Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 15
Offentligt
Kvindefængsel
for og imod
Talen om et rent kvindefængsel er nu via justitsminister Søren Pape Poulsen aktuel igen. Denne
ide har været luftet flere gange på baggrund af få rapporterede overgreb mod kvindelige afsonere.
Alle kan være enige om at afsoningen af en dom, både for mænd og kvinder, bør kunne
eksekveres uden at overgreb finder sted. Svaret på om hvorvidt den bedste løsning er at dele
kønnene op, bl.a. for at forhindre overgreb, er så ikke så lige til som visse forskere og politikere
udtaler.
Fordelene ved et rent kvindefængsel kunne efter min mening være:
1. Chancen for overgreb fra mandlige vil være væk under afsoningen. Dog vil den stadigvæk
kunne forekomme fra andre kvindelige afsoneres side
dette sker i andre kvindefængsler.
2. Man vil kunne tilpasse behandlingstilbuddene mere målrettet i et rent kvindefængsel. Dog
tilbydes kvindelige afsonere i dag allerede målrettede specifikke behandlingstilbud
udelukke de til kvi der f otivatio /selvtillidsprogra
et ”St rk og Vi d”.
3. Uddannelse af personalet vil kunne målrettes kvindelige afsonere.
Ulemperne ved at omdanne Jyderup Fængsel til kvindefængsel:
1. Tidligere undersøgelser viser at langt de fleste kvindelige afsonere fortrækker at afsone i et
fængsel, både med mænd og kvinder!
2. Kriminalforsorgen er pt. i en kritisk situation pga. af mange forskellige faktorer og derfor vil
endnu en reorganisering belaste en i forvejen belastet patient endnu mere.
3. At samle alle kvindelige afsonere i Jyderup, vil for mange af afsonerne have store
konsekvenser for muligheden for samvær med børn og familie. Vi ved at dette samvær kan
være altafgørende for en succesrig resocialisering. Tillige er mange af de kvindelige
afsonere fattige på både menneskelige og økonomiske resurser og vil ikke have overskud til
at opretholde kontakten til deres netværk, hvis dette netværk er mange kilometer væk.
4. At omdanne et fængsel udelukkende til kvinder, vil også gøre kriminalforsorgen mindre
smidig i forhold til at tilpasse sig de skiftende behov hos alle afsonere. De kvindelige
afsonere udgør en meget lille del af afsonerne og en endnu mindre del, hvis man
udelukkende kigger på deres straflængde.
5. Der findes allerede i dag velfungerende kvindeafdelinger i kriminalforsorgens institutioner
og kvalificeret personale (ingen i Jyderup). Hvor mange af disse personaler vil flytte med til
Jyderup? Hvor mange vil måske finde sig et nyt arbejde, hvis deres daglige arbejdsopgaver
ændres radikalt? (Personalemangel er allerede nu, et stort problem)
6. I forvejen mangler der på Sjælland åbne afsoningspladser for mandlige afsonere, som
derfor for manges vedkommende typisk afsoner i Jylland. Dette er ikke godt for deres
muligheder for kontakt til familie osv. og dermed også deres chance for resocialisering.
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 15: Henvendelse af 10/10-17 fra Frank K. Nielsen vedr. kvindefængsel
Dette vil blive forværret endnu mere hvis Jyderup omdannes til kvindefængsel. Horserød
Fængsel vil kunne overtage ca. 20 mandlige afsonere, men over 140 skulle så overføres til
Fyn og Jylland. Samtidig skal man også tænke på, at de mandlige afsonere typisk afsoner
for alvorligere personfarlig kriminalitet end kvinderne og derfor potentielt vil være en
større belastning både økonomisk og menneskeligt på langt sigt for samfundet, hvis de ikke
resocialiseres.
Konklusion:
Alle vil gerne have at kvindelige afsonere skal kunne afsone deres straf uden at blive chikaneret
og misbrugt. Spørgsmålet er, hvordan gør man så det uden at skabe større problemer en man
løser?
Et rent kvindefængsel især i Jyderup, vil hvis man afvejer for og imod være en både menneskeligt
og samfundsmæssigt dårlig ide.
Brug meget hellere nogle få resurser på at gøre de i forvejen velfungerende kvindeafdelinger
endnu bedre. På den måde tilgodeser man bedst både de kvindelige og mandlige indsattes
behov, og træffer den for samfundets på langt sigt økonomiske og menneskelige bedste løsning.
Hvilken erfaring har jeg, som kvalificerer mig til at udtale mig om dette emne?:
Ansat i kriminalforsorgen siden 1994.
Arbejdet som betjent i åbne og lukkede fængsler indtil 2012.
Arbejdet med kognitive behandlingsprogrammer i kriminalforsorgen siden 2007.
Ansvarlig for Voldsforebyggelsesprogrammet VFP siden 2012.
Medforfatter til Anger Management programmets nye manual, som bruges i
kriminalforsorgen.
Under uddannelse til psykoterapeut.
Engageret og bekymret medarbejder i kriminalforsorgen.
Engageret borger i Danmark.
Frank K. Nielsen