
ler med henblik på udsendelse, vil således få udbetalt hele det opsparede be-
løb eller den tilbageværende del af beløbet senest i forbindelse med hjem-
rejsen.
Det bemærkes, at ordningen også vil gælde for varetægtsarrestanter, jf. be-
skæftigelsesbekendtgørelsens § 26. Det vil i den forbindelse administrativt
blive fastsat, at en varetægtsarrestant, der under eventuel appel eller indtil
fuldbyrdelse kan iværksættes, forbliver varetægtsfængslet, vil få hele det
opsparede beløb eller den tilbageværende del af beløbet udbetalt senest i
forbindelse med løsladelsen. For så vidt angår udvisningsdømte vil udbeta-
lingen ske senest i forbindelse med hjemrejsen, jf. ovenfor.
Det vil endvidere administrativt blive fastsat, at en varetægtsarrestant, der
løslades under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, vil
få hele det opsparede beløb udbetalt senest i forbindelse løsladelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
27
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
EMRK artikel 14 indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, hvis
den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anven-
delsesområde.
Efter artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK har enhver fysisk eller juridisk
person ret til respekt for sin ejendom. Krav på beskæftigelsesvederlag efter
straffuldbyrdelsesloven, som den pågældende måtte opfylde betingelserne
for at modtage, må anses for ejendom i bestemmelsens forstand.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer
EMRK artikel 14, at personer i sammenlignelige situationer som udgangs-
punkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis
den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette for-
mål.
Efter den foreslåede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, op-
sparer kriminalforsorgsområdet en andel af beskæftigelsesvederlaget. Ud-
gifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse,
modregnes herefter i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afhol-
der udgifterne.
Efter den foreslåede bestemmelse udbetales det opsparede beløb til den ind-
satte senest i forbindelse med løsladelsen, for udvisningsdømte dog senest i
forbindelse med hjemrejsen. Ordningen vil således kunne indebære, at ud-
visningsdømte får et eventuelt opsparet tilgodehavende udbetalt senere end
andre indsatte.
Efter Justitsministeriets opfattelse befinder udvisningsdømte efter løsla-
delse fra fængsel sig imidlertid ikke i en sammenlignelig situation med an-
dre indsatte i forhold til det foreslåede initiativ, som har til formål at sikre,
at indsatte har midler til at betale de udgifter, som de selv skal dække i for-
bindelse med udgang eller løsladelse. Det skyldes, at udsendelse ikke i alle
tilfælde kan effektueres umiddelbart efter løsladelsen, hvorfor det først er
muligt at opgøre de endelige rejseomkostninger forbundet med udsendel-
sen, som udvisningsdømte skal afholde, på et senere tidspunkt.
Det bemærkes i den forbindelse, at det opsparede beløb vil blive udbetalt,
hvis effektueringen af udsendelsen af den indsatte umiddelbart må anses for
udsigtsløs.
28
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Da udvisningsdømte indsatte således ikke i forhold til det foreslåede initia-
tiv befinder sig i en sammenlignelig situation med øvrige indsatte, er forsla-
get ikke udtryk for forskelsbehandling i EMRK artikel 14’s forstand. For-
slaget rejser derfor ikke spørgsmål i forhold til artikel 14 sammenholdt med
artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.
2.3. Arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse
2.3.1. Gældende ret
Den nuværende midlertidige ordning vedrørende afholdelse af arbejdsmar-
kedsuddannelser for indsatte i fængsler og arresthuse har hjemmel i tekstan-
mærkning nr. 223 til § 20 på finansloven for finansåret 2018.
Efter tekstanmærkningens stk. 1 bemyndiges undervisningsministeren til
ved bekendtgørelse at fravige § 10 a, stk. 1, §§ 21-24 og §§ 31-32 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt § 3, stk. 6 og 8, § 6 og § 8 a i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med sigte på at
etablere en midlertidig ordning om afholdelse af arbejdsmarkedsuddannel-
ser i fængsler samt udvalgte arresthuse fra 1. januar 2018 til 31. december
2018. Godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser kan efter aftale
med kriminalforsorgen udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag,
der er optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, til afholdelse i fængsler
og udvalgte arresthuse.
Efter tekstanmærkningens stk. 2 kan undervisningsministeren efter forhand-
ling med justitsministeren fastsætte regler om kriminalforsorgens kompe-
tence til at afgrænse deltagerkredsen og tilmelde indsatte til en arbejdsmar-
kedsuddannelse samt om administrationen af ordningen, herunder bereg-
ning og opkrævning af betaling, betalingsfrister, indberetning af aktivitet
m.v.
Efter tekstanmærkningens stk. 3 får Undervisningsministeriet af kriminal-
forsorgen refunderet taxametertilskud, der er udbetalt til institutionerne for
aktivitet afholdt i medfør af stk. 1 for indsatte i fængsler og arresthuse. Kri-
minalforsorgen betaler endvidere den deltagerbetaling, som institutionen
opkræver i henhold til § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet vok-
senuddannelse) m.v.
Det følger af § 3, stk. 6, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 5. april 2017, at åben ud-
29
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
dannelse ikke kan forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog
§ 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde, hvor undervisningsministe-
ren eller uddannelses- og forskningsministeren har bestemt, at korte kurser
kan have en varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 6, 2. pkt., kan vedkommende
minister bestemme, at korte kurser efter loven § 2, stk. 1, nr. 5, kan forbe-
holdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v.
Efter § 3, stk. 8, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-
nelse) m.v., skal udbud af åben uddannelse annonceres offentligt. Undervis-
ningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge
uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved an-
noncering af udbud af åben uddannelse.
De nærmere regler om afholdelse af AMU-kurser i fængsler og arresthuse
er fastsat i den midlertidige bekendtgørelse af 29. december 2017 om ar-
bejdsmarkedsuddannelser mv. for indsatte i fængsler og arresthuse (herefter
den midlertidige bekendtgørelse).
Efter § 1, stk. 1, i den midlertidige bekendtgørelse kan arbejdsmarkedsud-
dannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, ef-
ter aftale mellem en godkendt udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser og en-
keltfag og kriminalforsorgen, afholdes som undervisning i fængsler og ar-
resthuse, hvor alene indsatte kan deltage. Kriminalforsorgen bestemmer, om
en tidligere indsat efter løsladelse kan færdiggøre et forløb, hvortil den på-
gældende er tilmeldt, i et fængsel eller et arresthus.
Den godkendte udbyder kan efter § 1, stk. 2, i den midlertidige bekendtgø-
relse efter aftale med kriminalforsorgen tilrettelægge undervisningen, så den
samlede undervisningstid overstiger den normerede varighed for arbejds-
markedsuddannelsen, hvis det vurderes nødvendigt for, at den eller de ind-
satte kan nå målet med uddannelsen. Det fremgår, at der kun udløses tilskud
for den normerede varighed, og at beslutningen om at tilrettelægge under-
visningen, så undervisningens varighed overstiger arbejdsmarkedsuddan-
nelsens normerede varighed, kan træffes inden uddannelsens påbegyndelse
eller undervejs i forløbet. Reglen indebærer, at AMU-kurser i fængsler og
arresthuse kan have en længere varighed end den fastsætte varighed for ud-
dannelserne i forhold til uddannelsernes mål, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse
nr. 544 af 24. maj 2017 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Det følger derudover af § 1, stk. 3, i den midlertidige bekendtgørelse, at §
10 a, stk. 1, 3 og 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt §§ 9-11
30
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
og § 16, stk. 6, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke
finder anvendelse på adgang og optagelse til undervisning efter stk. 1. De
nævnte bestemmelser vedrører visse krav om tilknytning til Danmark i form
af fast bopæl eller beskæftigelse som adgangskrav for optagelse på en ar-
bejdsmarkedsuddannelse.
Det følger af § 2, stk. 1, i den midlertidige bekendtgørelse, at reglerne om
beregning og udbetaling af tilskud til kost og logi i §§ 21-24, jf. §§ 31 - 32,
i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. bekendtgørelse om tilskud til
kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag opta-
get i en fælles kompetencebeskrivelse og ved deltagelse i individuel kom-
petencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., ikke finder
ikke anvendelse på undervisning i fængsler og arresthuse.
Af § 2, stk. 2, i den midlertidige bekendtgørelse følger, at kriminalforsor-
gens dækning af de personlige fornødenheder for indsatte, som deltager i
undervisningen, uanset om den indsatte skal betale for opholdet, indebærer,
at denne modtager en offentlig ydelse, der tilsigter af dække leveomkostnin-
gerne, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det forudsættes der-
udover i bestemmelsen, at der ikke for den indsatte er udgifter til befordring
i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse.
Efter § 3 i den midlertidige bekendtgørelse afregnes undervisning i fængs-
ler og arresthuse som virksomhedsforlagt undervisning og omfattes af § 13,
stk. 2, i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorved kra-
vet om begrænsning af afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelsen inden for
et godkendt geografisk dækningsområde ikke finder anvendelse på under-
visning i fængsler og arresthuse. Det følger endvidere, at § 24, stk. 3, om
udlicitering i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 19,
stk. 5, 6 og 7, om tilskudsbetingelser i bekendtgørelse om åben uddannelse
og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke finder anvendelse på un-
dervisning i fængsler og arresthuse.
Efter § 4, stk. 1, i den midlertidige bekendtgørelse bestemmer kriminal-
forsorgen, hvilke indsatte der vil kunne deltage i undervisning i fængsler og
arresthuse.
Det fremgår endvidere af § 4, stk. 2, i den midlertidige bekendtgørelse, at §
16, stk. 1 og 7, om pligt til at optage ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse
og individuel kompetencevurdering henholdsvis venteliste til uddannelsen i
31
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 9 om begræns-
ning af antal kursister af kapacitetsmæssige årsager i bekendtgørelse om
åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelse m.v. ikke finder
anvendelse på optagelse og henvendelser om optagelse til undervisningen.
Det følger endelig af § 4, stk. 3, i den midlertidige bekendtgørelse, at tilmel-
ding af deltagerne foretages af kriminalforsorgen, dog således at § 12 om
digital tilmelding i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til ar-
bejdsmarkedsuddannelse m.v. ikke finder anvendelse på tilmeldingen.
Det følger af § 5 i den midlertidige bekendtgørelse, at en godkendt udbyder
af arbejdsmarkedsuddannelse på begæring fra kriminalforsorgen i forbin-
delse med indgåelse af aftale om undervisning i fængsler og arresthuse skal
vurdere, om det findes hensigtsmæssigt at lade en eller flere nærmere an-
givne af kriminalforsorgens ansatte, der opfylder betingelserne i § 14, stk.
2-5, om lærerkvalifikationer i bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., varetage undervisningen helt eller delvis, jf. § 14, stk. 1. Det har
endvidere med bestemmelsens sidste pkt. været hensigten, at § 17, stk. 3, i
bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke finder anvendelse
i denne forbindelse.
Efter § 6 i den midlertidige bekendtgørelse finder reglerne om markedsfø-
ring af og oplysning om undervisningen i § 19, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 19, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse
om åben uddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelse m.v. ikke an-
vendelse på AMU-kurser i fængsler og arresthuse.
Det følger endelig af § 7 i den midlertidige bekendtgørelse, at Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet fører tilsyn efter aftale med kriminalforsorgen.
Bestemmelser og regler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og i lov
om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. samt i admini-
strative forskrifter udstedt i medfør af disse love, som er fraveget under for-
søgsordningen og den efterfølgende midlertidige ordning, omfatter således
samlet set rammerne for markedsføring, almindelig adgang til uddannel-
serne, lærerkvalifikationer, pligt til annoncering, betingelserne for tilskud
og deltagerbetaling. Som følge af de praktiske omstændigheder, hvorunder
undervisningen i fængsler og arresthus finder sted, er det ikke muligt at lade
de almindeligt gældende regler om disse forhold for arbejdsmarkedsuddan-
nelser finde anvendelse på undervisning i fængsler og arresthuse.
32
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
I praksis betyder ovenstående, at AMU-udbyderne under ordningen ikke
skal markedsføre de AMU-kurser, der afholdes i fængslerne som led i ord-
ningen. AMU-kurser, der afholdes for indsatte i fængsler, skal heller ikke
annonceres på f.eks. efteruddannelse.dk. Ligeledes tillades det, som led i
ordningen, at AMU-kurserne tilrettelægges og afholdes som lukkede hold,
hvor der kun er adgang for indsatte i fængsler, og at kriminalforsorgens an-
satte, der opfylder kravene til lærerkvalifikationer, varetager undervisnin-
gen.
Herudover er det under normale omstændigheder en tilskudsbetingelse for
deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, at den pågældende kursist eller den
virksomhed, kursisten er ansat i, betaler deltagerbetaling. Kravet om delta-
gerbetaling for indsatte, der deltager i AMU-kurser, er fraveget under for-
søgsordningen og den nuværende midlertidige ordning således, at deltager-
betalingen betales af kriminalforsorgen.
2.3.2. Justitsministeriets og Undervisningsministeriets overvejelser
Det fremgår af flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi for 2013-
2016, at muligheden for intern og ekstern fjernundervisning i lukkede
fængsler skulle udvides og forbedres, og at der skulle skabes mulighed for,
at indsatte kunne deltage i arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i åbne og
lukkede fængsler samt udvalgte arresthuse.
Aftaleinitiativet blev udmøntet gennem en forsøgsordning, hvorefter ind-
satte pr. 1. januar 2013 fik mulighed for at deltage i arbejdsmarkedsuddan-
nelser i fængsler og udvalgte arresthuse. Forsøgsordningen blev etableret
via tekstanmærkning nr. 212 til § 20 på finansloven for finansåret 2013 og
reguleret ved bekendtgørelse. Forsøgsordningen, der fra 1. januar 2014
blandt andet havde hjemmel i den forsøgsbestemmelse, der ved lov nr. 473
af 18. maj 2013 blev indsat som ny § 27 a i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 4. november 2014, løb som ud-
gangspunkt i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2016.
Kriminalforsorgen har i september 2016 afgivet ”Evaluering af forsøgsord-
ning om afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser for indsatte i fængsler og
arresthuse”. Det fremgår af evalueringen, at ordningen har været et særde-
les positivt tiltag, og evalueringen anbefaler, at ordningen fortsætter enten i
form af en forlængelse af forsøgsordningen eller som et permanent tiltag.
Det fremgår endvidere af evalueringen, at AMU i forsøgsperioden er blevet
udbredt til alle fængsler og en del arresthuse.
33
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Ordningen blev på denne baggrund forlænget midlertidigt for 2017 og 2018
via en tekstanmærkning til finansloven.
I forbindelse med den nye flerårsaftale for kriminalforsorgens økonomi for
2018-2021 er der endvidere truffet beslutning om at videreføre midler til en
række initiativer fra den seneste flerårsaftaleperiode for 2013-2016. På den
baggrund foreslår Justitsministeriet – efter drøftelse med Undervisningsmi-
nisteriet – at den nuværende midlertidige ordning permanentgøres.
Ministerierne vurderer, at arbejdsmarkedsuddannelser udgør et attraktivt
uddannelsestilbud for indsatte i fængsler og arresthuse på grund af de korte
forløb (AMU-kurser strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed) og det
konkrete erhvervsfaglige indhold.
Ministerierne er endvidere af den opfattelse, at den gennemførte forsøgsord-
ning har vist, at AMU-systemet er i stand til at bidrage til uddannelsesind-
satsen for indsatte i fængsler og arresthuse og dermed til en forbedring af de
indsattes muligheder for job eller videre uddannelse efter afsoning.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den ovenfor anførte baggrund, herunder den positive evalu-
ering af forsøgsordningen, at den nuværende midlertidige ordning vedrø-
rende afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse gø-
res permanent.
Kriminalforsorgen vil med en permanent ordning kunne indgå aftaler med
en godkendt udbyder af AMU-kurser i fængsler og arresthuse, hvor alene
de indsatte kan deltage. Det vil bero på aftalen, hvilke fængsler og arrest-
huse der er omfattet. Det vil være kriminalforsorgen, der bestemmer, hvilke
indsatte der kan deltage i AMU-kurserne, og som tilmelder de indsatte der-
til. For indsatte, der har påbegyndt et forløb, men ikke afsluttet dette før
løsladelse, vil kriminalforsorgen kunne beslutte, at vedkommende kan fær-
diggøre den igangværende undervisning, der gennemføres i fængslet eller
arresthuset.
AMU-kurser i fængsler og arresthuse vil som udgangspunkt være omfattet
af de almindelige bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
om undervisningen m.v. Som følge af de særlige forhold, som er knyttet til
afvikling og gennemførelse af AMU-kurser i fængsler og arresthuse, vil en
34
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
række bestemmelser, der ellers gælder for AMU-kurser med forslaget ikke
finde anvendelse på undervisningen. Det drejer sig om rammerne for almin-
delig adgang til uddannelserne (§ 10 a, stk. 1, 3 og 4, i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v.), tilskud til kost og logi samt klage i denne anledning
(§§ 21-24 og §§ 31-32 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.), at AMU-
uddannelse ikke kan forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende (§
3, stk. 6, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.)
samt pligt til annoncering/markedsføring (§ 3, stk. 8, i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.).
Derudover er det under den foreslåede permanente ordning hensigten at
fravige en række regler i administrative forskrifter udstedt i medfør af lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervs-
rettet voksenuddannelse) mv., i det omfang det som følge af de praktiske
omstændigheder, hvorunder undervisningen i fængsler og arresthuse finder
sted, ikke er muligt at lade de almindeligt gældende regler finde anvendelse
på denne undervisningsform.
Særligt med hensyn til de regler, der er fastsat i medfør af lov om arbejds-
markedsuddannelser bemærkes, at der vil kunne være særlige behov, hvor-
for undervisningsministeren efter forhandling med justitsministeren og ef-
ter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse vil kunne fastsætte
nærmere regler om undervisningen, herunder om tilrettelæggelse og vareta-
gelse af undervisningen, undervisningstid, visitation og tilmelding til ud-
dannelsen samt administration af ordningen i øvrigt.
Forslaget indebærer endvidere, at AMU-kurser i fængsler og arresthuse fi-
nansieres af kriminalforsorgen og således er vederlagsfri for de indsatte.
Den foreslåede permanente ordning vil dermed i alt væsentlig svare til, hvad
der gjaldt efter forsøgsordningen, og som gælder efter den nuværende mid-
lertidige ordning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1-3, og § 3, nr. 1-2, og be-
mærkningerne hertil.
2.4. Alkoholtest af indsatte i kriminalforsorgens institutioner
2.4.1. Gældende ret
35
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
2.4.1.1.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1, kan Direktoratet for Kri-
minalforsorgen og kriminalforsorgsområdet uden retskendelse undersøge,
hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin
person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbe-
stemmelser overholdes, eller sikkerhedshensyn iagttages.
Endvidere kan kriminalforsorgsområdet af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes
person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uret-
mæssig besiddelse af effekter, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 3. Un-
dersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville
være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. § 60, stk. 4.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, skal undersøgelse foretages så
skånsomt, som omstændighederne tillader. Undersøgelse, der indebærer af-
klædning, må kun foretages og overværes af personer af samme køn som
den indsatte, jf. § 60, stk. 6. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse
af straf m.v.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. Folketingsti-
dende 1999-2000 (1. samling), tillæg A, side 3708, at der med udtrykket
»nærmere undersøgelse af den indsattes person« i § 60, stk. 3, sigtes til ind-
greb, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Der tænkes
bl.a. på ydre undersøgelser, der består i en beføling af legemets overflade,
f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodprøver og ul-
tralyds- og røntgenundersøgelser. Der tænkes endvidere på undersøgelse af
legemets hulrum og andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi
og gynækologisk undersøgelse.
Straffuldbyrdelseslovens bestemmelser om undersøgelse af den indsattes
person og opholdsrum suppleres af en række administrative forskrifter, som
findes i bekendtgørelse nr. 1110 af 17. august 2016 om undersøgelse af ind-
sattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner (undersøgel-
sesbekendtgørelsen) og vejledning nr. 9818 af 18. august 2016 om undersø-
gelse af indsattes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner
(undersøgelsesvejledningen).
36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
2.4.1.2.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 1, kan kriminalforsorgs-
området træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive urinprøve med hen-
blik på at undersøge for eventuel indtagelse af euforiserende stoffer eller an-
dre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, selv om der ikke
er konkret mistanke om, at de pågældende har indtaget euforiserende stof-
fer.
Der kan træffes bestemmelse om, at en større kreds af indsatte skal afgive
urinprøve, f.eks. således at samtlige indsatte på en eller flere afdelinger på-
lægges at afgive urinprøve, jf. pkt. 10 i undersøgelsesvejledningen.
2.4.1.3.
Der er ikke efter de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven til-
svarende mulighed for at foretage alkoholtest ved udåndingsprøve hos ind-
satte i kriminalforsorgens institutioner.
Det er dog muligt at fastsætte vilkår om, at den indsatte medvirker til en al-
koholtest i forbindelse med udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2,
og udgangsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 2, der giver mulighed for fast-
sættelse af de vilkår, der konkret findes formålstjenlige.
Endvidere kan kriminalforsorgsområdet beslutte, at sådan undersøgelse skal
foretages ved den indsattes tilbagekomst fra udgang, hvis omstændighe-
derne i det enkelte tilfælde taler derfor, jf. udgangsbekendtgørelsens § 12,
stk. 4. Den indsatte er ikke forpligtet til at deltage i en sådan undersøgelse,
men nægtelse heraf kan få betydning for spørgsmålet om tilladelse til senere
udgang, idet nægtelsen i et vist omfang vil kunne tillægges processuel ska-
devirkning.
2.4.1.4.
Straffuldbyrdelseslovens §§ 67-72 indeholder regler om anvendelse
af disciplinærstraf over for afsonere i kriminalforsorgens institutioner. Reg-
lerne finder anvendelse for afsonere uanset alder.
Efter § 67 kan en indsat af kriminalforsorgsområderne ikendes disciplinær-
straf ved manglende efterkommelse af personalets anvisninger, udeblivelse,
undvigelse eller forsøg herpå, tilsidesættelse af beskæftigelsespligten, næg-
telse af afgivelse af urinprøve, indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer
mv., overtrædelse af de regler eller anvisninger, der gælder for rygning i in-
stitutionen, overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen samtidig
indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,
overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er be-
stemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, samt overtrædelse af
37
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
regler fastsat af kriminalforsorgen, når det i reglerne er bestemt, at overtræ-
delse kan medføre disciplinærstraf.
Der er således efter bestemmelsen bl.a. mulighed for at ikende disciplinær-
straf ved nægtelse af afgivelse af urinprøve, jf. § 67, nr. 4, men ikke ved
nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve.
Efter § 68, stk. 1, kan der som disciplinærstraf anvendes advarsel, bøde og
strafcelle.
Strafcelle kan dog kun anvendes for visse nærmere opregnede forhold eller
forsøg herpå samt andre grove eller oftere gentagne forseelser, jf. § 68, stk.
2. Det følger af § 68, stk. 2, nr. 3, at strafcelle kan anvendes ved nægtelse af
afgivelse af urinprøve efter § 60 a.
Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening, jf. § 68,
stk. 3.
Det følger af § 68, stk. 4, at fuldbyrdelse af disciplinærstraf helt eller delvist
kan undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke be-
går strafbart forhold eller en ny disciplinær forseelse.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.4.1.2., er det efter de gældende regler
muligt at foretage stikprøvevis urinprøvekontrol hos indsatte i kriminal-
forsorgens institutioner. Der er imidlertid ikke efter de gældende regler til-
svarende mulighed for at foretage alkoholtest ved udåndingsprøve hos ind-
satte i kriminalforsorgens institutioner.
Indtagelse af alkohol har en negativ indvirkning på det sociale klima i kri-
minalforsorgens institutioner og er medvirkende årsag til, at der forekom-
mer vold og trusler mod personale og blandt indsatte.
For at imødegå ulovlig indsmugling og indtagelse af alkohol samt de uhel-
dige følgevirkninger heraf er der efter Justitsministeriets opfattelse behov
for en forstærket kontrol for alkoholindtag i kriminalforsorgens institutio-
ner. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at kriminalforsorgen bør have
mulighed for at foretage alkoholtest i form af udåndingsprøver, både ved
konkret mistanke om alkoholindtag og på stikprøvebasis.
38
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Udåndingsprøver er en velegnet og gennemprøvet metode til at påvise ind-
tagelse af alkohol, og en generel adgang til at foretage stikprøvekontrol vil
efter Justitsministeriets opfattelse give mulighed for mere effektivt at gribe
ind over for de indsattes indsmugling og indtagelse af alkohol. Dette vil
medvirke til, at vold og trusler mod personale og mellem indsatte samt an-
dre ulovlige forhold, der er uforenelige med straffuldbyrdelsen, reduceres.
Samtidig vil stikprøvekontroller kunne give kriminalforsorgen et overblik
over omfanget af indtag af alkohol og bidrage til at belyse omfanget af inds-
muglingen af alkohol i institutionerne, således at det bliver muligt at mål-
rette indsatsen mod de ulovlige aktiviteter.
Justitsministeriet finder under hensyntagen til formålet med den foreslåede
bestemmelse, at der – på samme måde som det i dag gælder for urinprøve-
kontrol, jf. pkt. 2.4.1.2 – er behov for at sikre effekten af den foreslåede nye
kontrolmulighed ved, at kriminalforsorgens institutioner får mulighed for at
pålægge sanktioner, hvis de indsatte nægter at medvirke til en udåndings-
prøvekontrol.
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.4.3.1.
Det foreslås, at straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 1, ændres, så-
ledes at bestemmelsen udvides til også at omfatte udåndingsprøve i forbin-
delse med kontrol for alkoholindtag.
Bestemmelsen vil herefter både give mulighed for, at kriminalforsorgsom-
rådet kan træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive urinprøve med
henblik på at undersøge for eventuel indtagelse af euforiserende stoffer el-
ler andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, og om af-
givelse af udåndingsprøve i forbindelse med kontrol for alkoholindtag.
Det forudsættes, at både udåndingsprøve og urinprøve vil kunne foretages,
uanset om der foreligger en konkret mistanke om indtag af alkohol og eu-
foriserende stoffer mv., dvs. også i form af stikprøver.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil også kunne anvendes over for
en større kreds af indsatte, f.eks. således at samtlige indsatte på en eller flere
afdelinger pålægges at afgive udåndingsprøve.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
39
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
2.4.3.2.
Straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 2, fastslår, at § 60, stk. 5 og 6,
finder tilsvarende anvendelse på indgreb efter § 60 a.
Skånsomhedsprincippet, der følger af § 60, stk. 5, vil således også gælde for
udåndingsprøve i forbindelse med alkoholkontrol. Dette betyder bl.a., at der
ved afgivelsen af udåndingsprøve ikke bør være andre indsatte til stede. Det
forudsættes endvidere i overensstemmelse med almindelige forvaltningsret-
lige principper, at udåndingsprøve alene kan afkræves, hvis dette er rimeligt
begrundet i saglige hensyn.
Reglen i § 60, stk. 6, vedrører kun undersøgelse, der indebærer afklædning,
og henvisningen hertil har dermed ingen betydning for udåndingsprøve.
2.4.3.3.
Det foreslås, at de nærmere retningslinjer for gennemførelsen af al-
koholtest ved udåndingsprøve fastsættes i administrative forskrifter. Dette
svarer til den gældende ordning i medfør af § 60 a i straffuldbyrdelsesloven
om afgivelse af urinprøve med henblik på at undersøge for eventuel indta-
gelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den al-
mindelige lovgivning, jf. stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.4.3.4.
Justitsministeriet finder under hensyntagen til formålet med den fo-
reslåede bestemmelse, at der – på samme måde som det i dag gælder for
urinprøvekontrol – er behov for at sikre effekten af den foreslåede nye kon-
trolmulighed ved, at kriminalforsorgen får mulighed for at pålægge sanktio-
ner, hvis de indsatte nægter at medvirke til en udåndingsprøvekontrol. I
modsat fald vil bestemmelsen formentlig kun få begrænset effekt.
Det foreslås derfor, at det i straffuldbyrdelseslovens § 67 om disciplinær-
straf tilføjes, at nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve efter den foreslåede
ændring af bestemmelsen skal kunne medføre disciplinærstraf.
Det foreslås endvidere, at der i straffuldbyrdelseslovens § 68 skabes hjem-
mel til at anvende strafcelle som disciplinærstraf for nægtelse af afgivelse
af udåndingsprøve. Formålet hermed er at sikre, at der kan anvendes den
samme sanktion ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve, som den på-
gældende ville få ved afgivelse af en positiv udåndingsprøve på baggrund
af hvilken, der kan bevises indtagelse af alkohol. Det skal således ikke være
muligt at undgå en disciplinærstraf i form af strafcelle ved at nægte at med-
virke til afgivelse af en udåndingsprøve.
40
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne
hertil.
2.4.4. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver har til respekt for bl.a. sit privatliv.
Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, med-
mindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demo-
kratisk samfund (proportionalt) af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller for-
brydelse eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk.
2.
Efter praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal en for-
anstaltning, der retter sig mod privatlivet, have et vist minimum af intensi-
tet for at udgøre et indgreb i artikel 8.
Beskyttelsen af privatlivet omfatter bl.a. en persons fysiske integritet. At
være underlagt en pligt som indsat til at afgive udåndingsprøve og i den for-
bindelse at kunne ifalde disciplinæransvar ved nægtelse af at medvirke til
prøven, herunder med mulighed for anvendelse af strafcelle, udgør efter Ju-
stitsministeriets opfattelse et indgreb i retten til privatliv.
Formålet med den foreslåede ændring af straffuldbyrdelseslovens § 60 a,
stk. 1, er at forstærke kontrollen med ulovlig indsmugling og indtag af alko-
hol. Denne forstærkede kontrolindsats sigter mod at undgå en række uhen-
sigtsmæssige følgevirkninger af indtag af alkohol, der er uforenelige med
straffuldbyrdelsen, herunder en atmosfære præget af vold og trusler mod
personale og blandt de indsatte. Den foreslåede ændring varetager således
hensynene til at forebygge uro eller forbrydelse og til at beskytte andres ret-
tigheder og friheder.
Indgrebet er efter Justitsministeriets opfattelse proportionalt.
Justitsministeriet har herved navnlig lagt vægt på, at det ikke er tilladt at ind-
tage alkohol som indsat, og at overtrædelse af dette forbud er forbundet med
disciplinærstraf. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at ordning har til
formål at styrke kontrollen med ulovlig indsmugling og indtagelse af alko-
hol, der som nævnt ovenfor kan have en række uheldige følgevirkninger.
Brug af udåndingsprøver må endvidere anses for et velegnet og effektivt
41
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
middel til at konstatere, om indsatte har indtaget alkohol, og dermed til at
varetage hensynene bag ordningen.
Det er også tillagt vægt, at der er tale om et relativt begrænset indgreb i den
indsattes ret til privatliv, og at udåndingsprøven skal foretages efter
skånsomhedsprincippet i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 5, hvilket inde-
bærer, at der ved afgivelsen af udåndingsprøve ikke bør være andre indsatte
til stede. Desuden kan udåndingsprøve efter almindelige forvaltningsretlige
principper alene afkræves, hvis dette er rimeligt begrundet i saglige hensyn.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at ordningen kan gennemføres
inden for rammerne af EMRK artikel 8.
2.5. Udvidelse af adgangen til konfiskation i kriminalforsorgens institu-
tioner
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1.
Straffuldbyrdelseslovens § 73 indeholder regler om konfiskation af
genstande og penge hos afsonere i kriminalforsorgens institutioner.
Straffuldbyrdelseslovens regler om konfiskation finder anvendelse ved si-
den af de almindelige regler om konfiskation i anledning af strafbart for-
hold, som findes i straffelovens §§ 75-77 a.
Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 73, stk. 1, at kriminalforsorgens in-
stitutioner kan træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge
er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det gælder dog
ikke, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
§ 73, stk. 2 og 3, indeholder regler om konfiskation af genstande og penge,
der søges indsmuglet til indsatte, eller som findes på institutionens område,
uden at det kan fastslås, hvem de tilhører.
Ved § 73, stk. 4, er justitsministeren desuden bemyndiget til at fastsætte reg-
ler om behandlingen af sager om konfiskation. Bemyndigelsen er udnyttet
til udstedelse af bekendtgørelse nr. 430 af 9. april 2015 om behandlingen af
sager om konfiskation i kriminalforsorgens institutioner (konfiskationsbe-
kendtgørelsen), som bl.a. indeholder regler om adgangen til at påklage visse
afgørelser om konfiskation til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
42
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Herudover følger det af straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 4, at endelige ad-
ministrative afgørelser om konfiskation efter straffuldbyrdelseslovens § 73
af den dømte kan kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om
konfiskation af genstande eller penge, hvis værdi overstiger det almindelige
vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse.
Spørgsmålet om, hvilke genstande og pengebeløb en indsat kan medtage,
besidde og råde over i kriminalforsorgens institutioner, er reguleret af straf-
fuldbyrdelseslovens § 36 og regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af § 36, stk. 1, at en indsat har ret til at medtage, besidde og råde
over egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med or-
dens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Efter § 36, stk. 2 og 3, fastsætter justitsministeren regler om begrænsninger
i indsattes ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge
i institutionen. Denne bemyndigelse er udnyttet til udstedelse af bekendtgø-
relse nr. 1153 af 27. oktober 2017 om indsattes adgang til at medtage, be-
sidde og råde over egne genstande m.v. og penge i kriminalforsorgens insti-
tutioner (genstandsbekendtgørelsen).
Genstandsbekendtgørelsens kapitel 2 indeholder nærmere regler om, hvilke
genstande indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over i kriminal-
forsorgens fængsler og arresthuse.
Særligt i forhold til røgtobak, rygeremedier og genstande til brug for frem-
stilling af cigaretter følger det af genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr.
16, at indsatte ikke må medtage, besidde eller råde over disse genstande, så-
fremt besiddelsen mv. finder sted i eget eller andre indsattes opholdsrum.
Dette betyder, at tobak mv. ikke kan konfiskeres efter reglerne i straffuld-
byrdelseslovens § 73, idet der ikke generelt er forbud mod at medtage, be-
sidde eller råde over tobak mv. i kriminalforsorgens
institutioner,
men alene
i de indsattes
opholdsrum
(cellerne).
Genstande, der i øvrigt besiddes i strid med reglerne i genstandsbekendtgø-
relsen eller regler udstedt i medfør af denne bekendtgørelse (f.eks. tobak
mv., der besiddes i eget eller andre indsattes opholdsrum), kan inddrages
med henblik på udlevering ved løsladelsen, jf. genstandsbekendtgørelsens §
35.
43
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 73 finder alene anvendelse for afso-
nere i kriminalforsorgens institutioner, men ikke for varetægtsarrestanter.
2.5.1.2.
De overordnede rammer for behandlingen af varetægtsarrestanter er
fastlagt i retsplejelovens kapitel 70.
Det følger af § 770, at en varetægtsarrestant alene er undergivet de ind-
skrænkninger, som er nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øje-
med eller opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet.
Det følger endvidere af § 776, at justitsministeren fastsætter nærmere regler
om behandlingen af varetægtsarrestanter, og at justitsministeren i den for-
bindelse bl.a. kan fastsætte regler om klageadgang, om særlige rettigheder
for varetægtsarrestanter, der er isoleret efter rettens bestemmelse, og om den
bistand, der ydes for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige
ulemper, der følger af varetægten. Bemyndigelsen er udnyttet til udstedelse
af bekendtgørelse nr. 1037 af 23. juni 2016 om ophold i varetægt (varetægts-
bekendtgørelsen).
Det fremgår af varetægtsbekendtgørelsens § 26, at en varetægtsarrestant har
ret til at medtage, besidde og råde over egne genstande og penge i institu-
tionen efter reglerne i genstandsbekendtgørelsen. Endvidere følger det af
genstandsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at reglerne i straffuldbyrdelseslovens
§ 36 også finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter.
Genstandsbekendtgørelsens regler om, hvilke genstande en indsat ikke må
medtage, besidde eller råde over i institutionen, omfatter således både afso-
nere og varetægtsarrestanter. Dette gælder også for forbuddet mod tobak
mv. i de indsattes opholdsrum, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 16.
Reglerne om konfiskation i straffuldbyrdelseslovens § 73 finder derimod
ikke anvendelse for varetægtsarrestanter. Tværtimod følger det af vare-
tægtsbekendtgørelsens § 91, stk. 1, at konfiskation hos en varetægtsarrestant
alene kan ske, hvis arrestanten afgiver erklæring om udenretlig vedtagelse
af konfiskation efter reglerne i bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af
konfiskation. Sager om konfiskation hos varetægtsarrestanter behandles ef-
ter reglerne i konfiskationsbekendtgørelsen, jf. varetægtsbekendtgørelsens
§ 91, stk. 2. Jf. herom nærmere ovenfor i pkt. 2.5.1.1.
44
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
I øvrigt er adgangen til at foretage konfiskation hos varetægtsarrestanter re-
guleret af de almindelige regler i straffelovens §§ 75-77 a, som alene ved-
rører konfiskation i anledning af strafbart forhold.
Reglerne i genstandsbekendtgørelsens § 35 om inddragelse af genstande og
penge finder dog også anvendelse for varetægtsarrestanter, hvilket indebæ-
rer, at genstande, der besiddes i strid med reglerne i genstandsbekendtgørel-
sen eller regler udstedt i medfør af denne bekendtgørelse, herunder tobak,
kan inddrages med henblik på udlevering ved løsladelsen.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Efter de gældende regler er der alene mulighed for at foretage konfiskation
hos afsonere i kriminalforsorgens institutioner, når genstande og penge er
ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen.
Der kan derimod ikke ske konfiskation af genstande eller penge, som afso-
neren lovligt har indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen, selv om den
pågældende efterfølgende har medtaget, besiddet eller rådet over genstan-
dene eller pengene i strid med regler eller anvisninger for ophold i institu-
tionen.
Dette betyder i praksis, at der ikke kan ske konfiskation af røgtobak, ryge-
remedier og genstande til brug for fremstilling af cigaretter, som afsoneren
har medtaget, besiddet eller rådet over i sit eget eller andre indsattes op-
holdsrum i strid med rygeforbuddet i kriminalforsorgens institutioner. To-
bak mv. kan således alene inddrages med henblik på udlevering ved løsla-
delsen.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør kriminalforsorgen ikke være forplig-
tet til at opbevare tobak mv. for personer, der har overtrådt reglerne i insti-
tutionen, dels fordi det pålægger kriminalforsorgen en betydelig byrde i for-
hold til opbevaring og registrering af inddragne genstande, dels fordi en så-
dan midlertidig inddragelse må antages at have en begrænset præventiv og
pønal effekt sammenlignet med konfiskation.
Justitsministeriet finder endvidere, at de samme hensyn gør sig gældende
for varetægtsarrestanter, hvorfor der også for disse bør være mulighed for at
foretage konfiskation af genstande og penge, som arrestanten medtager, be-
sidder eller råder over i strid med regler eller anvisninger for ophold i in-
stitutionen.
45
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i straffuldbyrdelseslovens § 73, stk. 1 (i et nyt 2. pkt.),
tilføjes, at reglerne om, at der kan ske konfiskation af genstande og penge,
der er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen, også gælder
for genstande og penge, der i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet over i
strid med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
Samtidig foreslås det, at undtagelsesbestemmelsen i § 73, stk. 1, 2. pkt. (der
bliver 3. pkt.) ændres, således at der både henvises til 1. pkt. og det nye 2.
pkt., hvilket vil betyde, at reglerne om konfiskation af genstande og penge
ikke skal finde anvendelse, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for
det ulovlige forhold, uanset om genstandene eller pengene er ulovligt ind-
ført, erhvervet eller tilvirket i institutionen, eller om de i øvrigt er medtaget,
besiddet eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i in-
stitutionen.
Hensigten hermed er at udvide kriminalforsorgens adgang til at foretage
konfiskation hos afsonere i fængsler og arresthuse til også at omfatte gen-
stande og penge, som afsoneren lovligt har indført, erhvervet eller tilvirket
i institutionen, men som den pågældende efterfølgende har medtaget, besid-
det eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i institu-
tionen (f.eks. hvor den indsatte har besiddet tobak mv. i eget eller andre ind-
sattes opholdsrum).
Ændringen vil på nuværende tidspunkt være særligt relevant i forhold til
konfiskation af røgtobak, rygeremedier og genstande til brug for fremstil-
ling af cigaretter. Reglerne kan imidlertid også tænkes anvendt i forhold til
andre genstande eller penge, der ikke er omfattet af et generelt forbud i in-
stitutionen, men som afsoneren medtager, besidder eller råder over i strid
med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
For så vidt angår varetægtsarrestanter foreslås det, at det i retsplejelovens §
776 præciseres, at justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om behandlingen af varetægtsarrestanter også indebærer, at justitsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om kriminalforsorgens adgang til at
foretage konfiskation af genstande og penge hos varetægtsarrestanter, når
genstandene eller pengene er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i in-
stitutionen eller i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet over i strid med
regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
46
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet til at indføre regler om konfiskation
hos varetægtsarrestanter i lighed med reglerne for afsonere, idet der dog kan
være behov for mindre variationer mellem ordningerne som følge af vare-
tægtsfængslingens karakter.
2.6. Øvrige ændringer
2.6.1. Gældende ret
Det følger af retsplejelovens § 997, stk. 1, at politidirektøren drager omsorg
for straffedommes fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i henseende
til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den skadelidte, for
så vidt denne begærer det. Politidirektøren står herved under statsadvoka-
tens overtilsyn. Bøder, sagsomkostninger og konfiskationsbeløb inddrives
dog af restanceinddrivelsesmyndigheden.
Efter § 997, stk. 2, kan erstatning, der under straffesagen er tilkendt nogen,
samt andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldige, inddrives efter
de i bogen om den borgerlige retspleje foreskrevne regler. Det følger deru-
dover, at for konfiskation gælder endvidere reglerne i straffuldbyrdelseslo-
vens § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3.
Efter § 997, stk. 3, kan der i domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en
forpligtelse mod det offentlige, som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende
bøde, der tilfalder statskassen. Det følger derudover af bestemmelsen, at
straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, blev ophævet ved lov nr. 739 af 25.
juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., rets-
plejeloven og lov om Offerfonden (Reorganisering af kriminalforsorgen,
herunder begrænsning af klageadgangen). Den tidligere gældende bestem-
melse indebar, at der ikke var adgang til at påklage politiets afgørelser om
henstand med eller afdragsvis betaling af bøder.
Ved samme lov blev der indsat en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens §
111, stk. 2, hvorefter afgørelser, der træffes i henhold til loven af andre myn-
digheder end kriminalforsorgens myndigheder, ikke kan påklages til højere
administrativ myndighed, medmindre justitsministeren i medfør af § 111,
stk. 3, har fastsat regler om klageadgang til Direktoratet for Kriminalforsor-
gen.
47
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Bestemmelsen i § 111, stk. 2, indebærer bl.a., at der ikke er adgang til at på-
klage politiets afgørelser efter § 90, stk. 2, om henstand med eller afdrags-
vis betaling af bøder. Det svarer til, hvad der gjaldt efter den tidligere be-
stemmelse i § 90, stk. 4, som derfor blev ophævet, idet denne bestemmelse
blev overflødig ved indførelsen af § 111, stk. 2. Disse ændringer trådte i
kraft den 6. maj 2015. Der henvises til Folketingstidende 2013-14 (2. sam-
ling), A, L 190 som fremsat, side 30.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.6.1., blev straffuldbyrdelseslovens § 90,
stk. 4, ophævet ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, idet bestemmelsen blev
overflødig ved indførelsen af nye regler om klageadgang i lovens § 111, stk.
2.
Efter vedtagelsen af lov nr. 739 af 25. juni 2014 blev det konstateret, at be-
stemmelsen i retsplejelovens § 997, stk. 3, 2. pkt., som henviser til den nu
ophævede bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, ved en fejl
ikke var blevet ophævet.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at retsplejelovens § 997, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
Ændringen er en konsekvens af, at adgangen til at klage over politiets afgø-
relser nu er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, i stedet for §
90, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre de indsattes mulighed for at
deltage i arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og udvalgte arresthuse.
Lovforslaget er umiddelbart kønsneutralt, idet den foreslåede permanente
ordning med mulighed for at afholde AMU-kurser for indsatte i fængsler og
arresthuse gælder lige for kvinder og mænd. Lovforslaget vil imidlertid ef-
ter Undervisningsministeriets opfattelse kunne have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser for mænd, som udgør mere end 90 pct. af de ind-
48
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
satte. Lovforslaget vil kunne medvirke til at løfte mænds uddannelsesni-
veau.
Lovforslaget har i øvrigt ikke ligestillingsmæssige konsekvenser af betyd-
ning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre de indsattes mulighed for at
deltage i arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og udvalgte arresthuse. Un-
dervisningsministeriet får af kriminalforsorgen refunderet taxametertilskud,
der er udbetalt vedrørende afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser i
fængsler. Kriminalforsorgen betaler endvidere den deltagerbetaling, som in-
stitutionen opkræver. Udgifterne forventes at beløbe sig til 4 mio. kr. årligt,
som finansieres af kriminalforsorgen.
Lovforslaget har i øvrigt ikke økonomiske eller administrative konsekven-
ser for det offentlige af betydning. Det bemærkes, at anvendelsen af den i §
1, nr. 1, nævnte bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte nærmere
regler om tvungen opsparing vil føre til en besparelse for kriminalforsorgen
og politiet. Omfanget af besparelsen kan ikke opgøres nærmere, da det vil
afhænge af ordningens konkrete udformning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 26. januar 2018 til den 23.
februar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
49
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
1850065_0050.png
Advokatrådet, AOF Danmark, Amnesty International, Beskæftigelsesmini-
steriet, Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler, Bestyrelsesforenin-
gen for social- og sundhedsskoler, Bestyrelsesforeningen for VUC, Børne-
og Socialministeriet, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Sam-
råd, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Soci-
alrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymna-
sier – lederne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – bestyrelserne, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Data-
tilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Det Cen-
trale Handicap Råd, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Er-
hvervsministeriet, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Finansministeriet, FOA –
Fag og arbejde, Folkeligt Oplysnings Forbund, Foreningen af Fængselsin-
spektører og Viceinspektører, Foreningen af Institutionschefer og Område-
chefer m.fl., Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen for Private
Uddannelsesudbydere i Danmark, Forstanderkredsen for Produktionsskoler
og Produktionshøjskoler, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Fængselsforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, HK Danmark,
HK - Landsklubben Danmarks Domstole, HK - Landsklubben for Kriminal-
forsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes Lands-
forening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af Socialrådgivere ansat i Kri-
minalforsorgen, Landsorganisationen i Danmark, Lederforeningen for
VUC, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Politidi-
rektørforeningen, Politiforbundet i Danmark, Procesbevillingsnævnet, Pro-
duktionsskoleforeningen,
Professionshøjskolernes
Rektorkollegium,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Rådet
for Socialt Udsatte, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Uddannelsesforbundet, Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Un-
dervisningsministeriet, samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Lands-
ret.
10. Sammenfattende skema
Positive konse-
kvenser/Min-
dreudgifter
Negative kon-
sekven-
ser/Merudgif-
50
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
1850065_0051.png
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
(hvis ja, angiv
omfang)
Ingen af betyd-
ning
ter (hvis ja, an-
giv omfang)
Ingen af betyd-
ning
Undervis-
ningsministe-
riet får af kri-
minalforsorgen
refunderet
taxameter-
tilskud, der er
udbetalt vedrø-
rende
afhol-
delse af ar-
bejdsmarkeds-
uddannelser i
fængsler. Kri-
minalforsorgen
betaler endvi-
dere den delta-
gerbetaling,
som institutio-
nen opkræver.
Udgifterne for-
ventes at be-
løbe sig til 4
mio. kr. årligt,
som finansie-
res af kriminal-
forsorgen.
Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
51
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
1850065_0052.png
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsregler (sæt
kryds)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-
retlige aspekter
Ja
Nej
X
52
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Indsatte, der afsoner fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens insti-
tutioner, skal efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens §
42, stk. 1, have udbetalt vederlag for deres beskæftigelse, men skal selv af-
holde nogle udgifter i forbindelse med udgang, ligesom udvisningsdømte
selv skal afholde udgifter til hjemtransport i forbindelse med udsendelsen.
Aftaleparterne bag flerårsaftalen for kriminalforsorgen er enige om, at kri-
minalforsorgen fremover skal opspare 15 pct. af de indsattes beskæftigel-
sesvederlag som en tvungen opsparing med henblik på at sikre, at de ind-
satte har midler til at betale de udgifter, som de selv skal dække eksempel-
vis i forbindelse med udgang eller løsladelse.
Med forslaget indsættes der i straffuldbyrdelseslovens § 42, stk. 4, en ny be-
stemmelse, hvorefter kriminalforsorgsområdet opsparer en andel af veder-
laget efter stk. 1, der udbetales til den indsatte senest i forbindelse med løsla-
delsen, for udvisningsdømte dog senest i forbindelse med hjemrejsen. Ud-
gifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsladelse,
modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder ud-
gifterne.
Det foreslås endvidere, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte reg-
ler om den foreslåede ordnings nærmere udformning.
Den foreslåede bemyndigelse tænkes udnyttet til administrativt at fastsætte,
at kriminalforsorgsområdet opsparer 15 pct. af de indsattes beskæftigelses-
vederlag, der udbetales til den indsatte senest i forbindelse med løsladelsen,
for udvisningsdømte dog senest i forbindelse med hjemrejsen, jf. nedenfor.
Udgifter, som den indsatte skal afholde i forbindelse med udgang og løsla-
delse, modregnes i det opsparede beløb, hvis den indsatte ikke selv afholder
udgifterne.
Det vil på samme måde blive fastsat, at der også opspares 15 pct. af veder-
laget for indsatte, som er fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom,
og derfor modtager sygevederlag, jf. beskæftigelsesbekendtgørelsens § 13.
53
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Det bemærkes, at der ikke skal ske opsparing af den indsattes kost- og selv-
forvaltningsbeløb efter beskæftigelsesbekendtgørelsens § 21-22.
En opsparing på 15 pct. vurderes således på den ene side at tilgodese hen-
synet til kriminalforsorgsområdets mulighed for at opspare en passende del
af den indsattes beskæftigelsesvederlag og på den anden side hensynet til,
at den indsatte bevarer incitamentet til at være i beskæftigelse.
Det bemærkes, at det vil være muligt efterfølgende at ændre den fastsatte
procentsats administrativt, hvis der f.eks. som følge af ændrede satser for
beskæftigelsesvederlag måtte opstå behov herfor. Det forudsættes i den for-
bindelse, at aftaleparterne inddrages, hvis der opstår spørgsmål herom inden
for aftaleperioden. Det forudsættes endvidere, at aftaleparterne inddrages i
arbejdet med eventuelle ændringer i de udgifter, som den indsatte selv skal
afholde i forbindelse med udgang og løsladelse.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at opsparingen vil blive admini-
streret af kriminalforsorgsområdet og indsat på en spærret konto, hvorfra
kriminalforsorgsområdet løbende vil kunne modregne udgifter, der er af-
holdt på vegne af den indsatte i forbindelse med udgang og løsladelse, og
som den indsatte efter lovgivningen selv skulle have afholdt.
Det vil samtidig blive fastsat, at kriminalforsorgsområdet skal underrette
den indsatte om, at der er sket modregning.
Det bemærkes, at kriminalforsorgsområdet også vil kunne foretage modreg-
ning på vegne af en anden myndighed, der har afholdt udgifter i forbindelse
med en indsats udgang eller løsladelse. Det vil f.eks. kunne være politiet,
der har afholdt udgifter, som en indsat selv skulle have afholdt i forbindelse
med udsendelse efter løsladelse i medfør af udlændingelovens § 43, stk. 2.
Det bemærkes endvidere, at en beslutning om modregning i den indsattes
opsparing vil være en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Behand-
lingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstemmelse med reg-
lerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltningsretlige regler og grundsæt-
ninger. Det vil i den forbindelse i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111,
stk. 3, blive fastsat administrativt, at kriminalforsorgsområdets beslutning
om modregning i den indsattes opsparing vil kunne påklages til Direktora-
tet for Kriminalforsorgen.
54
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
En indsat, der ikke har udgifter, som den pågældende selv skal afholde, el-
ler hvis udgifter ikke overstiger det opsparede beløb, vil få hele det opspa-
rede beløb eller den tilbageværende del af beløbet udbetalt senest i forbin-
delse med løsladelsen.
For så vidt angår udvisningsdømte vil udbetalingen ske senest i forbindelse
med hjemrejsen. Dette skyldes, at udsendelse ikke altid kan effektueres i
umiddelbar forlængelse af strafudståelse, og at det således først er muligt at
opgøre de endelige rejseomkostninger og foretage modregning på et senere
tidspunkt. Det forudsættes i den forbindelse, at effektuering af udsendelsen
ikke umiddelbart anses for udsigtsløs. En udvisningsdømt, der har afsonet
sin straf, men som efterfølgende frihedsberøves efter udlændingelovens reg-
ler med henblik på udsendelse, vil således få udbetalt hele det opsparede be-
løb eller den tilbageværende del af beløbet senest i forbindelse med hjem-
rejsen.
Det bemærkes, at ordningen også vil gælde for varetægtsarrestanter, jf. be-
skæftigelsesbekendtgørelsens § 26. Det vil i den forbindelse administrativt
blive fastsat, at en varetægtsarrestant, der under eventuel appel eller indtil
fuldbyrdelse kan iværksættes, forbliver varetægtsfængslet, vil få hele det
opsparede beløb eller den tilbageværende del af beløbet udbetalt senest i
forbindelse med løsladelsen. For så vidt angår udvisningsdømte vil udbeta-
lingen ske senest i forbindelse med hjemrejsen, jf. ovenfor.
Det vil endvidere administrativt blive fastsat, at en varetægtsarrestant, der
løslades under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes, vil
få hele det opsparede beløb udbetalt senest i forbindelse løsladelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Indsatte med tilknytning til en bandegruppering (herunder også indsatte med
tilknytning til en rockergruppe) er i dag som det helt klare udgangspunkt af-
skåret fra at modtage besøg fra medlemmer af den pågældende gruppering,
hvis grupperingen er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt mv.,
jf. straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4.
Efter gældende ret er det imidlertid ikke muligt at afskære en indsat, der er
tilknyttet en bandegruppering, fra at modtage besøg fra personer, der tilhø-
rer en anden gruppering, medmindre dette i det enkelte tilfælde findes på-
55
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
krævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at fore-
bygge kriminalitet.
Det foreslås at udvide muligheden for besøgsafskæring efter straffuldbyr-
delseslovens § 51, stk. 4, til også at omfatte besøgende, som politiet skøn-
ner har en tilknytning til en anden gruppering.
Med forslaget udvides den eksisterende adgang til besøgsafskæring således,
at en indsat, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af per-
soner, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en an-
den gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som
den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er an-
vendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på
grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, ikke har
ret til at modtage besøg af personer med tilknytning til en anden tilsvarende
gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.
Det forudsættes i den forbindelse, at også en allerede meddelt besøgstilla-
delse under de nævnte omstændigheder inddrages, medmindre ganske sær-
lige grunde gør sig gældende.
Forslaget indebærer, at kriminalforsorgen – som det er tilfældet efter den
gældende ordning fastsat i straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4 – skal træffe
afgørelse om, hvorvidt adgangen til at modtage besøg skal afskæres under
de nævnte omstændigheder. Det vil i den forbindelse være oplysninger fra
politiet, som vil skulle danne grundlag for kriminalforsorgens afgørelse i de
pågældende sager.
Dette gælder såvel i forhold til oplysninger om den indsattes tilknytning til
en bandegruppering som i forhold til oplysninger om hvorvidt den, der an-
søger om besøg, har tilknytning til en sådan gruppering.
Kriminalforsorgens formodning om en indsats mulige tilknytning til en ban-
degruppering vil normalt basere sig på, at politiet i forbindelse med under-
retningen om, at den pågældende skal afsone fængselsstraf, har oplyst, at
den dømte har en sådan tilknytning.
Kriminalforsorgen vil også kunne have en formodning om en indsats til-
knytning til en bandegruppering på baggrund af eksempelvis oplysninger
fra dommen eller fra tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner mv.
56
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Endelig kan kriminalforsorgen selv have opnået viden om den pågældendes
tilknytning til en bandegruppering under vedkommendes afsoning af den
aktuelle straf, herunder hvis den pågældende selv har gjort opmærksom
herpå over for kriminalforsorgen.
For så vidt angår de nærmere betingelser for at bringe den foreslåede udvi-
delse af den eksisterende ordning i anvendelse henvises til beskrivelsen af
gældende ret gengivet under pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, idet der ikke foreslås ændringer heri.
Den foreslåede udvidelse af den eksisterende ordning vil ikke finde anven-
delse, hvis ganske særlige grunde gør sig gældende. Det bemærkes i den for-
bindelse, at besøg også fra nærtstående som det klare udgangspunkt under
de nævnte omstændigheder vil være afskåret.
Ganske særlige grunde vil navnlig kunne foreligge, hvis humanitære eller
lignende tungtvejende hensyn gør sig gældende.
I tilfælde, hvor den foreslåede udvidelse af den eksisterende ordning ikke
finder anvendelse – idet ganske særlige grunde gør sig gældende – vil der
være mulighed for at træffe bestemmelse om, at besøg skal gennemføres un-
der overværelse af personale i institutionen, hvis betingelserne herfor er op-
fyldt, jf. pkt. 2.1.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Hvis lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelse nr. 852 af 28. juni 2017 om
adgangen til besøg mv. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i
kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen), blive ændret i
fornødent omfang.
Kriminalforsorgens afgørelser om afskæring af retten til at modtage besøg
vil ikke kunne påklages administrativt. Kriminalforsorgens afgørelser om
afskæring af retten til at modtage besøg af en nærtstående person vil dog
kunne påklages administrativt. Ved nærtstående personer forstås ægtefælle
eller samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, olde-
forældre og andre personer, til hvem den indsatte har en sådan tilknytning,
at denne kan ligestilles med de nævnte familiebånd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
57
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Det følger af den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 60 a,
stk. 1, at kriminalforsorgsområdet kan træffe bestemmelse om, at en indsat
skal afgive urinprøve med henblik på at undersøge for eventuel indtagelse
af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den alminde-
lige lovgivning.
Med forslaget tilføjes udåndingsprøver til brug for alkoholkontrol i § 60 a,
stk. 1.
Hermed får kriminalforsorgsområdet ligeledes mulighed for at foretage
udåndingsprøvekontrol hos indsatte i kriminalforsorgens institutioner med
henblik på at undersøge for eventuelt indtag af alkohol.
Forslaget vil indebære, at indsatte på tilfældige tidspunkter og steder vil
kunne afkræves udåndingsprøve med det formål at kontrollere, om de ind-
satte indtager alkohol.
Iværksættelse af udåndingsprøvekontrol efter den foreslåede ændring af be-
stemmelsen forudsætter ikke, at der kan påvises en konkret mistanke mod
den indsatte om indtag af alkohol. Udåndingsprøve kan herefter afkræves
indsatte rutinemæssigt og stikprøvevis, når dette findes hensigtsmæssigt og
ud fra en saglig vurdering, herunder navnlig ud fra præventive hensyn. Det
er ikke en betingelse, at det i det enkelte tilfælde kan påvises, at kontrollen
er afgørende for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikker-
hedshensyn iagttages.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil kunne anvendes over for en-
kelte indsatte såvel som en større kreds af indsatte, f.eks. således at samtlige
indsatte på en eller flere afdelinger pålægges at afgive udåndingsprøve.
Af straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 2, fremgår det, at reglerne i § 60,
stk. 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på indgreb efter § 60 a.
Skånsomhedsprincippet, der følger af § 60, stk. 5, vil således også gælde for
udåndingsprøve i forbindelse med alkoholkontrol. Dette betyder bl.a., at der
ved afgivelsen af udåndingsprøve ikke bør være andre indsatte til stede. Det
forudsættes endvidere i overensstemmelse med almindelige forvaltningsret-
lige principper, at udåndingsprøve alene kan afkræves, hvis dette er rimeligt
begrundet i saglige hensyn.
58
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Reglen i § 60, stk. 6, vedrører kun undersøgelse, der indebærer afklædning,
og henvisningen hertil har dermed ingen betydning for udåndingsprøve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 60 a, stk. 3, er
justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om gennemførelsen af
urinprøvekontrol.
Med den foreslåede ændring vil justitsministerens bemyndigelse blive ud-
videt til også at omfatte fastsættelse af regler om udåndingsprøvekontrol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 1-9, indeholder en oplistning af de til-
fælde, hvor indsatte skal ikendes disciplinærstraf.
Efter den gældende bestemmelse i § 67, nr. 4, skal en indsat ikendes disci-
plinærstraf ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a.
Med forslaget ændres § 67, nr. 4, således at bestemmelsen også vil omfatte
afgivelse af udåndingsprøve.
Forslaget indebærer, at kriminalforsorgsområdet ligeledes skal ikende en
indsat disciplinærstraf, hvis den pågældende nægter at afgive udåndings-
prøve efter § 60 a, stk. 1, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, indeholder en oplistning af de tilfælde,
hvor strafcelle kan anvendes som disciplinærstraf.
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, nr. 3, kan strafcelle bl.a. an-
vendes, hvis den indsatte nægter at afgive urinprøve efter § 60 a.
59
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Med forslaget ændres § 68, stk. 2, nr. 3, således at udåndingsprøve også om-
fattes af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at strafcelle vil kunne anvendes som disciplinærstraf
ved nægtelse af afgivelse af urinprøve med henblik på kontrol for euforise-
rende stoffer mv. såvel som ved nægtelse af afgivelse af udåndingsprøve
med henblik på kontrol for indtag af alkohol.
Med den foreslåede ændring sikres det, at en indsat ikke for at undgå en di-
sciplinærstraf i form af strafcelle kan nægte at medvirke til afgivelse af
udåndingsprøve.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 og 8
Det følger af den gældende bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 73,
stk. 1, at kriminalforsorgens institutioner kan træffe bestemmelse om kon-
fiskation, når genstande og penge er ulovligt indført, erhvervet eller tilvir-
ket i institutionen. Det gælder dog ikke, hvis genstandene eller pengene til-
hører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
Efter de gældende regler er der således alene mulighed for at foretage kon-
fiskation hos afsonere i kriminalforsorgens institutioner, når genstande og
penge er
ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen.
Der kan derimod ikke ske konfiskation af genstande eller penge, som afso-
neren lovligt har indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen, selv om den
pågældende efterfølgende har medtaget, besiddet eller rådet over genstan-
dene eller pengene i strid med regler eller anvisninger for ophold i institu-
tionen.
I forhold til røgtobak, rygeremedier og genstande til brug for fremstilling af
cigaretter følger det af genstandsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 16, at ind-
satte ikke må medtage, besidde eller råde over disse genstande, såfremt be-
siddelsen mv. finder sted i eget eller andre indsattes opholdsrum. Dette be-
tyder, at tobak mv. ikke kan konfiskeres efter de gældende regler i straffuld-
byrdelseslovens § 73, men alene kan inddrages med henblik på udlevering
ved løsladelsen, jf. genstandsbekendtgørelsens § 35.
60
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Med forslaget vil der i § 73, stk. 1, blive indsat et nyt 2. punktum, hvorefter
reglerne om, at der kan ske konfiskation af genstande og penge, der er ulov-
ligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen, også gælder for gen-
stande og penge, der i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet over i strid
med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
Ændringen vil indebære, at kriminalforsorgens adgang til at foretage kon-
fiskation hos afsonere i fængsler og arresthuse udvides til også at omfatte
genstande og penge, som afsoneren lovligt har indført, erhvervet eller tilvir-
ket i institutionen, men som den pågældende efterfølgende har medtaget, be-
siddet eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i insti-
tutionen.
Ændringen vil på nuværende tidspunkt være særligt relevant i forhold til
konfiskation af røgtobak, rygeremedier og genstande til brug for fremstil-
ling af cigaretter. Reglerne kan imidlertid også tænkes anvendt i forhold til
andre genstande eller penge, der ikke er omfattet af et generelt forbud i in-
stitutionen, men som afsoneren medtager, besidder eller råder over i strid
med regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
Med forslaget vil der desuden blive foretaget en ændring af undtagelsesbe-
stemmelsen i § 73, stk. 1, 2. pkt. (der bliver 3. pkt.), således at der både hen-
vises til 1. pkt. og det nye 2. pkt.
Dette vil betyde, at reglerne om konfiskation af genstande og penge ikke
skal finde anvendelse, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det
ulovlige forhold, uanset om genstandene eller pengene er ulovligt indført,
erhvervet eller tilvirket i institutionen, eller om de i øvrigt er medtaget, be-
siddet eller rådet over i strid med regler eller anvisninger for ophold i insti-
tutionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.1, 2.5.2 og 2.5.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er ny.
61
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Den nuværende midlertidige ordning vedrørende afholdelse af arbejdsmar-
kedsuddannelser for indsatte i fængsler og arresthuse indebærer med hjem-
mel i tekstanmærkning nr. 223 til § 20 på finansloven for finansåret 2018,
at undervisningsministeren ved bekendtgørelse kan fravige § 10 a, stk. 1, §§
21-24 og §§ 31-32 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt § 3, stk.
6 og 8, § 6 og § 8 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-
nelse) m.v. med sigte på at etablere en midlertidig ordning om afholdelse af
arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler samt udvalgte arresthuse fra 1. januar
2018 til 31. december 2018.
Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1770 af 29. decem-
ber 2017 om arbejdsmarkedsuddannelser mv. for indsatte i fængsler og ar-
resthuse.
Den midlertidige ordning vedrørende afholdelse af arbejdsmarkedsuddan-
nelser for indsatte i fængsler og arresthuse indebærer på den baggrund, at
godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser efter aftale med krimi-
nalforsorgen kan udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, til afholdelse i fængsler og ud-
valgte arresthuse.
Med
stk. 1
foreslås, at arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er op-
taget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 2 i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v., efter aftale mellem kriminalforsorgen og en godkendt udby-
der af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag kan afholdes som undervis-
ning i fængsler og arresthuse, hvor alene indsatte kan deltage.
Det foreslåede, som svarer til, hvad der gælder som følge af den nuværende
midlertidige ordning, indebærer, at muligheden for at afholde arbejdsmar-
kedsuddannelser i fængsler og arresthuse vil blive permanent.
Som det har været tilfældet i både forsøgsordningens og den nuværende
midlertidige ordnings løbetid indebærer den foreslåede permanente ordning
også, at det vil være muligt for godkendte AMU-udbydere at samarbejde
med institutioner under kriminalforsorgen om afholdelse af arbejdsmar-
kedsuddannelser for indsatte i fængsler og arresthuse. I dette samarbejde vil
det være muligt at udbyde de AMU-kurser, som de er udbudsgodkendt til,
som efterspørges af fængslerne, og som praktisk set kan lade sig gøre inden
for de rammer, der gør sig gældende i fængsler og arresthuse.
62
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
På grund af de praktiske og sikkerhedsmæssige omstændigheder undervis-
ningen vil finde sted under, vil det i regi af de aftaler, der indgås, være op
til kriminalforsorgen og AMU-udbyderne at vurdere, hvilke konkrete
AMU-kurser under udbydernes portefølje, der kan tilrettelægges og afhol-
des i fængsler og arresthuse på en sådan måde, at uddannelsernes målfor-
muleringer opfyldes. Det vil bero på aftalen mellem kriminalforsorgen og
AMU-udbyderen, hvilke fængsler og arresthuse AMU-kurserne gennemfø-
res i. Det vil være en forudsætning, at de pågældende fængsler og arresthuse
geografisk er inden for det område, hvor AMU-udbyderen kan udbyde
AMU-kurser, jf. § 16, stk. 1, 4. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., hvorefter en godkendelse til at udbyde AMU-kurser gives landsdæk-
kende eller til et andet nærmere afgrænset geografisk område.
Muligheden for at udbyde AMU-kurser i fængsler og arresthuse er – som
for øvrige uddannelsesinstitutioner i det omgivende samfund – betinget af
de fysiske rammer i form af værksteder, undervisningslokaler og fornødne
materialer. De faciliteter, som disse institutioner hver især besidder og lø-
bende skaber, bestemmer naturligt hvilke kurser, der kan afholdes. Det fo-
reslåede indebærer således, at udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser i
fængsler og arresthuse vil kunne tilrettelægges ud fra en konkret vurdering
af de værksteder, arbejdspladser og personaleressourcer, der rådes over i
fængsler og arresthuse.
Med
stk. 2
foreslås, at det vil være kriminalforsorgen, som bestemmer,
hvilke indsatte der kan deltage i undervisning efter stk. 1. Det vil dermed
være kriminalforsorgen, der tilmelder indsatte til AMU-kurser i fængsler og
arresthuse. Det foreslås samtidig, at det herunder kan bestemmes, at tidli-
gere indsatte efter løsladelse kan færdiggøre et igangværende AMU-forløb
i et fængsel eller et arresthus.
Det foreslåede, som svarer til, hvad der gælder som følge af den nuværende
midlertidige ordning, indebærer, at det bliver kriminalforsorgen, der som
den relevante og kompetente myndighed på området, vil kunne træffe be-
slutning om, hvilke indsatte, herunder eventuelt tidligere indsatte, der vil
være egnede i relation til gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser.
Det foreslåede indebærer endvidere, at mulighederne for at deltage i arbejds-
markedsuddannelser i fængsler og arresthuse kan betinges af visse sikker-
hedsmæssige hensyn. Der kan for eksempel være sikkerhedsmæssige hen-
syn at tage til de indsattes baggrunde, når der skal sammensættes hold til de
forskellige kurser. Visse indsatte er af hensyn til både indsattes og medar-
63
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
bejderes sikkerhed begrænset i deres muligheder for at deltage i fælles be-
skæftigelse og aktiviteter, herunder visse uddannelsesforløb, ligesom der i
lukkede fængsler er begrænsninger i forhold til indsattes adgang til internet.
Ligeledes gælder det for varetægtsfængslede, der afventer dom i samme sag,
at de i nogle tilfælde ikke må have omgang med hinanden og derfor ikke
kan deltage sammen i beskæftigelse og øvrige aktiviteter. Det foreslåede in-
debærer således, at sammensætningen af hold og rekrutteringen af kursister
i forbindelse med afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser i kriminal-
forsorgens institutioner vil være betinget af og baseret på en konkret vurde-
ring af sådanne forhold.
Det bemærkes hertil, at det efter det foreslåede stk. 4, jf. nedenfor, vil være
muligt at fastsætte nærmere regler om visitation og tilmelding til uddannel-
sen, i det omfang der skulle vise sig behov for en klarere afgrænsning af kri-
terier i denne henseende.
Med
stk. 3
foreslås, at § 10 a, stk. 1, 3 og 4, §§ 21-24 og §§ 31-32 i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt § 3, stk. 6 og 8, i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse ikke finder anvendelse på undervisning som afholdes i fængsler og ar-
resthuse efter det foreslåede stk. 1.
Det foreslåede svarer i praksis til, hvad der gælder som følge af den nuvæ-
rende midlertidige ordning.
Henvisningen til § 10 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indebæ-
rer, at de generelle adgangsbetingelser knyttet til fast bopæl eller beskæfti-
gelse ikke finder anvendelse for undervisning i fængsler og arresthuse.
Henvisningen til §§ 21-24 samt §§ 31 og 32 i lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelser m.v. indebærer, at de almindelige regler om beregning og udbetaling
af tilskud til kost og logi for deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og en-
keltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og deltagere i in-
dividuel kompetencevurdering ikke finder anvendelse på undervisning i
fængsler og arresthuse.
Henvisningen til § 3, stk. 6 og 8, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. indebærer, at kravene om, at arbejdsmarkedsud-
dannelser udbydes og annonceres åbent med adgang for alle, der opfylder
adgangsbetingelserne, ikke finder anvendelse på undervisning i fængsler og
64
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
arresthuse, idet kurser afholdt i fængsler og arresthuse ikke meningsfuldt
kan annonceres og afholdes som åbne for personer uden for institutionen.
Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse har til formål at skabe grundlag for, at fortrins-
vis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i bl.a. AMU-
kurser med godtgørelse for tab af indtægt om med tilskud til befordring. Ind-
satte i fængsler og arresthuse får af kriminalforsorgen dækning af de per-
sonlige fornødenheder, hvorfor de allerede af den grund ikke vil være om-
fattet af godtgørelsesloven, men for at undgå tvivl foreslås det udtrykkeligt
fastsat, at personer, der modtager undervisning i henhold til den foreslåede
ordning ikke er omfattet af godtgørelsesloven. I de tilfælde, hvor kriminal-
forsorgen måtte bestemme, at en indsat skal deltage i et AMU-kursus i et
andet fængsel eller arresthus end det, hvor vedkommende er indsat, forud-
sættes det, at kriminalforsorgen dækker evt. befordringsudgifter.
Med
stk. 4
foreslås, at undervisningsministeren efter forhandling med ju-
stitsministeren og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
kan fastsætte nærmere regler om arbejdsmarkedsuddannelser for indsatte i
fængsler og arresthuse, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af un-
dervisningen, undervisningstid, tilmelding til uddannelsen, visitation og til-
melding til uddannelsen samt administration af ordningen i øvrigt.
Forslaget om, at uddybende regler i administrative forskrifter om den fore-
slåede permanente ordning med mulighed for at afholde arbejdsmarkedsud-
dannelser i fængsler og arresthuse skal fastsættes efter forhandling med ju-
stitsministeren, svarer til, hvad der gælder efter de tekstanmærkninger på de
seneste fem års finanslove, som har dannet grundlag for ordningen indtil nu.
Det findes derudover hensigtsmæssigt, at kommende regler om afholdelse
af arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse fastsættes efter ud-
talelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Rådet besidder således
grundlæggende viden på området, og det foreslåede svarer i øvrigt til den
systematik og tradition, der allerede er etableret i regi af lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v., jf. herved omtalen i pkt. 2.3.3 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Bemyndigelsen påtænkes i øvrigt udmøntet i overensstemmelse med den
nuværende midlertidige ordning, hvilket bl.a. indebærer, at en række regler
i administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-
65
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
nelse) m.v., som er fraveget under den nuværende midlertidige ordning,
også påtænkes fraveget under den foreslåede permanente ordning, i det om-
fang det som følge af de praktiske omstændigheder, hvorunder undervisnin-
gen i fængsler og arresthuse finder sted, ikke er muligt at lade de alminde-
ligt gældende regler finde anvendelse på denne undervisningsform.
Det foreslåede giver endvidere mulighed for, at AMU-udbyderen anvender
fængselspersonale i undervisningen i det omfang, de nødvendige lærerkva-
lifikationer er til stede, og den godkendte AMU-udbyder finder dette hen-
sigtsmæssigt. Eventuel afregning heraf vil foregå internt mellem AMU-ud-
byderen og fængslet.
Som under den nuværende midlertidige ordning er det hensigten, at AMU-
udbyderne skal udstede AMU-beviser til indsatte, der har deltaget i og be-
stået AMU-kurser i fængslet eller arresthuset.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. godkender un-
dervisningsministeren efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddan-
nelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde
de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag. Af bestemmelsens stk. 2 frem-
går udtrykkeligt, at godkendelsen omfatter udbud af særlige forløb for
tosprogede efter § 14 og vurdering af basale færdigheder i læsning, skriv-
ning, stavning, regning eller matematik efter § 14 a, medmindre undervis-
ningsministeren bestemmer, at godkendelsen ikke skal omfatte disse forløb
og vurderinger.
Det foreslås at ændre § 16, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser så-
ledes, at der indsættes en henvisning til undervisning efter den foreslåede
nye § 13 a for indsatte i fængsler og arresthuse.
Givet at den nuværende bestemmelse udtrykkeligt opregner, hvilke arbejds-
markedsuddannelsesforløb en godkendelse omfatter, findes det hensigts-
mæssigt, at det foreslåede nye uddannelsesforløb i fængsler og arresthuse li-
geledes fremgår af bestemmelsen.
Det foreslåede indebærer, at en godkendelse til at udbyde de arbejdsmar-
kedsuddannelser og enkeltfag omfatter undervisning, som afholdes i fængs-
66
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
ler og arresthuse, jf. den nye § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
som foreslås indsat med lovforslagets § 2, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter § 20 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. modtager uddannelses-
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 10, herunder
særlige forløb for tosprogede efter § 14, vurdering af basale færdigheder i
læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i til-
knytning hertil efter § 14 a eller individuel kompetencevurdering efter § 15,
tilskud efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-
dannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse efter samme
lov.
Det foreslås at ændre § 20, stk. 1, således, at der indsættes en henvisning til
undervisning for indsatte i fængsler og arresthuse efter den foreslåede nye §
13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Givet at den nuværende bestemmelse udtrykkeligt opregner, hvilke arbejds-
markedsuddannelsesforløb, der er omfattet af ordningen med tilskud efter
lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., findes det
hensigtsmæssigt, at det foreslåede nye uddannelsesforløb i fængsler og ar-
resthuse ligeledes fremgår af bestemmelsen.
Det foreslåede indebærer, at uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at
udbyde uddannelse efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, herun-
der institutioner, der udfører undervisning, som afholdes i fængsler og arre-
sthuse, jf. det nye § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, som foreslås
indsat med lovforslagets § 2, nr. 1, modtager tilskud efter reglerne i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver even-
tuel betaling for deltagelse efter samme lov.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 3 vil tilskuddene
til AMU-kurser i fængsler og arresthuse blive opkrævet af AMU-udbyderen
hos kriminalforsorgen sammen med deltagerbetalingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
67
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 6, stk. 2, nr. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervs-
rettet voksenuddannelse) m.v. indgår alle kursister, bortset fra kursister med
en videregående uddannelse, i beregningen af tilskud ved arbejdsmarkeds-
uddannelser.
Forslaget indebærer, at Undervisningsministeriet ikke udbetaler statstilskud
til AMU-udbyderne i forbindelse med AMU-kurser i fængsler og arresthuse
i henhold til den ved § 2, nr. 1, foreslåede nye § 13 a i lov om arbejdsmar-
kedsuddannelser m.v. Disse AMU-kurser finansieres fuldt ud af kriminal-
forsorgen, jf. den med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede ændring af § 8, stk.
4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 8, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan-
nelse) opkræves der på arbejdsmarkedsuddannelser fuld deltagerbetaling af
kursister med en videregående uddannelse. Ved fuld deltagerbetaling for-
stås en betaling, der omfatter det taxametertilskud, den pågældende kursist
ville udløse, tillagt den almindelige deltagerbetaling.
Med det foreslåede nye 2. pkt. i § 8, stk. 4, i lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) vil der for kursister, der er tilmeldt under-
visning omfattet § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dvs. ind-
satte i fængsler og arresthuse, der deltager i AMU-kurser i fængsler og ar-
resthuse, samt tidligere indsatte, der i fængsler eller arresthuse afslutter tid-
ligere påbegyndte AMU-kurser der, skulle opkræves fuld deltagerbetaling
hos kriminalforsorgen. Udbydere af AMU-kurser, der har indgået en aftale
med kriminalforsorgen efter § 13 a i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v. skal således opkræve det taxametertilskud, den pågældende kursist
ville udløse, tillagt den almindelige deltagerbetaling hos kriminalforsorgen.
Med den foreslåede ordning vil AMU-kurser i fængsler og arresthuse være
omfattet af den normale ordning med hensyn til momskompensation efter §
6 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Dvs.,
at for de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af momskompensations-
ordningen, opretholdes momskompensationsordningen for uddannelsesak-
68
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
tiviteter med AMU-kurser i fængsler og arresthuse. Derved skal institutio-
nerne ikke foretage en særskilt opgørelse af grundlaget for momskompen-
sation i forhold til disse uddannelsesaktiviteter. Det betyder, at størrelsen af
den fulde deltagerbetaling, for så vidt angår taxametertilskud, skal opgøres
på baggrund af takster eksklusive tilskud til udgifter til ikke-fradragsberet-
tiget købsmoms. For AMU-udbydere, der ikke er omfattet af momskompen-
sationsordningen, herunder private udbydere af arbejdsmarkedsuddannel-
ser, skal størrelsen af den fulde deltagerbetaling opgøres på baggrund af
taxametertilskud efter taksterne inklusive tilskud til udgifter til ikke-
fradragsberettiget købsmoms.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Justitsministeren er efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 776
bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om behandlingen af varetægtsar-
restanter og kan i den forbindelse bl.a. fastsætte regler om klageadgang, om
særlige rettigheder for varetægtsarrestanter, der er isoleret efter rettens be-
stemmelse, og om den bistand, der ydes for at begrænse de erhvervsmæs-
sige, sociale og personlige ulemper, der følger af varetægten.
Nærmere regler er fastsat i varetægtsbekendtgørelsen.
I forhold til konfiskation følger det af varetægtsbekendtgørelsens § 91, stk.
1, at konfiskation hos en varetægtsarrestant alene kan ske, hvis arrestanten
afgiver erklæring om udenretlig vedtagelse af konfiskation efter reglerne i
bekendtgørelse om udenretlig vedtagelse af konfiskation. I øvrigt er adgan-
gen til at foretage konfiskation hos varetægtsarrestanter reguleret af de al-
mindelige regler i straffelovens §§ 75-77 a, som alene vedrører konfiskation
i anledning af strafbart forhold.
Reglerne i genstandsbekendtgørelsens § 35 om inddragelse af genstande og
penge finder dog også anvendelse for varetægtsarrestanter, hvilket indebæ-
rer, at genstande, der besiddes i strid med reglerne i genstandsbekendtgørel-
sen eller regler udstedt i medfør af denne bekendtgørelse kan inddrages med
henblik på udlevering ved løsladelsen.
69
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Med forslaget vil der i retsplejelovens § 776 blive indsat et nyt 6. punktum,
hvori det præciseres, at justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om behandlingen af varetægtsarrestanter også indebærer, at ju-
stitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriminalforsorgens adgang
til at foretage konfiskation af genstande og penge hos varetægtsarrestanter,
når genstandene eller pengene er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i
institutionen eller i øvrigt er medtaget, besiddet eller rådet over i strid med
regler eller anvisninger for ophold i institutionen.
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet til at indføre regler om konfiskation
hos varetægtsarrestanter i lighed med reglerne for afsonere, idet der dog kan
være behov for mindre variationer mellem ordningerne som følge af vare-
tægtsfængslingens karakter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2, 2.5.2 og 2.5.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 997, stk. 3, at
der i domme, hvorved nogen pålægges at opfylde en forpligtelse mod det
offentlige, som tvangsmiddel kan fastsættes en fortløbende bøde, der tilfal-
der statskassen (tvangsbøde), samt at straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4,
finder tilsvarende anvendelse.
Ved lov nr. 739 af 25. juni 2014, blev straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4,
ophævet og erstattet med en ny bestemmelse i § 111, stk. 2, som gjorde
førstnævnte bestemmelse overflødig.
Med forslaget ændres retsplejelovens § 997, stk. 3, således at henvisningen
til straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 4, ophæves.
Dette vil indebære en videreførelse af den hidtidige retstilstand, hvorefter
afgørelser truffet af andre myndigheder end kriminalforsorgen i henhold til
straffuldbyrdelsesloven – herunder politiets afgørelser om henstand med el-
ler afdragsvis betaling af bøder – som udgangspunkt ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
70
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
I forhold til lovforslagets §§ 2 og 3 om permanentgørelse af ordningen med
afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelser for indsatte i fængsler og arrest-
huse indebærer den foreslåede ikrafttrædelse i overensstemmelse med ret-
ningslinjerne om fælles ikrafttrædelsesdatoer, at igangværende undervis-
ning i fængsler og arresthuse efter den nuværende midlertidige ordning vil
kunne fortsætte efter de regler, der følger af lovforslaget.
Efter lovforslagets § 5,
stk. 2,
fastsætter justitsministeren tidspunktet for
ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 1. Etableringen af en ordning med tvun-
gen opsparing forudsætter tilpasning af kriminalforsorgens elektroniske
sagsbehandlingssystem, og det er derfor ikke muligt at fastsætte ikrafttræ-
delsestidspunktet, før arbejdet med tilpasning af it-systemet er afsluttet.
Til § 6
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.
Efter bestemmelsens stk. 1 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anord-
ning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som
de færøske forhold tilsiger.
Straffuldbyrdelsesloven er ikke sat i kraft på Færøerne, men kan ved kon-
gelig anordning helt eller delvis sættes i kraft med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. Det foreslås på den baggrund, at lovens § 1 ved
kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Straffuldbyrdelsesloven er heller ikke sat i kraft for Grønland, hvor de gæl-
dende regler om fuldbyrdelse af straf findes i den grønlandske kriminallov.
Færøerne og Grønland har egne retsplejelove, hvorfor det ikke vil være re-
levant at sætte lovens § 4 i kraft for hverken Færøerne eller Grønland.
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. gælder i dag ikke for Færøerne og
Grønland, jf. § 39 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og § 20 i lov
71
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og de to love
kan ikke sættes i kraft ved kongelig anordning. Såvel Færøernes Hjem-
mestyre som Grønlands Selvstyre lovgiver i dag om egne forhold i relation
til disse retsområder.
72
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1491 af
13. december 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 42.
En indsat skal have udbetalt
vederlag for sin beskæftigelse. Ve-
derlag skal også udbetales til ind-
satte, der ikke kan tilbydes beskæf-
tigelse, eller som er uden beskæfti-
gelse efter § 38, stk. 3. Det samme
gælder indsatte, der på grund af
sygdom er fraværende fra beskæfti-
gelse.
Stk. 2-3.
---
Stk. 4. Justitsministeren fastsæt-
ter regler om ydelser efter stk. 1 og
2 og kan i den forbindelse fastsætte
regler om, at andre indsatte, der er
fraværende fra beskæftigelse, skal
have udbetalt vederlag for beskæf-
tigelse. Der kan endvidere fastsæt-
tes regler om ordningen i stk. 3.
1.
I
§ 42
indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk.
4.
Kriminalforsorgsområdet
tilbageholder en andel af vederlaget
efter stk. 1, der opspares og udbeta-
les til den indsatte senest i forbin-
delse med løsladelsen, for udvis-
ningsdømte dog senest i forbindelse
med hjemrejsen. Inden udbetalin-
gen modregnes udgifter, som den
indsatte skal afholde i forbindelse
med udgang og løsladelse, hvis den
indsatte ikke selv afholder udgif-
terne. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler herom«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
73
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
§ 51. ---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
En indsat, som af politiet
skønnes at have tilknytning til en
gruppe af personer, som er aktivt
involveret i en verserende voldelig
konflikt med en anden gruppe af
personer, og om hvem politiet oply-
ser, at der inden for den gruppe,
som den indsatte skønnes at have
tilknytning til, som led i konflikten
enten er anvendt skydevåben eller
er anvendt våben eller eksplosiv-
stoffer, som på grund af deres sær-
deles farlige karakter er egnet til at
forvolde betydelig skade, eller er
begået brandstiftelse omfattet af
straffelovens § 180, har ikke ret til
at modtage besøg af personer med
tilknytning til den pågældende
gruppe, medmindre ganske særlige
grunde gør sig gældende.
2.
I
§ 51, stk. 4,
indsættes efter
»med tilknytning til den pågæl-
dende gruppe«: »eller en anden til-
svarende gruppe«.
§ 60 a.
Kriminalforsorgsområdet
kan træffe bestemmelse om, at en
indsat skal afgive urinprøve med
3.
I
§ 60 a, stk. 1,
indsættes efter
henblik på at undersøge for even- »afgive«: »udåndingsprøve eller«,
tuel indtagelse af euforiserende og efter »af«: »alkohol,«.
stoffer eller andre stoffer, der er
forbudt efter den almindelige lov-
givning.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Justitsministeren fastsæt-
ter regler om gennemførelsen af
urinprøvekontrol.
4.
I
§ 60 a, stk. 3,
indsættes efter
§ 67.
En indsat skal af kriminal- »af«: »udåndingsprøvekontrol og«.
forsorgsområdet ikendes discipli-
nærstraf
1-3) ---
74
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
4) ved nægtelse af afgivelse af urin-
prøve efter § 60 a,
5-9) ---
5.
I
§ 67, nr. 4,
indsættes efter »af-
§ 68.
---
givelse af«: »udåndingsprøve el-
Stk. 2.
Strafcelle kan dog kun an- ler«.
vendes for følgende forhold eller
forsøg herpå:
1-2) ---
3) nægtelse af afgivelse af urin-
prøve efter § 60 a,
4-7) ---
Stk. 3-4.
---
6.
I
§ 68, stk. 2, nr. 3,
indsættes ef-
ter »afgivelse af«: »udåndings-
§ 73.
Institutionen kan træffe be- prøve eller«.
stemmelse om konfiskation, når
genstande og penge er ulovligt
7.
I
§ 73, stk. 1,
indsættes efter 1.
indført, erhvervet eller tilvirket i pkt. som
2. pkt.:
institutionen. Det gælder dog »Det samme gælder for genstande
ikke, hvis de tilhører nogen, der og penge, der i øvrigt er medtaget,
ikke er ansvarlig for det ulovlige besiddet eller rådet over i strid med
regler eller anvisninger for ophold i
forhold.
institutionen.«.
Stk. 2-4.
---
8.
I
§ 73, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3.
pkt., ændres: »Det gælder dog ikke,
hvis de tilhører« til: »1. og 2. pkt.
finder dog ikke anvendelse på gen-
stande og penge, der tilhører«.
§2
I lov om arbejdsmarkedsuddannel-
ser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
226 af 4. marts 2014, foretages føl-
gende ændringer:
1.
Efter
§ 13
indsættes før over-
skriften før
§ 14:
75
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
»Arbejdsmarkedsuddannelser
fængsler og arresthuse
i
§ 13 a.
Arbejdsmarkedsuddannel-
ser og enkeltfag, der er optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse, kan
efter aftale mellem kriminalforsor-
gen og en godkendt udbyder af ar-
bejdsmarkedsuddannelser og en-
keltfag afholdes som undervisning i
et fængsel eller et arresthus, hvor
alene indsatte kan deltage.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen be-
stemmer, hvilke indsatte der kan
deltage i undervisning efter stk. 1,
samt om en tidligere indsatte efter
løsladelse kan færdiggøre igangvæ-
rende undervisning i et fængsel el-
ler et arresthus. Tilmeldingen til un-
dervisning efter stk. 1 foretages af
kriminalforsorgen.
Stk. 3.
§ 10 a, stk. 1, 3 og 4, §§
21-24 og §§ 31-32 i denne lov, § 3,
stk. 6 og 8, i lov om åben uddan-
nelse (erhvervsrettet voksenuddan-
nelse) m.v. samt lov om godtgø-
relse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse finder ikke an-
vendelse i forhold til undervisning
efter stk. 1.
Stk. 4.
Undervisningsministeren
kan efter forhandling med justits-
ministeren og efter udtalelse fra Rå-
det for Voksen- og Efteruddannelse
fastsætte regler om undervisning
efter stk. 1, herunder om tilrette-
læggelse og varetagelse af under-
visningen, undervisningstid, visita-
tion og tilmelding til uddannelsen,
§ 16.
---
76
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Stk. 2.
Godkendelsen efter stk. 1
omfatter udbud af særlige forløb for
tosprogede efter § 14 og vurdering
af basale færdigheder i læsning,
skrivning, stavning, regning eller
matematik efter § 14 a, medmindre
undervisningsministeren bestem-
mer, at godkendelsen ikke skal om-
fatte disse forløb og vurderinger.
Stk. 3-6.
---
§ 20.
Uddannelsesinstitutioner, der
er godkendt til at udbyde uddan-
nelse efter § 10, herunder særlige
forløb for tosprogede efter § 14,
vurdering af basale færdigheder i
læsning, skrivning, stavning, reg-
ning eller matematik og vejledning
i tilknytning hertil efter § 14 a eller
individuel kompetencevurdering
efter § 15, modtager tilskud efter
reglerne i lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse)
m.v. og opkræver eventuel betaling
for deltagelse efter samme lov.
Stk. 2.
---
samt administration af ordningen i
øvrigt.«
2.
I
§ 16, stk. 2,
indsættes efter »om-
fatter udbud af«: »undervisning for
indsatte i fængsler og arresthuse ef-
ter § 13 a,«.
3.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter »§
10, herunder«: »undervisning for
indsatte i fængsler og arresthuse ef-
ter § 13 a,«.
§3
§ 6.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Tilskuddet bestemmes på
grundlag af antallet af årselever el-
ler årsstuderende og af en takst pr.
årselev eller årsstuderende, der
fastlægges i de årlige finanslove for
grupper af uddannelser og uddan-
nelsesaktiviteter. Kursister med en
I lov om åben uddannelse (er-
hvervsrettet
voksenuddannelse)
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 315
af 5. april 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 5,
indsættes som 3. pkt.:
»Kursister omfattet af § 13 a i lov
om
arbejdsmarkedsuddannelser
77
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
videregående uddannelse indgår
ikke i beregningen af tilskud til de
uddannelser, der er nævnt i stk. 2.
Undervisningsministeren eller ud-
dannelses- og forskningsministeren
træffer beslutning om placering af
de enkelte uddannelser og uddan-
nelsesaktiviteter i grupper.
Stk. 6-13.
---
§ 8.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
For de kursister, der er
nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt., opkræ-
ves fuld deltagerbetaling. Ved fuld
deltagerbetaling forstås en betaling,
der svarer til taxametertilskuddene
og den almindelige deltagerbeta-
ling.
Stk. 5-6.
---
indgår ikke i beregningen af tilskud
til arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse.«
2.
I
§ 8, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»For kursister, der er nævnt i § 6,
stk. 5, 3. pkt., opkræves fuld delta-
gerbetaling fra kriminalforsorgen.«
§4
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1101 af 22. september
2017, som ændret ved lov nr. 1679
af 26. december 2017 og § 2 i lov
nr. 1680 af 26. december 2017, fo-
retages følgende ændringer:
1.
I
§ 776
indsættes som
6. pkt.:
»Justitsministeren kan herudover
fastsætte nærmere regler om krimi-
nalforsorgens adgang til at foretage
konfiskation af genstande og penge
hos varetægtsarrestanter, når gen-
standene eller pengene er ulovligt
indført, erhvervet eller tilvirket i in-
stitutionen eller i øvrigt er medta-
78
§ 776.
Justitsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om behandlin-
gen af varetægtsarrestanter. Ju-
stitsministeren kan i den forbin-
delse fastsætte regler om, at afgø-
relser, der er truffet af kriminal-
forsorgsområderne
vedrørende
varetægtsarrestanter, kan indbrin-
ges for Direktoratet for Kriminal-
forsorgen. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte regler om
klagefrist, behandling af klagesa-
ger og opsættende virkning af kla-
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
ger. For arrestanter, der er isoleret
efter rettens bestemmelse, fastsæt-
ter justitsministeren særlige regler
om øget personalekontakt, udvi-
det adgang til besøg, særlig ad-
gang til eneundervisning og be-
stemte typer af arbejde samt tilbud
om regelmæssige og længereva-
rende samtaler med præster, læ-
ger, psykologer eller andre. Ju-
stitsministeren fastsætter endvi-
dere regler om den bistand, der i
øvrigt ydes varetægtsarrestanter
for at begrænse de erhvervsmæs-
sige, sociale og personlige ulem-
per, der følger af varetægten.
get, besiddet eller rådet over i strid
med regler eller anvisninger for op-
hold i institutionen.«.
§ 997.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
I domme, hvorved nogen
tilholdes at opfylde en forpligtelse
mod det offentlige, kan som tvangs-
middel fastsættes en fortløbende
bøde, der tilfalder statskassen. § 90,
4.
§ 997, stk. 3, 2. pkt.,
ophæves.
stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. finder tilsvarende anvendelse.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
juli 2018.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1,
nr. 1.
§6
79
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 154: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og retsplejeloven (Udvidet besøgsafskæring for bandemedlemmer m.v., tvungen opsparing, adgang til AMU-kurser, stikprøvevis alkoholkontrol, udvidet adgang til konfiskation m.v.)
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færø-
erne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne med de ændrin-
ger, som de færøske forhold tilsi-
ger.
80