Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 142
Offentligt
1844802_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. januar 2018
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2017-731-0018
629440
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som
ændret ved lov nr. 1679 af 26. december 2017 og § 2 i lov nr. 1680 af 26.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 333, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Der tilkommer ikke en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse
for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen.”
2.
§ 334, stk. 3,
affattes således:
”Stk. 3.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, tilkommer
der ikke den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad
en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til,
medmindre retten bestemmer andet.”
3.
I
§ 730, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”§ 733, stk. 2” til: ”§ 735, stk. 3”.
4.
§ 733, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
5.
§ 733, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
”Stk. 2.
I ankesager kan en advokat, der har været beskikket til forsvarer un-
der behandlingen i den foregående instans, beskikkes til også at føre sagen
for den overordnede ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for denne ret.
Stk. 3.
Efter sigtedes anmodning kan en advokat, der ikke er antaget af ju-
stitsministeren, beskikkes til forsvarer, såfremt advokaten er mødeberettiget
for den pågældende ret og er villig til at lade sig beskikke. Hvis sagen er be-
rammet eller forventes berammet i forbindelse med beskikkelsen, skal ad-
vokaten endvidere oplyse retten om ledige mødetidspunkter.”
6.
§ 735, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Sagerne fordeles så vidt muligt mellem de antagne forsvarere efter omgang
og under hensyn til de ledige mødetidspunkter, forsvarerne har oplyst til ret-
ten, jf. dog stk. 2 og 3.”
7.
§ 735, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk. 2.
Sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem sigtede ønsker som
forsvarer. Rettens præsident kan fastsætte en frist herfor. Er den pågældende
villig til at lade sig beskikke, imødekommes sigtedes ønske, medmindre an-
det følger af stk. 3.
Stk. 3.
En person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis
1) der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre eller modvirke
sagens oplysning, eller
2) den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sagens behandling.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 3 træffes efter anmodning af retten ved ken-
delse.”
8.
§ 736
affattes således:
Ӥ 736.
Beskikkelsen kan tilbagekaldes, når
1) den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter §§ 733 og 734
for at kunne beskikkes,
2) betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den pågældende
kommer til at foreligge,
3) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og ikke tidligere har
haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer,
4) sigtede anmoder om beskikkelse af en ny forsvarer og dennes medvirken
ikke vil forsinke sagens behandling, eller
5) sigtede anmoder herom og selv har sørget for sit forsvar uden udgift for
det offentlige, og uden at sagens behandling forsinkes.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1, nr. 2, træffes efter anmodning af retten ved
kendelse.”
2
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
9.
§ 737, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
”Afgørelser om at afvise en valgt forsvarer i medfør af § 730, stk. 3, 1. pkt.,
om at nægte at beskikke en person til forsvarer i medfør af § 735, stk. 3,
eller om at tilbagekalde en beskikkelse i medfør af § 736, stk. 1, nr. 2, kan
kæres til Den Særlige Klageret inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt.”
10.
I
§ 741
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Når der efter sigtedes anmodning beskikkes en ny forsvarer i stedet
for en beskikket forsvarer, som sigtede har ønsket, eller hvor sigtede har haft
lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, kan vederlaget til den nye
forsvarer ikke overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer,
hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
11.
I
§ 809, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.:
”Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden op-
lyst lovligt forfald, kan retten uden sigtedes tilstedeværelse bestemme, at
sigtede skal underkastes mentalundersøgelse. Det skal fremgå af indkaldel-
sen til retsmødet, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at
retten træffer bestemmelse om mentalundersøgelse.”
12.
I
§ 832
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
En sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse med lovovertræ-
delsen vedtage en bøde uden samtykke fra forældremyndighedens indeha-
ver.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
13.
I
§ 832, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”§ 724,
stk. 2”: ”, og § 832 a, stk. 2”.
14.
Efter § 832 indsættes:
Ӥ 832 a.
Har sigtede i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen ved-
taget en bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 832, er vedtagelsen ikke til hin-
der for, at anklagemyndigheden efter anmodning nedsætter bøden som følge
af sigtedes særligt lave indtægt.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden 14 dage fra vedta-
gelsen ved meddelelse til politiet tilbagekalde sin vedtagelse. Er sigtede un-
3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
der 18 år, kan også forældremyndighedens indehaver tilbagekalde vedtagel-
sen.
Stk. 3.
Politiet vejleder sigtede og, hvis denne er under 18 år, forældremyn-
dighedens indehaver om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledning efter
stk. 3.”
15.
I
§ 843 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres ”så vidt muligt berammes” til: ”beram-
mes hurtigst muligt og så vidt muligt”.
16.
I
§ 852
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
Rettens formand kan tillade, at en beskikket forsvarer ikke er til
stede i retten under behandlingen af forhold, der klart ikke angår den pågæl-
dende forsvarers klient.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
17.
I
§ 896 a, nr. 1,
indsættes efter ”vedtages,”: ”eller hvis vedtagelsen til-
bagekaldes, jf. § 832 a, stk. 2,”.
18.
I
§ 902, stk. 2, nr. 2,
ændres ”3.000 kr.” til: ”6.000 kr.”.
19.
Efter § 1007 indsættes:
Ӥ 1007 a.
Er sigtede udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lov-
ligt forfald, og fremmes hovedforhandlingen ikke til dom i tiltaltes fravær,
jf. § 855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1, skal sigtede erstatte det offentlige
de nødvendige udgifter, som er medgået til behandlingen af det pågældende
retsmøde.”
20.
I
§ 1010, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”retsstridige handlinger eller und-
ladelser”: ”, eller for så vidt § 1007 a finder anvendelse”.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, finder anvendelse på advokater, der antages efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 18, finder anvendelse på anke af domme, der afsiges
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 741, stk. 3, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 741, stk. 4.
4
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 832, stk. 4, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 832, stk. 5.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.2. Forsvarerens tilstedeværelse under hovedforhandlingen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.3. Hurtig berammelse af hovedforhandlingen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets udformning
2.5. Hurtigere bestemmelse om mentalundersøgelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets udformning
2.6. Beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7. Vedtagelse af bøde på stedet
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets udformning
2.8. Rejseforbehold for beskikkede advokater
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
2.8.3. Lovforslagets udformning
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.1. Sigtedes valg af forsvarer
3.2. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1.
Formålet med lovforslaget er at nedbringe sagsbehandlingstiden i straf-
fesager.
Sagsbehandlingstiden i straffesager må ikke være unødig lang. Det er vig-
tigt for retssamfundet generelt og for både forurettede og sigtede, at hver en-
kelt straffesag behandles rigtigt, effektivt og med den fornødne hurtighed,
fra anmeldelse modtages, til en eventuel straf afsones.
Justitsministeriet har de senere år løbende haft fokus på at nedbringe den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager. Justitsministeriet iværk-
satte i forlængelse heraf i december 2016 en analyse af straffesagskæden
(dvs. processen fra anmeldelse til politiet af en lovovertrædelse frem til en
eventuel strafafsoning) med henblik på at kortlægge sagsgangene i retssy-
stemet og identificere, hvor de væsentligste udfordringer opstår.
Det skal således løbende sikres, at behandlingen af straffesager fungerer så
effektivt som muligt og på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, så sa-
gerne kan afsluttes inden for en rimelig tid af hensyn til både forurettede og
sigtede. Det er herudover væsentligt, at ressourcerne hos politiet, anklage-
myndigheden og domstolene anvendes på en hensigtsmæssig måde, herun-
der at teknologiens muligheder anvendes til at gøre arbejdsgange tidssva-
rende.
Det er også vigtigt, at strafferetsplejen løbende tilpasses på baggrund af de
erfaringer med reglernes anvendelse i praksis, som alle relevante aktører gør
i forbindelse med behandlingen af straffesager, samt den teknologiske ud-
vikling, som letter og smidiggør arbejdet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en række ændringer af retspleje-
loven, der har til formål at tilpasse dele af strafferetsplejen med henblik på
at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager og at sikre en hensigtsmæs-
7
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
sig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressour-
cer.
1.2.
Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
1.2.1.
Det foreslås at indskrænke sigtedes muligheder for at ønske en be-
stemt advokat som forsvarer, sådan at hensynet til sagsbehandlingstiden til-
lægges betydeligt større vægt end i dag. Sigtede skal efter forslaget ikke
kunne vælge en forsvarer, hvis medvirken vil medføre en væsentlig forsin-
kelse i forhold til, at en anden beskikkes til forsvarer. Hvornår en forsin-
kelse er så væsentlig, at sigtedes ønske om at få en bestemt forsvarer skal
tilsidesættes, afhænger efter forslaget navnlig af, om sagen vedrører vold,
voldtægt eller våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted (vvv-sag), og
om spørgsmålet angår nybeskikkelse eller afbeskikkelse.
I vvv-sager går lovforslaget ud på, at der ved nybeskikkelse fremover ikke
accepteres mere end 2 ugers forsinkelse i forhold til, at en anden beskikkes
til forsvarer, såfremt retten har foreslået et passende antal tidspunkter for
hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer hverken kan møde på disse
tidspunkter eller på et tidligere tidspunkt. Hvis forsvareren ikke kan møde
på de af retten foreslåede tidspunkter, men dog kan møde på et tidligere tids-
punkt, accepteres ikke mere end 3 ugers forsinkelse i forhold til, at en an-
den beskikkes til forsvarer. I andre sager er fristerne som udgangspunkt 4
uger og 6 uger, men fristerne vil ikke være lige så absolutte som i vvv-sa-
ger.
Ved afbeskikkelse af den nuværende forsvarer, som i en periode under sa-
gen har bistået sigtede, skal der efter lovforslaget mere til, for at man kan
tilsidesætte sigtedes valg af forsvarer og beskikke en ny forsvarer af hensyn
til sagsbehandlingstiden. Der lægges op til, at hvis et forsvarerskift eksem-
pelvis kan forkorte tiden fra berammelsen til hovedforhandlingens afslut-
ning fra 3 måneder til 1 måned, vil det i sig selv være nok til, at retten kan
afbeskikke den nuværende forsvarer. Dette vil også gælde i ankesager, hvor
forsvareren har repræsenteret sigtede i foregående instans.
I tillæg til disse stramninger, som vil gælde ved alle forsvarerbeskikkelser,
foreslås der yderligere begrænsninger, når sigtede ønsker at skifte fra en for-
svarer til en anden. Når sigtede har haft mulighed for at ønske en bestemt
forsvarer, vil sigtede efter forslaget fremover kun kunne skifte forsvarer,
hvis sagen overhovedet ikke forsinkes på grund af forsvarerskiftet. I sådanne
tilfælde får den nye forsvarer efter forslaget endvidere ikke vederlag for
8
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
merarbejde, som skyldes forsvarerskiftet. Disse forslag gør tilsammen, at
forsvarerskift efter sigtedes ønske fremover hverken kan forlænge sagsbe-
handlingstiden eller forøge statens udgifter til beskikkede forsvarere.
Det må forventes, at det vil kunne blive vanskeligt og i nogle sager eventu-
elt umuligt for sigtede at finde en advokat, der kan og vil påtage sig at ind-
træde som ny forsvarer i en verserende sag på de foreslåede vilkår. Sigtede
vil i så fald i praksis kunne være henvist til at beholde sin nuværende for-
svarer.
1.2.2.
Det foreslås at lovfæste, at sigtede skal have lejlighed til at angive,
hvem sigtede ønsker som forsvarer. Der lægges med forslaget op til, at fri-
sten i almindelighed kan fastsættes til 5 hverdage. Forslaget giver retterne
mulighed for at tilrettelægge processen med beskikkelse af forsvarer sådan,
at det tidligt under sagen afklares, om sigtede ønsker en bestemt forsvarer
og i givet fald hvem. Som nærmere beskrevet ovenfor, foreslås det samti-
dig, at når sigtede har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer, kan
sigtedes senere anmodning om forsvarerskifte kun imødekommes, hvis sa-
gen derved hverken forsinkes eller fordyres.
1.2.3.
Det foreslås, at beskikkelse af en beneficeret forsvarer bl.a. skal ske
under hensyn til de ledige mødetidspunkter, de beneficerede forsvarere har
oplyst til retten.
Det foreslås desuden, at hvis sigtede anmoder om beskikkelse af en advo-
kat, der ikke er beneficeret forsvarer, skal advokaten oplyse retten om le-
dige mødetidspunkter, hvis sagen allerede er berammet eller forventes be-
rammet i forbindelse med beskikkelsen.
Disse forslag har til formål at fremskynde og forenkle rettens administrative
arbejde med beskikkelse af forsvarer og berammelse af hovedforhandling.
1.2.4.
Det foreslås at lovfæste, at rettens formand kan tillade, at en beskik-
ket forsvarer ikke er til stede i retten under en bestemt del af hovedforhand-
lingen, hvis der under denne del af hovedforhandlingen skal behandles for-
hold, der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.
1.2.5.
Det foreslås at ændre retsplejelovens regel om rettens berammelse af
hovedforhandlingen i en straffesag, så det klart fremgår, at hovedforhand-
lingen under alle omstændigheder skal berammes hurtigst muligt efter an-
9
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
klagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten ved digital kom-
munikation.
1.2.6.
Det foreslås, at sigtede skal erstatte det offentlige de nødvendige ud-
gifter, som er medgået til behandlingen af et retsmøde, hvis sigtede er ude-
blevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, og hovedfor-
handlingen ikke fremmes til dom i tiltaltes fravær. Forslaget vil i praksis
omfatte vederlag til den beskikkede forsvarer for det udsatte retsmøde.
1.2.7.
Det foreslås, at retten uden sigtedes tilstedeværelse skal kunne be-
stemme, at sigtede skal underkastes mentalundersøgelse, såfremt sigtede
trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald udebliver fra retsmø-
det.
1.2.8.
Det foreslås at forhøje den gældende beløbsgrænse på 3.000 kr. for
tiltaltes anke af en byretsdom i en straffesag, så den fremover bliver på 6.000
kr. Forslaget er begrundet i, at beløbsgrænsen ikke er blevet reguleret med
pris- og lønudviklingen siden 1990.
1.2.9.
Der lægges op til, at sigtede, der i umiddelbar forbindelse med en lo-
vovertrædelse får en bødetilkendegivelse, generelt skal have mulighed for
straks at vedtage bøden. For at understøtte dette foreslås, at hvis sigtede i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen har vedtaget en bøde og
eventuelt konfiskation, er vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndig-
heden efter anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave
indtægt. Det foreslås desuden, at sigtede i disse tilfælde inden 14 dage fra
vedtagelsen ved meddelelse til politiet kan tilbagekalde sin vedtagelse.
1.2.10.
Det foreslås at ændre reglen om, at justitsministeren ved antagelse
af en beneficeret advokat ved en byret kan bestemme, at der ikke tilkommer
advokaten godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for retskredsen, til
en fast lovregel herom. Fremover vil det således følge direkte af loven, at
beneficerede advokater ved en byret ikke kan få dækket rejseudgifter inden
for retskredsen.
Det foreslås endvidere at ændre reglen om, at retten ved beskikkelse af en
advokat, som sigtede har ønsket, kan bestemme, at der ikke tilkommer ad-
vokaten godtgørelse for rejseudgifter, til en regel om, at der i sådanne til-
fælde ikke tilkommer advokaten godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad
en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til,
medmindre retten bestemmer andet. Forslaget bringer lovens udgangspunkt
10
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
i overensstemmelse med praksis og lovfæster samtidig princippet om det så-
kaldte begrænsede rejseforbehold. Der er ikke tilsigtet ændringer med hen-
syn til, i hvilket omfang beskikkede advokater og offentlige forsvarere kan
få dækket rejseudgifter.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv.
2.1.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, er den sigtede som udgangspunkt beret-
tiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig. Den sigtede skal selv betale en
valgt forsvarers vederlag, jf. § 1007, stk. 2, 1. pkt.
Til forsvarer kan vælges advokater, der er mødeberettigede for den pågæl-
dende ret, jf. § 730, stk. 2, 1. pkt.
Udelukkede fra at vælges til forsvarer er personer, der er indkaldt til at af-
høres som vidner eller skønsmænd, eller hvis medvirken på grund af nært
familieforhold ville gøre dommeren inhabil, jf. § 730, stk. 4.
Endvidere kan retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse afvise
en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter § 733, stk. 2 (jf. herom neden-
for), for at nægte at beskikke den pågældende foreligger, jf. § 730, stk. 3.
Der skal i så fald på begæring beskikkes sigtede en offentlig forsvarer.
Efter retsplejelovens §§ 731-732 kan og i visse tilfælde skal der beskikkes
en offentlig forsvarer for sigtede, hvis sigtede ikke selv har valgt en forsva-
rer, eller den valgte forsvarer udebliver. Statskassen betaler den offentlige
forsvarers vederlag, jf. § 741, men hvis sigtede findes skyldig, skal sigtede
som udgangspunkt erstatte denne udgift, jf. § 1008.
Efter § 731 skal forsvarer bl.a. beskikkes, når sigtede skal fremstilles for ret-
ten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelse af anholdelse, el-
ler når en sag skal afgøres under medvirken af domsmænd eller nævninger.
Efter § 731 a skal forsvarer beskikkes inden en videoafhøring med henblik
på anvendelse af optagelsen som bevis under hovedforhandlingen.
11
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Efter § 732 kan der i andre tilfælde beskikkes forsvarer, når retten efter sa-
gens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser
det for ønskeligt.
Forsvarere beskikkes typisk fra den kreds af advokater, som justitsministe-
ren har antaget til at påtage sig dette hverv (de såkaldte »beneficerede advo-
kater«), jf. retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt. Efter § 735, stk. 1, 2. pkt.,
bør sagerne så vidt muligt fordeles mellem de beneficerede advokater efter
omgang, men hvis sigtede ønsker en bestemt person beskikket og oplyser,
at denne er villig til at modtage beskikkelse, bør advokaten i reglen beskik-
kes uden hensyn til den regelmæssige omgang, forudsat at ingen lovlig hin-
dring er for hånden.
Endvidere kan der efter sigtedes begæring beskikkes en advokat, der ikke er
antaget af justitsministeren, hvis den pågældende er mødeberettiget for den
pågældende ret og er villig til at lade sig beskikke, jf. § 733, stk. 1, 3. pkt.
Retterne er i praksis i vidt omfang imødekommende over for sigtedes ønske
om at få beskikket en bestemt forsvarer.
Udelukkede fra at beskikkes til forsvarer efter retsplejelovens § 734 er bl.a.
forurettede og dennes nærstående eller rettergangsfuldmægtig, vidner og
skønsmænd i sagen og personer, der har virket som anklager, politiembeds-
mand, dommer eller lægdommer i sagen.
Efter retsplejelovens § 733, stk. 2, kan retten endvidere ved kendelse nægte
at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, hvis dennes
medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme eller
der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens op-
lysning.
Retten kan under samme betingelser tilbagekalde en beskikkelse, jf. rets-
plejelovens § 736, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 736, stk. 1, kan retten endvidere tilbagekalde beskik-
kelsen, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse samt, for så vidt sa-
gen ikke forhales herved, efter begæring af sigtede, når den pågældende har
truffet overenskomst om forsvarets udførelse uden udgift for det offentlige.
12
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Retsplejelovens § 733, stk. 2, fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 493 af
17. juni 2008 om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af langvarige sig-
telser og varetægtsfængslinger m.v.)
Det fremgår af forarbejderne (jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side
2947-2948), at det vil bero på en konkret vurdering, om en forsinkelse har
en sådan karakter, at den kan begrunde nægtelse af beskikkelse eller afbe-
skikkelse. Ved denne afgørelse vil der skulle foretages en afvejning af en
række til tider modstående hensyn.
Det afhænger bl.a. af sagens karakter, hvornår en forsinkelse må anses for
at være af betydning for sagens fremme. Der skal i almindelighed mindre
til, før en forsinkelse anses for at være af betydning for sagens fremme, hvis
der er tale om en voldssag, som ikke skal køre over flere dage, end en sag
om økonomisk kriminalitet, der skal køre over adskillige retsdage.
Hensynet til medsigtedes tarv skal inddrages. Hvis eventuelle medsigtede er
varetægtsfængslede, er der et særligt hensyn at tage til dem. Der kan også
være et særligt hensyn at tage til forurettede eller vidner i sagen. Det er sær-
ligt nærliggende i sager om personfarlig kriminalitet som f.eks. vold og
voldtægt.
Hensynet til en hurtig behandling af sagen kan også begrunde nægtelse el-
ler tilbagekaldelse af beskikkelse, selv om forsinkelsen alene rammer den
sigtede. Det er navnlig tilfældet, hvis sigtede er varetægtsfængslet, herun-
der eventuelt i isolation, samt i sager, hvor sigtede er under 18 år. Her er der
tale om sager, hvor hurtig sagsbehandling generelt må prioriteres højt. Det
må dog samtidig indgå i vurderingen med en vis vægt, hvis der ikke er en
umiddelbart forurettet eller medsigtede i sagen.
Baggrunden for sigtedes ønske om en bestemt forsvarer er også et hensyn,
der bør indgå i afvejningen. Hvis en forsvarer har fulgt sagen fra starten el-
ler tidligere har været forsvarer for sigtede, kan der efter omstændighederne
accepteres en længere forsinkelse end ellers. Der kan endvidere være tale
om, at forsvareren har en særlig ekspertise inden for det pågældende om-
råde, som sagen vedrører. Tidligere forsvarerskift samt tidspunktet for an-
modningen kan omvendt også indgå i afvejningen med betydelig vægt.
Bestemmelsen indebærer ikke, at det frie forsvarervalg sættes ud af kraft,
men blot at det undergives den begrænsning, at valget må ske blandt de for-
13
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
svarere, der har den nødvendige tid til opgaven. Inden for denne kreds af
forsvarere er valget frit.
Det kan ikke angives præcist, hvornår der foreligger en forsinkelse af be-
tydning for sagens fremme. Det afhænger som nævnt i høj grad af den kon-
krete sag. En forsinkelse på 2-3 måneder i forhold til det af retten foreslå-
ede tidspunkt i almindelige sager om straffelovsovertrædelser samt sager af
lignende karakter, som f.eks. sager om overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer, må dog som udgangspunkt anses som en betydelig forsinkelse, der
kan begrunde en anvendelse af § 733, stk. 2. I sager, hvor en hurtig sagsbe-
handling er særligt prioriteret, f.eks. sager om vold og voldtægt, vil forsin-
kelser også af kortere varighed kunne give anledning til tilbagekaldelse af
beskikkelsen.
Der kan ikke ske nægtelse eller tilbagekaldelse af beskikkelse af en forsva-
rer efter § 733, stk. 2, hvis et forsvarerskifte ikke hindrer, at sagen kan frem-
mes inden for rimelig tid. Hvis der således er tale om en større eller kompli-
ceret sag, vil den tid, det vil tage en anden forsvarer at sætte sig ind i sagen,
efter omstændighederne kunne udligne fordelen ved et forsvarerskifte.
Hvilken forsinkelse som følge af forsvarerens forhold der kan accepteres,
skal ses i lyset af forsvarerens pligt til at medvirke til, at sagen kan gennem-
føres inden for rimelig tid. Særligt ved et ønsket forsvarerskift i forbindelse
med anke må det være et krav, at den pågældende forsvarer er i stand til at
møde inden for rimelig tid, dvs. som udgangspunkt inden for et tidsrum sva-
rende til normal berammelsestid.
Rettens afgørelse i medfør af retsplejelovens § 730, stk. 3, § 733, stk. 2, el-
ler § 736, stk. 2, om afvisning eller tilbagekaldelse af en forsvarerbeskik-
kelse kan kæres til Den Særlige Klageret inden 1 uge efter, at afgørelsen er
meddelt, jf. retsplejelovens § 737, stk. 1.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.2.1.
Det er et grundlæggende princip, at sigtede har ret til bistand af en
forsvarer, som sigtede har valgt, og som sigtede selv betaler.
Det er også et grundlæggende princip, at sigtede i en række sager skal have
en forsvarer, og at der derfor i disse sager beskikkes en offentlig forsvarer
for sigtede, hvis sigtede ikke har valgt en forsvarer eller den valgte forsva-
rer udebliver. Ved afgørelsen af, hvem der skal beskikkes til forsvarer, skal
14
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
der tages hensyn til sigtedes ønsker. Statskassen betaler den beskikkede for-
svarers vederlag, men hvis sigtede findes skyldig, skal sigtede som udgangs-
punkt erstatte statskassen bl.a. udgifterne til en beskikket forsvarer.
Det er også et grundlæggende princip, at straffesager skal behandles inden
rimelig tid. Dette er en ret for den eller de sigtede i sagen, men også hensy-
net til forurettede, til en effektiv retshåndhævelse og til god ressourceudnyt-
telse taler for, at straffesager behandles så hurtigt, som en rimelig hensynta-
gen til en forsvarlig behandling af sagen muliggør.
Der kan i nogle sager være behov for at foretage en afvejning mellem hen-
synet til sigtedes frie forsvarervalg og hensynet til sagens behandling inden
rimelig tid. I sager med én sigtet gælder dette i de tilfælde, hvor sagen på
grund af, hvornår forskellige mulige forsvarere har ledig tid, vil kunne be-
handles hurtigere med en anden forsvarer end med den, som sigtede ønsker
som forsvarer. I sager med flere sigtede gælder dette tilsvarende i tilfælde,
hvor kombinationen af, hvornår forskellige forsvarere har ledig tid, gør, at
sagen vil kunne behandles hurtigere med visse af de mulige forsvarere.
2.1.2.2.
Efter Justitsministeriets opfattelse går der i nogle straffesager for
lang tid fra fastsættelsen af tidspunktet for hovedforhandlingen, til hoved-
forhandlingen begynder. Én af årsagerne hertil er, at nogle forsvarere har så
travlt, at de først kan møde i retten et godt stykke tid ude i fremtiden.
Data fra Domstolsstyrelsen viser eksempelvis, at forsvarerne de seneste år
har været den væsentligste eneårsag og medvirkende årsag til, at politisk
fastsatte målsætninger for sagsbehandlingstid ved retterne i volds- og
voldtægtssager ikke overholdes.
De nuværende principper for, hvordan afvejningen mellem det frie forsva-
rervalg og hensynet til sagsbehandlingstiden skal foretages, bygger på
lovændringen i 2008, hvis hovedfokus var at begrænse antallet af langva-
rige sigtelser og varetægtsfængslinger.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der grundlag for nu at ændre de gæl-
dende principper, sådan at hensynet til sagsbehandlingstiden vægtes tungere
end hidtil.
Justitsministeriet lægger herved særligt vægt på, at hurtig behandling af
straffesager ikke kun er en ret for sigtede og bidrager til at begrænse varig-
heden af en eventuel varetægtsfængsling. Hurtig sagsbehandling er også
15
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
nødvendig af hensyn til vidner, herunder særligt forurettede, for hvem det
kan være en belastning at skulle vidne under sagen og i det hele taget, at sa-
gen ikke er afsluttet. Hurtig sagsbehandling er også vigtig for at sikre og
give personer, der findes skyldige, og befolkningen i almindelighed indtryk
af, at strafbare forhold forfølges konsekvent. Hurtig sagsbehandling vil alt
andet lige også give mulighed for mere effektivt at udnytte de ressourcer,
samfundet anvender på strafforfølgning.
Fremover bør der ved beskikkelse af forsvarer i tilknytning til, at tidspunk-
tet for hovedforhandlingen skal fastsættes, som udgangspunkt ikke beskik-
kes en forsvarer, hvis medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingsti-
den med mere end 6 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden
forsvarer. Dette vil gælde i sager, der ikke er særligt prioriterede. I særligt
prioriterede sager, herunder særlige voldssager og voldtægtssager, bør der i
sådanne tilfælde ikke beskikkes en forsvarer, hvis medvirken forventes at
forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 3 uger i sammenligning med,
at der beskikkes en anden forsvarer.
I de tilfælde, hvor retten har foreslået et passende antal tidspunkter for ho-
vedforhandlingen, og den ønskede forsvarer hverken kan møde på nogen af
de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere tidspunkt, bør den ønskede for-
svarer som udgangspunkt ikke beskikkes, hvis den pågældendes medvirken
forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 4 uger i sammen-
ligning med, at der beskikkes en anden forsvarer. I særligt prioriterede sa-
ger bør den ønskede forsvarer i sådanne tilfælde ikke beskikkes, hvis den
pågældendes medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden med
mere end 2 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden forsvarer.
I nogle tilfælde opstår der spørgsmål om ombeskikkelse med henblik på at
opnå en hurtigere behandling af sagen. Det kan eksempelvis være i tilfælde,
hvor beskikkelse af forsvarer er sket tidligere under sagen, så der ikke samti-
dig skulle fastsættes et tidspunkt for hovedforhandlingen, hvor den aktuelt
beskikkede forsvarer får forfald, eller hvor hovedforhandlingen af andre
grunde end forsvarerens forhold skal omberammes. Bl.a. i sådanne tilfælde
vil det kunne forekomme, at sagen med en anden forsvarer vil kunne be-
handles hurtigere end med den aktuelt beskikkede forsvarer.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der også i forhold til ombeskikkelse
mod sigtedes ønske med henblik på at opnå en hurtigere behandling af sa-
gen grundlag for at ændre den afvejning mellem det frie forsvarervalg og
sagsbehandlingstiden, som anvendes i dag. Der bør fortsat foretages en sam-
16
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
let vurdering, hvori bl.a. indgår den bestående klientrelation, længden af
tidsgevinsten ved en ombeskikkelse, hensynet til eventuelle medsigtede,
hensynet til at begrænse varigheden af varetægtsfængsling, hensynet til sig-
tede under 18 år, hensynet til forurettede og sagens karakter, herunder om
det er en særligt prioriteret sag. Imidlertid bør hensynet til sagsbehandling-
stiden fremover vægtes tungere i den samlede afvejning.
Fremover bør der i forbindelse med, at tidspunktet for hovedforhandlingen
skal fastsættes, i almindelighed være mulighed for mod sigtedes ønske at
beskikke en ny forsvarer, hvis den nye forsvarers medvirken forventes at
forkorte sagsbehandlingstiden i væsentlig grad. Ved vurderingen heraf bør
der bl.a. ses på forholdet mellem den forventede sagsbehandlingstid med
den eksisterende forsvarer og med en ny forsvarer. Både derfor, og fordi der
som nævnt også indgår en række andre hensyn i den samlede afvejning, er
det ikke muligt at angive, at en forkortelse af sagsbehandlingstiden af en be-
stemt længde vil give mulighed for at beskikke en ny forsvarer for sigtede.
Visse udgangspunkter kan dog gives. Hvis sagsbehandlingstiden fra beram-
melsestidspunktet til hovedforhandlingens afslutning kan forventes forkor-
tet fra eksempelvis 3 måneder til 1 måned, er der tale om en så væsentlig
tidsgevinst både absolut og relativt, at beskikkelse af ny forsvarer bør ske
alene af den grund. I en sådan situation bør beskikkelse af ny forsvarer så-
ledes ske, selv om der f.eks. er tale om en ankesag, hvor sigtede har ønsket
samme forsvarer som i foregående instans, og/eller sigtede har haft den på-
gældende som forsvarer i tidligere sager. Og det anførte vil gælde, selv om
der ikke i sagen er særlige hensyn til medsigtede, vidner mv.
Hvis sagsbehandlingstiden fra berammelsestidspunktet til hovedforhandlin-
gens afslutning derimod kan forventes forkortet fra eksempelvis 9 måneder
til 7 måneder, bør den tidsmæssige forkortelse af sagsbehandlingstiden ikke
i sig selv kunne begrunde, at der mod sigtedes ønske beskikkes en ny for-
svarer. Hvis der i sagen er tungtvejende hensyn til eksempelvis medsigtede,
varetægtsfængslede, sigtede under 18 år eller vidner, bør der imidlertid også
i et sådant tilfælde kunne beskikkes en ny forsvarer mod sigtedes ønske.
Dette gælder i særdeleshed i særligt prioriterede sager, herunder særlige
voldssager og voldtægtssager.
2.1.2.3.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der i nogle straffesager om-
vendt tale om, at et forsvarerskift forsinker sagen på en uacceptabel måde.
17
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Ifølge en stikprøve, som indgår i den analyse af straffesagskæden, der er
omtalt under pkt. 1 ovenfor, er forsvarerskift den hyppigste årsag til udsæt-
telse (omberammelse) af hovedforhandlingen.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der i tillæg til den generelt øgede vægt-
ning af hensynet af sagsbehandlingstiden i forhold til det fri forsvarervalg
endvidere grundlag for en nøjere regulering af ombeskikkelse, dvs. tilbage-
kaldelse af den eksisterende forsvarers beskikkelse og beskikkelse af en ny
forsvarer.
Justitsministeriet lægger herved særligt vægt på, at der ikke mindst ved for-
svarerskift – undertiden flere forsvarerskift efter hinanden – er risiko for, at
sagsbehandlingstiden forlænges.
Når beskikkelse af den aktuelle forsvarer er sket efter sigtedes ønske, eller
sigtede dog i tilknytning til beskikkelsen fik mulighed for at ønske en be-
stemt forsvarer beskikket, bør ombeskikkelse efter sigtedes ønske fremover
kun kunne ske, hvis to betingelser er opfyldt.
For det første bør ombeskikkelse efter sigtedes ønske i sådanne tilfælde ikke
føre til en forlængelse af sagsbehandlingstiden. Hvis tidspunktet for hoved-
forhandlingen er fastsat, betyder det, at ombeskikkelse efter sigtedes ønske
kun kan ske til en forsvarer, som kan møde på den eller de fastsatte datoer
for hovedforhandlingen. Ombeskikkelse vil dog også kunne ske, hvis sagen
med den nye forsvarer vil kunne behandles på et tidligere tidspunkt.
For det andet bør ombeskikkelse efter sigtedes ønske i sådanne tilfælde ikke
føre til en forøgelse af statskassens udgifter til beskikkede forsvarere. Det
betyder, at ombeskikkelse efter sigtedes ønske kun kan ske til en forsvarer,
som er villig til at påtage sig hvervet for det vederlag, den hidtidige forsva-
rer ville være blevet tillagt for arbejdet med den del af sagen, der ligger ef-
ter ombeskikkelsen. Den nye forsvarer vil altså i sådanne tilfælde fremover
ikke blive særskilt vederlagt for det merarbejde, der kan følge af forsvarer-
skiftet.
Justitsministeriet har i tilknytning hertil overvejet, om der bør gives mulig-
hed for, at sigtede i sådanne tilfælde selv betaler den beskikkede advokat for
sådant eventuelt merarbejde, men finder efter en samlet vurdering ikke
grundlag herfor. Det er et grundlæggende princip, at en beskikket forsvarer
ikke samtidig kan modtage vederlag fra statskassen og betaling fra andre, jf.
retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., jf. § 334, stk. 5. Der gælder en undta-
18
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
gelse hertil, når sigtede har anmodet om beskikkelse af en bestemt forsva-
rer, og beskikkelsen er betinget af, at forsvareren helt eller delvis frafalder
krav mod statskassen for rejseudgifter (beskikkelse med rejseforbehold), jf.
retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., jf. § 334, stk. 3. Justitsministeriet fin-
der imidlertid, at der ikke bør gøres undtagelse fra det grundlæggende prin-
cip for så vidt angår eventuelt merarbejde, der er forbundet med et forsva-
rerskift efter sigtedes anmodning. Rejseudgifter er generelt mere forudsige-
lige end omfanget af merarbejde i forbindelse med et forsvarerskift, og
navnlig i større sager eller ved flere forsvarerskift efter hinanden ville en
mulighed for at modtage betaling fra sigtede for merarbejdet kunne ændre
ordningen med beskikkede forsvarere grundlæggende, sådan at vederlaget
fra statskassen reelt kom til at fungere som et tilskud til de samlede udgifter
til forsvarerbistand.
Som nævnt bør de nævnte betingelser for ombeskikkelse – ingen forlæn-
gelse af sagsbehandlingstiden og ingen forøgelse af statens udgifter til be-
skikkede forsvarer – gælde, når beskikkelse af den aktuelle forsvarer enten
skete efter sigtedes ønske, eller sigtede dog i tilknytning til beskikkelsen fik
mulighed for at ønske en bestemt forsvarer beskikket.
Når det i den forbindelse skal vurderes, om sigtede havde mulighed for at
ønske en bestemt forsvarer beskikket, bør der efter Justitsministeriets opfat-
telse kunne lægges afgørende vægt på, om sigtede har forholdt sig passiv
trods oplysning om muligheden for at ønske en bestemt forsvarer beskikket.
Hvis sigtede har modtaget oplysning om muligheden for at ønske en bestemt
forsvarer beskikket og herefter har forholdt sig passiv, bør en senere anmod-
ning fra sigtede om beskikkelse af en ny forsvarer således kun imødekom-
mes under de to nævnte betingelser med hensyn til sagsbehandlingstiden og
statens udgifter til beskikkede forsvarere. Dette gælder også, hvor retten i
forbindelse med oplysningen til sigtede om muligheden for at ønske en be-
stemt forsvarer beskikket har angivet en frist for sigtedes fremsættelse af et
sådant ønske.
2.1.2.4.
Efter Justitsministeriets opfattelse går der i nogle straffesager for
lang tid, fra anklageskriftet indleveres til retten, til tidspunktet for hovedfor-
handlingen fastsættes.
Ifølge en stikprøve, som indgår i den analyse af straffesagskæden, der er
omtalt under pkt. 1 ovenfor, går der i gennemsnit ca. 2 uger, fra en straf-
fesag oprettes hos retten, til tidspunktet for hovedforhandlingen fastsættes.
Endvidere er der ikke i dag fast praksis for, at retterne foretager berammel-
19
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
sesbestræbelser i tidsrummet, fra sagen modtages digitalt, til den efter flere
dages postforsendelse modtages fysisk.
Det er vigtigt, at retterne i deres administrative sagstilrettelæggelse til sta-
dighed har fokus på, at tidspunktet for hovedforhandlingen skal fastsættes
hurtigst muligt. Der henvises herom til pkt. 2.3 nedenfor.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere grundlag for at indføre
nye regler om, at forsvarere oplyser retten om ledige mødetidspunkter med
henblik på at lette retternes administrative arbejde med koordinering i for-
hold til, hvornår den eller de relevante forsvarere kan møde i retten til ho-
vedforhandling. Retterne vil derved få bedre mulighed for at effektivisere
berammelsen af straffesager, så den tid, der medgår til at fastsætte et tids-
punkt for sagens behandling i retten, reduceres mest muligt.
Justitsministeriet finder, at beneficerede forsvarere bør oplyse ledige møde-
tidspunkter til retten, og at retten skal inddrage de oplyste ledige mødetids-
punkter i beslutningen om, hvilken beneficeret forsvarer der skal beskikkes
i konkrete sager.
Justitsministeriet finder endvidere, at når der skal beskikkes en forsvarer i
forbindelse med sagens berammelse, bør det være en betingelse for, at sig-
tede kan få beskikket en advokat uden for kredsen af beneficerede advoka-
ter, at den pågældende advokat oplyser ledige mødetidspunkter. Dette vil
gøre det muligt mere effektivt at foretage berammelsen samtidig med be-
skikkelsen. Det vil også gøre det muligt mere effektivt at afgøre, om beskik-
kelse af den pågældende advokat skal afslås, fordi advokatens medvirken
væsentligt vil forsinke sagens behandling, jf. herom pkt. 2.1.2.2 ovenfor.
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.1.3.1.
Det foreslås at lovfæste, at sigtede skal have lejlighed til at angive,
hvem sigtede ønsker som forsvarer. Det foreslås samtidig, at rettens præsi-
dent kan fastsætte en frist herfor. Der lægges op til, at fristen i almindelig-
hed kan fastsættes til 5 hverdage.
Disse forslag giver retterne mulighed for at tilrettelægge processen med be-
skikkelse af forsvarer sådan, at det tidligt under sagen afklares, om sigtede
ønsker en bestemt forsvarer og i givet fald hvem. Som nærmere beskrevet i
pkt. 2.1.3.3 nedenfor, foreslås det i tilknytning hertil, at når sigtede har haft
20
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer, kan sigtedes senere anmodning
om forsvarerskifte kun imødekommes, hvis sagen ikke derved forsinkes.
2.1.3.2.
Det foreslås endvidere at ændre reglerne om, at retten kan nægte at
beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, og kan tilbage-
kalde en beskikkelse, hvis advokatens medvirken vil medføre en forsinkelse
af betydning for sagens fremme, til, at en advokat ikke kan beskikkes til for-
svarer og kan få tilbagekaldt sin beskikkelse, hvis advokatens medvirken
væsentligt vil forsinke sagens behandling.
Forslaget indebærer, at den fakultative regel om nægtelse af beskikkelse bli-
ver obligatorisk. Endvidere lægges der med forslaget op til, at hensynet til
sagsbehandlingstiden fremover både ved nægtelse af beskikkelse og tilba-
gekaldelse af beskikkelse skal vægtes tungere i forhold til sigtedes frie for-
svarervalg, end det er tilfældet i dag.
Nærmere bestemt er det med forslaget forudsat, at en person som udgangs-
punkt ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes medvirken for-
ventes at medføre en forsinkelse på mere end 6 uger i sammenligning med,
at en anden forsvarer beskikkes. Det er endvidere forudsat, at i særligt pri-
oriterede sager, herunder særlige voldssager og voldtægtssager, kan en per-
son ikke beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes medvirken forventes
at medføre en forsinkelse på mere end 3 uger i sammenligning med, at en
anden forsvarer beskikkes.
Det er endvidere forudsat, at i de tilfælde, hvor retten har foreslået et pas-
sende antal tidspunkter for hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer
hverken kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter eller på et tidligere
tidspunkt, kan den ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke beskikkes,
hvis den pågældendes medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingsti-
den med mere end 4 uger i sammenligning med, at der beskikkes en anden
forsvarer. I særligt prioriterede sager kan den ønskede forsvarer i sådanne
tilfælde ikke beskikkes, hvis den pågældendes medvirken forventes at for-
længe sagsbehandlingstiden med mere end 2 uger i sammenligning med, at
der beskikkes en anden forsvarer.
De beskrevne forudsætninger gælder, når sigtede inden for den frist, som
retten har sat (jf. herom ovenfor i pkt. 2.1.3.1), anmoder om beskikkelse af
en bestemt forsvarer. Hvis en sigtet, der tidligere har haft lejlighed til at øn-
ske en bestemt forsvarer, anmoder om at skifte forsvarer, kan sigtedes an-
21
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
modning som nærmere beskrevet i pkt. 2.1.3.3 nedenfor kun imødekommes,
hvis sagen derved slet ikke forsinkes.
2.1.3.3.
Det foreslås endvidere at begrænse adgangen til at skifte forsvarer,
når sigtede én gang har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer.
Det foreslås, at en sådan sigtets anmodning om skift af forsvarer ikke kan
imødekommes, hvis den nye forsvarers medvirken vil forsinke sagens be-
handling. Forslaget indebærer, at forsvarerskift efter sigtedes anmodning,
efter at hovedforhandlingen er berammet, kun kan ske, hvis den nye forsva-
rer kan give møde på de fastsatte tidspunkter, eller hvis der med den nye
forsvarer er mulighed for at omberamme sagen til behandling på et tidligere
tidspunkt. Forslaget indebærer desuden, at forsvarerskift efter sigtedes an-
modning, før hovedforhandlingen er berammet, ikke kan ske, hvis den nye
forsvarers medvirken forventes at forlænge sagsbehandlingstiden sammen-
lignet med, at den aktuelt beskikkede forsvarer fortsætter som forsvarer.
Det foreslås endvidere, at når der i sådanne tilfælde beskikkes en ny forsva-
rer efter sigtedes anmodning – idet forsvarerskiftet kan ske uden at forsinke
sagens behandling – kan vederlaget til den nye forsvarer ikke overstige,
hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var blevet be-
skikket en ny forsvarer. Forslaget indebærer, at den nye forsvarer i disse til-
fælde ikke vil blive vederlagt for det merarbejde, der måtte være forbundet
med at overtage hvervet som forsvarer på det stade, sagen aktuelt er på. For-
slaget kan dermed eventuelt have den følgevirkning, at sigtede får vanskeli-
gere ved at finde en advokat, der vil være villig til at påtage sig hvervet som
forsvarer i sådanne tilfælde.
2.1.3.4.
Det foreslås endvidere, at beskikkelse af en beneficeret forsvarer
bl.a. skal ske under hensyn til de ledige mødetidspunkter, de beneficerede
forsvarere har oplyst til retten.
Det foreslås desuden, at hvis sigtede anmoder om beskikkelse af en advo-
kat, der ikke er beneficeret forsvarer, skal advokaten oplyse retten om le-
dige mødetidspunkter, hvis sagen allerede er berammet eller forventes be-
rammet i forbindelse med beskikkelsen. Retten vil på grundlag heraf kunne
vurdere, om sigtedes anmodning skal imødekommes, eller om beskikkelse
af den pågældende advokat skal afslås, fordi advokatens medvirken væsent-
ligt vil forsinke sagen eller – hvis der er tale om forsvarerskift, hvor sigtede
tidligere har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer – i det hele taget
vil forsinke sagen.
22
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
2.1.3.5.
De foreslåede regler angår navnlig rettens afgørelser om beskik-
kelse af forsvarer i den enkelte sag, herunder afgørelser om ombeskikkelse.
Retten kan og skal af egen drift anvende de foreslåede udvidede muligheder
for at nægte at beskikke den advokat, sigtede ønsker, og for at tilbagekalde
en beskikkelse for at forkorte sagsbehandlingtiden. Det fremgår således af
retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt. (der ikke foreslås ændret), at retten
skal fremme enhver straffesag med den hurtighed, som dens beskaffenhed
kræver og tillader.
Herudover bør anklagemyndigheden også være opmærksom på, om der i
konkrete straffesager er anledning til at protestere mod beskikkelse af en be-
stemt forsvarer, fordi det vil medføre en forsinkelse af sagen, eller til at an-
mode om tilbagekaldelse af en beskikkelse for at forkorte sagsbehandling-
stiden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5-8 og 10 (ændring af §§ 733, 735,
736 og 741), og bemærkningerne hertil.
2.2. Forsvarerens tilstedeværelse under hovedforhandlingen
2.2.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 852, stk. 1, skal anklageren og den beskikkede for-
svarer være til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget
til dom. Det er dog ikke udelukket, at flere forskellige personer udfører an-
klagerens eller den beskikkede forsvarers hverv i sagen.
Udebliver anklageren enten ved hovedforhandlingens begyndelse eller i lø-
bet af denne, udsættes sagen, jf. retsplejelovens § 852, stk. 2. Det samme
gælder, når den beskikkedes forsvarer udebliver, eller når den valgte forsva-
rer ikke møder, medmindre omstændighederne måtte gøre det muligt at be-
skikke en forsvarer, som straks kan udføre hvervet.
Efter retsplejelovens § 853 skal tiltalte personligt være til stede i retten un-
der hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til dom, medmindre an-
det er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade tiltalte at forlade ret-
ten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke
er til stede.
23
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Retsplejelovens §§ 852 og 853 blev nyaffattet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006
om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. Det fremgår af for-
arbejderne til bestemmelserne, at de som udgangspunkt svarer til de tidli-
gere gældende bestemmelser i retsplejelovens §§ 845 og 846 om anklage-
rens, forsvarerens og tiltaltes tilstedeværelse under hovedforhandlingen. Det
blev dog som noget nyt foreslået, at rettens formand skal kunne tillade til-
talte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ubetæn-
keligt, at tiltalte ikke er til stede. Ifølge den tidligere gældende § 846 kunne
rettens formand tillade tiltalte at forlade retten, når tiltalte ikke havde afgi-
vet forklaring. Begrundelsen for den foreslåede ændring var, at der i praksis
forekommer tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt, at tiltalte kan få
tilladelse til at være fraværende fra retten også på tidspunkter forud for, at
tiltalte har afgivet forklaring. Det gælder bl.a. i sager med mange tiltalte og
mange forhold, hvor der kan være forhold, som alene vedrører en enkelt el-
ler enkelte af de tiltalte, og hvor de øvrige tiltalte ikke behøver at være til
stede, mens disse forhold behandles. Der henvises til Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 5417-5418.
Højesteret har ved kendelse af 15. maj 2003 (gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2003, side 1737) vedrørende retsplejelovens § 845 (nu § 852)
udtalt, at i sager, der angår flere tiltalte, og hvor ikke alle forhold angår hver
enkelt tiltalt, må det antages, at retten kan tillade, at en beskikket forsvarer
ikke er til stede i retten under behandlingen af forhold, der klart ikke angår
den pågældende forsvarers klient. Såfremt forsvareren alligevel er til stede
under sådan et retsmøde, er forsvareren som udgangspunkt berettiget til ho-
norar for sin tilstedeværelse. I tilfælde, hvor det på forhånd er åbenbart og
tilkendegivet, at et retsmøde ikke kan vedrøre den pågældende forsvarers
klient, f.eks. fordi retsmødet angår et forhold, der ingen forbindelse har til
det eller de forhold, klienten er tiltalt for, og som heller ikke på anden måde
kan have forbindelse til denne, er forsvareren dog ikke berettiget til honorar
for sin tilstedeværelse. Højesteret udtalte endvidere, at i tilfælde, hvor en
forsvarer er til stede i retten under behandlingen af forhold, der ikke angår
den pågældende forsvarers klient, er der grundlag for ved salærfastsættelsen
at tage hensyn til, at det må antages, at der ikke er knyttet nogen særlig for-
beredelse til forsvarerens deltagelse i retsmødet.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Justitsministeriet finder, at den forståelse, som Højesteret har anlagt vedrø-
rende den tidligere gældende § 845, også bør være retningsgivende for den
gældende bestemmelse i § 852. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at
24
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
det udtrykkeligt bør fremgå af bestemmelsens ordlyd, at retten kan tillade,
at en forsvarer ikke er til stede i retten under behandlingen af forhold, der
klart ikke angår den pågældende forsvarers klient.
Justitsministeriet finder, at kompetencen til at tillade, at en beskikket for-
svarer ikke er til stede i retten, bør tilkomme rettens formand på linje med
den beføjelse, rettens formand har til at tillade, at tiltalte forlader retten, hvis
det findes ubetænkeligt, at tiltalte ikke er til stede, jf. retsplejelovens § 853,
2. pkt.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i retsplejelovens § 852 om, at
rettens formand kan tillade, at den beskikkede forsvarer ikke er til stede i
retten under behandlingen af forhold, der klart ikke angår den pågældende
forsvarers klient.
Det forudsættes, at retsformandens tilladelse til, at en beskikket forsvarer
ikke er til stede i retten, altid ledsages af en tilladelse efter § 853, 2. pkt. (der
ikke foreslås ændret), til, at tiltalte heller ikke behøver at være til stede i ret-
ten under den pågældende del af hovedforhandlingen. Tiltalte bør således
ikke have pligt til at være til stede i retten, hvis den pågældendes beskik-
kede forsvarer ikke er forpligtet til at være til stede.
Det forudsættes endvidere, at der fortsat anvendes to niveauer for, hvor ir-
relevant for den beskikkede forsvarers klient retsmødet er.
Når de forhold, der skal behandles i retsmødet, klart ikke angår den beskik-
kede forsvarers klient, kan retsformanden tillade, at forsvareren ikke er til
stede i retten, jf. den foreslåede bestemmelse. Som nævnt forudsætter det,
at retsformanden i så fald samtidig tillader, at tiltalte heller ikke er til stede
i retten, jf. § 853, 2. pkt. Dette er det første niveau.
Hvis den beskikkede forsvarer i et sådant tilfælde vælger alligevel at være
til stede i retten, er den pågældende berettiget til honorar for sin tilstedevæ-
relse. Ved fastsættelsen af størrelsen af honoraret skal der dog ligesom i dag
tages hensyn til, at det må antages, at der ikke er knyttet nogen særlig for-
beredelse til forsvarerens deltagelse i retsmødet, jf. Højesterets kendelse
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, s. 1737, og landsretspræsidenter-
nes vejledende salærtakster.
Hvis det ligefrem på forhånd er åbenbart, at et retsmøde ikke kan vedrøre
en beskikket forsvarers klient, f.eks. fordi retsmødet angår et forhold, der
25
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
ingen forbindelse har til det eller de forhold, klienten er tiltalt for, og som
heller ikke på anden måde kan have forbindelse til denne, kan rettens for-
mand tilkendegive dette. Dette er det andet niveau.
Hvis den beskikkede forsvarer i et sådant tilfælde vælger alligevel at være
til stede i retten, vil den pågældende ligesom i dag ikke være berettiget til
honorar for sin tilstedeværelse, jf. ligeledes Højesterets kendelse nævnt
ovenfor og landsretspræsidenternes salærtakster.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 (ændring af § 852), og bemærknin-
gerne hertil.
2.3. Hurtig berammelse af hovedforhandlingen
2.3.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt., skal retten fremme enhver sag
med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Efter § 843
a, stk. 1, 2. pkt., skal hovedforhandlingen i en straffesag så vidt muligt be-
rammes inden for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-
skrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for
rimelig tid.
Bestemmelsen indebærer, at berammelse så vidt muligt skal ske inden 2
uger fra rettens modtagelse af anklageskriftet, dvs. at berammelse normalt
bør ske inden for 2-ugersfristen, medmindre særlige forhold gør sig gæl-
dende.
Særlige forhold vil navnlig kunne foreligge i sager med flere tiltalte, hvor
tidspunktet for hovedforhandlingens gennemførelse skal indpasses i adskil-
lige aktørers kalendere, og hvor berammelse til et passende tidspunkt ikke
umiddelbart lykkes.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at i de tilfælde, hvor det
navnlig som følge af anklagemyndighedens, tiltaltes eller forsvarerens for-
hold måtte være vanskeligt at få berammet hovedforhandlingen inden for 2
uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, bør det
angives i retsbogen, hvori disse vanskeligheder består. Der henvises til be-
mærkningerne til lovforslag nr. L 78 af 27. februar 2008 om ændring af rets-
plejeloven, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 2955.
26
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og Rigsadvokaten har udarbejdet en
skabelon for en lokal samarbejdsaftale, som har til formål at understøtte et
godt og effektivt lokalt samarbejde om berammelsen af straffesager og den
bedst mulige anvendelse af ressourcer og kapacitet hos både retten og an-
klagemyndigheden. Skabelonen indeholder både generelle og konkrete ret-
ningslinjer. Skabelonen indeholder således de elementer, som hensigtsmæs-
sigt kan indgå i en lokal samarbejdsaftale, og skabelonen kan tilpasses de
lokale forhold efter drøftelse mellem retten og anklagemyndigheden. Ska-
belonen blev i august 2016 sendt til byretterne og politikredsene. Der blev i
efteråret 2017 gennemført en evaluering af skabelonen for en lokal samar-
bejdsaftale. Som opfølgning på evalueringen er skabelonen blevet revideret.
Den reviderede skabelon forventes at blive udsendt til retterne og politik-
redsene i 1. kvartal 2018.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det er vigtigt, at berammelsen af en straffesag sker så hurtigt som muligt,
således at tidspunktet for hovedforhandlingens gennemførelse så tidligt som
muligt er klarlagt for sagens forskellige aktører.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at retterne i mange tilfælde bør kunne
beramme en straffesag hurtigere end 2 uger fra anklagemyndighedens ind-
levering af anklageskrift til retten, og at det derfor er uhensigtsmæssigt, at
retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 2. pkt., kan læses sådan, at rettens pligt efter
1. pkt. til at fremme enhver sag med den hurtighed, som dens beskaffenhed
kræver og tillader, for så vidt angår berammelser er opfyldt, når blot beram-
melsen sker inden 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-
skrift til retten, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 2. pkt., så det
klart fremgår, at hovedforhandlingen under alle omstændigheder skal be-
rammes hurtigst muligt fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-
skrift til retten. Anklageskriftet er indleveret, når retten har modtaget det i
digital form, jf. retsplejelovens § 148 c.
Hermed tydeliggøres det, at retten i alle tilfælde skal beramme sagen hur-
tigst muligt efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til ret-
ten ved digital kommunikation, og at 2-ugersfristen alene er den yderste frist
for at beramme sagen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
27
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det forudsættes med lovforslaget, at der i alle retskredse indgås en lokal
samarbejdsaftale mellem byretten og den lokale anklagemyndighed om be-
rammelse af straffesager på grundlag af den reviderede skabelon, der for-
ventes udsendt i 1. kvartal 2018. Det forudsættes endvidere, at Vestre
Landsret tilsvarende indgår en samarbejdsaftale om berammelse af straf-
fesager med statsadvokaten i Viborg, og at Østre Landsret indgår samar-
bejdsaftaler om berammelse af straffesager med statsadvokaten i Køben-
havn og – for så vidt angår sager fra Fyn – med statsadvokaten i Viborg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (ændring af § 843 a), og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
2.4.1. Gældende ret
I straffesager, som forfølges af en offentlig myndighed, udredes omkostnin-
gerne ved sagens behandling af det offentlige med forbehold af ret til at få
dem erstattet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 91, jf. retsplejelovens §
1007, stk. 1.
Visse udgifter anses dog som udgangspunkt for ikke at vedkomme det of-
fentlige. Det gælder bl.a. vederlag til en valgt forsvarer og udgifter i anled-
ning af beviser, som sigtede fremskaffer uden rettens foranstaltning, jf. rets-
plejelovens § 1007, stk. 2.
Findes sigtede skyldig, eller kendes sigtede ved dom uberettiget til oprejs-
ning i anledning af strafferetlig forfølgning, er sigtede forpligtet til at er-
statte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens be-
handling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.
Hermed sigtes til de udgifter, som konkret er forbundet med sagen. Det dre-
jer sig navnlig om forsvarersalær, men afhængig af sagen også f.eks. udgif-
ter i forbindelse med sagkyndige udtalelser og andre udgifter i forbindelse
med fremskaffelse af særlige beviser. De almindelige omkostninger, som er
forbundet med strafferetsplejen, f.eks. løn til dommere, anklagere og politi,
vederlag til lægdommere og anlæg og drift af retsbygninger, indgår derimod
ikke i sagsomkostningerne.
Hvis tiltalte frifindes, eller hvis sagen i øvrigt endes uden at have ført til sig-
tedes domfældelse, påhviler der ikke sigtede nogen pligt til at udrede om-
28
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
kostningerne, undtagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved den på-
gældendes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf. rets-
plejelovens § 1010, stk. 1.
Det fremgår af retsplejelovens § 1012, stk. 2, at hvis spørgsmålet om erstat-
ning af omkostninger ved enkelte retshandlinger eller afsnit i sagens be-
handling er uafhængigt af sagens udfald, kan der straks derom træffes afgø-
relse ved kendelse.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Udebliver tiltalte fra en hovedforhandling, kan sagen i visse tilfælde frem-
mes til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, og § 897, stk.
1, nr. 1.
Muligheden for at afsige udeblivelsesdomme blev udvidet ved lov nr. 203
af 28. februar 2017, der trådte i kraft den 1. marts 2017.
I ankesager i landsretten kan tiltaltes bevisanke efter omstændighederne af-
vises, hvis tiltalte udebliver, jf. retsplejelovens § 920, stk. 2.
I andre tilfælde betyder tiltaltes udeblivelse, at sagen må udsættes, ofte til
en senere dato. Ifølge en stikprøve, som indgår i den analyse af straf-
fesagskæden, der er nævnt i pkt. 1 ovenfor, er tiltaltes udeblivelse den næst-
hyppigste årsag til omberammelse. Dette ikke alene forlænger sagsbehand-
lingstiden, men kan også betyde, at der medgår yderligere omkostninger til
sagens behandling. Navnlig vil en beskikket forsvarer typisk have ret til
salær for det udsatte retsmøde.
Justitsministeriet finder, at en sigtet, som er udeblevet fra et retsmøde trods
lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, bør pålægges straks at er-
statte de yderligere omkostninger til sagens behandling, som udeblivelsen
medfører.
Dette bør gælde, uanset hvad sagens udfald senere bliver, dvs. også hvor til-
talte senere frifindes, eller sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes domfældelse.
2.4.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 1007 a, hvor-
efter sigtede skal erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er med-
29
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
gået til behandlingen af det pågældende retsmøde, såfremt sigtede er ude-
blevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, og hovedfor-
handlingen ikke fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller
§ 897, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sigtede bliver forpligtet til straks
at erstatte det offentlige de omkostninger, som har været forbundet med af-
holdelsen af det pågældende retsmøde.
De omkostninger, som sigtede vil være forpligtet til at erstatte, vil være de
nødvendige udgifter ved sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk.
1 (der ikke foreslås ændret), som kan henføres til afholdelsen af det rets-
møde, som sigtede er udeblevet fra. I praksis vil det navnlig være vederla-
get til den beskikkede forsvarer for det pågældende retsmøde, som sigtede
vil blive forpligtet til at betale med det samme.
Hvis sagen ikke udsættes som følge af sigtedes udeblivelse, men derimod
bliver fremmet til dom i tiltaltes fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, el-
ler § 897, stk. 1, nr. 1, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anven-
delse.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde, selv om tiltalte frifindes, eller sagen
i øvrigt ikke fører til sigtedes domfældelse. Det foreslås derfor at ændre rets-
plejelovens § 1010, stk. 1, så dette udtrykkeligt kommer til at fremgå af den
generelle regel om tilfælde, hvor tiltalte frifindes eller sagen i øvrigt ikke
fører til sigtedes domfældelse.
Eftersom sigtedes omkostningsansvar efter den foreslåede bestemmelse er
uafhængig af sagens udfald, følger det af retsplejelovens § 1012, stk. 2, at
retten straks kan afsige kendelse om, at sigtede som følge af sin udeblivelse
skal erstatte de pågældende omkostninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten som udgangspunkt straks, dvs.
under det retsmøde, som sigtede er udeblevet fra, træffer afgørelse om er-
statning af omkostningerne. Foreligger der oplysninger om, at sigtede er
udeblevet som følge af sygdom eller andet lovligt forfald, men er dette ikke
dokumenteret, forudsættes det dog, at retten venter med at træffe afgørelse
om omkostningerne og i stedet fastsætter en frist for, at sigtede kan doku-
mentere lovligt forfald. Hvis sigtede ikke inden for fristen kan dokumentere
lovligt forfald, vil retten herefter straks skulle træffe afgørelse om erstatning
af omkostningerne.
30
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Den foreslåede ændring indebærer, at de pålagte omkostninger med det
samme kan opkræves og om nødvendigt inddrives, jf. retsplejelovens §
1013, stk. 4.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 19 og 20 (forslag til § 1007 a og æn-
dring af § 1010, stk. 1), og bemærkningerne hertil.
2.5. Hurtigere bestemmelse om mentalundersøgelse
2.5.1. Gældende ret
Retsplejelovens § 809 indeholder regler om mentalundersøgelse af sigtede.
Det fremgår af retsplejelovens § 809, stk. 1, at sigtede skal underkastes men-
talundersøgelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse.
Hvis sigtede ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun
finde sted efter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan sigtede ikke menta-
lundersøges uden rettens bestemmelse.
Østre Landsret har ved kendelse af 4. juli 2012 (gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2012, s. 3295) udtalt, at bestemmelse om mentalundersøgelse ef-
ter retsplejelovens § 809, stk. 1, må antages at forudsætte, at sigtede er til
stede og har adgang til at udtale sig om sin holdning til en anmodning om
mentalundersøgelse, medmindre ganske særlige omstændigheder såsom
sigtedes alvorlige psykotiske tilstand eller lignende udelukker dette, eller
den sigtede på forhånd har afgivet samtykke til den ønskede mentalunder-
søgelse.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
I de tilfælde, hvor sigtede ikke møder op til et retsmøde, vil der i dag som
udgangspunkt ikke være mulighed for, at retten træffer bestemmelse om
mentalundersøgelse efter retsplejelovens § 809, stk. 1.
Der vil derfor i disse tilfælde skulle ske omberammelse af retsmødet, og
udebliver sigtede gentagne gange, vil der i nogle sager kunne gå lang tid, in-
den retten har mulighed for at træffe bestemmelse om mentalundersøgelse.
Justitsministeriet finder, at såfremt sigtede udebliver trods lovlig indkal-
delse til retsmødet og uden oplyst lovligt forfald, bør det være muligt for
31
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
retten at træffe bestemmelse om ambulant mentalundersøgelse efter retsplej-
elovens § 809, stk. 1, selv om den pågældende dermed ikke får lejlighed til
at udtale sig, inden retten træffer bestemmelse.
Af hensyn til den sigtede bør indkaldelse til et sådant retsmøde forkyndes.
Endvidere bør det fremgå af indkaldelsen, at sigtedes udeblivelse uden op-
lyst lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse om mentalun-
dersøgelse. Sigtede gøres derved bekendt med, at der kan blive truffet be-
stemmelse om mentalundersøgelse på det foreliggende grundlag, uden at
sigtede får lejlighed til at udtale sig.
2.5.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at retsplejelovens § 809, stk. 1, ændres, således at retten uden
sigtedes tilstedeværelse kan bestemme, at sigtede skal underkastes menta-
lundersøgelse, såfremt sigtede trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lov-
ligt forfald udebliver fra retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, og det skal fremgå af indkaldel-
sen, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at retten træffer
bestemmelse om mentalundersøgelse efter § 809, stk. 1. Hvis dette ikke
fremgår af indkaldelsen, vil retten således ikke uden sigtedes tilstedeværelse
kunne træffe bestemmelse herom, medmindre ganske særlige omstændig-
heder udelukker, at sigtede kommer til stede i retten, eller sigtede har givet
samtykke til mentalundersøgelsen.
Forslaget angår retsmøder om iværksættelse af mentalundersøgelse efter
retsplejelovens § 809, stk. 1. Forslaget medfører ingen ændringer med hen-
syn til retsmøder om indlæggelse efter retsplejelovens § 809, stk. 2.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (ændring af § 809, stk. 1), og be-
mærkningerne hertil.
2.6. Beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom
2.6.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 902, stk. 2, gælder der visse begrænsninger i tiltaltes
adgang til at anke byrettens dom i en straffesag.
32
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det fremgår af retsplejelovens § 902, stk. 2, at tiltalte kun kan anke, når til-
talte har givet møde i byretten og er idømt mere end 20 dagbøder (nr. 1), en
bøde på over 3.000 kr. (nr. 2), konfiskation af genstande af tilsvarende værdi
(nr. 3) eller andre offentligretlige følger (nr. 4).
Ifølge retsplejelovens § 902, stk. 3, kan tiltalte, hvis sagen er fremmet i med-
før af § 855, stk. 3, nr. 4, anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i byret-
ten, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld
og betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes ef-
ter bl.a. § 902, stk. 2 og 3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler for det, jf. retsplejelovens § 903, stk. 1.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Den gældende beløbsgrænse i retsplejelovens § 902, stk. 1, nr. 2, på 3.000
kr. for tiltaltes anke blev fastsat ved lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring
af straffeloven og retsplejeloven m.v., hvor der skete en forhøjelse af anke-
grænsen fra 1.000 kr. til de gældende 3.000 kr.
Ved samme lovændring blev der indført en beløbsgrænse på 10.000 kr. for
at anke en byretsdom i en civil sag.
I civile sager gælder der nu for anke af byrettens domme til landsretten en
beløbsgrænse på 20.000 kr., jf. retsplejelovens § 368, stk. 1. Er den økono-
miske værdi af en anke højst 20.000 kr., kan dommen således kun ankes
med Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Beløbsgrænsen for at anke en byretsdom i en civil sag blev forhøjet til
20.000 kr. ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love. Beløbsgrænsen havde før lovændringen i 2014 ikke
været ændret siden 1990. Såfremt beløbsgrænsen på de 10.000 kr. var ble-
vet opregnet med det almindelige pris- og lønindeks, ville beløbet i 2012
have været på ca. 17.000 kr., jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 178 af
9. april 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, jf. Fol-
ketingstidende 2013-14, A, L 178 som fremsat, side 34.
Med lovændringen i 2014 skete der således en fordobling af beløbsgrænsen
i civile sager fra 10.000 kr., der havde været gældende siden 1990, til 20.000
33
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
kr., og beløbsgrænsen blev i den forbindelse fastsat lidt højere end udviklin-
gen i pris- og lønindekset.
Beløbsgrænsen på 3.000 kr. for tiltaltes anke i straffesager har ikke været
ændret siden 1990. Såfremt denne beløbsgrænse var blevet opregnet med
udviklingen i nettoprisindekset, ville beløbet i 2016 have været på ca. 5.000
kr.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der også bør ske en forhøjelse
af den gældende beløbsgrænse på 3.000 kr. for tiltaltes anke af en byrets-
dom i en straffesag, og at beløbsgrænsen bør fordobles, således at beløbs-
grænsen bliver på 6.000 kr.
Hermed genetableres det relative forhold mellem ankegrænserne i civile sa-
ger og straffesager, som var gældende i perioden 1990-2014.
Justitsministeriet har overvejet, om beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en
straffesag burde forhøjes til 20.000 kr., således at beløbsgrænsen ville være
den samme for straffesager og for civile sager.
Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet grundlag for en sådan forhø-
jelse. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er væsent-
lige forskelle mellem civile sager, hvor beløbsgrænsen knytter sig den øko-
nomiske værdi af sagens krav, og straffesager, hvor beløbsgrænsen knytter
sig til størrelsen af den bøde, som tiltalte er blevet idømt for overtrædelse af
et strafbart forhold, og at forvandlingsstraf af fængsel kan træde i stedet for
en bøde, jf. straffelovens §§ 53-55.
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 2,
således at beløbsgrænsen fastsættes til 6.000 kr.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18 (ændring af § 902, stk. 2, nr. 2), og
bemærkningerne hertil.
2.7. Vedtagelse af bøde på stedet
2.7.1. Gældende ret
I sager om lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf
end bøde, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg tilkendegive sigtede,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i over-
34
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
trædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en i bødeforelægget angivet bøde, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1. Fristen
kan efter anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Det følger af retsplejelovens § 832, stk. 2, at bødeforelægget skal indeholde
oplysninger om sigtedes navn og adresse samt så vidt muligt personnummer
eller lignende og oplysninger om det forhold, der rejses sigtelse for, herun-
der bl.a. den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de
fremgår af reglen, straffehjemmelen, og en kort beskrivelse af det forhold,
der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelses-
måde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstræk-
kelig og tydelig beskrivelse.
Hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til in-
den en nærmere angiven frist at betale den i bødeforelægget angivne bøde,
anses sigtede at have vedtaget bøden, og videre forfølgning bortfalder, jf.
retsplejelovens § 832, stk. 3.
En vedtagen, men ikke betalt bøde, vil kunne sendes til inddrivelse ved
SKAT. Straffelovens § 55 indeholder regler om forvandlingsstraf for bøder,
der ikke betales eller inddrives.
Hvis sigtede ikke vedtager bødeforelægget, vil sagen skulle indbringes for
retten.
Efter retsplejelovens § 896 a kan retten uden afholdelse af retsmøde be-
handle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, hvis 1) det i bødeforelægget
er angivet, at den pågældende, hvis bødeforelægget ikke vedtages, uden
yderligere varsel kan blive dømt for det forhold, som bødeforelægget angår,
uden mulighed for anke, medmindre den pågældende inden for den frist, der
er fastsat i bødeforelægget, har anmodet om, at sagen behandles ved et rets-
møde, og 2) den pågældende ikke rettidigt har fremsat en sådan anmodning.
Det fremgår af retsplejelovens § 832, stk. 4, at justitsministeren fastsætter
regler om konfiskation efter tilsvarende regler som i stk. 1 og 2. Justitsmi-
nisteren har i medfør af denne bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1297
af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.
Det fremgår af færdselslovens § 119 a, at i en række sager om overtrædelse
af færdselsloven, som ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,
kan anklagemyndigheden i stedet for at indlevere anklageskrift til retten til-
35
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
kendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
sigtede erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtager kørselsforbud, frakendelse af
førerretten eller frakendelse af retten til at føre lille knallert i et i tilkendegi-
velsen nærmere angivet tidsrum og en eventuel udskydelse af det tidspunkt,
hvor den pågældende efter sin alder kan få udstedt kørekort.
Det fremgår af retsplejelovens § 1012, stk. 4, at bl.a. i sager, der afgøres
med udenretlig vedtagelse i medfør af retsplejelovens § 832 eller færdsels-
lovens § 119 a, kan spørgsmålet om erstatning af omkostninger tillige afgø-
res med vedtagelse. Omkostninger, der er vedtaget, kan inddrives efter
samme regler, som gælder for afgørelser om omkostninger, der er truffet
ved dom.
Retsplejeloven indeholder ikke regler om, hvorvidt personer under 18 år på
egen hånd kan vedtage et bødeforelæg, men i praksis kræves som udgangs-
punkt samtykke fra forældremyndighedens indehaver, for at en person un-
der 18 år skal kunne vedtage et bødeforelæg.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Ifølge den analyse af straffesagskæden, der er omtalt under pkt. 1 ovenfor,
går der i sager, der afsluttes med en bødevedtagelse, i gennemsnit ca. 33
dage fra anmeldelse til indfordring, og derefter går der i gennemsnit ca. 32
dage til vedtagelse.
Retsplejeloven giver allerede i dag mulighed for, at polititjenestemænd – ef-
ter bemyndigelse fra politidirektøren, jf. retsplejelovens § 104, stk. 1 – i
umiddelbar forbindelse med en lovovertrædelse udsteder en bødetilkende-
givelse efter retsplejelovens § 832 til en sigtet. Retsplejeloven udelukker i
den forbindelse ikke, at sigtede i givet fald straks vedtager den pågældende
bøde.
Justitsministeriet har den 16. december 1996 udstedt en cirkulæreskrivelse
vedrørende ordning om bødetilkendegivelser på stedet, hvoraf det bl.a.
fremgår, at ordningen indebærer, at politiet på gerningsstedet udfylder og
udleverer en bødetilkendegivelse til sigtede. Ordningen lægger ikke gene-
relt op til, at bøden kan vedtages på stedet. Endvidere er det kun udlændinge,
der ikke er hjemmehørende i et nordisk land, der som fører af et udenlandsk
36
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
køretøj sigtes for overtrædelse af færdselsloven, som kan vælge at betale bø-
den med det samme.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet i 2016 udleverede knap 95.000 bødetil-
kendegivelser på gerningsstedet, hvoraf knap 1.000 blev vedtaget og betalt
med det samme.
Justitsministeriet finder, at når en person i umiddelbar forbindelse med lo-
vovertrædelsen modtager en bødetilkendegivelse, bør den pågældende ge-
nerelt kunne vælge at vedtage bøden med det samme. I sammenligning med
i dag vil det nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt i de sager, hvor sig-
tede vælger at vedtage bøden med det samme. I det omfang samlet set flere
end i dag vedtager et bødeforelæg, vil sagerne endvidere blive afsluttet uden
behandling ved retten, hvilket vil understøtte en bedre ressourceanvendelse.
Justitsministeriet finder endvidere, at der vil være yderligere fordele forbun-
det med at give sigtede mulighed for også at betale den vedtagne bøde på
stedet. En sådan mulighed vil yderligere nedbringe sagsbehandlingstiden i
de sager, hvor sigtede vælger at betale bøden med det samme, fordi man så
yderligere sparer den tid, der anvendes på opkrævning og om nødvendigt
inddrivelse af en vedtagen bøde.
Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at en udvidelse af mulighe-
derne for at vedtage og betale en bøde på stedet i forhold til den eksisterende
ordning vil nødvendiggøre, at der udvikles en ny administrativ løsning for,
hvordan polititjenestemænd på stedet kan modtage bødevedtagelser og bø-
debetalinger. Lovforslaget tilvejebringer på den baggrund grundlaget for at
udvide mulighederne for at vedtage og betale en bøde på stedet, men forud-
sætter ikke, at udvidelsen vil ske fra lovens ikrafttræden. Når det admini-
strative grundlag er tilvejebragt, vil mulighederne for at vedtage og betale
en bøde på stedet imidlertid kunne udvides administrativt, idet dette ikke
kræver en lovændring.
Sigtedes vedtagelse af bøden bør enten ske ved, at sigtede straks betaler bø-
den (når dette er administrativt muligt), eller ved at sigtede ved sin under-
skrift erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale den i bø-
detilkendegivelsen angivne bøde. Underskriften bør også kunne gives digi-
talt, når de tekniske muligheder herfor er til stede.
Sigtede bør gøres bekendt med, at det er frivilligt, om bøden ønskes vedta-
get og eventuelt betalt med det samme. Hvis sigtede kan erklære sig skyldig
37
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
i overtrædelsen, men ikke ønsker at vedtage bøden med det samme, bør sig-
tede senere efter de almindelige regler kunne vedtage bøden. Vedtager sig-
tede heller ikke senere bøden, vil anklagemyndigheden skulle indbringe sa-
gen for retten ligeledes efter de almindelige regler.
For at give ordningen et så stort omfang som muligt, bør den også omfatte
tilfælde, hvor en bøde kan nedsættes som følge af særligt lav indtægt. Da
det i praksis normalt ikke er muligt på stedet at fremskaffe de fornødne op-
lysninger om sigtedes indtægtsforhold, bør bødetilkendegivelsen i sådanne
tilfælde angive den normale, ikke-nedsatte bøde, men sådan at sigtedes ved-
tagelse af bøden ikke er til hinder for, at anklagemyndigheden efterfølgende
efter anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave indtægt.
Politiet bør vejlede sigtede om mulighederne for at få nedsat bøden som
følge af særligt lav indtægt.
Ordningen bør også omfatte tilfælde, hvor en bøde nedsættes, fordi sigtede
er under 18 år. Da sigtedes alder vil være kendt, bør bødetilkendegivelsen i
sådanne tilfælde angive den nedsatte bøde.
Ordningen om vedtagelse af en bødetilkendegivelse med det samme vil
gælde sager, som bevismæssigt er helt ukomplicerede, og som ikke nødven-
diggør skønsmæssige vurderinger, og hvor der er klarhed over bødens stør-
relse. Ordningen vil herunder også kunne omfatte lovovertrædelser, hvor
der f.eks. i gentagelsestilfælde sker en takstmæssig forhøjelse af bøden, for-
udsat at politiet på stedet kan indhente de fornødne oplysninger om eventu-
elle tidligere relevante lovovertrædelser.
Ordningen forventes på den baggrund navnlig at omfatte en række overtræ-
delser af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen, visse overtrædelser af
knivloven samt efter omstændighederne visse overtrædelser af straffeloven,
f.eks. sager om butikstyveri.
Ordningen bør også omfatte vedtagelse af konfiskation i forbindelse med
vedtagelse af en bøde. Det kan efter omstændighederne eksempelvis være
relevant ved overtrædelse af knivloven.
Derimod bør ordningen ikke omfatte vedtagelser efter færdselslovens § 119
a. Vedtagelse af kørselsforbud, frakendelse af førerretten mv. kan have så
store konsekvenser, at det ikke bør være omfattet af en generel ordning om
38
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
vedtagelse i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen, uanset at der
som omtalt nedenfor foreslås en 14-dages fortrydelsesfrist.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der endvidere ikke praktisk behov for,
at ordningen omfatter vedtagelse af erstatning af omkostninger, jf. retsplej-
elovens § 1012, stk. 4. Dette skyldes, at der i de enkle og bevismæssigt
ukomplicerede sager, der vil være omfattet af ordningen, i praksis meget
sjældent vil opstå spørgsmål om erstatning af sagsomkostninger.
Da forslaget lægger op til, at vedtagelsen af bøden, herunder konfiskation,
som en ny generel ordning kan vedtages i umiddelbar forbindelse med lo-
vovertrædelsen, finder Justitsministeriet, at der bør indføres en fortrydelses-
ret, så den sigtede har mulighed for at trække sin vedtagelse tilbage, hvis
den pågældende efterfølgende fortryder vedtagelsen. Det bør være tilstræk-
keligt, at sigtede inden fristens udløb meddeler politiet, at sigtede tilbage-
kalder sin vedtagelse, og der bør ikke stilles krav om en nærmere begrun-
delse for, at vedtagelsen trækkes tilbage.
Justitsministeriet finder, at fortrydelsesfristen passende kan fastsættes til 14
dage, så den sigtede inden 14 dage fra vedtagelsen af bøden ved meddelelse
til politiet kan tilbagekalde sin vedtagelse. Hvis sigtede inden fristen tilba-
gekalder vedtagelsen, vil sagen skulle afgøres ved, at sagen indbringes for
retten. Hvis sigtede ikke udnytter sin fortrydelsesret, står vedtagelsen af bø-
den ved magt, og hvis sigtede ikke har betalt bøden på stedet, kan bøden
herefter opkræves og om nødvendigt inddrives og eventuelt senere, hvis bø-
den ikke betales eller inddrives, konverteres til en forvandlingsstraf.
Politiet bør vejlede sigtede om fortrydelsesretten.
For at gøre ordningen så effektiv og ensartet som mulig, bør der efter Ju-
stitsministeriets opfattelse være mulighed for, at sigtede under 18 år kan
vedtage et bødeforelæg i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen
uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Dette sikrer, at ord-
ningens anvendelse i forhold til sigtede under 18 år ikke kommer til at af-
hænge af, om forældremyndighedens indehaver er til stede i forbindelse med
lovovertrædelsen.
Justitsministeriet finder samtidig, at fortrydelsesfristen på 14 dage, som gæl-
der for den sigtede, også bør gælde for forældremyndighedens indehaver,
når en sigtet under 18 år selv har vedtaget et bødeforelæg i umiddelbar for-
bindelse med lovovertrædelsen. Det betyder, at forældremyndighedens in-
39
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
dehaver vil have mulighed for at tilbagekalde den mindreåriges vedtagelse.
Bl.a. henset til, at såvel sigtede som forældremyndighedens indehaver inden
14 dage frit vil kunne tilbagekalde en bødevedtagelse, finder Justitsministe-
riet det ubetænkeligt at give personer under 18 år mulighed for at vedtage
en bøde uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det bemær-
kes herved også, at sigtede under 18 år på egen hånd kan give samtykke til,
at en sag behandles som tilståelsessag efter retsplejelovens § 831, og der-
med give afkald på, at sagen behandles med lægdommere.
2.7.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås at indsætte en ny regel i retsplejelovens bestemmelse om bøde-
forelæg, jf. § 832, som giver mulighed for, at en sigtet under 18 år i umid-
delbar forbindelse med lovovertrædelsen vedtager en bøde uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver.
Det foreslås endvidere, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse,
hvoraf det fremgår, at såfremt sigtede i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen har vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 832, er ved-
tagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efter anmodning ned-
sætter bøden som følge af sigtedes særligt lave indtægt.
Det foreslås desuden, at sigtede i disse tilfælde inden 14 dage fra vedtagel-
sen ved meddelelse til politiet kan tilbagekalde sin vedtagelse. Det foreslås
i den forbindelse, at såfremt sigtede er under 18 år, kan også forældremyn-
dighedens indehaver tilbagekalde vedtagelsen.
Det foreslås endelig, at politiet skal vejlede sigtede og i givet fald forældre-
myndighedens indehaver om mulighederne for at få nedsat bøden som følge
af særligt lav indtægt og om fortrydelsesretten, og at justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om politiets vejledning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-14 (ændring af § 832 og forslag til
§ 832 a), og bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet vil efter en vedtagelse af lovforslaget drøfte med Rigsad-
vokaten, om cirkulæreskrivelsen fra 1996 bør revideres eller eventuelt er-
stattes af nye retningslinjer fra Justitsministeriet eller Rigsadvokaten om bø-
detilkendegivelser på stedet.
40
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Som nævnt i pkt. 2.7.2 ovenfor tilvejebringer lovforslaget grundlaget for at
udvide mulighederne for at vedtage og betale en bøde på stedet, men forud-
sætter ikke, at udvidelsen vil ske fra lovens ikrafttræden. Når det admini-
strative grundlag er tilvejebragt, vil mulighederne for at vedtage og betale
en bøde på stedet imidlertid kunne udvides administrativt, idet dette ikke
kræver en lovændring.
2.8. Rejseforbehold for beskikkede advokater
2.8.1. Gældende ret
Efter retsplejelovens § 333, stk. 1, antager justitsministeren for hver ret et
passende antal advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces,
eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i retspleje-
loven.
Efter retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt., antager justitsministeren efter
overenskomst et passende antal af de til møde for vedkommende domstol
berettigede advokater eller, om fornødent, andre dertil egnede personer, til
at beskikkes som offentlige forsvarere.
Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret bestemme, at
der ikke skal tilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved
møde inden for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af retsplejelovens § 334, stk. 2, at der tilkommer den beskik-
kede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rej-
seudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf.
dog § 333, stk. 1, 2. pkt.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge
beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskas-
sen om godtgørelse for rejseudgifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkommer den offentlige
forsvarer vederlag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter,
som den pågældende med føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestem-
melserne i § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 334, stk. 3, finder tilsvarende anven-
delse.
41
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Højesteret har ved kendelser af 1. april 2016 (gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 2016, s. 2351 og 2354) vedrørende retsplejelovens § 741 og §
334 udtalt, at i det tilfælde, at retten har bestemt, at der skal gælde et rejse-
forbehold for en forsvarsadvokat, dvs. at beskikkelsen af advokaten er be-
tinget af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskassen om
godtgørelse for rejseudgifter, og den pågældende forsvarsadvokat er fra en
anden retskreds, skal beskikkelsen alene være betinget af et begrænset rej-
seforbehold. Dette indebærer, at der kan ydes forsvarsadvokaten godtgø-
relse for rejseudgifter, som denne med føje har afholdt, men begrænset til,
hvad der kunne have været oppebåret, hvis forsvarsadvokaten havde haft
kontor inden for retskredsens område.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
Når Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 333, stk. 1, og § 733, stk.
1, ved en byret antager en advokat til at udføre sager for parter, der har fri
proces, eller for hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i rets-
plejeloven, eller antager en offentlig forsvarer, bestemmer Justitsministeriet
systematisk, at der skal gælde et rejseforbehold, dvs. at der ikke skal til-
komme den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ved møde in-
den for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 741, stk. 1,
2. pkt.
Justitsministeriet finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt at ændre
bestemmelsen i retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., så der direkte efter
loven gælder et sådant rejseforbehold, og det ikke ved hver antagelse er nød-
vendigt at bestemme, at der gælder et rejseforbehold for den pågældende ad-
vokat.
I praksis anvendes bestemmelsen i retsplejelovens § 334, stk. 3, således, at
retten som udgangspunkt betinger beskikkelse af en advokat med kontor i
en anden retskreds af, at advokaten frafalder krav mod statskassen om godt-
gørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat med kontor i retskredsen
oppebærer.
Justitsministeriet finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt at ændre
bestemmelsen i retsplejelovens § 334, stk. 3, så der i tilfælde, hvor en part
anmoder om beskikkelse af en bestemt advokat, ikke tilkommer den pågæl-
dende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der
er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til. Det bør samti-
dig være muligt for retten i anledning af en konkret beskikkelse at be-
42
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
stemme, at den pågældende advokat kan få godtgørelse for rejseudgifter af
statskassen i videre omfang.
2.8.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., således at der ikke
tilkommer en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseud-
gifter ved møde inden for retskredsen.
Som følge af henvisningen til § 333, stk. 1, 2. pkt., i § 741, stk. 1, 2. pkt.,
gælder den foreslåede ændring også for en offentlig forsvarer, der er anta-
get ved en byret i medfør af § 733, stk. 1, 1. pkt. (der ikke foreslås ændret).
Det foreslås endvidere at ændre retsplejelovens § 334, stk. 3, således at der
i de tilfælde, hvor en part anmoder om beskikkelse af en bestemt advokat,
ikke tilkommer den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud
over, hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være be-
rettiget til, medmindre retten bestemmer andet.
Som følge af henvisningen til § 334, stk. 3, i § 741, stk. 1, 2. pkt., gælder
den foreslåede ændring også for offentlige forsvarere.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, i hvilket omfang beskikkede
advokater og offentlige forsvarere kan få dækket rejseudgifter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af § 333, stk. 1, 2.
pkt., og § 334, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
3.1. Sigtedes valg af forsvarer
Som det fremgår af pkt. 2.1.3 ovenfor, foreslås der en række ændringer af
reglerne om sigtedes valg af forsvarer, forsvarerskift mv. med henblik på at
nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
Lovforslaget indebærer bl.a., at sigtedes ønske om at få beskikket en be-
stemt person
som forsvarer som udgangspunkt ikke kan imødekommes, hvis
den pågældendes medvirken forventes at medføre en forsinkelse på mere
end 6 uger i sammenligning med, at en anden forsvarer beskikkes. I særligt
prioriterede sager, herunder særlige voldssager og voldtægtssager, kan en
43
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
person ikke beskikkes til forsvarer, hvis den pågældendes medvirken for-
ventes at medføre en forsinkelse på mere end 3 uger i sammenligning med,
at en anden forsvarer beskikkes.
Herudover indebærer lovforslaget, at
i de tilfælde, hvor retten har foreslået
et passende antal tidspunkter for hovedforhandlingen, og den ønskede for-
svarer hverken kan møde på nogen af de foreslåede tidspunkter eller på et
tidligere tidspunkt, kan den ønskede forsvarer som udgangspunkt ikke be-
skikkes, hvis den pågældendes medvirken forventes at forlænge sagsbe-
handlingstiden med mere end 4 uger i sammenligning med, at der beskikkes
en anden forsvarer. I særligt prioriterede sager kan den ønskede forsvarer i
sådanne tilfælde ikke beskikkes, hvis den pågældendes medvirken forven-
tes at forlænge sagsbehandlingstiden med mere end 2 uger i sammenligning
med, at der beskikkes en anden forsvarer.
Det foreslås endvidere at begrænse adgangen til at skifte forsvarer, når sig-
tede én gang har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer. Det fore-
slås, at en sådan sigtets anmodning om skift af forsvarer ikke kan imøde-
kommes, hvis den nye forsvarers medvirken vil forsinke sagens behandling.
Det foreslås endvidere, at når der i sådanne tilfælde beskikkes en ny forsva-
rer efter sigtedes anmodning – idet forsvarerskiftet kan ske uden at forsinke
sagens behandling – kan vederlaget til den nye forsvarer ikke overstige,
hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var blevet be-
skikket en ny forsvarer.
Efter artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK), skal enhver,
der er anklaget for en lovovertrædelse, mindst
have ret til bl.a. at forsvare sig ved bistand af en forsvarer, som han selv har
valgt.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid fastslået, at ret-
ten til at forsvare sig ved en forsvarer af eget valg ikke er en absolut rettig-
hed. De nationale myndigheder skal tage hensyn til den sigtedes ønske om
en bestemt forsvarer, men kan tilsidesætte disse ønsker, hvis der foreligger
relevante og tilstrækkelige grunde til at fastslå, at dette er nødvendigt af hen-
syn til en forsvarlig retspleje. Der henvises bl.a. til dom af 25. september
1992, i sagen Croissant mod Tyskland, præmis 29, og dom af 20. oktober
2015, i sagen Dvorski mod Kroatien, præmis 79.
44
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Domstolen har i den forbindelse fastslået, at hensynet til at undgå afbrydelse
og udsættelse af en sag udgør et hensyn til en forsvarlig retspleje, jf. Crois-
sant-dommens præmis 28.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endvidere fastslået, at ar-
tikel 6, stk. 3, litra c, ikke sikrer en ret for sigtede til at kræve en beskikket
forsvarer udskiftet. Hensynet til at begrænse udgifterne til den beskikkede
forsvarer eller undgå forsinkelser eller forhalinger af straffesagen kan be-
grunde nægtelse af ombeskikkelse, jf. dom af 14. januar 2003, i sagen La-
gerblom mod Sverige, præmis 55 og 59, samt Jon Fridrik Kjølbro, Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 4. udgave (2017),
side 675.
De foreslåede ændringer af reglerne om
sigtedes valg af forsvarer og for-
svarerskift
har som nævnt til formål at nedbringe sagsbehandlingstiden i
straffesager.
I særligt prioriterede sager, herunder særlige voldssager og voldtægtssager,
vil en kortere forsinkelse end i andre sager føre til, at sigtedes ønske om at
få beskikket en bestemt forsvarer ikke imødekommes. Det bemærkes i den
forbindelse, at der i sådanne sager er et særligt hensyn til en kort sagsbe-
handlingstid af hensyn til bl.a. den forurettede i sagen.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at de foreslåede æn-
dringer kan gennemføres inden for rammerne af EMRK.
3.2. Straksafgørelse om sagsomkostninger ved sigtedes udeblivelse
Den foreslåede ordning indebærer som nævnt i pkt. 2.4.3 ovenfor, at sigtede
skal erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, der er medgået til be-
handlingen af et retsmøde, hvis sigtede er udeblevet trods lovlig indkaldelse
og uden oplyst lovligt forfald, og hovedforhandlingen ikke fremmes til dom
i tiltaltes fravær. Det fremgår af bemærkningerne, at det i praksis vil være
vederlaget til den beskikkede forsvarer for det pågældende retsmøde, som
sigtede vil blive forpligtet til at betale, og at ordningen vil finde anvendelse,
selv om tiltaltes frifindes, eller sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes domfæl-
delse. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at det forudsættes, at sigtede
i forbindelse med indkaldelsen er blevet advaret om konsekvensen af ude-
blivelse.
45
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Menneskerettighedsdomstolen har bl.a. ved dom af 28. september 1995, i
sagen Masson og Van Zon mod Holland, præmis 60, fastslået, at der ikke af
konventionen følger en ret for en person, der er blevet tiltalt, men efterføl-
gende frifundet, til at få godtgjort de nødvendige udgifter til juridisk bistand,
som den pågældende har afholdt.
Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages, at konventionen heller
ikke er til hinder for den foreslåede ordning, der indebærer, at en person, på-
lægges at betale vederlaget til den beskikkede forsvarer, selv om den pågæl-
dende frifindes, eller sagen i øvrigt ikke fører til domfældelse. Det bemær-
kes i den forbindelse, at den sigtede alene vil blive pålagt at erstatte det of-
fentlige udgifterne som følge af, at den sigtede er udeblevet fra et retsmøde
trods lovlig indkaldelse og uden lovligt forfald.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række ændringer af retsplejeloven, der har til
formål at tilpasse dele af strafferetsplejen med henblik på at nedbringe sags-
behandlingstiden i straffesager og at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af
politiets, anklagemyndighedens og domstolenes ressourcer.
Lovforslaget går således først og fremmest ud på, at politiets, anklagemyn-
dighedens og domstolenes eksisterende ressourcer skal udnyttes effektivt
med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.
Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget vil føre til en kortere gennem-
snitlig sagsbehandlingstid i straffesager, men herudover vurderes lovforsla-
get samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser
for det offentlige af betydning.
Forslagene vedrørende sigtedes valg af forsvarer og forsvarerskift mv. for-
ventes at kunne medføre et øget antal kendelser herom ved byretterne,
hvoraf nogle kan forventes kæret til landsretterne eller Den Særlige Klage-
ret. Det vurderes, at de administrative og økonomiske konsekvenser for
domstolene og anklagemyndigheden, der følger heraf, vil være begrænsede.
Forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for tiltaltes anke af en byretsdom i
en straffesag fra 3.000 kr. til 6.000 kr. vurderes at føre til en begrænset for-
øgelse af antallet af ansøgninger om anketilladelse til Procesbevillingsnæv-
net og til en relativt begrænset nedgang i antallet af ankesager ved landsret-
terne. Der er generelt tale om relativt ukomplicerede sager, som behandles
46
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
uden lægdommere. På baggrund af antallet af sager og sagernes karakter
vurderes forslaget samlet set at have begrænsede administrative og økono-
miske konsekvenser for domstolene, der vil blive håndteret inden for dom-
stolenes nuværende økonomiske ramme. Af samme grunde vurderes forsla-
get ikke at have væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser
for anklagemyndigheden.
Der lægges med lovforslaget op til, at sigtede, der i umiddelbar forbindelse
med en lovovertrædelse får en bødetilkendegivelse, generelt skal have mu-
lighed for straks at vedtage bøden. Samtidig indføres en 14-dages fortrydel-
sesret for vedtagelse af bøder, der sker i umiddelbar forbindelse med en lo-
vovertrædelse. Dette forventes at føre til, at bødeforlæg i højere grad end i
dag vil blive vedtaget, sådan at færre bødesager vil blive indbragt for dom-
stolene. Denne del af lovforslaget forventes på den baggrund at medføre en
administrativ lettelse for domstolene og politiet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet af betydning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. januar 2018 til den 5. fe-
bruar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Højesteret, Den Særlige Klageret, Østre og Vestre Landsret, Vestre Lands-
ret
47
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0048.png
Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstols-
styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Poli-
tiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvar-
sadvokater, Amnesty International, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Sel-
skab, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Forbrugerrådet,
FDM, Galebevægelsen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Landsforeningen af patientrådgivere og bistandsværger i Danmark, Lands-
foreningen KRIM, Landsforeningen LEV, Retspolitisk Forening og SIND –
Landsforeningen for psykisk sundhed.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang)
Økonomiske
konse- Ingen af betydning
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Administrative konse- Ingen af betydning
kvenser
for
stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konse- Ingen af betydning
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse- Ingen af betydning
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse- Ingen
kvenser for borgerne
Miljømæssige konse- Ingen
kvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige minimums-
forpligtigelser (sæt X)
Lovforslaget
aspekter.
JA
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
Ingen
ikke
EU-retlige
indeholder
NEJ
X
48
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Justitsministeren kan ved antagelse af en advokat ved en byret bestemme, at
der ikke skal tilkomme den pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved
møde inden for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkommer en offentlig
forsvarer vederlag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter,
som den pågældende med føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestem-
melsen i § 333, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., således at der ikke
tilkommer en advokat, der er antaget ved en byret, godtgørelse for rejseud-
gifter ved møde inden for retskredsen.
Som følge af henvisningen til § 333, stk. 1, 2. pkt., i § 741, stk. 1, 2. pkt.,
gælder den foreslåede ændring også for offentlige forsvarere.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 334, stk. 2, at der tilkommer den beskik-
kede advokat et passende salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rej-
seudgifter, som advokaten med føje har haft i forbindelse med hvervet, jf.
dog § 333, stk. 1, 2. pkt.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan retten betinge
beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvis frafalder krav mod statskas-
sen om godtgørelse for rejseudgifter, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3.
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkommer en offentlig
forsvarer vederlag af statskassen, herunder godtgørelse for rejseudgifter,
som den pågældende med føje har haft i forbindelse med hvervet. Bestem-
melsen i § 334, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 334, stk. 3, således at der i de til-
fælde, hvor en part anmoder om beskikkelse af en bestemt advokat, ikke til-
kommer den pågældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over,
49
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
hvad en advokat, der er antaget ved den pågældende ret, ville være beretti-
get til, medmindre retten bestemmer andet.
Som følge af henvisningen til § 334, stk. 3, i § 741, stk. 1, 2. pkt., gælder
den foreslåede ændring også for offentlige forsvarere.
Forslaget indebærer, at når retten efter anmodning fra en part beskikker en
advokat, der ikke er antaget ved den pågældende ret efter § 333 eller § 733,
tilkommer der – medmindre retten bestemmer andet – ikke den pågældende
advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat, der er anta-
get ved den pågældende ret, ville være berettiget til.
Medmindre retten har bestemt andet, tilkommer der således ikke en sådan
advokat godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for den pågældende
byretskreds, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt. (som affattet ved lovfor-
slagets § 1, nr. 1). Ved møde uden for den pågældende byretskreds, eksem-
pelvis i forbindelse med fængselsbesøg eller afhøring hos politiet, kan godt-
gørelsen for rejseudgifter til en sådan advokat – medmindre retten har be-
stemt andet – endvidere ikke overstige, hvad en advokat, der er antaget ved
den pågældende ret efter § 333 eller § 733, ville være berettiget til.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, i hvilket omfang retten i kon-
krete sager bestemmer, at statskassen skal godtgøre advokaten rejseudgif-
ter.
Der lægges således op til, at i det omfang retten efter gældende praksis ville
undlade at tage et rejseforbehold, skal retten fremover i samme omfang i
medfør af det foreslåede § 334, stk. 3, bestemme, at der tilkommer den på-
gældende advokat godtgørelse for rejseudgifter ud over, hvad en advokat,
der er antaget ved den pågældende ret, ville være berettiget til.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Retsplejelovens § 730 indeholder regler om, at den, der sigtes for en forbry-
delse, er berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig.
§ 730, stk. 3, giver retten mulighed for på ethvert tidspunkt under sagen at
afvise en valgt forsvarer, hvis betingelserne efter § 733, stk. 2, for at nægte
at beskikke den pågældende til forsvarer foreligger. Der skal i så fald på be-
gæring beskikkes sigtede en offentlig forsvarer.
50
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslås at ændre de gældende regler i § 733, stk. 2, om at nægte at be-
skikke en person til forsvarer og at placere de nye regler herom i § 735, stk.
3 (jf. lovforslagets § 1, nr. 7).
I konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningen i § 730, stk. 3, til
§ 733, stk. 2, til en henvisning til § 735, stk. 3.
Forslaget indebærer, at retten på ethvert tidspunkt under sagen vil kunne af-
vise en valgt forsvarer, hvis betingelserne i det foreslåede § 735, stk. 3, for
at nægte at beskikke den pågældende til forsvarer foreligger.
Der vil i så fald ligesom i dag på begæring skulle beskikkes sigtede en of-
fentlig forsvarer, jf. § 730, stk. 3, 2. pkt., der ikke foreslås ændret.
Rettens afgørelse efter § 730, stk. 3, om afvisning af en valgt forsvarer vil
ligesom i dag skulle træffes ved kendelse, og en afgørelse om afvisning af
en valgt forsvarer vil ligesom i dag kunne kæres til Den Særlige Klageret,
jf. § 737, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 4
Retsplejelovens § 733, stk. 1, indeholder regler om, hvem der kan beskik-
kes som offentlig forsvarer.
§ 733, stk. 1, 3. pkt., angår beskikkelse af en mødeberettiget advokat, der
ikke er antaget af justitsministeren som beneficeret forsvarer. Det foreslås,
at reglerne om beskikkelse af sådanne personer udbygges og placeres i et
nyt stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
I konsekvens heraf foreslås det, at det gældende § 733, stk. 1, 3. pkt., ophæ-
ves.
Til nr. 5
Retsplejelovens § 733, stk. 1, indeholder regler om, hvem der kan beskik-
kes som offentlig forsvarer.
§ 733, stk. 2, indeholder regler om, at retten i nærmere bestemte tilfælde kan
nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer.
51
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslås at ændre de gældende regler om, hvornår retten kan nægte at
beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, og at placere reg-
lerne herom i § 735, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
I konsekvens heraf foreslås det at ophæve det gældende § 733, stk. 2.
I stedet for det ophævede § 733, stk. 2, foreslås det at indsætte nye stk. 2 og
3.
I
stk. 2
foreslås, at i ankesager kan en advokat, der har været beskikket til
forsvarer under behandlingen i den foregående instans, beskikkes til også at
føre sagen for den overordnede ret, såfremt advokaten er mødeberettiget for
denne ret.
Forslaget indebærer, at når en forsvarer beskikkes i en sag, der senere an-
kes, kan forsvareren også beskikkes i ankeinstansen, forudsat at forsvareren
er mødeberettiget for ankeinstansen.
Reglen er obligatorisk for advokaten, der således kun kan afslå at modtage
beskikkelse, i det omfang en beneficeret forsvarer ville kunne afslå at mod-
tage beskikkelse. Dette gælder, uanset om den pågældende advokat er be-
neficeret. Hvis den pågældende ikke er beneficeret, er reglen udtryk for, at
den pågældende ved at påtage sig hvervet som beskikket forsvarer har for-
pligtet sig til i givet fald også at modtage beskikkelse i ankeinstansen, for-
udsat at den pågældende er mødeberettiget i ankeinstansen.
Reglen er ikke obligatorisk for retten, der således både af egen drift og efter
anmodning fra sigtede kan beskikke en anden forsvarer i ankeinstansen end
den, der har været beskikket for sigtede i foregående instans.
Det foreslåede stk. 2 svarer til, hvad der gælder, når der i øvrigt beskikkes
en advokat i medfør af retsplejeloven, jf. § 333, stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 er endvidere for så vidt angår anke til landsretten en
videreførelse af reglen i § 735, stk. 2.
I
stk. 3, 1. pkt.,
foreslås, at en advokat, der ikke er antaget af justitsministe-
ren, efter sigtedes anmodning kan beskikkes, såfremt advokaten er mødebe-
rettiget for den pågældende ret og er villig til at lade sig beskikke.
52
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at enhver mødeberettiget advokat kan beskikkes til for-
svarer, hvis sigtede ønsker det og advokaten er villig til at lade sig beskikke.
Reglen er udtryk for, at kredsen af mulige offentlige forsvarere potentielt
udvides til samtlige mødeberettigede advokater.
Ved siden heraf gælder der regler, som afhængig af omstændighederne i den
enkelte sag kan udelukke en bestemt person fra at blive beskikket som of-
fentlig forsvarer, jf. § 734 (der ikke foreslås ændret) og § 735, stk. 3 (som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 7). Disse regler om udelukkelse fra at blive
beskikket gælder både for beneficerede forsvarere og for advokater, der kan
beskikkes til forsvarer i medfør af det foreslåede stk. 3, 1. pkt.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., viderefører det gældende § 733, stk. 1, 3. pkt.
I
stk. 3, 2. pkt.,
foreslås som noget nyt, at hvis sagen er berammet eller for-
ventes berammet i forbindelse med beskikkelsen, skal advokaten endvidere
oplyse retten om ledige mødetidspunkter.
Forslaget indebærer, at når sigtede i en sag, der allerede er berammet eller
står for at skulle berammes, efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., anmoder om,
at en advokat, der ikke er beneficeret ved den pågældende ret, beskikkes til
forsvarer, skal advokaten oplyse retten om ledige tidspunkter, hvor advoka-
ten kan møde i retten.
Hvis sagen ikke allerede er berammet, kan retten herefter bl.a. på grundlag
af advokatens oplysninger beskikke advokaten til forsvarer og beramme sa-
gen i én arbejdsgang. Retten vil endvidere i påkommende tilfælde kunne
vurdere, om beskikkelse af den pågældende til forsvarer skal nægtes efter
det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7).
Hvis der er spørgsmål om at skifte forsvarer, kan retten ligeledes bl.a. på
grundlag af advokatens oplysninger vurdere, om beskikkelse af den pågæl-
dende til ny forsvarer skal nægtes efter det foreslåede § 736, stk. 1 (lovfor-
slagets § 1, nr. 8).
I de tilfælde, hvor det er advokaten selv, der over for retten på sigtede vegne
anmoder om beskikkelse, skal advokaten samtidig med anmodningen op-
lyse retten om ledige mødetidspunkter.
53
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Hvis sigtede fremsætter anmodningen på anden måde, herunder til en even-
tuel aktuelt beskikket forsvarer, til politiet, til fængselsbestyreren (hvis sig-
tede er fængslet, jf. § 848, stk. 2, § 916, stk. 2, og § 936, stk. 1, jf. § 916,
stk. 2) eller direkte til retten, vil retten skulle anmode advokaten om at op-
lyse ledige mødetidspunkter. Retten kan fastsætte en frist herfor. Fristen vil
normalt kunne sættes til 3 arbejdsdage.
Hvis den advokat, som sigtede ønsker beskikket til forsvarer, i strid med det
foreslåede stk. 3, 2. pkt., ikke oplyser retten om ledige tidspunkter, hvor ad-
vokaten kan møde i retten, skal retten ikke imødekomme sigtedes anmod-
ning om beskikkelse af den pågældende til forsvarer. Dette gælder, både
hvor advokaten selv har anmodet om beskikkelse, men har undladt samtidig
at oplyse ledige mødetidspunkter, og hvor advokaten ikke inden den frist,
retten har fastsat, har oplyst ledige mødetidspunkter.
Det er i den forbindelse overladt til rettens skøn, om retten i det enkelte til-
fælde finder det mest hensigtsmæssigt, herunder med henblik på den mest
smidige og effektive behandling af sagen, at påminde advokaten om at op-
lyse ledige mødetidspunkter, før retten i givet fald nægter at imødekomme
sigtedes anmodning. Hvis retten vælger at påminde advokaten, bør påmin-
delsen – hvad enten den er telefonisk eller skriftlig – angive en frist, sådan
at retten først efter fristens udløb nægter at imødekomme sigtedes anmod-
ning, hvis advokaten på det tidspunkt stadig ikke har oplyst ledige møde-
tidspunkter. Fristen i en sådan påmindelse kan være ganske kort, eksempel-
vis 2 eller 3 timer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Retsplejelovens § 735, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at hverv som beskikket for-
svarer så vidt muligt bør fordeles mellem de beneficerede forsvarere efter
omgang. Hvis sigtede ønsker en bestemt forsvarer beskikket, som er villig
til at påtage sig hvervet, bør den pågældende i reglen beskikkes, forudsat at
ingen lovlig hindring foreligger.
Det foreslås at nyaffatte denne bestemmelse, så den kun regulerer fordelin-
gen af sagerne mellem de beneficerede forsvarere, når sigtede ikke har øn-
sket en bestemt forsvarer. Det foreslås i tilknytning hertil at flytte regulerin-
gen af sigtedes ønske om en bestemt forsvarer til § 735, stk. 2 (jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 7).
54
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslås med den nye formulering af bestemmelsen, at sagerne ligesom
i dag så vidt muligt skal fordeles mellem de beneficerede forsvarere efter
omgang, men som noget nyt også under hensyn til de ledige mødetidspunk-
ter, forsvarerne har oplyst til retten.
Forslaget indebærer, at beneficerede forsvarere skal oplyse ledige mødetids-
punkter til retten, sådan at retten kan fordele sagerne mellem de benefice-
rede forsvarere bl.a. under hensyn til de ledige mødetidspunkter.
Der vil navnlig være grund til at lægge stor vægt på de ledige mødetids-
punkter, når sagen allerede er berammet eller står for at skulle berammes.
Forslaget angår som nævnt tilfælde, hvor sigtede ikke har ønsket nogen be-
stemt forsvarer.
Det er imidlertid hensigten – og en del af formålet med forslaget – at det
kendskab, retten i kraft af den foreslåede ordning vil få over ledige møde-
tidspunkter hos beneficerede forsvarere, også skal kunne anvendes, når ret-
ten i medfør af de foreslåede § 735, stk. 2 og 3 (lovforslagets § 1, nr. 7),
træffer afgørelse med hensyn til sigtedes anmodning om beskikkelse af en
bestemt beneficeret forsvarer.
Selv om den foreslåede bestemmelse angår beskikkelse, er det endvidere
hensigten – og en del af formålet med forslaget – at den foreslåede ordning
skal gøre det muligt at beramme og herunder omberamme konkrete sager
ud fra de ledige mødetidspunkter, som retten er bekendt med.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Retsplejelovens § 735, stk. 2, bestemmer, at i ankesager kan landsrettens
præsident beskikke den advokat til forsvarer, der som beskikket forsvarer
har udført sagen i 1. instans, såfremt advokaten er mødeberettiget ved lands-
retten.
Det foreslås at videreføre denne regel i det foreslåede § 733, stk. 2 (lovfor-
slagets § 1, nr. 5), i en mere generel form, som også omfatter anke til Hø-
jesteret. Den gældende bestemmelse i § 735, stk. 2, foreslås derfor ophævet.
55
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslås samtidig at indsætte regler i § 735, stk. 2-4, om sigtedes angi-
velse af, hvem sigtede ønsker beskikket til forsvarer, og om forhold, der
udelukker, at en person kan beskikkes til forsvarer.
I
stk. 2, 1. og 2. pkt.,
foreslås, at sigtede skal have lejlighed til at angive,
hvem sigtede ønsker som forsvarer, og at rettens præsident kan fastsætte en
frist herfor.
Med forslaget lovfæstes muligheden for, at retten (rettens præsident) fast-
sætter en frist for, at sigtede angiver, hvem sigtede ønsker beskikket til for-
svarer. Fristen vil i almindelighed kunne fastsættes til 5 hverdage.
Fristen vil skulle regnes fra sigtedes modtagelse af rettens forespørgsel om
beskikkelse af forsvarer, hvor fristen fremgår. Rettens forespørgsel vil
skulle anses for modtaget, når den er kommet frem til sigtedes e-boks (for-
udsat at sigtede ikke er fritaget for at modtage digital post) eller postadresse.
Hvis sigtede er fængslet, kan rettens forespørgsel dog ikke anses for modta-
get, før den er overgivet til sigtede. Det er en forudsætning for, at fristen be-
gynder at løbe, at forespørgslen er affattet på eller ledsaget af en oversæt-
telse til et sprog, som sigtede forstår.
Hvis sigtede ikke inden fristen angiver, hvem sigtede ønsker beskikket til
forsvarer, kan retten (rettens præsident) beskikke en beneficeret forsvarer
efter den almindelige regel i § 735, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1,
nr. 6).
Hvis sigtede herefter senere anmoder om beskikkelse af en anden forsvarer,
skal anmodningen behandles efter de foreslåede regler om tilfælde, hvor sig-
tede har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer, jf. § 736, stk. 1, nr.
4 (lovforslagets § 1, nr. 8). Såfremt sigtedes anmodning om beskikkelse af
ny forsvarer i medfør af disse regler imødekommes, vil den foreslåede be-
grænsning med hensyn til vederlaget til den nye forsvarer endvidere finde
anvendelse, jf. § 741, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 10).
Disse virkninger af sigtedes manglende angivelse inden fristen af, hvem sig-
tede ønsker beskikket til forsvarer, vil dog ikke indtræde, hvis sigtede har
været forhindret i at overholde fristen. Som eksempel kan nævnes, at sig-
tede ikke er blevet bekendt med rettens forespørgsel om beskikkelse af for-
svarer, fordi sigtede har været indlagt på hospital eller har været fængslet
(hvis rettens forespørgsel ikke har været sendt til sigtede i fængslet).
56
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Disse virkninger vil heller ikke indtræde, hvis sigtede beviseligt tidligere
over for politiet, fængselsbestyreren (hvis sigtede er fængslet, jf. § 848, stk.
2, § 916, stk. 2, og § 936, stk. 1, jf. § 916, stk. 2) eller retten har angivet,
hvem sigtede ønsker beskikket til forsvarer, og dette ønske er blevet over-
set i forbindelse med rettens beskikkelse af forsvarer for sigtede.
Disse virkninger vil heller ikke indtræde, hvis retten har beskikket en for-
svarer uden at have haft mulighed for at spørge til sigtedes ønsker. Det vil
f.eks. kunne forekomme, hvis sigtede er fritaget for at modtage digital post
og ikke har nogen fast bopæl, eller hvis sigtede er en udlænding, der hver-
ken har e-boks eller postadresse i Danmark.
I
stk. 2, 3. pkt.,
foreslås, at når sigtede inden for fristen anmoder om beskik-
kelse af en bestemt forsvarer, som er villig til at lade sig beskikke, skal ret-
ten (rettens præsident) imødekomme sigtedes ønske, medmindre andet føl-
ger af det foreslåede stk. 3.
Det er herved en forudsætning, at den pågældende efter § 733 (som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) kan beskikkes til forsvarer og ikke er ude-
lukket fra at blive beskikket efter § 734 (der ikke foreslås ændret).
Det foreslåede stk. 2 finder anvendelse, både når der første gang skal be-
skikkes forsvarer for en sigtet, og når beskikkelsen af en tidligere forsvarer
tilbagekaldes i medfør af den foreslåede § 736 (lovforslagets § 1, nr. 8), og
der derfor skal beskikkes en ny forsvarer. Ved ombeskikkelse regulerer den
foreslåede § 736 således afbeskikkelse af den aktuelt beskikkede forsvarer,
mens det foreslåede § 735, stk. 2, regulerer beskikkelse af den nye forsva-
rer. Ved ombeskikkelse får § 735, stk. 2, derfor kun betydning, hvis betin-
gelserne efter den foreslåede § 736 for afbeskikkelse er opfyldt. Er betingel-
serne for afbeskikkelse ikke opfyldt, skal den aktuelt beskikkede forsvarer
fortsætte som forsvarer, og der opstår ikke spørgsmål om beskikkelse af ny
forsvarer. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at retten undtagelses-
vis kan beskikke flere offentlige forsvarere for sigtede, jf. § 738, stk. 1, 2.
pkt. (der ikke foreslås ændret).
Det foreslåede stk. 2 finder også anvendelse, når der i medfør af § 730, stk.
3, 2. pkt. (der ikke foreslås ændret), skal beskikkes en offentlig forsvarer for
sigtede, fordi retten har afvist en valgt forsvarer i medfør af § 730, stk. 3, 1.
pkt. (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3).
57
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
I
stk. 3
foreslås, at en person ikke kan beskikkes til forsvarer, hvis der er på-
viselig risiko for, at den pågældende vil hindre eller modvirke sagens oplys-
ning (nr.
1),
eller den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke sagens
behandling (nr.
2).
Det foreslåede stk. 3 gælder både, når sigtede har ønsket en bestemt forsva-
rer, og når sigtede ikke har ønsket en bestemt forsvarer og retten derfor be-
skikker en beneficeret forsvarer efter den almindelige regel i § 735, stk. 1
(som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6).
Det foreslåede nr. 1 om påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre el-
ler modvirke sagens oplysning, er en uændret videreførelse af det gældende
§ 733, stk. 2, 2. led, og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i anvendelses-
området for denne regel.
Det foreslåede nr. 2 om, at den pågældendes medvirken væsentligt vil for-
sinke sagens behandling, er en ændring af det gældende § 733, stk. 2, 1. led,
og det er hensigten, at den foreslåede regel skal have et videre anvendelses-
område end den gældende regel.
Det er således hensigten med det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2, at hensynet
til sagsbehandlingstiden fremover skal vægtes tungere i forhold til sigtedes
frie forsvarervalg, end det er tilfældet i dag.
Det forudsættes således, at en person som udgangspunkt ikke kan beskikkes
til forsvarer, hvis den pågældendes medvirken forventes at medføre en for-
sinkelse på mere end 6 uger i sammenligning med, at en anden forsvarer be-
skikkes. Det forudsættes endvidere, at i særligt prioriterede sager, herunder
særlige voldssager og voldtægtssager, kan en person ikke beskikkes til for-
svarer, hvis den pågældendes medvirken forventes at medføre en forsinkelse
på mere end 3 uger i sammenligning med, at en anden forsvarer beskikkes.
Det forudsættes endvidere, at i tilfælde, hvor retten har foreslået et passende
antal tidspunkter for hovedforhandlingen, og den ønskede forsvarer ikke kan
møde hverken på de tidspunkter, retten har foreslået, eller på tidligere tids-
punkter, kan den pågældende som udgangspunkt ikke beskikkes til forsva-
rer, hvis det forventes at medføre en forsinkelse på mere end 4 uger i sam-
menligning med, at en anden beskikkes til forsvarer. I særligt prioriterede
sager forudsættes det, at den ønskede forsvarer i sådanne tilfælde ikke kan
beskikkes, hvis det forventes at medføre en forsinkelse på mere end 2 uger
i sammenligning med, at en anden beskikkes til forsvarer.
58
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det er hensigten, at 6-ugers-grænsen og 4-ugers-grænsen skal være et fast
udgangspunkt, der kun kan fraviges, hvis sagen forventes at være så lang-
varig, at en forsinkelse på mere end 6 uger eller 4 uger relativt set må anses
for mindre væsentlig. Som eksempel kan nævnes en sag, hvor hovedfor-
handlingen i bedste fald først forventes at kunne være afsluttet 12 måneder
efter fastsættelsen af tidspunktet for hovedforhandlingen. I en sådan sag må
en forsinkelse på f.eks. 2 måneder anses for mindre væsentlig.
Det er endvidere hensigten, at 3-ugers-grænsen og 2-ugers-grænsen i sær-
ligt prioriterede sager skal anvendes strikt, når § 735, stk. 3, nr. 2, anvendes
direkte, dvs. når det skal vurderes, om en indtrædende forsvarers medvirken
væsentligt vil forsinke sagens behandling. Derimod er det hensigten, at der
skal anlægges en helhedsvurdering, hvor andre omstændigheder også ind-
drages, når § 735, stk. 3, nr. 2, anvendes i medfør af det foreslåede § 736,
stk. 1, nr. 2 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8), dvs. når det skal vur-
deres, om en allerede beskikket forsvarers fortsatte medvirken væsentligt vil
forsinke sagens behandling. Der henvises herom til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 8.
Det er således hensigten, at når der i forbindelse med, at sigtede ønsker en
bestemt forsvarer beskikket, skal foretages en afvejning mellem sigtedes frie
forsvarervalg og hensynet til sagsbehandlingstiden, skal der fremover alene
lægges vægt på en forventet forlængelse af sagsbehandlingstiden og på, om
sagen er særligt prioriteret. I særligt prioriterede sager skal der alene lægges
vægt på den forventede absolutte forlængelse af sagsbehandlingstiden. I an-
dre sager er dette også et klart udgangspunkt, men der vil dog efter omstæn-
dighederne også kunne lægges vægt på den forventede forlængelse af sags-
behandlingstiden relativt set.
Andre omstændigheder, som efter gældende ret kan indgå i denne vurde-
ring, skal således fremover ikke indgå særskilt i afvejningen. Dette skal ses
i sammenhæng med, at hensynet til forurettede og andre vidner indirekte va-
retages gennem forudsætningen om, at den maksimalt acceptable forsin-
kelse er kortere i særligt prioriterede sager. Det skal endvidere ses i sam-
menhæng med, at lovgivningsmagten ved at vedtage lovforslaget forudsæt-
ningsvis fastsætter, hvordan afvejningen mellem eksempelvis hensyn til en
tidligere klientrelation (i en anden sag) eller særlig ekspertise hos forsvare-
ren generelt skal foretages over for eksempelvis hensyn til medsigtede, va-
retægtsfængslede eller sigtede under 18 år. Det skal på ny fremhæves, at
dette gælder, når afvejningen foretages i forhold til en indtrædende forsva-
59
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
rer. Når afvejningen angår, om den aktuelt beskikkede forsvarer mod sigte-
des ønske skal udskiftes, opstilles der ikke med lovforslaget en tilsvarende
simpel og generel afvejningsregel, og der vil i sådanne tilfælde fortsat skulle
foretages en helhedsvurdering i den konkrete sag, jf. ovenfor og bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 8.
Endvidere skal det fremhæves, at det med lovforslaget fastslås, at hensynet
til en effektiv retshåndhævelse og til god ressourceudnyttelse i sig selv taler
for, at straffesager behandles så hurtigt, som en rimelig hensyntagen til en
forsvarlig behandling af sagen muliggør.
Dette generelle hensyn er således indgået ved udformningen af de beskrevne
forudsætninger om de maksimalt acceptable forsinkelser som følge af sigte-
des valg af forsvarer.
Endelig bemærkes, at det i et vist omfang vil bero på rettens skøn, hvor me-
get sagsbehandlingstiden vil blive forlænget ved at beskikke den forsvarer,
som sigtede ønsker, i sammenligning med, at en anden beskikkes til forsva-
rer. Den forventede forlængelse af sagsbehandlingstiden vil ikke altid kunne
beregnes præcist på det tidspunkt, hvor beskikkelsen sker, og retten vil der-
for skulle skønne herover. Retten vil i praksis også være overladt et vist skøn
med hensyn til, hvad der kan anses som et passende antal foreslåede tids-
punkter for hovedforhandlingen, og dermed om de korte eller de lange fri-
ster skal anvendes (2 eller 4 uger over for 3 eller 6 uger). Selv om retten qua
lovforslagets forudsætninger er bundet af faste afvejningsregler, vil rettens
afgørelse samlet set dermed alligevel kunne indeholde et element af skøn.
Den foreslåede bestemmelse og de anførte forudsætninger gælder i ankesa-
ger, hvor der ved ankesagens begyndelse er spørgsmål om at beskikke en
anden forsvarer end den, der senest var beskikket under byrettens behand-
ling af sagen. Derimod er det hensigten, at den foreslåede bestemmelse om
tilbagekaldelse af beskikkelse og de dertil knyttede forudsætninger, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 8 (ændring af retsplejelovens § 736), og bemærkningerne
hertil, skal anvendes i ankesager, hvor der ved ankesagens begyndelse er
spørgsmål om at beskikke en anden forsvarer end den, der senest var be-
skikket under byrettens behandling af sagen.
Den foreslåede bestemmelse og de anførte forudsætninger gælder også i sa-
ger med flere tiltalte og flere forsvarere. I sådanne tilfælde vil det i et vist
omfang bero på et skøn, hvilken eller hvilke af flere forsvarere der vil være
den primære årsag til en væsentlig forsinkelse, og hvis beskikkelse derfor i
60
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
givet fald skal nægtes. Som i sager med én forsvarer er spørgsmålet, om for-
svareren objektivt set er årsag til forsinkelsen, ikke om der er noget at be-
brejde forsvareren.
I betragtning af tilfældenes forskellighed bl.a. med hensyn til antallet af in-
volverede forsvarere og hovedforhandlingens længde og de tænkelige kon-
stellationer af, hvordan forsvarernes kalendere konkret spiller sammen, er
det vanskeligt at give nærmere anvisninger, der er generelt dækkende. For
at illustrere den tankegang, som retten bør benytte, kan dog nævnes et ek-
sempel.
Hvis der skal beskikkes to forsvarere, og de sigtede har angivet ønsker om
beskikkelse af to bestemte forsvarere, er der principielt tre muligheder: (1)
De ønskede forsvarere beskikkes. (2) Én af de ønskede forsvarere beskik-
kes. (3) Ingen af de ønskede forsvarere beskikkes.
Mulighed (1) bør foretrækkes, medmindre den vil medføre en væsentlig for-
sinkelse sammenlignet med mulighed (2) eller (3). Tilsvarende bør mulig-
hed (2) foretrækkes fremfor mulighed (3), medmindre mulighed (2) vil med-
føre en væsentlig forsinkelse sammenlignet med mulighed (3).
Er det herefter mulighed (2) der skal anvendes, bør en forsvarers beskik-
kelse nægtes, hvis dennes medvirken vil medføre en væsentlig forsinkelse i
sammenligning med, at den anden forsvarers beskikkes. Er der ikke væsent-
lig forskel på den forventede sagsbehandlingstid med den ene eller den an-
den forsvarer, må retten efter et samlet skøn beslutte, hvilken forsvarers be-
skikkelse der skal nægtes. I dette skøn vil bl.a. kunne indgå bestående kli-
entrelationer og omfanget af de forhold i sagen, de respektive sigtede er til-
talt for (hvis der er forskel). Det vil principielt kunne forekomme, at der
efter et sådant samlet skøn ikke er afgørende grunde til at beskikke den ene
forsvarer fremfor at beskikke den anden forsvarer. I sådanne tilfælde bør
retten ikke desto mindre beslutte at beskikke én af forsvarerne.
I sager med mere end to forsvarere bør sigtedes anmodninger om beskik-
kelse af bestemte forsvarere imødekommes, medmindre det vil medføre en
væsentlig forsinkelse i sammenligning med, at en eller flere sigtedes ønsker
ikke imødekommes. Ved beslutningen om, hvilken eller hvilke forsvarere
der skal beskikkes, bør vælges en løsning, som medfører en væsentligt kor-
tere sagsbehandlingstid end alternativerne, og hvis flere alternative løsnin-
ger ikke vil medføre væsentligt forskellig sagsbehandlingstid, bør vælges
61
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
den løsning, der medfører færrest afvigelser fra de ønsker om forsvarer, de
sigtede har angivet.
Ved vurderingen af, om en forventet forskel i sagsbehandlingstiden er væ-
sentlig, skal retten anvende de tidsgrænser, der er anført ovenfor (3 uger og
2 uger i særligt prioriterede sager og som udgangspunkt 6 uger og 4 uger i
andre sager).
I
stk. 4
foreslås, at afgørelser efter stk. 3 efter anmodning træffes af retten
ved kendelse.
Forslaget indebærer, at både sigtede og anklagemyndigheden kan forlange,
at afgørelse om, hvorvidt sigtedes anmodning om beskikkelse af en bestemt
forsvarer skal nægtes imødekommet i medfør af det foreslåede stk. 3, træf-
fes af retten ved kendelse.
Der er ikke noget til hinder for, at afgørelsen også uden en sådan anmod-
ning fra sigtede eller anklagemyndigheden træffes af retten ved kendelse.
Hvis sigtede eller anklagemyndigheden ikke fremsætter begæring om, at af-
gørelsen skal træffes af retten ved kendelse, kan afgørelsen imidlertid træf-
fes ved beslutning af rettens præsident.
For så vidt angår sager, der verserer i byretten, bemærkes, at hvis den på-
gældende straffesag på det tidspunkt, hvor spørgsmålet opstår, endnu ikke
er fordelt til en dommer, er der ikke noget til hinder for, at rettens præsident
efter de almindelige regler i § 12, stk. 1, 2. pkt., foreløbigt fordeler sagen til
sig selv og derefter selv afsiger kendelse om, hvorvidt sigtedes anmodning
om beskikkelse af en bestemt forsvarer skal nægtes imødekommet i medfør
af det foreslåede § 735, stk. 3.
Det foreslåede stk. 4 er en ændring i forhold til det gældende § 733, stk. 2
(der foreslås ændret og placeret som § 735, stk. 3), idet afgørelser efter det
gældende § 733, stk. 2, skal træffes ved kendelse, uanset om en part anmo-
der om det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Retsplejelovens § 736 indeholder regler om tilbagekaldelse af en beskik-
kelse til forsvarer.
62
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen.
I
stk. 1
foreslås, at beskikkelse til forsvarer kan tilbagekaldes i nærmere an-
givne tilfælde.
I
nr. 1
foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når den pågældende ikke
længere opfylder betingelserne for at kunne beskikkes efter § 733 (som af-
fattet ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) og § 734 (der ikke foreslås ændret).
Hermed lovfæstes, at hvis en beskikket forsvarer ikke længere er benefice-
ret og heller ikke er advokat med møderet for den pågældende ret, jf. § 733,
kan beskikkelsen tilbagekaldes. Det må antages, at denne mulighed for til-
bagekaldelse af en beskikkelse også gælder i dag, selv om der ikke findes
en udtrykkelig lovregel herom.
Endvidere fastsættes det, at hvis der i forhold til en beskikket forsvarer op-
står forhold, som udelukker beskikkelse efter § 734, kan beskikkelsen tilba-
gekaldes. Denne mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse gælder også
i dag, jf. det gældende § 736, stk. 1, 1. led, om tilbagekaldelse, når det fin-
des nødvendigt i forsvarets interesse.
I
nr. 2
foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, hvis betingelserne efter
det foreslåede § 735, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 7), kommer til at foreligge.
Denne mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse svarer til, hvad der er
fastsat i det gældende § 736, stk. 2, om tilbagekaldelse af beskikkelsen, hvis
betingelserne efter det gældende § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke den
pågældende kommer til at foreligge.
Det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 1, om påviselig risiko for, at den pågæl-
dende vil hindre eller modvirke sagens oplysning, er en uændret viderefø-
relse af det gældende § 733, stk. 2, 2. led. Den foreslåede mulighed for at
tilbagekalde beskikkelsen, hvis denne betingelse kommer til at foreligge, er
dermed også en uændret videreførelse af gældende ret.
Det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2, om, at den pågældendes medvirken væ-
sentligt vil forsinke sagens behandling, er en ændring i forhold til det gæl-
dende § 733, stk. 2, 1. led, hvor det som nærmere beskrevet i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 7, er hensigten, at hensynet til sagsbehand-
63
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
lingstiden fremover skal vægtes tungere i forhold til sigtedes frie forsvarer-
valg, end det er tilfældet i dag.
Når der er spørgsmål om, hvorvidt beskikkelse af den forsvarer, som sig-
tede har ønsket, skal nægtes på grund af den forsinkelse af sagen, det vil
føre til, jf. det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2, er lovforslaget således udtryk
for en stramning i forhold til gældende ret, jf. nærmere bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 7.
Når der er spørgsmål om, hvorvidt beskikkelsen af en forsvarer mod sigte-
des ønske skal tilbagekaldes på grund af den forsinkelse af sagen, det vil
føre til, at den aktuelt beskikkede forsvarer fortsætter, jf. det foreslåede
§ 736, stk. 1, nr. 2, jf. § 735, stk. 3, nr. 2, er der ligeledes tilsigtet en stram-
ning i forhold til den gældende praksis.
Der vil ligesom i dag skulle foretages en samlet vurdering, hvori der ud over
det bestående klientforhold og forsvarerens arbejde i sagen indtil nu bl.a.
indgår sagens karakter, hensynet til medsigtede, forurettede og andre vidner
i sagen, hensyn til varetægtsfængslede og hensyn til sigtede under 18 år.
Imidlertid bør hensynet til sagsbehandlingstiden fremover vægtes tungere i
den samlede afvejning.
Fremover vil der i forbindelse med, at tidspunktet for hovedforhandlingen
skal fastsættes, i almindelighed være mulighed for mod sigtedes ønske at
beskikke en ny forsvarer, hvis den nye forsvarers medvirken forventes at
forkorte sagsbehandlingstiden i væsentlig grad. Dette gælder også i ankesa-
ger. Ved vurderingen heraf skal der bl.a. ses på forholdet mellem den for-
ventede sagsbehandlingstid med den eksisterende forsvarer og med en ny
forsvarer. Både derfor, og fordi der som nævnt også indgår en række andre
hensyn i den samlede afvejning, kan det ligesom i dag ikke angives, præcis
hvor lang en forkortelse af sagsbehandlingstiden skal være, før der kan be-
skikkes en ny forsvarer for sigtede.
Visse udgangspunkter kan dog gives. Hvis sagsbehandlingstiden fra beram-
melsestidspunktet til hovedforhandlingens afslutning kan forventes forkor-
tet fra eksempelvis 3 måneder til 1 måned, er der tale om en så væsentlig
tidsgevinst både absolut og relativt, at beskikkelse af ny forsvarer bør ske
alene af den grund. I en sådan situation bør beskikkelse af ny forsvarer så-
ledes ske, selv om der f.eks. er tale om en ankesag, hvor sigtede har ønsket
samme forsvarer som i foregående instans, og/eller sigtede har haft den på-
64
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
gældende som forsvarer i tidligere sager. Og det anførte vil gælde, selv om
der ikke i sagen er særlige hensyn til medsigtede, vidner mv.
Hvis sagsbehandlingstiden fra berammelsestidspunktet til hovedforhandlin-
gens afslutning derimod kan forventes forkortet fra eksempelvis 9 måneder
til 7 måneder, vil den tidsmæssige forkortelse af sagsbehandlingstiden ikke
i sig selv kunne begrunde, at der mod sigtedes ønske beskikkes en ny for-
svarer. Hvis der i sagen er tungtvejende hensyn til eksempelvis medsigtede,
varetægtsfængslede, sigtede under 18 år eller vidner, vil der imidlertid også
i et sådant tilfælde kunne beskikkes en ny forsvarer mod sigtedes ønske.
Dette gælder i særdeleshed i særligt prioriterede sager, herunder særlige
voldssager og voldtægtssager.
De anførte udgangspunkter gælder også i tilfælde, hvor der helt eller delvis
sker omberammelse af hovedforhandlingen, herunder hvor hovedforhand-
lingen forlænges med en eller flere yderligere dage. Sagsbehandlingstiden
fra omberammelsen til hovedforhandlingens afslutning med den aktuelt be-
skikkede forsvarer vil i sådanne tilfælde skulle sammenlignes med den til-
svarende sagsbehandlingstid med en ny forsvarer.
Årsagen til, at den aktuelt beskikkede forsvarers medvirken væsentligt vil
forsinke sagens behandling, er uden betydning. En forsvarers beskikkelse
vil således under i øvrigt tilsvarende omstændigheder kunne tilbagekaldes,
uanset om forsinkelsen skyldes, at forsvareren er optaget af andre sager på
de relevante dage, eller at forsvareren har lovligt forfald. Dette gælder også,
hvis forsvareren får lovligt forfald, efter at hovedforhandlingen er beram-
met eller begyndt. Hvis sagen kan afsluttes væsentligt hurtigere med en ny
forsvarer, vil der også i sådanne tilfælde kunne ske ombeskikkelse efter de
retningslinjer, der er beskrevet ovenfor.
Ombeskikkelse kan også ske i sager med flere tiltalte og flere forsvarere. I
sådanne tilfælde vil det i et vist omfang bero på et skøn, hvilken eller hvilke
af flere forsvarere der er den primære årsag til en væsentlig forsinkelse, og
hvis beskikkelse derfor i givet fald kan tilbagekaldes. Som i sager med én
forsvarer er spørgsmålet, om forsvareren objektivt set er årsag til forsinkel-
sen, ikke om der er noget at bebrejde forsvareren.
I betragtning af tilfældenes forskellighed bl.a. med hensyn til antallet af in-
volverede forsvarere og hovedforhandlingens længde og de tænkelige kon-
stellationer af, hvordan forsvarernes kalendere konkret spiller sammen, er
det vanskeligt at give nærmere anvisninger, der er generelt dækkende. For
65
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
at illustrere den tankegang, som retten bør benytte, kan dog nævnes et ek-
sempel.
Hvis der er berammet en hovedforhandling af to dages varighed med to for-
svarere, og en af forsvarerne får lovligt forfald kort før hovedforhandlingen,
er der principielt fire muligheder: (1) Hovedforhandlingen gennemføres
som planlagt med en ny forsvarer. (2) Hovedforhandlingen omberammes til
et senere tidspunkt med de samme forsvarere. (3) Hovedforhandlingen om-
berammes til et senere tidspunkt med udskiftning af en af forsvarerne. (4)
Hovedforhandlingen omberammes til et senere tidspunkt med udskiftning
af begge forsvarere.
Medmindre en af de tre muligheder (2)-(4) kun vil medføre en uvæsentlig
forsinkelse, bør mulighed (1) foretrækkes, hvis den kan lade sig gøre. Det
forudsætter, at retten kan finde en forsvarer, der kan give møde til den be-
rammede hovedforhandling, og at den pågældende efter rettens skøn på for-
svarlig vis vil kunne varetage sigtedes forsvar efter at være trådt til med kort
varsel. Det bemærkes, at retten kan pålægge en beneficeret forsvarer, der
ikke er lovligt forhindret, at påtage sig hvervet. Retten kan i en sådan situa-
tion også beskikke en mødeberettiget advokat, der ikke er beneficeret, men
som er villig til at lade sig beskikke, jf. retsplejelovens § 733, stk. 1, 2. pkt.
(der ikke foreslås ændret).
Kan mulighed (1) ikke lade sig gøre, eller vil en af de andre muligheder kun
medføre en uvæsentlig forsinkelse, bør mulighed (2) foretrækkes, medmin-
dre den vil medføre en væsentlig forsinkelse sammenlignet med mulighed
(3) eller (4). Tilsvarende bør mulighed (3) foretrækkes fremfor mulighed
(4), medmindre mulighed (3) vil medføre en væsentlig forsinkelse sammen-
lignet med mulighed (4).
Er det herefter mulighed (3) der skal anvendes, bør en forsvarers beskik-
kelse tilbagekaldes, hvis dennes medvirken vil medføre en væsentlig forsin-
kelse i sammenligning med, at den anden forsvarers beskikkelse tilbagekal-
des. Dette gælder, uanset hvilken af forsvarerne der havde lovligt forfald
ved den berammede hovedforhandling og dermed er årsagen til, at hoved-
forhandlingen skal omberammes. Er der ikke væsentlig forskel på den for-
ventede sagsbehandlingstid med den ene eller den anden forsvarer, må ret-
ten efter et samlet skøn beslutte, hvilken forsvarers beskikkelse der skal til-
bagekaldes. I dette skøn vil bl.a. kunne indgå, hvilken af forsvarerne der var
årsag til omberammelsen, bestående klientrelationer og omfanget af de for-
hold i sagen, de respektive sigtede er tiltalt for (hvis der er forskel). Det vil
66
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
principielt kunne forekomme, at der efter et sådant samlet skøn ikke er af-
gørende grunde til at ombeskikke den ene forsvarer fremfor at ombeskikke
den anden forsvarer. I sådanne tilfælde bør retten ikke desto mindre beslutte
at tilbagekalde én af forsvarernes beskikkelse.
I sager med mere end to forsvarere bør rettens beslutninger om eventuel om-
berammelse og/eller ombeskikkelse baseres på tilsvarende hensyn. En be-
rammet hovedforhandling bør så vidt muligt gennemføres, medmindre om-
berammelse ikke vil medføre en væsentlig forsinkelse. Ved beslutningen
om, hvilken eller hvilke forsvareres beskikkelse der skal tilbagekaldes, bør
vælges en løsning, som medfører en væsentligt kortere sagsbehandlingstid
end alternativerne, og hvis flere alternative løsninger ikke vil medføre væ-
sentligt forskellig sagsbehandlingstid, bør vælges den løsning, der medfører
færrest ombeskikkelser.
I
nr. 3
foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når sigtede anmoder om
beskikkelse af ny forsvarer og ikke tidligere har haft lejlighed til at anmode
om en bestemt forsvarer.
En sådan mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse fremgår ikke ud-
trykkeligt af de gældende regler om beskikkelse af offentlig forsvarer, men
det forekommer i praksis, at retten tilbagekalder en beskikkelse og beskik-
ker en ny forsvarer, alene fordi sigtede ønsker en anden forsvarer.
Sigtede vil have haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, når
retten som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, vedrø-
rende de foreslåede § 735, stk. 2, 1. og 2. pkt., har anmodet sigtede om in-
den for en frist at angive, hvis sigtede ønsker en bestemt forsvarer beskik-
ket. Hvis sigtede ikke inden fristen angav, hvem sigtede ønskede beskikket
til forsvarer, og retten derfor beskikkede en beneficeret forsvarer efter den
almindelige regel i § 735, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6),
gælder det foreslåede nr. 3 således ikke.
Det foreslåede nr. 3 gælder imidlertid, hvis sigtede var forhindret i at over-
holde fristen for at angive, hvem sigtede ønsker beskikket til forsvarer, eller
hvis sigtede beviseligt tidligere over for politiet, fængselsbestyreren eller
retten havde angivet, hvem sigtede ønskede beskikket til forsvarer, og dette
ønske blev overset i forbindelse med rettens beskikkelse af forsvarer for sig-
tede.
67
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslåede nr. 3 gælder også, hvis retten har beskikket en forsvarer uden
at have haft mulighed for at spørge til sigtedes ønsker.
Det foreslåede nr. 3 skal forstås på den måde, at når sigtede ikke tidligere
har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer, kan sigtedes anmodning
om beskikkelse af en ny forsvarer imødekommes, når de almindelige betin-
gelser for at beskikke den nye forsvarer er opfyldt, jf. §§ 733-735 (som æn-
dret ved lovforslagets § 1, nr. 4-7). Det vil således bl.a. også være en betin-
gelse, at den nye forsvarers medvirken – sammenlignet med, at den aktuelt
beskikkede forsvarer fortsætter – ikke væsentligt vil forsinke sagens be-
handling, jf. det foreslåede § 735, stk. 3, nr. 2 (lovforslagets § 1, nr. 7), og
bemærkningerne hertil.
I
nr. 4
foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når sigtede anmoder om
beskikkelse af ny forsvarer og dennes medvirken ikke vil forsinke sagens
behandling.
En sådan mulighed for tilbagekaldelse af en beskikkelse fremgår ikke ud-
trykkeligt af de gældende regler om beskikkelse af offentlig forsvarer, men
det forekommer i praksis, at retten tilbagekalder en beskikkelse og beskik-
ker en ny forsvarer, alene fordi sigtede ønsker en anden forsvarer.
Det foreslåede nr. 4 er væsentligt snævrere end det foreslåede nr. 3, fordi
det efter nr. 4 er en ufravigelig betingelse, at den nye forsvarers medvirken
ikke vil forsinke sagens behandling.
Det foreslåede nr. 4 vil derfor kun have betydning i tilfælde, hvor sigtede
tidligere har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer. Hvis sigtede
ikke tidligere har haft lejlighed til at ønske en bestemt forsvarer, vil sigtede
nemlig have en videre adgang til at anmode om ombeskikkelse efter det fo-
reslåede nr. 3, sådan at det ikke er relevant at overveje at anvende nr. 4.
Det er som nævnt en ufravigelig betingelse for at imødekomme sigtedes an-
modning om beskikkelse af en ny forsvarer i medfør af det foreslåede nr. 4,
at den nye forsvarers medvirken ikke vil forsinke sagens behandling.
I de tilfælde, hvor sagen er berammet til hovedforhandling, betyder det, at
sigtedes anmodning om beskikkelse af ny forsvarer ikke kan imødekommes,
hvis det vil medføre, at en berammet hovedforhandling udsættes.
68
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Heri ligger, at der kun kan ske ombeskikkelse i medfør af det foreslåede nr.
4, hvis den nye forsvarer kan give møde til den berammede hovedforhand-
ling, eller hvis der er mulighed for med den nye forsvarer helt eller delvis at
omberamme sagen, sådan at sagen slutter tidligere.
Det er hensigten, at udelukkelsen af forsinkelse skal være absolut, og at blot
én dags forsinkelse betyder, at ombeskikkelse i medfør af det foreslåede nr.
4 ikke kan ske.
I de tilfælde, hvor sagen ikke er berammet til hovedforhandling og heller
ikke står for at skulle berammes, vil det imidlertid i et vist omfang bero på
et skøn, om sagsbehandlingstiden må forventes at blive længere med den
nye forsvarer end med den aktuelt beskikkede forsvarer. Selv om retten med
den foreslåede lovbestemmelse er bundet af, at enhver forsinkelse af sagens
behandling udelukker ombeskikkelse i medfør af det foreslåede nr. 4, vil ret-
tens afgørelse i tilfælde, hvor sagen ikke er berammet til hovedforhandling
og heller ikke står for at skulle berammes, samlet set dermed alligevel inde-
holde et element af skøn.
Samlet set indskrænker de foreslåede nr. 3 og 4 sigtedes muligheder for at
skifte forsvarer sammenlignet med den eksisterende praksis.
I
nr. 5
foreslås, at beskikkelsen kan tilbagekaldes, når sigtede anmoder
herom og selv har sørget for sit forsvar uden udgift for det offentlige, og
uden at sagens behandling forsinkes.
Denne mulighed for at tilbagekalde en beskikkelse svarer til den gældende
regel i § 736, stk. 1, 2. led.
Betingelsen om, at sigtede selv skal have sørget for sit forsvar uden udgift
for det offentlige er en uændret videreførelse i forhold til den gældende re-
gel.
Betingelsen om, at sagens behandling ikke må forsinkes, svarer til betingel-
sen om, at sagen ikke må forhales, i den gældende regel. Det gældende
§ 736, stk. 1, 2. led, anvendes så sjældent i praksis, at det ikke kan siges med
sikkerhed, om ændringen fra ”forhaling” til ”forsinkelse” indskrænker sig-
tedes mulighed for at skifte forsvarer, men det er muligt, at der er tale om
en indskrænkning.
69
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslåede nr. 5 skal forstås på den måde, at enhver forsinkelse udeluk-
ker ombeskikkelse i medfør af denne regel. Der kan herom henvises til be-
mærkningerne ovenfor til det foreslåede nr. 4 om den tilsvarende betingelse
efter denne regel.
Med det foreslåede stk. 1 videreføres den gældende regel om tilbagekal-
delse, når det findes nødvendigt i forsvarets interesse, jf. retsplejelovens
§ 736, stk. 1, 1. led, ikke som en generel lovregel. Den gældende generelle
regel erstattes i det væsentlige af de foreslåede nr. 1, 3 og 4, som samlet set
indskrænker sigtedes mulighed for at skifte forsvarer i forhold til gældende
praksis.
Der vil imidlertid kunne være tilfælde, hvor en beskikkelse bør kunne tilba-
gekaldes, selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af nogen af de foreslående
numre i stk. 1. Det er med den foreslåede affattelse af stk. 1 ikke hensigten
at afskære tilbagekaldelse af en beskikkelse i sådanne tilfælde.
Som eksempel kan nævnes, at forsvaret af tiltalte har været så mangelfuldt,
at det er nødvendigt at afbeskikke forsvareren for – som led i en retfærdig
rettergang – at sikre tiltalte et effektivt forsvar (jf. som eksempel UfR
2016.2425 H).
Som et andet eksempel kan nævnes, at den beskikkede forsvarer af tilstræk-
keligt tvingende grunde anmoder om fritagelse for hvervet som beskikket
forsvarer for den sigtede (jf. som eksempel i en civil sag UfR 2003.2451 Ø).
I
stk. 2
foreslås, at afgørelser efter stk. 1, nr. 2, efter anmodning træffes af
retten ved kendelse.
Forslaget indebærer, at både sigtede og anklagemyndigheden kan forlange,
at afgørelse om, hvorvidt en beskikkelse skal tilbagekaldes, fordi betingel-
serne efter det foreslåede § 735, stk. 3, for at nægte at beskikke den pågæl-
dende er kommet til at foreligge, træffes ved kendelse.
Der er ikke noget til hinder for, at en sådan afgørelse også uden en sådan
anmodning fra sigtede eller anklagemyndigheden træffes af retten ved ken-
delse.
Hvis sigtede eller anklagemyndigheden ikke fremsætter begæring om, at af-
gørelsen skal træffes af retten ved kendelse, kan afgørelsen imidlertid træf-
fes ved beslutning af rettens præsident.
70
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
For så vidt angår sager, der verserer i byretten, bemærkes, at hvis den på-
gældende straffesag på det tidspunkt, hvor spørgsmålet opstår, endnu ikke
er fordelt til en dommer, er der ikke noget til hinder for, at rettens præsident
efter de almindelige regler i § 12, stk. 1, 2. pkt., foreløbigt fordeler sagen til
sig selv og derefter selv afsiger kendelse om spørgsmålet.
Det foreslåede stk. 2 er en ændring i forhold til det gældende § 736, stk. 2
(der foreslås videreført som § 736, stk. 1, nr. 2), idet afgørelser efter det gæl-
dende § 736, stk. 2, skal træffes ved kendelse, uanset om en part anmoder
om det.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Retsplejelovens § 737, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at rettens afgørelse i med-
før af § 730, stk. 3, § 733, stk. 2, eller § 736, stk. 2, kan påkæres til Den Sær-
lige Klageret inden en uge efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 730, stk. 3, angår afvisning af en valgt forsvarer, når betingelserne efter
§ 733, stk. 2, for at nægte at beskikke den pågældende foreligger. § 733, stk.
2, angår nægtelse af at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som for-
svarer, når den pågældendes medvirken vil medføre en forsinkelse af betyd-
ning for sagens fremme eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hin-
dre eller modvirke sagens oplysning. § 736, stk. 2, angår tilbagekaldelse af
en beskikkelse, når betingelserne efter § 733, stk. 2, for at nægte at beskikke
den pågældende kommer til at foreligge.
Det foreslås at ændre de gældende regler i § 733, stk. 2, om at nægte at be-
skikke en person til forsvarer og at placere de nye regler herom i § 735, stk.
3 (jf. lovforslagets § 1, nr. 7).
Det foreslås endvidere at ændre de gældende regler i § 736, om tilbagekal-
delse af en beskikkelse til forsvarer (jf. lovforslagets § 1, nr. 8). I den for-
bindelse videreføres det gældende § 736, stk. 2, som § 736, stk. 1, nr. 2.
I konsekvens af disse ændringer foreslås det at ændre § 737, stk. 1, 1. pkt.,
så der henvises til § 735, stk. 3, i stedet for § 733, stk. 2, og til § 736, stk. 1,
nr. 2, i stedet for § 736, stk. 2.
71
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Endvidere foreslås det at præcisere, at kæreadgangen til Den Særlige Kla-
geret angår afgørelser om henholdsvis at afvise en valgt forsvarer, at nægte
at beskikke en person til forsvarer og at tilbagekalde en beskikkelse til for-
svarer. Der er tale om en præcisering, idet den gældende § 737 også forstås
på den måde, at afgørelser, hvorved en valgt forsvarer ikke afvises, en per-
son ikke nægtes beskikket som forsvarer eller en beskikkelse ikke tilbage-
kaldes, ikke er omfattet af kæreadgangen til Den Særlige Klageret.
Forslaget indebærer, at kæreadgangen til Den Særlige Klageret videreføres
uændret.
Til nr. 10
Retsplejelovens § 741 fastsætter regler om vederlag af statskassen til offent-
lige forsvarere.
Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkelsen.
Ved fastsættelsen af vederlaget i den enkelte sag anvendes landsretspræsi-
denternes vejledende salærtakster. De vejledende salærtakster anvender fra
den 1. januar 2018 en grundtakst pr. time på 1.740 kr. (ekskl. moms). Grund-
taksten er fastsat af justitsministeren i medfør af § 741, stk. 3.
Generelt set har en offentlig forsvarer krav på et passende vederlag for det
arbejde, som forsvareren med rimelighed har udført i anledning af hvervet.
Når der i en sag sker ombeskikkelse fra en forsvarer til en anden, vil det af-
hængig af den konkrete sags omstændigheder og afhængig af, på hvilket
tidspunkt i sagen ombeskikkelse sker, kunne være nødvendigt, at den nye
forsvarer udfører arbejde, som den hidtidige forsvarer allerede har udført.
Bortset fra særlige tilfælde, hvor en forsvarer har misrøgtet sit hverv, vil
begge forsvarere have krav på vederlag af statskassen for det arbejde, de
hver især med rimelighed har udført i anledning af hvervet.
Konsekvensen af dette er, at statskassens samlede udgifter til offentlig for-
svarer efter omstændighederne bliver højere i sager, hvor flere forsvarere
har været beskikket efter hinanden, end i sager, hvor den samme forsvarer
har været beskikket under hele sagen. Det kan også siges på den måde, at
forsvarerskift efter omstændighederne kan medføre højere udgifter for
statskassen til vederlag til offentlig forsvarer.
72
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2
om tilfælde, hvor der efter sigtedes an-
modning beskikkes en ny forsvarer i stedet for en beskikket forsvarer, som
sigtede har ønsket, eller hvor sigtede har haft lejlighed til at anmode om en
bestemt forsvarer. Det foreslås, at vederlaget til den nye forsvarer i sådanne
tilfælde ikke kan overstige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer,
hvis der ikke var blevet beskikket en ny forsvarer.
Sigtede vil have haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, når
retten som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7, vedrø-
rende de foreslåede § 735, stk. 2, 1. og 2. pkt., har anmodet sigtede om in-
den for en frist at angive, hvis sigtede ønsker en bestemt forsvarer beskik-
ket. Hvis sigtede ikke inden fristen angav, hvem sigtede ønskede beskikket
til forsvarer, og retten derfor beskikkede en beneficeret forsvarer efter den
almindelige regel i § 735, stk. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6),
gælder det foreslåede stk. 2, såfremt en senere anmodning fra sigtede om
beskikkelse af ny forsvarer imødekommes.
Det foreslåede stk. 2 gælder imidlertid ikke, hvis sigtede var forhindret i at
overholde fristen for at angive, hvem sigtede ønsker beskikket til forsvarer,
eller hvis sigtede beviseligt tidligere over for politiet, fængselsbestyreren el-
ler retten havde angivet, hvem sigtede ønskede beskikket til forsvarer, og
dette ønske blev overset i forbindelse med rettens beskikkelse af forsvarer
for sigtede.
Det foreslåede stk. 2 gælder heller ikke, hvis retten har beskikket en forsva-
rer uden at have haft mulighed for at spørge til sigtedes ønsker.
Når stk. 2 finder anvendelse, kan vederlaget til den nye forsvarer ikke over-
stige, hvad der ville tilkomme den tidligere forsvarer, hvis der ikke var ble-
vet beskikket en ny forsvarer. Dette gælder også ved flere forsvarerskift ef-
ter hinanden.
Ved fastsættelsen af vederlaget til den nye forsvarer vil retten således skulle
skønne over, hvad den tidligere forsvarer kunne forventes at være tillagt i
salær for hele sagen, hvis den pågældende var fortsat som beskikket forsva-
rer. Den nye forsvarers vederlag kan herefter ikke overstige dette skøns-
mæssigt beregnede beløb med fradrag af det faktiske salær, som den tidli-
gere forsvarer blev tillagt. En anden, matematisk ækvivalent måde at for-
klare den foreslåede salærbegrænsning på, er, at den nye forsvarer i sin
salæropgørelse ikke skal medtage arbejde, som den tidligere forsvarer også
har udført og er blevet vederlagt for.
73
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Virkningen af salærbegrænsningen er, at den nye beskikkede forsvarer ikke
særskilt vederlægges for det merarbejde, som forsvarerskiftet nødvendig-
gør. Den beskikkede forsvarer må heller ikke modtage betaling fra andre
(f.eks. sigtede) for det merarbejde, som forsvarerskiftet nødvendiggør, med-
mindre forsvareren frafalder krav på vederlag af statskassen, jf. § 741, stk.
1, 2. pkt., jf. § 334, stk. 5 (der ikke foreslås ændret). Den beskikkede forsva-
rer vil imidlertid uanset dette stadig være forpligtet til at udføre det arbejde,
som et forsvarligt forsvar tilsiger. Såfremt en advokat anser det vederlag,
som den foreslåede regel giver mulighed for, som utilstrækkeligt til at sikre
advokaten en acceptabel betaling for det samlede arbejde, der må forventes
at være forbundet med hvervet som beskikket forsvarer, bør den pågældende
nægte at lade sig beskikke.
Det er en mulig – og af lovgivningsmagten ved en vedtagelse af lovforsla-
get forudset – konsekvens af den foreslåede salærbegrænsning, at sigtede,
der har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, vil få vanskeli-
gere ved at finde en forsvarer, der er villig til at lade sig beskikke som ny
forsvarer. I nogle sager, hvor et forsvarerskift vil medføre et betydeligt mer-
arbejde, vil det eventuelt i praksis kunne være umuligt for sigtede at finde
en forsvarer, der er villig til at lade sig beskikke som ny forsvarer.
Det skal imidlertid understreges, at den foreslåede salærbegrænsning kun
gælder, når sigtede tidligere har haft lejlighed til at anmode om en bestemt
forsvarer. Salærbegrænsningen kommer således kun i anvendelse, når sig-
tede enten selv har ønsket den aktuelt beskikkede forsvarer eller trods fore-
spørgsel herom har undladt at anmode om en bestemt forsvarer.
Det skal også understreges, at den foreslåede salærbegrænsning ikke finder
anvendelse, når retten tilbagekalder en beskikkelse, fordi den aktuelt beskik-
kede forsvarer ikke længere opfylder betingelserne efter § 733 (som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5) og § 734 (der ikke foreslås ændret) for at
kunne beskikkes, eller fordi betingelserne efter § 735, stk. 3 (som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 7), for at nægte at beskikke den pågældende kom-
mer til at foreligge, jf. de foreslåede § 736, stk. 1, nr. 1 og 2 (lovforslagets
§ 1, nr. 8). Når der beskikkes en ny forsvarer i sådanne tilfælde, vil den nye
forsvarer have ret til vederlag af statskassen også for det merarbejde, der
måtte være nødvendigt som følge af forsvarerskiftet. Dette gælder også, hvis
en sigtet, der tidligere har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsva-
rer, har anmodet om, at beskikkelsen tilbagekaldes af en af de nævnte
grunde.
74
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Samlet set rammer den foreslåede salærbegrænsning således tilfælde, hvor
en sigtet, der har haft lejlighed til at anmode om en bestemt forsvarer, nu
ønsker en anden forsvarer af grunde, der ikke er så alvorlige, at retten fin-
der grundlag for at tilbagekalde den aktuelle forsvarers beskikkelse i med-
før af de foreslåede § 736, stk. 1, nr. 1 og 2.
For at undgå tvist om spørgsmålet senere under sagen eller i forbindelse med
salærafregningen, bør det fremgå af beskikkelsen, at den er omfattet af det
foreslåede § 741, stk. 2. Angivelsen heraf vil være en afgørelse, der kan kæ-
res efter de almindelige regler, herunder at kære til Højesteret kræver tilla-
delse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 3 (der ikke
foreslås ændret). At det i kraft heraf vil være endeligt afgjort i forbindelse
med beskikkelsen (eventuelt efter appel), om beskikkelsen er eller ikke er
omfattet af det foreslåede § 741, stk. 2, afskærer ikke forsvareren fra til sin
tid under en kære af rettens afgørelse om vederlag at fremsætte indsigelser
mod den beløbsmæssige opgørelse efter det foreslåede § 741, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter retsplejelovens § 809, stk. 1, skal sigtede underkastes mentalundersø-
gelse, når dette findes at være af betydning for sagens afgørelse. Hvis sig-
tede ikke udtrykkeligt samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted
efter retskendelse. Er sigtede fængslet, kan sigtede ikke mentalundersøges
uden rettens bestemmelse.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 809, stk. 1, således at retten uden sig-
tedes tilstedeværelse kan bestemme, at sigtede skal underkastes mentalun-
dersøgelse, såfremt sigtede trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt
forfald udebliver fra retsmødet.
Indkaldelsen til retsmødet skal forkyndes, og det skal af indkaldelsen
fremgå, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at retten træf-
fer bestemmelse om mentalundersøgelse efter § 809, stk. 1. Hvis dette ikke
fremgår af indkaldelsen, vil retten således ikke uden sigtedes tilstedeværelse
kunne træffe bestemmelse herom, medmindre ganske særlige omstændig-
heder udelukker, at sigtede kommer til stede i retten, eller sigtede har givet
samtykke til mentalundersøgelsen.
75
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Med de foreslåede regler udvides mulighederne for at træffe afgørelse om
mentalundersøgelse uden sigtedes tilstedeværelse. Der er derimod ikke til-
sigtet nogen ændringer i, hvornår sigtede skal underkastes mentalundersø-
gelse, jf. retsplejelovens § 809, stk. 1, 1. pkt., der ikke foreslås ændret.
Forslaget angår rettens bestemmelse om iværksættelse af mentalundersø-
gelse efter retsplejelovens § 809, stk. 1. De foreslåede regler omfatter ikke
rettens bestemmelse om indlæggelse efter retsplejelovens § 809, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Retsplejeloven indeholder ikke regler om, hvorvidt personer under 18 år på
egen hånd kan vedtage et bødeforelæg, men i praksis kræves som udgangs-
punkt samtykke fra forældremyndighedens indehaver, for at en person un-
der 18 år skal kunne vedtage et bødeforelæg.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 832 a om sig-
tedes vedtagelse af en bøde i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen
(lovforslagets § 1, nr. 14).
For at muliggøre, at også en sigtet under 18 år kan vedtage en bøde i umid-
delbar forbindelse med lovovertrædelsen, foreslås det at indsætte en ny re-
gel i retsplejelovens bestemmelse om bødeforelæg, jf. § 832, om en sigtet
under 18 års vedtagelse af en bøde i umiddelbar forbindelse med lovover-
trædelsen.
Forslaget indebærer, at en sigtet under 18 år i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen kan vedtage en bøde uden samtykke fra forældremyndig-
hedens indehaver.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Retsplejelovens § 832 giver mulighed for, at en straffesag kan afsluttes ved,
at sigtede vedtager en bøde.
Efter retsplejelovens § 832, stk. 3, bortfalder videre forfølgning, hvis sig-
tede vedtager bøden, jf. dog § 724, stk. 2. Efter retsplejelovens § 724, stk.
2, kan strafforfølgning mod den, der har været sigtet, i det tilfælde, hvor der
er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, som udgangs-
76
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
punkt kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestem-
melse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den pågældende inden 2 må-
neder fra afgørelsens dato.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 832 a om sig-
tedes vedtagelse af en bøde i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen
(lovforslagets § 1, nr. 14). Det foreslås i den forbindelse i § 832 a, stk. 2, at
i de tilfælde, der er nævnt i § 832 a, stk. 1, kan sigtede inden 14 dage fra
vedtagelsen ved meddelelse til politiet tilbagekalde sin vedtagelse.
I konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til det foreslåede
§ 832 a, stk. 2, i § 832, stk. 3 (der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 12).
Forslaget indebærer, at når sigtede i medfør af det foreslåede § 832 a, stk. 2,
rettidigt tilbagekalder en bødevedtagelse, kan forfølgningen fortsætte, uden
at der skal gås frem efter § 724, stk. 2.
Til nr. 14
Efter retsplejelovens § 832, stk. 1, kan anklagemyndigheden i sager om lo-
vovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis
sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en i bødeforelægget angivet bøde. Fristen
kan efter anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejeloven om tilfælde, hvor
sigtede vedtager en bøde og eventuelt konfiskation efter § 832 i umiddelbar
forbindelse med lovovertrædelsen.
Ordningen om vedtagelse af en bødetilkendegivelse med det samme forud-
sættes anvendt i sager, som bevismæssigt er helt ukomplicerede, og som
ikke nødvendiggør skønsmæssige vurderinger, og hvor der er klarhed over
bødens størrelse. Det betyder, at ordningen i praksis vil omfatte lovovertræ-
delser, hvor bøden udmåles efter faste takster. Ordningen vil herunder også
kunne omfatte lovovertrædelser, hvor der f.eks. i gentagelsestilfælde sker en
takstmæssig forhøjelse af bøden, forudsat at politiet på stedet kan indhente
de fornødne oplysninger om eventuelle tidligere relevante lovovertrædelser.
Ordningen forventes på den baggrund navnlig at omfatte en række overtræ-
delser af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen, visse overtrædelser af
77
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
knivloven samt efter omstændighederne visse overtrædelser af straffeloven,
f.eks. sager om butikstyveri.
Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vedtagelse af konfiskation i
forbindelse med vedtagelse af en bøde.
Sigtedes vedtagelse af bøden vil enten skulle ske ved, at sigtede straks beta-
ler bøden, eller ved at sigtede ved sin underskrift erklærer sig rede til inden
en nærmere angiven frist at betale den i bødetilkendegivelsen angivne bøde.
Underskriften kan også være digital, når de tekniske muligheder herfor er til
stede. Fristen for betaling af bøden vil efter anmodning senere kunne for-
længes af anklagemyndigheden, jf. retsplejelovens § 832, stk. 1, 2. pkt. (der
ikke foreslås ændret).
Muligheden for at vedtage bøden ved betaling på stedet vil afhænge af, at
der er etableret en administrativ understøttelse heraf. I det omfang dette ikke
er tilfældet, vil sigtede på stedet kunne vedtage bøden ved sin underskrift,
men ikke straks betale.
Sigtede skal gøres bekendt med, at det er frivilligt, om bøden ønskes vedta-
get og eventuelt betalt med det samme. Hvis sigtede kan erklære sig skyldig
i overtrædelsen, men ikke ønsker at vedtage bøden med det samme, vil sig-
tede senere efter de almindelige regler kunne vedtage bøden. Vedtager sig-
tede heller ikke senere bøden, vil anklagemyndigheden skulle indbringe sa-
gen for retten ligeledes efter de almindelige regler.
Sigtede vil ved sin vedtagelse af bøden også vedtage bødens størrelse. Sig-
tede vil dog efter omstændighederne kunne være berettiget til at få bøden
nedsat som følge af særligt lav indtægt, jf. nedenfor om det foreslåede stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse omfatter kun tilfælde, hvor bøden vedtages i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen. Hvis sigtede først på et se-
nere tidspunkt vedtager en bødetilkendegivelse, som er udleveret i umiddel-
bar forbindelse med lovovertrædelsen, finder den foreslåede bestemmelse
således ikke anvendelse.
Det foreslås i
stk. 1,
at såfremt sigtede i umiddelbar forbindelse med lo-
vovertrædelsen har vedtaget en bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 832, er
vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efter anmodning
nedsætter bøden som følge af sigtedes særligt lave indtægt. Det gælder også
78
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
i tilfælde, hvor bøden er betalt. Er den sigtede under 18 år, kan vedtagelsen
ske uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. det foreslåede
§ 832, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 12). Politiet skal vejlede sigtede og, hvis
denne er under 18 år, forældremyndighedens indehaver om mulighederne
for at få nedsat bøden, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 3.
Sigtede vil således efter sin vedtagelse kunne anmode om nedsættelse af bø-
den. Hvis sigtedes særligt lave indtægt giver grundlag for at nedsætte bø-
den, træffer anklagemyndigheden afgørelse herom. Har sigtede allerede be-
talt en højere bøde, tilbagebetales det overskydende beløb. Afslår anklage-
myndigheden sigtedes anmodning om nedsættelse af bøden som følge af
særligt lav indtægt, kan afslaget påklages til statsadvokaten inden 4 uger, jf.
retsplejelovens § 101, stk. 2, 1. pkt., og § 102, stk. 1. Afslås sigtedes anmod-
ning om nedsættelse af bøden, står vedtagelsen af den oprindelige bøde ved
magt.
Sigtede kan helt fortryde vedtagelsen af bøden inden 14 dage, jf. nedenfor
om det foreslåede stk. 2, men hvis sigtede ikke har udnyttet fortrydelsesret-
ten, står den vedtagne bøde ved magt. Dette gælder også i tilfælde, hvor an-
klagemyndigheden først efter udløbet af fristen for at fortryde bødevedta-
gelsen træffer afgørelse om sigtedes anmodning om nedsættelse af bøden
som følge af sigtedes særligt lave indtægt.
Det foreslåede stk. 1 angår udelukkende nedsættelse af bøden som følge af
sigtedes særligt lave indtægt. Eventuelle andre indsigelser mod bødens be-
regning, endsige indsigelser vedrørende skyldsspørgsmålet, kan ikke be-
handles efter det foreslåede stk. 1. Som beskrevet i det følgende kan sigtede
imidlertid inden 14 dage efter bødevedtagelsen frit tilbagekalde sin vedta-
gelse, jf. det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden
14 dage fra vedtagelsen ved meddelelse til politiet tilbagekalde sin vedta-
gelse. Er sigtede under 18 år, kan også forældremyndighedens indehaver til-
bagekalde vedtagelsen. Fortrydelsesretten gælder også i tilfælde, hvor bø-
den er betalt.
Det vil være tilstrækkeligt, at sigtede – eller i givet fald forældremyndighe-
dens indehaver – inden fristens udløb meddeler politiet, at sigtede tilbage-
kalder sin vedtagelse. Der kræves ikke nogen begrundelse for, at vedtagel-
sen trækkes tilbage.
79
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Hvis sigtede – eller forældremyndighedens indehaver – inden fristen tilba-
gekalder vedtagelsen, vil sagen skulle afgøres ved, at sagen indbringes for
retten. Retten vil kunne behandle sagen i den forenklede bødeproces uden
afholdelse af retsmøde, jf. retsplejelovens § 896 a, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. Det vil forudsætte, at bødetilkendegivelsen indeholder de oplys-
ninger, som fremgår af § 896 a, nr. 1 (som affattet ved lovforslagets § 1, nr.
17), og at sigtede ikke rettidigt har anmodet om, at sagen behandles ved et
retsmøde.
Det foreslås i
stk. 3,
at politiet skal vejlede sigtede og, hvis denne er under
18 år, forældremyndighedens indehaver om mulighederne for at få nedsat
bøden som følge af særligt lav indtægt og om fortrydelsesretten.
Endelig foreslås det i
stk. 4,
at justitsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om politiets vejledning efter det foreslåede stk. 3.
I tilfælde, hvor en sigtet under 18 år på egen hånd har vedtaget en bøde, skal
politiet således vejlede både sigtede og forældremyndighedens indehaver
om fortrydelsesretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Efter retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt., skal retten fremme enhver sag
med den hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Efter § 843
a, stk. 1, 2. pkt., skal hovedforhandlingen i en straffesag så vidt muligt be-
rammes inden for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklage-
skrift til retten og til et sådant tidspunkt, at sagen kan gennemføres inden for
rimelig tid.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 843 a, stk. 1, 2. pkt., således at ho-
vedforhandlingen i stedet skal berammes hurtigst muligt og så vidt muligt
inden for 2 uger fra anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til
retten. Anklageskriftet er indleveret, når retten har modtaget det i digital
form, jf. retsplejelovens § 148 c.
Med forslaget tydeliggøres det, at retten i alle tilfælde skal beramme sagen
hurtigst muligt efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til
retten ved digital kommunikation, og at 2-ugersfristen alene er den yderste
frist for at beramme sagen, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
80
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det forudsættes med lovforslaget, at der i alle retskredse indgås en lokal
samarbejdsaftale mellem byretten og den lokale anklagemyndighed om be-
rammelse af straffesager på grundlag af den reviderede skabelon, der for-
ventes udsendt i 1. kvartal 2018. Det forudsættes endvidere, at Vestre
Landsret tilsvarende indgår en samarbejdsaftale om berammelse af straf-
fesager med statsadvokaten i Viborg, og at Østre Landsret indgår samar-
bejdsaftaler om berammelse af straffesager med statsadvokaten i Køben-
havn og – for så vidt angår sager fra Fyn – med statsadvokaten i Viborg.
Der er ikke tilsigtet ændringer med hensyn til, at 2-ugersfristen kan over-
skrides, hvis særlige forhold gør sig gældende. I sådanne tilfælde vil retten
skulle beramme sagen så hurtigt, som dens beskaffenhed tillader, jf. rets-
plejelovens § 843 a, stk. 1, 1. pkt., der ikke foreslås ændret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter retsplejelovens § 852, stk. 1, skal anklageren og den beskikkede for-
svarer være til stede under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget
til dom. Det er dog ikke udelukket, at flere forskellige personer udfører an-
klagerens eller den beskikkede forsvarers hverv i sagen.
Udebliver anklageren enten ved hovedforhandlingens begyndelse eller i lø-
bet af denne, udsættes sagen. Det samme gælder, når den beskikkedes for-
svarer udebliver, eller når den valgte forsvarer ikke møder, medmindre om-
stændighederne måtte gøre det muligt at beskikke en forsvarer, som straks
kan udføre hvervet, jf. retsplejelovens § 852, stk. 2.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i retsplejelovens § 852, hvorefter ret-
tens formand kan tillade, at en beskikket forsvarer ikke er til stede i retten
under behandlingen af forhold, der klart ikke angår den pågældende forsva-
rers klient.
Det forudsættes, at retsformandens tilladelse til, at en beskikket forsvarer
ikke er til stede i retten, altid ledsages af en tilladelse efter § 853, 2. pkt. (der
ikke foreslås ændret), til, at tiltalte heller ikke behøver at være til stede i ret-
ten under den pågældende del af hovedforhandlingen. Tiltalte vil således
ikke have pligt til at være til stede i retten, hvis den pågældendes beskik-
kede forsvarer ikke er forpligtet til at være til stede.
81
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Det forudsættes i den forbindelse, at hvis den beskikkede forsvarer vælger
at være til stede i retten, selv om rettens formand i medfør af den foreslåede
bestemmelse har tilladt, at den beskikkede forsvarer ikke er til stede under
en bestemt del af hovedforhandlingen, vil den beskikkede forsvarer som ud-
gangspunkt være berettiget til honorar for sin tilstedeværelse, men således
at der ved salærfastsættelsen skal tages hensyn til, at det må antages, at der
ikke er knyttet nogen særlig forberedelse til forsvarerens deltagelse i rets-
mødet, jf. Højesterets kendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, s.
1737, og landsretspræsidenternes vejledende salærtakster.
I tilfælde, hvor rettens formand på forhånd har tilkendegivet, at det er åben-
bart, at et retsmøde ikke kan vedrøre den pågældende forsvarers klient, vil
den beskikkede forsvarer dog ikke være berettiget til salær for sin tilstede-
værelse, såfremt den pågældende alligevel vælger at være til stede under
denne del af hovedforhandlingen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Efter retsplejelovens § 896 a kan retten uden afholdelse af retsmøde be-
handle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, hvis 1) det i bødeforelægget
er angivet, at den pågældende, hvis bødeforelægget ikke vedtages, uden
yderligere varsel kan blive dømt for det forhold, som bødeforelægget angår,
uden mulighed for anke, medmindre den pågældende inden for den frist, der
er fastsat i bødeforelægget, har anmodet om, at sagen behandles ved et rets-
møde, og 2) den pågældende ikke rettidigt har fremsat anmodning som
nævnt i nr. 1.
Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i § 832 a om sigtedes vedtagelse
af en bøde i umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen (lovforslagets
§ 1, nr. 14). Det foreslås i den forbindelse i § 832 a, stk. 2, at i de tilfælde,
der er nævnt i § 832 a, stk. 1, kan sigtede inden 14 dage fra vedtagelsen ved
meddelelse til politiet tilbagekalde sin vedtagelse.
I konsekvens heraf foreslås det at indsætte en henvisning til det foreslåede
§ 832 a, stk. 2, i § 896 a.
Forslaget indebærer, at når sigtede i medfør af det foreslåede § 832 a, stk. 2,
rettidigt tilbagekalder en bødevedtagelse, vil sagen ikke kunne blive be-
handlet af retten uden afholdelse af retsmøde, jf. retsplejelovens § 896 a, når
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil forudsætte, at bødetilkende-
82
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
givelsen indeholder de oplysninger, der fremgår af § 896 a, nr. 1, i den fo-
reslåede affattelse, og at sigtede ikke rettidigt har anmodet om, at sagen be-
handles ved et retsmøde.
Til nr. 18
Efter retsplejelovens § 902, stk. 2, kan tiltalte i en straffesag kun anke by-
rettens dom i en straffesag, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt
mere end 20 dagbøder (nr. 1), en bøde på over 3.000 kr. (nr. 2), konfiska-
tion af genstande af tilsvarende værdi (nr. 3) eller andre offentligretlige føl-
ger (nr. 4).
Efter retsplejelovens § 902, stk. 3, kan tiltalte, hvis sagen er fremmet i med-
før af § 855, stk. 3, nr. 4, anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i byret-
ten, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld
og betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Procesbevillingsnævnet kan tillade anke af domme, der ikke kan ankes ef-
ter bl.a. § 902, stk. 2 og 3, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige
grunde i øvrigt taler for det, jf. retsplejelovens § 903.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 902, stk. 2, nr. 2, således at beløbs-
grænsen fastsættes til 6.000 kr.
Den foreslåede ændring indebærer, at ankegrænsen hæves til 6.000 kr., og
at tiltalte dermed skal være idømt en bøde på over 6.000 kr. for at kunne
anke en dom til landsretten uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Bestemmelsen omfatter sumbøder. Ankegrænsen i retsplejelovens § 902,
stk. 2, nr. 1, på mere end 20 dagbøder, når en bøde er fastsat som dagbøder,
foreslås ikke ændret.
Som følge af henvisningen i § 902, stk. 2, nr. 3, til konfiskation af genstande
af tilsvarende værdi, indebærer forslaget i forhold til domme om konfiska-
tion, at tiltalte dermed skal være idømt konfiskation for mere end 6.000 kr.
for at kunne anke dommen til landsretten uden tilladelse fra Procesbevil-
lingsnævnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 19
Det fremgår af retsplejelovens § 1007, stk. 1, at i straffesager, som forføl-
ges af en offentlig myndighed, udredes omkostningerne ved sagens behand-
83
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
ling og straffens fuldbyrdelse som udgangspunkt af det offentlige med for-
behold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i retsplejelovens kapitel 91.
Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 1008, stk. 1, at findes sigtede
skyldig, eller kendes sigtede ved dom uberettiget til oprejsning i anledning
af strafferetlig forfølgning, er sigtede forpligtet til at erstatte det offentlige
de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling.
Det fremgår endelig af retsplejelovens § 1010, stk. 1, at frifindes tiltalte, el-
ler sagen i øvrigt endes uden at have ført til sigtedes domfældelse, påhviler
der ikke sigtede nogen pligt til at udrede omkostningerne, undtagen for så
vidt disse måtte være forårsagede ved sigtedes tilregnelige og retsstridige
handlinger eller undladelser.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i retsplejelovens § 1007 a, hvor-
efter sigtede skal erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er med-
gået til behandlingen af det pågældende retsmøde, såfremt sigtede er ude-
blevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst lovligt forfald, og hovedfor-
handlingen ikke fremmes til dom i tiltaltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller
§ 897, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at sigtede bliver forpligtet til straks
at erstatte det offentlige de omkostninger, som har været forbundet med af-
holdelsen af det pågældende retsmøde.
Det forudsættes, at sigtede i forbindelse med indkaldelsen til retsmødet er
blevet advaret om denne konsekvens af udeblivelse uden oplyst lovligt for-
fald.
De omkostninger, som sigtede vil være forpligtet til at erstatte, vil være de
nødvendige udgifter ved sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk.
1 (der ikke foreslås ændret), som kan henføres til afholdelsen af det rets-
møde, som sigtede er udeblevet fra. I praksis vil det navnlig være vederla-
get til den beskikkede forsvarer for det pågældende retsmøde, som sigtede
vil blive forpligtet til at betale med det samme.
Den foreslåede ændring vil derfor i praksis normalt kun få betydning i de
sager, hvor der er beskikket en forsvarer.
84
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse, såfremt sagen ikke
udsættes som følge af sigtedes udeblivelse, men fremmes til dom i tiltaltes
fravær, jf. retsplejelovens § 855, stk. 3, eller § 897, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil gælde, selv om tiltalte frifindes, eller sagen
i øvrigt ikke fører til sigtedes domfældelse, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1
(som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 20).
Da sigtedes omkostningsansvar efter den foreslåede bestemmelse således er
uafhængigt af sagens udfald, følger det af retsplejelovens § 1012, stk. 2, at
retten straks kan afsige kendelse om, at sigtede som følge af sin udeblivelse
skal erstatte de pågældende omkostninger.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten som udgangspunkt straks, dvs.
under det retsmøde, som sigtede er udeblevet fra, træffer afgørelse om er-
statning af omkostningerne. Kendelsen vil skulle gå ud på, at sigtede skal
betale et bestemt beløb. Foreligger der oplysninger om, at sigtede er udeble-
vet som følge af sygdom eller andet lovligt forfald, men er dette ikke doku-
menteret, forudsættes det dog, at retten venter med at træffe afgørelse om
omkostningerne og i stedet fastsætter en frist for, at sigtede kan dokumen-
tere lovligt forfald. Hvis sigtede ikke inden for fristen kan dokumentere lov-
ligt forfald, vil retten herefter straks skulle træffe afgørelse om omkostnin-
gerne.
Når sagen verserer i byretten, kan byrettens kendelse om omkostninger kæ-
res til landsretten, jf. retsplejelovens § 968. Verserer sagen i landsretten, kan
landsrettens kendelse om omkostninger kun med Procesbevillingsnævnets
tilladelse kæres til Højesteret, jf. retsplejelovens § 968 a.
Når retten har afsagt kendelse om, at sigtede skal erstatte det offentlige de
udgifter, som er medgået til behandlingen af det pågældende retsmøde, kan
de pålagte omkostninger med det samme opkræves og om nødvendigt ind-
drives, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter retsplejelovens § 1010, stk. 1, påhviler der ikke sigtede nogen pligt til
at udrede omkostninger, hvis tiltalte frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ender
uden at føre til sigtedes domfældelse, medmindre disse omkostninger måtte
85
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
være forårsagede ved sigtedes eller tiltaltes tilregnelige og retsstridige hand-
linger eller undladelser.
Som en konsekvens af, at der foreslås indsat en ny bestemmelse i retspleje-
lovens § 1007 a om sigtedes omkostningsansvar ved udeblivelse fra et rets-
møde (jf. lovforslagets § 1, nr. 19), som er uafhængig af sagens udfald, fo-
reslås § 1010, stk. 1, ændret, således at det tilføjes, at sigtede ikke er frita-
get fra at erstatte de omkostninger, der er nævnt i § 1007 a, selv om tiltalte
frifindes eller sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes domfældelse.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lovændringen følger de almindelige principper for ændringer af processu-
elle regler og finder dermed anvendelse også i verserende sager.
Dette betyder eksempelvis, at de foreslåede regler om beskikkelse af forsva-
rere og om nægtelse af at beskikke en forsvarer, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-
7 (forslag til retsplejelovens § 733, stk. 3, og § 735, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2
og 3), finder anvendelse, når der efter lovens ikrafttræden beskikkes en of-
fentlig forsvarer, herunder når beskikkelsen sker i forbindelse med tilbage-
kaldelse af en eksisterende forsvarers beskikkelse.
Det betyder også, at de foreslåede regler om tilbagekaldelse af en beskik-
kelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (forslag til retsplejelovens § 736), finder an-
vendelse fra lovens ikrafttræden. Dette gælder også i tilfælde, hvor retten
før lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning om tilbagekaldelse, men
endnu ikke har taget stilling hertil, eller før lovens ikrafttræden har nægtet
at tilbagekalde en beskikkelse. I sidstnævnte tilfælde vil spørgsmålet såle-
des kunne behandles på ny efter lovens ikrafttræden.
Den foreslåede regel om, at når parten anmoder om beskikkelse af en be-
stemt advokat, tilkommer der ikke den pågældende advokat godtgørelse for
rejseudgifter ud over, hvad en advokat med kontor i retskredsen oppebærer,
medmindre retten bestemmer andet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (ændring af
retsplejelovens § 334, stk. 3), finder anvendelse, når rettens beskikkelse af
advokaten finder sted efter lovens ikrafttræden.
Når en advokat er beskikket før lovens ikrafttræden, vil spørgsmålet om
godtgørelse for rejseudgifter også efter lovens ikrafttræden afhænge af, om
86
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
retten i forbindelse med beskikkelsen tog rejseforbehold efter det hidtil gæl-
dende § 334, stk. 3.
De foreslåede regler om begrænsning af forsvarersalæret ved forsvarerskift
efter sigtedes anmodning, når sigtede har haft lejlighed til at anmode om en
bestemt forsvarer, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 (forslag til retsplejelovens
§ 741, stk. 2), finder anvendelse, når rettens beskikkelse af den nye forsva-
rer finder sted efter lovens ikrafttræden. Dette gælder også i tilfælde, hvor
betingelsen om, at sigtede skal have haft lejlighed til at anmode om en be-
stemt forsvarer, blev opfyldt før lovens ikrafttræden. Om sigtede havde lej-
lighed hertil, vil i sådanne overgangstilfælde bero på, om sigtede efter ret-
tens vurdering havde tilsvarende muligheder for at angive sit ønske til for-
svarer som beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede § 735, stk. 2 (lov-
forslagets § 1, nr. 7).
Hvis anmodningen om forsvarerskift er fremsat før lovens ikrafttræden, men
retten først tager stilling til anmodningen efter lovens ikrafttræden, og ret-
ten finder, at forsvarerskiftet vil være omfattet af det foreslåede § 741, stk.
2, kan der være anledning til at sikre sig, at den pågældende advokat er vil-
lig til at lade sig beskikke med denne salærbegrænsning.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens § 1, nr. 1, om ændring af retsplejelovens § 333,
stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse på advokater, der antages efter lovens
ikrafttræden.
Forslaget indebærer, at spørgsmålet om godtgørelse af rejseudgifter til be-
neficerede advokater, der før lovens ikrafttræden er antaget af justitsmini-
steren i medfør af retsplejelovens § 333, stk. 1, 1. pkt., og § 733, stk. 1, 1.
pkt. (der ikke foreslås ændret), også efter lovens ikrafttræden vil afhænge
af, om Justitsministeriet i forhold til den pågældende har taget rejseforbe-
hold i medfør af det hidtil gældende § 333, stk. 1, 2. pkt. (tidligere § 336 c,
stk. 2), og § 741, stk. 1, 2. pkt. Eftersom Justitsministeriet systematisk tager
et sådant rejseforbehold, vil overgangsreglen i praksis kun have betydning
for de advokater, hvor Justitsministeriet i forbindelse med politi- og dom-
stolsreformen efter en konkret vurdering frafaldt rejseforbeholdet, fordi en
retskredsændring førte til en væsentlig udvidelse af det område, for hvilket
advokaten var beskikket.
Det foreslås i
stk. 3,
at lovens § 1, nr. 18, om ændring af retsplejelovens
§ 902, stk. 2, nr. 2, finder anvendelse på anke af domme, der afsiges efter
lovens ikrafttræden.
87
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
Forslaget indebærer, at den tidligere gældende beløbsgrænse på 3.000 kr.
for tiltaltes anke af en byretsdom i en straffesag uden Procesbevillingsnæv-
nets tilladelse finder anvendelse på anke af domme, der er afsagt før lovens
ikrafttræden, også hvis anken sker efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 4,
at regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 741, stk.
3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 741, stk.
4.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i retsplej-
elovens § 741 (jf. lovforslagets § 1, nr. 10), har den konsekvens, at det gæl-
dende § 741, stk. 3, bliver til § 741, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 5,
at regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 832, stk.
4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 832, stk.
5.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt stk. 3 i retsplej-
elovens § 832 (jf. lovforslagets § 1, nr. 12), har den konsekvens, at det gæl-
dende § 832, stk. 4, bliver til § 832, stk. 5.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
88
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0089.png
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1101 af 22. september
2017, som ændret ved lov nr. 1679
af 26. december 2017 og § 2 i lov
nr. 1680 af 26. december 2017, fo-
retages følgende ændringer:
1.
§ 333, stk. 1, 2. pkt.,
affattes så-
ledes:
”Der tilkommer ikke en advokat,
der er antaget ved en byret, godtgø-
relse for rejseudgifter ved møde in-
den for retskredsen.”
§ 333.
For hver ret antager justits-
ministeren et passende antal advo-
kater til at udføre sager for parter,
der har fri proces, eller for hvem der
i øvrigt beskikkes en advokat efter
reglerne i denne lov. Justitsministe-
ren kan ved antagelse af en advokat
ved en byret bestemme, at der ikke
skal tilkomme den pågældende
godtgørelse for rejseudgifter ved
møde inden for retskredsen.
Stk. 2-5.
---
§ 334.
Beskikkelse af advokat med-
deles af rettens præsident. Beskik-
kelsen omfatter også retshandlinger
ved anden ret.
Stk. 2.
Der tilkommer den beskik-
kede advokat et passende salær
samt godtgørelse for udlæg, herun-
der rejseudgifter, som advokaten
med føje har haft i forbindelse med
hvervet, jf. dog § 333, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Anmoder parten om beskik-
kelse af en bestemt advokat, kan
retten betinge beskikkelsen af, at
advokaten helt eller delvis frafalder
krav mod statskassen om godtgø-
relse for rejseudgifter.
2.
§ 334, stk. 3,
affattes således:
”Stk. 3.
Anmoder parten om be-
skikkelse af en bestemt advokat, til-
kommer der ikke den pågældende
advokat godtgørelse for rejseudgif-
ter ud over, hvad en advokat, der er
89
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0090.png
Stk. 4-7.
---
antaget ved den pågældende ret,
ville være berettiget til, medmindre
retten bestemmer andet.”
§ 730.
Den, der sigtes for en forbry-
delse, er berettiget til at vælge en
forsvarer til at stå ham bi i overens-
stemmelse med de nedenfor nær-
mere givne regler. Er sigtede under
18 år, og har den pågældende ikke
indgået ægteskab, tilkommer valget
forældremyndighedens indehaver,
som er berettiget til at optræde på
sigtedes vegne.
Stk. 2.
Kun de til møde for vedkom-
mende ret berettigede advokater el-
ler de særlig af justitsministeren til
beskikkelse som offentlige forsva-
rere ved vedkommende ret antagne
personer kan vælges til forsvarere.
Dog kan retten, når det under hen-
syn til sagens karakter og øvrige
omstændigheder findes forsvarligt,
tillade, at der som forsvarer vælges
en advokat fra andet nordisk land.
Endvidere kan retten undtagelses-
vis tilstede, at andre uberygtede
personer over 18 år benyttes som
forsvarere.
Stk. 3.
Retten kan på ethvert tids-
3.
I
§ 730, stk. 3, 1. pkt.,
ændres ”§
punkt under sagen ved kendelse af- 733, stk. 2” til: ”§ 735, stk. 3”.
vise en valgt forsvarer, hvis betin-
gelserne efter § 733, stk. 2, for at
nægte at beskikke ham foreligger.
Der skal i så fald på begæring be-
skikkes sigtede en offentlig forsva-
rer.
Stk. 4.
Udelukkede fra at vælges er
personer, der er indkaldt til at afhø-
res som vidner eller skønsmænd, el-
ler som er begæret indkaldt i sådan
egenskab, indtil retten har truffet
90
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0091.png
afgørelse herom, eller hvis optræ-
den ifølge § 60, stk. 1, nr. 3, ville
medføre inhabilitet hos dommeren.
§ 733.
Til at beskikkes som offent-
lige forsvarere antager justitsmini-
steren efter overenskomst et pas-
sende antal af de til møde for ved-
kommende domstol berettigede ad-
vokater eller, om fornødent, andre
dertil egnede personer. I påtræn-
gende tilfælde kan dog også en ad-
vokat, der ikke er antaget af justits-
ministeren, men dog berettiget til
møde for vedkommende ret, be-
skikkes til forsvarer. Efter sigtedes
begæring kan endvidere en advo-
kat, der ikke er antaget af justitsmi-
nisteren, beskikkes til forsvarer, for
så vidt han er mødeberettiget for
den pågældende ret og er villig til at
lade sig beskikke.
Stk. 2.
Retten kan ved kendelse
nægte at beskikke den advokat, som
sigtede ønsker som forsvarer, hvis
dennes medvirken vil medføre en
forsinkelse af betydning for sagens
fremme eller der er påviselig risiko
for, at advokaten vil hindre eller
modvirke sagens opklaring.
4.
§ 733, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
5.
§ 733, stk. 2,
ophæves, og i ste-
det indsættes:
”Stk. 2.
I ankesager kan en advokat,
der har været beskikket til forsvarer
under behandlingen i den foregå-
ende instans, beskikkes til også at
føre sagen for den overordnede ret,
såfremt advokaten er mødeberetti-
get for denne ret.
Stk. 3.
Efter sigtedes anmodning
kan en advokat, der ikke er antaget
af justitsministeren, beskikkes til
forsvarer, såfremt advokaten er mø-
deberettiget for den pågældende ret
og er villig til at lade sig beskikke.
Hvis sagen er berammet eller for-
ventes berammet i forbindelse med
beskikkelsen, skal advokaten end-
91
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0092.png
videre oplyse retten om ledige mø-
detidspunkter.”
§ 735.
Forsvareren beskikkes af ret-
tens præsident. Sagerne bør så vidt
muligt fordeles mellem de antagne
forsvarere efter omgang; ønsker
sigtede en bestemt person beskikket
og oplyser, at denne er villig, bør
han i reglen beskikkes uden hensyn
til den regelmæssige omgang, for-
udsat at ingen lovlig hindring er for
hånden.
Stk. 2.
I ankesager kan landsrettens
præsident beskikke den advokat til
forsvarer, der som beskikket for-
svarer har udført sagen i 1. instans,
såfremt han er mødeberettiget ved
landsretten.
6.
§ 735, stk. 1, 2. pkt.,
affattes så-
ledes:
”Sagerne fordeles så vidt muligt
mellem de antagne forsvarere efter
omgang og under hensyn til de le-
dige mødetidspunkter, forsvarerne
har oplyst til retten, jf. dog stk. 2 og
3.”
7.
§ 735, stk. 2,
ophæves, og i ste-
det indsættes:
”Stk. 2.
Sigtede skal have lejlighed
til at angive, hvem sigtede ønsker
som forsvarer. Rettens præsident
kan fastsætte en frist herfor. Er den
pågældende villig til at lade sig be-
skikke, imødekommes sigtedes øn-
ske, medmindre andet følger af stk.
3.
Stk. 3.
En person kan ikke beskik-
kes til forsvarer, hvis
1) der er påviselig risiko for, at den
pågældende vil hindre eller mod-
virke sagens oplysning, eller
2) den pågældendes medvirken væ-
sentligt vil forsinke sagens behand-
ling.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 3 træf-
fes efter anmodning af retten ved
kendelse.”
8.
§ 736
affattes således:
Ӥ 736.
Beskikkelsen kan tilbage-
kaldes, når
1) den pågældende ikke længere
opfylder betingelserne efter §§ 733
og 734 for at kunne beskikkes,
92
§ 736.
Beskikkelsen kan tilbagekal-
des, når det findes nødvendigt i for-
svarets interesse, samt, for så vidt
sagen ikke derved forhales, efter
begæring af sigtede, når han har
truffet overenskomst om forsvarets
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0093.png
udførelse uden udgift for det offent-
lige.
Stk. 2.
Beskikkelse kan endvidere
ved kendelse tilbagekaldes, hvis
betingelserne efter § 733, stk. 2, for
at nægte at beskikke den pågæl-
dende kommer til at foreligge.
2) betingelserne efter § 735, stk. 3,
for at nægte at beskikke den pågæl-
dende kommer til at foreligge,
3) sigtede anmoder om beskikkelse
af en ny forsvarer og ikke tidligere
har haft lejlighed til at anmode om
en bestemt forsvarer,
4) sigtede anmoder om beskikkelse
af en ny forsvarer og dennes med-
virken ikke vil forsinke sagens be-
handling, eller
5) sigtede anmoder herom og selv
har sørget for sit forsvar uden ud-
gift for det offentlige, og uden at sa-
gens behandling forsinkes.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1, nr. 2,
træffes efter anmodning af retten
ved kendelse.”
9.
§ 737, stk. 1, 1. pkt.,
affattes så-
ledes:
”Afgørelser om at afvise en valgt
forsvarer i medfør af § 730, stk. 3,
1. pkt., om at nægte at beskikke en
person til forsvarer i medfør af §
735, stk. 3, eller om at tilbagekalde
en beskikkelse i medfør af § 736,
stk. 1, nr. 2, kan kæres til Den Sær-
lige Klageret inden en uge efter, at
afgørelsen er meddelt.”
§ 737.
Rettens afgørelse i medfør af
§§ 730, stk. 3, 733, stk. 2, eller 736,
stk. 2, kan påkæres til Den Særlige
Klageret inden en uge efter, at afgø-
relsen er meddelt. Kæremålet be-
handles mundtligt, hvis der frem-
sættes anmodning herom eller ret-
ten bestemmer det. I øvrigt finder
reglerne i §§ 968, stk. 1, 969, stk. 2,
970-972 og 974 tilsvarende anven-
delse.
Stk. 2.
Den Særlige Klagerets afgø-
relse kan ikke appelleres.
§ 741.
Der tilkommer den offent-
lige forsvarer vederlag af statskas-
sen, herunder godtgørelse for rej-
seudgifter, som han med føje har
haft i forbindelse med hvervet. Be-
stemmelserne i § 333, stk. 1, 2.
pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder til-
svarende anvendelse.
10.
I
§ 741
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
”Stk. 2.
Når der efter sigtedes an-
modning beskikkes en ny forsvarer
i stedet for en beskikket forsvarer,
som sigtede har ønsket, eller hvor
sigtede har haft lejlighed til at an-
93
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0094.png
mode om en bestemt forsvarer, kan
vederlaget til den nye forsvarer
ikke overstige, hvad der ville til-
komme den tidligere forsvarer, hvis
der ikke var blevet beskikket en ny
forsvarer.”
Stk. 2.
Vederlaget fastsættes af den Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
ret, der har foretaget beskikkelsen. 4.
Hvis der er fastsat takster efter stk.
3, fastsættes vederlaget på bag-
grund af disse. Vederlaget fastsæt-
tes ved dommen eller ved særskilt
beslutning.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fast-
sætte takster for vederlag til offent-
lige forsvarere.
§ 809.
Sigtede skal underkastes
mentalundersøgelse, når dette fin-
des at være af betydning for sagens
afgørelse. Hvis han ikke udtrykke-
ligt samtykker i undersøgelsen, kan
denne kun finde sted efter retsken-
delse. Er sigtede fængslet, kan han
ikke mentalundersøges uden rettens
bestemmelse.
Stk. 2.
Findes det påkrævet, at sig-
tede indlægges til mentalundersø-
gelse på hospital for sindslidende, i
institution for personer med vidtgå-
ende psykiske handicap eller i an-
den egnet institution, træffer retten
ved kendelse bestemmelse herom.
§ 832.
I sager om lovovertrædelser,
der ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, kan anklage-
myndigheden i et bødeforelæg til-
kendegive sigtede, at sagen kan af-
gøres uden retssag, hvis sigtede er-
94
11.
I
§ 809, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt.:
”Er sigtede udeblevet fra et rets-
møde trods lovlig indkaldelse og
uden oplyst lovligt forfald, kan ret-
ten uden sigtedes tilstedeværelse
bestemme, at sigtede skal underka-
stes mentalundersøgelse. Det skal
fremgå af indkaldelsen til retsmø-
det, at udeblivelse uden oplyst lov-
ligt forfald kan medføre, at retten
træffer bestemmelse om mentalun-
dersøgelse.”
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0095.png
klærer sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en i
bødeforelægget angivet bøde. Fri-
sten kan efter anmodning forlænges
af anklagemyndigheden.
Stk. 2.
Reglerne i § 834, stk. 1, nr. 2
12.
I
§ 832
indsættes efter stk. 2:
og 3, og stk. 2, om krav til indhol-
det af anklageskrift finder tilsva- ”Stk.
3.
En sigtet under 18 år kan i
rende anvendelse på bødeforelæg. umiddelbar forbindelse med lo-
vovertrædelsen vedtage en bøde
uden samtykke fra forældremyn-
dighedens indehaver.”
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
Stk. 3.
Hvis sigtede vedtager bøden,
13.
I
§ 832, stk. 3, 1. pkt.,
der bliver
bortfalder videre forfølgning, jf. stk. 4, 1. pkt., indsættes efter ”§
dog § 724, stk. 2. Vedtagelsen har 724, stk. 2”: ”, og § 832 a, stk. 2”.
samme gentagelsesvirkning som en
dom.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter
regler om konfiskation efter tilsva-
rende regler som i stk. 1 og 2. Reg-
len i § 724, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
14.
Efter § 832 indsættes:
Ӥ 832 a.
Har sigtede i umiddelbar
forbindelse med lovovertrædelsen
vedtaget en bøde og eventuelt kon-
fiskation, jf. § 832, er vedtagelsen
ikke til hinder for, at anklagemyn-
digheden efter anmodning nedsæt-
ter bøden som følge af sigtedes sær-
ligt lave indtægt.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er nævnt i
stk. 1, kan sigtede inden 14 dage fra
vedtagelsen ved meddelelse til po-
litiet tilbagekalde sin vedtagelse. Er
sigtede under 18 år, kan også foræl-
95
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0096.png
dremyndighedens indehaver tilba-
gekalde vedtagelsen.
Stk. 3.
Politiet vejleder sigtede og,
hvis denne er under 18 år, forældre-
myndighedens indehaver om reg-
lerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om vejledning
efter stk. 3.”
§ 843 a.
Retten skal fremme enhver
sag med den hurtighed, som dens
beskaffenhed kræver og tillader.
Hovedforhandlingen skal så vidt
muligt berammes inden for 2 uger
fra anklagemyndighedens indleve-
ring af anklageskrift til retten og til
et sådant tidspunkt, at sagen kan
gennemføres inden for rimelig tid.
Er sigtede varetægtsfængslet, skal
hovedforhandlingen gennemføres
hurtigst muligt.
Stk. 2.
---
§ 852.
Anklageren og den beskik-
kede forsvarer skal være til stede
under hele hovedforhandlingen,
indtil sagen er optaget til dom. Det
er dog ikke udelukket, at forskellige
personer udfører anklagerens eller
den beskikkede forsvarers hverv i
sagen.
Stk. 2.
---
15.
I
§ 843 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
”så vidt muligt berammes” til: ”be-
rammes hurtigst muligt og så vidt
muligt”.
16.
I
§ 852
indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
”Stk. 2.
Rettens formand kan til-
lade, at en beskikket forsvarer ikke
er til stede i retten under behandlin-
gen af forhold, der klart ikke angår
den pågældende forsvarers klient.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 896 a.
Retten kan uden afholdelse
17.
I
§ 896 a, nr. 1,
indsættes efter
af retsmøde behandle sager, hvor ”vedtages,”: ”eller hvis vedtagelsen
der er udstedt bødeforelæg, hvis
tilbagekaldes, jf. § 832 a, stk. 2,”.
1) det i bødeforelægget er angivet,
at den pågældende, hvis bødefore-
lægget ikke vedtages, uden yderli-
96
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0097.png
gere varsel kan blive dømt for det
forhold, som bødeforlægget angår,
uden mulighed for anke, jf. § 902,
medmindre den pågældende inden
for den frist, der er fastsat i bødefo-
relægget, har anmodet om, at sagen
behandles ved et retsmøde, og
2) den pågældende ikke rettidigt
har fremsat anmodning som nævnt
i nr. 1.
§ 902.
Anklagemyndigheden kan
kun anke, når der efter loven kan
idømmes andre offentligretlige føl-
ger end bøde eller konfiskation for
lovovertrædelsen.
Stk. 2.
Tiltalte kan kun anke, når til-
18.
I
§ 902, stk. 2, nr. 2,
ændres
talte har givet møde i byretten og er ”3.000 kr.” til: ”6.000 kr.”.
idømt
1) mere end 20 dagbøder,
2) en bøde på over 3.000 kr.,
3) konfiskation af genstande af til-
svarende værdi eller
4) andre offentligretlige følger.
Stk. 3. Hvis sagen er fremmet i
medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan
tiltalte anke, selv om tiltalte ikke
har givet møde i byretten, hvis be-
tingelserne i stk. 2 i øvrigt er op-
fyldt.
Stk. 4. Afgørelser efter §§ 899 og
900 kan ikke indbringes for højere
ret.
19.
Efter § 1007 indsættes:
Ӥ 1007 a.
Er sigtede udeblevet
trods lovlig indkaldelse og uden op-
lyst lovligt forfald, og fremmes ho-
vedforhandlingen ikke til dom i til-
taltes fravær, jf. § 855, stk. 3, eller
§ 897, stk. 1, nr. 1, skal sigtede er-
statte det offentlige de nødvendige
97
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 142: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i straffesager), fra justitsministeren
1844802_0098.png
udgifter, som er medgået til be-
handlingen af det pågældende rets-
møde.”
§ 1010.
Frifindes tiltalte, eller en-
des sagen i øvrigt uden at have ført
til sigtedes domfældelse, påhviler
der ham ingen pligt til at udrede
omkostninger, undtagen for så vidt
disse måtte være forårsagede ved
hans tilregnelige og retsstridige
handlinger eller undladelser.
Stk. 2.
---
20.
I
§ 1010, stk. 1, 1. pkt.,
indsæt-
tes efter ”retsstridige handlinger el-
ler undladelser”: ”, eller for så vidt
§ 1007 a finder anvendelse”.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
juli 2018.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, finder an-
vendelse på advokater, der antages
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 18, finder an-
vendelse på anke af domme, der af-
siges efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af
retsplejelovens § 741, stk. 3, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrif-
ter udstedt i medfør af § 741, stk. 4.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af
retsplejelovens § 832, stk. 4, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
tember 2017, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrif-
ter udstedt i medfør af § 832, stk. 5.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
98