REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (Mulighed for deling mellem erhvervsdrivende af billeder fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner mv.)

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. januar 2018

Databeskyttelseskontoret

André Dybdal Pape

2017-7910-0007

625281

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger (Mulighed for deling mel-

lem erhvervsdrivende af billeder fra tv-overvågning af formodede ger-

ningspersoner mv.)

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007

som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj

2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. decem-

ber 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b.

Bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 14 og da-

tabeskyttelseslovens § 22 gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af §§

3 og 3 a.«

Efter § 4 b indsættes:

»§ 4 c.

Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i

forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, må

kun videregives, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,

2) videregivelsen følger af lov, eller

3) videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (Mulighed for deling mellem erhvervsdrivende af billeder fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner mv.)

Stk. 2.

Bortset fra stk. 1 må en erhvervsdrivende videregive billeder op-

taget i forbindelse med tv-overvågning til andre erhvervsdrivende i krimi-

nalitetsforebyggende øjemed, hvis

1) der på billederne kan identificeres en eller flere personer, som for-

modes at have begået eller forsøgt at begå en eller flere berigelses-

forbrydelser eller lignende for en ikke ubetydelig værdi eller røveri

mod den erhvervsdrivende,

2) den eller de formodede gerningspersoner er anmeldt til politiet af

den erhvervsdrivende for at have begået den pågældende forbry-

delse,

3) der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gernings-

personer vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1 mod den

kreds af erhvervsdrivende, som billedet videregives til, og

4) videregivelsen sker i et lukket system inden for en erhvervsorgani-

sation, erhvervssammenslutning eller lignende, hvor vurderingen af,

om billedet kan videregives i systemet, foretages af en eller flere

kvalificerede fagpersoner, og hvor det sikres, at billedet kun kan til-

gås af et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante er-

hvervsdrivende og den systemansvarlige.

Stk. 3.

Forinden iværksættelse af videregivelse i et system som nævnt i

stk. 2, nr. 4, skal den systemansvarlige indhente tilladelse fra Datatilsynet

til systemet. Datatilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

Stk. 4.

Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes senest 30 dage efter, at

optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4,

hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en

konkret tvist eller af hensyn til videregivelse i kriminalitetsforebyggende

øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret tvist

skal den dataansvarlige inden for den frist, der er angivet i stk. 4, underrette

den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen

til den pågældende.

§ 4 d.

En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplys-

ninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet af § 2 a, hvis

1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlin-

gen, eller

2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for perso-

ner, som færdes i det tv-overvågede område.

Stk. 2.

Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er

nævnt i § 4 c, stk. 1.

Stk. 3.

Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at

optagelserne er foretaget.

§ 4 e.

Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysnin-

ger omfattet af §§ 4 c og 4 d.«

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i forbindelse med

en behandling, som udføres for private, overtræder § 4 c.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§2

I lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger,

jf. lov nr. 410 af 27. april 2017 som ændret ved § 1 i lov nr. […], foretages

følgende ændring:

§ 51

indsættes som nyt

stk. 1:

»Vedkommende minister kan i særlige tilfælde fastsætte nærmere regler for

behandlinger af oplysninger omfattet af loven, som foretages for anklage-

myndigheden, herunder den militære anklagemyndighed, kriminalforsorgen

og Den Uafhængige Politiklagemyndighed.«

Stk. 1 bliver herefter til stk. 2.

§3

Loven træder i kraft den 25. maj 2018.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Gældende ret

2.1. Persondataloven

2.2. Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplys-

ninger

3. Justitsministeriets overvejelser og forslag

3.1. Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i forbin-

delse med tv-overvågning

3.2. Mulighed for deling af billeder fra tv-overvågning mellem erhvervs-

drivende

3.3. Videreførelse af bemyndigelse til i særlige tilfælde at fastsætte nær-

mere regler for behandling af personoplysninger

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1.

Justitsministeriet har den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag nr. L 68

om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Databeskyttelsesloven,

som sammen med databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016) afløser reglerne i per-

sondataloven, træder i kraft den 25. maj 2018.

Med databeskyttelsesloven ophæves persondataloven således fra den 25.

maj 2018.

Det fremgår af bemærkningerne til § 46, stk. 2, i lovforslag nr. L 68 af 25.

oktober 2017 om databeskyttelsesloven, at persondatalovens kapitel 6 a om

behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning i et sær-

skilt lovforslag vil blive foreslået videreført i tv-overvågningsloven.

På den baggrund indeholder dette lovforslag et forslag om, at der i tv-over-

vågningsloven videreføres regler svarende til persondatalovens kapitel 6 a

om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Samtidig indeholder lovforslaget et forslag om at videreføre mulighederne

for, at vedkommende minister i særlige tilfælde kan fastsætte regler for be-

handling af personoplysninger, der foretages for retshåndhævende myndig-

heder til brug for retshåndhævelsesformål, som ellers vil blive ophævet, når

databeskyttelsesloven træder i kraft.

1.2.

Herudover ønsker regeringen, at erhvervsdrivende og ansatte i detail-

handlen trygt skal kunne drive virksomhed og gå på arbejde. Tyveri er en

alvorlig krænkelse af den private ejendomsret, og et røveri kan have store

personlige konsekvenser for den enkelte.

Mange erhvervsdrivende benytter sig af mulighederne for at foretage tv-

overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed og har gode erfaringer her-

med.

Erhvervsdrivende deler desuden allerede i dag oplysninger i kriminalitets-

forebyggende øjemed om f.eks. signalement af gerningspersoner eller sær-

lige fremgangsmåder ved tyverier mv.

Hidtil har det imidlertid ikke været lovligt at dele billedoptagelser fra tv-

overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed med andre erhvervsdri-

vende, og de erhvervsdrivende er henvist til at videregive de pågældende

oplysninger på anden måde, f.eks. ved beskrivelse af signalement.

Samtidig opleves en række tyverier af mere organiseret og systematisk ka-

rakter, som f.eks. begås af flere personer i forening.

Regeringen finder, at erhvervsdrivende skal have mulighed for at advare

hinanden om f.eks. omrejsende kriminelle ved bl.a. at videregive billeder af

gerningsmændene optaget med tv-overvågning, så de erhvervsdrivende ef-

fektivt kan beskytte sig selv, sine ansatte og værdier mod de kriminelles ak-

tiviteter.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om ændring af de gæl-

dende regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-over-

vågning, som giver erhvervsdrivende mulighed for at dele billeder fra tv-

overvågning med andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øje-

med.

2. Gældende ret

2.1. Persondataloven

2.1.1.

Behandling af personoplysninger, herunder i forbindelse med tv-over-

vågning, er generelt reguleret i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling

af personoplysninger med senere ændringer (persondataloven), jf. lovens §

Persondataloven gælder både for behandling af personoplysninger, som fo-

retages af private og offentlige myndigheder.

Ifølge persondatalovens § 2 a gælder loven ikke for behandling, som er om-

fattet af lov om retshåndhævende myndigheders, herunder politiets, behand-

ling af personoplysninger. Dog gælder regler udstedt i medfør af bl.a. § 72

for den behandling af personoplysninger, der er omfattet af lov om retshånd-

hævende myndigheders behandling af personoplysninger, medmindre det

vil være i strid med denne lov. Ifølge persondatalovens § 72 kan vedkom-

mende minister i særlige tilfælde fastsætte nærmere regler for behandlinger,

som udføres for den offentlige forvaltning.

2.1.2.1.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende princip-

per for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder om indsam-

ling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske

i overensstemmelse med »god databehandlingsskik«, jf. § 5, stk. 1. Dette in-

debærer, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Indsamling af oplys-

ninger må endvidere kun ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og

senere behandling af oplysningerne må ikke være i strid med disse formål,

jf. § 5, stk. 2.

I kravet om udtrykkelighed ligger, at den dataansvarlige i forbindelse med

indsamlingen skal angive et formål, som er tilstrækkeligt veldefineret og

velafgrænset til at skabe åbenhed og klarhed omkring behandlingen, og at

formålet skal defineres med en vis præcision.

Efter § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og til-

strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-

gerne senere behandles. Bestemmelsen indeholder et proportionalitetsprin-

cip, hvorefter behandling af personoplysninger ikke må gå videre, end hvad

der kræves til opfyldelse af de formål, som den dataansvarlige er berettiget

til at forfølge. Om betingelsen om proportionalitet er opfyldt, må vurderes

ud fra den konkrete sammenhæng, hvori oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 5, stk. 4, indeholder et krav til datakvaliteten i forbin-

delse med behandling af personoplysninger. Der skal således ske fornøden

ajourføring af oplysningerne med henblik på at sikre, at der ikke behandles

urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige el-

ler vildledende, skal snarest muligt slettes eller rettes. Indsamlede oplysnin-

ger skal endvidere efter § 5, stk. 5, slettes eller anonymiseres, når det ikke

længere er nødvendigt for den pågældende myndighed eller person at være

i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere en-

keltpersoner.

2.1.2.2.

Persondatalovens §§ 6-8 indeholder en række bestemmelser om,

hvornår indsamling, registrering, videregivelse og anden behandling af per-

sonoplysninger må ske (behandlingsbetingelser).

Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7, kan behandling af ikke-følsomme

personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger end følsomme oplysninger

omfattet af lovens §§ 7 og 8) ske, hvis den registrerede har givet udtrykke-

ligt samtykke, eller hvis behandlingen er nødvendig af nærmere angivne

grunde, herunder for at udføre en opgave i samfundets interesse eller for at

varetage en berettiget interesse, som overstiger hensynet til den registrere-

des interesser.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, gælder et almindeligt forbud mod be-

handling af oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, reli-

giøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold

samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. § 7, stk. 2-6,

indeholder dog visse undtagelser hertil. Behandling kan f.eks. ske, hvis den

er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsva-

res (stk. 2, nr. 4), eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en of-

fentlig myndigheds varetagelse af opgaver på det strafferetlige område

(stk. 6).

Efter persondatalovens § 8 gælder der særlige behandlingsregler med hen-

syn til oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og

andre rent private forhold. Sådanne oplysninger må bl.a. behandles, hvis be-

tingelserne i lovens § 7 er opfyldt. Herudover kan en offentlig forvalt-

ningsmyndighed behandle oplysninger om strafbare forhold mv., hvis det er

nødvendigt for at varetage den pågældende myndigheds opgaver. Myndig-

heden kan alene videregive disse oplysninger, hvis betingelserne i § 8,

stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt, f.eks. hvis den registrerede har givet udtrykkeligt

samtykke, eller videregivelse sker til varetagelse af private eller offentlige

interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hem-

meligholdelse.

Efter § 8, stk. 4, må private kun behandle oplysninger om strafbare forhold

mv., hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis

behandlingen er nødvendig til varetagelse af en berettiget interesse, som

klart overstiger hensynet til den registrerede. Videregivelse af disse oplys-

ninger kan kun ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke,

eller videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller private interesser,

herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til

de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, jf. stk. 5.

2.1.2.3.

Persondatalovens kapitel 8-10 indeholder en række regler om den

registreredes rettigheder, som bl.a. omfatter ret til information om, at der

indsamles oplysninger om den pågældende, jf. lovens §§ 28 og 29.

Efter § 29, stk. 1, påhviler det som udgangspunkt den dataansvarlige at op-

lyse om sin identitet og formålet med behandlingen mv. Det gælder dog

ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne, hvis re-

gistreringen eller videregivelsen af oplysninger udtrykkeligt er fastsat ved

lov, eller hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller ufor-

holdsmæssigt vanskelig. Oplysningspligten kan endvidere begrænses i med-

før af lovens § 30, hvis det f.eks. er nødvendigt af hensyn til forebyggelse

og efterforskning af straffesager.

Det følger af forarbejderne til persondatalovens § 26 b (jf. herom nedenfor

under pkt. 2.2.3), at privates og offentlige myndigheders tv-overvågning af

steder, der benyttes til almindelig færdsel, som altovervejende hovedregel

vil være undtaget fra den oplysningspligt over for de registrerede personer,

som følger af persondatalovens § 29, stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07,

Tillæg A, s. 5411. Det skyldes, at en sådan pligt i praksis normalt ville være

umulig eller uforholdsmæssig vanskelig at opfylde, jf. § 29, stk. 3. De per-

soner, der færdes på det tv-overvågede område, vil imidlertid som følge af

den skiltning mv., som sker i medfør af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a,

blive gjort bekendt med tv-overvågningen.

Den registrerede har endvidere ret til indsigt i de oplysninger, der behand-

les om den pågældende, og har bl.a. ret til at gøre indsigelse mod, at behand-

ling finder sted, at få korrigeret eller slettet oplysninger, der er urigtige eller

vildledende, og at klage til Datatilsynet, jf. lovens §§ 31-35 og 37-40.

2.1.2.4.

Private og offentlige myndigheder, der behandler personoplysnin-

ger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, vil være omfattet af bestem-

melserne i persondatalovens §§ 41 og 42 om fortrolighed og datasikkerhed.

Den dataansvarlige skal således iværksætte de fornødne tekniske og organi-

satoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til uved-

kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Relevante sikkerhedstiltag kan f.eks. være fysisk sikring af datamedier, ad-

gangskontrol og brug af password samt uddannelse og instruktion.

2.1.3.

Persondatalovens kapitel 6 a (§§ 26 a- 26 d) indeholder specifikke

regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvåg-

ning.

Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må billed- og lydoptagelser med per-

sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-

tetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis den registrerede har givet

sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis vide-

regivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

Det følger af persondatalovens § 26 a, stk. 2, at optagelser som nævnt i § 26

a, stk. 1 skal slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget, jf. dog

stk. 3.

Det følger af § 26 a, stk. 3, at optagelser kan opbevares i et længere tidsrum

end nævnt i § 26 a, stk. 2, hvis det er nødvendigt af hensyn til den data-

ansvarliges behandling af en konkret tvist. Den dataansvarlige skal i så fald

inden for den i stk. 2 angivne frist underrette den, som tvisten vedrører, og

på anmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

Det fremgår af persondatalovens § 26 b, at bestemmelserne i persondata-

lovens §§ 29 og 30 om oplysningspligt og undtagelser fra oplysningspligten

gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a i lov om tv-over-

vågning.

Ifølge persondatalovens § 26 c er behandling af personoplysninger i forbin-

delse med tv-overvågning undtaget fra §§ 43, 48 og 52 om anmeldelse til

Datatilsynet eller Domstolsstyrelsen. Uanset at behandling af personoplys-

ninger i forbindelse med tv-overvågning er undtaget fra § 48, skal Datatil-

synets tilladelse til overførsel af sådanne oplysninger til tredjelande i med-

før af § 27, stk. 1 og stk. 3, nr. 2-4, altid indhentes, hvis oplysningerne er

omfattet af § 50, stk. 1.

Efter persondatalovens § 26 d må en kommune kun behandle billedoptagel-

ser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning

omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis den registrerede har givet sit

udtrykkelige samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen sker med

henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvå-

gede område. Sådanne optagelser må videregives i de tilfælde, der er nævnt

i § 26 a, stk. 1, og sådanne optagelser skal slettes, senest 30 dage efter at op-

tagelserne er foretaget.

2.1.4.

Datatilsynet har til opgave at føre tilsyn med persondatalovens over-

holdelse, behandle klager fra registrerede personer samt afgive udtalelser og

udstede tilladelser i forbindelse med anmeldelse af behandlinger til tilsynet,

jf. lovens §§ 55-64.

Efter persondatalovens § 62, stk. 3, har Datatilsynet mulighed for at fore-

tage tilsyn/ inspektioner (kontrolbesøg) hos alle private dataansvarlige, der

behandler personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Det gælder,

selv om tv-overvågning er undtaget fra anmeldelsespligten til Datatilsynet,

jf. lovens § 26 c, stk. 1.

2.1.5.

Efter persondatalovens § 69 påhviler det endvidere den dataansvar-

lige at erstatte skade, der forvoldes ved behandling af personoplysninger i

strid med persondatalovens bestemmelser, medmindre det godtgøres, at ska-

den ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, der

må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.

Herudover kan der efter omstændighederne tilkendes tortgodtgørelse efter

erstatningsansvarslovens § 26, f.eks. i anledning af uberettiget anvendelse

af tv-overvågningsoptagelser.

2.1.6.

Det følger af persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, at den, der i forbin-

delse med behandling af personoplysninger, som udføres for private, bl.a.

overtræder lovens § 5, stk. 2-5, § 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 4, 5 og 7 samt § 26

a, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf

er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Efter gældende praksis medfører strafbare overtrædelser af persondata-

lovens § 26 a i almindelighed en bøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde. Der

ses ikke i praksis at være blevet idømt fængselsstraf for overtrædelser af be-

stemmelsen.

2.1.7.

Som anført indledningsvis under pkt. 1.1 afløses reglerne i personda-

taloven fra den 25. maj 2018 af reglerne i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven.

Databeskyttelsesforordningen og forslaget til databeskyttelsesloven inde-

holder i vidt omfang bestemmelser svarende til reglerne i persondatalovens

§§ 5-8, §§ 28-29, §§ 31-35, §§ 37-40, §§ 41-42, §§ 55-64 og §§ 69-70.

2.2. Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af per-

sonoplysninger

2.2.1.

Behandling af personoplysninger for politiet og andre retshåndhæ-

vende myndigheder til retshåndhævelsesformål er generelt reguleret i lov

nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger som ændret ved § 1 i lov nr. […].

Med retshåndhævelsesformål forstås forebyggelse, efterforskning, afsløring

eller retsforfølgning af strafbare handlinger eller fuldbyrdelse af strafferet-

lige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod

den offentlige sikkerhed.

2.2.2.1.

Retshåndhævelsespersondatalovens § 4 indeholder bl.a., ligesom

persondataloven, en række grundlæggende principper for den dataansvarli-

ges behandling af oplysninger, herunder om indsamling, ajourføring og op-

bevaring mv. Behandling af oplysninger skal bl.a. ske i overensstemmelse

med »god databehandlingsskik« og under hensyn til oplysningernes karak-

ter, jf. § 4, stk. 1. Dette indebærer, at behandlingen skal være rimelig og lov-

lig. Indsamling af oplysninger må endvidere kun ske til udtrykkeligt angivne

og saglige retshåndhævelsesformål, og senere behandling af oplysningerne

må ikke være uforenelige med disse formål, jf. § 4, stk. 2.

Efter § 4, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante og til-

strækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysnin-

gerne senere behandles.

2.2.2.2.

Retshåndhævelsespersondatalovens § 9 og § 10 indeholder, lige-

som persondataloven, en række bestemmelser om, hvornår indsamling, re-

gistrering, videregivelse og anden behandling af personoplysninger må ske

(behandlingsbetingelser).

Efter retshåndhævelsespersondatalovens § 9 kan behandling af ikke-føl-

somme personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger end følsomme op-

lysninger omfattet af lovens § 10) ske, når behandlingen er nødvendig for at

forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller fore-

bygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

Efter retshåndhævelsespersondatalovens § 10, stk. 1, gælder et almindeligt

forbud mod behandling af oplysninger om race eller etnisk oprindelse, poli-

tisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsfor-

hold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identifi-

cere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk

persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Efter § 10, stk. 2, må sådanne oplysninger dog behandles, når det er strengt

nødvendigt og sker af hensyn til retshåndhævelsesformål, herunder for at

beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser, el-

ler hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort

af den registrerede.

3. Justitsministeriets overvejelser og forslag

3.1. Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i

forbindelse med tv-overvågning

Justitsministeriet finder, at de gældende regler i persondatalovens kap 6 a

om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning bør

videreføres i tv-overvågningsloven med henblik på et mere samlet regelsæt

for, hvad der gælder i forbindelse med tv-overvågning.

Undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 26 c foreslås imidlertid ikke

videreført, idet anmeldelsesordningen efter persondatalovens §§ 43, 48 og

52, som undtagelsen omhandler, ikke videreføres med databeskyttelseslo-

ven og databeskyttelsesforordningen.

I forhold til videreførelsen af persondatalovens § 26 a er det Justitsministe-

riets vurdering, at den registrerede skal beskyttes mod misbrug af billeder

fra tv-overvågning, hvilket taler afgørende for at opretholde bestemmelser-

nes frister for sletning af tv-overvågningsoptagelser og snævre grænser for,

i hvilke tilfælde en privat – uden den enkelte registreredes samtykke – må

videregive billed- og lydoptagelser med personoplysninger fra tv-overvåg-

ning optaget i kriminalitetsforebyggende øjemed.

For så vidt angår videreførelsen af persondatalovens § 26 d finder Justitsmi-

nisteriet det rigtigst, at kommunernes anvendelse af optagelser fra tv-over-

vågning omkring udsatte boligområder med henblik på at fremme tryghe-

den alene kan ske til dette formål, medmindre den registrerede har givet sit

udtrykkelige samtykke til, at oplysninger anvendes til et andet formål.

Derudover finder Justitsministeriet, at Datatilsynet fortsat skal føre tilsyn

med behandling af personoplysninger omfattet af de regler, der viderefører

persondatalovens § 26 a og § 26 d.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

For så vidt angår persondatalovens § 26 b er det Justitsministeriets vurde-

ring, at bestemmelsen bør videreføres med nødvendige ændringer som følge

af databeskyttelsesforordningen. Bestemmelsen blev indført i persondata-

loven ved lov nr. 519 af 6. juni 2007 med henblik på at præcisere, at oplys-

ningspligten i persondataloven gælder, uanset eventuel skiltning i henhold

til efter tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, med henblik på at undgå enhver

tvivl om, hvorvidt oplysningspligten efter persondatalovens §§ 29 og 30

skal iagttages, jf. herved bemærkningerne til lovforslag nr. L 162 af 28. fe-

bruar 2007 (Folketingstidende 2006-2007, Tillæg A, side 5399) med hen-

visning til side 151-152 i betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning.

Det følger bl.a. af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, at private og offent-

lige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvor-

til der er almindelig adgang, eller arbejdspladser, som udgangspunkt ved

skiltning eller på anden tydelig måde skal give oplysning herom.

Det følger af persondatalovens § 29, stk. 1, at det påhviler den dataansvar-

lige at oplyse om sin identitet og formålet med behandlingen mv. Dette gæl-

der dog ikke, hvis 1) den registrerede allerede er bekendt med oplysnin-

gerne, 2) registreringen eller videregivelsen af oplysninger udtrykkeligt er

fastsat ved lov, eller 3) underretning af den registrerede viser sig umulig el-

ler uforholdsmæssigt vanskelig, jf. lovens § 29, stk. 2 og 3. Oplysningsplig-

ten kan endvidere begrænses i medfør af lovens § 30, hvis det er nødvendigt

af hensyn til bl.a. statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed, fore-

byggelse og efterforskning af straffesager, beskyttelse af den registreredes

interesser eller andres rettigheder og frihedsrettigheder.

Persondatalovens §§ 29 og 30 erstattes af tilsvarende regler i databeskyttel-

sesforordningens artikel 14 og databeskyttelseslovens § 22.

Justitsministeriet finder, at præciseringen om, at reglerne om oplysnings-

pligt skal iagttages uanset skiltning, bør videreføres for at undgå enhver tvivl

herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Endelig finder Justitsministeriet, at overtrædelser af de bestemmelser, der

efter gældende ret findes i persondatalovens § 26 a og foreslås videreført i

tv-overvågningsloven, fortsat skal medføre strafansvar.

Det foreslås derfor, at det videreføres, at overtrædelse kan medføre bøde-

straf eller fængsel i indtil 6 måneder. Strafferammen foreslås hævet fra 4

måneder til 6 måneder for at afstemme dette lovforslag med databeskyttel-

sesloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.2. Mulighed for deling af billeder fra tv-overvågning mellem er-

hvervsdrivende

Efter de gældende regler i persondatalovens § 26 a, stk. 1, må erhvervsdri-

vende ikke videregive billeder fra kriminalitetsforebyggende tv-overvåg-

ning til andre end politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, medmindre den

registrerede har givet samtykke eller andet følger af lov.

Justitsministeriet finder, at erhvervsdrivende, der har været udsat for beri-

gelseskriminalitet af en vis grovhed, f.eks. tyveri eller svindel med beta-

lingskort for en ikke ubetydelig værdi eller røveri, skal have mulighed for

at videregive billeder af den formodede gerningsperson fra tv-overvågning

sammen med andre nødvendige oplysninger for at advare andre erhvervs-

drivende mod den formodede gerningsperson, hvis det kan forventes, at den

pågældende gerningsperson vil begå ligeartet kriminalitet mod andre er-

hvervsdrivende.

På den baggrund foreslås det, at en erhvervsdrivende, der har været udsat

for berigelseskriminalitet eller lignende, får mulighed for i kriminalitets-

forebyggende øjemed og på visse nærmere betingelser at dele tv-overvåg-

ningsbilleder af en formodet gerningsperson med andre relevante erhvervs-

drivende.

Videregivelse af billeder betinges af, at billederne kan identificere en eller

flere personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå en eller

flere berigelsesforbrydelser for en ikke ubetydelig værdi eller røveri mod

den erhvervsdrivende, der videregiver billederne.

Samtidig betinges videregivelsen af, at den erhvervsdrivende forinden har

anmeldt den eller de formodede gerningspersoner til politiet for at have be-

gået den pågældende forbrydelse.

Endvidere betinges videregivelse af, at der er konkrete grunde til at tro, at

den eller de formodede gerningspersoner på ny vil begå ligeartet kriminali-

tet mod andre erhvervsdrivende som f.eks. en bestemt gruppe af erhvervs-

drivende i en specifik by, region eller hele landet.

Det er derfor en forudsætning, at det kan godtgøres, at der er en vis kvalifi-

ceret risiko for, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå beri-

gelsesforbrydelser eller lignende mod de erhvervsdrivende, som billederne

videregives til. Videregivelsen skal således begrænses, så vidt det er muligt.

For så vidt angår videregivelse af billeder af en eller flere formodede ger-

ningspersoner for at advare andre erhvervsdrivende foreslås det, at dette kun

må ske i et lukket system inden for en erhvervsorganisation, sammenslut-

ning af erhvervsdrivende eller lignende, som er ansvarlig for systemet.

Det foreslås desuden, at vurderingen af, om billeder må videregives i syste-

met, skal foretages af en eller flere kvalificerede fagpersoner. Den eller de

pågældende fagpersoner skal have fornødne uddannelses- og erfaringsmæs-

sige kompetencer til at foretage de ovenfor angivne vurderinger på baggrund

af billeder og de foreliggende oplysninger.

Det foreslås samtidig, at det skal sikres i systemet, at det kun kan tilgås af

et begrænset antal autoriserede personer hos de relevante erhvervsdrivende

og den systemansvarlige. Dette skal medvirke til at skabe sikkerhed for, at

oplysningerne ikke misbruges eller bliver udbredt til flere personer, end det

der er nødvendig for at kunne forebygge kriminalitet fra de personer, der vi-

deregives oplysninger om i systemet.

Endelig foreslås det, at det skal være en forudsætning for, at der kan videre-

gives oplysninger til de erhvervsdrivende, at det system, som oplysningerne

videregives i, har opnået tilladelse fra Datatilsynet. Der skal således være

kontrol med, at systemet lever op til kravene, inden det tages i brug. Tilsy-

net skal kunne fastsætte vilkår for anvendelsen af systemet med henblik på

at sikre lovlig behandling af oplysningerne i systemet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

3.3. Videreførelse af bemyndigelse til i særlige tilfælde at fastsætte

nærmere regler for behandling af personoplysninger

Med ophævelsen af persondataloven, herunder lovens § 2 a og 72, vil det

ikke længere være muligt for vedkommende minister, herunder navnlig ju-

stitsministeren og forsvarsministeren, i særlige tilfælde at fastsætte nærmere

regler for anklagemyndighedens, herunder den militære anklagemyndighed,

kriminalforsorgens og Den Uafhængige Politiklagemyndigheds behandling

af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse.

Ved § 1 i lov nr. 671 af 8. juni 2017 blev muligheden for at justitsministe-

ren kan fastsætte sådanne regler for politiets behandling af oplysninger vi-

dereført i politilovens § 2 a, stk. 3.

Justitsministeriet finder, at mulighederne for, at vedkommende minister i

særlige tilfælde kan fastsætte nærmere regler for behandlinger af personop-

lysninger, som udføres for anklagemyndigheden, herunder den militære an-

klagemyndighed, kriminalforsorgen og Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed, også skal videreføres.

Der foreslås på den baggrund indsat en bestemmelse herom i lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven

Som anført indledningsvis under pkt. 1.1 finder databeskyttelsesforordnin-

gen og databeskyttelsesloven anvendelse fra den 25. maj 2018.

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder bl.a. for be-

handling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af

automatisk databehandling, og på ikke-automatisk behandling af personop-

lysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Forordningen og loven gælder dog bl.a. ikke for behandling af personoplys-

ninger omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af

personoplysninger.

I databeskyttelsesforordningen findes de relevante bestemmelser om, hvor-

når personoplysninger må behandles, herunder indsamles og videregives, i

forordningens artikel 6, stk. 1, hvorefter behandling af personoplysninger

kun er lovlig, hvis den registrerede har givet samtykke til behandlingen af

sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. litra a, hvis be-

handling er nødvendig af hensyn til opfyldelse af en kontrakt, som den re-

gistrerede er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der

træffes på den registreredes anmodning forud for indgåelse af en kontrakt,

jf. litra b, hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forplig-

telse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, hvis behandling er nødven-

dig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale in-

teresser, jf. litra d, hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myn-

dighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e, eller hvis

behandling er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan

forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser eller

grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af

personoplysninger, går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn,

jf. litra f.

Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid

iagttages. Det følger bl.a. heraf, at personoplysninger skal behandles lovligt,

rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlig-

hed, rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må personoplysninger ind-

samles til legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål (formålsbegrænsning). Herudover skal perso-

noplysninger være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er

nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminimering).

Ifølge forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-

ningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk.

1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre

foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for an-

dre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens

kapitel IX (artikel 85-91).

Det fremgår herom af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesfor-

ordningen, at det efter forordningen kun vil være muligt at opretholde og

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbin-

delse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, hvorfor det ikke for så vidt angår ar-

tikel 6, stk. 1, litra a, b, d og f, vil være muligt at tilpasse anvendelsen, jf.

herved side 166.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, der synes at

fastsætte nærmere betingelser for at anvende artikel 6, stk. 2, at grundlaget

for behandling i henhold til stk. 1, litra c og e, skal fremgå af EU-retten el-

ler af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal ses i forlængelse af ar-

tikel 6, stk. 2. Artikel 6, stk. 3, er således en uddybning af, hvordan de be-

stemmelser, som indføres efter artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemsstaterne

kan opretholde eller indføre specifikke regler, nærmere vil skulle udformes.

Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og

indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbin-

delse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund

af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.

For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 4 c, stk. 1, som

viderefører de gældende regler i persondatalovens § 26 a, stk. 1, om videre-

givelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger fra tv-overvåg-

ning i kriminalitetsforebyggende øjemed, er det Justitsministeriets vurde-

ring, at disse regler kan videreføres inden for rammerne af forordningens ar-

tikel 6.

Det samme gælder den foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, i lovforslagets § 1, nr.

3, der giver erhvervsdrivende mulighed for at videregive overvågningsbil-

leder af formodede gerningspersoner. Efter Justitsministeriets vurdering

holder den foreslåede ordning sig endvidere inden for forordningens artikel

5, herunder kravet om dataminimering. Det bemærkes herom, at billeder af

formodede gerningspersoner må anses for at være et langt mere anvendeligt

og sikkert middel end et signalement til at fastslå, om en person er den for-

modede gerningsmand og dermed til at opnå formålet med at forebygge mod

nye forbrydelser mod andre erhvervsdrivende. Med et billede af personen

vil det således med en højere grad af sikkerhed kunne fastslås af relevante

medarbejdere hos de erhvervsdrivende, om man har øje på den person, der

advares imod, eller en anden person med et lignende signalement, som el-

lers ville kunne forveksles med den formodede gerningsperson og blive

mistænkeliggjort.

Dertil kommer særligt for bestemmelserne om erhvervsdrivendes mulighed

for at videregive overvågningsbilleder, at det for så vidt angår oplysninger

om strafbare forhold følger af forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led, at

private alene kan behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis behand-

lingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som

giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.

I databeskyttelseslovens § 8 er der bl.a. fastsat generelle regler om, hvornår

private må behandle og videregive oplysninger om strafbare forhold. Reg-

lerne svarer til det, der gælder i dag efter persondatalovens § 8 om privates

behandling og videregivelse af oplysninger om strafbare forhold.

Videregivelse af overvågningsbilleder af en formodet gerningsperson for

berigelseskriminalitet vil omfatte personoplysninger om strafbare forhold,

hvorfor særligt den foreslåede ordning – men i visse tilfælde også situatio-

ner omfattet af bestemmelserne, der foreslås videreført i den foreslåede § 4

c, stk. 1 – vil være omfattet af kravet i forordningens artikel 10.

For at private kan behandle oplysninger om strafbare forhold, skal der såle-

des fastsættes nationale regler herom, som giver passende garantier for re-

gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Der henvises til betænkningen,

side 243-248.

De ”snævre betingelser” i den foreslåede ordning for erhvervsdrivendes vi-

deregivelse af overvågningsbilleder af formodede gerningspersoner antages

derfor også at kunne indføres inden for rammerne af forordningens artikel

10, 1. pkt., sidste led.

Det bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen,

f.eks. reglerne om pligter for en dataansvarlig og databehandler, gælder for

behandling af personoplysninger inden for rammerne af den foreslåede §§ 4

c og 4 d. Det samme gælder reglerne efter databeskyttelsesloven. Reglerne

i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal således iagtta-

ges, når personoplysninger behandles efter de foreslåede bestemmelser.

Dette indebærer bl.a., at personoplysninger på billed- og lydoptagelser, der

optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øje-

med, som ikke er omfattet af slettefristen på 30 dage efter den foreslåede §

4 c, stk. 4, bliver omfattet af den almindelige sletteregel i databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger ikke må

opbevares længere end nødvendigt til de formål, hvortil oplysningerne be-

handles. Efter denne bestemmelse skal oplysningerne således slettes eller

lignende fra systemet, når der ikke længere den fornødne risiko for, at er-

hvervsdrivende kan blive udsat for gerningsmandens forbrydelser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekven-

ser for det offentlige af betydning. For så vidt angår forslaget om ændring

af tv-overvågningsloven vurderes det at medføre et begrænset øget ressour-

ceforbrug for Datatilsynet, som holdes inden for Datatilsynets eksisterende

økonomiske ramme.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Der henvises til bemærkningerne ovenfor under [punkt 4], hvorefter det er

Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede regler kan henholdsvis videre-

føres og henholdsvis indføres inden for rammerne af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 2 og stk. 3, og artikel 10, 1. pkt., sidste led.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar til den 16. februar

2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School (CBS),

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lejerforeninger, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Ud-

lejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsfore-

ningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans og Leasing,

Finansrådet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvo-

kater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Industriel Retsbe-

skyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøer-

nes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen – Århus Universi-

tet, Danmarks Domstole, Højesteret, Institut for Menneskerettigheder, IT-

Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Liberale

Erhvervs Råd, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspoli-

tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, samt-

lige byretter, samtlige kommuner, samtlige ministerier, samtlige regioner,

SikkerhedsBranchen, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, Vestre

Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp, Aarhus

Universitet

11. Sammenfattende skema

Positive

konse- Negative konsekven-

kvenser/mindreud- ser/merudgifter (hvis

gifter (hvis ja, an- ja, angiv omfang)

giv omfang)

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for stat, kommuner og

regioner

Administrative konse- Ingen

kvenser

for

stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet mv.

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet mv.

Administrative konse-

kvenser for borgene

Ingen

Ikke af betydning

Ingen

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter

og vurderes at være forenelig hermed.

NEJ

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regu-

lering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter persondatalovens § 26 b gælder bestemmelserne i persondatalovens

§§ 29 og 30 uanset en eventuel skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a i lov om tv-

overvågning.

Med den foreslåede

§ 3 b

foreslås persondatalovens § 26 b videreført med

nødvendige tilpasninger som følge af databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven.

Det følger af tv-overvågningslovens § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1, at private og

offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler,

hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, ved skiltning eller

på anden tydelig måde skal give oplysning herom. Undtaget fra denne op-

lysningspligt er dog tv-overvågning af pengetransportbiler og tv-overvåg-

ning uden billedoptagelse som led i overvågning af egne indgange, facader,

indhegninger eller lignende, jf. lovens § 3, stk. 2. Undtaget er endvidere tv-

overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller tv-over-

vågning som foretages med henblik på beskyttelse af militære anlæg, jf.

lovens § 3 a, stk. 2.

Også databeskyttelsesforordningen indeholder regler om den registreredes

ret til meddelelse om, at der indsamles oplysninger om den pågældende mv.,

jf. forordningens artikel 14. Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis og i det om-

fang (1) den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne, (2) med-

delelse af sådanne oplysninger viser sig umulig eller vil kræve en uforholds-

mæssig stor indsats, (3) indsamling eller videregivelse af oplysningerne er

udtrykkeligt fastsat i lovgivningen, (4) personoplysningerne skal forblive

fortrolige som følge af tavshedspligt i henhold til lovgivningen, herunder

lovbestemt tavshedspligt, jf. forordningens artikel 14, stk. 5. Oplysnings-

pligten kan endvidere begrænses i medfør af § 22 i databeskyttelsesloven,

herunder hvis den registreredes interesse i af få meddelelsen findes at burde

vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den

pågældende selv, eller offentlige interesser.

Med den foreslåede videreførelse præciseres det, at databeskyttelsesforord-

ningens artikel 14 og § 22 i databeskyttelsesloven gælder, selv om der op-

lyses om overvågningen i medfør af tv-overvågningslovens regler.

Privates og offentlige myndigheders tv-overvågning af steder, der benyttes

til almindelig færdsel, vil som altovervejende hovedregel være undtaget fra

den oplysningspligt over for de registrerede personer, som følger af databe-

skyttelsesforordningens artikel 14. Det skyldes, at en sådan pligt i praksis

normalt ville være umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor indsats at

opfylde, jf. artikel 14, stk. 5. De personer, der færdes på det tv-overvågede

område, vil imidlertid som følge af den skiltning mv., som sker i medfør af

tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, blive gjort bekendt med tv-overvågnin-

gen.

For så vidt angår tv-overvågning af andre områder, f.eks. tv-overvågning af

arbejdspladser, indebærer den foreslåede bestemmelse, at der – ud over den

skiltning mv., som følger af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a – også skal

gives oplysning efter forordningens regler, dvs. som udgangspunkt en med-

delelse til hver enkelt ansat om tv-overvågningen. Meddelelsen skal inde-

holde de oplysninger, som følger af forordningens artikel 14, stk. 1 og 2.

Meddelelse om overvågningen må endvidere antages at skulle gives, inden

denne påbegyndes, jf. herved Datatilsynets gældende praksis om god data-

behandlingsskik på tv-overvågningsområdet, som forventes videreført in-

den for rammerne af databeskyttelsesforordningen.

I andre tilfælde vil det i almindelighed være den dataansvarlige, der skal

vurdere, om der er grundlag for at fravige den oplysningspligt, som følger

af forordningens regler.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må billed- og lydoptagelser med per-

sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-

tetsforebyggende øjemed, kun videregives, hvis den registrerede har givet

sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis vide-

regivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.

§ 4 c, stk. 1,

foreslås det at videreføre persondatalovens § 26 a, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres således de gældende regler om

begrænsninger i adgangen til at videregive billed- og lydoptagelser med per-

sonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminali-

tetsforebyggende øjemed.

Med bestemmelsen sættes der snævre grænser for videregivelse af perso-

noplysninger, der hidrører fra denne form for tv-overvågning, end hvad der

gælder efter de almindelige behandlingsregler i databeskyttelsesforordnin-

gen (og databeskyttelsesloven). Efter den foreslåede bestemmelse vil vide-

regivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i

forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, såle-

des kun kunne ske i følgende tre tilfælde:

Efter

nr. 1

kan videregivelse ske, hvis der foreligger samtykke fra den be-

rørte person (den registrerede). Dette svarer til, hvad der gælder for videre-

givelse af oplysninger om strafbare forhold efter bestemmelserne i databe-

skyttelseslovens § 8, stk. 2 (offentlige myndigheder), og § 8, stk. 4 (private).

Efter

nr. 2

kan videregivelse endvidere ske, hvis det følger af lov. Endelig

kan videregivelse efter

nr. 3

desuden ske til politiet i kriminalitetsopkla-

rende øjemed (dvs. videregivelse med henblik på, at de pågældende perso-

noplysninger kan indgå i en politimæssig efterforskning).

Samtykkereglen i nr. 1 indebærer, at der skal indhentes samtykke fra samt-

lige de personer, der er på optagelsen. I tilfælde, hvor der er flere personer

på optagelsen, skal der således foreligge samtykke fra dem alle. I modsat

fald må den dataansvarlige enten indskrænke videregivelsen til den del af

optagelsen, hvor de personer, som har givet samtykke, er, eller foretage ano-

nymisering af den eller de personer, fra hvem det ikke har været muligt at

opnå samtykke (f.eks. ved billedbeskæring).

For pengeinstitutvirksomheders vedkommende forudsættes det, at bestem-

melsen om tavshedspligt i § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke

er til hinder for en sådan videregivelse. Det vil dermed ikke være uberetti-

get, at en pengeinstitutvirksomhed videregiver sådanne oplysninger til poli-

tiet.

Det er i øvrigt forudsat, at videregivelse af billed- og lydoptagelser, der op-

tages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,

som hidtil kan ske til videnskabelige eller statistiske formål efter bestem-

melsen herom i databeskyttelseslovens § 10.

Der henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i persondatalovens § 26 a, stk. 1, som foreslås vi-

dereført i den foreslåede § 4 c, stk. 1, må erhvervsdrivende ikke videregive

billeder fra kriminalitetsforebyggende tv-overvågning til andre end politiet

i kriminalitetsopklarende øjemed, medmindre den registrerede har givet

samtykke eller andet følger af lov.

Med den foreslåede

§ 4 c, stk. 2,

får erhvervsdrivende, der har været udsat

for en eller flere berigelsesforbrydelser mv. eller forsøg herpå for en ikke

ubetydelig værdi eller røveri, mulighed for efter visse nærmere betingelser

at videregive billeder af den eller de formodede gerningspersoner fra tv-

overvågning sammen med andre nødvendige oplysninger for at advare an-

dre erhvervsdrivende mod den formodede gerningsperson, hvis det kan for-

ventes, at den pågældende gerningsperson vil begå ligeartet kriminalitet

mod andre erhvervsdrivende.

Betingelserne for at videregive billeder fra kriminalitetsforebyggende tv-

overvågning følger af bestemmelsens nr. 1-4.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2,

nr. 1,

må der kun videregives

billeder, der kan identificere en eller flere personer, som formodes at have

begået en eller flere berigelsesforbrydelser mv. eller forsøg herpå for en ikke

ubetydelig værdi eller røveri mod den erhvervsdrivende, der videregiver bil-

lederne.

Med billeder forstås både stilbilleder og levende billeder.

Ved en berigelsesforbrydelse forstås de forbrydelser, der er nævnt i straffe-

lovens §§ 276-289 a. I praksis vil den foreslåede ordning forventes at få be-

tydning ved tyveri, svindel med betalingskort og røveri.

Ved anvendelsen af udtrykket »eller lignede« efter berigelsesforbrydelser

forstås forbrydelser nært beslægtet med berigelsesforbrydelser som f.eks.

brugstyverier.

Det er ikke et krav for videregivelse af billeder, at den pågældende forbry-

delse er fuldbyrdet, så snart forsøget har omhandlet en ikke ubetydelig

værdi, eller der har været tale om et røveriforsøg.

Med ikke ubetydelig værdi menes, at betingelsen ikke er opfyldt ved f.eks.

tyveri af et par poser slik ikke vil opfylde betingelsen for at videregive et

billede. Omvendt vil f.eks. tyveri eller forsøg på tyveri for en værdi på over

1.000 kr. klart opfylde betingelsen.

I forhold til betingelsen om, at der på billederne, der videregives, kan iden-

tificeres en eller flere personer, som formodes at have begået den omhand-

lede forbrydelse, er det værd at bemærke, at det følger af databeskyttelses-

forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal være til-

strækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles. Det antages således efter databeskyttelses-

forordningen at være et krav, at eventuelle andre identificerbare personer på

billederne så vidt muligt skal fjernes, sløres eller lignende, således at det

ikke længere er muligt at identificere disse andre personer på billederne.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2,

nr. 2,

skal den erhvervsdri-

vende forinden videregivelsen af billederne have anmeldt den eller de for-

modede gerningspersoner til politiet for at have begået den pågældende for-

brydelse, som danner baggrund for videregivelsen af billederne med hen-

blik på at advare andre erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende skal således have indgivet anmeldelsen om den på-

gældende forbrydelse til politiet, inden videregivelsen må ske. Trækkes an-

meldelsen tilbage, er betingelsen ikke længere opfyldt, og videregivelse må

herefter ikke (længere) finde sted. Billedet må således ikke længere fremgå

af det lukkede system. For modtagere af billedet, som f.eks. har anvendt

dette i kriminalitetsforebyggende øjemed, vil artikel 5 i databeskyttelsesfor-

ordningen normalt indebære, at dette ikke længere må opbevares.

Betingelsen kan ikke opfyldes ved, at den eller de formodede gerningsper-

soner er anmeldt til politiet for en anden forbrydelse.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2,

nr. 3,

må videregivelse kun

ske, hvis der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede ger-

ningspersoner på ny vil begå ligeartet kriminalitet mod andre erhvervsdri-

vende som f.eks. en bestemt gruppe af erhvervsdrivende i en specifik by, re-

gion eller hele landet.

Det er således en forudsætning, at det på baggrund af konkrete foreliggende

oplysninger vurderes at være en vis kvalificeret risiko for, at den eller de

formodede gerningspersoner vil begå berigelseskriminalitet eller lignende

mod de erhvervsdrivende, som billederne videregives til. Det skal kunne

godtgøres, at der er en sådan risiko, og videregivelsen skal begrænses, så

vidt det er muligt. Billeder må derfor ikke videregives til erhvervsdrivende,

der på forhånd kan udelukkes fra at være i risikogruppen for at blive udsat

for den eller de formodede gerningspersoners forbrydelser.

Den kreds af erhvervsdrivende, som billederne videregives til, skal således

i videst muligt omfang begrænses geografisk til erhvervsdrivende i de om-

råder, hvor den eller de formodede gerningspersoner kan forventes at slå til,

og til den type eller gruppe af erhvervsdrivende, der kan forventes udsat for

den eller de formodede gerningspersoners kriminalitet.

Foreligger der f.eks. oplysninger om, at den eller de formodede gernings-

personer har begået tricktyverier eller forsøg herpå mod en række butikker

inden for en bestemt butikskæde i flere byer, vil billeder af den eller de for-

modede gerningspersoner som udgangspunkt kunne videregives til de bu-

tikker inden for kæden i de dele af landet, hvor den eller de formodede ger-

ningspersoner kan forventes at begå lignende kriminalitet mod kæden.

Det er ikke udelukket, at billeder vil kunne videregives til en gruppe af er-

hvervsdrivende, der geografisk dækker hele landet, hvis der er sandsynlig-

hed for, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå forbrydelserne

i hele landet. Det kan f.eks. være en situation, hvor en gruppe af gernings-

personer i forening begår tyverier, røverier eller lignende i flere byer, og

hvor der tegner sig et billede af, at de formodede gerningspersoner forbry-

delser forventes at kunne ske i hele landet.

Forudsætningen om, at vurderingen skal baseres på konkrete foreliggende

oplysninger, indebærer omvendt, at det ikke vil være tilstrækkeligt for en

videregivelse, at det blot ikke kan udelukkes, at den eller de formodede ger-

ningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet mod de pågældende erhvervs-

drivende. Med ligeartet kriminalitet forstås berigelsesforbrydelser eller lig-

nende.

Efter den foreslåede betingelse i § 4 c, stk. 2,

nr. 4,

må videregivelsen alene

ske i et lukket system inden for en erhvervsorganisation, sammenslutning af

erhvervsdrivende eller lignende, som er ansvarlig for systemet.

At videregivelsen skal ske inden for et lukket system indebærer, at videre-

givelsen ikke vil kunne ske på en hjemmeside på internettet, herunder i luk-

kede grupper på sociale netværk, såsom facebook og twitter. Videregivel-

sen vil derimod kunne ske via et sikkert intranet. Kravet om, at det skal være

et system inden for en erhvervsorganisation, sammenslutning af erhvervs-

drivende eller lignende, indebærer, at det er organisationen mv., som skal

være ansvarlig for systemet, som medlemmerne er eller kan være tilsluttet.

At organisationen mv. skal være ansvarlig for systemet betyder ikke samti-

dig et dataansvar for videregivelsen af billederne, jf. herved definitionen af

en dataansvarlig i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7. Videregi-

velsen af billederne vil dog kunne foretages af organisationen mv. på vegne

af den erhvervsdrivende, dvs. som databehandler, jf. herved definitionen af

en databehandler i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 8.

Endvidere er det efter den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, en betingelse, at vur-

deringen af, om billeder må videregives i systemet, skal foretages af en el-

ler flere kvalificerede fagpersoner. Det indebærer, at den eller de pågæl-

dende fagpersoner skal have fornødne uddannelses- og erfaringsmæssige

kompetencer til at foretage vurderingerne efter nr. 1-3 på baggrund af bille-

derne og de foreliggende oplysninger.

Det kan f.eks. være en ansat med juridisk eller politimæssig uddannelses-

baggrund og relevant erfaring med sager om berigelseskriminalitet. Det kan

også være flere fagpersoner med forskellige kompetencer inden for f.eks.

jura, sikkerhed og sager om berigelseskriminalitet, der tilsammen har de for-

nødne kompetencer.

Det afgørende for, om kompetencerne kan anses for tilstrækkelige, er, om

der herved opnås en tilstrækkelig sikkerhed for, at billeder fra tv-overvåg-

ning ikke videregives ulovligt inden for systemet til en kreds af erhvervsdri-

vende. Hvad, der nærmere skal anses for tilstrækkelig sikkerhed, må fast-

lægges i tilsynspraksis, jf. herved den foreslåede § 4 c, stk. 3, hvorefter det

foreslås, at det er en betingelse, at der er indhentes tilladelse fra Datatilsy-

net til systemet.

Derudover er det en betingelse efter den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 4, at det

skal sikres i systemet, at det kun kan tilgås af et begrænset antal autorise-

rede personer hos de relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige,

dvs. erhvervsorganisationen, sammenslutningen eller lignende. Billederne

må således ikke kunne tilgås af enhver hos de erhvervsdrivende og den sy-

stemansvarlige. Adgangen til billederne skal i systemet begrænses til nogle

få ansvarlige, der i forbindelse med udførelsen af deres funktion og arbejds-

opgaver har behov for at kunne tilgå oplysningerne.

Når billederne i systemet er tilgået af en autoriseret hos de erhvervsdrivende,

vil de efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og den fo-

reslåede databeskyttelseslov kunne benyttes i relevant og nødvendigt om-

fang hos den erhvervsdrivende i kriminalitetsforbyggende øjemed. Eksem-

pelvis vil det kunne være nødvendigt at gøre billeder tilgængelige for en bu-

tiksdetektiv og/eller relevante medarbejdere med kundekontakt, så den eller

de formodede gerningspersoner kan identificeres mv. hos den erhvervsdri-

vende.

I den foreslåede

§ 4 c, stk. 3,

fastsættes en yderligere betingelse for videre-

givelse af billeder fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner, at den

systemansvarlige forinden iværksættelse af videregivelser inden for syste-

met, der er nævnt i den foreslåede § 4 c, stk. 2, nr. 4, skal have indhentet

Datatilsynets tilladelse til systemet.

Det er således den systemansvarlige erhvervsorganisation, erhvervssam-

menslutning eller lignende, som skal søge Datatilsynet om tilladelse til sy-

stemet.

Ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse til et system vil Datatilsynet

skulle vurdere, om systemet lever op til kravene i den foreslåede ordning

samt kravene i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Er

kravene opfyldt skal Datatilsynet meddele tilladelse til systemet. Datatilsy-

net kan fastsætte vilkår for tilladelsen, f.eks. med henblik på at sikre lovlig

behandling af personoplysninger i systemet mv.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af persondatalovens § 26 a, stk. 2, at optagelser som nævnt i § 26

a, stk. 1, dvs. tv-overvågningsoptagelser med personoplysninger optaget i

kriminalitetsforebyggende øjemed skal slettes senest 30 dage efter, at opta-

gelserne er foretaget, jf. dog § 26 a, stk. 3. Efter persondatalovens § 26 a,

stk. 3, kan optagelser opbevares i et længere tidsrum end nævnt i § 26 a, stk.

2, hvis det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges behandling af en

konkret tvist. Den dataansvarlige skal i så fald inden for den i stk. 2 angivne

frist underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi

af optagelsen til den pågældende.

§ 4 c, stk. 4,

foreslås persondatalovens § 26 a, stk. 2, videreført.

Med bestemmelsen fraviges med hensyn til billed- og lydoptagelser, der op-

tages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed,

den almindelige regel i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra

e, hvorefter indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der gi-

ver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end

det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behand-

les.

Er der tale om billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der ikke er

optaget i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øje-

med (f.eks. i tilfælde, hvor tv-overvågningen er sket som led i overvågnin-

gen af maskiner eller andre tekniske installationer), vil forordningens arti-

kel 5, stk. 1, litra e, regulere, hvor længe de pågældende optagelser kan op-

bevares.

30 dages fristen i den foreslåede § 4 c, stk. 4, skal bl.a. ses i lyset af, at det

for efterforskningen af visse former for kriminalitet i praksis kan være nød-

vendigt at have adgang til optagelser foretaget en vis kortere periode forud

for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået. F.eks. gælder det med

hensyn til tilfælde, hvor en røver i perioden forud for røveriet har foretaget

rekognoscering på stedet.

Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret til opbevaring af optagel-

ser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at

der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvar-

lige vurderer, at der ikke er behov for yderligere opbevaring.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse kun omfatter billed-

og lydoptagelser. Bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at den data-

ansvarlige opbevarer andre oplysninger end billed- og lydoptagelser, f.eks.

skriftlige notater om optagelsen, i et længere tidsrum. For sådanne oplys-

ningers vedkommende vil databeskyttelsesforordningens almindelige slet-

ningsregel i artikel 5, stk. 1, litra e, finde anvendelse.

§ 4 c, stk. 5,

foreslås persondatalovens § 26 a, stk. 3, videreført.

Den foreslåede § 4 c, stk. 5, indeholder en undtagelse fra reglen i den fore-

slåede § 4 c, stk. 4, om, at sletning skal ske senest 30 dage efter optagelsen.

Ifølge den foreslåede bestemmelse kan opbevaring af de pågældende opta-

gelser således ske ud over den i stk. 4 indeholdte frist, hvis opbevaringen er

nødvendig for den dataansvarliges behandling af en konkret tvist, f.eks. en

sag om bortvisning af en medarbejder, eller af hensyn til videregivelse i kri-

minalitetsforebyggende øjemed efter § 4 c, stk. 2.

Bestemmelsen giver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvisten

vedrører, men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre personer,

som ikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af såkaldt »over-

skudsinformation« skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt om-

fang at anonymisere de pågældende oplysninger.

Beslutter en dataansvarlig at opbevare optagelser i medfør af den foreslåede

bestemmelse i § 4 c, stk. 5, pga. en tvist, skal den, som tvisten vedrører, un-

derrettes om det snarest muligt og inden udløb af 30 dages fristen. Fremsæt-

tes der anmodning herom, skal vedkommende desuden have udleveret en

kopi af optagelsen. Den kopi, som udleveres, forudsættes forinden anony-

miseret i det ovenfor nævnte omfang.

Som noget nyt foreslås det i § 4 c, stk. 5, indført, at optagelser af formodede

gerningsmænd på samme måde som for optagelser, der er nødvendige til

brug for en konkret tvist, skal kunne opbevares længere end 30 dage i det

omfang, det er nødvendigt af hensyn til den dataansvarliges videregivelse af

billeder i kriminalitetsforebyggende øjemed efter bestemmelsen i den fore-

slåede § 4 c, stk. 2. Til forskel fra sager om konkrete tvister stilles der imid-

lertid ikke krav om udlevering af kopi af optagelsen til de eller formodede

gerningsmænd.

Opbevares optagelser af formodede gerningsmænd i medfør af § 4 c, stk. 5,

gælder udgangspunktet om underretning til den registrerede efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 14, jf. herved også bemærkningerne til § 1,

nr. 1. Dog må det antages, at underretning i almindelighed kan undtages ef-

ter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 5, da underretning i de fle-

ste tilfælde må antages at være umulig eller kræve en uforholdsmæssig stor

indsats, eller efter § 22 i databeskyttelsesloven pga. afgørende hensyn til pri-

vate interesser eller offentlige interesser, herunder forebyggelse, efterforsk-

ning, afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger.

Bestemmelserne i den foreslåede § 4 c regulerer ikke spørgsmålet om, i hvil-

ket omfang der kan foretages tv-overvågning med billed- og lydoptagelse.

Som hidtil reguleres privates adgang til at foretage tv-overvågning med bil-

ledoptagelse i tv-overvågningslovens §§ 1 og 2 (for så vidt angår steder,

hvortil der er almindelig adgang mv.) og straffeloven (for så vidt angår tv-

overvågning af ikke frit tilgængelige steder). Spørgsmålet om adgangen til

at foretage lydoptagelse er ikke reguleret i tv-overvågningsloven, men i

straffeloven, der i lovens § 263, stk. 1, nr. 3, indeholder et forbud mod ved

hjælp af et apparat uberettiget hemmeligt at aflytte eller optage udtalelser

fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller for-

handlinger i lukket møde, som vedkommende ikke selv deltager i, eller

hvortil vedkommende uberettiget har skaffet sig adgang.

Det bemærkes i øvrigt, at de foreslåede bestemmelser om videregivelse og

sletning vedrører den dataansvarlige, dvs. den, som efter databeskyttelses-

forordningens almindelige regler er dataansvarlig for at optage de pågæl-

dende billed- og lydoptagelser med personoplysninger. Øvrige spørgsmål

om sletning og videregivelse af optagelser med personoplysninger, der op-

tages i forbindelse med tv-overvågning, reguleres bl.a. af databeskyttelses-

forordningens almindelige regler, herunder forordningens artikel 5, stk. 1,

litra e. I praksis indebærer det bl.a., at optagelser, der i overensstemmelse

med forslaget måtte være videregivet af en erhvervsdrivende til politiet til

brug for opklaringen af kriminalitet, kan opbevares hos politiet efter de for

politiet gældende regler, jf. også betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvåg-

ning, side 189.

Der henvises til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter persondatalovens § 26 d må en kommune kun behandle billedoptagel-

ser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning

omfattet af § 2 a i lov om tv-overvågning, hvis den registrerede har givet sit

udtrykkelige samtykke til behandlingen, eller hvis behandlingen sker med

henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvå-

gede område. Sådanne optagelser må videregives i de tilfælde, der er nævnt

i § 26 a, stk. 1, og sådanne optagelser skal slettes, senest 30 dage efter at op-

tagelserne er foretaget.

Med den foreslåede

§ 4 d

videreføres persondatalovens § 26 d.

Bestemmelsen i

§ 4 d, stk. 1,

indebærer, at kommunernes (interne) behand-

ling af billedoptagelser fra tv-overvågning af frit tilgængelige områder som

led i en generel tryghedsskabende indsats for kommunens borgere kun må

ske, hvis (1) den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke, eller hvis (2)

behandlingen sker med det formål at fremme trygheden for personer, der

færdes i det tv-overvågede område.

Samtykkekravet i nr. 1 skal forstås i overensstemmelse med begrebet

’samtykke fra den registrerede’ i artikel 4, nr. 11, i databeskyttelsesforord-

ningen (forordning 2016/679). Med den registreredes samtykke skal således

forstås enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi-

velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar

bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågæl-

dende, gøres til genstand for behandling. Den dataansvarlige vil således ikke

kunne opnå stiltiende eller indirekte tilslutning til behandling af oplysnin-

ger, jf. herved også kravet om, at et samtykke skal være udtrykkeligt.

Efter betingelsen i nr. 2 må tv-optagelser med personoplysninger anvendes

i situationer, hvor det kan medvirke til at fremme trygheden for personer,

der færdes i det tv-overvågede område. Som eksempel herpå kan nævnes til-

fælde, hvor optagelserne anvendes til at »spotte« unge, der er årsag til uro i

et bestemt område, så der kan gribes ind over for dem på et tidligt tidspunkt

– inden de begår strafbare handlinger – og genskabe trygheden for de bor-

gere, der færdes i området. Som et andet eksempel kan tænkes, at en kom-

mune med henblik på at planlægge sin tryghedsskabende indsats ønsker en

mere generel kortlægning af, hvordan og på hvilke tidspunkter et område er

plaget af uro, og at optagelserne kan bidrage hertil.

Sammenfattende må tv-optagelserne alene gennemses og/eller anvendes

med henblik på at afdække mv., om der i det tv-overvågede område er fore-

gået noget, som er egnet til at skabe utryghed – f.eks. chikane, uro eller hær-

værk – som tv-overvågningen har til formål at modvirke. Omvendt må tv-

optagelserne f.eks. ikke gennemses eller anvendes med henblik på at kon-

trollere kommunens ansatte eller borgere, der færdes i det tv-overvågede

område.

Den foreslåede

§ 4 d, stk. 2,

indebærer, at en kommunes tv-overvågning af

frit tilgængelige områder som led i en generel tryghedsskabende indsats for

kommunens borgere også er omfattet af den særlige regel i den foreslåede §

4 c, stk. 1, om videregivelse af bl.a. billedoptagelser med personoplysnin-

ger. Det indebærer, at billedoptagelser, som en kommune foretager efter

lovens § 2 a, som udgangspunkt kun må videregives til politiet og kun i kri-

minalitetsopklarende øjemed.

Desuden foreslås det med bestemmelsen i

§ 4 d, stk. 3,

videreført, at en slet-

tefrist på 30 dage – svarende til slettefristen i den foreslåede § 4 c, stk. 4 –

skal gælde for en kommunes billedoptagelser, som foretages efter lovens §

2 a senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Det foreslås også vi-

dereført, at undtagelserne til den almindelige slettefrist på 30 dage i den fo-

reslåede § 4 c, stk. 5, som viderefører persondatalovens § 26 a, stk. 3, ikke

skal gælde for kommuners tv-overvågning, som foretages efter lovens § 2

Med bestemmelsen fraviges med hensyn til de nævnte billedoptagelser – li-

gesom den foreslåede § 4 c, stk. 4 – den almindelige regel i databeskyttel-

sesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter indsamlede oplysninger

ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den

registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de

formål, hvortil oplysningerne behandles.

Er der til tale om billedoptagelser med personoplysninger, der ikke er opta-

get efter lovens § 2 a, vil forordningens artikel 5, stk. 1, litra e, regulere,

hvor længe de pågældende optagelser kan opbevares.

På samme måde som med den foreslåede § 4 c, stk. 4, skal 30 dages fristen

bl.a. ses i lyset af, at det for efterforskningen af visse former for kriminali-

tet i praksis kan være nødvendigt at have adgang til optagelser foretaget en

vis kortere periode forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er be-

gået.

Bestemmelsen giver som anført i alle tilfælde ret til opbevaring af optagel-

ser i 30 dage, men samtidig tilsiger almindelige databeskyttelseshensyn, at

der sker sletning på et tidligere tidspunkt, hvis vedkommende dataansvar-

lige vurderer, at der ikke er behov for yderligere opbevaring.

Det skal understreges, at den foreslåede bestemmelse kun omfatter billed-

optagelser. Bestemmelsen er derfor ikke til hinder for, at den dataansvarlige

opbevarer andre oplysninger end billedoptagelser, f.eks. skriftlige notater

om optagelsen, i et længere tidsrum. For sådanne oplysningers vedkom-

mende vil databeskyttelsesforordningens almindelige sletningsregel i arti-

kel 5, stk. 1, litra e, finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Med den foreslåede

§ 4 e

videreføres den gældende retstilstand, hvorefter

Datatilsynet fører tilsyn med behandling af personoplysninger omfattet af

reglerne i persondatalovens §§ 26 a og 26 d.

Der skal således fortsat føres tilsyn med overholdelsen af reglerne om be-

handling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning i krimina-

litetsforebyggende øjemed, som foreslås videreført i tv-overvågningslovens

§ 4 c og § 4 d, jf. nærmere herom ovenfor, og tilsynet skal fortsat varetages

af Datatilsynet.

Efter bestemmelsen har Datatilsynet kompetence i relation til enhver be-

handling af personoplysninger, som omfattes af den foreslåede § 4 c og 4 d.

Datatilsynets oprettelse, opgaver og beføjelser følger af kapitel 10 i databe-

skyttelsesloven.

I medfør af § 27, stk. 1, i databeskyttelsesloven fører Datatilsynet i overens-

stemmelse med databeskyttelsesforordningens kapitel VI tilsyn med enhver

behandling, der omfattes af den foreslåede databeskyttelseslov, databeskyt-

telsesforordningen og anden lovgivning, som ligger inden for databeskyttel-

sesforordningens rammer for særregler om behandling af personoplysnin-

ger, jf. medmindre der er tale om behandling, som udføres for domstolene,

som er undergivet tilsyn af Domstolsstyrelsen.

Til nr. 3

Det følger af persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af lovens

§ 26 a straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere

straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Med den foreslåede indsættelse af et nyt stykke 2 i tv-overvågningslovens §

5, stk. 2, videreføres det, at overtrædelse af reglerne om videregivelse af bil-

led- og lydoptagelser med personoplysninger, der er optaget i forbindelse

med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, kan straffes med

bøde eller fængsel.

Samtidig forslås det, at der skal være den samme straf for overtrædelse af

de foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, der giver erhvervsdrivende mulighed for at

videregive billeder fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner.

Overtrædelse af reglerne i de foreslåede § 4 c, stk. 2 og 3, ved f.eks. mang-

lende overholdelse af betingelserne kan således ligeledes medføre bøde- el-

ler fængselsstraf.

Det foreslås imidlertid, at bødeniveauet forhøjes væsentligt i forhold til det

nuværende bødeniveau efter persondataloven, ligesom der foreslås en straf-

feramme på fængsel i indtil 6 måneder i stedet for de gældende 4 måneder.

Der er i den forbindelse skævet til straffelovens § 264 d, hvorefter med bøde

eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver med-

delelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt bil-

leder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges

unddraget offentligheden.

Affattelsen af indledningen til bestemmelserne har til formål at sikre, at

handlinger, der tillige indebærer en overtrædelse af bestemmelser, der kan

medføre højere straf, kan henføres under sådanne bestemmelser. Der tæn-

kes herved navnlig på bestemmelsen i straffelovens § 264 d om bl.a. forsæt-

lig, uberettiget videregivelse af oplysninger om en anden persons private

forhold.

Til § 2

Bestemmelsen giver hjemmel for vedkommende minister til at udstede en

bekendtgørelse, hvori der kan fastsættes nærmere regler for en behandling

af personoplysninger, der er omfattet af lov om retshåndhævende myndig-

heders behandling af personoplysninger, og som foretages for anklagemyn-

digheden, herunder den militære anklagemyndighed, kriminalforsorgen og

Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger

gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, for politiets, anklagemyndighedens, herun-

der den militære anklagemyndigheds, kriminalforsorgens, Den Uafhængige

Politiklagemyndigheds og domstolenes behandling af personoplysninger,

der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og

for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil

blive indeholdt i et register, når behandlingen foretages med henblik på at

forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller fore-

bygge trusler mod den offentlige sikkerhed.

Loven finder imidlertid ikke anvendelse på den behandling af personoplys-

ninger, som udføres for eller af politiets og forsvarets efterretningstjenester.

Endvidere finder loven ikke anvendelse på behandling af personoplysnin-

ger i medfør af EU-retsakter, der den 6. maj 2016 eller inden denne dato er

trådt i kraft på området for retligt samarbejde i straffesager og politisamar-

bejde, og som regulerer behandling mellem medlemsstaterne og de udpe-

gede myndigheders adgang til EU-informationssystemer.

Desuden gælder loven ikke, hvor regler om behandling af personoplysnin-

ger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går

forud for reglerne i denne lov.

Vedkommende minister vil således i praksis være justitsministeren for så

vidt angår politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. For den mi-

litære anklagemyndighed vil vedkommende minister være forsvarsministe-

ren.

I medfør af bestemmelsen kan der fastsættes nærmere regler, som supplerer

eller præciserer de regler, der følger direkte af loven, f.eks. vedrørende ind-

sigtsretten, videregivelse af oplysninger og de sikkerhedsforanstaltninger,

der knytter sig til den pågældende behandling. Der vil således i en bekendt-

gørelse udstedt efter bestemmelsen kunne fastsættes regler, der begrænser

den adgang til at videregive oplysninger, herunder følsomme oplysninger,

som følger af behandlingsreglerne i loven, f.eks. lovens § 10 om behandling

af følsomme oplysninger. En forudsætning herfor er selvsagt, at reglerne er

forenelige med retshåndhævelsesdirektivet (direktiv nr. 2016/680/EU).

Reglerne offentliggøres i Lovtidende og må derfor ikke indeholde oplysnin-

ger, som det er påkrævet at hemmeligholde af hensyn til gennemførelse af

de foreskrevne kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger eller på grund af af-

gørende hensyn til andre offentlige interesser.

Bestemmelsen tager sigte på behandlinger, hvor særlige forhold taler for, at

der på bekendtgørelsesniveau fastsættes nærmere regler for behandlingen.

Sådanne særlige forhold kan f.eks. være, at der i behandlingen indgår me-

get store mængder af følsomme oplysninger, eller at der er tale om en be-

handling, som indebærer en høj grad af kontakt med borgerne.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 25. maj 2018.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at persondataloven, herunder lovens kapi-

tel 6 a med specifikke regler om behandling af personoplysninger i forbin-

delse med tv-overvågning, ophæves fra denne dato i medfør af databeskyt-

telsesloven.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Tv-overvågningsloven gælder ikke for Færøerne, jf. lovens § 7.

Desuden gælder persondataloven ikke for Færøerne, jf. lovens § 83, 1. pkt.,

men er dog sat i kraft i medfør af denne bestemmelse ved kongelig anord-

ning nr. 754 af 19. juni 2017 for behandling af personoplysninger for

rigsmyndighederne på Færøerne. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid

ikke sat i kraft for Færøerne.

For andre end rigsmyndigheder gælder på Færøerne i stedet lagtingslov nr.

73 af 8. maj 2001 om behandling af personoplysninger med senere ændrin-

ger.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne, men at loven delvis skal

kunne sættes i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne med de afvigelser,

som de færøske forhold tilsiger.

Tv-overvågningsloven gælder endvidere ikke for Grønland, jf. lovens § 7.

Desuden gælder persondataloven ikke for Grønland, jf. lovens § 83, 2. pkt.,

men er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1238 af 14.

oktober 2016. Persondatalovens kapitel 6 a er imidlertid ikke sat i kraft for

Grønland.

Det foreslås, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grøn-

land – og ikke blot for rigsmyndighederne – med de afvigelser, som de grøn-

landske forhold tilsiger.

Bilag 1

ovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Justitsministeriet

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1190 af 11. oktober 2007 som æn-

dret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov

nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af

25. juni 2014 og § 5 i lov nr. 1728 af 27. de-

cember 2016, foretages følgende ændringer:

§ 5.

---

I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning, straffes med

bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der

i forbindelse med en behandling, som udfø-

res for private, overtræder § 4 c.«

Stk. 2.

Overtrædelse af på- Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

læg meddelt i medfør af § 4

b straffes med bøde.

Stk. 3.

I forskrifter udstedt i

medfør af § 4 kan der fast-

sættes straf af bøde for over-

trædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan pålægges

selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapi-

tel.

Stk. 5.

Ransagning i sager

om overtrædelse af bestem-

melserne i denne lov kan ske

i overensstemmelse med

retsplejelovens regler om

ransagning i sager, som efter

loven kan medføre friheds-

straf.

§2

Lov om retshåndhævende myndigheders be-

handling af personoplysninger

§ 51. ---

I § 51 indsættes som nyt

stk. 1:

»Vedkommende minister kan i særlige til-

fælde fastsætte nærmere regler for behand-

linger af personoplysninger omfattet af

loven.«

Justitsministeren kan fast- Stk. 1 bliver herefter til stk. 2.

sætte regler, som er nødven-

dige for at gennemføre de af

Europa-Kommissionen ud-

stedte retsakter, som træffes

med henblik på gennemfø-

relse af direktivet om be-

skyttelse af fysiske personer

i forbindelse med kompe-

tente myndigheders behand-

ling af personoplysninger

med henblik på at fore-

bygge, efterforske, afsløre

eller retsforfølge strafbare

handlinger eller fuldbyrde

strafferetlige sanktioner og

om fri udveksling af så-

danne oplysninger og om

ophævelse af Rådets ram-

meafgørelse 2008/977/RIA,

eller regler, som er nødven-

dige for at anvende de af Eu-

ropa-Kommissionen

ud-

stedte retsakter på direkti-

vets område.