REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Fremsendelse af udspil om hurtigere behandling af straffesager "Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel – 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Hurtigere vej fra

forbrydelse til

fængsel

8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

14. januar 2018

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 139: Fremsendelse af udspil om hurtigere behandling af straffesager "Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel – 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet, fra justitsministeren

Indhold

Forord

_________________________________________________________ 2

Straffesagskæden ____________________________________________________ 3

Initiativerne _________________________________________________________ 4

Sigtede må ikke vælge en forsvarer, som forsinker sagen _____________________ 5

Skift af forsvarer må ikke forsinke sagen __________________________________ 6

Hurtig fastsættelse af tidspunktet for retsmødet _____________________________ 7

Udeblevne sigtede skal betale for det udsatte retsmøde _______________________ 8

Styrket politiindsats så sigtede er til stede ved retsmødet ______________________ 9

Styrket indsats mod dømte, som udebliver fra afsoning ______________________ 10

Hurtigere afsoning med fodlænke _______________________________________ 11

Øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager ______________________ 12

1/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Forord

Det er afgørende, at straffesager kommer hurtigt gennem retssystemet – både hos politi,

anklagemyndighed, domstole og fængsler. I dag går der al for lang tid, fra en sag anmeldes hos

politiet, til en dømt gerningsmand starter på at afsone sin straf.

Lange sagsbehandlingstider er en stor udfordring for retssystemet – både i relation til det enkelte

offer og borgernes generelle forventning om en konsekvent strafforfølgning. Det gælder ikke

mindst i de alvorlige sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse, hvor der er politisk fastsatte

mål for sagsbehandlingstiden, og hvor målopfyldelsen er åbenlyst utilfredsstillende. Desværre er

langvarige forløb i straffesager langt fra noget nyt fænomen.

De langvarige straffesager er et stort problem for ofrene, som kan have vanskeligt ved at komme

videre med deres liv, og det er samtidig et problem for tilliden til retssystemet og retsfølelsen.

Derfor sætter vi nu ind med 8 initiativer for at få straffesager hurtigere igennem retssystemet.

Fremover kan en sigtet kun vælge en forsvarer med tid i kalenderen. Retssager bliver således

i dag ofte unødigt forlænget, fordi forsvareren ikke har tid til at møde i retten.

Hvis man skifter forsvarer undervejs i en retssag, må det ikke forsinke sagen. Derudover får

den nye forsvarer ikke vederlag for merarbejde, som skyldes forsvarerskiftet.

Retten skal hurtigere gå i gang med at fastlægge en dato for retsmødet. Retten skal også i

højere grad tage højde for, hvor travlt en forsvarer har, inden retten giver vedkommende en

sag.

Fremover skal sigtede, som ikke møder op i retten, med det samme betale

sagsomkostningerne, hvis retsmødet udsættes.

Politiets indsats skal styrkes, så politiet i højere grad sørger for, at en sigtet er til stede ved

retsmødet, så der kan afsiges dom i sagen.

I fængselsvæsnet sættes ind over for de personer, som ikke møder op for at afsone deres

straf. De skal efterlyses og findes.

Det skal hurtigere afklares, om en dømt person kan få tilladelse til at afsone med fodlænke,

og dømte, som skal afsone med fodlænke, skal hurtigere i gang med at afsone.

Der skal etableres øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager, så myndighederne

kan sætte målrettet ind over for årsager til lange sagsbehandlingstider.

De 8 initiativer kommer ikke til at stå alene. I den kommende tid vil vi arbejde videre med at

forkorte sagsbehandlingstiden i straffesager med bl.a. nye arbejdsgange og digitale løsninger,

optimering af bødesager, rammerne for brug af lægeerklæringer ved udeblivelse fra retsmøder

samt hurtigere udarbejdelse af personundersøgelser og mentalerklæringer.

Søren Pape Poulsen

Justitsminister

2/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Straffesagskæden

Behandlingen af straffesager involverer flere myndigheder på Justitsministeriets område samt

flere eksterne aktører.

Det er derfor en forudsætning for en kort sagsbehandlingstid, at

myndighederne både har effektive interne sagsprocesser, samarbejder på tværs og har et smidigt

samarbejde med eksterne aktører som eksempelvis forsvarsadvokater.

Straffesagskæden dækker processen, fra politiet modtager en anmeldelse, til sagen afsluttes

med eksempelvis fængselsstraf. Figur 1 viser et forenklet og fuldt afsluttet forløb fra anmeldelse

til afsoning i en straffesag.

Figur 1

Forenklet forløb fra anmeldelse til afsoning

I 2016 tog det i gennemsnit over 300 dage fra en sag blev anmeldt hos politiet, til en dømt

gerningsmand startede med at afsone sin straf. Tabel 1 viser målopfyldelsen for

sagsbehandlingstid i forhold til særligt prioriterede sager om vold, voldtægt og våben.

Tabel 1

Målopfyldelse i sager om vold, voldtægt og våben, 2016

Procentvis målopfyldelse

2016

Vold

Politiet og anklagemyndigheden (30 dage)

Domstolene (37 dage)

Kriminalforsorgen (30 dage)

Voldtægt

Politiet og anklagemyndigheden (sager m. målsætning på 60 dage)

Politiet og anklagemyndigheden (sager m. målsætning på 4 måneder)

Domstolene (37 dage)

Kriminalforsorgen (30 dage)

Våben

Politiet og anklagemyndigheden (30 dage)

Domstolene (37 dage)

Kriminalforsorgen (30 dage)

67 pct.

43 pct.

74 pct.

66 pct.

29 pct.

80 pct.

65 pct.

57 pct.

70 pct.

Kilde: Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen og Kriminalforsorgen

3/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Initiativerne

1. Sigtede må ikke vælge en forsvarer, som forsinker sagen

2. Skift af forsvarer må ikke forsinke sagen

3. Hurtig fastsættelse af tidspunktet for retsmødet

4. Udeblevne sigtede skal betale for det udsatte retsmøde

5. Styrket politiindsats så tiltalte er til stede ved retsmødet

6. Styrket indsats mod dømte, som udebliver fra afsoning

7. Hurtigere afsoning med fodlænke

8. Øget synlighed om sagsbehandlingstider i straffesager

4/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

som forsinker sagen

En af årsagerne til langstrakte straffesagsforløb er, at sigtede vælger forsvarsadvokater, som har

travle kalendere og derfor ikke kan møde i retten inden for den nærmeste fremtid. Det medfører,

at retsmødet først afholdes lang tid efter, at retten har modtaget straffesagen. Forsvarernes

kalendere har f.eks. de seneste år været den væsentligste årsag til, at de politisk fastsatte

målsætninger for sagsbehandlingstiden i volds- og voldtægtssager ikke overholdes ved retterne.

Initiativ

For at sikre en hurtigere behandling af straffesager skal sigtede fremover ikke kunne vælge en

forsvarer, hvis det resulterer i, at straffesagen bliver væsentligt forsinket i forhold til, at en anden

forsvarer beskikkes.

Derfor vil justitsministeren sætte frister for, hvor meget valget af en given forsvarer kan forsinke

en straffesag. I dag er udgangspunktet, at en forsinkelse på 2-3 måneder vil kunne danne

grundlag for at nægte beskikkelse.

I sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse på offentligt tilgængeligt sted skal der ved

nybeskikkelse af en forsvarer fremover som udgangspunkt ikke accepteres mere end 2 ugers

forsinkelse i forhold til, at en anden forsvarer beskikkes.

I andre sager bliver fristen ved nybeskikkelse som udgangspunkt 4 uger.

Det skal også være muligt at afbeskikke forsvarere, hvis det kan forkorte sagsbehandlingstiden

væsentligt.

5/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Skift af forsvarer må ikke forsinke

sagen

Når sigtede skifter forsvarer tæt på et planlagt retsmøde, må retsmødet ofte udsættes, fordi den

nye forsvarer ikke kan møde på datoen for det allerede planlagte retsmøde.

Ca. 20-30 pct. af alle domsmandssager udsættes i dag, og forsvarerskift er en af hovedårsagerne

til udsættelse af retsmøder.

Når retsmødet udsættes, forlænges sagsforløbet i gennemsnit med ca. 80 dage i forhold til sager,

hvor retsmødet ikke udsættes.

Initiativ

Når sigtede har haft mulighed for at ønske en bestemt forsvarer, kan sigtede fremover kun skifte

forsvarer, hvis sagen slet ikke forsinkes på grund af forsvarerskiftet. Derudover vil den nye

forsvarer ikke få vederlag for merarbejde, som skyldes forsvarerskiftet.

6/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Hurtig fastsættelse af tidspunktet for

retsmødet

Retterne modtager i dag først en digital version af en straffesag og efter nogle dage også den

originale papirversion fra anklagemyndigheden. Det er praksis i retterne, at man afventer

modtagelse af papirversionen af sagen, før man påbegynder arbejdet med at fastlægge datoen

for retsmødet. Herefter tager planlægningen af datoen for retsmødet i en straffesag i gennemsnit

ca. 14 dage.

Initiativ

Retten skal fremover begynde arbejdet med at fastsætte tidspunktet for retsmødet hurtigst muligt,

efter sagen er modtaget digitalt fra anklagemyndigheden frem for at afvente den fysiske kopi af

sagen.

For at forkorte tidsperioden frem til retsmødet skal retterne ved beskikkelsen af en

forsvarsadvokat tage hensyn til, hvornår den pågældende kan møde i retten, og ikke alene

beskikke efter et rotationsprincip mellem de forsvarere, som er antaget som offentlige forsvarere

inden for retskredsen. Således vil sagsbehandlingstiden blive tillagt større vægt.

7/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Udeblevne sigtede skal betale for det

udsatte retsmøde

Sigtede, som udebliver fra retsmøder uden at have en lovlig grund, forlænger straffesagens

forløb, da retsmødet i mange tilfælde så må udsættes. Udsættelse af retsmødet forlænger i

gennemsnit straffesagens forløb med ca. 80 dage.

Samtidig skal forsvarsadvokaten have salær for retsmødet, selvom retsmødet ikke bliver afholdt.

Derudover er udsatte retsmøder spild af tid for både ofre, vidner, dommer, anklager og

domsmænd.

I de sager, hvor der skal laves en mentalundersøgelse, forlænges straffesagens forløb betydeligt,

hvis en sigtet – eventuelt flere gange – udebliver fra retsmøde.

Initiativ

Når et retsmøde udsættes på grund af sigtedes udeblivelse, skal sigtede fremover straks

pålægges at betale sagsomkostninger i form af forsvarersalær vedrørende det pågældende

retsmøde.

Samtidig skal retten fremover kunne beslutte at iværksætte en mentalundersøgelse af en sigtet,

uden at vedkommende er til stede i retsmødet.

8/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Styrket politiindsats så sigtede er til

stede ved retsmødet

Politiets bistand er nødvendig i flere sammenhænge i forbindelse med behandlingen af

straffesager – også efter efterforskningen og sigtelsen er foretaget.

Hvis en sigtet udebliver fra et retsmøde uden lovlig grund, og det ikke er muligt at afsige

udeblivelsesdom, kan retten under visse betingelser træffe anholdelsesbeslutning, som betyder,

at politiet kan anholde sigtede op til 24 timer forud for et nyt retsmøde. I sådanne tilfælde vil politiet

skulle anholde sigtede og bringe sigtede til retten til det næste retsmøde.

Initiativ

Politiet skal styrke indsatsen for at anholde sigtede, som udebliver fra retsmøder. Der skal i den

forbindelse gøres mere for at træffe personer ud fra det konkret udviste adfærdsmønster. For

eksempel skal der gøres mere brug af at anholde sigtede på skæve tidspunker, eller mens

vedkommende er på job eller på besøg hos familien. Med nye nationale retningslinjer, der bygger

på den bedste praksis, vil politiet sikre, at disse sager bliver håndteret mere ensartet, og at der er

en klar beskrivelse af de muligheder, politiet har for at søge efter sigtede på bopælen eller andre

opholdssteder.

Den styrkede indsats skal sikre, at dommerens beslutning om at anholde den udeblevne bliver

effektueret, så sigtede er til stede ved retsmødet, og der kan afsiges dom i sagen.

9/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Styrket indsats mod dømte, som

udebliver fra afsoning

Mere end hver tredje dømte udebliver fra afsoning i fængsler og arresthuse. Det er udtryk for

mangel på respekt for retssystemet, at dømte unddrager sig en konsekvent straffuldbyrdelse.

Initiativ

Derfor iværksættes en styrket indsats ved kriminalforsorgen for, at andelen af dømte, som

udebliver fra afsoning, mindskes. Foruden udsendelse af sms’er om tid og sted for afsoning vil

kriminalforsorgen, hvor det er muligt, foretage telefonopringninger til dømte, som skal afsone en

ubetinget fængselsstraf. Telefonopringninger har blandt andet til formål at påminde den dømte

om tidspunktet for afsoningen og dermed at mindske antallet af udeblivelser.

Samtidig skal en styrket indsats fra politiet sikre, at dømte, som udebliver fra afsoning, bliver

eftersøgt på tværs af alle politikredse. Med nye nationale retningslinjer ensrettes eftersøgningen

på tværs af politikredsene ud fra den bedste praksis for at sikre, at dømte kommer til afsoning og

får en konsekvent straffuldbyrdelse.

10/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Hurtigere afsoning med fodlænke

En person, som har fået en dom, kan søge om at afsone i fodlænke.

I dag er fristen for ansøgning om fodlænke 7 dage i de prioriterede sager om vold, voldtægt og

våbenbesiddelse og 14 dage for øvrige domme. Såfremt en dømt får tilladelse til at afsone med

fodlænke, skal den dømte i sager om vold, voldtægt og våbenbesiddelse varsles 10 dage før

fodlænkeafsoningen starter, og 4 uger før i de øvrige sager.

Initiativ

Kriminalforsorgen vil i første halvår af 2018 ændre ansøgningsfristen for ansøgning om fodlænke

til 7 dage i alle sager. Tiltaget suppleres senere blandt andet med en digital ansøgningsprocedure

på kriminalforsorgens hjemmeside samt en forenkling og ensretning af informationsmateriale om

fodlænke.

Derudover vil varslet for afsoning med fodlænke også blive forkortet, så det fremover er 10 dage

i alle typer sager. Grunden til, at man i dag har 4 ugers varsel, er, at den dømte får mulighed for

at indrette sig på den kommende afsoning. Dette gør sig dog ikke gældende i samme grad ved

afsoning med fodlænke, hvor den dømte selv har ansøgt og medvirket i ansøgningsprocessen

og samtidig bevarer tilknytning til bolig og beskæftigelse.

11/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

Øget synlighed om

sagsbehandlingstider i straffesager

Data og information om sagsbehandlingstiderne i straffesager er afgørende i forhold til at skabe

et godt styringsgrundlag. Et styrket datagrundlag giver myndighederne mulighed for sætte

målrettet ind over for årsager til lange sagsforløb og styrke indsatsen i politi- og retskredse, hvor

sagsbehandlingstiden ikke er tilfredsstillende.

Initiativ

Justitsministeriet, politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen vil skabe bedre

overblik over sagsbehandlingstider i forhold til, hvordan ressourcerne udnyttes, og hvordan

myndighederne samarbejder om straffesager fra start til slut.

Samtidig vil myndighederne i videre omfang offentliggøre tal for sagsbehandlingstiderne fordelt

på de lokale embeder. Det skal medvirke til, at bedste praksis identificeres og udbredes på tværs

af politikredse, retskredse og kriminalforsorgen.

Derudover

vil

mål-

resultatplanerne

for

både

politiet,

anklagemyndigheden

kriminalforsorgen i 2018 og de næstkommende år indeholde mål for sagsbehandlingstiden hos

den enkelte myndighed, men også på tværs af straffesagskæden. Formålet med det fælles mål

er at ansvarliggøre de myndigheder, som behandler straffesager, for samarbejdet og

sagsbehandlingstiderne

igennem

hele

retssystemet.

Derudover

sætter

mål

for

sagsbehandlingstider fokus på effekten af alle de aktiviteter, som har til formål at nedbringe

sagsbehandlingstiderne i straffesager.

12/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel

8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem

retssystemet

Dato

14. januar 2018

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

Foto

Colourbox

1/13

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel