Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1799979_0001.png
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Gældende ret
2.2. Lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Retten kan i dag bestemme, at varetægtsfængsling skal ske i såkaldt surro-
gat, hvis formålet med fængslingen kan opnås ved mindre indgribende
foranstaltninger, og den sigtede samtykker heri. Disse regler er en vigtig
del af det samlede regelsæt om varetægtsfængsling.
Når der er tale om grov personfarlig kriminalitet, og der er grundlag for
varetægtsfængsling – hvilket er en betingelse for surrogatfængsling – er
det dog stødende, hvis forurettede kort tid efter, at forbrydelsen blev be-
gået, kan risikere at møde en surrogatfængslet sigtet på gaden i lokalområ-
det.
Formålet med den foreslåede ændring er derfor navnlig at gøre op med den
praksis, hvorefter surrogatfængsling af unge, der er sigtet for grov person-
farlig kriminalitet, i enkelte tilfælde er sket i sigtedes eget hjem.
Det foreslås på den baggrund, at surrogatfængsling i sager om grov per-
sonfarlig kriminalitet ikke kan ske i sigtedes eget hjem.
Lovændringen indebærer, at denne form for surrogatfængsling fremover
ikke kan anvendes, når sigtelsen angår grov personfarlig kriminalitet.
Dette vil gælde uanset sigtedes alder.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
2. Hovedpunkter i lovforslaget
2.1. Gældende ret
En sigtet kan varetægtsfængsles, når en række nærmere angivne betingel-
ser er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762.
Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling opfyldt, men kan
varetægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstalt-
ninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægts-
fængsling bestemmelse herom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Sådanne
foranstaltninger betegnes som varetægtsfængsling ”i surrogat”.
Retsplejelovens § 765, stk. 2, opregner eksempler på sådanne alternativer
til varetægtsfængsling. Opregningen er ikke udtømmende. Bestemmelsen
nævner tilsyn (nr. 1), særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, ar-
bejde, anvendelse af fritid og samkvem med bestemte personer (nr. 2), op-
hold i egnet hjem eller institution (nr. 3), psykiatrisk behandling eller af-
vænningsbehandling (nr. 4), give møde hos politiet på nærmere angivne
tidspunkter (nr. 5), deponere pas eller andre legitimationspapirer hos poli-
tiet (nr. 6) og økonomisk sikkerhedsstillelse (nr. 7).
Varetægtsfængsling af personer under 18 år sker som udgangspunkt i sur-
rogat efter retsplejelovens § 765. Det fremgår i den forbindelse af afsnittet
om unge lovovertrædere i Rigsadvokatmeddelelsen, pkt. 2.2.2, at anklage-
myndigheden som altovervejende hovedregel skal nedlægge påstand om
varetægtsfængsling i surrogat, når der opstår spørgsmål om varetægts-
fængsling af en person under 18 år. Denne hovedregel om anklagemyndig-
hedens påstand i disse sager kan som udgangspunkt alene fraviges, hvis
sigtelsen angår særlig grov eller farlig kriminalitet. Rigsadvokaten har op-
lyst, at domstolene i langt hovedparten af sagerne følger anklagemyndig-
hedens påstand.
I almindelighed sker varetægtsfængsling i surrogat af personer under 18 år
”i egnet hjem eller institution”, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, som
altovervejende hovedregel i en sikret døgninstitution (eller efter omstæn-
dighederne en institution mv. for psykisk afvigende personer, jf. herom ne-
denfor).
Det er dog i enkelte tilfælde forekommet, at en sigtet under 18 år er blevet
varetægtsfængslet i surrogat i eget hjem, således at sigtede skal overholde
særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid
og samkvem med bestemte personer, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 2.
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
De særlige bestemmelser kan eksempelvis angå pasning af skole eller job,
ophold i hjemmet på bestemte tidspunkter af døgnet og (forbud mod) kon-
takt til forurettede eller medsigtede. Hvis sigtede overtræder de fastsatte
bestemmelser, kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ændre
afgørelsen om varetægtsfængsling i surrogat, eksempelvis til surrogat-
fængsling i egnet hjem eller institution.
For så vidt angår sigtede over 18 år anvendes varetægtsfængsling i surro-
gat i forhold til psykisk afvigende personer, herunder sindssyge og mentalt
retarderede. Surrogatfængsling af sådanne personer sker typisk i egnet
hjem eller institution, eksempelvis en psykiatrisk afdeling eller en døgnin-
stitution for personer med vidtgående psykiske handicap. Dette gælder
også i forhold til psykisk afvigende personer under 18 år.
Herudover anvendes varetægtsfængsling i surrogat kun meget sjældent.
2.2. Lovforslagets udformning
Når en sigtet surrogatfængsles i eget hjem, vil den pågældende i det mind-
ste i en del af døgnet have mulighed for at færdes på gader og veje mv. i
nærheden af boligen. Hvis sigtelsen angår kriminalitet begået over for en
forurettet, kan der dermed være risiko for, at forurettede, der måtte have
tilknytning til samme lokalområde, tilfældigt møder sigtede på gaden kort
tid efter, at forbrydelsen blev begået.
Når der er tale om grov personfarlig kriminalitet, og der er grundlag for
varetægtsfængsling – hvilket er en betingelse for surrogatfængsling – er
det imidlertid stødende, at forurettede kan risikere at møde en surrogat-
fængslet sigtet på gaden i lokalområdet.
Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 765 om surrogatfængsling,
så surrogatfængsling i sager om grov personfarlig kriminalitet ikke kan ske
i eget hjem.
Formålet med den foreslåede ændring er navnlig at gøre op med den prak-
sis, hvorefter surrogatfængsling af unge, der er sigtet for grov personfarlig
kriminalitet, i enkelte tilfælde er sket i sigtedes eget hjem. Lovændringen
indebærer, at denne form for surrogatfængsling fremover ikke kan anven-
des, når sigtelsen angår grov personfarlig kriminalitet. Dette vil gælde uan-
set sigtedes alder.
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
Herudover er der ikke tilsigtet ændringer i den praksis for anvendelse af
surrogatfængsling, der er beskrevet i pkt. 2.1 ovenfor.
Der foreslås ingen ændringer af retsplejelovens § 771, stk. 2, hvorefter
kriminalforsorgsområdet, når særlige omstændigheder taler for det, med
politiets samtykke kan give en varetægtsarrestant udgangstilladelse med
ledsager for et kortere tidsrum. Reglen har et snævert anvendelsesområde
og giver alene mulighed for udgang med ledsager, så selv hvis formålet
med udgangstilladelsen gør, at sigtede passerer det lokalområde, hvor
forurettede færdes, vil forurettede ikke risikere at møde sigtede alene.
Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at varetægtsfængsling i surrogat fremover ikke
kan ske i sigtedes eget hjem, når sigtelsen angår grov personfarlig krimina-
litet. Sammenlignet med nu vil lovforslaget derfor kunne føre til, at flere
personer surrogatfængsles eksempelvis i egnet hjem eller institution eller
eventuelt varetægtsfængsles i arresthus, hvilket i givet fald vil medføre
merudgifter for det offentlige.
Surrogatfængsling i eget hjem i sager om grov personfarlig kriminalitet
sker imidlertid i dag meget sjældent, og lovændringen må derfor forventes
alene at medføre en meget begrænset stigning i antallet af personer, der
surrogatfængsles i egnet hjem eller institution eller varetægtsfængsles i
arresthus.
Samlet set vurderes lovforslaget på denne baggrund ikke at have økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
1799979_0006.png
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober 2017 til den 3.
november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfore-
ningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Børne- og Kulturch-
efforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd,
Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af
Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Kommu-
nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Fængsels-
forbundet, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, KFUK’s sociale arbejde, KL, Kriminalforsorgens
Lokale Præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af
Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM, Offerrådgivnerne i Danmark,
Retspolitisk Forening, SAVN, Socialpædagogernes Landsforbund og SSP-
Samrådet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang)
Økonomiske
konse- Ingen
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Administrative konse- Ingen
kvenser
for
stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konse- Ingen
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse- Ingen
kvenser for erhvervsli-
vet
Negative konsekven-
ser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
Ingen
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
1799979_0007.png
Administrative konse- Ingen
kvenser for borgerne
Miljømæssige
konse- Ingen
kvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige minimums-
forpligtigelser (sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspek-
ter.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Retsplejelovens § 765 indeholder regler om anvendelse af mindre indgri-
bende foranstaltninger, når betingelserne for varetægtsfængsling er op-
fyldt. Sådanne foranstaltninger betegnes i almindelighed som ”varetægts-
fængsling i surrogat” eller ”surrogatfængsling”.
Det gældende stk. 1 fastsætter, at retten skal træffe afgørelse om surrogat-
fængsling, når formålet med varetægtsfængslingen kan opnås ved en min-
dre indgribende foranstaltning, og sigtede samtykker.
Det gældende stk. 2 nævner eksempler på sådanne mindre indgribende
foranstaltninger. Stk. 2 er ikke udtømmende.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter retten i forbindelse med
surrogatfængsling af en person, der er sigtet for grov personfarlig krimina-
litet, skal bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.
Den foreslåede bestemmelse skal forstås på den måde, at rettens afgørelse
om surrogatfængsling skal udelukke, at sigtede som led i surrogatfængslin-
gen opholder sig i eget hjem. Det er tilstrækkeligt, at dette fremgår ved en
bestemmelse om, at sigtede skal tage ophold et andet sted, eksempelvis i
egnet hjem eller institution. Kun i tilfælde, hvor afgørelsen om surrogat-
fængsling ikke i øvrigt indebærer, at sigtede skal opholde sig et andet sted
end i eget hjem, vil der ved sigtelser for grov personfarlig kriminalitet
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
fremover som noget nyt være behov for særskilt at bestemme, at sigtede
ikke må opholde sig i eget hjem.
Den foreslåede bestemmelse angår surrogatfængslingen som sådan og ude-
lukker ikke, at sigtede efter omstændighederne i forbindelse med udgang
fra en surrogatfængsling kortvarigt besøger sit hjem, hvad enten udgangen
har hjemmel i rettens afgørelse eller i regler, som justitsministeren har fast-
sat i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 5 (fremover stk. 6).
Eget hjem skal forstås i bred forstand og omfatter således ud over sigtedes
sædvanlige hjem (hvad enten den pågældende bor hos forældre eller anden
familie, med en samlever, i et bofællesskab eller alene) også midlertidigt
ophold hos familie eller venner mv.
Personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng overtrædelse (og
forsøg på overtrædelse) af straffelovsbestemmelser, der beskytter personer
mod vold, frihedsberøvelse, trusler eller seksuelle krænkelser. Personfarlig
kriminalitet omfatter også overtrædelse (og forsøg på overtrædelse) af an-
dre straffelovsbestemmelser, hvor der ifølge sigtelsen konkret har været
fare for personskade. Det vil eksempelvis omfatte brandstiftelse, medmin-
dre der konkret alene har været fare for tingsskade.
Personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng derimod ikke
overtrædelse af strafbestemmelser i anden lovgivning end straffeloven,
medmindre sigtelsen angår overtrædelse af en overbygningsbestemmelse i
straffeloven, der er omfattet af beskrivelsen af personfarlig kriminalitet
ovenfor.
Grov personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng overtrædelse
af de alvorligste straffelovsbestemmelser af den nævnte karakter.
Den foreslåede bestemmelse omfatter dermed navnlig alle sigtelser for
forsætligt drab (straffelovens §§ 237-239), uagtsomt manddrab under sær-
ligt skærpende omstændigheder (§ 241, 1. pkt., 2. led), grov vold og sær-
ligt grov lov (§§ 245-246), uagtsom legemsbeskadigelse under særligt
skærpende omstændigheder (§ 249, 1. pkt., 2. led), hensættelse i hjælpeløs
tilstand (§ 250), frihedsberøvelse og menneskehandel (§§ 261 og 262 a),
flykapring mv. (§ 183 a), røveri (§ 288), afpresning af grov beskaffenhed
(§ 286, jf. § 281), voldtægt (§ 216, herunder jf. § 225) og seksuelt forhold
til barn under 15 år (§ 222, herunder jf. § 225).
8
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
For visse almenfarlige forbrydelsers vedkommende er sigtelser, hvor der
konkret har været fare for personskade, omfattet af den foreslåede bestem-
melse, mens sigtelser, hvor der konkret ikke har været fare for per-
sonskade, ikke er omfattet. Det gælder bl.a. brandstiftelse, sprængning mv.
(§§ 180-183, 184 og 192 b). For så vidt angår almenfarlige forbrydelser,
der ifølge gerningsbeskrivelsen altid indebærer fare for personskade, er
alle sigtelser imidlertid omfattet af den foreslåede bestemmelse (§§ 185-
189 og § 192, stk. 1 og 2).
Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke strafbestemmelser, som krimi-
naliserer adfærd, der ikke i sig selv medfører skade på person eller fare
herfor, selv om formålet med bestemmelsen helt eller delvis er at fore-
bygge skade på person. Den foreslåede bestemmelse omfatter således ikke
overdragelse af euforiserende stoffer eller dopingmidler (straffelovens §§
191 og 191 a), besiddelse mv. af skydevåben mv. (§ 192 a), udbredelse og
besiddelse af børnepornografi (§ 235), almenfare for dyr eller planter
(§ 190 og § 192, stk. 3) eller almenskade for miljøet (§ 196).
Den foreslåede bestemmelse omfatter heller ikke personfarlig kriminalitet,
der ikke angår de alvorligste straffelovsbestemmelser af denne karakter.
Den foreslåede bestemmelse omfatter navnlig ikke almindelig vold (§
244), vold og trusler mod personer i anledning af offentlig tjeneste eller
hverv (§ 119), hensynsløs fareforvoldelse (§ 252), vidnetrusler (§ 123),
trusler (§ 266), ulovlig tvang (§ 260), afpresning, som ikke er af grov be-
skaffenhed (§ 285, jf. § 281) eller andre seksualforbrydelser end voldtægt
og seksuelt forhold til barn under 15 år (§§ 210, 218-221, 223, 224 og 226-
232).
Det foreslåede stk. 3 gælder også, når varetægtsfængsling i surrogat sker
under anke i medfør af retsplejelovens § 769, jf. § 765.
Det følger af retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 5, at et af de tvangsmidler,
retten kan anvende over for modvillige vidner, er at lade vidnet undergive
en foranstaltning som nævnt i § 765. Det foreslåede stk. 3 angår tilfælde,
hvor den, der undergives foranstaltningen, er sigtet for grov personfarlig
kriminalitet, og vil ikke have betydning for vidner, der undergives en for-
anstaltning efter § 765.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i retsplej-
elovens § 765, hvorefter retten i forbindelse med surrogatfængsling af en
person, der er sigtet for grov personfarlig kriminalitet, skal bestemme, at
sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.
I konsekvens heraf foreslås det at ændre den henvisning til stk. 1 og 2, som
findes i stk. 3 (fremover stk. 4), til en henvisning til stk. 1-3. Den foreslå-
ede konsekvensændring indebærer, at retsplejelovens § 764 også vil finde
tilsvarende anvendelse på det foreslåede nye stk. 3. Bestemmelsen i § 764
indeholder de processuelle regler om rettens afgørelse om varetægtsfængs-
ling, herunder om anklagemyndighedens begæring, sigtedes adgang til at
udtale sig og til bistand af en forsvarer, formen for rettens afgørelse og
begrundelse heraf mv.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2018.
Lovændringen følger de almindelige principper for ændringer af processu-
elle regler og finder dermed anvendelse også i verserende sager, når der
efter lovens ikrafttræden skal træffes afgørelse om varetægtsfængsling
eller fortsat varetægtsfængsling i surrogat efter retsplejelovens § 765.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fast-
slår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
10
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
1799979_0011.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1257 af 13. oktober 2016,
som ændret senest ved § 1 i lov nr.
674 af 8. juni 2017, foretages føl-
gende ændringer:
§ 765.
Er betingelserne for anven-
delse af varetægtsfængsling til
stede, men kan varetægtsfængslin-
gens øjemed opnås ved mindre
indgribende foranstaltninger, træf-
fer retten, hvis sigtede samtykker
heri, i stedet for varetægtsfængs-
ling bestemmelse derom.
Stk. 2.
Retten kan således be-
stemme, at sigtede skal
1) undergive sig et af retten fastsat
tilsyn,
2) overholde særlige bestemmelser
vedrørende opholdssted, arbejde,
anvendelse af fritid og samkvem
med bestemte personer,
3) tage ophold i egnet hjem eller
institution,
4) undergive sig psykiatrisk be-
handling eller afvænningsbehand-
ling for misbrug af alkohol, narko-
tika eller lignende, om fornødent
på hospital eller særlig institution,
5) give møde hos politiet på nær-
mere angivne tidspunkter,
6) hos politiet deponere pas eller
andre legitimationspapirer,
7) stille en af retten fastsat økono-
misk sikkerhed for sin tilstedevæ-
relse ved retsmøde og ved fuldbyr-
1.
I
§ 765
indsættes efter stk. 2:
”Stk. 3.
Angår sigtelsen grov per-
sonfarlig kriminalitet, skal retten
bestemme, at sigtede ikke må op-
holde sig i eget hjem.”
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
11
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af retsplejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem), fra justitsministeren
1799979_0012.png
delsen af en eventuel dom.
Stk. 3.
Ved afgørelser i medfør af
2.
I
§ 765, stk. 3,
der bliver stk. 4,
stk. 1 og 2 finder bestemmelserne i ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.
§ 764 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4-5.
---
§2
Loven træder i kraft den 1. marts
2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
12