REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. december 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Pernille Bjørnholk

2017-730-0101

609576

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Øget beskyttelse af vidner)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, fore-

tages følgende ændringer:

§ 28 b, stk. 3,

ændres »kan endvidere« til »skal«.

§ 174, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »forsvarligt«: », herunder hvis sær-

lige hensyn til vidnet taler derfor«.

§ 729 a, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »tredjemand«: », herunder til et

vidnes sikkerhed«

§ 741 c, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»§ 729 c finder tilsvarende anvendelse.«

§ 837

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Fængselsbetjente kan betegnes med fornavn, tjenestested og det

til ansættelsen knyttede identifikationsnummer.«

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

§ 845, stk. 1,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

»1) nægtelse af adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer

eller grupper af personer efter § 28 b, stk. 3.«

Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.

§ 845, stk. 1, nr. 5,

ændres »7« til: »8«.

§ 856

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

En fængselsbetjent kan afgive forklaring uden at oplyse navn og

bopæl, hvis oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltal-

tes forsvar. I stedet oplyses den pågældendes fornavn, tjenestested og det

til ansættelsen knyttede identifikationsnummer.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

§ 856, stk. 8,

der bliver

stk. 9,

ændres »og 7« til: », 7 og 8«.

10.

§ 856, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver

stk. 10, 1. pkt.,

ændres »7« til: »8«.

11.

§ 856, stk. 9,

der bliver

stk. 10,

indsættes som

5. pkt.:

»På samme måde skal oplysning om en fængselsbetjents fulde navn ikke

meddeles tiltalte, medmindre retten har truffet bestemmelse om, at op-

lysningerne må antages at være af betydning for tiltaltes forsvar efter stk.

7.«.

12.

§ 856, stk. 10, 1. pkt.,

der bliver

stk. 11, 1. pkt.,

udgår »eller«, og »jf.

stk. 6 og 7,« ændres til: »jf. stk. 6 og 8, eller en fængselsbetjents fulde

navn, jf. stk. 7,«.

13.

§ 856, stk. 10, sidste pkt.,

der bliver

stk. 11, sidste pkt.,

ændres »stk. 4,

6 og 7« til: »stk. 4 og 6-8«.

14.

§ 1020 h, stk. 3,

indsættes efter »§ 741 c, stk. 2, 2. pkt.«: », jf. 3. pkt.«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udelukkelse af bestemte personer og grupper af personer fra rets-

møder

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet under efterforskningen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Identifikationsoplysninger om fængselsbetjente

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Afhøring via telekommunikation med billede

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

1. Indledning

Regeringen fremlagde den 11. august 2017 12 initiativer for at styrke ind-

satsen mod banderelateret kriminalitet. To af disse initiativer vedrørte bedre

beskyttelse af vidner. For det første ville regeringen skærpe straffen for vid-

netrusler med en tredjedel. Et forslag herom blev fremsat for Folketinget

den 15. november 2017. For det andet ville regeringen forbedre beskyttel-

sen af vidner i sager om bandekriminalitet. På den baggrund fremlagde re-

geringen den 27. november 2017 udspillet

Tryghed for vidner

med 10 initi-

ativer. Dette lovforslag har til formål at gennemføre de dele af udspillet, som

kræver lovgivning.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at retterne fremover

skal nægte bestemte personer og grupper fra retsmøde, hvis det skønnes

nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne. Det foreslås

også, at retten på forhånd skal kunne træffe afgørelse herom.

Med henblik på at sikre en tidligere indsats i forhold til muligheden for, at

et vidne kan afgive forklaring anonymt, foreslås det, at det tydeligt kommer

til at fremgå, at forsvareren kan pålægges ikke at videregive oplysninger om

et vidnes navn eller adresse til den sigtede.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at fængselsbetjente og

værkmestre i kriminalforsorgen kan opføres på bevisfortegnelsen til retten

med angivelse af fornavn, tjenestested og medarbejderidentifikationsnum-

mer, og de at skal kunne afgive forklaring delvist anonyme, således at deres

fulde navn ikke oplyses, hvis det må antages at være uden betydning for til-

taltes forsvar.

Lovforslaget præciserer herudover, at afhøring ved anvendelse af telekom-

munikation med billede også kan anvendes, hvis særlige hensyn til vidnet

taler for det.

Lovforslaget indeholder endeligt et forslag om, at bistandsadvokater si-

destilles med forsvarere i forhold til rettens adgang til at bestemme, at reg-

lerne om adgang til materiale fraviges, hvis nærmere fastsatte hensyn, f.eks.

til tredjemands liv eller helbred eller til statens sikkerhed, gør det påkrævet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udelukkelse af bestemte personer og grupper af personer fra rets-

møder

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Ifølge retsplejelovens § 28 a er retsmøder offentlige, medmindre an-

det er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Bestemmelsen gælder både for

civile sager og straffesager.

Efter retsplejelovens § 28 b kan rettens formand i nærmere angivne tilfælde

begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, eller

nægte adgang for bestemte personer eller grupper af personer.

I forhold til udelukkelse af bestemte personer eller grupper af personer føl-

ger det af retsplejelovens § 28 b, stk. 3, at rettens formand, hvis det skønnes

nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part, kan

nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til et offentligt

retsmøde.

Bestemmelsen i § 28 b, stk. 3, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 411 af

10. juni 1997. Det følger af forarbejderne, at formålet med bestemmelsen

bl.a. er at give retten mulighed for at udelukke en gruppe af personer fra et

retsmøde – typisk samme gruppe som tiltalte – uden at retten skal foretage

en individuel vurdering af, om den enkeltes tilstedeværelse er en hindring

for at opnå en sandfærdig forklaring. Bestemmelsen er indført både af hen-

syn til at kunne få belyst sagen fuldt ud og af hensyn til vidner eller parter,

der skal afgive forklaring. Der henvises til Folketingstidende 1996-1997, til-

læg A, side 2506 f.

2.1.1.2. Retsplejelovens § 845 indeholder regler om en række foranstaltnin-

ger, der kan iværksættes under straffesager med henblik på beskyttelse af

vidner. Bestemmelsen giver mulighed for, at retten kan træffe forhåndsaf-

gørelse om de omhandlede foranstaltninger forud for hovedforhandlingen.

Efter retsplejelovens § 845, stk. 1, kan retten efter anmodning fra anklage-

myndigheden, forsvareren eller et vidne forud for hovedforhandlingen

træffe afgørelse om dørlukning efter § 29, stk. 1 og 3, og § 29 a, om referat-

forbud efter § 30, om navneforbud efter § 31, stk. 1, om hvordan og ved

hvem afhøring af et barn under 15 år eller en person, der er blevet videoaf-

hørt, skal ske, jf. § 183, stk. 3, om at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et

vidne afhøres, jf. § 856, stk. 1, 4 eller 7, om at et vidnes bopæl, navn eller

stilling ikke må oplyses for tiltalte, jf. § 856, stk. 2, eller om at en polititje-

nestemands navn og bopæl ikke skal oplyses, jf. § 856, stk. 6.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Bestemmelsen har ifølge forarbejderne bl.a. til formål at give retten mulig-

hed for at træffe forhåndsafgørelse om f.eks. dørlukning i tilfælde, hvor be-

handling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig kræn-

kelse, herunder hvor sådanne spørgsmål vedrører forurettede. Der henvises

til Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, side 4322.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at et vidne i en straffesag føler sig tryg, når han eller hun skal

afgive forklaring.

Særligt i sager vedrørende banderelateret kriminalitet kan der være en risiko

for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive en sandfærdig forklaring på grund

af utryghed. En tilstrækkelig vidnebeskyttelse kan således være af afgørende

betydning, både for vidnet og for rettens muligheder for at få alle de oplys-

ninger frem, der er nødvendige for, at strafskyldige kan drages til ansvar.

Retsplejeloven indeholder allerede i dag en række regler, der skal beskytte

vidner og parter, der skal afgive forklaring i retten, herunder regler om, at

retten kan udelukke bestemte personer eller grupper af personer fra et rets-

møde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af

et vidne eller en part.

Efter Justitsministeriets opfattelse taler ovennævnte hensyn imidlertid for,

at retterne skal benytte muligheden for at udelukke bestemte personer eller

grupper af personer fra retsmødet i

alle

tilfælde, hvor de pågældendes tilste-

deværelse kan være til hinder for, at der opnås en sandfærdig forklaring.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at det bør præciseres, at retterne

skal

nægte bestemte personer eller grupper af personer adgang til et offent-

ligt retsmøde, når det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forkla-

ring af vidnet eller parten.

I en del sager vil det allerede forud for hovedforhandlingen kunne fastslås,

at tilstedeværelsen af bestemte personer eller grupper af personer som tilhø-

rere i retten, f.eks. personer med tilknytning til en bandegruppering, vil

kunne afholde vidnet eller parten fra at afgive en sandfærdig forklaring.

Endvidere vil uvisheden om, hvorvidt sådanne personer eller grupper af per-

soner vil blive nægtet adgang, i sig selv kunne opleves som særdeles ubeha-

geligt for vidnet eller parten.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at retterne også forud for hoved-

forhandlingen bør have mulighed for at træffe afgørelse om nægtelse af ad-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

gang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af perso-

ner efter retsplejelovens § 28 b, stk. 3.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at retsplejelovens § 28 b, stk. 3, ændres, således at retterne

fremover

skal

nægte bestemte personer eller grupper af personer, adgang til

et offentligt retsmøde, når det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfær-

dig forklaring af vidnet eller parten.

Endvidere foreslås det, at retsplejelovens § 845, stk. 1, ændres, således at

retternes muligheder for at træffe forhåndsafgørelser om foranstaltninger

med henblik på beskyttelse af vidner og parter, der skal afgive forklaring,

udvides til at omfatte spørgsmål om nægtelse af adgang til et offentligt rets-

møde for bestemte personer eller grupper af personer efter retsplejelovens §

28 b, stk. 3.

Bestemmelsen forventes navnlig anvendt i straffesager relateret til bande-

miljøet eller anden organiseret kriminalitet. Dog kan bestemmelsen også

tænkes anvendt i andre sagstyper, f.eks. i visse sager om mere alvorlig per-

sonfarlig kriminalitet eller sager om ægteskab, forældremyndighed, fader-

skab eller medmoderskab.

2.2. Hemmeligholdelse af et vidnes identitet under efterforskningen

2.2.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 729 a indeholder regler om sigtedes ret til et forsvar, her-

under om sigtedes og forsvarerens adgang til materiale vedrørende den sag,

som sigtelsen angår.

Efter § 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det

materiale, som politiet har tilvejebragt, også inden det fremlægges i retten.

I det omfang materialet uden ulempe kan kopieres, skal der udleveres kopi

heraf til forsvareren, som dog ikke uden politiets samtykke må overlevere

materialet til sigtede eller andre. Der er i almindelighed intet til hinder for,

at forsvareren orienterer sigtede om materialets indhold eller foreviser ma-

terialet til sigtede, jf. betænkning nr. 622/1971, s. 42.

Bestemmelsen i § 729 a, stk. 3, indeholder ikke nogen nærmere afgræns-

ning af, hvilket materiale der kan anses for omfattet af bestemmelsen. Det

følger imidlertid af bestemmelsens forarbejder, at alle former for bevisma-

teriale, der er tilvejebragt af politiet, må antages at være omfattet af bestem-

melsen, hvis politiet eller anklagemyndigheden forventer, at materialet vil

blive fremlagt i retten. Det kan f.eks. være tilfældet for så vidt angår poli-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

tirapporter, beslaglagte dokumenter og genstande, tekniske erklæringer mv.

Der henvises til Folketingstidende. 2002-2003, tillæg A, side 6719 f.

Hvis politiet vurderer, at materialet eller dele heraf ikke bør omtales eller

forevises for sigtede, kan politiet eventuelt meddele forsvareren pålæg om

ikke at videregive oplysningerne, jf. § 729 a, stk. 4. Dette kan ske, hvis det

er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til statens sikkerhed, til sa-

gens opklaring, til tredjemand eller til efterforskningen af en anden verse-

rende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel

i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffe-

lovens kapitler 12 eller 13. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgi-

vet forklaring under hovedforhandlingen.

Efter retsplejelovens § 838, stk. 2, kan anklagemyndigheden desuden i for-

bindelse med fremsendelse af bevisfortegnelse til forsvareren give denne

pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bopæl eller navn, stil-

ling og bopæl til den tiltalte, jf. nærmere herom pkt. 2.3.1.1.

Ligeledes kan retten under hovedforhandlingen bestemme, at de nævnte

identifikationsoplysninger om et vidne ikke må oplyses for tiltalte, jf. § 856,

stk. 2, jf. nærmere herom pkt. 2.3.1.2.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4, kan politiet allerede i dag meddele en

forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har

modtaget fra politiet efter reglerne i § 729 a, stk. 3.

I forbindelse med tiltalerejsning og under hovedforhandlingen kan forsva-

reren desuden mere specifikt pålægges ikke at videregive oplysninger om et

vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl, jf. § 838, stk. 2, og § 856, stk. 2.

Oplysninger om et vidnes bopæl eller navn fremgår ofte af den politirap-

port, som er lavet på baggrund af en afhøring og kan f.eks. også fremgå af

en ransagningskendelse vedrørende ransagning hos en medtiltalt. Hvis der

ikke er opmærksomhed på at beskytte disse oplysninger allerede fra sagens

begyndelse, vil den sigtede herigennem kunne få kendskab til oplysningerne

på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om navne- og adressebeskyttelse endnu

ikke er afklaret.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at tydeliggøre

politiets mulighed for allerede på efterforskningsstadiet at meddele forsva-

reren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bopæl mv. til

den sigtede af hensyn til vidnets sikkerhed, hvis anklagemyndigheden agter

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

under hovedforhandlingen at anmode retten om at bestemme, at disse op-

lysninger ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856, stk. 2.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at retsplejelovens § 729 a, stk. 4, ændres, således at det udtryk-

keligt fremgår, at hensynet til et vidnes sikkerhed kan danne grundlag for

meddelelse af pålæg til forsvareren om ikke at videregive oplysninger om

vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl.

Det er hensigten, at politiet skal gøre brug af denne mulighed i tilfælde, hvor

anklagemyndigheden under hovedforhandlingen agter at anmode retten om

at bestemme, at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856.

2.3. Identifikationsoplysninger om fængselsbetjente

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Retsplejelovens §§ 837-838 indeholder bl.a. regler om anklagemyn-

dighedens pligt til at udarbejde en bevisfortegnelse, som skal indleveres til

retten og sendes i kopi til forsvareren som supplement til anklageskriftet.

Det følger af § 837, stk. 2, at vidner og skønsmænd skal angives med navn

og adresse på den bevisfortegnelse, der indleveres til retten. Formålet her-

med er ifølge bestemmelsens forarbejder at lette sagsbehandlingen ved ret-

ten, f.eks. i forbindelse med indkaldelse af vidner, jf. Folketingstidende

2005-2006, tillæg A, side 5415 f.

Efter § 837, stk. 3, kan polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger

som nævnt i § 754 a (dvs. polititjenestemænd, der har optrådt som politia-

gent), og polititjenestemænd med en særlig tjenestefunktion, hvor det af

hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde

identiteten (f.eks. polititjenestemænd, der foretager skygninger eller instal-

lerer aflytningsudstyr), betegnes med et andet navn end deres eget og uden

angivelse af bopæl.

Det er anført i bestemmelsens forarbejder, at enhver polititjenestemand, der

skal afgive forklaring i retten, i praksis opføres på bevisfortegnelsen med

angivelse af tjenestested, og at begrebet

bopæl

således for polititjeneste-

mænd i praksis forstås som ensbetydende med tjenestested. Bestemmelsen

i § 837, stk. 3, indebærer i forlængelse heraf, at polititjenestemænd omfat-

tet af bestemmelsen kan opføres på bevisfortegnelsen uden angivelse af tje-

nestested, Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 6715 ff.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Der gælder ingen særlige regler vedrørende angivelse af identifikationsop-

lysninger om fængselsbetjente på bevisfortegnelsen, der indleveres til ret-

ten.

På den kopi af bevisfortegnelsen, der sendes til forsvareren, skal vidner og

skønsmænd generelt opføres med navn, men uden angivelse af adresse, jf. §

838, stk. 1, 1. pkt. Anklagemyndigheden kan desuden efter § 838, stk. 2,

give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger til tiltalte om et

vidnes bopæl eller navn, stilling og bopæl, hvis anklagemyndigheden agter

at anmode retten om at bestemme, at disse oplysninger ikke må meddeles

tiltalte, jf. § 856, stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2005-2006,

tillæg A, side 5415 f., at angivelse af vidners adresser i den bevisfortegnelse,

der sendes til forsvareren, antages at kunne indebære en risiko for, at adres-

serne kan misbruges af den tiltalte eller personer med tilknytning til denne.

Samtidig lægges det til grund, at oplysninger om et vidnes adresse i langt de

fleste tilfælde vil være uden betydning for tiltaltes forsvar, og det forudsæt-

tes, at forsvareren vil kunne få adressen oplyst af anklagemyndigheden i de

få tilfælde, hvor oplysningen kan være af betydning.

2.3.1.2. Retsplejelovens § 856 indeholder en række bestemmelser, der tager

sigte på at beskytte vidner og medtiltalte i forbindelse med afgivelse af for-

klaring under hovedforhandlingen i retten.

Efter § 856, stk. 2, nr. 1, kan retten bestemme, at et vidnes bopæl ikke må

oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler for det,

og det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det

påkrævet,

kan retten be-

stemme, at tiltalte hverken må få oplyst vidnets navn, stilling eller bopæl

(fuldstændig anonymitet), hvis oplysningerne må antages at være uden be-

tydning for tiltaltes forsvar, og jf. § 856, stk. 2, nr. 2.

Bestemmelsen i § 856, stk. 2, nr. 2, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr.

381 af 6. juni 2002. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at mulighe-

den for at hemmeligholde et vidnes navn, stilling og bopæl oprindelig var

forudsat kun at kunne anvendes i forhold til såkaldte tilfældige vidner, dvs.

personer, som tiltalte ikke kender i forvejen, og som ved en ren tilfældighed

overværer eller bliver offer for en forbrydelse, jf. Folketingstidende 2001-

2002 (2. samling), tillæg A, side 3301.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Betingelsen om, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed skal gøre hem-

meligholdelse påkrævet, indebærer ifølge forarbejderne, at omstændighe-

derne i sagen med styrke skal tale for, at vidnet kan blive udsat for repres-

salier eller andre ubehageligheder, hvis tiltalte får oplysninger om vidnets

identitet. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen om anonym vidneførsel

må antages navnlig at kunne blive relevant i visse sager om grov og mere

organiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet, jf. Folketingstidende

2001-2002 (2. samling), tillæg A, side 3307 f.

Ved lov nr. 292 af 11. april 2011 blev der indsat en ny bestemmelse i § 856,

stk. 3, hvorefter afgørelse om hel eller delvis anonymisering af et vidnes

identitet efter stk. 2 skal træffes på grundlag af en samlet vurdering af sa-

gens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets forud-

gående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. Det følger

af forarbejderne, at hensigten med bestemmelsen var at fremhæve, at vur-

deringen af, om betingelserne for anonymisering er opfyldt, afhænger af de

helt konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Det fremgår i den forbin-

delse, at der vil kunne lægges vægt på eventuelle oplysninger om vidnets

tilknytning til tiltalte og på oplysninger om sagens karakter, herunder bl.a.

om der er tale om en sag omfattende et kriminelt miljø, hvor vold og trusler

erfaringsmæssigt jævnligt forekommer. Det er forudsat, at der kan være til-

fælde, hvor retten efter en samlet vurdering kan anse betingelserne for fuld-

stændig vidneanonymitet efter § 856, stk. 2, nr. 2, for opfyldt, selv om der

ikke er tale om et såkaldt tilfældigt vidne, jf. Folketingstidende 2010-2011

(1. samling), A, L 124 som fremsat, side 8 f.

Retsplejelovens § 856, stk. 5 og 6, indeholder særlige regler om polititjene-

stemænds muligheder for at vidne anonymt. Det følger således af § 856, stk.

5, at polititjenestemænd, der har udført foranstaltninger som nævnt i § 754

a (dvs. polititjenestemænd, der har optrådt som politiagenter), kan afgive

forklaring uden at oplyse eget navn og bopæl. Endvidere følger det af § 856,

stk. 6, at rettens formand kan bestemme, at polititjenestemænd, der vareta-

ger særlige tjenestefunktioner (f.eks. polititjenestemænd, der foretager

skygninger eller installerer aflytningsudstyr), kan afgive forklaring som

vidne uden at oplyse navn og bopæl, hvis afgørende hensyn til vidnets sær-

lige tjenestefunktion taler for det, og oplysningerne må antages at være uden

betydning for tiltaltes forsvar.

Som omtalt i pkt. 2.3.1.1 fremgår det af bestemmelsernes forarbejder, at be-

grebet

bopæl

i forhold til polititjenestemænd forstås som ensbetydende med

tjenestested. Muligheden for at hemmeligholde en polititjenestemands

bopæl efter § 856, stk. 5 og 6, indebærer således i praksis, at den pågælden-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

des tjenestested ikke oplyses. Dette betyder, at hverken tiltalte, retten eller

forsvareren vil kende polititjenestemandens identitet, jf. Folketingstidende

2002-2003, tillæg A, side 6715 ff.

Der gælder ingen tilsvarende regler eller praksis for fængselsbetjente. En

fængselsbetjents bopæl kan derfor alene hemmeligholdes, hvis afgørende

hensyn til den pågældendes sikkerhed taler for det, jf. § 856, stk. 2, nr. 1, li-

gesom fængselsbetjentens fulde navn skal oplyses under hovedforhandlin-

gen i retten, medmindre afgørende hensyn til den pågældendes sikkerhed

gør hemmeligholdelse påkrævet, jf. § 856, stk. 2, nr. 2.

2.3.1.3. Den tiltalte har som udgangspunkt ret til at overvære den forklaring,

som et vidne afgiver i retten. Det gælder også, selv om vidnet er beskyttet

ved hemmeligholdelse af navn mv.

Hvis der er truffet bestemmelse om hemmeligholdelse af vidnets navn,

bopæl og stilling efter § 856, stk. 2, nr. 2 (fuldstændig vidneanonymitet),

kan retten dog yderligere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens

vidnet afhøres, jf. § 856, stk. 4.

Uden for disse tilfælde kan rettens formand ligeledes beslutte, at tiltalte skal

forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, hvis særegne

grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås, jf. §

856, stk. 1. Dette kan være relevant, hvis der ikke er grundlag for at træffe

afgørelse om fuldstændig vidneanonymitet, men vidnet f.eks. føler ubehag

ved at være i samme lokale som tiltalte, og retten vurderer, at hensynet til at

opnå en uforbeholden forklaring fra vidnet bør tilgodeses ved, at tiltalte for-

lader retslokalet under vidneforklaringen.

Herudover kan rettens formand bestemme, at tiltalte skal forlade retsloka-

let, når en polititjenestemand omfattet af § 856, stk. 5 eller 6, skal afgive

forklaring, hvis dette er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af ved-

kommendes identitet, og det må antages at være uden væsentlig betydning

for tiltaltes forsvar, jf. § 856, stk. 7.

Rettens formand afgør desuden efter § 856, stk. 8, om tiltalte skal forlade

retslokalet under den forudgående forhandling om anmodninger fremsat ef-

ter stk. 2, 4, 6 og 7.

Når tiltalte som følge af en beslutning efter stk. 1, 4 eller 7 ikke har overvæ-

ret afhøringen af et vidne eller en medtiltalt, skal tiltalte, når denne på ny

kommer til stede i retslokalet, have oplysning om, hvem der har afgivet for-

klaring i tiltaltes fravær, og om indholdet af forklaringen, for så vidt den an-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

går tiltalte, jf. § 856, stk. 9. Det gælder dog ikke oplysninger om vidnets

bopæl eller navn, stilling og bopæl, hvis retten har truffet bestemmelse om

hemmeligholdelse efter stk. 2, nr. 1 eller 2, ligesom oplysning om en poli-

titjenestemands navn og bopæl heller ikke skal oplyses til tiltalte, hvis ret-

ten har truffet bestemmelse om hemmeligholdelse efter stk. 6.

Tiltaltes forsvarer har i alle tilfælde mulighed for at være til stede i forbin-

delse med afhøringen og for at stille spørgsmål til vidnet.

Efter § 856, stk. 10, træffes afgørelse om hemmeligholdelse af et vidnes

navn, stilling og bopæl, jf. § 856, stk. 2, nr. 2, og stk. 4, eller af en poli-

titjenestemands navn og bopæl, jf. stk. 6 og 7, ved kendelse. Kendelsen kan

til enhver tid omgøres, og der er mulighed for at kære afgørelsen.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Fængselsbetjente, der skal vidne i straffesager, nyder efter de gældende reg-

ler i retsplejeloven ingen særlig beskyttelse i relation til mulighederne for at

afgive forklaring anonymt.

Justitsministeriet finder imidlertid, at der kan være behov for særlige for-

holdsregler for at sikre, at fængselsbetjente kan afgive forklaring uden at

skulle frygte for repressalier. Arbejdet som fængselsbetjent består bl.a. i at

udøve kontrol over de indsatte, ligesom det i visse situationer kan være nød-

vendigt at anvende magt over for de indsatte, hvilket kan resultere i, at de

indsatte retter deres frustration og vrede mod netop denne personkreds. Ju-

stitsministeriet finder ligeledes, at det samme bør gælde for værkmestre i

kriminalforsorgen, da værkmestrenes funktion er sammenlignelig med

fængselsbetjentenes. De indgår således i sikkerheden i fængslet, og kan an-

vende magt over for de indsatte, hvis det er nødvendigt. Betegnelsen

fængselsbetjent forudsættes således i lovforslaget ligeledes at omfatte værk-

mestre i kriminalforsorgen.

I de seneste år har der været flere episoder, hvor fængselsbetjente uden for

arbejdstiden er blevet opsøgt på deres bopæl, truet og i de alvorligste til-

fælde udsat for vold.

Efter praksis opføres fængselsbetjente med deres private adresse på den be-

visfortegnelse, der indleveres til retten, ligesom en fængselsbetjents bopæl

alene hemmeligholdes under hovedforhandlingen i retten, hvis afgørende

hensyn til den pågældendes sikkerhed konkret taler for det.

Efter Justitsministeriets opfattelse må oplysninger om en fængselsbetjents

private adresse generelt antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Derimod kan det være af betydning for tiltaltes muligheder for at identifi-

cere den pågældende fængselsbetjent, at det fremgår, i hvilken institution

den pågældende gør tjeneste.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at fængselsbetjente – på samme

måde som polititjenestemænd – bør opføres på bevisfortegnelsen, der ind-

leveres til retten, ved angivelse af tjenestested frem for privat bopæl, lige-

som det også bør være tjenestestedet, der oplyses under hovedforhandlin-

gen i retten.

I forhold til oplysninger om navne indebærer de gældende regler, at en

fængselsbetjents fulde navn skal angives på bevisfortegnelsen, jf. § 837, stk.

2, og efterfølgende oplyses under hovedforhandlingen i retten, medmindre

afgørende hensyn til fængselsbetjentens sikkerhed gør hemmeligholdelse

påkrævet, jf. § 856, stk. 2, nr. 2.

For den tiltalte vil det typisk være af betydning, at det er muligt at identifi-

cere den relevante fængselsbetjent i dennes egenskab af vidne til en bestemt

episode, udsteder af en bestemt afgørelse el.lign. En sådan identifikation vil

formentlig i de fleste tilfælde kunne ske under sagens forberedelse på grund-

lag af oplysninger om fængselsbetjentens fornavn, tjenestested og identifi-

kationsnummer (såkaldt medarbejder-ID) samt efterfølgende ved den på-

gældendes fremmøde i retten. Oplysningen om fængselsbetjentens efter-

navn må derimod antages i almindelighed at være uden betydning for den

tiltaltes forsvar.

En begrænsning af identifikationsoplysningerne om fængselsbetjente vur-

deres at kunne medvirke til at skabe tryggere arbejdsvilkår for denne per-

songruppe.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør være mulighed for at

lade en fængselsbetjent afgive forklaring uden angivelse af efternavn (del-

vis anonymitet), også selv om der ikke vurderes at være en sådan risiko for

repressalier eller andre ubehageligheder, som kunne begrunde (fuldstændig)

anonymitet efter de gældende regler i retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2.

I den forbindelse bør rettens formand ligeledes gives kompetence til at be-

stemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens spørgsmålet om delvis ano-

nymitet behandles.

Efter afhøring af et vidne i tiltaltes fravær bør tiltalte endvidere orienteres

om indholdet af den afgivne forklaring, for så vidt den angår tiltalte, og om

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

vidnets identitet, medmindre der er truffet beslutning om (hel eller delvis)

anonymitet.

Fængselsbetjente bør kunne vidne uden at oplyse deres fulde navn og bopæl,

hvis oplysningerne må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.

Afgørelse om, at oplysningerne må antages at have betydning for tiltaltes

forsvar bør træffes ved kendelse. Der bør være adgang til at kære afgørel-

sen, ligesom det er tilfældet i forhold til afgørelser om hemmeligholdelse af

vidners navne i øvrigt.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i retsplejelovens § 837 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter

fængselsbetjente kan opføres på bevisfortegnelsen, der indleveres til retten,

ved angivelse af fornavn, tjenestested og det til ansættelsen knyttede identi-

fikationsnummer, men uden angivelse af efternavn eller privat bopæl. Det

foreslås samtidig, at denne beskyttelse også omfatter værkmestre i kriminal-

forsorgen, jf. pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det forudsættes, at forsvareren vil kunne få vidnets efternavn og/eller

adresse oplyst af anklagemyndigheden i de få tilfælde, hvor oplysningerne

er af betydning for tiltaltes forsvar. Det må dog antages, at det i langt de fle-

ste tilfælde vil være muligt for den tiltalte at identificere den pågældende

fængselsbetjent på andet grundlag end ved oplysning om efternavn og

adresse, eksempelvis ved forevisning af et fotografi af vidnet.

Det foreslås herudover, at der i § 856 indsættes et nyt stk. 7, hvorefter en

fængselsbetjent, der afgiver forklaring som vidne, ikke skal betegnes ved sit

fulde navn, hvis oplysningen må antages at være uden betydning for tiltal-

tes forsvar. Det foreslås endvidere, at fængselsbetjenten i stedet skal beteg-

nes ved sit fornavn, tjenestested og det til ansættelsen knyttede identifika-

tionsnummer.

Det vil således være udgangspunktet, at fængselsbetjente kan vidne uden at

skulle oplyse deres fulde navn og bopæl, medmindre det konkret vurderes,

at oplysningerne ikke kan hemmeligholdes uden betydning for tiltaltes for-

svar.

I sager, hvor der anvendes delvis anonymitet efter den foreslåede bestem-

melse i § 856, stk. 7 – herunder sager, hvor fængselsbetjenten ikke er angi-

vet ved sit fulde navn på bevisfortegnelsen – forudsættes det, at retten i for-

bindelse med afhøring af den pågældende kan anse vedkommendes identi-

tet for tilstrækkeligt godtgjort, jf. retsplejelovens § 181, hvis fængselsbe-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

tjenten oplyser fornavn, tjenestested og identifikationsnummer (medarbej-

der-ID).

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i § 856, stk. 8-10 (fremover stk.

9-11), ændres, således at disse bestemmelser også finder anvendelse i for-

hold til fængselsbetjente, der afgiver forklaring under delvis anonymitet.

Det vil betyde, at rettens formand får kompetence til at afgøre, om tiltalte

skal forlade retslokalet, mens spørgsmålet om delvis anonymitet behandles.

Det vil endvidere indebære, at tiltalte, der har været udelukket fra retsloka-

let under en afhøring af en fængselsbetjent, ikke kan få oplyst fængselsbe-

tjentens identitet (fulde navn) ved tilbagevenden til retten, hvis retten har

truffet bestemmelse om hemmeligholdelse af denne oplysning.

I tilfælde, hvor tiltalte ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en

medtiltalt, vil tiltalte skulle orienteres om indholdet af den afgivne forkla-

ring, for så vidt den angår tiltalte, og om vidnets identitet, medmindre der er

truffet beslutning om anonymitet. Herudover vil ændringerne indebære, at

en afgørelse om, at oplysningerne om en fængselsbetjents fulde navn må an-

tages at have betydning for tiltaltes forsvar skal træffes ved kendelse, og at

afgørelsen kan kæres.

Forslaget ændrer ikke ved fængselsbetjentes muligheder for at afgive vid-

neforklaring under fuldstændig anonymitet i tilfælde, hvor hemmelighol-

delse af efternavnet findes utilstrækkeligt, og betingelserne i § 856, stk. 2,

nr. 2, er opfyldt.

2.4. Afhøring via telekommunikation med billede

2.4.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 174 indeholder regler om gennemførelse af vidneafhøring

i retten eller via telekommunikation, herunder ved brug af videoforbindelse.

Bestemmelsen gælder både for civile sager og straffesager.

Det følger af § 174, stk. 1, at vidneforklaring som udgangspunkt afgives for

den ret, hvor sagen behandles, eller – efter beslutning fra retten – ved den

byret, hvor det findes mest hensigtsmæssigt.

Efter § 174, stk. 2, kan retten bestemme, at et vidne skal afgive forklaring

ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes hensigts-

mæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes til at møde et nærmere angivet sted,

jf. § 192.

Bestemmelsen i § 174, stk. 2, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 538 af

8. juni 2006.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2005-2006,

tillæg A, side 5282 f. og 5359 f., at udtrykket »telekommunikation med bil-

lede« er anvendt for at understrege, at det er uden betydning, hvilken tek-

nisk fremgangsmåde der anvendes.

Det følger endvidere af forarbejderne, at retten ved afgørelsen af, om en vid-

neforklaring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation, bør lægge

afgørende vægt på parternes og vidnets stilling til spørgsmålet. Ved afgørel-

sen af, om afgivelse af forklaring ved anvendelse af telekommunikation med

billede er hensigtsmæssig, må der dernæst foretages en konkret afvejning

mellem fordelen herved over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umid-

delbart for den dømmende ret. Har vidnet langt til den dømmende ret, taler

det for, at telekommunikation er hensigtsmæssig, hvorimod det taler væ-

sentligt imod anvendelse af telekommunikation, hvis der er tale om et ho-

vedvidne.

Lovforslaget byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1401/2001, hvori

det bl.a. er anført, at afhøring via telekommunikation formentlig af nogle

vidner vil blive betragtet som mere sikkert og – navnlig – mindre ubehage-

ligt end et fremmøde i retten. Retsplejerådet har imidlertid i den forbindelse

tilkendegivet, at dette hensyn i almindelighed ikke bør vægtes særligt tungt

ved afgørelsen af, om denne afhøringsform konkret vil være hensigtsmæs-

sig og forsvarlig. Det er således anført, at hensynet til vidnets ubehag ved at

blive konfronteret med tiltalte i retten kan indgå i afvejningen, men i alle al-

mindeligt forekommende tilfælde ikke på nogen måde bør være udslagsgi-

vende, jf. side 368 i betænkning 1401/2001.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Retsplejeloven indeholder en række bestemmelser, der tager sigte på at be-

skytte vidner, der skal afgive forklaring i retten.

Der er bl.a. fastsat regler om udelukkelse af bestemte personer eller grupper

af personer fra retsmøder (§ 28 b, stk. 3), om dørlukning (§ 29, stk. 1 og 3,

og § 29 a), om referatforbud (§ 30), om navneforbud (§ 31, stk. 1), om in-

denretlig afhøring (§ 747, stk. 2), om at tiltalte skal forlade retslokalet un-

der en vidneafhøring (§ 856, stk. 1, 4 eller 7), og om at et vidnes bopæl,

navn eller stilling ikke må oplyses for tiltalte, jf. § 856, stk. 2.

Herudover anvender politiet og anklagemyndigheden også en række prakti-

ske foranstaltninger for at beskytte vidner. Eksempelvis kan politiet eller an-

klagemyndigheden i særlige tilfælde aftale med retten, at en person står klar

til at modtage vidnet, eller at vidnet kan vente i et særligt venteværelse i ret-

ten.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Ud over de nævnte foranstaltninger kan retten i visse tilfælde bestemme, at

et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommunikation med

billede (videoforbindelse), hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt,

jf. § 174, stk. 2.

Det er forudsat i betænkning nr. 1401/2001, at hensynet til vidnets ubehag

ved at blive konfronteret med tiltalte i retten kan indgå i overvejelserne om

brug af telekommunikation, men at det på ingen måde bør være udslagsgi-

vende i de almindeligt forekommende tilfælde.

Efter Justitsministeriets opfattelse tilsiger princippet om bevisumiddelbar-

hed, at det fortsat bør være udgangspunktet, at vidner møder i retten og af-

giver forklaring umiddelbart for den dømmende ret under hovedforhandlin-

gen. Det gælder særligt, hvis der er tale om centrale vidner, hvis tilstedevæ-

relse i retten kan være afgørende for rettens muligheder for at bedømme sa-

gen og nå frem til den materielt rigtige afgørelse.

Justitsministeriet finder dog, at der i praksis kan forekomme tilfælde, hvor

det vil være relevant at gennemføre vidneafhøring ved brug af telekommu-

nikation med billede af hensyn til vidnets tryghed og for at undgå, at vidnet

afholder sig fra at afgive en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.

Efter omstændighederne kan det f.eks. være relevant at foretage afhøring

via telekommunikation med billede i sådanne tilfælde, hvor politiet i dag el-

lers ville anmode om, at bestemte personer eller grupper af personer ude-

lukkes fra retsmøder, at tiltalte skal forlade retslokalet under en vidneafhø-

ring eller lignende tiltag for at beskytte vidnet.

Det må dog forudsættes, at der er tale om mindre centrale vidner. Det vil ef-

ter omstændighederne kunne omfatte såkaldte tilfældighedsvidner, dvs. per-

soner, som tiltalte ikke kender i forvejen, og som ved en ren tilfældighed

overværer en forbrydelse, samt andre vidner med en mere perifer relation til

sagen.

Justitsministeriet finder særligt, at der kan være anledning til at gøre brug af

telekommunikation i straffesager relateret til bandemiljøet eller anden orga-

niseret kriminalitet. Dog kan muligheden i særlige tilfælde også tænkes an-

vendt i andre sagstyper, f.eks. i visse sager om mere alvorlig personfarlig

kriminalitet.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i retsplejelovens § 174, stk. 2, præciseres, at afhøring

ved anvendelse af telekommunikation med billede bl.a. kan komme på tale,

hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor.

Det forudsættes, at retten ved afgørelsen af, om en vidneforklaring kan af-

gives ved anvendelse af telekommunikation med billede, fortsat bør fore-

tage en konkret afvejning mellem fordelen ved denne afhøringsform over

for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende ret.

I den forbindelse bør der bl.a. lægges vægt på hensynet til vidnets tryghed,

ligesom det bør indgå i vurderingen, om anvendelse af telekommunikation

med billede kan begrænse risikoen for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive

en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.

Herudover vil det som hidtil tale for, at telekommunikation er hensigtsmæs-

sig, hvis vidnet har langt til den dømmende ret, mens det vil tale væsentligt

imod anvendelse af telekommunikation, hvis der er tale om et hovedvidne.

2.5. Bistandsadvokaters adgang til materiale i straffesager

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Retsplejelovens kapitel 66 indeholder en række bestemmelser om

sigtede og hans forsvarer, herunder bl.a. om beskikkelse af en forsvarer og

om forsvarerens adgang til materiale i en konkret straffesag.

Det følger f.eks. af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., at forsvareren i en

straffesag har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet

har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.

Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 1, kan retten efter anmodning fra politiet

bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§

729 a og 729 b fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til 1) fremmede mag-

ter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv eller hel-

bred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertrædelse,

som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som ud-

gør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, eller 6) be-

skyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.

Afgørelse om begrænsning af retten til aktindsigt efter § 729 c, stk. 1, kan

ikke træffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for va-

retagelsen af sigtedes forsvar, jf. § 729 c, stk. 2.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Gør hensynene til at begrænse retten til aktindsigt sig kun gældende for en

del af materialet, skal forsvareren eller sigtede gøres bekendt med det øv-

rige indhold af materialet, jf. § 729 c, stk. 3.

2.5.1.2. Retsplejelovens kapitel 66 a indeholder regler om forurettede i en

straffesag, herunder om beskikkelse af en bistandsadvokat.

Det følger f.eks. af retsplejelovens § 741 c, stk. 2, at en bistandsadvokat har

adgang til at gøre sig bekendt med den forurettedes forklaring til politiet og

andre dokumenter i sagen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale

i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige

materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.

Efter retsplejelovens § 741 c, stk. 3, skal en bistandsadvokat have udleveret

kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Advokaten

må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til den

forurettede eller andre, og må ikke uden politiets samtykke gøre den foru-

rettede eller andre bekendt med indholdet af det i bestemmelsens § 741 c,

stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale.

I praksis modtager en bistandsadvokat ofte kun det materiale, som politiet

eller anklagemyndigheden skønner, er relevant for bistandsadvokatens va-

retagelse af forurettedes interesser i en konkret sag, medmindre bistandsad-

vokaten anmoder om at modtage yderligere materiale.

2.5.1.3. Retsplejelovens kapitel 93 c indeholder regler om straffesager mod

politipersonale.

Det følger f.eks. af retsplejelovens § 1020 h, stk. 1, at retten beskikker en

advokat for den forurettede, hvis det følger af bestemmelserne i kapitel 66

a, der bl.a. regulerer, hvornår der skal beskikkes en bistandsadvokat, eller

efter anmodning fra den pågældende, hvis særlige grunde taler derfor. Er

forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning fra foruret-

tedes nære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler der-

for, jf. § 1020 h, stk. 2. Den advokat, der er beskikket efter § 1020 h, stk. 1

eller 2, har adgang til det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2. pkt.,

uanset om der er rejst tiltale i sagen, jf. § 1020 h, stk. 3. I øvrigt finder be-

stemmelserne i kapitel 66 a tilsvarende anvendelse, jf. § 1020 h, stk. 4.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.2.1. Retsplejelovens kapitel 66 a om forurettede i en straffesag indehol-

der ikke en bestemmelse om muligheden for at fravige reglerne om bistands-

advokatens adgang til at gøre sig bekendt med materialet i en straffesag. Der

findes således ikke en regel for bistandsadvokater, der svarer til retspleje-

lovens § 729 c, hvorefter forsvarerens og sigtedes adgang til materiale i en

straffesag efter omstændighederne kan begrænses af hensyn til 1) fremmede

magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredjemands liv eller

helbred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en lovovertræ-

delse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller

som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om lands-

forræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed

eller kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder, terrorisme mv. eller 6) beskyttelse af fortrolige oplysnin-

ger om politiets efterforskningsmetoder.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der er angivet i retspleje-

lovens § 729 c, stk. 1, og som vil kunne begrunde en fravigelse af udgangs-

punktet om fuld adgang til sagens materiale, også vil kunne være til stede i

forhold til oplysninger, som er omfattet af bistandsadvokaters adgang til ma-

teriale i en straffesag.

Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at der ikke efter bestemmel-

serne i retsplejeloven bør være forskel på adgangen til undtagelsesvist at

undtage materiale for en forsvarer eller sigtet og en bistandsadvokat med

den konsekvens, at bistandsadvokaten efter ordlyden af bestemmelserne kan

anmode om at få adgang til materiale, som forsvareren ikke kan få adgang

til at gøre sig bekendt med, f.eks. af hensyn til statens sikkerhed, tredje-

mands liv eller helbred eller beskyttelse af fortrolige oplysninger om poli-

tiets efterforskningsmetoder. Dette gælder efter Justitsministeriets opfat-

telse også, selv om en bistandsadvokat ikke uden politiets samtykke må

overlevere det modtagne materiale til den forurettede eller andre, eller uden

politiets samtykke må gøre den forurettede eller andre bekendt med indhol-

det.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indsættes en bestem-

melse i retsplejelovens kapitel 66 a om, at retsplejelovens § 729 c, finder til-

svarende anvendelse for bistandsadvokatens adgang til at gøre sig bekendt

med materiale i en straffesag.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i retsplejelovens § 741 c, stk. 2, om,

at § 729 c finder tilsvarende anvendelse. Det foreslås endvidere, at indsætte

et nyt punktum i retsplejelovens § 1020 h, stk. 3, som henviser til det nye

punktum i § 741 c, stk. 2.

Med forslaget indsættes dermed en bestemmelse om, at retsplejelovens §

729 c om rettens adgang til efter anmodning fra politiet at bestemme, at ad-

gangen til sagens materiale kan fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til

1) fremmede magter, 2) statens sikkerhed, 3) sagens opklaring, 4) tredje-

mands liv eller helbred, 5) efterforskning af en anden verserende sag om en

lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller der-

over, eller som udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12

eller 13, eller 6) beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforsk-

ningsmetoder, også gælder for adgangen til straffesagens materiale efter §

741 c, stk. 2.

Forslagene indebærer, at retsplejelovens § 729 c både finder anvendelse i

forhold til bistandsadvokaters adgang til straffesagens materiale efter rets-

plejelovens kapitel 66 a om forurettede og efter retsplejelovens kapitel 93 c

om straffesager mod politipersonale.

Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens

anvendelsesområde.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige af betydning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 21. december 2017 til den

18. januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kri-

minalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Fængselsforbundet, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre,

HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder,

Justitia, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM,

Offerrådgivningerne i Danmark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i

Danmark, Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, samtlige byretter, Vestre Landsret,

Østre Landsret.

9. Sammenfattende skema

Positive konse-

kvenser/Min-

dreudgifter

(hvis ja, angiv

omfang)

Ingen af betyd-

ning

Ingen

Negative kon-

sekven-

ser/Merudgif-

ter (hvis ja, an-

giv omfang)

Ingen af betyd-

ning

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-

retlige aspekter

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Overimplementering af EU-

retlige minimumsregler (sæt

kryds)

Nej

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 28 b, stk. 3,

kan

rettens

formand, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring

af et vidne eller en part, nægte bestemte personer eller grupper af personer

adgang til et offentligt retsmøde.

Bestemmelsen har bl.a. til formål at give retten mulighed for at udelukke en

gruppe af personer fra et retsmøde – typisk samme gruppe som tiltalte –

uden at der skal foretages en individuel vurdering af, om den enkeltes tilste-

deværelse er en hindring for at opnå en sandfærdig forklaring.

Med forslaget ændres bestemmelsen i § 28 b, stk. 3, således at rettens for-

mand »skal« nægte de angivne personer og grupper af personer adgang til

et offentligt retsmøde, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfær-

dig forklaring af et vidne eller en part.

Ændringen vil indebære, at rettens formand fremover skal benytte mulighe-

den for at udelukke bestemte personer eller grupper af personer fra retsmø-

det i

alle

tilfælde, hvor de pågældendes tilstedeværelse vurderes at være til

hinder for, at der kan opnås en sandfærdig forklaring. Dette må antages sær-

ligt at være relevant i sager vedrørende banderelateret kriminalitet, hvor der

kan være en risiko for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive en sandfærdig

forklaring af frygt for repressalier.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.1., 2.1.2. og 2.1.3. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 174, stk. 2, kan retten

bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekommu-

nikation med billede (videoforbindelse), hvis det findes hensigtsmæssigt og

forsvarligt.

Ifølge bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg

A, side 5282 f. og 5359 f., bør retten ved afgørelsen af, om en vidneforkla-

ring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation med billede, lægge

afgørende vægt på parternes og vidnets stilling til spørgsmålet, ligesom der

dernæst må foretages en konkret afvejning mellem fordelen ved denne af-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

høringsform over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den

dømmende ret. Det fremgår endvidere, at det taler for, at telekommunika-

tion er hensigtsmæssig, hvis vidnet har langt til den dømmende ret, hvori-

mod det taler væsentligt imod anvendelse af telekommunikation, hvis der er

tale om et hovedvidne.

Det er forudsat i betænkning nr. 1401/2001, at hensynet til vidnets ubehag

ved at blive konfronteret med tiltalte i retten kan indgå i overvejelserne om

brug af telekommunikation, men at det på ingen måde bør være udslagsgi-

vende i de almindeligt forekommende tilfælde.

Med forslaget præciseres det i § 174, stk. 2, at afhøring ved anvendelse af

telekommunikation med billede bl.a. kan være hensigtsmæssigt og forsvar-

ligt, »hvis særlige hensyn til vidnet taler derfor«.

Princippet om bevisumiddelbarhed tilsiger, at det fortsat bør være udgangs-

punktet, at vidner møder i retten og afgiver forklaring umiddelbart for den

dømmende ret under hovedforhandlingen.

Det forudsættes i forlængelse heraf, at retten ved afgørelsen af, om vidne-

forklaring kan afgives ved anvendelse af telekommunikation med billede,

bør foretage en konkret afvejning mellem fordelen ved denne afhøringsform

over for ulempen ved, at vidnet ikke møder umiddelbart for den dømmende

ret.

I den forbindelse bør der ligeledes lægges vægt på hensynet til vidnets tryg-

hed, og det bør indgå i vurderingen, om anvendelse af telekommunikation

med billede kan begrænse risikoen for, at vidnet vil afholde sig fra at afgive

en sandfærdig forklaring af frygt for repressalier.

Herudover vil det som hidtil tale for, at telekommunikation er hensigtsmæs-

sig, hvis vidnet har langt til den dømmende ret, mens det vil tale væsentligt

imod anvendelse af telekommunikation, hvis der er tale om et hovedvidne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1.-2.4.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 729 a, stk. 4, at

politiet kan meddele en forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysnin-

ger, som forsvareren har modtaget fra politiet efter § 729 a, stk. 3. Et sådant

forsvarerpålæg kan meddeles, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede

magter, til statens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til ef-

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

terforskningen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som ef-

ter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en

forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13.

Det følger endvidere af § 838, stk. 2, og § 856, stk. 2, at forsvareren i for-

bindelse med tiltalerejsning og under hovedforhandlingen kan pålægges

ikke at videregive oplysninger til tiltalte om et vidnes bopæl eller navn, stil-

ling og bopæl.

Oplysninger om et vidnes bopæl eller navn fremgår ofte af den politirap-

port, som er lavet på baggrund af en afhøring og kan f.eks. også fremgå af

en ransagningskendelse vedrørende ransagning hos en medtiltalt. Hvis der

ikke er opmærksomhed på at beskytte disse oplysninger allerede fra sagens

begyndelse, vil den sigtede herigennem kunne blive bekendt med oplysnin-

ger om et vidnes identitet, bopæl mv. i løbet af sagens behandling forud for

tiltalerejsning og hovedforhandling.

Med forslaget ændres bestemmelsen i § 729 a, stk. 4, således at det udtryk-

keligt fremgår, at hensynet til et vidnes sikkerhed kan danne grundlag for

meddelelse af pålæg til forsvareren om ikke at videregive oplysninger om

vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl.

Hermed tydeliggøres det, at politiet allerede på efterforskningsstadiet har

mulighed for at meddele forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysnin-

ger om et vidnes bopæl mv. til den sigtede af hensyn til vidnets sikkerhed.

Hensigten er, at politiet skal gøre brug af denne mulighed i tilfælde, hvor

anklagemyndigheden under hovedforhandlingen agter at anmode retten om

at bestemme, at de nævnte oplysninger ikke må meddeles tiltalte, jf. § 856.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1.-2.2.3. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 4 og 14

Det følger af retsplejelovens § 741 c, stk. 2, at en bistandsadvokat har ad-

gang til at gøre sig bekendt med den forurettedes forklaring til politiet og

andre dokumenter i sagen vedrørende den forurettede. Når der er rejst tiltale

i sagen, har advokaten tillige adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige

materiale i sagen, som politiet har tilvejebragt.

Det følger af retsplejelovens § 1020 h, stk. 1, at retten beskikker en advokat

for den forurettede i straffesager mod politipersonale, hvis det følger af be-

stemmelserne i kapitel 66 a, der bl.a. regulerer, hvornår der skal beskikkes

REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (øget beskyttelse af vidner), fra justitsministeren

en bistandsadvokat, eller efter anmodning fra den pågældende, hvis særlige

grunde taler derfor. Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter

anmodning fra forurettedes nære pårørende en advokat for de pårørende, når

forholdene taler derfor, jf. § 1020 h, stk. 2. Den advokat, der er beskikket

efter § 1020 h, stk. 1 eller 2, har adgang til det materiale, der er nævnt i §

741 c, stk. 2, 2. pkt., uanset om der er rejst tiltale i sagen, jf. § 1020 h, stk.

3. I øvrigt finder bestemmelserne i kapitel 66 a tilsvarende anvendelse, jf. §

1020 h, stk. 4.