Krav til ændringer af fejlagtigt førte bobehandlinger i skifteretterne
:
Efter flere års erfaringer med fejl/lovbrud i bobehandlinger i nogle Skifteretter, er vi en stadig
stigende gruppe, der kræver at forholdene bliver undersøgt grundigt i netop skifteretterne. Åsagen
er, at ikke alle de tilknyttede bobestyrere lever op til de bestemmelser, der er i den eksisterende lov.
Det har vi bevist med alle de sager Justitsinisteriet har fået fra os igennem årene. Det er tydeligt, at
visse bobestyrer benytter sig af, at skifteretterne ser i gennem fingre med de fejl/lovbrud der begåes.
Vi foreslår derfor, at følgende love/bestemmelser bliver ændret, så misbrug ikke kan finde sted i
fremtiden.
1. Vi ønsker en seriøs undersøgelse af, hvormange klager man har fået fra arvinger, som har
oplevet ureglementeret bobehandling i mere end 15 år, siden loven blev vedtaget i 1997.
2. Desuden kræver vi, at der fremlægges nøje regnskab for timetal, og præcist hvad timerne er
brugt på. Desuden at der fremsendes en faktura inden beløbet fratrækkes arven. Dette har vi
erfaret ikke altid sker, men er en bestemmelse i loven.
3. Desuden må det fastholdes, at de timer en bobestyrer bruger på at svare på klager fra
arvingerne til skifteretterne, ikke må medreges i det endelig regnskab for salæret, og derfor
ikke tages betaling for. Dette har vi bevis for sker. (Loven foreskriver dette, at man ikke må
tage betaling for besværelse til skifteretten.
4. At arvingerne fremover skal fritages fra bevisbyrden i en eventuel strid med bobestyrer.
I alle andre sammenhænge er det myndighederne, der har bevisbyrden overfor en ”mis-
tænkt”, hvorfor gælder det ikke i arvesager? Arvinger er ikke skyldige i noget som helst.
Men behandles desværre ofte som kriminelle.
5. Udgifter til en evt. stævning eller ny retssag, hvis arvingerne ikke indenfor de to år har fået
medhold, trods gentagne klager til skifteretten over bobestyrer. Udgiften skal ikke dækkes af
arvingerne, som på den måde kommer til at betale dobbelt. Desuden er der mange arvinger
der opgiver det hele, hvilket både er urimeligt overfor dem, men også en alt for nem måde
for en bobestyrer at slippe for videre tiltale.
6. Boets værdier skal fremover ikke overgå i bobestyrers navn, da der er for stor en risiko
for at boets værdier taber i værdi. Vi har adskillige eksempler på, at bobestyrer ikke har den
fornødne moral til at administrere boer med anseelige værdier. Og loven foreskriver at det er
deres pligt.
7. Vi kræver at retsassorer og dommere begrunder deres kendelser, når de gang på gang afvi-
ser arvingerne velunderbyggede klager til skifteretterne.
Disse er blot nogle af de forslag vi har til ændring af de nuværende bobestyrerlove fra 1997, som
måske er udtænkt i den bedste mening, men som alligevel ikke er god nok, da den kan misbruges.
Loven bør være udformet så den beskytter borgerne, og ikke sådan, at bobestyrere kan udnytte den.
En revidering af loven i 2006 har ikke hjulpet, da den alridg blev fuldt implementeret, men i marts
2016 blev der udsendt en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, måske på baggrund af de mange
klager man har fået de seneste år fra utilfredse arvinger.
De mange, mange arvinger, der igennem de 10 år fra 2006-2016 har oplevet at få deres arv stærkt
reduceret, pga. bobestyrers sjusk eller fejl, bør har kompensation, eller deres arvesag ført om af
uvildige bobestyrere.
Bodil Høegh-Guldberg
–
på hele gruppens vegne.