Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
18. december 2017
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rebekka Bormann
Thorn
Sagsnr.: 2017-10-0118
Dok.:
569178
Folketinget vedtog den 19. februar 2015 lov nr. 176 om ændring af lov om
pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og retsplejeloven (Styrket
indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.).
Det fremgår af pkt. 1.2.5 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte
lovforslag (L 99), at lovforslagets bestemmelser på pas- og udlændingeom-
rådet skal evalueres, og at denne evaluering vil blive oversendt til Folketin-
get inden udgangen af 2017. Med lovforslagets bestemmelser på pasområdet
sigtes til de ændringer, der vedrører nægtelse af pasudstedelse, pasinddra-
gelse og udrejseforbud.
Folketinget vedtog imidlertid under folketingsbehandlingen et ændringsfor-
slag til det fremsatte lovforslag, som indførte en såkaldt solnedgangsklausul,
der får virkning den 1. marts 2020 for de ovennævnte ændringer på pasom-
rådet. I udvalgets bemærkninger til ændringsforslaget fremgår det således,
at de pågældende ændringer af pasloven vil bortfalde inden for en periode
på 5 år, medmindre lovgiver vurderer, at de skal opretholdes og vedtager
dette ved lov.
Da Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at der ikke i forbindelse med
ændringsforslaget blev taget udtrykkelig stilling til spørgsmålet om udarbej-
delsen af en evaluering, finder ministeriet anledning til at orientere udvalget
om, at Justitsministeriet vil gennemføre en evaluering af de pågældende æn-
dringer af pasloven medio 2019 forud for Folketingets stillingtagen til, om
der skal vedtages en lovændring, der opretholder de pågældende bestem-
melser på pasområdet.
Justitsministeriet kan i øvrigt til orientering oplyse, at Rigspolitiet på bag-
grund af indberetninger fra politikredsene har oplyst, at politiet i perioden