Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1836265_0001.png
TIBETKOMMISSIONENS
BERETNING
KAPITEL 8.1-8.2
2017
Kommissionen til undersøgelse af sagen om politiets indgriben over for
demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg mv.
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0002.png
TIBETKOMMISSIONEN
Kommissionen til undersøgelse af sagen om politiets
indgriben over for demonstrationer i forbindelse med
kinesiske statsbesøg mv.
Tuk Bagger, Ole Spiermann, Michael Hansen Jensen
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
TIBETKOMMISSIONEN
BIND 3
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
INDHOLDSFORTEGNELSE
BIND 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og afgrænsning
af kommissionens opgaver
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultat
Kapitel 3
Kommissionens sammenfatning og vurdering af det faktiske forløb
3
9
19
25
BIND 2
Kapitel 4
Retlige vurderinger
Kapitel 5
Regelgrundlag
Kapitel 6
Kommissionens arbejde
Kapitel 7
Andre myndigheders sideløbende behandling af hændelserne
351
377
423
445
BIND 3
Kapitel 8.1-8.2
Hændelsesforløb og forklaringer
8.1 Myndighedernes opgaver ved statsbesøg
8.2 Besøget i 2012
8.2.1 Sagsbehandlingen i Udenrigsministeriet, ved Hofmarskallatet
og i Statsministeriet forud for besøget i 2012
457
463
465
469
469
459
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
8.2.2 Sagsbehandlingen i PET forud for besøget i 2012
8.2.3 Sagsbehandlingen i Københavns Politi og Rigspolitiet forud
for besøget
8.2.4 Københavns Politis operationsbefalinger
8.2.5 Københavns Politis taktiske befalinger
8.2.6 Forløbet under besøget i 2012
8.2.6.1 Ankomst, indkvartering og ophold 14. juni 2012
på Radisson Blu Scandinavia Hotel
8.2.6.2 Forløbet den 15. juni 2012
8.2.6.2.1 Brieingen i KSN, herunder politikommissær
Mads Erik Rabitz Firlings forklaring til Den
Uahængige Politiklagemyndighed, samt
indsatsledernes brieinger
8.2.6.2.2 Besøg ved Amaliehaven, Toldboden og
Den Lille Havfrue samt håndtering af graiti
8.2.6.2.3 Besøg på Rosenborg Slot
8.2.6.2.4 Diverse observationer og registreringer
om etermiddagen den 15. juni 2012
8.2.6.2.5 Christiansborg Slot/Højbro Plads
8.2.6.3 Afrejse 16. juni 2012
8.2.7 Forløbet eter besøget i 2012
8.2.7.1 Perioden indtil den 16. august 2012
8.2.7.1.1 Retsudvalgets spørgsmål 865, 875-880 og BL-BN
8.2.7.1.2 Justitsminister Morten Bødskovs svar til
Retsudvalget den 15. og 16. august 2012
8.2.7.1.3 Møde i Udenrigspolitisk Nævn den 28. juni 2012
8.2.7.2 Perioden 16. august 2012 – 18. februar 2014
8.2.7.2.1 De umiddelbare reaktioner på justitsministerens
svar til Retsudvalget den 15. og 16. august 2012
8.2.7.2.2 Indgivne klagesager og anlæg af retssager
8.2.7.2.3 Retsudvalgets spørgsmål 1119-1121
8.2.7.2.4 Justitsministerens redegørelse til Retsudvalget
af 26. juni 2013 om tilstedeværelse af lag på
Station Amager
8.2.7.2.5 Senioranklager Klaus Pedersens mail af
18. februar 2013 til Beredskabsenheden
8.2.7.2.6 Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaards
mail af 21. maj 2013
8.2.7.2.7 Senioranklager Klaus Pedersens mail af
1. august 2013 vedhætet operationsbefalingen
8.2.7.2.8 Retsudvalgets spørgsmål 32
554
587
632
666
679
683
686
686
692
725
734
736
764
768
768
780
859
862
871
871
876
880
886
905
909
912
916
460
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
8.2.7.2.9 Københavns Byrets dom af 18. februar 2014
917
8.2.7.3 Perioden 18. februar-11. april 2014
919
8.2.7.3.1 Retsudvalgets spørgsmål 650 og AC
920
8.2.7.3.2 Retsudvalgets spørgsmål 730-731
953
8.2.7.3.3 Retsudvalgets spørgsmål 859-870
958
8.2.7.3.4 Justitsminister Karen Hækkerups svar til
Retsudvalget af 9., 10. og 11. april 2014 på
spørgsmål 650, 730-731, 859-862, 864-865, 868
978
og AC
8.2.7.3.5 Artikler i Jyllands-Posten den 2. og 14. marts 2014 982
8.2.7.3.6 Referat af møde den 6. marts 2014 mellem PET
og repræsentanter fra den kinesiske ambassade
994
8.2.7.4 Perioden 11. april – 16. december 2014
995
8.2.7.4.1 Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om blandt
andet lydiler
995
8.2.7.4.2 Retsudvalgets spørgsmål 863, 866-867 og 869-870 1039
8.2.7.4.3 Københavns Politis fortsatte forsøg på
at identiicere politibetjente
1057
8.2.7.4.4 Advokat Claus Bonnez´ editionsbegæring
under ankesagen
1060
8.2.7.4.5 Justitsminister Mette Frederiksens svar
til Retsudvalget den 16. december 2014
1061
8.2.7.5 Perioden eter den 16. december 2014
1065
8.2.7.5.1 Forløbet af ankesagen i Østre Landsret,
Københavns Politis fortsatte forsøg på at
identiicere politifolk og behandlingen af
Støttekomitéen for Tibets mail af 16. april 2014
1065
8.2.7.5.2 Gennemgang og ofentliggørelse af lydilernes
indhold
1082
8.2.7.5.3 Retsudvalgets spørgsmål 188-190
1103
8.2.7.5.4 Østre Landsrets dom af 22. september 2015 og
politidirektør horkild Fogdes anmeldelse til
DUP den 28. september 2015
1104
8.2.7.5.5 Retsudvalgets spørgsmål D
1108
8.2.7.5.6 Retsudvalgets spørgsmål 221-222
1109
8.2.7.5.7 Fremkomsten af operationsbefalingen for 2012,
mødet mellem politidirektør horkild Fogde og
Den Uahængige Politiklagemyndighed den
30. september 2015 og justitsministerens
orientering til Retsudvalget den 2. oktober 2015
1112
461
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Indholdsfortegnelse
8.2.7.5.8 Justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål 188-190 og 221-222
8.2.7.5.9 Reaktioner i Københavns Politi og nedsættelse
af undersøgelseskommissionen
8.2.7.5.10 Eterfølgende supplerende oplysninger
1127
1128
1131
BIND 4
Kapitel 8.3-8.4
Hændelsesforløb og forklaringer
1151
BIND 5
BILAG 1-18
1457
462
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0009.png
Hændelsesforløb og forklaringer
KAPITEL 8
Hændelsesforløb og forklaringer
Dalai Lama, der er tibetanernes religiøse overhoved, alagde besøg i Danmark i 1996,
2000, 2003 og 2009, hvor han mødtes med statsministrene Poul Nyrup Rasmussen,
Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen samt udenrigsministrene Niels
Helveg Petersen og Per Stig Møller.
Mødet i 2009 på Marienborg med statsminister Lars Løkke Rasmussen gav anled-
ning til, at Kina alyste en række planlagte møder med danske ministre.
1
Den danske regering afgav eter rådføring i Det Udenrigspolitiske Nævn den 10. de-
cember 2009 en verbalnote til de kinesiske myndigheder, hvori blandt andet anfør-
tes:
2
”Denmark is fully aware of the importance and sensitivity of Tibet-related is-
sues and attaches great importance to the view of the Chinese government on
these issues. Denmark takes very seriously the Chinese opposition to meetings
between members of the Danish Government and the Dalai Lama, and has
duly noted Chinese views that such meetings are against the core interest of
China, and will handle such issue prudently. In this regard, Denmark reairms
its One-China Policy and its unchanged position that Tibet is an integral part
of China. Denmark recognizes China’s sovereignty over Tibet and accordingly
opposes the independence of Tibet.
Next year in May we look forward to celebrating the 60 year anniversary of the
diplomatic connections between Denmark and the PRC. Denmark hopes to
cooperate with China in order to ensure high-level exchanges before, during
and ater the celebration. Denmark would like to use this opportunity to renew
its invitation to President Hu Jintao to come to Denmark as the oicial guest of
Her Majesty Queen Margrethe II. EXPO 2010 in Shanghai will also be an excel-
1
2
https://www.b.dk/danmark/dalai-lama-kommer-til-danmark-i-april-2011
http://www.t.dk/samling/20091/almdel/UPN/bilag/24/772818.pdf
463
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0010.png
Kapitel 8
lent opportunity to celebrate the long-lasting and multifaceted friendship be-
tween our two countries.”
Følgende forslag (V47), fremsat under forespørgselsdebat F23 om Tibet, blev vedta-
get af Folketingets lertal den 16. marts 2010:
3
”Folketinget udtrykker sin fortsatte bekymring over forholdene i Tibet og op-
fordrer regeringen til at arbejde for forbedringer i menneskerettighedssituati-
onen og for at beskytte det tibetanske folks unikke kulturelle og religiøse tra-
ditioner.
Folketinget tillægger det strategiske partnerskab med Kina stor betydning, her-
under et tæt samarbejde og ligeværdig dialog baseret på gensidig respekt. Som
udgangspunkt for partnerskabet bekræter Folketinget sin tilslutning til ét-Ki-
napolitikken, og at Danmark som følge heraf - i overensstemmelse med EU-lin-
jen - opfatter Tibet som en del af Folkerepublikken Kina.
Folketinget udtrykker sin påskønnelse af, at dialogen mellem Dalai Lama-re-
præsentanter og den kinesiske regering er genoptaget. Dialog er vejen til en fre-
delig løsning på Tibet-spørgsmålet. Folketinget opfordrer til, at dialogen føres
igennem til et resultat, der sikrer tibetanerne reelt selvstyre inden for rammerne
af den kinesiske forfatning med kulturel og religiøs frihed og respekt for men-
neskerettighederne. Folketinget noterer sig, at Dalai Lamas repræsentanter ikke
har stillet krav om uahængighed.”
Følgende forslag (V70), fremsat under forespørgselsdebat F38 om regeringens even-
tuelle planer for tilbagekaldelse af verbalnoten fra 2009, blev vedtaget af Folketingets
lertal den 30. maj 2011:
4
”Folketinget udtrykker sin fortsatte bekymring over for menneskerettighedssi-
tuationen i Kina og over forholdene i Tibet og opfordrer regeringen til fortsat at
arbejde for forbedringer og for at beskytte det tibetanske folks unikke kulturelle
og religiøse traditioner.
Folketinget tillægger det strategiske partnerskab med Kina stor betydning, her-
under et tæt samarbejde og ligeværdig dialog baseret på gensidig respekt. Som
udgangspunkt for partnerskabet bekræter Folketinget sin fortsatte tilslutning
3
4
http://www.t.dk/samling/20091/vedtagelse/V47/index.htm
http://www.t.dk/samling/20101/Vedtagelse/V70/index.htm
464
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0011.png
Hændelsesforløb og forklaringer
til etkinapolitikken, og at Danmark som følge heraf – i overensstemmelse med
EU-linjen – opfatter Tibet som en del af Folkerepublikken Kina.
Folketinget opfordrer til, at dialogen mellem repræsentanter for Dalai Lama
og det eksil-tibetanske samfund og den kinesiske regering genoptages og føres
igennem til et resultat, der sikrer tibetanerne reelt selvstyre inden for rammerne
af den kinesiske forfatning med kulturel og religiøs frihed og respekt for men-
neskerettighederne. Folketinget noterer sig, at Dalai Lamas repræsentanter ikke
har stillet krav om uahængighed.”
Kinas præsident, Hu Jintao, alagde statsbesøg i Danmark i dagene 14.-16. juni 2012.
Den kinesiske formand for National Committee of the Chinese People’s Political
Consultative Conference (CPPCC), Yu Zhengsheng, alagde oicielt besøg i Dan-
mark i dagene 4.-7. juni 2013. Femte medlem af Kinas Politbureaus Stående Komite,
Liu Yunshan, alagde i dagene 10.-12. juni 2014 oicielt besøg i Danmark. I det føl-
gende redegøres for de oplysninger, der er fremkommet ved kommissionens under-
søgelse vedrørende de enkelte besøg.
8.1
Myndighedernes opgaver ved statsbesøg
De oplysninger, der er fremkommet ved kommissionens undersøgelser, indeholder
ikke skritlige retningslinjer for fordelingen af arbejdsopgaverne i forbindelse med
indgående statsbesøg, men der er herom afgivet følgende forklaringer for kommis-
sionen:
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
5
”Ahørte var protokolchef i Udenrigsministeriet fra 15. januar 2008 til 1. august
2012. Eter 1 års orlov tiltrådte hun den 1. august 2013 stillingen som Danmarks
ambassadør i Helsinki.
Protokollen er en lille enhed i Udenrigsministeriet, der primært varetager for-
holdet til ambassader og diplomater samt interesseorganisationer, der er knyttet
til det pågældende land. Protokollen sørger for overholdelse af Wienerkonven-
tionen og det pågældende lands love, og det er også Protokollen der meddeler
momsfritagelse til diplomater. Endvidere servicerer Protokollen Udenrigsmini-
steriets eget personale, og endelig varetager besøgssektionen ofentlige besøg til
5
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Myndighedernes opgaver ved statsbesøg
465
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0012.png
Kapitel 8.1
stats- og udenrigsministeren. Andre ministerier kan spørge Protokollen til råds,
hvis de er værter for et besøg.
Annette Lassen var viceprotokolchef i 2012. Hun havde 18 års erfaring og kend-
te alle relevante personer. Hendes primære opgave var at være leder af besøgs-
sektionen. Det indebar blandt andet tilrettelæggelse og afvikling af statsbesøg,
hvilket indbefatter bordplaner, tidsplaner, biler ind og ud etc., som alt sammen
betyder noget ved et besøgs afvikling. Ahørte havde som chef det overordnede
ansvar, men hun og Annette Lassen havde en afslappet arbejdsdeling.
...
Vedrørende Annette Lassens forklaring for kommissionen, hvoreter kontakten
til PET under statsbesøg, hvor Dronningen er vært, bliver varetaget af Hofets
Protokol, oplyste ahørte, at hun er helt enig heri. Hofets ceremonimester var
den praktiske mand på besøget fra Hofets side. Det var såvel formelt som reelt
Hofet, der havde kontakten til PET. Måske har Ove Ullerup også hat kontakt
til PET, men det vidste ahørte ikke. Hofet havde ansvaret fra ankomsten den
14. juni 2012, og indtil de politiske samtaler skulle underskrives på Christians-
borg den 16. juni 2012. I denne del af besøget var det Dronningen, der var vært.
Protokollen overtog værtsrollen for den del af besøget, der vedrørte underskri-
velse af ataler på Christiansborg den 16. juni 2012. Hun vidste, at Annette Las-
sen havde kontakt med PET i denne forbindelse. Ahørte havde ikke selv hat
en sådan kontakt. Det var Annette Lassens ansvar.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
6
”Ved et statsbesøg er det Hofmarskallatet, der har den overordnede ledelse af
forberedelsen vedrørende indkvartering, kørsel, udarbejdelse af program etc.
De centrale personer er i denne forbindelse hofmarskallen og ceremonime-
steren. Under det kinesiske besøg overtog statsministeren først værtskabet, da
præsidenten den 16. juni 2012 ankom til Christiansborg Slot for at mødes med
statsministeren. Da præsidenten forlod Christiansborg, gik værtskabet tilba-
ge til Hofmarskallatet. Protokollen stod således kun for besøgets forberedelse,
herunder den indvendige logistik, i det tidsrum, præsidenten var på Christians-
borg den 16. juni 2012. Det er meget få personer, der forstår Hofmarskallatets
og Protokollens rolle, navnlig i forbindelse med statsbesøg. Det er kun et stats-
besøg, når det er Dronningen, der er vært. I så fald og kun i disse tilfælde, er
det Hofet, der står for tilrettelæggelsen. Det burde være sådan, at Hofet mod-
tager alle mails, herunder mails med omtale af sikkerhedsspørgsmål, vedrøren-
de statsbesøg, medmindre det udelukkende drejer sig om de politiske samtaler.
6
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
466
Myndighedernes opgaver ved statsbesøg
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0013.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte sørger i vidt omfang for at orientere Hofet om modtagne mails. Pro-
tokollen gør, hvad den kan for at orientere Hofet, og PET om, hvad der sker.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
7
”Om opgavefordelingen mellem Hofet og Protokollen i Udenrigsministeriet,
og foreholdt Annette Lassens og Jette Nordams forklaringer herom, forklarede
ahørte, at det var hans forståelse, at Hofet stod for det samlede program, men
at det naturligvis skete i tæt dialog med andre aktører, så der også blev plads i
programmet til f.eks. de politiske samtaler, og til at de besøgende kunne se det,
som man gerne ville vise dem. Hofet udsendte løbende ændrede udgaver af
programmet.
…
De ofentlige samarbejdsataler var ASI-kontorets ansvar. De kommercielle af-
taler henhørte under ahørtes kolleger i Dansk Eksportråd. Det var vist nok
kontorchef Niels Høyer i Dansk Eksportråd, der stod for denne del, men ahør-
te var ikke sikker.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
8
”Ved statsbesøg er Dronningen den direkte mod- eller medpart til gæsten. Hof-
fet er vært. Udenrigsministeriet tager sig af alt det, der hører under protokol-
len, mens politiet og Justitsministeriet tager sig af det, der angår det sikkerheds-
mæssige. Statsministeriets opgave begrænser sig i al væsentlighed til substansen
af den samtale, der skal holdes med statsministeren. Statsministeriet har hver-
ken med sikkerheden eller protokolmæssige spørgsmål at gøre. Ahørte havde
ikke drøtet besøget med politiet, PET eller Justitsministeriet, men nok med
Udenrigsministeriet, dog ikke hvad angår sikkerhedsmæssige spørgsmål.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
9
”Ahørte var hofmarskal i 2012. Hofmarskallen er Hofets administrative chef.
Hofmarskallatet planlægger og koordinerer ind- og udgående statsbesøg og har
i den forbindelse etableret et fast koordinationsforum med deltagelse af Hofet,
PET og Udenrigsministeriet. Enkelte andre myndigheder kan blive indkaldt.
Det er også sket i få tilfælde, at Dansk Industri har været indkaldt til møder
i dette forum, der mødes regelmæssigt, når det ligger fast, at der skal være et
statsbesøg.
7
8
9
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Myndighedernes opgaver ved statsbesøg
467
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0014.png
Kapitel 8.1
Hver part er ansvarlig for sine sagsområder. Hofet er ansvarlig for de arrange-
menter, Dronningen deltager i. Udenrigsministeriet har ansvaret for de politi-
ske samtaler, mens PET tager sig af sikkerheden. Endvidere er de to landes am-
bassader involveret i planlægningen. Foreholdt Jette Nordams og Annette Las-
sens forklaringer, hvoreter det under statsbesøg er Hofet, der har kontakten til
PET, oplyste ahørte, at det nok ikke helt forholder sig sådan. Ahørte fastholdt,
at det i det koordinerende forum var sådan, at man hver især tog de opgaver,
man var ansvarlig for. Det var i dette forum, PET modtog relevant information
om sikkerheden. Dette forum var PETs hovedkilde. PET ik desuden informa-
tion fra PETs egne møder med Kinas ambassade og fra fortropsbesøget. Der var
selvfølgelig kontakt mellem Hofet og PET undervejs, ligesom der var kontakt
mellem Udenrigsministeriet og PET. Der var nok ikke nogen, der kunne fore-
stille sig, at det var Kongehuset, der skulle varetage landets sikkerhed.
Man forsøger i koordinationsforum at planlægge så efektivt som muligt og at
gennemføre et statsbesøg med så megen substans som muligt. Der er tale om
korte besøg, så der er meget, der skal nås. Statsbesøg er ikke hyppige, der er ty-
pisk kun ét indgående og ét udgående for hvert enkelt land pr. regentperiode i
Danmark, så selvfølgelig forsøger man at lægge så meget ind i det som muligt.
I denne sag var der en meget kort tidshorisont. I starten var der ca.1-2 ugent-
lige møder i koordinationsforum. Møderne fandt typisk sted i Det Gule Palæ,
bortset fra det store fortropsbesøg, der blev aholdt i Chr. VII’s Palæ, og mødet i
Udenrigsministeriet 1. juni 2012. Ambassaden i Beijing deltog ikke via videolink
i alle møderne, men det var hovedreglen, at ambassaden var med.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
10
”Ahørte var kontorchef ved Hofet i 2012. I forbindelse med statsbesøg tager
Udenrigsministeriet sig af erhvervsdelen, og hvad der skal ske i Folketinget og
i Statsministeriet. Hofet tager sig af de dele af besøget, hvor Dronningen eller
en anden i den kongelige familie er værter. Ved det kinesiske statsbesøg i 2012
var Hofet ansvarlig for modtagelsen i luthavnen, sejlturen, besøget på Amali-
enborg og gallamiddagen på Christiansborg.
Hofet havde i forbindelse med besøget i 2012 samarbejde med blandt an-
det Udenrigsministeriets Protokol ved Jette Nordam og Annette Lassen, med
ASI-kontoret ved Martin Bille Hermann og Nis Lauge Gellert og med Erhvervs-
kontoret ved Niels Høyer, der også deltog i nogle af de forberedende møder.
10
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
468
Myndighedernes opgaver ved statsbesøg
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0015.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…
Foreholdt, at Annette Lassen og Jette Nordam til kommissionen har forklaret,
at det var Hofets Protokol, der stod for sikkerheden under statsbesøg, hvor
Dronningen var vært, oplyste ahørte, at der ikke er noget, der hedder Hofets
Protokol. Det er Hofets sekretariat, der står for forberedelserne af statsbesøg,
og det var ahørtes opgave at sørge for, at alle, herunder PET, var opdateret på
programmet hele tiden. Hofets kontakt til PET bestod af de løbende opdaterin-
ger af programmet og oplysninger om, hvilke kongelige der deltog. PET sendte
kørselstider til Hofet. Dialogen var således kun om ændringer i programmet.
Programmet bliver trykt i Kongehuset. Hofet har ikke hat kontakt til PET om
sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Der har ikke op til besøget været kontakt mellem Hofet og Københavns Politi.
Ahørte blev ikke gjort bekendt med, at der op til besøget var en telefonisk kon-
takt mellem Jette Nordam og politidirektør Johan Reimann.
Ahørte var ikke dengang bekendt med PETs trusselsvurdering eller med Kø-
benhavns Politis operationsbefaling. Hun har læst dokumenterne som forbere-
delse til denne ahøring. Ahørte erindrede ikke, at indholdet har været drøtet
eller nævnt af PET på de møder, hun har deltaget i.”
8.2
Besøget i 2012
Kinas præsident Hu Jintao alagde statsbesøg i Danmark i dagene 14.-16. juni 2012.
8.2.1 Sagsbehandlingen i Udenrigsministeriet, ved Hofmarskallatet og i
Statsministeriet forud for besøget i 2012
Udenrigsministeriet har i mails af 10. juni 2016, 8. juli 2016 og 17. august 2016 frem-
sendt oversigter over medarbejdere i perioden 2012-2014. Heraf fremgår blandt andet:
11
Departementschef:
Claus Grube, 2009 – 30.7.2013
Ulrik Vestergaard Knudsen, 1.8.2013 – pt.
Ambassaden i Beijing:
Ambassadør Friis Arne Petersen, før 2009 – eter 1.11.2015
11
UM, ID nr. 1517553, 1596138 og 1657263
Besøget i 2012
469
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0016.png
Kapitel 8.2
Souschef Lars Bo Larsen, – eter 1.11.2015
Ambassaderåd Søren Jacobsen, før 1.1. 2012 – eter 1.11.2015
Ambassadesekretær/chekonsulent Søren Bindesbøll, før 1.1. 2012 – eter 1.11.2015
Protokollen:
Protokolchef, senere ambassadør Jette Nordam, før 1.1. 2012 –
Viceprotokolchef Annette Lassen, før 1.1. 2012 – eter 1.11.2015
ASI-kontoret:
Kontorchef Martin Bille Hermann, før 1.1. 2012 – eter 1.11.2015
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, før 1.1. 2012 – eter 1.11.2015
ALO-kontoret:
Kontorchef Christian Dons Christensen, – eter 1.11.2015
Fuldmægtig Camilla Saugstrup, – eter 1.11.2015
Direktionssekretariatet:
Fuldmægtig, senere kontorchef Jean-Charles Ellermann-Kingombe, før 1.1. 2012 –
eter 1.11.2015
Statsministeriet har den 22. juni 2016 fremsendt en oversigt over medarbejdere, der
har været eller kunne have været involveret i de tre kinesiske besøg. Heraf fremgår,
at blandt andre følgende personer ”givetvis” har været involveret:
12
Departementschef:
Christian Kettel-homsen, 1.10 2010 – eter 1.10. 2015
Udenrigsområdet:
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, 1.10 2010 – 31.3.2013
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, 1.10.2005 – 31.7.2013
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, 1.9. 2009 – 31.7. 2013
Konsulent Mercan-Ellen Nielsen, 1.1.2012 – 31.5.2014
Forberedelsen og planlægningen af det kinesiske statsbesøg i 2012 blev ved Hofmar-
skallatet varetaget af blandt andre hofmarskal Ove Ullerup, ceremonimester Christi-
an Eugen-Olsen og kontorchef Astrid Agerholm Ruge.
12
STM, j. nr. 2016-1213
470
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0017.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing
Forud for statsbesøget havde den danske ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen,
den 11. oktober 2011 holdt et møde med blandt andre generaldirektøren for det ki-
nesiske udenrigsministeriums Europaafdeling, Li, med henblik på at drøte et kom-
mende besøg i Danmark af den kinesiske udenrigsminister Yang og et muligt kom-
mende besøg af den kinesiske præsident Hu Jintao. I den eterfølgende afrapportering
til Udenrigsministeriet anførtes afslutningsvis, at det var ambassadens vurdering, at
det primære formål med Yangs besøg i Danmark var ”at få bekrætet den danske re-
gerings præcise politik i forhold til ét Kina politikken.”
13
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
14
”Da Dalai Lama var på besøg i Danmark i 2009, blev han, som tilfældet hav-
de været ved hans besøg i andre vestlige lande, mødt som religiøst overhoved
og kulturel igur. Mødet fandt for eksempel sted på Marienborg, ikke på Chri-
stiansborg. Eter Danmarks opfattelse kunne de protokollære og ceremonielle
rammer, som mødet blev holdt under, ikke give grundlag for, at Kina pludselig
tvivlede på, at Danmarks ét Kina politik fortsat var den oicielle danske poli-
tik. Kina benyttede imidlertid dengang anledningen til at forsøge at lytte græn-
serne for, hvad de kunne acceptere fra vestlige landes regeringschefer omkring
møder med Dalai Lama. Dette medførte en diplomatisk diskussion i forholdet
mellem Danmark og Kina, der endte med, at Udenrigspolitisk Nævn udarbej-
dede en verbalnote. Andre vestlige lande blev mødt med samme holdning fra
Kina. Det eneste vestlige land, der ahørte bekendt ikke har føjet Kina på dette
punkt, er USA.
Om mail af 11. oktober 2011 fra Søren Jacobsen og Friis Arne Petersen, ambas-
saden i Beijing, …, oplyste ahørte, at Danmark i 2011 netop havde fået ny re-
gering, og Kina valgte af forsigtighedshensyn at udsætte et præsidentbesøg og i
stedet sende deres udenrigsminister på besøg i Danmark med henblik på at få
bekrætet Danmarks præcise politik overfor Kina. Der var i den nye danske re-
gering kommet et nyt parti, SF, som tidligere havde været i opposition og hat
synspunkter, der – set fra Beijing – var i modstrid med det, der var den klassi-
ske danske ét Kina politik, der havde været gældende siden 1951. Partiet var nu
tildelt udenrigsministerposten i Danmark med den ny udenrigsminister Vil-
ly Søvndal. I forhold til Danmark var det afgørende for Kina at få bekrætet, at
13
14
UM, j. nr. 2.Kina.2.PEK (Del 1 af 6)
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Besøget i 2012
471
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0018.png
Kapitel 8.2
den nye regering ville fortsætte Danmarks hidtidige ét Kina politik. Det har det
altid været vigtigt for Kina at få bekrætet, når et vestligt land skitede regering.
Udenrigsministermødet i 2011 forløb godt. Det var et meget synligt møde med
gode og indholdsrige samtaler.”
Udenrigsminister Villy Søvndal:
15
”Mailens omtale af Kinas ønske om præcisering af den danske regerings poli-
tik kunne undre ahørte. Danmark havde allerede i 1950 anerkendt Folkerepu-
blikken Kina, og FN havde i 1971-72 anerkendt Folkerepublikken Kina som re-
præsentant for Kina. Det var helt utænkeligt, at en ny regering i Danmark vil-
le bryde dette mønster, herunder holdningen til ét Kina-politikken. Det, der
interesserede kineserne, var snarere, at Danmark blev opfattet som det grønne-
ste land i verden, og at Danmark var et meget lidt korrupt land. Endvidere inte-
resserede den danske samfundsmodel kineserne. Ahørte kunne ikke forestille
sig, at det gjorde nogen forskel, at SF var kommet i regering, for SF stod også
bag verbalnoten fra 2009, der blev vedtaget med et bredt lertal. Ahørtes tidli-
gere udtalelser om autonomi for Tibet var ikke i modstrid med dette.”
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
16
”Verbalnoten fra 2009 bekrætede regeringens ét Kina-politik siden 1950, hvor-
eter Tibet er en integreret del af Kina. I 2011 ik Danmark ny regering, der be-
krætede at fortsætte den hidtidige danske politik overfor Kina. Eter Dalai La-
mas besøg i 2009 var forholdet mellem Kina og Danmark kølnet. Verbalnoten
og bekrætelsen i 2011 var med til at bedre forholdet. Dronningen havde allere-
de inden regeringsskitet i 2011 inviteret den kinesiske præsident til Danmark,
men Kina havde ikke svaret.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
17
”Om mail af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing til blandt andet Claus
Grube og ahørte oplyste hun, at mailen er stilet til Udenrigsministeriets politi-
ske kontor, ASI-kontoret. Det var ikke Protokollens ansvar at have en holdning
til ambassadens afsluttende bemærkning om en bekrætelse af den danske rege-
rings politik, men hun fandt ikke grund til at anfægte den. Det havde gennem
mange år været et ønske fra Kongehusudvalget at få et statsbesøg fra Kina, så
det gode forhold mellem landene kunne befæstes.”
15
16
17
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
472
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0019.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
18
”Om mailen af 11. oktober 2011 fra ambassaden i Beijing forklarede ahørte, at
den nye regering både i Folketinget og i pressen havde redegjort for holdningen
til den hidtidige politik overfor Kina. Verbalnoten fra 2009 var en milepæl, og
fra da af havde den danske politik overfor Kina ligget nogenlunde fast og hat
bred opbakning i Folketinget hen over midten. Verbalnoten var en forudsæt-
ning for, at det bilaterale forhold kunne komme op i gear og få den volumen,
det ik. Mailens omtale af ”at få bekrætet den danske regerings præcise politik”
tolker ahørte sådan, at det på grund af regeringsskitet lå kineserne på sinde at
få bekrætet, at den danske regerings holdning var uændret i forhold til verbal-
noten.
Indholdet af verbalnoten fra 2009 blev forhandlet med kineserne af Udenrigs-
ministeriet. Statsministeriet var med på sidelinjen. Udenrigsministeren havde
på forhånd sikret sig et politisk lertal for indholdet i Udenrigspolitisk Nævn,
der er et rådgivende og ikke besluttende organ. Ahørte var i 2009 som poli-
tisk direktør i Udenrigsministeriet involveret i at få kontakten med kineserne
på rette spor, men han var ikke direkte involveret i udarbejdelsen af verbalno-
ten. Verbalnoten var forudsætningen for at udvikle det fremtidige samarbejde
eter, at der – set med kinesernes øjne – var opstået en krise ved Dalais Lamas
besøg i 2009.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
19
”Ahørte troede ikke, at han har modtaget mail af 11. oktober 2011 fra ambas-
saden i Beijing. På et tidspunkt eter mailen blev han orienteret om et muligt
statsbesøg fra Kina. Der havde ikke tidligere været statsbesøg fra Kina, og Kina
stod på Hofets liste over planlagte kommende statsbesøg, så de vidste, det vil-
le komme. Det var blot et spørgsmål om, hvornår besøget skulle inde sted. Det
blev ikke til noget i eteråret 2011, men der var fortsat løbende kontakt om et
muligt statsbesøg. Først ved mailen af 8. maj 2012 ik ahørte og Hofet formelt
besked om, at Kina havde trufet beslutningen. Ahørte huskede ikke at have
modtaget noget på tryk i november 2011.”
18
19
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
473
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0020.png
Kapitel 8.2
Mødet den 8. maj 2012 mellem departementschef Claus Grube og ambassadør Li
samt chekonsulent Nis Lauge Gellerts mail af samme dag om det kommende stats-
besøg
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret, orienterede i
mail af 8. maj 2012 Statsministeriet, Kongehuset ved blandt andre hofmarskal Ove
Ullerup og en række medarbejdere i Udenrigsministeriet, herunder blandt andre
ambassadør Friis Arne Petersen, om et møde samme dag mellem departementschef
Claus Grube og den nytiltrådte kinesiske ambassadør Li, der meddelte, at Folkere-
publikken Kinas præsident, Hu Jintao, havde accepteret Hendes Majestæt Dronnin-
gens invitation til et statsbesøg i Danmark, og at man fra kinesisk side forventede
ankomst sent den 14. juni 2012 og afrejse igen den 16. juni kl. 14:30. I mailen anfør-
tes blandt andet:
20
”Ambassadøren var optaget af spørgsmålet om sikkerhed. Fra sin tid i Stor-
britannien havde han oplevet stenkast mod dav. Præsident Jiang Zemin under
dennes statsbesøg dér. Det måtte selvsagt undgås. Desuden havde der været
gennemført demonstrationer af ’pro-tibetanske’ organisationer, som havde vist
sig at være meget aggressive og derfor udgjorde en ’stor fare’.
…”
Om denne mail er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
21
”Besøget i 2012 havde derfor stor betydning, både indenrigspolitisk og uden-
rigspolitisk. Der havde lige været inanskrise, og Danmark vandt ikke tilstræk-
kelige markedsandele på de relevante markeder. Den tidligere regering havde
startet et strategisk partnerskab med Kina, hvilket var usædvanligt for et euro-
pæisk land. Man havde også startet en ordning med eksportambassadører i en
række lande, blandt andet Kina. Den nye regering ik en egentlig udenrigshan-
delsminister, og både Danmark og Kina var forud for besøget i 2012 indstil-
let på, at der nu skulle sættes gang i det strategiske partnerskab. Det var derfor
vigtigt, at besøget ikke gik galt. Besøget skulle have det rigtige indhold, og det
skulle forløbe godt.
Protokolchef Jette Nordam, Nis Lauge Gellert og ahørte deltog i samtalen med
ambassadør Li den 8. maj 2012... Når det fra samtalen oplyses, at ambassadø-
ren var optaget af sikkerhed, fandt ahørte det helt naturligt for et besøg fra ud-
20
21
STM, j. nr. 2013-1121550, akt. nr. 996488
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
474
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0021.png
Hændelsesforløb og forklaringer
landet. Der havde siden 2006 generelt været et forhøjet trusselsniveau, og der
var derfor stor fokus på sikkerhed. Det forhold, at ambassadøren havde oplevet
stenkast, og aggressive pro-tibetanske demonstrationer fra sin tid i Storbritan-
nien, opfattedes som, at kineserne tilsyneladende fandt det vigtigt, at der ikke
var voldelige pro-tibetanske demonstrationer.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
22
”Ahørte deltog i samtalen med Kinas ambassadør Li, omtalt i mail af 8. maj
2012 fra Nis Lauge Gellert … Der deltog ikke repræsentanter fra dansk er-
hvervsliv. Det var et internt møde i Udenrigsministeriet. Li’s bemærkninger om
sikkerhed m.v. gav ikke ahørte anledning til bemærkninger på mødet. Hun
erindrede ikke, at det blev drøtet nærmere på mødet. Hvis ambassadør Li har
udtalt sig om sikkerhed, har Udenrigsministeriet taget det ad notam og formid-
let det videre til Hofet, PET og Statsministeriet, som var de myndigheder, der
havde interesse i dette forhold. Protokollen ik ikke på det tidspunkt opgaver
med hensyn til sikkerhed. Ansvaret for denne opgave ligger under statsbesøg
ved Hofet. Hvis der har været en opfølgning på dette spørgsmål, burde dette
ligge ved Hofet. Hofet var ikke repræsenteret på mødet, men Hofet og andre
modtog kopi af mødereferatet.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
23
”Ahørte deltog i samtalen mellem Claus Grube og ambassadør Li den 8. maj
2012 og skrev referatet. Protokolchef Jette Nordam deltog også. Ahørte huskede
ikke, om der deltog andre fra Udenrigsministeriet. Der deltog hverken repræ-
sentanter fra Hofet eller PET.
Ahørte kunne ikke huske, om man fra dansk side adresserede ambassadørens
bemærkninger om, at der ved et besøg i Storbritannien havde været stenkast,
og pro-tibetanske demonstrationer, som havde vist sig at være meget aggressi-
ve og derfor udgjorde en ”stor fare”. Ahørte troede det ikke. Det var først eter
et par møder, at det for ahørte udkrystalliserede sig, at det var et tema, der op-
tog kineserne meget. Ahørte har sikkert sat citationstegn om ”stor fare”, fordi
han har trukket på sit indre smilebånd. Det anførte virker eter sin ordlyd utro-
værdigt. I bund og grund var det for at markere, at det er ambassadørens egne
ord. I bagklogskabens lys kan man allerede her fornemme, at kineserne havde
et bredere farebegreb.”
22
23
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Besøget i 2012
475
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0022.png
Kapitel 8.2
Udenrigsminister Villy Søvndal:
24
”De bekymringer for blandt andet demonstrationer, der omtales i mailen af
8. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert, blev ikke bragt op overfor ahørte af depar-
tementschefen. Det ville også have været usædvanligt, for sikkerhedsmæs-
sige aspekter ved besøget var entydigt ikke Udenrigsministeriets og slet ikke
udenrigsministerens opgave. Ahørte og departementschefen drøtede heller
ikke, hvordan den kinesiske værdighed skulle håndteres. Det er ved besøg al-
tid Udenrigsministeriets fornemste opgave at sikre sig, at et besøgende stats-
overhoved føler sig godt behandlet, men det skal selvfølgelig ske indenfor lo-
vens rammer.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
25
”Li’s bemærkninger om sikkerhed gav ikke anledning til bemærkninger fra af-
hørtes side. Ahørte kunne ikke gøre noget ved dette spørgsmål og havde heller
ikke ansvaret for det, for ambassaden i Kina har ikke ansvar for sikkerheden.
Det måtte håndteres af Udenrigsministeriets departement. Ahørtes generelle
opfattelse er, at man lettest forstår kineserne ved at lytte til, hvad de siger, og for-
søger at forstå dem uden at fortolke. Li var optaget af spørgsmålet, og bemærk-
ningen var ikke overraskende for ahørte. Li’s bemærkning var et klart budskab
til Udenrigsministeriet, som ud fra det måtte gå videre med overvejelser af ka-
rakteren af besøget. Et statsbesøg kan være tilrettelagt med udadvendte aktivi-
teter eller med meget få ofentlige aktiviteter. Kineserne ønskede ikke et meget
udadvendt besøg.
De handelsataler, der forventeligt skulle underskrives i forbindelse med besø-
get i 2012, var af betydning set fra Udenrigsministeriets side, men Udenrigsmi-
nisteriet lagde vægt på hele substansen og den politiske ramme, besøget gav, for
at udvikle samarbejdet med Kina på områder som f. eks. antikorruption, miljø
og klima. Regeringsatalerne var de vigtigste. De gav mulighed for at fremme
et samarbejde, og dermed kunne Danmark bedst muligt forsøge at påvirke ud-
viklingen i Kina på de forskellige områder. Handelsatalerne skulle gerne imple-
mentere regeringsatalerne og var derfor også en del af helheden. Det overord-
nede formål var imidlertid at få et højniveaubesøg. Besøget gav en unik mulig-
hed for at få adgang til at drøte vigtige spørgsmål med beslutningstagere, som
ambassaden normalt ikke kunne komme i tæt kontakt med, og derigennem få
adgang til deres politiske tænkning og holdninger. Ambassaden havde talmæs-
sigt gjort op, hvad danske virksomheder ønskede af investeringer. Det samlede
24
25
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
476
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0023.png
Hændelsesforløb og forklaringer
investeringsbeløb udgjorde 2-3 mia. USD, hvoraf Danmark stod for over 90 %.
Danmark investerede langt mere i Kina end omvendt. Besøget kunne bruges til
at opnå politiske ataler, som skabte rammerne for senere handelsataler. Det vil
ote være et mål at indgå lest mulige ataler under et sådan besøg.”
Ambassadesekretær Mads Kjeldsen, ambassaden i Beijing:
26
”Kinas synspunkt fremgår eter ahørtes opfattelse meget klart af mailen. Kina
ønsker grundlæggende ikke pro-tibetanske demonstrationer, og sådanne de-
monstrationer må i hvert fald ikke udgøre en fare for et besøgs gennemførelse.
Kina ved dog godt, at sådanne demonstrationer inder sted, når repræsentanter
for Kina besøger forskellige lande. Synspunktet medførte ikke drøtelser på am-
bassaden i Beijing i 2012.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
27
”Ahørte deltog ikke i departementschef Claus Grubes samtale med ambassadør
Li den 8. maj 2012. Hun blev orienteret gennem Nis Lauge Gellerts mail sam-
me dag. Ahørte vidste ikke, om Jette Nordam deltog, men Protokollen deltager
normalt ikke i politiske møder.
Om mailens referat af samtalen …, oplyste ahørte, at Protokollen ikke tager sig
af de sikkerhedsmæssige problemer. Der har i ahørtes 18-årige periode i Proto-
kollen været 17 kinesiske højniveaubesøg, og hun har ved alle hørt om disse be-
kymringer. Kineserne ved, at Danmark noterer deres ønsker, men de ved også,
at Danmark ikke eterkommer dem. De skal bare fremføre dem, og vi lytter til
dem. Ved præsidentbesøg er Protokollen altid opmærksom på, at det er vigtigt,
at præsidenter behandles værdigt og ens. Protokollen er desuden altid opmærk-
som på den asiatiske kultur.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
28
”Ahørte modtog mailen som del af mailgruppen ”ASIall”. Han blev ikke over-
rasket over de kinesiske bekymringer, der var beskrevet i mailen, og hætede sig
ikke som sådan ved det. Sikkerhed, protokol og logistik lå uden for ASI-kon-
torets ressort. ASI-kontoret skulle sammen med ambassaden i Beijing ikke
mindst forberede de politiske samtaler og koordinere den lange række af of-
fentlige samarbejdsataler, man fra dansk side ønskede at indgå. ASI-kontoret
havde på Udenrigsministeriets vegne ansvaret for den overordnede sammen-
26
27
28
Protokol nr. 24 af 9. december 2016
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Besøget i 2012
477
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0024.png
Kapitel 8.2
sætning og balance i programmet, om end det var Hofet, der var vært. De of-
fentlige samarbejdsataler, man fra dansk side ønskede at indgå, ville give den
netop vedtagne vækstmarkedsstrategi en lyvende start. Undervejs op til stats-
besøget blev sikkerhed, protokol og forudsigelighed et tilbagevendende tema
for kineserne. Det kan man se af forløbet under forberedelserne, og Udenrigs-
ministeriet kendte også fra det almindelige samarbejde med kineserne til deres
ønske om forudsigelighed. Der måtte set fra kinesisk side ikke ske noget ufor-
udset. Ahørte lagde ikke så meget andet i det.”
Departementschef Christian Kettel-homsen, Statsministeriet:
29
”I Statsministeriet var der ikke overvejelser omkring kinesernes syn på sikker-
heden. Med hensyn til værdigheden var det de ydre rammer, der var vigtige for
kineserne. Man skulle kunne se, at det var et stort og vigtigt land, der var på
besøg. For kineserne var selve det, at besøget fandt sted, lige så vigtigt som be-
søgets indhold. Ahørte har ikke drøtet kinesernes bekymringer omkring de-
monstrationer og andre manifestationer med nogen. Disse forhold var ikke en
del af Statsministeriets opgave.
Der var derfor ingen håndtering af sikkerhedsspørgsmål fra Statsministeriets
embedsmænd og til politiet. Ahørte havde ingen konkret viden om, hvilken
dialog der var mellem Udenrigsministeriet og politiet, men ahørte havde al-
drig hørt om, at Udenrigsministeriet skulle have været medarrangør vedrøren-
de sikkerhedsspørgsmål. Det er ikke Udenrigsministeriets opgave. ”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
30
”Mailen af 8. maj 2012 gav ikke i Statsministeriet anledning til overvejelser om-
kring sikkerhed og værdighed. Disse opgaver lå hos Udenrigsministeriet, Hof-
fet og PET. Man vidste desuden fra tidligere statsbesøg, at kineserne altid har
fokus på disse spørgsmål.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
31
”Det i mailen nævnte om Kinas syn på sikkerheden blev, så vidt ahørte erin-
drede, ikke gjort til genstand for sagsbehandling i Statsministeriet. Det er Uden-
rigsministeriets ansvar at planlægge besøget og koordinere det med de relevan-
te aktører, f.eks. politi og PET, for så vidt angår sikkerhedsmæssige spørgsmål.
29
30
31
Protokol nr. 37 af 6. januar 2017
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
478
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0025.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte drøtede ikke det anførte om sikkerhed med hverken departements-
chefen eller Ulrik Vestergaard Knudsen.
I Statsministeriet var man eter ahørtes opfattelse ikke specielt bekendt med
Kinas bekymringer forud for 2012. Der havde været en række udenlandske be-
søg, også med kinesisk deltagelse, men ahørte havde ingen præcis erindring
om at have hørt Kinas synspunkter om sikkerhed i forbindelse hermed. Ahør-
te havde ingen forudanelse om Kinas holdning til demonstrationer, men kine-
serne havde en forventning om, at man blev behandlet pænt under besøget, og
det var vigtigt for dem.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
32
”Bemærkningen fra ambassadøren om sikkerhedsmæssige spørgsmål gav ikke
ahørte anledning til overvejelser. Han huskede ikke, om der var drøtelser i
Statsministeriet i anledning af mailen.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
33
”Hofet deltog ikke i mødet mellem departementschef Claus Grube og ambas-
sadør Li den 8. maj 2012. Ahørte hætede sig ikke specielt ved oplysningen i
Nis Lauge Gellerts mail af 8. maj 2012 om, hvordan ambassadør Li så på sikker-
hedsspørgsmålet. Det kom ikke som nogen overraskelse, for det sker ved ho-
vedparten af indgående statsbesøg, at det gæstende land rejser spørgsmål om
sikkerhed. Ahørte ville ikke udelukke, at et land, som har et et-parti system,
har en ekstra bekymring omkring sikkerheden, men det er spekulation fra af-
hørtes side.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
34
”Hofet deltog ahørte bekendt ikke i Claus Grubes møde samme dag med am-
bassadør Li. Li’s bemærkninger i mailen af 8. maj 2012 bevirkede, at sikkerhed
kom på dagsordenen på nogle af forberedelsesmøderne, blandt andet på mø-
derne den 14. maj 2012 og den 1. juni 2012. Det var PET, og ikke Hofet, der
håndterede sikkerheden.
…
Ahørte kunne ikke præcist huske, hvad der på forberedelsesmøderne blev sagt
om Li’s bemærkninger til Claus Grube under mødet den 8. maj 2012. Hun kun-
ne heller ikke huske, at det blev omtalt under dagsordenspunktet sikkerhed.
32
33
34
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Besøget i 2012
479
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0026.png
Kapitel 8.2
PET sagde ikke ret meget på møderne. De var mest med for at lytte og fyldte
ikke særlig meget. Fokus var ikke på sikkerhed, men på at få programmet til at
hænge sammen.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
35
”Ahørte var hverken bekendt med Nis Lauge Gellerts mail af 8. maj 2012 eller
med andre mails fra Udenrigsministeriet i denne periode.”
Videokonference i Udenrigsministeriet den 9. maj 2012 og mailkorrespondance med
ambassaden i Beijing 9.-10. maj 2012
Der blev i Udenrigsministeriet aholdt en videokonference den 9. maj 2012. Der fore-
ligger ikke referat af dette møde, men der er for kommissionen afgivet følgende for-
klaringer:
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
36
”Ambassaden, Statsministeriet, Hofet og Udenrigsministeriet drøtede og af-
stemte deres forventninger. I Udenrigsministeriet havde man store forventnin-
ger, men tiden var kort. Det var primært et internt møde i Udenrigsministeriet.
Ahørte mente ikke, at Justitsministeriet og PET var til stede. Protokollen var
ikke ansvarlig for videokonferencen. Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012
er mødereferatet.
Hun erindrede ikke, at der på denne videokonference blev drøtet spørgsmål
om sikkerhed og værdighed. Det var i den meget indledende fase, hvor man
især fokuserede på, hvad man kunne få ud af de to dage, besøget skulle vare.
Sikkerhed og værdighed kan godt være blevet nævnt for at understrege, at det
var et statsbesøg af helt høj karat og af en statsleder fra den største stat i verden.
Man ved, at kinesiske statsledere lægger vægt på at blive behandlet værdigt. Det
gør alle statsledere. Dette skulle også afspejles i besøgsprogrammet.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
37
”Han erindrede ikke, om han deltog i videokonferencen den 9. maj 2012. Det
har han dog med stor sandsynlighed grænsende til vished gjort. Mødet er boo-
ket i hans kalender. Han huskede ikke mødet, men der har på en sådan intern
videokonference i Udenrigsministeriet mest sandsynligt været en brainstor-
ming om mulige programelementer, om hvad Danmark ønskede at opnå med
35
36
37
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
480
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0027.png
Hændelsesforløb og forklaringer
besøget, og om hvilke ataler der realistisk kunne nå at blive klar til underskrit.
Han erindrede ikke, om der deltog nogen udover Udenrigsministeriets med-
arbejdere. Han huskede heller ikke, at sikkerhedsspørgsmål blev drøtet, men
alle tilstedeværende har været enige om, at de skulle sætte et program sammen,
der var passende for en præsident fra verdens næststørste økonomi. Det skul-
le svare til modtagelsen af USAs præsident. Det handlede ikke så meget om at
respektere de kinesiske bekymringer, men snarere om at programmets indhold
skulle svare til gæstens position.
…
at han ikke erindrede, om ambassadøren brugte ordet ”ansigt” under videokon-
ferencen den 9. maj 2012. Han erindrede heller ikke, om man overhovedet drøf-
tede sikkerhed og værdighed.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
38
”Videokonferencen i Udenrigsministeriet var et internt dansk møde i koordi-
nationsforum. Ahørte deltog i dette møde. Udenrigsministeriet deltog, for-
mentlig med repræsentanter fra Protokollen, de involverede ressortkontorer og
ambassaden i Beijing. Endvidere deltog formentlig en eller to personer fra PET.
Forevist PETs liste over medarbejdere med tilknytning til besøget kunne af-
hørte ikke huske, hvem af de anførte der deltog. Det har sandsynligvis været
KF 0764 og KF 0766. Det kan også have været KF 0765. Ahørte huskede det
ikke, men det ville være atypisk, hvis PET ikke deltog. Der blev ikke udarbej-
det referat. Det gjorde der aldrig fra disse møder. Hofets administration kunne
ikke overkomme denne opgave, og et referat ville være uaktuelt, inden det blev
sendt ud. I stedet var de løbende detaljerede programudkast det fælles gods,
som hvert enkelt medlem i udvalget agerede eter. Ahørte troede ikke, at sik-
kerhed og værdighed blev drøtet. Han huskede det i hvert fald ikke. Det var
vigtigst hurtigt at få sat en ramme og inde ud af, hvem der skulle deltage, og
hvordan besøget kunne organiseres mest hensigtsmæssigt på den korte tid, der
var til rådighed. Sikkerhed var på som et fast dagsordenspunkt på disse møder.
PET sad med i udvalget faktisk som en ”sleeping partner”, fordi de havde meget
lidt interesse i nok 90 % af det, der blev talt om på mødet, men det var vigtigt, at
PET fulgte med i programændringerne. I starten af planlægningen af et statsbe-
søg kunne PET give en vurdering om trusselsbilledet, og det har PET forment-
lig også gjort i dette tilfælde. Ahørte huskede ikke, at det gav anledning til at
drøte særlige problemstillinger.”
38
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
481
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0028.png
Kapitel 8.2
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
39
”Ahørte mente ikke, at hun deltog i en videokonference den 9. maj 2012. Hun
troede, at ingen fra Hofet deltog. Det har nok været en intern brainstorming
på substansen i Udenrigsministeriet. Hun vidste ikke, om PET deltog, men det
ville hun ikke tro.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
40
”Ahørte deltog ikke i en videokonference i Udenrigsministeriet den 9. maj
2012. Han havde slet ikke deltaget i videokonferencer i Det Gule Palæ op til be-
søget.”
Ambassadør Friis Arne Petersen anførte i mail af 10. maj 2012 til Claus Grube, de-
partementschef i Udenrigsministeriet, blandt andet:
41
”…
For en sikkerheds skyld: status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor
rolle for de kinesiske ledere end vi kender det i vesten. Det er meget vigtigt at
præsidenten og hans delegation får et klart indtryk gennem program, protokol
og form at de bliver behandlet så int og godt som nogen anden gæst på dette
niveau.
…”
I mailen var desuden angivet ambassadens forslag til blandt andet møder, aktivite-
ter og indgåelse af mulige samarbejds- og handelsataler under præsidentens besøg.
Ovenstående citat afsluttede afsnittet om mulige møder.
Udenrigsministeriets departementschef, Claus Grube, besvarede samme dag, den 10.
maj 2012, ambassadens mail således:
42
”Kære Friis, tak for et godt og gennemarbejdet indspil, som kan danne ud-
gangspunkt for de videre forberedelser. Alt kan som du skriver nok ikke nås, og
vi skal jo også have kineserne med om bord; men det er godt vi har så meget at
arbejde med til den endelige prioritering. Kinesernes ønske om først at ofent-
liggøre besøget kun een uge forinden, synes jeg dog gør det til lidt vanskelige
arbejdsbetingelser jo lere eksterne aktører vi skal have taget i ed til arrange-
39
40
41
42
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
STM, j. nr. 2013-1121550
STM, j. nr. 2013-1121550
482
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0029.png
Hændelsesforløb og forklaringer
menterne, så det bør I nok også vende på jeres næste video-konference ligesom
vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn som
ligger bag kinesernes ønske.”
Sidstnævnte mail blev sendt cc. til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet og
Statsministeriet samt til hofmarskal Ove Ullerup. Sidstnævnte videresendte mailen
til Hofmarskallatets ceremonimester, Christian Eugen-Olsen.
Om nævnte mailkorrespondance den 10. maj 2012 er der for kommissionen afgivet
følgende forklaringer:
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
43
”Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen … oplyste ahørte, at han op-
fattede oplysningen som meget naturlig, fordi mailen rettede sig til en række
medarbejdere både i Udenrigsministeriet og i andre ministerier, der ikke be-
skætigede sig med Kina og kinesiske værdier til daglig. Med hensyn til ven-
dingen ”ansigt” er det generelt sådan i Asien, at man skal udvise respekt overfor
hinanden, når personer agerer med hinanden. Det er knyttet til et værdigheds-
begreb. Det er et spørgsmål om de personlige relationer mellem to mennesker.
Med det anførte menes ikke, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter.
Baggrunden for ahørtes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2012 … var,
at kineserne ønskede, at besøget først blev ofentliggjort én uge før, det skulle
inde sted. Det gjorde det problematisk at planlægge besøget. Derfor foreslog
ahørte, at der fra PET blev indhentet en foreløbig sikkerhedsvurdering, for at
se om der var særlige grunde til, at besøget skulle ofentliggøres så sent. Det vil-
le kunne give Udenrigsministeriet argumenter for at afslå kinesernes ønske om
ofentliggørelse så sent. I Udenrigsministeriet vil det typisk være ASI-kontoret,
der via Justitsministeriet, formentlig Internationalt Kontor, vil rette en sådan
henvendelse til PET. I ASI ville initiativet komme fra Nis Lauge Gellert eller en
af hans medarbejdere. På dette tidlige tidspunkt af forløbet ville initiativet næp-
pe komme fra Protokollen. Ahørte gav beskeden videre og vidste ikke, hvem
der kontaktede PET.
Ahørte valgte at svare på Friis Arne Petersens mail, fordi besøget kom ind
samtidig med mange andre større opgaver i Udenrigsministeriet. Hvis dato-
erne ikke blev accepteret, ville besøget sikkert falde til jorden. Ahørte ønske-
de derfor at signalere, at besøget var en sag, ahørte støttede. Det samme sig-
43
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
Besøget i 2012
483
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0030.png
Kapitel 8.2
nal sendte han ved at orientere sine departementschefskolleger i blandt andet
Statsministeriet, Erhvervsministeriet og Justitsministeriet omkring den 10-11.
maj 2012, hvor han anmodede kollegerne om at orientere egne medarbejdere
om, at de skulle prioritere deres arbejde, så besøget kunne tilrettelægges bedst
muligt trods den korte frist. Det var en udfordring for medarbejderne at forbe-
rede dette besøg, og ahørte havde fra starten opmærksomhed på at støtte op
om ambassaden og medarbejderne i huset for at signalere vigtigheden og for at
motivere dem.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
44
”Om mail af 10. maj 2012 … oplyste ahørte, at han nævnte dette for en sikker-
heds skyld. Kinas selvforståelse var øget i årene fra Dalai Lamas besøg i 2009,
og programmet skulle derfor være på samme niveau som f.eks. præsidentbesøg
fra USA. Med ”ansigt” mente ahørte det samme som status og prestige. Det gik
på protokollen og formen. Med ”ansigt” mente ahørte ikke det samme som at
”tabe ansigt”. Ahørte mente blot, at præsidentens internationale prestige kræ-
vede, at han skulle behandles som USA’s præsident. Kina ønskede stormagtssta-
tus som USA, og det var det, ahørte forsøgte at udtrykke. At ”tabe ansigt” bety-
der noget andet, det er nemlig et spørgsmål om hølighed. Det går på personers
indbyrdes relationer og er udtryk for en fornærmelse mellem personer. Udtryk-
ket har samme betydning i Kina. Der er tale om et antropologisk og sociologisk
fænomen, som det er vigtigt at kende, når man skal forhandle med kinesere. I
ahørtes mail betyder ”ansigt” derimod stormagtsprestige.
…
Når han lyttede til Kina og videresendte de forskellige bekymringer til ressort-
området, gjorde ahørte sig ingen tanker om, hvordan modtagerne ville reage-
re. På ambassaden vidste man via mailsystemet, at budskabet blev modtaget,
men ambassaden fulgte ikke op på, om der blev ageret på det i departementet.
Det var ikke ambassadens opgave. Det var Udenrigsministeriets ansvar, om der
skulle reageres eller ej, og der blev ikke givet oplysninger herom til ambassaden.
For ambassaden var det kun besøgets substans og ikke det sikkerhedsmæssige,
der var vigtigt. Det er ikke ambassadens anliggende at give vejledning, når de
videregiver oplysninger til Udenrigsministeriet og Statsministeriet, herunder
blandt andet om, at ansigt var vigtigt for kineserne. Statsministeriet og Uden-
rigsministeriet giver oplysningerne videre, formentlig gennem regeringens sik-
kerhedsudvalg. Ahørte var ikke bekendt med Protokollens kontakt til politiet
og PET.
44
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
484
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0031.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om Claus Grubes svar til ahørte i mail af 10. maj 2012 …, oplyste ahørte, at
hverken han eller ambassaden i Beijing drøtede sikkerhed med politiet eller
PET. Det var ikke ambassadens opgave. Grube skrev ”vi”, hvilket ahørte læste
som Udenrigsministeriet, ikke ambassaden. Det er meget almindeligt, at der er
korte varsler, inden et besøg ofentliggøres. Det gør tingene lettere på en ræk-
ke fronter.”
Udenrigsminister Villy Søvndal:
45
”Ahørte blev heller ikke orienteret om mail af 10. maj 2012, fra Friis Arne Peter-
sen … Ahørte kunne imidlertid ikke forestille sig, at den kinesiske præsident
ikke skulle behandles så godt som nogen anden. Ahørte opfattede mailen som,
at Kinas præsident skal behandles værdigt. I formuleringen, herunder ”ansigt”,
ligger eter ahørtes opfattelse ikke, at demonstrationer og lag skal jernes fra
gaderne under besøget.
Ahørte blev endelig ikke orienteret om Claus Grubes svarmail af 10. maj 2012
…, og det ville også have været usædvanligt, hvis en Udenrigsminister blev bedt
om at tage stilling til sikkerhedsmæssige forhold.
…
Ahørte kunne ikke huske noget møde i regeringssammenhæng, hvor det kine-
siske syn på sikkerhed i forbindelse med besøget er blevet drøtet. Det ville i gi-
vet fald have været så usædvanligt, at ahørte ville have husket det.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
46
”I mailens angivelse af ”ansigt” og ”værdighed” ligger alene et spørgsmål om
prestige og anseelse udadtil. Det har ikke noget at gøre med at ”tabe ansigt”,
men alene om, at præsidenten skulle behandles på lige fod med andre statslede-
re fra de største lande i verden, f.eks. USAs præsident Obama. Det handler om
stormagtsprestige. Sådan læser hun det.
…
At kineserne har deres egen opfattelse af, hvad der er værdigt, blev ikke omsat
til konkrete forholdsregler. Det adskiller sig jo ikke fra andre landes præsiden-
ter. Ingen var i tvivl om, at kineserne måske var følsomme overfor, at præsiden-
ten skulle have en særligt værdig behandling. Man behandlede jo også USAs
præsident værdigt. Kinesernes ønske om værdig behandling er nævnt i mailen
og mange andre gange, fordi det var det, kineserne hele tiden sagde. Hun vil-
le ikke kommentere på, om det var en selvfølgelighed. Det var vigtigt at anføre
45
46
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Besøget i 2012
485
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0032.png
Kapitel 8.2
skritligt, så alle var opmærksomme på det, og på at besøget skulle forløbe så
godt, som det overhovedet kunne.
…
Om Claus Grubes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 201[2] … forkla-
rede ahørte, at ansvaret for statsbesøg ligger ved Hofet. Hun går derfor ud fra,
at det var Hofet, der tog kontakt til PET og politiet. Hun kunne ikke afvise, at
Protokollen kan have videresendt oplysningerne til PET. Der er under alle be-
søg et tæt samarbejde mellem Protokollen og PET. PET ik de oplysninger, Pro-
tokollen fandt relevante, men ahørte går ud fra, at PET har fået tilsvarende op-
lysninger fra Hofet, der ved statsbesøg har det formelle ansvar for videregivel-
se af relevante oplysninger om sikkerheden til PET. PET deltog i alle møderne
mellem Udenrigsministeriet og Hofet, og derfor har hun talt med dem under
forberedelsen, men hun har ikke selv taget kontakt til PET. Det var ikke hendes
opgave som chef. Det kan dog være sket, at hun har sendt noget til PET, hvis
Annette Lassen var fraværende. Ellers har ahørte ikke hat kontakt til PET i
forbindelse med besøgets afvikling.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
47
”Ahørte forstod ikke Friis Arne Petersens bemærkninger om blandt andet ”an-
sigt” i mail af 10. maj 2012 på anden måde, end at kineserne ønskede, at besøget
skulle være lige så godt, som hvis det var USAs præsident, der kom på besøg.
…
Om mailkorrespondancen mellem Friis Arne Petersen og Claus Grube den 10.
maj 2012, cc. blandt andet ahørte, Hofet og Statsministeriet, og hvori Claus
Grube blandt andet anfører:
”… ligesom vi bør have en mening fra PET og Politi
om de sikkerhedsmæssige hensyn som ligger bag kinesernes ønske”,
oplyste ahør-
te, at han ikke hætede sig ved det dengang. Det var ikke ASI-kontorets ressort.
Han agerede derfor ikke på det. ASI-kontoret skulle agere på de samarbejdsaf-
taler, man ønskede at indgå, og det var da også kun disse forhold, han redegjor-
de for i sin mail af 11. maj 2012 til blandt andet Hofet, Claus Grube, Protokol-
len og ambassaden i Beijing. Mailen blev afsendt som en slags svar på eller som
en bemærkning til mailkorrespondancen den forudgående dag. Ahørte havde
ikke kontakt til PET eller Københavns Politi og vidste ikke, hvem der i Uden-
rigsministeriet kunne have kontakt til PET og andre politimyndigheder. Fore-
holdt, at Claus Grube med sin mail syntes at forvente, at nogen i Udenrigsmi-
nisteriet agerede, oplyste ahørte, at hver især i Udenrigsministeriet ved, hvad
man har ansvaret for. Det er ikke noget, de taler om. Der kan være koordinati-
onsmøder, men man agerer kun på information, der knytter sig til noget, man
47
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
486
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0033.png
Hændelsesforløb og forklaringer
selv er ansvarlig for. Hans umiddelbare bud ville være, at det kunne være Proto-
kollen, der skulle tage sig af det, men han vidste det ikke.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
48
”Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen … oplyste ahørte, at mailad-
ressen PRO, der modtog mailen cc., omfatter alle ire medarbejdere i Protokol-
len. Ahørte agerede ikke på denne mail. Ambassadørens betragtninger om,
hvad der var vigtigt for præsidenten, var ikke noget nyt synspunkt. Kineserne
kom altid med de samme synspunkter. Oplysningerne ville tilgå Hofet, og hvis
der var sikkerhedsmæssige aspekter i det, var det Hofet, der ville orientere PET.
…
I 2012 var ahørte i kontakt med PET i forbindelse med forberedelsen af stats-
ministerens modtagelse af præsidenten på Christiansborg, men i øvrigt ikke.
Kontakten drejede sig udelukkende om det sikkerhedsmæssige i forbindelse
med den indvendige logistik. Ahørt var ikke bekendt med, om Jette Nordam
har været i kontakt med PET i anden forbindelse.
I Hofet var det hofmarskal Ove Ullerup og ceremonimester Christian Eu-
gen-Olsen, der havde kontakten med PET. Forevist liste over PETmedarbejdere
oplyste ahørte, at KF 0764, KF 0765 og KF 0766 var de personer, Protokollen
havde kontakt til i forbindelse med statsbesøget i 2012.
Det er de samme personer, der har deltaget i møder ved Hofet. KF 0765 var
den sædvanlige PET-kontakt for den kinesiske ambassade.
…
Om Claus Grubes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2012 … oply-
ste ahørte, at det naturligt ville være Hofet, der skulle indhente en mening fra
PET. Når mailen også var stilet til Hofet, ville ahørte antage, at budskabet var
viderebragt. Det var i hvert fald ikke Protokollens opgave.”
Ambassadesekretær Mads Kjeldsen, ambassaden i Beijing:
49
”Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen … oplyste ahørte, at forskellen
på Kina og Danmark er, at det protokollære element spiller en langt større rol-
le for Kina. Det gælder for alle detaljer under besøgets gennemførelse. Eksem-
pelvis skal der aholdes møder med deltagelse på matchende niveau, og ind-
kvartering må ikke ske på 4. etage, da tallet ire har en negativ betydning. Også
talernes indhold, modtagelsen i luthavnen, om der skal gives hånd og meget
48
49
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 24 af 9. december 2016
Besøget i 2012
487
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0034.png
Kapitel 8.2
andet er for kineserne vigtige protokollære spørgsmål. Hvis man ikke har styr
på disse ting, vil de kinesiske ledere blive bragt i en situation, hvor de skal for-
holde sig til noget, der eter deres opfattelse ikke er værdigt, og dermed taber
de ”ansigt”. Det kommer an på situationen, om synet af et tibetansk lag eller en
gul T-shirt med et Falun Gong symbol kan medføre, at kineserne taber ansigt.
En kinesisk delegation vil godt kunne leve med at køre forbi demonstranter,
men de kan ikke acceptere, at personer med sådanne meningstilkendegivelser
inviteres til samme møde eller til samme middag som den kinesiske delegati-
on. Det ville blive opfattet som en bevidst provokation. Kineserne er bekendt
med, at der kan være anti-kinesiske og pro-tibetanske kræter langs ruten. Det
er en balancegang, om man som vært skal forsøge at undgå den slags, og der er
ikke tvivl om, at kineserne ville sætte pris på slet ikke at møde sådanne symbo-
ler. ”Ansigt” skal ikke nødvendigvis forstås som at ”tabe ansigt”. Det har ahørte
ikke tænkt nærmere over.
Ahørte opfattede Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012 … som et udtryk for
det samme som det, ahørte har forklaret om det protokollære. Han var ikke be-
kendt med baggrunden for Claus Grubes formulering.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
50
”Ahørte relekterede ikke dengang over bemærkningen om status, prestige og
”ansigt” i Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012. Ahørte syntes ikke, at man
kan udlede noget specielt af det i forhold til det, kommissionen skal undersøge.
Det er bare et spørgsmål om at behandle folk ordentligt. I ”ansigt” lå der ikke
noget bestemt.
…
Om Claus Grubes svar til Friis Arne Petersen i mail af 10. maj 2012 cc. blandt
andet ahørte, Hofet og Statsministeriet, hvori anføres blandt andet:
” … lige-
som vi bør have en mening fra PET og Politi om de sikkerhedsmæssige hensyn
som ligger bag kinesernes ønske”,
oplyste ahørte, at det var Protokollen, der var
Udenrigsministeriets kontakt til PET. Ahørte blev ikke inddraget heri. Det er
fast praksis, at PET orienteres om et sådan besøg, og at der fra PET indhentes
en sikkerhedsvurdering.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
51
”Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen …, forklarede ahørte, at Kina
var ved at blive en supermagt. Ambassadøren i Beijing har sikkert blot ønsket
50
51
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
488
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0035.png
Hændelsesforløb og forklaringer
at præcisere, at kineserne gik højt op i de nævnte ting. Ambassadøren må være
den nærmeste til at redegøre for, hvad der menes med ”ansigt”. Ahørte opfatte-
de det anførte som, at det var vigtigt for kineserne, at deres præsident blev be-
handlet mindst lige så godt som statsoverhoveder fra andre stormagter. Ahørte
læser det ikke som, at kineserne skulle behandles anderledes end andre.
Ahørte havde givet læst Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012 … og forstår
det eter sin ordlyd. Ahørte kan ikke bedre end ambassadøren, redegøre for
hvilke ønsker, Claus Grube hentyder til. Ahørte havde ikke drøtet mailen eller
sikkerhedsspørgsmål med Claus Grube eller andre i Udenrigsministeriet. Af-
hørte havde heller ikke i forbindelse med mailen hat nogen kontakt med PET,
politi eller Justitsministeriet.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
52
”Ahørte havde ingen erindring om, at hun særligt relekterede over bemærk-
ningen i mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen … Statsministeriet gik ind
til besøget med den opfattelse, at kinesernes holdning fyldte. F.eks. var præsi-
denten ledsaget af mange ministre under samtalen med statsministeren. Det
var vigtigt at matche dette. Det var sådanne ting, der i Statsministeriet blev lagt
vægt på.
Om Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012…oplyste ahørte, at hun ikke hu-
skede, at Statsministeriet skulle reagere på kinesernes ønske. Ahørte mente, at
det, Claus Grube hentydede til, var kinesernes ønske om, at besøget først skulle
ofentliggøres én uge før, det skulle inde sted.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
53
”Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen … oplyste ahørte, at han læ-
ste det som om, at det lå i statsbesøgets natur, at præsidenten skulle behandles
så godt som overhovedet muligt. Det var for kineserne vigtigt at blive behand-
let på lige niveau med statsbesøg fra andre store lande som f. eks. USA. Ahørte
huskede ikke at have adskilt status, prestige og ansigt, da han læste mailen. Af-
hørte havde ikke noget andet kendskab til vendingen ”ansigt” end det at blive
behandlet så int og godt som muligt. Det passer med kinesernes egen selvfor-
ståelse som stormagt. Ahørte gjorde sig ikke dengang tanker om, hvorvidt der
lå i formuleringen, at kineserne ikke skulle ”tabe ansigt”. Ahørte huskede ikke,
om formuleringen blev drøtet i Statsministeriet.
52
53
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Besøget i 2012
489
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0036.png
Kapitel 8.2
Ahørte blev ikke bedt om at indhente en mening fra PET og politiet i forlæn-
gelse af Claus Grubes svar i mail af 10. maj 2012 … Han havde ingen konkret er-
faring med, hvem der i Udenrigsministeriet kunne indhente meninger fra PET
og politiet.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
54
”Om ambassadens mail af 10. maj 2012 … oplyste ahørte, at man var klar over,
at man ved ethvert statsbesøg er på det højeste niveau i samspillet mellem to
nationer. Begge parter lægger vægt på, at det protokolmæssigt håndteres sådan.
Det var derfor ikke så mærkeligt, at det var vigtigt for Danmarks ambassadør i
Kina, at Kina ikke på nogen måde måtte få indtryk af, at Danmark ikke hånd-
terede besøget på samme niveau som besøg fra andre sammenlignelige lan-
de. Udtrykket ”ansigt” arbejder man meget med i Asien. Det dækker over, at
man får den prestige, man kan forvente, og at man ikke bliver udsat for noget
uforudset, som man behøver at agere på. Det var der vist enighed om rundt om
bordet under videokonferencen den 9. maj 2012. De leste havde prøvet det før,
så det behøvede de ikke tale nærmere om. Form spiller en større rolle i asiatisk
sammenhæng end i vestlig sammenhæng. På mødet fokuserede man mere på
at give besøget substans og få så meget som muligt ud af det for begge parter, og
ikke mindst at få indgået nogle ataler.
…
Ahørte vidste ikke, hvem der agerede på departementschef Claus Grubes mail
af 10. maj 2012 … Hofet gjorde i hvert fald ikke. Sikkerhed og implementering
af sikkerhed hører under regeringen og PET. Det havde Hofet ikke bemyndi-
gelse til at agere på. Hofet er nok gået ud fra, at andre indhentede en mening
fra PET.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
55
”Ahørte havde helt sikkert læst Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012. Hun
havde på det tidspunkt boet 3 år i Vietnam og havde kendskab til de forhold,
der i mailen anføres om ”ansigt” m.v., så hun var ikke overrasket. Det var en
væsentlig ting at være opmærksom på ved forberedelserne af et besøg, men det
er også generel viden om asiatisk kultur, som man skal være bevidst om under
forhandlinger. Man skulle også være bevidst om, at besøget skulle have samme
tyngde, som hvis det var en statsleder fra et andet stort land, der kom på besøg.
54
55
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
490
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0037.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Sikkerhed kom på dagsorden på nogle af forberedelsesmøderne. Man skulle
selvfølgelig sørge for, at de besøgende ikke blev udsat for f. eks. stenkast. Det
var ikke noget, Hofet skulle tage sig af, men PET deltog i møderne og tog sig af
det. Hun kunne ikke speciikt huske, hvad PET sagde på forberedelsesmøder-
ne. Hun ville tro, at de forholdt sig til, om de enkelte programpunkter kunne
gennemføres sikkerhedsmæssigt. Det var programpunkterne, som disse møder
handlede om.
…
Ahørte mente ikke, at Claus Grubes bemærkning om sikkerhedshensyn i hans
svarmail af 10. maj 2012 til Friis Arne Petersen, gav anledning til, at Hofet re-
agerede. Det handlede vist om, at Kina ønskede, at ofentliggørelsen af besøget
først skete en uge før selve besøget, hvilket vanskeliggjorde forberedelsen af be-
søget. Hun var sikker på, at ofentliggørelsestidspunktet blev drøtet på møder,
hvor PET var til stede, men hun huskede ikke, at PET reagerede selvstændigt
herpå.”
Konsulent KF 0765, PET:
56
”Om Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012, hvori udtrykket ”tabe ansigt” an-
føres, oplyste ahørte, er det en faktuel oplysning om kinesisk kultur, som det er
relevant at viderebringe. Om Claus Grubes svar af samme dag oplyste ahørte,
at han ikke har været i kontakt med Udenrigsministeriet om kinesernes sikker-
hedsmæssige ønsker. I dag ville oplysningen om, at det var vigtigt ikke at ”tabe
ansigt”, være medtaget i en sikkerhedsvurdering, men ikke i en trusselsvurde-
ring.”
Hofmarskallatets møde med ambassadør Li den 9. maj 2012
Kontorchef ved Hofmarskallatet, Astrid Agerholm Ruge, har udarbejdet håndskrev-
ne notater fra et møde i Hofmarskallatet med Kinas ambassadør Li den 9. maj 2012.
Heri er ikke anført noget om, at spørgsmål om værdighed og sikkerhed blev drøtet.
57
Der er ikke i det skritlige materiale, kommissionen har modtaget, fundet oicielle
referater fra dette møde.
Der er om mødet afgivet følgende forklaring for kommissionen:
56
57
Protokol nr. 21 af 8. december 2016
Hofmarskallatet, bilag 8
Besøget i 2012
491
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0038.png
Kapitel 8.2
Hofmarskal Ove Ullerup:
58
”Om Hofets møde med den kinesiske ambassadør den 9. maj 2012 oplyste af-
hørte, at mødet fandt sted i Det Gule Palæ. Han ville tro, at Astrid Agerholm
Ruges noter er et udtømmende udtryk for, hvad der blev drøtet på mødet. Han
erindrede ikke, at ambassadør Li tog sikkerhedsspørgsmål op. I givet fald vil-
le han tro, at det havde igureret i noterne. Det er interne noter, og der var ikke
noget til hinder for heri at skrive om sikkerhed, hvis det havde været et vigtigt
punkt. Ahørte havde ingen erindring om det. Fra Hofet deltog foruden ahør-
te og Astrid Agerholm Ruge muligvis ceremonimesteren. Ahørte troede ikke,
at der deltog repræsentanter fra PET. I givet fald ville Udenrigsministeriet også
have været til stede. Ambassadør Li har sikkert orienteret om sin samtale dagen
før med departementschef Claus Grube og fortalt om detaljer i programmet.
Oplysningerne blev givet af hølighed, men en del af det, de talte om ifølge no-
taterne, havde selvfølgelig en vis betydning for planlægningen.”
Mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing om ambassadørens møde samme dag
med generaldirektør Liu
Ambassadør Friis Arne Petersen og souschef Søren Jacobsen, Danmarks ambassade i
Beijing, orienterede i mail af 11. maj 2012 en række medarbejdere i Udenrigsministe-
riet, herunder kontorchef Martin Bille Hermann, ASI-kontoret, og protokolchef Jette
Nordam, om et møde, som ambassadør Friis Arne Petersen samme dag havde aholdt
med generaldirektøren for Europaafdelingen i det kinesiske udenrigsministerium,
Liu Haiying. Mailen blev desuden sendt cc. til en række medarbejdere i Statsmini-
steriet og Udenrigsministeriet, herunder departementschef Claus Grube, Udenrigs-
ministeriet, og departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet. Mailen
blev ligeledes sendt cc. til hofmarskal Ove Ullerup. I mailen anførtes blandt andet:
59
”…
Generaldirektør Liu understregede, at sikkerhed var et spørgsmål af stor betyd-
ning, som man håbede, at man fra dansk side ville tage meget alvorligt. Fra ki-
nesisk side ville man løbende holde de danske myndigheder orienteret om be-
vægelser i anti-kinesiske miljøer.
…
Ambassadøren lovede at viderebringe det kinesiske syn på forberedelse og gen-
nemførelse af statsbesøget til den danske regering. Danmark var naturligvis in-
teresseret i et positivt forløb og tillagde forberedelsen af besøget stor prioritet.
…”
58
59
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
STM, j. nr. 2013-1121550, akt. nr. 996661
492
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0039.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om mailen er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
60
”Om mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing … oplyste ahørte, at … Liu’s
bemærkning gengivet i samme mail om, at sikkerhed var et spørgsmål af stor
betydning, som man håbede, at man fra dansk side ville tage meget alvorligt,
svarer til, hvad der blev oplyst af USA forud for den amerikanske præsidents
besøg i Danmark. Det var derfor ikke overraskende for ahørte, at kineserne
lagde vægt på det. Ahørte vidste ikke, om Kina som tilbudt under mødet lø-
bende holdt danske myndigheder orienteret om bevægelser i anti-kinesiske
miljøer. Det lå ikke inden for ambassadens område. Ahørte viderebragte det
kinesiske syn på dette forhold ved at sende mailen til de relevante højtplacere-
de embedsmænd i Statsministeriet og Udenrigsministeriet, som ahørte korre-
sponderede med. Viderebringelsen til regeringen er således sket ved afsendel-
sen af mailen. Dereter var det op til hver enkelt myndighed at agere på det, der
var anført.”
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
61
”Når det af samme mail fremgår, at ambassadøren lovede at viderebringe det
kinesiske syn på forberedelse og gennemførelse af statsbesøget, herunder om
den store betydning af sikkerhed, til den danske regering, skal det ikke tages
for mere, end det er. Mailen er i Udenrigsministeriet blevet omdelt til de rele-
vante myndigheder, der hereter selv måtte orientere deres egen minister. Den i
mailen lovede viderebringelse til den danske regering er således sket ved afsen-
delsen af mailen. Udenrigsministeren blev orienteret om besøget straks eter, at
det var blevet oicielt, at det ville inde sted. Udenrigsministeren blev også med
jævne mellemrum orienteret ved skritlig forelæggelse om, hvordan forbere-
delserne forløb, når det var relevant. Besøget i 2012 blev forberedt i løbet af kort
tid. Der har i alt måske været tre orienteringer til Udenrigsministeren.
Ambassaden i Beijing har omtalt spørgsmålet om sikkerhed i lere anbefalin-
ger. Det skal forstås bogstaveligt. Dette spørgsmål overlader Udenrigsministe-
riet trygt til andre myndigheder.”
60
61
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
Besøget i 2012
493
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0040.png
Kapitel 8.2
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
62
”Mailens bemærkning om sikkerhed gav ikke anledning til bemærkninger
i Protokollen, for det var ikke Protokollens ansvarsområde. Mailen blev også
sendt til Hofet og Statsministeriet. Sikkerhed er i denne sammenhæng Hofets
ansvar. Hun kunne ikke udtale sig om, hvorvidt Statsministeriet har hat særlig
kontakt med PET vedrørende besøget. Når Protokollen sendte mails til PET, var
det altid til mailadressen [email protected]. Det var PETmedarbejderne KF 0764,
KF 0765 og KF 0766, ahørte mødte til de mange møder i forbindelse med det
kinesiske statsbesøg.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
63
”Ahørte agerede ikke som sådan på mailen udover på ambassadørens bemærk-
ning om, at besøget skulle være en substansmæssig succes. Spørgsmål om sik-
kerhed lå ikke under ASI-kontorets ressort. Han erindrede heller ikke at have
bedt nogle af sine medarbejdere til at reagere på mailens øvrige indhold.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
64
”Eter ahørtes opfattelse skete viderebringelsen af det kinesiske syn på forbe-
redelse og gennemførelse af statsbesøget til den danske regering med ambassa-
den i Beijings mail af 11. maj 2012. I Udenrigsministeriet ville ahørte betragte
det som et spørgsmål for Protokollen. Ahørte huskede ikke, at det på fortrops-
møder blev drøtet, at noget skulle foretages. Kinesernes synspunkt blev på det-
te tidspunkt af forløbet blot taget til eterretning. Da det på senere møder og
eter samtaler med ambassaden og ambassadøren stod klart, hvad kineserne
ønskede, og at det ikke handlede om sikkerhed, men om, at de ville behandles
værdigt, gjorde Udenrigsministeriet ire-fem gange kineserne opmærksom på,
at der i Danmark var en grundlov, der gav folk rettigheder, og at loven skulle
overholdes. Spørgsmålet blev bragt op i stort set alle de samtaler, der var med
repræsentanter fra den kinesiske ambassade i København.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
65
”Om mailen af 11. maj 2012 fra ambassaden i Beijing … oplyste ahørte, at en
viderebringelse kan ske ved selve mailen, hvis den er stilet direkte til vedkom-
mende myndighed. Det kunne være en anmodning til Statsministeriet om at
følge op, hvis den var stilet direkte til Statsministeriet, men her var Statsmini-
62
63
64
65
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
494
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0041.png
Hændelsesforløb og forklaringer
steriet blot cc. på mailen, og derfor var det ikke Statsministeriets opgave at følge
op. Det er ren rutine i forberedelserne til et sådan besøg.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
66
”Ahørte mente, at den bebudede viderebringelse i Friis Arne Petersens mail
af 11. maj … er sket ved mailens afsendelse. Udenrigsministeriet stod for plan-
lægningen og koordineringen med blandt andet PET og politi. Statsministeriet
agerede ikke på det anførte og skulle heller ikke. Udenrigsministeriets protokol
er også Statsministeriets protokol. Hvis der skal tages hånd om protokollære
og praktiske ting, er det Udenrigsministeriets område. Ahørte er ikke bekendt
med, hvem der orienterede hvem om sikkerhedsmæssige spørgsmål, men anta-
ger, at det primært er protokollen, der har dialogen herom med politiet. Ahør-
te vidste ikke, om det også var protokollen, der havde kontakten til PET. Op til
statsbesøg er der ote møder i Udenrigsministeriet, hvor de relevante, planlæg-
gende myndigheder kan dele informationer.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
67
”Ahørte erindrede at have modtaget mail af 11. maj 2012 fra ambassaden i Bei-
jing.
…
Han kunne ikke huske, hvordan der skete viderebringelse til den danske rege-
ring af det kinesiske syn på forberedelse og gennemførelse af statsbesøget, som
Friis Arne Petersen ifølge mailen gav tilsagn om i mødet. Ahørte opfattede sel-
ve afsendelsen af mailen som en viderebringelse. Ahørte havde ikke noget med
sikkerhed at gøre, og ahørte relekterede ikke dengang over mailen. Spørgsmål
om logistik og protokol lå udenfor Statsministeriets ansvarsområde under be-
søget. Ahørte og Lisbet Zilmer-Johns havde samme arbejdsområder under be-
søget.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
68
”Oplysningerne i samme mail om generaldirektør Lius syn på sikkerheds-
spørgsmålet havde ikke betydning for Hofet, der hverken tog action på sik-
kerhedsmæssige eller udenrigspolitiske spørgsmål. Ambassadøren ville ifølge
mailen viderebringe oplysningerne til regeringen, og Hofet er ikke en del af
regeringen.”
66
67
68
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
495
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0042.png
Kapitel 8.2
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
69
”Hun ville tro, at mailens gengivelse af generaldirektør Liu’s bekymringer om
præsidentens fysiske sikkerhed ikke gav Hofet anledning til andet, end at sik-
kerhed kom på dagsordenen på møderne 14. maj 2012 og 1. juni 2012, hvor PET
var til stede. Hun var ikke sikker på, at sikkerhed altid var på dagsordenen ved
statsbesøg, så hun ville tro, at det var disse bekymringer for præsidentens sik-
kerhed, der gjorde, at det kom på. Det var ikke anderledes, end hvis der f.eks.
havde været tale om et besøg af USAs præsident.”
Møde i Det Gule Palæ den 11. maj 2012
Der blev aholdt et møde om forberedelse af det kommende statsbesøg i Det Gule
Palæ den 11. maj 2012 kl. 15.15. Af indkaldelsen fremgår, at hofmarskal Ove Ullerup
var vært for mødet. Mødeindkaldelsen blev sendt til en række medarbejdere ved
Hofmarskallatet samt til blandt andre konsulent KF 0764, PET, og mailadressen lvg@
pet.dk.
70
Kontorchef ved Hofmarskallatet, Astrid Agerholm Ruge, har udarbejdet håndskrev-
ne notater fra mødet. Det er heri noteret, at ”PET” var blandt mødedeltagerne. Af
notatet fremgår ikke noget om, at værdighed og sikkerhed blev drøtet.
71
Herudover
indeholder det materiale, kommissionen har modtaget, intet mødereferat.
Om dette møde er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Hofmarskal Ove Ullerup:
72
”Ahørte deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012. Foreholdt Astrid
Agerholm Ruges håndskrevne notater, oplyste ahørte, at alle deltagerne var fra
Hofet, bortset fra Jette Nordam og PET. Ahørte kunne ikke huske, hvem der
deltog fra PET. Foreholdt skærmdump af Jette Nordams kalender, hvoreter KF
0766 deltog i stedet for KF 0764, ville ahørte tro, at dette er korrekt. Ahørte
huskede KF 0764 og KF 0766 bedre, end han huskede KF 0765, men det kan
skyldes eterfølgende begivenheder. Ahørte var ikke sikker på, hvem af de tre
han kendte bedst i 2012.
Om Astrid Agerholm Ruges noter fra mødet oplyste ahørte, at pkt. 1, Fortrolig-
hed, hvorunder anføres: ”Ikke
lage med dette…”,
dækker over, at Danmark ote
69
70
71
72
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Hofmarskallatet, bilag 2, B1
Hofmarskallatet, bilag 8
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
496
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0043.png
Hændelsesforløb og forklaringer
så tidligt som muligt ønsker at ofentliggøre et statsbesøg. Mange lande ønsker
imidlertid først et statsbesøg ofentliggjort meget sent, fordi man derved und-
går at skulle forklare eventuelle ændringer, og det var også tilfældet med Kina
i 2012. Der er ingen noter til pkt. 4, men det er eter ahørtes opfattelse ikke et
udtryk for, at sikkerhedsdrøtelser er udeladt af fortrolighedshensyn. Der er tale
om interne noter, og der var intet til hinder for, at man heri kunne have skrevet
om sikkerhed.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
73
”Om at der i hendes noter fra et møde 11. maj 2012 ikke er taget noter til dags-
ordenens pkt. 4, oplyste ahørte, at hun ikke vidste, om der har været et punkt
4, eller om det er en litreringsfejl fra hendes side. Hun skrev alt det ned, som
hun fandt relevant. Hun kunne ikke sige, om der har været et pkt. 4, og om det
i givet fald vedrørte sikkerhed. PET deltog i dette møde, men hun huskede ikke
hvem. Hun kunne se, at Louise Bruun i sit kalendernotat har anført, at KF 0766
deltog i stedet for KF 0764, og det har meget sandsynligt været tilfældet. I sine
noter fra mødet har ahørte ikke sat navn på PETs repræsentant. Det ville hun
have gjort, hvis KF 0764 havde været til stede, for ham kendte hun, fordi han
var fast deltager i sådanne møder i en årrække. KF 0764 arbejdede på kontor
med kolleger, der var inde et år ad gangen i en rotationsstilling. De pågælden-
de var ote med til sådanne møder. KF 0766 havde ahørte på det tidspunkt hat
meget lidt at gøre med, og hun kunne på det tidspunkt ikke huske hans navn.
Hun har blot har skrevet i sit notat, at PET deltog. Den pågældende deltog, så
vidt hun huskede, i lere af de forberedende møder. Hun kunne huske, hvordan
han så ud, og hun ville kunne genkende ham i dag. For hende var det ligegyl-
digt, hvem af dem der deltog. Der er i dag for ahørte ikke noget tilgængeligt
billede af, at den pågældende var identisk med KF 0766.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
74
”Ahørte deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012. Det var vist et rent in-
ternt møde. Der var møder næsten hver dag. Hun erindrede ikke præcis, hvem
der deltog. … Det skal nok passe, at PETs medarbejder KF0764 ikke deltog,
men at KF0766 deltog. Hun erindrede ikke, at der blev talt om sikkerhed. PET
var til stede, fordi PET skulle være med til at gennemføre programmet. PET
vurderede, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne lade sig gøre.
Hun huskede ikke, om der blev talt om værdighed.”
73
74
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Besøget i 2012
497
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0044.png
Kapitel 8.2
Kriminalassistent KF 0766, PET:
75
”Han erindrede ikke at have deltaget i mødet den 11. maj 2012 i Det Gule Palæ.
Han er til møder i Det Gule Palæ mange gange om måneden, og han havde på
det tidspunkt kun en sekundær funktion i forhold til PETs primære tovholder
på besøget, som var KF 0764. Mødet lå så tidligt i forløbet, at detaljegraden på
mødet ikke har været høj. Detaljegraden intensiveres mod slutningen af forbe-
redelsen.”
Kriminalassistent KF 0766, PET (genahøring):
76
”Ahørte forklarede, at PET har en funktionspostkasse, der tømmes af dem, der
er til stede. Det kan derfor ske, at man accepterer et møde uden at den, der er
indbudt, kan være til stede. Der vil dog altid være en til stede fra PET, hvis man
har accepteret mødet. Deltagelsen bliver accepteret, og så inder de bageter ud
af, hvem der deltager.
…
Ahørte erindrede ikke, om han deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012
og fastholdt sin tidligere forklaring. Foreholdt Astrid Ruge Agerholms notater
og forklaring, hvoreter PET deltog med en medarbejder, som hun ikke kend-
te, og at det derfor ikke kunne være KF 0764, oplyste ahørte, at han meget vel
og højst sandsynligt kan have deltaget, hvis KF 0764 ikke deltog. Ahørte kunne
bare ikke huske det.”
Konsulent KF 0764, PET:
77
”Ahørte fastholdt, at han ikke deltog i mødet i Det Gule Palæ den 11. maj 2012.
Han vidste ikke, om der deltog andre fra PET, men han troede det ikke. Fore-
holdt Astrid Agerholm Ruges notat fra mødet kunne den PETmedarbejder, der
deltog, godt have været KF 0766, men ahørte kunne ikke sige det med sikker-
hed. Det kunne også være livvagtslederen, KF 0767. Ahørte troede ikke, at KF
0767 på det tidspunkt tidligere havde arbejdet med sikkerhed i forhold til Kon-
gehuset. KF 0767 kunne derfor have været ukendt for Hofet på det tidspunkt.
Ahørte kunne ikke forestille sig, at andre PETmedarbejdere end KF 0766 eller
KF 0767 kan have deltaget i dette møde.”
Videokonference i Det Gule Palæ den 14. maj 2012
Mails med mødeindkaldelse og baggrundsmateriale til brug for en videokonference
den 14. maj 2012 ved Hofmarskallatet er sendt til blandt andre hofmarskal Ove Ulle-
75
76
77
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
498
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0045.png
Hændelsesforløb og forklaringer
rup samt til en række medarbejdere i Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Ingen
medarbejdere fra PET er anført som modtager af mailen. Et af dagsordenspunkter-
ne var ”Sikkerhed”.
78
Der er ikke i det skritlige materiale, kommissionen har modtaget, fundet oiciel-
le referater fra dette møde. Kontorchef ved Hofmarskallatet, Astrid Agerholm Ruge,
har udarbejdet håndskrevne notater fra et møde, der formentlig er videokonferen-
cen den 14. maj 2012. Heri anføres ikke noget om, at spørgsmål om værdighed og
sikkerhed har været drøtet.
79
Om denne videokonference er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Hofmarskal Ove Ullerup:
80
”Ahørte deltog i videokonferencen den 14. maj 2012. Han ville tro, at den blev
aholdt i Det Gule Palæ. Astrid Agerholm Ruge har helt givet deltaget. Ahørte
huskede ikke, hvem der repræsenterede Udenrigsministeriet, men det har sik-
kert været Protokollen ved Annette Lassen eller Jette Nordam. Der har sand-
synligvis også deltaget andre fra Udenrigsministeriet. Han ville ikke udelukke,
at Dansk Industri har deltaget, men det ville ikke have været typisk. Han troede
helt sikkert, at PET har deltaget. Han huskede ikke, hvor mange deltagere der
var fra PET, men det har været KF 0764, KF 0765 og/eller KF 0766. Der blev
ikke taget referat. Ahørte tvivlede på, at sikkerhed og værdighed blev drøf-
tet. Det skete meget sjældent, at PET tog ordet på disse møder. De sikkerheds-
spørgsmål, der kunne komme op på sådanne møder, opstod typisk, når der var
ændringer i programmet. PET var vant til at håndtere disse ting og tog blot ad
notam, hvad de øvrige mødedeltagere blev enige om. PET kunne komme tilba-
ge, hvis der var et problem, men som regel blev det blot arrangeret, som man
ønskede det.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
81
”Ahørte deltog i videokonferencen den 14. maj 2012, der fandt sted i Det Gule
Palæ. Af mødeindkaldelsen fremgår, at Hofet og ambassaden i Beijing deltog.
Ahørte ville også tro, at Jette Nordam deltog, formentlig med andre fra Uden-
rigsministeriet. Hun ville bestemt også tro, at PET deltog. Det ville have været
de typiske deltagere. Formålet med mødet var en brainstorming om program-
78
79
80
81
Hofmarskallatet, bilag 2, B3, C1 og C2
Hofmarskallatet, bilag 8
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Besøget i 2012
499
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0046.png
Kapitel 8.2
met. Der foreligger ikke referat fra mødet, men ahørte har helt sikkert taget
egne noter, ligesom hun gjorde under de andre møder. Det, der kom ud af mø-
det, var et programudkast. Tingene udviklede sig så hurtigt, at det ikke gav me-
ning at skrive referat. Det var heller ikke sædvanligt ved forberedelsesmøder.
Det var hurtige, operationelle og praktiske møder. Ahørte havde ingen kon-
kret erindring om, hvad der blev drøtet under dagsordenens pkt. 3, sikkerhed.
Normalt ville det dække over, at PET kom med kommentarer under eller til de
øvrige punkter og i forbindelse med de programpunkter, der var foreslået un-
der drøtelserne vedrørende dagsordenens punkt. 1. Hun erindrede ikke, at der
på nogen af forberedelsesmøderne var en mere bred og overordnet drøtelse af
sikkerhedsspørgsmål som f.eks. eskortekørslen. Det var ikke noget, der fyldte
meget på møderne. Hun er ikke på disse møder stødt på nogen sondring mel-
lem en drøtelse af transport mellem de forskellige besøgssteder og en mere
konkret drøtelse af de sikkerhedsspørgsmål, der opstod i forbindelse med gen-
nemførelsen af de enkelte programpunkter. Hun ville bestemt tro, at enten KF
0764 eller KF 0766 eller en anden fra PET var til stede på mødet den 14. maj
2012, da sikkerhed var et af punkterne på dagsordenen. De har desuden begge
ifølge sagsakterne bekrætet, at de deltog i det indledende møde i forbindelse
med fortropsbesøget 23.-25. maj 2012, og det ville hun bestemt også forvente, at
de gjorde, for det var et stort og vigtigt møde. Foreholdt KF 0766’s forklaring
for kommissionen, hvoreter han ikke deltog i forberedelsesmøder bortset fra
måske et eller to, var hun sikker på, at PET var repræsenteret på mødet den 11.
maj 2012, og ret sikker på, at det ikke var KF 0764. I så fald ville hun have no-
teret det. Hun kunne ikke med sikkerhed sige, hvem der fra PETs side deltog
den 11. maj 2012 og den 14. maj 2012, men de var linke til at komme, når de blev
bedt om det.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
82
”Der blev aholdt en videokonference den 14. maj 2012 i Det Gule Palæ. Blandt
andre ASI-kontoret, Presseafdelingen, Handelskontoret og Protokollen, herun-
der ahørte, deltog fra Udenrigsministeriets side. Tue Krarup-Pedersen og Peter
Lehmann Nielsen fra Statsministeriet var indkaldt, men om de deltog, huske-
de hun ikke. Hun ville ikke udelukke, at DI også deltog, men hun kunne ikke
huske det. De fremgår ikke af indkaldelsen. Fra Hofet deltog Ove Ullerup,
Christian Eugen-Olsen og Astrid Agerholm Ruge, der var Ove Ullerups høj-
re hånd. Eventuelt andre ansvarlige ved Hofet har sikkert også deltaget, men
det kunne ahørte ikke huske. PETs medarbejder KF 0766 deltog, men der var
abud fra KF 0764. Protokollen udarbejdede ikke referat. Mødet handlede om
82
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
500
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0047.png
Hændelsesforløb og forklaringer
programmet, så referatet ligger i ændringerne i programmet. Der blev ikke talt
om sikkerhed på det tidspunkt. Det handlede mere om, hvad præsidenten skul-
le se, og hvad man gerne ville vise af dansk produktivitet og fremgang. Hun
erindrede ikke, om værdien af besøget blev nævnt. Værdien var stor, men hun
vidste ikke, hvordan handelsataler kan omsættes i penge.
Ahørte erindrede ikke, om man på møderne den 11. og 14. maj 2012 drøtede
værdighed eller at tabe ansigt. Ahørte erindrede ikke, om Kinas syn på demon-
stranter blev drøtet på møderne.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
83
”Han huskede ikke, hvad der blev drøtet på mødet, men det har formentlig
været en mere udvidet brainstorming i forhold til mødet den 9. maj 2012. Han
huskede ikke, om der deltog eksterne personer, herunder fra Hofet og fra PET.
Forevist liste over PETmedarbejdere siger navnene ham ikke noget i forbin-
delse med det kinesiske statsbesøg. Han kan dog meget vel have mødt nogle af
dem i forbindelse med besøget. … Forevist dagsorden, hvori sikkerhed indgår
som punkt 2, erindrede ahørte ikke at have modtaget et mødereferat eller en
opsummering af, hvad der blev drøtet. Hvis det ikke fremgår af Udenrigsmini-
steriets akter, er der ikke fra Udenrigsministeriets side udarbejdet egentlige re-
ferater fra disse videokonferencer. I visse tilfælde er der sendt opfølgende mails,
der i hvert fald i et vist omfang afspejler drøtelser og beslutninger på et møde.
Et eksempel herpå er ambassadens mail af 11. maj 2012 med opfølgning på eller
opsummering af visse af de spørgsmål, der blev drøtet den 9. maj 2012.
Videokonferencerne blev selvsagt ikke båndet af medarbejdere i Udenrigsmi-
nisteriet. Det ville komme som en overraskelse for ahørte, hvis Hofet havde
båndet konferencerne.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
84
”Ahørte havde ifølge sin kalender deltaget i en videokonference den 14. maj
2012 … Han kunne ikke huske, hvem der deltog, men Hofet og Udenrigsmi-
nisteriet var til stede. Han erindrede ikke, om Lisbet Zilmer-Johns deltog, og
heller ikke, hvad der blev drøtet. Ahørte havde ingen erindring om, at PET
deltog. Foreholdt KF 0764s forklaring om deltagelse i en videokonference erin-
drede ahørte ikke at have deltaget i en videokonference, hvor PET var til stede.
Ahørte har ikke i forbindelse med besøget hat kontakt til nogen i PET.”
83
84
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Besøget i 2012
501
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0048.png
Kapitel 8.2
Kriminalassistent KF 0766, PET (genahøring):
85
”Om videokonferencen den 14. maj 2012 i Det Gule Palæ og foreholdt Ove Ulle-
rups og Astrid Ruge Agerholms forklaringer, hvoreter PET med sikkerhed var
til stede,… Han huskede ikke, om han deltog. Han havde ikke drøtet det med
KF 0764 op til ahøringen i dag.”
Konsulent KF 0764, PET:
86
”Om mail af 10. maj 2012 fra Friis Arne Petersen til blandt andet Claus Grube
… oplyste ahørte, at han er bekendt med udtrykket ”at tabe ansigt”, fordi af-
hørte i optaktfasen var til stede ved et møde i Det Gule Palæ, hvor ambassadør
Friis Arne Petersen deltog via videolink. På dette møde kom ambassadøren ind
på de ting, der nævnes i mailen. Ahørte turde ikke sige, hvornår mødet fandt
sted. Det var et formøde mellem Udenrigsministeriet, Hofet og ambassaden i
Beijing, og det var før mødet den 25. maj 2012 i Det Gule Palæ. Ahørte var kun
med som observatør, og sikkerheden var højst en meget lille del af mødet. Af-
hørte kunne ikke præcis huske, hvad ambassadøren sagde, men han var inde på
de samme ting, der nævnes i hans mail. Ahørte kunne ikke huske, hvem der i
øvrigt deltog fra Udenrigsministeriet, men det naturlige ville have været proto-
kolchefen og viceprotokolchefen. Besøget var Protokollens ressort i Udenrigs-
ministeriet. KF 0765 deltog ikke, og ahørte huskede ikke, om KF 0766 deltog.
Ahørte kunne ikke huske, om han var eneste deltager fra PET.
Når det i Grubes eterfølgende mail samme dag anføres, at der skulle tales med
PET om de sikkerhedsmæssige hensyn, som lå bag kinesernes ønsker, huskede
ahørte ikke at have hat nogen dialog med Udenrigsministeriet herom. Ahør-
tes kontakt i Udenrigsministeriet har udelukkende været til Protokollen. Han
har ikke hat direkte kontakt til departementet.”
Møder den 14. og 16. maj 2012 i Embedsmandsudvalget og regeringens Koordina-
tionsudvalg
Der blev den 14. maj 2012 aholdt møde i Embedsmandsudvalget for Sikkerheds-
spørgsmål, der består af departementscheferne i Statsministeriet, Udenrigsministe-
riet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet, samt af PET-chefen og chefen for For-
svarets Eterretningstjeneste. Referater udarbejdes af Statsministeriets embedsmænd.
Kommissionen har hat lejlighed til at gennemgå mødereferatet,
87
der oprindelig i
sin helhed var klassiiceret materiale. Referatet blev eter atale med kommissionen
85
86
87
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
UM, klassiiceret materiale
502
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0049.png
Hændelsesforløb og forklaringer
delvis aklassiiceret den 12. oktober 2016. Aklassiiceringen vedrører dagsordenens
pkt. 3, Eventuelt, hvoraf fremgår:
”Claus Grube henviste til, at Kinas præsident alagde besøg i juni 2012, og at
man fra kinesisk side var meget opmærksom på sikkerheden omkring besøget,
hvorfor det først vil blive ofentliggjort ca. en uge før.”
Om dette møde er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Departementschef Christian Kettel-homsen, Statsministeriet:
88
”Ahørte er formand for Embedsmandsudvalget i krat af, at statsministeren er
formand for Regeringens Sikkerhedsudvalg. De spørgsmål, der drøtes i udval-
get, vedrører udelukkende andre ministeriers ressort.
Han kunne ikke huske det konkrete møde i Embedsmandsudvalget den 14. maj
2012, heller ikke at Claus Grube skulle have orienteret om det kommende kine-
siske statsbesøg. Orienteringen er gengivet under dagsordenspunktet eventuelt.
Hvis det havde været sat særskilt på dagsordenen, ville ahørte formentlig have
kunnet huske det. Ahørte kunne ikke huske, hvem der deltog i mødet, men de,
der modtog referatet, er de samme som dem, der har været til stede. Det er de
sædvanlige deltagere. Ahørte var ikke bekendt med, hvorfor der er forskel på
referatudkastet af 2. juni 2012 og det endelige referat af 25. juni 2012. Der er for-
mentlig blot tale om en præcisering. Det er ikke ahørte, der har foreslået æn-
dringen. Alt det, der drøtes i udvalget, hører alene eller i hvert fald stort set til
under andre ministres ressort. Ahørte vidste ikke, hvorfor referatet er så kort.
Måske har man kun mødtes for at få en orientering fra en af eterretningstjene-
sterne. Foreholdt, at Lisbet Zilmer-Johns har forklaret, at PET på mødet rede-
gjorde for trusselsvurderingen, oplyste ahørte, at i så fald ville det normalt være
blevet taget til referat under eventuelt. En sådan orientering kunne også være
givet under bordrunden, men det ville ikke være naturligt, når emnet som her
specielt er nævnt under eventuelt. Der er ingen linje om, at visse ting ikke tages
til referat. Mødedeltagerne orienteres ikke løbende om trusselsvurderinger fra
PET i forbindelse med besøg fra udlandet, og ahørte huskede ikke, at sikker-
hedsvurderinger nogensinde har været drøtet på et møde i udvalget.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
89
”…
88
89
Protokol nr. 37 af 6. januar 2017
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
Besøget i 2012
503
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0050.png
Kapitel 8.2
ahørte havde en funktion, hvor hun bistod det danske beredskab og var sekre-
tær for regeringens sikkerhedsudvalg og det tilsvarende udvalg, der er på de-
partementschefsniveau (Embedsmandsudvalget.)
…
Som ahørte huskede det, orienterede PET under et møde i Embedsmandsud-
valget kort om sikkerhedsvurderingen forud for statsbesøget i 2012. Det hav-
de ahørte fået bekrætet forud for ahøringen. Ahørte huskede ikke, om hun
selv har set denne sikkerhedsvurdering. Udenrigsministeriets departements-
chef har nok kommenteret på dette, men ahørte huskede det ikke. Ahørte hu-
skede ikke, om de kinesiske bekymringer blev drøtet på mødet. Hun var ifølge
sin kalender til møde i Embedsmandsudvalget den 14. maj 2012. Hun erindre-
de ikke, om hendes udkast til referat senere blev ændret. Hendes udkast ville
typisk blive gennemset af Statsministeriets departementschef. Dereter blev det
udsendt til de øvrige deltagere. Referatet med mulige ændringer ville blive god-
kendt på det næste møde.”
Departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet:
90
”Ahørte erindrede ikke mødet i Embedsmandsudvalget den 14. maj 2012. Hun
erindrede derfor heller ikke, hvad Claus Grube har nævnt på mødet. Hun kun-
ne af referatet af mødet se, at den sædvanlige deltagerkreds havde deltaget i det
pågældende møde.”
Justitsminister Morten Bødskov:
91
”Han havde ingen erindring om, at han af sin departementschef blev orien-
teret om, hvad der passerede på mødet i Embedsmandsudvalget den 14. maj
2012. Han mente helt bestemt ikke, at han blev orienteret. Der blev ikke forud
for besøget overfor ahørte nævnt noget om Kinas bekymringer med hensyn til
demonstrationer, eller at man skulle forsøge at skærme præsidenten indenfor
grundlovens rammer.”
PET-chef Jacob Scharf:
92
”Ahørte huskede ikke det konkrete møde. Møder i Embedsmandsudvalget blev
aholdt i hvert fald hver måned og nogle gange otere, hvis der var behov. Der
foreligger referat fra alle møder i Embedsmandsudvalget.
90
91
92
Protokol nr. 56 af 26. januar 2017
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
Protokol nr. 27. af 15. december 2016
504
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0051.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte huskede omtalen af Dalai Lamas besøg i 2009 i Danmark, men har ikke
hørt, at Dalai Lamas besøg skulle have været styrende for håndteringen af besø-
get i 2012. Ahørte havde ikke været inde over, at relationerne mellem Danmark
og Kina skulle normaliseres, heller ikke i forbindelse med 2012-besøget. Det er
ikke usædvanligt, at sådanne statsrelationer tages op i Embedsmandsudvalget.
Det er ikke usædvanligt, at Udenrigsministeriets departementschef på møder
i Embedsmandsudvalget omtaler kommende besøg og tillægger et sådant be-
søg udenrigspolitisk betydning. Ahørte har hørt mange besøg blive omtalt
som ”meget vigtige”. Ahørte ville ikke bringe et sådant spørgsmål op i Embeds-
mandsudvalget, medmindre der forelå helt særlige sikkerhedsmæssige forhold.”
Regeringens Koordinationsudvalg (K-udvalget) er et fast regeringsudvalg. Udvalgets
medlemmer er statsministeren og en række andre ministre. Der blev den 16. maj
2012 aholdt et møde i udvalget. Om dette møde har
udenrigsminister Villy Søvndal
for kommissionen forklaret:
93
”Mødet i regeringens Koordinationsudvalg benævnt K-udvalget den 16. maj
2012 var formentlig det første møde i dette udvalg eter orienteringen om be-
søget. Ahørte kunne derfor ikke udelukke, at det kinesiske besøg blev taget op
under mødet. I så fald har udvalget ikke talt om sikkerhed, men givet drøtet
de muligheder, et kinesisk møde gav, og hvilke emner der skulle diskuteres un-
der besøget. Der blev aholdt møder i K-udvalget ca. hver 14. dag. Ahørte ville
mene, at der er udarbejdet referat fra møderne, men han kunne ikke huske det.
… Der deltog også embedsmænd i møderne, fra Udenrigsministeriet, og det
var sædvanligvis departementschef Claus Grube. Det var ministrene, der før-
te ordet på møderne, medmindre der var tale om noget mere teknisk. Ahør-
te kunne ikke huske, om det var statsministeren, ahørte eller Claus Grube, der
orienterede udvalget om det kinesiske statsbesøg.
Danmark havde meget brede interesser i besøget. Der var således tale om han-
delsinteresser, hvor Danmark var foregangsland indenfor grøn teknologi, samt
interesser forbundet med fødevarer, shipping, uddannelse og bistand til Kina
gennem Center for Menneskerettigheder. I udvalget drøtede man ikke den ki-
nesiske bekymring for, hvordan delegationens værdighed blev håndteret. Det
blev drøtet, hvordan man sikrede et godt udkomme af besøget, men at gæster-
ne skulle behandles med værdighed var en selvfølge, og det blev ikke diskute-
ret.”
93
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
Besøget i 2012
505
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0052.png
Kapitel 8.2
Endvidere har
justitsminister Morten Bødskov
for kommissionen forklaret:
94
”Han havde ikke konkret erindring om K-udvalgsmødet den 16. maj 2012, men
sandsynligheden taler for, at han deltog, etersom han sad i K-udvalget.
Han erindrede ikke, at besøgets afvikling har været drøtet i K-udvalget eller i
Regeringens Sikkerhedsudvalg. Han vidste ikke, om der blev udarbejdet refera-
ter fra disse møder. Han var ikke i besiddelse af egne noter fra møderne.”
Mail af 15. maj 2012 fra Hofmarskallatet til den kinesiske ambassade
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet, sendte den af 15. maj 2012 kl.
19.29 en mail, hvori hun besvarede den kinesiske ambassades forespørgsel om oplys-
ning om samarbejdspartnere vedrørende sikkerhed under besøget ved at meddele
kontaktoplysningerne til konsulent KF 0764, PET.
95
Møde den 16. maj 2012 mellem Hofmarskallatets ceremonimester og 1. ambassade-
sekretær Fu Wenyan
I mail af 15. maj 2012 fra kontorchef ved Hofmarskallatet, Astrid Agerholm Ruge, til
protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet, og viceprotokolchef Annette Las-
sen, Udenrigsministeriet, anførtes:
96
”Fu Wenyan og tre af hendes kollegaer kommer til møde med CM i morgen
mhp. at drøte praktik omkring besøget.”
Fu Wenyan var på daværende tidspunkt 1. ambassadesekretær ved Kinas ambassa-
de i Danmark.
Ambassadens narrativ af 16. maj 2012, møde den 21. maj 2012 mellem departements-
chef Claus Grube og viceudenrigsminister Song Tao samt chekonsulent Nis Lauge
Gellerts mail af 22. maj 2012
I narrativ af 16. maj 2012, udarbejdet af Danmarks ambassade i Beijing og stilet til
udenrigsministeren, anførtes blandt andet:
”…
Erfaringer fra højniveaubesøg i andre lande, herunder fx Wen Jiabao’s nylig be-
søg i Sverige, tilsiger, at der må forventes manifestationer af interesseorganisati-
94
95
96
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
Hofmarskallatet, bilag 2, E1
Hofmarskallatet, bilag 2, D2
506
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0053.png
Hændelsesforløb og forklaringer
oner såsom Støttekomitéen for Tibet og andre, der ønsker at henlede opmærk-
somheden på Kinas menneskerettighedskrænkelser og på forholdene i Tibet.
Fra kinesisk side har man allerede givet udtryk for bekymring for muligheden
af lignende manifestationer i Danmark i forbindelse med statsbesøget. Vurde-
ringen er, at der i tilrettelæggelsen af program etc. vil være mulighed for at tage
høje for en del af den kinesiske bekymring. Omvendt vil der - så længe hensy-
net til delegationens sikkerhed fuldt ud tilgodeses - selvsagt ikke blive gået på
kompromis med de rettigheder, civilsamfundet har for at give deres mening til
kende. Dette vil også blive kommunikeret til den kinesiske side.
…”
Det eksemplar af mailen, som kommissionen har modtaget, er påført forskellige på-
tegninger, blandt andet ”Set Umen 23-5-12” og ”OK Claus Grube 16/5”.
97
I denne forbindelse har
udenrigsminister Villy Søvndal
for kommissionen forklaret:
98
”…
Når det i et afsnit anføres, at der selvsagt ikke vil blive gået på kompromis med
de rettigheder, der gælder i et civilsamfund, var det eter ahørtes opfattelse et
rigtig godt svar, der viser, at Udenrigsministeriet til fulde har forstået grundlo-
vens bestemmelser. Det var ikke et tema for ahørte på daværende tidspunkt.
Det ville det have været, hvis konklusionen havde været den modsatte. Der var
ingen kinesere, der udtrykte bekymringer for demonstrationer overfor ahørte.
Fra kinesisk side har man allerede givet udtryk for bekymring for muligheden
af lignende manifestationer i Danmark i forbindelse med statsbesøget ...”
Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube aholdt den 21. maj 2012 i Kø-
benhavn et møde med den kinesiske viceudenrigsminister Song Tao. Til brug for
mødet havde Nis Lauge Gellert, chekonsulent i Udenrigsministeriet, ASI-kontoret,
den 18. maj 2012 fremsendt forskelligt materiale, blandt andet ovennævnte narrativ
af 16. maj 2012 til Claus Grube. Der blev desuden af Udenrigsministeriets ASI-kon-
tor udarbejdet en Køre- og budskabsnotits, hvori blandt andet anførtes:
99
”Der vil ikke være tale om en egentlig drøtelse af sikkerhedsspørgsmål, som
PET i samarbejde med Hofmarskallatet og herv. Ambassade allerede koordi-
nerer. Fra kinesisk side vil man formentlig pege på de politiske konsekvenser,
97
98
99
UM, j. nr. 5.D.60.a., akt nr. 1416
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
UM, j. nr. 5.D.60.a., akt nr. 1081
Besøget i 2012
507
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0054.png
Kapitel 8.2
som afviklingen af demonstrationer/manifestationer tæt på den kinesiske stats-
chef kan få. Fra dansk side vil man kunne berolige om, at der vil blive taget fuldt
hånd om sikkerheden, der selvsagt indgår som et grundlæggende parameter i
tilrettelæggelsen af statsbesøget, og samtidig kan der signaleres at man forstår
de kinesiske ønsker. Samtidig har danskere – som Kina er helt bekendt med - en
række grundlovssikrede rettigheder til at give deres mening ofentligt tilkende,
som selvsagt ikke kan til sidesættes i forbindelse med besøget.”
Nis Lauge Gellert, chekonsulent i Udenrigsministeriet, ASI-kontoret, sendte den
22. maj 2012 en mail til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet, til konsulent
Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet, og til Statsministeriets hovedpostkasse med
et mødereferat. Af mailen fremgår blandt andet:
100
”…
Resumé:
• …
• Kinesisk tiltro til dansk håndtering af sikkerhed, men understregning af
• vigtigheden af at undgå ’forstyrrelser’ i nærheden af delegationen.
• …
…
-
Protokollære og sikkerhedsmæssige spørgsmål
Song konstaterede, at der også i Danmark var anti-kinesiske kræter i form af
organisationer, der var aktive iht. Tibet, Xinjiang og Falun Gong. De ønskede
ikke at se fremskridt i det dansk-kinesiske forhold og ville gøres deres til at ge-
nere statsbesøget. Song følte sig overbevist om, at sådanne mulige forstyrrelser
ikke var i nogens interesse. Fra kinesisk side følte man sig fuldt ud trygge ved
den danske sikkerhedsmæssige håndtering af statsbesøget. Det var dog vigtigt
at foretage alle de nødvendige forberedelser for at sikre et succesfuldt statsbe-
søg. Det var afgørende at undgå abrydelser/forstyrrelser (’disruptions’) på nært
hold samt anvendelse af megafoner. Der måtte ikke kunne stilles den mindste
tvivl om, at man gennem hele besøget fuldt ud kunne beskytte hele delegatio-
nen.
Departementschefen svarede, at han havde været i kontakt med sine kollegaer i
alle berørte ministerier og styrelser, der nu arbejdede hårdt for et vellykket be-
søg. Danmark og Kina havde et godt bilateralt forhold og et værdifuldt strate-
gisk partnerskab.
100
STM, j. nr. 2013-1082230, akt. nr. 656130
508
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0055.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Mht. spørgsmål relateret til sikkerhed, havde Departementschefen selv bragt
statsbesøget op i de kompetente nationale fora og henledt relevante myndig-
heders opmærksomhed herpå, herunder Politiet og Justitsministeriet. Alle var
således fuldt opmærksomme på at få de fornødne sikkerhedsarrangementer på
plads i forbindelse med statsbesøget.
…”
Om mødet og den eterfølgende mail fra chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigs-
ministeriet, ASI-kontoret, med mødereferat er der afgivet følgende forklaringer for
kommissionen:
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
101
”Når Song Tao ifølge referatet taler om anti-kinesiske kræter i Danmark og gi-
ver udtryk for, at man er tryg ved den danske sikkerhedsmæssige håndtering,
men at det var afgørende at undgå abrydelser/forstyrrelser på nært hold, for-
stod ahørte det sådan, at kineserne så vidt muligt ikke ønskede demonstrati-
oner, der kunne udvikle sig voldeligt. Ahørte hætede sig ikke specielt ved, at
megafoner blev nævnt. Kinas ambassade i Danmark ved, at der her i landet ote
er demonstrationer, hvor der spilles høj musik. Kinas præsident måtte imidler-
tid tåle det samme som alle andre besøgende.
Størstedelen af samtalen med Song Tao handlede om forberedelse af substan-
sen. Når ahørte, som det fremgår af referatet, svarede Song Tao, at
”han havde
været i kontakt med sine kollegaer i alle berørte ministerier og styrelser, der nu ar-
bejdede hård for et vellykket besøg …,
var det en henvisning til, at han på et tid-
ligt tidspunkt, men eter den 10. maj 2012, havde meddelt sine departements-
chekolleger, at det var et vigtigt besøg, som han håbede, at de ville give priori-
tet, så forløbet blev vellykket.
Med bemærkningen:
”Mht. spørgsmålet relateret til sikkerhed …”,
henviste af-
hørte til møder i Embedsmandsudvalget.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
102
”Ahørte skrev referatet. Det fremgår af referatet, hvem der deltog. Der deltog
således ikke medarbejdere fra PET. Så ville ahørte have skrevet det i referatet.
101
102
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Besøget i 2012
509
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Kineserne brugte på mødet ordet ”disruptions”, og derfor satte ahørte det i ci-
tationstegn i referatet. Han oversatte disruptions til forstyrrelse. Det, Song Tao
gav udtryk for, tegnede sammen med de referater, der allerede var udarbej-
det, et billede af, at man var ude i en gråzone, der var vanskelig at håndtere fra
dansk side. Når Tao nævner et succesfuldt besøg, kan det godt opfattes som om,
at forstyrrelser kunne bringe succesen i fare. Om ikke det ligefrem var en trus-
sel fra kinesisk side, så var det i hvert fald udtryk for en kinesisk forståelse. Af-
hørte huskede Claus Grubes svar om, at alle var fuldt opmærksomme på at få
de fornødne sikkerhedsarrangementer på plads i forbindelse med statsbesøget
således, at han alene redresserede de rent sikkerhedsmæssige aspekter. Ved så-
danne samtaler er der ikke krav om svar, og slet ikke et øjeblikkeligt svar. Det
lå i Claus Grubes svar, at han havde hørt den kinesiske bekymring, men ikke
lovede noget. Eterfølgende blev rutelægningen genstand for drøtelse i forbe-
redelsesgruppen. Det skete på et møde, hvor ambassaden deltog via videolink.
Ahørte kunne ikke huske, om det medførte, at man udvalgte eller fravalgte be-
stemte besøgssteder. Danskerne ønskede, at præsidenten så grønne løsninger,
baseret på danske tiltag. Hverken PET eller færdselspolitiet deltog i dette møde
i forberedelsesgruppen. Konklusionen på de interne drøtelser i Udenrigsmini-
steriet var, at det var vanskeligt at forudse, hvor demonstrationer kunne opstå,
og det måtte man leve med.
Oplysningen i ahørtes referat af Grubes svar …, må forstås således, at der alle-
rede på dette tidspunkt var taget kontakt til relevante kolleger, og at de sikker-
hedsmæssige spørgsmål allerede var taget op i relevante nationale fora. Ahørte
vidste ikke, hvordan Claus Grube havde bragt det videre og til hvem. … Ahør-
te havde ikke selv været i kontakt med Justitsministeriet, PET eller politiet om
det sikkerhedsmæssige spørgsmål. Han havde været i kontakt med Statsmini-
steriet, men ikke om de bekymringer, Song Tao gav udtryk for på mødet den
21. maj 2012.
Ahørte turde ikke sige, om der var nogen grund til, at der ifølge referatet ikke
blev taget forbehold med hensyn til overholdelsen af grundloven. Ahørte op-
fattede referatet således, at Claus Grube gjorde sig umage med at sige, at det, de
ville gå videre med, var det protokollære og det sikkerhedsmæssige, og at han
gled af på det, der vedrørte gråzonen. Der var ikke på dette tidspunkt nogen lin-
je eller bevidst tilgang til håndteringen af dette spørgsmål.”
510
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0057.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
103
”Når der i mail af 22. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert … står, at ”Kinesisk
tiltro
til dansk håndtering af sikkerhed, men understregning af vigtigheden af at undgå
’forstyrrelser’ i nærheden af delegationen”,
er det blot udtryk for, at Danmark har
lyttet på, hvad kineserne sagde. Ahørte deltog ikke i mødet.
Ahørte forstod den kinesiske sensitivitet, der lå bag kinesernes ønske om at
undgå abrydelser/forstyrrelser (”disruptions”), men det er en del af den vestli-
ge kultur og dialog og det vestlige samfundssystem, at der foregår demonstrati-
oner og derigennem udtrykkes uenighed. Hvis der forekommer demonstratio-
ner under et besøg, ændrer det ikke på Vestens opfattelse af, at det har været et
godt besøg. På dette punkt er Vesten og Kina så at sige enige om at være uenige.
Når det dernæst fremgår, at
”Departementschefen svarede…,
er det et udtryk for,
at Claus Grube ikke adresserer Song Taos bekymring for forstyrrelser. Det ser
for ahørte fornutigt og professionelt ud, også at det i mailen anføres, at Song
Taos holdning bringes videre til relevante fora. Ahørte er ikke bekendt med,
om Udenrigsministeriet gik videre med forholdene omkring sikkerheden, men
ahørte bekendt gik de ikke videre med Song Taos bekymring for forstyrrelser.
Det må Claus Grube dog svare på.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
104
”Ahørte deltog ikke i mødet med Kinas viceudenrigsminister Song Tao den 21.
maj 2012. Hun ik en mail fra Nis Lauge Gellert med et referat fra mødet og blev
på denne måde bekendt med, hvad der var passeret. Hun og Annette Lassen
drøtede ikke, hvad det var for forstyrrelser i nærheden af delegationen, som
Song Tao bragte op, men ahørte gik ud fra, at det drejede sig om demonstratio-
ner. Det var ikke Protokollens ansvar. Der var intet nyt i Kinas bekymringer. De
har altid sagt det samme. I Protokollen tog man det ad notam. Det blev indføjet
i referatet for at vise, hvad der blev fremført på mødet. Kina har altid givet ud-
tryk for, at de følte sig trygge i Danmark. Kina kender godt Danmarks holdning
til demonstrations- og ytringsfrihed. Om departementschefens svar, hvoreter
han havde været i kontakt med politiet og Justitsministeriet, oplyste ahørte,
at der i Protokollen var en forventning om, at alle relevante myndigheder ville
gøre, hvad de kunne. Det var ikke Protokollens ansvar. I Protokollen gik man
ud fra, at beskeden var givet videre. Hun ville sige, at det måtte henhøre under
Hofet at kontakte PET. Det var i hvert fald ikke Protokollens opgave.”
103
104
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Besøget i 2012
511
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0058.png
Kapitel 8.2
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
105
”Mødet den 21. maj 2012 mellem departementschef Claus Grube og den kine-
siske viceudenrigsminister Song Tao fremgår af ahørtes kalender. Han erin-
drede ikke den konkrete ordveksling på mødet. Der har formentlig været den
sædvanlige udveksling fra kinesisk og dansk side, hvor de danske repræsentan-
ter blot noterede sig, at kineserne nu igen bragte bekymringerne op, men også
redegjorde for de danske regler. Det var ikke relevant for ASI-kontorets opgaver
i forbindelse med besøget, og Claus Grube har ikke bragt sikkerhedsspørgsmål
op over for ASI-kontoret. ”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
106
”Ahørte deltog i mødet den 21. maj 2012 med viceudenrigsminister Song Tao
omtalt i kalenderudskrit. Ahørte mente ikke, at PET deltog. Mødet drejede sig
om de politiske samtaler.
…
Ahørte modtog mail af 22. maj 2012 om mødet den 21. maj 2012 mellem blandt
andre departementschef Claus Grube og den kinesiske viceudenrigsminister
Song Tao i København. Mailen gav ikke ahørte og Protokollen anledning til
at overveje værdighedsspørgsmålet. Der var intet nyt i de kinesiske ønsker. Det
var ”business as usual”. Claus Grubes bemærkning om, at spørgsmål relateret
til sikkerhed var bragt op i de kompetente nationale fora, måtte naturligt være
adresseret til Hofet, som havde den løbende kontakt til PET. Foreholdt, at Hof-
fet ikke er anført i modtagerfeltet, vidste ahørte ikke, om Claus Grube allere-
de havde været i kontakt med Hofet. Protokollen modtog mailen, fordi ahørte
havde deltaget i mødet. Hvis noget, der var anført, skulle videre til Hofets pro-
tokol, ville det blive sendt direkte til Hofet. Det har ahørte sikkert også gjort,
men det er ikke noget, der fremgår af akterne.”
Departementschef Christian Kettel-homsen, Statsministeriet:
107
”Ahørte erindrede ikke at være blevet orienteret om sikkerhedsspørgsmål af
departementschef Claus Grube. Om Claus Grubes bemærkning om… refere-
ret af Nis Lauge Gellert i mail af 22. maj 2012 oplyste ahørte, at det er den pæne,
diplomatiske måde at behandle sådanne forhold på. Ahørte ville være tilbage-
holdende med at lægge alt for meget i Claus Grubes formulering. Ahørte erin-
drede ikke tidligere at have set dette referat.
…
105
106
107
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 37 af 6. januar 2017
512
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0059.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte har ikke været inddraget i sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse
med de enkelte objekter, der skulle besøges.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
108
”Om referat af mødet i mail af 22. maj 2012 som er sendt til blandt andet Stats-
ministeriet og Tue Krarup-Pedersen, forklarede ahørte, at han ikke vidste, om
viceudenrigsministerens omtale af ”disruptions” og megafoner gav anledning
til diskussioner i Statsministeriet. Det var et spørgsmål om demonstrationer og
sikkerhed, som Statsministeriet slet ikke gik ind i. Det blev håndteret af andre
myndigheder, og det var de i Statsministeriet helt trygge ved, også ved at hånd-
teringen fuldt ud skete inden for lovens rammer. Når Claus Grube svarede Song
Tao, at han havde været i kontakt med relevante myndigheder, vidste ahørte
ikke, om der i denne anledning havde været nogen henvendelse til Statsmini-
steriet. Hvis Udenrigsministeriet ville viderebringe Song Taos ønsker, kunne en
sådan viderebringelse eter ahørtes opfattelse ske ved henvisning til forberedel-
sesgrupper, ved mails eller ved telefonkontakter. Ahørte vidste ikke, om det er
sket, og han havde ikke talt med Claus Grube om det.
Når mailen er sendt til [email protected], ville de i almindelig fordeling sende den
videre til område 1 som det relevante område. Mailen var også stilet til Tue Kra-
rup-Pedersen, og han har formentlig videresendt mailen til ahørte og Lisbet
Zilmer-Johns. Det relevante indhold blev brugt til forberedelsen af indholdet af
samtalen mellem statsministeren og præsidenten. Eter ahørtes erindring gav
referatet af de sikkerhedsmæssige spørgsmål ikke anledning til nogen sagsbe-
handling i Statsministeriet. Ahørte erindrede ikke at havde drøtet mailen med
departementschef Christian Kettel-homsen.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
109
”Ahørte havde ingen erindring om at have modtaget mails af 20. og 22. maj
2012 vedrørende Claus Grubes møde med viceudenrigsminister Song Tao, men
det ville have været naturligt, at hun havde. Ahørte vidste ikke, om der deltog
nogen fra Statsministeriet i Claus Grubes samtale med den kinesiske viceuden-
rigsminister. I givet fald havde vedkommende nok været nævnt i referatet sam-
men med de øvrige deltagere.
Ahørte havde ingen erindring om, at hun med Ulrik Vestergaard Knudsen el-
ler Tue Krarup-Pedersen drøtede den kinesiske bekymring for abrydelser/for-
108
109
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
Besøget i 2012
513
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0060.png
Kapitel 8.2
styrrelser, som fremgår af mødereferatet. Synspunktet blev op til besøget rejst
lere gange fra kinesisk side. Statsministeriet agerede ikke på det. I Statsministe-
riet havde man en forventning om, at de samme oplysninger var tilgået Uden-
rigsministeriet. Ahørte vidste ikke, hvordan Claus Grube videregav kinesernes
synspunkt. Ahørte havde ingen erindring om, at Statsministeriet er blevet ori-
enteret på anden måde end ved modtagelse af mailen. Det er meget brugt ved
udenlandsk besøg at orientere i og med fremsendelsen af sådanne mails med
referater af samtaler.
Ahørte havde ingen præcis viden om, hvordan den kontakt med andre myn-
digheder, som departementschefen oplyser i referatet at have hat, er sket. I
Statsministeriet har man ikke kontrolleret, at det er sket. Man går ud fra, at de,
der skal agere, agerer.
Derimod var de i Statsministeriet meget optaget af, at besøget skulle være vel-
lykket. Der blev brugt megen tid på dette i forberedelsen i Statsministeriet. Ind-
holdet af statsministerens samtale med præsidenten var meget vigtigt. Alle hav-
de interesse i, at besøget i Kina blev opfattet sådan, at man i Danmark lagde
vægt på, at det var Kinas præsident, der kom på besøg.
Ahørte havde ingen erindring om, at Statsministeriet skulle have taget hånd
om, at der ikke opstod abrydelser etc., og det ville også være usædvanligt.
Udenrigsministeriet videregav budskaber til blandt andre Statsministeriet i og
med kopi af referater. På den måde sikrer man, at alle involverede får al info,
men ikke alt er jo relevant for den enkelte. Man går i Statsministeriet ud fra, til
det modsatte er bevist, at den enkelte myndighed følger op, hvis den skal, og det
var andre end Statsministeriet, der skulle følge op på oplysningerne om den ki-
nesiske bekymring.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
110
”Ahørte erindrede ikke at have deltaget i mødet den 21. maj 2012 mellem blandt
andet departementschef Claus Grube og den kinesiske viceudenrigsminister
Song Tao, og mødet fremgår ikke af ahørtes kalender.
Om referatet fra mødet med Song Tao, som med mailen af 22. maj 2012 blev
sendt fra Nis Lauge Gellert til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet,
ambassaden i Beijing og Statsministeriet, herunder blandt andet ahørte, oply-
ste ahørte, at han ikke gjorde sig overvejelser om, hvilke forstyrrelser kineser-
110
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
514
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0061.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ne ønskede undgået. Ahørte havde ingen viden om, hvorvidt andre i Statsmi-
nisteriet gjorde sig sådanne overvejelser. Der var ikke noget i referatet, der eter
ahørtes opfattelse var adresseret til Statsministeriet. Det var i hvert fald ikke af-
hørtes bord. Ahørte havde ikke kendskab til, om medarbejdere i Statsministeri-
et eller i Udenrigsministeriet har kontaktet Justitsministeriet.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
111
”Hofet deltog ikke i Claus Grubes møde med viceudenrigsminister Song Tao
den 21. maj 2012 og er ikke modtager af mailen af 22. maj 2012 med mødere-
ferat. Ahørte huskede ikke at have set mailen før. Han blev ikke på dette tids-
punkt af Udenrigsministeriet stillet over for den bekymring, som Song Tao hav-
de. Der har ikke i forbindelse med mødet og mailen været kontakt fra Uden-
rigsministeriet til Hofet om det sikkerhedsmæssige. Departementschefen ville
godt vide, at Kongehuset ikke er ansvarlig for sikkerhed.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
112
”Ahørte erindrede ikke, at Hofet deltog i mødet den 21. maj 2012 mellem Claus
Grube og viceudenrigsminister Song Tao.”
Besøg af den kinesiske fortrop den 23.-25. maj 2012
En kinesisk fortrop besøgte Danmark i dagene 23.-25. maj 2012. Der blev den 23. og
25. maj 2012 aholdt møder med deltagelse af medarbejdere ved Hofmarskallatet og
i Statsministeriet, Udenrigsministeriet og PET. Mellem disse møder var fortroppen
på en besøgstur til de lokationer, man på daværende tidspunkt forventede, at den ki-
nesiske delegation skulle besøge. Fortroppens besøg blev afsluttet med en middag på
restaurant Nimb om atenen den 25. maj 2012.
I internt notat af 12. februar 2016,
113
udarbejdet af konsulent KF 0764, PET, der under
besøget fungerede som sikkerhedskoordinator, anførtes:
”Fredag den 11. maj 2012 ankom en stor kinesisk fortropsdelegation til Dan-
mark, og om etermiddagen samme dag indledtes fortropsbesøget med Hofet
som vært.
…
111
112
113
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
PET, dok. id. 11235779
Besøget i 2012
515
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0062.png
Kapitel 8.2
I mødet deltog blandt andet: Hofmarskallen, Ceremonimesteren, andre nøg-
lepersoner fra Hofet, repræsentanter fra UM’s Protokol og repræsentanter fra
Dansk Industri.
Der var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især Dansk Industri så
dette statsbesøg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ’i hus’.
Den kinesiske præsident ville under besøget i Danmark være ledsaget af en de-
legation på i alt 150 - 200 personer - heriblandt udenrigsministeren og 4-5 højt-
stående ministre, og det lå i luten, at gæsterne under besøget i Danmark skulle
’pleases’ - og der var ikke noget, der måtte gå galt.
[KF0766] og undertegnede deltog i ovenstående møde og vi havde eterfølgen-
de et bilateralt møde med MC-lederen fra Københavns Politi, Vognmesteren
fra Hofet og repræsentanter fra kinesisk sikkerhed.
…”
I mail af 14. september 2016 har konsulent KF 0764, PET, oplyst, at det af ham i no-
tatet omtalte møde rettelig blev aholdt den 25. maj 2012 i Christian den VII’s Palæ,
mens mødet den 11. maj 2012 var et internt møde i Hofmarskallatet, der blev aholdt
i Det Gule Palæ uden deltagelse fra PETs side.
114
Indkaldelse til møderne med den kinesiske fortrop den 23. og 25. maj 2012 er sendt
til blandt andet mailadressen [email protected].
115
Der er ikke i det skritlige materiale, kommissionen har modtaget, fundet oiciel-
le referater fra disse formøder. Kontorchef ved Hofmarskallatet, Astrid Agerholm
Ruge, udarbejdede notater fra fortropsmøderne den 23. maj og 25. maj 2012. I disse
notater er intet anført om, at spørgsmål om værdighed og sikkerhed har været drøf-
tet.
116
Om møderne under fortropsbesøget er der afgivet følgende forklaringer for kom-
missionen:
114
115
116
Ujournaliseret mail fra KF 0764, PET
Hofmarskallatet, bilag 2, F1 og F2
Hofmarskallatet, bilag 8
516
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0063.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hofmarskal Ove Ullerup:
117
”Der er altid fortropsmøder som en del af tilrettelæggelsen af et statsbesøg. En
fortrop er en delegation fra det besøgende land, hvori blandt andet indgår sik-
kerhedsfolk. Der indledes med et relativt kort møde, ote i Det Gule Palæ, hvor
programmet, herunder besøgsstederne, hurtigt gennemgås. Hereter kører de-
legationen en tur, hvor man kommer rundt til alle besøgsstederne. I løbet af
fortropsbesøget taler de enkelte personer fra delegationen med deres ”counter-
parts”. Det sker i margin af møderne eller under køreturen. Dereter holdes et
afsluttende møde. Ahørte ledede det indledende og det afsluttende møde.
I fortropsmødet den 23. maj 2012 deltog de sædvanlige partnere fra dansk side.
Der var i alt 35-40 mødedeltagere, inklusive deltagerne fra Kina. PET deltog.
Det ville være helt typisk, hvis PET enten i margin af mødet eller under den ef-
terfølgende køretur har drøtet sikkerhed med deres kinesiske ”counterparts”.
PET vil typisk have deltaget med en eller lere af de allerede nævnte tre perso-
ner.
Mødet, anført i Annette Lassens kalender for den 24. maj 2012, er en del af be-
søgsturen. To af nedslagspunkterne var Statsministeriet og Folketinget.
Om mail af 25. maj 2012 fra Astrid Agerholm Ruge til Jette Nordam angående
”et lille formøde”
med den kinesiske Head of Protocol samme dag forud for det
afsluttende møde kl. 16, oplyste ahørte, at det ote er praktisk at holde et sådan
lille formøde inden det afsluttende fortropsmøde. I dette lille formøde deltager
typisk delegationslederen, Hofet og Udenrigsministeriets Protokol, og man ta-
ler om eventuelle ændringer i programmet og om, hvad der skal tales om på det
eterfølgende fortropsmøde.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
118
”Fortropsmødet den 23. maj 2012 blev lyttet til Chr. VII’s Palæ, fordi Kinas de-
legation var ekstraordinært stor. Fortropsmøder holdes ellers altid i Det Gule
Palæ. Ahørtes noter gengiver ikke de danske deltagere, men hun ville bestemt
tro, at PET var til stede. Det ville have været mærkeligt, hvis de ikke var det.
Hun erindrede ikke, hvem eller hvor mange der deltog fra PET. Der deltog også
kinesiske sikkerhedsrepræsentanter, og det plejer at være sådan, at PET taler
direkte med dem. Hele ideen med fortropsbesøget er, at delegationen ser de fy-
siske steder. Som ahørte huskede det, var der også normalt en mindre fortrop
117
118
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Besøget i 2012
517
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
på sikkerhedssiden til stede for at drøte sikkerhedsspørgsmål og muligvis også
ude at se besøgsstederne. Om hendes noter fra mødet vedrørende pkt. 5, Er-
hverv m.v., mente ahørte bestemt, at Niels Høyer gav udtryk for, at Danmark
gerne ønskede en form for et erhvervsseminar med deltagelse på et højt plan fra
kinesisk side. Besøget var en mulighed for at fremme erhvervsdelen. Der blev
derfor gjort noget ud at vise f.eks. grøn energi, og hvad Danmark var i stand til
på dette område. Det var en af de måder, hvorpå de kunne give besøget noget
tyngde og substans.
Det er et typisk og helt almindeligt programelement ved et statsbesøg, at der
indgås ataler af privat såvel som statslig karakter, og det ville man også ger-
ne have med ved dette besøg. Ahørte erindrede ikke, at der blev sat et beløb
på de danske erhvervsinteresser, og hun erindrede heller ikke at have hørt be-
løbet 20 mia. kr. på nogen af møderne. Den 23. maj 2012 var det også endnu
usikkert, hvad der overhovedet kunne lade sig gøre. Hun troede ikke, at Dansk
Industri deltog i nogen af møderne op til besøget. Det fremgår hverken af pa-
pirerne, af indkaldelserne eller af mails’ene. Niels Høyer sad i Udenrigsmini-
steriets Erhvervskontor, så han var kontakten på erhvervsdelen. Om KF 0764’s
notat af 12. februar 2016, hvoreter Udenrigsministeriet og Dansk Industri på
et fortropsmøde havde givet udtryk for, at besøget var en unik mulighed for at
indgå ataler, oplyste ahørte, at hun mente, at der kunne være tale om en erin-
dringsforskydning, hvor KF 0764 har forvekslet dette besøg med et andet stats-
besøg, hvor Dansk Industri har været til stede. Dansk Industri er altid med ved
forberedelserne af udgående statsbesøg, og de var også med ved det indgåen-
de besøg fra Grækenland, og KF 0764 har deltaget i forberedelserne af ganske
mange besøg. Hvis Dansk Industri havde deltaget, er det sandsynligt, at det vil-
le være fremgået enten af mødeindkaldelser, deltagerliste, mailkorrespondance
eller andet.
Om mødet i Statsministeriet og i Folketinget anført i Annette Lassens kalender
den 24. maj 2012 oplyste ahørte, at den kinesiske delegation var rundt for at se
besøgsstederne mellem de to fortropsmøder den 23. og 25. maj 2012. Ahørte
havde ikke viden om, hvorvidt PET deltog i mødet den 24. maj 2012. Den kine-
siske sikkerhedsansvarlige holdt bilaterale møder med PET, men ahørte vidste
ikke, hvad de var rundt at se. Der var et program for, hvad den kinesiske delega-
tionsleder, Head of Protocol, skulle rundt og se, men ikke et program for PETs
tur med de kinesiske sikkerhedsfolk. Der var også andre bilaterale møder, f.eks.
for de personer i delegationerne, der var presseansvarlige. Hofet deltog i be-
søgsturen ved ceremonimesteren. Det var Udenrigsministeriet og ikke Hofet,
der var ansvarlig for, hvad der skulle foregå i Statsministeriet og i Folketinget.
518
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0065.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Baggrunden for det lille formøde den 25. maj 2012, der er nævnt i ahørtes mail
af samme dag til Jette Nordam var, at det store møde samme dag havde over 50
deltagere. Det var vigtigt at få viden om den opfattelse, Kinas delegationsleder
havde fået af de ting, han havde set, og det var nemmere at drøte i en lille kreds.
Kina og Danmark havde hver deres ønsker til besøgssteder, og det foregik der
forhandlinger om. På det lille formøde kunne de tilrettelægge den status, der
skulle foretages på det store møde. Hendes noter fra formødet vedrørende pkt.
8, Erhvervskonferencen, er et eksempel på betydningen af ”ansigt”. Kina vil-
le ikke direkte sige nej til, at præsidenten deltog, i så fald ville Hofmarskallen
tabe ansigt. Man sagde i stedet, at det ville blive svært for præsidenten at delta-
ge, hvilket i praksis betød nej. Det er den asiatiske måde at forhandle på. Man
er ikke alt for kategorisk. Det var Kinas Head of Protocol, der fremsatte Kinas
holdning. Præsidentens deltagelse eller deltagelse fra en eller lere højtstående i
den kinesiske delegation var dog stadig et betydeligt ønske fra Danmarks side.
Ove Ullerup svarede, at det fra dansk side var vigtig at få et erhvervsseminar.
Hun troede ikke, at PET deltog i det lille formøde den 25. maj 2012. Det var også
et møde om det rent substansmæssige i besøget, og der blev sagt nogenlunde
det samme på det eterfølgende store møde, blot måske i mere afrundet form.
Hun kan af sit notat udlede, at der i store træk blev sagt det samme i det store
møde den 25. maj 2012 som i det lille formøde. Det ville typisk være de samme
deltagere, som havde deltaget den 23. maj 2012, så hvis PET har deltaget, ville
det typisk være med de samme personer som på mødet den 23. maj 2012. Hun
havde ingen konkret erindring om, hvem der deltog fra PET.”
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
119
”Ahørte deltog ikke i mødet i Det Gule Palæ den 25. maj 2012, hvorom det i
PETs notat af 12. februar 2016 anføres:
”… Der var på mødet ikke tvivl om, at
UM’s Protokol og især Dansk Industri så dette statsbesøg som værende en unik
mulighed for at få nogle ataler ”i hus”.
Det var det første kinesiske statsbesøg si-
den 1950, og atalerne var en del af besøget. Derudover havde Danmark et poli-
tisk ønske om at engagere Kina som stormagt i de spørgsmål, der var af betyd-
ning for Danmark, f.eks. klimaet og situationen i Mellemøsten. Ahørte kunne
ikke forestille sig nogen forbindelse mellem værdien af atalerne og politiets
ageren. PET og politiet skal alene tage sig af det sikkerhedsmæssige.
Ahørte havde ikke et bud på, hvordan udtrykket ”tabe ansigt” har fundet vej
fra disse indledende samtaler og referater, men det er tydeligt for ahørte, at den
119
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
Besøget i 2012
519
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0066.png
Kapitel 8.2
formulering går igen fra ambassadens indberetninger, og disse indberetninger
kan typisk have været viderefordelt blandt andet til PET.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
120
”Hun deltog i fortropsmødet den 23. maj 2012. Det var et meget stort møde,
hvorfor det blev lyttet til Christian den VII’s Palæ. Hun ville gå ud fra, at Uden-
rigsministeriet var repræsenteret af Protokollen ved Annette Lassen og ahørte,
samt af ASI-kontoret, Handelsafdelingen og højst tænkeligt også af Presseafde-
lingen. Hun vil også tro, at Statsministeriet og DI deltog. De skulle modsvare
det store antal, kineserne kom med. PET var i ahørtes optik også til stede. Hun
kunne ikke huske det præcist, men mente helt klart, at KF 0764 var til stede.
Hun erindrede ikke, om der var sikkerhedsrepræsentanter i den kinesiske dele-
gation. Hun ville ikke udelukke, at der også blev drøtet sikkerhedsspørgsmål,
men det var ikke formålet med mødet. Det var programmet, der skulle drøtes.
Ahørte mente, at Annette Lassen deltog i mødet 24. maj 2012 i Statsministe-
riet sammen med nogle kinesere. Det var vist mest for at vise dem rammerne
for besøget, herunder Folketinget, som skulle drøtes på fortropsmødet den føl-
gende dag.
Ahørte deltog i mødet den 25. maj 2012, der var det afsluttende fortropsmø-
de. Hun går ud fra, at deltagerne var de samme som på mødet den 23. maj
2012. Udenrigsministeriets departementschef deltog ikke. På disse to møder var
Martin Bille Herman øverstkommanderende for Udenrigsministeriet. Det var
ASI-kontoret, der stod for indholdet af de politiske samtaler. Nis Lauge Gellert
var Martin Bille Hermanns højre hånd. PET deltog ifølge hendes oplysninger
ved KF 0764 og KF 0766.
De to nævnte PETmedarbejdere havde også separate sikkerhedsmøder med ki-
nesiske sikkerhedsrepræsentanter, ligesom de havde møder med politiets ind-
satsleder på eskorteopgaven. Hun huskede det ikke, men disse separate mø-
der har højst tænkeligt fundet sted i forbindelse med fortropsmøderne. PET og
de kinesiske sikkerhedsrepræsentanter har sikkert siddet sammen ved den ene
ende af bordet. Det var Ove Ullerup, der styrede fortropsmødet.
Om notat af 12. februar 2016 fra PETs medarbejder KF 0764 om indholdet af et
af møderne, hvoreter: ”…
Udenrigsministeriet’s Protokol og især Dansk Industri
så dette statsbesøg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ’i hus”’,
120
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
520
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0067.png
Hændelsesforløb og forklaringer
oplyste ahørte, at hun ikke erindrede at have sagt sådan. Det vedkom ikke hen-
de. Nogen har måske spurgt hende, men hendes eneste rolle var at sikre, at ata-
lerne blev underskrevet. Hun vidste ikke, hvor KF0764 har denne formulering
fra. Formuleringen undrede ahørte, men der er ikke noget forkert i at sige, at
der var tale om en unik mulighed, for der er ingen tvivl om, at DI så besøget
som en unik mulighed for at indgå ataler. DI havde dog ingen indlydelse på
besøgets indhold. Det er muligt, at DI er kommet med forslag over for Hofet,
men DI er ikke kommet med forslag over for hende.
Ahørte deltog også i et lille formøde til det afsluttende fortropsmøde. Ove Ul-
lerup indkaldte til dette møde, der blev aholdt �½-1 time før det store møde.
Ove Ullerup spurgte den kinesiske leder, om han var tilfreds med planerne.
Det var almindelig hølighed at tale om det inden det store møde. Hun huskede
ikke, om ambassadør Li deltog i dette lille formøde, men det troede hun faktisk
ikke, at han gjorde. PET deltog som regel i alle de møder, som Hofet indkald-
te til, men hun kunne ikke huske, om de deltog i det lille formøde. De drøtede
ét af besøgsstederne, men hun huskede i øvrigt intet andet speciikt fra formø-
det. Hun erindrede ikke, om sikkerhed og lignende spørgsmål blev bragt op på
formødet.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
121
”Ahørte huskede, at han deltog i fortropsmødet den 23. maj 2012. Han kunne
huske elementer af, hvad der blev drøtet. Det drejede sig om programmet og
programmets enkelte elementer. Der var en lang drøtelse af, hvilke steder der
skulle besøges, og det var ikke særlig relevant for ASI-kontoret. Han erindrede
ikke, om PET deltog. Han kunne heller ikke huske, om Dansk Industri deltog,
men det kan de godt have gjort. Endelig erindrede han heller ikke, om spørgs-
mål om sikkerhed og værdighed blev drøtet.
Han deltog med stor sikkerhed ikke i et møde med fortroppen den 24. maj
2012. Det har formentlig været et møde, hvor repræsentanter for Kina og Pro-
tokollen besigtigede de forskellige lokaliteter.
Han erindrede ikke, at han deltog i fortropsmødet den 25. maj 2012, men det
står i hans kalender, og det har han mest sandsynligt gjort. Han huskede in-
gen konkrete drøtelser, men der blev formentlig gjort status over, hvor langt
man var kommet i programlægningen. Han erindrede ikke og hætede sig hel-
ler ikke ved, om sikkerhedsspørgsmål blev drøtet. Han erindrede heller ikke,
121
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Besøget i 2012
521
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0068.png
Kapitel 8.2
om det som anført i PETs notat af 12. februar 2016 blev nævnt af Dansk Indu-
stri og Udenrigsministeriet, at besøget var en unik mulighed for at få ataler i
hus. At statsbesøget var en sådan unik mulighed var utvivlsomt, men det fore-
kom ahørte mærkeligt, hvis man fra dansk side har sagt det på et møde, hvor
der også deltog repræsentanter fra Kina. Det ville være mere naturligt at næv-
ne noget sådant på et internt dansk møde. Han kunne dog ikke afvise, at der er
blevet talt om det. Han huskede ikke, at der på mødet skulle være blevet rettet
henvendelse til PET om, hvordan politiet skulle agere. Han har i hvert fald ikke
selv rettet en sådan henvendelse til PET. Han erindrede ikke at have deltaget i et
formøde til selve mødet.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
122
”Om PETs notat af 12. februar 2016 … oplyste ahørte, at han ikke tydeligt kun-
ne skelne mellem de to møder med fortroppen. PET var formentlig til stede på
det omtalte møde. På et møde på Amalienborg deltog rigtig mange, især kine-
sere. Det var ikke i Det Gule Palæ. Det kan have været i Chr. VII’s Palæ. PET
deltog også.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
123
”Ahørte deltog i mødet den 23. maj 2012 i Chr. VII’s Palæ. PET deltog også,
men ahørte kunne ikke huske med hvem eller hvor mange. Normalt vil der
have deltaget to medarbejdere fra PET.
Ahørte deltog også i mødet den 24. maj 2012 med den kinesiske fortrop. Det
var et logistikmøde, hvor forløbet af besøget i Folketinget og Statsministeriet
blev gennemgået. PET deltog også, men ahørte kunne ikke huske med hvem.
Da mødet var med en fortrop, ville normal procedure være, at det var PETs
kontakt til Hofet, der deltog. Hofet ville normalt deltage i et sådan møde med
ceremonimesteren og en eller to yderligere medarbejdere.
Ahørte deltog desuden i det afsluttende fortropsmøde den 25. maj 2012. PET
deltog også, muligvis med alle tre nævnte medarbejdere.
Ahørte deltog endelig i den afsluttende middag om atenen den 25. maj 2012.
Ahørte erindrede ikke, om PET deltog, men det ville være normalt. Det var
Hofet, der var vært.
122
123
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
522
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0069.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte huskede ikke detaljerne i forløbet af møderne den 23. og den 25. maj
2012. Det ville undre ahørte, hvis kineserne ikke havde bragt deres synspunkter
op. Det er ikke noget, der fylder under et fortropsbesøg. Der var mange ting på
dagsordenen og mange af dem blev klaret bilateralt.
Ahørte ville antage, at PET havde kontakt med kinesiske sikkerhedsfolk uden-
om både Hofet og Protokollen.
Der blev ikke udarbejdet referater fra møderne, men antallet af ataler blev re-
gistreret. I stedet udsendte Hofet løbende ændrede programmer, hvor de en-
kelte punkter var tilpasset.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
124
”Ahørte deltog i begge fortropsmøder den 23. og 25. maj 2012.
Mødet 23. maj 2012 blev aholdt kl. 14-15. Fra Statsministeriet deltog daværen-
de ministersekretær i Statsministeriet Peter Lehmann Nielsen i ét af møderne,
formentlig det første. Fra Udenrigsministeriet deltog Protokollen og ASI-kon-
toret. Der var over 50 personer til stede, heraf måske 2/3 kinesere. Foreholdt at
mødeindkaldelsen også er sendt til [email protected], huskede ahørte ikke, om PET
deltog. Det var et stort og formelt møde, og det var stort set kun Hofmarskal-
len, der talte.
Mødet den 25. maj 2012 blev aholdt kl. 16-17.30. Ahørte deltog også i det min-
dre formøde til fortropsmødet. Han huskede ikke dagsordenen til formødet,
men det har sikkert været en status for besøget. Han erindrede ikke, hvad der
blev drøtet på selve fortropsmødet den 25. maj 2012. Ahørte tog ikke notater,
i hvert fald ikke nogen, der blev lagt på akterne, hvilket kan være udtryk for, at
der ikke fremkom oplysninger, der var relevante for ahørte og Statsministeriet.
Ellers ville notater være blevet akteret af ahørte. Ahørte kan også have videre-
bragt informationer fra mødet mundtligt til sin chef. Der var travlt. Der var kun
kort tid til forberedelserne, og fortropsmødet fandt sted samtidig med plan-
lægningen af Hillary Clintons besøg og et besøg fra Syrien. Blandt andet derfor
koncentrerede ahørte sig kun om det, der var operativt for ham.
Ahørte deltog i middagen på Nimb den 25. maj 2012 kl. 18, der var et arbejdsre-
lateret socialt arrangement med deltagelse af en lidt mindre gruppe end den 23.
maj 2012, men det var stadig en stor gruppe.”
124
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Besøget i 2012
523
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0070.png
Kapitel 8.2
PET-chef Jacob Scharf:
125
”Ahørte erindrede ikke at være blevet orienteret om fortropsmødet den 25. maj
2012. Ahørte deltog ikke hverken i forbindelse med dette besøg eller under an-
dre besøg.
…
Om KF 0764s redegørelse af 12. februar 2016 om et møde, hvor det anføres:
”Der var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især Dansk Industri så det-
te statsbesøg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ”i hus” …, og
det lå i luten, at gæsterne under besøget i Danmark skulle ”pleases” – der var
ikke noget, der måtte gå galt”,
oplyste ahørte, at han ikke havde nogen erin-
dring om at have hørt dette før. Ahørte vidste ikke, om Dansk Industri deltog i
planlægningsmøder, men det er ikke usædvanligt, at de parter, der har interes-
se i besøget, deltager i planlægningsmøder. At Dansk Industri deltog, var der-
for ikke usædvanligt. Ahørte erindrede ikke at være blevet briefet om mødet af
KF 0764, hvilket også ville have været meget usædvanligt. Ahørte vidste ikke,
hvorfor der ikke dengang, men først ire år senere, blev lavet et referat. Ahørte
vidste ikke, hvad der blev drøtet på mødet, og vidste derfor heller ikke, om der
dengang burde være blevet udarbejdet et referat.”
Politiinspektør Ufe Stormly, PET:
126
”Om intern PET-redegørelse af 12. februar 2016 oplyste ahørte, at han bad KF
0764 om at udarbejde redegørelsen. Den nye PET-chef, Finn Borch-Andersen,
ønskede en brieing om hele situationen, herunder hvad der var sket i forbin-
delse med besøgene i 2012 og 2013. Årsagen var, han skulle være klædt på, til
når han blev spurgt af ministeriet. Ahørte opfyldte ønsket ved at bede KF 0764
om en redegørelse.
Det var hans forventning, at notatet indeholdt en udtømmende beskrivelse af,
hvad der var sket. Det blev således ikke hos PET kontrolleret, om oplysningerne
var korrekte. Det er normalt i PET. Foreholdt KF 0764s forklaring for kommis-
sionen om et møde i Det Gule Palæ med deltagelse af den danske ambassade i
Beijing via videolink mente ahørte, at det skulle medtages i notatet, hvis det var
relevant. Det var KF 0764s vurdering, om det var relevant. Foreholdt, at begre-
bet ”tabe ansigt” først nævnes i en mail fra ambassaden og dereter i PETs trus-
selsvurdering for 2012 og sammenholdt med det nu af KF 0764 forklarede om
videokonferencen, og at Retsudvalgets spørgsmål har koncentreret sig om em-
net, var det fortsat ahørtes holdning, at det var KF 0764s vurdering, om denne
125
126
Protokol nr. 27 af 15. december 2016
Protokol nr. 20 af 8. december 2016
524
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0071.png
Hændelsesforløb og forklaringer
oplysning skulle med i redegørelsen eller ej. Notatet var udarbejdet til internt
brug. Retrospektivt skulle det måske have været grundigere.”
Konsulent KF 0764, PET:
127
”Hans notat blev lavet til brug for ahørtes chef, da der var kommet en ny le-
delse i PET, blandt andet var Finn Borch Andersen konstitueret som PET-chef.
Ahørte deltog i mødet den 25. maj 2012 på Amalienborg. Der deltog repræsen-
tanter fra Hofet, fra Udenrigsministeriet og fra DI. Fra PET deltog desuden KF
0766. Endelig deltog Mogens Bendiks Knudsen fra Københavns Politi. Sidst-
nævnte deltog, fordi han var eskorteleder. Udenrigsministeriets repræsentan-
ter var Jette Nordam og Annette Lassen, henholdsvis protokolchef og vicepro-
tokolchef. Måske deltog lere fra Udenrigsministeriet. Der deltog rigtig mange
personer, for den kinesiske delegation var kæmpestor, måske på 50-75 personer.
Mødet varede 1-1�½ time. Ahørte erindrede ikke, hvem der deltog fra erhvervs-
livet, men der var tale om to-tre personer. Ahørte og KF 0766 har givet taget
noter, men ahørte huskede det ikke helt klart.
Ahørte huskede ikke detaljer fra mødet, men typisk taler man på den slags
møder om, hvilken slags besøg der er tale om, og hvilke steder der skal besø-
ges. Sikkerhed blev først drøtet eterfølgende med de kinesiske sikkerhedsfolk.
Hvis sikkerheden har været nævnt, har det været en ganske lille del af mødet.
Eter mødet blev der holdt et mindre møde i Det Gule Palæ. Mogens Bendiks
Knudsen og den kinesiske sikkerhedschef deltog. Der var lere kinesere, måske
tre eller ire, heriblandt lederen af den kinesiske sikkerhedsdelegation og hans
tolk. Desuden deltog Hofets vognmester. KF 0766 deltog ikke. Ahørte mente
ikke, at Protokollen deltog, da det var et rent praktisk møde om, hvordan kor-
tegen skulle sættes op rent logistisk og praktisk. Kinesernes bekymring med
hensyn til demonstranter blev, så vidt ahørte huskede, ikke drøtet. Mødet tog
omkring en time. Næste dag mødtes ahørte og Mogens Bendiks Knudsen på
ny med kineserne på deres hotel, hvorfra de sammen kørte til luthavnen og
gennemgik ankomstfasen.
…
Om ahørtes notat af 12. februar 2016 om mødet den 25. maj 2012, hvoreter:
”Der var på mødet ikke tvivl om, at UM’s Protokol og især Dansk Industri så det-
te statsbesøg som værende en unik mulighed for at få nogle ataler ”i hus” …, og
det lå i luten, at gæsterne under besøget i Danmark skulle ”pleases” – der var ikke
127
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Besøget i 2012
525
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0072.png
Kapitel 8.2
noget, der måtte gå galt”,
oplyste ahørte, at man ved alle statsbesøg gør sig de
yderste anstrengelser for, at gæsterne føler sig godt tilpas og måske ekstra me-
get, når det er et besøg fra et af de store lande som USA, Kina og Rusland. Der
er ingen speciel baggrund for, at ahørte fremhævede dette i sit notat. Notatet
blev udarbejdet til brug for personer, der ikke har erfaringer med, hvordan et
statsbesøg foregår.”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
128
”Ahørte kunne ikke huske, om han deltog i besøgsturen til objekterne mellem
fortropsmøderne den 23. og 25. maj 2012. Det er korrekt, som Ove Ullerup har
forklaret for kommissionen, at ”
PET deltog. Det ville være helt typisk, hvis PET
enten i margin af mødet eller under den eterfølgende køretur har drøtet sikker-
hed med deres kinesiske ’counterparts’. PET ville typisk have deltaget med en eller
lere af de allerede nævnte tre personer”
[KF 0764, 0765 og 0766].” Ahørte var
ret sikker på, at KF 0765 ikke deltog, for han havde den daglige kontakt til Ki-
nas ambassade og var ikke inde i arbejdet med sikkerhed i forhold til Konge-
huset. Det kunne sagtens have været KF 0767, der deltog i besøgsturen. Ahørte
kendte besøgsstederne i forvejen og havde ikke behov for at se dem på ny, og
han kunne derfor sagtens have bedt KF 0767 om at tage med i stedet for. Om
fortropsmødet den 25. maj 2012 kunne ahørte nu godt huske, at KF 0766 først
kom senere.
KF 0766 deltog heller ikke i det eterfølgende møde med Hofets kørselskoor-
dinator og MC-lederen. KF 0766 kom til mødet fra et andet møde. Det var na-
turligt, at han blev inddraget i processen, da ahørte og han sammen stod for
besøget, og det var bedre, at han deltog i det omfang, han kunne, end at han slet
ikke deltog.”
Konsulent KF 0765, PET:
129
”Ahørte er ret sikker på, at han ikke deltog i mødet den 25. maj 2012 på Ama-
lienborg.”
128
129
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Protokol nr. 21 af 8. december 2016
526
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0073.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kriminalassistent KF 0766, PET:
130
”Ahørte deltog ikke i fortropsmødet den 23. maj 2012
131
og heller ikke i andre
møder i maj. Mødet, der blev lyttet fra Det Gule Palæ til Chr. VII’s Palæ, blev
aholdt den 25. maj 2012. Ahørte stødte først til, da mødet var ved at være af-
sluttet. Han skulle vist hente KF 0764. Da ahørte kom, diskuterede KF 0764
og den kortegeansvarlige noget om, hvordan kortegen skulle køre, og omkring
kinesernes specielle ønsker om, at der skulle indgå busser i kortegen. Det blev
de enige om at klare eterfølgende. Ahørte har ikke hørt de synspunkter, som
Udenrigsministeriet og Dansk Industri ifølge KF 0764’s notat af 12. februar
2016, gav udtryk for på mødet. Det er ikke korrekt, når KF 0764 i sit notat an-
fører, at ahørte deltog i mødet. Tingene var jo overstået, og ahørte havde in-
gen funktion som sådan. Det er derfor, ahørte mener, at han blot skulle hente
KF 0764.
Ahørte blev foreholdt KF 0764’s forklaring om dette møde, hvoreter ahørte
deltog og formentlig tog noter. Hertil forklarede ahørte, at KF 0764 over for af-
hørte har givet udtryk for, at han også husker det således, at ahørte først kom til
stede, da mødet var ved at være afsluttet. Ahørte blev endvidere foreholdt KF
0764’s forklaring om det eterfølgende møde med den kortegeansvarlige, hvor-
eter ahørte ikke deltog i dette møde. Ahørte måtte hertil konkludere, at der er
noget, der er rodet sammen. KF 0764’s forklaring herom vedrører sandsynligvis
det fortsatte møde dagen eter, om lørdagen.
Ahørte fastholdt, at han ikke har deltaget i møder med den kinesiske fortrop
forud for besøget i 2012 bortset fra den allersidste del af mødet den 25. maj 2012.
Ahørte havde hørt om de udfordringer, der var forbundet med besøgets afvik-
ling, men det var formentlig først eterfølgende.”
Kriminalassistent KF 0766, PET (genahøring):
132
”Ahørte fastholdt ligeledes sin tidligere forklaring om mødet med den kinesi-
ske fortrop den 25. maj 2012. Ahørte var i Bruxelles og kom først, da mødet var
ved at være forbi, for at hente KF 0764. Mødet fandt sted i Chr. VII’s Palæ og
ikke i Det Gule Palæ.”
130
131
132
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
I protokol nr. 65 af 2. marts 2017 er herom anført: ”Ahørte har i forbindelse med gennemsyn af kommissionens udkast
til protokollat ønsket tilføjet, at han eter ahøringen har set i sin gamle lommebog, at han var til møde i Bruxelles den
23. maj 2012.”
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
Besøget i 2012
527
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0074.png
Kapitel 8.2
Mødet i Statsministeriet den 30. maj 2012 mellem departementsråd Ulrik Vestergaard
Knudsen og ambassadør Li samt konsulent Tue Krarup-Pedersens mail af samme
dag.
Der blev den 30. maj 2012 aholdt et møde i Statsministeriet med deltagelse af de-
partementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, kontorchef Lisbet Zilmer-Johns og Ki-
nas ambassadør i Danmark. Referat fra mødet er samme dag sendt af konsulent
Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet, til en række medarbejdere i Statsministeriet
og Udenrigsministeriet, herunder departementscheferne Christian Kettel-homsen
og Claus Grubbe, samt til hofmarskal Ove Ullerup. I mailens mødereferat anførtes
blandt andet:
133
”Li understregede lere gange under samtalen, at de
sikkerhedsmæssige for-
hold
omkring besøget, herunder den fysiske afstand til eventuelle demonstran-
ter, blev tillagt meget stor vægt fra kinesisk side.”
Om mødet er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
134
”Ahørte deltog senere under forberedelsen i et møde med den kinesiske am-
bassadør om indholdet af samtalen mellem statsministeren og Kinas præsident
på ahørtes kontor. På vej ud fra mødet nævnte ambassadøren sin bekymring
for demonstrationer. Ahørte og Lisbet Zilmer-Johns henviste ambassadøren
til at rette henvendelse til det danske politi, som var den relevante myndighed.
Der var vist kun tre deltagere i mødet med ambassadøren, men ahørte er ikke
sikker. Ambassadøren kan have hat en person med. Da ambassadøren på vej
ud af mødet nævnte sin bekymring for demonstrationer, gav ahørte både med
det, han sagde, og med sit kropssprog udtryk for, at det ikke var noget, der var
et anliggende for ahørte. Ambassadøren var meget aktiv i alle kredse for at få
fremmet synspunktet, også i en sådan situation, hvor han slet ikke burde nævne
det. Det var et spørgsmål, der henhørte under politiet. Ahørte så det ikke som
et spørgsmål om grundloven og frihedsrettigheder.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
135
”Kinas repræsentanter gav løbende udtryk for nervøsitet over besøgets afvik-
ling. Det havde Kinas ambassadør også bragt op under et møde i Statsministe-
133
134
135
Hofmarskallatet, bilag 1B
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
528
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0075.png
Hændelsesforløb og forklaringer
riet. Dette møde fandt sted den 30. maj 2012. Ahørte kunne ikke præcist hu-
ske ambassadørens ordvalg, men han italesatte sin nervøsitet ved besøgets sik-
kerhedsmæssige aspekter. Da Ulrik Vestergaard Knudsen havde fulgt ambassa-
døren ud, sagde han til ahørte, at ambassadøren godt nok gik meget op i det
”sikkerhedsmæssige”, hvorved skulle forstås afviklingen af transport fra sted til
sted. Hun kunne dog ikke huske Ulrik Vestergaard Knudsens præcise ordvalg.
Hun erindrede ikke, om Ulrik Vestergaards Knudsen refererede, hvad han hav-
de svaret ambassadøren, men ahørte stod tilbage med det indtryk, at ambas-
sadøren var blevet henvist til at rette henvendelse til de relevante myndigheder.
Da Tue Krarup-Pedersen senere skulle til møde i Udenrigsministeriet, sagde
ahørte til ham, at han skulle huske at sige, at kineserne gik meget op i det med
sikkerhed, og at det burde nævnes, at synspunktet også var rejst overfor Stats-
ministeriet. Om det var i forbindelse med mødet med ambassadøren, kunne
ahørte ikke huske. Det kan også have været i forbindelse med en af de mod-
tagne mails. Det kan sagtens have været sagt med et skævt smil, fordi kineserne
havde sagt det så ote.
Det sikkerhedsmæssige, og det, der kunne være ubehageligt at blive konfronte-
ret med, f.eks. demonstrationer, blev eter ahørtes opfattelse blandet sammen.
I Statsministeriet havde man ud over det ene møde med ambassadøren læst om
Kinas holdning i diverse mails. Statsministeriets holdning var, at den relevan-
te myndighed, Udenrigsministeriet, også havde fået samme oplysninger, og i
Statsministeriet gik man ud fra, at man i Udenrigsministeriet ville give oplys-
ningen videre.
Ahørtes erfaring fra tidligere udenlandske besøg, blandt andet COP 15, var, at
PET og politi havde håndteret det sikkerhedsmæssige på professionel vis. Af-
hørte havde derfor en forventning om, at noget tilsvarende ville ske under be-
søget i 2012. Ahørte havde ingen erindring om, at der var dialog herom mellem
Statsministeriet og Udenrigsministeriet, og det gjorde i den forbindelse ingen
forskel, at Dronningen formelt var vært. Statsministeriet kan ikke have hat no-
gen forventning om, at afviklingen ikke ville ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt,
og havde derfor heller ingen anledning til at sikre sig, at de relevante myndig-
heder ville løte denne opgave.”
Mødet i Udenrigsministeriets mødelokale M2 den 1. juni 2012
Det kommende statsbesøg fra Kina blev drøtet på et møde i Udenrigsministeri-
et den 1. juni 2012 kl. 09.00. Et af dagsordenspunkterne var sikkerhed.
136
Det frem-
136
UM, j. nr. 1002.F.1.(Del 4 af 5)
Besøget i 2012
529
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0076.png
Kapitel 8.2
går ikke af det skritlige materiale, som kommissionen har modtaget, hvilke perso-
ner der deltog i mødet. Dagsorden til mødet blev i mail af 31. maj 2012 udsendt til
blandt andre ambassadør Friis Arne Petersen, viceprotokolchef Annette Lassen og
kontorchef Martin Bille Hermann, alle Udenrigsministeriet, samt til konsulent Tue
Krarup-Pedersen, Statsministeriet.
137
Af mail af 30. maj 2012 fra konsulent Nis Lauge
Gellert, Statsministeriet, til Hofmarskallatet fremgår, at foruden de ovennævnte for-
ventedes deltagelse af blandt andre protokolchef Jette Nordam og chekonsulent Nis
Lauge Gellert, begge Udenrigsministeriet, af konsulent KF 0764 og kriminalassistent
KF 0766, begge PET, samt af hofmarskal Ove Ullerup og ceremonimester Christian
Eugen-Olsen, Hofmarskallatet.
138
Kriminalassistent KF 0766, PET, bekrætede sin deltagelse i mail af 31. maj 2012 til
hofmarskal Ove Ullerup
139
og sendte samme dag en mail til konsulent KF 0764, PET,
med følgende ordlyd:
140
”…[KF 0765] sagde med det samme, at så stod han af, idet du var med. Der var
på ingen måde sure miner eller andet. Han sagde også, at det gav god mening,
at det var dig som deltog. Skal vi ikke holde fast i vores plan?????”
Det materiale, kommissionen har modtaget, indeholder intet mødereferat. Eter mø-
det sendte kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet, følgende mail til en
række medarbejdere i Udenrigsministeriet og Hofmarskallatet, til konsulent Tue
Krarup-Pedersen, Statsministeriet, samt til konsulent KF 0764, PET, og til krimi-
nalassistent KF 0766, PET. I mailen anførtes:
141
”Kære alle
Tak for godt videokonferencemøde i formiddag. Hermed nyeste programud-
kast, sendt til den kinesiske ambassadør her til etermiddag.
Hofet, UM og Statsministeriet er inviteret til frokost hos den kinesiske ambas-
sadør på mandag, hvor vi forventer, at programudkastet drøtes igen.”
Om dette møde er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
137
138
139
140
141
DUP, bilag D-1-1-3
Hofmarskallatet, bilag 2, G2
PET, mailkorrespondance, KF 0766
PET, mailkorrespondance, KF 0766
Hofmarskallatet, bilag 2, G3
530
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0077.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hofmarskal Ove Ullerup:
142
”Ahørte blev bedt om dels at invitere til, dels at være mødeleder på mødet i
Udenrigsministeriets mødelokale M2 den 1. juni 2012. Det var nok fordi, det vi-
ste sig i realiteten at være et koordinationsmøde, hvor ahørte normalt var mø-
deleder. Mødet blev aholdt i Udenrigsministeriet, hvor de leste deltagere kom
fra. Deltagerlisten fremgår af Astrid Agerholm Ruges mail af 30. maj 2012 til Nis
Lauge Gellert. Der var et meget stort antal medarbejdere fra Udenrigsministe-
riet med. Ambassaden i Beijing deltog via videolink. Der deltog ikke eksterne
parter. Ahørte var overbevist om, at PET deltog, da sikkerhed fremgår af dags-
ordenen. Ahørte erindrede ikke, hvem der repræsenterede PET, og heller ikke
om de var en eller to, men de var der. PET er typisk altid med. Ahørte var rela-
tivt sikker på, at der ikke deltog repræsentanter fra Kina. Det er således næppe
dette møde, Astrid Agerholm Ruge refererer til i sin mail af 1. juni 2012. Ahørte
har muligvis orienteret ambassadør Li telefonisk om mødet samme dag. Dags-
ordenen var fastlagt af Udenrigsministeriet. Der blev ikke mindst fokuseret på
de ataler, der skulle indgås, både de statslige og de private ataler.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
143
”Ove Ullerup skulle være mødeleder på mødet i Udenrigsministeriet den 1. juni
2012, fordi Hofet var tovholder på forberedelsesmøderne. Mødet var kun ryk-
ket til Udenrigsministeriet af praktiske årsager. Af ahørtes eterfølgende mail
kan udledes, at mødet var en videokonference, og at KF 0764 og pba013@pet.
dk var indkaldt. Sidstnævnte adresse er ikke en generel mailadresse, Ahørte
erindrede ikke, om det var KF 0766’s mailpostkasse. Hun burde, hvis hun hav-
de været helt konsekvent, have sendt mailen direkte til dem, der deltog, bortset
fra Hofets egne deltagere, og cc. til dem, der var indbudt, men som ikke deltog.
Hun kunne ikke huske, om det var tilfældet. Alle fra Hofet er på cc., selv om
de deltog i mødet. Hun huskede ikke, hvem fra PET der deltog. Foreholdt KF
0766’s forklaring, hvoreter han samme dag var tiltrådt den afdeling af koordi-
natorkontoret, der tog sig af Kongehuset, oplyste ahørte, at hun ikke erindrede,
at nogen fra PET præsenterede sig på nogen særlig måde. Hun erindrede ikke,
hvad der blev talt om under pkt. 3, Sikkerhed. Det var besøgsprogrammet, der
var i fokus. Sikkerheden er sikkert kun blevet drøtet i det omfang, det var rele-
vant for programmet.”
142
143
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Besøget i 2012
531
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0078.png
Kapitel 8.2
Protokolchef, Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
144
”Ahørte deltog i mødet den 1. juni 2012 i mødelokale M2 i Udenrigsministe-
riet. Hofet deltog ved de personer, der fremgår af Hofets mailkorrespondan-
ce om mødet, dog kunne hun ikke huske, om Lene Balleby, deltog. M2 er et af
Udenrigsministeriets største mødelokaler, hvor der er mulighed for at aholde
videokonferencer under sikrede forhold med ambassaden i Beijing. Det var et
statusmøde på forberedelsen, og hun ville tro, at dagsordens punkter blev drøf-
tet, men hun huskede det ikke. Det var Hofets møde, selvom det fandt sted i
Udenrigsministeriet, og Ove Ullerup var mødeleder. Det var en sikker video-
konference, hvilket nok er baggrunden for, at mødelokale M2 blev valgt. Hun
kunne ikke spekulere i, hvorfor det skulle være en sikker konference, men det
var rart at kunne tale sammen uden, at nogen lyttede med. Hun erindrede ikke,
hvem der tog ordet under dagsordenspunktet sikkerhed, eller hvad der blev
drøtet. Hun tog ikke ordet vedrørende dette punkt, men Ove Ullerup har mu-
ligvis anført noget omkring det. Hun erindrede det ikke. Dette punkt var ikke
Protokollens ansvar. Hun gik ud fra, at Hofet havde videresendt Kinas ønsker
til PET. Hun ville dog ikke udelukke, at også Annette Lassen kan have videre-
sendt ønskerne til PET.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
145
”Ahørte deltog i mødet den 1. juni 2012 i Udenrigsministeriets mødelokale M2.
Han kunne ikke afvise, at nogen fra Udenrigsministeriet kan have nævnt Kinas
gentagne gange udtrykte bekymring for demonstrationer. Han erindrede ikke,
om PET deltog, men der var vel ikke andre af mødedeltagerne, der ville kunne
redegøre nærmere for dagsordenens pkt. 3, sikkerhed.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
146
”Ahørte havde helt sikkert deltaget i mødet den 1. juni 2012 i M2, Udenrigsmi-
nisteriet. Det var et spørgsmål om, hvor mange ataler, der var klar til under-
skrit, jf. dagsordenens pkt. 2.
Ahørte var ikke involveret i dagsordenens pkt. 3, sikkerhed. Hofet har ifølge
ahørtes kalender indkaldt til mødet og har derfor været til stede på mødet. Af-
hørte var helt overbevist om, at PET også deltog. De vil ved statsbesøg altid del-
tage i de møder, Hofet deltager i.”
144
145
146
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Protokol nr. 38. af 6. januar 2017
532
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0079.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kriminalassistent KF 0766, PET:
147
”Ahørte var ikke sikker på, om han deltog i mødet den 1. juni 2012 i Udenrigs-
ministeriets mødelokale M2. Mødet er anført i ahørtes kalender.
…
Når sikkerhed er anført som et dagsordenspunkt til møder i Det Gule Palæ el-
ler i M2, er det generelt sådan, at PET oplyser om udenlandske sikkerhedsfolks
antal og beder ambassaden sikre, hvem det er, der kommer. Der spørges lidt ind
til, om PET har noget i forhold til sikkerhed under besøgets gennemførelse. De
øvrige deltagere kan ikke komme med ønsker under et sådan punkt.
…”
Kriminalassistent KF 0766, PET (genahøring):
148
”Han ville ikke afvise, at han var til stede på mødet. At mødet den 1. juni 2012 i
Udenrigsministeriets mødelokale M2 er anført i ahørtes kalender, er ikke ens-
betydende med, at han var til stede. Han erindrede ikke, om han deltog, og fast-
holdt sin tidligere forklaring herom. Foreholdt ahørtes mail af 31. maj 2012,
hvori ahørte bekræter sin deltagelse over for Ove Ullerup, oplyste ahørte, at
det godt kunne være overvejende sandsynligt, at han deltog. Han ville ikke afvi-
se det. Astrid Agerholm Ruges mail af samme dag, hvori hun takker for mødet,
gav ikke anledning til, at ahørte erindrede, om han var til stede.”
Konsulent KF 0764, PET:
149
”Ahørte erindrede ikke, om han deltog i mødet 1. juni 2012 i Udenrigsministe-
riets mødelokale M2. Han erindrede heller ikke, om KF 0766 deltog. Ahørte
erindrede desuden ikke Astrid Agerholm Ruges mail af 1. juni 2012 til blandt
andre ahørte, hvori hun takkede for mødet. Den 28.-31. maj 2012 var ahør-
te i London, og han kunne se af en gammel tjenesterejseafregning, at han kom
hjem sent om atenen den 31. maj 2012. Foreholdt, at sikkerhed var et punkt på
dagsordenen, oplyste han, at det er standard på sådanne møder. Det ville dog
nok være usædvanligt at have sikkerhed på dagsorden, hvis PET ikke deltog.
Man taler altid sikkerhed på disse møder. Om KF 0766’s mail til ahørte af 31.
maj 2012 oplyste ahørte, at han ikke vidste, om den vedrørte mødet i Udenrigs-
ministeriet dagen eter. Det kunne se ud som om, at han og KF 0766 havde la-
vet en atale om, hvordan de delte arbejdet mellem dem, og hvem der tog hvilke
møder. Det var en travl periode, og der var også andre store opgaver, der skul-
le dækkes ind. Det faktum, at KF 0766 mailede til ahørte, passer meget godt
147
148
149
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Besøget i 2012
533
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0080.png
Kapitel 8.2
med, at ahørte var i London. Ahørte og KF 0766 sad ellers lige over for hinan-
den. Med ”planen” i KF 0766’s mail henvises der nok til deres plan for, hvem der
deltog i hvilke møder. Mødebekrætelsen, der er sendt fra KF 0766’s mail af 31.
maj 2012 til Ove Ullerup, skyldes muligvis, at invitationen er sendt til en fælles
postkasse. En sådan mødebekrætelse var ikke ensbetydende med, at man i PET
vidste, hvem der konkret deltog i de enkelte møder. Det var blot en bekrætel-
se på, at PET ville deltage med en medarbejder. Ahørte kunne i dag 5 år eter
ikke præcist huske, hvilke møder han deltog i. Hvis nogen fra PET har deltaget
i mødet den 1. juni 2012, må det være KF 0766 og/eller KF 0767. Ahørte kunne
ikke forestille sig andre.”
Møde i Det Gule Palæ med ambassadør Li den 1. juni 2012
Ambassadør Li alagde besøg i Det Gule Palæ den 1. juni 2012. Kontorchef ved Hof-
marskallatet, Astrid Agerholm Ruge, sendte eterfølgende sålydende mail til ambas-
sadør Li:
”hank you for the meeting today. With reference to your telephone conversa-
tion with the Lord Chamberlain this aternoon, please ind attached a revised
drat programme (dated 1 June) for the coming visit.”
Om mødet har
kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet,
for kommissio-
nen forklaret:
150
”Ud over de nævnte møder har ahørte desuden deltaget i … et møde den 1.
juni 2012 med ambassadør Li. Hun troede, at sidstnævnte møde var et møde,
hvor Li kom til Det Gule Palæ. Kineserne var den 30. maj 2012 kommet med
et nyt program. Samme dag var ambassadør Li til møde i Statsministeriet med
Ulrik Vestergaard Knudsen, og dagen eter var den kinesiske ambassades sous-
chef til møde i Udenrigsministeriet med Martin Bille Hermann. Danmark ac-
cepterede ikke fuldt ud det kinesiske forslag til program. Li har med sit besøg i
Det Gule Palæ den 1. juni 2012 sikkert ønsket at få enderne til at mødes og har
sikkert medbragt kinesernes forslag til program. Ahørte har sikkert lovet at gå
videre med det til Ove Ullerup. Ove Ullerup har nok ikke deltaget i dette møde,
for i så fald ville ahørte have formuleret sin mail af 1. juni 2012 til ambassadør
Li anderledes. Der var ingen eterfølgende møder, hvor ahørte deltog. Kina
kom med nyt program den 7. juni 2012. Det blev stort set det endelige program.”
150
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
534
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0081.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hofmarskal Ove Ullerups arbejdsfrokost med ambassadør Li den 4. juni 2012
Katherine Fan, tredjesekretær ved Kinas ambassade, indbød i mail af 31. maj 2012
151
kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, til en ”working lunch” den
4. juni 2012 på ambassaden. Ifølge indbydelsen havde blandt andre viceprotokolchef
Annette Lassen, Udenrigsministeriet, og konsulent KF 0764, PET, allerede bekræf-
tet deres deltagelse, mens ambassaden fortsat afventede bekrætelse fra konsulent
Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet. Af mail af 30. maj 2012 fra Hofmarskallatet
til chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, fremgår, at der foruden de
ovennævnte forventedes deltagelse af blandt andre ambassadør Friis Arne Petersen
og protokolchef Jette Nordam, begge Udenrigsministeriet, af kriminalassistent KF
0766, PET, og af hofmarskal Ove Ullerup samt ceremonimester Christian Eugen-Ol-
sen, Hofmarskallatet.
152
I mail af 31. maj 2012 til hofmarskal Ove Ullerup bekrætede kriminalassistent KF
0766, PET, sin deltagelse.
153
I mail af 4. juni 2012 fra hofmarskal Ove Ullerup til ambassadør Friis Arne Petersen
med orientering fra mødet omtaltes drøtelserne af besøgets program. I mailen rede-
gjordes endvidere for overvejelser om, hvor præsidenten skulle bo under opholdet,
og i den forbindelse anførtes, at Dronningen lagde vægt på, at besøget ik et værdigt
forløb for Kongehuset.
154
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Hofmarskal Ove Ullerup:
155
”Om ahørtes arbejdsfrokost med ambassadør Li den 4. juni 2012 og ahørtes
referat i mail af samme dag oplyste ahørte, at frokosten handlede om de ude-
stående programpunkter. Der skulle afsættes tilstrækkelig tid til de politiske
samtaler. Danmarks ønskede at vise præsidenten, hvad Danmark havde at byde
på med hensyn til bæredygtighed. De kinesiske repræsentanter var bekymrede
over, om præsidenten ik nok fritid. Han var kun i Danmark i kort tid, og han
var på vej til et nyt møde. Præsidenten havde brug for privat tid til at hvile ud
og til at ordne hjemlige forhold. Kineserne var meget optaget af at besøge Kon-
gehuset og af, hvordan de skulle gebærde sig. Det brugte man også tid på un-
der frokosten. Ahørte ville nok have skrevet det i referatet, hvis sikkerhed hav-
151
152
153
154
155
DUP, bilag D-1-1-2
Hofmarskallatet, bilag 2, H1
PET, mailkorrespondance, KF 0766
Hofmarskallatet, bilag 2, H2
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
535
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0082.png
Kapitel 8.2
de været bragt op som et væsentligt punkt, men ambassadør Li vidste godt, at
sikkerheden hverken var ahørtes eller Hofets opgave, så det ville han nok ikke
spilde Hofets tid med.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
156
”Ahørte deltog i arbejdsfrokosten med ambassadør Li den 4. juni 2012 på
Nimb. Ambassadøren bragte ikke sikkerhedsspørgsmål op.
Ove Ullerups mail samme dag til Friis Arne Petersen er et referat fra mødet.
Ahørte havde ingen erindring om, at der blev drøtet andre emner end de, der
er refereret i mailen.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
157
”Ahørte deltog i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012, da Tue Krarup-Pedersen
havde ferie. Frokosten var ikke af operativ karakter. Ahørte har lere gange væ-
ret til sådanne frokoster på Kinas ambassade. Man taler mest med sin side-
mand. Ambassadørens sidemand var Hofmarskallen. Ahørte ville ikke udeluk-
ke, at der deltog nogen fra PET eller politiet, men ahørte kunne ikke huske det.
Navnet på PETmedarbejder KF 0764 sagde ikke ahørte noget. Det ville undre
ahørte, hvis ambassadøren ikke havde italesat de kinesiske bekymringer, men
det er i givet fald sket i overordnede termer.”
Konsulent KF 0764, PET:
158
”Ahørte deltog ikke i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012 på ambassaden, omtalt
i mail af 31. maj 2012 fra den kinesiske ambassade. Det gjorde KF 0766 og KF
0765 heller ikke. Det var ikke et møde på PETs niveau. Ambassaden inviterede
kun PET af ren hølighed.”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
159
”Om ahørtes tidligere forklaring om, at PETmedarbejdere ikke deltog i ar-
bejdsfrokosten den 4. juni 2012 på den kinesiske ambassade, da mødet ”ikke var
på PETs niveau”, forklarede ahørte, at det burde have været præciseret, at han
hermed mente ”vores”, det vil sige menige PETmedarbejderes, niveau. Både af-
hørte, KF 0765 og KF 0766 var sådanne menige medarbejdere. Det var et møde
mellem ambassadør Li og Ove Ullerup, og mødet var på dette niveau. Ahørte
156
157
158
159
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
Protokol nr. 18, af 8. december 2016
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
536
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0083.png
Hændelsesforløb og forklaringer
har ikke talt med KF 0766 om KF 0766’s eventuelle deltagelse, mens ahørte var
i London, og han erindrede ikke, om de talte om det, da ahørte kom hjem fra
London. Hvis bekrætelsen på PETs mødedeltagelse, der kan være modtaget i
fællespostkassen, er sendt på grund af en misforståelse, har PET eterfølgende
meldt abud til den kinesiske ambassade, evt. gennem KF 0765, der havde den
daglige kontakt til ambassaden.
Ahørte og KF 0766 har givet talt om kinesernes bekymring for og syn på de-
monstranter. Ahørte kunne dog ikke huske detaljer, og han havde ingen be-
mærkninger til KF0766’s forklaring herom, hvoreter det var et tema, der gik
igen i den generelle snak på kongehuskontoret i PET. Ahørte havde dog ingen
erindring om, at snakken skete på ahørtes initiativ, som KF 0766 har forkla-
ret. Det var ahørte og ikke KF 0766, der formulerede trusselsvurderingen. KF
0766 har muligvis læst et udkast, men han og ahørte havde ikke arbejdet sam-
men om formuleringen.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
160
”Ahørte deltog ikke i arbejdsfrokosten den 4. juni 2012 med den kinesiske am-
bassadør. Det første sommertogt foregik 4.-8. juni 2012. Han kan se af sin tjene-
steafregning, at han startede på opgaven den 4. juni 2012 kl. 7.00 om morgenen.
Togtet havde været planlagt før den 31. maj 2012. Når ahørte over for Ove Ul-
lerup i mail af 31. maj 2012 har bekrætet sin deltagelse i mødet den 1. juni 2012,
må det være fordi, der er svaret fra funktionspostkassen, jf. ahørtes tidligere
forklaring herom. Ahørtes bekrætelse på deltagelse i mødet indebar blot, at én
fra PET ville møde.”
Mødet 12. juni 2012 mellem kontorchef Martin Bille Hermann og souschef Gu Hui
og chekonsulent Nis Lauge Gellerts mail af samme dag
Repræsentanter fra Udenrigsministeriet aholdt den 12. juni 2012 endnu et møde med
repræsentanter fra den kinesiske ambassade i anledning af det forestående statsbesøg.
Den kinesiske ambassade var repræsenteret af souschef Gu Hui og 3. ambassadese-
kretær Mia Zou. Nis Lauge Gellert, chekonsulent i Udenrigsministeriet, udarbejde-
de samme dag mødereferat, hvori blandt andet er anført:
”…
Gu Hui kom afslutningsvist ind på spørgsmålet om
’sikkerhed’
, som man fra
kinesisk side lagde utroligt meget vægt på, og som - uantastet alle andre forbe-
redelser - kunne blive afgørende for, hvilket indtryk den kinesiske delegation
160
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
Besøget i 2012
537
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0084.png
Kapitel 8.2
rejste af sted med. Der var ikke kun tale om delegationens fysiske sikkerhed,
som man egentlig ikke var bekymret for. Der følte man sig i gode hænder hos
de danske myndigheder. Det her handlede nok så meget om delegationsmed-
lemmernes værdighed. Fra kinesiske side var man meget bekymret for fornær-
mende manifestationer af fx Falun Gong medlemmer. Man havde allerede in-
dikationer på, at Falun Gong medlemmer rundt om i Europa, USA og Cana-
da nu sad og planlagde manifestationer omkring Den Lille Havfrue, Amalien-
borgs slotsplads, Christiansborg slotsplads samt endelig ved Rosenborg Slot.
Man havde dårlige erfaringer fra andre europæiske lande, herunder nordiske.
Det samlede indtryk var meget vigtigt, når besøgets resultater blev gjort op fra
kinesisk side. Derfor anmodede man om, at man fra dansk side gjorde, hvad
der var muligt inden for lovens ramme for at skærme delegationen fra sådanne
manifestationer.
ASI-chefen takkede for det kinesiske anbringende. Udenrigsministeriet delte
ambassadens ambition om et vellykket besøg. Man var opmærksom på de kine-
siske bekymringer, og ville gå videre med dem til de kompetente myndigheder.”
Mail med mødereferatet blev samme dag sendt cc. til en række medarbejdere i
Udenrigsministeriet, blandt andre departementschef Claus Grube og ambassadør
Friis Arne Petersen.
161
Om mailen er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
162
”Om ASI-kontorets møde den 12. juni 2012 med souschef Gu Hui og 3. ambas-
sadesekretær Mia Zou oplyste ahørte, at det er ham, der refereres til, når der i
Nis Lauge Gellerts mail af samme dag står ”ASI chefen”.
…
Programmet var ved at være på plads, og for ASI-kontoret drejede mødet sig
ikke mindst om at få lukket forhandlingerne om de politiske samtaler. Den
kinesiske delegation bragte spørgsmålet om sikkerhed op. Det var usædvan-
ligt for ahørte, at det blev bragt op i en bilateral samtale med ASI-kontoret,
der ikke havde ansvaret for denne opgave. Det var også overraskende, at dette
spørgsmål på ny blev bragt op, få dage inden besøget skulle inde sted. Det har
formentlig ligget kineserne meget på sinde. Ahørte huskede ikke den konkre-
te ordveksling.
161
162
STM, j. nr. 2013-1121550, akt 996581
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
538
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0085.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Drøtelserne om sikkerhed var ikke noget, der tog lang tid på mødet. Det var
formentlig blot et kort replikskite, hvor Kina har fortalt om bekymringerne, og
hvor ahørte lovede at bringe det videre. Han erindrede ikke, om han drøtede
Kinas betragtninger om sikkerhed med Nis Lauge Gellert eter mødet. Ahørte
orienterede Claus Grube ved at sætte ham cc. på Nis Lauge Gellerts mail med
mødereferatet. Ahørte overvejede ikke at orientere opad i Udenrigsministeri-
et herudover.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
163
”Det er en rimelig ordret gengivelse, når der i ahørtes referat af mødet den 12.
juni 2012 i mail samme dag … står, at kineserne gav udtryk for, at man egent-
lig ikke var bekymret for den fysiske sikkerhed, men anmodede om, at man fra
dansk side gjorde, hvad der var muligt inden for lovens ramme for at skærme
delegationen fra manifestationer fra blandt andet Falun Gong. Samtalen foregik
på engelsk. Ahørte kunne ikke huske kinesernes konkrete ordvalg.
Når ASI-chefen (Martin Bille Hermann) svarede, at man var opmærksom på de
kinesiske bekymringer og ville gå videre med dem til de kompetente myndig-
heder, mente han politiet. Ahørte blev ikke selv bedt om at tage kontakt til po-
litiet. Mailen er formentlig sendt til Protokollen, og man er i ASI dereter gået
ud fra, at Protokollen tog kontakt til politiet. I referatets ordlyd ligger imidlertid
også noget i retning af, at ”vi har hørt, hvad I siger”. ASI foretog sig ikke noget
specielt for at sikre sig, at kinesernes bekymring blev viderebragt til de relevan-
te myndigheder.
Modtagerne af mailen er afdelings- og kontorchefer i Udenrigsministeriet,
medarbejdere i ahørtes team og i presseafdelingen samt relevante personer
ved ambassaden og i Statsministeriet. Da Protokollen også modtog mailen, var
viderebringelsen af kinesernes bekymring dermed foretaget. Om og hvordan
modtagerne af mailen skulle reagere på det oplyste, var et andet spørgsmål. Når
Protokollen havde modtaget mailen, kunne ASI går ud fra, at Protokollen tog
sig af det.
Ahørtes referat er en korrekt gengivelse af, hvad souschefen sagde, og når der
står i referatet, at kineserne ville respektere lovgivningen, var der tale om dansk
lov, grundloven.
163
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Besøget i 2012
539
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0086.png
Kapitel 8.2
Når ambassadens folk selv begyndte at sige, at der skulle ageres indenfor lovens
rammer, gav det en vis tryghed, og der var ingen grund til at anføre, at dette
også var Danmarks opfattelse. Ahørte huskede ikke, at der blev sagt mere end
det, der står. De bekymringer, man ville give videre til de kompetente myndig-
heder, jf. sidste afsnit i mailen, omfattede formentlig den gråzone, der tegne-
de sig. Udenrigsministeriet skulle blot videreformidle kinesernes bekymring til
andre. Der var ikke særlig anledning til at fremhæve grundloven, for kineser-
ne havde selv givet udtryk for, at der skulle handles inden for lovens rammer.
Når kineserne talte om at skærme manifestationer inden for lovens område,
var det formentlig den gråzone, som tegnede sig, men måske var det især før,
kineserne begyndte at tale om, at det skulle være inden for lovens rammer, at
der var tale om en gråzone. Man kan godt sige, at gråzonen er noget, ahørte
selv har spekuleret sig frem til. Man kan ikke forestille sig en repræsentant for
noget land, der beder en repræsentant for et andet land om at handle uden for
pågældende lands rammer, og Kinas ambassade har ikke bedt ahørte gå tæt på
den danske lovgivning. Det er muligt, at kineserne forestillede sig, at en tolk-
ning af gældende lovgivning ville kunne føre til det resultat, de ønskede. Ahør-
te vidste det dog ikke. Han vidste heller ikke, om man var ude over spørgsmålet
om sikkerhed. Ambassadør Li havde jo talt lidt om de samme ting den 8. maj
2012, hvor han samtidig var inde på stenkast. Ahørte havde ikke kendskab til
de konkrete regler omkring demonstranter, der eksempelvis kommer tæt på en
kortege, og Udenrigsministeriets opgave var alene at videreformidle oplysnin-
gerne.”
Udenrigsminister Villy Søvndal:
164
”Ahørte blev ikke orienteret om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert …
Ahørte var glad for, at det af mailens mødereferat fremgår, at kineserne selv var
opmærksomme på, at der skulle ageres indenfor lovens rammer. Ahørte kunne
ikke se en sammenhæng mellem de i referatet anførte bekymringer og de sene-
re hændelser under besøget. Eter ahørtes opfattelse er der intet i mailen, der
berettiger, at man går ud over grundlovens grænser.”
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
165
”Ahørte var blot cc. på mailen af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert … Ahørte
modtog over 100 mails pr. dag og kunne umuligt nå at læse dem alle. Ahørte
vidste ikke, hvorledes Udenrigsministeriet gik videre til de relevante myndig-
164
165
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
540
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0087.png
Hændelsesforløb og forklaringer
heder. Det naturlige ville være, at ASI gik videre med kinesernes bekymring til
Justitsministeriet eller måske direkte til PET, hvis der allerede var etableret en
direkte kontakt mellem Udenrigsministeriet og PET. Hvilken afdeling der blev
kontaktet i Justitsministeriet, ville ahænge af, hvilken type sag, det drejede sig
om. De kompetente myndigheder er de samme som tidligere nævnt. Svaret fra
ASI skal forstås sådan, at ASI som så mange gange før tilkendegiver, at de har
hørt, hvad kineserne siger, men at man godt må demonstrere i Danmark, og at
vi nok skal tage vare på sikkerheden. Kineserne var godt bekendt med reglerne
i Danmark, men måske var kineserne ved ambassaden i København ekstra ner-
vøse, fordi det var deres præsident, der skulle komme.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
166
”Det var for ahørte et udtryk for, at kineserne i den grad var sensitive overfor,
at deres statsoverhoved skulle se f.eks. Falun Gong og tibetanske lag, når de,
som det fremgår af referatet i mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert … an-
modede om, at man fra dansk side gjorde, hvad der var muligt inden for lovens
rammer for at skærme delegationen fra fornærmende manifestationer af f. eks.
Falun Gong medlemmer. Danske embedsmænd tænker anderledes. At skærme
delegationen inden for lovens rammer betyder for Udenrigsministeriets folk
ikke noget. Det er Justitsministeriets område. Udenrigsministeriet kan ikke
gøre noget ved det. Det er for ahørte interessant, at synspunktet blev fremført
af medarbejdere på relativt lavt niveau. Det er ikke synspunkter, som ahørte er
blevet mødt med på højt niveau. Det er positivt, at kineserne selv anførte, at alt
skulle ske inden for lovens rammer. Det viser, at de kender vores regler. Mai-
len er sendt til de medarbejdere i Stats- og Udenrigsministeriet, der arbejdede
med besøgets substans. Ahørte vidste ikke, om nogen af modtagerne har vide-
resendt mailen til andre, f.eks. Justitsministeriet. Nis Lauge Gellert har videre-
bragt kinesernes budskab ved at sende mailen. Grundloven hjemler ytringsfri-
hed, så kinesernes ønske refereret i mailen giver ikke mening og slet ikke, når
kineserne refereres for, at delegationen skal skærmes inden for lovens rammer.
Det er en tautologi. Kina vidste således godt, at der ikke var noget at gøre. Må-
ske er deres synspunkt et udtryk for et ønske om over for regeringen i Beijing
at kunne sige, at de havde gjort de danske myndigheder opmærksom på det.”
Ambassadesekretær Mads Kjeldsen, ambassaden i Beijing:
167
”Ahørte opfattede de kinesiske udtalelser gengivet i mail af 12. juni 2012 fra Nis
Lauge Gellert … som værende i forlængelse af det, kineserne tidligere havde gi-
166
167
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Protokol nr. 24 af 9. december 2016
Besøget i 2012
541
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0088.png
Kapitel 8.2
vet udtryk for. Ahørte så det ikke som en skærpelse, selvom der er anført lere
detaljer, blandt andet om Falun Gong.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
168
”Ahørte deltog ikke i den afsluttende samtale i Statsministeriet den 12. juni 2012
mellem Ulrik Vestergaard Knudsen og ambassadør Li og mente, at heller ikke
Annette Lassen deltog. Der er ikke så meget nyt i kinesernes tilkendegivelse.
Det er det samme, som de har sagt i forbindelse med tidligere store besøg fra
Kina. De ved godt, at der er demonstrations- og ytringsfrihed i Danmark. Man
tager blot kinesernes holdning ad notam. Det vigtigste er, at et besøg gennem-
føres til alles tilfredshed. Om vendingen
”Det samlede indtryk var meget vigtigt,
når besøgets resultater blev gjort op”,
oplyste hun, at hun tror, at det ligger i ki-
nesernes manual, at de skal sige det. Hun tager det ikke som udtryk for, at der
skulle gøres noget ekstra. Hun havde ingen ide om, hvad der kan have ført til
politiets ageren, men Protokollen har ikke givet instruktioner om, at man skulle
gøre noget aktivt eller proaktivt på det område.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
169
”Om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert … oplyste ahørte, at Protokollen
ikke agerede på mailens oplysninger om kinesernes synspunkt. Det var det
samme, der var blevet fremført gennem alle årene. Ahørte modtog mailen og
gjorde sig bekendt med indholdet, men hun deltog ikke i mødet. Hvis der var
noget fra mailen, der skulle tilgå PET, kunne det ske gennem ASI-kontoret eller
gennem andre kontorer. PET får altid tilsendt oplysninger af sikkerhedsmæssig
karakter af Udenrigsministeriet, hvis det er relevant. Det anførte i mailen ville
imidlertid ikke være nyt for PET, der altid havde hørt det samme fra den kinesi-
ske ambassade. Ingen fra Hofet er anført som modtager af denne mail. Ahørte
ville normalt videresende en sådan mail til Hofets protokol. Udenrigsministe-
riets Protokol har en meget tæt kommunikation med både PET og Hofet. En
sådan mail kunne også være blevet sendt til Hofet af ASI-kontoret.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
170
”Danmark havde økonomiske interesser i, at besøget blev en succes, herun-
der at besøget forløb værdigt. I Statsministeriet lå det dog klart, at spørgsmål
som sikkerhed og den kinesiske bekymring for demonstrationer ikke var om-
fattet af Statsministeriets arbejdsområde. Håndteringen af disse spørgsmål fore-
168
169
170
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
542
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0089.png
Hændelsesforløb og forklaringer
gik i hele forberedelsesforløbet. Det var noget, politiet skulle tage sig af. Af-
hørte hætede sig da også ved, at kineserne eter referatet i mail af 12. juni 2012
fra Nis Lauge Gellert til blandt andre Claus Grube, ambassaden i Beijing, Tue
Krarup-Pedersen og Lisbet Zilmer-Johns selv gav udtryk for, at det skulle være
inden for lovens ramme. Ahørte erindrede ikke at have drøtet de sikkerheds-
mæssige spørgsmål, der blev anført i mailen af 12. juni 2012, med departements-
chef Christian Kettel-homsen.”
Kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, Statsministeriet:
171
”Ahørte havde ingen erindring om, at Statsministeriet foretog sig noget i an-
ledning af de kinesiske bekymringer, der er gengivet i mail af 12. juni 2012 fra
Nis Lauge Gellert… Man skal lægge mærke til det niveau, bekymringerne blev
italesat på. I Statsministeriet gik man fortsat ud fra, at Udenrigsministeriet ville
formidle kinesernes holdning til de relevante myndigheder..”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
172
”Ahørte erindrede ikke, om mailen af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert… gav
anledning til overvejelser i Statsministeriet om, hvordan man kunne tilgode-
se kinesernes ønske om værdig behandling. For ahørte var det citerede om
kinesernes bekymringer overfor fornærmende manifestationer ikke operativt.
I samme mail var der andet, der var vigtigt for ahørte, herunder de bilaterale
ataler, og det var dette, ahørte forholdt sig til. Ahørte gjorde sig således ikke
overvejelser om, hvordan man kunne skærme præsidenten for manifestationer.
Denne del af mailen var, som ahørte huskede det, ikke adresseret til Statsmi-
nisteriet.
…
Ahørte huskede ikke, om de mails, som han og Lisbet Zilmer-Johns modtog
fra Udenrigsministeriet og ambassaden i Beijing, blev videresendt til departe-
mentschefen eller departementsråden. Det ville være mest naturligt, at de i gi-
vet fald blev videresendt af kontorchefen og ikke af ahørte. Med hensyn til det
anførte om kinesernes bekymringer, der ikke vedrørte ahørtes felt, overvejede
ahørte ikke, om dette skulle gives videre til departementschefen eller departe-
mentsråden. Ahørte vidste ikke, om Lisbet Zilmer-Johns har givet noget videre
opad i Statsministeriet.”
171
172
Protokol nr. 33 af 5. januar 2017
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Besøget i 2012
543
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0090.png
Kapitel 8.2
Hofmarskal Ove Ullerup:
173
”Hofet modtog ikke Nis Lauge Gellerts mail af 12. juni 2012 om ASI-kontorets
møde med repræsentanter fra Kinas ambassade. Det anførte var ikke relevant
for Hofet. Det gik mest på de udenrigspolitiske samtaleemner. Ahørte huske-
de ikke at have læst afsnittet om sikkerhed. Han ville ikke have hætet sig ved
det. Det var kendt stof. Det afspejler blandt andet, at Kina var klar over regler-
ne i Danmark.”
Kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskallatet:
174
”Ahørte kunne ikke mindes at have set Nis Lauge Gellerts mail af 12. juni 2012
om ASI-kontorets møde samme dag med souschef ved den kinesiske ambassa-
de, Gu Hui. Hofet blev ikke inddraget i de overvejelser, der fremgår af mailen.”
Protokolchef Jette Nordams opringning formentlig om atenen den 12. juni 2012 til
politidirektør Johan Martini Reimann
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi, har over for såvel Den
Uahængige Politiklagemyndighed
175
som kommissionen forklaret om en telefonsam-
tale, som han op til besøget, formentlig om atenen den 12. juni 2012, havde med pro-
tokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet.
For kommissionen har
politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi,
her-
om forklaret:
176
”Nogen tid inden besøget blev ahørte ringet op af Jette Nordam fra Udenrigs-
ministeriets Protokol. Hun betonede vigtigheden af, at besøget blev afviklet
værdigt og ordentligt. Han huskede ikke, at vendingen ”tabe ansigt” blev be-
nyttet. Han hørte første gang om denne vending i forbindelse med presseomta-
len langt senere. Ved statsbesøg er der generelt samtaler med Protokollen. Han
kunne ikke sige, hvordan de kommer i stand. Han kunne huske indholdet af te-
lefonsamtalen, men ikke ordvalget. Han har nok svaret hende, at Københavns
Politi ville gøre deres bedste, eller hvad de kunne, eller noget lignende. Henven-
delsen drejede sig om værdighed. Heri ligger også en sikkerhedsmæssig vinkel,
idet sikkerhed eter ahørtes opfattelse ikke er begrænset til fysisk sikkerhed,
men også omfatter integritetskrænkelser. Han spurgte ikke Jette Nordam, om
hun havde været i kontakt med PET, men alle ved, at Protokollen har kontakt
173
174
175
176
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 70 af 10. marts 2017
DUP, bilag G-26-642
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
544
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
med PET omkring det sikkerhedsmæssige. Det er helt normalt, at Københavns
Politis interessenter ringer til politidirektøren og giver udtryk for ønsker om-
kring en bestemt politimæssig indsats, også selvom de allerede havde hat kon-
takt om de samme forhold med andre i Københavns Politi. Den politimæssige
indsats i forbindelse med beskyttelsen mod integritetskrænkelser blev ikke kon-
kret drøtet mellem ahørte og Jette Nordam. Hun betonede blot vigtigheden af,
at besøget blev gennemført ordentligt og værdigt. Ahørte erindrede ikke, om
samtalen fandt sted før eller eter, at Jørn Aabye havde nævnt den ændrede af-
spærringsstrategi for ahørte. Han ville ikke have orienteret Jette Nordam om
en strategi, for det henhører under det operative. De talte heller ikke om PETs
trusselvurdering, som ahørte ikke havde kendskab til. Jette Nordam nævnte
den ikke. Han huskede ikke, om han under samtalen nævnte Hilary Clintons
forudgående besøg eller andre tidligere statsbesøg. Også i forbindelse med dis-
se besøg har han utvivlsomt talt med Protokollen op til besøgene, men han hu-
skede det ikke præcist. Han erindrede ikke, om Jette Nordam indledte samtalen
med at forklare, hvorfor hun ringede. Meningen var bare, at det skulle foregå
ordentligt og værdigt. Der lå ikke noget bestemt i det. Han blev først eter be-
søget bekendt med, at der var indgået ataler for et meget stort beløb, vist noget
med 10-20 mia. kr. Han har ikke hørt om frygt for, at kineserne ville rejse hjem,
hvis ikke alt forløb, som de ønskede.
Han kunne ikke sige med sikkerhed, at han før andre statsbesøg har modtaget
lignende henvendelser fra Protokollen.
Ahørte gengav bageter samtalen med Jette Nordam til Mogens Lauridsen, der
sagde, at det var kendte oplysninger, der havde været nævnt mange gange. Af-
hørte udarbejdede derfor ikke et notat om telefonsamtalen og gjorde ikke mere
ved det. Det virkede, som om det havde været en helt unødvendig oplysning at
give til Mogens Lauridsen. Ahørte er sikkert gået til Mogens Lauridsen, fordi
Jørn Aabye ikke var til stede. Ahørte huskede det ikke. Han har sikkert eter-
følgende orienteret Jørn Aabye, for det gjorde han altid, hvis han gik udenom
ham. Ahørte orienterede Mogens Lauridsen, fordi han var leder af beredska-
bet.
Ahørte var som politidirektør opmærksom på reglerne i Wienerkonventionen,
der beskytter værdigheden for diplomatiske repræsentationer. Nogle gange kla-
gede ambassaderne. Der var vist også klager fra den kinesiske ambassade. En
sådan sag ville normalt komme på ahørtes bord. Beskyttelse af ambassaders og
diplomaters værdighed er en forpligtelse eter Wienerkonventionen. For stats-
overhoveder anvendes de samme principper eter en folkeretlig sædvane. Heri
ligger, at en fremmed diplomat og besøgende præsident skal beskyttes mod
Besøget i 2012
545
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0092.png
Kapitel 8.2
såvel fysiske krænkelser som integritetskrænkelser. Integritetskrænkelser kan
være mange ting, fx kerneområdet freds- og ærekrænkelser, beskyttelse af gods,
processuelle skridt, databeskyttelse, strafprocessuel forfølgelse. Konventionsbe-
skyttelsen kan sagtens begrunde indgreb i frihedsrettigheder, jf. Max Sørensen.
I statsretten har man diskuteret, om der kan nedlægges et generelt forbud mod
demonstrationer ved ambassader, og Per Lorentzen går i rette med Max Søren-
sen og mener, at der skal mere til, for at man kan tilsidesætte en så grundlæg-
gende rettighed. Peter Germer har revideret Max Sørensens fremstilling utalli-
ge gange, og har i disse udgaver gentaget Max Sørensens synspunkt. Man skal
eter ahørtes opfattelse være forsigtig med at afvise Max Sørensen som retshi-
storie. I 2012 var det hans opfattelse, at det var gældende ret, at forsamlings- og
ytringsfriheden kunne begrænses eter Wienerkonventionen på grund af hen-
synet til fremmede staters ukrænkelighed, men hvor langt man kan gå, er en af-
vejning. Det er en konkret vurdering. Eter strafelovens § 110e, der er revideret
for nylig, er det eksempelvis strabart at forhåne et fremmed land eller et frem-
med lag, men ikke Danmark eller det danske lag, hvilket også indebærer en
begrænsning af ytringsfriheden af hensyn til beskyttelsen af fremmede staters
ukrænkelighed.”
Om telefonsamtalen mellem politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Po-
liti, og protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet, er der i øvrigt afgivet følgen-
de forklaringer for kommissionen:
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
177
”Op til besøget havde hun en enkelt kontakt til Københavns Politi, men hun
erindrede ikke præcist hvornår. Hun ville ikke udelukke, at det har været eter
mødet 12. juni 2012, hvor Udenrigsministeriet tilkendegav, at man ville videre-
bringe beskeden til rette myndighed. Eter mødet med souschef Gu Hui ringe-
de Martin Bille Hermann til hende og sagde, at han havde lovet at give besked
videre til rette myndighed om de kinesiske bekymringer, og om hun ikke vil-
le give denne besked videre til Københavns Politi. Når man har givet et sådant
løte, må man gøre det på en eller anden vis. Hun havde ikke modtaget møde-
referatet på det tidspunkt, men Martin Bille Hermann fortalte hende om det,
der står i referatet. Hun troede, at Martin Bille Hermann vidste, at hun var den,
der havde den bredeste kontakt i statsadministrationen, og det var også Proto-
kollen, der havde kontakten til politiet. Når Martin Bille Hermann bad hende
om at kontakte politiet, var det muligvis, fordi han ikke selv havde kontakter i
politiet.
177
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
546
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Hun kunne have bedt Hofet om at videreformidle kinesernes ønsker, men
Martin Bille Hermann havde sagt, at Udenrigsministeriet ville tage sig af det,
og hun vidste, at Johan Reimann, som hun kendte, var den rigtige person at
kontakte.
Hun talte jævnligt med Johan Reimann, også i ikke-faglige sammenhænge.
Hun kunne ikke huske, hvorfor hun ringede i stedet for at maile. Hun huskede
ikke, om det hastede, og om det var derfor, hun valgte at ringe. Annette Lassen
var Protokollens primære kontakt til PET, men det var ahørte, der blev bedt
om at ringe, dels fordi hun var chef, og dels fordi Martin Bille Hermann anså
ahørte som sin direkte samtalepartner i Protokollen. Og når hun blev bedt om
at bringe beskeden videre, så gjorde hun det. Det virkede naturligt for hende, at
det blev hende og ikke Annette Lassen, der tog kontakt til politiet.
Over for Johan Reimann gengav ahørte Kinas bekymring for ære og værdig-
hed. Hun kunne ikke huske, om hun nævnte demonstrationer. Johan Reimann
tog det ad notam. Han og ahørte har altid hat et frit forhold. Hun har som
protokolchef altid sat en ære i at have et godt forhold til Københavns Politis
politidirektør. Hun erindrede ikke tidligere at have foretaget lignende henven-
delser til Johan Reimann. Hun har altid lagt på at have så bredt et netværk som
muligt. Derfor tog hun i sin tid kontakt til Johan Reimanns forgænger, Hanne
Bech Hansen og ik et godt forhold til hende. Det var den linje, hun fortsatte
med Johan Reimann. Hun så ingen forhindringer i at viderebringe beskeden til
Johan Reimann. Hun forventede ikke noget af Johan Reimann og Københavns
Politi. Det var op til Københavns Politi, hvordan der skulle ageres. Hun huske-
de ikke længden af samtalen med Johan Reimann, men den har ikke varet læn-
ge. Hun erindrede ikke, om de drøtede andet, men hun troede det ikke. Johan
Reimann henviste hende ikke til at ringe til andre i politiet. Hun antager, at Jo-
han Reimann vidste, at der op til besøget havde været kontakt til PET. Det var
der intet nyt i. Hun havde ikke andre samtaler med Johan Reimann i forbindel-
se med besøget, bortset fra lidt social snak i luthavnen, da præsidenten ankom.
Hun erindrede ikke, om hun og Johan Reimann diskuterede den telefonsamta-
le, de havde hat, mens de ventede på præsidenten i luthavnen. Hun har givet
orienteret Martin Bille Hermann om samtalen, men hun kunne ikke huske at
have omtalt den for andre. Hun ville dog tro, at hun bageter har orienteret An-
nette Lassen om samtalen.
Ahørte ville tro, at hun under samtalen med Johan Reimann har nævnt det
danske syn på demonstrationsfrihed, men hun huskede det ikke. Hun gav ikke
anvisninger på, hvordan kinesernes bekymringer skulle implementeres i Kø-
benhavns Politi. Hun var ikke bekendt med Johan Reimanns holdning til, at
Besøget i 2012
547
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0094.png
Kapitel 8.2
man med henvisning til Wienerkonventionen kan gøre indgreb i visse friheds-
rettigheder af hensyn til værdigheden. Hun skulle ikke kunne redegøre for, om
Wienerkonventionen beskytter præsidenter mod demonstranter.
Hun udarbejdede ikke et notat om samtalen med Johan Reimann.
Det var ikke hendes fornemmelse, at Johan Reimann studsede over opringnin-
gen. Johan Reimann er jo kvik, så hun spurgte ikke ind til, hvad Johan Reimann
ville bruge oplysningen til, eller hvordan den skulle omsættes i handling. Hun
var blot budbringer.
Hun havde ingen andre kontakter til Københavns Politi op til besøget. Hun
havde heller ingen kontakter til Justitsministeriet.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
178
”Ahørte gik som lovet videre med de kinesiske bekymringer. Da spørgsmålet
om sikkerhed lå uden for hans ansvarsområde, valgte han at tale med sin kol-
lega Jette Nordam i Protokollen om dem. Han kunne ikke huske præcist, hvor-
når han tog denne kontakt. Det var ikke den 13. juni 2012, for da var ahørte i
Bruxelles hele dagen. Det kan have været den 12. juni 2012 sent om atenen eller
den 14. juni 2012. Ifølge ahørte har det formentlig været sent om atenen den
12. juni 2012. Han kunne heller ikke huske, om han ringede til Jette Nordam, el-
ler om hun ringede til ham.
Når han valgte at tale med Jette Nordam, var det fordi, han som repræsentant
for en ofentlig myndighed var nødt til at bringe oplysningen videre, når den
ikke hørte under hans område.
Ahørte havde lere gange talt med Jette Nordam om protokollære spørgsmål.
Han ringede derfor ikke til f.eks. Hofet. Han huskede ikke konkret, hvordan
ordene faldt under samtalen med Jette Nordam, men det handlede om, at han
sad inde med nogle informationer, og der var under 48 timer til besøget. Han
mente, at Jette Nordam sagde, at hun godt kunne orientere Københavns Poli-
ti ved at ringe til Johan Reimann. Ahørte huskede det dog ikke i dag. Ahørte
har sikkert bemærket hertil, at det var int, men han erindrede det ikke. Han
havde ingen forventning om, hvad Københavns Politi ville gøre med oplysnin-
gerne. Han fandt det bare relevant, at der under to døgn før, præsidenten skulle
ankomme, fortsat var denne kinesiske nervøsitet. Kineserne stillede ingen krav,
178
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
548
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0095.png
Hændelsesforløb og forklaringer
og ahørte havde ikke lovet kineserne noget. Det stod klart for alle, at der var
en lovgivningsmæssig ramme for, hvordan Kinas bekymringer kunne håndte-
res. Kineserne havde i øvrigt selv givet udtryk for, at de godt vidste, at der skulle
ageres inden for lovens rammer. Han huskede ikke at have fået en tilbagemel-
ding fra Jette Nordam. Det havde han heller ikke forventet. Ahørte var ikke
helt skarp på rollefordelingen mellem Hofet og Udenrigsministeriets Protokol.
Han valgte at tale med Jette Nordam frem for med Hofet, fordi hun var en kol-
lega i Udenrigsministeriet, og fordi det var hans indtryk, at Udenrigsministe-
riets Protokol f.eks. i forbindelse med ministerbesøg og andre højniveaubesøg,
hvor Dronningen ikke var vært, havde kontakt til politiet.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi,
har for kommissionen
forklaret, at han ikke er blevet orienteret af politidirektør Johan Martini Reimann,
Københavns Politi, om telefonsamtalen.
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Kø-
benhavns Politi,
har for kommissionen forklaret, at hverken Johan Martini Reimann
eller Mogens Norup Lauridsen orienterede ham om telefonsamtalen.
Hofmarskal
Ove Ullerup
har for kommissionen forklaret, at han ikke var bekendt med telefon-
samtalen.
179
Udenrigsministeriets sagsbehandling af Radio 24syvs opsættelse af 25 reklameplaka-
ter med citat af Villy Søvndal
Den 13. juni 2012, kl. 05.37, modtog Martin Bille Hermann, kontorchef i Udenrigsmi-
nisteriets ASI-kontor, følgende mail fra homas Sæhl Sørensen, der var særlig rådgi-
ver i Udenrigsministeriets Direktionssekretariat:
180
”Godmorgen
Radio 24syv har købt outdoor plads i Kbh til kæmpe-plakater med nedenstå-
ende Søvndal citat fra 2009 oversat til kinesisk, så Jintao ikke kan undgå at se
det under sit besøg.
”Vi støtter selvbestemmelse og ikke løsrivelse. Vi støtter tibetanernes krav om
autonomi, deres ret til at tale deres eget sprog og dyrke deres egen kultur. Og
så vil vi fastholde vores kritik, når kineserne bryder menneskerettighederne i
Tibet.”
179
180
Protokol nr. 71 af 6. april 2017, protokol nr. 68 af 3. marts 2017 og protokol nr. 69 af 3. marts 2017
UM, j. nr. 5.D.60.a, del 23 af 50
Besøget i 2012
549
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0096.png
Kapitel 8.2
Nyheden vil breake snart (nok et spørgsmål om timer). Går ud fra at linien er,
at omfavne og står ved citatet og indholdet deri. Men vi får brug for et bered-
skab på hvad UMen mener om initiativet osv.”
Kontorchef i Udenrigsministeriet, ASI-kontoret, Martin Bille Hermann, videresend-
te straks mailen til ministersekretariatet og en række medarbejdere i Udenrigsmini-
steriet, herunder chekonsulent Nis Lauge Gellert, ASI-kontoret, med følgende kom-
mentar:
181
”Kære alle. Hvis vi bliver spurgt, så bør det korte svar fra UMens pressetals-
mand (UMen er jo ude at rejse) være et let overrasket, afdæmpet ’ja selvfølgelig.
Det mener både UMen og et stort lertal i Folketinget’ og måske krydret med
en forundring over at Radio 24/7 bruger penge på at fortælle kineserne noget
de allerede ved (nemlig den danske holdning). Hvor store er kæmpe og hvor
skal de hænge?
…”
homas Sæhl Sørensen, særlig rådgiver i Udenrigsministeriets Direktionssekretariat,
svarede få minutter senere således:
182
”Fint, Martin
Hælder til at Villy selv skal give et kort citat på det, der lugter med dette - fx
via facebook.
I øvrigt et lige vel smart reklamestunt fra radioens direktør Jørgen Ramskov, der
har en fortid som inkarneret Mao-dyrker ;-) Bh homas
PS: det er sådan nogle plakater, der hænger i busskure og billboards (men der er
vel en grænse for, hvor mange skattekroner de kan fyre af på det stunt)”
Som opfølgning sendte Nis Lauge Gellert, chekonsulent i Udenrigsministeriet,
ASI-kontoret, senere samme dag følgende mail til en række medarbejdere i Uden-
rigsministeriet:
183
181
182
183
UM, j. nr. 5.D.60.a, del 23 af 50
UM, j. nr. 5.D.60.a., akt 1548854, dok. 1
UM, j. nr. 5.D.60.a., akt 1548854, dok. 1
550
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0097.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Jeg har orienteret souschefen på ambassaden her - Gu Hui - der umiddelbart
virkede til at tage det roligt. Han havde dog ikke set dem selv endnu.
Kampagnens antagelse er tilsyneladende, at UMen ikke tager Tibet op, når det
kommer til stykket. Da antagelsen er forkert, får det projektet til at fremstå un-
derligt skævt.”
Den 14. juni 2012 kl. 11.38, få timer før den kinesiske delegation skulle ankomme,
sendte kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret, føl-
gende mail til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet og Statsministeriet,
herunder departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet, og ambassadør Friis
Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
184
”Kære alle,
Ambassadør Li har just ringet til mig. Eter lidt indledningsvise høligheder
kom han frem til sit egentlige ærinde.
Han var under instruktion fra Beijing (lyveren måtte man forstå) om at bede
om, at de 25 reklameplakater fra Radio 24/7 med Villy Søvndal-citatet blev jer-
net/skærmet. Jeg gjorde opmærksom på, at jeg selvsagt ville orientere mine
overordnede om anmodningen – men understregede samtidig, at der i Dan-
mark var klare regler og lovgivning herom, herunder fsva. ytringsfrihed. Og at
jeg tog det som givet, at han havde gjort Beijing opmærksom herpå. Hereter
talte vi om statsbesøgets store betydning.
Dbh.
Martin”
Om dette hændelsesforløb er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
185
”Ahørte huskede sin samtale med ambassadør Li den 14. juni 2012 angående
de 25 reklameplakater med Villy Søvndal, fordi det i sig selv var usædvanligt,
at ambassadøren ringede til en kontorchef. Det var også højst usædvanligt, at
ambassadøren bad om noget, der var åbenlyst ulovligt. Ahørte lod ambassadø-
184
185
STM, j. nr. 2013-1121550, akt. 996594
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Besøget i 2012
551
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0098.png
Kapitel 8.2
ren klart forstå, at Danmark hverken kunne, ville eller måtte eterkomme Kinas
ønske om at jerne eller skærme plakaterne. Det var ahørtes opfattelse, at am-
bassadør Li var blevet ringet op fra præsidentens ly, og at ambassadør Li med
opringningen til ahørte blot gjorde, hvad han var blevet bedt om. Ahørte lo-
vede Li at orientere sine foresatte, hvilket skete ved ahørtes mail samme dag til
blandt andre Claus Grube, Nis Lauge Gellert, Jette Nordam og Annette Lassen.”
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
186
”… forklarede ahørte, at han blev kontaktet af Martin Bille Hermann umid-
delbart eter dennes samtale med ambassadør Li. Ahørte sagde, at Martin Bille
Hermann havde reageret helt korrekt. Det var også samme linje, der var fulgt
dagen før, og som ahørte allerede var orienteret om. Ahørte bad om, at denne
linje blev kommunikeret videre til både Statsministeriet og Justitsministeriet.
En sådan linje foreslås af Udenrigsministeriet og vil typisk være handlet af mel-
lem presserådgiveren og udenrigsministeren.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
187
”Ahørte talte med Martin Bille Hermann om kinesernes ønske om, at de 25 re-
klameplakater fra Radio 24syv med Villy Søvndal-citatet blev jernet/skærmet.
I Udenrigsministeriet trak man på skuldrene ad det. Man hverken ville eller
kunne gøre noget ved det. Det blev ikke overvejet at tage plakaterne ned. At ki-
neserne ringede om det, er en del af spillet, ligesom danskernes svar er det. Ki-
neserne havde ikke forventet at få et andet svar.”
Kontorchef Niels Steen Høyers skritlige besvarelse af kommissionens spørgsmål
Kontorchef Niels Steen Høyer, Udenrigsministeriet, Eksportrådet,
har på kommissio-
nens foranledning den 25. april 2017 skritligt besvaret en række spørgsmål vedrø-
rende tilrettelæggelsen af det kinesiske besøg således:
188
”
1. Spm.:
Hvad var din beskætigelse i 2012?
Svar:
Jeg var kontorchef i udenrigsministeriet, Eksportrådet. I forbindelse med
det kinesiske statsbesøg var jeg beskætiget med planlægning og gennemførelse
af erhvervskonferencen, der blev aholdt i Moltkes Palæ i samarbejde med ho-
186
187
188
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Kommissionens j.nr. 4-2017-1188
552
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
vederhversorganisationerne. Derudover arbejdede jeg med den praktiske del af
erhvervslivets deltagelse i besøget i øvrigt.
2. Spm.:
Har du deltaget i møder vedrørende tilrettelæggelsen af det kinesiske
statsbesøg i 2012, herunder i møde i Udenrigsministeriet den 9. maj 2012 (vi-
deokonference), møde i Det Gule Palæ den 11. og/eller 14. maj 2012 (videokon-
ference), møder med den kinesiske fortrop i dagene 23.-25. maj 2012, møde i
M2 den 1. juni 2012 (videokonference) og frokostmøde med ambassadør Li den
4. juni 2012?
Svar:
Jeg har deltaget i lere af møderne vedrørende tilrettelæggelsen af det ki-
nesiske statsbesøg. Jeg er ikke i besiddelse af min kalender for den pågældende
periode, men så vidt jeg erindrer har jeg deltaget i samtlige de nævnte møder
undtagen frokostmødet hos den kinesiske ambassadør, som jeg er usikker på.
Hvad angår møderne med fortroppen deltog jeg i dele af fortroppens program
herunder det indledende og afsluttende møde.
…
4. Spm.:
Har du under disse møder nævnt Danmarks økonomiske interesse i
statsbesøget.
Svar:
Min opgave under forberedelsen af statsbesøget var at deltage i planlæg-
ningen og gennemførelsen af erhvervskonferencen. Jeg orienterede faktuelt om
disse forberedelser på de omtalte møder. Herunder om programindhold, for-
mat og andre praktiske forhold.
Danmarks økonomiske interesse i statsbesøget så vidt angår de konkrete kom-
mercielle ataler var ikke en del af mine arbejdsopgaver.
…
6. Spm.:
Var PET repræsenteret på mødet/møderne?
Svar:
Jeg kan ikke huske, hvilke møder PET deltog i. Dog erindrer jeg, at PET
deltog i møderne i Det Gule Palæ.
7. Spm.:
Erindrer du, om der på mødet/møderne blev talt om kinesernes be-
kymring for at tabe ansigt eller andre bekymringer?
Svar:
Jeg erindrer ikke at der på møderne blev talt om eventuelle bekymringer.
…
9. Spm.:
Politikommissær Michael Dekker Poulsen har for kommissionen for-
klaret følgende:
Besøget i 2012
553
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0100.png
Kapitel 8.2
”Da KF 0764 senere ringede til ahørte, oplyste han, at han på et møde i
Udenrigsministeriet havde fået at vide, at ”nu kom de”, og at der skulle un-
derskrives ataler for 20 mia. kr. KF 0764 sagde også, at hvis de så et tibe-
tansk lag eller blev krænket, kunne man godt regne med, at de ville tage
hjem igen. Det virkede ikke, som om kineserne var specielt interesseret i at
besøge Danmark. Det var blot en mellemlanding. Telefonsamtalen med KF
0764 fandt sted relativ sent i forløbet. Det var eter udarbejdelsen af 1. udga-
ve af operationsbefalingen, dateret 10. maj 2012. Ahørte vil mene, at denne
datering er korrekt.”
Kan du bekræte, at der på mødet/møderne, som du deltog i, blev talt om, at
”nu kom de”, at der skulle underskrives ataler for 20 mia. kr., og at kineserne
ville tage hjem, hvis de så et tibetansk lag eller blev krænket?
Svar:
På planlægningsmøderne blev det meddelt at den kinesiske delegation
ville komme. Den i citation nævnte formulering har jeg ingen erindring om.
Det er på et relativt sent tidspunkt givet blevet nævnt, at omfanget af de ataler,
der skulle indgås, ville andrage i størrelsesordenen 20 mia. kr.
Jeg erindrer ikke, at der på møderne blev talt om, at den kinesiske delegation
ville tage hjem, såfremt de f.eks. måtte blive krænkede.
10. Spm.:
Hvem var det i givet fald, der kom med disse oplysninger på møder-
ne?
Svar:
Hvem der konkret har givet de oplysninger jeg refererer, kan jeg ikke hu-
ske.
11. Spm.:
Har du hat direkte samtaler med PETmedarbejdere og herunder talt
med dem om disse emner?
Svar:
Nej”
8.2.2 Sagsbehandlingen i PET forud for besøget i 2012
Af mail af 9. maj 2012 fra konsulent ved Københavns Politi, OPA, Stefen Sørensen,
til blandt andre politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, frem-
går, at konsulent KF 0764, PET, samme dag skulle til møde på Kinas ambassade.
189
189
DUP, bilag U-17-11
554
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0101.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I en intern mail i PET meddelte konsulent KF 0764 den 10. maj 2012:
190
”Fra Hofet og Udenrigsministeriet foreligger det oplyst, at Kinas præsident, Hu
Jintao, med frue kommer på statsbesøg i DK i perioden 14. – 16. juni 2012 – og i
den forbindelse vil jeg bede CTA, om at udfærdige en trusselsvurdering.”
Om den daværende organisation i PET har
PET-chef Jacob Scharf
for kommissionen
forklaret:
191
”PET var i 2012-2013 opbygget med fem afdelinger: Operativ, sikkerhed, fore-
byggende sikkerhed, juridisk og administrativ. CTA var i en periode en selv-
stændig enhed med direkte reference til ahørte, men på et tidspunkt blev den
lagt ind i afdelingen for forebyggende sikkerhed. Hver afdeling var delt i en
række centre, der igen var delt i en række kontorer. Afdelingscheferne udgjorde
sammen med PET-chefen PETs øverste ledelse. Jesper Grønbech var i 2012 chef
for sikkerhedsafdelingen.”
Om organisationen i PET i perioden 2012-2015 henvises i øvrigt til det herom for
kommissionen forklarede af PET-chef Jens Madsen
192
og juridisk chef Lykke Søren-
sen, PET.
193
Som anført i afsnit 8.2.1 meddelte kontorchef Astrid Agerholm Ruge, Hofmarskal-
latet, i mail af 15. maj 2012 kontaktoplysningerne på konsulent KF 0764, PET, som
svar på den kinesiske ambassades forespørgsel om samarbejdspartnere vedrørende
sikkerhed under besøget.
194
Om hvilke PET-medarbejdere, der var involveret i planlægningen af besøget, er der
afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Konsulent KF 0764, PET:
195
”Ahørte var i 2012 sikkerhedskoordinator i PETs koordinatorkontor under sik-
kerhedsafdelingen. Ahørte var PETs kontakt på sagen. Han havde både kontakt
til Københavns Politi, til Kinas ambassade, til Hofet og til Udenrigsministeri-
ets Protokol, ligesom han havde kontakt til objekterne. Han havde også kontakt
190
191
192
193
194
195
PET, j. nr. 2011-71-338, dok. 205
Protokol nr. 27 af 15. december 2016
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Protokol nr. 19 af 8. december 2016
Hofmarskallatet, bilag 2, E1
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Besøget i 2012
555
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0102.png
Kapitel 8.2
til Statsministeriet, men det var ikke så meget. Ahørte ik tildelt opgaven, for-
di han til daglig sad med sikkerheden omkring Kongehuset, der var vært for
statsbesøget.
…
Ahørte var ikke og blev heller ikke eterfølgende gjort bekendt med mail af 8.
maj 2012 fra Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet…”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
196
”Ahørte forklarede om sine kontakter til andre myndigheder op til besøget i
2012 og foreholdt sin forklaring til kommissionen af 8. december 2016 herom, p.
1 nederst og p. 5 nederst, at hans kontakt til Hofet primært gik gennem Astrid
Agerholm Ruge. Han havde desuden kontakt til Udenrigsministeriets Protokol.
Han havde nogenlunde lige meget kontakt til begge, da Hofet og Udenrigsmi-
nisteriet arbejdede tæt sammen om planlægningen.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
197
”Der kom oplysning om statsbesøget tidligt i maj. Det var KF 0764, der oplyste
det til ahørte. Ahørte skulle pr. 1. juni 2012 tiltræde kongehuskontoret perma-
nent. Der var mange opgaver, og det var naturligt, at han assisterede sine kolle-
ger i kongehuskontoret, fordi han havde erfaring med Kongehuset. Der er prak-
tiske gøremål i forbindelse med statsbesøg, men han erindrede ikke rent fak-
tisk at have deltaget i møder om planlægningen af besøget forud for den 1. juni
2012. KF 0764 var den, der hos PET havde ansvaret for PETs indsats vedrørende
statsbesøget. Det er den ansvarlige, der laver anbefalingen til kredsene. Før det-
te besøg havde ahørte masser af gange deltaget i udførelsen af statsbesøg, men
han havde aldrig deltaget i planlægningen heraf.
Foreholdt PETs liste over medarbejdere involveret i besøget oplyste ahørte, at
han aløste en turnusmedarbejder pr. 1. juni 2012. Denne har slet ikke været in-
volveret i besøget og er heller ikke anført på listen. KF 0764, KF 0765 og ahørte
har deltaget i planlægningsfasen. Endvidere har KF 0767 og KF 0784 deltaget
i selve udførelsen. KF 0765 var den, der på det tidspunktet havde kontakten til
Kinas ambassade.
…
KF 0764 var tovholder, og ahørte var ”toer” på besøget fra Kina. Som ”toer”
kan man ikke have ingeren på pulsen med en så stor opgave, når man samtidig
196
197
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
556
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0103.png
Hændelsesforløb og forklaringer
har så mange andre bolde i luten, som ahørte havde. Der var ikke tid til, at KF
0764 orienterede ahørte i detaljer om besøget.”
Møder fra den 15. maj 2012 mellem PET og medarbejdere ved den kinesiske ambas-
sade
I internt notat af 12. februar 2016, udarbejdet af konsulent KF 0764, PET, om møder
i forberedelsesfasen anførtes:
198
”Fra 14. maj og frem til statsbesøgets aholdelse i alt 4 møder med repræsentan-
ter fra den kinesiske ambassade - alle med deltagelse af sikkerhedskoordinator
[KF0765], der har den daglige kontakt med den kinesiske ambassade.”
Af mailkorrespondance mellem konsulent KF 0765, PET, og sikkerhedsmedarbejder
ved den kinesiske ambassade, Bo Zhou, den 14. maj 2012 fremgår:
199
”Dear Bo. hank you for the invitation to dinner. KF0764 and I will attend with
pleasure. Unfortunately are our wifes not able to attend. Regards KF0765”
Konsulent KF 0765, PET, orienterede i mail af samme dag konsulent KF 0764, PET,
om, at middagsatalen kom i stand til den 15. maj 2012 kl. 18.00.
200
Af et referat af nævnte møde, udarbejdet den 16. maj 2012 af konsulent KF 0765,
PET, fremgår, at konsulent KF 0765 og konsulent KF 0764, begge PET, deltog i mø-
det, der benævnes sikkerhedsmøde, og som foregik på en restaurant på Vesterbro.
Af referatet fremgår endvidere:
201
”Kortvarigt kom vi ind på den kommende opgave med statsbesøget. De [den
kinesiske ambassades repræsentanter] er begge nervøse for om det kommen-
de statsbesøg skal gå godt. De stiller store forventninger til sikkerhedsopgaven
fra dansk side. …
Slutteligt blev der atalt møde den 16. Maj kl. 1500 på ambassaden for at få af-
stemt de kinesiske sikkerhedsmyndigheders forventninger til dansk sikkerhed
under det kommende statsbesøg.”
198
199
200
201
PET, dok. id. 11235779
PET, ujournaliserede mails
PET, ujournaliserede mails
PET, j. nr. 2012-54/RC-41, dok. 5
Besøget i 2012
557
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0104.png
Kapitel 8.2
Om møderne med de kinesiske sikkerhedsrepræsentanter har
konsulent KF 0765,
PET,
for kommissionen forklaret:
202
”Ahørte var tilknyttet sikkerhedskontoret som sikkerhedskoordinator. Ahør-
tes kollega, KF 0764, og ahørte samarbejdede kort om besøget. Ahørte, der
var kontaktperson til den kinesiske ambassade, skulle introducere KF 0764 for
kineserne. KF 0764 blev inddraget, fordi det var et statsbesøg, hvor Kongehuset
formelt står som vært, og KF 0764 havde Kongehuset som sit område. Besøget
var derfor KF 0764s ansvar. Ahørtes opgave var blot at bringe KF 0764 og ki-
neserne sammen.
…
Ahørte har hos sin bisidder som forberedelse til ahøringen i dag på et tids-
punkt læst KF 0764s notat af 12. februar 2016. Ahørte huskede ikke datoer for
de møder, der er nævnt i notatet. Ahørte har deltaget i et møde på en restau-
rant på Vesterbrogade, i et møde på ambassaden og i endnu et møde på en re-
staurant. På det første møde deltog ahørte og KF 0764. Der deltog ikke andre
fra PET. Det samme gjaldt mødet på ambassaden. Ahørte kunne kun huske ét
møde på ambassaden. Når ahørte havde afsluttet sin opgave med at bringe KF
0764 og kineserne ordentlig sammen, skulle ahørte ikke deltage yderligere, og
det gjorde han heller ikke.
…
Det er formentlig ahørte, der har udarbejdet referatet fra mødet på den kinesi-
ske ambassade den 15. maj 2012. Det gør han ote, når han har holdt møder med
ambassaden, men kun, hvis der sker noget særligt. Han laver ikke notater om
telefonsamtaler. Når der kun foreligger ét referat fra de tre møder forud for be-
søget, skyldes det formentlig, at det var KF 0764, der skulle udarbejde referater.
Ahørte vidste ikke, om KF 0764s område, Hofet, har samme praksis som den,
der er på ahørtes område, ambassaderne.
Kineserne var generelt meget nervøse for, om besøget forløb godt. Det var vig-
tigt for ambassademedarbejdernes karrierer. På mødet på ambassaden blev der
ikke talt om æresbegreber, men kineserne pointerede som ved alle besøg, at
de var nervøse for demonstranter. Hver gang svarer ahørte ved at henvise til
grundloven, hvoreter demonstranter i Danmark gerne må blive både set og
hørt. Det gjorde han også i dette tilfælde. Ahørte forsøgte ikke at ”skære hjør-
ner”, da han omtalte retstilstanden for kineserne. Det lå ikke i det at være en god
vært, at man holdt demonstranter ude af syne.
202
Protokol nr. 21 af 8. december 2016
558
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0105.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Normalt kommer kineserne med et dokument med ønsker om de sikkerheds-
mæssige tiltag, der skal sættes i værk, f.eks. våbentilladelser til kinesiske sikker-
hedsvagter. Sådanne dokumenter handler ikke om demonstranter. Kineserne
udtrykker altid deres bekymring over mulige demonstranter mundtligt.
…”
Konsulent KF 0764, PET,
har om møderne med de kinesiske sikkerhedsrepræsentan-
ter for kommissionen forklaret:
203
”Der blev aholdt i alt ire møder med repræsentanter fra den kinesiske ambas-
sade i perioden fra den 14. maj 2012. Ahørte kunne ikke huske præcis, på hvil-
ke dage møderne fandt sted. Ahørte og KF 0765 deltog i disse møder. KF 0765
var daglig kontaktperson til den kinesiske ambassade og var med til møderne,
fordi han skulle introducere ahørte for kineserne.
Det første møde fandt sted på en restaurant på Vesterbro. Dereter blev der af-
holdt to møder på ambassaden. Det sidste møde blev aholdt på en restaurant
på Østerbro nær ambassaden. Ved det første møde deltog to kinesere. Ved det
sidste møde var der lere kinesere, blandt andet en der var kaldt ind fra Helsin-
ki. I dette møde deltog i alt seks-otte personer. På møderne på ambassaden del-
tog kun de to kinesere, der også deltog i det første møde. Det var ganske korte
møder. Måske deltog KF 0766 også i det første møde på ambassaden. Foreholdt
mail med tak for middagsinvitation 15. maj 2012, var dette det første af nævnte
ire møder. Det skal nok passe, at det første møde på ambassaden var den 16.
maj 2012.
Det er ikke ahørte, der har udarbejdet PETs interne referat om mødet på am-
bassaden den 15. maj 2012. Ahørte vidste ikke, om kineserne var nervøse, men
ahørte huskede, at de på dette møde talte om de demonstrationer, der tidligere
havde været ved ambassaden, med kineserne. Ahørte og KF 0765 sagde, at der
nemt kunne komme nye demonstrationer, men at de næppe ville udvikle sig
voldeligt. Ahørte og KF 0765 meddelte mange gange kineserne, at Danmark
ikke ville lave om på retten til at ytre sig og forsamles. Det kan kineserne ikke
have været i tvivl om. Det svarede også til, hvordan demonstrationerne ved am-
bassaden var blevet håndteret. Det var ahørtes indtryk, at kineserne acceptere-
de de svar, de ik, men alligevel blev de ved med at spørge. At det var præsiden-
ten, der kom, betød for kineserne, at de gerne ville gøre det så godt som muligt.
Deres kultur er, at de ikke direkte siger det, de ønsker. De fortalte blot om deres
203
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Besøget i 2012
559
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0106.png
Kapitel 8.2
bekymringer. Episoderne ved ambassaden har givet været drøtet af kineserne,
og herunder har de gentagne gange fået at vide, hvordan reglerne var i Dan-
mark, og at reglerne hverken kunne eller ville blive ændret.
…
Det indtryk, ahørte og KF 0765 ik på de to første møder, gav, så vidt ahørte
huskede, ikke anledning til, at de kontaktede Københavns Politi, men det ind-
gik i den trusselsvurdering, som ahørte udarbejdede eterfølgende.”
Om de nævnte møder har endvidere
kriminalassistent KF 0766, PET,
for kommissi-
onen forklaret:
204
”Ahørte havde ikke deltaget i møder på den kinesiske ambassade eller med re-
præsentanter for Kina i øvrigt, herunder møder aholdt på restauranter. Ahør-
te kunne ikke huske, om KF 0764 og KF 0765 har orienteret om disse møder,
men det har nok været i den forbindelse, de har omtalt kinesernes syn på de-
monstranter. Ahørte bekendt blev det ikke i PET drøtet, om man kunne imø-
dekomme de kinesiske ønsker. Han går ud fra, at hans kolleger har forklaret ki-
neserne om spillereglerne på dansk jord.”
PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012
I PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012 anførtes:
205
”… pt. ingen eterretningsmæssige indikationer på terrorrelaterede trusler eller
aktiviteter rettet mod den kinesiske præsidents besøg i Danmark.
… Ifølge de oplysninger, som … er i besiddelse af, har der ikke tidligere være
episoder, hvor kinesere bosiddende i Danmark har gennemført voldelige akti-
oner eller på anden vis har været involveret i negative aktiviteter rettet mod of-
icielle danske eller kinesiske interesser. Der aholdes jævnligt fredelige demon-
strationer foran den kinesiske ambassade …
… Støttekomitéen [for Tibet] kan muligvis forsøge at arrangere en demonstra-
tion rettet imod præsidenten, hvis den forinden bliver bekendt med dennes be-
søg. … vurderer det ikke som sandsynligt, at en sådan demonstration vil ud-
vikle sig voldeligt.”
204 Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
205 PET, j. nr. 2011-71-338, dok. 209
560
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0107.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om denne interne trusselsvurdering har
politiinspektør Jesper Grønbech, PET,
for
kommissionen forklaret:
206
”Ahørte mente, at PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012 er udarbejdet
som et arbejdsdokument til brug for den trusselsvurdering, der senere skul-
le sendes til Københavns Politi. Ahørte ville tro, at formuleringen om ikke at
”tabe ansigt”, der ikke anføres i den interne trusselsvurdering, er indføjet i den
senere eksterne trusselsvurdering, som blev sendt til Københavns Politi, på bag-
grund af drøtelser på de møder, der var blevet aholdt i mellemtiden.
På tirsdagsmøderne vil PET generelt orientere Københavns Politi om de oplys-
ninger, der er tilgået fra Hofet, Udenrigsministeriet og andre.”
Endvidere har
konsulent KF 0764, PET,
forklaret:
207
”Ahørte indhentede en trusselsvurdering fra CTA. Forinden havde ahørte mu-
ligvis kontaktet CTA for en foreløbig, mundtlig vurdering, som ahørte kunne
viderebringe til Københavns Politi. Det ville have været naturligt, for det er den
sædvanlige procedure ved sådanne besøg.
…
Ahørte er ret sikker på, at det var KF 0766, der bad CTA om at udarbejde en
trusselsvurdering.”
Mails til og fra kriminalassistent KF 0766 i perioden 29.-31. maj 2012
208
I mail af 29. maj 2012 sendte kriminalassistent KF 0766, PET, program for besøget til
en af PETs livvagtsledere.
Den 30. maj 2012 sendte kriminalassistent 0766, PET, en mail til konsulent KF 0764,
PET, hvori det anførtes:
”…
Derudover har jeg i dag hat kontakt til Astrid i Det Gule Palæ. Vi talte om det
program, som blev sendt til os i går. Hun siger ”det eneste som er sikkert er, at
præsidenten kommer”.”
206 Protokol nr. 13 af 11. november 2016
207 Protokol nr. 18 af 8. december 2016
208 PET, mailkorrespondance, KF 0766
Besøget i 2012
561
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0108.png
Kapitel 8.2
I mail af 31. maj 2012 til hofmarskal Ove Ullerup bekrætede kriminalassistent KF
0766, PET, sin deltagelse i et møde med videolink i Udenrigsministeriets mødeloka-
le M2 den 1. juni 2012. Samme dag sendte kriminalassistent KF 0766, PET, følgende
mail til konsulent KF 0764, PET:
”…[KF 0765] sagde med det samme, at så stod han af, idet du var med. Der var
på ingen måde sure miner eller andet. Han sagde også, at det gav god mening,
at det var dig som deltog. Skal vi ikke holde fast i vores plan?????”
Herom har
kriminalassistent KF 0766, PET,
for kommissionen forklaret:
209
”Om ahørtes mail af 31. maj 2012 til KF 0764 om hans samtale med KF 0765,
og om at de skulle holde sig til deres plan, oplyste ahørte, at KF 0764 var i Lon-
don, og at ahørte derfor var nødt til at maile til ham. ”Planen” må være deres
atale om, hvem der skulle deltage i mødet i Udenrigsministeriets mødelokale
M2 den 1. juni 2012, men det ændrer ikke på det faktum, at ahørte ikke kunne
huske, om han deltog.”
Mødet den 1. juni 2012 i Udenrigsministeriets mødelokale M2 er endvidere omtalt
under afsnit 8.2.1.
I mail af 31. maj 2012 til hofmarskal Ove Ullerup bekrætede kriminalassistent KF
0766, PET, endvidere sin deltagelse i et møde med den kinesiske ambassadør i den-
nes residens den 4. juni 2012. Dette møde er nærmere omtalt under afsnit 8.2.1.
PETs anbefaling af 5. juni 2012 til Københavns Politi med trusselsvurdering
Konsulent KF 0764, PET, sendte den 5. juni 2012 et dokument benævnt ”anbefalin-
ger til konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger” til Københavns Politi. I
dokumentet anførtes:
210
”…
Trusselsvurdering:
Politiets Eterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler eller planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præ-
sident, delegationen eller det oicielle statsbesøg i Danmark i det hele taget.
209 Protokol nr. 74 af 7. april 2017
210 DUP, bilag A-8-1-1
562
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0109.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Opmærksomheden henledes dog på Kinas position i international storpolitik,
samt det forhold at der ote er fokus på Kinas håndtering af blandt andet men-
neskerettigheder.
Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra ki-
nesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller
lignende i forbindelse med præsidentens besøg.
Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikker-
hed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ”de
ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignende.
…”
Politiinspektør Jesper Grønbech, PET, har underskrevet dokumentet. Konsulent KF
0764, PET, er anført i en kontrasignering, men uden underskrit.
Trusselsvurderingen i PETs anbefalinger til konkrete politimæssige sikkerhedsfor-
anstaltninger af 5. juni 2012 til Københavns Politi blev gentaget i version 2 af samme
dokument, dateret den 11. juni 2012.
Kriminalassistent KF 0766, PET, sendte den 12. juni 2012, version 2 til politikommis-
sær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi, med bemærkningen:
211
”Hermed som atalt”
Om trusselsvurderingen i PETs anbefalinger til Københavns Politi af 5. og 11. juni
2012 er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Konsulent KF 0764, PET:
212
”Ahørte blev foreholdt PETs ”Anbefalinger til konkrete politimæssige sikker-
hedsforanstaltninger” af 5. juni 2012, sendt til Københavns Politi, OPA, og hvor-
af blandt andet fremgår:
”Trusselsvurdering:
…
Ahørte oplyste hertil, at første og andet afsnit svarer til CTAs trusselsvurde-
ring. Ahørte var på grund af klassiiceringen af CTAs vurdering nødt til at
211
212
PET, mailkorrespondance, KF 0766
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Besøget i 2012
563
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0110.png
Kapitel 8.2
trække disse oplysninger ud og indføje dem i sin anbefalingsskrivelse. Oplys-
ningerne i tredje til femte afsnit har ahørte skrevet. De er afattet på baggrund
af ahørtes indtryk lere steder fra, herunder fra dialogen med repræsentanter-
ne fra Kina.
Ikke at ”tabe ansigt”, som den danske ambassadør havde nævnt på det møde,
hvor han havde deltaget via videolink, betød blot, at præsidenten ikke skulle
fornærmes. Ambassadøren nævnte intet om konsekvenserne af en fornærmel-
se, så vidt ahørte huskede, heller ikke at de forventede ataler kunne falde til
jorden. Sådanne overvejelser spillede heller ikke ind, da ahørte formulerede
de tre nævnte afsnit. Han forsøgte blot at komme med oplysninger, der kunne
hjælpe Københavns Politi mest muligt, således at de kunne løse deres opgave
bedst muligt. Meningen var at henlede politiets opmærksomhed på, at gæster-
ne kom fra en ikke-vestlig kultur, og at Kinas sikkerhedsfolk derfor i visse situ-
ationer måske ville reagere anderledes end den måde, man i Danmark var vant
til at løse sådanne situationer på. F.eks. skulle man undgå, at der kom personer,
der ikke var tjek på, for tæt på præsidenten. Ahørte var enig i, at dette allerede
lå i sikkerhedsvurderingen, og at det derfor i realiteten var overlødigt at skrive
det. Ahørte var også enig i, at det ikke fremgår af anbefalingen, at oplysningen
om ikke at ”tabe ansigt” drejede sig om, at Københavns Politi skulle være op-
mærksom på de kinesiske sikkerhedsfolks måde at reagere på. Ahørte valgte at
medtage vendingen ikke at ”tabe ansigt”, men kunne lige så godt have skrevet
”ikke blive fornærmet”. Det var bare et udtryk. I en trusselsvurdering sammens-
krives sædvanligvis alle relevante informationer. De informationer, ahørte til-
føjede, ville næppe være blevet medtaget, hvis gæsten havde været fra et vestligt
land. Lignende formuleringer kan sagtens være skrevet ved besøg fra gæster fra
lignende kulturer, men ahørte vidste det ikke. Ahørte har ikke selv skrevet det
tidligere. Han vidste ikke, om nogle af hans kolleger har skrevet sådan tidligere.”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
213
”Mødet i Det Gule Palæ, hvor Friis Arne Petersen deltog via videolink, kunne
sagtens have fundet sted den 14. maj 2012.
Informationerne fra dette møde var et af mange steder, hvorfra ahørte samle-
de indtryk. Han havde også erfaringer fra tidligere besøg fra Kina og fra møder
med repræsentanter fra Kinas ambassade. Kinas holdning til demonstranter var
kendt. Det var det samlede indtryk af disse informationer, der dannede bag-
grund for, at han skrev om deres bekymring for at ”tabe ansigt” i trusselsvurde-
213
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
564
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
ringen. Han kunne i øvrigt henholde sig til sin tidligere forklaring herom. Han
kunne lige så godt have skrevet ”ikke blive fornærmet” i stedet for ”tabe ansigt”.
Han kunne ikke i dag præcist huske, hvordan Friis Arne Petersen formulerede
sig på mødet, eller om udtrykket i det hele taget stammer fra mødet i Det Gule
Palæ. Når han skrev ”tabe ansigt” i trusselsvurderingen, var det resultatet af en
sammenskrivning af informationer fra alle samarbejdspartnere og hans erfa-
ringer fra tidligere besøg. Det var ikke en kobling til noget præcist, som Friis
Arne Petersen eller andre havde sagt. Dette er ikke ensbetydende med, at for-
muleringen kom fra ahørte selv. Det var kendt for alle, at Kina var mere sen-
sibel end f.eks. vestlige lande. Han havde ikke skrevet noget tilsvarende i andre
trusselsvurderinger, men det skyldtes nok, at han ikke tidligere havde hat stats-
besøg fra et land, hvor det betød så meget.
Trusselsvurderingen var til brug for Københavns Politi, der skulle have et bil-
lede af, hvilken opgave de skulle løse. Der lå ikke mere i det. Opgaverne ved et
statsbesøg løses i samarbejde mellem PET og de involverede politikredse. Op-
gaven skulle løses ved, at besøget blev afviklet på en så in og gelinde måde som
muligt. Sikkerhedseskorten skulle sikre, f. eks. at demonstranter ikke løb ud og
ind mellem bilerne, hvis kortegen holdt stille, eller at demonstranter hindrede,
at kortegen kom frem. Konfrontationer med demonstranter skulle således und-
gås. Det betød også, at demonstranterne ikke måtte komme for tæt på kortegen.
Man skulle også sikre sig, at demonstranterne ikke kom til skade. Ahørte men-
te ikke, at dette burde være skrevet mere direkte. Han troede, at Københavns
Politi til fulde havde forstået meningen. Han kunne ikke udtale sig om, hvor-
vidt Københavns Politi kunne have misforstået det. Når han tog det med i sin
trusselsvurdering, var det nok, fordi Kina var mere sensibel, men det var ikke et
udtryk for, at man skulle ”please” kineserne.
Foreholdt, at han tidligere har forklaret for kommissionen, at han skrev om ki-
nesernes bekymring for demonstranter, fordi man ikke kunne vide, hvordan
de kinesiske sikkerhedsvagter ville reagere i en given situation, oplyste ahørte,
at hans forklaring i dag blot var eksempler på sikkerhedsrisici i forhold til de-
monstrationer.
Foreholdt ahørtes tidligere forklaring for kommissionen, p. 3 øverst, hvoreter
kinesernes kultur er, at de ikke direkte siger, hvad de ønsker, forklarede ahørte,
at kineserne kredser om emnet i stedet for at sige direkte, hvad deres holdning
er. De mener mere, end det de siger. Når trusselsvurderingen omtalte kineser-
nes ”bekymringer”, betød det ikke, at Københavns Politi skulle håndtere de-
monstrationer, så præsidenten ikke så dem. Ahørte videregav blot kinesernes
bekymringer til Københavns Politi.
Besøget i 2012
565
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Adspurgt, om der kunne være andre risici, der skulle tages højde for, end de i
trusselsvurderingens afsnit 3-5 nævnte, oplyste ahørte, at der f.eks. skulle tages
højde for, at man holdt tidsplanen. Tingene skulle foregå punktligt eter pro-
grammet og skulle afvikles pænt og ordentligt. Et skred i tidsplanen var dog
ikke en sikkerhedsrisiko. Attentater kunne også være en sikkerhedsmæssig ri-
siko, der skulle tages højde for, men der var ingen konkrete eterretninger om
risici i den forbindelse. Der var heller ikke konkrete eterretninger om risici ved
demonstrationer, men ud fra erfaringer fra tidligere besøg fra Kina var demon-
strationer det, der lå lige for at anføre. Der havde ved tidligere besøg været de-
monstrationer ved centrale steder. Det var dog intet problem, hvis demonstran-
terne holdt sig inden for afspærringerne.
…
Foreholdt, at ahørte afsendte trusselsvurderingen til Københavns Politi få dage
eter den 1. juni 2012, kunne han ikke erindre, om hans påbegyndelse af udfær-
digelsen af anbefalingen og trusselsvurderingen havde en nærhed til mødet i
Udenrigsministeriet eller stabsmødet den 1. juni 2012. Formuleringen af trus-
selsvurderingen i anbefalingen til Københavns Politi af 5. juni 2012 er en sam-
menskrivning af lere indtryk. Ahørte huskede ikke at have deltaget i et møde,
hvor der kom noget frem, der speciikt har gjort, at han formulerede sig, som
han gjorde. Der var således ikke ét specielt møde, der skilte sig ud fra de andre.
Ahørte kunne ikke huske, om han havde oplysninger om, at der ville være de-
monstrationer, da han skrev trusselsvurderingen. Demonstrationer var ikke no-
get, PET frygtede. Der var jævnligt demonstrationer ved Kinas ambassade. Han
vidste ikke, om de havde udgjort en sikkerhedsmæssig risiko. Det var ikke hans,
men KF 0765’s område. Sådanne demonstrationer ville typisk blive anvist et be-
stemt sted, hvor de skulle stå.
Ahørte havde i Københavns Politi givet hat kontakt til Claus Hjelm Olsen un-
der planlægningen af statsbesøget, men ahørte huskede ikke hvor eller hvor-
når, udover stabsmødet den 12. juni 2012. Ahørte har muligvis også deltaget i
det indledende stabsmøde den 11. maj 2012 eller andre stabsmøder, men det var
han som tidligere forklaret ikke sikker på, og han erindrede ikke andre stabs-
møder, hvor han har talt med Claus Hjelm Olsen. Ahørte havde ikke hat kon-
takt med Mogens Lauridsen.”
566
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0113.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Politiinspektør Jesper Grønbech, PET:
214
”Ahørte har underskrevet PETs brev af 5. juni 2012 til Københavns Politi og
Rigspolitiet … med et faksimilestempel. Ahørtes navn er kun anført af formel-
le grunde. Det er den pågældende sikkerhedskoordinator, der har udarbejdet
trusselsvurderingen. Ahørte har formentlig slet ikke set dokumentet, men vil
dog ikke afvise det. Formuleringen af trusselsvurderingen er ikke usædvanlig.
”Tabe ansigt” kan f.eks. også gå på, at man ikke skal blive forsinket eller komme
til at stå og vente. Ahørte vidste ikke, hvor udtrykket kommer fra. Ahørte vid-
ste heller ikke, hvorfor demonstrationer er nævnt, ligesom ahørte ikke vidste,
om det har været italesat i forbindelse med de aholdte møder.
Ahørte erindrede ikke at have set trusselsvurderingen i version 2 af 11. juni
2012. Version 2 er også underskrevet af ahørte med faksimilestempel.”
PET-chef Jacob Scharf:
215
”Ahørte blev ikke gjort bekendt med indholdet af PETs trusselsvurdering i brev
af 5. juni 2012 … Han blev som chef kun inddraget, hvis der var noget, som af-
hørte som chef skulle forholde sig til.
Trusselsvurderinger indeholder ikke i sig selv anbefalinger. Anbefalingerne
udarbejdes eventuelt i lyset af trusselsbilledet. Det er PETs opgave at vurdere
de sikkerhedsmæssige trusler og sikre, at de oplysninger, som PET ligger inde
med, og som kan have sikkerhedsmæssig betydning eller på anden måde be-
tydning for den politimæssige indsats, videregives. Eter ahørtes opfattelse, må
PET hellere videregive for meget, end for lidt. Om de fem afsnit under afsnittet
”Trusselsvurdering” oplyste ahørte, at første afsnit indeholder vurderingen af
de sikkerhedsmæssige trusler, mens de tre sidste afsnit vedrører videregivelse af
informationer, der kunne have betydning for politiets indsats. Det er afgøren-
de, at PET ikke tilbageholder oplysninger. Københavns Politi må selv vurdere
relevansen af disse øvrige oplysninger. Indholdet af disse afsnit var ikke afstemt
med ahørte, men oplysningerne ligger da også helt inden for rammen af, hvad
der kan videregives. Det anførte skal læses, som det står. Ahørte kunne ikke
sige, hvad Københavns Politi kunne bruge oplysningen om at ”tabe ansigt” til.
Der videregives nogle gange oplysninger om en politisk kontekst. Det er ikke
usædvanligt. Ahørte fandt det ikke påfaldende.
214
215
Protokol nr. 13 af 11. november 2016
Protokol nr. 27 af 15. december 2016
Besøget i 2012
567
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Claus Grube kan sagtens have set PETs trusselsvurdering. Ahørte så den første
gang, da han ik ahøringstemaet i nærværende sag.
Det sidste af de fem afsnit, der indeholder oplysningen om at tabe ansigt, er
som nævnt videregivelse af oplysninger. Det er oplysninger, PET har fra an-
dre, måske fra Udenrigsministeriet, måske fra kineserne. Det er oplysninger,
der ikke rigtigt har noget med PETs opgave at gøre. Oplysninger fra kineser-
ne vil ikke nødvendigvis blive drøtet med Udenrigsministeriet, inden de bli-
ver indføjet som oplysning i en skrivelse til politiet. PET videregiver oplysnin-
gen til politiet, der selvtolker. Ahørte mente, at oplysningen er givet som en del
af de oplysninger, der kan have hat betydning for Københavns Politis indsats.
Københavns Politi må selv tage stilling til, om de vil anvende oplysningen. Det
kunne i dette tilfælde f.eks. få betydning ved tilrettelæggelsen af kørselsruter og
ved ankomsten til de enkelte besøgssteder. Om kinesiske sikkerhedsvagter kun-
ne frygtes at agere anderledes end dansk politi, ville derimod høre under PETs
ressort. Det er ikke en oplysning, der nødvendigvis ville skulle videregives til
Københavns Politi. Som udgangspunkt er udenlandske livvagter ikke bevæbne-
de, men det kan være tilfældet. Det er afgørende, at de udenlandske livvagters
ageren foregår eter danske regler, og det er PETs opgave at sikre dette. Ahørte
havde svært ved at forestille sig, at Københavns Politi ville blive involveret i no-
get med hensyn til udenlandske livvagter. Det kan dog muligvis være tilfældet,
hvis der er en perimetersikring, der skal overholdes. Udenlandske livvagter vil
ikke agere på egen hånd, men i stedet henvende sig til en dansk livvagt. Oplys-
ninger om, hvordan en kinesisk livvagt kunne frygtes at agere, knytter sig ikke
til oplysningen om ”at tabe ansigt” i trusselsvurderingen i PETs brev til politi-
et om anbefalinger. Foreholdt KF 0764s forklaring herom fastholdt ahørte sin
forklaring. Oplysningen om ikke at tabe ansigt har ikke relation til de kinesiske
sikkerhedsvagter. Dem har PET styr på.
Når PET giver anbefalinger til Københavns Politi, ligger det i formuleringen,
at det er en anbefaling. Det er i sidste ende politiet, der træfer beslutning om,
hvad politiet vil bruge anbefalingen til. Der er ikke tale om en instruks fra PETs
side. Det ville ikke give nogen mening. PET har ansvar for egne opgaver. Det
var ahørtes opfattelse, at det er modtagernes ansvar at følge op på anbefalinger-
ne. Ahørte havde ikke viden om anbefalinger, der ikke er fulgt, men ville i givet
fald heller ikke nødvendigvis blive orienteret herom.
PET kan ikke give det øvrige politi instruktioner. Det ville også i praksis være
uforsvarligt og farligt. PET har egne opgaver. PET giver kun anbefalinger, og
det er politiets ansvar, hvordan anbefalingerne håndteres. Der er tæt samarbej-
de mellem PET og politiet. PET står for personbeskyttelsen, og det medfører lø-
568
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
bende kommunikation med politiet. Der kan være situationer, hvor PET beder
politiet om assistance, f. eks. hvis en person skal føres bort.
At PET ikke har instruktionsbeføjelser overfor politiet, bygger på regler og på
rent praktiske hensyn. Politiet er de bedste til almindelige politiopgaver. PET
ligger organisatorisk under Rigspolitiet, der kan give instruktioner overfor po-
litiet, men det ville ikke komme til at gå stille af. PET har hverken formelt eller
på anden måde instruktionsbeføjelser. Det kan forekomme, at der er drøtelser
med vedkommende politidirektør, men ahørte erindrede ikke at have involve-
ret Rigspolitichefen i en sådan drøtelse.
Ahørte var bekendt med cirkulæret fra 1989 om blandt andet opgavefordelin-
gen mellem PET og politiet ved statsbesøg. Cirkulæret bygger på den grund-
læggende ansvarsfordeling, hvoreter PET har ansvaret for udenlandske livvag-
ter og for ambassaderne.
Indholdet af Wienerkonventionens artikel 22 og 29 om respektfuld behand-
ling af udenlandske repræsentanter er helt grundlæggende principper. Disse
principper har været omtalt, når ahørte har aholdt møder med udenlandske
ambassadører, der f.eks. var utilfredse med demonstrationer udenfor ambas-
saderne. Ahørtes svar har altid været, at sådanne demonstrationer ikke gene-
relt kunne forbydes i Danmark, men at de eventuelt kunne lyttes til en vis sik-
kerhedsafstand, hvis det var sikkerhedsmæssigt begrundet. Konventionens be-
stemmelser skal afvejes i forhold til ytrings- og forsamlingsfriheden. Det kan
godt være det, der er kommet til udtryk i trusselsvurderingen i 2012. Det cen-
trale for PET var imidlertid det rent sikkerhedsmæssige. Overholdelse af kon-
ventionens bestemmelser om værdighed var derimod primært et anliggende
for Udenrigsministeriet. Spørgsmålet om værdighed trængte sig ikke rigtig på
hos PET.
Ahørte vidste ikke, hvorfor oplysningen om ikke at ”tabe ansigt” ikke er anført
i PETs interne trusselsvurdering, men trusselsvurderinger kan foreligge i lere
versioner. De opdateres løbende. Hvad der anføres i en trusselsvurdering, af-
hænger også af modtagerne. Hvis trusselsvurderingen er til brug for livvagter,
er der f.eks. meget fokus på konkret personbeskyttelse. Livvagter står kun for
den nære personbeskyttelse. Hvis trusselsvurderingen er adresseret til andre,
kan den have et andet og mere generelt indhold. Ahørte vidste ikke, hvem der
er adressat på denne interne trusselsvurdering.”
Besøget i 2012
569
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0116.png
Kapitel 8.2
Konsulent KF 0765, PET:
216
”Ahørte deltog ikke i udarbejdelsen af PETs trusselsvurdering for 2012. Han
erindrede ikke, om han tidligere har set den. Eter ahørtes opfattelse kan man
diskutere, om afsnittet om at ”tabe ansigt” hører hjemme i en trusselsvurdering.
Ahørte ville muligvis have medtaget det samme, men i en anden formulering,
hvor man omtalte den sikkerhedsmæssige risiko, der lå i, at kinesiske sikker-
hedsrepræsentanter så anderledes på demonstranter, end dansk politi gjorde.
Ahørte vidste ikke, hvorfor KF 0764 har formuleret sig som sket.
Kineserne havde på de møder, ahørte deltog i, alene givet udtryk for bekym-
ring over, at demonstranter kom for tæt på. De anvendte ikke en vending sva-
rende til at ”tabe ansigt”. Hele Asien bruger betegnelsen ”tabe ansigt”. Det er
normalt ahørte, der udarbejder trusselsvurderinger ved besøg fra Kina. Han
formulerer det typisk sådan, at kineserne har udtrykt bekymring for demon-
stranter. Han havde ikke set lignende formuleringer i trusselsvurderinger ved
besøg fra andre asiatiske lande.
Bekymringen i trusselsvurderingen for 2012 kan have noget med den mulige
adfærd fra de kinesiske sikkerhedsvagter at gøre. Ahørte ville ikke gætte på,
om det også kan have noget med andet at gøre. I trusselsvurderingen for 2013
var kinesernes bekymring blot en faktuel oplysning til Københavns Politi.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
217
”Der blev taget højde for kinesernes bekymring for demonstranter i forhold til
planlægningen ved at videregive oplysningen til dem, der skulle udføre opga-
ven, hvad det er for udfordringer, de stod overfor, og det er ganske almindeligt,
når forberedelsen skal være bedst mulig. Han vidste ikke, hvilke demonstranter
man havde i tankerne, og om der rent faktisk kom tilrejsende demonstranter.
Man er nødt til at orientere de politikredse, der skal stå for opgaven. Dette skete
i trusselsvurderingen, der blev sendt til Københavns Politi. Ahørte var på som-
mertogtet i Jylland, da anbefalingen blev lavet, men han har nok set den. Han
erindrede ikke at have talt med KF 0764 om trusselsvurderingen. Der produce-
res trusselsvurderinger en masse og hver dag.
…
Om trusselsvurderingen i PETs anbefaling til Københavns Politi af 5. juni 2012,
oplyste ahørte, at han ikke erindrede at have diskuteret eller i hvert fald ikke
216
217
Protokol nr. 21 af 8. december 2016
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
570
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
erindrede at have brugt ret meget tid på at diskutere udtrykket ”tabe ansigt”
med KF 0764.
…
Trusselsvurderingen er et helt centralt dokument ved et sådant besøg. Det er
en væsentlig del af den anbefaling, der senere skal udarbejdes til politikredsen.
Anbefalingen til Københavns Politi er dateret 5. juni 2012, hvor ahørte som
nævnt var i Jylland. Han har læst den, da han kom hjem. Man kan ikke påbe-
gynde et sådan dokument, før man er i stand til at skrive noget med substans.
Ahørte var ikke involveret heri.
De to første afsnit i trusselsvurderingen stammer fra CTA. De tre eterfølgende
afsnit stammer ikke fra CTA. De er sikkert skrevet ind på baggrund af de in-
formationer, der er tilgået den ansvarlige på koordinatorkontoret, her KF 0764.
Dokumentet lå på koordinatorkontorets sag vedrørende besøget, og det var, da
han læste op på sagen, at ahørte blev bekendt med teksten, da han vendte hjem
fra Jylland den 9. juni 2012. Han hætede sig ikke umiddelbart ved formulerin-
gen. Det var blot en information til Københavns Politi. Det sprang ikke i øjne-
ne. Han erindrede ikke at have drøtet formuleringen med KF 0764.
Fjerde afsnit læser ahørte som en serviceinformation til Københavns Politi, der
skal være opmærksom på denne vinkel. Mere lægger ahørte ikke i det. Det er
Københavns Politi, der skal udmønte udførelsen på gaden, ikke PET. Ahørte
havde ikke nogen mening herom. Det må man spørge Københavns Politi om.
Senere i samme dokumenter anbefaler PET, hvad der bør foretages de enkelte
steder. PET er ikke en del af udførelsen. De anbefaler blot. KF 0764 har åben-
bart skønnet, at det var relevant at skrive. Det må KF 0764 redegøre for.
Ahørte kunne ikke huske, om han og KF 0764 har drøtet formuleringen ”tabe
ansigt”. Det var en vinkel, der havde stor betydning for kineserne, og dermed
kunne det også få betydning for Københavns Politi, der skulle klædes så godt på
som muligt i forhold til udfordringerne. Det var ahørtes klare overbevisning,
at det er skrevet ind i forhold til at belyse så objektivt som muligt i forhold til
den opgave, politiet stod over for. Det gælder i alle livets forhold, at man gerne
vil være forberedt så godt som muligt. Ahørte vidste ikke, hvorfor ”tabe ansigt”
ikke er anført i PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012. Den interne trus-
selsvurdering er udarbejdet af CTA, så det må man spørge dem om.”
Besøget i 2012
571
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0118.png
Kapitel 8.2
Udenrigsminister Villy Søvndal:
218
”Ahørte kunne ikke mindes, at han forud for besøget blev præsenteret for PETs
trusselsvurderinger. Forevist trusselsvurdering i anbefaling af 5. juni 2012 til
blandt andet Københavns Politi, oplyste ahørte, at han ikke så formuleringen
forud for besøget. Ahørte stødte første gang på vendingen at ”tabe ansigt” i
den ofentlige debat op til kommissionens nedsættelse. Ahørte har hverken
med departementschefen eller i regeringssammenhæng drøtet spørgsmålet om
værdighed under besøget. Fra regeringens side omfattede værdighedsspørgs-
målet blot, at præsidenten skulle behandles pænt. Ahørte vidste ikke, hvordan
den kinesiske delegation ville reagere, hvis de stødte på politiske tilkendegivel-
ser under besøget, men ahørte var sikker på, at kineserne er bekendt med reg-
lerne om ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark. Ahørte havde ikke fantasi
til at forestille sig, at delegationen ville rejse hjem, hvis de så demonstrationer.
...
Det er vigtigt at understrege, at det er Udenrigsministeriet og ikke andre, der
fører udenrigspolitik. Ahørte mente, at nogen må have misforstået, at der skul-
le være en sammenhæng mellem værdien af de ataler, der skulle indgås, og om
kineserne blev fornærmede. ”
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
219
”PETs trusselsvurderinger vil typisk blive omdelt i fortrolig fordeling internt i
de ministerier, der er repræsenteret i Embedsmandsudvalget under Regerin-
gens Sikkerhedsudvalg. De kommer på ahørtes bord og ahængig af, hvad ind-
holdet er, måske på udenrigsministerens bord. Ahørte mente at kunne huske,
at han har set en trusselsvurdering forud for besøget i 2012.
Om PETs interne og eksterne trusselsvurdering, hvor kinesernes bekymring
overfor demonstrationer henholdsvis ikke medtages og medtages, oplyste af-
hørte, at det næppe er nogen af disse trusselsvurderinger, han har set. De trus-
selsvurderinger, ahørte ser, vil typisk være sendt af CTA til en række ministeri-
er. Indholdet af den eksterne trusselsvurdering kunne dog godt ligne det, ahør-
te har set. Forespurgt om omtalen i denne trusselsvurdering af at tabe ansigt er
et udenrigspolitisk hensyn, oplyste ahørte, at det kan man godt kalde det, men
et sådant hensyn kan aldrig gå ud over grundlovens rammer. Ahørte vil dog
ikke gå så vidt som til at sige, at, PET har drevet udenrigspolitik med formule-
ringen i den eksterne trusselsvurdering. Ahørte vidste ikke, om PET kan have
ment, at de i det anførte havde sikker støtte i Udenrigsministeriet, men det er
218
219
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
Protokol nr. 25 af 9. december 2016
572
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0119.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ikke en formulering, Udenrigsministeriet har godkendt. Han er ikke bekendt
med, om nogen i Udenrigsministeriet skulle have tilkendegivet over for PET
eller Københavns Politi, at demonstrationer skulle skærmes. Det ville han også
have studset over og reageret imod på samme måde, som han reagerede imod
kinesernes ønske om, at de skulle sørge for, at Radio 24syvs reklameplakater
med Villy Søvndal-citatet blev jernet.
Ahørte vidste ikke, hvordan vendingen med at ”tabe ansigt” er kommet med
i PETs eksterne trusselsvurdering. Formuleringen går igen i indberetningen af
10. maj 2012 fra ambassaden, men ambassadens mails er videreformidlet til en
række myndigheder i Danmark. I at ”tabe ansigt” ligger, at Kina gerne vil have,
at deres præsident bliver behandlet på lige fod med f.eks. Hilary Clinton eller
Obama. Ahørte kunne ikke forestille sig, at kineserne havde noget speciikt øn-
ske om ikke at se tibetanske lag eller gule T-shirts. Begrebet ”tabe ansigt” rela-
terer sig til relationer mellem personer. Kineserne var bekendt med Danmarks
holdning til og regler om demonstrationer. Den måde, politiet agerede på un-
der besøget, stred mod det menneskerettighedssyn, som Danmark er kendt for
i hele verden.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
220
”Ahørte var ikke bekendt med indholdet af PETs trusselsvurdering. Diploma-
ter blander sig ikke i politiets og PETs arbejde. Han kendte kun til indholdet
gennem den eterfølgende avisomtale. Forevist PETs interne og eksterne trus-
selsvurdering, hvor det henholdsvis ikke anføres og anføres, at det er afgøren-
de for kineserne, at præsidenten ikke ”taber ansigt” ved konfrontation med de-
monstrationer, og ligeledes anføres, at ambassaden i København er bekymret
for demonstrationer, oplyste ahørte, at han ikke har set disse trusselsvurderin-
ger før. Ambassadører modtager ikke trusselsvurderinger. Det hører under de-
partementet. Ahørte kunne ikke sige, hvordan eller hvorfor tilføjelserne i den
eksterne trusselsvurdering er sket. Ambassaden observerer i marken og sen-
der oplysninger tilbage til Udenrigsministeriet, der forestår sagsbehandlingen,
og det er ikke noget, ambassaden har givet grundlag for, heller ikke i mailen
af 11. maj 2012. Denne mail handler alene om Kinas internationale status, ikke
om sikkerhed eller om at tabe ansigt. Det ved alle i Udenrigsministeriet. Am-
bassaden har intet hat med sikkerheden at gøre. Det medfører eter ahørtes
opfattelse ikke risiko for, at oplysningerne om kinesernes bekymringer misfor-
stås eller anvendes forkert, når mails med gengivelse af kinesernes bekymringer
også sendes til f.eks. Statsministeriet. Statsministeriets sagsbehandler Tue Kra-
220
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Besøget i 2012
573
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
rup-Pedersen var udlånt fra Udenrigsministeriet, og han ved godt, at det anfør-
te om kinesernes bekymringer hverken var Udenrigsministeriets eller Statsmi-
nisteriets ressort. Det samme gælder departementsråd i Statsministeriet Ulrik
Vestergaard Knudsen, der ligeledes var udlånt fra Udenrigsministeriet. Ahørte
kunne ikke se, at nogen i Udenrigsministeriet eller i Statsministeriet havde in-
teresse i, at budskabet blev formidlet videre til PET. Det ville være uhørt, om
noget land bad om, at et andet land krænkede landets egen lov.
Det ville være højst uprofessionelt af Udenrigsministeriet at undlade at videre-
give Kinas bekymringer, også selvom alle vidste, at man ikke kunne gøre no-
get ved det. Det er vigtigt, at alle forstår, at kineserne på ambassaden tænker så
gammeldags og ved, hvad kineserne siger til Udenrigsministeriets folk. Dette er
en af årsagerne til, at de kinesiske bekymringer er anført i forskellige mails. Alle
skal have størst muligt overblik, også medarbejdere i Statsministeriet og stats-
ministeren. På den kinesiske ambassade har man måske ønsket, at det skulle
kunne ses, at de havde nævnt det. Ingen i Udenrigsministeriet brugte disse op-
lysninger til noget, men det er vigtigt for danske embedsmænd at vide, hvordan
kineserne tænker. Man registrerer, hvad de siger, og deler det. Det gør forståel-
sen større. I dag er Kinas ledelse mere kyndige i, hvordan man håndterer sådan-
ne forhold i Vesten. Det er godt for danske embedsfolk at vide, at laverestående
kinesiske embedsmænd har en mere gammeldags holdning.
Ahørte havde ikke hørt om, at nogen på ambassaden agerede i forhold til kine-
sernes bekymring om at tabe ansigt. Ambassaden har ikke givet anledning til, at
det skulle diskuteres. Tværtimod. Det vigtigste for ambassaden var Kinas status
som supermagt. At få besøgets politiske indhold på plads var Udenrigsministe-
riets ressort. I denne opgave indgik kinesernes bekymringer ikke. At ”tabe an-
sigt” er derimod noget, der foregår mellem personer. Det var ikke for Udenrigs-
ministeriet noget naturligt emne i forbindelse med besøget. Der er ingen dansk
embedsmand, der har givet bekymringerne en positiv kommentar. Kineserne
vidste godt, at man i Danmark ikke kunne gøre noget ved det. At tabe ansigt
betyder noget i forbindelse med almindelig hølighed. Det prøver man altid at
overholde, når man er sammen med nogen fra udlandet. Den gamle betydning
af at tabe ansigt er lidt anakronistisk. Den er i denne sag bragt frem af laverestå-
ende embedsfolk fra Kinas ambassade med henvisningen til stenkast i London.
Ambassaden har ikke været inde i ”tabe-ansigt”- diskussionen. PET har måske
i trusselsvurderingen ikke helt været opmærksom på, hvorfra oplysningerne
kom, og hvilken vægt de derfor skulle tillægges.”
574
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0121.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
221
”Ahørte erindrede ikke, at hun har set PETs trusselsvurdering af 5. juni 2012.
Hendes gæt er, at ambassadens bekymringer ville blive rejst af ambassaden di-
rekte over for PET, uanset de også var rejst overfor Udenrigsministeriet. Begre-
bet at ”tabe ansigt” har været brugt ved alle besøg fra asiatiske lande, navnlig fra
Kina, gennem ahørtes 18 år i Protokollen. Vendingen er en fordanskning. Af-
hørte erindrede ikke at have hørt, at kineserne brugte dette udtryk i forbindelse
med besøget. Fra kinesisk side ville man nok snarere bruge et udtryk, der betød
”et værdigt forløb for deres VIP”.
…
Ahørte havde ikke i forbindelse med besøget i 2012 hørt, at det var vigtigt, at
præsidenten blev skærmet for demonstrationer og lag.”
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
222
”Foreholdt indholdet af PETs eksterne trusselsvurdering med angivelse af ud-
trykket ”tabe ansigt” og omtale af kinesernes bekymring oplyste ahørte, at ord-
valget godt kan stamme fra andre end Udenrigsministeriet. Det kan f.eks. godt
være kommet til PET direkte fra den kinesiske ambassade i København. Det er
samme tema, der er beskrevet i ahørtes referat af møderne med ambassadens
repræsentanter. Ahørte ville ikke udelukke, at han har modtaget trusselsvurde-
ringen. Foreholdt indholdet af PETs interne trusselsvurdering og sammenholdt
med indholdet af den eksterne trusselsvurdering, kunne ahørte ikke erindre,
hvilken udgave han muligvis har set.”Ikke tabe ansigt” er et fast kinesisk udtryk,
og ahørte kunne derfor ikke sige, om han havde det fra en trusselsvurdering.
Det er for kineserne en meget central ting, der er meget vigtigere end for dan-
skerne. Det betyder, at det ikke må være pinligt. Ahørte turde ikke sige, om
præsidenten ville tabe ansigt ved at se tibetanske lag og Falun Gong-symboler.
Kinesernes bekymring gik på, at besøgets narrativ ikke måtte blive demonstra-
tioner og anti-kinesiske synspunkter. Der var en naturlig bekymring hos kine-
serne for, at det skulle komme til at overskygge besøget. Ahørte vidste ikke,
hvad kineserne her konkret har tænkt sig. Ahørte kunne tænke sig, at den ki-
nesiske ambassade har sat en ære i, at der var så få manifestationer som muligt.
Ahørte modtog normalt trusselsvurderinger forud for de besøg, Udenrigsmini-
steriet håndterede. Den ville typisk komme ind til og blive fordelt via Protokol-
len til både ASI-kontoret, landekontoret og formentlig også personer i ledelsen.
Ahørte var derimod ikke sikker på, at Handelsafdelingen ville modtage den.”
221
222
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Besøget i 2012
575
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0122.png
Kapitel 8.2
Departementschef Christian Kettel-homsen, Statsministeriet:
223
”Ahørte kunne ikke huske, at han har set PETs trusselsvurdering op til besø-
get i 2012.
Forevist PETs trusselsvurdering af 5. juni 2012 oplyste ahørte, at han ikke gen-
kalder sig, at de to sidste afsnit har været genstand for drøtelser i Statsministe-
riet.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
224
”Ahørte så ikke PETs trusselsvurderinger inden besøget. Det lå udenfor ahør-
tes opgaver. Formuleringerne i PETs anbefaling af 5. juni 2012 til Københavns
Politi sagde ikke ahørte noget, men han ville ikke udelukke at have set anbefa-
lingen. Det var ikke noget, ahørte havde anledning til at agere på, og han havde
derfor heller ikke drøtet indholdet med nogen.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
225
”Ahørte huskede ikke at have set PETs trusselsvurdering. Forevist den interne
og den eksterne trusselsvurdering, sagde indholdet ikke umiddelbart ahørte
noget. Ahørte vidste ikke, hvordan formuleringen ”tabe ansigt” i den eksterne
trusselsvurdering er blevet til og heller ikke, hvordan det kunne inde vej til en
trusselsvurdering, der blev sendt til Københavns Politi.”
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
226
”Ahørte havde ikke kontakt til PET før besøget. Han så først PETs trusselsvur-
dering i 2015, da den blev gengivet i aviserne som en del af operationsbefa-
lingen. Det, der er anført i trusselsvurderingen, må have hat en konkret be-
tydning for politiindsatsen. Hvad der nærmere ligger i betydningen af vendin-
gen ”tabe ansigt”, turde han ikke udtale sig om. Han har ikke tidligere hørt ud-
trykket, heller ikke under samtaler med Udenrigsministeriet.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
227
”Om PETs trusselsvurdering oplyste ahørte, at Kinas bekymringer var kendte.
Det var Københavns Politi vant til at operere ud fra. Ahørte har ikke drøtet
trusselsvurderingen med nogen over Mogens Lauridsens niveau. Københavns
Politis arbejde skulle ske eter reglerne her i landet, men på en sådan måde, at
223
224
225
226
227
Protokol nr. 37 af 6. januar 2017
Protokol nr. 32 af 5. juni 2017
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
576
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
sikkerheden var i orden. Ingen har givet besked om at skærme demonstranter
med det formål, at præsidenten ikke måtte kunne se dem. Det er ikke nødven-
digvis det samme som at skærme mod en utilsigtet og uanmeldt demonstrati-
on.
PETs formulering i trusselsvurderingen gav ahørte viden om, at delegationen
var bange for at tabe ansigt i forbindelse med demonstrationer. Det var ikke nyt
for ahørte, at Kina var bekymret for demonstranter, men at de ikke ville ”tabe
ansigt” var en ny formulering for ham. Hvordan denne del af trusselsvurderin-
gen er fortolket eller overfortolket nogle steder i de taktiske befalinger, skul-
le ahørte ikke kunne sige. Han vidste heller ikke, hvordan det er tolket hos de
deltagende politifolk.
På daværende tidspunkt vidste Københavns Politi ikke, hvad de stod overfor.
Det kunne være demonstrationer med deltagelse af Falun Gong, men også med
deltagelse fra f.eks. det autonome miljø. Derfor valgte Københavns Politi på da-
værende tidspunkt at melde PETs trusselsvurdering ud. Det var først bageter,
man ik viden om, at det drejede sig om Falun Gong og Frit Tibet.
…
Eter ahørtes opfattelse indeholder PETs trusselsvurdering både det sikker-
hedsmæssige og en almen orientering. Han havde ikke tidligere set en sådan
formulering, men der havde heller ikke tidligere været besøg af Kinas præsi-
dent. Han og Mogens Lauridsen eller andre i Københavns Politis ledelse drøf-
tede ikke, hvordan der skulle ageres i forhold til det, PET skrev. Det gjorde ikke
det store indtryk i forhold til, hvordan Københavns Politi ville løte opgave.
PETs trusselsvurdering er grundlaget for strategien og det arbejde, der skal læg-
ges heri.
På stabsmøderne omtalte PET trusselvurderingen på samme måde, som det
var anført skritligt. Kinas bekymring var måske lidt skærpet i forhold til andre
besøg fra Kina, fordi det var et præsidentbesøg. PETs trusselsvurdering om-
talte også, at besøgets formål var at indgå ataler. PET refererede endvidere til
samtaler med ambassaden. PET har ved sådanne besøg også kontakt med an-
dre myndigheder, f.eks. Udenrigsministeriet. Ahørte erindrede ikke, om PET
anvendte udtrykket ”værdighed”. PET videregav bekymringen for at møde de-
monstranter og risikoen for, at kineserne blev fornærmede. Ahørte kunne ikke
huske det ordret, men der har sikkert været talt om formålet med besøget, og
om hvorvidt en fornærmelse kunne medføre, at præsidenten rejste igen. Der
var bare en snak om bekymringen, og at det havde noget med kinesisk kultur
at gøre.
Besøget i 2012
577
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0124.png
Kapitel 8.2
Ahørtes reaktion på PETs tilkendegivelser var relativt afmålt. Han har tidligere
deltaget i stabsmøder, hvor besøg fra Kina blev drøtet. Der var intet nyt. Hans
opgave var sikkerheden, at der ikke skete præsidenten noget, og at de undgik
uroligheder. De demonstrationer, Københavns Politi kendte til fra anmeldel-
ser, kunne de forholde sig til sikkerhedsmæssigt. Her kunne der anvises et de-
monstrationsområde. Ved spontane, uanmeldte demonstrationer var situatio-
nen anderledes. Københavns Politi måtte her tage højde for det ukendte. Ahør-
te har ikke set PETs anbefaling til Københavns Politi af 5. juni 2012, men vil tro,
at det var det anførte, som PET refererede til på et stabsmøde. Det relevante er
kopieret over i operationsbefalingen.
PET havde intet at gøre med, hvordan opgaven blev løst operationelt. PET gav
blot informationer, og Københavns Politi brugte trusselsvurderingen som in-
formationsmateriale. PETs trusselsvurdering er i denne sag vistnok ikke over-
ført til den del af operationsbefalingen, der vedrører det handlingsmæssige.
Afspærringsmæssigt adskilte opgaven sig ikke signiikant fra andre statsbesøg. I
den forbindelse var den opgave, der skulle løses, endda mere lempelig i forhold
til de tilsvarende opgaver under statsbesøg af USA’s præsidenter. Det var heller
ikke atypisk, at man ikke på forhånd afspærrede objekterne.”
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitiet:
228
”Ahørte så ikke PETs trusselsvurdering op til besøget i 2012. Trusselsvurderin-
ger vil normalt ved statsbesøg gå til politikredsen, der hereter vil rekvirere as-
sistance fra Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter, hvis der er et sådant be-
hov. ”
Hofmarskal Ove Ullerup:
229
”Om PETs trusselsvurderinger oplyste ahørte, at Hofet stort set aldrig mod-
tog noget skritligt fra PET, men PET har sikkert i starten af forløbet givet en
mundtlig orientering om trusselsbilledet, også for at kunne orientere Kongehu-
set, hvis noget var ud over det sædvanlige, men som ahørte huskede det, var
der ikke noget ud over det normale. Ahørte havde ikke før besøget set trussels-
vurderingen på skrit. Om trusselsvurderingen i anbefalingen af 5. juni 2012 til
Københavns Politi oplyste ahørte, at han ville tro, at PET på det første møde
har givet mundtlig orientering om trusselsvurderingens første afsnit, hvoreter
der ikke er konkrete trusler, men ikke om det andet afsnit. Ahørte ville ikke
228
229
Protokol nr. 49 af 19. januar 2017
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
578
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0125.png
Hændelsesforløb og forklaringer
udelukke det, men han huskede ikke at være blevet mundtligt orienteret om
tredje og jerde afsnit. Demonstrationer bliver ote bragt op i forbindelse med
statsbesøg. Det har næppe været diskuteret på møderne i det koordinerende
forum.”
PETs anmodning til Justitsministeriet af 7. juni 2012 om ”særlig hjælp” fra Forsvars-
ministeriet
Den 6. juni 2012 sendte PET en anmodning, dateret den 7. juni 2012, om særlig hjælp
fra Forsvarsministeriet til kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikonto-
ret. Kommissionen har modtaget og gennemgået anmodningen,
230
der er klassiiceret
materiale. Kommissionen har ikke skønnet, at anmodningen indeholder oplysninger,
der er af betydning for kommissionens arbejde.
Om denne anmodning har
PET-chef Jacob Scharf
for kommissionen forklaret:
231
”Om anmodningen af 6. juni 2012 om særlig hjælp fra Forsvarsministeriet til
politiet sendt fra PET til Justitsministeriet oplyste ahørte, at særlig hjælp be-
nyttes, hvis forsvarets bistand er nødvendig i situationer, hvor det ikke kan ude-
lukkes, at der kan opstå konfrontationer med civile. Ahørte huskede ikke den
konkrete anmodning, men den kan sagtens være underskrevet af ahørte. Det
er standard at anmode om en sådan hjælp ved større besøg, hvor der er brug
for et anti-terrorberedskab. PET råder f.eks. ikke over fartøjer, og må anmode
Forsvaret om hjælp, hvis både skal benyttes. Det er sikkerhedsafdelingen, der
via juridisk afdeling beder om særlig hjælp. Den konkrete anmodning handler
speciikt om det beredskab, der skulle etableres i forbindelse med sejladsen. Det
er ikke relevant i den forbindelse at vide, at kineserne ikke ønsker at tabe ansigt.
Det er blot en konkret politimæssig opgave. Anmodningen er formentlig for-
fattet af Aktionsstyrken i samarbejde med Juridisk Afdeling.”
Møder 11.-13. juni 2012 mellem PET, kinesiske sikkerhedsrepræsentanter og politi-
kommissærerne Gregers Juul Bigom og Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi
Politikommissær Gregers Juul Bigom, Københavns Politi, der var indsatsleder af po-
litiaktion 07-02, Christiansborg, den 15. juni 2012 om atenen og den 16. juni 2012 om
dagen, oplyste i mail af 13. juni 2012 til Københavns Politi, OPA, at han samme dag
skulle til møde med PET og kinesiske sikkerhedsrepræsentanter.
232
230
231
232
JM, klassiiceret materiale
Protokol nr. 27 af 15. december 2016
DUP, bilag U-27-7
Besøget i 2012
579
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0126.png
Kapitel 8.2
Om dette møde har
politikommissær Gregers Juul Bigom, Københavns Politi,
for Den
Uahængige Politiklagemyndighed blandt andet forklaret:
233
”Ahørte huskede et møde på Christiansborg, hvor PET og repræsentanter fra
kineserne var med. Der var specielt en af de kinesiske sikkerhedsfolk, som var
meget emsig, og som sagde, at ”der ikke måtte være demonstranter”. Der var
tale om en relativt ung kinesisk sikkerhedsperson. Vedkommende var både før
statsbesøget og på dagen meget ”om sig”. Han ytrede sig meget omkring, at de-
monstranter ikke måtte være synlige.
Ahørte erindrede, at han til sidst måtte sætte ham på plads. Han indskærpede
de danske regler om, at der var ytringsfrihed i Danmark. Ahørte huskede ikke
den præcise årsag til, at Ahørte måtte præcisere tingene for kineseren.”
Politikommissær Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi,
der var indsatsleder for
politiaktion 07-05, Radisson Blu Scandinavia Hotel, har for kommissionen forkla-
ret følgende om møder aholdt med repræsentanter for PET og de kinesiske myn-
digheder:
234
”Ahørte deltog i møder med den kinesiske sikkerhedschef forud for besøget i
2012.
Det første møde var på en restaurant på Østerbro den 11. juni 2012, tæt på den
kinesiske ambassade. Det handlede om sikkerheden på hotellet, hvor præsiden-
ten skulle bo, og ikke om demonstranter. Det var også det primære i ahørtes
politiaktion. Siden fulgte lere møder på hotellet. PET deltog også i disse møder.
Ahørte er ikke sikker på, om den pågældende PETmedarbejder var den, der
hos PET normalt havde kontakten med kineserne. Denne medarbejder deltog
både i mødet på restauranten og i de eterfølgende møder på hotellet.
På et senere møde, den 12. eller 13. juni 2012 på hotellet, stillede Kinas sikker-
hedschef et generelt spørgsmål til ahørte om at holde demonstranter ude af
syne. Spørgsmålet vedrørte eter ahørtes opfattelse hele besøget, ikke blot for-
holdene omkring hotellet. Ahørtes svar var, at man ikke generelt kunne hol-
de demonstranter ude af syne for præsidenten. Man kunne kun jerne demon-
stranter, hvis de spærrede for eller angreb kortegen. En anden mulighed var, at
kortegen kørte ad alternative ruter, men det lå udenfor ahørtes område at be-
233
234
DUP, bilag G-25-619
Protokol nr. 17 af 17. november 2016
580
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0127.png
Hændelsesforløb og forklaringer
stemme. Ahørte sagde til den kinesiske sikkerhedschef, at han måtte ”gå bag-
læns” med sin anmodning. Med ”gå baglæns” mente ahørte, at han måtte hen-
vende sig til PET og/eller Udenrigsministeriet, eller hvem ambassaden måtte
være i dialog med. Ahørte tog sig kun af det, der skete helt tæt på hotellet. Af-
hørte vidste ikke, om kineserne gik videre til andre med det. PETmedarbejde-
ren havde ingen kommentarer til ahørtes udtalelser. Ahørte har ikke fra kol-
leger hørt om tilsvarende forespørgsler til andre indsatsledere. Ahørte gav ikke
kinesernes forespørgsel videre til Claus Hjelm Olsen.”
Endvidere har
konsulent KF 0764, PET,
herom for kommissionen forklaret:
235
”Ahørte ville ikke afvise at have deltaget i et møde med Niels Gert Dehlendorf,
Københavns Politi, og repræsentanter for Kina, men ahørte huskede det ikke.
Niels Gert Dehlendorf var indsatsleder på kinesernes hotel, og ahørte var i
hvert fald i telefonisk dialog med ham om forholdene på hotellet.”
PETs aktionsstyrkes operationsbefaling
PETs aktionsstyrkes operationsbefaling gengav trusselsvurderingen fra PETs anbefa-
linger til Københavns Politi af 5. juni 2012. I øvrigt fremgår blandt andet:
236
”…
Strategi:
Det er den strategiske hensigt at politiet med baggrund i den aktuelle trus-
selsvurdering medvirker til besøgets gennemførelse, ved iværksættelse af en af-
passet ofensiv og leksibel indsats, orienteret mod sikkerhedsmæssige forhold i
forbindelse med besøget, samt mod eventuelle demonstrationer.
…
1.3. Modparten
Ingen kendt modpart jf. trusselsvurdering. Der er anmeldt 3 demonstrationer,
som alle er negativ indstillede over for Kina, men alle er fredelige organisatio-
ner som dog må forventes, at ville forsøge at få deres statement ud ved forskel-
lige happenings.
…
Manøvre ide:
…
235
236
Protokol nr. 18, af 8. december 2016
PET, ujournaliseret dokument
Besøget i 2012
581
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0128.png
Kapitel 8.2
I forhold til eskortesikring bruges … som ruteopklaring, hvor det primære fo-
kus er at kunne afdække evt. forberedelseshandlinger i forhold til angreb på
eskorten eller demonstrationer, som måtte være i gang eller under forberedelse.
… og foretage anholdelse af evt. demonstranter.
…”
Dokumentet fremstår som udarbejdet af PET-medarbejder ”6.5” og som dateret den
18. maj 2011.
Om denne operationsbefaling har
konsulent KF 0764, PET,
for kommissionen for-
klaret:
237
”Ahørte vidste ikke, hvem der har forfattet aktionsstyrkens operationsbefa-
ling… Det er ikke ahørte.”
Endvidere har
kriminalassistent KF 0766, PET,
for kommissionen forklaret:
238
”Ahørte havde ikke noget med aktionsstyrkens indsats at gøre. Aktionsstyrken
er en del af PET. Den er under kommando. Ahørte erindrede ikke, hvem der
var leder af aktionsstyrken. Aktionsstyrkens operationsbefaling indeholder en
gengivelse af PETs interne trusselsvurdering. Ahørte vidste ikke, hvem i PET
der har udarbejdet operationsbefalingen. Ahørte vidste ikke, hvad aktionsstyr-
ken skulle bruge oplysningerne til. Det må man spørge aktionsstyrken om. Han
anså det ikke for mystisk, at der er dette sammenfald i oplysningerne.”
Interne brieinger i PET
Den 13. juni 2012 sendte kriminalassistent KF 0766, PET, en mail til PETs livvagtsle-
der under besøget, politiassistent KF 0767, vedhætet et slideshow, hvori blandt an-
det anførtes:
239
”…
• Trusselsvurdering:
• Ingen konkrete trusler men …
• Kinas position i international storpolitik
• Kinas håndtering af menneskerettigheder
237
238
239
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
PET, mailkorrespondance, KF 0766
582
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0129.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Demonstrationer (Falun Gong)
• ”Tabe ansigt” ved konfrontation med demonstranter
…
Diverse info
• Vigtigt
• Lad aldrig en kineser uden badge komme i nærkontakt med præsidenten
… Dette har været måden, hvorpå man har præsenteret sig som FalunGong
…”
Om brieingerne i PET har
kriminalassistent KF 0766, PET,
forklaret for kommis-
sionen:
240
”Ahørte havde to opgaver i forbindelse med selve besøget. For det første brie-
fede han PETs egne folk, livvagterne. Han tog som altid udgangspunkt i an-
befalingen sammenholdt med programmet. Hver enkelt objekt blev nøje gen-
nemgået, og hver enkelt livvagts opgaver blev også gennemgået. Han orientere-
de også om trusselsvurderingen, så kollegerne var optimalt informeret og hver
især vidste, hvad deres egen opgave var, og hvad der kunne forventes af udfor-
dringer. Han håndplukkede fra trusselsvurderingen, herunder at der ikke var
en konkret trussel mod præsidenten, men at man skulle forholde sig til de kine-
siske bekymringer. Det var ”nice to know” for livvagterne, så de var klædt på til
at handle i forhold til de situationer, der kunne opstå. Ahørte har nok udtrykt
sig ganske kortfattet og nævnt, at der var tilgået information fra ambassaden,
hvor de fremfører nogle udfordringer, man kunne komme til at stå over for som
dansk stat, men også, at de måtte prøve at håndtere det bedst muligt inden for
dansk lovgivning. Dette var ikke særlig relevant i forhold til livvagternes opga-
ver. Han ville ikke tillægge afsnittene særlig værdi over for livvagterne, for det
er ikke dem, der står med den udfordring. Det gør den udførende på gaden, i
dette tilfælde Københavns Politi. Der kom ikke spørgsmål fra livvagterne, og
det gør der normalt heller ikke. Der var udpeget en livvagtsleder. Han briefede
om den detaljerede opgavevaretagelse, mens ahørtes brieing var mere over-
ordnet. Der var en repræsentant for aktionsstyrken til stede under brieingen,
men kun kortvarigt.
Ahørtes brieing i PET ville typisk være foregået dagen før besøget. Brieingen
skete som nævnt ud fra PETs anbefalinger til Københavns Politi. De enkelte po-
litikredse følger som udgangspunkt som minimum PETs anbefalinger, men de
240 Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
Besøget i 2012
583
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0130.png
Kapitel 8.2
kan i egne interne befalinger gøre mere, end hvad der er anført i PETs anbefa-
ling.
Ahørte er bekendt med, at Københavns Politi i visse tilfælde kører en opkla-
ringspatrulje forud for en korteges ankomst. Ahørte huskede ikke, om Køben-
havns Politi havde en sådan patrulje under besøget. Det har i givet fald for-
mentlig været koordineret med PETs aktionsstyrke. Ahørte kunne ikke svare
på, hvilke opgaver aktionsstyrkens havde i den forbindelse. Det må man spørge
aktionsstyrken om.”
Under en genahøring i kommissionen har
kriminalassistent KF 0766, PET,
forkla-
ret:
241
”Ahørtes brieing af PETs egne folk skete på baggrund af PETs anbefaling af
11. juni 2012 til Københavns Politi, herunder trusselsvurderingen. Han tager al-
tid udgangspunkt i trusselsvurderingen, når han briefer. Han var derudover i
besiddelse af andet relevant materiale, blandt andet den seneste udgave af pro-
grammet. Det handlede meget om, hvem der gjorde hvad. Når brieingen var
slut, måtte der for hver enkelt ikke være tvivl om, hvilken opgave han eller hun
havde, eller hvad der var blevet anbefalet til Københavns Politi. De skulle være
godt klædt på til at løte opgaven.
Ahørtes slideshow fra brieingen er sendt til livvagtslederen. Slideshowet er
formentlig sendt, fordi livvagtslederen har ønsket at få det. Når der på slidesi-
den om trusselsvurderingen står:
”Ingen konkret trussel, men…”,
betyder det, at
der var noget, som det ud fra trusselsvurderingen var vigtigt, at livvagterne ik
at vide. De tre prikker henviser til de næste bullit points. Falun Gong er nævnt i
slideshowet, uanset de ikke er nævnt i trusselsvurderingen, men det har sikkert
fremgået af andre informationer, som ahørte var i besiddelse af. Oplysningen
er kommet fra et andet sted eller fra PET selv. At trusselsvurderingen er ud-
bygget med dette ord, er ikke ensbetydende med, at der er gjort noget særligt
ud af trusselsvurderingen under brieingen.
”Demonstrationen (Falun Gong)”
var ikke noget, ahørte briefede om i detaljer. Det var anført på baggrund af KF
0764’s trusselsvurdering, og nærmere kunne ahørte ikke komme det. Når der
i slideshowet intet bullit point er om, at kineserne ikke var bekymret for præ-
sidentens sikkerhed, selv om det fremgår af trusselsvurderingen, var det, fordi
han kun tager det med, som er af betydning for livvagternes opgaver. De kol-
leger, han briefede, skulle klædes på til opgaven, og de var mest interesseret i,
241
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
584
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0131.png
Hændelsesforløb og forklaringer
om der var konkrete trusler.”Tabe
ansigt”
er nævnt, fordi det stod i trusselsvur-
deringen.
Ahørte kunne ikke forestille sig, at han har uddybet det. Brieingen handlede
mest om, hvad hver enkelt skulle lave. Der var jo ingen konkret trussel. Når det
et andet sted i slideshowet anføres, at en kineser uden badge ikke måtte komme
i nærheden af præsidenten, dækkede det over, at der tidligere var set hændelser,
hvor uvedkommende var kommet tæt på en kinesisk VIP. Det kunne være en
udfordring for ahørtes kolleger, også fordi kinesiske sikkerhedsfolk kunne re-
agere anderledes end forventet. Kineserne havde selv lavet et utal af kort til de-
res stab og alle omkring dem, så de kunne vide, hvem der var en del af besøget.
Havde ahørte ikke forklaret det under brieingen, og var der sket et eller andet,
havde de stået skidt. Slideshowet bestod af 26 sider, og ahørte gennemgik alle
26 sider under sin brieing.
Foreholdt ahørtes tidligere forklaring, hvoreter
”[han] vidste ikke, hvem Mi-
chael Dekker Poulsen er. Han hørte første gang navnet i forbindelse med denne
sag”,
og at ahørte den 11. juni 2012 har sendt en mail til Michael Dekker Poul-
sen vedhætet programmet, oplyste ahørte, at mailen er sendt kl. 18.26, sikkert
lige op til, at ahørte udarbejdede sit slideshow. På det tidspunkt af dagen er der
ro til at lave tingene. Ahørte briefede livvagterne den 13. juni 2012 og har sik-
kert været i gang med udarbejdelsen af power pointshowet den 11. juni 2012.
Der er så muligvis kommet et nyt program. PET har givet hat Michael Dekker
Poulsens mailadresse stående, og ahørte har blot sendt en standardformular,
der anvendes, når PET sender noget til politikredsene. Det ville være hans bed-
ste bud på, hvordan det er sket.”
Endvidere har
konsulent KF 0764, PET,
for kommissionen forklaret:
242
”Om KF 0766’s mail af 13. juni 2012 til en livvagtsleder, vedhætet slideshow fra
KF 0766’s egen brieing af livvagterne, oplyste ahørte, at KF 0766 briefede de
livvagter, der var involveret i besøget. Han briefede alle livvagterne samlet. Det
skete på baggrund af en atalt arbejdsdeling mellem ahørte og KF 0766, hvor-
eter KF 0766 briefede PETs egne folk, mens ahørte deltog i Københavns Po-
litis afsluttende brieing af indsatslederne i Gedestalden. Ahørte mente, at de
to brieinger fandt sted samme dag. Ahørte var bekendt med, at KF 0766 hav-
de udarbejdet et slideshow, men ahørte var ikke bekendt med indholdet. KF
0766’s mail er sikkert sendt til KF 0767. At den er sendt den 13. juni 2012 kunne
242
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Besøget i 2012
585
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0132.png
Kapitel 8.2
sagtens passe med, at KF 0766 havde briefet dagen før, han sendte slideshow-
et til livvagtslederen, der måske under eller eter brieingen bad KF 0766 om at
sende slideshowet.”
Endelig har PETs livvagtsleder under besøget,
politiassistent KF 0767,
besvaret kom-
missionens skritlige spørgsmål om brieingen således:
243
”Spørgsmål: Hvordan blev der af KF 0766 briefet om de punkter, der er anført
eter den første bullit?
Svar: Jeg kan ikke huske hvordan KF 0766 briefede livvagterne, jeg koncentre-
rede mig om min livvagtstaktiske brieing af livvagterne.
Spørgsmål: Havde denne del af brieingen eter din opfattelse noget med sik-
kerhed at gøre?
Svar: Da det var en brieing af livvagter drejede hele brieingen sig om sikker-
hed.
Spørgsmål: Hvad var årsagen til, at du ik slideshowet tilsendt? Var det til brug
for brieing af underordnede?
Svar: Jeg ik slideshowet tilsendt som vidensdeling, til at bruge som opslagsværk
i forbindelse med opgaveløsningen. Det var ikke til brug for brieing af under-
ordnede.
Spørgsmål: Hvordan briefede du dem i givet fald om disse punkter?
Svar: Jeg har kun briefet dem om livvagtstaktiske emner.”
I Den Uahængige Politiklagemyndigheds ahøringsrapport af politiassistent KF
0767, PET, anførtes blandt andet:
244
”Forespurgt om ahørte havde deltaget i brieing/møder vedr. det kinesiske
statsbesøg. Ahørte havde deltaget i et møde ved Hofet, et møde på den kinesi-
ske ambassade samt en brieing hos Københavns Politi.
243 Kommissionens j.nr. 4-2017-1195
244 DUP, bilag G-25-668
586
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0133.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Forespurgt hvorvidt der ved ovennævnte møder blev talt om personer fra Frit
Tibet eller Falun Gong. Ahørte oplyste, at der ved mødet ved Hofet blev sagt,
at det var et meget vigtigt besøg, og at intet målte gå galt. Ahørte havde ikke
nærmere tænkt om dette, idet han altid skulle sørge for VIP’ens sikkerhed, hvil-
ket altid var vigtig.
Ved besøget på den kinesiske ambassade var de meget interesseret i demonstra-
tioner og spurgte meget til, om der var styr på del. Ahørte gjorde opmærksom
dem opmærksom på, at der var ytringsfrihed i Danmark, og at det var tilladt at
demonstrere.
Ahørte havde en medarbejder på ambassaden tilknyttet. Ahørte mente, at han
var militærattaché, men han var ikke sikker.”
8.2.3 Sagsbehandlingen i Københavns Politi og Rigspolitiet forud for
besøget
I Den Uahængige Politiklagemyndigheds redegørelse af 24. april 2017 til Statsadvo-
katen i København anførtes:
245
”Planlægningen af politiindsatsen i forbindelse med statsbesøg m.v. består
blandt andet af udarbejdelsen af en række befalinger.
Operationsbefalingen er den operationelle leders befaling til de taktiske ledere
af de enkelte politiaktioner på operationelt niveau.
På baggrund af operationsbefalingen udfærdiger de taktiske ledere hereter en
mere detaljeret befaling for deres egen enheds/politiaktions indsats (”taktisk
befaling”).
Under selve besøget varetages den overordnede ledelse af politiindsatsen fra en
kommandostation (”KSN”), der har ansvaret for at omsætte den fastlagte stra-
tegi til operationelle handlinger samt sikre kommunikationsformidling, koor-
dination af indsatsområdet og dokumentation.”
I Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport af 11. april 2016 oplystes om Kø-
benhavns Politi:
246
245 DUP, j. nr. 2015-313-0471, p. 25
246 DUP, bilag E-0-10
Besøget i 2012
587
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0134.png
Kapitel 8.2
ӯverste ledelse:
Politidirektør Johan Reimann frem til 1. februar 2013
Politidirektør horkild Fogde fra 1. februar 2013 og frem
Cpi. Jørn Aabye frem til 1. marts 2013
Cpi. Torben Mølgård Jensen fra 1. marts 2013 og frem
Chefanklager Carsten Egebjerg Christensen frem til 1. juni 2013
Chefanklager Karin hostrup fra 1. juni 2013 og frem
Vpd./Stabschef Mogens Kjærgaard Møller frem til 1. september2013
Vpd./Stabschef Anne Tønnes fra 1. september 2013 og frem til 1. august 2015
Vpd./Stabschef Martha herkelsen frem til 1. januar 2015
Sekretariatschef Lise-Lotte Le Maire frem til 1. april 2013
Sekretariatschef Jesper Kofoed fra 1. december 2013 og frem
Derudover ses følgende ledere at have været involveret i afviklingen at de
kinesiske statsbesøg:
2012:
Operationsbefalingen for 2012 er underskrevet af vpi. Michael Agerbæk og pa.
Michael Dekker Poulsen fra Plan- og Sikkerhedssektionen.
Den overordnede politimæssige ledelse blev varetaget af pi. Mogens Norup
Lauridsen, mens det operative og koordinerende politimæssige ansvar blev
varetaget af vpi. Claus Hjelm Olsen.
Politiaktion 00-01, Operativ Planlægning
Ansvarlig:
Vpi. Claus Hjelm Olsen
Sagsbehandler:
Pa. Michael Dekker Paulsen
Politiaktion 24-00, Operativ Logistik
Indsatsleder:
Pk. Leif Steen Hansen
Politiaktion 01-01, Indsats
Indsatsleder:
”Delingsføreren” (fra det daglige beredskab)
588
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Politiaktion 02-01, Operationel reserve
Indsatsleder:
Pk. Henrik Oryé
Politiaktion 02-11, Mobil bevogtning/Bevogtningsreserve
lndsatsledere:
Vpk. Henrik Brix Søndergaard og pa. Bjarke Alberts
Politiaktion 04-0l, Opklaring/Sektorpatruljering
Indsatsledere:
Vpk. Mikkel Brogaard og vpk. Lars Ole Karlsen
Politiaktion 06-0l, Rytteri
Indsatsleder:
Pa. Kristian Madsen
Politiaktion 07-01, Luthavnen
Indsatsleder:
Pk. Niels-Erik Nielsen
Politiaktion 07-02, Christiansborg
Indsatsledere:
Pk. Gregers Bigom og pk. Erik Gøtje Larsen
Politiaktion 07-05, Radisson Blu Scandinavia Hotel
Indsatsleder:
Pk. Niels Gert Dehlendorf
Politiaktion 07-07, Kongeskibet/ Amaliehaven/ Nordre Toldbod
Indsatsleder:
Pa. Mark Larsen
Politiaktion 07-08, Lille Havfrue/ Langelinie
Indsatsleder:
Pa. Mark Larsen
Politiaktion 07-09, Rosenborg Slot
Indsatsleder:
Pa. Mark Larsen
Politiaktion 07-11, Moltkes Palæ
Indsatsleder:
Vpk. Christina Lykke Larsen
Politiaktion 08-0l, Eskorte
Indsatsleder:
Pk. Mogens Knudsen
Politiaktion 11-01, Sikkerhed
Ansvarlig:
PET
Politiaktion 12-0l, Sikkerhedsransagning
Indsatsleder:
Vpk. Ivan Michael Jensen
Besøget i 2012
589
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0136.png
Kapitel 8.2
Politiaktion 17-0l, Teknisk tjeneste
Indsatsleder:
Konsulent Bent Olsen
Politiaktion 23-01, Pressetjeneste
Indsatsleder:
Vpk. Allan Wadsworth-Hansen
Politiaktion 24-0l, Operativ Logistik
Indsatsleder:
Pk. Leif Steen Hansen
Politiaktion 26-0l, Operativ Kommunikation
Ansvarlig:
Pk. Brian Blaabjerg
Politiaktion 27-0l, AKS/Opklaring eskorte ruter/ Maritim indsats
Ansvarlige:
Politiets Aktionsstyrke
Politiaktion 27-02, NOBC
Ansvarlig:
Vpk. Erik Jack Pedersen”
Det indledende stabsmøde den 11. maj 2012
I mail af 10. maj 2012 indkaldte politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns
Politi, til indledende stabsmøde den 11. maj 2012 kl. 13.00. Indkaldelsen blev sendt til
blandt andre vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politikommissær Mogens Ben-
diks Knudsen, politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, politikommissær Andrew
Jerome Henrik Oryé, alle Københavns Politi, og til mailadressen [email protected].
247
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, sendte samme dag, den
10. maj 2012, sålydende mail til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Køben-
havns Politi:
248
”Hej Mogens
Jeg har forsøgt at sammensætte et forslag til en strategi til Kinas statsbesøg. Vil
du kigge på det og se om det er noget der kan bruges?
1.1 Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet med udgangspunkt i den aktuelle trus-
sels-vurdering, med en afpasset ofensiv indsats og med et højt sikkerhedsni-
veau, sikrer, at statsbesøget kan gennemføres i god ro og orden, og uden med-
247
248
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
590
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0137.png
Hændelsesforløb og forklaringer
lemmer af den Kinesiske delegation forulempes. Det er endvidere den strate-
giske hensigt at eventuelle manifestationer eller demonstrationer ikke udvikler
sig til uroligheder og derved forstyrrer statsbesøget. Skulle dette ske, er det den
strategiske hensigt, at urolighederne gennem en ofensiv indsats bringes til op-
hør, at uroligheder og evt. lovovertrædelser dokumenteres, samt at gernings-
mænd straforfølges. Ydermere er det den strategiske hensigt i samarbejde med
Rigspolitiet, at iværksætte den nødvendige sikkerhed omkring relevante perso-
ner og objekter. Det er slutteligt den strategiske hensigt, gennem en forebyggen-
de indsats at hindre gennemførelse af terrorrelaterede hændelser.”
Om det indledende stabsmøde er der afgivet følgende forklaringer for kommissio-
nen:
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
249
”Vedrørende ahørtes deltagelse i møder, hvor også repræsentanter fra PET del-
tog, forklarede han, at han forud for besøget kun deltog i et indledende stabs-
møde den 11. maj 2012. PET deltog også. Han deltog ikke i andre møder med
PET.
…
På det første møde 11. maj 2012 ik ahørte 1. udgave af operationsbefalingen.
Indholdet var ikke odiøst. Ahørte ik ikke orientering om og gav ikke ordrer
om, at præsidentens skulle skærmes fra demonstranter.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi (genahøring):
250
”Ahørte fastholdt sin forklaring om det indledende stabsmøde den 11. maj 2012,
der foreholdtes, og hvoreter
”han forud for besøget kun deltog i et indledende
stabsmøde den 11. maj 2012. PET deltog også. Han deltog ikke i andre møder med
PET.”
Han kunne ikke huske, om Peter Olesen Dahl deltog. Ahørte mente, at
der deltog to personer fra PET, men han var ikke sikker på, at han huskede rig-
tigt, og hvem det i givet fald var. Han har været til rigtig mange møder, hvor
PET har deltaget, og ville ikke begynde at gætte. Han huskede heller ikke, om
PETmedarbejderne mødte rettidigt. Det var stort set PETs møde, da ingen an-
dre rigtig vidste noget på dette tidspunkt. PET orienterede om det faktuelle, og
det var nærmest kun datoerne for besøget. Der var gætterier om opholdssted
og program, men intet konkret. Desuden delte PET nogle stærke bekymringer
med Københavns Politi. Den første bekymring vedrørte, at kineserne ville være
meget sarte med hensyn til demonstrationer. Det blev sagt i forlængelse af, at
249 Protokol nr. 6 af 4. november 2016
250 Protokol nr. 71 af 6. april 2017
Besøget i 2012
591
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
PET oplyste om det forventede trusselsniveau. Kinesernes bekymringer overfor
demonstrationer var velkendte. Det blev nævnt under Danmarks formandskab
i 2002 og på ny under COP 15. Bekymringerne gav ikke anledning til drøtelser,
og PET gav ikke udtryk for, at de i denne forbindelse forventede noget særligt af
Københavns Politi, hverken direkte eller indirekte. Det var der intet af. Formu-
leringen ”tabe ansigt” er muligvis anvendt af PET på mødet, men han huske-
de det ikke. Han havde hørt udtrykket før. Den anden bekymring, PET nævn-
te, var, at det var vigtigt for Danmark, at det blev et godt besøg, ikke mindst af
økonomiske grunde. Han huskede ikke, om tallet 20 mia. kr. var fremme, men
det blev nævnt, at det havde en enormt stor betydning for Danmarks fremti-
dige økonomi, at det blev et vellykket besøg. Ahørte huskede ikke, at det blev
nævnt, at man risikerede, at kineserne rejste hjem, hvis de så et tibetansk lag,
eller andre mulige konsekvenser. I givet fald ville han kunne huske det, for po-
litiet kan jo aldrig garantere, at der ikke vil dukke et lag op eller lignende. Han
huskede det ikke, men han ville ikke tro, at det var ham, der ledede mødet. Det
har mest sandsynligt været Michael Agerbæk eller, hvis han ikke har været der,
Bent Olsen. Ahørte havde læst 1. udgave af operationsbefalingen inden mødet.
Om ahørtes tidligere forklaring, hvoreter:
”Ahørte havde ikke mere med den
operationelle planlægning at gøre eter denne mail
[af 10. maj 2012],
bortset fra
generelle orienteringer som blev givet i operationel stab”,
oplyste han, at det har-
monerer int med hans mail af 10. maj 2012 til Michael Dekker Poulsen om stra-
tegien, og hvori blandt andet anføres:”
… så kan vi altid udbygge den lidt når vi
ved noget mere om besøget”,
for det var ahørte og ikke Claus Hjelm Olsen, der
havde ansvaret for strategien, og det var strategien, ahørtes mail handlede om.
De var på det tidspunkt også i færd med at planlægge besøg af Hilary Clinton,
og for både hendes og den kinesiske præsidents besøg gjaldt, at de vidste me-
get lidt om, hvad der skulle ske. Han valgte derfor den samme strategi som ved
Hilary Clintons besøg til besøget fra Kina. Hvis der så kom noget mere konkret
omkring strategien, var det muligt at stramme op eterfølgende. Han havde i
operationsbefalingen alene fokus på strategien. Manøvreideen i første operati-
onsbefaling var sådan set in nok, men den var ikke særlig anvendelig, da man
på det tidspunkt ikke kendte så meget til besøgets program.
Den valgte strategi er givetvis forskellig fra nogle af de strategier, der tidligere
er brugt. Ændringen var, at det var en meget åbent formuleret strategi, der kun-
ne bruges, når man ikke vidste særlig meget om besøget, som det var tilfældet
med begge besøg. Det var dybt utilfredsstillende på mange måder, blandt andet
af hensyn til planlægning af ressourcer. Ved valg af strategi forholdt ahørte sig
ikke til, om strategien var anderledes i forhold til tidligere formulerede strate-
gier, herunder ved tidligere besøg fra Kina. Ressourcebehovet havde heller ikke
592
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0139.png
Hændelsesforløb og forklaringer
betydning for den valgte strategi. Han vurderede de konkrete besøg, og stra-
tegien for de to besøg udsprang udelukkende af, at man ved formuleringen af
strategien ikke vidste, hvad der skulle ske under besøgene, og ikke af økonomi-
ske overvejelser.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
251
”Ahørte ville tro, at det var Mogens Lauridsen, der traf beslutningen om, at af-
hørte skulle have opgaven med det kinesiske besøg. De syv vicepolitiinspektører
havde vagten på skit en uge ad gangen vedrørende de opgaver, der var lidt ud
over det sædvanlige. Ahørte huskede ikke, om han havde vagten den uge, hvor
besøget skulle inde sted. Mogens Lauridsen udpegede ote en bestemt opera-
tionel leder til en bestemt opgave, også selvom valget brød med det planlagte
vagtskema. Ahørte mente ikke, at han generelt var Mogens Lauridsens første-
valg, men ahørte havde rutine med større besøg, herunder præsidentbesøg.
Han og Mogens Lauridsen har kendt hinanden i mange år og de har gennem
mange år arbejdet sammen om operative opgaver. De ses privat til den årlige
sammenkomst i den tidligere uropatrulje, men ellers ikke.
Ahørte deltog helt sikkert i stabsmødet den 11. maj 2012. Han erindrede ikke,
hvem der ellers deltog. De faste mødedeltagere var OPA, logistikafdelingen og
PET, når der var tale om besøg af denne kaliber. Af mødeindkaldelsen i mail af
9. maj 2012 kan man se, at det var en bred invitation, hvor man kom hele vejen
rundt. Michael Dekker Poulsen blev af OPA valgt til opgaven, men det havde
ahørte ikke indlydelse på. Ahørte kendte Michael Dekker Poulsen som en
kollega. Ahørte huskede ikke, om de tidligere havde arbejdet sammen, eller
om Michael Dekker Poulsen tidligere havde været skriver på de opgaver, ahør-
te havde ansvaret for.
Michael Dekker Poulsens mail af 9. maj 2012 med indkaldelse til stabsmødet 11.
maj 2012 var et naturligt første skridt i forbindelse med opgaven. Man kan se,
at der var lidt en søgen eter, hvad besøget gik ud på, og hvor stor opgaven var.
…
Arkitekttegningen til operationsbefalingen blev udført på det indledende stabs-
møde. Det var OPA- medarbejderen, Michael Dekker Poulsen, der begyndte at
skrive. Han refererede til Bent Olsen eller til Michael Agerbæk. Michael Dekker
Poulsen deltog i stabsmøderne og skrev operationsbefalingen ud fra sine nota-
ter fra stabsmøderne. Michael Dekker Poulsen og ahørte havde en intern kom-
munikation om operationsbefalingen. Ahørte vidste ikke, om Michael Dekker
251
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
593
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0140.png
Kapitel 8.2
Poulsen også havde kommunikation med Michael Agerbæk eller med Bent Ol-
sen. Mogens Lauridsen deltog i det første stabsmøde. Ahørte huskede ikke, om
han også deltog i de eterfølgende stabsmøder. Ahørte og Mogens Lauridsen
sad på samme gang og havde relativt tæt kontakt. De ville typisk tale sammen,
hvis der var noget i forhold til planlægningen. Ahørte huskede dog ikke, om
der var noget sådant i forhold til netop denne operation.
…
Mogens Lauridsen var garant for, at den lagte strategi var i overensstemmelse
med de strategiske beslutninger, der blev trufet. Det ville typisk være Mogens
Lauridsen, der som den overordnede leder ville formulere strategien. Ahørte
ville tro, at Mogens Lauridsen generelt løbende gør sig bekendt med operati-
onsbefalingernes indhold og også med den endelige operationsbefaling. Af-
hørtes indtryk var, at Mogens Lauridsen var godt inde i, hvordan opgaven skul-
le løses. Mogens Lauridsen udstak strategien til operationsbefalingen. Ahørte
vidste ikke, om den var på plads til første stabsmøde, men ellers kom den ind
kort eter.”
Politikommissær Claus Rønnegaard, Københavns Politi:
252
”Ahørte var i maj-juni 2012 central indsatsleder i Københavns Politi. Ahørte
og Henrik Oryé var de to centrale indsatsledere, og de skitedes til at tage op-
gaverne.
Ahørte deltog i stabsmødet den 11. maj 2012. Der var 6-7 personer til stede.
Der var mange større opgaver, og han havde derfor ikke en helt klar erindring
om, hvem der var med, men han kunne huske, at Claus Hjelm Olsen og Mo-
gens Lauridsen deltog. Nogle personer fra Logistikafdelingen deltog også, vist
Stefen Sørensen, men det var ahørte ikke sikker på. Henrik Oryé deltog ikke.
Mogens Bendiks Knudsen var også med. Ahørte erindrede ikke, om Michael
Dekker Poulsen deltog. Mødet blev udskudt en dag, fordi PET først skulle have
udarbejdet en trusselsvurdering.
Mødet startede med, at de ventede på PET. PET kom 5-8 minutter senere. Der
kom en eller to fra PET, men han kunne ikke sige hvem. Den eller de var blandt
personerne KF 0764, KF 0765 og KF 0766. Den eller de sagde, at han eller de
kom direkte fra et møde i et ministerium. Ahørtes indtryk var, at det var Uden-
rigsministeriet eller Statsministeriet.
252
Protokol nr. 66 af 3. marts 2017
594
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
PET sagde først lidt om det foreløbige program. Senere sagde PET noget om
trusselsvurderingen. PET fortalte noget, der for ahørte ikke var helt normalt.
Ahørte lyttede eter oplysninger om ekstremisme og terror, men det, sagde
PET meget hurtigt, at der ikke var. Derimod sagde PET, at man skulle være me-
get opmærksom på, at kineserne var bange for at ”tabe ansigt”. Det var den ven-
ding, der blev brugt. Det havde eter ahørtes opfattelse ikke noget med en trus-
selsvurdering at gøre. Der blev ikke redegjort nærmere for, hvad der lå i udtryk-
ket. Gæster er under sådanne besøg sensitive med hensyn til at blive behandlet
på samme måde, som præsidenter eller statsoverhoveder fra andre lande.
PET sagde intet om, hvad betydningen af at ”tabe ansigt” skulle have for den
politimæssige indsats. Ahørte vidste ikke, hvor PET havde udtrykket fra, men
det var hans indtryk, at det var en ordlyd, der var taget direkte ud af en anden
kontekst. Han kunne dog ikke vide, om det var udtryk for PETs holdning eller
en videregivelse af andres holdning.
Der blev på mødet ikke drøtet, om der var grundlag for særlige forholdsreg-
ler. Der kunne komme nogle mindre demonstrationer, men ikke noget særligt.
Det var politimæssigt set et lille besøg og en lille politimæssig indsats, der skulle
sættes i værk. PET nævnte, så vidt ahørte erindrede, ikke, at PET var orienteret
om, hvem der kunne tænkes at demonstrere.
Københavns Politi kunne ikke bruge PETs oplysning til noget. Ingen er interes-
seret i at tabe ansigt. For ahørte kunne oplysningen betyde, at de skulle sørge
for at være pænt uniformeret og se ordentlige ud. Mere lagde han ikke i det. Det
blev ikke på mødet drøtet, om præsidenten skulle skærmes over for demon-
stranter. Der blev heller ikke talt om lag og symboler. Tallet 20 mia. kr. blev
ikke nævnt. Det var ahørte sikker på. Han hørte heller ikke noget om, at man
risikerede, at kineserne rejste hjem, hvis de så et tibetansk lag eller blev kræn-
ket.
Ahørte mente ikke, at der forelå noget skritligt materiale fra PET til brug for
mødet. Der forelå heller ingen operationsbefaling. Man vidste på det tidspunkt
ikke engang, hvilke dage der præcist var tale om, eller hvor besøget skulle in-
de sted.
Eter dette møde ik ahørte tildelt en opgave på Christiania, og Henrik Oryé
overtog hans funktion vedrørende statsbesøget.”
Besøget i 2012
595
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0142.png
Kapitel 8.2
Konsulent KF 0764, PET:
253
”Ahørtes egen kontakt til Københavns Politi skete typisk på møder og pr. tele-
fon. Ahørte deltog i nogle af stabsmøderne. Han huskede konkret det afslut-
tende stabsmøde få dage eller dagen inden selve besøget. Normalt holdes et så-
dan møde, når programmet kendes ned til den mindste detalje.
Foreholdt indkaldelse til stabsmøde den 11. maj 2012, er det nok det indleden-
de stabsmøde. Ahørte huskede ikke, at han deltog, men det kan han sagtens
have gjort. [email protected], der modtog mailen, er en fælles postkasse hos PET.
I fasen mellem det indledende og afsluttende stabsmøde blev PET ikke inddra-
get i tilblivelsen af operationsbefalingen. PET havde sendt en række anbefalin-
ger til Københavns Politi, og PET bestemmer ikke over Københavns Politi. PET
giver blot anbefalinger. Det var Københavns Politi selv, der bestemte, hvordan
de ville løse statsbesøget.”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
254
”Ahørte var ikke vidende om, hvorvidt en PET-medarbejder deltog i stabsmø-
det den 11. maj 2012. Han vidste heller ikke, hvor mange stabsmøder, der blev
holdt i Københavns Politi. Foreholdt Claus Rønnegaards forklaring, hvoreter
en PETmedarbejder var kommet direkte fra et møde i Udenrigsministeriet eller
Statsministeriet og for sent til et stabsmøde, hvor han skulle have sagt, at man
skulle være meget opmærksom på, at kineserne var bange for at tabe ansigt,
kunne ahørte ikke huske dette. PET plejer ikke at komme for sent til møder.
Det kunne dog ikke udelukkes. Ahørte vidste ikke, om der var andre dage end
den 11. maj 2012 og den 1. juni 2012, hvor der var møder både i Udenrigsmini-
steriet og stabsmøder i Københavns Politi.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
255
”Ahørte havde ikke drøtet indholdet af PETs trusselsvurdering med Køben-
havns Politi. KF 0764 har helt naturligt gennemgået anbefalingen fra A til Z,
det vil sige fra side 1 og ud, på et stabsmøde i Københavns Politi. Bygget på er-
faringen fra de seneste 5 år, hvor ahørte selv har deltaget i et utal af statsbesøg,
kunne han sige, at dette er normal procedure på stabsmøder op til et statsbesøg.
Han kendte proceduren fra alle de stabsmøder, han har deltaget i.
253
254
255
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
596
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0143.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte erindrede ikke, at han og KF 0764 forud havde en dialog om, hvordan
KF 0764 skulle agere på stabsmøderne. Der er en skabelon for en fast måde,
som stabsmøderne gennemføres på. Der foretages en slavisk gennemgang af
anbefalingen. Dereter gennemgås, hvad der skal foretages de enkelte steder, og
hvad PET foretager af undersøgelser de pågældende steder. Dette gennemgås
sammen med det program, der foreligger. Ahørte starter normalt selv med at
gennemgå trusselsvurderingen, der er baggrunden for opgaven, og dereter går
han tilbage til anbefalingens indledning.
KF 0764 har helt sikkert refereret til ahørte, hvad der blev drøtet på stabsmø-
derne, og hvem han har talt med. Det ville være ulogisk andet, og det er en helt
almindelig arbejdsproces. Ahørte deltog ikke selv i stabsmøderne og har ikke
været i dialog med Claus Hjelm Olsen, Mogens Lauridsen eller Michael Dekker
Poulsen op til besøget.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
256
”Ahørte blev koblet på opgaven med det kinesiske statsbesøg som planskriver
og deltog i møderne i dritsstaben. Han kan ikke i dag sige, hvor mange møder
der blev aholdt. Foreholdt sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed passer det meget godt, at antallet af møder var over ire.
Den 9. maj 2012 indkaldte Stefen Sørensen, Københavns Politi, til stabsmøde
den næste dag. Muligvis var ahørte kort forinden af Harpsø eller Stefen Sø-
rensen blevet orienteret om, at ahørte skulle være planskriver. Mødet blev først
aholdt 11. maj 2012. Ahørte ville tro, at det var det første stabsmøde. Ahør-
te kunne ikke huske, hvem der deltog, men det ville være oplagt at både Claus
Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen deltog, måske også Bent Olsen, Stefen Sø-
rensen og en eller to medarbejdere fra PET, men det er blot noget, ahørte ræ-
sonnerer sig frem til. Københavns Politi har med stor sandsynlighed modtaget
opgaven fra PET. Hofet og Udenrigsministeriet kontakter ikke Københavns
Politi direkte. Ahørte huskede ikke, hvem fra PET der deltog i det første stabs-
møde.
Foreholdt sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed fastholdt af-
hørte, at han ikke kunne huske det indledende møde. Han har til Den Uahæn-
gige Politiklagemyndighed blot forklaret ud fra det, der er normalt. Det ville
ikke give ret god mening at aholde første stabsmøde uden deltagelse af den
myndighed, der havde givet opgaven.
256
Protokol nr. 22 af 9. december 2016
Besøget i 2012
597
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0144.png
Kapitel 8.2
Der blev i perioden indtil besøget aholdt lere stabsmøder. Mødefrekvensen
blev højere, eterhånden som besøget nærmere sig, fordi programmet løbende
blev ændret.”
Om det indledende stabsmøde har
politiassistent Michael Dekker Poulsen, Køben-
havns Politi,
for Den Uahængige Politiklagemyndighed blandt andet forklaret:
257
”…
Ahørte blev anmodet om at forklare, hvad der typisk skete på det første stabs-
møde. Ahørte oplyste, at sikkerhedskoordinatoren fra PET ville orientere om,
hvilke oplysninger PET havde om program, deltagerantal osv. Et statsbesøg ville
”komme ind” via Udenrigsministeriet til PET. Ahørte kan huske, at det var KF
0764 fra PET, som deltog i forbindelse med statsbesøget i 2012.
Forespurgt hvem der deltog i det indledende stabsmøde i forbindelse med præ-
sidentbesøget i 2012, oplyste ahørte, at det huskede han ikke. Foreholdt at af-
hørte havde forklaret, at pi.Mogens Lauridsen var strategisk leder, og at han
havde udpeget vpi. Claus Hjem Olsen som operationsansvarlig. Ahørte udtal-
te, at han ikke vidste, om det var Mogens Lauridsen, der havde udpeget Claus
Hjelm Olsen, men bekrætede at Claus Hjelm Olsen var operationsansvarlig,
hvilket også fremgik at operationsbefalingen. Det var meget forskelligt, hvem
der deltog i stabsmøderne, og at hørte huskede ikke i dag, hvem der deltog.
…
Forespurgt hvor mange stabsmøder der var blevet aholdt i forbindelse med
præsidentbesøget i 2012, oplyste ahørte, at det huskede han ikke præcist, men
der var tale om mere end ire møder.
…”
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsens og chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jen-
sens mails af 16. maj 2012 om rekvirering af personale fra andre politikredse
I intern mail af 16. maj 2012 meddelte chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Køben-
havns Politi, at det oicielle statsbesøg ville inde sted 14.-16. juni 2012, at Rigspolitiet
var forvarslet om, at Københavns Politi ik behov for personalebistand, og at rekvisi-
tioner ville blive afsendt, når der forelå nærmere oplysninger om besøgsprogrammet
og det anbefalede sikkerhedsniveau for besøgets gennemførelse. Chefpolitiinspektør
Torben Mølgård Jensen, Rigspolitiet, var cc. på mailen og videresendte den samme
dag til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
258
257
258
DUP, bilag G-26-648
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Jens Henrik Højbjerg
598
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0145.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Herom har
politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi,
forklaret for
kommissionen:
259
”Han blev af Jørn Aabye orienteret om besøget, kort før det skulle inde sted.
Ahørte blev ikke orienteret om mail af 16. maj 2012 fra Jørn Aabye Nielsen,
men det anførte om rekvirering af bistand er helt rutinemæssigt.”
Endvidere har
chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi,
forklaret for
kommissionen:
260
”Selve orienteringen om, at besøget skulle inde sted, har ahørte sikkert fået
af Michael Agerbæk fra OPA. Ahørte huskede ikke præcis, hvornår det skete,
men den 16. maj 2012 orienterede ahørte chefpolitiinspektørerne i de omlig-
gende politikredse med kopi til Rigspolitiet. Det var primært for at varsle opga-
ven af rent logistiske hensyn, fordi de omliggende kredse skulle afgive personale
under besøget. Mailen blev også sendt cc. til Torben Mølgård Jensen, der den-
gang var i Rigspolitiet, og som var formelt ansvarlig for at rekvirere ressourcer
fra andre kredse. Han har nok også talt i telefon med Torben Mølgård Jensen.
Sideløbende anmodede OPA formelt Rigspolitiet om ressourcer. Ahørtes mail
var blot en kollegial information. Oplysningerne i ahørtes mail af 16. maj 2012
har ahørte formentlig fået mundtligt af OPA. Ahørte talte først senere med
Mogens Lauridsen om besøget.”
Endelig har
chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Torben Mølgård Jensen,
herom forklaret
for kommissionen:
261
”Når han videresendte Jørn Aabye Nielsens mail af 16. maj 2012 til rigspolitichef
Jens Henrik Højbjerg samme dag, har det nok været, fordi der ved statsbesøg er
en række oicielle arrangementer, hvor rigspolitichefen har en rolle. Mailen er
således nok sendt som en slags personlig underretning.”
Chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Torben Mølgård Jensen, orienterede tillige i mail
af 16. maj 2012 daværende politidirektør for Politiområdet i Rigspolitiet, horkild
Fogde, og afdelingschef i Rigspolitiets Politiområde, Troels Jensen, om, at Køben-
259 Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
260 Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
261 Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Besøget i 2012
599
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0146.png
Kapitel 8.2
havns Politi havde brug for personalemæssig bistand til afvikling af besøget. I mai-
len anførtes:
262
”Til orientering – NOBC er koblet på sagen – og trusselsvurderingen fra PET
må være rimelig høj behovet taget i betragtning.”
Herom har
chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Torben Mølgård Jensen,
forklaret for
kommissionen:
263
”Ahørtes eterfølgende mail … var udtryk for en generisk betragtning. Ahørte
kendte ikke PETs trusselsvurdering dengang, men Københavns Politi var res-
sourcemæssigt langt den største politikreds, og når Københavns Politi bad om
assistance, sagde det noget om besøgets volumen. Det er hans personlige erfa-
ring, at det, der driver ressourcebehovet, ote er trusselsvurderingen. Hans mail
var blot en betragtning om, at når Københavns Politi bad om assistance, så måt-
te trusselsvurderingen have en vis tyngde. Ahørte kunne ikke huske, om han
havde drøtet dette med Allan Nyring. NOBCs opgave i denne sammenhæng
var logistisk. Behovet for assistance skulle afdækkes, og det skulle udpeges, hvor
assistancen skulle komme fra. Dette var rationalet bag mailen.
Forevist PETs interne trusselsvurdering af 16. maj 2012 oplyste ahørte, at han
ikke havde kendskab til den dengang. Han har først set den i forbindelse med
indkaldelsen for kommissionen. Den har ikke det indhold, som han troede, da
han skrev mailen til horkild Fogde og Troels Jensen. Den udtaler sig ikke om
arrangementets størrelse og peger ikke i sig selv i retning af en voldsom trussel.”
Stabsmødet den 1. juni 2012
I mail af 31. maj 2012 indkaldte politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns
Politi, til stabsmøde den 1. juni 2012 kl. 11.00. Indkaldelsen blev sendt til blandt andre
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politikommissær Mogens Bendiks Knudsen,
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, alle Københavns Politi, og til mailadres-
sen [email protected].
264
Om dette møde er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
262
263
264
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Troels Jensen
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
600
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0147.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
265
”Indkaldelsen til mødet den 1. juni 2012 er sendt til en lidt anden personkreds.
Det skyldes sikkert, at opgaven var blevet skåret til i en eller anden form. Først
var det Claus Rønnegaard, der havde Henrik Oryés opgave. Henrik Oryé be-
skætigede sig på det tidspunkt med Christiania, men senere byttede de to op-
gaver. Ahørte og Mogens Lauridsen kan sagtens have talt om, hvem der skulle
indkaldes til mødet, men ahørte huskede det ikke. Ahørte havde ingen ind-
lydelse på, om det skulle være Henrik Oryé eller Claus Rønnegaard. Det var
Mogens Lauridsens beslutning. Henrik Oryé havde vist givet udtryk for, at han
ikke var interesseret i opgaven på Christiania. Henrik Oryé kom først ind i bil-
ledet omkring den 7. juni 2012. Han var ikke involveret i hverken operationsbe-
falingen eller de taktiske befalinger.”
Konsulent KF 0764, PET:
266
”Ahørte deltog ikke i et stabsmøde den 1. juni 2012. Ahørte var ikke vidende
om og tør ikke sige, om andre PETmedarbejdere har deltaget i stabsmøder mel-
lem første og sidste stabsmøde. KF 0765 og KF 0766 har ikke deltaget. Så havde
ahørte vidst det.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
267
”Ahørte erindrede ikke, om han samme dag, den 1. juni 2012, deltog i et stabs-
møde i Københavns Politi. Tidspunktet fremgår ikke, men han kunne af sin
lommekalender se, at han samme dag var til et internt møde i PET, og så kunne
han ikke også have været til møde i Københavns Politi. Han erindrede overho-
vedet ikke at have deltaget i et stabsmøde med KF 0764 eller at være kommet
lidt for sent til et stabsmøde. Ahørte ville kunne huske, hvis han havde deltaget
i et stabsmøde i Københavns Politi, da han ikke var tovholder på besøget. Han
kunne med 99 %’s sikkerhed udelukke, at han har deltaget i noget stabsmøde i
Københavns Politi. Der er ingen klokker, der ringer.”
Desuden har
politikommissærerne Andrew Jerome Henrik Oryé og Mogens Bendiks
Knudsen, begge Københavns Politi,
for kommissionen forklaret, at de ikke husker,
om de deltog i mødet.
268
265
266
267
268
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Protokol nr. 74 af 7. april 2017
Protokol nr. 7 af 4. november 2016 og protokol nr. 9 af 10. november 2016
Besøget i 2012
601
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0148.png
Kapitel 8.2
I internt notat af 12. februar 2016,
269
udarbejdet af konsulent KF 0764, PET, om mø-
der i forberedelsesfasen anførtes blandt andet:
”Ligeledes deltog PET eter sædvanlige principper i stabsmøder hos Køben-
havns Politi - det sidste dagen før besøgets aholdelse.
På disse stabsmøder blev den af CTA udfærdigede trusselsvurdering gennem-
gået og de heraf følgende konkrete politimæssige sikkerhedstiltag på de respek-
tive objekter (besøgssteder) blev gennemgået.
Ved gennemgang af den aktuelle trusselsvurdering blev det anført, at PET ikke
var i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler eller planlægning af terror-
relaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident.
Ligeledes blev det drøtet, at der i Danmark var oprettet en støttekomité for Ti-
bet. Støttekomitéen ville muligvis forsøge at arrangere en eller lere demonstra-
tioner, men PET’s vurdering var, at det ikke var sandsynligt, at disse demonstra-
tioner i givet fald ville udvikle sig voldeligt.”
Det fremgår af mail af 1. juni 2012 fra chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Kø-
benhavns Politi, at kun enkelte detaljer i besøgets program var kendt på dette tids-
punkt, men at en mere detaljeret programskitse forventedes modtaget den 6. juni
2012.
270
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens mail af 6. juni 2012 om blandt andet Falun
Gong og Frit Tibet
PET havde i mail af 5. juni 2012 sammen med de i afsnit 8.2.2 omtalte anbefalinger til
sikkerhedsmæssige tiltag under besøget til Københavns Politi fremsendt en program-
skitse, der den 6. juni 2012 blev videresendt til blandt andre politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen og vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, som samme dag, den 6.
juni 2012, videresendte mailen til ”KBH FP Logistik” med følgende bemærkning:
271
”Hej logistik.
Her er det bedste bud på hvad kineseren skal. Jeg har desværre noget i formid-
dag med strategisk stab sammen med Mogens men straks jeg er færdig kom-
mer jeg ned til jer. I må meget gerne gøre nogle tanker. Tror det er vigtigt at vi
269 PET, dok. id. 11235779
270 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Jens Henrik Højbjerg
271 Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
602
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0149.png
Hændelsesforløb og forklaringer
gør os stærke på lankerne så vi kan forhindre alt for mange Falungong eller
hvad de hedder og så Fri Tibet folk.
Mange hilsner Olsen”
Om denne mail har
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
forkla-
ret for kommissionen:
272
”Ahørtes mail af 6. juni 2012 er sendt til Logistikafdelingens fælles postkasse.
Ahørte huskede ikke, hvem der i denne afdeling havde denne opgave, men der
var en bestemt person, der primært beskætigede sig med opgaven. Michael
Dekker Poulsen ville ikke modtage en sådan mail. Han sad i OPA. Indsatsleder-
ne var heller ikke adressater på mailen. Mailen blev sendt, fordi der var behov
for ressourcer. Det var logistikafdelingens ansvar.
…
Når ahørte i mailen anførte:
”Tror det er vigtigt at vi gør os stærke på lankerne
så vi kan forhindre alt for mange Falungong eller hvad de hedder og så Fri Tibet
folk”,
mente han, at man på daværende tidspunkt ikke vidste, hvad udfordrin-
gen var. Man måtte derfor læne sig op ad de eterretninger, man kunne få fra
PET eller gennem Københavns Politis egen eterforskning. Herfra kunne der
f.eks. på internettet søges på, hvor interessen i et besøg som dette måtte for-
ventes at ligge. Der skulle dannes et billede og opstilles et ”worst case scenario”.
Man afsøgte terrænet. Der var nogle faste holdepunkter, f.eks. at præsidenten
ankom med ly. Et af de svage punkter var turen fra luthavnen. Med ”stærke på
lankerne” mente ahørte blot, at man skulle sikre sig. Det var Logistikafdelin-
gen, der skulle være med til at skafe det nødvendige mandskab. Det var der-
for, ahørte skrev ”stærke på lankerne”. Så vidste Logistikafdelingen, hvor man-
ge ressourcer der skulle afsættes. Han trak på sin erfaring fra det amerikanske
præsidentbesøg. Med ”forhindre for mange Falun Gong” mente han, at demon-
strationer normalt skal anmeldes, hvoreter Københavns Politi anviser en plads,
der både tilgodeser sikkerheden og retten til at demonstrere. Men nogle gange
bliver demonstrationer ikke anmeldt, og når mange mennesker er samlet, skal
Københavns Politi forberede sig på at være klart til at handle. Ahørtes mail vi-
ser også, at han ikke havde kendskab til, hvilke mennesker de stod overfor. Han
havde på dette tidspunkt heller ikke kendskab til, at der var anmeldt demon-
strationer. Han havde erfaring med Falun Gong fra tidligere kinesiske besøg,
men denne gang var det Kinas førstemand, der kom. Kinesisk kultur er sådan,
at man ikke er begejstret for sådanne demonstranter. Det har Københavns Poli-
272
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
603
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0150.png
Kapitel 8.2
ti altid vidst. Ved tidligere besøg var det Falun Gong, der viste interesse i at de-
monstrere.
…
Hvis der var eterretninger om autonomes deltagelse, ville det kunne afdæk-
kes af både PET og Københavns Politi, sidstnævnte gennem mere åbne kanaler,
f.eks. de sociale medier. Det er en vinkel, man altid er opmærksom på. Falun
Gong og Frit Tibet udgjorde eter Københavns Politis opfattelse ingen sikker-
hedsrisiko, men det var et problem, hvis andre grupperinger blandede sig og
blev en del af demonstrationen. Det er rigtigt, at ahørte i sin mail af 6. juni 2012
til Logistikafdelingen nævnte Falun Gong og Frit Tibet, men der var en bekym-
ring for, hvem der reelt deltog. Falun Gong og Frit Tibet var blot udgangspunk-
tet for, hvad Københavns Politi kunne møde. ”Stærke på lankerne” går på op-
klaringen og på, at der skulle være en styrke klar, der kunne sættes ind. For af-
hørte var det vigtigt at få et billede af, hvad der skete i marken.”
Forklaringer om interne møder i øvrigt i Københavns Politi
Om de interne møder i Københavns Politi i øvrigt har
politidirektør Johan Martini
Reimann, Københavns Politi,
forklaret for kommissionen:
273
”Der blev holdt morgenmøde hver morgen. Der var ikke mødepligt, bortset
fra én gang hver 14. dag, hvor der også var dagsorden til mødet. Besøget er sik-
kert blevet omtalt på et af de almindelige morgenmøder uden mødepligt. På et
morgenmøde blev det nævnt, at man ville fravige normal praksis om fuldstæn-
dig afspærring af eskorteruten. I stedet ville man afspærre etapevis, hvilket ville
spare ressourcer. Ahørte huskede ikke, at der blev nævnt andre hensyn. Det var
Jørn Aabye, der nævnte det. Han gav ikke udtryk for, at han forud havde drøtet
dette med nogen i politisøjlen, men det må have været tilfældet og sikkert kort
før morgenmødet.
Planlægningssekretariatet stod for planlægningen. Hvordan de enkelte episoder
skulle gribes an, ville typisk blive videregivet mundtligt. Normalt udarbejdes en
operationsbefaling, men det er ikke normalt, at denne går ud til alt personale.
Den operationelle leder, OPA og de personer, der skulle udarbejde taktiske be-
falinger var i besiddelse af den, men ahørte kunne ikke forestille sig, at delings-
førerne har modtaget den. Der forelå ingen operationsbefaling på morgenmø-
derne. Det er slet ikke det niveau, der drøtes på i ledelsen. Ahørte havde ingen
klar erindring om det, men han ville ikke tro, at Jørn Aabye medbragte papirer
vedrørende besøget til morgenmøderne.”
273
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
604
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0151.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Endvidere har
chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi,
forklaret for
kommissionen:
274
”Ahørte har ikke deltaget i stabsmøderne i Københavns Politis Beredskabsen-
hed.
Den øverste ledelse i Københavns Politi aholdt morgenmøde hver dag med Jo-
han Reimann for bordenden. Foreholdt Johan Reimanns forklaring om ahør-
tes orientering til ham, oplyste ahørte, at han ville tro, at Johan Reimann ik
den bedste orientering i mødet i Hovedstadens Beredskabsstab. Ahørte talte
med Johan Reimann om det mere overordnet logistiske, fordi det optog ahørte,
men de har ikke diskuteret selve operationens detaljer eller strategi.
Desuden blev der i OPA aholdt daglig morgenbrieing af vagtchefen. Michael
Agerbæk var mødeleder. Ahørte deltog ote. Hvis ahørte ikke deltog, skul-
le Michael Agerbæk give ahørte relevant information fra mødet. På et sådan
morgenmøde kunne der sagtens være blevet oplyst om det kommende statsbe-
søg, ligesom der fra OPAs side sagtens kan være givet information om nogle af
de planlæggende ting og trusselsvurderingen. Ahørte erindrede dog ikke fak-
tuelle oplysninger om besøget eller planlægningsarbejdet fra disse møder. Af-
hørte deltog ikke i Københavns Politis tirsdagsmøder. Det var møder Køben-
havns Politis ”lille stab”. Det hørte under Mogens Lauridsen og OPA.”
Endelig har
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi,
for kommis-
sionen forklaret:
275
”Foreholdt Johan Reimanns forklaring for kommissionen, hvoreter det på et
morgenmøde blev nævnt, at man ville afvige fra den normale praksis, der var,
at man foretog en fuldstændig afspærring af eskorteruten, oplyste ahørte, at en
sådan afspærring ikke er normal praksis. Fuldstændig afspærring er kun sket
i 2009 ved Obamas besøg og i 2005 ved Bush’ besøg. Når man valgte etapevis
afspærring, afspærrede man objekterne ved at ”springe buk”, og på den måde
gøre tingene successivt, og det var som forklaret af Johan Reimann for at spare
ressourcer, men det har intet med strategien at gøre.”
274
275
Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
Protokol nr. 71 af 6. april 2017
Besøget i 2012
605
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0152.png
Kapitel 8.2
Mails af 6. juni 2012 fra politikommissær Bent Olsen og chefpolitiinspektør Jørn
Aabye Nielsen
Den 6. juni 2012 fremsendte chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns
Politi, en detaljeret programskitse til Rigspolitiet.
276
Herom har
chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi,
forklaret for
kommissionen:
277
”Senere, den 6. juni 2012, sendte ahørte en advis til Rigspolitiet om, at rigspoli-
tichefen skulle være en del af modtagelseskomiteen i luthavnen. Der var meget
langt hen i forløbet usikkerhed om programmet. Det var frustrerende for Mo-
gens Lauridsen, men også for ahørte.
Michael Agerbæk var den daværende leder af OPA. Han havde ansvaret for at
sætte opgaven i gang, men han har næppe været involveret i det konkrete plan-
lægningsarbejde, udover at han nok har udpeget planskriveren. Ahørte kender
Michael Dekker Poulsen af navn, men kan ikke sætte ansigt på ham.
Mogens Lauridsen var overordnet ansvarlig for besøget. Ahørte blev ikke gjort
bekendt med, at Claus Hjelm Olsen ik det operationelle ansvar. Det var Mo-
gens Lauridsens opgave at beslutte, hvem der skulle være operationel leder.”
Samme dag, den 6. juni 2012, oplyste politikommissær Bent Olsen, Københavns Po-
liti, der var sektionsleder i OPA, i mail til vicepolitikommissær Lars-Ole Lindholm
Karlsen, Københavns Politi:
278
”Der skal være mødet med ambassaden i morgen”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens mail af 7. juni 2012 om, at politikommissær
Andrew Jerome Henrik Oryé skulle være indsatsleder for politiaktion 02-01, Ope-
rationel Reserve
I mail af 7. juni 2012 til politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi,
meddelte vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, at politikom-
missær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, skulle tildeles opgaven som
indsatsleder for politiaktion 02-01, Operationel Reserve.
279
276
277
278
279
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Jens Henrik Højbjerg
Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
606
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0153.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Herom har
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi,
for kommis-
sionen forklaret:
280
”Ahørte var bekendt med Henrik Oryés opgave forud for besøget. Det var
egentligt Claus Rønnegaard, der skulle have hat denne opgave, men Henrik
Oryé ville helst slippe for den opgave, han var tildelt på Christiania, hvorfor af-
hørte, som han huskede det, byttede rundt, således at Henrik Oryé ik besøget
fra Kina, og Claus Rønnegaard ik opgaven på Christiania.”
Endvidere har
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
forklaret for
kommissionen:
281
”Mailkorrespondancen mellem ahørte og Michael Dekker Poulsen den 7. juni
2012 gik ud på at inde et fornutigt leje for ressourcerne. Københavns Poli-
ti havde ikke ret meget viden, da man først meget sent ik programmet. Res-
sourcebehovet ahang af, hvor mange steder der skulle alægges besøg. Michael
Dekker Poulsen spurgte, om en delingsfører via KSN kunne løte opgaven. Det
viste sig, at opgaven blev lidt større end som så, og det var derfor, at Henrik
Oryé blev udpeget som indsatsleder.
At man i operationsbefalingen har anført en indsatsleder for politiaktion 02-01
Operationel Reserve, skyldtes, at man ønskede at binde alle de taktiske aktio-
ner sammen. Indsatslederen, Henrik Oryé, blev skudt ind i det øjeblik, hvor le-
re politiaktioner skulle samarbejde. Om politiaktionerne 02-11 og 04-01 skulle
lægges ind under Henrik Oryés ledelse, ahang af situationen. Et samarbejde
kunne opstå helt naturligt, men det kunne også skyldes en beslutning fra KSN.
Der er døgnet rundt altid et stående beredskab. Politiaktion 01-01 skulle vare-
tages af dette beredskab.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsens mails af 7. og 8. juni 2012 vedhætet trus-
selsvurdering og oplysning om operationsbefalingen på Beredskabsportalen
I mail af 7. juni 2012 fra politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi,
til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politiinspektør Mogens Norup Lauridsen,
politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, alle Københavns Politi, og til de ud-
pegede indsatsledere, herunder vicepolitikommissær Erik Jack Pedersen, Rigspoli-
tiet, anførtes:
282
280 Protokol nr. 71 af 6. april 2017
281 Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
282 DUP, bilag U-17-2
Besøget i 2012
607
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0154.png
Kapitel 8.2
”Hej Alle
Operationsbefalingen for ovenstående ligger på beredskabsportalen sammen
med et program. I har alle på en eller anden måde en opgave i forbindelse til
operationen.
Der er brieing d. 12/6 kl. 1100 i Gedestalden.
Jeg skal beklage at operationsbefalingen ikke er kommet før nu, men der har
ikke været et endeligt program. Det er der heller ikke endnu, men nu satser vi
på at vi har ramt noget som ligner.
…”
Samtidig sendte politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, kalen-
derindkaldelse til brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Indkaldelsen blev sendt
til samme personkreds samt til konsulent KF 0764, PET. Politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen, Københavns Politi, meldte abud pr. mail samme dag.
283
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi,
har herom forklaret
for kommissionen:
284
”Ahørte blev foreholdt mail af 7. juni 2012 fra Michael Dekker Poulsen til Mo-
gens Lauridsen m.l., hvori han oplyser, at operationsbefalingen ligger på Be-
redskabsportalen. Ahørte forklarede, at han ikke ved, hvem der havde adgang
til Beredskabsportalen. Den blev ikke brugt af ahørte, men af det operationelle
beredskab. Ahørte har aldrig brugt den. Hvis den øverste ledelse havde brug
for information, rekvirerede man det gennem de ledende medarbejdere i Po-
litisøjlen. Ingen af modtagerne af mailen er tilknyttet ledelsessekretariatet, der
primært består af jurister. Modtagerne er alle politifolk. Ahørte gjorde sig så-
ledes ikke bekendt med indholdet af operationsbefalingen på dette tidspunkt.”
Endvidere har
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Rigspolitiet,
for kommissi-
onen forklaret:
285
”Om Michael Dekker Poulsens mail af 7. juni 2012 til blandt andre Erik Jack Pe-
dersen, Rigspolitiet, med oplysning om, at operationsbefalingen nu lå på Bered-
283
284
285
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
608
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0155.png
Hændelsesforløb og forklaringer
skabsportalen, oplyste ahørte, at han ikke kendte Michael Dekker Poulsen den-
gang. Når arrangementer havde en vis størrelse, kunne NOBCs involvering ske
ved, at NOBC sendte en repræsentant til at deltage i planlægningsmøderne for
at afdække assistancebehovet, og han ville tro, at det var tilfældet her, og at man
har sendt Erik Jack Pedersen. Det er nok baggrunden for, at Erik Jack Pedersen
har fået mailen. Ahørte ik ikke denne mail og havde på dette tidspunkt, den 7.
juni 2012, ikke hørt om operationsbefalingen. Han var ikke bekendt med, hvem
der fra Rigspolitiets side deltog i brieingen i Gedestalden.”
Samme dag, den 7. juni 2012, sendte politiassistent Michael Dekker Poulsen, Køben-
havns Politi, en mail vedhætet PETs anbefaling af 5. juni 2012 til Københavns Politi
med trusselsvurdering. Mailen blev sendt til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen
og cc. til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, begge Københavns Politi.
286
Den følgende dag, den 8. juni 2012, kl. 11.44 sendte politiassistent Michael Dekker
Poulsen, Københavns Politi, endnu en mail med besked om, at en ny udgave af ope-
rationsbefalingen var lagt på Beredskabsportalen. Mailen blev sendt til vicepolitiin-
spektør Claus Hjelm Olsen, politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, begge Kø-
benhavns Politi, til de udpegede indsatsledere samt til konsulent KF 0764, PET.
287
Denne mail er nærmere omtalt under afsnit 8.2.4 vedrørende operationsbefalingens
2. udgave.
Mails af 7. juni 2012 til chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, politidirektør Johan
Martini Reimann og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg vedhætet PETs anbefaling
til Københavns Politi med trusselsvurdering
288
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, fremsendte endvidere i
mail af 7. juni 2012 den i afsnit 8.2.2 omtalte anbefaling af 5. juni 2012 fra PET til Kø-
benhavns Politi indeholdende blandt andet PETs trusselsvurdering til chefpolitiin-
spektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi.
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi, videresendte samme
dag, den 7. juni 2012, mailen og den vedhætede il til politidirektør Johan Martini
Reimann, Københavns Politi, og Jette Nørrind Schaumburg-Müller, Rigspolitiet. I
Jørn Aabye Nielsens mail anførtes:
289
286
287
288
289
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Jens Henrik Højbjerg
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Jens Henrik Højbjerg
Besøget i 2012
609
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0156.png
Kapitel 8.2
”Hej Johan og Jette
Besøgsprogrammet for Kinas præsident med følge er gengivet i den vedhætede
trusselsvurdering. Bemærk oplysningerne om ankomsttidspunktet (det endeli-
ge tidspunkt er endnu ikke fastlagt).”
Jette Nørrind Schaumburg-Müller videresendte samme dag, den 7. juni 2012, mailen
til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg og til sekretariatschef Anders Dorph, Rigspo-
litiets Direktionssekretariat.
Intern mail i Rigspolitiet den 10. juni 2012 vedhætet operationsbefalingens 2. udgave
Vicepolitiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet, National Operations- og Beredskabs-
center (NOBC), fremsendte som vedhætede iler i mail af 10. juni 2012 operations-
befaling af 10. maj 2012, 2. udgave, samt program, 3. udgave, til juridisk chef Vibe-
ke Heidi Christensen, Rigspolitiet, Politiområdet. Mailen blev samtidig sendt cc. til
følgende medarbejdere ved Rigspolitiets Politiområde: chefpolitiinspektør Torben
Mølgård Jensen, centerchef Allan Bent Nyring, politikommissær Jakob Kristensen,
politikommissær Leo Bent helin og politiassessor Birgitte Buch. I mailen anførtes:
290
”Lige en status til brug for morgenmøde mandag.”
2. udgave af operationsbefalingen, der er nærmere omtalt under afsnit 8.2.4, inde-
holdt blandt andet PETs trusselsvurdering fra den i afsnit 8.2.2 omtalte anbefaling
til konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger af 5. juni 2012 til Københavns
Politi. Desuden indeholdt operationsbefalingen følgende afsnit:
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteru-
ter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, lige-
som de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig
fra eskorteruten og objekter.”
Om denne mail er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet:
291
”Om mail af 10. juni 2012 vedhætet 2.udgave af operationsbefalingen oply-
ste ahørte, at mailen er sendt til en række medarbejdere i Rigspolitiet. Torben
Mølgård Jensen var dengang chefpolitiinspektør i Rigspolitiet. Allan Bent Ny-
290 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
291 Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
610
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0157.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ring var centerchef for NBC. Birgitte Buch var den ansvarlige jurist i NBC. Erik
Jack Petersen var i samme afdeling. De øvrige modtagere kendte ahørte ikke,
men han ville formode, at de var ansat i NBC. Ahørte har i forbindelse med
folketingssvarene kun samarbejdet med Birgitte Buch. Han har aldrig drøtet
operationsbefalingen i forbindelse med afgivelsen af bidrag til besvarelsen af
Folketingsspørgsmålene. Han blev først bekendt med dens eksistens ultimo
september [2015], få timer før Justitsministeriet ik oplysningen. Hvis indholdet
af en operationsbefaling skulle indarbejdes i et svar til Folketinget, ville det som
udgangspunkt høre under NBC og dermed være Birgitte Buchs opgave.
Ahørte ville gå ud fra, at medarbejderne i NBC havde adgang til Beredskabs-
portalen. Han havde aldrig hat kendskab til den og aldrig hat behov for at gå
ind på den, og han havde ikke kendskab til, om Rigspolitiet har deltaget i udar-
bejdelsen af operationsbefalingen.
Ahørte havde ikke kendskab til, at Rigspolitiet var inddraget i besøgets forbe-
redelse udover det, der fremgår af svarene til Folketinget. Han var som nævnt
udlånt i 2012 og har eterfølgende ikke hørt det drøtet i Rigspolitiet. Han havde
således ikke kendskab til, om der i forberedelsesfasen har været kontakt mellem
Rigspolitiet og Justitsministeriet.”
Specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
292
”Om modtagerne af Per Jensens mail af 10. juni 2012 vedhætet operationsbe-
falingen 2. udgave oplyste ahørte, at Torben Mølgård Jensen var chefpolitiin-
spektør i politiområdet. Allan Bent Nyring og Birgitte Buch var tilknyttet NBC.
De øvrige modtagere kendte ahørte ikke. Afsenderen Per Jensen siger ikke
umiddelbart ahørte noget. Hun vidste ikke, hvorfor mailen var vedhætet ope-
rationsbefalingen. Mailen handlede om et internt, operativt NBC-anliggende.
Hun så ikke operationsbefalingen, før horkild Fogde orienterede Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed i september 2015. Hun vidste ikke engang, at der
var noget, der hed en operationsbefaling.”
Sekretariatschef Anders Dorph, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
293
”Om mail af 10. juni 2012 fra vicepolitiinspektør Per Jensen til en række med-
arbejdere i Rigspolitiet vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen, oplyste af-
hørte, at han af modtagerne kun kender Vibeke Heidi Christensen og Birgitte
Buch. Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen var tilknyttet politiområdet.
292
293
Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
Protokol nr. 43 af 13. januar 2017
Besøget i 2012
611
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0158.png
Kapitel 8.2
Ahørte vidste ikke, hvem Erik Jack Petersen er. Ahørte kender Allan Bent Ny-
ring, men ved ikke, om han på daværende tidspunkt var i Københavns Politi
eller i politiområdet ved Rigspolitiet. Der er ingen af modtagerne, der har ori-
enteret ahørte om, at de modtog operationsbefalingen på dette tidspunkt. Han
vidste ikke, hvor længe operationsbefalingen blev liggende på Beredskabspor-
talen.
Ahørte har ikke set operationsbefalingen før, at han så den i forbindelse med
nærværende sag.
Han så den ikke i sin tid i Direktionssekretariatet. Det skete meget sjældent, at
der blev vedlagt bilag til folketingsbesvarelser. Når der kom bidrag fra politi-
kredsene og politiområdet, var det typisk uden bilag. Hvis der var bilag, ville de
typisk ligge i Rigspolitiets beredskabsenhed NBC.”
Sekretariatschef Jens Henrik Jacobsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
294
”Om mail af 10. juni 2012 fra vicepolitiinspektør Per Jensen til en række med-
arbejdere i Rigspolitiet vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen oplyste af-
hørte, at han af modtagerne kender Birgitte Buch og Torben Mølgård Jensen,
men ikke de øvrige, bortset fra Allan Bent Nyring. Ahørte havde hverken kon-
takt med Torben Mølgård Jensen eller Allan Bent Nyring i sin tid i Rigspoliti-
et, bortset måske fra en enkelt telefonsamtale med Allan Bent Nyring om noget
helt andet. Ahørte vidste, at afsenderen, Per Jensen, i Rigspolitiet var tilknyt-
tet NBC, men ahørte vidste i øvrigt ikke, hvem han var. Han vidste heller ikke,
hvorfor Per Jensen videresendte operationsbefalingen.
Ahørte vidste ikke, om Rigspolitiet var inddraget i de respektive kinesiske be-
søgs forberedelse og tilrettelæggelse. Han har ikke fået nogen oplysninger om
det. Det var politiområdet, der havde kontakten med politikredsene. Direk-
tionssekretariatet havde en overordnet, koordinerende rolle, og det ville ikke
have været naturligt, at han hørte om den slags.
På et tidspunkt, hvor ahørte var på vej på eterårsferie, lavede han en skritlig
overdragelsesforretning til Mette Uhrskov Kreiborg, der var på vej tilbage på
arbejdet eter aholdt ferie. I ahørtes mail af 16. oktober 2015 til Mette Uhrskov
Kreiborg omtales den såkaldte Tibetmappe. På det tidspunkt var kommissionen
allerede blevet nedsat og Den Uahængige Politiklagemyndighed havde som led
i sin undersøgelse været i kontakt med Rigspolitiet vedrørende fremsendelsen
294
Protokol nr. 44 af 13. januar 2017
612
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0159.png
Hændelsesforløb og forklaringer
af alle relevante originale sagsakter. Da de originale dokumenter skulle aleveres
til Den Uahængige Politiklagemyndighed, og da der var usikkerhed om, hvor-
vidt andre, herunder Tibetkommissionen, skulle have kopi af akterne, ligesom
der var behov for, at man fortsat havde kopier i huset til evt. videre sagsbehand-
ling, blev det besluttet at tage et antal kopier af alt relevant materiale, inden det
skulle sendes ud af huset. Da materialet vedrørte Tibetspørgsmålene, blev map-
perne internt i Direktionssekretariatet omtalt som ”Tibetmapperne”. Det var
Jakob Gøtze Pedersen, der sammen med en student stod for at samle og få ko-
pieret materialet, og som satte dem i et antal ens mapper, som blev placeret i Di-
rektionssekretariatet. I mapperne lå operationsbefalingen ahørte bekendt ikke,
for den var ham bekendt slet ikke i Direktionssekretariatet på det tidspunkt.
Han har dog ikke nærlæst alt i mapperne, men har alene set, at indholdet var
korrekt indsat, blandt andet kronologisk, hvilket var det, han henviste til i sin
mail til Mette Uhrskov Kreiborg. Ahørte har ikke været inde over ekspeditio-
nen af de skritlige besvarelser til Justitsministeriet og kan derfor ikke udtale sig
om, hvorvidt man i Rigspolitiet ville have været opmærksom på operationsbe-
falingen, når man ekspederede spørgsmål til Retsudvalget. Ahørte bekendt var
den ikke i det materiale, der var tilgået Direktionssekretariatet.”
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet:
295
”Om Per Jensens mail af 10. juni 2012, vedhætet operationsbefalingen 2. udga-
ve oplyste ahørte, at Per Jensen var vicepolitiinspektør i NBC. Mailen handlede
om et kommende møde og mulig assistance til Københavns Politi. Først havde
Københavns Politi ikke brug for assistance, men der blev senere rekvireret be-
vogtningsgrupper. Om modtagerne af mailen oplyste ahørte, at Torben Møl-
gård Jensen var chefpolitiinspektør og politiområdets øverste operative chef. Ja-
kob Christensen og Leo Bent helin var politikommissærer i NBC, mens Erik
Jack Petersen var vicepolitikommissær samme sted. Han sad i Rigspolitiets ko-
ordinerende stab under besøget og havde til opgave at trække ressourcer ind,
hvis der blev behov for det.
Ahørte modtog kun mailen til underretning, og hun læste ikke operations-
befalingens indhold. Første gang, hun hørte om operationsbefalingen, var, da
det kom frem i pressen, og det var først, da hun modtog ahøringstemaet, at
hun blev klar over, at hun dengang havde modtaget operationsbefalingen på en
mail. Hun talte ikke med sine kolleger i Rigspolitiet om indholdet af operati-
onsbefalingen, da indholdet blev ofentlig kendt.
295
Protokol nr. 46 af 13. januar 2017
Besøget i 2012
613
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0160.png
Kapitel 8.2
Når hun ikke i 2012 blev klar over, at hun havde modtaget operationsbefalingen,
skyldtes det, at hun kun var med cc. på mailen. Den vedrørte ikke hendes om-
råde. Det var en rent operativ underretning og en underretning om, at Rigspo-
litiet var i beredskab. Det henhørte ikke under hendes opgaver. Hun har derfor
læst mailen, men ikke vedhætningen.”
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitiet:
296
”Om mail af 10. juni 2012 fra Per Jensen til en række medarbejdere i Rigspolitiet
vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen, oplyste ahørte, at det for ham er
uforståeligt, at Per Jensen sendte operationsbefalingen til medarbejdere i NBC.
Per Jensen havde ansvaret for, at der blev rekvireret assistance til en politikreds,
og operationsbefalingen var eter ahørtes opfattelse ikke noget, nogen af mod-
tagerne skulle beskætige sig med. Ahørte blev ikke bekendt med operations-
befalingens indhold i 2012.”
Vicepolitikommissær Erik Jack Pedersen, Rigspolitiet:
297
”Han gennemlæste operationsbefalingen, da han ik den på en mail den 10. juni
2012. Trusselsvurderingen undrede ham. Han studsede særligt over den forsig-
tighed, der skulle udvises over for præsidenten, at han ikke måtte tabe ansigt.
Det havde ahørte aldrig set før i en trusselsvurdering, og det har ikke noget
med en trusselsvurdering at gøre. Han huskede, at han tænkte, at præsidenten
måtte være utrolig tyndhudet. Der lå i oplysningen en henstilling til, at man
skulle passe på, at præsidenten ikke skulle tabe ansigt, at han skulle beskyttes
mod at se demonstranter eller andet.
Ahørte studsede også over sætningen under manøvreideen for politiaktion 04-
01 om, at demonstranter ikke måtte være synlige. Dette kan sikres på mange
måder. Demonstranter kan skubbes væk, eller der kan stilles noget foran de-
monstrationen, og det gjorde man jo også på Højbro Plads.
Han talte ikke med kolleger i Rigspolitiet om afsnittene i operationsbefalingen
i forbindelse med, at han læste dem. Det gjorde han først eter brieingen i Ge-
destalden.
Han hentede også selv operationsbefalingen på Beredskabsportalen inden mø-
det i Gedestalden. Heller ikke i den forbindelse drøtede han indholdet med an-
dre i Rigspolitiet, heller ikke med Per Jensen. Måske har de dog drøtet det un-
296
297
Protokol nr. 49 af 19. januar 2017
Protokol nr. 67 af 3. marts 2017
614
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0161.png
Hændelsesforløb og forklaringer
der en almindelig kafestuesnak. Ahørte mente ikke, at han ik reaktioner fra
de øvrige modtagere af operationsbefalingen. Han talte heller ikke med Claus
Hjelm Olsen inden brieingen i Gedestalden. I det hele taget, tog ahørte ikke
initiativ til noget.”
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Rigspolitiet:
298
”Om Per Jensens mail af 10. juni 2012, som ahørte modtog cc., og som var ved-
hætet 2. udgave af operationsbefalingen, oplyste ahørte, at han ikke huskede
at have modtaget mailen, og at han med sikkerhed ikke har læst passagerne om
PETs trusselsvurdering og politiaktion 04-01 under afsnittet Manøvreide. Dis-
se afsnit er meget særegne. Han havde ikke hverken før eller siden set sådanne
passager i en operationsbefaling, og hvis han havde læst dem, ville han med sik-
kerhed have kunnet huske det. Dengang modtog ahørte over 50 mails daglig,
og der skete ote en vis ophobning af mails. Han kunne ikke huske, hvordan det
var med denne konkrete mail, men han er måske først nået til at se mailen, eter
besøget var slut. Desuden har han kun fået mailen til orientering. Der var intet,
han skulle forholde sig til. Han har sikkert blot noteret sig, hvad ressourcebeho-
vet var, og at Per Jensen tog sig af det. Det mandagsmøde, der henvises til, var
det ugentlige chefmøde i Rigspolitiet. Der blev på disse møder orienteret om de
aktuelle begivenheder. Vibeke Heidi Christensen var Allan Nyrings souschef og
har måske modtaget mailen, fordi Allan Nyring ikke var til stede på mandags-
mødet. Ahørte vidste det ikke.”
Vicepolitiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet:
299
”Ahørte var i 2012 vicepolitiinspektør i Rigspolitiet, National Operations- og
Beredskabscenter (NOBC). Han refererede til politiinspektør Allan Nyring.
Erik Jack Pedersens nærmeste foresatte var Jakob Kristensen, ikke ahørte. Ja-
kob Kristensen refererede til ahørte.
Ahørte var ikke involveret i planlægningen af besøget, og han havde før besø-
get ingen kontakt til andre danske eller kinesiske myndigheder.
Ahørte blev orienteret af Erik Jack Pedersen om, at denne skulle deltage i brief-
ingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Det er sædvanligt, at NOBC deltager i
disse møder. De drøtede ikke indholdet af operationsbefalingen forud for mø-
det.
298
299
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Protokol nr. 72 af 6. april 2017
Besøget i 2012
615
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0162.png
Kapitel 8.2
Om ahørtes mail af 10. juni 2012, vedhætet 2. udgave af operationsbefalingen,
forklarede han, at Rigspolitiets opgave alene var politiaktion 27-02, der forestod
rekvirering af personale fra andre politikredse. Det var det, han med mailen
orienterede sine chefer om. Hans mail blev blandt andet sendt til Birgitte Buch,
der var hans fungerende chef, fordi Allan Nyring på det tidspunkt var med Ja-
kob Kristensen i Ukraine. Det var i overensstemmelse med normal procedu-
re, at han sendte operationsbefalingen til cheferne. Det var blot til orientering.
Han forventede ikke, at nogen af modtagerne skulle foretage sig noget i anled-
ning af mailen.
Ahørte skimmede operationsbefalingen. Han læste strategien og det anførte
om politiaktion 27-02. Hereter vurderede han ressourcebehovet. Han hætede
sig ikke ved PETs trusselsvurdering eller andet i operationsbefalingen. Ahørte
interesserede sig kun for ressourceforbruget. Ahørte har derfor heller ikke hæf-
tet sig ved det, der stod om manøvreideen for politiaktion 04-01. Han hætede
sig endelig heller ikke ved, at blandt andet afsnittet om politiaktion 04-01 var
markeret med streg i margenen. Det er en sædvanlig måde at markere ændrin-
ger i forhold til tidligere udgaver på. Det er dog ikke en regel, men op til den
enkelte planskriver. Heller ikke den 10. juni 2012 drøtede ahørte og Erik Jack
Pedersen formelt indholdet af operationsbefalingen, men de har måske hat en
snak om det. Ahørte huskede det ikke. Han talte ikke med Torben Mølgård
Jensen om operationsbefalingen, og han kunne helt udelukke, at han drøtede
den med Jakob Kristensen, for han var på det tidspunkt i Ukraine.
Ahørte huskede ikke at have set 3. og 4. udgave af operationsbefalingen.”
Endvidere har
vicepolitiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet,
besvaret kommissionens
skritlige spørgsmål således:
300
”…
2) Kommissionen har fra sagens materiale kendskab til, at du den 10. juni
2012 sendte eller videresendte Københavns Politis Operationsbefaling, 2.
udg., til en række medarbejdere i NBC, herunder Birgitte Buch. I hvilken
anledning havde du modtaget operationsbefalingen og fra hvem?
Så vidt jeg husker havde jeg selv hentet operationsbefalingen på Københavns
Politi’s hjemmeside, hvilket var sædvane.”
300 Kommissionens j.nr. 4-2017-1182
616
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0163.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens brieing af indsatslederne i Gedestalden den
12. juni 2012
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, aholdt brieing i Gede-
stalden den 12. juni 2012 kl. 11.00. De personer, der var udpeget som indsatsledere af
de forskellige politiaktioner, var indkaldt. Desuden var blandt andre politiinspektør
Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, indkaldt, men han havde som ovenfor
nævnt afslået kalenderinvitationen den 7. juni 2012.
301
Politikommissær Erik Gøtje
Larsen, Københavns Politi, der var en af indsatslederne af politiaktion 07-02, Chri-
stiansborg, meldte ligeledes abud til mødet.
302
Om denne brieing er der for kom-
missionen afgivet følgende forklaringer:
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
303
”Ahørte deltog ikke i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Po-
litigården.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
304
”Det var ahørte, der førte ordet under brieingen i Gedestalden den 12. juni
2012. Til en sådan brieing deltager typisk de, der er ansvarlige for de enkel-
te politiaktioner. Han benyttede ikke Power Point eller lignende, for så sidder
de bare og læser på den. Han fortalte om situationen, læste trusselsvurderin-
gen og strategien direkte op fra operationsbefalingen og fortalte hovedessen-
sen af operationsbefalingens afsnit om opgaven. I den sidste forbindelse læste
han ikke op fra operationsbefalingen, men knyttede i stedet korte kommenta-
rer til de enkelte punkter. Der kunne f.eks. være tale om, at det skulle sikres, at
der ikke blev kastet noget ned fra broer, eller at der skulle foretages opklaring
for at opfange demonstrationer eller andre, der eventuelt ville præsidenten no-
get ondt. Brieingen om manøvreideen var knyttet op på de enkelte politiakti-
oner. Ahørte briefer typisk om dette på samme måde, som han briefer om op-
gaven, dog springer han de enkelte politiaktioner over. Eter brieingen satte de
enkelte politiaktioner sig hver for sig og sparrede med ahørte om detaljerne.
Til stede var indsatslederne, men hverken gruppe- eller delingsførerne. Ahørte
huskede ikke konkret, hvad han sagde, da han briefede. Han medbragte opera-
tionsbefalingen, men ikke de taktiske befalinger. Ahørte huskede ikke, at no-
gen stillede spørgsmål til indholdet af operationsbefalingen. Der er givet blevet
talt om demonstranter, og ahørte har givet gengivet PETs trusselsvurdering.
301
302
303
304
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
DUP, bilag U-27-5
Protokol nr. 6 af 4. november 2016
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
617
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0164.png
Kapitel 8.2
Han huskede ingen speciik drøtelse om lag og gule trøjer. Han kunne huske,
at han sagde, at Kina har et syn på demokrati, men at vi kører eter vores regler.
Det skulle måske have været pindet mere ud, men på det tidspunkt havde det
ikke relevans for, hvordan Københavns Politi løste opgaven. Ahørte huskede,
at han, idet han sagde det, lyttede sig lidt i forhold til, hvordan han ellers altid
stod. Det gjorde han, fordi lige præcis dette var vigtigt. Han ville tro, at han også
er kommet med en bemærkning om besøgets økonomiske betydning. Han hu-
skede ikke, om der kom spørgsmål til denne del af brieingen.
Foreholdt Christian Kjeldsens forklaring til Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed med gengivelse af Bjarke Alberts brieing på selve aktionsdagen, hvoref-
ter Bjarke Alberts på et spørgsmål om hjemlen til at fratage lag svarede, at ”Det
siger [ahørte]”, oplyste ahørte, at han slet ikke har talt med Bjarke Alberts, og
at han ikke har sagt det anførte. Bjarke Alberts kan godt have været til stede i
Gedestalden, hvis han var politiaktionsleder.
Foreholdt Jeppe Syrach Bomholts mail af 6. marts 2014, hvoreter forholdsor-
dren var, at lag skulle fratages, oplyste ahørte, at han havde befalet, at der ikke
måtte være demonstranter på Christiansborg Slotsplads. De skulle anvises til
Højbro Plads. Det er vel det, der er handlet eter. Hvad der er sket i den kon-
krete situation, kunne han ikke forklare. Han vidste ikke, hvorfor Jesper Syrach
Bomholt havde opfattelsen af, at han skulle tage laget fra vedkommende.”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
305
”Ahørte deltog i brieing den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Politigår-
den, som der indkaldes til i alle 4 udgaver af operationsbefalingen. Det var
Hjelm Olsen, der briefede i sin egenskab af KSNleder. Ahørte huskede ikke,
om Mogens Lauridsen var til stede. Alle ledere, der skulle deltage, var indkaldt.
Ahørte kunne ikke huske, om operationsbefalingen var fremme. Det vil den
typisk være. Ahørte kunne ikke huske, hvor lang tid brieingen varede. Ahør-
te sagde ikke noget. Ahørte huskede ikke, om andre indsatsledere tog ordet.
Ahørte kunne ikke huske, om Hjelm Olsen briefede om lag, bannere og af-
skærmning.
…
Claus Hjelm Olsen har sikkert under brieingen den 12. juni 2012 læst op af ope-
rationsbefalingen, at der skulle planlægges for at kunne håndtere bevogtning af
ikke kendte/pludseligt opståede objekter, men ahørte huskede det ikke. Han
turde ikke sige, om han har set sådanne passager i en befaling før.”
305
Protokol nr. 7 af 4. november 2016
618
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0165.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi:
306
”Ahørte må have deltaget i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden
på Politigården. Det var for ahørtes vedkommende den afsluttende brieing.
Ahørte kunne ikke huske, hvem der stod for brieingen. Han har deltaget i rig-
tig mange brieinger. Ahørte kunne derfor heller ikke huske, hvad der blev bri-
efet om. En sådan brieing vil typisk bestå i, at den overordnede leder eller den
operationelt ansvarlige briefer om strategien og dereter kort omtaler opgaverne
for hver enkelt indsatsleder. Ahørte har eterfølgende erfaret, at Hjelm Olsen
var KSNleder, og at Mogens Lauridsen var overordnet leder. Ahørte havde ikke
direkte kontakt med dem under operationen.”
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, Københavns Politi:
307
”Ahørte deltog ikke i nogen møder før den afsluttende brieing den 12. juni 2012
kl. 11.00 på Politigården. Han mente, at det foregik i den gamle dommervagt og
ikke i Gedestalden, som det fremgår af indkaldelsen. Det var Claus Hjelm Ol-
sen, der briefede. Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen var til stede. En
repræsentant for PET har formentlig deltaget, men ahørte huskede det ikke.
Hjelm Olsen gennemgik operationsbefalingen og den samlede manøvreide. Af-
hørte kunne ikke huske, om Hjelm Olsen læste direkte op fra operationsbefa-
lingen, eller om han kunne det hele udenad. Ahørte havde på forhånd gjort sig
bekendt med indholdet, muligvis via Beredskabsportalen. Ahørte mente, at
Hjelm Olsen talte om at skærme præsidenten for demonstranter. Hjelm Olsen
sagde, at lag skulle fratages, og at præsidenten ikke skulle se demonstrationer.
Det blev sagt tydeligt, at lag skulle fratages. Det var ahørte helt overbevist om.
Der er ikke tale om en erindringsforskydning.
Det var en befaling og ikke til diskussion. Sådan er det ved større politiaktio-
ner. Der er i sådanne situationer et militaristisk system. Det var en ordre, der
skulle følges. Der blev ikke på dette møde stillet spørgsmål til lovligheden. Af-
hørte huskede ikke, om påklædning blev omtalt, men lag skulle fratages. Af-
hørte kunne ikke huske det, men troede ikke, at der var andre end Hjelm Olsen,
der tog ordet. Ahørte huskede ikke, at Oryé sagde noget. Hjelm Olsen nævnte
også, at kineserne ikke ville tabe ansigt, hvilket også var anført i operationsbe-
falingen.
306 Protokol nr. 9 af 10. november 2016
307 Protokol nr. 12 af 11. november 2016
Besøget i 2012
619
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0166.png
Kapitel 8.2
I store politiaktioner som denne er politiet under kommando, og de handler ef-
ter ordre. Hvis en politibetjent under en sådan aktion fratager en demonstrant
et lag, er det, fordi betjenten har fået ordre til det.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
308
”Ahørte mente, at han deltog i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestal-
den på Politigården, men han huskede ikke detaljer, heller ikke hvem der brie-
fede. Ahørte gik ud fra, at det var KSNlederen, Claus Hjelm Olsen, der briefe-
de. Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen eller en repræsentant for PET
var til stede. Det blev nævnt som et tema på brieingen, at kineserne havde be-
kymringer omkring anti-kinesiske demonstrationer og ytringer. Ahørte huske-
de ikke, om det blev drøtet, om man skulle imødekomme bekymringen, men
det blev drøtet, at der på objekterne kunne opstå pres fra kinesiske sikkerheds-
folk, der over for de tilstedeværende danske politifolk kunne tilkendegive, at
de ønskede demonstranter jernet. Det var sket tidligere. Man skulle gøre, som
man plejer: Holde sikkerhedshensynet op mod retten til at demonstrere og ytre
sig. Indsatslederne skulle briefe deres egne folk om, at dette problem kunne op-
stå. Ahørtes opfattelse var, at Københavns Politi ikke skulle gøre noget, de ellers
ikke ville have gjort, med mindre de ik ordre om det af en indsatsleder.”
Politikommissær Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi:
309
”Ahørte deltog i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Gedestalden på Poli-
tigården. Det var Claus Hjelm Olsen, der briefede. Mogens Lauridsen har for-
mentlig deltaget, for det gør operationslederen normalt, men ahørte huskede
det ikke. Ahørte så ingen medarbejdere fra PET. Operationsbefalingens over-
ordnede strategi blev gennemgået, ligesom det blev gennemgået, hvilke politi-
aktioner der skulle afvikles. Ahørte gik ud fra, at deltagerne havde gjort sig be-
kendt med operationsbefalingens indhold forinden. Alle havde i hvert fald set
den før mødet. … Det blev drøtet under brieingen, at præsidenten ikke måt-
te fornærmes. Man var meget opmærksom på, hvordan det skulle køre rundt
i byen. Graiti skulle jernes, og der var vistnok indgået atale herom med Kø-
benhavns Kommune. Ahørte bekendt blev lag, bannere, andre symboler og
demonstranter ikke omtalt, udover at KSN straks skulle kontaktes, hvis der op-
stod noget sådant. Dereter ville der komme en forholdsordre. Det var ikke no-
get stort emne på denne brieing.
308
309
Protokol nr. 14 af 17. november 2016
Protokol nr. 17 af 17. november 2016
620
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0167.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte var opmærksom på det, der stod i operationsbefalingens trusselsvur-
dering om den kinesiske ambassades bekymring for,
”at der skulle vise sig de-
monstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens besøg”,
og for PETs
opfattelse af, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under
opholdet i Danmark, men
”det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber an-
sigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignende”.
Han kopierede af-
snittet over i sin taktiske befaling. Det tilkommer ikke ahørte at ændre på PETs
trusselsvurdering. For ahørte gik det på sikkerheden, ikke på kinesernes be-
kymring, som ahørte blot tog ad notam. Oplysningen om, at kineserne ikke
ville tabe ansigt, kunne ahørte ikke bruge til noget. Det gælder helt generelt, at
statsoverhoveder ikke skal fornærmes under besøget, uanset hvilket land der er
tale om. Bekymringen blev heller ikke nævnt speciikt under brieingen den 12.
juni 2012 i Gedestalden.”
Vicepolitikommissær Bjarke Alberts, Københavns Politi:
310
”Ahørte mente ikke, at han deltog i brieingen den 12. juni 2012 kl. 11.00 i Ge-
destalden.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
311
”Ahørte kunne ikke huske, hvornår den afsluttende brieing i Gedestalden
fandt sted, men det må have været på det tidspunkt, der står i sidste udgave
af operationsbefalingen. Ahørte deltog, men sagde intet. Det var Claus Hjelm
Olsen, der briefede. Chefpolitiinspektør Jørn Aabye var ikke til stede. Ahørte
kunne ikke huske, om Bent Olsen eller Mogens Lauridsen deltog. PET deltog
ved KF 0764 og måske en yderligere medarbejder, som ahørte ikke huskede
navnet på. Alle indsatslederne var der. Claus Hjelm Olsen gennemgik næsten
hele operationsbefalingen. Indsatslederne vil typisk have medbragt operations-
befalingen til en sådan brieing. KF 0764 tog ikke ordet under brieingen, og der
blev ikke stillet aklarende spørgsmål til ham.”
Vicepolitikommissær Erik Jack Pedersen, Rigspolitiet:
312
”Ahørte kendte nogle, men ikke alle de tilstedeværende under brieingen i Ge-
destalden den 12. juni 2012. Claus Hjelm Olsen var til stede. Eter ahørtes erin-
dring kom Mogens Lauridsen og deltog lidt inde i mødet, hvor de var godt i
gang med at gennemgå operationsbefalingen, men han gik igen eter 15-30 mi-
nutter. Der deltog en medarbejder fra PET. Sammen med ham deltog en mand,
310
311
312
Protokol nr. 4 af 3. november 2016
Protokol nr. 22 af 9. december 2016
Protokol nr. 67 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
621
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
der vistnok kom fra Udenrigsministeriet. Ahørte huskede det som, at det
blev sagt. Han kan dog også have været fra PET. Ahørte var ikke 100% sikker.
PET-manden gennemgik trusselsvurderingen. Forevist PETs liste over medar-
bejdere kunne ahørte sige, at det hverken var KF 0796 eller KF 0792, der var til
stede. Resten kendte han ikke. Det var ahørtes indtryk, at den deltagende PET-
medarbejder havde deltaget i planlægningen og sikkert også havde været med
til at udarbejde trusselsvurderingen.
Claus Hjelm Olsen gennemgik operationsbefalingen fra ende til anden. Claus
Hjelm Olsen gennemgik de enkelte punkter også for at sikre, at indsatslederne
havde forstået indsatsen. Det er i dag svært for ahørte at huske præcist, hvad
der blev sagt om afsnittet vedrørende politiaktion 04-01 under manøvreideen,
men hele atmosfæren bar præg af, at præsidenten skulle beskyttes mod nogle
ting. Det blev også sagt, at han ikke måtte se demonstranter, men ahørte hu-
skede ikke, at det blev sagt direkte, hvordan dette skulle ske. Der var ikke tvivl
om, at han skulle beskyttes mod at se demonstranter. Ahørte huskede ikke, at
symboler, herunder bannere, blev specielt nævnt på brieingen. Han kunne ikke
huske, om indsatslederne for politiaktion 04-01 spurgte nærmere ind til, hvor-
dan de skulle løse deres opgave, men han mente det ikke.
Eter Claus Hjelm Olsens gennemgang uddybede PET trusselsvurderingen.
PETmedarbejderen sagde, at det var meget afgørende, at præsidenten blev
skærmet og ikke blev udsat for noget negativt. Det var også for, at besøget skul-
le blive en succes, som ahørte forstod det. Konsekvenser, hvis det ikke lykke-
des, blev ikke nævnt direkte, men det var vigtigt, at præsidenten havde et godt
besøg i Danmark. Et af succeskriterierne var, at han ikke så demonstranter.
Den anmeldte demonstration på Højbro Plads blev nævnt under brieingen.
Det var et problem, at demonstrationen var så tæt på ruten til Christiansborg
Slot, og at man ikke kunne undgå, at præsidenten kørte forbi. Man drøtede
sig frem til, at demonstrationen skulle dækkes af med to politibusser. Det var
en bred drøtelse. En stor del af de tilstedeværende var mere eller mindre med
i drøtelsen. Det var hans indtryk, at ideen kom fra en af indsatslederne, men
han kunne ikke huske hvem. Han kender de leste af ansigt. Det var nok enten
en af indsatslederne for eskorten eller for den maritime del eller også den, der
havde selve politiaktionen. Det var Claus Hjelm Olsen, der tog initiativ til drøf-
telsen, men selve ideen kom ikke fra ham. Da drøtelsen startede, var det ikke
ahørtes indtryk, at Claus Hjelm Olsen helt vidste, hvad han skulle gøre med
problemet. Der var en fælles drøtelse af, hvordan dette problem kunne løses.
622
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Konklusionen blev, at der skulle køres to store politibusser frem foran demon-
strationen i det øjeblik, præsidenten passerede. Det blev på dagen til ire tran-
sitter, men formålet var det samme: At præsidenten ikke måtte se, hvad der
foregik bagved.
Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen var til stede under denne del af
mødet. Drøtelsen fandt sted ret sent under mødet. Henrik Oryé var der og
Claus Hjelm Olsen og Mogens Bendiks Knudsen.
Hele stemningen var, at præsidenten skulle beskyttes mod visse ting. PET var
en del af denne stemning i forbindelse med bemærkningerne om trusselsvurde-
ringerne. De to PET-folk eller repræsentanterne fra henholdsvis PET og Uden-
rigsministeriet var også til stede, da man drøtede demonstrationen på Højbro
Plads.
Ahørte troede, at lere må have fundet, at beslutningen var usædvanlig, men
det var ikke hans opfattelse, at der var en trykket stemning. Flere må have stud-
set over, at det ikke var normalt det her, men ingen virkede, som om de havde
det dårligt med projektet.
Ahørte mente at huske, at man kort drøtede, at graiti skulle jernes, og at der
var noget planlægning på en eller anden måde.
Han huskede ikke, at det under brieingen blev diskuteret, om det, der blev be-
sluttet, var lovligt. Ahørte forlod lokalet, da brieingen var afsluttet. Han over-
vejede ikke nærmere, om han eter brieingen skulle nævne det passerede for
andre i Rigspolitiet. Han regnede med, at trusselsvurderingen og manøvreideen
var tygget igennem af Københavns Politis jurister.
Da ahørte kom hjem fra brieingen i Gedestalden, nævnte han beslutningen
om at køre busserne frem for sin chef, vicepolitiinspektør Per Jensen. Han
nævnte det også for politikommissær Jakob Kristensen. Han huskede ikke de-
res reaktion. Der var vist ikke den store reaktion. Han gjorde ikke mere ved
det. Det var ikke Rigspolitiets politiaktion, og han havde jo fortalt om det til sin
chef. Han vidste ikke, om Per Jensen gik videre over for sine foresatte. Ahørte
gik ikke selv til Torben Mølgård Jensen, for de var på hver deres niveau, så en
sådan henvendelse skulle ske gennem ahørtes chef. Ahørte havde meget sam-
arbejde med Birgitte Buch, så han ville ikke udelukke, at han kan have nævnt
det over for hende. Han kunne ikke huske det.
…
Besøget i 2012
623
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0170.png
Kapitel 8.2
Foreholdt, at TV2 i sin udsendelse fra Højbro Plads den 15. juni 2012 allerede kl.
18.00 oplyste, at der ville blive kørt busser ind foran demonstrationen, oplyste
ahørte, at han ikke vidste, hvor journalisten havde sin viden fra, eller hvorfor
hun anvendte ordet ”busser” og ikke et andet ord, f.eks. ”vogne”.
Ahørte havde ikke eterfølgende drøtet brieingen i Gedestalden med Torben
Mølgård Jensen, Birgitte Buch eller Allan Bent Nyring, heller ikke i forbindelse
med den omtale, der var i medierne.”
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi:
313
”Ahørte deltog ikke i brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Foreholdt Erik
Jack Pedersens forklaring om beslutningsprocessen i forbindelse med busserne
på Højbro Plads oplyste ahørte, at han kun har hørt om dette gennem pressen.
Ahørte kunne ikke kommentere på, om det i givet fald var usædvanligt.”
Politikommissær Jakob Kristensen, Rigspolitiet:
314
”Ahørte var ikke inddraget i forberedelsen og tilrettelæggelsen af besøget fra
Kina i 2012. Han var på tjenesterejse i Ukraine i perioden 5.-19. juni 2012, og
han var i disse dage ikke i kontakt med kolleger om besøget.
Han hørte ikke noget om, hvordan besøget var forløbet, da han kom hjem. Han
talte ikke med Erik Jack Pedersen om, hvad der var sket under brieingen i Ge-
destalden den 12. juni 2012. Ahørte talte heller ikke med Torben Mølgård Jen-
sen om det, hverken i 2012 eller senere. Ahørte har ikke hat fokus på besøget
overhovedet.
Han blev ikke bekendt med indholdet af operationsbefalingen hverken den-
gang eller senere.
Foreholdt Erik Jack Pedersens forklaring, hvoreter han orienterede ahørte og
Per Jensen, da han kom hjem fra Gedestalden, fastholdt ahørte, at han ikke har
hat en sådan samtale med Erik Jack Pedersen hverken under sit ophold i Ukra-
ine eller eter, at han kom hjem fra Ukraine den 19. juni 2012.”
313
314
Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
Protokol nr. 75 af 7. april 2017
624
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0171.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Rigspolitiet:
315
”Erik Jack Pedersen har ikke talt med ahørte om, hvad der skete på brieingen i
Gedestalden den 12. juni 2012. Erik Jack Pedersens forklaring herom, hvoreter
det på denne brieing blev besluttet at køre busser ind foran demonstrationen
på Højbro Plads, og at han oplyste det til sin chef, da han kom tilbage til Rigs-
politiet eter brieingen, siger ikke ahørte noget som helst. Erik Jack Pedersen
var tre-ire ledelsesled under ahørte, og ahørte ville have husket det, hvis Erik
Jack Pedersen havde gjort noget så usædvanligt som at gå direkte til ham med
denne orientering. Ahørte havde heller ikke hørt om det fra Per Jensen eller
andre. Ahørte blev ikke bekendt med beslutningen om at køre busser frem, før
han læste om det i avisen for en måned siden. Det hændelsesforløb, Erik Jack
Pedersen har forklaret om, var ukendt for ahørte. Ingen er kommet ind til ham
og sagt: ”nu skal du høre, den er helt gal i Københavns Politi”.”
Vicepolitiinspektør Per Jensen, Rigspolitiet:
316
”Han ville ikke udelukke, at han og Erik Jack Pedersen i kafestuen har talt om
brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012, men de havde ikke nogen egentlig
drøtelse af, hvad der var sket. Ahørte erindrede ikke, at Erik Jack Pedersen
fortalte noget særligt fra brieingen, eller at han overhovedet problematisere-
de noget fra mødet over for ahørte. Foreholdt Erik Jack Pedersens forklaringer
for kommissionen og Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter han i
fortsættelse af mødet orienterede ahørte og Jakob Kristensen om beslutningen
om at køre busserne frem på Højbro Plads, erindrede ahørte ikke, at Erik Jack
Pedersen nævnte dette for ahørte, og Erik Jack Pedersen kunne umuligt havde
nævnt det for Jakob Kristensen, der var i Ukraine.”
Konsulent KF 0764, PET:
317
”Ahørte deltog i hele brieingen under det afsluttende stabsmøde i Køben-
havns Politi i Gedestalden den 12. juni 2012. KF 0767 kunne sagtens have del-
taget sammen med ahørte. Ahørte mente ikke, at han gennemgik PETs trus-
selsvurdering på dette møde. Det ville typisk være KSNlederen, der gennemgik
hele programmet på et sådant møde. Ahørte huskede ikke, om han selv tog
ordet. Der kan ikke have været en drøtelse af, at demonstrationen var lyttet
til Højbro Plads, og at biler og busser skulle køres ind foran demonstrationen,
for så var han ikke blevet så overrasket, som han blev, da han så, at Golf-biler-
ne blev kørt ind foran demonstrationen. Han havde ikke hørt om det tidligere.”
315
316
317
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Protokol nr. 72 af 6. april 2017
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Besøget i 2012
625
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0172.png
Kapitel 8.2
Endvidere har
politiassistent KF 0767, PET,
der under besøget fungerede som liv-
vagtsleder, besvaret kommissionens skritlige spørgsmål om brieingen i Gedestal-
den den 12. juni 2012 således:
318
”Spørgsmål: Deltog du i mødet?
Svar: Jeg deltog i brieingen.
Spørgsmål: Hvordan blev der generelt briefet omkring håndteringen af demon-
stranter?
Svar: Det blev oplyst, at demonstrationer var placeret så de ikke udgjorde en
sikkerhedsrisiko for præsidentens kortege. Hvad der ellers blev sagt om de-
monstrationer under brieingen husker jeg ikke, da det ikke havde indvirkning
på min opgaveløsning som livvagtsleder. Jeg kan ikke huske hvem den pågæl-
dende leder fra Københavns Politi var, som briefede om demonstrationer.
Spørgsmål: Blev det drøtet, hvordan den anmeldte demonstration på Højbro
Plads den 15. juni 2012 skulle håndteres af Københavns Politi, og hvad var i gi-
vet fald indholdet af drøtelserne? Hvilke beslutninger blev trufet og af hvem?
Svar: Højbro Plads blev nævnt blandt mange andre lokaliteter, men da den lo-
kalitet ikke lå på min primære eskorterute, husker jeg ikke hvad der blev dis-
kuteret.
Spørgsmål: Deltog der andre repræsentanter fra PET og i givet fald hvem?
Svar: Det husker jeg ikke.”
Endvidere har blandt andre følgende indsatsledere for Den Uahængige Politiklage-
myndighed om brieingen forklaret:
Vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Københavns Politi:
319
”Ahørte var overbevist om, at der havde været en brieing, men han huskede
ikke, om han havde deltaget i den… Af hørte havde udarbejdet sin taktiske be-
faling på baggrund af det, der stod i operationsbefalingen.”
318
319
Kommissionens j.nr. 4-2017-1195
DUP, bilag G-26-623
626
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0173.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitikommissær Lars-Ole Lindholm Karlsen, Københavns Politi:
320
”Ahørte blev forespurgt om han deltog i en brieing for ledere forud for ind-
satsen, eller evt. ved tjenestens begyndelse. Han blev foreholdt at der jf. Ope-
rationsbefalingen, side 11, blev aholdt brieing i Gedestalden den 12. juni 2012,
kl. 11.00.
Ahørte forklarede, at han ikke huskede det. Han har deltaget i mange briein-
ger, og husker dem ikke fra hinanden. Det kunne også være, at Mikkel Brogaard
og Ahørte havde atalt indbyrdes, at Brogaard skulle repræsenterede 04-01.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsens mail af 13. juni 2012 om operationsbefalin-
gens 4. udgave
I mail, sendt den 13. juni 2012 kl. 14.18, meddelte politiassistent Michael Dekker Poul-
sen, Københavns Politi, der den 11. juni 2012 havde modtaget en mail fra kriminalas-
sistent KF 0766, PET, vedhætet program for besøget,
321
til politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, begge Københavns Politi,
og en række af de personer, der var udpeget som indsatsledere, at 4. udgave af ope-
rationsbefalingen var lagt ud på Beredskabsportalen.
322
Dette medførte samme dag følgende svar fra politikommissær Gregers Juul Bigom,
Københavns Politi, der var en af indsatslederne for politiaktion 07-02, Christians-
borg:
323
”Jeg håber, man (KSN) lægger noget politipersonale ved broen over kanalen
mellem Højbro plads og Christiansborg. Så demonstranterne ikke lige pludselig
løber over broen og ind på slotspladsen, hvor præsidenten jo kører til. Jeg ved
godt vi har en alternativ tilkørsel, men jeg har ikke personale til at håndtere et
pludselig fremløb mod Slotspladsen.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens mail af 14. juni 2012 til vicepolitikommis-
sær Lars-Ole Lindholm Karlsen og vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, sendte den 14. juni 2012
kl. 10.45 følgende mail til vicepolitikommissær Lars-Ole Lindholm Karlsen, Køben-
havns Politi, der sammen med vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Kø-
320
321
322
323
DUP, bilag G-26-636
PET, mailkorrespondance, KF 0766
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Besøget i 2012
627
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0174.png
Kapitel 8.2
benhavns Politi, var udpeget som indsatsleder af politiaktion 04-01, Opklaring/Sek-
torpatruljering:
324
”Hej begge to.
Ja det er vel så et af de meget få anklagepunkter der er til vores fantastiske tje-
nesteudsætning. Jeg har kun et håb og det er jer to. Det her stiller langt større
udfordringer til jer i og med I har den vigtigste opgave af dem alle, nemlig at
spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer, happenings mv. I må virke-
lig pæppe dem op så de er super skarpe når præsidenten er på køretur. Vi tåler
simpelthen ikke dumme situationer. Skal vi redde lidt bedre økonomiske vilkår
til nationen og måske deraf et dryp til politiet, ligger det på jeres skuldre. Jeg
tror på at I to gør en forskel.
Mange hilsner Olsen”
Om denne mail er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Københavns Politi:
325
”Lars-Ole Karlsen har helt sikkert videresendt Claus Hjelm Olsens mail af 14.
juni 2012 til ahørte. Når Claus Hjelm Olsen skrev,
”Jeg har kun et håb og det er
jer to”,
var det ahørte og Lars-Ole Karlsen, han mente. Når Claus Hjelm Olsen
skrev,
”Det her stiller langt større udfordringer til jer i og med I har den vigtigste
opgave af dem alle, nemlig at spotte og forhindre utilsigtede demonstrationer, hap-
penings mv. I må virkelig pæppe dem op så de er super skarpe når præsidenten er
på køretur”,
handlede det om, at han ville give dem en motivation, som de skul-
le videregive til egne folk. Det er Claus Hjelm Olsen i en nøddeskal. Når han
skrev,
”Vi tåler simpelthen ikke dumme situationer”,
kan det betyde mange ting,
f.eks. demonstranter, der var ved at stoppe kortegen, og når han endelig skrev,
”Skal vi redde lidt bedre økonomiske vilkår til nationen og måske deraf et dryp til
politiet, ligger det på jeres skuldre. Jeg tror på at I to gør en forskel”,
er det også ty-
pisk Claus Hjelm Olsen. Det er ment humoristisk med et stort glimt i øjet. Mai-
len handler om at motivere folkene. Opgaven skulle bare løses. Demonstranter
med gule lag og bannere lå for ham nederst i rækken af de opgaver, som hans
politiaktion skulle koncentrere sig om.”
324
325
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
Protokol nr. 2 af 3. november 2016
628
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0175.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitikommissær Lars-Ole Lindholm Karlsen, Københavns Politi:
326
”Claus Hjelm Olsens mail af 14. juni 2012 handler om ledermotivation til mel-
lemlederne. Det ændrede ikke ved politiaktionens opgaver. Det er sådan, Claus
Hjelm Olsen er rent retorisk. Det gjaldt alene om at være på forkant med ud-
viklingen. Når der i mailen skrives noget om økonomien, er der også typisk tale
om en særlig retorik. Han selv tillagde det ingen særlig værdi. Opgaven var som
så mange andre.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
327
”Om mail af 13. juni 2012 fra Mikkel Brogaard og ahørtes mail af 14. juni 2012
til Lars-Ole Karlsen om at ”redde nationen” oplyste ahørte, at han huskede det
som om, at mailen også er sendt til Mikkel Brogaard. Hensigten med ahørtes
mail var, at de skulle være super skarpe på noget uforberedt, og det kunne være
demonstranter. Der var ingen sammenhæng med det, der er anført om demon-
stranter i operationsbefalingen.
Ahørtes mail skyldtes, at Mikkel Brogaard og Lars-Ole Karlsen ikke kunne få de
særligt uddannede civile anholdere, som de normalt brugte. I stedet blev de til-
delt personale fra andre kredse, der ikke var vant til at arbejde i sådanne miljøer.
De skulle løse opgaven på Rosenborg Slot. Det var to kolleger, ahørte har kendt
i hele sit liv i politiet, og som han har arbejdet samme med mange gange. Derfor
er sproget lidt frimodigt. Han satte sin lid til netop de to. Om sine betragtninger
i mailen om besøgets økonomiske betydning oplyste han, at Københavns Politi
som hele Danmark havde det økonomisk svært. Medier og politikere havde be-
tydet besøgets vigtighed. Det kunne sætte gang i dansk økonomi og skabe lere
arbejdspladser. Det var bare en lidt kæk bemærkning fra ahørtes side.
Bekymringen var, at der opstod en situation, hvor præsidenten blev udsat for et
eller andet. Det lå ahørte meget på sinde, at det ikke skulle ske, mens han var
leder. Præsidenten kom for at møde Kongehuset, danske politikere og dansk er-
hvervsliv. Det lå klart for ahørte, at det kunne få økonomisk betydning, blandt
andet med hensyn til eksporten, men det ik ikke nogen betydning for planlæg-
ningen af politiindsatsen. Københavns Politi skulle blot sikre, at sikkerheden
var i orden, når præsidenten skulle frem til møderne.
Ahørte havde ikke fra andre steder end medierne fået input om besøgets øko-
nomiske betydning. Han ville ikke udelukke, at formålet med besøget har været
326
327
Protokol nr. 3 af 3. november 2016
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
629
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0176.png
Kapitel 8.2
omtalt på stabsmøderne, hvor PET var til stede, men ingen har med henvisning
til besøgets økonomiske betydning over for ahørte givet udtryk for, at politi-
indsatsen skulle være anderledes end sædvanligt. Kinas syn på demonstranter
var kendt. Det havde ikke betydning for, hvordan Københavns Politi ville løse
sin opgave. Ahørte huskede tallet 20 mia. kr. fra presseomtalen dengang. Han
ville ikke udelukke, at en PET-mand også kan have nævnt tallet.
De to kolleger, der modtog mailen, forstod helt sikkert, hvad ahørte mente, li-
gesom de forstod det glimt i øjet, han havde, da han skrev mailen. Det håbede
han i hvert fald. Når en demonstrant i forbindelse med den senere opgaveløs-
ning i Kongens Have ik lagt sit lag ned, var det et spørgsmål om udmøntnin-
gen af opgaven. Hvordan hans ord blev udmøntet, har han ikke et billede af, for
han var ikke derude.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsens mail af 14. juni 2012 om anmeldte demon-
strationer på Højbro Plads
Den 14. juni 2012 kl. 11.29 sendte politiassistent Michael Dekker Poulsen, Køben-
havns Politi, en mail til blandt andre vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politi-
kommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, politiinspektør Mogens Norup Lauridsen,
alle Københavns Politi, og til konsulent KF 0764, PET, hvori blandt andet anførtes:
328
”…
Der er anmeldt 5 demonstrationer. Alle er stationære placeret på Højbro Plads,
eter atale med arrangørene. De ligger i tidsrummet 15/6-2012 fra kl. 1300-2200
og d. 16/6-2012 fra kl. 08-1230. Tilladelserne ligger på beredskabsportalen. Ar-
rangørene er betydet, at statsbesøget ikke skal forstyrres.
…”
Betingelser for demonstrationen på Højbro Plads og politikommissær Mogens Ben-
diks Knudsens mail af 14. juni 2012
I Københavns Politis tilladelse til demonstrationen af Falun Gong og Støttekomitéen
for Tibet på Højbro Plads den 15. juni 2012 anførtes:
329
”I den anledning skal politiet henlede opmærksomheden på bestemmelserne i
Ordensbekendtgørelsens § 3 og § 9, strafelovens § 134b og § 267 og
at
demonstranterne tager opstilling på den af det stedlige politi anviste måde,
328
329
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
DUP, bilag C-4-3-4 og C-4-3-5
630
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0177.png
Hændelsesforløb og forklaringer
at
demonstrationsstedet fremtræder pænt og ryddeligt,
at
demonstrationen aholdes på en sådan måde, at den ikke er til ulempe for
de omkringboende, forretningsdrivende eller forbipasserende,
at
anvendelse af højttaler/megafon skal ske så tilpas afdæmpet, at det ikke gi-
ver anledning til berettigede klager,
at
løbesedler skal være forsynet med navn/irmanavn eller ”eget tryk”,
at
eventuelle anvisninger fra politiet
straks
eterkommes,
…”
Den 14. juni 2012 kl. 12.09 sendte politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Kø-
benhavns Politi, der var indsatsleder for politiaktion 08-01, Eskorte, følgende mail til
politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
330
”Nogen har givet lov til demonstrationer på Højbro Plads. De har nu pludse-
lig fundet ud af, at Højbro Plads ligger forholdsvis tæt på Christiansborg !!!!!!!
Alternative ruter kan derfor komme i brug, hvis der er synlige demoer på lør-
dag.”
Om denne mail har
politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi,
for kommissionen forklaret:
331
”Baggrunden for ahørtes mail af 14. juni 2012 … var, at ahørte om morgenen
havde set, hvilke demonstrationer der var givet tilladelse til. Ahørte tænkte,
at man skulle kunne komme ind på Christiansborg ad alternative veje. Det af-
hang af, hvordan demonstrationen udviklede sig, og af, om den spærrede ruten.
Der var intet problem i at demonstrationen fandt sted på Højbro Plads, hvis
man kunne holde broerne. Med mailen gav ahørte udtryk for, at han syntes
at eskorten var tæt på demonstrationen. Det var en sikkerhedsmæssig betragt-
ning. Med ”synlige demonstranter” mente ahørte, at der kunne være risiko for
demonstranter på slotspladsen, der lå på ahørtes primære rute. Formuleringen
og ahørtes tanker bag har intet at gøre med det, der er anført i den taktiske be-
faling for politiaktion 04-01, hvoreter demonstranter ikke måtte være synlige
for kortegen.
Ahørte vidste ikke, om mailens indhold blev overvejet af KSNlederen. Ahør-
te erindrede ikke, om Dekker svarede. Dekker var sagsbehandler fra OPA og
330
331
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
Protokol nr. 9 af 10. november 2016
Besøget i 2012
631
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0178.png
Kapitel 8.2
havde ikke ret til at træfe en beslutning om en alternativ rute eller om ændre-
de vilkår for en demonstration. Ahørte vidste heller ikke, om Dekker har vide-
resendt mailen til andre. Dekker ik mailen, fordi han var ”praktisk gris” for de
enkelte aktioner. Ahørte orienterede med mailen blot om, at en alternativ rute
kunne blive aktuel. Det var ikke, fordi demonstranter ikke måtte være synlige.”
8.2.4 Københavns Politis operationsbefalinger
1. udgave 10. maj 2012
Første udgave af Københavns Politis operationsbefaling er dateret den 10. maj 2012
og angiver, ligesom de senere udgaver 2-4, at være udarbejdet af vicepolitiinspektør
Michael Agerbæk, Københavns Politi, og politiassistent Michael Dekker Poulsen,
Københavns Politi.
I 1. udgave anførtes blandt andet:
332
”1.0.2 Trusselsvurdering:
Politiets Eterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete
trusler eller planlægning at terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præ-
sident, delegationen eller det oicielle statsbesøg i Danmark i det hele taget.
Opmærksomheden henledes dog på Kinas position i international storpolitik,
samt det forhold at der ote er fokus på Kinas håndtering af bl.a. menneskeret-
tigheder.
Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra ki-
nesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller
lignende i forbindelse med præsidentens besøg.
Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikker-
hed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ‘de
ikke taber ansigt’ ved konfrontation med demonstrationer eller lignende.
…
1.1 Strategi
Det er den strategiske hensigt at politiet med baggrund i den aktuelle trus-
selsvurdering medvirker til besøgets gennemførelse, ved iværksættelse at en af-
332
DUP, bilag U-2-2
632
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
passet ofensiv og leksibel indsats, orienteret mod sikkerhedsmæssige forhold i
forbindelse med besøget, samt mod eventuelle demonstrationer.
1.2.
Ledelse og stab
Den overordnede politimæssige ledelse varetages af Politiinspektør Mogens
Lauridsen.
Det operative og koordinerende politimæssige ansvar varetages, i det tidsrum
operationen beinder sig i København, af Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Ol-
sen, som træfer afgørelse i alle operative forhold.
Der etableres et antal taktiske enheder med hver sit ansvarsområde, der selv-
stændigt inden for rammerne af de operativt fastlagte mål, varetager detailplan-
lægningen, samt har ansvaret for udførelsen af de enkelte opgaver.
Under KSN niveau 1 indtræder vagtchefen som KSN-leder. Vagtchefen har det
overordnede operationelle ansvar, og træfer afgørelse i alle operationelle for-
hold, og koordinerer samtlige taktiske tiltag.
Under KSN niveau 2 indtræder der en til lejligheden særligt udpeget KSN-le-
der, som har det overordnede operationelle ansvar, og træfer afgørelser vedr.
alle operationelle tiltag, og koordinering af samtlige taktiske tiltag, samt beslut-
ning om anvendelse af indsatsenheder mod ordensforstyrrelser.
…
3.0 Udførelsen.
Manøvreide:
…
Operationen inddeles i 3 trin, bestående af:
Trin 1:
Planlægnings – og eterretnings – og forebyggelsesfasen.
Trin 2:
Indsatsfasen
Trin 3:
Hverdagens beredskab.
…
Trin 2
– Indsatsfasen.
…
Følgende politiaktioner iværksættes:
01-01: Indsats
Besøget i 2012
633
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Indsatsleder: Delingsføreren
Politiaktionen skal med dagligt beredskab planlægge for at kunne assistere øv-
rige politiaktioner i forbindelse med uorden eller demonstrationer.
Der udfærdiges ikke taktisk befaling.
02-01: Operationel reserve
lndsatsleder: Politikommissær Henrik Oryé.
Politiaktionen planlægger for at kunne håndtere pludseligt opståede demon-
strationer, eller uroligheder, ligesom politiaktioner skal planlægger for at kunne
støtter øvrige politiaktioner eter KSN’s anvisninger. Derudover er politiaktio-
nen ansvarlig for koordineringen af politiaktionerne 02-11, 04-01 og egen akti-
on.
Der udfærdiges ikke taktisk befaling.
02-11: Mobil bevogtning/Bevogtnings reserve
Indsatsleder: Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, St. City
Indsatsleder: Politiassistent Bjarke Alberts, Station City
Politiaktionen planlægger for at kunne støtte bevogtede objekter jf. manøv-
reideen. Der skal ydermere planlægges for at kunne håndtere bevogtning af
ikke kendte/pludseligt opståede objekter.
Der udfærdiges taktisk befaling.
04-01: Opklaring/sektorpatruljering
lndsatsleder: Vicepolitikommissær Mikkel Brogaard
Indsatsleder: Vicepolitikommissær Lars Ole Karlsen
Politiaktionen planlægger for uniformeret sektorpatruljering omkring objekter
og eskorteruter samt på lokaliteter hvor det må antages at evt. demonstrationer
eller happenings vil kunne inde sted. Politiaktionen planlægger ligeledes for, at
kunne foretage overvågning at broen på eskorteruten. Overvågningen planlæg-
ges i samarbejde med politiaktion 08-01 og politiaktion 27-01.
Der udfærdiges taktisk befaling.
…
27-01: Aks/ Opklaring eskorte ruter/Maritim indsats
Ansvarlig: Vicepolitiinspektør Peter Ekknud
Sagsbehandler: Politiassistent Lars Nicolajsen
Politiaktionen planlægger for etablering af forridere til ekskorte, CAT-teams og
afviserberedskab i forbindelse med Kongeskibets sejlads i Københavns havn.
Politiaktionen er i forbindelse med afviserberedskabet forpligtet til at observere
mod personer eller objekter som kunne tænkes at ville forstyrre arrangementet.
Der udfærdiges ikke taktisk befaling.
…”
634
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0181.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport af 10. november 2015
333
er anført,
at 1. udgave af operationsbefalingen senest var gemt den 7. juni 2012 kl. 13.34.
I fortsættelse heraf og eter en fornyet gennemgang af det modtagne materiale an-
førte Den Uahængige Politiklagemyndighed i rapport af 7. december 2016, at den 7.
juni 2012 kl. 13.53 kunne være tidspunktet for den sidste ændring i 1. udgave af ope-
rationsbefalingen.
334
2. udgave
Operationsbefalingens 2. udgave er dateret den 10. maj 2012.
I Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport af 10. november 2015 er anført, at
2. udgave af operationsbefalingen var gemt den 8. juni 2012 kl. 11.04.
335
I fortsættelse heraf og eter en fornyet gennemgang af det modtagne materiale an-
førte Den Uahængige Politiklagemyndighed i rapport af 7. december 2016, at den 11.
juni 2012 kl. 12.33 kunne være tidspunktet for den sidste ændring i 2. udgave af ope-
rationsbefalingen.
336
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, sendte den 8. juni 2012
kl. 11.44 følgende mail til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politiinspektør Mo-
gens Norup Lauridsen, begge Københavns Politi, til de udpegede indsatsledere samt
til konsulent KF 0764, PET:
337
”Hej Alle
Jeg ved ikke om blækket nåede at blive tør på program og operationsbefalingen,
men der er lagt en ny på Beredskabsportalen.”
I Københavns Politis 2. udgave af operationsbefalingen er anført en række ændrin-
ger i forhold til 1. udgave, blandt andet i afsnittet vedrørende pkt. 3.0, manøvreide,
hvor det er tilføjet, at:
338
”…
• …
333
334
335
336
337
338
DUP, bilag U-2
DUP, bilag U-17-19
DUP, bilag U-2
DUP, bilag U-17-19
Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
DUP, bilag U-2-3
Besøget i 2012
635
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0182.png
Kapitel 8.2
• Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskor-
teruter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter,
ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er
synlig fra eskorteruten og objekter.
…
04-01: Opklaring/sektorpatruljering
Indsatsleder: Vicepolitikommissær Mikkel Brogaard
Lndsatsleder: Vicepolitikommissær Lars Ole Karlsen
… Politiaktionen planlægger ligeledes for, at kunne foretage overvågning af
broen på eskorteruten, samt foretage patruljering i Kongens Have i forbindelse
mod besøget på Rosenborg Slot. Overvågningen planlægges i samarbejde med
politiaktion 07-09, 08-01 og politiaktion 27-01.
Der udfærdiges taktisk befaling.
…”
De nævnte tilføjelser var markeret med lodrette streger i venstre margen.
3. udgave 11. juni 2012
3. udgave af operationsbefaling for Københavns Politis indsats under det kommende
statsbesøg er dateret den 11. juni 2012. Heri er i forhold til 1.- og 2.-udgaverne blandt
andet tilføjet:
339
”…
1.0.2 Trusselsvurdering
…
Der er pt. Anmeldt 2 demonstrationer rettet mod den kinesiske delegation.
Begge er anmeldt til d. 15/6. Falun Gong aholder en stationær demonstration
på Kultorvet d. 15/6 i tidsrummet fra 16-21.
Støttekommiteen for Tibet aholder en stationær demonstration på Rådhus-
pladsen d. 15/6 fra 17-22.
…
2.0 Opgaven
Opgaven er:
• Tilsyn med anmeldte demonstrationer.
• …
…
3.0 Udførelsen.
Manøvreide:
339
DUP, bilag U-2-4
636
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0183.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• …
• Såfremt man bliver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/
happenings kontakter man straks KSN, som udstikker forholdsordre.
…”
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, sendte i mail af 11. juni
2012, kl. 21.17, 3. udgave af operationsbefalingen til vicepolitiinspektør Claus Hjelm
Olsen, Københavns Politi.
340
3. udgave af operationsbefalingen er ifølge iloplysninger muligvis senest ændret den
12. juni 2012 kl. 19.53.
341
4. udgave 13. juni 2012
4. udgave af operationsbefaling for Københavns Politis indsats under det kommende
statsbesøg er dateret den 13. juni 2012. Denne udgave var stort set identisk med den
forrige udgave. Det var blandt andet tilføjet:
342
”…
1.0.2 Trusselsvurdering:
…
Støttekomité for Demokrati i Vietnam aholder demonstration på Højbroplads
d. 16/6 i
tidsrummet fra 0830-1200.
…”
Forklaringer afgivet for kommissionen
Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk, Københavns Politi:
343
”Operationsbefalingens trusselvurdering vil altid være kopieret fra den trus-
selsvurdering, der er modtaget fra PET. Ahørte kender ikke til de konkrete
omstændigheder omkring tilblivelsen af operationsbefalingens 1. og 2. udgave
i denne sag. Ahørtes navn står nederst på operationsbefalingen, men han har
hverken underskrevet den eller set den.”
340
341
342
343
DUP, bilag U-27-6
DUP, bilag U-17-19
DUP, bilag A-8-1
Protokol nr. 5 af 4. november 2016
Besøget i 2012
637
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0184.png
Kapitel 8.2
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
344
”Ahørte og Michael Dekker Poulsen ville typisk have drøtet 1. udgaven af ope-
rationsbefalingen, der vil være rammesættende. Dereter kom der små ændrin-
ger. Ahørte har ikke skrevet noget ind i operationsbefalingernes forskellige ud-
gaver, men han har løbende hat drøtelser med Michael Dekker Poulsen om
indholdet. Ahørte erindrede ikke, at han har sagt til Michael Dekker Poul-
sen, hvad han skulle skrive ind i operationsbefalingen. Det var Michael Dekker
Poulsen, der stod for formuleringerne. Michael Dekker Poulsen kan have skre-
vet noget, der ikke fremgik af hans notater for at få tingene til at hænge sam-
men. F.eks. kan han have kopieret noget fra en anden operationsbefaling uden
at spørge ahørte.
Ændringerne i 2. udgaven af operationsbefalingen kan sagtens stamme fra ny
viden. Programmet lå først fast meget sent. Det gjorde Michael Dekker Poul-
sens arbejde meget vanskeligt.
Operationsbefalingen vil typisk blive lagt på Beredskabsportalen, når produktet
er så færdigt, som det er muligt. Om den udgave, Michael Dekker Poulsen lag-
de på Beredskabsportalen den 7. juni 2012, oplyste ahørte, at der var et antal
politiaktioner, der var kendte. Indsatslederne var nødt til at kende strategien,
og det var nok derfor, at operationsbefalingen blev lagt på Beredskabsportalen
på dette tidspunkt.
Det var ikke tilfældet, at præsidenten skulle undgå at se demonstranter, men
der måtte ikke opstå utilsigtede, farlige situationer. Præsidenten medbragte 45
egne sikkerhedsvagter. Denne situation skulle kunne styres af Københavns Po-
liti. Det betød rigtig meget for ahørte.
…
Om operationsbefalingens 1. udgave af 10. maj 2012 oplyste ahørte, at han ikke
har nogen forklaring på, hvordan PETs trusselsvurdering er kommet ind på
dette tidspunkt, når den først forelå på skrit fra PET den 5. juni 2012. Strategi-
en er den samme som i de senere udgaver. Den adskilte sig ikke fra strategier i
forhold til tidligere statsbesøg. Den væsentlige ramme var anført. ”Afpasset of-
fensiv” betyder, at Københavns Politi skulle kunne skrue op og ned for indsat-
sen, alt eter hvordan tingene udviklede sig. Afspærringsmæssigt adskilte den-
ne strategi sig heller ikke fra andre lignende besøg. Det er det, der ligger i en
afpasset indsats. Det er således ikke ahørtes opfattelse, at strategien adskilte sig
fra tidligere strategier.
344
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
638
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Om operationsbefalingens, 2. udgave forklarede ahørte, at han ville tro, at det
er Michael Dekker Poulsen, der har forfattet det og skrevet tilføjelserne i afsnit-
tet om Manøvreide ind. Ahørte ville givet tro, at Michael Dekker Poulsen har
fået input fra PET. Han har ikke fået det fra ahørte. Tilføjelserne om hotelbe-
vogtning og Rosenborg stammer fra PETs oplysninger. Om det følgende afsnit,
hvoreter demonstrationer ikke må være synlige, oplyste ahørte, at PET ikke
blander sig i, hvordan Københavns Politi udfører opgaven. Ahørte vidste ikke,
hvordan dette afsnit er kommet ind. Ahørte vidste ikke, hvem der udover af-
hørte og Michael Dekker Poulsen kan have været med til at formulere det. Det
var ikke noget, ahørte er faldet over. Han undrede sig over formuleringen, da
den kom op i forbindelse med ahøringen i Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed, og det siger ham, at han ikke har hætet sig ved den tidligere. Han vid-
ste ikke, om han har læst alle udgaver fuldstændigt. Han huskede heller ikke,
om han har læst 2. udgaven fuldstændigt. Han har læst 1. udgaven grundigt og
briefet eter 4. udgaven. Tilføjelserne i 2. udgaven sagde ikke ahørte noget på
daværende tidspunkt. De stod over for noget ukendt og skulle være opmærk-
somme på demonstranter. Set i bagklogskabens lys kan man godt sige, at for-
muleringen er mærkelig, men han kan ikke forklare, hvordan det er kommet
ind i operationsbefalingen. At ændringen er markeret med en lodret streg i 2.
udgaven, har ikke gjort, at han har fanget, at der kunne ligge en uklarhed i det
for læseren. Man kan godt sige, at der er en sammenhæng med trusselsvurde-
ringen, men det kunne man først konstatere eterfølgende. På daværende tids-
punkt kunne man ikke vide, om der var brug for at være ofensive. Det ville der
være, hvis der f.eks. var autonome til stede. Københavns Politi vidste ikke, om
dette ville være tilfældet. Politiaktion 04-01 skulle lave den opklarende virk-
somhed og give meldinger til ahørte. Det anførte skal sammenholdes med, at
det et andet sted står, at KSN skulle orienteres, og først dereter ville der blive
taget stilling til, hvad der skulle gøres. Ahørte vidste ikke, hvordan det er ble-
vet opfattet af dem, der læste det. I den taktiske befaling for politiaktion 04-01
er ordet banner tilføjet. Han vidste ikke hvorfor. Han erindrede ikke dengang at
have læst denne taktiske befaling. Han læste kun enkelte af de taktiske befalin-
ger. Han koncentrerede sig om det væsentlige, og det var operationsbefalingen.
Operationsbefalingens afsnit om politiaktion 04-01 er eter ahørtes opfattelse
ikke en generel ordre. Hvis der var en generel ordre i operationsbefalingen om,
at demonstranter og lag ikke måtte være synlige, ville ahørte have opfattet det
som ulovligt. Han havde kun fokus på sikkerheden og havde slet ikke tænkt på
dette.
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring for kommissionen, hvoreter til-
føjelsen om, at demonstranter ikke måtte være synlige, er sket ud fra notater på
Besøget i 2012
639
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
stabsmøder eller på grund af noget, han har fået at vide, han skulle skrive, men
at det næppe stammede fra PET, der ikke blandede sig i det operationelle, oply-
ste ahørte, at han ikke har dikteret sætningen til Michael Dekker Poulsen. Hvis
ahørte har læst det, og det kan han sagtens have gjort, var det ikke noget, der
på det tidspunkt, hvor man ikke vidste, hvad man stod overfor, har fanget blik-
ket hos ahørte. Det var først eterfølgende, at det viste sig, at langt den overve-
jende del af demonstranterne var fredelige. Sådan havde det ikke været under
besøgene af Bush og Obama. Her stod man også over for en præsident fra et
stort land.
Politiaktion 04-01s opgave var vigtig for ahørte. Det var ahørtes spejdere. Af-
hørte kan have læst det anførte om synlighed, men han fangede det ikke. Det
var bare et spørgsmål om, at Københavns Politi ikke skulle kunne blive overra-
sket i noget. Ahørte læste det, men hætede sig ud fra de dengang foreliggende
oplysninger ikke ved det som alarmerende med hensyn til lovligheden. Det var
et rent sikkerhedsmæssigt hensyn. Det var først langt senere, hvor man kendte
slutresultatet, at man kunne se, at det nok ikke var verdens klogeste formule-
ring. Ahørte erindrede ikke samtaler på stabsmøder omkring synlighed. PET
kan sagtens have hat en direkte kontakt til Michael Dekker Poulsen, og der
kunne måske godt på den måde være kommet noget ind i operationsbefalingen
udenom ahørte, men det skulle ahørte ikke kunne sige. Der er dagligt et tæt
samarbejde mellem PET og OPA.
Ahørte blev først bevidst om indholdet af dette afsnit i operationsbefalingen
ultimo september 2015. Det skete formentlig i forbindelse med pressens dæk-
ning og med, at horkild Fogde indgav anmeldelse til Den Uahængige Politik-
lagemyndighed. Forud herfor havde ahørte alene hat dialog med Mogens Lau-
ridsen omkring identiikation af betjente, men ikke om dette. I den nye kon-
tekst kunne ahørte godt se, at det ikke var den smarteste formulering, og at den
kunne godt give anledning til spørgsmål.
Operationsbefalingen var tilgængelig i forbindelse med operationen. Ahørte
erindrede ikke at have modtaget den eterfølgende. Om Klaus Pedersens mail af
1. august 2013 i forbindelse med et kommende retsmøde, oplyste ahørte, at han
huskede, at han blev indkaldt til retsmødet, men at han ikke huskede mailen.
Ahørte havde selv kopier af en del af materialet og kunne ikke huske, om dette
materiale var identisk med de iler, Klaus Pedersen vedhætede. Ahørte havde i
hvert fald gemt operationsbefalingen og måske også de taktiske befalinger, dog
næppe dem alle. Ahørte forberedte sig på vidneahøringen ved at gennemlæse
sin redegørelse til Folketinget og operationsbefalingens indledende del, som var
den centrale for det, han skulle afgive forklaring om, nemlig hvilket kendskab
640
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0187.png
Hændelsesforløb og forklaringer
han havde til de konkrete episoder, og hvad han havde gjort fra sin placering i
KSN. Heller ikke på dette tidspunkt bed ahørte mærke i afsnittet om politiakti-
on 04-01. Han havde ikke givet befaling om, at der ikke måtte være lag, så han
havde det ikke svært med Klaus Pedersens bemærkning om, hvilke spørgsmål
modpartens advokat ville stille. Ahørte gjorde sig ikke bekendt med de ved-
hætede retsbøger med sagsøgernes forklaringer.
Ahørte har læst operationsbefalingens 3. og 4. udgave, men har ikke studset
over afsnittet om demonstranter, der blev gentaget i disse udgaver,
Ahørte erindrede ikke, om Michael Dekker Poulsen kontaktede ahørte om en
samtale, Michael Dekker Poulsen havde hat med PET. Foreholdt Michael Dek-
ker Poulsens forklaring herom for kommissionen, hvoreter Michael Dekker
Poulsen gav oplysningerne videre til ahørte, kunne ahørte ikke huske, hvor
han havde hørt, at man risikerede, at kineserne rejste hjem igen. Ahørte kunne
ikke i dag huske, at Michael Dekker Poulsen har orienteret ahørte om telefon-
samtalen med PET. Oplysningen er i tråd med hele tilgangen til besøget. Man
kan hverken handle på - eller indskrive i operationsbefalingen - alt man læser
og hører. Det er ikke sådan, det er. Den primære kilde for Københavns Politi er
de eterretningsmæssige oplysninger. Det er ud fra disse, at de enkelte opgaver
løtes og løses.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
345
”Ahørte udarbejdede operationsbefalingen blandt andet ud fra notater på
stabsmøderne og input fra PET. Ahørte samlede sine inputs i udkast til en ope-
rationsbefaling og forelagde dem for Claus Hjelm Olsen. Det skete ved, at af-
hørte sendte udkastene til operationsbefalinger med ændringer til Claus Hjelm
Olsen i en mail, hvori han skrev ”Forslag til … udgave.”. Tilrettelserne til opera-
tionsbefalingen skete typisk på stabsmøderne.
Ahørte huskede ikke, hvem der deltog i stabsmøderne. KF 0764 og Mogens
Bendiks Knudsen har deltaget i mange af møderne, PET deltog måske i alle
møderne. Ahørte og Claus Hjelm Olsen deltog hver gang.
Ahørte tog håndskrevne notater fra mødet og førte det over i operationsbefa-
lingen. I dag er notaterne makuleret. Det samme gælder ahørtes håndskrevne
tilføjelser på de printede udgaver af operationsbefalingen, som han medbragte
til møderne.
345
Protokol nr. 22 af 9. december 2016
Besøget i 2012
641
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Hjelm Olsen deinerede opgaverne ud fra PETs anbefalinger. De af de operati-
onsansvarlige, der deltog i møderne, kunne have aklarende spørgsmål. Henrik
Oryé, der var Lima 1, deltog eter ahørtes erindring ikke i stabsmøderne. En
taktisk leder fra PET deltog i et af møderne.
På stabsmøderne forelå PETs trusselsvurdering om, at det var vigtigt, at kine-
serne ikke ”tabte ansigt”. Denne oplysning medførte, at man talte om at køre ad
alternative ruter, men det medførte ikke, at man speciikt drøtede, hvordan der
skulle ageres overfor demonstranter, og heller ikke hvad der nærmere lå i den-
ne del af trusselsvurderingen. PET omtalte det ikke på møderne. Ahørte erin-
drede heller ikke, at der blev talt om at skærme præsidenten. Ahørte kunne
ikke huske, om kinesernes bekymring blev drøtet. Men det blev drøtet på to-
mandshånd blandt medarbejderne.
På et tidspunkt kontaktede ahørte KF 0764 pr. sms og spurgte, om der var no-
get nyt. Ahørte vidste, at KF 0764 havde været til møde i Udenrigsministeri-
et. KF 0764 sms’ede tilbage: ”Jeg har noget. Det tager vi over telefonen.” Da KF
0764 senere ringede til ahørte, oplyste han, at han på et møde i Udenrigsmini-
steriet havde fået at vide, at ”nu kom de”, og at der skulle underskrives ataler for
20 mia. kr. KF 0764 sagde også, at hvis de så et tibetansk lag eller blev kræn-
ket, kunne man godt regne med, at de ville tage hjem igen. Det virkede ikke,
som om kineserne var specielt interesseret i at besøge Danmark. Det var blot
en mellemlanding. Telefonsamtalen med KF 0764 fandt sted relativ sent i for-
løbet. Det var eter udarbejdelsen af 1. udgave af operationsbefalingen, dateret
10. maj 2012. Ahørte vil mene, at denne datering er korrekt. Det er i hvert fald
den dag, ahørte har oprettet dokumentet, måske som et helt åbent arbejdsdo-
kument. Det var kun, når operationsbefalingen blev sendt til nogen, at udga-
venummeret ændrede sig. Der kan være kommet tilføjelser til mens dokumen-
tet stadig hed 1. udgave. Ahørte ik ikke at vide, hvor i Udenrigsministeriet KF
0764 havde været til møde. Mødet blev aholdt samme dag som telefonsamta-
len. Opringningen var information til ahørte. Oplysningerne gav et billede af,
hvad der var vigtigt for medarbejderne i Udenrigsministeriet. PET havde eter
ahørtes opfattelse ingen holdning til det oplyste. For Københavns Politi var op-
lysningen blot en konstatering af, at hvis kineserne så lag eller blev krænket, så
ville de rejse igen. Ahørte bad ikke under telefonsamtalen om at få oplysningen
skritligt. Det var allerede da KF 0764 sms’ede som svar på ahørtes sms, at han
oplyste, at han ville drøte det mundtligt. Da ahørte ik KF 0764s sms, vidste
ahørte således ikke, hvilke oplysninger der var tale om. Ahørte ville mene, at
han gav oplysningerne fra telefonsamtalen med KF 0764 videre til Claus Hjelm
Olsen. Det ville i hvert fald have været oplagt. Det er formentlig sket mundtligt.
642
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Det var ahørtes klare billede, at grunden til, at KF 0764 ville tale om det i tele-
fonen, var, at han ikke ville have det på skrit, og det gjorde indtryk på ahørte.
Ahørte havde ikke tidligere oplevet, der var oplysninger fra politimedarbejde-
re, man ikke kunne få på skrit. Det var for ahørte underligt, at præsidenten
ikke måtte se demonstrationer, når han kom til det frieste demokrati i verden.
Nogle gange koster det, at have holdninger.
Ahørte og KF 0764 havde mange andre samtaler, blandt andet om program-
met og om, at en demonstration blev lyttet fra Rådhuspladsen til Højbro Plads.
Dette blev godkendt af KF 0764. Det er ikke sædvanligt, at PET inddrages i så-
danne spørgsmål. Det var Claus Hjelm Olsen, der bad ahørte indhente sam-
tykke fra PET. Ahørte havde ingen bemærkninger til, at KF 0764 har forklaret
for kommissionen, at han ikke husker at have talt med ahørte. De havde jævn-
lig dialog, fordi programmet blev ændret rigtig mange gange. Det var for af-
hørte normalt, at PET gik til ahørte og ikke direkte til Claus Hjelm Olsen. Af-
hørte vidste ikke, om der har været direkte samtaler mellem KF 0764 og Claus
Hjelm Olsen.
Om PETs trusselsvurdering i brev af 5. juni 2012 oplyste ahørte, at PET inden
det første stabsmøde enten har sendt en forudgående mail med en trusselsvur-
dering eller har hat trusselsvurderingen med i notatform. Ahørte kunne ikke
huske det. Det var derfor, at ahørte allerede i 1. udgaven af operationsbefalin-
gen ordret kunne gengive PETs trusselsvurdering. Det anførte i operationsbe-
falingen er ikke noget, ahørte har gættet sig til. Hvis han ikke havde modtaget
en sådan forudgående trusselsvurdering fra PET, ville feltet have været blankt i
det første udkast til operationsbefaling.
Indkvarteringsstedet lå ikke fast, da ahørte oprettede 1. udgaven af operations-
befalingen. Han startede i hvert fald på at udarbejde denne udgave den 10. maj
2012. Ahørte gik ud fra, at overnatning skulle ske på Amalienborg. Objekterne
anført i PETs brev af 5. juni 2012 passer med det, der blev de endelige objekter.
Om operationsbefalingens 2. udgave, dateret 10. maj 2012, oplyste ahørte, at da-
teringen er forkert. Ahørte glemte at rette dateringen. Ahørte kunne ikke i dag
sige, hvornår 2. udgaven forelå. Foreholdt ahørtes mail af 30. maj 2012 til Mo-
gens Lauridsen og Claus Hjelm Olsen m.l., oplyste ahørte, at denne mail var
vedhætet 1. udgave af operationsbefalingen.
Vedrørende ahørtes mail af 7. juni 2012 til Claus Hjelm Olsen, Bent Olsen og
indsatslederne, hvoreter operationsbefalingen lå på Beredskabsportalen, vid-
Besøget i 2012
643
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
ste ahørte ikke, hvilken udgave det var, der den dag blev lagt på Beredskabs-
portalen.
Ahørte ik hereter forevist mail af 8. juni 2012 fra ahørte til Mogens Laurid-
sen, Claus Hjelm Olsen, indsatslederne samt KF 0764 og PETs medarbejder fra
aktionsstyrken, hvoreter der er lagt en ny operationsbefaling på Beredskabs-
portalen. Ahørte erindrede ikke denne mail, men oplyste, at ”en ny” operati-
onsbefaling nok må være en ny udgave.
Om mail af 13. juni 2012 fra ahørte, hvoreter 4. udgave af operationsbefalingen
er lagt på Beredskabsportalen, forklarede ahørte, at det er nærliggende at anta-
ge, at 2. udgaven er sendt med mail af 7. juni 2012, og at 3. udgaven er sendt med
mail af 8. juni 2012. Ahørte vidste dog fortsat ikke, hvornår 2. udgaven er blevet
oprettet. Han kan sagtens løbende have skrevet på dokumentet.
Om operationsbefalingens afsnit 1.1 strategi … forklarede ahørte, at det blot
betyder, at man selv skal styre begivenhedernes gang og være klar til at sætte
ind. At agere ”ofensivt” er ressourcetungt.
Tilføjelsen i operationsbefalingens afsnit 3.0, manøvreide … er kommet til ved
ahørtes mail af 7. juni 2012, jf. det tidligere forklarede. Meningen var, at man
skulle kunne komme sikkert ad eskorteruten og frem til objekterne uden at
blive forstyrret. At demonstranter ikke måtte kunne ses betyder, at det skul-
le meddeles til KSN, hvis der var demonstranter på ruten. Det gjaldt både de-
monstranter langs ruten og ved objekterne. Ahørte hætede sig ikke ved det
dengang, men i dag ser det usædvanligt ud. Hvis man læser det for første gang,
kan man godt læse det, som om at demonstranter ikke må være synlige hverken
langs ruten eller ved objekterne. Afsnittet er formuleret af ahørte, men indhol-
det var ikke noget, ahørte selv havde fundet på. Det må være noget, ahørte har
trukket ud af en samtale på et stabsmøde. Det kan også være noget, ahørte har
fået at vide, at han skulle skrive ind. Ahørte kunne ikke huske det. Ahørte har
ikke set lignende formuleringer i andre operationsbefalinger. Ahørte troede,
men var ikke sikker på, at det er sagt på et stabsmøde. Det er noget, der stam-
mer fra et input, som ahørte har fået. Det stammer ikke fra PET. Det havde
ahørte i hvert fald svært ved at forestille sig. PET kommer med trusselsvurde-
ringer. De blander sig ikke i det rent operationelle, der drøtes på stabsmøder.
Det anførte må derfor komme fra operationsledelsen i Københavns Politi. Af-
hørte kunne ikke huske, om det stammede fra Claus Hjelm Olsen. Ahørte vil-
le tro, at det havde betydning for ledelsen i Københavns Politi, at det kom med.
Ellers var det ikke blevet skrevet ind.
644
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Foreholdt sin forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed er det kor-
rekt, at ledelsen i Københavns Politi var tegnet af Mogens Lauridsen og Claus
Hjelm Olsen. Ahørte kunne ikke komme det nærmere. Det var Claus Hjelm
Olsen og Mogens Lauridsen, der havde henholdsvis det operationelle og det
strategiske ansvar. Ahørte havde svært ved at forestille sig, at deres chef, chef-
politiinspektør Jørn Aabye, har været inde over. Ahørte kunne ikke huske, at
Mogens Lauridsen og Claus Hjelm Olsen skulle have sagt til ahørte, at det skul-
le skrives ind.
Foreholdt citat af Claus Hjelm Olsens forklaring gengivet i ahørtes forklaring
til Den Uahængige Politiklagemyndighed, og hvoreter Claus Hjelm Olsen
først i 2015 blev bekendt med nævnte passus og ikke ved, hvordan det er kom-
met ind i operationsbefalingen, oplyste ahørte, at det er besynderligt, hvis ikke
Claus Hjelm Olsen som operationens leder i 2012 har sat sig nøje ind i indhol-
det af operationsbefalingen. Ahørte vidste, at han har sendt operationsbefa-
linger og taktiske befalinger til Claus Hjelm Olsen. Han har også sendt dem til
Claus Hjelm Olsens privatmail, når Claus Hjelm Olsen sad hjemme og arbej-
dede. Det er korrekt, når ahørte til Den Uahængige Politiklagemyndighed har
forklaret, at Claus Hjelm Olsens forklaring ikke kan være rigtig. Ahørte betrag-
ter operationsbefalingen som Claus Hjelm Olsens værk. Ahørte kunne forestil-
le sig, at Claus Hjelm Olsen ville løse aktionen så godt som muligt, således at
Danmark kunne fremstå som den gode vært. Det kan sagtens hænge sammen
med oplysningen om handelsataler til en værdi af 20 mia. kr. Ahørte troede
også, at det anførte var i Udenrigsministeriets interesse.
Foreholdt citat af Mogens Lauridsens forklaring gengivet i ahørtes forklaring
til Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter PET på det indledende
stabsmøde gjorde rede for kinesernes bekymringer med hensyn til demon-
stranter, og at dette stabsmøde var det eneste, Mogens Lauridsen deltog i, oply-
ste ahørte, at han ikke huskede, om Mogens Lauridsen deltog i stabsmøderne
overhovedet, men Claus Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen sad lige ved siden
af hinanden til daglig, og det var ahørtes indtryk, at de talte meget sammen.
Op til besøget var stemningen sådan, at opgaven skulle løses godt. Der var in-
gen grund til at krænke præsidenten. Danmark skulle være en god vært. Det
kunne f.eks. klares ved at køre ad alternative ruter. Ahørte huskede ikke, om
det blev drøtet af jerne demonstranter.
Om operationsbefalingens trin 2 – Indsatsfasen, hvor det for politiaktion 02-
01 er anført…, oplyste ahørte, at Henrik Oryé havde ansvaret for Operationel
Reserve, der ikke havde nogen særlig opgave. Han skulle støtte andre aktioner
Besøget i 2012
645
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0192.png
Kapitel 8.2
og holde øje med demonstrationer. Hvis det var nødvendigt at samarbejde med
politiaktionerne 02-11 og 04-01, var Oryé den samlede indsatsleder.
…
Ahørte gik ikke til ledelsen med sin viden om politiets ageren i forbindelse
med medieomtalen. Han havde ikke bemærket, at den oicielle holdning var,
at der ikke var nogen generel instruks om, hvordan der skulle ageres overfor de-
monstranter. Det var grundlæggende viden i Københavns Politi, at der udarbej-
des operationsbefalinger for den slags opgaver.”
Konsulent KF 0764, PET:
346
”Når der i operationsbefalingen, 2. og 4. udgave, gengives identiske trusselsvur-
deringer og i 4. udgaven desuden angives sikkerhedsfolkenes antal og arbejds-
vilkår, er det givet resultatet af drøtelserne på stabsmøderne.
Ahørte kendte ikke operationsbefalingen og vidste ikke, om oplysningen om
sikkerhedsfolkenes antal og arbejdsvilkår vedrører det, at kineserne ikke vil-
le ”tabe ansigt”, der er anført lige ovenover. Ahørte erindrede ikke at have talt
med Københavns Politi om, hvorvidt vendingen ”ikke tabe ansigt” hang sam-
men med, hvordan de kinesiske sikkerhedsvagter kunne reagere.
Ahørte huskede ikke, at kineserne havde brugt ordlyden om ikke ”at tabe an-
sigt” eller en lignende vending på engelsk. Det er ikke ukendt, at man i Østen
har en anden opfattelse og f.eks. kan blive fornærmet over noget, som man i
Danmark ikke ville blive fornærmet over.
…
Navnet Michael Dekker Poulsen siger ahørte noget, men ahørte kan ikke rela-
tere det til dette besøg. Ahørte turde ikke sige, om han kan have talt med ham.
Foreholdt at Michael Dekker Poulsen havde udarbejdet operationsbefalingerne,
erindrede ahørte fortsat ikke at have talt med ham.
Ahørte blev hereter foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring til Den
Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter ahørte skulle have kontaktet Mi-
chael Dekker Poulsen telefonisk i forlængelse af et møde i Udenrigsministeriet.
Ahørte huskede ikke dette. Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring om
indholdet af telefonsamtalen erindrede ahørte overhovedet intet, heller ikke
at ahørte ikke ønskede at sende noget skritligt om det, han sagde i telefonen.
Ahørte erindrede heller ikke, at han med Michael Dekker Poulsen skulle have
drøtet udtrykket ”tabe ansigt”, eller at ahørte overfor Michael Dekker Poulsen
346
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
646
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0193.png
Hændelsesforløb og forklaringer
skulle have sagt noget i retning af, at ”Nu kommer de, og de kom for at under-
skrive handelsataler til en værdi af 20 mia. kr.” og heller ikke overfor Dekker at
have sagt, at ”hvis kineserne så et tibetansk lag og/eller blev krænket, så kunne
man godt regne med, at de tog hjem”. Ahørte havde heller ikke overfor andre i
Københavns Politi givet udtryk for noget lignende. Ahørte vidste ikke, hvorfor
Michael Dekker Poulsen så detaljeret har forklaret om en sådan telefonsamtale.
…
Ahørte havde ikke kendskab til indholdet af Københavns Politis operationsbe-
faling. Han kunne have trukket den fra Beredskabsportalen, hvis det havde hat
hans interesse. Det havde det ikke.”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
347
”Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring for kommissionen, hvoreter
han og ahørte havde mange samtaler, fordi programmet løbende blev ændret,
fastholdt ahørte sin tidligere afgivne forklaring, hvoreter han kunne huske
navnet Michael Dekker Poulsen, men ikke huskede, at han lige var hætet op
på dette besøg. Hvis Michael Dekker Poulsen var skriverkarl på besøget, har af-
hørte naturligvis hat kontakt med ham, for det var typisk skriverkarlen, der var
ahørtes kontakt i Københavns Politi i forbindelse med planlægningen. Hvis der
har været mange programændringer, kan de sagtens have været i hyppig dialog.
Det kan også sagtens have vedrørt lytning af demonstrationen fra Rådhusplad-
sen til Højbro Plads.”
Konsulent KF 0765, PET:
348
”Ahørte havde ikke dialog med Københavns Politi om indholdet af Køben-
havns Politis operationsbefaling, og ahørte vidste ikke, om KF 0764 har hat en
sådan dialog. Ved de besøg, som ahørte er ansvarlig for, er han løbende i dia-
log med Københavns Politi både pr. telefon, på skrit og på møder. Ahørte la-
ver ikke notater fra sådanne møder. Der laves altid en skritlig anbefaling hos
PET, som sendes til politiet. Hvis Københavns Politi ønsker noget på skrit af
ahørte, får de det.
Ahørte har adgang til Københavns Politis Beredskabsportal og har givet hat
kendskab til indholdet af operationsbefalingerne i 2013 og 2014, inden briein-
gerne disse år. Sådanne operationsbefalinger bør hos PET blive journaliseret
på PETs sag, Ahørte er ret sikker på, at det er sket i 2013 og 2014, men vidste
347
348
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Protokol nr. 21 af 8. december 2016
Besøget i 2012
647
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0194.png
Kapitel 8.2
ikke, om KF 0764 har journaliseret operationsbefalingen for 2012 på PETs sag
herom.
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring til Den Uahængige Politiklage-
myndighed, hvoreter KF 0764 telefonisk gav oplysning om, at Udenrigsmini-
steriet havde meddelt, at der skulle indgås ataler for 20 mia. kr., men at kine-
serne ville rejse hjem, hvis de så bannere eller lag, og at KF 0764 ikke ønskede
at give denne oplysning skritligt, oplyste ahørte, at han ikke kender Michael
Dekker Poulsen. Han har svært ved at tro på Michael Dekker Poulsens forkla-
ring. En menig medarbejder ved PET ville næppe tage en sådan beslutning.
Både ahørte og KF 0764 er menige medarbejdere ved PET. KF 0764 har man-
ge års erfaring og ville eter ahørtes opfattelse ikke have håndteret det på den
måde. Det, som Michael Dekker Poulsen har forklaret om KF 0764s telefonop-
kald, er ikke foreneligt med den måde, ahørte arbejder på.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
349
”Ahørte vidste ikke, hvem Michael Dekker Poulsen er. Han hørte navnet før-
ste gang i forbindelse med denne sag. Michael Dekker Poulsen må have for-
ladt OPA umiddelbart eter ahørtes tiltræden, for ellers ville ahørte have mødt
ham på nogle af de stabsmøder, ahørte har deltaget i som tovholder. Der kan
generelt sagtens være telefonkontakt mellem OPAs tovholder og PETs tovhol-
der i forbindelse med statsbesøg, og hvis ahørte har et statsbesøg, ved han,
hvem der er tovholder i Københavns Politi. Det er det normale. Der kan dog
godt være lere i Københavns Politi, der har bolden, og i så fald kan der være
tvivl. Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring om dialog pr. SMS og tele-
fon med KF 0764, oplyste ahørte, at han kun kendte til denne dialog gennem
medierne. Ahørte kender heller ikke noget til tallet 20 mia. kr., som Michael
Dekker Poulsen har forklaret om. KF 0764 har ikke nævnt nogen af delene for
ahørte.
…
På daværende tidspunkt var det ikke kutyme, at PET havde adgang til Køben-
havns Politis operationsbefalinger. Det var lidt besværligt at komme ind til
dem. Ahørte så ikke Københavns Politis operationsbefaling, før han blev af-
hørt af Den Uahængige Politiklagemyndighed. Ahørte var usikker på, om PET
dengang havde adgang til Københavns Politis Beredskabsportal. Dengang hav-
de ahørte ikke selv været inde på den.
349
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
648
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0195.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det er normalt eller i hvert fald set før, at PETs trusselsvurdering eller i hvert
fald den indledende del kopieres over i operationsbefalingen. Man går i den
forbindelse først og fremmest ind i, om der er en konkret trussel. I den konkre-
te sag ville det være det første afsnit, der var relevant. Det er det, som politiet
har interesse i, og typisk det, som de forholder sig til. Informationer som PETs
yderligere afsnit, herunder afsnittene tre og ire, ses ikke hver gang, men for no-
gen er det ”nice to know”, men ikke ”need to know”. Det er op til den enkelte
politikreds. Det overraskede egentlig ikke ahørte, at det er medtaget i Køben-
havns Politis operationsbefaling. Fra PETs side var det blot et spørgsmål om at
oplyse sagen så godt som muligt. Ahørte var sikker på, at det også er derfor, det
er skrevet ind. Det tjener til information og har ikke en særlig status i forhold
til operationsbefalingens øvrige tekst. Det skal klæde de, der skal træfe beslut-
ninger, på så godt som muligt.
…
Ahørte oplyste, at han af Den Uahængige Politiklagemyndighed blev foreholdt
manøvreideen for politiaktion 04-01, herunder at demonstranter ikke måtte
være synlige fra kortegen. Han var ikke bekendt med, at det var den arbejdstil-
rettelæggelse, som Københavns Politi arbejdede med. Han kunne ikke svare på,
om han har set lignende formuleringer i forbindelse med andre opgaver.”
Kommissionen har i forbindelse med politiassistent Michael Dekker Poulsens for-
klaring, hvoreter han på et tidspunkt var i sms-korrespondance med konsulent KF
0764, PET, og dennes forklaring om, at han ikke husker en sådan dialog, anmodet
såvel Københavns Politi som PET og de nævnte personers bisiddere om at forsøge
at tilvejebringe data til belysning af, om der mellem de to personers daværende tje-
nestetelefoner har været telefonopkald eller sms-korrespondance, og i givet fald på
hvilke tidspunkter der har været telefonopkald, længden af opkaldene, og hvad ind-
holdet af en eventuel sms-korrespondance var.
Bisidderen for politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, advokat
Niels Kahlke, har den 21. december 2016 videresendt en mail af 20. december 2016
fra Michael Dekker Poulsen, der oplyser, at han ikke har gemt den pågældende sms
og ikke længere er i besiddelse af den tjenestetelefon, der modtog sms’en.
Københavns Politi har til kommissionen den 12. januar 2017 oplyst, at både lognin-
ger og regningsdata fra 2012 af teleudbyderen er slettet fra Michael Dekker Poulsens
daværende tjenestetelefon.
350
350
Københavns Politi, j. nr. 0100-10162-00027-16
Besøget i 2012
649
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0196.png
Kapitel 8.2
PET har i mail af 30. januar 2017 oplyst, at hverken PET eller vedkommende teleud-
byder er i besiddelse af de pågældende oplysninger.
Bisidderen for konsulent KF 0764, PET, advokat Steen Bech, har i mail til kommis-
sionen af 17. februar 2017 oplyst, at hans klient ikke er i besiddelse af sådanne oplys-
ninger fra den pågældende periode.
Politiassistent KF 0767, PET,
der under besøget fungerede som livvagtsleder, har den
8. maj 2017 besvaret kommissionens skritlige spørgsmål om PETs kontakt til blandt
andre politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi, op til besøget så-
ledes:
351
”Jeg blev først tilknyttet opgaven som livvagtsleder i begyndelsen af juni måned
2012. Politikommissær Michael Dekker Poulsen kender jeg kun af navn. Jeg har
aldrig mødt ham, og jeg erindrer aldrig at have talt med ham.
Spørgsmål: Kan du bekræte, at der på mødet/møderne, som du deltog i, blev
talt om, at ”nu kom de”, at der skulle underskrives ataler for 20 mia. kr., og at
kineserne ville tage hjem, hvis de så et tibetansk lag eller blev krænket?
Svar: Jeg har ikke hørt udtalelserne: ”nu kom de”, at der skulle underskrives af-
taler for 20 mia. kr., og at kineserne ville tage hjem, hvis de så et tibetansk lag
eller blev krænket.
…
Spørgsmål: Har du hat direkte samtaler med PETmedarbejdere og herunder
talt med dem om dette emne?
Svar: Jeg har drøtet spørgsmål om sikkerhed og planlægning af livvagtsopga-
ven med andre medarbejdere i PET, emnet omkring demonstranter blev kun i
meget begrænset omfang berørt, da de ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig ri-
siko for præsidenten. Hvad der nøjagtigt i den anledning blev talt om, har jeg
ingen erindring om.”
Om Københavns Politis operationsbefaling er der desuden afgivet følgende forkla-
ringer for kommissionen:
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
352
”Ahørte blev først i 2015 og gennem pressen bekendt med indholdet af operati-
onsbefalingen. Han læste den først senere, da han modtog bilaget fra Den Uaf-
351
352
Kommissionens j.nr. 4-2017-1195
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
650
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0197.png
Hændelsesforløb og forklaringer
hængige Politiklagemyndighed. Han rekvirerede den ikke selv fra Københavns
Politi. Det ville have været helt utilbørligt.
Om operationsbefalingens afsnit vedrørende strategien oplyste ahørte, at det
er en standardformulering, der formentlig ikke indeholder noget selvstændigt.
Den konkrete manøvreide gengives først senere i operationsbefalingen. Angi-
velsen af strategien er helt overordnet. Hvis Jørn Aabyes ændrede afspærrings-
strategi skulle skrives ind i en operationsbefaling, ville det eter ahørtes opfat-
telse nok være sket under afsnittet manøvreide, hvorfra det ville blive videreført
til de taktiske befalinger. Han må gå ud fra, at angivelsen af frygten for ”at tabe
ansigt” i trusselsvurderingen er relevant for truslen og dermed for sikkerheden.
Om operationsbefalingens afsnit vedrørende Manøvreidé, hvoreter demon-
stranter ikke må være og ikke må kunne bringe sig i en synlig position for kor-
tegen, oplyste ahørte, at det ikke har noget med Jørn Aabyes ændrede afspær-
ringsstrategi at gøre. Ordene er svære at forstå. Sprogligt passer det ikke sam-
men med resten af afsnittet Manøvreidé. Det, der er anført, vedrører formålet
med politiaktionen, mens den øvrige del af afsnittet Manøvreidé handler om
noget andet, nemlig hvad man konkret skal gøre. Sprogtonen er også særpræ-
get, nærmest litterær og anderledes end resten af afsnittet, f.eks. anvendelse af
udtrykket ”ligesom de ej heller”. Han vidste ikke, hvad det er et udtryk for. Hans
gæt er, at det ikke er skrevet af den samme, som har skrevet den øvrige tekst.
Hvis han havde set passagen i 2012, ville han have spurgt ind til den, men han
ville nok ikke have læst operationsbefalingen dengang, og næppe heller så tæt,
som drøtelserne nu indebærer. Den er mystisk og forkert i sammenhængen.
Foreholdt, at passagen kom ind i 2. udgaven af operationsbefalingen, kunne af-
hørte ikke komme det nærmere, hvornår omtalte morgenmøde, hvor strategien
blev omtalt, fandt sted. Passagen er nok for vidtgående, når det anføres, at de-
monstranter ikke må kunne ses. Derimod er det f.eks. oplagt, at demonstranter
ikke må stå langs eskorteruten, for det udgør en alt for stor sikkerhedsmæssig
risiko for, at nogen løber ud på vejen, eller kaster genstande på vejen, når kor-
tegen passerer.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
353
”Trusselsvurderingens afsnit om PETs opfattelse af kinesernes bekymring for
at ”tabe ansigt” var ikke det, der først fangede hans opmærksomhed. Han bed
mere mærke i operationsbefalingens manøvreide. Han har ikke tilstrækkelig
politifaglig viden til at vide, om trusselsvurderingen var usædvanlig. Fjerde af-
353
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
Besøget i 2012
651
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
snit i trusselsvurderingen er lidt underligt, når der ikke var sikkerhedsproble-
mer, men der må sondres mellem situationerne. Hvis der skal anvendes magt
eller tvang, skal det være begrundet i politiloven. Den centrale bekymring, da
ahørte blev bekendt med tekstafsnittet, var, at det, der stod, ikke var det, man
meget klart havde sagt til Folketinget. Retlige overvejelser om de nærmere
grænser for, præcist hvornår politiet kan imødekomme et eventuelt ønske fra
et statsoverhoved om at undgå visuel konfrontation, f.eks. ved at lade vedkom-
mende benytte en bagindgang fra et hotel eller køre en alternativ rute, var på
det tidspunkt ikke det centrale. Han kunne ikke vurdere, om der er tale om en
irrelevant oplysning, når PETs opfattelse anføres. Det kan dog eter ahørtes op-
fattelse være relevant at vide, at de 45 bevæbnede kinesiske sikkerhedsfolk også
kunne tænkes at reagere på demonstranter. Forklaringerne fra byretten viser da
også, at der var en påvirkning fra de kinesiske sikkerhedsfolks side.
Den anførte strategi gav heller ikke ahørte særlig anledning til releksion, da
han blev bekendt med den. I dag indeholder operationsbefalinger generelt no-
get om balancen mellem sikkerhed og ytrings- og forsamlingsfriheden. Han
vidste ikke, hvordan dette normalt blev anført i operationsbefalinger i 2012.
Afsnittet om manøvreideen, hvoreter demonstranter ikke måtte være synlige
og ikke måtte kunne bringe sig i en position, hvor de var synlige, påkaldte sig
derimod straks ahørtes opmærksomhed. I hans optik strider dette direkte mod
det, der tidligere var oplyst til Retsudvalget, hvoreter der ikke havde været no-
gen generel instruks om, at demonstranter ikke måtte kunne ses. Hvis han tid-
ligere var blevet bekendt med dette afsnit, ville han helt sikkert have reageret.
Hele spørgetemaet fra Retsudvalget gik på, om politiet havde forsøgt at skærme
for demonstranterne uden sikkerheds- eller ordensmæssige begrundelser. Det
havde man besvaret benægtende, men i operationsbefalingens manøvreide står
det modsatte. De tre linjer er indføjet i et dokument, der først og fremmest tje-
ner til at oplyse, hvem der skal løse hvilke opgaver. Der er i operationsbefalin-
ger ote tale om copypasting. Det kunne derfor være en utilsigtet formulering
af en politimand, men når man sammenholder afsnittet med det, der rent fak-
tisk passerede, kan man få det indtryk, at afsnittet har hat en eller anden form
for påvirkning på de udøvende politifolk. Lovligheden af afsnittet ahænger af
udførelsen, så længe man er ærlig over for demonstranterne omkring det, men
når man holder ordene op mod udførelsen, som den i dag er belyst af Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed, forekommer det ikke blot som en betydnings-
løs skrivefejl. I hvilket omfang et ønske om at køre alternative ruter kan imøde-
kommes af politiets eskorteleder, beror på en blanding af protokollære og sik-
kerhedsmæssige hensyn. Han er ikke ekspert på området, men når der står, at
demonstranter ikke må bringe sig i en position, hvor de er synlige, harmonerer
652
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0199.png
Hændelsesforløb og forklaringer
det dårligt med udtalelsen til Folketinget om, at der ikke var skærmet. Det, han
navnlig hætede sig ved, var, at det, der stod, var i åbenlys modstrid med, hvad
der tidligere var svaret til Folketinget. Sætningen ligger godt gemt midt i ope-
rationsbefalingen. Det kan undre ham. Sætningen synes ikke at være professi-
onelt indsat, men det er ren spekulation fra hans side. Hvis en dygtig operati-
onsleder som Claus Hjelm Olsen havde sat den ind, ville han næppe have sat
den ind dér. Ahørte vil sige, at hvis nogen havde set sætningen, ville de sige,
at den ikke kunne stå dér. Man kunne få den mistanke, at den var kommet ind
ved en fejl.
Hvis man får en ulovlig ordre, skal man spørge nogen, for så skal den lovliggø-
res. Der er stor autonomi i udførelsen af disse operationer.
Ahørte blev heller ikke bekendt med indholdet af den taktiske befaling for po-
litiaktion 04-01, før han blev bekendt med operationsbefalingens indhold.
Foreholdt Klaus Pedersen forklaring om, at han sandsynligvis modtog opera-
tionsbefalingen den 4. marts 2013, erindrede ahørte ikke, at han på dette tids-
punkt har drøtet operationsbefalingen med Klaus Pedersen. Ahørte var ikke
involveret i advokat Claus Bonnez’ anmodning om aktindsigt i forbindelse
med byretssagen. Det er ikke usædvanligt, at der verserer retssager mod Kø-
benhavns Politi, og de kører som udgangspunkt i Ledelsessekretariatet. Ahørte
var bortrejst på ferie den 1. august 2013 og var ikke inde over beslutningen om,
at operationsbefalingen ikke skulle fremlægges under retssagen. En sådan be-
slutning ville normalt ikke blive drøtet med ahørte, men muligvis med vice-
politidirektøren og helt oplagt med sekretariatschefen. Der er tale om folk, der
var vant til møde i retten. Klaus Pedersen kunne ikke selv aklassiicere opera-
tionsbefalingen.
Ahørte blev heller ikke bekendt med operationsbefalingens indhold, da Kam-
meradvokaten den 26. september 2014 modtog operationsbefalingen fra Jesper
Kofoed. Ahørte var dog orienteret om, at Kammeradvokaten førte sagen for
landsretten.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
354
”Ahørte havde hverken kendskab til indholdet af operationsbefalingen eller de
taktiske befalinger.
354
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Besøget i 2012
653
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0200.png
Kapitel 8.2
Ahørte blev foreholdt operationsbefalingens afsnit 3.0, Udførelsen – Manøv-
reide: … Ahørte blev endvidere foreholdt den taktiske befaling for Politiaktion
04-01:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”.
Ahørte forklarede, at han først blev bekendt med operationsbefalingen i eter-
året 2015. Når man læser det, spørger man sig selv, hvor i alverden det kommer
fra. Det er uforståeligt, overraskende og åbenlyst i strid med grundlovssikrede
rettigheder. Formålet med en demonstration fortabes, hvis den ikke er synlig.
Københavns Politi har historisk altid været opmærksom på at sikre de grund-
lovssikrede rettigheder, herunder at ytrings- og forsamlingsfriheden skal over-
holdes, også ved kontroversielle demonstrationer. Ahørte er aldrig stødt på lig-
nende formuleringer i andre befalinger. Der har altid i Københavns Politi været
mange overvejelser omkring demonstranter, hvilket gør det endnu mere over-
raskende, at det indes i befalingerne. Ahørte har ikke kendskab til, hvordan
det er kommet ind i befalingerne.
Der er intet usædvanligt i, at Københavns Politi eter større arrangementer
modtager en masse klager fra demonstrationsdeltagere og spørgsmål om de-
monstrationernes forløb.
Ahørte blev foreholdt fra operationsbefalingen, Manøvreide, og den taktiske
befaling for politiaktion 02-11, afsnit 3.0, hvor det anføres, at
”såfremt man bli-
ver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/happenings kontakter
man straks KSN, som udstikker forholdsordre”.
Ahørte blev videre foreholdt fra
operationsbefalingen, hvor det anføres, at ”der
skal ydermere planlægges for at
kunne håndterer bevogtning af ikke kendte/pludseligt opståede objekter”.
Ahørte
blev endelig foreholdt fra den taktiske befalings afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser,
hvor det indskærpes,
”at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektle-
deren/KSN – når der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at have
betydning for opgaveløsningen af det samlede arrangement”,
hvoreter de kine-
siske bekymringer gentages. En tilsvarende formulering fremgår ikke af opera-
tionsbefalingen.
Ahørte oplyste hertil, at han ikke har forudsætninger for at udtale sig om,
hvorvidt det er sædvanligt, at der skal afgives melding til indsatslederen/ob-
jektlederen/KSN som anført. Kinesernes synspunkt er ikke nyt for ahørte. De
har altid været bekymret for Falun Gong. Det var de også i 2001-2003, hvor af-
hørte deltog i møder på den kinesiske ambassade. Svaret fra Københavns Po-
liti var dengang, at demonstrationer var lovlige i Danmark, og politiet har al-
tid ageret dereter. Den operationelle del skal hele tiden afveje de sikkerheds-
mæssige aspekter overfor forsamlings- og demonstrationsfriheden. Det er helt
654
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0201.png
Hændelsesforløb og forklaringer
sædvanligt. For kinesere var det i høj grad et spørgsmål om statsoverhovedets
værdighed. Det må man respektere og vise forståelse for, men det betyder ikke,
at man skal imødekomme alle ønsker. I 2001-2003 var det daværende politidi-
rektør Hanne Bech Hansen og ahørte, der var til møder med kineserne. Senere
overgik det til Politisøjlen. Ahørte ved ikke, om Politisøjlen involverede andre
myndigheder, f.eks. Udenrigsministeriet eller PET.
Ahørte er bekendt med Wienerkonventionens art. 22 om modtagerstatens pligt
til beskyttelse af repræsentanter fra en fremmed stat mod krænkelse af deres
værdighed og art. 29 om pligt til at sikre mod ethvert angreb på et besøgende
statsoverhoveds værdighed, men det ændrer ikke ved ahørtes vurdering af, at
det, der står i operationsbefalingen, er ulovligt, selv om det måske ikke er åben-
bart ulovligt. Reglerne om demonstrationsfrihed i et demokratisk samfund skal
balanceres i forhold til Wienerkonventionens regler. Der var ingen tvivl om, at
værdigheden betød rigtig meget for kineserne. Operationsbefalingens indhold
giver imidlertid rigtig god mulighed for at tro, at man kan agere på en forkert
måde. Ved statsbesøg skal værtslandet sikre, at besøget afvikles værdigt. Det vil
altid indebære en afvejning overfor frihedsrettighederne. I Københavns Politi
havde man også overvejet problemerne i forbindelse med demonstrationer ved
ambassader. Eter politiloven er der nu mulighed for at lytte demonstrationer,
men det må være til et sted, hvor demonstrationen ikke fortaber sit formål, og
det gør den, hvis den ikke er synlig. Det er sket, at Københavns Politi har lyttet
en demonstration med Falun Gong-tilhængere fra der, hvor de stod foran den
kinesiske ambassade, men det var begrundet i sikkerheden, idet de stod alt for
tæt på ambassaden. De blev blot lyttet over på fortovet på den anden side af ga-
den, så de stadig var synlige fra ambassadebygningen. Ahørte kan ikke udtale
sig om, hvorvidt det er berettiget, at politiet jerner maling, graiti og lignen-
de i forbindelse med statsbesøg. Det er en rent politifaglig vurdering, om dette
skal ske eller ej.”
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi:
355
”Ahørte så ikke operationsbefalingen i 2012. Han blev først bekendt med ind-
holdet i forbindelse med, at kommissionen blev nedsat. På det tidspunkt var
ahørte i Rigspolitiet. Ahørte havde ikke adgang til operationsbefalingen, eter
han forlod Københavns Politi. Beredskabsportalen var i 2012 formelt tilgænge-
lig for ahørte, men han var ikke inde og se i den.
355
Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
655
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Om den i operationsbefalingen anførte strategi oplyste ahørte, at Mogens Lau-
ridsen briefede ham mundtligt lige før eller eter mødet i chefstaben den 6. juni
2012, og der kom de ind på strategien. Det har været ret tæt op til besøget, for
det var en frustration, at programmet stadig ikke lå fast. Han huskede ikke, om
Mogens Lauridsen havde PETs anbefaling med, men han gengav den for af-
hørte.
I operationsbefalingens afsnit om strategi kopierer man ote strategien fra ope-
rationsbefalingerne fra tidligere lignende begivenheder. Ahørte kunne ikke
med sikkerhed sige, om dette også var tilfældet her. Ordlyden af strategien i
operationsbefalingen giver ikke ahørte anledning til nogen særlig opmærk-
somhed. Ahørte er først eterfølgende, gennem Peter Olesen Dahls redegørel-
se, blevet bekendt med, at man havde ændret strategien med hensyn til afspær-
ring ved objekterne. Ahørte vidste det ikke dengang, og ahørte har ikke drøf-
tet dette med Johan Reimann.
Foreholdt Johan Reimanns forklaring herom oplyste ahørte, at han ikke hu-
skede, at den ændrede strategi blev nævnt af ahørte på et morgenmøde. Af-
hørte blev først opmærksom herpå, da han læste Peter Olesen Dahls tilføjelse til
et bidrag til svar på spørgsmål om episoden på Højbro Plads. Muligvis har Jo-
han Reimann forvekslet ahørte og Mogens Lauridsen, der nogle gange deltog i
morgenmøderne i stedet for ahørte.
Mogens Lauridsens orientering til ahørte var i overensstemmelse med den
trusselsvurdering, ahørte senere læste i PETS anbefaling af 5. juni 2012 til Kø-
benhavns Politi. Mogens Lauridsen nævnte også det lidt mere kontroversiel-
le om Kinas bekymringer. Besøget skulle gennemføres mest hensigtsmæssigt,
men ahørte og Mogens Lauridsen var slet ikke nede i substansen. De talte helt
overordnet om, hvordan Københavns Politi løste sin opgave bedst muligt.
Ahørte og Mogens Lauridsen var begge lidt gamle i gårde og de vidste beg-
ge, hvor tyndhudede kineserne var i disse sammenhænge, så de læste det bare
og tænkte, at det vidste de godt, og at sådan var det. De lagde ikke særlig vægt
på den nøjagtige ordlyd. Der var en indforståethed mellem ahørte og Mogens
Lauridsen om, at besøget skulle gennemføres så godt som muligt og ikke andet.
Ahørte havde en formodning om, at trusselsvurderingen ville blive indsat i
operationsbefalingen, for det er helt standardmæssigt at kopiere PETs trus-
selsvurdering ind i operationsbefalingen. De nærlæste sig ikke ind på ordet ”af-
gørende”. I ahørtes optik ligger der i trusselsvurderingen en henstilling fra PET
om at være oppe på tæerne, men ahørte opfattede det dengang ikke som en in-
656
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0203.png
Hændelsesforløb og forklaringer
struks fra PET til Københavns Politi om at sørge for, at præsidenten ikke så de-
monstranter. Hverken ahørte eller Mogens Lauridsen hætede sig på daværen-
de tidspunkt særligt ved ordlyden. Ahørte havde måske ikke tidligere set lig-
nende formuleringer i trusselsvurderinger, men han huskede det ikke.
Københavns Politi kunne bruge PETs oplysninger om Kinas bekymringer til at
være opmærksom på, at man skulle være på tæerne, og at der ikke skulle ske
uheldige episoder, f.eks. hvis en person sprang frem mod eskorten. Det ville
være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Det var underforstået, at man ikke ville gå
på kompromis med grundlovssikrede rettigheder. Ahørte og Mogens Laurid-
sen talte ikke om, hvem der kunne forventes at demonstrere, men de autonome
er altid i spil, også ved forventeligt fredelige demonstrationer. Ahørte huskede,
at det blev nævnt, at der ikke var nogen speciik trussel fra det autonome miljø.
Københavns Politis ledere på operationelt niveau har meget erfaring, og der er
nødvendigt, at en indsatsleder selv kan disponere. Ved større eksekutive indsat-
ser handler de enkelte betjente på kommando fra indsatslederen, der er i dialog
med operationsledelsen (KSN) om indsatsen.
Ahørte kunne ikke i dag sige, om han i 2012 ville være faldet over, om der var
noget kontroversielt i det, der i operationsbefalingen er anført om politiaktion
04-01’s manøvreide. Operationsbefalingen skal fortælle om den røde tråd. Den-
ne tråd omsættes i de taktiske befalinger. Ahørte har ikke læst den taktiske be-
faling for politiaktion 04-01. Med den fokus, der er på det i dag, falder man over
formuleringen, men ahørte kunne ikke med sikkerhed sige, at han i 2012 ville
være faldet over formuleringen.
Hvis ahørte havde været sagsbehandler på klagesager eller på sager om bidrag
til svar til Folketinget, er han ikke sikker på, at han ville have kigget i operati-
onsbefalingen, men da han kiggede på det i 2015 undrede det ham, at der ikke
var nogen, der tidligere havde kigget i operationsbefalingen. Det er dog i denne
forbindelse den helt sædvanlige fremgangsmåde, at man indhenter udtalelser
fra de involverede medarbejdere og henholder sig til disse udtalelser.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
356
”Ahørte mente ikke, at 2. udgaven af operationsbefalingen kan være udarbejdet
den 10. maj 2012. Ahørte har heller ikke set ændringerne for politiaktion 04-01.
Claus Hjelm Olsen burde havde talt med ahørte, inden ændringerne blev ind-
356
Protokol nr. 6 af 4. november 2016
Besøget i 2012
657
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0204.png
Kapitel 8.2
skrevet, men det gjorde han ikke. Ahørte var ikke bekendt med grunden her-
til. Ahørte havde ingen viden om, at Claus Hjelm Olsen har været i dialog med
andre myndigheder. PET kan dog godt have deltaget i planlægningsmøderne.
Det er normalt at kopiere PETs trusselsvurdering over i operationsbefalingen
og at copy paste fra operationsbefalingen over i de taktiske befalinger.
…
Ahørte har ikke drøtet det i operationsbefalingen anførte om PETs betragt-
ninger med hensyn til de kinesiske bekymringer med andre på ledelsesgangen.
Sådanne betragtninger italesættes af PET i trusselsvurderingen, hver gang der
er kinesisk besøg. Det var fx. tilfældet under besøgene i 2002 og 2009, men det
har vist ikke før været skrevet ind i trusselsvurderingen. Han har ikke hat no-
gen dialog med PET om det. Ahørte opfattede det generelt som om, at PET
over for de, der var bekymrede, nu kunne sige, at bekymringen var givet vide-
re. PET gav ingen ordrer og heller ingen anbefalinger i anledning af det anfør-
te. Ahørte tillagde det derfor ikke nogen betydning. Ahørte drøtede det ikke
med Claus Hjelm Olsen, der kunne kontakte ahørte, hvis han var i tvivl om
noget.
Ahørte forstår ikke, hvad der menes, når der i operationsbefalingen, afsnit 3.0
Udførelsen – Manøvreide, står:
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opkla-
ring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra
eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en
position som er synlig fra eskorteruten og objekter.”
Det kan misforstås, og det er uheldigt, det står der. Eter sin ordlyd står der, at
demonstranter ikke må kunne ses fra eskorten og objekterne. Ahørte vidste
ikke, hvem der har formuleret dette afsnit.
Det er meget usædvanligt, når der i den taktiske befaling for Politiaktion 04-
01, i afsnit 2.0, opgave, står:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”.
Han
læste imidlertid ikke den taktiske befaling dengang, da den blev lagt på Bered-
skabsportalen.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, (genahøring):
357
”Når der i operationsbefalingens afsnit om strategi også angives noget om de-
monstrationer, er det, fordi demonstrationer altid er en ukendt faktor i forhold
til de sikkerhedsmæssige forhold og derfor skal håndteres som sådan. Demon-
357
Protokol nr. 71 af 6. april 2016
658
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
strationer må ikke være til hinder for selve arrangementet. I strategien henvi-
ses også til trusselvurderingen, der lægger niveauet. Trusselsvurderingen går
videre end til at omhandle sikkerhed, men ahørte tænkte alene i sikkerhed, da
han formulerede strategien. Den senere ændring vedrørende politiaktion 04-01
skulle aldrig have været indføjet. Det, der står der, er noget andet, end det af-
hørte har skrevet om strategien. Han mente ikke med sin strategi, at der skulle
skærmes for demonstranter. De skal have lov at være synlige, men demonstrati-
onen skal forløbe sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På det første stabsmøde kendte
man slet ikke til, om der ville være demonstrationer, heller ikke fra autonome,
men man er altid nødt til at forholde sig til det fra starten, fordi der ote er de-
monstrationer, anmeldte såvel som uanmeldte, ved statsbesøg.
Ahørte læste 1. udgave af operationsbefalingen, men ikke de senere udgaver.
Han havde delegeret de øvrige opgaver i operationsbefalingen udover strategi-
en til Claus Hjelm Olsen. Ahørte havde meget arbejde. Han var chef for ca. 600
medarbejdere, og han havde samtidig andre store opgaver, blandt andet plan-
lægning af en ny indsats på Christiania, et besøg af Retsudvalget på Christiania,
et afsnit i beredskabshåndbogen om strategi, Distortion, bandekriminalitet og
evaluering og udarbejdelse af retningslinjer i forbindelse med en netop afsluttet
terrorøvelse. Han beskætigede sig derfor ikke yderligere med operationsbefa-
lingen vedrørende det kinesiske statsbesøg.
Der var klare retningslinjer for, at han som overordnet leder skulle orienteres,
hvis planerne blev ændret på en måde, der ik strategisk betydning, og han hav-
de tillid til, at han i givet fald ville få en sådan orientering. Det gjaldt også æn-
dringer, der skete andre steder end i selve strategiafsnittet, hvis det kunne få
strategiske konsekvenser. Det er derfor helt skævt, at han ikke blev underrettet
om tilføjelsen i afsnittet Manøvreide om politiaktion 04-01. Politiet er jo ikke
sat i verden for at forhindre folk i at ytre sig, og det ville få strategiske konse-
kvenser, hvis ændringen blev ført ud i livet. Han burde derfor være blevet orien-
teret om denne tilføjelse, men det blev han ikke. Hvis han var blevet orienteret,
var afsnittet ikke kommet med i operationsbefalingen. Claus Hjelm Olsen bur-
de have orienteret ham om det, forudsat at han havde kendskab til tilføjelsen.
Hvis Claus Hjelm Olsen har set tilføjelsen, undrer det ahørte, at Claus Hjelm
Olsen ikke har nævnt det for ham. Ahørte havde initiativpligt, hvis han blev
bekendt med ændringer, der havde strategiske konsekvenser, men han ik ikke
et sådant kendskab.
Ahørte var enig i Peter Olesen Dahls forklaring til kommissionen, hvoreter:
”Den overordnede operationsansvarlige, i 2012 Mogens Lauridsen, er med i afat-
Besøget i 2012
659
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0206.png
Kapitel 8.2
telsen af første del omkring strategi og manøvre. Dereter er det den operationsan-
svarlige, i 2012 Claus Hjelm Olsen, der står for resten af indholdet.”
På stabsmøderne i operativ stab stillede ahørte spørgsmål om status og res-
sourcebehov for alle igangværende operationer, herunder til Claus Hjelm Olsen
om besøget fra Kina. Ahørte erindrede ikke at have fået noget svar, der tændte
et alarmsignal. Foreholdt Claus Hjelm Olsens forklaring for kommissionen om,
at han og ahørte sad på samme gang og talte sammen dagligt og at ahørte vir-
kede godt inde i planlægningen af besøget, oplyste ahørte, at det nok dækkede
over, at ahørte lejlighedsvis på møderne i operativ stab bad om nye inputs fra
Claus Hjelm Olsen. Ahørte vidste godt, at man kunne hente operationsbefalin-
gen elektronisk. De taktiske befalinger lå også på Beredskabsportalen, men af-
hørte gjorde sig ikke bekendt med indholdet. Hverken Claus Hjelm Olsen eller
Peter Olesen Dahl opfordrede ham til at hente dokumenterne elektronisk, men
det ville også have været lidt mærkeligt, hvis de gjorde.
…
Ahørte ik orientering, når der kom nye versioner af operationsbefalingen. Så-
danne orienteringer ik han mange af. Det medførte ikke, at han læste hver ene-
ste nye version. Han blev ikke bekendt med indholdet af 2.-4. udgave af ope-
rationsbefalingen for det kinesiske statsbesøg før i eteråret 2015. Han kiggede
dog i operationsbefalingen i forbindelse med henvendelser fra pressen, men
kun, hvor det burde have stået noget om det, henvendelsen gik på, hvilket var
i afsnittet om vedkommende politiaktions opgave samt i afsnittet vedrørende
indsatsfasen, men han læste ikke i den forbindelse afsnittet Manøvreide, hvilket
er beklageligt. Hvis man vil være sikker på, at en politiaktion skal gøre et eller
andet, skriver man det under vedkommende politiaktion. Her skulle det altså
have stået under politiaktion 04-01. Han så ikke i de taktiske befalinger.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
358
”Det var PET, der gjorde Københavns Politi opmærksom på, at der ville kom-
me et kinesisk statsbesøg. Hereter udpegede Københavns Politi en operations-
ansvarlig. Det er den sædvanlige procedure. Længere inde i forløbet kommer
anbefalingerne fra PET. Ahørte har aldrig oplevet, at man ikke fulgte disse an-
befalinger til punkt og prikke.
…
Operationsbefalinger ændres ote til nye udgaver, især når der sker ændringer
i et program, f.eks. hvis et ekstra objekt kommer på. Ved operationsbefalingens
1. udgave tages der ote udgangspunkt i, hvad der tidligere er skrevet om lig-
358
Protokol nr. 16 af 17. november 2016
660
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0207.png
Hændelsesforløb og forklaringer
nende besøg. Senere indføjes trusselsvurderinger fra PET m.m. Den overord-
nede operationsansvarlige, i 2012 Mogens Lauridsen, er med i afattelsen af før-
ste del omkring strategi og manøvre. Dereter er det den operationsansvarlige,
i 2012 Claus Hjelm Olsen, der står for resten af indholdet. Ahørte lagde mærke
til noget af det, der var skrevet i operationsbefalingen, da han fandt den frem
i Plan Sikkerhed, og informerede et par dage senere Mogens Lauridsen. Fore-
holdt Agerbæks forklaring, hvoreter han, der til sidst er anført som forfatter og
underskriver, ikke var bekendt med indholdet, oplyste ahørte, at Agerbæk kun
har skrevet under på, at planen er udarbejdet. Han har næppe hat ansvar for
planens indhold.
Når ahørte er operationsansvarlig, læser han de taktiske befalinger og beder
vedkommende indsatsleder om at ændre, hvis der var anført noget i strid med
operationsbefalingen.
…
Om operationsbefalingens afsnit 3.0 Udførelsen – Manøvreide, hvori anføres:
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter,
og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej
heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteru-
ten og objekter”,
oplyste ahørte, at han aldrig før har set denne formulering i en
operationsbefaling. Formuleringen er påfaldende. Det står tydeligt, hvad 04-01
skal tage sig af. Ahørte vidste ikke, hvad baggrunden er, eller hvordan ordren
skulle efektueres. Foreholdt ahørtes forklaring til Den Uahængige Politiklage-
myndighed er det korrekt, at formuleringen virkede grotesk på ahørte. Det er
skrevet ind af Michael Dekker Poulsen. Det ville være naturligt at spørge Dek-
ker, Mogens Lauridsen og Hjelm Olsen om, hvordan det er kommet ind i ope-
rationsbefalingen. Ahørte vidste det ikke.”
Politikommissær Claus Rønnegaard, Københavns Politi:
359
”Ahørte gjorde sig ikke bekendt med operationsbefalingen gennem Bered-
skabsportalen, fordi han ikke længere havde en opgave vedrørende denne ope-
ration. Operationsbefalingen er et dynamisk dokument, der hele tiden ændrer
sig. Tilføjelser og ændringer markeres med en streg i marginen, og de involve-
rede personer modtager meddelelse om ændringerne direkte pr. mail.
Operationsbefalingen udarbejdes af en planskriver fra OPA, der løbende ind-
føjer de informationer, som kommer ind fra stabsmøder, PET og den strategi-
ske ledelse, f.eks. trusselsvurderinger, strategier, de enkelte politiaktioner og lig-
359
Protokol nr. 66 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
661
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0208.png
Kapitel 8.2
nende. Dokumentet kan ende med at blive temmelig stort. Sammen med den
operative leder begynder planskriveren dereter at inde ud af, hvilke styrker,
der er behov for.
Forevist operationsbefalingens 4. udgave, trusselsvurderingen, oplyste ahørte,
at den stort set svarer til det, PET oplyste på det første stabsmøde. Det er nor-
malt, at Københavns Politi kopierer trusselsvurderingen over i operationsbefa-
lingen, medmindre indholdet er klassiiceret. Trusselsvurderingen giver ram-
merne for den centrale indsatsleder. Det ligger uden for ahørtes arbejdsområ-
de at forholde sig til en trusselsvurdering og strategi. Han skal bare arbejde ud
fra det, der står i operationsbefalingen.
Om trusselsvurderingens jerde afsnit om at ”tabe ansigt” oplyste ahørte, at det
er lidt atypisk, at noget sådant anføres i en operationsbefaling. Han ville opfat-
te det som, at de som politifolk skulle se disciplinerede ud i forhold til de be-
søgende. Han kunne ikke se for sig, at det skulle betyde, at Københavns Politi
skulle agere anderledes end sædvanligt. Københavns Politi skal agere inden for
grundloven og retsplejeloven.
Om det, der er anført i operationsbefalingen om politiaktion 04-01 under af-
snittet Manøvreide, oplyste ahørte, at det ikke er normalt, at demonstranter
ikke må være synlige. Det har han aldrig set før. Ahørte vidste ikke, hvordan
han i givet fald skulle briefe herom. Han ville nok sige, at hans folk skulle ob-
servere og melde. Han ville ikke vide, hvordan hans folk skulle sørge for, at de-
monstranter ikke var synlige.”
Vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Københavns Politi:
360
”Om operationsbefalingen afsnit 3.0, Udførelsen – Manøvreide, hvoreter …
forklarede han, at han ikke tror, at han har set lignende formuleringer i andre
operationsbefalinger. For hans egen politiaktion betød det, at der skulle skær-
mes af. Det skyldtes muligvis, at præsidenten ikke måtte tabe ansigt, men han
ved det ikke. Han relekterede ikke nærmere over det.
Om operationsbefalingens trin 2, indsatsfasen, hvoreter han var indsatsleder
for 04-01, Opklaring/sektorpatruljering, der blev varetaget sammen med vpk.
Lars Ole Karlsen, og hvor formålet/opgaven for opklaring/sektorpatruljering
var angivet således: … forklarede han, at opklaring/sektorpatruljering består i
at observere og melde ind, hvad der ses. Aktionen er således ”øjne” for de andre
360 Protokol nr. 2 af 3. november 2016
662
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0209.png
Hændelsesforløb og forklaringer
indsatsledere og for KSN. I det konkrete tilfælde skulle demonstranter meldes
ind, og dereter skulle der indes ud af, hvad der skulle ske med vedkommende.
Det kunne være folk med lag, bannere, særlig påklædning og andre symboler.
Det ahang af situationen.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
361
”Operationsbefalingen var tilgængelig på Beredskabsportalen. Ahørte ville gå
ud fra, at han har gjort sig bekendt med indholdet, men han huskede ikke præ-
cis hvornår. Han kiggede normalt løbende på operationsbefalingen og sidste
gang dagen før ankomsten for at sikre sig, at der ikke var ændringer. Ahørte
hætede sig typisk ved trusselsvurderingen, strategien og det, der var anført om
de aktioner, som han var indsatsleder for.
Ahørte havde - udover det, der blev sagt på brieingen i Gedestalden - ikke
kendskab til, hvorvidt og i bekrætende fald hvilke overvejelser der blev gjort
hos Københavns Politi i anledning af den kinesiske ambassades bekymring for
demonstrationer. Ahørte var fra operationsbefalingen bekendt med indholdet
af trusselsvurderingen. Det var ahørtes opfattelse, at det var vigtigere for kine-
serne ikke at møde demonstrationer, end det sikkerhedsmæssige var. Ahørte
opfattede det, der var anført herom i operationsbefalingen, som en ny henvis-
ning til, at politifolk kunne blive sat under pres fra kinesiske sikkerhedsvagter.
Ahørte erindrede ikke at have set lignende trusselsvurderinger ved andre stats-
besøg. Han gjorde sig selv den overvejelse, at han ville briefe sine folk om, at de
ikke skulle gøre noget, de ikke ville, uden at have fået ordre af ahørte til det. De
skulle ikke modtage ordrer fra sikkerhedsvagterne.
Operationsbefalingens strategi afsnit 1.1 … er en standardformulering ved stats-
besøg. At demonstranter fremhæves som selvstændigt fokusområde, tolkede
ahørte kun som, at man skulle være på forkant med situationen, hvis en sådan
opstod. Demonstrationer kan også udgøre en sikkerhedsrisiko, og ahørte tol-
kede det ikke som, at demonstrationer var et særligt fokusområde.”
Politikommissær Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi:
362
”Ahørte må have læst operationsbefalingens manøvreide og den taktiske be-
faling for politiaktion 02-11 afs. 3.0… Ahørte læste hele operationsbefalingen,
også afsnittet om, at demonstranter ikke måtte være synlige og ikke måtte kun-
ne bringe sig i en synlig position. Hvis ahørte havde været indsatsleder for po-
361
362
Protokol nr. 14 af 17. november 2016
Protokol nr. 17 af 17. november 2016
Besøget i 2012
663
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0210.png
Kapitel 8.2
litiaktion 04-01, Opklaring/Sektorpatruljering, ville han have bedt om nærme-
re forholdsordre om, hvad der blev ment hermed, og hvad der blev forventet,
at der i givet fald skulle gøres ved det. Ahørtes bud ville være at køre en anden
vej, så man undgik demonstrationen. Det var også det, han havde foreslået på
mødet med kineserne. Man kan ikke lytte folk, medmindre der er tale om en
voldelig demonstration.”
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Rigspolitiet:
363
”Da ahørte den 30. september 2015 første gang læste operationsbefalingens af-
snit om opgaven for politiaktion 04-01 under afsnittet Manøvreide, tænkte han,
at det simpelthen var løgn. Sådan kunne man ikke skrive. Formuleringen er i
strid med politiets opgave, der blandt andet er, at demonstranter skal have lov
at ytre sig, og det kræver synlighed. Det ligger i politiets DNA. Det virker helt
forkert, at demonstranter ikke skulle have lov til at ytre sig. Det står også et ”for-
kert” sted i operationsbefalingen og virker lidt påklistret. Han kunne ikke gen-
kende det i den strategiske hensigt. Hvis man virkelig ville det, der står, skulle
man have skrevet det i strategien, ikke i manøvreideen, fordi det ville være stra-
tegisk grundlæggende for opgaven. En så væsentlig beslutning skal stå i stra-
tegien, hvis det skal være godt planarbejde. Manøvreideen handler mere om,
hvordan man gør tingene.
Operationsbefalingens strategi er helt normal, og formuleringen fandt han ikke
påfaldende. Den siger, at der forelå en trusselsvurdering, der udtalte sig om
forskellige opgaver, der skulle løses, og i lyset af den skulle der iværksættes en
afpasset ofensiv indsats. Det betyder blot, at man skulle være klar til at tage
initiativet. ”Fleksibel” dækker over, at man skulle være klar til at håndtere det
uforudsete. ”Mod eventuelle demonstrationer” læste ahørte blot som, at man
skulle kunne håndtere, hvis der var demonstrationer, også hvis de var spontane
og uanmeldte. Hvis man virkelig skulle have håndteret demonstrationerne på
denne helt særlige og aldrig før sete måde, skulle det have stået her, men det er
helt vanvittigt og i strid med politiets DNA og politiloven.
Ahørte så ikke nogen sammenhæng mellem trusselsvurderingen og det anfør-
te om opgaven for politiaktion 04-01. At kineserne var bekymrede for demon-
strationer, var egentlig ikke overraskende for ham. Han læser det som en ser-
viceoplysning, f. eks. om, man skulle være opmærksom på, at de kinesiske sik-
kerhedsfolk kunne reagere anderledes, end man var vant til.
…
363
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
664
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0211.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Generelt fastlægger operationsbefalingen den overordnede strategi og de over-
ordnede mål. Den danner rammen, der opdeles i en række delelementer, som
er de enkelte politiaktioner. Operationsbefalingen er derfor styrende for ind-
satslederne, der så kan vælge at lave en taktisk befaling. Tanken er, at den speci-
ikke taktiske plan skal gengive operationsbefalingens generelle strategi og mål.
Der er derfor intet usædvanligt i, at den taktiske befaling for politiaktion 04-01
gengiver ordlyden fra operationsbefalingen. Det er meningen, at indsatslederne
eller delingsføreren skal udføre opgaven i overensstemmelse hermed. Indholdet
suppleres på stabsmøder og af den mundtlige kommunikation.
Om betjentes handlinger på gaden sker eter ordre eller ej, er meget opgave-
relateret. Bevogtning af et objekt er ote meget detaljeret beskrevet i planerne.
Andre opgaver er måske ikke særlig speciikt beskrevet, og i så fald må den en-
kelte betjent handle eter konduite og ud fra situationen. Det ahænger også i
høj grad af den brieing, den enkelte har fået. Det er ikke et automatisk kom-
mandosystem. Ahørtes erfaring var, at den menige betjent retter ind eter, hvad
vedkommendes leder mundtligt briefer om, og så kan der ligge noget skritligt,
man skal sætte sig ind i. At fratage genstande, f.eks. lag, kan også være et udslag
af, at betjenten handler konkret i situationen. Det ville ikke overraske ahørte,
heller ikke selv om betjenten var en del af en lerhed. En sådan handling behø-
ver ikke have baggrund i brieingen eller i planerne.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
364
”Hun var ikke bekendt med indholdet af de trusselsvurderinger, PET udarbej-
dede op til besøget. Hun var heller ikke bekendt med indholdet af operations-
befalingen. Hun har aldrig set en sådan før i forbindelse med kommissionsun-
dersøgelsen. Det er ikke normalt noget, der iltreres ned til Protokollen. Hun
havde ingen kommentar til, om operationsbefalingens afsnit vedrørende aktion
04-01 om demonstranter har en sammenhæng med de kinesiske bekymringer.
Selvfølgelig var kineserne bekymrede for demonstrationer og lignende, men
dette er nyt for hende. Hun vidste ikke, hvordan Kinas bekymringer er iltreret
ned gennem Københavns Politi. Hun ville ikke tro, at det er en følge af hendes
samtale med Johan Reimann.
…
Foreholdt Michael Dekker Poulsens forklaring om hans kontakt med PETs
medarbejder KF 0764, da denne havde været til møde i Udenrigsministeriet,
og at han over for Michael Dekker Poulsen havde oplyst, at man risikerede, at
kineserne rejste hjem, hvis de så et tibetansk lag, oplyste ahørte, at det ikke
364
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Besøget i 2012
665
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0212.png
Kapitel 8.2
er protokolsprog. Det siger overhovedet ikke ahørte noget. At kineserne i gi-
vet fald ville rejse hjem, er en overfortolkning, og det er der ingen, der har sagt.
Hun kunne ikke spekulere i, om de eventuelt ville blive på hotellet. Hun hørte
ikke om lag i forbindelse med planlægningen, og hun havde ikke viderebragt
noget om dette. Det kunne godt tænkes, at det på et møde er blevet sagt som
en sidebemærkning, at et tibetansk lag kunne være en del af Kinas bekymrin-
ger, men det er ikke noget, hun har været med til at diskutere. Ahørte kunne
ikke forestille sig, at PET har hat kontakt til Udenrigsministeriet udenom Pro-
tokollen. Så skulle det have været på et møde, hvor Protokollen helt undtagel-
sesvis ikke var til stede. Det var Protokollen, der havde den almindelige kontakt
til PET.”
Hofmarskal Ove Ullerup:
365
”Ahørte havde ikke set Københavns Politis operationsbefaling før og havde hel-
ler ikke fået refereret dele af indholdet.
…
Ahørte havde ikke hørt om, at man risikerede, at kineserne rejste hjem eller
blev på hotellet, hvis de blev krænket. Det har næppe hold i virkeligheden.”
8.2.5 Københavns Politis taktiske befalinger
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi,
har om de taktiske befa-
linger generelt forklaret:
366
”De taktiske befalinger blev af indsatslederne sendt til ahørte, der læste dem og
sandsynligvis har sendt dem videre til Claus Hjelm Olsen og dereter lagt dem
på Beredskabsportalen. Ahørte tjekkede, at der ikke var anført noget, der var
i strid med det, der var anført i operationsbefalingen omkring vedkommende
politiaktion, og for at sikre, at opgaven var udfyldt. Hvis der i en taktisk befaling
var beskrevet en opgave, som ikke fremgik af operationsbefalingen, ville ahørte
have orienteret Claus Hjelm Olsen om det. Ahørte erindrede ikke at have fået
nogen reaktioner fra Claus Hjelm Olsen. Indsatslederne ville typisk have ope-
rationsbefalingen, når de udarbejdede de taktiske befalinger, eller også har de
fået tilsvarende information på et stabsmøde. Det er operationsbefalingen, der
er det reelle grundlag for de enkelte politiaktioner.”
365
366
Protokol nr. 69 af 3. marts 2017
Protokol nr. 22 af 9. december 2012
666
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0213.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Taktisk befaling for politiaktion 04-01, Opklaring/sektorpatruljering
Der blev den 10. juni 2012 udarbejdet taktisk befaling for politiaktion 04-01, Opkla-
ring/sektorpatruljering.
367
Trusselsvurderingen heri var identisk med det i PETs brev af 5. juni 2012 til Køben-
havns Politi anførte.
Under afsnittet Opgaven anførtes, at politiaktionens opgave var at foretage patrul-
jering/opklaring ved objekter og eskorteruter. Dereter gengaves operationsbefalin-
gens ordlyd, hvoreter politiaktionen skulle sikre, at demonstrationer ikke var synli-
ge fra eskorten og ikke kunne bringe sig i synlige positioner. Endvidere var tilføjet,
at ”banner” heller ikke måtte være synlige for delegationen.
Under afsnittet 3.1., Samlet Plan, var anført:
”Patruljerne skal specielt holde øje med evt, demonstrationer, forsamling af
personer, happenings på eskortruterne eller i nærheden af objekterne. Hvis
man støder på sådanne kontaktes Lima, som videregiver oplysningerne til KSN.
Det er vigtigt at man får informationerne videregivet hurtigst muligt, således at
man kan indealternative ruter, jerne folk, skærme folk af mm.
Det er Lima som bestemmer om man skal tage kontakt til evt, demonstranter
eller ej eter atale med KSN.”
Endvidere var om underopgaven på Amalienborg om formiddagen den 15. juni 2012
blandt andet anført:
”Vigtigt at der ikke er demonstranter mm. i og omkring pladsen, der forsøges
lukket helt af for alm. turister mm.”
Om denne taktiske befaling har indsatslederne for politiaktion 04-01 for kommissi-
onen afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Københavns Politi:
368
”Han har udarbejdet den taktiske befaling for politiaktion 04-01, 1. udg. 10. juni
2012. Lars-Ole Karlsen bistod ikke. Den er udarbejdet på baggrund af den ope-
367
368
DUP, bilag A-8-1-4, udarbejdet af vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard
Protokol nr. 2 af 3. november 2016
Besøget i 2012
667
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0214.png
Kapitel 8.2
rationsbefaling, der var udarbejdet 10. juni 2012. Han sendte den til Michael
Dekker Poulsen. Ahørte havde problemer med, hvad han skulle kalde den ki-
nesiske præsident i den taktiske befaling. Han havde derfor skrevet ”Kinaman-
den”. Det syntes Michael Dekker Poulsen ikke var helt passende. Han og Dek-
ker drøtede ikke indholdet i øvrigt. Der er ikke lavet andre udgaver.
Trusselsvurderingen er copy pastet fra operationsbefalingens trusselsvurdering.
Der er helt sædvanligt. Ellers kan man ikke holde den røde tråd.
Han erindrede ikke baggrunden for, at han har tilføjet
”evt. banner”
i den takti-
ske befalings afsnit 2.0, Opgave, selv om det ikke fremgår af operationsbefalin-
gen. Det kan stamme fra en brieing, men næppe fra drøtelserne med Michael
Dekker Poulsen eller fra OPA, for de ville ikke gå så langt.”
Vicepolitikommissær Lars-Ole Lindholm Karlsen, Københavns Politi:
369
”Han huskede ikke, om der var andre udgaver af den taktiske befaling for po-
litiaktion 04-01, 1. udg. 10. juni 2012. Den taktiske befaling i ekstrakten er den
endelige udgave. Mikkel Brogaard stod for udarbejdelsen, og han har muligvis
sendt et udkast til ahørte. Han har ikke selv formuleret noget i den taktiske be-
faling.
Det er helt sædvanligt at copy paste trusselsvurderingen fra operationsbefalin-
gen til den taktiske befaling.
Han vidste ikke, hvorfor ”banner” er særskilt anført i den taktiske befaling, når
ordet ikke fremgår af operationsbefalingen.
Han kunne godt se nu, at det ser helt skævt og skræmmende ud, når det i den
taktiske befaling anføres, at
”Patruljerne skal specielt holde øje med evt. demon-
strationer, forsamling af personer, happenings på eskorteruten eller i nærheden af
objekterne. Hvis man støder på sådanne kontaktes Lima, som videregiver oplys-
ningerne til KSN. … at man kan inde alternative ruter, jerne folk, skærme folk af
mm”,
men de gjorde bare, som de plejede, og han huskede ikke at have tænkt de
tanker. Man kan have bedt speciikt om det på en brieing eller under stabsmø-
der, men han ved det ikke. Mikkel Brogaard ville ikke selv inde på det.
…
Når der i den taktiske befaling står, at det var vigtigt, at der ikke var demon-
stranter med mere i og omkring Amalienborg Slotsplads, var der tale om en
369
Protokol nr. 3 af 3. november 2016
668
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0215.png
Hændelsesforløb og forklaringer
sikkerhedsvurdering. Hvis KSN har besluttet, at Amalienborg skal lukkes af, så
er det det, man gør. Det anførte er meget speciikt, og ahørte kunne ikke fore-
stille sig, at Mikkel Brogaard selv har besluttet, at Amalienborg skulle afspærres.
Det må være kommet fra et andet sted.”
Vicepolitikommissær Mikkel Kildskov Brogaard
har desuden for Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed blandt andet forklaret:
370
”Forespurgt hvorfor der skulle lukkes helt af på Amalienborg Slotsplads. Af-
hørte huskede ikke, hvad der menes med dette. Ahørte gav udtryk for, at man
aldrig lukkede slotspladsen helt af. Ahørte mente, at det var skrevet således,
idet man ikke ønskede, at der stod personer med lag/ banner ved kortegens
ankomst til palæet.
Forespurgt om der måtte demonstreres på Amalienborg slotsplads. Ifm. besø-
get fra Kina ønskede man ingen demonstrationer på slotspladsen, men ahørte
mente ikke, at der var et generelt demonstrationsforbud på Amalienborg Slots-
plads.”
Endvidere er der om denne taktiske befaling afgivet følgende forklaringer for kom-
missionen:
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
371
”Om taktisk befaling for politiaktion 04-01 ”opklaring/sektorpatrulje” af 10. juni
2012, hvor det under 2.0 Opgave fremgår, at … oplyste ahørte, at han ikke vid-
ste, hvorfor ordet ”banner” er tilføjet i forhold til det, der er anført i operations-
befalingen. Ahørte bemærkede det ikke i 2012. Ahørte skrev blot tilbage til
Mikkel Brogaard, at ”Kinamanden” var en spøjs formulering. De drøtede ikke,
at ”banner” var tilføjet. Ahørte erindrede heller ikke at have talt med Claus
Hjelm Olsen om det. Ahørte vidste ikke, om det er normalt med en sådan til-
føjelse. Det lå over hele operationen, at demonstranter ikke måtte være synlige.
Det vidste alle. Det var i hvert fald den stemning, der var over det hele. Ahørte
kunne ikke sige, hvorfra denne stemning stammede.”
370
371
DUP, bilag G-26-623
Protokol nr. 22 af 9. december 2012
Besøget i 2012
669
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0216.png
Kapitel 8.2
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
372
”Om den taktiske befaling for politiaktion 04-01, hvor det i afsnit 2.0, Opgaven
er anført:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”,
forklarede ahørte, at
opgaven ikke var relevant i forhold til operationsbefalingens beskrivelse. Politi-
aktion 04-01 skulle melde til KSN, hvad de så. Det var så KSNs vurdering, hvor-
dan der skulle handles på det. Det var ikke 04-01s opgave. Det er også anført et
andet sted i den samme taktiske befaling. Det var sikkerhedsmæssigt begrun-
det. Udtrykkene ”jerne folk” og ”skærme folk af ” henviser til, at de ikke vidste,
hvad de kunne komme til at stå over for, f. eks. at der kunne være nogen, der
satte sig på tværs i et kryds og hindrede kortegen, eller at nogen ville løbe frem
og gøre skade på kortegen.
Når det i samme taktiske befaling er anført:
”Vigtigt at der ikke er demonstran-
ter mm. i og omkring pladsen, der forsøges lukket helt af for alm. turister mm.”,
skyldes det, at der aldrig gives tilladelse til demonstrationer på Amalienborg
Slotsplads. Det er en taktisk vurdering, om pladsen skal lukkes helt af også for
turister. Ahørte erindrede ikke at have drøtet formuleringen med de taktiske
ledere, der var erfarne og kendte reglerne udmærket. Ahørte kunne dog ikke
udelukke, at de kan have misforstået operationsbefalingen. Han har ikke drøf-
tet formuleringen med Lars-Ole Karlsen og Mikkel Brogaard, men de to har
været med så mange gange, at de kender til retningslinjerne for Amalienborg
Slotsplads.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
373
”Om den taktiske befaling for politiaktion 04-01 afsnit 2.0, opgave, hvori er an-
ført:
”… og sikrer at evt. banner, demonstranter …”,
oplyste ahørte, at denne
formulering er lige så uforståelig som det, der er anført i operationsbefalingen.
Det er meget almindeligt, at man i en taktisk befaling er mere detaljeret end i en
operationsbefaling, hvilket her giver sig udtryk i, at bannere er indføjet.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
374
”Ahørtes anden funktion under besøget var at være forrider begge dage. Han
bemærkede ikke, at Københavns Politi kørte foran og talte ikke med Køben-
havns Politi om det. Der var ingen fra PETs aktionsstyrke ved objekterne forud
for ahørte. Ahørte ønskede på grund af sin tavshedspligt ikke at komme nær-
mere ind på forriderfunktionen, men henviste til sin forklaring til Den Uaf-
372
373
374
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Protokol nr. 16 af 17. november 2016
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
670
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0217.png
Hændelsesforløb og forklaringer
hængige Politiklagemyndighed herom. Opgaven er forskellig fra Københavns
Politis kørsel. Det er to vidt forskellige ting, og opgaven som forrider kan sag-
tens løses uden at koordinere med Københavns Politis forridere.
…
Foreholdt, at det i den taktiske befaling for politiaktion 04-01 anføres, at der
skal arbejdes tæt sammen med 27-01/AKS, oplyste ahørte, at han ikke forstod,
hvorfor der var nævnt forridere på dette sted. Det havde intet med ahørtes op-
gave at gøre. Hvordan aktionsstyrken præcist tacklede udførelsen, vidste ahør-
te ikke. Københavns Politi brugte nogle andre betegnelser end PET. At PETs
folk både her og under politiaktion 11-01 er anført i en operationsbefaling fra
Københavns Politi, er ikke ualmindeligt. Der var ingen koordination med Kø-
benhavns Politi med hensyn til ahørtes opgave med at være forrider.”
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Rigspolitiet:
375
”Foreholdt den taktiske befaling for 04-01, der gengiver operationsbefalingens
ordlyd, men med tilføjelse af ”banner”, oplyste ahørte, at han ikke vidste, hvad
hensigten har været, eller hvem der har hat denne hensigt. Det ser ud til, at
operationsbefalingens indhold er sivet ned i den taktiske befaling, men han vid-
ste ikke hvordan og hvorfor.”
Der blev i øvrigt udarbejdet taktiske befalinger for en række, men ikke alle, af de
planlagte politiaktioner. Disse skritlige taktiske befalinger
376
indeholdt alle en trus-
selsvurdering og strategi, der var en gengivelse, eller i det væsentlige en gengivelse,
af operationsbefalingens trusselsvurdering og strategi. Herudover anførtes blandt
andet:
Taktisk befaling for politiaktion 07-07, 07-08 og 07-09, Langelinie/Amaliehaven, Den
Lille Havfrue/Langelinie og Rosenborg:
”…
2.0 OPGAVE
Det er opgaven generelt at:
• Sikre at besøget gennemføres i god ro og orden, herunder sikre at Præsiden-
ten og hans følge ikke bliver lider overlast/bliver antastet af uvedkommende
når de besøger de forskellige objekter.
375
376
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
DUP, bilag A-8-1-9 (Molktes Palæ), A-8-1-8 (Langelinie/Amaliehaven/Den Lille Havfrue og Rosenborg), A-8-1-7 (Hotel
Radisson Blu), A-8-1-3 (Mobil bevogtning/Bevogtningsreserve) og A-8-1-6 (Udvendig/indvendig bevogtning Christians-
borg Slot).
Besøget i 2012
671
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0218.png
Kapitel 8.2
• …
…”
Om denne taktiske befaling har
indsatslederen, politiassistent Mark Larsen, Køben-
havns Politi,
forklaret for kommissionen:
377
”Ahørte var under besøget indsatsleder for politiaktionerne 07-07, Kongeski-
bet/Amalie-haven/Nordre Toldbod, 07-08, Lille Havfrue/Langelinie og 07-09,
Rosenborg Slot. På alle tre objekter skulle der ske bevogtning og sikkerheds-
sweeping. Der skulle bruges styrker udefra, og det var disse styrker, der skulle
”springe buk”, dvs. lytte sig fra objekt til objekt.
Ahørte kunne bekræte at have udarbejdet en samlet taktisk befaling for de tre
aktioner. Han blev ikke bistået af nogen. Han sendte den taktiske befaling til
OPA. Der var, så vidt ahørte huskede det, ikke nogen eterfølgende dialog mel-
lem ham og OPA om indholdet.
Den taktiske befaling er udarbejdet ud fra det, der var anført i operationsbefa-
lingen, det oplyste på stabsmøder og muligvis også interne mails. Ahørte kun-
ne ikke huske konkret, hvad han brugte ud over operationsbefalingen, men han
har eksempelvis ikke selv fundet på tidsangivelserne i den taktiske befaling. Af-
hørte huskede ikke at have modtaget forholdsordrer fra Hjelm Olsen forud for
den 15. juni 2012.”
Taktisk befaling for politiaktion 07-05, Hotel Radisson Blu Scandinavia:
”…
1.4 Modparten
Modparten er alle personer, som ved uroligheder, vold eller terror, demonstrati-
oner eller på anden vis vil lægge hindringer i vejen for de delegerede på hotellet
eller kortegerne ved til- og afgang.
…”
Taktisk befaling for politiaktion 02-11, Mobil bevogtning/bevogtningsreserve:
I pkt. 3.3 ”Fælles Bestemmelser” anførtes:
”Det indskærpes, at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlede-
ren/KSN:
377
Protokol nr. 14 af 17. november 2016
672
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0219.png
Hændelsesforløb og forklaringer
- når der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at have betyd-
ning for opgaveløsningen af det samlede arrangement f.eks.:
Personale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra ki-
nesisk side er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller
lignende i forbindelse med præsidentens besøg.
Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikker-
hed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ”de
ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignende.”
Indsatslederne har om denne taktiske befaling forklaret følgende for kommissionen:
Vicepolitikommissær Bjarke Alberts, Københavns Politi:
378
”Foreholdt, at der i den taktiske befaling afsnit 1.1, trusselsvurdering, og i afsnit
1.3, strategi, ordret er en gengivelse af de kinesiske bekymringer fra operations-
befalingen, mente ahørte, at det var baggrunden for hele operationen. Ahørte
tolkede det i sammenhæng med, at de blev fulgt af 45 sikkerhedsfolk og livvag-
ter, hvorfor man kunne frygte, at der kunne opstå to fronter, hvis kineserne føl-
te, at de ”tabte ansigt”, nemlig dem, der ville ind til VIP’en, og de kinesiske sik-
kerhedsfolk, der deltog.
…
Han ved i dag, at det er usædvanligt, når det i de fælles bestemmelser i den tak-
tiske befaling indskærpes
”at der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Ob-
jektlederen/KSN – når der sker begivenheder/konstateres forhold, som skønnes at
have betydning for opgaveløsningen af det samlede arrangement f.eks:”
med gen-
tagelse af de kinesiske bekymringer, men han gjorde sig ikke dengang overve-
jelser om det. Han har ikke set tilsvarende i en taktisk befaling. Der er sikkert
tale om en afskrit fra operationsbefalingen.”
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, Københavns Politi:
379
”Ahørte hætede sig ved, at der stod i operationsbefalingen om den kinesiske
ambassades bekymring for,
”at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende
i forbindelse med præsidentens besøg”,
og at det var PETs opfattelse, at kineser-
ne ikke var bekymrede for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark,
men at
”det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontati-
378
379
Protokol nr. 4 af 3. november 2016
Protokol nr. 12 af 11. november 2016
Besøget i 2012
673
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0220.png
Kapitel 8.2
on med demonstrationer eller lignende”.
Det var et kernepunkt i operationsbefa-
lingen, og det måtte man så tage højde for i den taktiske befaling.
Operationsbefalingens strategi afsnit 1.1:
…
betyder, at indsatsen skal afpasses
eter den modstand, man måtte møde.
Ahørte kunne bekræte, at han var indsatsleder for politiaktion 02-11, Mobil
Bevogtning/Bevogtningsreserve, og at opgaven blev varetaget sammen med
vpk. Bjarke Alberts. Ahørte aløste Alberts fredag etermiddag. Når der i ope-
rationsbefalingen om denne politiaktion står, at
”der skal ydermere planlægges
for at kunne håndterer bevogtning af ikke kendte/pludseligt opståede objekter”,
betyder det blot, at programmet kunne blive ændret, og i givet fald skulle et nyt
sted (objekt) kunne bevogtes.
Befalingen i politiaktion 04-01s manøvreide er meget lig den, der gjaldt for af-
hørtes aktion 02-11. Også ahørtes aktion skulle sikre, at demonstranter ikke var
synlige. Det stod ikke direkte i operationsbefalingen, men det fremgik af brie-
ingen, ordlyden af operationsbefalingen og ahørtes egen erfaring. Den takti-
ske befaling for aktion 02-11 henviser også til politiaktion 04-01s Manøvreide.
Ahørte har skrevet den taktiske befaling. Tanken var, at der skulle ageres som
anført i den taktiske befaling for 04-01. At KSN skulle kontaktes straks, betyder
formentlig blot en helgardering for at KSN blev orienteret, hvis der skete noget.
Når det i afsnit 3.3 Fælles Bestemmelser i den taktiske befaling indskærpes,
”at
der SKAL afgives melding til Indsatslederen/Objektlederen/KSN – når der sker be-
givenheder/konstateres forhold, som skønnes at have betydning for opgaveløsnin-
gen af det samlede arrangement”,
betyder det tilsvarende, at KSN skulle kontak-
tes ved demonstrationer. Lima 1 (Oryé) var overordnet i forhold til ahørte. Det
var Oryé, der havde kommunikationen med KSN, ikke ahørte. Ahørte havde
dog mulighed for at gå direkte til KSN, f.eks. hvis noget skulle gå hurtigt.”
Desuden er der om denne taktiske befaling afgivet følgende forklaringer for kom-
missionen:
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
380
”Om taktisk befaling for politiaktion 02-11, Mobil bevogtning/Bevogtningsre-
serve, afsnit. 3.0, manøvreide jf. operationsbefalingen, hvor det er anført:
”Så-
fremt man bliver opmærksom på demonstrationer eller manifestationer/happe-
380
Protokol nr. 16 af 17. november 2016
674
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0221.png
Hændelsesforløb og forklaringer
nings kontakter man straks KSN, som udstikker forholdsordre”,
oplyste ahørte,
at han før har set lignende formuleringer. Det er meget op til den operations-
ansvarlige, hvor meget KSN skal orienteres. Det ahænger også af opgaven. Det
anførte er en ordre til det taktiske niveau om, at der skal indrapporteres til KSN
på de anførte punkter.
Meningen med samme taktiske befaling afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser, hvor
det indskærpes … hvoreter de kinesiske bekymringer gentages, er, at indsatsle-
deren skal orienteres om demonstrationer. Ahørte kunne ikke svare på, hvor-
for PETs oplysning om at tabe ansigt er anført i den taktiske befaling, men ind-
satslederen sendte herved et meget klart signal til delingsføreren og gjorde i
samme forbindelse opmærksom på Kinas bekymringer. Hvordan det skulle ef-
fektueres ahang af, hvordan indsatslederen briefede sine folk.”
Politikommissær Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi:
381
”Om taktisk befaling for politiaktion 02-11, Mobil bevogtning/Bevogtningsre-
serve afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser …, hvoreter de kinesiske bekymringer
gentages, oplyste ahørte, at man altid retter henvendelse til KSN, hvis der sker
noget uforudset. Han har ikke tidligere set, at det er koblet sammen med no-
get, som f.eks. her kinesernes bekymring. Det er helt normalt at melde til KSN,
hvad man ser. Dereter må KSN træfe en beslutning om, hvad der skal ske. Der
er blot tale om sektorpatruljering. Det er alene et sikkerhedsmæssigt spørgsmål.
Dette spørgsmål var ikke essentielt for ahørtes politiaktion.
Om det i samme taktiske befaling anførte hvoreter politiaktion 04-01 foretager
sektorpatruljering ved objekter og sikrer, at demonstranter ikke er synlige og
ikke skal have mulighed for at gøre sig synlige, forklarede ahørte, at det anførte
ikke var en del af hans aktion. Meningen er vel, at man i givet fald skal kontakte
KSN for at få en alternativ rute. Ahørte vidste ikke, om det, kineserne ønskede
på mødet med ahørte om ikke at tabe ansigt, blev imødekommet, men det er
da i den retning, det anførte går. Han havde ikke før set lignende formulerin-
ger i en operationsbefaling. Denne del af operationsbefalingen blev, som han
huskede det, ikke specielt omtalt på brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
382
”Om den taktiske befaling for politiaktion 02-11, afsnit 3.3, Fælles Bestemmelser,
hvoreter … oplyste ahørte, at han mente, at det er kopieret fra trusselsvurde-
381
382
Indsatsleder for politiaktion 07-05 Radisson Blu Scandinavia Hotel. Protokol nr. 17 af 17. november 2016
Protokol nr. 22 af 9. december 2016
Besøget i 2012
675
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0222.png
Kapitel 8.2
ringen. Ahørte vidste ikke, hvorfor det er kommet med i den taktiske befaling.
Det må have været meget vigtigt for den, der skrev denne taktiske befaling.”
Taktisk befaling for politiaktion 07-02, Udvendig og indvendig bevogtning af Christi-
ansborg Slot under gallamiddagen den 15. juni 2012 om atenen og i forbindelse med
underskrivelse af ataler i Statsministeriet den 16. juni 2012 om dagen:
”…
1.2 Strategi
Det er den strategiske hensigt, at politiet med baggrund i den aktuelle trus-
selsvurdering gennem en ofensiv og leksibel indsats medvirker til at arrange-
mentet kan gennemføres uden fare og ulempe for de deltagne gæster og værter.
…
1.5 Tilgang
PET personel (indvendig bevogtning)
Det er med sikkerhedschefen Kim Petersen, Folketinget atalt, at en folketings-
betjent både fredag aten og lørdag formiddag går alle de kontorer igennem i
Folketinget, der vender over mod Riddersalen/Statsministeriet.
Dette for at sikre at der ikke fra en lokalitet/kontor er forberedt udhængning af
banner etc.
…”
Denne taktiske befaling er udarbejdet af en af de udpegede indsatsledere,
politikom-
missær Gregers Juul Bigom, Københavns Politi,
der om det anførte under punkt 1.5,
Tilgang, for Den Uahængige Politiklagemyndighed har forklaret:
383
”Ahørte forklarede, at han havde vurderet, at det ville være skidt, såfremt der
opstod en situation, hvor der pludselig blev udhængt et banner, når nu man
havde gæster. Ahørte huskede det ikke som om, at der var noget, som han hav-
de iværksat speciikt, fordi det var den kinesiske præsident. Han ville blot und-
gå det forstyrrende element under indsatsen.
Ahørte blev forespurgt, om det var noget, som han altid iværksatte. Det var det
ikke – det var situationsbestemt. Han erindrede ikke at have gjort det ved an-
dre lejligheder, men til gengæld har han ved mange andre planer anmodet Fol-
ketinget om at gå andre kontorer igennem, af rent sikkerhedsmæssige årsager.”
383
DUP, bilag G-25-619
676
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0223.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Taktisk befaling for politiaktion 08-01, Eskorte
I den taktiske befaling for politiaktion 08-01, Eskorte, er anført følgende trusselsvur-
dering:
384
”PET er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler rettet mod besø-
get.
Opmærksomheden rettes dog på Kinas position som en international stormagt,
samt det forhold, at der ote er fokus på Kina håndtering af blandt andet men-
neskerettigheder.
Fra kinesisk side er der stor frygt for, at der vil opstå demonstrationer i forbin-
delse med præsidentens besøg i Danmark.
Der er anmeldt demonstrationer i forbindelse med besøget.”
Indsatslederen,
politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi,
har
om denne politiaktion blandt andet forklaret følgende for kommissionen:
385
”Ahørte bekrætede, at han var indsatsleder for Politiaktion 08-01, MC-eskorte.
Ifølge operationsbefalingen skulle ahørte koordinere sin aktion med den sik-
kerhedsmæssigt ansvarlige (11-01). Det var allerede sket ved, at PET og ahørte
deltog i møderne med Udenrigsministeriet og repræsentanterne for Kina. Af-
hørte og PETs repræsentant drøtede også PETs trusselsvurdering. Eskortede-
len er sårbar, når man er i traikken, og ahørte skulle være opmærksom på, at
eskortens vej ikke ville blive spærret. Derfor var ahørte meget opmærksom på
demonstrationer. Hvis der er styr på en demonstration, udgør demonstrationen
ikke en sikkerhedsmæssig risiko. Ahørte opfattede det anførte i trusselsvurde-
ringen således, at der ikke var risiko for attentater, men at der f.eks. var bekym-
ring for, at en demonstration omringede eskorten og måske kunne inde på at
male på bilerne i kortegen, ligesom der var bekymring for, hvordan de kinesi-
ske sikkerhedsvagter i givet fald ville reagere. Ahørte fortalte ikke kineserne
om sine bekymringer.
På de forudgående møder, gav kineserne udtryk for, at de var nervøse for de-
monstrationer. PETs repræsentant forklarede lere gange kineserne, at vi ikke i
Danmark kunne forbyde demonstrationer. Det accepterede kineserne til sidst,
384
385
DUP, bilag A-8-1-10
Protokol nr. 9 af 10. november 2016
Besøget i 2012
677
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
i hvert fald havde de accepteret det på det sidste møde på hotellet. Det, der blev
drøtet med kineserne, var demonstrationen i sig selv. Der blev ikke talt specielt
om f.eks. lag. Det blev hverken af ahørte eller af PET lovet, at kortegen ikke
ville se demonstrationer. Ahørte erindrede ikke, om kineserne på møderne
henviste til, hvad der var sket under statsbesøg i andre lande.
Ahørtes overordnede var Claus Hjelm Olsen, men ahørte talte aldrig med
ham. Ahørtes opgave var så særegen, at der ikke var behov for at tale sammen,
bortset fra at det, ahørte bemærkede under kørslen, blev meldt ind til KSN.
Ingen andre i Københavns Politi fortalte ahørte om den kinesiske bekymring.
Der blev trufet beslutning om, at der skulle sørges for, at demonstrationer var
ude af syne for kortegen, men denne beslutning blev ikke trufet af ahørte. Det
passer meget godt, at det var aktion 04-01s beslutning. Det er en ganske normal
beslutning ved statsbesøg af denne størrelse.
Ahørte havde formentlig set den taktiske befaling for aktion 04-01 på bered-
skabsportalen, men ahørte havde ingen ide om, hvad der står i den. Oplyst om,
at demonstrationer ifølge denne taktiske befaling ikke måtte kunne ses, forkla-
rede ahørte, at dette også er anført i andre befalinger. Det går på sikkerheden.
Ahørte ønskede f.eks. ikke, at eskorten skulle blive omringet. At demonstran-
ter heller ikke måtte kunne bringe sig i en synlig position, opfattede ahørte
på samme måde. Det betyder, at demonstranterne ikke måtte kunne se, hvor
eskorten var. Det var for at imødegå, at demonstranter angreb eskorten. Det
overraskede ahørte, at dette står i den taktiske befaling, for det er ikke sæd-
vanlig. Ahørte vidste ikke, hvem der har trufet denne beslutning, men det må
være nogen, der har hat rådighed over nogle ressourcer. Der skal mange politi-
folk til for at skærme demonstranter af for en kortege. Ahørte kendte ikke bag-
grunden for, at det er indføjet.
Om det i den taktiske befaling anførte om, at demonstranter og lignende hur-
tigst muligt skal meldes til KSN, så der kan indes alternative ruter, forklarede
ahørte, at han ikke vidste, hvorfor det står i denne befaling og ikke i ahørtes
egen taktiske befaling.
Ahørte modtog ingen forholdsordre om, at demonstranter, lag og bannere
ikke måtte være synlige fra kortegen. Ahørte så masser af lag under sin korte-
gekørsel. Ahørte og ahørtes folk meldte til KSN, at der var demonstranter på
ruten. Det skete ved Den Lille Havfrue, da kortegen kørte ad et smalt stianlæg.
En demonstrant løb mod eskorten. Ahørte meldte til KSN, og en betjent ik
678
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0225.png
Hændelsesforløb og forklaringer
demonstranten stoppet. Ahørte erindrede ikke, om demonstranten havde lag.
Herudover gav ahørte kun positionsmeldinger til KSN.
…
Når formuleringen i taktisk befaling for Politiaktion 08-01 – MC eskorte, af-
snit 1.1 Trusselsvurdering, 3. og 4. afsnit … ikke svarer ordret til den i operati-
onsbefalingen anvendte formulering, var det, fordi ahørte aldrig kopierer trus-
selsvurderinger fra operationsbefalinger til sin egen taktiske befaling. Ahørte
vil hellere skrive det med sine egne ord. Det anførte i taktisk befaling er ahør-
tes tolkning af kinesernes frygt bedømt ud fra det, der var sagt på de forudgå-
ende møder.”
8.2.6 Forløbet under besøget i 2012
Det endelige program for den kinesiske delegations besøg var sålydende:
386
Torsdag den 14. juni 2012
16.55 Ankomst til Københavns Luthavn med oiciel modtagelse ved HKH
Kronprins Frederik.
17.35 Ankomst til hotel SAS Radisson Blu Scandinavia. Hereter privat tid.
Fredag den 15. juni 2012
10.15-10.30 Afgang fra hotel. Formering af Gardehusareskorte fra Esplanaden.
Gardehusareskorte til Amalienborg.
10.30-11.00 Præsidenten: Ankomst Amalienborg Chr. VII’s Palæ. Fotoseance og
udveksling af gaver.
11.05-11.50 Eskortering til Amaliehaven. Ombordstigning til Kongeskibet Dan-
nebrog. Sejlads i Københavns havn. Sejladsen afsluttes ved Nordre Toldbod.
10.00-13.00 Ministre: Konference i Moltkes Palæ.
11.55-12.05 Besøg hos Den Lille Havfrue.
12.15-15.30 Privat tid.
15.30-15.50 Møde med det kinesiske samfund på SAS Radisson Blu Scandinavia.
16.00-1 6.30 Besøg på Rosenborg Slot.
16.30-20.00 Privat tid på hotel.
20.00- Gallamiddag Christiansborg.
Lørdag den 16. juni 2012
09.30-10.00 Møde med Folketingets formand i det Kongelige Bibliotek.
386
DUP, bilag A-8-1-2
Besøget i 2012
679
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
10.00-11.30 Fotoseance med statsministeren (Egesalen). Hereter politiske sam-
taler (Spejlsalen).
11.30-11.45 Overværelse af underskrivning af handelsataler (Abildgaard Salen).
11.45-13.00 Frokost med statsministeren i Alexandersalen. Kafe og the i ‘Det
Grønne Værelse”.
13.15-13.45 Privat tid på hotel.
14.15 Afrejse fra Københavns Luthavn.
I det følgende beskrives politiets ageren overfor de personer og demonstrationer, der
under besøget tilkendegav og forsøgte at tilkendegive kritiske holdninger til Kinas
forhold til og behandling af området Tibet og af den religiøse bevægelse Falun Gong
samt politiets håndtering af konstateret graiti, herunder kridttegninger, med tilsva-
rende meningstilkendegivelser. Beskrivelsen er foretaget i forbindelse med følgende
aktiviteter og tidspunkter:
14. juni 2012: indkvartering og ophold på Radisson Blu Scandinavia Hotel
15. juni 2012: besøg ved Amaliehaven, Toldboden og Den Lille Havfrue (formid-
dag)
besøg på Rosenborg Slot (etermiddag)
diverse observationer (etermiddag)
gallamiddag på Christiansborg Slot og demonstration på Højbro
Plads (aten)
16. juni 2012: underskrivelse af ataler og afrejse
For hver aktivitet gengives de væsentligste dele af det materiale, kommissionen har
modtaget. Det drejer sig om afskriter af politiets interne radiokommunikation med
tilhørende lydiler og meldeblanketter, registreringer i Københavns Politis interne
POLDOK-system, politirapporter, TV-indslag samt private videooptagelser og fotos.
Kommissionen har i det hele henholdt sig til det, der er anført herom i Den Uahæn-
gige Politiklagemyndigheds beskrivende rapporter om indholdet af lydiler, TV-ind-
slag og videooptagelser.
Politiets interne radiokommunikation foregik som udgangspunkt til og fra Køben-
havns Politis kommandocentral, KSN. Politiet kommunikerede tillige via mobiltele-
foner til og fra de enkelte indsatsgrupper og indsatslederen for de enkelte polititiltag.
Indholdet af disse samtaler er ikke optaget eller registreret.
680
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0227.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Oversigt over benyttet terminologi
Den Uahængige Politiklagemyndighed har i rapport af 13. juni 2016 redegjort gene-
relt for politiets organisation ved større politiaktioner. I samme rapport er beskrevet
de af politiet i samme forbindelse generelt benyttede interne betegnelser. I rappor-
ten anførtes:
387
”…
lndsatsdeling:
En indsatsdeling vil typisk bestå af et føringselement, og 4 grupper, - fordelt i 5
køretøjer.
Føringselementet bemandes af: (Antal personer kan variere fra gang til gang)
- Delingsføreren
- Chaufør
- LOG-fører (som typisk også er radiomand)
- Gasskytte
- Sanitetsmand
Grupperne i delingen bemandes af 8 personer, når gruppen er fuldt besat. De
bestrider blandt andet følgende opgaver:
- Gruppefører
- Chaufør
- Reservegruppefører
- Sanitetsmand
- Brandmand
- Gasskytte
…
Radio - kaldesignal i en indsatsdeling:
- Hvis en deling har nummer 11-02 vil kaldesignalet for delingsføreren være
Delta 11-02.
- Grupperne i samme deling vil have følgende kaldesignal: Golf 11-21, Golf 11-
22, Golf 11-23 og Golf 11-24.
…
387
DUP, bilag E-0-11
Besøget i 2012
681
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0228.png
Kapitel 8.2
SINE:
Politiets radiosystem (Sikkerheds
Net)
Benyttes i Tibet-sagen til kommunikation mellem politiaktio-
nerne og KSN og internt mellem de forskellige politiaktioner.
Radiosystem som indsatsdelingerne benytter til kommunikation
helt ned på enkeltmandsniveau. (kan ikke høres i HS/KSN og op-
tages ikke)
VISAR:
KSN:
(Kommandostation).
KSN har ansvaret for, at omsætte den fastlagte strategi ved operationel føring til
taktisk udførsel.
KSN bemandes i forskellige niveauer ahængig af den konkrete hændelse, og be-
mandingen kan bla. omfatte en operativ leder (KSN-leder), operationsleder, ope-
rationsgrupper, eterforskningsleder, eterretningsleder, logistikleder, presseleder,
dokumentation, KSN hjælpere, repræsentant(-er) fra Pet(eks.: AKS, observatører,
teknikere m.l.).
KSN niveau 1: Det laveste niveau. Bemandes med Vagtchefen (den daglige drit)
KSN niveau 2: Der etableres en operationsstab.
KSN niveau 3: Det højeste niveau. Der etableres operationsstab, strategisk stab og
eksterne forbindelsesoicerer.
I Tibet-sagen veksles der imellem KSN niveau 1og KSN niveau 2. Ved niveau 1
er det Vagtchefen i HS, som er den operative leder.
KST: Kommandostade
Kommandostadet er den fælles facilitet i indsatsområdet, hvorfra den taktiske
indsats ledes og koordineres (for den politiaktion, hvor KST er oprettet).
Et eksempel fra Tibet-sagen er politiaktionen på Hotel Radisson i 2012, hvor der
var oprettet et KST, hvorfra bevogtningsopgaven på stedet blev styret.
Diverse forkortelser og termer:
DF:
GF:
Lima:
Mike Lima:
Delingsfører
gruppefører
Leder. F.eks. ”Lima 02-11”, som er lederen af politiaktion 02-11
Lederen af motorcykeleskorten
682
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0229.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Gamma:
Kaldesignal for livvagterne. F.eks. er ”Gamma 50” en livvagt for
den VIP, som var tildelt nummer 50, etc. Hver VIP har sit eget
nummer.
PET:
Politiets Eterretningstjeneste
AKS:
Politiets Aktionsstyrke, som er underlagt PET
NEC:
Nationalt Eterforskningscenter
EAE:
Eterretnings- og Analyseenheden
MIK:
Mobilt indsats Koncept
POLDOK: Politiets IT Log- og Dokumentations system. En form for minut-
rapport, som føres i KSN, og hvor ting med betydning for politi-
indsatsen skrives ind.
POLSAS:
Politiets Sagsstyrings System
POLVAGT: Politiets vagtplanlægnings system
VC:
Vagtcentral
VIP:
Very Important Person”
Om politiaktion 02-01, Operationel Reserve, der havde politikommissær Andrew
Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, som indsatsleder, er det i Den Uahængige
Politiklagemyndigheds redegørelse af 24. april 2017 til Statsadvokaten i København
anført:
388
”Lederen af politiaktion 02-0l den 15. juni 2012 var ifølge operationsbefalingen
… politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé. Politiaktionen havde ifølge
operationsbefalingen bl.a. til opgave at koordinere politiaktionerne 02-11 (Mo-
bil bevogtning/bevogtningsreserve, 04-01 (Opklaring/sektorpatruljering) og
egen politiaktion. Han var på dagen bistået af eget føringselement med radio-
ordonnans, logfører og chaufør, jf. hans forklaring i Københavns Byret … Po-
litikommissærens kaldenavn var ”Lima 1”.
Derudover bestod politiaktion 02-01 af en deling med kaldenavnet Delta 11-02,
som ud over et selvstændigt føringselement (benævnt Delta 11-02), bestod af 4
grupper (Golf 11-21, Golf 11-22, Golf 11-23 og Golf 11-24). Delingen bestod af to
”besætninger”; et hold fra kl. 8-18 og et andet hold fra kl. 16-24.”
8.2.6.1 Ankomst, indkvartering og ophold 14. juni 2012 på Radisson Blu
Scandinavia Hotel
Den kinesiske præsident var indlogeret på Radisson Blu Scandinavia Hotel, hvortil
han ankom den 14. juni 2012. Om atenen den 14. juni 2012 forsøgte Jennifer Luna
388
DUP, j. nr. 2015-313-0471, p. 181
Besøget i 2012
683
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0230.png
Kapitel 8.2
Pedersen og Soie Dam Haahr Larsen at tegne en mand og skrive ”Free Tibet” med
kridt på fortovet/vejen foran hotellet. De blev stoppet af nogle polititjenestemænd,
som bortviste dem fra stedet, hvoreter tegningen blev vasket væk.
Meldeblanketter
Af politiets interne meldeblanketter fremgår blandt andet:
389
”…
14. June 2012 kl. 19:08
Hotelbevogtning: meddeler, at der foran hovedindgangen foran hotellet er
standset en bil, en person steg ud og skrev ”FREE” på engelsk, G1111 har hat
kontakt til nogle personer i forbindelse med dette.
14. June 2012 kl. 19:10
Der køres svæver sektor patrulje omkring hotellet som følge af hændelsen, og
en grp vogn kører pat.
…
14. June 2012 kl. 19:23
1211: meldinger om at der var nogle som tegnede på hotellet, g6138 har været i
området, 2 små piger som tegner med gadekridt og har tegnet to mennesker og
forsøgte at skrive frihed på dansk, og det er skyllet væk med vand.
14. June 2012 kl. 19:26
De to piger har skrevet på asfalten
…”
POLDOK
I Københavns Politis POLDOK er hændelsen med kridttegninger ved hotellet den 14.
juni 2012 af KSNpersonalet registreret således den følgende morgen:
390
”…
15-06-2012 07:10
KSN briefet af KSN leder. Natten er forløbet roligt. Der har inden Præsidentens
ankomst til hotellet forsøgte nogen at skrive med Kridt på vejen. Pågrebet og
standset. Generalier sikret, personer bortvist - Kridt afvasket inden præsiden-
tens ankomst.
389
390
DUP, bilag U-1-3-1-6
DUP, bilag A-3-18
684
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0231.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…”
Tilsvarende er anført i Rigspolitiets POLDOK.
391
Lydiler
Af Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport vedrørende afskrit af lydiler af
radiokommunikationen til og fra KSN fremgår:
392
”Mappen 140612 192016 indeholder i alt 7 lydiler vedrørende meldinger om en
hændelse kl. ca. 19.08 foran Hotel Radisson, hvor politiet har kontakt til Jenni-
fer Luna Pedersen og Soie Dam Haahr Larsen, der har tegnet/skrevet ”Free” og
lignende med gadekridt.
…
(Lydil 192016)
…
Lima 2-11: KSN KSN, der var tilgået os meldinger om, at der var nogen, der
tegnede på kørebanen ud for hotellet Radisson, hvor Vip’en boede.
Vi har hat Golf 61-38, Golf 61-38 ude i området, og det drejer sig
rettelig om to småpiger, der tegnede med gadekridt på kørebanen
derude. De ik at vide, at de skulle gå, og det gjorde de. Ikke noget
tilsnit af autonome eller demonstranter på anden måde, Lima 2-11.
KSN:
…
(Lydil 192245)
…
Lima 2-11: KSN KSN, jeg får at de to piger havde tegnet to mennesker på køre-
banen og forsøgt at skrive ”Frihed” på dansk. Altså to piger tegner
to mennesker og forsøger at skrive ”Frihed” på dansk, Lima 2-11 ...
jah ... og supplerende kan jeg sige, det er skyllet væk med vand. Så
ik du også den, Lima 2-11 skit.
KSN:
Lima 2-11, og det er Vagtchefen der spørger, hvilken herkomst er de
to piger der, er de danskere - kom ?
Lima 2-11, er det dem der har skrevet ordet på engelsk ”Free” – kom.
Er det de to, kom.
391
392
DUP, bilag U-30
DUP, bilag R-1-1-1 med tilhørende lydiler
Besøget i 2012
685
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0232.png
Kapitel 8.2
(Lydil 192321)
Lima 2-11: KSN KSN, det er korrekt. De var danske danskere, Lima 2-11.
…”
Herom er afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, Københavns Politi:
393
”Det var ahørte eller hans radioordonnans, der meldte om kridttegninger ved
det hotel, præsidenten skulle bo på. Meldingen blev givet, da præsidenten var
på vej til hotellet. Inden ahørte nåede at gøre noget ved det, var tegningen skyl-
let væk med vand. Meldingen skyldtes, at stort og småt, som eventuelt kunne
have betydning, skulle meldes ind, så KSN kunne danne sig et overblik over,
hvad der foregik. Hvorfor KSN spurgte om pigernes herkomst, vidste ahørte
ikke. Det var uden betydning for ahørte.”
Politikommissær Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi:
394
”Ahørte er ikke bekendt med en generel forholdsordre omkring graiti, bortset
fra det, der blev nævnt på brieingen i Gedestalden den 12. juni 2012. Ahørte
konstaterede graiti [den 14. juni 2012] ved hotellet, men det var så begrænset i
omfang, at det hurtigt var klaret. Det var blot nogle kridttegninger.”
8.2.6.2 Forløbet den 15. juni 2012
Der blev om morgenen aholdt en brieing i KSN. De enkelte indsatsledere aholdt
desuden brieinger af egne folk forinden afviklingen af vedkommende politiaktion.
8.2.6.2.1 Brieingen i KSN, herunder politikommissær Mads Erik Rabitz
Firlings forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, samt
indsatsledernes brieinger
Brieingen i KSN
KSNleder, vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, aholdt en bri-
eing i KSN om morgenen den 15. juni 2012.
Om denne brieing er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
393
394
Protokol nr. 12 af 11. november 2016
Protokol nr. 17 af 17. november 2016
686
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0233.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
395
”Der kom indmeldinger til KSN om aktivister forskellige steder. For ahørte var
det vigtigt at få et overblik over, hvad der skete på gaden. Han kunne ikke kon-
kret huske, om han agerede på nogle af indmeldingerne.
Om den interne kommunikation til og fra KSN oplyste ahørte, at man bruger
radioen ved korte beskeder, fordi man lukker radionettet ned i den tid, man ta-
ler. Hvis der er noget, der skal drøtes, eller hvis der er noget, der haster, ringer
man sammen. Valget af medie var uahængigt af, at radiosamtaler i modsæt-
ning til telefonsamtaler blev optaget.
Ahørte briefede de tilstedeværende i KSN den 15. juni 2012 om morgenen. Det
var en anden brieing end brieingen i Gedestalden. Han briefede om status og
om opgaven, så de pågældende vidste, hvad de kunne blive udfordret på. Han
har kun hat disse to brieinger. I KSNbrieingen deltog operationslederen Mads
Firlings, en logistikmand samt Michael Dekker Poulsen, der førte POLDOK.
Endvidere var der nogle radiofolk til stede og muligvis også en eterforsker.
Foreholdt Mads Firlings forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
hvoreter det på en brieing blev oplyst, at Udenrigsministeriet via PET havde
meddelt, at det kunne få store økonomiske konsekvenser, hvis Kina blev for-
ulempet, oplyste ahørte, at det kun var ham, der kunne briefe i KSN. Han har
under sin brieing i KSN oplyst om operationsbefalingens trusselsvurdering.
Han har ganske givet også sagt, hvad besøget gik ud på, men han har aldrig
sagt, at der skulle være kommet noget herom fra Udenrigsministeriet via PET,
for det vidste han ikke noget om på det tidspunkt. Han kunne ikke huske, hvor
Mads Firlings ellers sad dengang, men han har siddet i OPA i en periode.
Mogens Lauridsen var vist en enkelt gang i KSN under besøget, og den første
dag havde han og ahørte en enkelt telefonsamtale om formiddagen, hvor af-
hørte fortalte, at alt var stille og roligt, og at graitien var jernet. Da Mogens
Lauridsen på ny besøgte KSN om etermiddagen, var alting også stille og ro-
ligt. Ahørte huskede ikke, at de talte om anholdelsen af journalisten fra Ekstra
Bladet.”
395
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
687
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0234.png
Kapitel 8.2
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
396
”Ahørte kunne ikke huske, om han deltog i Claus Hjelm Olsens brieing den 15.
juni 2012 om morgenen, men han mente det ikke.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
397
”Ahørte befandt sig den 15. juni 2012 alene i en civil patruljebil. Han kørte mel-
lem de objekter, som han var indsatsleder på.
Ahørte var næsten sikker på, at han ikke var til stede ved KSNlederens brieing
kl. 7.48. Ahørte mente, at brieingen er foregået fysisk på KSN og ikke over ra-
dioen.”
Politikommissær Niels Gert Dehlendorf, Københavns Politi:
398
”Ahørte deltog ikke i KSNs brieing den 15. juni 2012, kl. 7.48. Han var på ho-
tellet. Der blev ikke briefet over radioen til alle indsatsledere. Ved en brieing
er man samlet.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
399
”Foreholdt Mads Firlings forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
hvoreter det på en brieing var nævnt, at det fra Udenrigsministeriet via PET
var blevet oplyst, at demonstranter ikke måtte kunne ses, og at det kunne få sto-
re økonomiske konsekvenser, hvis delegationen blev forulempet, oplyste ahør-
te, at det ikke er noget, han har været involveret i eller hørt omtalt. Ahørte hav-
de ikke selv kontakt i Københavns Politi i forbindelse med besøget.”
Politikommissær Mads Erik Rabitz Firlings,
der på udskrit af Københavns Politis
POLDOK
400
er anført som operationsleder på KSN Niveau 2 den 15. juni 2012 kl.
07.10-16.00, har over for Den Uahængige Politiklagemyndighed forklaret:
401
”Ahørte forklarede, at han var af den klare opfattelse, at der ved en brieing,
som ahørte havde deltaget i, var blevet sagt, at den kinesiske delegation ikke
ønskede at se demonstranter og lignende. Det blev sagt, at det var kommet fra
Indsatsleder for politiaktion 02-01: Operationel reserve. Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Indsatsleder for politiaktionerne 07-07: Kongeskibet/Amaliehaven/Nordre Toldbod, 07-08 Lille Havfrue/Langelinie og
07-09 Rosenborg Slot. Protokol nr. 14 af 17. november 2016
398 Indsatsleder for politiaktion 07-05 Radisson Blu Scandinavia Hotel. Protokol nr. 17 af 17. november 2016
399 Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
400 DUP, bilag A-3-18
401 DUP, bilag G-25-610
396
397
688
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0235.png
Hændelsesforløb og forklaringer
UM via PET. Det blev sagt, at det var afgørende for Danmark rent politisk og
økonomisk, hvis delegationen blev forulempet. Det var essensen.
Ahørte var sikker på, at ordlyden var, at PET havde fået at vide via UM, at det
kunne få store konsekvenser, hvis delegationen blev forulempet, og at man var
meget følsom over for aktivister der var imod arrangementet, f.eks. Falun Gong
og Tibet-aktivister.
Ahørte var af den opfattelse, at PET ikke var til stede ved denne brieing. Han
huskede ikke, om det var brieingen for personalet i KSN eller om det var en
anden brieing. Ahørte huskede ikke hvem, som havde forestået brieingen.
Ahørte havde ikke dengang tænkt over, at det kunne konlikte med Grundlo-
ven.
Ahørte var i tvivl, om det var en brieing i 2012 eller i 2013.”
Indsatsledernes brieing af egne folk
Om indsatsledernes brieinger af egne folk på dagen for vedkommende politiaktion
er der blandt andet afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Politikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Københavns Politi:
402
”Som Lima briefede han sine egne folk fredag formiddag, den 15. juni 2012.
Han husker ikke indholdet, men han har helt sikkert videregivet det, der stod i
den taktiske befaling og muligvis tilknyttet bemærkninger. Der kan på sådan-
ne brieinger også komme spørgsmål. Hans egen brieing vil derfor ote være
mere konkret end det, der er anført i den taktiske befaling. Han kan ikke huske,
hvordan han briefede på dagen, og han erindrer heller ikke medarbejderens re-
aktioner herpå. De enkelte politifolk havde vist nok ikke adgang til den takti-
ske befaling. Han mener ikke, at han har sendt den taktiske befaling til gruppe-
førerne. Han har nok helt sikkert nævnt de kinesiske bekymringer. Der er nok
nogen, der har spurgt ind til det, at de skulle ”skærme af ” m.v., men han husker
det ikke.
Foreholdt forklaringer afgivet for Den Uahængige Politiklagemyndighed af en
række af deltagerne i hans brieing, hvoreter han skulle have briefet om, at præ-
sidenten ikke måtte se lag og bannere, og om, at medarbejderne skulle have
402 Indsatsleder for politiaktion 04-01: Opklaring/sektorpatruljering. Protokol nr. 2 af 3. november 2016
Besøget i 2012
689
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0236.png
Kapitel 8.2
reageret herimod, kan han stadig ikke huske, om der blev sat spørgsmålstegn
herved på dagen.
…
Hans egne folk skulle ved observationer kontakte ham, der så vurderede, om
det observerede skulle videregives til KSN. Denne kontakt kunne ske både over
radioen og på telefon.
…
Brieingen lørdag, den 16. juni 2012, har helt sikkert været aholdt af ham selv,
men han husker det ikke, og han husker derfor heller ikke, hvad der blev sagt.
Det har dog helt sikkert været en gentagelse af brieingen den foregående dag
suppleret med oplysninger om, hvad der var sket den foregående dag.”
Vicepolitikommissær Bjarke Alberts, Københavns Politi:
403
”Ahørte mente ikke, at den taktiske befaling blev udleveret til personalet. Han
briefede sit personale, når han havde vagten. De var cirka 70 mand, så briein-
gen foregik på Artillerivej, hvor der var egnede lokaler.
Han har ved brieingerne givet læst op fra den taktiske befalings afsnit ”situati-
onen” og ”opgaven”. Han kunne ikke huske, om han briefede om sammenkæd-
ningen mellem den kinesiske bekymring og meldepligten til KSN. Han briefe-
de om de afsnit, som han fandt, var de væsentligste. Han kom i diskussion med
Kristian Kjeldsen, der var udpeget som én af tre gruppeførere ved Kastellet, og
det irriterede ahørte, at Kristian Kjeldsen som gruppefører ikke kendte til, hvil-
ke opgaver han skulle udføre.
Foreholdt Kristian Kjeldsens forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed, hvoreter ahørte briefede på Station Amager, og der blev briefet om, at ti-
betanske lag skulle fratages demonstranter, forklarede han, at det er korrekt,
at Kristian Kjeldsen var frustreret over det, der stod i den taktiske befaling om
”opgaven” og ”situationen”, og over, at han ikke kunne løse opgaven. Ahørte
erindrede dog ikke at have briefet om at fratage tibetanske lag eller om noget,
der kunne forstås sådan. Det er korrekt, at ahørte på et tidspunkt under brie-
ingen henviste til Claus Hjelm Olsen, fordi han var KSNleder. Ahørte erindre-
de ikke, i hvilken forbindelse, men han kan godt have sagt noget i retning af, at
”det siger Claus Hjelm Olsen”. Han gjorde det for at lukke situationen, da stem-
ningen var blevet ophedet, og ahørte var som tidligere nævnt irriteret over Kri-
stian Kjeldsens manglende kendskab til det at være gruppefører.
403
Indsatsleder for politiaktion 02-11: Mobil bevogtning/Bevogtningsreserve. Protokol nr. 4 af 3. november 2016
690
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0237.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Foreholdt blandt andet André Møllers forklaring for Den Uahængige Politik-
lagemyndighed, hvoreter ahørte briefede om, at præsidenten ikke ville se lag
og lignende, og oplyste, at beslutningen var taget højere oppe, erindrede ahørte
ikke at have briefet sådan, heller ikke om, at beslutningen var trufet af et mini-
sterium. Han kan godt have sagt det sidste uden at have belæg for det.”
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, Københavns Politi:
404
”Alle ahørtes folk modtog den taktiske befaling pr. mail. Ahørte briefede alle
gruppeførere, enten personligt eller over telefonen. Ahørte huskede ikke, hvad
han sagde. Normalt ville han gennemgå det, der var sagt om strategien, hvad
den overordnede opgave var samt opgaven for den konkrete aktion. Ahørte
kunne ikke huske, at han briefede gruppeførerne om, at de skulle tage lag fra
demonstranter, men det gjorde han senere over radioen. Forholdsordren skulle
eterkommes, og det, forventede ahørte, ville ske, hvis og når han gav ordren
videre.”
Politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi:
405
”Ahørte foretog brieingen af egne folk den 14. juni 2012. Den taktiske befaling
blev gennemgået. Det blev ligeledes gennemgået, hvilke ruter der skulle køres
ad, og hvilke steder der skulle besøges, samt hvor motorcyklerne skulle parkere.
Det var meget lavpraktisk. Ahørte ville tro, at han har omtalt kinesernes frygt i
overensstemmelse med det, der er anført i den taktiske befalings trusselsvurde-
ring. Ahørte erindrede ikke, at dette blev diskuteret nærmere. Mødedeltagerne
kendte den taktiske befaling, men ikke operationsbefalingen.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
406
”Ahørtes taktiske befaling var altid udgangspunktet for ahørtes brieing af
egne folk. Han forventede ikke som sådan, at de folk, der hørte under ham, læ-
ste den igennem. Han forventede heller ikke, at den blev læst af den operati-
onsansvarlige. Det ahænger generelt af den enkelte operationsleders tilgang og
måske også af den pågældendes personlige opfattelse af indsatslederen, ligesom
det ahænger af rammerne for den konkrete opgave. En politiaktion med be-
vogtning af et eller få objekter giver en snæver ramme. Man har ikke mulighed
for at lytte sit personale, men må i givet fald bede om at få assistance udefra.
404 Indsatsleder for politiaktion 02-11: Mobil bevogtning/bevogtningsreserve. Protokol nr. 12 af 11. november 2016
405 Indsatsleder for politiaktion 08-01: Eskorte. Protokol nr. 9 af 10. november 2016
406 Indsatsleder for politiaktionerne 07-07: Kongeskibet/Amaliehaven/Nordre Toldbod, 07-08 Lille Havfrue/Langelinie og
07-09 Rosenborg Slot. Protokol nr. 14 af 17. november 2016
Besøget i 2012
691
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0238.png
Kapitel 8.2
Ahørte briefede sine folk om morgenen den 15. juni 2012. Han erindrede ikke
konkret, hvad han sagde, men han må have taget udgangspunkt i det, der var
anført i den taktiske befaling.
Ahørte var bekendt med politiaktion 04-01, Opklaring/Sektorpatruljering, der
er en standardopgave ved sådanne besøg. Ahørte satte sig dog ikke nærmere
ind i, hvad aktionens opgave var. Ahørte havde ikke set i den taktiske befaling,
at de skulle sikre ”…
at evt. banner, demonstranter ikke kan ses fra eskorten og
objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som
er synlig fra eskorteruten og objekter”
før. Han kunne heller ikke huske at have
læst formuleringen i operationsbefalingen. Det havde intet med ahørtes poli-
tiaktion at gøre.”
8.2.6.2.2 Besøg ved Amaliehaven, Toldboden og Den Lille Havfrue samt
håndtering af graiti
Om formiddagen den 15. juni 2012 alagde den kinesiske præsident i overensstemmel-
se med besøgsprogrammet et besøg på Amalienborg, og eterfølgende sejlede han fra
Amaliehaven til Nordre Toldbod, hvoreter han alagde besøg ved Den Lille Havfrue.
I den følgende gennemgang af dette forløb beskrives navnlig Københavns Politis
ageren i forbindelse med konstatering af graiti i området, bortvisningen af Jenni-
fer Luna Pedersen, der var i besiddelse af et tibetansk lag, ved Amalienborg og den
eterfølgende sigtelse af hende for overtrædelse af lov om euforiserende stofer ved
Den Lille Havfrue, anholdelsen for ulovlig plakatopsætning af Ekstra Bladets jour-
nalist Janus Østergaard Andreasen i området ved Den Lille Havfrue samt fratagel-
sen af et tibetansk lag fra homas Joseph Kehoe ved Esplanaden/Nordre Toldbod.
Meldeblanketter
Af politiets interne meldeblanketter fremgår blandt andet:
407
”…
15. June 2012 kl. 08:37
l707: Flere steder malet slogans med gul maling
15. June 2012 kl. 08:40
l707: Toldbolden, malet på molekantet ”Free Tibet” med 30 - 40 cm høje bog-
staver og frisk maling. Amaliehaven malet ca. 2 m² på lisegangen
407 DUP, bilag A-3-14
692
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
15. June 2012 kl. 08:40
ISS forespørges om opgaven
15. June 2012 kl. 08:44
ISS: køretid ca 20 min - specialist inden for graiti-jernelse
15. June 2012 kl. 08:46
l707 først Amaliehaven, hvor politi tager imod og påviser for ISS Skadeservice
15. June 2012 kl. 08:50
KSN Ledelse: Meddel ALLE at der har været tilfælde at graitti maling lere ste-
der med slogans - indmelding straks til KSN såfremt der spottes slige ting og
sager i byen
…
15. June 2012 kl. 09:22
l707 tager imod ISS på Toldbodgade
15. June 2012 kl. 09:22
ISS: medarbejderen, der jerner graiti er til vores rådighed indtil videre
15. June 2012 kl. 09:23
Han sendes blot videre til nye opgaver ad hoc herfra
15. June 2012 kl. 09:28
KST Radisson: bevogtningsreserven kontakte Lima7a, …
Lima0211 tager tlf. kontakt
15. June 2012 kl. 09:31
L707 har nu kontakt til ISS og inder mobnr. til ham
15. June 2012 kl. 09:31
Lima1: Lille Havfrue er uskadt og nu fast bevogtning på stedet
15. June 2012 kl. 09:34
KSN ledelse: Slotspladsen er nu samlet et par hundrede mennesker... der gøres
klar til at rydde pladsen
15. June 2012 kl. 09:38
l707 mobiltlf. til ISS Skadeservice: …
15. June 2012 kl. 09:39
Besøget i 2012
693
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
KSN ledelse: Amaliegade overmalet og har første prioritet
15. June 2012 kl. 09:44
L0401: Admiral Hotel er der malet lidt på fortovet
15. June 2012 kl. 09:47
Amaliegade, Amaliehaven, Nordre Toldbod og sidst Admiral Hotel
15. June 2012 kl. 09:48
l1 undersøger med ISS om der er behov for endnu en mand til jernelse af graf-
iti
15. June 2012 kl. 09:49
Lima1: Amaliegade skal tjekkes for personer i parkerede biler
15. June 2012 kl. 09:50
l0211: Bevogtningsgrupper kan undersøge alle biler i Amaliegade for skjulte
personer/bannere m.v.
15. June 2012 kl. 09:53
l0211: der sendes gr. frem til at tjekke biler mv. i Amaliegade
15. June 2012 kl. 09:56
lima1: ISS nu færdige Amaliehaven og fortsætter Amaliegade
…
15. June 2012 kl. 10:03
Lima l: Slotspladsen nu tømt for mennesker
15. June 2012 kl. 10:13
Lima1: Alt graitti nu jernet
15. June 2012 kl. 10:13
Ingen meldinger om yderligere graitti
…
15. June 2012 kl. 10:22
[Jennifer Luna Pedersens generalia er gengivet i meldeblanketten]
15. June 2012 kl. 10:23
Ovenstående bortvist fra slotspladsen. Havde et ”Free Tibet”-banner, L1
…
15. June 2012 kl. 10:33
694
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
l0211: Lille Havfrue er tilbageholdt person der ville sætte plakater op
15. June 2012 kl. 10:33
KSN sender HS frem til ahentning af anholdte ved Lille Havfrue
…
15. June 2012 kl. 10:40
cd207 på vej Lille Havfrue for ahentning af anholdte
15. June 2012 kl. 10:44
midt og vestsjælland02:
anholdt ved Lille Havfrue kl. 1025 for politiloven blev:
…
Janus Østergaard Andreasen
…
15. June 2012 kl. 10:51
l0401: Nordre Toldbod har patruljer jernet noget graitti lavet med kridt
…
15. June 2012 kl. 11:04
Afgang nu
15. June 2012 kl. 11:05
mod Kongeskibet der ligger til ved Amaliehaven
15. June 2012 kl. 11:06
Fortrop nu Fremme vej kajen Amaliehaven
15. June 2012 kl. 11:09
l707: Alle VIP ombord
15. June 2012 kl. 11:18
l707: sejler
…
15. June 2012 kl. 11:36
Det er ud for Den Lille Havfrue
15. June 2012 kl. 11:36
AKS forsøger kontakt
…
15. June 2012 kl. 11:41
l708: personale til aktivist på Toldboden der kører på cykel
Besøget i 2012
695
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
15. June 2012 kl. 11:42
Lima1, der er personale der har styr på aktivisten på Toldboden
15. June 2012 kl. 11:42
AKS har nu kontakt til sejlskibet omkring Havfruen
15. June 2012 kl. 11:43
Kongeskibet nu ud for Langelinie og på vej til Nordre Toldbod
…
15. June 2012 kl. 11:48
Lima 1: Kongeskibet har ikke helt lagt til kaj endnu
…
15. June 2012 kl. 11:53
l0211 en gruppe aktivister skal jernes ved den Lille Havfrue... har behov for
mere politi
15. June 2012 kl. 11:54
Lima1 har sendt d1102 frem
15. June 2012 kl. 11:55
Kinesiske sikkerhedsfolk gav oplysningerne og har overdrevet lidt, da det rette-
ligt kun er 1 person det handler om
15. June 2012 kl. 11:57
Skibet er nu lagt helt til kaj
15. June 2012 kl. 11:58
Der fortsættes fra Nordre Toldbod ad stisystemet til Den Lille Havfrue
…
15. June 2012 kl. 12:00
Klar til afgang fra Kongeskibet mod Havfruen
15. June 2012 kl. 12:02
Afgang
15. June 2012 kl. 12:03
ml50 afgang afgang fra Toldboden
15. June 2012 kl. 12:05
KSN: Ml sætte farten lidt ned....
696
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
15. June 2012 kl. 12:06
l0211: gr. ved Lille Havfrue.... kinesiske sikkerhed bekymret for den aktiverende
kvinde..... politi fastholder kvinden indtil videre
15. June 2012 kl. 12:07
VIP Fremme Havfruen
15. June 2012 kl. 12:07
KSN ledelse: obs på broen omkring Kastellet
15. June 2012 kl. 12:08
Lima1: rg02 har styr på broerne til og fra Kastellet
15. June 2012 kl. 12:14
ML50: Der gøres klar til afgang fra Den Lille Havfrue
15. June 2012 kl. 12:16
ML50: afgang
15. June 2012 kl. 12:18
l708: alt kan ophæves ved Havfruen
…
15. June 2012 kl. 12:38
KSN ledelse v. Firlings: Sektor 3 bemærkede under afgang fra Nordre Toldbod
person med banner påført kinesiske tegn
Personen identiiceret som:
…
homas Joseph Kehoe
INGEN ADRESSEOPLYSNINGER
Udvandret til Irland og irsk statsborger
KR: Ukendt
Banner frataget jf. politiloven og kan ahentes på St. B/ i morgen Pgl. skal senere
deltage i planlagt demonstration på Højbro Plads kl. 18
15. June 2012 kl. 13:20
KSN ledelse: ISS graittijernermanden kan umiddelbart godt frigives nu
15. June 2012 kl. 13:20
Lima1: siger pænt tak for nu til ISS
…”
Besøget i 2012
697
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0244.png
Kapitel 8.2
Lydiler
Af Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapporter vedrørende afskrit af lydiler
af radiokommunikationen til og fra KSN fremgår:
408
”…
I mappen 150612 083717 indgår i alt 22 lydiler fra tidsrummet kl. 08.37 til 09.38,
der er hentet fra KSN Bord 05 og KSN Bord 05. Lydilerne omhandler politiets
dispositioner i forbindelse med jernelse af graiti (”Free Tibet” og lignende) i
området omkring Amaliegade og Toldboden, hvor der tilkaldes - og holdes en
ISS servicemedarbejder standby.
…
(Lydil 083707)
…
Lima 7-07: KSN, vi har steder (utydeligt) hernede på Toldboden nede i Ama-
liehaven, hvor man har været nede og male muligt med noget kridt
i forbindelse med noget gult maling nogle slogans som Frit .... Er
der ikke nogen, der kan komme og jerne det, inden besøget går i
gang for alvor, 7-07.
KSN:
Lima 7-07, du falder en lille smule ud. Jeg får, at man lere steder
har malet slogans med gul maling. Kunne vi få nogle til at jerne
det. Kan du beskrive det, altså hvor store områder og hvilke ger-
ningssteder og hvad står der.
(Lydil 083806)
Lima 7-07: Og KSN KSN, ja - det drejer sig om Toldboden altså nord for Told-
boden, der har man malet på molekanten eller siden af molen, der
har man skrevet Frit Tibet og Free Tibet med gul og lyserøde bog-
staver, og det er ikke fordi det er meget. Det er vel bogstaver der
maksimalt er 30-40 cm høje. Det fylder det der vel en halv gange
halvanden meter ca. Og så nede i Amaliehaven, der har man malet
på liserne et lidt større område ... et par kvadratmeter eller mere
… deromkring, 7-07 skit.
(Lydil 083848)
408 DUP, bilag R-1-1-2, R-1-1-3, R-1-1-4, R-1-1-5, R-1-1-6, R-1-1-7, R-1-1-8 og R-1-1-9 med tilhørende lydiler
698
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
KSN:
Og Lima 7-07 udmærket. Så Nordre Toldbod malet på molekan-
ten Free Tibet 30-40 cm høje bogstaver og frisk maling. Du siger
på molekanten. Jeg går ud fra det er noget man kan jerne fra land-
siden. Og Amaliehaven er der malet på liserne, ca. 2 x 2 eller ca. 2
kvadratmeter. Er vi enige, kom.
Lima 7-07: Og KSN, ja fuldstændig og det er med jernelse på landsiden, Lima
7-07 skiter.
KSN:
Lima 7-07, vi inder på nogen til at jerne det.
(Lydil 084510)
…
KSN:
Og Lima 7-07, vi har bestilt ISS Skadesevice kørsel 1 med en grait-
timand til at jerne det her. Vi skal lige have vurderet hvilket sted
der haster mest, og så skal der være politi til at tage imod og påvise.
Hvad siger du, kom.
Lima 7-07: Og KSN, ja men så bliver det jo Amaliehaven, da det er først på
programmet, og det er også der, det er størst. Så Amaliehaven og
der er Politi på plads fra … ja om fem minutter, 7-07.
KSN:
Lima 7-07, Amaliehaven først, og politiet taget imod, og ISS kom-
mer frem. Slut KSN.
(Lydil 084757)
KSN:
Og her er KSN med signal til alle. Og det må I gerne udbrede så
så mange som mulig ved det. Vi har hat et par tilfælde med nogle
småaktioner, hvor der bliver lavet graiti altså malet slogans med
videre rundt omkring i byen. Kongens Have har der været noget
omkring træerne, vi har været nede ved Amaliehaven og Nordre
Toldbod. Men alle bedes være opmærksomme på de her typisk
Free Tibet med lignende, graitimaling eller andre ting og hurtig
indmelding her til KSN, så man kan få det jernet eller reageret på
det. Slut KSN
…
(Lydil 085421)
Besøget i 2012
699
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Lima 1:
KSN KSN - Delta 1-02 pendler lige mellem Lille Havfrue og Nor-
dre Toldbod og Amaliehaven for at forebygge eventuel graiti,
Lima 1.
…
(Lydil 092143)
…
Lima 7-07.
KSN:
Og Lima 7-07, kan du bekræte, at ISS Skadeservice er fremme,
Amaliehaven kom.
(Lydil 092201)
Lima 7-07: Og det er negativ. Jeg står midt inde ved springvandet her inde i
Amaliehaven og kan ikke lige se nogen. Jeg prøver at gå ud på ve-
jen. Lima 7-07.
KSN:
Og Lima 7-07, han skulle gerne være fremme ... så hvis I kan tage
imod ham på Toldbodgade og meget gerne give et praj, når vi har
ham fremme dernede. Slut KSN.
(Lydil 092405)
…
KSN:
Lima 7-07. Atalen med ISS medarbejderen, der jerner graiti, er
at han står til vores rådighed indtil videre. Og det vil sige, at I blot
kan bruge ham til hvad der måtte komme her ned af, og så ved jeg
ikke, om I selv kan udveksle måske et mobilnummer med ham, så
vi er sikker på, at vi kan få hurtig kontakt, kom.
(Lydil 092441)
Lima 7-07: Og KSN, det er modtaget, 7-07 skit.
…
(Lydil 093011)
KSN:
Og Lima 7-07, har vi ikke snart den her ISS mand fremme eller
(utydelig) kontakt til ham, kom.
(Lydil 093026)
700
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Lima 7-07: Og KSN, jow - så lykkedes det. Han er fremme .... (utydelig) ... sæt-
tes i gang, 7-07 skit.
KSN:
Og Lima 7-07 har nu kontakt til ISS-manden, alletiders. Det mo-
bilnummer til ham kunne vi ikke bede om det her op også.
(Lydil 093047)
Lima 7-07: Og KSN, ja - men der er mine folk, der har kontakt til ham. Jeg får
lige hans nummer og så får du det. Der går lige 2 minutter, så jeg
vender tilbage, 7-07.
KSN:
Lima 7-07, glim ... ragende. Venter i spænding. Og Lima 1, havde
du også noget om.
(Lydil 093107)
Lima 1:
KSN KSN, ja - omkring Lille Havfrue er ikke konstateret noget
graiti, og der er fast bevogtning dernede nu, Lima 1.
Lima 1, tak for det. Godt du passer på hende. Slut.
KSN:
(Lydil 093603)
KSN
Og Lima 7-07, vi er lidt i bekneb for mobilnummeret, så hurtigst
muligt. Slut KSN.
(Lydil 093628)
Lima 7-07: Og KSN, jeg står og taler med ham i dette øjeblik. Øjeblik, 7-07
skit.
KSN:
Og Lima 7-07, vi har KSN lederen i telefonisk kontakt. Så lige så
snart du har det, så bare brage det løs stille og rolig, så jeg kan give
det videre. Slut.
…
(Lydil 093751)
…
Lima 7-07: Og KSN, så har vi tlf.nummer til ISS …, 7-07 skit.
KSN:
Lima 7-07 , …, tak for det. Slut fra KSN
Og Lima 1, Lima 1, så har jeg et mobilnummer til dig, kom.
Besøget i 2012
701
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
…
(Lydil 093844)
…
KSN:
Lima 1 Lima 1, direkte mobiltelefon til ISS-skadeservicemanden,
det hedder …, kom.
KSN KSN, modtaget som …, Lima 1 skit.
Lima 1, udmærket. Og til Lima 7-07 og andre omkring det her
hærværk vi har hernede. Så er Amaliegade altså også overmalet,
og det har første prioritet. Altså Amaliegade overmalet og har før-
ste prioritet. Og alle bedes være rigtig opmærksomme på det her
mulige graiti rundt omkring i byen, vi kan nå at få det jernet.
Slut.
Lima 1:
KSN:
…”
”…
I mappen 150612 094146 indgår i alt 21 lydiler i tidsrummet fra kl. 09.41 - 10.51,
der er hentet fra KSN Bord 04 og KSN Bord 05. Lydilerne omhandler politiets
dispositioner i forbindelse med jernelse af graiti i området omkring Amalie-
gade og Toldboden og er en forlængelse af radiokorrespondancen i forrige bi-
lag R-1-1-2.
Endvidere foretager politiet tjek af de parkerede biler i Amaliegade for at hin-
dre, at der ikke springer skjulte personer frem med bannere og lignende.
…
(Lydil 094157)
04-01:
Og KSN KSN, øhh... tegnet på fortov Free Tibet ud for Admiral
Hotel altså på fortovet muligvis bare noget kridt, der kan fejes væk.
Men kunne I få fat på ham ISS-manden. 04-01.
Lima 04-01 siger, der er tegnet Free Tibet på Toldbodgade ud for
Admiral Hotel ud for Admiral Hotel. Og ... øhm ... jeg ved ikke
lige, hvem der skal koordinere … vent.
KSN:
(Lydil 094248)
…
KSN:
Lima 1 Lima 1, det bliver dig, der prioriterer rækkefølgen på den
her ISS-mand og hvad han skal jerne, og Lima 4-01 siger, at der
702
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
er en smule tegnet måske med noget kridt men det kan også være
maling og Toldbodgade foran Admiral Hotel, men du prioriterer
rækkefølgen på ham, kom.
(Lydil 094324)
Lima 1:
KSN modtaget, jeg har atalt med Delta 11-01, at de sætter en mand
af sammen med ISS-manden og følger ham hele tiden. Lima 1 skif-
ter.
(Lydil 094337)
KSN:
Lima 1 Lima 1 udmærket, og så er det dig der har hånd i hanke
med, så du styrer ham rundt, så prøver vi at lave en blanket herop-
pe, der kan dokumentere hvilke steder vi jerner, kom.
KSN modtaget og hvor er han i gang lige nu, kom.
Lima 1 Lima 1, KSN-ledelsen siger, at første prioritet er Amaliega-
de altså Amaliegade har første prioritet. Og der skulle man være i
gang nu. Derudover har vi meldinger om, at der er ved Amalieha-
ven, der skulle være nogle liser indenfor ca. to kvadratmeter og så
oppe ved Nordre Toldbod, der skulle der være malet på molekan-
ten med 30-40 cm store bogstaver Free Tibet, og så det sidste mel-
ding vi har, det er på fortovet ud for .... Admiral Hotel i Toldbodga-
de. De ire ting har vi nu - har du mere, kom.
KSN KSN modtaget. Så tror jeg den foreløbige det bliver Amaliegade,
Amaliehaven, Nordre Toldbod og dereter Toldbodgade. Jeg går
ikke ud fra, at de kommer helt hen til ... (utydelig) Admiral Hotel-
let, når de ... eter Amaliehaven, Lima 1.
Lima 1 Lima 1, jeg har en mistanke om, at når man skal ned til
Amaliehaven, at man kører ud fra Slotspladsen og så Toldbodgade
ned til Skt. Annæ Plads og så vender og så kører ind langs havnen
den vej ... og der kommer, vent.
Lima 1:
KSN:
Lima 1:
KSN:
(Lydil 094525)
KSN:
Og Lima 1 Lima 1, man kører .... når man skal ud og sejle, så kører
man altså på Slotspladsen, Toldbodgade og så kører man ind ned
Besøget i 2012
703
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
mod havnen ved Admiral Hotel altså den lille tværvej for enden af
Amaliehaven. Så jeg ved ikke, hvor det sidste graiti det er. Men
man kommer altså ikke helt ned forbi Admiral Hotel, men kører
forbi hotellet ved enden af Amaliehaven, giver det mening, kom ?
Lima 1:
KSN KSN, ja - det gør det bare, der er sådan en lille smøge mellem …
Amaliehaven og Admiral Hotel. Så det vil sige, vi tager ….
(Lydil 094552)
Lima 1:
KSN KSN, ja - det gør det bare, der er sådan en lille smøge mellem
… Amaliehaven og Admiral Hotel. Så det vil sige, vi tager .... Hvis
han var i gang i Amaliegade, så tager vi Toldbodgade og Amalieha-
ven og så NordreToldbod til sidst, Lima 1.
Lima 1 Lima 1, udmærket. Og lige så snart han kan give et bud på
hvor lang tid, Amaliegade vil tage for ham, så skal vi lige have det.
Og så vurdere, om vi skal sætte en ekstramand ud. Så det skal han
vurdere lynhurtigt, kom.
KSN KSN, modtaget og Teknisk Tjeneste kan ikke assistere, Lima
1.
Lima 1, det er en specialopgave, og jeg tror ikke de kan øhh ham
der kommer ude fra ISS, han er specialist i graiti .... Jeg er bange
for det kræver lidt, kom.
KSN:
Lima 1:
KSN:
…
(Lydil 094700)
…
Lima 04-01: KSN KSN, kan I ikke sige til Lima 1, at det der Toldbodgade og
Admiral Hotel, det klarer vi selv. Vi får lige hotellet til lige at jerne
det. Der er ingen grund til at spilde ISS og hans tid på det. 04-01
KSN:
Lima 04-01 klarer selv den smule graiti nede omkring Admiral
Hotel - udmærket. Og lige .. skal sikker på ... altså vi sagde noget
vrøvl før når man skal ud at sejle, så kører man altså helt for enden
af Toldbodgade og helt ned til Skt. Annæ Plads, Larsens Plads og
så kører man tilbage langs havnen - så man kommer altså ned forbi
hotellet. Men Lima 04-01 får at vide, at hotellet selv jerner graiti-
en foran Admiral Hotel. Tak for det.
…
704
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
(Lydil 094808)
Lima 1:
KSN, klar. Hvis det var det med Admiral Hotel, så ik jeg det. Lima
1.
Lima 1, nej-nej, der kommer nye signaler ... øh ... vi skal være sik-
ker på Amaliegade ... den skal vi have tjekket for, at der ikke kan
sidde biler... eller personer i parkerede biler eller andet, der kan
springe frem med bannere og lignende. Så vi skal lige være sikker
på, at der ikke sidder folk i skjul parat til småaktioner i Amaliega-
de. Og den har du, kom.
KSN:
…
(Lydil 094917)
…
Lima 02-11: KSN, øhh det med Amaliegade og folk i bilerne - vi har jo nogle
bevogtningsgrupper .. reservegrupper, der skal stå for bevogtning
af Amaliegade - den kan jeg jo give videre til dem, Lima 02-11 skit.
KSN:
Lima 02-11 … øh ... ja, vi skal bare være sikker på, at opgaven kan
løtes… altså vi er sikker på, at der ikke er nogen, der sidder i va-
rerum eller et eller andet snedigt sted og lige springer frem med de
der bannere. Men er du mand for det og har du styrker til det - så
giver jeg det videre, Lima 02-11 kom.
(Lydil 095016)
Lima 02-11: KSN, ja - jeg undersøger og vender tilbage, Lima 02-11 skit.
…
(Lydil 095804)
…
Lima 1:
KSN KSN, det graiti, der var i Amaliegade, har du en nærmere
præcis position på det, Lima 1.
(Lydil 095819)
KSN:
Lima 1 Lima 1, umiddelbart skulle det være oppe i enden ved Ama-
lienborg, kom.
…
(Lydil 101235)
…
Besøget i 2012
705
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Lima 1:
KSN KSN, så skulle graitien være afrenset de steder vi har kend-
skab til. Vi undersøger lige for en sikkerheds skyld om der er ekstra
i Amaliegade. Har du yderligere, Lima 1 skit.
Lima 1, alt graitien skulle være afrenset og vi har ikke yderligere
meldinger om ny graiti, kom.
KSN:
…
(Lydil 102002)
Lima 1:
KSN:
Lima 1:
KSN, KSN. Melding, Lima 1.
Lima 1. Her er KSN. Kom.
KSN [utydeligt] den kvindelig tilskuer bortvist nede fra Amalien-
borg, Amaliegade. Hun var i besiddelse at et Free Tibet lag [utyde-
ligt] [Jennifer Luna Pedersens CPR-nr. oplyses], Jennifer Luna Pe-
dersen, Lima 1.
(Lydil 102107)
KSN:
Lima 1, Lima 1. [...], fejl i pnr. Kom.
(Lydil 102118)
Lima 1:
KSN. Ja, det var lige hvad jeg ik oplyst fra gruppen ... men prøv
lige at kig i på forespørgslen... det var 11-22, der havde forespørgsel
på hende. Lima 1.
(Lydil 102208)
Lima 1:
KSN, KSN. Supplerende så er det [...] til sidst altså [...] på Jennifer,
Lima 1.
KSN:
Lima 1, modtaget. Jeg har lige fået det.
…
(Lydil 105048)
Lima 04-01:
Nede ved Toldboden, altså der hvor hun plejer at lande - der
har vi jernet lidt graiti og et banner, der hang der nede.
Noget graiti med noget kridt... så vi jerner det selv. Men
det er bare til orientering. 04-01.
706
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
(Lydil 105106)
KSN:
04-01 jernet lidt graiti nede omkring Toldboden, hvor
Kongeskibet lander. Man har kunnet jerne det selv ... lavet
med kridt. Modtaget. Og 04-01 – hvad stod der, kom ?
(Lydil 105147)
KSN:
…”
”…
Mappen 150612 103230 indeholder i alt 5 lydiler, der omhandler politiets anhol-
delse af Janus Østergaard Andreasen ved Den Lille Havfrue.
…
(Lydil 103230)
Lima 02-11: KSN KSN, nede ved Den Lille Havfrue ... der har vi ... en af vo-
res grupper taget en .... tilbageholdt en person, der var i færd med
at sætte nogle plakater op. Kan vi få noget borttransport til ham,
Lima 02-11 skit.
KSN:
Og Transport Lima - Transport Lima, melding - kom.
Intet hørt - slut KSN.
(Lydil 103256)
KSN:
Og Lima 02-11, vi får daglig drit altså HS ned og bortjerner og
kontaktpunkt, præcist hvor, kom?
Lima 02-11: KSN, ja - jeg ik det som Den Lille Havfrue. Jeg har ikke selv der-
nede men Lille Havfrue ... og tage kontakt til vores gruppe ... den
hedder Midt -og Vest, Lima 02-11 skit.
KSN:
Lima 02-11, vi får en patrulje frem til ahentning af anholdt ved Lil-
le Havfrue, slut KSN.
(Lydil 103729)
?
…. (utydelig) vent …
Besøget i 2012
707
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
KSN:
Lima 02-11, hvis du har mulighed for at fremskafe et pnr på tilba-
geholdte og så lige om det er Politiloven, eller hvad. Det vil vi me-
get gerne vide, kom.
(Lydil 103757)
Lima 02-11: Og KSN KSN, jeg får gruppen dernede til at kalde dig op med et
pnr, Lima 02-11 skit.
…
(Lydil 104303)
MV 02:
KSN KSN, ja - jeg har et personnummer på anholdt aktivist nede
ved Havfruen. Anholdt kl. 10.25 - personnummer [p.nr.], Janus
Andreasen, Midt -og Vestsjælland 02 skiter.
Midt -og Vestsjælland 02, tak for det. Og er det umiddelbart Poli-
tiloven, og hvad stod der på hans plakater, kom.
KSN KSN, ja Politiloven, ja Politiloven, Midt -og Vestsjælland 02
Tak for det. Godt arbejde. Slut KSN.
KSN:
MV0 02:
KSN:
…”
”…
Mappen indeholder 2 lydiler vedrørende en aktivist, der kører på cykel ved
Toldboden.
(Lydil 114036)
…
Lima 7-08: Og KSN ..øhm.. vi har brug for noget personale, der kan håndtere
en aktivist fra Free Tibet, der vælter rundt hernede på Toldboden.
Jeg ved ikke, om du har noget opklaring eller et eller andet. Han
kører rundt hernede på en cykel …
(Lydil 114110)
KSN:
… Og så skal vi have noget personale frem til en aktivist nede på
Toldboden, der kører rundt på en cykel. Lima 1 Lima 1, har du per-
sonale omkring Toldboden, kom?
708
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Lima 1:
KSN, ja - og vi har styr på ham .. øhh .. en gruppe fra Bevogtnings-
reserven, som har styr på ham, Lima 1.
Lima 1 siger, der er styr på aktivisten omkring Toldboden på cykel.
Tak for det. Slut.
KSN:
…”
”…
Mappen 150612 115218 indeholder 5 lydiler vedrørende en gruppe aktivister ved
Den Lille Havfrue, som Lima 1 ønsker jernet. Eterfølgende oplyses det, at det
er de kinesiske sikkerhedsfolk, der har kørt det lidt op - det drejer sig rettelig
kun om en person.
…
(Lydil 115218)
…
Lima 02-11: KSN, kan du ikke sende en gruppe eventuel Lima 1 ned til Lille
Havfrue. Der er en gruppe dernede, der tidligere har været lidt bal-
lade med på Amalienborg. De er nu trukket ned til Den Lille Hav-
frue. De skal jernes nu. Den bevogtning, vi har dernede - de kan
ikke ... øh.. tage sig af dem. De har bevogtningsopgaver. Så der er
en gruppe, der skal jernes nede ved Den Lille Havfrue. Kan du
ikke sende Lima 1 eller en eller anden derned. Lima 02-11 skit.
KSN:
Lima 02-11, din radio er mildest talt elendig. Lima 1 ... øh .. nogle
aktivister skal jernes nede fra Den Lille Havfrue - altså aktivister
skal jernes. Kan du sende styrker frem. Lima 1 kom.
KSN KSN, jeg har allerede sendt Delta 11-02, Lima 1 skit.
Og Delta 11-02 på vej til Den Lille Havfrue. Tak for det.
Lima 1:
KSN:
(Lydil 115352)
KSN:
Lima 02-11 Lima 02-11, kan vi sige mere om hvilke slags aktivister,
kom?
(Lydil 115409)
Lima 02-11, kan vi beskrive aktivisterne, kom?
(Lydil 115421)
Besøget i 2012
709
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Lima 02-11: Og KSN KSN, ja - det var nogle kinesiske sikkerhedsfolk, der hen-
vendte sig til vores bevogtning dernede og de havde kørt det lidt
mere op end det åbenbart var, så ... nu snakker man om kun en
person, Lima 02-11 skiter.
…”
”…
Mappen 150612 120347 indeholder i alt 9 lydiler, der er i forlængelse af lydiler-
ne i forrige bilag R-1-1-7. Politiet konstaterer, at aktivisten ved Den Lille Havfrue
er identisk med Jennifer Luna Pedersen, som politiet har hat fat i tidligere ved
Fredericiagade. De kinesiske sikkerhedsfolk er bekymret og ønsker, at politiet
skal fastholde hende indtil videre.
…
(Lydil 120347)
KSN:
Mike Lima Mike Lima, sæt farten lidt ned, hvis I kan. Vi har noget
vi er lige ved at ordne nede ved Havfruen. Altså sæt farten lidt ned,
hvis I kan, KSN - kom.
Mike Lima: Vi mangler 100 meter, men jeg sætter farten ned, Mike Lima slut.
…
(Lydil 120436)
…
KSN:
Mike Lima, ikke umiddelbart brug for sløjfe. Og Lima 1 Lima 1, er
der behov for, at eskorten den kører en sløjfe, Lima 1 kom.
(Lydil 120458)
KSN:
Intet hørt Lima 1. Og Mogens, vi fastholder vi fastholder, slut KSN.
…
(Lydil 120513)
…
Lima 02-11: KSN, den gruppe du sendte ned til Den Lille Havfrue .... Jeg kan
forstå, det er en kendt kvindelig aktivist, som vi havde skitet be-
kendtskab med tidligere. Men kineserne ønsker, at vi fortsat holder
fast i hende. Jeg ved ikke, hvem der er dernede. Men de kinesiske
sikkerhedsvagter, de er meget bekymret for hende den kvindelig
aktivist. Lima 02-11 skiter.
…
(Lydil 120546)
710
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Lima 1:
KSN KSN, og jeg har fulgt med. Det er den samme, som vi havde
fat i nede ved Fredericiagade, Jennifer Luna Pedersen … jeg siger
til 11-02, de skal holde fast i hende, Lima i skiter.
…”
”…
Mappen 140612 131942 indeholder i alt 5 lydiler, der omhandler KSNs beslut-
ning om frigivelse af ISS-manden, der har været holdt standby i forbindelse
med jernelse at graiti.
…
(Lydil 131942)
…
KSN:
Lima 1 - med hensyn til ISS-manden, der jernede vores graiti, så
siger ledelsen her, at hvis I stadig har ham, så kan I godt sende ham
hjem nu, kom.
…
(Lydil 132051)
KSN:
Lima 1 Lima 1, supplerende - jeg ved ikke, om det er den samme
ISS-mand, vi kan bruge fremadrettet ... så vi kan gemme hans mo-
bilnummer og tillade os at ringe til ham igen ... eller om han måske
kan henvise til en anden direkte kontaktmulighed, Lima 1 kom.
(Lydil 132112)
Lima 1:
KSN KSN, modtaget. Ja, der bliver nok .... (utydelig) ... blanketter
og så videre til regnskabsafdelingen, kom.
Lima 1 Lima 1, ja ... men det er vi med på, og vi har også lavet en
blanket på ham her ... øh .... og lagt op til regnskab. Så vi skal nok
dokumentere alt hvad vi kan, kom.
KSN:
(Lydil 132145)
Lima 1:
Og KSN KSN, ja - jeg ved ikke, om det bliver den samme, eller
hvornår han har fri ham ned... Så mon ikke bare vi skal ringe til
ISS og igen få en mand ud, i stedet for han skal holde standby hele
tiden, kom.
Besøget i 2012
711
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0258.png
Kapitel 8.2
KSN:
Lima 1 Lima 1, jow... nu har vi trukket på ham her. Så hvis ikke det
er ham, der står for den ... vi sender ham videre og så rekvirere vi
via ISS, hvis der bliver behov. Tak for det. Slut.
…”
POLDOK og PETs døgnrapport
I Københavns Politis POLDOK er af KSN-personalet om graiti i området anført:
409
”…
15-06-2012 08:41
Maling kajkant og fortovet v. Amaliehaven og Nordre Told-
bod
På fortovet v. Amaliehaven har gerningsmænd med gul maling skrevet ”Free
Tibet” og ”Frit Tibet” på fortovet. ca. 2m²
På kajkanten ved Nordre Toldbod har gerningsmænd med gul og lyserød ma-
ling skrevet ”Free Tibet” og ”Frit Tibet”. Bogstaverne er ca. 40 cm høje.
Afrensning rekvireret 0844.
…
15-06-2012 08:46
Opklaring vedr. graitti
Der iværksættes øget tilsyn med objekter med hensyn til graitti.
Opmærksomheden er særligt rette mod Den lille havfrue, Udenrigsministeri-
et, Amalienborg, Moltkes Palæ, Christiansborg, ligesom eskorteruter gennem-
køres.
…
15-06-2012 09:24
Graitti Amaliegade og Frederiksgade
Der er yderligere konstateret graitti i Frederiksgade og på eskorteruten i Ama-
liegaden.
…
15-06-2012 10:05
Status
Der er styr på jernelse af Graitti ved Amalienborg. Man er i færd med at for-
merer eskorten ved hotellet. Amalienborg slotsplads er tømt for tilskuere.
…”
409 DUP, bilag A-3-18
712
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0259.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Af Rigspolitiets POLDOK fremgår følgende for den 15. juni 2012 kl. 12.15:
410
”Der har været konstateret graitti hærværk på kortegeruten ved Amaliehaven
og Nordre Tolbod. Fjernet.
1 anholdt for plakatopklæbning ved Den Lille Havfrue.
Formiddagens program fulgt uden problemer.”
Af PETs døgnrapport fremgår:
411
”…
Fredag 150612
…
Kl.
…
0845 4.1 og 5.4 orienteret om at der er konstateret frisk graiti: ”Free Tibet” på
molen ved Amaliehaven, hvorfor det må antages at der er ”nogen derude” der
skal holdes øje med. Forholdsordre ved antræfelse/graitiudførelse er anholdel-
se og overdragelse til lokalt politi.
…”
Herom har
kriminalassistent KF 0766, PET,
for kommissionen forklaret:
412
”Ahørte er ikke bekendt med PETs døgnrapport eller med, hvem der har udar-
bejdet den. Det er en intern døgnrapport i PET udarbejdet til brug for aktions-
styrken. Det er således ikke PETs døgnrapport. De nævnte personer 4.1 og 5.4,
der blev orienteret om graiti, er fra PETs aktionsstyrke.”
ISS-faktura vedrørende jernelse af graiti
ISS Damage Control udstedte eterfølgende en faktura til Københavns Politi på kr.
3.029,60, der dækkede 4 arbejdstimer mv. Af fakturaen fremgår, at beløbet vedrørte
”Afrensning af graiti liser på Toldbodgade 40 / Amaliehaven” den 15. juni 2012.
413
Herom har
ISSmedarbejder Rasmus Kennum
for Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed forklaret:
414
410
411
412
413
414
DUP, bilag U-30
PET, ujournaliseret materiale
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
DUP, underbilag til bilag U-10
DUP, bilag F-18-42
Besøget i 2012
713
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
”Han ik opgaven fra centralen hos ISS, og blev i første omgang sendt til Ama-
liehaven, hvor der skulle være tegnet graitti.
Da Ahørte nåede frem kunne han konstatere, at det drejede sig om kridtteg-
ninger på liserne. Ahørte blev mødt af en politimand i Amaliehaven, som på-
viste opgaven, og Ahørte ik kridtstregerne spulet væk.
Dereter var det hele noget stresset fra politiets side. Ahørte ik at vide, at der
var lere opgaver, men der var lere forskellige personer ”inde over”, og Ahørte
kunne ikke inde ud af, hvem han skulle lytte til. Det vanskeliggjorde også pro-
cessen, at kommunikationen skulle gå via ISS Centralen.
På et tidspunkt kom der en politibetjent, som præsenterede sig som ”Rasmus”
hen til Ahørte. Han foreslog, at han kunne køre med i Ahørtes bil, og så kun-
ne han tage den direkte kontakt til Politiets ledelse. Betjenten ringede op på sin
mobiltelefon til politiledelsen og atalte dette.
Ahørte ringede ind til sin egen vagtcentral og sagde til dem, at han nu kørte
rundt med en politibetjent, og ik sine opgave via ham. Det blev atalt, at han
bare skulle give besked, når politiet ikke havde lere opgaver til ham.
Ahørte huskede det dog som om, at han ikke vaskede mere graiti væk den på-
gældende dag. Politibetjent Rasmus ik yderligere et par opgaver til dem, men
begge gange nåede de ikke frem i tide, og ik derfor besked på, at de ikke skulle
køre helt frem. Den ene gang blev der talt om, at politiet ville køre et køretøj ind
over det malede graiti i stedet, så det ikke var synligt for præsidenten. Ahørte
huskede ikke længere, hvor disse opgaver havde været.
Dereter kørte Ahørte og Politibetjent Rasmus ned til Nordre Toldbod, hvor de
skulle holde standby i tilfælde af, at der tilgik nye opgaver. De holdte nær det
sted, hvor skibet med den kinesiske præsident lagde til kaj ved Nordre Toldbod.
Der tilgik ikke lere opgaver, og eter et par timers hyggesnak med politibetjen-
ten Rasmus, var opgaven for politiet forbi.
Ahørte blev forespurgt, om han havde kendskab til graiti malet på molekan-
ten ved Nordre Toldbold. Ahørte bekrætede, at han havde set graitien på
molekanten, men han havde fået at vide, at de ikke skulle vaske det væk. Det var
ikke skrevet lige der, hvor skibet lagde til. Ahørte huskede ikke længere, hvad
der stod skrevet, eller om det var skrevet med kridt eller maling.
714
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0261.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Forespurgt oplyste Ahørte, at han ikke havde fået oplyst af politiet eller af sin
egen vagtcentral, hvorfor det var så vigtigt for Københavns Politi, at graitien
blev vasket væk med det samme den pågældende dag. Ahørte var blot blevet
tildelt opgaven.”
TV-indslag
Den 16. juni 2012 bragte TV2 Nyhederne et indslag om det kinesiske statsbesøg. I
indslaget omtaltes blandt andet begivenhederne ved Den Lille Havfrue og Langelinie
den 15. juni 2012. I Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport om TV-indslaget
var omtalen gengivet således:
415
”…
I klippets indledning omtales det, at de der gerne ville have vist deres utilfreds-
hed med det kinesiske styre ikke er glade, da de føler, at kineserne har fået de
danske myndigheder til at krænke ytringsfriheden og de demokratiske rettig-
heder.
Hereter ses vidnet Jennifer Luna Pedersen på Langelinie. Det omtales, at hun
også havde stillet sig op der ”i går formiddags, da den kinesiske præsident skul-
le sejle forbi i kongeskibet”. Det omtales, at hun ville vise det tibetanske lag for
den kinesiske præsident.
I klippet fortæller Jennifer Luna Pedersen om sin oplevelse på Langelinie den
15. juni 2012 (hændelse nr. 2). Hun beskriver, at hun bliver forhindret i at vise
det tibetanske lag frem for kongefamilien og den kinesiske præsident, idet der
stiller sig en kineser foran laget, så man ikke kan det fra kongeskibet Danne-
brog. Hun forklarer videre, at hun kort eter bliver trukket til side at politiet.
Speakeren forklarer hereter, at politiet ville kropsvisitere hende, at hun blev
sigtet for at have euforiserende stofer på sig, at politiet ikke inder noget, og at
politiet hereter sender hende væk fra området.
…
Umiddelbart eter klippes på ny til interview med politiinspektør Mogens Lau-
ridsen om ”sagen fra Langelinie” (hændelse nr. 2). Politiinspektør Mogens Lau-
ridsen udtaler: ”Hvis man visiterer folk i forbindelse med narkotika, så skal det
være fordi, man har en seriøs mistanke om, at de har narkotika på sig”. Han bli-
ver hereter spurgt om ”det var en fejl”, hvortil han svarer: ”Det virker som det
var en fejl, hvis det er rigtigt, det I siger.”
415
DUP, bilag S-0-4
Besøget i 2012
715
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0262.png
Kapitel 8.2
Anholdelsen af journalist Janus Østergaard Andreasen, Ekstra Bladet
Københavns Politi udarbejdede anmeldelses-, anholdelses- og ahøringsrapporter
vedrørende anholdelsen kl. 10.40 af Janus Østergaard Andreasen ved Den Lille Hav-
frue, jf. ovennævnte lydiler 15. juni 2012 kl. 10:33 og 10:32:30 f. I rapporterne, der er
udarbejdet af politibetjent homas Hartmann-Nielsen, politiassistent Jan Stryhn og
af Helle Nørrung Poulsen, alle Københavns Politi, anførtes blandt andet:
416
”…
I forbindelse med afspærring og bevogtning af langelinje samt statuen af den
lille havfrue i anledning af den kinesiske præsidents rundvisning i København,
blev undertegnede af en borger gjort opmærksom på, at der gik en mand og
satte plakater op tæt på.
Undertegnede orienterede sig og så at der var tale om en ung mand iført en lang
beige frakke, der opsatte en gul plakat op på en lygtepæl. Plakaten indeholdte et
billede af en asiatisk mand i lammer med noget tekst på dansk for neden, samt
noget asiatisk tekst foroven. Der var også et ekstrabladslogo i hjørnet.
Undertegnede tog kontakt til personen, Janus Østergaard Andreasen, og forkla-
rede ham at dette måtte han ikke. Undertegnede hev plakaten ned der sad fast
med et stykke gråt gafatape for oven samt et stykke forneden. Undertegnede
blev opmærksom på endnu en plakat der var sat op på et metalgelænder ca. 2
meter derfra. Undertegnede hev også denne plakat ned.
Personen begyndte al tale om ytringsfrihed, samt at Danmark var et frit land.
Undertegnede tog kontakt til sin gruppefører, pa. Jan Stryhn, der underrettede
KSN. KSN meldte hereter tilbage, at personen skulle anholdes.
Pa. Jan Stryhn, Pa Hans Jørgensen og undertegnede observerede, at personen
nu var gået i gang med at få sat en ny plakat op på sin frakkeryg. På en bænk
ved siden af den føromtalte lygtepæl lå en stak plakater indpakket i brunt papir.
Der skønnedes, at være ikke under 20 plakater i pakken.
Pa. Jan Stryhn, pa. Hans Jørgensen, samt undertegnede tog hereter kl. 1039
kontakt til personen, der blev sigtet for en overtrædelse af ordensbekendtgø-
relsen ved ulovlig opsætning af plakater, samt gjort opmærksom på at han ikke
havde pligt til at udtale sig.
416
DUP, bilag E-0-8-10, bilag E-0-8-10-1 og bilag E-0-8-10-2
716
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Nu sigtede, Janus Østergaard Andreasen, forklarede, at han var fra ekstrabladet.
Sigtede blev kl. 1040 anholdt, samt oplyst anholdelsestidspunktet.
Pa. Hans Jørgensen bad sigtede om at fremvise legitimation, hvoreter sigtede
fremviste et pressekort.
Pa. Jan Stryhn kontaktede hereter KSN og underrettede dem om, at vi havde
en anholdt. KSN rekvirerede hereter patrulje CD207, der ankom til stedet. Sig-
tede blev sikkerhedsvisiteret og isat patruljevognen. …”
”Undertegnede, Pa. Jan Stryhn, fungerede som gruppefører på objektet ved den
lille havfrue i forbindelse med statsbesøg af den kinesiske præsident, da jeg af
kollega pb. homas Hartmann blev gjort opmærksom på, at en mandsperson
gik i området ved objektet og opsatte plakater. Mandspersonen var af kollega-
en blevet gjort opmærksom på, at han ikke måtte opsætte plakater på stedet,
hvilket ikke havde fået ham til at standse opsætningen. 2 plakater var sat op på
henholdsvis en lygtepæl og et gelænder ved kajområdet ved den lille havfrue.
Mandspersonen havde først sat en plakat op på lygtepælen, hvoreter han hav-
de fået dette påtalt af kollega pb. homas Hartman og eterfølgende sat plakat
op på gelænderet.
Pa. Hans Jørgensen og pb. homas Hartmann blev bedt om at tage kontakt til
mandspersonen og bede ham om at legitimere sig og fremvise gyldig tilladelse
til opsættelse af plakaterne. Undertegnede kaldte Lima 02-11 på sineterminalen
og informerede om sagens omfang samt mandspersonens færden. Lima 02-11
meddelte, at mandspersonen skulle anholdes og KSN ligeledes skulle informe-
res om forholdet, hvoreter undertegnede eterfølgende informerede pb. ho-
mas Hartmann og pa. Hans Jørgensen om dette.
Mandspersonen blev kl. 10.40 erklæret for anholdt og sigtet for ordensbekendt-
gørelsen og gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig til politi-
et. Anholdte fremviste hereter pressekort fra Ekstrabladet og henstod uforstå-
ende overfor anholdelsen.
KSN blev informeret om sagens omfang samt anmodet om at fremsende en pa-
trulje til at ahente anholdte. Patrulje CD-207 fra station Bellahøj ankom til ste-
det kort eter.
…”
”…
Sigtelse
Besøget i 2012
717
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jævnfør § 9, stk. 1, ved den 15. juni 2012 kl.
10.40 ved Den Lille Havfrue, Langelinie, 2100 København Ø at have udvist en
opførsel, der var egnet til at forstyrre den ofentlige orden, i det han hængte pla-
kater på et rækværk og en lygtepæl.
…
Ahøringsform: personligt på Station Bellahøj.
Ahørte blev gjort bekendt med sigtelsen, og at han ikke har pligt til at udtale sig
til politiet jf. rpl.s §752 stk. 1
Sigtede erkender.
Ahørte ønskede at gennemlæse sin forklaring. Ahørte blev gjort bekendt med,
at han ikke har pligt til at underskrive den.
…
Ahøringens resultat:
Janus Andreasen blev den 150612 kl. 1535 udtaget af V-13 og gjort bekendt med
sigtelsen for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at have hængt to plaka-
ter ulovligt op på et rækværk og en lygtepæl. Sigtede erkendte forholdet.
Sigtede blev gjort bekendt med, at politiet havde foretaget koniskation af de 57
plakater, som sigtede havde været i besiddelse af ved anholdelsen. Sigtede blev
forespurgt, om han ønskede at protestere mod koniskationen, eller han ønske-
de at underskrive en koniskationserklæring. Sigtede ønskede ikke at proteste-
re rent personligt, men han var i tvivl om, hvorvidt redaktionen på Ekstrabla-
det ville modsætte sig. Det var egentlig deres plakater. Det blev atalt, at sigtede
godkendte koniskationen mundtligt, men at han - eller Ekstrabladet som ejer
- senest den 160612 ville henvende sig, hvis man modsatte sig koniskationen.
Sigtede forklarede, at han hængte plakaterne op som en gimmick for Ekstrabla-
det i relation til den kinesiske præsidents besøg i Danmark p.t. Sigtede oplyste,
at han er ansat som journalist på Ekstrabladet. Lignende plakater var i løbet af
dagen blevet hængt op i København og på Bornholm, for at gøre opmærksom
på Kinas overtrædelse af menneskerettigheder samt problematikken omkring
Tibet. Årsagen til, at plakaterne skulle hænges op ved Den lille Havfrue var, at
den kinesiske præsident i dag skulle besøge Den lille Havfrue. Sigtede mente
dermed, at man kunne nå ud med budskabet til mange politikere og den kine-
siske delegation.
Forespurgt var sigtede ikke bekendt med, at det var ulovligt at hænge plakater
op på rækværket og lygtepælen.
718
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0265.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…”
Af endnu en politirapport fremgår, at journalist Janus Østergaard Andreasen, Ekstra
Bladet, blev løsladt kl. 16.04.
417
I Københavns Politis POLDOK
418
har KSNpersonalet beskrevet hændelsen således:
”…
15-06-2012 10:32
Anholdt ved den lille havfrue
1 person tilbageholdt jf politiloven ved den lille havfrue. Han køres til station
bellahøj.
opfølgning kl. 1201.
Bevogtningen konstaterede at en person var i færd med at opklæbe en plakat
på en lygtepæl. Plakaten illustrerede en brændende person med kinesisk skrit.
Personen ikke i besiddelse af tilladelse til opklæbning. Anholdt af bevogtnin-
gen og indtransporteret til St. Bellahøj. Den anholdte er ansat som journalist på
Ekstrabladet.
Sigtet for overtrædelse af politiloven.
Plakaten er lavet som løbesedler, og disse kan forventes opsat overalt i byen.
…”
I Ekstra Bladets artikler af 15. juni 2012: ”Journalist anholdt for Kina-kritisk plakat”
og ”Det er helt ude i hampen” omtaltes episoden. I sidstnævnte artikel bebudede
MF Pernille Skipper i et interview, at hun ønskede justitsminister Morten Bødskov
i samråd om episoden. Artiklerne blev bragt på Ekstra Bladets hjemmeside samme
dag. Hændelsesforløbet blev næste dag uddybet i artiklen ”Et par kinakritiske plaka-
ter … og 5 timer i kachotten”.
Ekstra Bladets artikler af 15. juni 2012 gav anledning til, at chekonsulent Anne Berg
Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret, samme dag kl. 14.22 sendte føl-
gende mail til Carsten Madsen, kontorchef i Justitsministeriets Politikontor:
419
417
418
419
DUP, bilag E-0-8-10-4
DUP, bilag A-3-18
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
Besøget i 2012
719
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0266.png
Kapitel 8.2
”Jeg har talt med Københavns Politi om den episode tidligere i dag, hvor en
journalist fra Ekstra Bladet er blevet anholdt ved Langelinie.
Der er tale om, at den pågældende journalist i forbindelse med Præsident Jinta-
os besøg på Langelinie i formiddag hænger en løbeseddel/plakat op på en lyg-
tepæl. Dette påtales af politiet, som er på stedet i bevogtningsøjemed. Journali-
sten eterkommer først påtalen, men hænger lidt senere løbesedlen/plakaten op
på et plankeværk i stedet. Hereter anholdes han som sigtet for overtrædelse af
ordensbekendtgørelsens § 9, hvoreter opsætning af plakater er forbudt hvis det
er egnet til at forstyrre den ofentlige orden.
Journalisten er taget med til Station Bellahøj, hvor han pt. ahøres. Han forven-
tes løsladt i løbet af en times tid.
…”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, orienterede i eterfølgen-
de mail af 15. juni 2012 chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi,
om hændelsen. Mailen var sålydende:
420
”Hej Jørn.
Har kl. 16:05 modtager rapport fra kolleger vedr. anholdelse af journalist.
Af rapportmaterialet fremgår, at en gruppe fra Midt og Vestsjælland havde fået
til opgave at foretage bevogtning ved den Lille Havfrue. I den anledning blev de
kort forinden kl. 10:40 opmærksomme på en mand, der i nærområdet opsatte
plakater. Stedet var i umiddelbar nærhed af bevogtningen og det sted hvor den
kinesiske præsident skulle ankomme. Den pgl. mand blev kontaktet og meddelt
at han ikke skulle sætte plakater op. Plakaterne er en løbeseddel som vi dagligt
ser det fra dagbladene. I dette tilfælde fra Ekstra Bladet og forestillende kine-
siske bogstaver og billede af en brændende mand fra Tibet samt præsidentens
ansigt. Desuden tekst på dansk med ” Hvad vil de gøre hr. diktator”. Eter at
have fået et påbud mod at opsætte plakaten fortsatte den pgl. hen til et rækværk
hvor han på ny opsatte en plakat med tape. Han blev på ny kontaktet og erklæ-
ret for anholdt kl. 10:40. Hereter indbragt til Station Bellahøj til videre sag. Pgl.
sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 9. Pgl. fundet i besiddelse af
diktafon, og papirspose med 50 identiske plakater samt tape.
Pgl. forholdt sigtelsen, erkender og løsladt kl. 16:04”
420 Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
720
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0267.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Fratagelse af lag fra den irske statsborger homas Joseph Kehoe
Af Københavns Politis anmeldelsesrapport af 15. juni 2012,
421
udarbejdet af politibe-
tjent Louise Bruun, fremgår, at det ”pga besøg fra Kina”, blev resolveret af ”Lima”, at
homas Joseph Kehoe, der blev født i 1945 og som kl. 12.00 befandt sig på Esplana-
den/Nordre Toldbod, skulle fratages sine bannere og lag, og at han kunne få dem
udleveret den eterfølgende dag. Det fremgår også, at det skete for at forebygge for-
styrrelse af den ofentlige orden, jf. politilovens § 5, stk. 2, nr. 3. Endelig fremgår, at
tingene blev lagt i ekspeditionen på Station Amager, hvor de kunne ahentes den 16.
juni 2012 eter kl. 14.
Herom er forklaret følgende for kommissionen:
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
422
”Allemeldingen den 15. juni 2012 kl. 8.50, gik på, at man skulle være opmærk-
som på graitihærværk. Det var også for at danne sig et situationsbillede. Det
kunne sige noget om, hvordan aktivister ville handle, og Københavns Politi
skulle være på forkant med begivenhederne. Graiti i denne form kunne me-
get let blive anstødssten til uroligheder, når der var en situation med nogle,
der var for, og nogle, der var imod. Der var således primært tale om, at det var
hærværk, og at det kunne give anledning til uro, f.eks. hvis de kinesiske sikker-
hedsfolk blev påvirket. Det var dog PETs opgave at tage sig af dette i givet fald.
Det er også PET, der skal forklare de danske regler for de kinesiske sikkerheds-
folk. De tilstedeværende kinesere, der støttede præsidenten, kunne også blive
påvirket af graiti mod præsidenten. Der var ikke brug for uro i denne situa-
tion. Graitien skulle ikke jernes for at skærme præsidenten. Det var ahørtes
beslutning, at graitien blev jernet. Det har ahørte tidligere gjort f.eks. op til
fodboldkampe og ved overmaling af ambassader. Man eliminerer risikoen for
uro ved at jerne det.
Det var ahørte, der den 15. juni 2012 kl. 9.50 traf beslutning om at afsøge områ-
det i Amaliegade og kigge biler igennem, men det var en anden der gav beslut-
ningen videre fra KSN. Et banner kunne sagtens være en manifestation, som
ahørte ikke ønskede i denne situation, men man skulle ikke være særligt op-
mærksom på bannere. Opgaven var at aklare og afdække risikoen for uvente-
de episoder. Ahørte ville ikke have, at en eller anden pludselig sprang frem lige
foran kortegen.
421
422
DUP, bilag 1-9-1
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
721
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0268.png
Kapitel 8.2
Om meldingerne vedrørende begivenhederne ved Den Lille Havfrue den 15.
juni 2012 kl. 11.52-12.06, forklarede ahørte, at der ikke var anmeldt nogen de-
monstration, men at der var aktivister til stede. En demonstration er en tilken-
degivelse af en holdning, og den bruger forskellige virkemidler til at give udtryk
for holdningen, typisk et skilt. En demonstration kan bestå af lere tusinde per-
soner, men kan også en enkelt person kan udgøre en demonstration, som f. eks.
fredsvagten ved Christiansborg. I denne sag benyttede man lag og gule T-shirts
som virkemidler. En enkelt person med et tibetansk lag kunne godt udgøre en
demonstration. Ahørte genkaldte sig radiokorrespondancen. Det er atypisk,
at de kinesiske sikkerhedsfolk optrådte så aktivt. De vil normalt være sammen
med PET, hvis de havde våbentilladelse. Det er også atypisk, at de kinesiske sik-
kerhedsfolk selv henvendte sig til Københavns Politi. Man måtte forvente, at
PET tog sig af en trussel fra en kinesisk sikkerhedsvagt. Ahørte vidste ikke, på
hvilket grundlag tilbageholdelsen af Jennifer Luna Pedersen skete. Han var ikke
til stede selv. Hun var udpeget af forskellige som mistænkelig. Henrik Oryé var
givetvis på vej til stedet for at undersøge, hvad der var op og ned i det. Ahørte
ik eterfølgende en melding om, hvad der egentlig var sket.”
Politikommissær Mikkel Kildskov Brogaard, Københavns Politi:
423
”Han erindrede ikke at have modtaget allemeldingen fra KSNs ledelse”…
her
typisk Free Tibet med lignende … så man kan få det jernet eller reageret på det”,
som fremgår af meldeblanket, kl. 08.50. Maling af slogans var dog noget, hans
aktion skulle have fokus på. Der sigtes nok i meldingen til slogans med indhol-
det ”Free Tibet” eller lignende. Han har nok videregivet meldingen til sine egne
folk.
Det var ham selv, der meldte ind til KSN kl. 09.44 i henhold til meldeblanketten
og kl. 09.41.57 i henhold til lydil, at der var tegnet/malet Free Tibet på fortovet
ud for Admiral Hotel, sikkert eter at have modtaget et opkald fra egne folk. Der
var tegnet med kridt, og hans egne folk jernede det selv med vand.
Da der kom lere lignende meldinger, mener han, at KSN besluttede at tage
kontakt til ISS for at få det jernet. Det, syntes han, var en fornutig beslutning.
Det var ahørte, der meldte til KSN om graiti ved Nordre Toldbod. Banneret
skulle jernes som en del af opgaven. Han huskede ikke, hvad der stod på ban-
neret.”
423
Protokol nr. 2 af 3. november 2016
722
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0269.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitikommissær Bjarke Alberts, Københavns Politi:
424
”Ahørte har givetvis modtaget KSNledelsens allemelding om graiti beskrevet
i meldeblanketten vedrørende den 15. juni 2012, kl. 08.50. Han overvejede ikke,
hvorfor det var vigtig at jerne graitien.
Han var sikkert Lima 02-11, men huskede ikke meldingen fra KSN vedrørende
den 15. juni 2012 kl. 09.50, til L0211 om at undersøge alle biler i Amaliegade for
skjulte personer/bannere mv..
Hans rute var fra Kastellet til Amaliehaven. Ahørte afgav en eller to grupper
til en anden indsats, og det var en af disse grupper, der foretog anholdelsen af
journalisten ved Den Lille Havfrue.
Han ik en melding om det fra en af de grupper, han havde afgivet. Det er meget
muligt, at han har kaldt og bedt KSN om hjælp til sin egen gruppe 02-11. An-
holdelser skal i reglen gå igennem indsatslederen eller KSN, men det skete ikke
her. Ahørte var ikke selv ved Den Lille Havfrue. Kl. 12.05 meldte han til KSN,
at kineserne ønskede at fastholde kvinden. Ahørte har givet fået en melding fra
egen gruppe. Ahørte ved ikke, om kinesiske sikkerhedsfolk i situationen havde
nogen myndighed i forhold til de tilstedeværende politifolk. Ahørte videregav
bare meldingerne fra sin gruppe, der havde brug for assistance. Ahørte havde
videregivet ledelsen af gruppen til Lima 1 og KSN.”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
425
”Han har hørt KSNs allemelding om graiti, hvis den var meldt ud. Ahørte
gjorde sig ikke særlige tanker om det.
Foreholdt meldeblanket, kl. 9.49:
”Lima 1: Amaliegade skal tjekkes for personer i
parkerede biler”,
og kl. 9.50:
”L0211: Bevogtningsgruppen kan undersøge alle biler
i Amaliegade for skjulte personer/bannere mv.”,
oplyste ahørte, at det er en mel-
ding fra KSN til ahørte.
Han meldte til KSN kl. 100202, at Jennifer Luna Pedersen var bortvist fra Ama-
lienborg. Kvinden var interessant, fordi hun havde et lag og tidligere var obser-
veret. Ahørte så hende som en aktivist. At ahørte nævnte hendes lag i meldin-
gen, var blot til oplysning for KSN. Det samme sker ved meldinger om autono-
me demonstrationer eller om rivaliserende fodboldtilhængere.
424 Protokol nr. 4 af 3. november 2016
425 Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Besøget i 2012
723
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0270.png
Kapitel 8.2
Situationen ved Langelinie var kaotisk, og indsatslederen, Mark Larsen, kun-
ne ikke nå frem. Da ahørte kom frem, skulle der ryddes hurtigt op, fordi præ-
sidenten var lige ved at ankomme. Man spottede derfor hurtigt personer, der
markerede sig. Ahørte havde kun enheden Delta 11-02, som han sendte dertil.
Ahørte kan ikke huske, hvor stor den var, men en fuld deling består af 38 per-
soner. Senere bekrætede ahørte overfor KSN at den person, han meldte ind
om kl. 115218, 120513 og 120546, var den samme person, de var stødt på tidligere
på dagen. Hun skulle holdes fast, fordi hun var aktivist. Ahørte kunne ikke hu-
ske, hvorfor det var ahørte, og ikke KSN, der gav ordren. Måske har KSN rin-
get til ahørte og bedt ham få styr på den pågældende. Kinesernes bekymring
betød ikke nogen specielt. Den blev behandlet som enhver anden borger, der
melder noget ind.
Ahørte havde kun det politimæssige ansvar for sin egen deling. Den kvinde,
han forklarede om i Københavns byret, er den samme kvinde, som ahørte
meldte ind til KSN om.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
426
”Det var ahørte, der som Lima 07-07 rapporterede om maling på molekanten
som anført i meldeblanketten. Baggrunden var, at ahørte mente, at en oplys-
ning om maling var en eterretning til KSN om, at der var en modpart et eller
andet sted i området. Ahørte meldte blot det, han så. Det var så op til KSN at
bruge eterretningen eller ej. Ahørte huskede ikke, at det var hans beslutning at
rekvirere ISS. Ahørte havde ikke tidligere været ude for, at politiet brugte ISS
til at jerne graiti. Han havde derimod været ude for, at graiti har fået lov at
blive stående. Ahørte vidste ikke, hvorfor KSN besluttede, at graitien skulle
jernes. Ahørte havde ikke sidestillet graiti med demonstrationer. For ahørte
var graiti blot en mulig brugbar eterretning. Om den var synlig, var i sig selv
ligeledes uden betydning for ahørte. Ahørte huskede ikke meldingen til alle
kl. 08.50 om, at graiti straks skulle meldes til KSN. Ahørte har formodentlig
givet meldingen videre til egne folk over radioen, men han huskede det ikke.
Lima 1 var Henrik Oryé. Ahørte huskede ikke meldingen i meldeblanket kl.
9.50:
”L0211: Bevogtningsgruppen kan undersøge alle biler i Amaliegade for skjulte
personer/bannere mv.”
eller baggrunden herfor. Ahørte havde ikke kendskab til,
hvilke bagvedliggende eterretninger der kan have været årsagen til meldingen.
426 Protokol nr. 14 af 17. november 2016
724
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0271.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om det i meldeblanket kl. 10.33 anførte:
”L0211: Lille Havfrue er tilbageholdt
person der ville sætte plakater op”,
forklarede ahørte, at han havde folk ved Den
Lille Havfrue, men ikke var der selv. Ahørte blev orienteret om anholdelsen af
en gruppefører, der sagde, at anholdelsen skyldtes, at den pågældende blev ved
at sætte plakater op, uanset han havde fået at vide, at han ikke måtte. Ahørte
vidste ikke, om anholdelsen blev foretaget af hans egne folk. Anholdelsen un-
drede ikke ahørte. En sådan enkeltperson binder mange politifolk op, og det er
der ikke ressourcer til.
Om det i meldeblanket kl. 11.41 anførte:
”L0708: personale til aktivist på Toldbo-
den der kører på cykel”
og lydil (114036):
”Lima 7-08: Og KSN … øhm … vi har
brug for noget personale, der kan håndtere en aktivist fra Free Tibet, der vælter
rundt hernede på Toldboden. Jeg ved ikke, om du har noget opklaring eller et eller
andet. Han kører rundt hernede på cykel …”,
oplyste ahørte, at det er hans mel-
ding. Ahørte huskede ikke meldingen i dag, heller ikke hvorfor den pågælden-
de var interessant.
Det var ahørte, der bad KSN sende en gruppe til Den Lille Havfrue. Den grup-
pe, der blev sendt af sted, hørte under politiaktion 02-11. De var således ikke
under ahørtes ledelse. Ahørte havde ikke kendskab til episoden, der omtales i
meldeblanket kl. 11.53, kl. 11.55 og 12.06, hvoreter en kvinde blev fastholdt, eter
at kineserne havde udtrykt bekymring over hendes tilstedeværelse.”
Chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi:
427
”Ahørte ekspederede Claus Hjelm Olsens svar omkring anholdelsen af journa-
listen af 15. juni 2012. Ahørte videresendte det vist blot til Ledelsessekretaria-
tet. Det var vist under selve besøget. Folketingsspørgsmålene og klagerne kom
først eterfølgende. Ahørte kunne ikke huske, om han eller andre blev ringet
op af pressen om anholdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet. Ahørte huskede
det ikke, men han ville ikke udelukke, at han er blevet ringet op af Anne Berg
Mansfeld-Giese fra Justitsministeriet. Det ville dog ikke sædvanligvis være af-
hørte, der blev kontaktet af Justitsministeriet.”
8.2.6.2.3 Besøg på Rosenborg Slot
Den tyske statsborger homas Herbert Götz blev anholdt og frihedsberøvet i Kon-
gens Have den 15. juni 2012 ca. kl. 15.00 og ca. en time frem. I forbindelse med an-
holdelsen blev homas Herbert Götz beordret til at lægge et tibetansk lag på jorden.
427
Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
725
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0272.png
Kapitel 8.2
Frihedsberøvelsen af homas Herbert Götz blev kendt ulovlig ved såvel Københavns
Byrets dom af 18. februar 2014 som ved Østre Landsrets ankedom af 22. september
2015. I begge afgørelser lagde retten eter bevisførelsen til grund, at anholdelsen af
homas Herbert Götz alene skete på baggrund af, at han lagede med et tibetansk
lag. Afgørelserne er nærmere omtalt i afsnittene 8.2.7.2.9 og 8.2.7.5.4.
Meldeblanketter
Af politiets interne meldeblanketter fremgår blandt andet:
428
”…
15. June 2012 kl. 14:20
l709: kongens have v. Rosenborg. Person i rød trøje - mulig ”Free Tibet”. Går
derhen. Har vi andre?
15. June 2012 kl. 14:23
l401 sender en mand
…
15. June 2012 kl. 15:35
gam50: man er foran tidsplanen og ved at være færdige på 3. sal og påregner at
køre lige
bageter
15. June 2012 kl. 15:35
ML50 gør klar
…
15. June 2012 kl. 15:50
Lima1: gam3 lander Rosenborg nu
...
15. June 2012 kl. 15:52
ML: Fremme
15. June 2012 kl. 15:53
MikeLima Fremme og VIP inde
…
15. June 2012 kl. 16:06
l0211: Fra Kongens Have har der været en del mennesker, men ingen ballade og
der er nu sivning fra stedet
15. June 2012 kl. 16:06
428
DUP, bilag U-1-3-1-7-12
726
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0273.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Lima1: Opklaringen kører nu returruten igennem
15. June 2012 kl. 16:08
Lima1: Så går man i ”skatkammeret” ;-)
…
15. June 2012 kl. 16:34
ml: snart afgang rosenborg
15. June 2012 kl. 16:35
lima1: Alt - roligt - i kongens have
15. June 2012 kl. 16:36
lima1: afgang rosenborg
…
15. June 2012 kl. 16:52
l7-09: alt er slut rosenborg - alle har forladt Færdig – Afgående
…”
POLDOK
I Københavns Politis POLDOK er hændelserne ved Rosenborg Slot af KSNpersona-
let registreret således:
429
”…
15-06-2012 15:37
Besøg Rosenborg - situation Kongens Have
KSN
Falun Gong er tilstede i Kongens Have. Derudover er der ca. 20 autonome.
Lima 1 har styr på begge grupperinger.
…
15-06-2012 15:40
Rosenborg slot
KSN
Der er afgang fra hotellet, ca. 10 min før tid.
…
15-06-2012 15:53
Situationsmelding
Mike Lima
Kortegen fremme og VIP inde.
…
15-06-2012 16:36
Situationsmelding
Lima 1
429
DUP, bilag A-3-18
Besøget i 2012
727
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0274.png
Kapitel 8.2
Afgang fra Rosenborg.
…”
Lydiler
Af Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapporter vedrørende afskrit af lydiler
af radiokommunikationen til og fra KSN fremgår blandt andet:
430
”…
Mappen 150612 141944 indeholder i alt 13 lydiler vedrørende episoden i Kon-
gens Have, hvor patruljen Lima 7-09 observerer en person i en rød trøje med
muligt ”Free Tibet” og eterfølgende retter henvendelse til personen (homas
Gøtz). Lydilerne omfatter endvidere det eterfølgende tilsyn i Kongens Have.
…
(Lydil 141944)
…
Lima 7-09: KSN ... øh ... Kongens Have umiddelbart ved Rosenborg men alt-
så på Kongens Have siden, der står en person i rød trøje med et
lag, der godt minde om et ”Free Tibet” ... (utydeligt) .. Jeg er på
vej derover selv. Har du nogen inde i Kongens Have, der kan kig-
ge på det. Lima 7-09.
(Lydil 142019)
KSN:
Lima 7-09. Undersøger - vent, slut.
…
(Lydil 142152)
…
KSN:
Lima 2-11, jeg tror det er dig, der har en gruppe holdende nede i
Gothersgade / Øster Voldgade. Er der nogen derfra, der lige kan
gå op til Rosenborg Slot ved Kongens ... Kongens Have ved Ro-
senborg Slot. Der står Lima 7-09 eller er på vej hen til en person,
der kunne være noget Free Tibet. Kan du sende nogen hen og as-
sistere, kom?
(Lydil 142231)
Lima 2-11:
Og KSN KSN. Mig bekendt har jeg ikke nogen gruppe dernede.
Men jeg undersøger lige, Lima 2-11 skit.
430
DUP, bilag R-1-1-11 med tilhørende lydiler
728
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
….
(Lydil 142246)
…
Lima 4-01: KSN KSN. Skal jeg sende en af mine opklaring ned i Kongens
Have, 04-01?
KSN:
Ja tak. Meget gerne. Rosenborg / Kongens Have oppe mod Ro-
senborg Slot.. altså siden af Rosenborg Slot mod Gothersgade,
kom.
(Lydil 142317)
Lima 4-01:
Og KSN KSN, ja men der er lige lidt køretid. Vi kører ned i haven
og så er der nede i området, 04-01.
Tak for det, Lima 02-11 Lima 02-11 - der bliver ikke behov allige-
vel, kom.
KSN:
(Lydil 142334)
…
KSN:
Lima 7-09 Lima 7-09. Som du hørte. Der kommer en mand eller
to, kom.
Lima 7-09:
Og KSN, ja - og tak for det. Blot til orientering, så står jeg ikke
selv derovre, da jeg ikke vil have våde fødder. Jeg står på den an-
den side af vandet inde på selve Rosenborg området, og han står
inde i Kongens Have med det her lag, som lere siger ikke er det
tibetanske lag. Det skulle være det tibetanske lag. Så skal man
beslutte sig for, hvad man gør ved ham, 7-09.
Lima 7-09. Modtaget. Jamen vi runderer lidt i parken eter ham.
Slut.
KSN:
…
(Lydil 151003)
…
Lima 1:
KSN KSN, vi sætter lige to grupper til noget fast bevogtning inde
i Kongens Have ... den side, der vender ind mod selve slottets ind-
gang, Lima 1 skiter.
(Lydil 160519)
Besøget i 2012
729
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0276.png
Kapitel 8.2
Lima 02-11: KSN, fra min gruppe inde i parken siger man, der har været en
del mennesker lige da Vip’en ankom men nu er der afsivning fra
stedet. Altså man siver væk fra stedet. Ingen tegn på noget som
helst, Lima 02-11 skit.
KSN:
Lima 02-11 ... siger fra Kongens Have har der været en del menne-
sker. Men der er sivning fra stedet nu, og ikke observeret nogen
problemer eller bannere. Tak for det - slut.
(Lydil 163443)
Lima 1:
KSN KSN, alt forholder sig roligt inde i Kongens Have. Ikke no-
gen happenings, Lima 1.
Og hvem sagde alt rolig Kongens Have, var det Lima 1, kom.
KSN KSN, korrekt. Ikke nogen happenings indtil videre, Lima 1.
Og Lima 1 siger alt rolig i Kongens Have. Modtaget - slut.
KSN:
Lima 1:
KSN:
…”
Fotos fremsendt af Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomitéen for Tibet
Den Uahængige Politiklagemyndighed har fra Anders Højmark Andersen, formand
for Støttekomitéen for Tibet, modtaget en række fotos fra episoden. Indholdet af
disse fotos er gengivet således i Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport af
3. november 2015:
431
”…
Fotos fra mappestien ”2012”-”Fotos”-”Michael Stub”
…
På begge billeder ses vidnet homas Herbert Götz i samtale med 3 polititjene-
stemænd, hvoraf den ene er delvist skjult bag det lag, som homas Herbert
Götz holder i sin venstre hånd. Til højre på billedet kan ses vidnet Jannik Preis-
ler, der står og kigger over mod vidnet homas Herbert Götz og de tre politi-
tjenestemænd.
431
DUP, bilag S-5-1 med tilhørende fotos
730
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0277.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”_B1G0190 (2)” synes at være en beskåret og forstørret version af ”_B1G0190”,
idet der alene her er fokuseret på vidnet homas Herbert Götz og de tre politi-
tjenestemænd.
Begge billederne er ifølge ilernes oplysninger taget den 15. juni 2012 kl. 13.55 af
Michael Stub.
Fotos fra mappestien ”2012”-” Fotos”-”Jannik Preisler”
…
Det fremgår ikke af ilernes oplysninger, hvornår billederne er taget.
På billederne ses vidnet homas Herbert Götz med tre polititjenestemænd
rundt om sig. Polititjenestemænd og vidnet homas Herbert Götz ser bl.a. ud
til at tale sammen, ligesom den polititjenestemand, som står yderst til venstre
på billederne ”Janniks iPhone 1078” og ”Janniks iPhone 1079”, taler i sin radio.
Vidnet homas Herbert Götz holder et tibetansk lag i sin venstre hånd og er
iført en rød t-shirt, hvor det på billedet ”Janniks iPhone 1079” kan ses, at der
står ”TIBET” med gul skrit på brystet.
Billederne ses at være taget inde fra Rosenhaven ved Rosenborg Slot.
Fotos fra mappestien ”2012”-”Fotos”-”homas Götz fotos”
…
Ifølge iloplysningerne er billederne taget den 15. juni 2012 kl. 15.41 og kl. 15.42.
På billedet …26” kan ses Rosenborg Slot, hvor der står en del uniformerede po-
lititjenestemænd foran. Billedet er taget fra Rosenhaven på den anden side at
den voldgrav, der går rundt om Rosenborg Slot.
På billedet …29” kan ses, at en større gruppe civile personer står og kigger fra
Rosenhaven over mod Rosenborg Slot. Ovre på den anden side af voldgraven
ved Rosenborg Slot ses uniformerede polititjenestemænd.
homas Herbert Götz forklarede under ahøringen hos Politiklagemyndighe-
den den 29. oktober 2015
432
, at han har taget de pågældende billeder under den
ulovlige frihedsberøvelse.
…”
432
DUP, bilag F-5-3
Besøget i 2012
731
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0278.png
Kapitel 8.2
Herom er forklaret følgende for kommissionen:
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
433
”Vedrørende episoden i Kongens Have oplyste ahørte, at der er en voldgrav
mellem slottet og Kongens Have. Personer, der står i Kongens Have, kan godt
udgøre en sikkerhedsmæssig trussel for de, der er på slottet. Ahørte vidste ikke,
om den konkrete person udgjorde en fare. Så vidt ahørte husker, var ahørtes
anbefaling til objektlederen, at de skulle gøre som ved Langelinie: Sende folk
ind og blande sig med de pågældende. Det viste sig eterfølgende, at det slet
ikke var ahørte, der havde sendt folk ind.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
434
”Det var ahørtes melding i meldeblanket kl. 14.20… Ahørte kunne ikke huske
meldingen, heller ikke hvorfor han særligt nævnte ”Free Tibet”. Sådanne perso-
ner vil typisk kunne genkendes via lag eller gule T-shirts. Ahørte stod på Ro-
senborgsiden af voldgraven, og ik melding fra sine folk, som stod på samme
side, om den omtalte person, der stod i Kongens Have på den modsatte side af
voldgraven. Personen ville skulle udenom voldgraven for at komme til Rosen-
borgsiden, men han kunne også gå gennem voldgraven, der kun er 30-40 cm
dyb. Ahørte gik over til sine folk for selv at kunne se den pågældende. Ahørte
ville have nogen til at tale med ham for at vurdere, om han udgjorde en sikker-
hedsmæssig risiko. Ahørte bad derfor KSN sende folk derover. Da ahørte så,
at politiet kontaktede den pågældende, koncentrerede ahørte sig ikke mere om
ham. Ahørte var ikke ovre ved personen.
Ahørtes eterfølgende melding, lydil (142334):
”… Det skulle være det tibetan-
ske lag. Så skal man beslutte sig for, hvad man gør ved ham, 7-09”,
skal forstås
således, at ahørte blot mente, at han havde givet opgaven fra sig, og at andre
måtte beslutte, hvad der skulle gøres ved aktivisten. Ahørte mente, at hans for-
klaring om episoden er refereret korrekt i Københavns Byrets dom af 18. febru-
ar 2014, bortset fra at ahørte åbenbart har anmodet nogen om, at der blev ta-
get kontakt til personen, og at det personale fra opklaringsenheden, som ahør-
te troede var i civil, var i uniform. I øvrigt kunne ahørte vedstå forklaringen.”
433
434
Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Protokol nr. 14 af 17. november 2016
732
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0279.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
435
”Om episoden i Kongens Have den 15. juni 2012 kl. 14.20-14.39, oplyste ahørte,
at der var tale om opklarende virksomhed. Situationen skulle afdækkes for, at
de kunne være på forkant med begivenhederne. I KSN vidste man, at personen
tydeligt tilkendegav at være aktivist. I KSN havde man ikke det billede, at han
stod langt væk fra Rosenborg Slot. Han kunne være den første af lere. Man var
nødt til at spørge ham og henvise en eventuel demonstration til et andet sted.
Indmeldingen fra 7-09 om, at man skulle beslutte sig for, hvad man ville gøre
ved demonstrantens formodentligt tibetanske lag, var i overensstemmelse med
opgaven om at være proaktive af hensyn til sikkerheden.”
For Den Uahængige Politiklagemyndighed har
politiassistent Bjarke Kofod Olsen,
Københavns Politi,
der sammen med politiassistent Pelle Lykke Nielsen og politiassi-
stent Jacob Møller Andersen, begge Københavns Politi, kontaktede homas Herbert
Götz i Kongens Have, forklaret:
436
”…
Ahørte forklarede, at de i ahørtes gruppe på et tidspunkt blev sendt til Kon-
gens Have, fordi præsidenten skulle ind på Rosenborg Slot.
De tog opstilling inde i haven, hvor de pludselig bemærkede en mand, som
kom gående inde i haven med et Tibet-lag på en pind. Ahørtes gruppefører
meldte ind til KSN eller til indsatslederen om dette, og de ik den besked retur,
at det lag ikke måtte være synligt overhovedet.
Ahørte huskede, at de spurgte ind til ordren igen, da de fandt det bemærkelses-
værdigt. Manden var mindst 100 meter fra Rosenborg og der var en voldgrav
mellem slottet og det sted i Kongens Have, hvor manden befandt sig.
Der var frit udsyn fra slottet til manden.
Gruppen ik bekrætet ordren om, at laget skulle være ude af syne, så de rette-
de henvendelse til manden.
Manden ik besked på, at han godt måtte være der, men han skulle lægge sit lag
ned. Alternativt skulle han forlade området.
435
436
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
DUP, bilag G-5-411
Besøget i 2012
733
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0280.png
Kapitel 8.2
Manden var ikke tilfreds med dette, men de kunne tale stille og roligt med ham.
Til sidst lagde manden laget ned på jorden, og forblev på stedet.
Eter ca. 15 minutter forlod manden stedet, og han tog sit lag med sig.
Manden var ikke anholdt, tilbageholdet eller lignende, og han ik ikke på nogen
måde at vide, at han skulle forblive på stedet.
…
Ahørte huskede ikke, at der kom andre politifolk til stedet, mens de stod med
manden med laget. Der kom ikke nogen leder til stedet.
Ahørte så ikke andre demonstranter i Kongens Have.
Ahørte mente, at de havde ført korrespondancen med KSN/lndsatslederen via
Sine-radio. Måske også via mobiltelefon.
Ahørte vurderede ikke, at manden med laget udgjorde en sikkerhedsrisiko for
præsidenten. Ahørte mente, at manden med laget forlod stedet eter, at præsi-
dentens kortege var ankommet til Rosenborg, men før den kørte fra stedet igen.
Manden var ikke en sikkerhedsrisiko, og derfor blev han heller ikke tilbage-
holdt, indtil kortegen var væk fra slottet igen. I gruppen handlede de alene ud
fra den ordre de modtog, om at de skulle sørge for at få laget ud af syne.
…
Ahørte ønskede tilføjet, at han og de øvrige i gruppen havde handlet eter or-
dre, og at de ikke selv havde fået den ide, at manden skulle lægge sit lag ned.
Det var også derfor, at de havde ønsket at få ordren bekrætet via yderligere op-
kald til KSN eller Indsatsleder.
…”
8.2.6.2.4 Diverse observationer og registreringer om etermiddagen den
15. juni 2012
Meldeblanketter
Af Københavns Politis interne meldeblanketter fremgår blandt andet:
437
”…
15. June 2012 kl. 15:33
KST Raddisson: Mist. køretøj:
437
DUP, bilag U-1-3-1-7 og U-1-3-1-5-1
734
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0281.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Amager Blv. nu og indadg.
Blå kassevogn m. graitti og autonome typer
Reg,.nr: ub88 0!!
Signal til alle - Talegruppe: KSN
…”
”…
15. June 2012 kl. 15:57
ib med kørsel observerede gam50 ovenstående bil indeholde stort gult banner
med kinesiske tegn.
15. June 2012 kl. 15:57
hvis man træfer køretøjet bedes det kontrolleres om der er andet af interesse. vi
kan IKKE gøre noget ved banneret.
…”
Lydiler
Af Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport vedrørende afskrit af lydiler af
radiokommunikationen til og fra KSN fremgår blandt andet:
438
”…
Ang.: afskrit af lydilen i
mappen 150612 160357,
der relaterer til meldeblanket;
se bilag U-1-3-1-5; punktet markeret i særskilt bilag U-1-3-1-5-1.
Lydilen omhandler KSN’s rundkastning af et køretøj, der kører rundt med et
stort gult banner med kinesiske tegn.
…
KSN:
Og her er KSN med rundkastning af et mistænkeligt køretøj
sidst set omkring Knippelsbro. En Mercedes Sprinter PP ... og
det er Gamma 50, der har observeret en bil indeholdende et stort
gult banner med kinesiske tegn. I antræfelsestilfælde bedes det
undersøgt nærmere. Altså sidst set Knippelsbro, en Mercedes
Sprinter ... og eter skærmen så er det en EK-ukendt Mercedes
Sprinter 312, årgang 99. Det er en udlejning uden fører,… og den
har et presseningsopbygning og en ladlængde på 4-5 meter. Alt-
så PP…, en Mercedes Sprinter, mistænkeligt i forhold til banner
med kinesiske tegn. Vi eterlyser og den er også eterlyst over
HS, slut.
438
DUP, bilag R-1-1-12 med tilhørende lydil
Besøget i 2012
735
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0282.png
Kapitel 8.2
…”
POLDOK
I Københavns Politis POLDOK
439
er af KSNpersonalet registreret følgende:
”…
15-06- 2012 17:30
Fjernelse af Graiti
KSN Lederen
Ved akut behov for jernelse af graiti kontaktes ISS Skadesservice på tlf: ….
Responstiden er max. 1 time.
…”
8.2.6.2.5 Christiansborg Slot/Højbro Plads
I forbindelse med den kinesiske præsidents ankomst til gallamiddagen kl. 20.00 den
15. juni 2012 på Christiansborg Slot blev der, som omtalt i afsnit 8.2.3, af Støttekomi-
téen for Tibet og Falun Gong aholdt en demonstration på Højbro Plads. Kort før
præsidentens ankomst blev ire af politiets gruppevogne kørt ind i rundkørslen ved
Højbro Plads, og de var hereter placeret mellem demonstrationen og kortegens rute.
Kort eter blev Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian Gorm Hansen, Kamilla
Rosenkilde Nielsen og Rene Michael Wennerberg, der var i besiddelse af tibetanske
lag, af Københavns Politi bortvist fra Christiansborg Slotsplads og henvist til at pla-
cere sig ved demonstrationen på Højbro Plads.
Meldeblanketter
Af Københavns Politis interne meldeblanketter fremgår blandt andet:
440
”…
15. June 2012 kl. 16:54
lima1: demo højbro plads er startet - 5 kvinder i alderen 50 til 60 Alt - roligt –
…
15. June 2012 kl. 18:03
Lima 1 på plads chr borg- fra højbro plads ca 100 personer forsamlet
15. June 2012 kl. 18:05
Lima 1: 20 mennesker er nu tilbage ved demoen højbro plads, da man lige har
spredt sig og gået fra stedet i lere grp
439 DUP, bilag A-3-18
440 DUP, bilag U-1-3-1-7
736
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0283.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…
15. June 2012 kl. 18:22
Lima 1: d1101 føreren skal komme til, chr borg slotsplads
15. June 2012 kl. 18:23
l1 ringer til d1101: …
…
15. June 2012 kl. 19:28
lima1: højbro plads: ca 100 - broget lok af asiater og danskere, lag og balloner
Alt -roligt -
…
15. June 2012 kl. 19:42
lima1: d4-01: skal til nikolaj kirke for at se eter bannere
…
15. June 2012 kl. 19:50
lima1: på nikolaj kirke er der ingen bannere
…
15. June 2012 kl. 19:56
lima1: højbro plads Alt - roligt - bilerne er kørt på plads
…
15. June 2012 kl. 22:01
lima1: ingen demonstranter mod kina på højbro plads
15. June 2012 kl. 22:28
lima1: afgang fra chr borg om højest 15 min
15. June 2012 kl. 22:36
lima1: formentlig afgang om få min
15. June 2012 kl. 22:50
m1: afgang chr borg
…”
POLDOK
I POLDOK er begivenhederne ved Christiansborg Slot og på Højbro Plads af Køben-
havns Politis KSNpersonale registreret således:
441
”…
441
DUP, bilag A-3-18
Besøget i 2012
737
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0284.png
Kapitel 8.2
15-06-2012 kl. 19.40
Situationsmelding
Lima 1
Demonstrationen på Højbro Plads anvender lydanlæg, hvilket ikke er i overens-
stemmelse med tilladelsen.
Ved første henvendelse fra Lima 1, blev de anmodet om at dæmpe musikken,
hvilket blev eterkommet, men straks eter Lima 1 havde forladt stedet, blev lyd-
styrken atter hævet til højt niveau.
Dette blev bragt til ophør ved Lima 1’s foranstaltning. Dette er besluttet af KSN
Lederen.
Kort før præsidentens ankomst valgte demonstrationen, der havde fået tilla-
delse til stationær opstilling, at rykke frem mod Slotspladsen. Delta 11-01 blev
kommanderet frem for afspærring
…
15-06-2012 kl. 20.04
Situationsmelding
Mike Lima 50
Afgang fra Hotellet til Christiansborg Slot.
…
15-06-2012 kl. 20.07
Situationsmelding
Mike Lima 50
VIP fremme Christiansborg Slot.
…”
I Rigspolitiets POLDOK er kl. 18.26 anført:
442
”Etermiddagens program er gennemført uden problemer. Præsident Hu Jintau
beinder sig nu på hotellet, hvor han opholder sig indtil atenens gallamiddag
på Christianborg. Der opholder sig ganske få demonstranter på Højbro Plads,
men ikke så mange, at det er et problem for Københavns Politi. Der er i tilknyt-
ning til denne post udsendt sms.”
Lydiler
Af Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapporter vedrørende afskrit af lydiler
af radiokommunikationen til og fra KSN fremgår blandt andet:
443
”…
442 DUP, bilag U-30
443 DUP, bilag R-1-1-13, bilag R-1-1-14, bilag R-1-1-15, bilag R-1-1-16 og bilag R-1-1-17 med tilhørende lydiler
738
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Mappen 150612 165353 indeholder 2 lydiler vedrørende demonstrationen på
Højbro Plads, der jf. meldingen fra Lima 1 kl. 16.53 påbegyndes med fem delta-
gere, alle kvinder i alderen fra 50-60.
…
(Lydil 165353)
…
Lima 1:
KSN KSN, så er man påbegyndt demo’en på Højbro Plads. Altså
demo’en på Højbro Plads påbegyndt. Fem deltagere … alle kvin-
der i alderen 50-60, Lima 1.
KSN:
Lima 1, jamen - så ved du da, at det er der du skal have din deling
hen og lægge tyngden, kom.
(Lydil 165424)
…
KSN:
Og Lima 1 siger, at demo’en på Højbro Plads er startet. Fem kvin-
der i alderen fra 50- 60. Han sagde ikke, at alt er rolig ... men det
tror jeg, det er. Slut.
…”
”…
Mappen 150612 180210 indeholder 7 lydiler, der omhandler situationen på hen-
holdsvis Christiansborgs Slotsplads og Højbro Plads i forbindelse med demon-
strationen og er en forlængelse af lydilerne i forrige bilag U-1-1-13.
Lima 1 oplyser til KSN kl. 19.56, at alt er roligt og ”at 4 Golfer er kørt ind foran
demonstrationen og dækker og dækker for demonstrationen”.
Det fremgår ikke umiddelbart af lydilerne eller meldeblanketten, hvem der har
givet ordre til, at de ire køretøjer skulle køres ind foran demonstrationen.
…
(Lydil 180219)
KSN:
Lima 1:
Lima 1 på plads Christiansborg - var det korrekt, KSN skit.
KSN, ja - det er det. Og en situationsmelding, så kan vi jo se nede
på Højbro Plads ... en forsamling ... nogle kinesiske skrittegn ....
der er vel ca. 100 – høj sat, Lima 1.
Lima 1, ca. 100 omkring Højbro Plads. Modtaget slut.
KSN:
(Lydil 180347)
Besøget i 2012
739
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
…
Lima 1:
KSN KSN, nu er en gruppe segways (?) væk fra demoen og et an-
tal turister også jernet sig. Så nu er antallet kratigt reduceret. 20
måske, Lima 1.
…
(Lydil 192740)
…
Lima 1, der var godt med rumklang. Hvordan ser det ud på Høj-
KSN:
bro Plads.Hvor mange og hvordan og hvorledes, kom.
Lima 1:
KSN KSN, knap 100 skønner vi. En broget lok af asiater og dan-
skere. Flag og balloner og rolig stemning. Der er lidt slagsange,
eller hvad sådan sange er. Alt rolig i øvrigt, Lima 1 skit.
Lima i Lima 1 siger alt rolig Højbro Plads. Ca. 100 personer. Mod-
taget - slut.
KSN:
(Lydil 192844)
…
KSN:
Mike Lima 1 - Mike Lima 1 fremme Amalienborg, modtaget. Og
til orientering for alle, så er der ca. 100 forsamlet på Højbro Plads.
Alt er roligt - en broget folk asiatere og danskere, lag og balloner.
Alt rolig Højbro Plads, slut.
(Lydil 195604)
…
Lima 1:
Lima 1 med en situationsmelding fra Højbro Plads . Alt roligt
... ire Golfer kørt ind foran …..(utydeligt) demonstrationen ...
skærmer derved, Lima 1 skiter.
KSN:
Lima 1 med en ufattelig meget støj. Jeg tror, du lavede en ”kov”
lige der. Er bilerne kørt på plads ? - kom.
KSN KSN, jeg har meget vel lavet en ”kov”. Ja, bilerne er kørt på
plads. Fire stykker - dækker for demo’en.
Ja, den er næsten ulæselig. Men jeg ik, at bilerne er kørt på plads,
og de skærmer af.
Lima 1:
KSN:
…”
740
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
Mappen indeholder 7 lydiler, hvor KSN anmoder patruljen Delta 4-01 om at
runde Nikolaj Kirke for at se eter Falun Gong bannere.
…
(Lydil 194216)
…
Lima 1:
KSN KSN, kan du få kontakt til Delta 4-01, Delta 4-01 - og så skal
han til Nikolaj Kirke Nikolaj Kirke og se, om der er synlige ban-
nere på kirken … Falung Gong banner, Lima 1.
…
(Lydil 195013)
KSN:
Mike Lima eller Lima 1 undskyld Lima 1, hvordan går det med
bannerne. Er der noget i det, kom?
(Lydil 195024)
Lima 1:
KSN KSN, det må jeg sige nej til. Når man står på Højbro Plads
og kigger over mod Nikolaj Kirke, så er der (utydelig) ire store
eller ire (utydelig) vinkler ….. det kan lige så vel være, at de skal
holde på arbejder ... der er sat noget stillads op, såh ... men altså
ingen bannere, Lima 1 skiter.
…”
”…
Mappen 150612 200322 indeholder i alt 13 lydiler vedrørende kortegens frem-
kørsel til Christiansborg, hvor der meldes om, at ”der har sneget sig et tibetansk
lag ind” og en patrulje eterfølgende får besked på ”at tage laget fra dem” -
samt eterfølgende korrespondance mellem Lima 1 og Delta 11-01, der oplyser,
at der var en person, som havde snydt dem, men nu havde de fået fat i ham.”
…
(Lydil 200322)
Lima 2-11:
Lima 1 Lima 1 ... til orientering ... lige foran opkørsel til Christi-
ansborg, der har sneget sig et tibetansk lag ind. Jeg prøver med
nogle af mine folk og skærme af for dem, når de kører forbi. Men
til orientering ... tror det sidder på en ladcykel, eller noget i den
stil, Lima 2-11 skiter.
Besøget i 2012
741
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
…
(Lydil 200354)
KSN:
Her er KSN, Vip’en er i øjeblikket Ravelinen ... Vip’en er nu Rave-
linen. Slut.
(Lydil 200404)
?
Lima 2-11 Lima 2-11 .... Prøv lige at få styr på den .... De tibetanere
der .... For de er på Møllerens Plads nu, kom.
(Lydil 200415)
Lima 2-11:
Og Lima 1 Lima 1, ja .... skal vil tage laget fra dem eller hvordan,
Lima 2-11 skiter.
Tag laget fra dem. Kom.
Lima 1:
(Lydil 200426)
Lima 2-11
KSN:
Lima 1:
Det er modtaget.
Lima 1, her er KSN. Hvorfor taler I internt her, kom.
Fordi de .. (utydeligt) .. er på Højbro Plads ... sludder .... på Møl-
lerens Plads så det er sådan lige op over. Så derfor, kom.
Modtaget - slut.
KSN:
…
(Lydil 200509)
…
KSN:
KST Christiansborg, så er man Knippelsbro Knippelsbro - så vi
taler ca. 1 minut, kom.
…
(Lydil 200654)
…
742
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Lima 2-11:
Lima 1 Lima 1, til orientering så bliver der hevet lere små tibetan-
ske lag og lignende op blandt dem, der står tæt på. Til oriente-
ring. Lima 2-11.
…
(Lydil 201116)
Delta 11-01:
Og Lima 02-01, ja, det beklager jeg meget ... vi kaldte nogle gange,
fordi der var en der havde snydt herover. Vi har fået fat i ham, og
vi er lige ved at undersøge, hvad han er for en. Delta 11-01 skiter.
11-01, ja - jeg så det. Det så int ud. Super godt, modtaget - Lima 1.
Lima 1:
…”
”…
Mappen 150612 213955 indeholder 3 lydiler vedrørende situationen på Højbro
Plads kl. 22.00. Patruljen Lima 1 oplyser kl. 22.01, at der ikke er nogen demon-
stranter tilbage på Højbro Plads.
…
(Lydil 213956)
11-21:
Og Lima 1 Lima 1, til orientering for Jer, så har transport City af-
hentet vores Politilov, og vi er stadig på Højbro Plads og alt roligt.
Der er ikke lere demonstranter. 11-21.
11-21, her er Lima 1, godt disponeret. Modtaget - Slut.
Og her er KSN, jeg har også noteret heroppe. Anholdte er ahen-
tet. Slut.
Lima 1:
KSN:
(Lydil 220040)
KSN:
Lima 1, skal vi lige høre lidt om Højbro Plads. Er man der stadig-
væk, kom?
KSN KSN. Der er vi ikke, men sidste melding var alt rolig, og det
forestiller jeg mig, det stadig er, Lima 1 skiter.
Lima 1, står man stadigvæk og viter med lag og balloner, og hvor
mange er man, kom.
Lima 1:
KSN:
Besøget i 2012
743
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0290.png
Kapitel 8.2
(Lydil 220104)
Lima 1:
Det skal du få at vide. Vent.
11-21, 11-21, Højbro Plads, forespørgsel kom.
Delta 11-21:
Og Lima 1 Lima 1 fra første parket så kan jeg oplyse, at der er ab-
solut og hel og aldeles ingen mennesker der aktiveringer ... var jeg
lige ved at sige mod Kina, 11-21.
Delta 11-21 modtaget og Lima 1 er her, og KSN KSN udover mand
med økse på Højbro Plads, så er der ikke nogen. Og det med
mand med økse, det er jo … (utydelig) ... så alt rolig, Lima 1 skit.
Lima 1:
…”
TV-indslag
Der blev under og umiddelbart eter det kinesiske statsbesøg bragt en række TV-ind-
slag, der blandt andet omtalte politiets ageren under hændelserne på Højbro Plads.
Den Uahængige Politiklagemyndighed har beskrevet indslagenes indhold i en ræk-
ke rapporter, hvori anførtes:
TV2-Nyhederne 15. juni 2012 kl. 18.00:
444
”…
Videoen er et indslag fra TV2 Nyhederne. Indledningsvis nævner studievær-
ten, at Støttekomiteen for Tibet ”lige nu” står bag en demonstration på Højbro
Plads (hændelse nr. 6). Når dette sammenholdes med sagens øvrige oplysninger
kan det konstateres, at der er tale om et indslag fra den 15. juni 2015.
…
Vidnet Lisbeth Davidsen oplyser i reportagens indledning, at ”det ikke er de
store folkemasser” som er på Højbro Plads. Der ilmes over imod personer, som
sidder på jorden foran statuen på Højbro Plads og mediterer. Der ses også per-
soner, som står med lag, ligesom der kan ses et banner på statuen.
Lisbeth Davidsen oplyser hereter på forespørgsel fra studieværten, at demon-
stranterne har fået en ”særlig ordre” af politiet. Hun siger: ”De har fået at vide,
at de skal sænke deres lag og deres bannere, og der vil komme to busser køren-
de op her. Og det er fordi kl. 8 kører den kinesiske præsident forbi herude på
444 DUP, bilag S-6-1
744
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0291.png
Hændelsesforløb og forklaringer
vejen. Han skal nemlig til gallamiddag kl. 20 på Christiansborg. Og hans sjæle-
fred skal ikke forstyrres, før han skal til middag.”
Lisbeth Davidsen står i begyndelsen at reportagen på vejbanen foran Højbro
Plads og bevæger sig undervejs op mod Højbro, hvorfor kameravinklen også
skiter fra at have demonstrationen i baggrunden til at have Christiansborg i
baggrunden.
Der høres ingen musik eller slagråb fra demonstrationen under reportagen, li-
gesom der heller ikke ses at være polititjenestemænd til stede.
…”
Klip fra DRs hjemmeside:
445
”…
Videoen varer 1 minut og 55 sekunder.
I starten ilmes den kinesiske præsidents kortege, da den ankommer til Chri-
stiansborg.
Eter ca. 12 sekunder kan ses en asiatisk udseende mand i mørkt jakkesæt, der
kigger og peger på noget væk fra indgangen til Christiansborg. Manden går
hereter længere væk fra indgangen til Christiansborg, og ser ud som om, at
han holder øje med noget.
Kameraet bliver hereter drejet. Samtidig hermed kan man høre en person sige
”Bare ta’ det ned”.
Eter ca. 20 sekunder kan man se vidnerne Sara Berthou og Christian Gorm
Hansen (hændelse nr. 7). Sara Berthou har et tibetansk lag i hænderne, som en
polititjenestemand med hvid kasket også holder fast i.
Eter 34 sekunder kommer endnu en polititjenestemand hen til Sara Berthou
og Christian Gorm Hansen. Han har mørk kasket på. Han tager kortvarigt fat i
Sara Berthou, hvoreter han begynder at føre Sara Berthou og Christian Gorm
Hansen væk i retning mod Vindebrogade/Højbro. Det lyder som om, at han
samtidig siger ”Farvel” to gange til Sara Berthou og Christian Gorm Hansen.
445
DUP, bilag S-7-1, optaget af Jens Conrad Petersen
Besøget i 2012
745
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Eter ca. 42 sekunder tager også denne polititjenestemand kortvarigt fat i laget,
som Sara Berthou fortsat har i hænderne. Samtidig siger polititjenestemanden
”Så gå væk”.
Da Sara Berthou på ny vender sig om mod kortegen og er på vej til at brede la-
get ud, tager polititjenestemanden på ny fat i laget og tager det fra Sara Berthou
og siger ”Gå væk”. Polititjenestemanden holder hereter laget i sin højre hånd.
Polititjenestemanden fortsætter hereter med at føre navnlig Sara Berthou væk
fra Christiansborg Slotsplads. Det kan [i] videoen bl.a. høres, at Sara Berthou
- imens hun bliver ført væk - siger ”Jeg står helt roligt” to gange til polititjene-
stemanden.
Eter ca. 59 sekunder kommer pk. Henrik Oryé ind i billedet, imens polititje-
neste-manden fortsat er ved at føre Sara Berthou og Christian Gorm Hansen
væk i retning mod Vindebrogade/Højbro. Pk. Henrik Oryé peger kortvarigt
over mod Højbro Plads og det kan høres, at han samtidig siger ”demonstrere
[utydeligt] Højbro Plads”. Sara Berthou siger på ny ”Jeg står stille og roligt”. Sara
Berthou og Christian Gorm Hansen stopper kort hereter op og Sara Berthou
taler med polititjenestemanden, som har ført dem væk. Pk. Henrik Oryé kan
ikke længere ses.
Eter ca. 1 minut og 17 sekunder kommer vidnet Rene Michael Wennerberg
(hændelse nr. 8) ind i billedet. Han kører på en sort damecykel med et tibetansk
lag monteret på cykelkurven foran og han holder et tibetansk lag monteret på
en pind i sin venstre hånd. 5 sekunder senere bliver han antastet at to polititje-
nestemænd.
Den ene af de to polititjenestemænd tager fat i pinden til laget, hvoreter Rene
Michael Wennerberg tager laget væk og holder det ned langs venstre side at
kroppen. Samtidig går den anden polititjenestemand om på venstre side af
Rene Michael Wennerberg.
Polititjenestemanden, der står på højre side at Rene Michael Wennerberg peger
over mod Højbro Plads. Samtalen mellem polititjenestemændene og Rene Mi-
chael Wennerberg kan ikke høres.
Der ilmes hereter igen over imod kortegen, hvor pk. Henrik Oryé går forbi
umiddelbart foran kameraet.
Dernæst drejes kameraet på ny, så det igen ilmer Rene Michael Wennerberg,
som fortsat står på Christiansborg Slotsplads med to polititjenestemænd ved si-
746
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0293.png
Hændelsesforløb og forklaringer
den at sig. Vidnet Kamilla Rosenkilde Nielsen kan også ses i højre side af bille-
det på cykel på vej over imod Rene Michael Wennerberg.
Hereter ilmes Sara Berthou og Christian Gorm Hansen igen. De er på vej væk
fra Christiansborg Slotsplads i retning mod Vindebrogade/Højbro. Der går en
polititjenestemand umiddelbart bag ved dem.
…”
”TV Marineret”:
446
”…
I starten af videoen ses demonstranter, som står med lag og bannere foran sta-
tuen på Højbro Plads og lidt ude på kørebanen. Demonstranterne står stille.
Der er en rolig stemning og der høres musik og slagråb (”Free Tibet” mv.).
Eter ca. 34 sekunder ses der også enkelte demonstranter, som går rundt ved/på
rundkørslen på Højbro Plads. Der ses endvidere en blå Golf politivogn, der hol-
der stille med forlygterne tændt foran indgangen til Metrobyggeriet ved rund-
kørslen på Højbro Plads ned mod Gammel Strand. En person, der kan være
identisk med homas Joseph Kehoe (hændelse nr. 11) står på selve rundkørslen
med et tibetansk lag i venstre hånd samt en gul seddel på ryggen. Det kan ikke
ses, hvad der står på sedlen. Der kan fortsat høres slagråb og musik.
Ca. 41 sekunder inde i videoen klippes der i videoen. Det kan nu ses, at der er
kørt lere blå Golf politivogne frem foran demonstrationen, og at lere polititje-
nestemænd har taget opstilling foran politivognene med front mod demonstra-
tionen. Politivognene holder på selve rundkørslen ved Højbro Plads op mod
Højbro. Der høres buh råb og slagråbet ”Free Tibet”. Demonstranterne har fort-
sat lag og bannere. Fronten af demonstrationen bevæger sig fremad mod poli-
tivognene og stopper nogle meter fra politivognene. Flere af polititjenestemæn-
dene står med hænderne i lommerne. Der er fortsat en rolig stemning.
1 minut og 47 sekunder inde i videoen klippes der igen. Nu ilmes over mod
Christiansborg Slotsplads. Der ses lere polititjenestemænd, der bl.a. står på
Christiansborg Slotsplads. Der høres fortsat slagråb fra demonstrationen og af-
dæmpet musik. Eter 2 minutter og 22 sekunder kan pk. Henrik Oryé kortva-
446 DUP, bilag S-6-4
Besøget i 2012
747
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0294.png
Kapitel 8.2
rigt ses i blå skjorte med opsmøgede ærmer og kasket på gå rundt på Christi-
ansborg Slotsplads.
Eter 2 minutter og 47 sekunder drejes kameraet på ny mod demonstrationen,
som hereter ilmes på ny. Det kan her ses at kameramanden står umiddelbart
ved siden at den politivogn, som holder foran demonstrationen yderst mod
Gammel Strand.
Eter 2 minutter og 51 sekunder er der klippet på ny. Nu ilmes demonstrationen
fra hjørnet omkring Fortunstræde/Ved Stranden og ned mod Højbro Plads.
Fronten af demonstrationen på denne side er rykket tættere på polititjeneste-
mændene, som forsat står foran politivognene med front mod demonstratio-
nen. Der høres fortsat slagråb, men ingen musik.
Vidnet Lisbeth Davidsen går eter 3 minutter og 11 sekunder forbi kameraet.
Vidnet Benny Brix følger umiddelbart eter. På dette tidspunkt kan igen høres
afdæmpet musik samt slagråb. Lisbeth Davidsen gør klar til at interviewe Ben-
ny Brix. Eter 3 minutter og 52 sekunder kan man høre Lisbeth Davidsen sige
”Ja, det der er sket herinde på Højbro Plads, det er, at politiet er kommet ind på
pladsen og har taget opstilling, som man kan se her for at adskille demonstrati-
onen, som vi har her på denne her side”. Hereter stopper dette klip.
4 minutter og 4 sekunder inde i videoen ilmes der på ny over mod Christians-
borg Slotsplads. Der ses lere polititjenestemænd, der bl.a. står på Christians-
borg Slotsplads og på fortovet umiddelbart over for slotspladsen. En af politi-
tjenestemændene holder et videokamera på en fod. Der høres ”Free Tibet” til-
råb. Pk. Henrik Oryé kan ses på Christiansborg Slotsplads, hvor han ryger en
cigaret. Der høres slagråb, men ingen musik. Eter 4 minutter og 40 sekunder
kan man høre - men ikke se - en person, som siger ”Kom nu, kom nu... Han
anholder dig.
…”
TV2-Nyhederne 16. juni 2012 kl. 19.00:
447
”…
Det omtales hereter, at den kinesiske præsident ”senere i går kl. 20” skulle til
gallamiddag på Christiansborg.
447 DUP, bilag S-0-4
748
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0295.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Dernæst ses billeder af demonstrationen på Højbro Plads. Speakeren fortæller
samtidig, at omkring 50 mennesker deltog i en anmeldt demonstration for at
gøre opmærksom på kampen for et frit Tibet og manglen på menneskerettig-
heder i Kina, og at en række politibusser dog gjorde, at den kinesiske præsident
aldrig ik set demonstrationen (hændelse nr. 6).
Vidnet Benny Brix (hændelse nr. 6) interviewes hereter. Han udtaler: ”De sag-
de til os kl. 6, at der ville komme nogle store busser, politibusser, og spærre for
os, sådan så den kinesiske delegation ikke kunne se os. Så skulle vi også jerne
vores bannere samtidig, så de bannere heller ikke kunne ses”.
Speakeren fortæller hereter, at Benny Brix følte, at demonstranterne opførte
sig fredeligt, men at betjentene på stedet ifølge Københavns Politi oplevede det
anderledes.
Politiinspektør Mogens Lauridsen bliver hereter interviewet. Han udtaler: ”Det
var en taktisk beslutning at rykke så tæt på, fordi at man blev i tvivl om demon-
stranterne derovre havde tænkt sig at overholde de ataler, der var lavet”.
Peter Skaarup (DF) interviewes hereter og udtaler, at han ønsker at få fremlagt
den korrespondance der ligger mellem politiet og Justitsministeriet, ligesom
han ønsker oplyst, om der har været en politisk indblanding.
Hereter bliver politiinspektør Mogens Lauridsen spurgt om, hvem der har be-
sluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle kunne se eller høre demon-
stranterne. Politiinspektør Mogens Lauridsen svarer: ”Ja, det er der ikke nogen
der har besluttet. Altså vores setup det går kun på at skabe den fornødne sik-
kerhed. Om de ser eller hører et eller andet, det er ikke en del af vores planlæg-
ning”.
Der klippes hereter til interview med Benny Brix, som fortæller, at man ikke
tidligere har oplevet noget lignende i Danmark.
…”
Om sine udtalelser til dette TV-indslag har
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen,
Københavns Politi,
for kommissionen forklaret:
448
448 Protokol nr. 6 af 4. november 2016
Besøget i 2012
749
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0296.png
Kapitel 8.2
”Hans udtalelse i TV2 Nyhederne den 15. juni 2012 kl. 19.00, om, at der ikke var
nogen, der havde besluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle se eller
høre demonstranterne, og at det kun gik ud på at skabe den fornødne sikker-
hed, bygger på oplysninger fra Claus Hjelm Olsen eller Henrik Oryé. Han ik at
vide, at Dronningen var kommet kørende, og at det ik nogle demonstranter til
at bevæge sig mod slotspladsen, og at det var derfor, bilerne blev kørt frem. Når
ahørte talte om, at det udelukkende handlede om sikkerhed, gjorde han det ef-
ter sin overbevisning på daværende tidspunkt. Hvis han havde set indholdet af
operationsbefalingen og af den taktiske befaling for politiaktion 04-01, ville han
ikke have udtalt sig sådan.”
Der er afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
449
”Vedrørende begivenhederne på Højbro Plads oplyste ahørte, at præsidenten
først havde besluttet at besøge Københavns Rådhus. Der blev ansøgt om de-
monstration på stedet, men programmet blev ændret. I stedet blev demonstra-
tionen tilbudt Højbro Plads. Det gjorde Københavns Politi for at imødekomme
demonstrationsledelsen, så demonstrationen kunne være tættere på præsiden-
ten. Dette blev besluttet af ahørte og af Mogens Lauridsen. Ahørte kunne hu-
ske, at Mogens Lauridsen sagde, at det var naturligt at lytte demonstrationen
et andet sted hen, når præsidenten ikke skulle besøge rådhuset. Det var vist
Michael Dekker Poulsen, der talte med demonstrationsledelsen om lytningen.
Københavns Politi forsøgte forud at skabe sig et billede af, hvordan demonstra-
tionen ville forløbe. Det virkede ikke, som om der ville komme nogen fra det
autonome miljø, men der var ikke noget klart billede.
Ahørte talte med Henrik Oryé, inden han kørte til slotspladsen, ville han tro,
men han kunne ikke sige det nøjagtige tidspunkt. Han ville tro, at de talte sam-
men i KSN, men det kan også have været over telefonen. Ahørte skitserede en
manøvreide for Henrik Oryé. Han skulle placere sine folk på slotspladsen, og
hans deling skulle placeres sådan, at den kunne skydes ind og afspærre demon-
strationen, hvis der skete noget uforudset. Henrik Oryé kunne selv have beslut-
tet at køre bilerne ind fra starten, men det gjorde han ikke. Ahørte og Henrik
Oryé talte ikke om, i hvilke situationer og hvornår bilerne skulle køres frem.
Det var en beslutning på taktisk niveau. Denne opgave lå hos Henrik Oryé.
449 Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
750
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Selve demonstrationen foregik omkring statuen på Højbro Plads. Der var sat
lag og bannere op på statuen, hvilket ahørte accepterede, men han ville ikke
have personer på statuen. De havde vist også højttalere med. Der var noget snak
omkring nogle højttalere, men der skete ikke noget voldsomt, så de sad ikke og
lagde store planer. Nogle demonstranter tog ophold på slotspladsen. Det var
imod ahørtes ordre. De blev henvist til Højbro Plads.
Hvornår bilerne skulle køres frem, var en taktisk beslutning, der blev trufet på
stedet. KSN gav ikke konkret ordre til at køre dem frem. Henrik Oryé havde
fået et handlerum under hans samtale med ahørte. De havde ikke lere samta-
ler om det den dag, men de har måske talt sammen to gange under begivenhe-
derne. Henrik Oryé gav ahørte situationsbilleder, blandt andet at demonstrati-
onen var blevet bedt om at skrue ned for lyden. Ahørte huskede ikke på dagen
at være blevet orienteret om noget, der kunne give anledning til at køre bilerne
frem. Han ik ingen melding fra Henrik Oryé om, at demonstranterne gik frem
i en bred front. Ahørtes billede var, at der var stille og roligt. Bageter oplyste
Henrik Oryé til ahørte, at bilerne var kørt frem, fordi nogle af demonstranter-
ne havde bevæget sig frem fra Højbro Plads.
Foreholdt ahørtes forklaring til Den Uahængige Politiklagemyndighed, for-
klarede ahørte, at han ikke i dag husker samtalen med Henrik Oryé om, at de-
monstranterne var gået frem i en bred front. Det var først en viden ahørte ik,
da han udarbejdede en besvarelse til brug for Folketinget. Når ahørte til Den
Uahængige Politiklagemyndighed forklarede, at hans situationsbillede i KSN
var, at demonstranterne gik frem, kan det være, fordi der er gået lang tid. Det
er korrekt, at ahørte forklarede til Den Uahængige Politiklagemyndighed, at
Henrik Oryé handlede ud fra en på forhånd given generel ordre. Det er ikke
unaturligt at køre biler frem. Manøvreideen var, at de seks opstillede politifolk
kunne holde broen, og at bilerne kun skulle køres frem, hvis dette viste sig ikke
at være tilfældet. Man ønskede ikke at få en situation, der var ude af kontrol.
Foreholdt lere polititjenestefolks forklaringer til Den Uahængige Politiklage-
myndighed, hvoreter demonstranterne var stille og rolige, og fremkørslen af
biler ikke kunne begrundes sikkerhedsmæssigt, forklarede ahørte, at set med
hans øjne blev busserne kørt frem for at undgå demonstranter på slotspladsen.
Det skete ikke, fordi demonstranterne ikke måtte ses. I så fald havde man brugt
Hollændervogne. Bilernes fremkørsel ændrede udsynet til demonstrationen,
men det var ahørtes indtryk, at man godt kunne se demonstrationen. Der var
også både lag og bannere på statuen.
Besøget i 2012
751
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Om TV2s nyhedsindslag den 15. juni 2012 kl. 18.00, hvoreter demonstranter al-
lerede på det tidspunkt vidste, at bilerne ville blive kørt frem, oplyste ahørte, at
han ikke vidste, hvordan TV2 allerede kl. 18.00 kunne oplyse om dette. Ahør-
te vidste ikke, hvem der har talt med journalisten. Det er ikke ahørte. Ahørte
og Henrik Oryé havde ikke atalt, at busserne under alle omstændigheder skul-
le køres frem. Ahørte vidste ikke, om Henrik Oryé kan have misforstået eller
fejlfortolket noget, men det kan han vel. For ahørte var det relativt klart, hvad
de atalte.
Foreholdt Henrik Oryés forklaring for kommissionen, hvoreter bilerne ville
blive rullet ind, hvis der var det mindste, og om at ordren kom fra ahørte kort
forinden, at Henrik Oryé talte med Benny Brix, og at ahørte bedst kunne lide
at benytte mobil, oplyste ahørte, at Henrik Oryés oplysninger er i overensstem-
melse med manøvreideen. Ahørte havde ingen forklaring på, at den begiven-
hed, der kunne medføre fremkørsel af bilerne, ikke fremgår noget sted.
Foreholdt politiassistent Martin Espersens forklaring til Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed, hvoreter det indgik i planen, at bilerne skulle køres frem,
når kortegen ankom, forklarede ahørte, at han ikke vidste, hvordan politifolke-
ne har kommunikeret med Henrik Oryé. Henrik Oryé kunne sagtens træfe be-
slutningen om at køre bilerne frem, og han er måske over for Martin Espersen
ikke gået nærmere ind i sin forudgående samtale med ahørte.
Foreholdt politikommissær Peter Mikael Spanggaards forklaring til Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed, hvoreter der ikke var nogen sikkerhedsmæs-
sig grund til at køre bilerne frem, men at Henrik Oryé oplyste, at årsagen var,
at lagene ikke måtte kunne ses fra kortegen, og at demonstranterne ikke måtte
kunne bevæge sig frem, oplyste ahørte, at han ikke var på slotspladsen og ikke
ved, hvordan det er foregået. Ahørte kunne ikke huske, at han ud fra en kon-
kret melding har givet Henrik Oryé en konkret ordre om at køre frem. Ahør-
te vidste ikke, om Henrik Oryé har misforstået opgaven. Ahørte vidste heller
ikke, hvor Henrik Oryé var placeret, da bilerne kørte frem. Når Peter Mikael
Spanggaard over for kommissionen har forklaret, at hans folk meldte, at de-
monstranterne gik frem, og at Spanggaard hereter traf beslutningen om at køre
busserne frem, stemmer det med den manøvreide, ahørte havde drøtet med
Henrik Oryé.
Foreholdt politiassistent Søren Bondgaards forklaring til Den Uahængige Poli-
tiklagemyndighed, hvoreter ordren om at køre bilerne frem, når kortegen an-
kom, blev givet allerede om morgenen forklarede ahørte, at han ikke huske-
752
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0299.png
Hændelsesforløb og forklaringer
de, hvornår han talte med Henrik Oryé. Det kan ikke udelukkes, at det var om
morgenen.
Foreholdt vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaards forklaring for kom-
missionen, hvoreter politifolk under større aktioner følger ordrer, kunne af-
hørte bekræte dette, hvis det er en lovlig ordre. Ahørte har aldrig befalet, at
lag skulle fratages. Der var masser af lag, der ikke blev frataget. Ahørte har
aldrig givet en sådan ordre. Hvis det havde været tilfældet, skulle der have væ-
ret langt lere lag, end dem der blev fundet på Station Amager. Der var masser
af lag langs ruten og ved Langelinie. Politifolk, der er i tvivl om en ordres lov-
lighed, retter henvendelse til sin leder. Politiet begår ikke ulovligheder. Dansk
Politi fortjener ikke, at man siger, at de følger ordre uden at stille spørgsmål. Er
der noget, der virker mærkeligt, stiller man spørgsmål til det. Den mulighed
har man selvfølgelig, men det er korrekt, at man ikke diskuterer ordrer på ga-
den. Her følger man ordrer. Hvis man føler, det er forkert, drøter man det, når
man kommer hjem.
Om Mogens Lauridsens interview til TV2 næste dag, den 16. juni 2012 kl. 19.00,
oplyste ahørte, at han kunne forestille sig, at der på Christiansborg Slotsplads
er konstateret personer, der ud fra de medbragte genstande eller personernes
påklædning skulle selekteres ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Derfor er af-
hørte enig med Mogens Lauridsen i, at busserne kørte frem af sikkerhedsmæs-
sige grunde.
Om radiokommunikationen fra Højbro Plads, herunder Lima 1s melding kl.
19.56, hvoreter alt er roligt og busserne er kørt ind og derved skærmer, oplyste
ahørte, at ”skærmer” er et politiudtryk for at blokere eller afskære. Det betød,
at der var fokus på, at demonstranterne ikke rykkede frem. Udtrykket er brugt
i mange andre sammenhænge. Den senere melding fra Lima 1 om, at busserne
”dækker” for demonstrationen betyder det samme. Det har ikke i sig selv noget
med synlighed at gøre. Men selvfølgelig var demonstrationen mindre synlig, ef-
ter at bilerne var kørt frem.”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé (Lima 1), Københavns Politi:
450
”Vedrørende begivenhederne på Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads om
atenen den 15. juni 2012 forklarede ahørte, at han kom til Christiansborg et
stykke tid inden, præsidenten skulle ankomme kl. 20.00. Ahørte kunne ikke
huske præcis, hvornår han ankom. Hvis han har meldt ind til KSN kl. 18.03,
450
Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Besøget i 2012
753
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
passer det, at han kan være ankommet omkring kl. 18.00. Ahørtes melding om
muligt Falun Gong på Nikolaj Kirke, skyldtes, at der skulle meldes til KSN i så-
danne tilfælde. Ahørte kunne ikke huske, hvad det var for et banner. Han så
det på afstand. Det var helt almindeligt politiarbejde. Banneret kunne godt ud-
gøre en sikkerhedsmæssig risiko, og det blev derfor meldt ind til KSN.
Ahørte hilste på den anmeldte demonstration på Højbro Plads. Han fandt ud
af, hvem der var ansvarlig for demonstrationen, og gennemgik med denne reg-
lerne for demonstrationen. Der var et banner på Rytterstatuen. Ahørte gav
ikke ordre om, at det skulle tages ned. Ahørte sagde til den pågældende, at
KSN havde meddelt, at der ville blive rullet biler ind foran demonstranterne,
hvis der var det mindste. Det er helt almindelig procedure ved demonstratio-
ner. Ahørte kunne ikke huske det præcise ordvalg. Han må have fået ordren fra
KSN kort forinden. Sandsynligvis pr. mobiltelefon, der er Claus Hjelm Olsens
foretrukne kommunikationsmiddel. Claus Hjelm Olsen benyttede kun radioen,
hvis det var noget, der hastede. Ahørte vidste ikke, om ordren fra KSN skyld-
tes, at præsidenten ikke måtte se bannere eller lag.
Foreholdt forklaring afgivet af Benny Brix for Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed kunne ahørte ikke erindre at have sagt som anført af Brix. Ahørte kun-
ne ikke forestille sig, at han har sagt, at det var en forkert ordre, der kom oppe-
fra. Han havde på tilsvarende måde ikke sagt, at busserne blev kørt frem, fordi
præsidenten ikke måtte se demonstrationen.
Foreholdt, at det allerede kl. 18 i TV2s nyheder blev omtalt, at busserne ville bli-
ve kørt frem, når præsidenten kom, sagde denne oplysning ikke ahørte noget.
Foreholdt at ahørte meldte alt roligt kl. 19.30 og at næste melding kl. 19.56 ved-
rørte vognene, der kørte frem og dækkede for demonstrationen, oplyste ahør-
te, at det ikke heraf fremgår, at der skulle være sket noget i perioden, men en
sådan oplysning må være tilgået KSN. Ellers ville KSN ikke have givet ahørte
ordre til at køre vognene frem.
Ahørte blev foreholdt følgende forklaringer afgivet til for Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed:
”Pa. Martin[Espersen]: Gik med Oryé på Christiansborg i 2012 som logfører
(POLDOK). Det var Oryés ide at køre vognene frem, så demonstrationen ikke
kunne se kortegen. Det skulle iværksættes, når kortegen nærmede sig. De ik lø-
bende meldinger om, hvor langt kortegen var kommet. Der var ingen demon-
754
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
stranter, der løb frem, og der var ingen sikkerhedsmæssig risiko ved demonstra-
tionen.”
Ahørte oplyste, at det ikke var sådan, ahørte opfattede det. Ahørte viderefor-
midlede blot en KSNordre, men det har [Espersen] muligvis ikke vidst. KSN
må have givet ahørte ordren telefonisk.
”Pk. Peter Spanggaard: Oryé bad i 2012 på Højbro Plads Spanggaard køre gruppe-
vogne frem, så præsidenten ikke kunne se demonstrationen. Der var ingen sikker-
hedsmæssig risiko. Oryé sagde også: ”Det her må ikke gå galt, Peter”.”
Ahørte forklarede, at det anførte er Spanggaards tolkning af, hvad ahørte sag-
de til Spanggaard. Spanggaard vidste godt, at det var KSN og ikke ahørte, der
var ophavsmand til ordren. Om ordren var begrundet sikkerhedsmæssigt, må
man spørge KSN om. Ahørte sagde til Spanggaard, at hvis demonstranterne
bevægede sig frem, skulle Spanggaard køre bilerne frem. Den første bil, der an-
kom, var Dronningens. Ahørte vidste ikke, hvorfor bilerne skulle køres ind for-
an demonstrationen, Det var det, KSN bad om, så det gjorde han. Han ik bag-
eter oplyst, at demonstranterne gik frem, da de troede, at det var præsidentens
bil. Dereter blev bilerne kørt frem.
”Søren Bondgaard: Ordren om, at vognene skulle køres frem, blev givet om mor-
genen og kom ”oppe fra ledelsen” i Københavns Politi.”
Ahørte fastholdt, at han ikke ik noget at vide om morgenen.
Demonstranterne stod med lag og bannere. Ahørte gjorde sig ingen overve-
jelser om disse lag. Det er helt normalt for demonstrationer. Meldingerne kl.
20.03-20.04 om personer med tibetanske lag gav ahørte anledning til ahørtes
ordre om at jerne demonstranterne fra slotspladsen. Udtalelsen ”Tag laget fra
dem” var blot en måludpegning og besked om, at personerne skulle lyttes. Be-
tjentene gjorde præcis, som de ik besked på. Demonstranterne måtte ikke være
på slotspladsen, hvor man ikke kunne skærme præsidenten mod modstande-
re. Den eneste mulighed var at lytte dem til Højbro Plads. Ahørte var på det
tidspunkt på slotspladsen. Betjentene forsøgte at få personerne med lag ned til
Højbro Plads. Det var først, da dette ikke lykkedes, at ahørte gav ordre om, at
de skulle fratages deres lag. Det var en sikkerhedsmæssig betragtning. Tingene
skulle på det tidspunkt gå stærkt, fordi præsidenten var meget tæt på.
At Lima 2-11 meldte ind, at der skulle ”skærmes af ”, er normal sprogbrug i poli-
tiet. Det betyder blot en spærring af sikkerhedsmæssige grunde.”
Besøget i 2012
755
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0302.png
Kapitel 8.2
Politikommissær Peter Mikael Spanggaard, Københavns Politi:
451
”Ahørte var delingsfører for politiaktion 11-02 med Oryé som overordnet. Af-
hørte rådede over det mandskab, der var i de ire Golf-vogne. Der kan være
otte personer pr. bil. Ahørte vidste ikke præcist, hvor mange der på dagen var
i hver bil.
…
Ahørte ik manøvreideen for sin politiaktion direkte af Lima 1, Oryé, under en
samtale med Oryé på Christiansborg Slotsplads. Ahørte erindrede ikke, at de
var mødtes forinden. Ahørte har arbejdet under Oryé mange gange, men kun-
ne huske, at han stod på slotspladsen med Krak og ik brieing af ham. Oryé
fortalte, at ahørte skulle placere sine køretøjer i skjul i Fortunstræde, og at af-
hørtes personale skulle være på Højbro Plads og sørge for, at demonstrationen
ikke bevægede sig over den lille bro mod slotspladsen, idet der ikke måtte være
lag på slotspladsen. Når kortegen var synlig for ahørte, der stod på Knippels-
bro, skulle køretøjerne trækkes frem og ind foran demonstrationen på Højbro
Plads, så demonstrationen ikke var synlig for kortegen.
Ahørte sendte de leste af sine folk til Højbro Plads. Han sendte det antal, som,
han vurderede, ville være tilstrækkeligt, hvis demonstranterne satte sig i bevæ-
gelse. Nogle få blev tilbage i bilerne. Ahørte forklarede i Den Uahængige Poli-
tiklagemyndighed, at han mente, at der var 100-150 demonstranter, men på de
foreviste fotos/videoer var der væsentlig færre, hvilket kan skyldes, at en del var
sevet væk inden optagelserne. Om baggrunden for at køre vognene frem sag-
de Oryé til ham, at statsmændene ikke måtte kunne se demonstrationen. Sådan
opfattede ahørte det. Oryé gav ahørte ordren måske 1-1�½ time før, kortegen
ankom.
Ahørte så, at Oryé gik rundt inde i demonstrationen. Ahørte så ikke, om han
talte med nogen. Normalt ville det være delingsføreren, der kommunikerer
med den ansvarlige for demonstrationen, men det er ikke usædvanligt, at det
er indsatslederen.
Allerede før kortegen ankom, gav ahørte ordre om at trække vognene frem.
Det skete fordi, hans folk på Højbro Plads sagde, ”Nu går de frem” eller lignen-
de. Han forstod det som, at de bevægede sig frem mod Christiansborg Slots-
plads. Demonstrationen havde på dette tidspunkt ikke været aggressiv, og af-
hørte syntes, at sådan skulle det blive ved med at være. Ahørte trak bilerne
frem allerede ved meldingen fra ahørtes folk for at bibeholde den rolige stem-
451
Protokol nr. 8 af 10. november 2016
756
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
ning. Ahørte kunne ikke selv se, om der var nogen af demonstranterne, der gik
frem. Ahørte traf en hurtig beslutning ud fra det, han ik at vide. Det skulle ske
hurtigt, fordi situationen ellers kunne blive ukontrollabel. Ahørte kunne ikke
huske, om hans folk råbte, eller om de kommunikerede via radio.
Om Mogens Lauridsens udtalelse den 16. juni 2012 til TV2 Nyhederne, bragt kl.
19.00, om, at
”Det var en taktisk beslutning og rykke så tæt på, fordi at man blev i
tvivl om demonstranterne derovre havde tænkt sig at overholde de ataler, der var
lavet”,
forklarede ahørte, at han ikke vidste, hvad Mogens Lauridsen forstår ved
taktisk beslutning, eller hvorfor han har udtalt sig sådan. Ahørte gav ordren
om at køre vognene frem eter sin egen risikovurdering. Hvis ikke vognene var
blevet kørt frem på dette tidspunkt, ville de i overensstemmelse med Oryés or-
dre være blevet kørt frem kort eter, da kortegen blev synlig.
Ahørte erindrede ikke at have lyttet med på samtalen med KSN om, at vogne-
ne var kørt frem. Det oplyste er i overensstemmelse med ahørtes opfattelse af
situationen, for han meldte med det samme til Lima 1 (Oryé), at han var rykket
lidt før tid, og Oryé har sikkert meldt det videre til KSN eter at have modtaget
ahørtes melding. Ahørte har helt sikkert givet Lima 1 denne melding.
Ahørte har ikke talt med deltagerne i demonstrationen, så oplysningen i TV2
Nyhederne den 15. juni 2012 kl. 18.00 om, at vognene vil blive kørt frem, så præ-
sidenten ikke kan se lag og bannere, kan ikke stamme fra ham.
En af ahørtes folk, Jeppe Syrach Bomholt, tog et lag fra en demonstrant, Det er
den samme episode, der senere er blevet vist i TV. Forinden ordren om at frata-
ge laget blev givet, bad ahørte Lima 1 bekræte, at laget skulle fratages. Ahør-
te vidste ikke, hvor demonstranten kom fra, men han var på slotspladsen med
et lag. Ahørtes kaldesignal var Delta 11-02. Episoden i lydilen 200415 :
”Lima
2-11: Og Lima 1 Lima 1, ja … skal vi tage laget fra dem eller hvordan, Lima 2-11
skiter. Lima 1: Tag laget fra dem, kom”,
vedrører en anden episode, vistnok de-
monstranten på cykel.
Oplyst om indholdet af interview, hvor Mogens Lauridsen bliver spurgt om,
hvem der har besluttet, at den kinesiske præsident hverken skulle se eller høre
demonstranterne, hvortil Mogens Lauridsen svarer:
”Ja, det er der ikke nogen
der har besluttet. Altså vores setup det går kun på at skabe den fornødne sikkerhed.
Om de ser eller hører et eller andet, det er ikke en del af vores planlægning”
for-
klarede ahørte, at der må være en voldsom kommunikationsbrist mellem Oryé
og Mogens Lauridsen. Oryés ordre til ahørte om at køre vognene frem ligger
helt fast. Oryé sagde ikke noget om, hvorvidt han havde denne ordre fra andre.”
Besøget i 2012
757
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0304.png
Kapitel 8.2
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, Københavns Politi:
452
”Ahørte stod på den anden side af kanalen ved Christiansborg Slot den 15. juni
2012 om atenen for at få et overblik. Ahørtes deling var placeret i to rækker ud
fra Kongeporten på Christiansborg Slotsplads og ud mod kørebanen.
Det var ahørte, der meldte ind til KSN om et lag på en ladcykel, men ahør-
te erindrede ikke at have set nogen ladcykel. Ahørte meldte til KSN via Lima
1 – Oryé.
Da nogle demonstranter på slotspladsen tog nogle meget små lag næsten i lag-
kagestørrelse frem, spurgte ahørte Lima 1, om de også skulle tage sådanne lag
fra dem. Han havde forstået forholdsordren på brieingen, men spurgte for alle
eventualiteters skyld. Ahørte vidste ikke, hvorfor KSN kort dereter spurgte af-
hørte og Lima 1 om, hvorfor de talte sammen på den kanal. Måske har de brugt
en forkert kanal på netop dette tidspunkt. Præsidenten kunne være fremme cir-
ka et minut eter, så ahørte havde brug for et hurtigt svar.
Han gav ordren videre til gruppeførerne, men de meldte retur, at lere af deres
folk ikke ville udføre ordren. Ahørte studsede lidt over det, men gjorde ikke
noget ved det på det tidspunkt, da der kun var ét minut, til præsidenten ville
ankomme. Ahørte tog det heller ikke eterfølgende op med sin deling.
Da ahørte ankom til Christiansborg Slotsplads et godt stykke tid, før præsi-
denten skulle ankomme, hilste han kort på Oryé. De talte ikke sammen senere
samme aten. Oryé fortalte, at der var en demonstration på Højbro Plads. Af-
hørte så demonstrationen, men det var ikke en del af ahørtes opgave at tage sig
af demonstrationen. Gruppevognene var kørt frem og holdt på tværs af Højbro
Plads på dette tidspunkt. Oryé og ahørte talte ikke om gruppevognene. Det var
heller ikke en del af ahørtes opgave.”
Konsulent KF 0764, PET:
453
”På Christiansborg stod ahørte som adgangskontrol ved porten til Skt. Jørgens
Gård. Ahørte hørte og så demonstrationen på Højbro Plads. En kinesisk sik-
kerhedschef var meget oprevet over, at demonstrationen var der, og over at de
spillede høj musik. Ahørte beroligede ham med, at demonstrationen hverken
kunne ses eller høres fra gallatalet inde fra Christiansborg. Gæsterne til talet
ankom gennem Dronningeporten, mens præsidenten skulle ankomme gennem
452
453
Protokol nr. 12 af 11. november 2016
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
758
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0305.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kongeporten, der lå længere væk fra Højbro Plads. Demonstrationen ville der-
for næppe kunne ses eller høres fra eskorten.
Ahørte så hollænderbusserne køre frem. Han spurgte ingen fra Københavns
Politi om baggrunden herfor. Han var ikke fokuseret på, om nogle af demon-
stranterne løb frem, men hvis de havde nærmet sig, ville ahørte have bemærket
det. Foreholdt sin forklaring herom til Den Uahængige Politiklagemyndighed
er det korrekt, at ahørte ville have reageret på de sikkerhedsmæssige forhold,
hvis demonstranterne havde bevæget sig frem.”
Konsulent KF 0764, PET (genahøring):
454
”Ahørte havde ingen forventning om, at der ville blive kørt biler ind foran de-
monstrationen på Højbro Plads. Han blev meget overrasket, da han så, at det
skete. Han stod i porten til Prins Jørgens Gård og havde afsluttet adgangskon-
trollen. Han havde udsyn til Højbro Plads og så bilerne køre frem. På det tids-
punkt var de gæster, der skulle gennem Prins Jørgens Gård, ankommet. Ahør-
te huskede ikke, om han talte med sine kolleger i PET om sin overraskelse. Han
talte ikke med nogen i Københavns Politi om det, hverken med Mogens Lau-
ridsen eller Claus Hjelm Olsen. Han vidste ikke, hvor Henrik Oryé opholdt sig
og var ikke i kontakt med ham.”
Kriminalassistent KF 0766, PET:
455
”Ahørte var forrider for præsidentens kortege, da den skulle køre til Christi-
ansborg den 15. juni 2012 om atenen. De kørte ind gennem Prins Jørgens Gård.
Der holdt blå biler ved Højbro Plads. Der var også larm. Ahørte mente, at han
kunne se demonstranter på Højbro Plads. Foreholdt egen forklaring til Den
Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter han kunne se vognene, men ikke
demonstranter, oplyste ahørte, at han ikke ville afvise, at han har udtalt sig så-
ledes til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Ahørte var ikke sikker på, om
han kunne se demonstranter.”
En række af de deltagende polititjenestefolk fra Københavns Politi har afgivet for-
klaring for Den Uahængige Politiklagemyndighed. Af ahøringsrapporterne frem-
går blandt andet:
454
455
Protokol nr. 76 af 20. april 2017
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
Besøget i 2012
759
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0306.png
Kapitel 8.2
Politiassistent Tim Jensen:
456
”…
Foreholdt
hændelse nr. 7: Sara Berthou
(hereter kaldet SB) befandt sig d. 15.
juni 2012 Ca. kl. 1930 på Christiansborg Slotsplads, hvor hun holdt et tibetansk
lag op foran sig.
Forevist … - mobiloptagelse lavet af Jens Conrad-Petersen.
Forespurgt om ahørte genkendte politimanden, der trak laget ned. Ahørte
oplyste, at det var ahørte, der var på ilmen: betjent iført kasket med hvidt hue
betræk. Forespurgt hvorfor kvinden ikke måtte have laget. Ahørte var i tvivl,
om kvinden havde vitet med laget op i hovedet på ahørte, eller om der var
befalet, at der ikke måtte være denne slags lag på slotspladsen. Ahørte huske-
de det ikke.
…”
Politiassistent Jesper Syrach Bomholt:
457
”…
Ahørte forklarede, at han kort eter at køretøjerne var kørt ind foran demon-
strationen, blev kontaktet af Søren Bukhave fra delingen. Søren forklarede, at
han havde set 2 personer, som netop havde kommet et Tibet-lag ned i en ta-
ske, og nu var ved at bevæge sig væk fra demonstrationen i retning mod Chri-
stiansborgs Slotsplads. Søren Bukhave udpegede personerne for ahørte — der
var tale om et ungt par, hvor manden bar en rygsæk, hvori laget jf. Sørens for-
klaring var anbragt.
Ahørte sagde det videre til Spanggaard, som sagde til ahørte, at han skulle få
dem stoppet. Ahørte gik eter parret over til Christiansborg Slotsplads, hvor
han passerede en gruppevogn med gruppefører Rene Urban. Ahørte sagde det
videre til Rene Urban i håbet om, at han ville overtage opgaven med at få stand-
set parret. Ahørte mente ikke, at det var hans opgave, idet han skulle holde sig
tæt på Spanggaard.
Rene Urban ik udpeget parret, som på det tidspunkt gik alene over slotsplad-
sen i retning mod indkørslen mod Prins Jørgens Gård, hvor der stod en række
mennesker. Af en eller anden grund sagde Rene Urban, at han ikke kunne se
parret, og han gjorde ingenting. Derfor gik ahørte eter parret igen.
456
457
DUP, bilag G-7-410
Logfører for delingsfører Peter Mikael Spanggaard. DUP, bilag G-0-483
760
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0307.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte nåede frem til parret, da de stod i rækken af mennesker ved indkørslen
til Prins Jørgens Gård. De stod i samtale med en politibetjent iført kasket med
hvidt betræk. Ahørte kendte ikke betjenten.
Kvinden stod med Tibet-laget i begge hænder, og ville holde det op over ho-
vedet. Ahørte overtog samtalen med parret, og forklarede parret, at de skulle
tilbage til Højbro Plads, hvis de ville lage med Tibet-laget. Det forstod parret
ikke.
Ahørte sagde, at han skulle tage laget fra dem, såfremt de lagede. Da kvinden
holdt laget op igen, tog ahørte laget ud af hænderne på kvinden.
Ahørte sagde til kvinden, at kvinden kunne få sit lag igen, hvis hun aleverede
sit navn til sagen. Kvinden ville ikke opgive sit navn til ahørte.
Ahørte og parret fulgtes nu ad til Højbro Plads. Det første stykke - 4-5 meter -
førte ahørte parret væk fra rækken af mennesker. Dereter gik parret selv retur
til Højbro Plads. De gik ved siden af ahørte, som skulle samme vej. De gik lidt
forskudt, og ahørte huskede ikke, om parret eller han selv gik forrest.
På et tidspunkt på vejen tilbage mod Højbro Plads kom Henrik Oryé hen til
dem. Han sagde et eller andet til parret, som ahørte ikke længere huskede hvad
var.
Da ahørte ikke kunne få oplyst, hvem kvinden var, destruerede han eterføl-
gende laget.
…”
Politiassistent Jesper Petersen:
458
”…
Ahørte huskede en episode ved Christiansborg Slotsplads, hvor Rene Urban
sagde, at han skulle bruge en mand, der skulle gå med ham. Ahørte sad tættest
på døren, så ahørte gik med Rene Urban. Ahørte kunne ikke huske, om Rene
sagde, hvad de skulle. De gik over mod nogle demonstrerende med tibetanske
lag. Det var ahørtes indtryk, at demonstranterne ikke måtte være der, hvor de
var. Ahørte vidste ikke, hvorfor det var hans indtryk.
458
DUP, bilag G-8-570
Besøget i 2012
761
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0308.png
Kapitel 8.2
Ahørte mente, at Rene havde dialogen med demonstranterne, og ahørte stod
ved siden af. Ahørte huskede, at de eskorterede personerne ud af området og
uden for politi perimetret.
…
Forespurgt hvem gav ordre til, at ahørte og Rene skulle gå hen til manden på
cyklen. Ahørte huskede ikke, om de ik ordren verbalt eller på radioen. Fore-
spurgt om det var ahørtes egen beslutning at rette henvendelse til manden på
cyklen. Det kunne ahørte ikke forestille sig.
Forespurgt hvorfor rettede de henvendelse til manden på cyklen. Det var af-
hørtes opfattelse, at manden på cyklen skulle eskorteres ud af området. Eter at
have set videoen var det ahørtes opfattelse, at der ikke ifm. præsidentens an-
komst måtte være personer med tibetanske lag på slotspladsen.
Forespurgt hvad sker der eter, at klippet slutter. Ahørte mente, at de fulgte
manden ud forbi den ydre perimeter af politipersonale. Ahørte huskede ikke,
om det var mod Højbro Plads eller over mod horvaldsens museum.
Forespurgt om ahørte tog laget fra manden. Det huskede ahørte ikke.
…
Forespurgt om manden på cyklen udgjorde nogen sikkerhedsrisiko. Det var
ikke ahørtes vurdering.
…”
Politiassistent Søren Norlander:
459
”…
Forevist video …, hvor Rene M. Wennerberg (RMW) ankommer til demon-
strationen. Foreholdt at ahørte var genkendt på klippet som værende identisk
med den betjent, der har kontakt til RMW.
Ahørte kunne godt huske episoden. Forespurgt om ahørte ik ordre til at hente
RMW. Det huskede ahørte ikke.
Forespurgt hvad RMW var utilfreds med. Det huskede ahørte ikke helt præcis,
men han mente, at RMW var utilfreds med, at han ikke måtte være der, hvor
han selv ville være.
459
DUP, bilag G-6-492
762
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0309.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Forespurgt om årsagen til at RMW skulle om til demonstrationen. Ahørte hu-
skede det ikke, men han mente, at det var fordi, at RMW havde et tibetansk lag
på en pind samt et lag foran på cyklen. Disse to lag gjorde, at RMW blev op-
fattet som demonstrant, og han skulle derfor være, hvor demonstrationen var.
Såfremt RMW ville være på slotspladsen, skulle han gemme de to lag væk.
Ahørte kunne ikke huske, om ahørte havde fat i RMW for at føre ham over
mod demonstrationen. Ahørte mente, at der var en pige i nærheden, der også
var rimeligt oppe og køre
...”
Politiassistent Martin Espersen:
460
”…
Han bekrætede, at han havde deltaget i politiindsatsen ved den kinesiske præ-
sidents besøg i Danmark i juni 2012. Han huskede, at han var logfører for Lima
i under en del af indsatsen. Lima 1 var Henrik Oryé.
…
Oryé gik ud for at besigtige forholdene. Ahørte og radiomanden gik rundt
sammen med Oryé.
Det var Oryé, som udtænkte den plan, at man skulle bruge gruppevognene fra
indsatsdelingen til at afskærme for demonstrationen, så den ikke var synlig for
den kinesiske præsident, når præsidentens kortege kørte ind på Christiansborg.
Det indgik i planen, at når der tilgik en melding om, at kortegen med præsiden-
ten nærmede sig, så skulle man iværksætte.
Ahørte forklarede, at der løbende tilgik meldinger om, hvor kortegen befandt
sig.
…
Tanken med manøvren havde været, at demonstranterne ikke måtte være syn-
lige for den kinesiske præsident. Eter Ahørtes opfattelse var der ikke en sik-
kerhedsmæssig begrundelse for manøvren. Der var lang afstand mellem Chri-
stiansborg og demonstrationen.
…”
460 DUP, bilag G-6-478
Besøget i 2012
763
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0310.png
Kapitel 8.2
8.2.6.3 Afrejse 16. juni 2012
Meldeblanketter
Af Københavns Politis interne meldeblanketter fremgår blandt andet:
461
”…
16. June 2012 kl. 07:03
VH: ønsker dagens første eskorterute (nr.8) gennemkørt af dagligt beredskab
for at undersøge om der er evt. graitti der skal jernes
…
16. June 2012 kl. 08:45
l1 - 6 ældre demonstranter på Højbro plads - Alt - roligt -
16. June 2012 kl. 08:51
KSN - ML har kørt ruten igennem - Intet at bemærke
16. June 2012 kl. 08:57
l1 - bus ankommet til Højbro Plads med demonstranter.
16. June 2012 kl. 09:01
l02-11 - tilgående
16. June 2012 kl. 09:07
l1 - ca. 50 demonstranter på Højbro Plads - Alt - roligt -
16. June 2012 kl. 09:13
l1 - 1 demonstrant med tibetansk lag går langs kanal - henvises til Højbro Plads.
16. June 2012 kl. 09:18
l1 - demonstranten bortvist.
…”
POLDOK
I POLDOK er hændelsesforløbet på afrejsedagen den 16. juni 2012 af KSNpersonalet
i Københavns Politi registreret således:
462
”…
16-06-2012 08:55
Demonstranter på Højbro Plads
KSN
Lima 1 meddeler at der netop er ankommet en bus med demonstranter til Høj-
bro Plads.
…
16-06-2012 08:57
Gennemkørsel af Eskorterute
461
462
DUP, bilag U-1-3-1-7-18
DUP, bilag A-3-18
764
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0311.png
Hændelsesforløb og forklaringer
KSN
Eskorteruten er gennemkørt. Umiddelbart ingen graitti eller lignende konsta-
teret.
…
16-06-2012 09:29
Præsidenten forlader hotellet
KSN
Den Kinesiske præsident forlader hotellet.
…
16-06-2012 09:36
Kortegen er fremme på Christiansborg
KSN
Den kinesiske præsident fremme ved Christiansborg.
…
16-06-2012 10:47
Demonstration Højbro Plads
KSN
Demonstration med ca. 30 deltagere afgår fra Højbro Plads mod Rådhusplad-
sen.
…
16-06-2012 11:43
Demonstration fremme Rådhuspladsen
KSN
Demonstrationen er fremme på Rådhuspladsen. Ingen demonstranter på Høj-
bro Plads.
…”
Lydiler
Af Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport vedrørende afskrit af lydiler af
radiokommunikationen til og fra KSN fremgår blandt andet:
463
”…
Mappen 160612 084519 indeholder i alt 11 lydiler, der omhandler anmeldt viet-
namesisk demonstration på Højbro Plads, der under politieskorte går en an-
meldt rute via Rådhusstræde og Nytorv frem til Rådhuspladsen, hvor den slut-
ter.
I mellemtiden alægger delegationen besøg på Christiansborg og kører herfra
til Luthavnen. Ud fra radiokorrespondancen og meldeblanketten (bilag U-1-3-
1-7) passerer delegationen ikke forbi demonstrationen.
…
(Lydil 084519)
463
DUP, bilag R-1-1-18 med tilhørende lydiler
Besøget i 2012
765
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Lima 1:
KSN KSN, seks ældre demonstranter forsamlet på Højbro Plads.
Alt rolig. Man medbringer lag. Lima 1.
Lima 1. Seks på Højbro Plads. Alt stille og roligt. Modtaget - slut.
KSN:
(Lydil 085604)
…
Lima 1:
KSN KSN - så ankommer der en bus ned til Højbro Plads med en
lok demonstranter i blandt andet et skilt i bussen, hvor der står
”China Hands Of ”. Vi kører ind på Højbro Plads nu, Lima 1 skit.
…
(Lydil 090659)
…
Lima 1:
KSN KSN, man er op på små 50 demonstranter Højbro Plads og
alt rolig. Man medbringer et stort banner, hvor der blandt andet
står ”Hands Of Vietnam Sea. Stop invadering East-Vietnam Sea”,
Lima 1 skiter.
KSN:
Lima 1 her er KSN. 50 demonstranter Højbro Plads. Modtaget -
slut.
(Lydil 091159)
…
Lima 1:
KSN KSN, en enkelt demonstrant med tibetansk lag bevæger sig
hen langs med kanalen over for Christiansborg. Han bliver hen-
vist til Højbro Plads, Lima 1 skit.
…
(Lydil 091756)
…
Lima 1:
KSN KSN, demonstranten med tibetaner-laget er bortvist. Han
går i retning mod Amager. Der skulle vist være spurgt på ham i
HS, Lima 1.
…
(Lydil 092418)
…
Lima 1:
KSN KSN, personalet som skal følge demo’en fra Højbro Plads er
fremme, og de afgiver direkte positionsmeldinger til Jer, Lima 1.
…
766
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
(Lydil 094315)
Lima 1:
KSN KSN, lige til orientering. Demo’en på Højbro Plads er sta-
digvæk stationær. Alt roligt. I øvrigt er der en del turister på selve
Christiansborg Slotsplads. Også alt roligt der, Lima 1.
(Lydil 104238)
…
Lima 1:
KSN KSN, man er ved at gøre klar til afgang ved demo’en, ca. fem
minutter, Lima 1.
KSN:
Lima 1:
…
Lima 1, her er KSN, modtaget og ca. antal, kom?
KSN KSN, det har ikke ændret sig, Lima 1.
(Lydil 104720)
Golf 11-21:
KSN KSN, ja - her er Golf 11-21 fra Højbro Plads. Den lille an-
meldte demonstration med vietnamesere letter hernede fra nu.
Alt rolig. Ca. 30 personer med lidt lag og bannere. Og vi har
dem, Golf 11-21 skit.
Golf 11-21, her er KSN ... afgang fra Højbro Plads med demo ca.
30 personer, modtaget - slut.
KSN:
(Lydil 110804)
Golf 11-21:
Og KSN KSN, så har man taget ophold på Gammel Torv helt ef-
ter planen,
Golf 11-21 skit.
KSN:
Golf 11-21, her er KSN. Man gør ophold ved Gammel Torv. Mod-
taget - slut.
(Lydil 123949)
…
Golf 11-21: KSN KSN, situationsmelding fra Rådhuspladsen. Den lille de-
monstration er tilendebragt og selvopløst, og der er nu normal-
Besøget i 2012
767
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0314.png
Kapitel 8.2
billede for en lørdag først på etermiddagen på Rådhuspladsen,
Golf 11-21 skit.
KSN:
Golf 11-21, med demonstration slut på Rådhuspladsen, modtaget
- slut.…”
8.2.7 Forløbet eter besøget i 2012
8.2.7.1 Perioden indtil den 16. august 2012
Ofentlig omtale og kritik af politiets ageren samt evaluering fra ministre og
embedsmænd
Politiets ageren under det kinesiske statsbesøg, navnlig i forbindelse med hændel-
serne den 15. juni 2012, var allerede under besøget, men også i de følgende dage, gen-
stand for kritik i såvel pressen som på forskellige sociale medier.
Som omtalt i afsnit 8.2.6.2.2 bragte Ekstra Bladet den 15. juni 2012 på hjemmesiden
artiklerne: ”Journalist anholdt for Kina-kritisk plakat” og ”Det er helt ude i ham-
pen” vedrørende anholdelsen af journalist Janus Østergaard Andreasen ved Den Lil-
le Havfrue.
Journalist Vera Bundgaard bragte på sin blog Kina-Kenderen den 15. juni 2012 et
indlæg med titlen ”En ”kineserhejs” på besøg”. I indlægget citeredes en anonym po-
litibetjent på Amalienborg Slotsplads således: ”Vi har fra højeste sted fået besked på,
at Hu Jintao hverken vil se graiti, protester eller tibetanske lag på sin vej gennem
København”.
Den 15. juni 2012 bragte Ekstra Bladet og B.T. på deres hjemmesider artiklerne ”Po-
litiet bremsede Kina-demo” og ”Politi stopper demonstration mod Hu” om hændel-
serne på Højbro Plads og på Christiansborg Slotsplads. Om disse hændelser brag-
te B.T. endvidere artiklen ”DEMONSTRATION: Tavs magtkamp” den 17. juni 2012.
Samme episode omtaltes i Ritzaus artikel af 15. juni 2012 med titlen ”Krim anmel-
der politiet for magtmisbrug”. Artiklen blev fulgt op af Ritzau den 16. juni 2012 med
artiklerne ”DF: Politiet hindrer ytringsfriheden” og ”Politi eter Kina-kritik: Måske
for nidkære”.
I Jyllands-Postens artikel ”Kina-kritikere: Censur i Danmark”, der blev bragt den 16.
juni 2012, omtaltes blandt andet, at tibetanske sympatisører blev frataget deres tibe-
tanske lag i forbindelse med præsidentens besøg ved Langelinie den 15. juni 2012.
768
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0315.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I en pressemeddelelse, udsendt den 18. juni 2012 af Benny Brix, presseansvarlig for
Foreningen Falun Gong i Danmark, anførtes i overskriten:
464
”Dansk politi eterlevede antageligt en politisk ordre, da Falun Gong udøvere
blev skjult bag politi busser under en fredelig demonstration på Højbro Plads
i København, da den kinesiske delegation med Hu Jintao kørte ind på Christi-
ansborg. Falun Gong udøvere ik samtidig besked på at slukke for deres medi-
tations musik, da den kinesiske delegation heller ikke måtte kunne høre musik-
ken, da han kørte forbi.”
Der er for kommissionen afgivet følgende forklaringer fra ministre og embedsmænd
om deres opfattelse af besøget og Københavns Politis ageren:
Departementschef Christian Kettel-homsen, Statsministeriet:
465
”Det var ahørtes opfattelse som departementschef, at besøget i 2012 var en ube-
tinget succes i forhold til formålet. Han erindrede ikke, at der var et billede i
embedsmandskredse om, hvorvidt sikkerheden havde været håndteret godt el-
ler skidt. Ahørte registrerede i forbindelse med besøget noget med nogle bus-
ser, der var kørt frem foran nogen demonstranter på Højbro Plads. Han fandt
det bemærkelsesværdigt, men det var ikke noget, de talte om. Ahørte gik ud
fra, at politiet gjorde, som de skulle gøre. Der kom senere spørgsmål herom fra
Folketinget. I Statsministeriet undersøgte man ikke grundlaget for de afgivne
svar. Det var ikke Statsministeriets opgave.”
Departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen, Statsministeriet:
466
”Ahørte var enig i, at det kunne være et udenrigspolitisk anliggende, hvis der
samtidig med, at der blev talt om menneskerettigheder inden for, skete noget
uden for, der stred mod menneskerettighederne. Det var ahørtes klare ud-
gangspunkt, at politiet ikke fører udenrigspolitik. Politiet har ansvaret for det
sikkerhedsmæssige indenfor lovens rammer. Politiets opgaveløsning skal være
uahængig af udenrigspolitiske overvejelser. Ahørte havde ingen viden om,
hvorfor politiet agerede, som de gjorde, under besøget, og der var under be-
søget ingen sikker viden om, hvordan politiet ville agere. De billeder, der kom
frem, var eter ahørtes opfattelse ikke værdige for et demokrati som det danske.
Det kunne få udenrigspolitiske følger. Selv nedsættelsen af en kommission med
navnet Tibetkommissionen havde udenrigspolitisk betydning.
464 JM, j. nr. 2013-1083441, akt. 727507
465 Protokol nr. 37 af 6. januar 2017
466 Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
Besøget i 2012
769
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0316.png
Kapitel 8.2
Ahørte blev ikke ved sin tiltræden i Udenrigsministeriet orienteret om, hvor-
dan besøgene i 2012 og 2013 var forløbet set med Udenrigsministeriets øjne, af
den afgående departementschef Claus Grube. Det ville heller ikke være hen-
sigtsmæssigt at benytte tiden til at orientere om sådanne historiske sager. Selv-
om det, der var foregået, ikke var uproblematisk, kunne Udenrigsministeriet ef-
ter ahørtes opfattelse hverken dengang eller nu kritiseres for ministeriets ind-
sats under besøgene.”
Konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet:
467
”Ahørte erindrede ikke, at det eter besøget blev drøtet i Statsministeriet om,
man kunne have gjort noget anderledes. Flere kolleger, blandt andet ahørte
selv, var overraskede over, hvad der var sket. Ahørte huskede ikke at have gjort
sig nærmere overvejelser om, hvorvidt der kunne indes en forklaring på politi-
ets måde at agere på i de mails, han modtog i forberedelsesfasen.”
Udenrigsminister Villy Søvndal:
468
”Allerede i dagene 25.-27. juni 2012 var ahørte ikke i tvivl om, at demonstranter-
nes rettigheder var krænket, og han fandt det utilstedeligt. Der var tale om klare
brud på grundloven. Ahørte kunne ikke huske, om han tog emnet specielt op
med Statsministeren, men i sine svar til Udenrigspolitisk Nævn og Folketinget
lagde ahørte ikke skjul på, at han mente, at der var sket en krænkelse.”
Udenrigsminister Martin Lidegaard:
469
”Ahørte opfattede det, der skete i 2012, som krænkende for retsbevidstheden og
helt uden for den tradition, der i Danmark har været for sådanne besøg.
…
Foreholdt at Villy Søvndal har forklaret, at han allerede kort eter besøget i 2012
gav udtryk for, at der var sket et grundlovsbrud, oplyste ahørte, at han nok selv
har drøtet det i privat regi, men at han ikke har hat lejlighed til at drøte det
hverken i hans eget parti eller i regeringssammenhæng.
Han har heller ikke drøtet det med statsministeren eller med medarbejdere i
Statsministeriet, der er ressortministerium for grundloven.”
467 Protokol nr. 30 af 16. december 2016
468 Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
469 Protokol nr. 40 af 6. januar 2017
770
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0317.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Departementschef Claus Grube, Udenrigsministeriet:
470
”Københavns Politis håndtering af besøget kom som en overraskelse for ahør-
te, da han læste om det i pressen. Han blev lidt ked af, at det var kommet dertil.
Han ærgrede sig i sit stille sind. Det var ikke det, der havde været meningen.
Det var synd for alle involverede, også for demonstranterne. Vi har forsam-
lings- og ytringsfrihed i Danmark, og det ved alle, også kineserne. Dette har
skitende regeringer altid lagt vægt på, og det er Danmark kendt for i hele ver-
den, også i Kina. Ahørte havde ingen viden om, at Københavns Politi eller PET
eter dialog med nogen i Udenrigsministeriet kan have troet, at det havde været
den rigtige måde at agere på. Hvis ahørte havde hat en sådan viden, ville han
have reageret, ligesom han gjorde vedrørende Søvndal-plakaterne. Et eller an-
det sted må nogen have misforstået noget eller fejlopfattet noget. Der reageres
ikke altid, når Kina kommer med lignende ønsker. I Udenrigsministeriet er der
tillid til, at andre danske myndigheder reagerer indenfor lovgivningen. Uden-
rigsministeriet har ikke beføjelser til at give instrukser til andre myndigheder.
Ahørte overvejede eterfølgende, om man i Udenrigsministeriet kunne have
gjort noget anderledes eller præciseret noget overfor nogen. Ahørte var ikke
nået til nogen konklusion på sine personlige releksioner over begivenhederne.
Ahørte gik ikke videre til andre med sine overvejelser, da spørgsmålet lå uden-
for Udenrigsministeriets ansvarsområde. Det var et anliggende for Justitsmini-
steriet og Politiet.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
471
”Ahørte syntes, det var trist, som politiet havde ageret under besøget. Det var
ganske små demonstrationer. Ahørte troede slet ikke, at den kinesiske præsi-
dent har været opmærksom på dem i det meget tætte og travle program. Det
var demonstranter, der havde et helt legitimt budskab, og de ik ikke lov at ytre
sig. Ahørte vidste ikke, hvorfor politiet har ageret, som de gjorde. Mails med
omtale af kinesernes bekymringer gik til Udenrigsministeriet og Statsministe-
riet, men ikke til andre. Om mails’ene er blevet videresendt, er ikke ambassa-
dens anliggende. Ahørte havde ikke indsigt i, om Protokollen har videregivet
mails til PET. Ahørte kunne derfor ikke forklare, hvorfor politiet agerede, som
det skete.”
470 Protokol nr. 25 af 9. december 2016
471 Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Besøget i 2012
771
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0318.png
Kapitel 8.2
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
472
”Det fulde billede af politiets ageren under 2012-besøget kom først senere. Den-
gang, i 2012, mente man det var en ridse i lakken eter et rigtig godt statsbesøg.
Det var først eter det andet besøg og senere, da operationsbefalingen kom frem
i 2015, at de i Udenrigsministeriet fandt ud af, hvad der var sket. Det var overra-
skende for ham, at det havde fundet vej ind i Københavns Politis taktiske befa-
ling, at de skulle forhindre demonstrationer, lag og bannere. Det er eter hans
opfattelse en stor skam, at grundloven er blevet overtrådt, og synd for de men-
nesker, det gik ud over. Det er en stor skam, at der åbenbart var nogen i syste-
met, der blev drevet dertil.”
Justitsminister Morten Bødskov:
473
”Foreholdt Villy Søvndals forklaring for kommissionen, hvoreter han kort ef-
ter besøget havde dannet sig den opfattelse, at grundlovsrettigheder var ble-
vet krænket, oplyste ahørte, at Villy Søvndal ikke har fortalt dette til ahørte.
Det ville også være en udtalelse, det havde været svært at glemme, hvis landets
udenrigsminister havde udtalt sig sådan. Det ville andre nok også have reage-
ret på.”
Københavns Politis umiddelbare interne og eterfølgende evalueringer
Der blev den 18. juni 2012 aholdt møde i chefgruppen i Københavns Politi, Opera-
tiv stab. I mødet deltog chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, mens politiinspektør
Mogens Norup Lauridsen havde meldt abud. Af referatet fremgår blandt andet:
474
”…
2. … og kort opfølgning på det kinesiske statsbesøg.
v/Jørn Aabye
Det kinesiske statsbesøg forløb godt. Der var enkelte episoder, hvor der eter-
følgende er fremkommet kritik af håndteringen. Det drejer sig om en journa-
list, der blev anholdt i 5 timer for at have opsat nogle plakater, og en episode på
Højbro Plads, hvor demonstranter blev holdt tilbage ved anvendelse af køretø-
jer (let sikrede gruppebiler), således at der angiveligt ikke var frit udsyn til ru-
ten foran Christiansborg, hvor statsoverhovedet med følge skulle passere. Den
taktiske placering af politiets køretøjer er blevet udlagt som et forsøg på helt at
afskærme præsidenten fra demonstranterne.
…
472
473
474
Protokol nr. 28 af 15. december 2016
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
DUP, bilag U-7-2
772
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0319.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Konklusion:
Mogens Lauridsen følger op på hændelserne i forbindelse med statsbesøget og
især omkring episoden på Højbro Plads.
…”
Herom har
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi,
for kommis-
sionen forklaret:
475
”Han var i Portugal fra den 17. juni 2012 og 3-4 dage frem og deltog derfor ikke i
mødet i chefgruppen den 18. juni 2012. Han har sikkert modtaget referatet, men
han har ikke af Aabye fået at vide, at han skulle følge op på noget.”
Endvidere har
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
for kommis-
sionen forklaret:
476
”Ahørte erindrede ikke, at han umiddelbart eter mødet i chefgruppen den 18.
juni 2012 har drøtet hændelserne på Højbro Plads med Mogens Lauridsen,
men fremkørslen var en fuldstændig sædvanlig taktisk manøvre med henblik
på at spærre af. Ahørte huskede ikke, om Mogens Lauridsen henvendte sig til
ham for at få en opfølgning herom. Demonstrationen var eter ahørtes opfat-
telse fuldt synlig. Den var placeret, hvor den var, af sikkerhedsmæssige grunde.
Ahørte vidste ikke, om præsidenten kunne se demonstrationen.”
Endelig har
chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi,
for kommissi-
onen forklaret:
477
”Chefgruppemødet den 18. juni 2012 var et møde i ahørtes egen chefgruppe.
Der var faste dagsordener suppleret af indkomne punkter til disse møder, der
blev holdt to gange om ugen. Det var ikke ahørte, der orienterede om besøget.
Det har været Peter Olesen Dahl eller Michael Agerbæk. Der var mange andre
opgaver i Københavns Politi i den periode, så opgaven fyldte meget lidt, og man
gik hurtigt videre på mødet. Ahørte konkluderede, at Mogens Lauridsen skul-
le følge op på de få ridser i lakken, der var kommet. Det skulle undersøges, om
der var noget i kritikken, så man kunne være på forkant med klagesagerne. Der
forelå intet skritligt materiale på dette tidspunkt. Ahørte vidste ikke, om Mo-
gens Lauridsen fulgte op på det, men han har modtaget mødereferatet. Mogens
475 Protokol nr. 6 af 4. november 2016
476 Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
477 Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
Besøget i 2012
773
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0320.png
Kapitel 8.2
Lauridsen kan dog have valgt af lade en af sine egne medarbejdere følge op. Af-
hørte ik ingen tilbagemelding fra Mogens Lauridsen, heller ikke på det næste
chefgruppemøde den 28. juni 2012. Referater fra chefgruppemøderne tilgik hele
den øverste ledelse, den faste deltagerkreds i møderne og samtlige afdelingsle-
dere (vicepolitiinspektørerne) i Københavns Politi.”
Om et morgenmøde den 18. juni 2012 i Københavns Politis øverste ledelse har
poli-
tidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi,
for kommissionen forklaret:
478
”Ahørte kunne huske, at de på morgenmødet om mandagen eter besøget drøf-
tede, hvordan det var gået, og de var enige om, at det var gået godt. Senere
på dagen blev ahørte orienteret om, at der var folketingsspørgsmål. Det var
helt sædvanligt. Lise-Lotte le Maire orienterede ahørte om de tre hovedtemaer:
anholdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet, episoden ved Den Lille Havfrue
og begivenhederne på Christiansborg Slotsplads og Højbro Plads. Først senere
blev ahørte orienteret om, at der også var klager over ulovlige frihedsberøvel-
ser.”
Af referat af en debrieing, aholdt den 19. juni 2012 af vicepolitiinspektør Claus
Hjelm Olsen, Københavns Politi, med de deltagende indsatsledere, fremgår blandt
andet:
479
”Claus Hjelm Olsen:
• Operationen er gået ok, planen holdt.
• Anholdelsen af Ekstrablads Journalisten var ok, men blev opretholdt for
længe.
• Højbro Plads: Demonstranterne spillede for høj musik, og blev bedt om
at skrue ned. Afskærmningen af demonstranterne var forberedt, og blev
iværksat pga. demonstranterne gik frem mod Christiansborg.
• Der var lidt udfordringer omkr. afrensning af Graiti ved Amalienborg.
• Personal som var sat til bevogtning ved Langelinie var kørt for at hente Lo-
gistik da Præsidenten kom.
• Der har åbenbart været uklarhed om, at Lima 1 var overordnet indsatsleder.
• Der skal lere meldinger til KSN, så man har mulighed for at danne sig et
billede af hvad der sker.
Henrik Oryé:
478
479
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
DUP, bilag U-17-17
774
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0321.png
Hændelsesforløb og forklaringer
• Redegørelse for operationen
• Der skal mere og bedre kommunikation til Lima 1, da det ellers er umu-
ligt at koordinerer styrkerne.
• Ved ændringer i demonstrationstilladelser, bør der laves en ny skritlig
tilladelse.
…”
Mødeindkaldelse til debrieingen var af politiassistent Michel Dekker Poulsen, Kø-
benhavns Politi, i mail af 16. juni 2012 sendt til blandt andre konsulent KF 0764, PET,
og til mailadressen [email protected].
480
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi, der var forhindret i at deltage, sendte
som svar på indkaldelsen en mail til politiassistent Michael Dekker Poulsen, Køben-
havns Politi, hvori blandet andet anførtes:
481
”…
Dette betød også at i forb. med anholdelsen af EB journalisten ved Den lille
havfrue blev jeg telefonisk kontakte af GF for den bevogtning jeg havde ud-
sat. Han oplyste kort at der var problemer med en person der blev ved med at
opsætte plakater i/omkring afspærringen. Jeg bad GF løse problemet på bedst
mulig måde og hvis der ikke var andre muligheder at anholde vedkommende
samtidig med at GF skulle kontakte KSN. Da jeg var fuldt optaget i Amalieha-
ven havde jeg ikke selv mulighed for at komme til stedet, ej heller mulighed for
umiddelbart at følge op på sagen hvorfor det hele blev GF’s opgave – ikke rime-
ligt overfor ham. (det er således ikke anholdende kollega der skal skydes på i
forhold til den anholdelse men undertegnede – hvis der skal skydes på nogen)
…”
Om denne debrieing har
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
for kommissionen forklaret:
482
”Ahørte huskede ikke, om der eter besøget var uklarhed med hensyn til Hen-
rik Oryés rolle. Det fremgår af et referat, men ahørte huskede ikke nærmere
om dette. Han huskede ikke debrieingen, hvoraf fremgår, at der var uklarhed
om, at Lima 1var overordnet indsatsleder, men der foresvævede ham noget om,
at de må have drøtet, hvem der havde givet en opgave til en af de to andre po-
litiaktioner. Han huskede det dog ikke. Det kunne se ud, som om et af de andre
480 Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
481 Københavns Politi, mailkorrespondance, Michael Dekker Poulsen
482 Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
775
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0322.png
Kapitel 8.2
bullit points i referatet dækker det samme, og uklarheden om Lima 1s rolle er
også anført af Mikkel Brogaard og Lars-Ole Karlsen. Ahørte huskede debri-
eingen sådan, at indsatslederne debriefede egne styrker og sendte deres be-
mærkninger til Michael Dekker Poulsen. Han huskede ikke, at indsatsleder-
ne holdt møde. Han er således i tvivl om, hvorvidt der var en fysisk debrieing.
Han er næsten helt sikker på, at det ikke var tilfældet. Det var en almindelig
sag, hvor indsatslederne nok blot har indsendt deres bemærkninger til Michael
Dekker Poulsen. Uklarheden om Lima 1s rolle var nok ansporet af episoden ved
Rosenborg Slot. Opklaringsdelen havde en central rolle. Lima 1 var ikke invol-
veret helt på samme måde som indsatslederne i opklaringsdelen. Ahørte hu-
skede ikke, at uklarheden med hensyn til Lima 1 skyldtes begivenhederne på
Højbro Plads.”
Københavns Politi aholdt den 19. juni 2012 desuden møde i Operativ stab. Af møde-
referatet fremgår blandt andet:
483
”Claus Olsen
Eter Kina besøget er der kommet spørgsmål fra Folketinget, der skal besvares.
Besøget forløb fornutigt, men der er læringspunkter. Når der udpeges en koor-
dinerende indsatsleder, er det ham der har ansvaret. Ellers har vi ikke en chan-
ce for at styre operationen. Det er til gengæld vigtigt at der gives meldinger til
KSN om status på opgaverne.
Kim Østergaard påpegede vigtigheden af at vi har viden om hvad AKS foreta-
ger sig.”
Om dette møde har
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
for
kommissionen forklaret:
484
”Om referat fra møde i operativ stab, hvor ahørte udtalte sig om den koordine-
rende indsatsleder, oplyste han, at det i 2012 var Henrik Oryé, der var den ko-
ordinerende indsatsleder. Eter urolighederne på Nørrebro 18. maj 1993 lavede
man et nyt koncept for taktiske manøvremuligheder. Når opgaven var deineret,
blev den overdraget til det taktiske niveau. Som koordinerende indsatsleder har
man både ret og pligt til at styre de aktioner, der er underlagt en.”
483 Københavns Politi, mailkorrespondance, Andrew Jerome Henrik Oryé
484 Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
776
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0323.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I forbindelse med udarbejdelsen af en artikel til fagbladet Dansk Politi sendte jour-
nalist Tania Kejser, Politiforbundet, den 20. juni 2012 sålydende mail til vicepolitiin-
spektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
485
”Hej Claus
Det kan i sig selv være en diplomatisk øvelse at skrive teksten fra besøget fra
Kina. Jeg har forsøgt at samle lidt bonusinfo – men vil jo heller ikke have, at I
kommer i problemer hvis det bliver misforstået.
Derfor må du sige til, hvis der er noget af nedenstående som ikke går:
Det vidste du (måske) ikke om besøget fra Kinas præsident
Besøget fra Kinas præsident, Hu Jintau, var et to dages studie ud i forskelle på
dansk og kinesisk sikkerhedskultur. DANSK POLITI har samlet nogle eksem-
pler.
- De 45 kinesiske sikkerhedsfolk, som præsidenten medbragte i sit følge, havde
en del snakke med Københavns Politi før besøget. For eksempel blev det disku-
teret, hvorfor man i Danmark ikke havde lov til at forbyde eventuelle anmeldte
demonstrationer.
- Kinesiske ressourcer er næsten uanede i forhold til antallet af mennesker. Her
kom Københavns Politis ressourcer hvad angår mandskab til kort. De kinesiske
sikkerhedsfolk havde svært ved at forstå, at dansk politi ikke kunne stille med
bare ti gange så mange mand, som tilfældet var.
- For den Hu Jintau er det værre at blive fornærmet end at blive skudt på. Der-
for havde de 45 kinesiske sikkerhedsfolk travlt med at forklare, hvordan ruten
burde lægges, så eventuelle fornærmelser ikke ville blive opdaget fra limousi-
nen.
- Et par dage før besøget modtog Københavns politi et ønske om, at man instal-
lerede en scanner ved indgangen til præsidentens hotel, ala de scannere som
indes i luthavnen. Diplomatiet måtte i brug for at forklare, at det ikke gav me-
get mening, da hotellet havde en masse andre indgange.
485
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
Besøget i 2012
777
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0324.png
Kapitel 8.2
- ISS Skadeservice ik travlt med at jerne graiti fra Amalienborg Slotsplads,
før Hu Jintaus følge nåede hertil.
- på Radisson Hotel, hvor Hu Jintau boede, var bygget en hvid pavillon op til
den indgang, hvor præsidenten blev sat af. Her spilledes kinesisk musik. Årsag:
Hvis der stod demonstranter, ville præsidenten ikke kunne høre dem.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, besvarede den følgende
dag, den 21. juni 2012, mailen således:
486
”Hej Tania.
Der er intet af dette der giver anledning til bekymring hos mig.”
Af mail af 22. juni 2012 fra politiinspektør Jesper Grønbech, PET, til politiinspektør
Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, og med kopi til blandt andre konsu-
lent KF 0764, PET, fremgår:
487
”Vedr. planlægning / samarbejde mellem Kbh.s Politi og PET ifm. Statsbesøg
m.v.
Kære Mogens!
Hermed en lille opdatering på mødet aholdt i går.
…
Følgende blev besluttet på mødet:
PET og Kbh.s Politi fortsætter det hidtidige gode samarbejde med gensidig
orientering på ”tirsdagsmøde” samt løbende ad hoc møder eterhånden som
planlægningen skrider frem.
…”
Herom har
kriminalassistent KF 0766, PET,
for kommissionen forklaret:
488
”Ahørte havde ingen viden om den dialog, der har været mellem PET og Kø-
benhavns Politi om besøgets afvikling, herunder om der skulle have været
uoverensstemmelser. Han har ikke deltaget i tirsdagsmøderne med Køben-
havns Politi. Det er ugentlige møder, hvor samarbejdende politikredse på Sjæl-
land udveksler information om, hvad der måtte være af kommende opgaver
486 Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
487 PET, mailkorrespondance, Jesper Grønbech
488 Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
778
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0325.png
Hændelsesforløb og forklaringer
med udgangspunkt i de anbefalinger, der er sendt til vedkommende kreds. Af-
hørte havde ikke før set Mogens Lauridsens mail af 22. juni 2012.”
Medarbejdere i Københavns Politi har eterfølgende, i forbindelse med deres forkla-
ringer til kommissionen, evalueret politiindsatsen under besøget således:
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
489
”Uden kendskab til de forklaringer, der nu foreligger, er det svært for ham at
udtale sig om, hvorvidt politiet handlede korrekt. Hvis Mogens Lauridsen,
Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé fastholder, at der ikke var en generel ordre
om at fratage lag, skal der rigtig meget til at overbevise ahørte om det mod-
satte. Det væsentlige er, om der over for politifolkene er givet en mundtlig in-
struktion om dette. De TV-klip, der har været om fratagelser af lag, dokumen-
terer ikke for ham, at der forelå en generel ordre. Om fratagelserne var beretti-
gede kommer helt an på de konkrete omstændigheder, lige inden fratagelserne
skete. Det kan have været i orden. En sandsynlig forklaring på, hvad der ske-
te, kan være, at nogle menige politifolk har misforstået deres ordre og troet, at
der forelå en generel ordre. Hvis der var givet en generel ordre om fratagelse af
lag, ville demonstrationen næppe være blevet tilbudt Højbro Plads med synli-
ge lag, ligesom betjentene næppe ville spørge KSN, om lagene skulle fratages.
Der var ikke i ahørtes tid som politidirektør nogen sandsynlighed for, at noget
var galt. Ved alvorlige fejl ville han have underrettet Den Uahængige Politikla-
gemyndighed.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
490
”Når man betragter tingene i dag, kan noget se ud, som om der blandt andet på
grund af trusselsvurderingens indhold kan have været sendt signalforvirring ud
i geledderne. Der var givetvis ting, der kunne være gjort anderledes og bedre.
Dengang var opgaven blot en blandt mange, og det var en travl butik. I bagklog-
skabens lys havde det nok været bedre at læse alle tingene. Ahørte havde ingen
forklaring på, hvordan afsnittet om politiaktion 04-01 er kommet ind i operati-
onsbefalingen. Hvis han havde, havde han fortalt det.
Der var ingen ataler med Københavns Politis ledelse, statsadministrationen el-
ler andre om, at præsidentens skulle skærmes. Ahørte troede, at episoderne
kunne hænge sammen med, at der var skabt en stemning og stor bevågenhed
omkring besøget. Danmark var dengang sat økonomisk tilbage, og det var vig-
489 Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
490 Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
779
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0326.png
Kapitel 8.2
tigt at skabe arbejdspladser. Kineserne var altid bekymrede, som f. eks. ved Da-
lai Lamas besøg. Det skulle være mærkeligt, hvis man som embedsmand ikke
havde blik for, at Norge ikke havde solgt mange laks til Kina eter tildelingen af
Nobels fredspris til en kineser. Det var bred viden, men der var ingen konspi-
ration bag politiets ageren. Det er snarere sket det, at nogle har overfortolket
nogle ting.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
491
”Hændelserne i 2012 blev selvfølgelig diskuteret internt i politiet. Ahørte hav-
de ikke personlig hørt om en konkret forholdsordre om at skærme præsiden-
ten for demonstranter, men han kan konstatere, at nogen mener, at der var en
forholdsordre herom. Han ik først kendskab til en sådan ordre længe eter, må-
ske først i 2015.”
Politiassistent Michael Dekker Poulsen, Københavns Politi:
492
”Ahørte gik ikke til ledelsen med sin viden om politiets ageren i forbindelse
med medieomtalen. Han havde ikke bemærket, at den oicielle holdning var,
at der ikke var nogen generel instruks om, hvordan der skulle ageres overfor de-
monstranter. Det var grundlæggende viden i Københavns Politi, at der udarbej-
des operationsbefalinger for den slags opgaver. Senere undrede ahørte sig over,
at han først meget sent blev indkaldt til ahøring i Den Uahængige Politiklage-
myndighed. Hans navn stod jo på operationsbefalingen.”
8.2.7.1.1 Retsudvalgets spørgsmål 865, 875-880 og BL-BN
Retsudvalgets spørgsmål
Retsudvalget udbad sig den 19. og 20. juni 2012 justitsminister Morten Bødskovs svar
på følgende spørgsmål:
”865:
I forbindelse med det kinesiske statsbesøg har der været rapporteret lere til-
fælde, hvor politiets håndtering af Kina-kritiske manifestationer synes at give
anledning til tvivl om, hvorvidt politiet i fuldt omfang har hat beføjelserne til
at operere som man har gjort. Der har bl.a. været kastet kritisk lys på politiets
operationer i forhold til personers forsøg på at vise det tibetanske lag, place-
re kritiske plakater ved Den Lille Havfrue og på politiets ageren ved en Falun
Gong demonstration på Højbro Plads. Det er desuden i forbindelse med besø-
get kommet frem, at der skulle være givet ordre fra ”højeste sted” til at forhin-
491
492
Protokol nr. 14 af 17. november 2016
Protokol nr. 22 af 9. december 2016
780
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
dre, at protesterne mod Kinas statsoverhoveds besøg var synlige. Vil ministeren
fremlægge den korrespondance, der måtte have været mellem Justitsministeri-
et og Københavns Politi forud for, under og eter Hu Jintaos besøg, herunder
især angående foranstaltninger eller tilsvarende, der måtte være iværksat eller
påtænkt iværksat af politiet og eller Justitsministeriet og eller andre ministerier
i forhold til Københavns Politis operationelle ageren?
875:
Vil ministeren redegøre for, hvilken strategi for politiets indsats der på forhånd
var fastlagt i forbindelse med eventuel kritik og/eller demonstrationer fra be-
folkningens side under den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012
og på hvilket niveau denne strategi blev lagt, og om ministeren eller ansatte i
ministeriet var involveret i fastlæggelsen af denne eller på anden måde var ori-
enteret om denne?
876:
Var justitsministeren eller Justitsministeriet forhåndsorienteret om, at Køben-
havns Politi ville følge en ekstraordinært restriktiv linje over for politiske me-
ningstilkendegivelser i gadebilledet under den kinesiske præsidents besøg i Kø-
benhavn i juni 2012?
877:
Vil ministeren redegøre for, hvilke generelle instrukser om indgreb over for de-
monstrationer, viten med lag, plakatopsætning og andre meningstilkendegi-
velser, der på forhånd var givet til de politifolk, der indgik i politiindsatsen om-
kring den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012?
878:
Handlede Københavns Politi eter ordre eller instruktion fra Justitsministeri-
et eller justitsministeren, når det tilsyneladende fulgte en meget restriktiv linje
præget af hurtige indgreb over for politiske meningstilkendegivelser under den
kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012?
879:
Havde Københavns Politi eller andre dele af politiet - herunder PET - anled-
ning til at tro, at medlemmer af den kinesiske delegation ville blive udsat for
trusler, angreb eller anden overlast end synet af demonstranter, plakater med
kinesiske skrittegn og tibetanske lag, under den kinesiske præsidents besøg i
København i juni 2012?
880:
Vil ministeren redegøre for, hvornår og af hvem beslutningen om at opstille en
større politistyrke med mandskabsvogne på Højbro Plads i anledning af en 200
personer stor demonstration i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg 15.
juni 2012 blev trufet?
Besøget i 2012
781
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0328.png
Kapitel 8.2
BL:
Vil ministeren redegøre for, om de relevante lovbestemmelser blev overholdt,
og hvorvidt de sædvanlige procedurer ved ulovlig plakatopsætning blev fulgt,
da en journalist fra Ekstra Bladet 15. juni 2012 blev tilbageholdt i knap fem timer
i forbindelse med plakatopsætning ved Langelinie i København - som omtalt i
Ekstra Bladet 16. juni 2012 - og om politiets fremgangsmåde er i overensstem-
melse med regeringens holdning til ytringsfrihed?
BM:
Vil ministeren redegøre for, om de relevante lovbestemmelser blev overholdt og
de sædvanlige procedurer fulgt, da en større politistyrke med mandskabsvogne
den 15. juni 2012 stillede sig op med front mod en gruppe på ca. 200 demon-
stranter på Højbro Plads i København i forbindelse med den kinesiske præsi-
dents besøg på Christiansborg (som omtalt i BT den 17. juni 2012), hvormed de-
monstrationen ikke var synlig for forbipasserende, hvad der begrundede det-
te, samt om politiets fremgangsmåde er i overensstemmelse med regeringens
holdning til ytringsfrihed?
BN:
Vil ministeren redegøre for, om de relevante lovbestemmelser blev overholdt og
de rigtige og sædvanlige procedurer fulgt, da Luna Pedersen, der er medlem af
Det Tibetanske Samfund i Danmark, den 15. juni 2012 af politiet blev sigtet for
mulig narkotikabesiddelse, kropsvisiteret og bortvist fra området, da hun - som
omtalt i Jyllands-Posten den 16. juni 2012 - fremviste et tibetansk lag, hvad der
i den konkrete sag dannede baggrund for sigtelsen for narkotikabesiddelse og
den eterfølgende bortvisning, samt om politiets fremgangsmåde er i overens-
stemmelse med regeringens holdning til ytringsfrihed? ”
Spørgsmålene BL-BN var samrådsspørgsmål, de øvrige spørgsmål skulle besvares
skritligt.
Udtalelser fra Københavns Politi og fremsendelse til Justitsministeriet via Rigspolitiet
Om dagældende procedure for tilblivelsen af Københavns Politis udtalelser til brug
for svar til Retsudvalget er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
493
”Folketingsspørgsmål blev i Københavns Politi modtaget fra Justitsministeriet
via Rigspolitiet. I Københavns Politi blev spørgsmålene visiteret af Lise-Lotte le
Maire, der i den forbindelse vurderede, hvilke oplysninger der skulle indhentes
fra politisøjlen. Når der kom svar retur til Ledelsessekretariatet, blev indholdet
493
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
782
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0329.png
Hændelsesforløb og forklaringer
kvalitetssikret. Det bedste kontrolredskab var, hvis der forelå en politirapport,
for en sådan havde en særlig sandhedsværdi, hvilket også er kendt fra domsto-
lenes anvendelse af politirapporter.
Det blev også påset, at der ikke var noget, der strittede i forskellige retninger.
Både Lise-Lotte le Maire og Klaus Pedersen var nogle af de dygtigste medar-
bejdere, ahørte har hat. Han havde tillid til, at kvalitetssikringen var i orden. I
denne sag var det Mogens Lauridsen, der ledede politiaktionen, og han havde
i den forbindelse samarbejdet med Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé. Disse
tre anså ahørte for at være blandt de mest pålidelige politifolk i Danmark, så
der var ikke grund til på forhånd at have mistillid til deres udtalelser. I ahørtes
vurdering af rigtigheden af svarenes indhold indgik presseomtalen ikke. Pres-
seomtalen er ote selve årsagen til spørgsmålet.
Ahørte kunne ikke huske, hvornår han havde sommerferie i 2012. Mogens
Kjærgaard Møller ekspederede folketingsspørgsmålene i ahørtes fravær. Det
almindelige var, at der ikke var vedlagt bilag, når svarene blev lagt til ham til un-
derskrit, men det kunne ske. Svar og spørgsmål skal kunne stå for sig selv. Når
han underskrev et bidrag, havde han således som udgangspunkt kun spørgsmål
og svar. Selve sagen fulgte ikke med. Han kan ikke erindre, at han på noget tids-
punkt har fået sagen ind. Hans skøn er, at sagen var meget stor. Han ved det dog
ikke. Han kan ikke sige, hvor meget materiale der befandt sig i Ledelsessekre-
tariatet. Hans gæt er, at hverken Klaus Pedersen eller Lise-Lotte le Maire havde
materialet, men han ved det ikke.
Ahørte havde ingen dialog med Rigspolitichefen om svarenes indhold.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
494
”Om Københavns Politis bidrag til justitsministerens svar til Retsudvalget på
spørgsmål 865, 875-889, 1119-1121 og BL-BN den 15.-16. august 2012 oplyste af-
hørte, at det generelt var sådan, at arbejdsgangen ved besvarelse af spørgsmål
fra Retsudvalget var, at Justitsministeriet gennem Rigspolitiet anmodede Kø-
behavns Politi om en udtalelse. Anmodningen blev modtaget hos Københavns
Politi i ledelsessekretariatet, hvorfra Lise-Lotte le Maire og Klaus Pedersen ind-
hentede de fornødne oplysninger i Politisøjlen. I denne sag ville man typisk
bede Mogens Lauridsen om en udtalelse. Han har så spurgt sine folk og sendt
svarene tilbage til ledelsessekretariatet, der udarbejdede et udkast til svar, som
blev lagt til ahørte, der eter høring af Aabye, lagde det til politidirektøren til
494 Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Besøget i 2012
783
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0330.png
Kapitel 8.2
underskrit, hvoreter det blev sendt til Rigspolitiet. Om de indhentede bidrag
fra medarbejderne i Politisøjlen fysisk følger med sagen op igennem systemet,
ahænger af de konkrete omstændigheder. Ledelsessekretariatet vedlagde ikke
de udtalelser, der ikke blev skønnet relevante, til ahørte. Københavns Politi ar-
bejdede altid med mange besvarelser af spørgsmål fra Folketinget. Det var helt
naturligt, og der var derfor en fast procedure for arbejdsgangen.
Det foruroligede ikke ahørte, da han under og eter statsbesøget i 2012 ik
spørgsmål og udtalelser ind på sit bord. Hverken indholdsmæssigt eller mæng-
demæssigt. Det var for ahørte ikke relevant, at han gjorde sig bekendt med
operationsbefaling og taktiske befalinger i forbindelse med besvarelserne, for
ledelsessekretariatet havde sørget for, at sagen havde været igennem de relevan-
te lag i Politisøjlen. Ahørte lagde til grund, at de modtagne oplysninger var re-
levante og korrekte. Ingen gjorde sig tanker om, at der kunne stå noget ulovligt
i en operationsbefaling eller i en taktisk befaling.
Det var heller ikke for ahørte foruroligende, at der var massiv kritik i pressen.
Det var man vant til i Københavns Politi ved større arrangementer. At kritik-
ken gik på, at ytringsfriheden var blevet krænket, var heller ikke usædvanligt.
Dette synspunkt fremføres også ote i klagesager. Der var ikke noget, der skilte
sig synderligt ud. Det blev i lang tid betragtet som en ”non-sag” i Københavns
Politi.
Da det senere kom frem, at der var frataget lag, spurgte ahørte og ledelsesse-
kretariatet ind til dette ned gennem Politisøjlen. Ahørte havde og har stadig
100 % tillid til, at de udtalelser, som Mogens Lauridsen leverede, blev videregi-
vet i overbevisning om, at de var korrekte.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
495
”Ahørte har været beskætiget i Københavns Politis Ledelsessekretariat fra
2006. Titlen var i starten senioranklager, men den blev senere ændret til juri-
disk chekonsulent. Ændringen i titlen indebar ikke ændringer i hans funkti-
oner. Fra 1. januar 2015 kom der som følge af nogle organisatoriske ændringer
to andre sektioner ind under Ledelsessekretariatet, og medarbejderne i det op-
rindelige Ledelsessekretariat blev lyttet til en juridisk sektion under Ledelses-
sekretariatet. Dereter var der en sektionschef i hver af de tre sektioner under
Ledelsessekretariatet og en sekretariatschef i Ledelsessekretariatet.
495
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
784
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Indtil marts 2013 var Lise-Lotte le Maire sekretariatschef. Jesper Kofoed tiltrådte
som sekretariatschef den 1. december 2013. I mellemperioden refererede ahørte
først til vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller og fra 1. september 2013 til
vicepolitidirektør Anne Tønnes. I perioden fra Mogens Kjærgaard Møller fra-
trådte, og indtil Anne Tønnes tiltrådte, refererede ahørte til stabschefen, Mart-
ha herkelsen, i det daglige. I de perioder, hvor der ikke var nogen sekretariats-
chef, gik ahørte til politidirektør horkild Fogde om folketingsspørgsmål. Fra
den 1. januar 2015 refererede ahørte til Charlotte Alsing Juul, der var den nye
sektionschef i Juridisk Sektion. Hun refererede til Jesper Kofoed, der var blevet
sekretariatschef i Ledelsessekretariatet og refererede til ledelsen.
…
Københavns Politi modtog folketingsspørgsmål fra Justitsministeriet via Rigs-
politiet. Ahørte modtog folketingsspørgsmål et par gange om ugen. Tidsram-
men fra Justitsministeriets side var ire uger fra spørgsmålet var stillet. Heraf
havde Rigspolitiet typisk 5 dage og politikredsen ligeledes 5 dage til at udarbej-
de bidrag, så der var næsten altid tidspres. Det har været et klagepunkt for po-
litikredsene i mange år, at de har for lidt tid. Som dem, der bidrager med ind-
hold til besvarelsen, synes de, at de burde have længere tid. Københavns Politi
har dog, så vidt ahørte erindrede, ikke klaget over tidsfristerne i denne kon-
krete sag. Først omkring 2014/15 blev der nedsat en arbejdsgruppe til at se på
problemet. Proceduren for Københavns Politis afgivelse af svar er i dag skåret
til, bl.a. således at politidirektøren ikke længere underskriver, og ved at sekre-
tariatschefen er koblet ud af processen. Det forkorter processen i Københavns
Politi. Tidsfristerne er de samme. Hvis en frist ikke kan overholdes, får Køben-
havns Politi typisk en dag mere af Rigspolitiet. Ahørte kunne ikke huske, at der
er bedt om mere tid i denne sag.
Når ahørte modtager et spørgsmål, vurderer han straks, om der tidligere er
svaret på det samme eller noget tilsvarende. Hvis der tidligere er svaret, er det
en gylden regel, at man henviser til tidligere besvarelser, ellers bliver der ind-
hentet oplysninger i organisationen. I så fald bliver anmodningen videresendt
til vedkommende politiinspektør eller eventuelt til en politileder, hvis man på
forhånd ved, at vedkommende vil blive hørt. I så fald er den overordnede poli-
tiinspektør med cc. på mailen. Når svaret kommer tilbage, skal det helst komme
fra politiinspektøren. Heri ligger en kontrol af rigtigheden af de afgivne oplys-
ninger. I Juridisk Sektion og før 1. januar 2015 i Ledelsessekretariatet foretager
de kontrol i forhold til, at der er svaret på alt, hvad der er spurgt om, og at der
ikke er forståelsesmæssige problemer. I så fald vil man typisk ringe til den, der
har afgivet udtalelsen. Der følger ikke dokumenter med udtalelsen. Man går ud
fra, at man kan stole på det, der står. En kontrol med hensyn til troværdigheden
af udtalelsen kan dog også ligge inden for Juridisk Sektions (tidligere Ledelses-
Besøget i 2012
785
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0332.png
Kapitel 8.2
sekretariatets) vurdering af, om svaret er fyldestgørende. Man overvejer altid,
om der skal indhentes supplerende dokumentationsmateriale, men som ud-
gangspunkt stoler man på, at de modtagne oplysninger er korrekte.
Rigspolitiet afsender spørgsmål til og modtager svar fra Københavns Politi. I
Rigspolitiet foregår der også en egentlig sagsbehandling. Rigspolitiet udarbej-
der sit eget bidrag på grundlag af Københavns Politis bidrag. Der er ote spørgs-
mål til politikredsene. I denne sag har ahørtes kontakt i Rigspolitiet typisk væ-
ret Birgitte Buch i beredskabsafsnittet. Derfra går svaret videre til Rigspolitiets
Direktionssekretariat, og det sker også, at de har spørgsmål.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
496
”Københavns Politi besvarede rigtig mange spørgsmål fra Folketinget. Spørgs-
målene kom til Ledelsessekretariatet fra Rigspolitiet. Ledelsessekretariatet ind-
hentede oplysninger fra de operative ledere, hvis spørgsmålene vedrørte en
konkret politiopgave. I denne sag skulle der indhentes udtalelser fra Bered-
skabsenheden. Udtalelser vil normalt gå gennem den ledende politiinspektør
og chefpolitiinspektøren. Dereter udarbejdede Ledelsessekretariatet et bidrag,
der blev lagt til underskrit hos enten ahørte eller vicepolitidirektøren. Når et
bidrag blev lagt til ham til underskrit, fulgte sagen nogle gange med, andre
gange gjorde den ikke. Man kunne også godkende bidraget pr. mail. Ahørte
bad på et tidspunkt generelt om, at sagerne ikke fulgte med, for det var alligevel
ikke muligt for ham at nå at se sagens akter igennem. Han kunne ikke huske,
om sagsmaterialet i denne sag fulgte med. Det har sikkert fulgt med til en del
af spørgsmålene, men ikke til andre spørgsmål. Han er leder af en organisation
med 2700 ansatte, heraf 225 ledere. I en sædvanlig uge er hans kalender tæppe-
bombet med møder. Eter møderne venter opgaverne på kontoret, f.eks. udkast
til folketingssvar. Han modtager og sender ca. 100 mails i døgnet. Det er van-
skeligt for en politidirektør at få tid til at sagsbehandle, så han er ahængig af, at
det kan foregå længere nede i organisationen. Hans mulighed består i at beslut-
te, at der skal gøres noget og bede andre om at gøre det.
Senere blev procedurerne for svar til Folketinget på ahørtes foranledning lavet
om. Det skete i 2014 eller 2015 og skyldtes blandt andet denne konkrete sag. Nu
følger sagsakterne aldrig med ind til ham. Derimod følger der et omslag med,
hvor han helt præcist kan se, hvem der har afgivet udtalelser til sagen. Man kan
nu også se, hvem der internt i huset har godkendt svarene. Man kan dog nok
496 Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
786
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0333.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ikke se, hvilken politimand nede i systemet der har udarbejdet den egentlige
redegørelse.”
Der var på daværende tidspunkt ikke i Københavns Politi udarbejdet skritlige pro-
cedurer for behandlingen af forespørgsler fra Folketinget, jf. det i afsnit 8.2.7.5.10
herom anførte.
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens og politikommissær Andrew Jerome Henrik
Oryés udtalelser af 19. juni 2012
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret, sendte
den 19. juni 2012 sålydende mail til sekretariatschef Lise-Lotte le Maire, Københavns
Politi, Ledelsessekretariatet:
497
”Nedenfor som atalt (uddrag af) Karina Lorenzens mail, hvor hun beder om
på det førstkommende ordførermøde at få en orientering om to episoder i for-
bindelse med Præsident Hu Jintaos besøg i sidste uge.
Jeg vender tilbage, når jeg ved præcis, hvornår mødet inder sted.”
Sekretariatschef Lise-Lotte le Maire, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte
hereter, ligeledes den 19. juni 2012, følgende mail til vicepolitiinspektør Peter Olesen
Dahl, Københavns Politi:
498
”Eter atale med Aabye skal jeg anmode om bidrag til besvarelse af nedenstå-
ende anmodning fra Karina Lorentzen om dels havfrueepisoden og dels Falun
Gong demoerne.
Justitsministeriet har oplyst, at der alene forventes en kort beskrivelse af fakta
omkring begivenhederne fra os.
Traditionen tro er vores svar kort – måske skal der allerede aholdes møde om
emnerne fredag.
Jeg giver dig besked, hvis jeg hører andet.”
497 Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
498 Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
Besøget i 2012
787
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0334.png
Kapitel 8.2
Herom har chefpolitiinspektør
Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi
for kommissi-
onen forklaret:
499
”Om Lise-Lotte le Maires mail til Peter Olesen Dahl af 19. juni 2012, hvori hun
anmodede om bidrag ” eter atale med ahørte”, oplyste ahørte, at det lidt var
et legalitetsspørgsmål. Lise-Lotte le Maire har nok villet henvise til nogen, når
hun gik til Peter Olesen Dahl. Ahørte vidste ikke, hvorfor hun ikke gik til Mo-
gens Lauridsen. Det ville være den normale kommandovej. Mogens Lauridsen
har muligvis ikke været til stede. På dette tidspunkt var der generelle overvejel-
ser om, hvordan klagesager skulle behandles.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, sendte dereter samme
dag, den 19. juni 2012 kl. 11.12, sålydende mail til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Ol-
sen, Københavns Politi:
500
”Hej Claus
Det måtte jo komme.
Jeg skal bede om, senest i morgen kl. 15.00 at modtage en kort skritlig redegø-
relse vedrørende:
Hvorfor var Falun Gong og ”free tibet” placeret hvor de var placeret (Højbro
plads) og hvorfor blev deres udsigt blokeret af gruppevogne
En beskrivelse af episoderne ved ”den lille havfrue” hvor en journalist blev an-
holdt i 5 timer – anholdelsesgrundlag – og hvorfor så ”længe” og så skulle der
angiveligt have væres nogle demonstranter som af politiet blev bedt om, at hol-
de deres lag og bannere nede, så de ikke kunne ses af kineseren
Det skal bruges til ministerens besvarelse – i Retsudvalget – hvor SF ønsker en
redegørelse.
Det skal være relativt kortfattet.”
499 Protokol nr. 68 af 3. marts 2017
500 Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
788
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0335.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, modtog den 19. juni 2012
kl. 14.59 følgende mail fra politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Køben-
havns Politi:
501
”Demonstrationen på Højbro Plads satte sig i bevægelse da Dronningens korte-
ge ankom umiddelbart før præsidentens. De rykkede frem i ”en bred front”. De
ire gruppevogne blev kaldt frem, hvoreter demonstrationen standsede deres
fremrykning. Bilerne blev trukket tilbage ca. 15 minutter senere, da demonstra-
tionen var rolig. Ved fremrykningen var der kun 6 betjente på stedet.
Isl og Delingsføreren gav ikke ordre til at der ikke måtte demonstreres med lag
og bannere.
På et tidspunkt er der 2 sortklædte autonomlignende typer der går/småløber
frem mod kortegen fra området imellem Højbro Plads og Kongeporten. De
bliver løbet op og standset. De fremtog et lag, men blev af sikkerhedsmæssige
årsager henvist til demonstrationen på Højbro Plads. Andre fredelige demon-
stranter var tættere på kortegen med lag og skilte, hvilket ikke skønnedes at
være til fare, idet der var politi på stedet.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, udarbejdede hereter føl-
gende redegørelse af 19. juni 2012 for begivenhederne på Højbro Plads og i forbin-
delse med anholdelsen af Ekstra Bladets journalist Janus Østergaard Andreasen ved
Langelinie:
502
”…
På given foranledning, skal følgende belyses, i anledning af nedenstående
spørgsmål.
I den omhandlede politiopgave var undertegnede KSN leder og havde dermed
det operationelle ansvar for den samlede opgave.
Hvad er årsagen til at organisationerne Falun Gong og Free Tibet blev anvist
plads til demonstration på Højbro Plads?
I dagene op til præsidentbesøget, kom der til Københavns Politi ansøgninger
om tilladelser til demonstration fra de to organisationer, I forbindelse med ud-
501
502
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
DUP, bilag A-3-3
Besøget i 2012
789
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0336.png
Kapitel 8.2
stedelse af tilladelserne, var der et ønske om at stå på Christiansborg Slotsplads,
hvilket blev afvist af sikkerhedsmæssige årsager. Der blev derimod tilbudt op-
stilling på Rådhuspladsen. På daværende tidspunkt, var et endeligt program
for den kinesiske præsidents besøg ikke på plads. Rådhuspladsen blev tilbudt,
idet det ote er et ønsket sted for demonstrationer, da der her er fornøden plads,
relateret til en ofentlig bygning og med mange forbipasserende, der kan blive
præsenteret for budskabet.
Få dage inden præsidentens ankomst til København, stod det klart, at han ikke
ville komme i nærheden af Rådhuspladsen. Demonstrationsansøgerne blev
derfor telefonisk kontaktet af politiets planlægningssektion og tilbudt opstilling
på Højbro Plads i stedet. Herfra kunne man se Christiansborg, hvor præsiden-
ten mødte regeringen og det var muligt at se kortegen ved ankomst og afgang.
Normalt gives der ikke tilladelser til demonstrationer på Strøget og derfor blev
der fra den oprindelige tilladelse til opstilling på Rådhuspladsen, ændret ved
anvendelsen af højttalere, til nu alene at indbefatte anvendelsen af megafon. De-
monstrationsansøgerne fandt tilbuddet attraktivt og valgte at lytte demonstra-
tionerne til Højbro Plads. Demonstrationerne udviklede sig til en fællesdemon-
stration, med demonstranter fra Free Tibet og Falun Gong.
Hvad var årsagen til at demonstranternes udsigt blev blokeret af politiets køre-
tøjer.
Politiets indsatsleder, havde omkring kl. 19:30 den 15. juni mødt repræsentanter
fra demonstrationerne på Højbro Plads og ført en dialog med de pgl. Indsats-
lederen havde blandt andet oplyst, at anvendelsen af højttaler, der i øvrigt spil-
lede meget højt, ikke var i overensstemmelse med tilladelsen. Der blev skruet
ned, for så straks eter at blive skruet op da indsatslederen forlod stedet. For-
holdet påtalt igen og der blev tilpasset et acceptabelt niveau af hensyn til om-
kringboende.
Demonstranterne medbragte bannere, lag og balloner. Dronningen skulle som
den første med eskorte ankomme til Christiansborg og via Kongeporten køre
ind i slotsgården. Da demonstranterne så kortegen komme fra området ved
Knippels Bro, afveg de fra den tilladelse til en stationær demonstration der var
givet, for nu at bevæge sig frem mod Christiansborg Slotsplads, med en bred
front af demonstranter forrest. Kinas præsident skulle ankomme umiddelbart
eter Dronningen, og da demonstranternes adfærd og mål ikke var kendte, valg-
te indsatslederen at tilkalde og kommandere en deling frem til støtte for de seks
politifolk der indledningsvis, var sat ud til at føre tilsyn med demonstrationen.
790
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0337.png
Hændelsesforløb og forklaringer
For at forhindre utilsigtede handlinger fra demonstranternes side, blev delin-
gens gruppevogne opstillet foran demonstranterne for derved at afskære dem
muligheden for at rykke længere frem. En handling der er udlagt som er for-
søg på at skærme præsidenten for demonstranterne, men som alene er en tak-
tisk handling for skabe sikkerhed og ro. Havde demonstranterne ikke afveget
fra den givne tilladelse, var opgaven blevet løst med de seks politifolk, der var
udsat i første omgang. Demonstrationen var til at se fra kortegen, hvilket deres
adfærd vidner om, idet de handlede på at kunne se kortegen med Dronningen.
Blev demonstranterne bedt om at holde deres bannere nede, så de ikke kunne
ses af den kinesiske præsident.
Det er af undertegnede undersøgt hvorvidt indsatlederen, delingsføreren eller
andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked på, at de
ikke måtte anvende deres lag eller bannere og det har ikke på noget tidspunkt
været på tale. KSN blev tidligere i demonstrationsforløbet forespurgt, om det
var acceptabelt at der var opsat bannere på rytterstatuen på Højbro Plads. Det
blev accepteret så længe ingen kravlede rundt på statuen.
Anholdelse af en person der klistrede plakater op ved Den lille Havfrue.
Forinden den kinesiske præsident skulle ankomme ved Den lille Havfrue, hav-
de politiet etableret afspærring og patruljering i området. I den anledning be-
mærkede en politibetjent sammen med sin kollega, at en mand gik rundt i om-
rådet og opsatte plakater. Han rettede henvendelse til manden og gjorde ham
bekendt med, at det ikke var tilladt at opsætte plakater på stedet. Plakaterne var
løbesedler fra Ekstra Bladet og identiske med den type løbesedler, som under
normale omstændigheder opsættes i forbindelse med avisudsalg ved bladkio-
sker og lignende.
Plakaterne blev opsat med tape på bl.a. en lygtepæl. Ved henvendelsen var der
alene tale om en henstilling, om at indstille en ulovlig plakatopsætning. Den
pgl. mand tog hereter plakaten ned fra lygtepælen og fulgte henstillingen, som
om budskabet var forstået, men fortsatte sine handlinger lidt længere væk og
klistrede på ny, plakaten op på et gelænder. Politibetjenten tog på ny kontakt og
spurgte om den pgl. mand var i besiddelse af en tilladelse til opsætning af plaka-
ter på stedet. Det var han imidlertid ikke og der blev via radio taget kontakt til
indsatslederen, der ud fra det foreliggende besluttede, at pgl. skulle anholdes til
sagen kl. 10:40. Han blev på stedet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgø-
relsen og ik her sine rettigheder oplyst. Hereter blev der tilkaldt transportvogn
og pgl. blev indbragt til Station Bellahøj, for videre sagsbehandling.
Besøget i 2012
791
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0338.png
Kapitel 8.2
Der er eter alt at dømme gået uforholdsmæssig lang tid inden løsladelse. En del
af forklaringen skal ses i forhold til, at personalet der forestod anholdelsen var
midt i en bevogtningsopgave og først kunne frigives eter præsidenten havde
besøgt Den lille Havfrue. Det anholdende personale var fra en tilkommanderet
gruppe fra Midt og Vestsjællands Politi og deres manglende kendskab til sta-
tionen og sagsbehandlings-procedurerne på stedet forsinkede også processen.
…”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, sendte den 19. juni 2012
kl. 16.16 udtalelsen til vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, med
følgende bemærkning:
503
”Hej Peter.
Du må meget gerne lige læse den igennem og se om jeg har overset noget. Skre-
vet noget kludder osv. Benyt nu ikke lejligheden til at tilføje betragtninger eller
handlinger der sender mig durk i spjældet.”
Om udtalelserne fra politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé og vicepolitiin-
spektør Claus Hjelm Olsen, begge Københavns Politi, er der afgivet følgende forkla-
ringer for kommissionen:
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
504
”Ahørte kunne ikke huske at have set Claus Hjelm Olsens redegørelse af 19.
juni 2012 vedrørende politiets indsats på Christiansborg Slotsplads og Højbro
Plads, men han kan sagtens have set den. Ahørte har bidraget med notater til
Claus Hjelm Olsen, men kan ikke huske, om det var notater til brug for denne
redegørelse. Peter Olesen Dahl havde ikke på dette tidspunkt bedt ahørte om
at udarbejde et notat.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
505
”Ahørte erindrede, at han modtog Peter Olesen Dahls mail af 19. juni 2012 med
anmodning om en redegørelse. Ahørte ik oplysningerne til sin redegørelse
af 19. juni 2012 samme dag af Henrik Oryé, der sendte en mail. Ahørte vidste
ikke, om dette var første gang, han ik oplysningen om, at demonstrationen var
rykket frem over en bred front. Ahørte havde fortalt Henrik Oryé, hvad ahør-
503
504
505
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
792
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
te skulle redegøre for over for Peter Olesen Dahl. Ahørte og Henrik Oryé har
ikke talt om, hvad der skulle svares. Ahørte tog Henrik Oryés oplysninger for
pålydende. Han overførte oplysningerne til sin egen besvarelse. Henrik Oryés
oplysninger var rigeligt til, at ahørte kunne svare Peter Olesen Dahl, så ahør-
te spurgte ikke ind til dem. Oplysningerne fra Peter Spanggaard og andre kom
først meget senere. På daværende tidspunkt var der tale om en helt almindelig
politiaktion, og derfor var der heller ikke bageter den store diskussion om ind-
satsen. Ahørte iværksatte ikke en større rundspørge. Bilerne blev kørt frem af
polititaktiske grunde, ikke fordi demonstrationen ikke måtte kunne ses. Han
var enig i, at Henrik Oryés redegørelse ikke harmonerer med forklaringerne fra
de menige betjente til Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Da ahørte sendte sin redegørelse til Peter Olesen Dahl, fremhævede han, at de-
monstrationen var stationær. Hvis den skulle lytte sig, skulle det atales med
indsatslederen, der typisk først skulle kommunikere med KSN, før der kun-
ne træfes en beslutning. Der blev ikke i redegørelsen oplyst om ahørtes atale
med Henrik Oryé om at anvende bilerne taktisk, hvis der var anledning til det.
Ahørte vidste ikke, hvorfor han ikke nævnte det, men det var en helt alminde-
lig politiaktion, og ahørte har vel ikke fundet der relevant. Folketinget ønskede
oplysninger om det, der var sket på stedet, og det var det, ahørte gengav. Han
anførte også i sin redegørelse, at der ikke forelå nogen generel instruks. Han
havde gennemgået sagen. Ikke én havde bedt om KSNs holdning, og det var
heller ikke omtalt på brieingen. Ahørte gik ud fra, at alt var gået eter bogen.
Hereter, og eter at have modtaget Henrik Oryés mail, skrev ahørte sin redegø-
relse. Ahørte har ikke detaljeret talt med Peter Spanggaard om disse begiven-
heder. Når ahørte i redegørelsen skrev, at ahørte havde undersøgt, at delings-
føreren og andre ledende politifolk ikke havde givet nogen generel instruks om
lag, skete det ud fra ahørtes viden og ud fra de hændelser, der var registreret
i Københavns Politis systemer. Han erindrede ikke, at der via KSN var gået en
melding om at tage lag fra demonstranter. Han spurgte heller ikke andre poli-
tifolk detaljeret om dette. Foreholdt, at det fremgår af lydilen, at Henrik Oryé
afgav ordre om at ”tage laget fra dem” på præcis dette tidspunkt, oplyste ahør-
te, at han ikke havde viden om det.
Ahørte var bekendt med, at redegørelsen skulle bruges til at besvare et folke-
tingsspørgsmål. På daværende tidspunkt mente ahørte at have et klart billede
af, hvad der var sket. Han erkender ud fra sin viden i dag, at det var en fejl, at
han ikke undersøgte det nærmere dengang.
Ahørte så ikke Johan Reimanns udtalelse af 21. juni 2012, inden den blev sendt
til Rigspolitiet.”
Besøget i 2012
793
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0340.png
Kapitel 8.2
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
506
”Da han vendte hjem fra Portugal, havde Claus Hjelm Olsen lavet en redegø-
relse om hændelserne på Højbro Plads. Ahørte drøtede ikke indholdet med
Claus Hjelm Olsen.
Han havde set Claus Hjelm Olsens redegørelse af 19. juni 2012, men ikke i øvrigt
været inde over det, der er anført i de forskellige udtalelser til brug for Retsud-
valget omkring hændelserne på Højbro Plads.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
507
”Ahørte blev heller ikke dengang gjort bekendt med Claus Hjelm Olsens re-
degørelse af 19. juni 2012 vedrørende demonstrationen på Højbro Plads og epi-
soden ved Den Lille Havfrue. Ahørte har sikkert først set den eter, at han be-
gyndte at have konkret sagsbehandling vedrørende bidrag i sagen, og det var
først senere.”
Redegørelsen fra vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, blev af
vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, den 20. juni 2012 mailet til
Lise-Lotte le Maire, sekretariatschef, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, med
følgende bemærkning:
508
”Jeg har fået en redegørelse fra Claus Hjelm Olsen – som jeg på mange måder
syntes beskriver forløbet godt. Den har jeg vedhætet.
Det er mig, som har speciiceret ud hvad jeg ønskede Claus svarede på, hvis du
undrer dig over, at han svarer på nogle konkrete spørgsmål – men det var for,
at sikre mig, at han ”kom hele vejen rundt” og du har mulighed for at lave en så
detaljeret besvarelse som muligt – selv om du skriver at vi besvarer disse hen-
vendelser kort og faktuelt.”
Herom har
vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi,
for kommissio-
nen forklaret:
509
506
507
508
509
Protokol nr. 6 af 4. november 2016
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
DUP, bilag A-6-2
Protokol nr. 16 af 17. november 2016
794
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
”Senere bad ahørte Hjelm Olsen om at udarbejde en egentlig redegørelse. Det
var, fordi spørgsmålet ikke var særlig konkret. Ahørte fandt det derfor nød-
vendigt at bede Hjelm Olsen om at komme hele vejen rundt om spørgsmålet.
Eterfølgende måtte ahørte konstatere, at indholdet af det, ahørte videregav,
strider med det, der stod i operationsbefalingen. Ahørte opfattede det ikke så-
dan, at han stod inde for de oplysninger, der blev afgivet til Ledelsessekretaria-
tet. Ahørte havde ikke kendskab til, hvad der var sket på gadeplan.
…
Ahørte modtog lere spørgsmål fra Retsudvalget. Han videresendte dem til
Oryé og Hjelm Olsen. Ahørte videresendte deres svar til ledelsessekretaria-
tet. Til sidst blev ahørte træt af det og bad om, at spørgsmål og svar gik uden-
om ahørte, da det nu måtte være ledelsessekretariatet bekendt, at det var Oryé
og Hjelm Olsen, der skulle svare. At det gik igennem ahørte må skyldes, at
Mogens Lauridsen har været fraværende på det tidspunkt, de første spørgsmål
kom. Ahørtes gæt er, at der dereter indsneg sig en dårlig vane i Ledelsessekre-
tariatet, der blev ved at sende de eterfølgende spørgsmål til ahørte. Ahørte
ved det dog ikke og kan derfor heller ikke svare på, hvorfor Ledelsessekretari-
atet ikke i stedet sendte spørgsmålene til Mogens Lauridsen eller Claus Hjelm
Olsen.
Ahørte har nok deltaget i mødet i chefgruppen den 18. juni 2012, men han kun-
ne ikke huske hvad der blev drøtet. Da ahørte senere blev bedt om at indsamle
oplysninger til brug for svar til Retsudvalget, tog han ikke kontakt til Mogens
Lauridsen, der ifølge mødereferatet skulle følge op på hændelserne under be-
søget. Ahørte opfattede det ikke som sin opgave at spørge sin chef, om han nu
havde fulgt op på det, han skulle. Ahørte opfattede stadig sin rolle som væren-
de af praktisk karakter.
Ahørte indhentede mundtlige oplysninger fra enten Hjelm Olsen eller Mogens
Lauridsen om strategien, inden han svarede Lise-Lotte le Maire fra ledelses-
sekretariatet den 20. juni 2012. Hverken Hjelm Olsen eller Mogens Lauridsen
henviste ahørte til at læse operationsbefalingen, og ahørte gjorde sig ikke af
egen drit bekendt med indholdet. Ahørte kunne ikke udelukke, at der på den
gang, hvor ahørte, Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen sad, i 2013 og 2014 blev
talt om, hvordan forløbet i 2012 havde været. Det var ikke ahørtes opfattelse, at
man på gangen har latterliggjort mediernes dækning og Retsudvalgets spørgs-
mål, men man har da selvfølgelig talt om det. Foreholdt ahørtes forklaring til
Den Uahængige Politiklagemyndighed, hvoreter der blev ”joket” om det over
middagsbordet, vidste ahørte ikke, om man kan kalde det at joke, men der blev
talt meget om 2012 i perioder, hvor der var presseomtale. Der blev ikke talt om
Besøget i 2012
795
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0342.png
Kapitel 8.2
ordrer om at fratage lage eller om at holde demonstranter ude af syne. Ahørte
stolede dengang på det, som Oryé og Hjelm Olsen oplyste til ahørte.”
Som svar på en forespørgsel senere samme dag, den 20. juni 2012, fra sekretariats-
chef Lise-Lotte le Maire, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, svarede vicepoli-
tiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, at der deltog ca. 100 demonstran-
ter i fællesdemonstrationen på Højbro Plads.
510
Politidirektør Johan Martini Reimanns udtalelse af 21. juni 2012
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi, afgav den 21. juni 2012 en
udtalelse til Justitsministeriet.
511
Indholdet af udtalelsen er i al væsentlighed en gen-
givelse af vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens redegørelse af 19. juni 2012. Det
blev blandt andet tilføjet, at demonstrationen på Højbro Plads bestod af ca. 100 de-
monstranter, at den person, der blev anholdt ved Langelinie, ved anholdelsen blev
fundet i besiddelse af ca. 50 identiske plakater, og at anholdelsen skete i medfør af
ordensbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Bemærkningen i sidste afsnit i vicepolitiinspektør
Claus Hjelm Olsens redegørelse af 19. juni 2012 om, at anholdelsen af journalistens
fra Ekstra Bladet eter alt at dømme havde taget uforholdsmæssig lang tid, var deri-
mod udeladt i politidirektør Johan Martini Reimanns udtalelse.
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
512
”Han blev ikke orienteret konkret om Anne Berg Mansfeld-Gieses mail af 18.
juni 2012, om indhentelse af en redegørelse fra Københavns Politi og Lise-Lotte
le Maires eterfølgende rekvirering af bilag i politisøjlen.
Så vidt ahørte huskede, blev han først eterfølgende bekendt med Claus Hjelm
Olsens redegørelse af 19. juni 2012. Bilaget har sikkert ikke været med, da ahør-
te ik sagen til underskrit. Svarudkastet var en afskrit af redegørelsen, så det
var der ingen grund til. Han vidste ikke, hvorfor afsnittet med anførslen af, at
anholdelsen af journalisten havde taget for lang tid, udgik af det senere bidrag.
Hans gæt er, at man ikke på dette tidspunkt har kunnet afgøre med sikkerhed,
om sagsbehandlingen havde taget for lang tid eller ej, og til brug for et folke-
tingssvar må man sige, om det havde taget for lang tid eller ej.
510
511
512
Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
JM, j. nr. 2013-19203-0208
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
796
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte gjorde sig ikke overvejelser om, hvorvidt det, der var anført i bidraget
af 21. juni 2012 til Justitsministeriet, ikke var fyldestgørende. Tværtimod. Han
var overbevist om, at svaret var både rigtigt og fyldestgørende. Både Mogens
Lauridsen og Claus Hjelm Olsen var pålidelige. Sagen om plakatophængning
og visitering af en person med mistænkelig adfærd nær statsbesøget var oplag-
te, mens omtalen af begivenhederne på Højbro Plads interesserede ahørte, her-
under styrkeforholdet mellem politi og demonstranter, der havde betydning for
behovet for anvendelse af biler, samt spørgsmålet om hvorvidt der fra demon-
strationen var indsyn til kortegen. Konkret mente ahørte, at demonstrationen
på Højbro Plads burde have hat indsyn til kortegen. Det var utvivlsomt kor-
rekt, at demonstrationen var placeret på Højbro Plads og ikke på slotspladsen.
Københavns Politi havde i øvrigt forinden tilbudt demonstranterne denne pla-
cering i stedet for den anmeldte placering på Rådhuspladsen.
Ahørte talte kun med Lise-Lotte le Maire om det, der interesserede ham i bi-
draget. Han gik ikke til Mogens Lauridsen. Det ville ligge ahørte jernt at gå
til en politileder udenom chefpolitiinspektøren. Ahørte sagde til Lise-Lotte le
Maire, at det skulle sikres, at der blev svaret korrekt. De andre svar i bidraget
var derimod oplagte for ham. Han huskede ikke det præcise ordvalg, men me-
ningen var, at de på alle tre punkter skulle kunne svare, at det ikke havde noget
på sig.
Ahørte ik at vide, at fremkørslen skete, fordi der var tegn på, at demonstratio-
nen bevægede sig frem. I så fald var det eter hans opfattelse helt i orden at køre
vognene frem. Han havde ikke dengang set TV2s udsendelse kl. 18 med oplys-
ningen om, at to busser ville blive kørt frem. Indholdet af udsendelsen undrer
ham. Han kunne tænke sig rigtig mange måder, hvorpå journalisten har fået
denne oplysning, som ikke afspejler, hvad der egentlig skete. Foreholdt Peter
Mikael Spanggaards forklaring om forholdsordren til at køre frem, forklarede
ahørte, at måske havde Henrik Oryé været dybt bekymret over opgaven og var
blevet misforstået af en delingsfører eller af nogen af de almindelige politifolk.
Henrik Oryé har sikkert været meget optaget af, at demonstranterne ikke måtte
trænge frem over højbroen. Der skal kun ganske små forskydninger i faktum til
for at ændre billedet. Der skal således ikke meget elaborering på en oplysning
fra lederen om, at de må være klar til at køre frem, hvis de så meget som løf-
ter et øjenbryn, til den opfattelse, som kom til udtryk i TV2. Det kan meget vel
være blevet opfattet som en beslutning om at køre vognene frem. Det er gan-
ske naturligt, at der blandt politifolkene, der ote har lange ventetider under så-
danne indsatser, tales om sådan noget, og at det så bliver overdrevet. Han ville
betegne det som social overdrivelse, et naturligt fænomen, hvor fem jer bliver
til syv høns.”
Besøget i 2012
797
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0344.png
Kapitel 8.2
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
513
”Om Københavns Politis svar til Justitsministeriet af 21. juni 2012 underskrevet
af Johan Reimann, oplyste ahørte, at den anførte sagsbehandler, 08787, var Li-
se-Lotte le Maire. Det er koden for den, der senest åbner dokumentet, der kom-
mer til at stå som sagsbehandler. Man kan derfor ikke slutte, at den pågælden-
de rent faktisk har været sagsbehandler, men hvis der også er et sagsbehandler-
navn på dokumentet, er det den pågældende, der har behandlet sagen.
Ahørte har ikke kendskab til, hvorfor det afsluttende afsnit i Claus Hjelm Ol-
sens redegørelse, hvoreter:
”Der er eter alt at dømme gået uforholdsmæssig lang
tid inden løsladelsen …”,
ikke er medtaget i politidirektør Johan Reimanns se-
nere bidrag. På dette tidlige tidspunkt har man sikkert endnu været i gang med
at undersøge, hvad der var sket i forbindelse med anholdelsen. Man har sikkert
ikke villet beklage noget, før man var sikker på, hvad der var sket.”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryés udtalelse af 26. juni 2012
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, udarbejdede den
26. juni 2012 følgende redegørelse vedrørende begivenhedsforløbet omkring visitati-
onen af Jennifer Luna Pedersen ved Langelinie den 15. juni 2012:
514
”…
Det er korrekt, at en ung kvinde med tibetansk lag blev visiteret ved Langeli-
nie/Den lille havfrue.
Kort før præsidenten skulle ankomme, blev et område omkring Den Lille Hav-
frue afspærret at sikkerhedsmæssige årsager. På stedet var der lere tilskuere,
heriblandt omhandlende kvinde der blev visiteret. Kvinden havde ved lere lej-
ligheder påkaldt sig opmærksomhed, hvorfor hun af sikkerhedsmæssige år-
sager blev visiteret ganske kort. (hændelse visitation uden sag oprettet i polsas).
Ved visitationen blev der undersøgt om hun havde kasteskyts, eller graitiud-
styr på sig. Årsagen til dette var der i forbindelse med karetruten var blevet ma-
let omkring Amalienborg. Ved visitationen blev der ikke fundet noget af inte-
resse. Hun var i besiddelse af et lag, som hun ik lov til at beholde. Kvinden blev
dereter anvist samme plads som de øvrige tilskuere til besøget ved Den Lille
havfrue. Af sikkerhedsmæssige årsager blev der placeret en politimand i umid-
delbar nærhed af hende, under præsidentens besøg, således at hun ikke kunne
513
514
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
DUP, bilag A-3-7
798
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0345.png
Hændelsesforløb og forklaringer
få en lejlighed til at kaste genstande eller lignende imod præsidenten. Under be-
søget opstod der ikke nogen hændelse.
…”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, sendte samme
dag, den 26. juni 2012, redegørelsen til vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Kø-
benhavns Politi, i en mail, hvori anførtes:
515
”Har hat kontakt til kollegaen der visiterede.
Hændelsen blev oprettet i polsas samme dag.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahls udtalelse af 26. juni 2012
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, mailede den 26. juni 2012
følgende redegørelse til Lise-Lotte le Maire, sekretariatschef, Københavns Politi:
516
”…
Vedrørende spørgsmålet omkring Luna Pedersen fra Tibetansk samfund har
jeg indhentet en skritlig udtalelse fra indsatslederen, som er vedhætet. Skri-
velsen er ikke særlig fyldestgørende i forhold til det konkrete spørgsmål om,
hvorvidt Luna Pedersen blev sigtet for lov om euforiserende stofer og eterføl-
gende visiteret, hvorfor jeg har kontaktet indsatslederen telefonisk og han har
udtalt, at han har talt med kollegaen som foretog visitationen og hun afviser, at
hun skulle have sigtet Luna Pedersen for ”Lov om euf.”, men alene har foretaget
en visitation i medfør af politiloven – af sikkerhedsmæssige årsager, som er be-
skrevet i vedhætede skrivelse, Visitation er samme dag blevet opdateret i POL-
SAS som ”visitation uden sag” og altså heller ikke her, registreret som en visita-
tion i medfør af lov om euf.
I forhold til spørgsmålet omkring hvilken korrespondance der har været mel-
lem JM og Københavns Politi, kan det oplyses at der ikke har været nogen kor-
respondance mellem JM og Københavns Politi. Københavns Politi har kun hat
èn skritlig korrespondance med UM som skete ved en mail den 7. juni hvor vi
modtog ”det kinesiske forslag til program.” Yderligere kontakt har været mel-
lem ministerierne og PET og det er så PET der har hat drøtelserne med Kø-
benhavns Politi.
515
516
DUP, bilag U-24-3-7
DUP, bilag A-6-3
Besøget i 2012
799
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0346.png
Kapitel 8.2
Ellers er det min opfattelse, at de øvrige spørgsmål er omfattet at det svar, som
du tidligere har givet – men generelt kan man vel sige, at den strategi vi valgte
denne gang - i modsat andre besøg på dette sikkerhedsniveau - hvor vi valgte at
rydde” områderne omkring objekterne kort før præsidentens besøg, kan være
blevet opfattet som om, vi har været mere restriktive end de gange, hvor vi har
etableret afspærringer omkring objekter mange timer før VIP’s ankomst. Her
har der altså været etableret afspærringer før at demonstrationerne ankom og
det har været naturligt at stille sig bag disse. Denne gang er demonstrationerne
måske kommet før vi har etableret afspærringen og ved at de så er blevet bedt
om at lytte sig, kan det være opfattet mere restriktivt. Strategien blev valgt for
at forstyrre samfærdslen mindst muligt.…”
Den i mailen omtalte og til mailen vedhætede skritlige udtalelse er identisk med
ovennævnte udtalelse af 26. juni 2012 fra politikommissær Andrew Jerome Henrik
Oryé, Københavns Politi.
517
Om vicepolitiinspektør i Københavns Politi Peter Olesen Dahls mail af 26. juni 2012
er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
518
”Om ahørtes mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le Maire… oplyste ahørte, at
spørgsmål fra Folketinget normalt ville gå til Mogens Lauridsen som overord-
net operationelt ansvarlig. Ahørte har nok fået opgaven, fordi Mogens Lau-
ridsen var fraværende. Ahørte var Mogens Lauridsens uoicielle stedfortræ-
der. Ahørtes svar til ledelsessekretariatet baserede sig på oplysninger, som han
i forbindelse med forespørgslen havde indhentet fra Michael Dekker Poulsen.
Det var ham, der oplyste, at der kun havde været én mail fra PET. Formulerin-
gen om, at PET havde kommunikation med ministerierne, er baseret på ahør-
tes generelle viden.
Ahørtes oplysninger om strategien er baseret på Hjelm Olsens mundtlige op-
lysninger til ahørte. Redegørelsen er også baseret på Oryés skritlige redegørel-
se. Ahørte fandt ikke operationsbefalingen frem, inden han svarede. Ahørtes
opgave var blot at inde oplysningerne frem og sende dem tilbage til ledelses-
sekretariatet. Det var meget op til ahørte selv at formulere svaret. Ahørte vur-
derede ikke validiteten af de oplysninger, han modtog. Han formidlede dem
blot. Når ledelsessekretariatet spørger ham eller Mogens Lauridsen, er det fordi
517
518
DUP, bilag A-3-7
Protokol nr. 16 af 17. november 2016
800
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0347.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ledelsessekretariatet ikke ved, hvem i organisationen, de skal spørge. Det er så
Mogens Lauridsens eller hans opgave at inde den rette at spørge. Ahørte ville
i de leste tilfælde bede vedkommende om at svare ledelsessekretariatet direkte,
men denne gang var spørgsmålet til Hjelm Olsen så begrænset, at det var nem-
mere at få oplysningen mundtligt fra Hjelm Olsen, som han så hver dag og lere
gange om dagen, end at bede Hjelm Olsen om at udarbejde en egentlig redegø-
relse. Det er den politileder, der lægger navn til oplysningerne, der må stå inde
for, at det anførte er i overensstemmelse med sandheden.”
Konsulent KF 0764, PET:
519
”Om Peter Olesen Dahls mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le Maire, hvoreter:
”Yderligere kontakt har været mellem ministerierne og PET og det er så PET der
har hat drøtelserne med Københavns Politi”,
oplyste ahørte, at han udelukken-
de har hat kontakt til Udenrigsministeriets Protokol. Han har ikke hat kontakt
til andre ministerier. Ahørte vidste ikke, om der har været direkte kontakt mel-
lem Udenrigsministeriet og Københavns Politi, men det kan der sagtens have
været på et praktisk plan og udenom ahørte og PET. Det kan f.eks. være infor-
mationer til en objektleder eller kortegeleder, altså informationer på det rent
udførende niveau. Ahørte havde ingen viden om, at der har været kontakt mel-
lem Protokollen og ledelsen i Københavns Politi, hverken generelt eller konkret.
Ahørte vidste ikke, hvad Peter Olesen Dahl har ment, eller om han har misfor-
stået noget. Ahørte er ikke bekendt med, at der har været andre kontakter end
dem, han har forklaret om.”
520
PET-chef Jakob Scharf:
521
”Om Peter Olesen Dahls mail af 26. juni 2012 til Lise-Lotte le Maire… oplyste
ahørte, at han ikke havde kendskab til PETs dialog med Københavns Politi op
til 2012- besøget. PETs videregivelse af modtagne oplysninger til Københavns
Politi kan ske på lere måder. Det vil formentlig ote forekomme, at oplysninger
videregives telefonisk. Der vil ikke nødvendigvis ligge notits herom i PETs sags-
mappe. PET vil nogle gange foretrække kun at videregive oplysninger mundt-
ligt. Det ahænger af oplysningens karakter. Ahørte deltog ikke selv i møder
med Københavns Politi op til besøget i 2012.
519
520
521
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Se herved protokol nr. 18 af 8. december 2016
Protokol nr. 27 af 15. december 2016
Besøget i 2012
801
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0348.png
Kapitel 8.2
Hvis Udenrigsministeriet ville i kontakt med Københavns Politi, ville det typisk
ske gennem PET. Ahørte erindrede ikke i 2012 at have været i kontakt med no-
gen i Udenrigsministeriet, i hvert fald ikke om noget usædvanligt.
Ahørte havde ikke set Københavns Politis operationsbefaling og ik heller ikke
kendskab til indholdet i forbindelse med svarene til Folketinget. Han vidste
ikke, hvem der i PET via Beredskabsportalen kunne gøre sig bekendt med ope-
rationsbefalingen.
Når gæster fra udlandet medbringer egne livvagter, sikrer PET sig, at de opere-
rer eter danske regler. Ahørte havde ikke kendskab til, hvordan samarbejdet
mellem PET og de kinesiske livvagter foregik under besøget i 2012.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
522
”Om mail af 26. juni 2012 fra Peter Olesen Dahl til Lise-Lotte le Maire… oply-
ste ahørte, at det på dette tidspunkt fortsat var Lise-Lotte le Maire, der sagsbe-
handlede. Han var ikke involveret i dette bidrag. Han mente heller ikke, at han
eterfølgende har set notatets afsnit om anholdelsen af Luna Pedersen. Ahørte
har ikke drøtet den ændrede strategi med Peter Olesen Dahl.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
523
”Ahørte var bortrejst lige eter besøget. Det var måske derfor, Peter Olesen
Dahl blev sat på sagen om bidrag til brug for Retsudvalgets spørgsmål, men af-
hørte vidste det ikke. Det gjorde ikke den store forskel, om det var ahørte eller
Peter Olesen Dahl, der var postkontor. Man var alligevel nødt til at indhente
udtalelser fra de folk, der havde været en del af selve operationen.”
Som svar anmodede Lise-Lotte le Maire, sekretariatschef, Københavns Politi, Ledel-
sessekretariatet, i mail af 27. juni 2012 vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Køben-
havns Politi, om at indhente en udtalelse fra den polititjenestemand, der foretog vi-
sitationen af Jennifer Luna Pedersen.
524
522
523
524
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Protokol nr. 71 af 6. april 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
802
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0349.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Politiassistent Lise Zacho Møllers udtalelser af 28. juni 2012
Politiassistent Lise Zacho Møller, Københavns Politi, der foretog visitationen af Jen-
nifer Luna Pedersen, mailede den 28. juni 2012 følgende notits til politikommissær
Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
525
”I forbindelse med tjenesten fredag den 15. juni 2012 blev vi sendt til Langelinie
i forbindelse med besøget af Kinas præsident.
Vi blev ved Langelinie af indsatsleder Oryé bedt om at rydde et område for
mennesker.
På det område befandt sig en kvinde, der tidligere på dagen havde påkaldt sig
opmærksomhed på den oicielle rute. Dette blev jeg gjort opmærksom på af
min nærmeste leder, Lars Guldborg.
Da jeg var den eneste kvinde på stedet, blev jeg sat til at visitere kvinden af sik-
kerhedsmæssige årsager. Jeg visiterede kvinden bag gruppevognen. Hun hav-
de et tibetansk lag, en snor med små lag samt en plastic kasse med kridt. Hun
havde ikke noget ulovligt på sig. hvorfor hun ikke blev frataget noget. Hun blev
vejledt om muligheden for at klage.
Hun blev eter visitationen bedt om at forlade området i samme retning som
de andre tilskuere.
Der blev oprettet en visitation uden sag i polsas under journalnr. 0108-61615-
02100-12.”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, videresendte
samme dag udtalelsen til vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi.
I fremsendelsesmailen anførtes:
526
”Det skal bemærkes til omhandlende notits, at ved min nærmere forespørgsel
direkte til pb. Lise Møller, (og ikke via hendes delingsfører Lars Guldborg), op-
lyste hun at kvinden var blevet visiteret af sikkerhedsmæssige årsager, hvilket
var blevet nævnt, samt at pb. Lise Møller også havde nævnt lov om euforiseren-
de stofer. Sigtelsen frafaldet på stedet.”
525
526
DUP, bilag U-24-5-6
DUP, bilag U-24-3-7
Besøget i 2012
803
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0350.png
Kapitel 8.2
Af en eterfølgende mail af 28. juni 2012 fra vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl,
Københavns Politi, til politiassistent Lise Zacho Møller, Københavns Politi, frem-
går:
527
”Hej Lise. Hvis du lige som atalt, vil indføre i notitsen, at du rejste og frafaldt
sigtelse for lov om EUF ved visitationen. Gerne retur til mig hurtigstmuligt”
Som svar mailede politiassistent Lise Zacho Møller, Københavns Politi, hereter såly-
dende endelige notits, udarbejdet den 28. juni 2012:
528
”I forbindelse med tjenesten fredag den 15. juni 2012 blev vi sendt til Langelinie
i forbindelse med besøget af Kinas præsident.
Vi blev ved Langelinie af indsatsleder Oryé bedt om at rydde et område for
mennesker. På det område befandt sig en kvinde, der tidligere på dagen havde
påkaldt sig opmærksomhed på den oicielle rute. Dette blev jeg gjort opmærk-
som på af min nærmeste leder, Lars Guldborg, som havde det fra indsatsleder
Oryé.
Da jeg var den eneste kvinde på stedet, blev jeg sat til at visitere kvinden af sik-
kerhedsmæssige årsager. Kvinden blev signaliseret som kvinde iført en grå hæt-
tetrøje. Jeg gik sammen med min kollega pa. Peter Kier hen for at inde kvinden
i menneskemængden.
Jeg ik øje på kvinden, som havde en grå hættetrøje på, hvor hætten var trukket
op over ansigtet. Da hun så os på Ca. 30 meters afstand, så det ud som om, at
smed hun noget fra sig, og hun bevægede sig langsomt væk fra os. Vi satte tem-
poet om og gav os til kende og bad hende komme med os. Kvinden talte mum-
lende og lavt og var ikke interesseret i kontakt med os, hun kiggede ned og man
kunne ikke få øjenkontakt med hende mens vi gik over til gruppevognen.
Da vi kom hen til gruppevognen, oplyste jeg hende om, at hun grundet sin ad-
færd var sigtet for lov om euforiserende stofer, og at jeg ville visitere hende og
se, hvad hun havde i sin taske. Hun vågnede med det samme op, tog hætten af
og oplyste, at hun var buddhist og hverken drak eller røg. Jeg visiterede kvinden
bag gruppevognen. Hun havde et tibetansk lag, en snor med små lag samt en
plastic kasse med kridt. Hun havde ikke noget ulovligt på sig, hvorfor hun ikke
527
528
Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
DUP, bilag A-3-10
804
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0351.png
Hændelsesforløb og forklaringer
blev frataget noget. Jeg frafaldt hereter sigtelsen for lov om euforiserende stof-
fer, og hun blev vejledt om muligheden for at klage. Hun blev eter visitationen
bedt om at forlade området i samme retning som de andre tilskuere.
Der blev oprettet en visitation uden sag i polsas under journalnr. …”
Sidstnævnte udgave af politiassistent i Københavns Politi, Lise Zacho Møllers, udta-
lelse blev af vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, samme dag,
den 28. juni 2012, mailet til sekretariatschef Lise-Lotte le Maire, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet.
529
Om politiassistent i Københavns Politi, Lise Zacho Møllers, udtalelser af 28. juni
2012 er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
530
”Ahørte kunne ikke huske, hvordan han ik at vide, at visitationen af Luna Pe-
tersen ved Langelinie skete af sikkerhedsmæssige årsager. Ahørte var i kontakt
med Lise Zacho Møller. Han kan ikke huske, hvad de talte om, måske en klage-
sag. Hun blev bedt om at lave en notits.
Ahørte blev foreholdt Lise Zacho Møller forklaring til Den Uahængige Poli-
tiklagemyndighed, hvoreter Oryé bad Zacho udfærdige en notits, hvor Zacho
faktisk ikke nævnte, at hun havde sigtet Luna Petersen for lov om euforiserende
stofer, og at Oryé i en telefonsamtale havde sagt, at Zacho skulle skrive så lidt
så muligt, således at Zacho bare skulle skrive, at kvinden blev visiteret af sikker-
hedsmæssige årsager.
Ahørte forklarede, at han ikke mente, at Luna Petersen blev visiteret på grund
af euforiserende stofer. Det var ikke derfor, der blev taget kontakt til hende. Det
skete af sikkerhedsmæssige årsager, og det var ahørtes beslutning. De unge be-
tjente kan godt vælge at visitere med henvisning til euforiserende stofer, men
det er forkert. Ahørte sørgede blot for, at Zacho ikke skrev noget, der var for-
kert. Ahørte kunne ikke huske, at han specielt har bedt Zacho skrive, at kvin-
den blev visiteret af sikkerhedsmæssige årsager.”
529
530
DUP, bilag U-24-3-8
Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Besøget i 2012
805
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0352.png
Kapitel 8.2
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
531
”Om Henrik Oryés udtalelse af 26. juni 2012 om hændelsen ved Langelinie og
Lise Zacho Møllers notits af 28. juni 2012 om samme episode, oplyste ahørte,
at det for ham var uklart, hvad der var sket. Der kom modstridende oplysnin-
ger fra Oryé og Zacho Møller om, på hvilket grundlag visitationen af kvinden
var sket. Desuden kom Oryé med selvmodsigende oplysninger i to forskellige
mails. Ahørte valgte derfor at ringe til Zacho Møller i stedet for at bede Oryé
om en ny redegørelse. Zacho Møller oplyste, at hun først havde formuleret sig,
som Oryé havde bedt hende om. Ahørte bad hende nu om at skrive det, der
rent faktisk var sket. Det gjorde hun så i sin sidste mail. Ahørte sendte hele
mailstrengen videre til ledelsessekretariatet. Ahørte talte bageter med Mogens
Lauridsen om det underlige i, at der var indkommet divergerende svar. Ahørte
kunne ikke udtale sig om, hvorvidt Oryé har forsøgt at påvirke Zacho Møllers
svar. Det må man spørge Zacho Møller om. Ahørte så det som sin rolle at sikre
sig, at der blev svaret på de spørgsmål, der blev stillet, men ahørte undersøgte
- uanset sin direkte henvendelse til Zacho Møller - ikke nærmere, hvad der var
rigtigt eller forkert. Det var første gang, ahørte havde været nødt til at spørge
en betjent uden om den pågældendes leder, her Oryé. Det var udsædvanligt.
Det havde været mere naturligt for ahørte at kommunikere med de ledere, der
havde hat den pågældende betjent under sig.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
532
”Ahørte troede ikke, at han blev orienteret om Henrik Oryés udtalelse af 26.
juni 2012 om hændelserne ved Langelinie. Om Lise Zacho Møllers notits af 28.
juni 2012, oplyser ahørte, at han var bekendt med, at hun og Henrik Oryé hav-
de talt sammen.”
Endvidere har
politiassistent Lise Zacho Møller, Københavns Politi,
for Den Uahæn-
gige Politiklagemyndighed forklaret:
533
”Ahørte var blevet bedt om at udfærdiget notitsen af Henrik Oryé, der ringede
til ahørte. Han spurgte hende, om hun havde sigtet A for lov om euforiseren-
de stofer, hvilket ahørte bekrætede over for ham. Henrik Oryé bad ahørte
udfærdige en notits, hvor ahørte faktisk ikke nævnte, at hun havde sigtet A for
lov om euforiserende stofer. Senere blev ahørte bedt om at skrive en ny notits,
hvor det fremgik, at ahørte havde sigtet for lov om euforiserende stofer.
531
532
533
Protokol nr. 16 af 17. november 2016
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
DUP, bilag G-2-371
806
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0353.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte forklarede nærmere, at Henrik Oryé ved første telefonsamtale havde
sagt, at ahørte skulle skrive så lidt så muligt, så ahørte skulle bare skrive, at
kvinden blev visiteret af sikkerhedsmæssige årsager.
…
Henrik Oryé sagde til hende, at hun i notitsen ikke skulle skrive, at hun havde
sigtet og visiteret A med baggrund i sigtelsen for lov om euforiserende stofer,
men i stedet skulle ahørte skrive, at det var af sikkerhedsmæssige årsager. Af-
hørte spurgte Henrik Oryé, hvorfor hun skulle skrive dette, idet hun ikke havde
noget at skjule, hvortil Henrik Oryé havde svaret, at det var bedst sådan, og at
hun altid kunne skrive det en gang til, hvis det skulle laves om. Da ahørte talte
med Mogens Lauridsen, sagde han til ahørte, at han havde modtaget en mail
fra Henrik Oryé. I mailen stod, at ahørte havde indrømmet, at hun havde sigtet
A for lov om euforiserende stofer, og derfor undrede det Mogens Lauridsen, at
der ikke stod noget om dette i notitsen. Ahørte forklarede, at hun havde skre-
vet, hvad hun ik besked på af Henrik Oryé. Mogens Lauridsen bad hende om
at lave en ny notits, hvilket hun gjorde.”
Om sidste afsnit i denne forklaring, hvoreter notitsen blev ændret eter politiassi-
stent Lise Zacho Møllers telefonsamtale med ”Mogens Lauridsen”, har
vicepolitiin-
spektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi,
for Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed forklaret:
534
”Ahørte tilføjede, at han i materialet kunne se, at Lise Zacho Møller havde hat
indtryk af, at hun havde talt med Mogens Lauridsen. Det var Ahørte ikke sik-
ker på var rigtigt. Han troede, at hun havde forvekslet Ahørte og Mogens Lau-
ridsen.”
Politidirektør Johan Martini Reimanns udtalelse af 2. juli 2012
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi, afgav den 2. juli 2012 føl-
gende udtalelse til Rigspolitiet til brug for besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål
865, 875-880 og BL-BN:
535
”…
I den anledning kan der indledningsvis henvises til Københavns Politis vedhæf-
tede redegørelse af 21. juni 2012 til Justitsministeriet, hvori indgår en beskrivelse
af episoden ved Den lille Havfrue den 15. juni 2012 ca. kl. 10.40 og af demon-
strationerne den 15. juni 2012 ca. kl. 19.30 på Højbro Plads.
534
535
DUP, bilag G-26-621
JM, j. nr. 2013-19203-0208
Besøget i 2012
807
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Til brug for besvarelsen af de omhandlede spørgsmål kan Københavns Politi i
øvrigt oplyse følgende:
Ad samrådsspørgsmål BL:
For så vidt angår den nævnte episode ved Den lille Havfrue den 15. juni 2012
kan det supplerende oplyses, at den pågældende journalist har mulighed for at
klage over politiets dispositioner og - hvis han måtte anse anholdelsen eller va-
righeden heraf for uberettiget - at kræve erstatning eter reglerne i retsplejelo-
vens § 1018 a, stk. 1, og stk. 2, når sagen mod ham er afsluttet.
Det kan i øvrigt mere generelt oplyses, at spørgsmålet om iværksættelse af an-
holdelse og den tidsmæssige udstrækning heraf i et konkret tilfælde, herunder i
tilfælde af ulovlig plakatophængning, altid vil bero på de foreliggende omstæn-
digheder. Det kan endvidere oplyses, at betingelserne i retsplejelovens § 755 om
anholdelse af en person, der mistænkes for strabart forhold, skal være opfyldt.
Ad samrådsspørgsmål BM:
Med hensyn til demonstrationerne den 15. juni 2012 ca. kl. 19.30 på Højbro
Plads henvises til den vedhætede redegørelse, hvor hænde1sesforløbet og bag-
grunden for politiets dispositioner er beskrevet.
Ad samrådsspørgsmål BN:
I spørgsmålet henvises til en episode, der er omtalt i Jyllands-Posten den 16.
juni 2012. Episoden skulle have fundet sted den 15. juni 2012 i forbindelse med
præsidentens besøg ved Langelinie, hvor en kvinde med et tibetansk lag blev
visiteret af politiet.
Københavns Politi kan oplyse, at
…
[hereter gengives de ovenfor citerede redegørelser af 26. juni og 28. juni 2012
udarbejdet af politikommissær Henrik Oryé og politiassistent Lise Zacho Møl-
ler]
Ad spørgsmål 865:
Bortset fra en mail af 7. juni 2012 fra Udenrigsministeriet med et forslag til pro-
gram for statsbesøget er Københavns Politi ikke bekendt med korrespondance
som nævnt i spørgsmålet, herunder vedrørende foranstaltninger eller tilsvaren-
de, der måtte være iværksat eller påtænkt iværksat af politiet og/eller Justitsmi-
808
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0355.png
Hændelsesforløb og forklaringer
nisteriet eller andre ministerier i forhold til Københavns Politis operationelle
ageren.
Ad spørgsmål 875-878:
Københavns Politi valgte ved dette statsbesøg - i modsætning til andre tidligere
statsbesøg på samme sikkerhedsniveau - den strategi først at afspærre områder
omkring de objekter, der indgik i besøget, kort før præsidentens ankomst. Det-
te betød, at der ikke blev etableret afspærringer lere timer før præsidenten og
hans følge ville ankomme, men derimod først kort tid før ankomsten, hvorved
tilskuere og demonstranter, der eventuelt allerede havde taget opstilling, i nogle
tilfælde blev bedt om at lytte sig. Denne strategi blev valgt af hensyn til, at sam-
færdslen herved blev forstyrret mindst muligt. Samtidig bevirkede strategien
imidlertid, at det i visse tilfælde var nødvendigt at bede om, at folk lyttede sig,
modsat ved de tidligere lejligheder, hvor der lang tid forinden har været etable-
ret en afspærring, bag hvilken tilskuere mv. kunne tage opstilling.
Ad spørgsmål 879:
Det kunne selvsagt ikke udelukkes, at der eventuelt ville fremkomme protester
mv. under præsidentbesøget.
Ad spørgsmål 880:
Der henvises til den vedhætede redegørelse af 21. juni 2012
536
, hvor hændelses-
forløbet ved demonstrationerne på Højbro Plads er beskrevet, herunder bag-
grunden for at indsatslederen kort før kortegens ankomst valgte at tilkalde en
politideling til støtte for de seks politifolk, der oprindeligt var sat ud til opgaven,
og baggrunden for indsatslederens taktiske beslutning om placeringen af politi-
delingens mandskabsvogne på stedet.
…”
Herom er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
537
”Om Københavns Politis udtalelse af 2. juli 2012 vedrørende spørgsmål 865 og
samrådsspørgsmål BL-BN, der er underskrevet af Johan Reimann, oplyste af-
hørte, at den er fyldestgørende og dækkende for Købehavns Politis rolle. Om
PETs rolle, måtte Justitsministeriet spørge PET. Københavns Politi svarede kun
536
537
Johan Martini Reimanns redegørelse af 21. juni 2012 (JM, j.nr. 2013-19203-0208), der gengiver Claus Hjelm Olsens rede-
gørelse af 19. juni 2012 (DUP, bilag A-3-3), citeret ovenfor
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Besøget i 2012
809
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0356.png
Kapitel 8.2
helt konkret på det, der speciikt vedrørte Københavns Politi. Hvad andre myn-
digheder måtte have gjort internt, er ikke med i en sådan udtalelse. Københavns
Politis udtalelse går derfor kun på den operationelle indsats, som Politisøjlen og
politidirektøren var ansvarlig for. Ahørte kunne ikke huske det, men han har
formentlig hat udtalelsen til gennemsyn, inden Reimann underskrev. Sagsbe-
handler ”08745”, der står på udtalelsen, er en fysisk person. Ahørte kunne ikke
huske, hvem det var. Lise-Lotte le Maire eller Klaus Pedersen var der fast i en
årrække, men der var derudover en række fuldmægtige tilknyttet ledelsessekre-
tariatet. Fuldmægtigene blev udskitet hyppigt. Alt, der blev lagt til ahørte, hav-
de først været hos Lise-Lotte le Maire eller Klaus Pedersen.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
538
”Om Københavns Politis bidrag af 2. juli 2012 til brug for besvarelse af samråds-
spørgsmål BL-BN samt spørgsmålene 865 og 875-880 oplyste ahørte, at den
angivne sagsbehandler, 08745, er Lise Nielsen, der sad på politidirektørens for-
kontor. Hun har ikke været sagsbehandler. Ahørte har heller ikke været inde
over dette bidrag. Han ik ikke genpart af Rigspolitiets bidrag af 5. juli 2012. Det
gjorde han normalt heller ikke.”
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, sendte den 4. juli 2012 føl-
gende mail til politiassessor Kate Jacquerot, Rigspolitiet, Politiområdet:
539
”Kære Kate
Så tror jeg, at det lykkedes. Det er en større smøre, og man skal godt nok skri-
ve meget af!!!
Jeg har faktisk ikke tilføjet et eneste selvstændigt ord men har i det hele henvist
til bidragene fra Københavns Politi.
Deres redegørelse af 21. juni 2012 til ministeriet, som de henviser meget til, er, så
vidt jeg kan forstå, gået direkte til ministeriet uden om os!
Jeg har måttet samle nogle af spørgsmålene, da de er besvaret samlet fra Kø-
benhavns side.
538
539
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Kate Jacquerot
810
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0357.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Jeg har tillige prøvet at læse korrektur på de meget lange spørgsmål, men bær
lige over med mig, hvis der er en enkelt tyrk eller to.
…”
Anders Dorph, sekretariatschef i Rigspolitiets Ledelsessekretariat, mailede den 5. juli
2012 Rigspolitiets bidrag til brug for besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 865 og
875-880 samt samrådsspørgsmålene BL-BN til Justitsministeriet. Udtalelsen
540
frem-
står som en gengivelse politidirektør i Københavns Politi, Johan Martini Reimanns,
udtalelser af 21. juni 2012 og 2. juli 2012.
Rigspolitiets retningslinjer for besvarelse af spørgsmål fra Folketinget:
På daværende tidspunkt havde Rigspolitiet fastlagt følgende retningslinjer for hørin-
ger i forbindelse med folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål:
541
”…
• Alle folketingsspørgsmål og samrådsspørgsmål modtages hos og besvares
fra Direktionssekretariatet.
• Direktionssekretariatet visiterer spørgsmål til det område i Rigspolitiet, hvor
den faglige tyngde af spørgsmålet vurderes at henhøre.
• Området sørger selv for i fornødent omfang at koordinere besvarelsen med
øvrige områder/afdelinger/politikredse.
• Området sender besvarelsen til Direktionssekretariatet, som sørger for vide-
resendelse til Justitsministeriet m.l.
• Såfremt området vurderer, at besvarelsen er af særlig principiel eller politisk
karakter, anføres dette ved fremsendelsen til Direktionssekretariatet med
henblik på eventuel forelæggelse for rigspolitichefen.
• Direktionssekretariatet forudsætter modtagne besvarelser for endeligt god-
kendte i det enkelte område.
Journalisering
• Direktionssekretariatet sørger for oprettelse af hovedsag i Doc2000.
• Områderne sikrer, at eventuelt baggrundsmateriale, herunder bidrag fra an-
dre områder/afdelinger/politikredse fremsendes til Direktionssekretariatet i
forbindelse med fremsendelsen af besvarelsen med henblik på journalisering.
540
541
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
Rigspolitiet, j. nr. 2012-010-75
Besøget i 2012
811
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0358.png
Kapitel 8.2
Direktionssekretariatet varetager sekretariatsfunktionen for Koncernøkonomi.
Såfremt Politiområdet, Koncern HR og Koncern IT skal koordinere besvarel-
sen af et spørgsmål med Koncernøkonomi (og omvendt), vil dette skulle ske via
Direktionssekretariatet.”
Rigspolitiet har til kommissionen fremsendt organisationsdiagrammer, hvoraf frem-
går, at organisationsstrukturen i 2012 var således, at seks selvstændige enheder refe-
rerede til Rigspolitichefen.
En af disse selvstændige enheder var Politiområdet, hvortil der var knyttet en række
afdelinger. Afdelingen National Beredskabsenhed (NBC) med underafdelingen Ope-
rativt Center (NOBC) varetog blandt andet opgaverne i forbindelse med planlægnin-
gen og afviklingen af statsbesøget i 2012. Under Politiområdet var desuden placeret af-
delingerne Nationalt Eterforsknings Center (NEC) med underafdelingen Juridisk Se-
kretariat, og Ledelsessekretariatet, der blandt andet varetog koordinationen af afgivelse
af bidrag til Justitsministeriet til brug for svar til Folketingets Retsudvalg.
En anden selvstændig enhed i Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, havde det over-
ordnede ansvar for afgivelse af bidrag til Justitsministeriet til brug for svar til Folke-
tingets Retsudvalg.
De resterende ire enheder udgjordes af PET, Koncern IT, Koncern HR og Koncern-
økonomi.
Jens Henrik Højbjerg var rigspolitichef i hele perioden 2012-2015.
horkild Fogde var politidirektør i Politiområdet indtil den 1. april 2013, hvor han
blev aløst af Svend Larsen.
Rigspolitiet har desuden til kommissionen fremsendt følgende medarbejderoplys-
ninger:
542
542
Rigspolitiets mail af 3. maj 2017
812
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Navn
Jakob Gøtze
Pedersen
Tjenestested
Charge
Hele perioden:
Frem til 06.04.2014 – NEC
Specialkonsulent
Juridisk Sekretariat
07.04.2014 – 31.01.2015
Direktionssekretariatet
Rigspolitiet
01.02.2015 – forsat –
Ledelsessekretariatet, Rigspolitiet
01.01.2012 – 31.12.2013
Direktionssekretariatet
Rigspolitiet (Sekretariatschef)
01.12.2014 – 31.12.2015
Direktionssekretariatet, KOS,
Rigspolitiet
Frem til 31.07.2012 – NEC
Juridisk Sekretariat Rigspolitiet
01.01.2013 – forsat –
Ledelsessekretariatet, KOS,
Rigspolitiet
Frem til 31.12.2013:
Sekretariatschef
Anders Dorph
Jens Henrik
Jacobsen
Sekretariatschef
Mette Uhrskov
Kreiborg
Frem til 31.12.2012 –
Politifuldmægtig
Pr. 01.01.2013
Specialkonsulent
01.05.2014 – forsat:
Chekonsulent
Birgitte Buch
Frem til 31.12.2013 – NBC,
Hele perioden:
Politiområdet, Rigspolitiet
Politiassessor
01.01.2014 – og frem (hele 2015)
Juridisk Sekretariat, Politiområdet,
Rigspolitiet
Frem til 31.07.2015 –
Direktionssekretariatet, KOS,
Rigspolitiet
Sekretariatschef
Pernille
Breinholdt
Mikkelsen
Erik Jack
Pedersen
Frem til 30.09.2014 - Operativt
Hele perioden
Center, Politiområdet, Rigspolitiet frem til 01.10.2014:
Vicepolitikommissær
Hele perioden - Operativt Center, Hele perioden
Politiområdet, Rigspolitiet
Vicepolitiinspektør
Per Jensen
Besøget i 2012
813
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0360.png
Kapitel 8.2
Chefpolitiinspektør
Torben Mølgård
Frem til 29.02.2013, Operativt
Jensen
Center, Politiområdet, Rigspolitiet
Jakob Kristensen
Frem til 31.01.2014 Operativt
Politikommissær
Center, Politiområdet, Rigspolitiet
Om de generelle procedurer ved Rigspolitiets afsendelse af bidrag til Justitsministe-
riet er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitiet:
543
”Når der kom folketingsspørgsmål, visiterede Direktionssekretariatet spørgs-
målet ud i det relevante område i Rigspolitiet, i denne sag politiområdet. Det
var så op til området at indhente udtalelse i vedkommende politikreds. Den-
ne udtalelse blev sendt tilbage til politiområdets Ledelsessekretariatet, der gen-
nemgik udtalelsen for at sikre, at der blev svaret på en ensartet og genkendelig
måde, og at den var sprogligt korrekt, hvoreter udtalelsen blev sendt til Direkti-
onssekretariatet, hvor man foretog en yderligere kvalitetssikring. Indholdsmæs-
sigt tog man udgangspunkt i de svar, der var givet Hele organisationen er byg-
get på tillid, også hvad angår svarene til Folketinget. Når Rigspolitiet afsendte sit
svar til Justitsministeriet, vidste ahørte ikke, om de underliggende bilag fulgte
med. Det var Ledelsessekretariatet, der stod for afsendelsen og underskrivelsen.
Ahørte blev ikke på noget tidspunkt forelagt udkast til svar.
Denne sag gav ikke dengang anledning til ændrede arbejdsgange. I 2012 var der
tillid til de besvarelser, der kom ind, også selvom man gennem medier og TV
kunne konstatere, at der var episoder, der ikke så gode ud. Det var ikke noget,
der gjorde, at man i Rigspolitiet ik den opfattelse, at der var tale om mere sy-
stematiske fejltagelser. Ved større begivenheder med demonstrationer og lig-
nende vil der ote opstå uoverensstemmelser mellem demonstranter, aktivister
og politifolk. Det vil også ote føre til klagesager og retssager. Det var først ulti-
mo september 2015, at det viste sig, at denne begivenhed adskilte sig fra andre.
Hverken i 2013 eller i 2014 havde ahørte drøtelser med horkild Fogde om,
hvorvidt der var givet retvisende svar. Det var ahørte selv, der vurderede, at
horkild Fogde var den rette mand som ny politidirektør i Københavns Politi.
Ahørte havde og har fuld tillid til ham og dermed også til, hvad der foregik i
Københavns Politi.”
543
Protokol nr. 49 af 19. januar 2017
814
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0361.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Sekretariatschef Anders Dorph, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
544
”Direktionssekretariatet var Justitsministeriets første kontakt i Rigspolitiet i sa-
ger, der vedrørte folketingsspørgsmål. Han sendte spørgsmålene videre til poli-
tiområdet, der indhentede udtalelser, herunder eventuelt fra kredsene, og tilba-
gesendte til ahørtes afdeling. Direktionssekretariatets funktion var at sikre, at
alle i Rigspolitiet var blevet hørt, og at vurdere, om der var noget, rigspolitiche-
fen skulle orienteres om, f.eks. sager, der ville ramme pressen. Direktionssekre-
tariatet havde med hensyn til folketingsspørgsmål således mest en helt formel
postkassefunktion. Han kunne ikke huske, om nogen af folketingsbesvarelserne
i 2012 og 2013 har været forelagt rigspolitichefen.
…
Når ahørte modtog et bidrag, tjekkede han om der var noget, der var helt
skævt, f.eks. om der blev svaret fyldestgørende på det, der var spurgt om. Den
egentlige kvalitetskontrol lå hos politiområdet og blev varetaget af Birgitte Buch
i NBC og Torben Mølgård Jensen og måske også af direktøren for politiområ-
det, som dengang var horkild Fogde. I NBC kunne der sagtens være dialog om
besvarelserne, men når ahørte modtog et bidrag i Direktionssekretariatet, var
udgangspunktet, at indholdet var i orden. Bidraget ville være godkendt på poli-
tidirektørniveau af politidirektør horkild Fogde. Politidirektøren er på niveau
over ahørte. Der skulle derfor noget helt ekstraordinært til, hvis ahørte sku-
le gå ind i det, og i givet fald måtte han gå til rigspolitichefen. Der kan sagtens
have været dialog også mellem politiområdet og politikredsen, men det blev
Direktionssekretariatet ikke indblandet i.
I Rigspolitiets Direktionssekretariat, herunder for ahørte, medførte den ofent-
lige debat om besøgets afvikling ikke, at man gjorde sig overvejelser om de svar,
der var afgivet. Det var snarere en opgave for politiområdet, hvor Birgitte Buch
var sagsbehandler. Politiområdet var fysisk placeret i Ejby.”
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
545
”Ahørte tiltrådte som sekretariatschef i Rigspolitiets Direktionssekretariat den
1. februar 2014. Hun kom fra en kontorchefstilling i Justitsministeriets departe-
ment, hvor hun ikke beskætigede sig med denne sag. Hun fratrådte i Rigspoli-
tiet den 14. november 2014.
Folketingsspørgsmål blev af Justitsministeriet sendt til Rigspolitiets Direktions-
sekretariat, hvorfra spørgsmålene blev visiteret til sekretariatschefen for det re-
544
545
Protokol nr. 43 af 13. januar 2017
Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
815
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0362.png
Kapitel 8.2
levante område i Rigspolitiet, i denne sag politiområdet, der så hørte vedkom-
mende politikreds almindeligvis ved henvendelse til kredsens ledelsessekreta-
riat. Når der kom svar retur fra politikredsen, blev det gennemgået i politiom-
rådet og videresendt til Direktionssekretariatet, hvor man kontrollerede, om
spørgsmålet var besvaret, og at der ikke var noget, der stak i øjnene. Dereter
blev der afsendt bidrag til Justitsministeriet. Ahørte havde ikke kendskab til,
hvordan sagsgangen var i politikredsene.
…
Når der var kommet et bidrag, undersøgte hun generelt, om der var svaret på
spørgsmålet, og om noget gav anledning til undren. Hvis hun fandt svaret fyl-
destgørende, underskrev hun det. Hvis der derimod var noget, hun ønskede
undersøgt, stillede hun spørgsmål til sagsbehandleren i Direktionssekretaria-
tet. Hvis denne ikke kunne svare, måtte man spørge videre ud i politiområdet.
De bidrag, der endte på ahørtes bord, var forinden godkendt på ledelsesniveau
både i Københavns Politi og i politiområdet ved Rigspolitiet.”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
546
”Rigspolitiet står for de besvarelser til Folketinget, der vedrører dansk politi.
Rigspolitiets rolle er både koordinerende og udarbejdende. De modtager cir-
ka 550 af den slags spørgsmål om året. Ved modtagelsen af spørgsmål vurderer
ahørte, om Direktionssekretariatet selv kan besvare spørgsmålene. Hvis ikke,
sendes til de til NBC, der eventuelt videresender til politikredsen, der afgiver
bidrag. Politikredsens bidrag vil som udgangspunkt blive lagt til grund, hvis det
virker fornutigt. Bidraget bliver kvalitetssikret af NBC og Direktionssekretari-
atet og eventuelt tilrettet. Herunder vurderer de i Rigspolitiet, om der er behov
for yderligere oplysninger fra kredsene. Hvis noget i kredsens bidrag ser under-
ligt ud, vil der blive fulgt op på det. Dereter bliver der afgivet svar til Justits-
ministeriet. I Tibetsagen blev spørgsmålene fra Retsudvalget forankret i NBC,
hvor det som udgangspunkt var Birgitte Buch, der havde kontakten til Køben-
havns Politi. Almindelige politiopgaver henhørte under NBC.
Konkret ik de i Rigspolitiet Københavns Politis svarbidrag underskrevet af po-
litidirektøren, og eter ahørtes viden vidste ingen i direktionssekretariatet, at
der forelå en operationsbefaling eller lignende. De lagde derfor Københavns
Politis svarbidrag uprøvet til grund og videregav det til Justitsministeriet. At der
kunne foreligge en operationsbefaling var ikke en tanke, ahørte tænkte på det-
te tidspunkt. De leste i direktionssekretariatet ville dog nok vide, at der ved så-
546
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
816
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0363.png
Hændelsesforløb og forklaringer
danne større politiaktioner var udarbejdet en operationsbefaling. Han har ikke
drøtet operationsbefalingen med Birgitte Buch på noget tidspunkt.”
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet:
547
”Ahørte havde i denne sag meget kontakt med både ledelsessekretariatet i po-
litiområdet og Rigspolitiets Direktionssekretariat. Hun havde få medarbejde-
re, herunder to juridiske fuldmægtige, hvoraf Nina-Maria Hansen var primær
sagsbehandler på de leste folketingsspørgsmål.
Justitsministeriet sendte spørgsmål fra Folketinget til Direktionssekretariatet,
der via politiområdets ledelsessekretariat sendte dem videre til NBC. Herfra
foretog de høring af vedkommende politikreds. Når kredsen afgav bidrag til
NBC, udarbejdede hun eller en af hendes fuldmægtige udkast til svar, der blev
sendt til politiområdets ledelsessekretariat og derfra til Direktionssekretariatet
og videre til Justitsministeriet. Når de i NBC modtog bidrag fra politikredsen,
blev det sat ind i den sædvanlige skabelon, og ahørte tjekkede, at der var sva-
ret på det, der blev spurgt om, men hun validerede ikke svaret indholdsmæs-
sigt. Hun havde ikke anden mulighed end at høre Københavns Politi, hvis hun
mente, der var grund til det, når Københavns Politis bidrag var indarbejdet i
Rigspolitiets skabelon, for Rigspolitiet havde jo ikke hat noget med det fakti-
ske forløb at gøre.
Forretningsgangen ved spørgsmål fra Folketinget er vistnok beskrevet skrit-
ligt i Rigspolitiet. Det er dog muligvis først sket eter 2012. Der kan ske afvigel-
ser fra den sædvanlige forretningsgang, når det første svar til politiområdets
ledelsessekretariat er afgivet. Hvis fx det haster, kan Justitsministeriet kontakte
politikredsen direkte. Der er altid stramme tidsfrister, når et spørgsmål bliver
modtaget, især hvis det kræver høring af en politikreds. De normale frister var
i 2012 vistnok 10 dage i Justitsministeriet, 10 dage i Rigspolitiet og 5 dage i po-
litikredsen. Hvis der i dag er lavet om på dette, består ændringen i, at fristerne
er blevet kortere.”
Justitsministeriets anmodning af 6. juli 2012 om supplerende oplysninger
I mail af 6. juli 2012 anmodede Justitsministeriet om Rigspolitiets besvarelse af føl-
gende spørgsmål:
548
”…
547
548
Protokol nr. 46 af13. januar 2017
JM, j. nr. 2012-0035-0106, akt. nr. 6
Besøget i 2012
817
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0364.png
Kapitel 8.2
• S. 2: Hvorfor synes man konkret, at det var nødvendigt at skride til anholdelse
af den person, som ophængte plakater?
• S. 2: Hvad var det konkret, som gjorde, at sagsbehandlingen af den pågælden-
des sag tog ca. 5 timer?
• S. 6: På hvilken måde havde kvinden tidligere på dagen påkaldt sig opmærk-
somhed på den oicielle rute?
• S. 6: Hvad var det konkret som gjorde, at politiet vurderede, at kvinden virke-
de som om, at hun ikke var interesseret i at få kontakt med dem?
• Er Rigspolitiet i øvrigt bekendt med, om de pågældende har indgivet klager
over politiets dis-positioner, og i så fald hvorpå sagerne beror?”
Rigspolitiet videresendte den 9. juli 2012 anmodningen til Københavns Politi,
549
hvor
senioranklager Klaus Pedersen, Ledelsessekretariatet, i mail af 10. juli 2012
550
til vice-
politiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, anmodede om bidrag til be-
svarelse af spørgsmål 2 og 3. Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Po-
liti, videresendte samme dag anmodningen til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Ol-
sen, Københavns Politi,
551
der i mail, ligeledes af 10. juli 2012, svarede:
552
”Jeg har talt med Rene Olsen der møder ind her til etermiddag og som skriver
et notat som fremsendes til dig med henblik på at svare. Jeg har nemlig fri de
næste tre dage. Oryé er sat i gang og kommer med noget til mig i dag.”
Vicepolitikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, sendte her-
eter den 10. juli 2012 følgende mail til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Kø-
benhavns Politi:
553
”Kvinden blev bemærket lere steder i løbet af dagen.
Blandt andet af undertegnede ved starten af dagen, hvor hun befandt sig på
Amaliegade ved indgangen til Slotspladsen.
549
550
551
552
553
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Anders Dorph
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
DUP, bilag U-24-3-3
818
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0365.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Da alle publikummer blev anmodet om at lytte til et andet observationsområ-
de, var hun genstridig, og gjorde kun modvilligt det som politiet bad hende om.
Blandt derfor blev der posteret en gruppevogn på stedet. I det samme område
hvor kvinden befandt sig var der i øvrigt blev malet med slagord.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, anførte i en eterfølgende
mail af 10. juli 2012 til vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
554
”Hej Peter
Jeg tror vi svarer på følgende måde. Måske du gider fremsende det sammen
med det Rene svarer.
I anledning af spørgsmål 3, kan det oplyses at der har været taget kontakt til
indsatsleder Henrik Oryé, der beretter, at man forinden den omhandlede kon-
takt, havde bemærket kvinden i Amaliegade ved indgangen til Amalienborg
Slotsplads. Forinden præsidentens ankomst anviste politiet tilskuere til en plads
der var udpeget ved Slotspladsen. Kvinden havde her modvilligt fulgt anvisnin-
gen og var generelt genstridig. Samme sted som kvinden blev observeret første
gang blev der konstateret graittimalet slagord. Hendes opførsel på stedet med-
førte at politiet ik fokus på hende og i forhold til hendes placering opstillede
en politigruppe, der kunne skride incl såfremt det gav anledning til problemer,
hvilket det i øvrigt ikke gjorde.”
Den 10. juli 2012 udarbejdede vicepolitikommissær René Olsen, Københavns Politi,
følgende redegørelse, der blev mailet til vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl og vi-
cepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, begge Københavns Politi:
555
”Vedr.
anholdelsen af en journalist fra Ekstra Bladet den 15. juni 2012, ifm.
den Kinesiske Præsidents besøg i Danmark,
udfærdiget eter ønske fra Vpi.
Claus Hjelm Olsen.
Undertegnede var Indeleder på Station Bellahøj den 15. juni 2012 kl. 0630 –
1430. Det skal nævnes at de følgende personlige og telefoniske (der var mange)
henvendelse blev foretaget i en løbende rækkefølge.
554
555
DUP, underbilag til bilag E-0-3-2-1
Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
Besøget i 2012
819
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Undertegnede modtog som Indeleder, den anholdte ved ankomsten til Station
Bellahøj. Pgl. var stille og rolig, men dog noget forundret over situationen/an-
holdelsen. Den indbringende CD-vogn fra Bellahøj, blev forespurgt om anhol-
delsesgrundlaget. De kunne ud over anholdelsestidspunktet og gerningsstedet
ikke oplyse nærmere. De oplyste at de havde modtaget den anholdte fra vpk.
Mikkel Brogaard, og tilføjede at de havde fået at vide, at anholdelsen var pga.
sikkerhedsmæssige hensyn.
Vpk. Mikkel Brogaard, blev telefonisk kontaktet af undertegnede. Han oplyste
at hans gruppe, havde overdraget den anholdte til den ovennævnte CD-vogn
fra Bellahøj eter de havde fået overdraget den anholdte fra en Deling fra Midt-
og Vestsjælland. Intet kendskab til den anholdte eller anholdelsesgrundlaget.
Eter en del telefoniske henvendelse til bl.a. Indsatslederen på Langeliniekaj, ik
jeg telefonisk kontakt til den anholdende kollega (Midt- og Vestjylland) kl. ca.
1150. Han oplyste kort at de var i gang med deres opgave. Han oplyste at det var
KSN, der havde besluttet at pgl. skulle anholdes at sikkerhedsmæssige hensyn.
De ville være færdige med opgave ca. kl. 1215 og de ville hereter hurtigst muligt
indinde sig på Station Bellahøj mhp. sagsbehandling. De ville herunder under-
søge nærmere omkring anholdelsesgrundlaget. Undertegnede understregede
at de skulle indinde sig hurtigst muligt eter opgave på Station Bellahøj mhp.
sagsbehandling, ligeledes blev det præciseret at de skulle aklare anholdelses-
grundlaget med KSN inden starten af sagsbehandlingen.
Af lere tjenestelige årsager (og frokost) indfandt de sig først på Station Bella-
høj ca. kl. 1330.
Undertegnede blev lere gange kontaktet og kontaktede selv KSN, mhp. en af-
klaring af anholdelsesgrundlaget. Som udgangspunkt blev en overtrædelse af
OBG eller Politiloven nævnte som anholdelsesgrund. Dog intet konkret…
Forespurgt blev det oplyst at den anholdte var transporteret til Station Bellahøj,
selv om gerningsstedet reelt er i Station City’s område, pga. normal indtrans-
portprocedure.
Undertegnede blev ca. kl. 1330 henvist til Advokaturen for Station City, mhp. af-
klaring af anholdelsesgrundlaget/sigtelsen.
Eter en del telefoniske henvendelse til Advokatur City, ik jeg kontakt til sous-
chefen, der eter en �½ times samråd med sin chef, oplyste at det var tale om en
overtrædelse af Ordensbekendtgørelses § 9.
820
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0367.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Eterfølgende har jeg fået oplyst, at Eterforskning havde overtaget sagen mhp.
ahøring. Sekretariatet på Station Bellahøj har afslutningsvis fremsendt et bøde-
forlæg til den anholdte person.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, videresendte den 11. juli
2012 de modtagne oplysninger til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Poli-
ti, Ledelsessekretariatet.
Om dette forløb er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
556
”Om ahørtes mail af 10. juli 2012 til Peter Olesen Dahl og Arne Wissing med
anmodning om bidrag til supplerende besvarelse og førstnævntes videresendel-
se den 11. juli 2012 af mail af 10. juli 2012 fra Claus Hjelm Olsen med bemærk-
ningen
”René svarer”
samt René Olsens notits af 10. juli 2012 oplyste ahørte, at
han sikkert er blevet koblet på sagen på grund af Lise-Lotte le Maires sommer-
ferie. På dette tidspunkt kom ahørte mere ind i sagen, men han overtog ikke
sagsbehandlingen. Han går ud fra, at René er René Olsen. Ahørte var lidt i tvivl
om, hvorvidt han modtog René Olsens notat. Det troede han ikke, at han gjor-
de.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
557
”Udover ved mail af 10. juli 2012 at have bedt Henrik Oryé og Rene Olsen om
at fremkomme med oplysninger erindrede ahørte ikke at have været inde over
udtalelser til brug for besvarelse af Retsudvalgets skritlige spørgsmål 865 og
875-880.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møllers udtalelse af 13. juli 2012
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, afsendte
den 13. juli 2012 følgende udtalelse til Rigspolitiet, underskrevet af vicepolitidirektør
Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi, på vegne politidirektør Johan Martini
Reimann, Københavns Politi:
558
”Ved e-mail af 9. juli 2012 har Rigspolitiet anmodet Københavns Politi om bi-
drag til besvarelse af nogle supplerende spørgsmål fra Justitsministeriet ved-
556
557
558
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
JM, j. nr. 2013-19203-0208
Besøget i 2012
821
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
rørende samrådsspørgsmål BL-BN om den politimæssige indsats i forbindelse
med det kinesiske statsbesøg i Danmark i dagene 14.-16. juni 2012.
Om den konkrete nødvendighed af at foretage anholdelse af journalisten, der
opsatte plakater ved Den Lille Havfrue på Langelinie, kan det oplyses, at politiet
indledningsvis mundtligt meddelte den pågældende et påbud om ikke at opsat-
te plakater på stedet. Da han imidlertid ikke eterkom påbuddet, men fortsatte
med at opsatte plakater i området, skønnede indsatslederen, at han skulle an-
holdes. Han fandtes i besiddelse af ca. 50 identiske plakater samt tape. Der kan
eter retsplejelovens § 755 ske anholdelse af en person, der med rimelig grund
mistænkes for et strabart forhold, der er undergivet ofentlig påtale, såfremt
anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strabart forhold. Det
har eter Københavns Politis opfattelse været berettiget at foretage anholdelse af
den pågældende under disse omstændigheder.
Journalisten var anholdt i tidsrummet fra kl. 10.40 - 16.04. I forhold til forseel-
sens karakter har der alt andet lige været tale om en uforholdsmæssig langva-
rig anholdelse.
Anholdelsens varighed skyldes imidlertid, at personalet, der forestod anholdel-
sen, deltog i bevogtningen på stedet i forbindelse med præsidentbesøget, hvor-
for de først kunne frigives til behandling af sagen eter besøget. De anholdende
polititjenestemænd var endvidere udlånt fra en anden politikreds, hvorfor den
eterfølgende sagsbehandling på Station Bellahøj blev noget forsinket på grund
af manglende kendskab til de lokale forhold på stationen. Dette er naturligvis
beklageligt.
Vedrørende visitationen af kvinden med det tibetanske lag kan det oplyses, at
den pågældende tidligere på dagen havde påkaldt sig politiets opmærksomhed,
idet hun havde været til stede i Amaliegade ved indgangen til Amalienborg
Slotsplads i forbindelse med præsidentens besøg hos Dronningen. I forbindelse
med at politiet anviste tilskuerne at tage opstilling på et dertil udpeget område,
eterkom kvinden kun modvilligt anvisningen og opførte sig generelt genstri-
digt i en grad, der påkaldte sig politiets opmærksomhed. Det sted, hvor kvin-
den første gang blev observeret, blev der endvidere konstateret graiti-malede
slagord. Disse forhold bevirkede, at politiet havde særligt fokus på kvinden un-
der resten af begivenheden på Slotspladsen, hvor hendes adfærd dog ikke gav
anledning til yderligere problemer.
Da kvinden senere blev observeret i området ved Den lille Havfrue på Langeli-
nie, og politiet rettede henvendelse til hende, virkede det som om, at hun ikke
822
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0369.png
Hændelsesforløb og forklaringer
var interesseret i at få kontakt med dem. Politibetjenten, der rettede henvendel-
se til hende, har oplyst, at kvinden var iført en grå hættetrøje og havde hætten
trukket op over ansigtet. Da hun så politiet på ca. 30 meters afstand, bevægede
hun sig væk fra politiet. Da politiet tog kontakt til hende, talte hun mumlende
og lavt, kiggede ned, og det var ikke muligt at få øjenkontakt med hende. Først
da politiet sigtede hende og oplyste, at hun skulle visiteres, ”vågnede” hun op,
tog hætten af og udtalte sig.
Københavns Politi har ikke modtaget klager fra de pågældende over politiets
dispositioner.”
Rigspolitiets udtalelse af 19. juli 2012
Rigspolitiet sendte den 19. juli 2012 et bidrag til Justitsministeriet. Bidraget var iden-
tisk med Københavns Politis udtalelse af 13. juli 2012, dog var det sidste afsnit vedrø-
rende klagesager udeladt. I stedet anførtes:
559
”Københavns Politi har den 16. juli 2012 endeligt oplyst, at Københavns Poli-
ti den 16. juli 2012 har modtaget en klage dateret den 13. juli 2012 fra advokat
Claus Bonnez på vegne af kvinden med det tibetanske lag samt ire personer,
der skulle være blevet tilbageholdt på Christiansborg Slotsplads og yderligere
en person, der skulle være blevet tilbageholdt i Kongens Have. Ifølge advoka-
ten har de pågældende været tilbageholdt i intervaller fra få minutter til godt
en time, og han anmoder om, at de administrative frihedsberøvelser af de på-
gældende indbringes for retten eter reglerne i retsplejelovens kapitel 43a. Kla-
gen beror på den videre sagsbehandling, herunder sagens indbringelse for ret-
ten. Københavns Politi har fortsat ikke modtaget en klage fra journalisten fra
Ekstra Bladet.”
Af mailkorrespondance af 17. juli 2012 mellem senioranklager Klaus Pedersen, Kø-
benhavns Politi, Ledelsessekretariatet, og politifuldmægtig Tobias Berg, Rigspoliti-
et, fremgår, at tilføjelsen var udarbejdet ved Rigspolitiet og dereter blev godkendt
af Klaus Pedersen, samt at vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Køben-
havns Politi, var orienteret om tilføjelsen. Af håndskrevet påtegning på mail af 17.
juli 2012
560
fra politifuldmægtig Tobias Berg, Rigspolitiet, til sekretariatschef Anders
Dorph, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, fremgår videre, at sidstnævnte pr. SMS
havde godkendt teksten.
561
559
560
561
JM, j. nr. 2012-0035-0106, akt. nr. 6
DUP, bilag C-3-2-12
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Tobias Berg
Besøget i 2012
823
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0370.png
Kapitel 8.2
Herom er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
562
”I Københavns Politis supplerende besvarelse den 13. juli 2012 til Rigspolitiet
vedrørende samrådsspørgsmål BL-BN underskrevet af Mogens Kjærgaard Møl-
ler for Johan Reimann, og hvori er medtaget Claus Hjelm Olsens afsnit om den
uforholdsmæssigt langvarige anholdelse af journalisten, er den angivne sags-
behandler, 00610, en anden medarbejder i forkontoret og heller ikke den reelle
sagsbehandler. Ahørte troede heller ikke, at han selv var sagsbehandler, men
han har været involveret i besvarelsen. Han kunne ikke sige, om han har udar-
bejdet et udkast til Lise-Lotte le Maire. Når Mogens Kjærgaard Møller under-
skrev, må det være fordi, at Johan Reimann ikke var til stede. Ahørte kunne
ikke huske dengang at have set afsnittet om journalistens tilbageholdelse.
Det har nok været Lise-Lotte le Maire, der var modtager af klagen fra advokat
Claus Bonnez, men sagen endte på ahørtes bord. Det var den klage, der senere
blev indbragt for retten. Der var en kort frist for at indbringe sagen for retten.
Der skulle indhentes oplysninger om det, der blev klaget over, og det iværksat-
te ahørte. Han orienterede ikke selv politidirektøren om sagen, men han vil-
le tro, at Lise-Lotte le Maire orienterede ham, fordi der var tale om en retssag.
Det var vist Mogens Kjærgaard Møller, der underskrev fremsendelsen til retten.
Rigspolitiet blev orienteret ret hurtigt, men modtog ikke selve klagen. Ledelsen
i Københavns Politi må være blevet orienteret allersenest samtidig med Rigs-
politiet, men ahørte huskede det ikke. Ledelsen var i hvert fald orienteret den
17. juli 2012, hvor det af intern korrespondance i Rigspolitiet ses, at Rigspolitiet
var orienteret.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
563
”I Justitsministeriet gav oplysningen om den uforholdsmæssigt langvarige an-
holdelse af journalisten fra Ekstra Bladet i Københavns Politis supplerende bi-
drag af 13. juli 2012 ikke anledning til yderligere. Der var af Københavns Politi
redegjort for, hvorfor anholdelsen blev uforholdsmæssigt lang. Der var intet,
der dengang gav ahørte anledning til at tro, at der havde været en overordnet
agenda om at undertrykke ytrings- og forsamlingsfriheden.
Ahørte kunne ikke huske, om Justitsministeriet modtog kopi af klagen fra ad-
vokat Claus Bonnez, nævnt i Rigspolitiets supplerende besvarelse til besvarelse
562
563
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
824
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0371.png
Hændelsesforløb og forklaringer
af samrådsspørgsmål BL-BN til Justitsministeriet den 19. juli 2012, men det kan
meget vel være. Rigspolitiets supplerende bidrag gav fortsat ikke ahørte anled-
ning til overvejelser. Der blev stillet supplerende spørgsmål fra Justitsministeri-
et, fordi man i Justitsministeriet vidste, at spørgsmålet om, hvorvidt demonstra-
tionen var synlig for kortegen, eter at gruppevognene var kørt frem, var noget
Retsudvalget ville interessere sig for, og fordi det er Justitsministeriets opgave at
sikre, at der svares på det, der bliver spurgt om, og måske også på det, der ikke
direkte bliver spurgt om, men som Retsudvalget kunne tænkes at stille spørgs-
mål om. Man vidste i Justitsministeriet, at Retsudvalget generelt interesserede
sig for, om demonstrationen var blevet afskærmet.”
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
564
”Om Rigspolitiets bidrag af 5. juli 2012 til besvarelse af samrådsspørgsmål BL-
BN og de skritlige spørgsmål 965 og 875-880 samt ahørtes mail af samme dag
til Karina Kok Sanderhof, hvori anføres:
”Med henblik på samrådstale – du må
lige vurdere, om de svarer tilstrækkeligt. I modsat fald må vi bede om et supple-
ment”,
oplyste ahørte, at Karina Kok Sanderhof var den fuldmægtig, der hav-
de sagen. Ahørte skulle ikke håndtere sagen, da hun skulle på ferie. Karina Kok
Sanderhof skulle i givet fald drøte sagen med Carsten Madsen under ahørtes
ferie. Den eterfølgende oplysning fra Københavns Politi i Rigspolitiets supple-
rende besvarelse af samrådsspørgsmål BL-BN af 19. juli 2012 om den langvari-
ge anholdelse blev noteret i Justitsministeriet, men da det alene skyldtes mand-
skabsmangel, gjorde man ikke mere ved det. Københavns Politi erkendte jo.
Ahørte vidste på grund af hendes aholdelse af ferie ikke, om klagen fra advo-
kat Claus Bonnez, der er nævnt i Rigspolitiets supplerende bidrag til besvarel-
se af samrådsspørgsmål BL-BN af 19. juli 2012 blev modtaget i Justitsministeri-
et. Hun kom først tilbage et par dage inden, samrådet blev aholdt, så det blev
håndteret af Carsten Madsen.”
Justitsministeriets anmodning af 6. august 2012 om supplerende oplysninger
Fuldmægtig Karina Kok Sanderhof, Justitsministeriet, Politikontoret, anmodede i
mail af 6. august 2012 Rigspolitiets Ledelsessekretariat om at besvare følgende sup-
plerende spørgsmål:
565
”- Er bødesagen it. journalisten fra Ekstra Bladet endelig afgjort?
564
565
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
DUP, bilag C-3-2-10
Besøget i 2012
825
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0372.png
Kapitel 8.2
- Hvilke konkrete sikkerhedsmæssige grunde var der til, at Falun Gong og Free
Tibet ik afslag på deres oprindelige ansøgning om at demonstrere på Christi-
ansborg Slotsplads?
- I Rigspolitiets udtalelse af 5. juli s. 4, sidste linje er det oplyst, at ”Demonstra-
tionen var i øvrigt synlig fra kortegen”. Skal det forstås således, at demonstrati-
onen på Højbro Plads også var synlig fra kortegen eter, at gruppevognene var
stillet op?
- Kan Rigspolitiet bekræte, at KRIM har klaget til Den Uahængige Politiklage-
myndighed over politiet i anledning at demonstrationen på Højbro Plads d. 15.
juni, som det har været fremme i dagspressen, at de ville gøre?”
Rigspolitiets Direktionssekretariat videresendte den 9. august 2012 mailen internt til
Politiområdet, der hereter anmodede Københavns Politi om en udtalelse.
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsens udtalelse af 13. august 2012
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, sendte den 13. august 2012
følgende mail til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekre-
tariatet, vedrørende Justitsministeriets anmodning af 6. august 2012 om suppleren-
de oplysninger:
566
”Hej Klaus.
Jeg kan sagtens lave en besvarelse på notits men i første omgang får du den via
mail, da jeg forstår at det skulle gå lidt hurtigt.
Som anført i tidligere besvarelse, kendte vi først meget sent programmet for den
kinesiske præsidents besøg. Det var derfor uklart hvor han skulle bo og deltage
i møder. Da Rådhuset ikke var en aktuel lokalitet for besøget, blev dette med-
delt demonstrations-ansøgeren, med oplysning om, at der ville foregå møder
på Christiansborg og vi derfor kunne give demonstrationen tilbud om at tage
opstilling på Højbro Plads. Christiansborg Slotsplads blev ikke tilbudt, idet der
skulle være tilkørsel via Kongeporten, for først Hendes Majestæt Dronningens
og siden Kinas Præsident. Der ville derfor at hensyn til sikkerheden have væ-
ret anvist en demonstrationsplads ved Børsen eller Statsministeriet og der vil-
le her være tale om en placering, der rummede langt dårligere muligheder for
demonstrationen, i forhold til synlighed i det ofentlige rum. Derfor blev fore-
566
DUP, bilag A-3-5
826
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0373.png
Hændelsesforløb og forklaringer
slået Højbro Plads der gav mulighed for indsigt frem mod såvel Christiansborg
som kortegen med præsidenten. Set i forhold til den manglende vilje hos de-
monstranterne, i forhold til ikke at respektere politiets afspærring, har det væ-
ret et sikkerhedsmæssigt korrekt skøn, ikke at acceptere en demonstration tæt
på kortegeruten.
Det var muligt fra kortegen at se demonstranterne trods de opstillede gruppe-
vogne, idet niveauet dels stiger omkring statuen på pladsen og de mange lag,
balloner og bannere gjorde demonstrationen særdeles synlig.”
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
567
”Han gjorde sig nogle tanker om de supplerende oplysninger i mail af 13. august
2012 fra Claus Hjelm Olsen, hvori anføres:
”… Det var muligt fra kortegen at se
demonstranterne trods de opstillede gruppevogne, idet niveauet dels stiger om-
kring statuen på pladsen …”,
og det endelige svar blev da også modereret i for-
holdt til Claus Hjelm Olsens udtalelse, for når man kører gruppevogne ind for-
an en demonstration, vil der være nogen, der ikke kan se så godt, så selvfølge-
lig har det hindret udsynet for nogen. Ahørte måtte dog i overensstemmelse
med svaret lægge til grund, at niveauet mod Christiansborg stiger, og der var
tidligere afgivet udtalelse om, at der gerne måtte opsættes lag på rytterstatuen.
Adspurgt ville han mene, at gadeniveauet falder fra Christiansborg mod Høj-
bro Plads, men det stiger op mod soklen på rytterstatuen. Det gav da anled-
ning til, at han lige tænkte, ”er det rigtigt”, hvad Claus Hjelm Olsen skriver, men
han tænkte ikke, at det ikke kunne være rigtigt, og heller ikke på at ringe Claus
Hjelm Olsen op for at spørge, hvad han mente. Claus Hjelm Olsen skrev jo
også, at niveauet stiger ”omkring statuen”. På det tidspunkt havde Københavns
Politi hverken TV- eller videooptagelser af episoden, og ahørte tænkte ikke på
at gennemse disse indslag på nettet.”
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
568
”Om Claus Hjelm Olsens supplerende udtalelse i mail af 13. august 2012, oply-
ste ahørte, at han ikke kan udtale sig om, hvorvidt niveauet stiger omkring ryt-
terstatuen. Det er ikke et tema, der er egnet til belysning under en vidneahø-
ring. Det må kunne aklares ganske simpelt, f.eks. ved at få en landinspektør til
at udarbejde et rids med indtegnede sigtelinjer. Han tog svaret for gode varer.”
567
568
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
Besøget i 2012
827
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0374.png
Kapitel 8.2
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møllers udtalelse af 14. august 2012
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi, afgav den 14. august
2012 følgende udtalelse til Justitsministeriet:
569
”…
Københavns Politi kan supplerende oplyse:
Sagen vedrørende journalisten fra Ekstra Bladet for overtrædelse af ordensbe-
kendtgørelsens § 9 er endeligt afgjort, idet bøden er betalt den 12. juli 2012.
Med hensyn til, hvilke konkrete sikkerhedsmæssige grunde, der var til, at Falun
Gong og Free Tibet ik afslag på deres ansøgning om at demonstrere på Chri-
stiansborg Slotsplads og blev henvist til Højbro Plads, kan det oplyses, at dette
skyldes hensynet til at sikre tilkørselsforholdene for Dronningen og den kinesi-
ske præsident med følge til Christiansborg via Kongeporten. Der kunne alter-
nativt have været anvist demonstrationen plads ved Børsen eller Statsministe-
riet, men det var Københavns Politis vurdering, at placeringen på Højbro Plads
ville give demonstrationen langt større synlighed i det ofentlige rum, hvorfor
dette blev foreslået.
Demonstrationen på Højbro Plads var også synlig fra kortegen eter, at gruppe-
vognene var kørt ind foran demonstranterne, idet niveauet på stedet stiger om-
kring statuen på pladsen, ligesom bannere, lag og balloner mv. gjorde demon-
strationen særdeles synlig.
Demonstranternes slagord kunne endvidere høres på slotspladsen. Demon-
stranternes adfærd under kortegens forbikørsel vidnede desuden om, at kor-
tegen var synlig for demonstrationen. Gruppevognene har dog naturligvis be-
grænset nogle af demonstranternes udsyn mod kortegen, hvis de har befundet
sig umiddelbart bag gruppevognene.
Landsforeningen KRIM har den 15. juni 2012 klaget til Den Uahængige Politik-
lagemyndighed over afviklingen af demonstrationen den 15. juni 2012 på Høj-
bro Plads samt over tilbageholdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet. Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed har den 29. juni 2012 videresendt klagen til Po-
litidirektøren i København, idet Politiklagemyndigheden fandt, at der var tale
om en klage over politiets dispositioner, som besvares af politiet. Københavns
Politi har besvaret klagen den 6. august 2012. Kopi af svaret vedlægges.
569
JM, bilag 2013-19203-0208
828
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0375.png
Hændelsesforløb og forklaringer
…”
Om denne udtalelse er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
570
”Ahørte vidste heller ikke, hvem sagsbehandleren ”13244” på udtalelsen af 14.
august 2012 var, men ahørte troede, det er Klaus Pedersen. Det var de tilstede-
værende politifolks vurdering, at terrænet er stigende omkring statuen på Høj-
bro Plads, og det må ahørte henholde sig til. Hos Den Uahængige Politiklage-
myndighed ik ahørte forevist et lutfoto over området, men det gav ham ikke
anledning til at ændre opfattelse. Ahørte stolede på de tilbagemeldinger, han
ik. Der var ingen grund til at tro, at det forholdt sig på nogen anden måde.”
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet:
571
”Ahørte videresendte Københavns Politis bidrag af 14. august 2012 til besvarelse
af samrådsspørgsmålene BL-BN til Ledelsessekretariatet i politiområdet og til
Direktionssekretariatet, men hun eterprøvede ikke svarets indhold. Det havde
hun ikke forudsætninger for. Hun hætede sig ikke ved oplysningen om, at ni-
veauet var stigende fra Højbro Plads mod Christiansborg.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
572
”Københavns Politis svar af 14. august 2012 vedrørende samrådsspørgsmålene
BL-BN med omtale af det stigende niveau omkring rytterstatuen, gav ikke an-
ledning til overvejelser i Justitsministeriet. Ahørte overvejede ikke, om det nu
også kunne passe.”
Behandlingen i PET
Justitsministeriet anmodede i mail af 29. juni 2012 PET om et bidrag til brug for be-
svarelse af Retsudvalgets spørgsmål 879.
573
Kommissionen har ikke modtaget skritligt materiale, der indeholder PETs eventu-
elle svar.
Herom har
PETs daværende juridiske chef, Lykke Sørensen,
for kommissionen for-
klaret:
574
570
571
572
573
574
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Protokol nr. 46 af 13. januar 2017
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
JM, mailkorrespondance, Henrik Hjorth Elmquist
Protokol nr. 19 af 8. december 2016
Besøget i 2012
829
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0376.png
Kapitel 8.2
”Om PETs bidrag til besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 879 i juni 2012 oply-
ste ahørte, at spørgsmålet gav anledning til en henvendelse pr. mail til ahørte
om, hvorvidt PET kunne bidrage. Ahørte kunne ikke huske, om og i givet fald
hvordan PET bidrog. Der foreligger intet skritligt herom i PET, så en kontakt
har i givet fald været telefonisk og sandsynligvis til Henrik Hjort Elmquist i Ju-
stitsministeriets Politikontor.
Med hensyn til PETs bidrag til Justitsministeriets svar til Folketinget er det helt
grundlæggende sådan, at PETs bidrag er en balancegang mellem at oplyse mest
muligt uden at kompromittere oplysninger, der er klassiiceret. I Folketingets
Kontroludvalg kan der svares mere speciikt, men ahørte har ikke kendskab
til, om svaret på spørgsmål 879 gav anledning til spørgsmål i Kontroludvalget.”
Endvidere har
konsulent KF 0764, PET,
for kommissionen forklaret:
575
”Det var KF 0766 og ikke ahørte, der forsynede Lykke Sørensen med det for-
nødne skritlige materiale til brug for udarbejdelsen af bidrag til spørgsmål fra
Retsudvalget.”
Endelig har
PET-chef Jacob Scharf
for kommissionen forklaret:
576
”Ahørte erindrede ikke, om eller i givet fald hvordan PET afgav bidrag til brug
for besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 879. Han erindrede heller ikke no-
gen drøtelse med Lykke Sørensen herom. Justitsministeriets anmodninger om
bidrag kan både være formelle, der besvares skritligt, og som her uformelle,
der typisk besvares mere uformelt pr. telefon eller mail.
Besøget gav ikke ahørte anledning til overvejelser af, om PET skulle have age-
ret anderledes eller fremadrettet skulle præcisere noget. Politiets ageren var et
spørgsmål, der relaterede sig til Københavns Politi, og det bekymrede ahørte
sig ikke om.”
Behandlingen i Justitsministeriet
Justitsministeriet har den 10. juni 2016 fremsendt en liste over medarbejdere i mi-
nisteriets Politikontor samt kontorets afdelingschefer i den periode, kommissoriet
dækker. Heraf fremgår blandt andet:
577
575
576
577
Protokol nr. 18 af 8. december 2016
Protokol nr. 27 af 15. december 2016
JM, j.nr. 2015-750-0302
830
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Fra
Afdelingschef
Jens-Christian Bülow
Freja Sine horsboe (fg.)
Jens-Christian Bülow
Carsten Kristian Vollmer
Freja Sine horsboe (fg.)
Carsten Kristian Vollmer
Johan Kristian Legarth (fg.)
Kontorchef
Carsten Madsen (fg. indtil
1. juni 2012)
Anne Berg Mansfeld-Giese
(fg. indtil 1. april 2014)
Esben Haugland (fg. indtil
1. august 2015)
Chekonsulent/souschef
Henrik Hjort Elmquist
Anne Berg Mansfeld-Giese
Louise Falkenberg
Fuldmægtig
Le Lise Ravn (2 perioder)
Karina Kok Sanderhof
Louise Falkenberg
Før januar 2012
13. januar 2014
6. maj 2014
1.september 2014
6. november 2014
16. februar 2015
1.juni 2015
Til
6. januar 2014
6. maj 2014
31. august 2014
5. november 2014
9. marts 2015
31. august 2015
Eter oktober 2015
Før januar 2012
1. august 2013
1.september 2014
31. juli 2013
31. august 2014
Eter oktober 2015
Før januar 2012
Før januar 2012
1.april 2014
26. august 2012
31. juli 2013
Eter oktober 2015
Før januar 2012
18. februar 2013
29. maj 2012
1. februar 2014
7. maj 2012
31. december 2013
31. oktober 2012
31. marts 2014
Anne Kristine Axelsson var departementschef i perioden fra før januar 2012 til 4.
november 2014, hvor hun blev aløst af Barbara Bertelsen. Anne Kristine Axelsson
var dog tjenestefritaget i perioden 6. januar 2014 til 6. maj 2014, hvor Carsten Kri-
stianVollmer var konstitueret i stillingen som departementschef.
Om de generelle arbejdsprocedurer i Justitsministeriet ved modtagelse og besvarelse
af spørgsmål fra Retsudvalget er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Besøget i 2012
831
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0378.png
Kapitel 8.2
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
578
”Ahørte var chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor fra før januar 2012
til 31. juli 2013. Hendes nærmeste overordnede var kontorchef Carsten Madsen.
Hun var fungerende kontorchef og dereter kontorchef i perioden 1. august 2013
til 31. august 2014.
…
Der var i Justitsministeriet generelt en kritisk tilgang til indgående bidrag til
svar på spørgsmål fra Retsudvalget. Der skulle svares fyldestgørende, og der
måtte ikke være noget, ”der strittede.” Alle tilgængelige oplysninger indgår i Ju-
stitsministeriets vurdering, herunder presseomtale, men man skal huske, at der
ikke er noget specielt usædvanligt i utilfredse demonstranter, selv når politiet
kan have fuldt legitime grunde til sin ageren. Det er heller ikke usædvanligt, at
der er kritik eter store begivenheder. I Justitsministeriet måtte man som en for-
udsætning gå ud fra, at det, der kom fra Københavns Politi, var faktuelt korrekt.
Oplysningerne var også kvalitetssikret af Rigspolitiet.
I sommeren 2012 havde det været et ekstraordinært hårdt forår. Det viste sig
eterfølgende, at der i perioden oktober 2011-juni 2012 havde været over 800
Folketingsspørgsmål og over 30 samråd, blandt andet om politiets indsats på
Christiania i juni 2012 og om situationer, hvor to modsatrettede demonstrati-
oner var tørnet sammen. Samrådssagen om politiindsatsen i forbindelse med
det kinesiske statsbesøg var hverken med hensyn til omfang eller kompleksitet
atypisk.
Fristen for svar til Folketinget var som udgangspunkt ire uger. Hvis der skulle
ske høring, ik Rigspolitiet og Københavns Politi tilsammen ca. 14 dage.
…
Justitsministeriet har på intet tidspunkt modtaget oplysninger fra politifolk el-
ler fra deres organisation om, at der var noget, der ikke var helt sædvanligt un-
der de kinesiske besøg. Det er sket i andre tilfælde, at politifolk anonymt eller
med navn er stået frem, typisk gennem medierne og er gået i rette med oplys-
ninger fra politiledelsen.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
579
”Ahørte var i 2012 fg. kontorchef og blev senere udnævnt til kontorchef i Ju-
stitsministeriets Politikontor. Han refererede til afdelingschefen, Jens-Christi-
an Bülow, og departementschefen, Anne Kristine Axelsson. Ahørtes nærmeste
578
579
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
832
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
medarbejdere i Politikontoret var Anne Berg Mansfeld-Giese og Henrik Hjorth
Elmquist. Det var Anne Berg Mansfeld-Giese, der beskætigede sig med fol-
ketingsspørgsmål. Henrik Hjorth Elmquist var kontorets normale kontakt til
PET. Ahørte kunne ikke huske, om han var involveret i de folketingsspørgs-
mål i 2012, der vedrørte PET. Han fratrådte den 31. juli 2013, men stoppede re-
elt i starten af juli 2013, hvor han lyttede til Justitsministeriets Forvaltningsrets-
kontor. Der var travlt i Politikontoret, og en væsentlig del af arbejdet bestod i at
besvare de mange folketingsspørgsmål. Der var lere spørgsmål end én person
kunne klare, og derfor kunne ikke alt gå gennem Anne Berg Mansfeld-Giese
til ahørte, der nogle gange i stedet kunne modtage forelæggelser direkte fra en
fuldmægtig udenom Anne Berg Mansfeld-Giese. Anne Berg Mansfeld-Giese
havde stor erfaring, og deres indbyrdes forhold var mere lige end et egentligt
over-/underordnelsesforhold.
Når et spørgsmål blev modtaget fra Folketinget, sendte Politikontoret en an-
modning om en udtalelse til Rigspolitiet. Det var dereter Rigspolitiet, der hør-
te politikredsen. Rigspolitiet sendte sine bidrag til Politikontoret, hvor det altid
blev kontrolleret, om svaret gav mening og dækkede det, der blev spurgt om.
Der var ingen forhåndsformodning for, at der stod noget forkert. Som udgangs-
punkt blev svarets indhold lagt til grund. Denne holdning ændrede sig ikke i
ahørtes tid i Politikontoret, i hvert fald ikke i relation til nærværende sag.
Politikontorets arbejdsområde var at hjælpe justitsministeren med at være øver-
ste chef for politiet og PET. Det medfører rigtig mange opgaver i mange for-
skellige forbindelser. Besvarelsen af spørgsmål fra Folketinget udgjorde måske
1/4 eller 1/3 af arbejdet. Der var i 2012 måske 30 samrådsspørgsmål og ca. 700
skritlige spørgsmål. Denne sag var en blandt mange, hvor politiet blev beskyldt
for at have ageret forkert og ud fra en agenda, hvor der var afgivet ordre fra hø-
jeste sted. Normalfristen for svar var 30 dage, dog skulle samrådsspørgsmål be-
svares i samrådet, der blev planlagt ud fra deltagernes kalender. Ahørte bad
om bidrag inden en bestemt dato, men han kunne ikke huske, hvilken frist, han
fastsatte. Rigspolitiet har muligvis fået 14 dage.
Politikontoret kontrollerede ikke de faktiske oplysninger, der kom fra Rigspoli-
tiet og Københavns Politi, medmindre der var noget, der stak ud. I så fald ville
Justitsministeriet stille supplerende spørgsmål, men det var ikke standardmæs-
sigt. En sådan opgave ville slet ikke kunne løtes af Politikontoret. Når et bidrag
blev modtaget, fulgte der typisk ikke bilag med. Det kunne dog være tilfældet,
hvis der var trufet en afgørelse et eller andet sted.
Besøget i 2012
833
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0380.png
Kapitel 8.2
Justitsministeren ik forelagt udkast til svar i en mappe med baggrundsmate-
riale, der typisk bestod af Rigspolitiets bidrag og måske nogle avisartikler. Af-
hørte erindrede ikke, at der har været mundtlige drøtelser med Justitsminister
Morten Bødskov i denne sag. Ahørte erindrede heller ikke, at Morten Bødskov
spurgte ind til sagen, bortset fra at de sammen var i samråd om sagen. Ahør-
te vidste ikke, om afdelingschefen eller departementschefen har hat en sådan
drøtelse med Morten Bødskov, inden svarene blev afgivet.
Ahørte havde ingen viden om, at medarbejdere i Justitsministeriet har delta-
get i møder med andre danske myndigheder, herunder Københavns Politi, op
til besøget. Han havde ikke selv en sådan dialog. Han havde således ingen viden
om, at nogen af Justitsministeriets medarbejdere skulle have deltaget i fortrops-
møderne. Det ville i givet fald nok have været en opgave, der lå i Politikontoret,
men det er ikke sket i hans tid.
Ahørte ik først kendskab til indholdet af operationsbefalingen i forbindelse
med kommissionens nedsættelse. I 2012 vidste han ikke, at der var noget der
hed en operationsbefaling. Han havde ikke kendskab til, hvordan Københavns
Politi tacklede det operationelle.
Ahørte kunne ikke huske at have set PETs trusselsvurderinger før, men han må
have set den, der var vedlagt anmodningen om særlig hjælp. Det har i givet fald
ikke været noget, han bed mærke i. En anmodning om særlig hjælp skal god-
kendes af justitsministeren.”
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
580
”Ahørte anslog, at Justitsministeriet i 2012 modtog 2.500-3.000 folketings-
spørgsmål. De blev af Ministersekretariatet fordelt til de kontorer, der skulle
besvare dem. Ahørte ik som afdelingschef kopi af de spørgsmål, der vedrørte
et af hans ire kontorer. Det gav ham mulighed for at følge med og skride ind,
hvis der var behov for det.
Kontorerne var meget ote nødt til at indhente bidrag, f.eks. fra en politikreds.
Det var han ikke involveret i. I denne fase spillede han kun en rolle, hvis der var
behov for at drøte, hvordan et svar skulle se ud, eller hvilken linje der skulle
følges. Ellers så han først svarene, når han modtog en ministermappe med ud-
kast til svar. Han læste svarudkastet igennem og sørgede for, at svaret var retvi-
sende i forhold til Folketingets spørgsmål. Hvis han havde bemærkninger eller
580
Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
834
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0381.png
Hændelsesforløb og forklaringer
spørgsmål til et svarudkast, skrev han det til kontoret eller bad om en mundt-
lig drøtelse med typisk kontorchefen og sagsbehandleren. Når han var tilfreds
med svarudkastet, markerede han med sine initialer, at udkastet var godkendt
af ham. Dereter gik ministermappen fra ham til departementschefen eller di-
rekte til justitsministeren. Det var det klare udgangspunkt, at de underliggende
bilag lå i de sagsmapper, som ahørte modtog. De fulgte også med, når mappen
gik til justitsministeren.
Generelt var der ikke mundtlige drøtelser med justitsministeren om de svar,
der skulle afgives, både fordi det var unødvendigt, men også fordi mængden af
spørgsmål gjorde det umuligt. Der var ikke forskel i de enkelte ministres ønsker
til sagsgangen, i hvert fald ikke forskelle af relevans for denne sag.
I 2012 var departementschefen ikke inde over de spørgsmål, der hørte under
Alm. Del, medmindre afdelingschefen vurderede, at der var behov for det, fx
hvis der var tale om et politisk væsentligt eller kompliceret emne. En manglen-
de påtegning kunne dog også skyldes, at departementschefen var fraværende.
…
I Justitsministeriet forventede man, at Rigspolitiet ikke blot var et ekspeditions-
kontor mellem politikredsene og Justitsministeriet. Eter politireformen i 2007
skulle Rigspolitiet foretage egentlig sagsbehandling og forholde sig til de mod-
tagne bidrag. Der var i Rigspolitiet i modsætning til i Justitsministeriet en poli-
tifaglig kompetence, men også Rigspolitiet var på afstand af de faktiske forhold,
så deres mulighed for at kontrollere de faktiske oplysninger var ikke bedre end
Justitsministeriets.”
Departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet:
581
”Hun blev først inddraget i de svar, der skulle afgives til Folketinget og til brug
for samråd, når vedkommende afdelingschef lagde et udkast til hende. Fra hen-
de blev det lagt videre til ministeren. Høring af vedkommende politikreds gik
gennem Rigspolitiet, der har operativ indsigt og fører tilsyn med politikredse-
ne. Rigspolitiet har derfor bedre forudsætninger end Justitsministeriet for at
eterprøve det, der i politikredsens bidrag er nævnt om operationelle forhold.
Ordførermøder blev aholdt jævnligt i Justitsministeriet. Hun blev typisk først
inddraget i ordførernes spørgsmål umiddelbart før møderne, når der lå udkast
til svar på de spørgsmål, der ønskedes drøtet.
581
Protokol nr. 56 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
835
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0382.png
Kapitel 8.2
Det sædvanlige ved samråd var, at kontorchefen eller undtagelsesvist afdelings-
chefen gik med sammen med et par fuldmægtige. Departementschefen gik al-
drig med. Hun huskede ikke at have talt med nogen af justitsministrene om
denne sag, udover når ministeren skulle i samråd. I de tilfælde har ahørte og
ministeren drøtet punkterne i samrådstalerne og beredskabet.
Ministrenes tilgang til behandlingen af svarene til Folketinget var ens bortset
fra ministrenes personlige holdning til, hvor meget man skulle gå i detaljer.
Morten Bødskov var grundig. Han forberedte sig meget, læste alt materialet og
fulgte med i, hvor de politiske partier var, så han var forberedt i samråd.
Det sædvanlige var, at hun ik forelagt udkast til folketingssvar. Hvis hun har
påtegnet udkast til svar, er det udtryk for, at hun har godkendt svaret. Hvis hun
ikke var til stede, eller hvis afdelingschefen vurderede, at svaret var ukontrover-
sielt, kunne det gå udenom ahørte. Hvis der i svaret blev henvist til et tidligere
svar, som havde passeret hende, kunne det også gå udenom hende.”
Behandlingen inden Retsudvalgets spørgsmål
I forbindelse med den i afsnit 8.2.6.2.2 nævnte anholdelse af journalist Janus Øster-
gaard Andreasen, Ekstra Bladet, ved Den Lille Havfrue den 15. juni 2012 havde chef-
konsulent i Justitsministeriets Politikontor, Anne Berg Mansfeld-Giese, samme dag
sendt følgende mail til kontorchef Carsten Madsen, afdelingschef Jens-Christian
Bülow og kommiteret i EU-ret og menneskeret Nina Holst-Christensen, alle Justits-
ministeriet:
582
”Jeg har talt med Københavns Politi om den episode tidligere i dag, hvor en
journalist fra Ekstra Bladet er blevet anholdt ved Langelinie.
Der er tale om, at den pågældende journalist i forbindelse med Præsident Jinta-
os besøg på Langelinie i formiddag hænger en løbeseddel/plakat op på en lyg-
tepæl. Dette påtales af politiet, som er på stedet i bevogtningsøjemed.
Journalisten eterkommer først påtalen, men hænger lidt senere løbesedlen/pla-
katen op på et plankeværk i stedet.
582
JM, mailkorrespondance, Carsten Madsen
836
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0383.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hereter anholdes han som sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens
§ 9, hvoreter opsætning af plakater er forbudt, hvis det er egnet til at forstyrre
den ofentlige orden.”
MF og formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen, meddelte den 16.
juni 2012, at hun på et ordførermøde blandt andet ønskede at drøte politiets age-
ren under den kinesiske statsbesøg. Dette medførte følgende mailkorrespondance
den 18. juni 2012 mellem chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor, Anne Berg
Mansfeld-Giese, og Carsten Madsen, kontorchef i samme kontor:
583
”…
Skal jeg ringe til MKM og bede om en redegørelse?
Med venlig hilsen
Anne Berg Mansfeld-Giese
…
Ja, men det skal blot være en lille udbygning af det fra den anden dag. Ordet re-
degørelse er nok for voldsomt;)”
...
Kære Carsten
Jeg har ikke bestilt noget fra PD endnu, men da jeg talte med Lise-Lotte le Mai-
re i anden anledning (MKM var ikke at træfe), nævnte jeg for hende, at vi ven-
der tilbage med en bestilling vedrørende politiindsatsen i forbindelse Kina-be-
søget, herunder særligt de to angivne episoder.
Anne
…
Det har du ret i, og jeg sagde også til hende, at det skal være kort og faktuelt. Jeg
ringer fra morgenstunden og får sat det i værk.
Med venlig hilsen
Anne Berg Mansfeld-Giese”
Om denne mailkorrespondance er der for kommissionen afgivet følgende forkla-
ringer:
583
JM, mailkorrespondance, Carsten Madsen
Besøget i 2012
837
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0384.png
Kapitel 8.2
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
584
”Om mail af 15. juni 2012 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til blandt andre ahør-
te, hvori hun orienterer om sin samtale med Københavns Politi om journali-
sten fra Ekstra Bladet og plakatopsætningen på Langelinie, oplyste ahørte, at
det ikke var usædvanligt, at Anne Berg Mansfeld-Giese i et sådant tilfælde tog
kontakt til Københavns Politi. Han huskede ikke, hvordan det kom ind, men
måske var det, fordi nogen har spurgt til det. Det kan også være sket med hen-
blik på at kunne forberede ministeren alene fordi, der i pressen blev skrevet om
politiets håndtering af sagen med anholdelsen af journalisten fra Ekstra Bladet.
Ahørte og Anne Berg Mansfeld-Giese gik i gang med at indhente oplysninger,
eter at de havde modtaget mail af 16. juni 2012 fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(MF) med ønske om en drøtelse på det kommende ordførermøde af politiets
ageren vedrørende havfrue-episoden og demonstrationerne. Han vidste ikke,
om de internt i Justitsministeriet drøtede henvendelsen.
Ahørtes mail af 18. juni 2012 med anmodning om
”en lille udbygning af det fra
den anden dag”,
og hvori ahørte besvarer Anne Berg Mansfeld-Gieses forud-
gående forespørgsel om, hvorvidt hun skulle ringe til Mogens Kjærgaard Møller
og bede om en redegørelse med: ”redegørelse
er nok for voldsomt,”
vedrører, så
vidt ahørte erindrede, at Anne Berg Mansfeld-Giese havde talt med Lise-Lotte
le Maire i Københavns Politi. Der var dereter kommet noget fra Københavns
Politi. Nu skulle episoderne så udbygges lidt. Når han lagde op til en lille udbyg-
ning, var det fordi, der på dette tidspunkt endnu ikke var modtaget spørgsmål
fra Retsudvalget. Forberedelsen til et ordførermøde er ikke lige så omfattende
som forberedelsen til et samråd eller besvarelse af spørgsmål fra Retsudvalget.
Dengang var det ikke usædvanligt, at Justitsministeriet, når det skulle gå stærkt,
kunne rette henvendelse direkte til politiet udenom Rigspolitiet, men der var
ikke retningslinjer eller lignende for, hvornår man gjorde det.”
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
585
”Om ahørtes mail af 15. juni 2012 til Carsten Madsen, Jens-Christian Bülow og
Nina Holst-Christensen med omtale af, at ahørte havde talt med Københavns
Politi i anledning af anholdelsen af journalisten ved Langelinie, oplyste hun, at
Nina Holst-Christensen under et møde i Udenrigsministeriet ringede til Car-
sten Madsen for at bede om oplysningerne, og at ahørte trak telefonen. Det var
de andre deltagere i mødet, der ønskede oplysningerne. Nina Holst-Christen-
584
585
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
838
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0385.png
Hændelsesforløb og forklaringer
sen var bare praktisk. Ahørte spurgte ikke ind til, hvorfor de interesserede sig
for det. Hun betragtede det bare som et hurtigt lille spørgsmål, som hun tog
sig af. Hun kontaktede Mogens Kjærgaard Møller og ik præcis det svar, som
hun har gengivet i mailen af 15. juni 2012. Udenrigsministeriets interesse i sagen
lå nok blot i, at de havde det primære ansvar ved udenlandske besøg. Ahørte
sendte sin mail ca. �½ time eter, at hun ik underretningen fra Københavns Po-
liti.
”en lille udbygning” og ”det fra den anden dag” i Carsten Madsens mail af 18.
juni 2012 kan dårligt være andet end episoden med journalisten fra Ekstra Bla-
det. Carsten Madsens hensigt var, at der blot skulle orienteres om, hvad der var
op og ned, og at der ikke skulle laves en større redegørelse. Ahørte sendte Kø-
benhavns Politis orientering af 21. juni 2012 videre til en fuldmægtig. Notatet
blev aldrig brugt, da ordførermødet vist aldrig blev aholdt.”
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
586
”Om mail af 16. juni 2012 fra Karina Lorentzen Dehnhardt (MF) til Justitsmi-
nisteriet med ønske om en drøtelse på det kommende ordførermøde af poli-
tiets ageren oplyste ahørte, at mailen kun gav anledning til det, der fremgår af
mailkorrespondancen. Det var ikke usædvanligt, at man ønskede konkrete sa-
ger drøtet på et ordførermøde. Man har sikkert blot forsøgt at blive klogere på,
hvad der var op og ned i sagen. At Justitsministeriet gik til Københavns Politi
udenom Rigspolitiet, var i strid med det klare udgangspunkt, men denne frem-
gangsmåde kunne være nødvendig at tidsmæssige årsager. I de situationer ville
det være pænt af Justitsministeriet at orientere Rigspolitiet eterfølgende.”
Departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet:
587
”Hun havde ingen erindring om, hvorvidt det ordførermøde, der er nævnt i
mail af 18. juni 2012 blev gennemført, og hun havde heller ingen konkret erin-
dring om henvendelsen. Hun kan dog læse, at den er blevet behandlet på helt
sædvanlig vis i Justitsministeriet, idet ministersekretær Karin Baunsgaard har
sendt den videre til det relevante kontor i Justitsministeriet, og at kontoret har
indhentet bidrag fra Københavns Politi.”
586
587
Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Protokol nr. 56 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
839
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0386.png
Kapitel 8.2
Justitsminister Morten Bødskov:
588
”Om mail af 18. juni 2012 fra ministersekretær Karin Baunsgaard sendt cc. til
ahørte vedrørende spørgsmål fra Karina Lorentzen til behandling på et ordfø-
rermøde, og hvori der ønskes en redegørelse for politiets ageren, oplyste ahør-
te, at han var cc. på mailen og derfor må være blevet bekendt med den. Ifølge
hans kalender står mødet som udsat til et afsluttende møde den 28. juni 2012
inden sommerferien. Det var i forbindelse med det møde, at der blev indhentet
bidrag fra kontoret. Det var standardprocedure. Han skulle som minister sørge
for, at ordførernes spørgsmål blev besvaret. Han har sikkert talt med både Ka-
rin Baunsgaard og departementschefen. Dereter blev der udarbejdet et talepa-
pir til mødet.
Om presseomtalen den 15. juni og 16. juni 2012 oplyste ahørte, at han generelt
var meget opmærksom på mediebilledet. Han drøtede det løbende med sin
særlige rådgiver og med Presseafdelingen. Han huskede dog ikke de konkrete
artikler. Københavns Politi udtalte sig i artiklerne, og det var sikkert dereter, at
der blev indhentet materiale til brug for ordførermødet.
Han havde i denne periode en meget tæt kalender. EU-formandskabet skulle
afsluttes, og der var et problem med Schengen-atalen. Der var møder i Bru-
xelles og folkemøde på Bornholm. Der var indenrigspolitiske problemer med
asyllovgivningen, og der var også et møde med USAs justitsminister.
Ahørte var ikke bekendt med indslagene i TV2 den 15. august 2012 kl. 18.00 og
kl. 19.00. Han vidste ikke, om nogle af hans embedsmænd har set indslagene.
Han havde ingen erindring om at være blevet orienteret om indslagene.”
Internt notat og udkast til talepapir af 21. juni 2012
Justitsministeriets Politikontor udarbejdede den 21. juni 2012 et internt notat
589
og
et talepapir
590
til brug for det kommende ordførermøde den 28. juni 2012. Indholdet
af notatet og talepapiret er i al væsentlighed identisk med den ovenfor citerede ud-
talelse af 21. juni 2012 fra politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi.
Ordførermødet blev ikke aholdt. I stedet blev der fastsat et åbent samråd med ju-
stitsministeren den 16. august 2012.
588
589
590
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
JM, j. nr. 2012-114-0037, dok. 465505
JM, j. nr. 2012-114-0037, dok. 465515
840
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0387.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Talepapir af 26. juli 2012
Den 26. juli 2012 udarbejdede Justitsministeriets Politikontor følgende udkast til tale
til brug for besvarelse af spørgsmålene BL-BN i samrådet den 16. august 2012:
591
”Samrådsspørgsmål BL:
…
Samrådsspørgsmål BM:
…
Samrådsspørgsmål BN:
…
[Indledning]
1.
De spørgsmål, som skal drøtes i dette samråd, vedrører alle politiets indsats
i forbindelse med den kinesiske præsident Hu Jintaos besøg i København den
14.-16. juni og regeringens holdning til ytringsfrihed. Jeg har som bekendt net-
op besvaret en række skritlige spørgsmål fra Retsudvalget om samme emne -
spørgsmål nr. 865 og 875-880. Min besvarelse i dag vil derfor i nogen grad være
en gentagelse af disse besvarelser. Det håber jeg, at udvalget har forståelse for.
2.
Jeg vil starte med at berøre det forhold, at spørgeren i udtalelser i medierne
og i de skritlige spørgsmål, der er stillet til mig, har antydet, at der skulle være
givet instrukser til politiet med det formål at begrænse ytringsfriheden i forbin-
delse med besøget Og at de instrukser skulle have været udstedt af Justitsmini-
steriet eller af mig personligt.
Det er jo alvorlige beskyldninger.
Lad mig derfor starte med at slå helt fast, at hverken jeg eller nogen andre i Ju-
stitsministeriet har blandet sig i politiledelsens beslutninger om, hvordan den
politioperative indsats i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg skulle
organiseres og tilrettelægges.
Det er nu engang sådan, at det er politiet, som er bedst til at vurdere, hvordan
den politimæssige indsats planlægges og gennemføres på den mest hensigts-
mæssige måde, og det er en vurdering, som jeg trygt overlader til politiet.
3.
Når det handler om Københavns Politis strategi i forbindelse med besøget
kan jeg henvise til mine besvarelser herom til Retsudvalget (spørgsmål nr. 865
og nr. 875-880).
591
JM, j. nr. 2012-0030-0951
Besøget i 2012
841
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Som det også fremgår af svarene, giver vigtige statsbesøg fra udlandet selvfølge-
lig anledning til, at politiet foretager en forudgående trusselsvurdering og over-
vejer, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skal iværksættes i den for-
bindelse.
Københavns Politi valgte i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg en
strategi med først at afspærre de områder, som præsidenten skulle besøge, kort
tid for præsidenten skulle ankomme.
Det var i modsætning til tidligere lignende statsbesøg, hvor store områder er
blevet afspærret lere timer før gæsternes ankomst.
Denne strategi blev bl.a. valgt for at skabe færrest mulige traikale forstyrrelser.
Strategien betød imidlertid også, at det i visse tilfælde var nødvendigt at bede
folk om at lytte sig af sikkerhedsmæssige grunde.
Dette er af nogle blevet udlagt, som om Københavns Politis indsats har hat til
formål at skærme præsidenten for synet af demonstranter. Som det også frem-
går af mine skritlige besvarelser til udvalget, er det selvfølgelig på ingen måde
tilfældet.
Og lad mig i den forbindelse understrege, at der i Danmark gælder en grund-
lovsfæstet ret til både ytrings- og forsamlingsfrihed. Det er rettigheder, som re-
geringen anser for at være helt grundlæggende og afgørende elementer i ethvert
demokratisk samfund, og som regeringen derfor naturligvis vægter meget højt.
[Om anholdelse af journalist for plakatopsætning)
Eter disse mere generelle bemærkninger om politiets indsats vil jeg gå over til
de tre konkrete politiforretninger, der spørges til med samrådsspørgsmålene.
4.
Hvad angår den første af episoderne - nemlig den der vedrører anholdelsen
af en journalist fra Ekstra Bladet - så kan jeg oplyse, at jeg har indhentet en ud-
talelse fra Københavns Politi.
Københavns Politi har over for mig oplyst, at politiet forud for den kinesiske
præsident Hu Jintaos besøg ved Den Lille Havfrue på Langelinie, som skul-
le foregå fredag den 15. juni kl. 12, havde etableret afspærring og patruljering i
området.
842
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Omkring kl. 10.40 blev politiet opmærksom på en person, der gik rundt i om-
rådet og opsatte plakater med tape på bl.a. en lygtepæl. Plakaterne var udformet
som en ”spiseseddel” fra Ekstra Bladet med billedet af en brændende mand fra
Tibet og præsidentens ansigt samt en kinesisk tekst.
Politiet rettede henvendelse til den pågældende og gjorde ham bekendt med, at
det ikke er tilladt at opsætte plakater på stedet, og meddelte et mundtligt påbud
om at ophøre med at sætte plakater op. Den pågældende tog hereter plakaten
ned fra lygtepælen.
Lidt længere væk fortsatte han dog med at opsætte plakater, hvorfor politiet
igen tog kontakt til den pågældende. Indsatslederen besluttede, at han skulle
anholdes og sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 9, stk. 1, om
ulovlig plakatopsætning.
Den pågældende journalist blev ved anholdelsen fundet i besiddelse af ca. 50
identiske plakater samt tape, og han blev hereter indbragt til Station Bellahøj
for videre sagsbehandling.
Her erkendte han sig skyldig i sigtelsen og blev løsladt kl. 16.04 eter endt sags-
behandling. Sagen er eterfølgende endt med et bødeforelæg på 1.500 kr., som
den pågældende journalist har vedtaget.
Københavns Politi har oplyst, at den tidsmæssige udstrækning af en anholdelse
naturligvis altid vil bero på de foreliggende omstændigheder. I det konkrete til-
fælde var den pågældende anholdt i tidsrummet fra kl. 10.40-16.04 - altså knap
5�½ time - og Københavns Politi har oplyst, at der alt andet lige var tale om en
uforholdsmæssig langvarig anholdelse i forhold til forseelsens karakter.
Anholdelsens varighed skyldes, at personalet, som forestod anholdelsen, deltog
i bevogtningen på stedet i forbindelse med præsidentbesøget, og derfor kunne
de først frigives til behandling af sagen eter besøgets afslutning.
Desuden har Københavns Politi oplyst, at de polititjenestemænd, som anholdt
den pågældende journalist, var udlånt fra en anden politikreds. På grund af
manglende kendskab til de lokale forhold ude på Station Bellahøj blev den ef-
terfølgende sagsbehandling forsinket, hvilket Københavns Politi beklager.
Jeg vil gerne understrege, at man i et demokratisk samfund som det danske skal
kunne ytre sig kritisk - også når den kinesiske præsident er på statsbesøg - men
Besøget i 2012
843
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
det skal naturligvis ske inden for de lovgivningsmæssige rammer, som der nu
engang gælder her i landet.
Jeg inder imidlertid ikke, at jeg som justitsminister bør gå nærmere ind i en
vurdering af politiets konkrete dispositioner i sagen, men det er selvfølgelig
ikke hensigtsmæssigt, at den eterfølgende sagsbehandling på Station Bellahøj
blev forsinket. Jeg har noteret mig, at Københavns Politi har beklaget dette for-
hold.
Derudover har den pågældende journalist - ligesom alle andre borgere her i
landet - mulighed for at klage over politiets dispositioner og kræve erstatning,
hvis han anser selve anholdelsen eller varigheden for uberettiget.
[Om demonstrationen på Højbro Plads]
5.
Jeg vil nu gå videre til næste samrådsspørgsmål (BM), som omhandler den
demonstration, som fandt sted på Højbro Plads fredag den 15. juni i forbindelse
med gallamiddagen på Christiansborg Slot i anledning af præsidentens besøg.
Jeg har modtaget en udtalelse fra Københavns Politi, som har oplyst, at de i da-
gene op til præsidentbesøget modtog anmeldelser om demonstration på Chri-
stiansborg Slotsplads fra organisationerne Falun Gong og Free Tibet. Af sik-
kerhedsmæssige årsager blev ansøgerne i stedet tilbudt opstilling på Rådhus-
pladsen.
Få dage inden præsident Hu Jintaos ankomst til København stod det imidlertid
klart, at præsidenten ikke ville komme i nærheden af Rådhuspladsen.
Politiets planlægningssektion tog derfor telefonisk kontakt til demonstrations-
ansøgerne og tilbød dem opstilling på Højbro Plads, hvorfra der er udsigt til
Christiansborg og Christiansborg Slotsplads.
Demonstrationsansøgerne valgte hereter at lytte demonstrationerne til Høj-
bro Plads som en stationær demonstration, der udviklede sig til en fælles de-
monstration med ca. 100 demonstranter fra Falun Gong og Free Tibet, hvor der
blev medbragt bannere, lag og balloner.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at politiets indsatsleder omkring kl.
19.30 førte en dialog med repræsentanter fra demonstrationerne, bl.a. om me-
get højlydt brug af højttaler, hvilket ikke var omfattet af retningslinjerne for den
pågældende demonstration.
844
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Da demonstranterne så Dronningens eskorte ankomme fra området ved Knip-
pelsbro, begyndte demonstranterne at bevæge sig frem mod Christiansborg
Slotsplads og kortegeruten med en bred front af demonstranter forrest.
Da den kinesiske præsident skulle ankomme umiddelbart eter, valgte indsats-
lederen at tilkalde en deling til støtte for de seks politifolk, der var sat ud til at
føre tilsyn med demonstrationen.
For at forhindre utilsigtede handlinger fra demonstranternes side blev delin-
gens gruppevogne opstillet foran demonstranterne for at afskære dem mulig-
heden for at rykke længere frem.
Københavns Politi har oplyst, at denne handling - der af nogle er blevet udlagt
som forsøg på at skærme præsidenten fra demonstranterne – alene var udtryk
for en taktisk handling for at skabe sikkerhed og ro.
Københavns Politi har desuden oplyst, at hvis demonstranterne ikke havde af-
veget fra den tilkendegivne plan for demonstrationen, så var opgaven blevet
løst med de seks politifolk, der var udsat til opgaven i første omgang. Køben-
havns Politi har også oplyst, at demonstrationen i øvrigt var synlig fra kortegen.
Københavns Politi har eterfølgende undersøgt, om indsatslederen, delingsfø-
reren eller andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked
på, at de ikke måtte anvende lag eller bannere. Det er ikke tilfældet.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at politiets kommandocentral
tidligt i demonstrationsforløbet blev spurgt, om det var acceptabelt, at der var
opsat bannere på rytterstatuen på Højbro Plads, hvilket blev accepteret under
den forudsætning, at ingen kravlede op på statuen.
[Om kvinden som blev sigtet for mulig narkotikabesiddelse]
6.
Jeg vil hereter gå videre til det tredje og sidste samrådsspørgsmål (BN), som
drejer sig om en episode ved Langelinie, hvor en kvinde blev sigtet for mulig
narkotikabesiddelse.
Københavns Politi har om den konkrete sag oplyst, at den pågældende kvinde
tidligere på dagen havde påkaldt sig politiets opmærksomhed, idet hun havde
været til stede ved indgangen til Amalienborg Slotsplads i forbindelse med præ-
sidentens besøg hos Dronningen.
Besøget i 2012
845
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Da politiet anviste tilskuerne at tage opstilling på et dertil udpeget område, ef-
terkom kvinden kun modvilligt anvisningen og opførte sig generelt genstridigt
i en grad, der påkaldte sig politiets opmærksomhed.
Disse forhold bevirkede, at politiet havde særligt fokus på kvinden under resten
af begivenheden på Slotspladsen.
Senere samme dag afspærrede politiet af sikkerhedsmæssige grunde et område
omkring Den lille Havfrue kort for præsident Hu Jintaos ankomst til Langeli-
nie. I den anledning skulle de personer, som befandt sig i området, forlade det
— heriblandt den pågældende kvinde.
Københavns Politi har oplyst, at da de rettede henvendelse til hende, virkede det
som om, at hun ikke var interesseret i at få kontakt med politiet. Kvinden var
iført en grå hættetrøje og havde hætten trukket op over ansigtet, og da kvinden
så politiet på ca. 30 meters afstand, så det ud som om, at hun smed noget fra sig,
ligesom hun bevægede sig langsomt væk.
Da politiet tog kontakt til hende, talte hun mumlende og lavt og kiggede ned,
og det var ikke muligt at få øjenkontakt med hende. Først da politiet oplyste
hende om, at hun på grund af sin adfærd blev sigtet for overtrædelse af lov om
euforiserende stofer og i den forbindelse skulle visiteres, ”vågnede” hun op, tog
hatten af og udtalte sig.
Københavns Politi har oplyst, at den pågældende kvinde hereter blev visiteret
af en kvindelig politibetjent, hvor der ikke blev fundet noget af politimæssig
interesse, og kvinden blev således ikke frataget noget. Sigtelsen mod hende for
overtrædelse af lov om euforiserende stofer blev derfor frafaldet med det sam-
me, ligesom hun blev vejledt om muligheden for at klage.
Eterfølgende har kvinden via sin advokat klaget til Københavns Politi, og den-
ne klage er for tiden under behandling.
[Afrunding]
7.
Hvis jeg her til sidst skal samle op, så er det helt centralt for mig at understre-
ge, at de antydninger, der har været af, at politiets dispositioner havde til formål
at begrænse ytringsfriheden, og at dette skulle være sket eter instrukser fra Ju-
stitsministeriet, naturligvis på ingen måde har noget på sig.
For så vidt angår de konkrete sager, der spørges til, så har jeg redegjort for dem
på baggrund af Københavns Politis oplysninger. Den nærmere vurdering af dis-
846
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0393.png
Hændelsesforløb og forklaringer
se tre konkrete dispositioner må imidlertid eter min opfattelse - hvis der er
uenighed om afgørelserne - inde sted i de rette klageorganer og ikke her i Rets-
udvalget.…”
Københavns Politis godkendelser af Justitsministeriets udkast til svar på skritlige
spørgsmål
Justitsministeriets Politikontor udarbejdede den 30. juli 2012 et udkast til skritlige
svar på Retsudvalgets spørgsmål 865 og 875-880 til forelæggelse for justitsminister
Morten Bødskov.
592
Der blev i udkastet generelt henvist til Rigspolitiets og Københavns Politis tidligere
udtalelser.
Vedrørende spørgsmål 865 citeredes fra politidirektør Johan Martini Reimanns ud-
talelse af 2. juli 2012, at
”[b]ortset fra en mail af 7. juni 2012 fra Udenrigsministeriet med et forslag til
program for statsbesøget er Københavns Politi ikke bekendt med korrespon-
dance som nævnt i spørgsmålet [korrespondance, der måtte have været mellem
Justitsministeriet og Københavns Politi forud for, under og eter Hu Jintaos be-
søg, herunder især angående foranstaltninger eller tilsvarende, der måtte være
iværksat eller påtænkt iværksat af politiet og eller Justitsministeriet og eller an-
dre ministerier i forhold til Københavns Politis operationelle ageren], herunder
vedrørende foranstaltninger eller tilsvarende, der måtte være iværksat eller på-
tænkt iværksat af politiet og/eller Justitsministeriet eller andre ministerier i for-
hold til Københavns Politis operationelle ageren.”
I udkastet var dereter tilføjet, at Justitsministeriet supplerende kunne oplyse, at mi-
nisteren havde fået forelagt en anmodning fra Politiets Eterretningstjeneste til For-
svarsministeriet om såkaldt ”særlig hjælp”, og at ministeriet ikke sås i øvrigt at være
i besiddelse af korrespondance mellem ministeriet og andre myndigheder, herun-
der Københavns Politi vedrørende politimæssige foranstaltninger i forbindelse med
statsbesøget.
Vedrørende spørgsmål 875 blev det oplyst, at den på forhånd valgte strategi for po-
litiets indsats i forbindelse med eventuel kritik og/eller demonstrationer blev valgt
af hensyn til, at samfærdslen herved blev forstyrret mindst muligt, og at strategien
imidlertid samtidig bevirkede, at det i visse tilfælde var nødvendigt at bede om, at
592
JM, j. nr. 2012-0030-0854, dok. 521803
Besøget i 2012
847
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0394.png
Kapitel 8.2
folk lyttede sig. Endvidere oplystes det i svaret, at hverken justitsministeren eller
ansatte i ministeriet havde været involveret i politiets beslutninger om, hvordan den
politioperative indsats skulle organiseres og tilrettelægges.
Om spørgsmål 877 om, hvilke generelle instrukser om indgreb over for demonstrati-
oner, viten med lag, plakatopsætning og andre meningstilkendegivelser der på for-
hånd var givet til de politifolk, der indgik i politiindsatsen, anførtes:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren lægger til
grund, at politifolk i forbindelse med præsidentbesøget havde modtaget in-
strukser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at det selvsagt ikke er tilfældet.”
Vedrørende spørgsmål 876 blev der henvist til de samtidige besvarelser af spørgsmå-
lene 865, 875 og 877, og vedrørende spørgsmål 878 blev der henvist til de samtidige
besvarelser af spørgsmålene 875 og 877. I besvarelsen af spørgsmål 879 vedrørende
Københavns Politis strategi blev der henvist til besvarelsen af spørgsmål 875.
Vedrørende spørgsmål 880 om, hvornår og af hvem beslutningen om at opstille en
større politistyrke med mandskabsvogne på Højbro Plads blev trufet, blev der hen-
vist til politidirektør Johan Martini Reimanns redegørelse af 21. juni 2012, hvor hæn-
delsesforløbet ved demonstrationerne på Højbro Plads var beskrevet, herunder bag-
grunden for, at indsatslederen kort før kortegens ankomst valgte at tilkalde en poli-
tideling til støtte for de seks politifolk, der oprindeligt var sat ud til opgaven, og bag-
grunden for indsatslederens taktiske beslutning om placeringen af politidelingens
mandskabsvogne på stedet.
Fuldmægtig Karina Kok Sanderhof, Justitsministeriets Politikontor, sendte den 3.
august 2012 følgende mail til sekretariatschef Anders Dorph og Anders Jørgensen,
begge Rigspolitiet:
593
”Jeg sender hermed udkast til ministeriets besvarelse af REU spm. 879- vil I
melde tilbage, om Rigspolitiet/Kbh. Politi kan stå inde for formuleringen?
(Besvarelsen af REU 875, som der henvises til i udkastet, indeholder alene en
gengivelse af RP’s bidrag).”
Anders Jørgensen, Rigspolitiet, videresendte den 6. august 2012 mailen til sekretari-
atschef Lise-Lotte le Maire, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, med oplysning
593
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Anders Jørgensen
848
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0395.png
Hændelsesforløb og forklaringer
om, at Rigspolitiet ikke havde bemærkninger til Justitsministeriets udkast, og at Ju-
stitsministeriet ønskede en tilbagemelding samme dag. Få timer senere meddelte
Anders Jørgensen, Rigspolitiet, pr. mail til fuldmægtig Karina Kok Sanderhof, Ju-
stitsministeriets Politikontor:
594
”Jeg har hat udkastet rundt om København, og hverken København eller Rpch
har bemærkninger til udkastet.”
Fuldmægtig Karina Kok Sanderhof, Justitsministeriet, Politikontoret, sendte den 7.
august 2012 følgende mail til Anders Jørgensen, Rigspolitiet:
595
”Kan Kbh Politi stå inde for besvarelsen af REU 877?”
Mailen blev videresendt til politifuldmægtig Tobias Berg, Rigspolitiet, Politiområ-
det, der hereter den 8. august 2012 sendte følgende mail til senioranklager Klaus Pe-
dersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
596
”Kære Klaus
Som atalt telefonisk sender jeg vedhætede udkast til besvarelse af spm. 877
(der er i øvrigt afgivet samlet besvarelse for 875-878.
Henvendelsen går på udkastets 1. afsnit:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren lægger til
grund, at politifolk i forbindelse med præsidentbesøget havde modtaget in-
strukser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at det selvsagt ikke er tilfældet.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, besvarede
samme dag, den 8. august 2012, mailen således:
597
”Vi har drøtet bevarelsen og har ikke bemærkninger til formuleringen (eller
indholdet).”
594
595
596
597
DUP, bilag C-2-1-5-1
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Anders Jørgensen
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Anders Jørgensen
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Anders Jørgensen
Besøget i 2012
849
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0396.png
Kapitel 8.2
Afdelingsleder i Justitsministeriets Politikontor, Linda Bjørk Nielsen, sendte den 10.
august 2012, følgende mail til departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsmi-
nisteriet:
598
”…
Eter atale med Carsten Madsen sendes vedhætet udkast til besvarelse af spm.
nr. 865 og 875-880 fra Retsudvalget vedr. det kinesiske statsbesøg.
Spørgsmålene skal besvares inden samrådet den 16/8 2012.
Særligt skal afsnittet om justitsministerens eller ansatte i JM’s involvering i be-
svarelsen af spm. 875 fremhæves. Og det bemærkes, at formuleringen skal ven-
des med Johan Reimann, som ej er at træfe i dag.
…”
Departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet, sendte den 13. august
2012 følgende mail til Jens-Christian Bülow, afdelingschef i Justitsministeriets Poli-
ti- og Straferetsafdeling:
599
”Kan vi tale om disse spørgsmål i morgen?”
Om dette forløb er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
600
”Han havde ikke kendskab til, hvorfra formuleringen i Justitsministeriets svar
på spørgsmål 877:
”at det selvsagt ikke var tilfældet”,
at politifolk havde fået in-
strukser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden,
kom, eller hvilket grundlag Justitsministeriet havde hat for at skrive det. Må-
ske var det, fordi Justitsministeriet anså det for indlysende. Han ville ikke tro,
at Claus Hjelm Olsens notits, hvoraf det samme kan udledes, var kommet til
Justitsministeriet på daværende tidspunkt. Det er ikke helt usædvanligt, at Ju-
stitsministeriet kommer med en formulering og dereter anmoder Københavns
Politi om at kunne stå inde for det.
Når det i ahørtes svar til Tobias Berg, Rigspolitiet, anføres:”Vi
har drøtet be-
svarelsen og har ikke bemærkninger til formuleringen (eller indholdet)”,
er det
598 JM, mailkorrespondance, Jens-Christian Bülow
599 JM, mailkorrespondance, Jens-Christian Bülow
600 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
850
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0397.png
Hændelsesforløb og forklaringer
formentlig udtryk for, at ahørte er gået til Lise-Lotte le Maire, og dereter er de
gået til Mogens Kjærgaard Møller, der så har sagt god for formuleringen, som
havde dækning i Claus Hjelm Olsens notat af 19. juni 2012. Han troede ikke, at
de tog kontakt til Mogens Lauridsen eller til Claus Hjelm Olsen i den forbin-
delse.
De overvejede ikke i Ledelsessekretariatet på dette tidspunkt at undersøge, om
der var en operationsbefaling. Man henholdt sig til udgangspunktet, hvoreter
det, der blev oplyst fra politisøjlen, var korrekt.”
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi:
601
”Ahørte havde ingen erindring om at have talt med Justitsministeriet om Ju-
stitsministeriets involvering i sagen. Han vidste ikke, hvad mailen af 10. august
2012, hvori Justitsministeriet mener, at udkast til besvarelse af de skritlige
spørgsmål skal vendes med ham, ex. p. 589, dækker over. Det må man spør-
ge afsenderen om. Han havde ikke selv talt med Justitsministeriet, og det er for
ham en selvfølgelighed, at ansatte i Justitsministeriet ikke var involveret i sagen.
Han har først set denne mail i 2016 eller 2017.
…
Ahørte erindrede ikke at have drøtet, om Københavns Politi kunne stå inde
for besvarelsen af svaret på spørgsmål 877, men eter hans opfattelse er det et
rigtigt svar. Københavns Politi gør ikke indgreb for at forhindre ytringsfrihe-
den. ”Selvsagt” betyder, at det er en selvfølge, og det var i virkeligheden en selv-
følge. Han mente derfor, at svaret er rigtigt. Af formuleringen i operations-
befalingens manøvreide vedrørende politiaktion 04-01 kunne man eter hans
opfattelse ikke slutte, at der var givet en generel ordre om at fratage lag og om
at forhindre meningstilkendegivelser mv. Han vidste ikke, hvorfor der i den
taktiske befaling for politiaktionen er tilføjet ordet ”banner”.
Hvis der dengang var sat spørgsmålstegn ved, om der forelå en generel ordre,
ville han have spurgt ind til det. Man kan ikke generelt forbyde borgerne at
bære lag. Der er også et krav om indsyn fra demonstrationen til kortegen. At
hindre dette generelt ville være forkert.
Ahørte troede, at hverken de deltagende betjente eller delingsførerne har læst
operationsbefalingen. Operationsbefalingens manøvreide er hverken særlig ty-
delig eller let forståelig. Ved afgørelsen af, om der forelå en generel ordre, er det
601
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
Besøget i 2012
851
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0398.png
Kapitel 8.2
for ham afgørende, hvilke instrukser der blev givet mundtligt under mønstrin-
gerne.
I Ledelsessekretariatet blev det i forbindelse med udarbejdelse af bidrag til svar
til Folketinget ikke drøtet, om operationsbefalingen skulle indhentes. Det var
ikke afgørende. Det afgørende var derimod, hvad der helt præcist var sket un-
der den pågældende beredskabsindsats.”
Sekretariatschef Anders Dorph, Rigspolitiet:
602
”Ahørte havde ikke foretaget selvstændig behandling af de spørgsmål, der blev
besvaret i Retsudvalget 15. og 16. august 2012. Ahørtes afdeling fungerede i den-
ne forbindelse som rent ekspeditionskontor.
Ahørte erindrede ikke speciikt Justitsministeriets mail af 3. august 2012, hvori
der henvises til svaret på spørgsmål 877, og hvor det anføres, at ”Justitsministe-
riet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren lægger til grund, at politifolk …
havde modtaget instrukser … Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at
det selvsagt ikke er tilfældet.”
Hvis han havde været bekendt med, at formulerin-
gen kom fra ministeriet, ville han ikke have fundet det usædvanligt. I sådan-
ne tilfælde bad ahørte politiområdet om at spørge Københavns Politi. Den-
ne fremgangsmåde benyttes blandt andet, når det haster. Det har sikkert været
samme fremgangsmåde i denne sag. Ahørte ville tro, at der er spurgt pr. mail
til politiområdet. Hvis det var meget hastende, kunne man have ringet i stedet.
Det samme gælder dialogen mellem politiområdet og Københavns Politi. I det-
te tilfælde, hvor der er kommet en mail fra Justitsministeriet, ville videre hen-
vendelser typisk også ske pr. mail, men henvendelserne kan også have været
foretaget telefonisk. I så fald burde der være en håndskrevet note eller lignende.”
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet:
603
”Ahørte var alene inddraget i videresendelsen af det oprindelige bidrag til svar
på spørgsmål 877 fra Københavns Politi. Hun var ikke inde over den eterføl-
gende henvendelse fra Justitsministeriet.”
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
604
”Ahørte var således ikke involveret i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål
877, men ordlyden af svarudkastet lyder meget som noget, der er formuleret af
602 Protokol nr. 43 af 13. januar 2017
603 Protokol nr. 46 af 13. januar 2017
604 Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
852
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0399.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Justitsministeriet. Det er en sædvanlig formulering. Det er ikke unormalt, at Ju-
stitsministeriet formulerer sig mere skarpt, end Københavns Politi har gjort i sit
bidrag, og dereter beder Københavns Politi om at godkende svaret. Det abø-
der risikoen for, at der skrives noget, som går videre, end den hørte myndighed,
f.eks. Københavns Politi, mente. Det handler om at give udtømmende og klare
svar, og når der skal kommunikeres i et samråd, kan det være væsentligt at få
noget sat på plads.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
605
”Ahørte troede, at det er ham, der har skrevet svaret på Retsudvalgets spørgs-
mål 877. Når han skrev, at det ”selvsagt ikke er tilfældet”, at politifolk havde
modtaget instrukser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlings-
friheden, var det, fordi det var det overordnede tema for alle spørgsmålene og
det, som spørgeren interesserede sig for. Københavns Politi havde redegjort for
strategien. Han ville blot give et klart svar på, at der ikke var en overordnet in-
struks. Han gik som en selvfølgelighed ud fra, at der ikke var givet en sådan in-
struks. Det lå uden for hans forestillingsevne, at det skulle have været tilfældet.
Man kan aldrig udelukke, at enkelte politifolk kan have handlet uhensigtsmæs-
sigt, og det sker da givet ote ved store aktioner, men at det skulle være sket ud
fra en overordnet agenda, havde han ingen grund til at tro. Han syntes, at det
ville have været for bredt at skrive, at det selvsagt ”ikke kunne” være tilfældet.
Han huskede ikke sine overvejelser om det præcise ordvalg. Han er enig i, at der
ligger et lille forbehold i ordvalget, men det er meget lille. Han vidste ikke, om
han i dag ville have svaret på samme måde. Han ville dengang blot svare kort
og præcist på spørgsmålenes og det kommende samråds overordnede tema, og
svaret var ”nej, selvfølgelig ikke”, hvori ligger, at han opfattede det som meget
grove beskyldninger.
Mailen af 8. august 2012 fra Rigspolitiet, hvoreter Københavns Politi ikke havde
bemærkninger til ahørtes forslag til svar, gav ham ikke anledning til at spørge
mere speciikt ind til det. En sådan direkte kommunikation mellem Justitsmini-
steriet og Københavns Politi og med anmodning om, at Københavns Politi god-
kendte Justitsministeriets ordvalg, var relativt sædvanligt. Det skete for at sikre,
at ting ikke gik ”tabt i oversættelsen.” Han studsede ikke over, at Klaus Pedersen
svarede Rigspolitiet meget hurtigt, at han kunne stå inde for Justitsministeriets
forslag til besvarelse. Han studser heller ikke over det i dag.”
605
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
Besøget i 2012
853
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0400.png
Kapitel 8.2
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
606
”Om mail af 10. august 2012 fra afdelingsleder Linda Björk Nielsen, Politikon-
toret … samt Anne Kristine Axelssons mail af 13. august 2012 til ahørte … op-
lyste ahørte, at han ikke erindrede den konkrete samtale med Anne Kristine
Axelsson, der givetvis har fundet sted. Hans gæt er, at Anne Kristine Axelsson
har hætet sig ved, at der stod, at de manglede at tale med Johan Reimann, og
ønskede at orientere ahørte, da det på grund af ferie ikke var ham, der havde
påtegnet ministermappen. Det kan også være, at Anne Kristine Axelsson ville
sikre sig, at han ikke havde en viden, som ikke var kommet frem. Han talte ikke
med Johan Reimann. Nogen i Justitsministeriet har formentlig hat den samta-
le, men det er ahørte ikke blevet orienteret om.
Der var i den grad prøvelse af de indkomne bidrag i Justitsministeriet, og det
afspejler dokumenterne også. Justitsministeriet forholdt sig kritisk, ved at man
sikrede sig, at svaret gav mening, og at man kom hele vejen rundt om det, der
var spurgt om. Justitsministeriet havde ingen viden om de faktiske forhold og
ingen mulighed for at overskønne vedrørende de mere faktuelle oplysninger i
bidragene.
Henvendelser, der måtte komme udefra, herunder omtale i pressen, blev taget
ind, fordi de blev læst af den medarbejder, der behandlede sagen, og indgik i
dennes ”vidensbank”, så selvfølgelig indgik de også i forbindelse med udarbej-
delsen af svar til Folketinget.
I samråd var justitsministeren som udgangspunkt ledsaget af kontorchefen og
en eller to medarbejdere i Politikontoret. Ahørte var ikke involveret.”
Departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet:
607
”Ahørte erindrede ikke baggrunden for, at hun i mail af 13. august 2012 oply-
ste, at hun ønskede at tale med afdelingschef Jens-Christian Bülow. Det har nok
været om, hvorvidt der havde været en kontakt til Johan Reimann, fordi hun
ellers ikke kunne lægge udkastet til svar videre. Det kunne også være fordi, at
Jens-Christian Bülow var kommet tilbage fra ferie, og at hun ville have hans be-
krætelse på, at svarene var korrekte. Svarene er sikkert sendt elektronisk, for-
di det hastede, for som udgangspunkt modtog hun udkast til svar i papirform.
Justitsministeriets svar om, at Justitsministeriet ikke var involveret i den politi-
mæssige afvikling, var og er ahørte bekendt sandt.”
606 Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
607 Protokol nr. 56 af 26. januar 2017
854
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0401.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Justitsminister Morten Bødskov:
608
”Om mail af 10. august 2012 fra afdelingsleder Linda Björk Nielsen, Politikon-
toret, … og mail af 13. august 2012 fra Anne Kristine Axelsson til Jens-Christi-
an Bülow … oplyste ahørte, at han ikke blev orienteret om drøtelsen mellem
Anne Kristine Axelsson og Jens-Christian Bülow. Ahørte påtegnede de skrit-
lige spørgsmål, som blev oversendt til Folketingets Retsudvalg umiddelbart in-
den aholdelsen af samrådet.”
Beredskaber af 15. august 2012
Fuldmægtig Karina Kok Sanderhof, Justitsministeriet, Politikontoret, udarbejdede
den 15. august 2012 følgende beredskab til justitsministeren til brug for samrådet den
16. august 2012:
609
”Beredskabstalepunkter
1. Hvis der spørges til indholdet af PET’s anmodning om særlig hjælp
2. Hvis der spørges til begrebet ”særlig hjælp”
3. Hvis der spørges til nødvendigheden af at skride til anholdelse for ulovlig pla-
katopsætning
4. Hvis der spørges til gængs politiprocedure ved ulovlig plakatopsætning
5. Hvis der spørges til, hvorfor Free Tibet og Falun Gong ikke kunne demon-
strere på Christiansborg Slotsplads
6. Hvis der spørges ind til episoden med kvinden, der blev sigtet for mulig nar-
kotikabesiddelse
Beredskab 1
[Om indholdet af PET’s anmodning om ”særlig hjælp”]
Som udvalget er bekendt med i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr.
865, så ik Justitsministeriet forelagt en anmodning fra Politiets Eterretnings-
608 Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
609 JM, j. nr. 2012-0035-0106, dok. 504582
Besøget i 2012
855
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
tjeneste til Forsvarsministeriet om såkaldt ”særlig hjælp” i forbindelse med præ-
sident Hu Jintaos besøg.
Jeg kan i sagens natur ikke oplyse nærmere om indholdet af anmodningen fra
PET, hvilket jeg håber, at udvalget har forståelse for.
Men i lyset af de antydninger om politisk indblanding i politiets indsats i for-
bindelse med besøget, som jeg også omtalte før, vil jeg da gerne understrege,
at der ikke er tale om, at Justitsministeriet gennem forelæggelsen af denne an-
modning har blandet sig i politiets strategi i forbindelse med besøget.
Beredskab 2
[Om begrebet ”særlig hjælp”]
Den altovervejende hovedregel er, at løsningen af politimæssige opgaver skal
foretages af politiets personale og med materiel, som politiet råder over. I sær-
lige situationer kan politiet imidlertid få bistand til opgaveløsningen fra andre
myndigheder, herunder forsvaret.
Bistand af denne art sikrer en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, idet politiet
eksempelvis kan undgå at investere i meget dyrt udstyr, som kun lejlighedsvis
skal anvendes til politimæssige formål.
I forhold til forsvarets hjælp til politiet sondres almindeligvis mellem ”alminde-
lig hjælp” og ”særlig hjælp”.
Almindelig hjælp er begrænset til bistand, som ikke påregnes at indebære mu-
lighed for direkte konfrontationer mellem forsvarets personale og eventuelle
lovovertrædere. Hjælpen kan f.eks. omfatte brug af forsvarets lutfartøjer i for-
bindelse med etersøgning af personer eller hjælp til traikregulering ved større
civile arrangementer.
Ved særlig hjælp er der tale om bistand til politiets myndighedsudøvelse med
henblik på opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller forhindring og eter-
forskning af strabare forhold, når der kan blive tale om at bistå politiet direkte i
forbindelse med indgreb eller magtanvendelse over for civile. Sådan hjælp ydes
kun helt undtagelsesvis, idet det alene er politiuddannet personale, der - som
udgangspunkt - har beføjelse til at foretage bl.a. strafprocessuelle foranstaltnin-
ger, som for eksempel anholdelser.
856
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Som eksempel på tilfælde, hvor det kan blive relevant for politiet at anmode for-
svaret om særlig hjalp, kan nævnes situationer, hvor der er behov for at foretage
anholdelse til søs.
Her vil det sædvanligvis være nødvendigt for politiet at rekvirere bistand hos
forsvaret, idet politiet ikke selv råder over skibe eller andet materiel, f.eks. lut-
fartøjer, som gør det muligt for politiet at operere til søs.
Forsvarets primære opgaver i sådanne sammenhænge vil bestå i materiel- og
transportstøtte.
Forsvarets særlige hjalp til politiet ydes alene på baggrund af en konkret an-
modning fra politiet, som kun kan fremsættes med indhentet bemyndigelse fra
justitsministeren, bortset fra de til fælde, hvor øjeblikkelig hjælp er påkrævet.
Beredskab 3
[Om nødvendigheden af at skride til anholdelse for ulovlig Plakatopsæt-
ning]
Generelt kan det oplyses, at spørgsmålet om iværksættelse af anholdelse og den
tidsmæssige udstrækning heraf i et konkret tilfælde altid vil bero på de forelig-
gende omstændigheder, og om betingelserne i retsplejelovens § 755 om anhol-
delse af en person, der mistænkes for strabart forhold, er opfyldt.
Eter retsplejelovens § 755 kan der ske anholdelse af en person, der med rime-
lig grund mistænkes for et strabart forhold, der er undergivet ofentlig påtale,
såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strabart for-
hold.
Jeg har noteret mig, at Københavns Politi i første omgang gav den pågældende
journalist et mundtligt påbud om ikke at opsætte plakater på stedet.
Først da den pågældende trodsede påbuddet og på ny gik i gang med at opsætte
plakater, besluttede indsatslederen, at han skulle anholdes. Det har eter Køben-
havns Politis opfattelse været berettiget at foretage anholdelse af den pågælden-
de under disse omstændigheder.
Som jeg også nævnte før, inder jeg, at en nærmere stillingtagen til, om det nu
også var en rigtig vurdering, i givet fald må foregå i de relevante klageorganer
og ikke her i Retsudvalget.
Besøget i 2012
857
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Beredskab 4
[Om gængs procedure ved ulovlig plakatopsætning]
Sager om ulovlig plakatopsætning kan som udgangspunkt afgøres med en bø-
detilkendegivelse på stedet. Der er fast praksis for en bødestørrelse på 1.500 kr.
Det vil imidlertid naturligvis altid bero på de konkrete omstændigheder, hvil-
ken politimæssig indsats politiet skønner nødvendig.
I den konkrete sag med journalisten besluttede Københavns Politi - som tidli-
gere nævnt - at anholde den pågældende journalist for at forhindre yderligere
strabart forhold, idet den pågældende valgte at trodse påbuddet og fortsatte
med den ulovlige handling samt blev fundet i besiddelse af ca. 50 plakater.
Som jeg også nævnte før, inder jeg, at en nærmere stillingtagen til, om det nu
også var en rigtig vurdering, i givet fald må foregå i de relevante klageorganer
og ikke her i Retsudvalget.
Beredskab 5
[Hvorfor Free Tibet og Falun Gong ikke kunne demonstrere på Christians-
borg Slotsplads]
Om baggrunden for, at Falun Gong og Free Tibet blev henvist til at demonstre-
re på Højbro Plads frem for Christiansborg Slotsplads har Københavns Politi
oplyst, at dette skyldtes hensynet til at sikre tilkørselsforholdene for Dronnin-
gen og den kinesiske præsident med følge til Christiansborg via Kongeporten.
Der kunne alternativt have været anvist demonstrationen plads ved Børsen eller
Statsministeriet, men det var Københavns Politis vurdering, at placeringen på
Højbro Plads ville give demonstrationen langt større synlighed i det ofentlige
rum, og derfor blev dette foreslået.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at demonstrationen på Højbro Plads
hele tiden var synlig fra kortegen [også eter gruppevognenes tilstedekomst],
idet niveauet på stedet stiger omkring statuen på pladsen, ligesom bannere, lag
og balloner mv. gjorde demonstrationen særdeles synlig. Demonstranternes
slagord kunne endvidere høres på slotspladsen.
858
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Beredskab 6
[Hvis der spørges ind til episoden med kvinden, der blev sigtet for mulig
narkotikabesiddelse]
Som sagt er der tale om en konkret sag, hvor der er indgivet klage til Køben-
havns Politi.
Det vil derfor være forkert af mig her i et samråd at gøre mig til dommer over,
om der er handlet rigtigt i det konkrete tilfælde.
[Og jeg mener i øvrigt også, at man skal være varsom med - som jeg fornem-
mer spørgeren gør - at drage håndfaste konklusioner på baggrund af indslag
på tv.]
…”
8.2.7.1.2
Justitsminister Morten Bødskovs svar til Retsudvalget den 15. og
16. august 2012
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 865 ved at citere
fra den ovenfor omtalte udtalelse af 2. juli 2012 fra politidirektør Johan Martini Re-
imann, Københavns Politi, for så vidt angik spørgsmål 865. I justitsministerens svar
tilføjedes:
”Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at ministeriet har fået forelagt en an-
modning fra Politiets Eterretningstjeneste til Forsvarsministeriet om såkaldt
”særlig hjælp” i forbindelse med præsident Hu Jintaos besøg. Justitsministeriet
inder ikke grundlag for at vedlægge anmodningen. Justitsministeriet kan imid-
lertid om begrebet ”særlig hjælp” henvise til vedlagte besvarelse af 4. december
2009 af spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeriet ses ikke i øvrigt at være i besiddelse af korrespondance mel-
lem ministeriet og andre myndigheder, herunder Københavns Politi, vedrøren-
de politimæssige foranstaltninger i forbindelse med den kinesiske præsidents
besøg i Danmark.
For så vidt angår det nærmere indhold af politiets strategi i forbindelse med be-
søget kan henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 875 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.”
Besøget i 2012
859
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Indholdet af det nævnte svar af 4. december 2009 på Retsudvalgets spørgsmål 163
er i al væsentlighed enslydende med det, der er anført i ovenfor citerede beredskab
2 af 15. august 2012.
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 875 ved at cite-
re den del af ovenfor omtalte udtalelse af 2. juli 2012 fra politidirektør Johan Martini
Reimann, Københavns Politi, der vedrørte spørgsmålene 875-878. I justitsministe-
rens svar tilføjedes:
”Justitsministeriet kan desuden oplyse, at hverken justitsministeren eller ansatte
i ministeriet har været involveret i politiets beslutninger om, hvordan den poli-
tioperative indsats i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg skulle or-
ganiseres og tilrettelægges.
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til de samtidige besvarelser af spørgsmål
nr. 865 og 877 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår af be-
svarelsen af spørgsmål nr. 865 (Alm. del), har Justitsministeriet fået forelagt en
anmodning om ”særlig hjælp” i forbindelse med besøget.”
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 876 ved at hen-
vise til de samtidige besvarelser af spørgsmålene 865, 875 og 877.
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 877 således:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren lægger til
grund, at politifolk i forbindelse med præsidentbesøget havde modtaget in-
strukser, som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
Københavns Politi har i den forbindelse oplyst, at det selvsagt ikke er tilfældet.
Om Københavns Politis strategi i forbindelse med præsidentbesøget kan der
henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 875 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg.”
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 878 ved at hen-
vise til de samtidige besvarelser af spørgsmålene 875 og 877.
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 879 således:
”Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til, hvilken
trusselsvurdering politiet anlagde i forbindelse med præsidentbesøget, herun-
der at der ønskes oplysninger om eventuelle konkrete trusler m.v.
860
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0407.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Justitsministeriet skal i den forbindelse indledningsvis bemærke, at et oicielt
besøg af den kinesiske præsident vil give anledning til, at politiet foretager en
trusselsvurdering, og at det overvejes, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltnin-
ger der skal iværksættes.
Der kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse gives nærmere op-
lysninger herom, herunder om eventuelle konkrete trusler.
Om Københavns Politis strategi i forbindelse med præsidentbesøget kan der
henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 875 (Alm. del) fra Folke-
tingets Retsudvalg.”
Justitsminister Morten Bødskov besvarede Retsudvalgets spørgsmål 880 ved at cite-
re de dele af ovenfor citerede udtalelser af 21. juni 2012 og 2. juli 2012 fra politidirek-
tør Johan Martini Reimann, Københavns Politi, der vedrørte dette spørgsmål. Udta-
lelsen af 21. juni 2012 var som ovenfor anført i al væsentlighed en gengivelse af den
ovennævnte redegørelse af 19. juni 2012 fra vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen,
Københavns Politi.
610
Justitsminister Morten Bødskov besvarede i samrådet Retsudvalgets spørgsmål BL-
BN i overensstemmelse med det ovenfor anførte talepapir af 26. juli 2012 og de eter-
følgende spørgsmål i al væsentlighed i overensstemmelse med det ovennævnte be-
redskab af 15. august 2012.
611
Om de nævnte besvarelser har
justitsminister Morten Bødskov
for kommissionen
forklaret:
612
”Forinden ahørte afgav svar til Retsudvalget, spurgte han, om man kunne være
sikker på, at formuleringen i svaret på spørgsmål 875 om, at Justitsministeriet
ikke havde været involveret, holdt, og det svar, han ik, var bekrætende. Han
ville typisk have talt om dette med departementschefen. Ahørte ik ikke kend-
skab til, på hvilket grundlag svaret blev givet. Han spurgte ind til, om man var
sikker på, at Justitsministeriet ikke havde været involveret i Københavns Politis
beslutninger, fordi han vidste, at dette tema ville blive centralt i Retsudvalget.
Han havde selvfølgelig tillid til embedsmændene og var ikke eterladt med no-
gen som helst tvivl, så han stillede ikke lere spørgsmål til det. Han kan heller
ikke i dag se, at der står noget forkert. Han kunne ikke sige, om hans embeds-
610
611
612
DUP, bilag A-3-3
http://www.t.dk/webtv/video/20111/REU/td.895490.aspx?as=1#player
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
Besøget i 2012
861
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0408.png
Kapitel 8.2
mænd kan have vidst noget andet. Det faktiske er, at han spurgte til det og ik
et bekrætende svar. Han havde ikke grundlag for at mene noget andet end det,
der blev svaret.
Udvalgsspørgsmålene, som Folketingets Retsudvalg havde stillet som en del af
grundlaget for samrådet, blev oversendt til udvalget umiddelbart inden samrå-
det. Den tale, han brugte i samrådet, baserede sig især på indholdet af de over-
sendte spørgsmål. Det normale var, at han talte papirerne igennem med depar-
tementschefen forud for et samråd.
Ahørte huskede ikke, om svaret på spørgsmål 865 blev drøtet, inden der blev
svaret til Retsudvalget. Han ik ikke på noget tidspunkt indtryk af, at de bidrag,
der var indhentet fra Københavns Politi, ikke var korrekte. Han havde selvføl-
gelig tillid til, at embedsmændene havde undersøgt forholdene grundigt. Stan-
dardmæssigt havde et sådant svar været gennem vel 8-10 hænder, inden det
kom til ham.
Om svaret på spørgsmål 877, hvoreter der ”selvsagt” ikke er givet instrukser til
politifolk med henblik på at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden, oplyste
ahørte, at han ikke kunne huske, at denne formulering er blevet drøtet med
ham.
I åbne samråd er der nogle gange en tendens til, at stemningen bliver meget op-
pisket. Der blev spurgt ind til det, der stod i de besvarede spørgsmål og det der
blev sagt i samrådstalen, men han holdt sig selvfølgelig til talepapiret. Det var
standardprocedure.”
Retsudvalget bad den 17. august 2012 (spørgsmål 1051) justitsminister Morten Bød-
skov om at fremsende det talepapir, der dannede grundlag for hans besvarelser af
spørgsmålene BL-BN i samrådet den 16. august 2012. Talepapiret blev fremsendt den
31. august 2012.
613
8.2.7.1.3 Møde i Udenrigspolitisk Nævn den 28. juni 2012.
Kontorcheferne i Udenrigsministeriets ASI-kontor, Martin Bille Hermann, og i
Udenrigsministeriets Direktionssekretariat, Ole Tot, samt særlig rådgiver i Uden-
rigsministeriets Direktionssekretariat, Claus Perregaard, udvekslede den 21. juni 2012
følgende mails:
614
613
614
JM, j. nr. 2012-0030-0951, dok. 529886.
UM, j. nr. 5.D.60.a, akt 1558770, dok. 1
862
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
”Fra: Martin Bille Hermann
Sendt: 21. juni 2012 08:58
Til: Ole Tot
Cc: Jette Nordam
Emne: Statsbesøg - forberedelse/myndighedskontakt
Kære Ole,
Hermed fra Jette og jeg.
Dbh.
Martin
I forbindelse med forberedelse og planlægning af statsbesøget har Udenrigsmi-
nisteriet været i løbende kontakt med en række danske myndigheder. Dette er
otest sket i møder under ledelse af Hofmarskallatet, der har forestået den over-
ordnede planlægning af besøget, med deltagelse af en række andre relevante
myndigheder så som PET og Københavns Politi. I nogle af disse planlægnings-
møder har repræsentanter for de kinesiske myndigheder deltaget og i andre
har der været tale om deltagelse alene ved danske myndighedsrepræsentanter.
Herudover har Udenrigsministeriet aholdt en række møder med herværende
kinesiske ambassade for nærmere at drøte eks. dagsorden for og indholdet af
de politiske drøtelser. Planlægningen og forberedelsen af statsbesøget har uden
undtagelse fulgt praksis fra tidligere statsbesøg.
De kinesiske myndigheder har naturligt nok været optaget af sikkerheden for
den kinesiske præsident og dennes følge, og har været særligt bekymret for epi-
soder/incidenter, der ville gribe fysisk forstyrrende ind i afviklingen af præsi-
dentens program. Denne bekymring har de givet udtryk for ved lere lejlighe-
der, herunder i møder med danske myndigheder og ligeledes på møder med
Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet har - når præsenteret for sådanne be-
kymringer - givet klart udtryk for, at præsidentens sikkerhed var et anliggen-
de for de danske politimyndigheder, og at disse tog opgaven særdeles alvorligt.
Man har fra Udenrigsministeriets side samtidig gjort klart for de kinesiske re-
præsentanter, at dansk lov, regler og praksis for forsamlings- og ytringsfrihed
ville blive respekteret fuldt ud i afviklingen af statsbesøget. I relevant omfang
har man videreformidlet den kendte kinesiske bekymring til de relevante myn-
digheder.
Udenrigsministeriet har ikke på noget tidspunkt under statsbesøget fra dan-
ske myndigheder modtaget oplysninger om demonstrationer og ej heller søgt
Besøget i 2012
863
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
at instruere politiet eller andre myndigheder om, hvordan man skulle håndtere
eventuelle demonstrationer.
Fra: Ole Tot
Sendt: 21. juni 2012 14:24
Til: Claus Perregaard
Emne: VS: Statsbesøg - forberedelse/myndighedskontakt
Som atalt
Mvh. Ole
Fra: Claus Perregaard
Sendt: 21. juni 2012 15:02
Til: Ole Tot
Emne: SV: Statsbesøg - forberedelse/myndighedskontakt
Klassiikation: UKLASSIFICERET
Kære Ole, tak!
Jeg foreslår følgende linje mhp evt presse:
Jeg kan fuldstændig afvise at der fra mit ministerium skulle være udgået noget
der kunne tolkes som om man ville gradbøje danske værdier i forhold til for-
samlingsfrihed og retten til at ytre sig. Naturligvis ikke.
Politiet må svare på hvilke ordrer der er givet til de udkommanderede betjen-
te. Det har jeg ingen anelse om. Jeg slår bare fast at Jeg og mit ministerium ikke
kunne drømme om at eterlyse den type af tiltag som har været fremme i pres-
sen.
Forsamlings- og ytringsfriheden i Danmark står ikke til diskussion, heller ikke
når der kommer statsbesøg udefra.
Vi har en lang og in tradition for fredelige demonstrationer. Den skal vi værne
om - uanset om man er enig eller ej. Og det må gæster i Danmark naturligvis
tage med, når de kommer her.”
864
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0411.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om denne mailkorrespondance har
protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet,
for kommissionen forklaret:
615
”Om Martin Bille Hermanns mail af 21. juni 2012 til Ole Tot og cc. ahørte med
en redegørelse for besøgets tilrettelæggelse oplyste ahørte, at hun højst tænke-
ligt har hat lejlighed til at læse mailen, inden den blev sendt, for de havde et
godt samarbejde. Hun huskede det dog ikke. Hun har ikke instrueret Køben-
havns Politi om noget. Det havde hun ikke mandat til. Hun har blot viderebragt
kinesernes bekymringer. Hun havde ikke indlydelse på, hvordan Københavns
Politi ville viderebringe og omsætte disse oplysninger. Hun tænkte ikke på, at
hendes telefonsamtale med Johan Reimann burde have været nævnt i redegø-
relsen om, hvad der var foregået forud for besøget. Det var ikke hende, der for-
fattede redegørelsen. Hun huskede det ikke, men hun ville tro, at hun eter te-
lefonsamtalen med Johan Reimann gav en tilbagemelding til Martin Bille Her-
mann. Hun er enig i det, der står i redegørelsen. Departementschefen havde
tidligere viderebragt de samme bekymringer til de ”relevante fora”. Hun gik ud
fra, at der hermed menes departementschefgruppen, Embedsmandsudvalget,
Kongehusudvalget og Sikkerhedsudvalget. Hun deltog ikke i Embedsmands-
udvalget i 2012.”
Nis Lauge Gellert, chekonsulent i Udenrigsministeriets ASI-kontor, sendte den 25.
juni 2012 Udenrigsministeriets ”udkast til beredskab” til brug for et møde i Uden-
rigspolitisk Nævn den 28. juni 2012 til chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese og
kontorchef Carsten Madsen, begge Justitsministeriets Politikontor, med anmodning
om eventuelle bemærkninger.
616
I udkastet afvistes, at der fra kinesisk side var stillet
krav om, at der ikke måtte inde demonstrationer sted under præsidentens besøg.
Justitsministeriet svarede, at man ikke havde bemærkninger til udkastets indhold,
men anførte at spørgsmålet om politiets ageren ville blive grundigt belyst ved ju-
stitsministerens skritlige besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 865 og 875-880 og
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål BL-BN under samrådet den 16. august 2012.
Det endelige beredskab blev af Udenrigsministeriet hereter tilrettet, således at det
blev anført:
617
”…
615
616
617
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
UM, akt 1804299, dok. 2
Besøget i 2012
865
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0412.png
Kapitel 8.2
Havde Udenrigsministeriet givet ordrer til Politiet om, at der ikke måtte ahol-
des demonstrationer?
Politiets opgaveløsning i Danmark er Justitsministerens kompetence. Så spørgs-
mål om det må rettes til ham. Jeg ved dog, at justitsministeren allerede har fået
stillet et antal udvalgsspørgsmål om politiets ageren i forbindelse med statsbe-
søget, ligesom han den 16. august skal i samråd om samme. Med andre ord vil
dette tema blive grundigt belyst.
…
Havde man fra kinesisk side stillet krav om, at der ikke måtte inde demonstra-
tioner sted?
Nej, de kinesiske myndigheder er selvfølgelig helt på det rene med de regler om
ytrings- og forsamlingsfrihed, som gælder i Danmark. I de samtaler, vi i for-
beredelserne til statsbesøget løbende har hat med den kinesiske ambassade i
København, er spørgsmålet om sikkerhed selvsagt også drøtet. Her har Uden-
rigsministeriet selvfølgelig videreformidlet de kinesiske bekymringer for præ-
sidentens sikkerhed, herunder hans fysiske sikkerhed ved evt. nærkontakt med
demonstrerende ol.
…”
Om dette beredskab er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Udenrigsminister Villy Søvndal:
618
”Ahørte erindrede udkastet til beredskab af 25. juni 2012 i mail fra Nis Lauge
Gellert til Anne Berg Mansfeld-Giese og Carsten Madsen i Justitsministeriet,
cc. Martin Bille Hermann, til brug for møde i Udenrigspolitisk Nævn. Ahørte
huskede ikke, hvem der havde taget initiativ til mødet i Udenrigspolitisk Nævn.
Det er sædvanligt afrapportere udkommet af et statsbesøg i udenrigspolitisk
Nævn. Når det ikke var dét, der var emnet i beredskabsnotatet, var det, fordi
der indlysende var sket et brud på demonstranternes rettigheder, og det var op-
lagt, at der ville komme spørgsmål til ahørte om Udenrigsministeriets involve-
ring i dette både i Udenrigspolitisk Nævn og til skritlig besvarelse.
…
Beredskabet handlede om, hvorvidt der var givet instrukser til politiet. Det var
der ikke. Det ville være underligt, hvis spørgsmålet, om der var sket en kræn-
kelse, var nævnt i beredskabet. Det var ikke en opgave, som embedsmændene
skulle varetage. Herom udtalte ahørte sig som politiker. Det var ahørtes opga-
618
Protokol nr. 36 af 6. januar 2017
866
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0413.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ve at stå vagt om en krondiamant som ytringsfriheden, og det gjorde han ved at
give klart udtryk herfor, når han blev spurgt. Han kunne godt have taget initi-
ativ til en undersøgelse allerede dengang, men Irak-kommissionen var nedsat,
og der var en vis bekymring for lere kommissioner. Ahørte mente ikke, at der
var anledning til at indlede en undersøgelse internt i Udenrigsministeriet, for i
Udenrigsministeriet havde de gjort, hvad de skulle ved at udtrykke en forvent-
ning om, at besøget blev afviklet inden for grundlovens rammer. Ahørte mente
og mener fortsat, at Udenrigsministeriet har ageret, som det skulle. Ahørte af-
gav klare svar. Det var andre, der på daværende tidspunkt kunne have taget ini-
tiativ til en grundigere undersøgelse. Ahørte undrede sig oprigtigt over, hvor-
fra initiativet til politiets ageren kunne komme.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
619
”Ahørte huskede ikke at have været inddraget i udarbejdelsen af beredskabet
af 25. juni 2012 til brug for et møde i Udenrigspolitisk Nævn, men han har med
stor sandsynlighed godkendt Nis Lauge Gellerts udkast, der dereter er sendt til
godkendelse i Justitsministeriet. Beredskabet er formentlig udarbejdet til brug
for besvarelse, såfremt et medlem af nævnet i forbindelse med et nævnsmø-
de eventuelt stillede et spørgsmål. Ahørte vidste ikke, på hvilket grundlag Nis
Lauge Gellert udarbejdede sit udkast, men det har formentlig været ud fra hans
kendskab fra ASI-kontorets arbejde med besøget, og så har han formentlig hen-
tet information i ahørtes og Jette Nordams redegørelse i mail af 21. juni 2012
til Ole Tot. Ahørtes og Jette Nordams mail er formentlig udarbejdet eter en
henvendelse fra pressen. Han har kun videreformidlet de kinesiske bekymrin-
ger i forbindelse med telefonsamtalen med Jette Nordam den 12. juni 2012, men
han kunne ikke afvise, at der på møder med andre aktører er gjort opmærksom
på disse bekymringer fra Udenrigsministeriets side. I redegørelsen skrev de om
en række møder med danske myndigheder, og han fandt det derfor ikke nød-
vendigt at nævne samtalen med Jette Nordam speciikt i redegørelsen og bered-
skabsnotatet. Han har ikke hat bilaterale kontakter eller møder med Køben-
havns Politi, og der har ikke ahørte bekendt været møder, hvor både Udenrigs-
ministeriet og Københavns Politi deltog.
Ahørte var i 2012 hverken bekendt med trusselsvurderingen eller med opera-
tionsbefalingen. PET nævnte heller ikke indholdet af trusselsvurderingen på
nogle af de møder, som han deltog i.”
619
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
Besøget i 2012
867
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0414.png
Kapitel 8.2
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
620
”Ahørte kunne ikke huske, hvem der har forfattet udkastet af 25. juni 2012 til
beredskab til møde i Udenrigspolitisk Nævn, men det er formentlig skrevet i
ASI-kontoret. Ahørte troede ikke, at Udenrigsministeriet formelt eller ufor-
melt har givet politiet grund til at antage, at der ikke måtte inde demonstrati-
oner sted. Ahørte kendte ikke det fulde billede, men var ikke bekendt med, at
Udenrigsministeriet på nogen måde skulle have sagt til nogen eller guidet no-
gen til at agere på den måde, som Københavns Politi gjorde. Det har i hvert fald
ikke været Udenrigsministeriets intention at bearbejde nogen ved videregivelse
af budskaber. Ahørte kunne ikke huske, hvad der præcis lå bag udtrykket ”fysi-
ske sikkerhed” i spørgsmål 2. Ahørte ville mene, at udkastet til beredskab inde-
holdt en fyldestgørende besvarelse i forhold til det, der blev spurgt om, men det
er muligt, at det kunne have været mere udførligt. Man kunne f. eks. have op-
lyst om, hvad Kina havde udtrykt bekymring for, og man kunne have undladt at
bemærke, at man anså besøget for succesfyldt. Udkastet er udarbejdet til brug
for en orientering af Udenrigspolitisk Nævn. Sandsynligvis er det den enhed i
Udenrigsministeriet, der er sekretariat for Udenrigspolitisk Nævn, der har bedt
om, at beredskabet blev udarbejdet. Beredskabet læner sig op ad et hovedtale-
punkt på et nævnsmøde. Ahørte huskede ikke, hvad der stod i hovedtalepunk-
tet, og ahørte kunne derfor ikke sige, om udkastet til beredskab indeholdt en
fyldestgørende orientering til Udenrigspolitisk Nævn. Om den udaterede ver-
sion af samme beredskab oplyste ahørte, at han godt kan have set denne udga-
ve af beredskabet, men ahørte kunne ikke huske det konkret. Som dokumentet
fremstår her, kunne det godt være det endelige dokument. Ahørte vidste ikke,
om dokumentet blev brugt i Udenrigspolitisk Nævn.
Når der i beredskabet sondres mellem bekymring for sikkerhed og bekymring
for andet, må man se på, at der er tale om beredskab til et samlet talepunkt.
Man er nødt til at se på hele talepunktet. Hvis man ser på beredskabet isoleret,
kan man godt sige, at det ikke særlig klart siger noget om de forhold, der var
omfattet af gråzonen.
Værdien af de handelsataler, man forventede at indgå, blev kalkuleret i hån-
den. Det løb op i 20 mia. kr., hvoraf størstedelen, måske 19 mia. kr., handlede
om danske investeringer i Kina og ikke omvendt. Kalkulen var, så vidt ahør-
te huskede det, udarbejdet af ambassaden i Beijing, formentlig som en del af
baggrundsmaterialet af ambassaden i Beijing, men ahørte huskede det ikke.
Ahørte huskede ikke, om oplysningen om værdien indgik i det generelle bag-
620 Protokol nr. 28 af 15. december 2016
868
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0415.png
Hændelsesforløb og forklaringer
grundsmateriale. Tallet kunne godt have hat en bred udbredelse, og ahørte
kunne også godt forestille sig, at det har været nævnt i pressen. Udenrigsmini-
steriet deler ikke baggrundsmaterialet med andre myndigheder.
Foreholdt forklaringer for Den Uahængige Politiklagemyndighed om briein-
ger i Københavns Politi om værdien af atalerne og risikoen for, at kineserne
rejste hjem, hvis de blev fornærmet, vidste ahørte ikke, hvordan dette er kom-
met til en indsatsleder ved politiet. Han kunne godt forestille sig, at beløbet har
været nævnt af Udenrigsministeriets medarbejdere, men i så fald ville det også
være nævnt, at størstedelen vedrørte danske investeringer i Kina. Ahørte kun-
ne dog ikke forestille sig, at det skulle være kommet fra Udenrigsministeriet, at
præsidenten ville rejse hjem, hvis han blev fornærmet.
Han havde ingen erindring om, at han udover de omtalte møder har kommuni-
keret med nogen i Københavns Politi eller i PET om besøget. Ahørte har været
i kontakt med medarbejdere i udenrigsministeriet, ambassaden og Statsmini-
steriet. Forevist en liste over PET-medarbejdere oplyste ahørte, at navnene ikke
siger ham noget, bortset fra måske KF 0765. KF 0764s navn sagde ikke ahørte
noget. Ahørte erindrede ikke at have været i kontakt med KF 0764. Foreholdt
Michael Dekker Poulsens forklaring om telefonsamtalen med KF 0764 kort ef-
ter dennes møde i Udenrigsministeriet, fastholdt ahørte, at han ikke har hat
kontakt med KF 0764.
Ahørte havde, så vidt han huskede, heller ikke været i kontakt med Claus
Hjelm Olsen i Københavns Politi.
Selvom Udenrigsministeriets medarbejdere står individuelt på mails, handlede
medarbejderne ikke ud af huset uden at have afstemt det med nærmeste chef.”
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
621
”Ahørte havde ingen konkret erindring om Udenrigsministeriets høring af Ju-
stitsministeriet op til mødet i Udenrigspolitisk Nævn den 27. juni 2012, men
det er meget sandsynligt, at Anne Berg Mansfeld-Giese eller Carsten Madsen
har bedt ahørte nikke til det, inden svaret gik til Udenrigsministeriet. Ahørte
havde ikke kendskab til, at Udenrigsministeriet skulle have videreformidlet de
kinesiske bekymringer til Justitsministeriet. De var i hvert fald ikke blevet vide-
reformidlet til ham.
621
Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
869
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0416.png
Kapitel 8.2
Han var ikke bekendt med Hofets, Udenrigsministeriets og PETs roller og ar-
bejdsfordeling i forbindelse med et statsbesøg. Det er ikke noget, Justitsmini-
steriet er involveret i.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
622
”Ahørte erindrede ikke, at han dengang så Udenrigsministeriets henvendelse
i mail af 25. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert vedhætet udkast til beredskab til
brug for et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 27. juni 2012 og med anmodning
om koordination af indholdet med Justitsministeriet. Ahørte var ikke bekendt
med, hvem Udenrigsministeriet i givet fald har videreformidlet kinesernes be-
kymringer til. Han er næsten sikker på, at henvendelsen ikke er gået til Justits-
ministeriets Politikontor. I givet fald ville han have hørt om det. Han vidste
ikke, om der er særlige procedurer for, hvordan Udenrigsministeriets Protokol
agerer i forhold til Københavns Politi og PET om sikkerhedsspørgsmål, men
det ville ikke overraske ham, hvis en sådan dialog har fundet sted. I Anne Berg
Mansfeld-Gieses forslag i svarmail af samme dag ligger ikke, at det i Justitsmini-
steriet har været undersøgt, om der har været kontakt med kinesiske repræsen-
tanter. Anne Berg Mansfeld-Giese oplyste blot, at hvis der blev spurgt til politi-
ets indsats, ville Justitsministeriet redegøre herfor overfor Retsudvalget. Ahørte
læser ikke mailen som, at Politikontoret skulle udtale sig om spørgsmålet om,
hvorvidt Kina havde stillet krav om, at demonstrationer ikke måtte inde sted,
men da ahørte ikke erindrer det, er det et rent gæt.”
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
623
”Om mail af 25. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert vedhætet udkast til beredskab
til brug for et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 27. juni 2012 og med anmod-
ning om koordination af indholdet med Justitsministeriet oplyste ahørte, at det
ret ote forekommer, at et ressortministerium beder Justitsministeriet nikke til
noget, der ligger indenfor Justitsministeriets område. Ahørte bed mest mærke
i den første boks. Svaret var en selvfølgelighed. Om spørgsmål og svar i den an-
den boks oplyste ahørte, at hun ikke spurgte ind til, hvilke myndigheder Uden-
rigsministeriet havde videreformidlet Kinas bekymringer til. Justitsministeriet
var ikke involveret i planlægningen af besøget.”
622
623
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
870
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0417.png
Hændelsesforløb og forklaringer
8.2.7.2 Perioden 16. august 2012 – 18. februar 2014
8.2.7.2.1 De umiddelbare reaktioner på justitsministerens svar til
Retsudvalget den 15. og 16. august 2012
Støttekomitéen for Tibets mail af 16. august 2012 og artikel i Berlingske Tidende den
16. august 2012
Kort inden samrådet i Retsudvalget den 16. august 2012 havde Ritzau udsendt en
pressemeddelelse med overskriten: ”Seks klager over politiet under Kina-besøg”,
hvori blandt andet omtaltes, at seks personer havde anlagt sager ved Københavns
Byret med påstand om, at de var blevet ulovligt frihedsberøvet under det kinesiske
besøg. Presseansvarlig i Justitsministeriet, Emil Melchior, videresendte 30 minut-
ter inden samrådet Ritzaus pressemeddelelse til blandt andre justitsminister Morten
Bødskov og departementschef Anne Kristine Axelsson.
624
Få timer eter samrådet den 16. august 2012 udsendte Støttekomitéen for Tibet en
pressemeddelelse, hvori det indledningsvis anførtes:
625
”Dette dokument er ment som en oversigt over de krænkelser af demonstrati-
ons- og frihedsrettigheder, som Tibetaktivister oplevede under den kinesiske
præsidents statsbesøg i Danmark den 14-16. juni 2012.”
Pressemeddelelsen indeholdt en udførlig gennemgang af hændelserne, således som
støttekomitéen havde opfattet det passerede. Pressemeddelelsen var vedlagt skritli-
ge udsagn fra Benny Brix, talsmand for Falun Dafa i Danmark, vedrørende begiven-
hederne på Højbro Plads den 15. juni 2012 og fra Jennifer Luna Pedersen vedrørende
kridttegningerne den 14. juni 2012 foran Hotel Radisson Blu samt episoderne i Ama-
liegade og ved Langelinie den 15. juni 2012.
Støttekomitéens formand, Anders Højmark Andersen, sendte samme dag, den 16.
august 2012, pressemeddelelsen til Justitsministeriet, stilet til justitsminister Morten
Bødskov, i en mail, hvori det blandt andet anførtes:
626
”Desværre må vi konstatere, at politiet i lere tilfælde har fremsat usande og/
eller mangelfulde påstande om begivenhedernes forløb, og jeg håber, at du vil
medvirke til at kaste lys over baggrunden for det, så det får de rette konsekven-
ser for de ansvarlige.”
624
625
626
JM, j. nr. 2012-0035-0106
JM, j. nr. 2012-0030-0984
JM, j. nr. 2012-0030-0984
Besøget i 2012
871
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0418.png
Kapitel 8.2
Støttekomitéens formand, Anders Højmark Andersen, sendte samtidig en anmod-
ning om aktindsigt i ”rapport af 21. juni 2012 fra Rigspolitiet”.
Justitsministeriet besvarede anmodningen den 5. september 2012 ved at give aktind-
sigt i Københavns Politis udtalelse af 21. juni 2012 og eter princippet om merofent-
lighed at give aktindsigt i Rigspolitiets udtalelser af 5. og 19. juli 2012. Dog var visse
oplysninger vedrørende enkeltpersoners private forhold udeladt i henhold til § 12,
stk. 1, i ofentlighedsloven. Justitsministeriet meddelte i samme brev klagevejledning
med hensyn til de i øvrigt i pressemeddelelsen af 16. august 2012 anførte forhold om
politiets ageren.
627
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
628
”Om Støttekomitéen for Tibets mail til justitsministeren og pressemeddelelse af
16. august 2012, oplyste ahørte, at hun hverken huskede at have hat med det-
te materiale at gøre, eller om det indgik i Justitsministeriets videre sagsbehand-
ling. Det var ikke usædvanligt, at der var divergerende opfattelser af den samme
situation, og det kunne være tilfældet her. I Justitsministeriet har man antagelig
ikke ment, at det var noget, der burde reageres på. Det var ikke usædvanligt, at
borgere rettede sådanne henvendelser til Justitsministeriet og heller ikke, at de
havnede i Politikontoret. En lignende henvendelse i 2013 blev undergivet sags-
behandling, fordi den faktuelt indeholdt noget, der var besvaret anderledes i et
samråd. Oplysningen om, hvornår det blev varslet, at busserne ville blive kørt
frem, har muligvis givet anledning til en kontakt til Københavns Politi. Det kan
også være, at man har ment, at det ville blive belyst under klagesagerne. Det vil-
le høre under Carsten Madsen og Karina Kok Sanderhof. Ahørte havde ingen
erindring om at have drøtet dette med Carsten Madsen.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
629
”Om mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior, hvor Pernille Skipper er citeret
for to udtalelser, der begge er markeret i margin med en streg, oplyste ahørte,
at Emil Melchior var og er presseansvarlig i Justitsministeriet. Ahørte var ret
sikker på, at presseomtalen ikke gav anledning til en drøtelse med ministeren.
Det er helt sædvanligt, at pressemedarbejderen rundsender relevante artikler.
627
628
629
JM, j. nr. 2012-0940-0243
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
872
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Markeringerne i margin er sikkert påført til brug for det samråd, der skulle in-
de sted få timer eter, at artiklerne blev bragt.
Om Støttekomitéen for Tibets mail af 16. august 2012 lige eter samrådet, oply-
ste ahørte, at han ikke huskede henvendelsen. Påtegningen kunne ligne ahør-
tes skrit. Det betyder, at han har fordelt sagen til Karina Kok Sanderhof. Han
kunne ikke huske, hvordan mailen blev behandlet i Politikontoret. Han huske-
de ikke, at mailen og den samtidige pressemeddelelse blev anvendt i Justitsmi-
nisteriets sagsbehandling. Det var blot et udtryk for, at nogle andre personer
havde en anden opfattelse af episoderne. Det måtte man klare i de relevante
klageorganer, og han ville gætte på, at de har svaret afsenderen med en klage-
vejledning. Han huskede således ikke, at oplysningerne i mailen og pressemed-
delelsen, herunder om at det allerede kl. 18.00 var oplyst, at busserne ville bli-
ve kørt frem, gav anledning i Justitsministeriet til at overveje, om der var givet
forkerte svar til Retsudvalget. Det var ikke usædvanligt, at folk havde en anden
opfattelse af situationen end politiet. Justitsministeriet havde ingen grund til at
tro, at Københavns Politis oplysninger var forkerte, og det præcise forløb måt-
te aklares i de relevante klageorganer. Det overordnede formål med samrådet
var, om der var en generel instruks, og det var eter Justitsministeriets opfattel-
se ikke tilfældet.”
I samme protokol anførtes hereter:
”Bisidderen henledte opmærksomheden på, at spørgsmålene vedrørende An-
ders Højmark Andersens henvendelse af 16. august 2012 med bilag til justitsmi-
nisteren…, ikke var anført i Carsten Madsens ahøringstema, og at han derfor
ikke havde forberedt sig herpå.
Kommissionsformanden bemærkede, at det fremgår af den mail, hvormed af-
høringstemaet er fremsendt til bisidderen, at der vil kunne blive stillet spørgs-
mål udover de, der fremgår af temaet.
Bisidderen har eterfølgende oplyst over for kommissionen, at Carsten Mad-
sen som følge af, at spørgsmålene ikke fremgik af ahøringstemaet og på bag-
grund af det materiale, der er tilgået Kommissionen eter ahøringen, herunder
Justitsministeriets besvarelse af 5. september 2012 af henvendelsen af 16. august
2012 fra Anders Højmark Andersen til Justitsministeren, tager forbehold for,
om hans svar i det hele har været fyldestgørende eller retvisende.”
Besøget i 2012
873
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0420.png
Kapitel 8.2
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
630
”Om henvendelsen fra Støttekomitéen for Tibet af 16. august 2012 til justits-
minister Morten Bødskov oplyste ahørte, at påtegningen ”Karina” nok dæk-
ker over Karina Kok Sanderhof, der i den periode var sagsbehandler på sagen.
”BBO” er sikkert Birgitte Broberg, der var kontormedarbejder. Om en sådan
mail tilgik ministeren, ahang af en vurdering i Ministersekretariatet. Ahørte
vidste ikke, om den konkrete henvendelse har været forelagt Morten Bødskov.
Henvendelsen indeholder en anmodning om aktindsigt, og den skulle selvføl-
gelig behandles. Anmodninger om aktindsigt blev behandlet i vedkommen-
de kontor, men i august 2012 overgik denne opgave generelt til Forvaltnings-
retskontoret. Ahørte vidste ikke, om behandlingen af aktindsigtsanmodningen
kan være gået galt i denne organisationsændring.
I øvrigt skulle det vurderes, om det var tale om en meningstilkendegivelse, som
afsenderen forventede, at ministeren svarede på. I givet fald skulle afsenderen
have et svar. Ahørte vidste ikke, hvordan henvendelsen blev behandlet. Han så
den først, da han modtog den som en del af kommissionens ekstraktmateriale.
Om mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior til Anne Kristine Axelsson, Mor-
ten Bødskov, ahørte og Carsten Madsen med omtale af et telegram fra Ritzau
telegram, hvoraf fremgår, at seks personer har stævnet Københavns Politi, og
om en artikel fra Berlingske Tidende oplyste ahørte, at presseomtale og udta-
lelser fra folketingsmedlemmer var ganske sædvanlige eter et samråd. Det var
også normalt, at der i episoder, der involverede politi og borgere, opstod klage-
sager og retssager. Han havde ikke set TV2’s udsendelse, hvori det allerede kl.
18.00 blev oplyst, at Golf-vogne ville blive kørt frem. Det er ikke en del af opga-
ven for Justitsministeriets medarbejdere at se TV2 News døgnet rundt.”
Departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet:
631
”Om mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior til blandt andet ahørte og Mor-
ten Bødskov med orientering om et telegram fra Ritzau, hvoraf fremgår, at seks
personer har stævnet Københavns Politi, oplyste ahørte, at presseomtalen kom
samme dag som samrådet. Det så man ote. Presseafdelingen holder ministe-
ren orienteret inden samrådet, så han eller hun er forberedt. Der blev eventuelt
udarbejdet et beredskab, men i dette tilfælde har man nok vurderet, at der var
redegjort tilstrækkeligt for oplysningerne i samrådstalen. Man kunne teoretisk
forestille sig, at der kom noget frem i pressen, der skulle ageres på i forhold til
630
631
Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Protokol nr. 5 af 26. januar 2017
874
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0421.png
Hændelsesforløb og forklaringer
de indkomne bidrag, men hun læser den konkrete mail som, at samrådstalen
ville dække det, som artiklen vedrørte.
Om henvendelsen i mail af 16. august 2012 fra Støttekomitéen for Tibet oplyste
hun, at sagsgangen generelt var, at en mail gik ind i den generelle mailboks, der
blev tømt af journalen. Mailen blev journaliseret og dereter fordelt til det rele-
vante kontor med kopi til ministersekretariatet, der lagde kopi af de mails, der
var stilet til ministeren, til ministeren. Ahørte vidste ikke, hvordan den kon-
krete mail er håndteret. Når mailen som her indeholder beskyldninger om, at
der er givet forkerte svar til Folketinget, kunne en sagsbehandling have været at
høre Københavns Politi. Desuden skulle anmodningen om aktindsigt besvares.”
Justitsminister Morten Bødskov:
632
”Han erindrede ikke, at han har set mailen fra Støttekomitéen for Tibet. Der var
mange borgerhenvendelser, især på udlændingeområdet. De kom i en bunke på
5-10 cm ind på hans bord hver anden dag, vil han tro, og han øjede dem hur-
tigt igennem. Som justitsminister foretog han hverken sagsbehandling eller vi-
sitation. Henvendelserne ville som standardprocedure blive visiteret direkte til
det relevante kontor, og det var hans forventning, at henvendelserne ville blive
sagsbehandlet i det pågældende kontor. Det var derfor, de blev sendt til det på-
gældende kontor. Han erindrede ikke, om han dengang blev bekendt med pres-
seomtalen omtalt i mail af 16. august 2012 fra Emil Melchior. Ahørte huskede
ikke, om presseomtalen og mailen fra Støttekomitéen for Tibet gav anledning
til overvejelser i Justitsministeriet. Han huskede som det eneste fra den perio-
de, at han under samrådstalen henviste til, at sådanne klager skal behandles i
klagesystemet.”
Justitsministerens svar i samrådet den 16. august 2012 gav endvidere anledning til
omtale i pressen, blandt andet en artikel i Berlingske Tidende den 16. august 2012
med titlen: ”Bødskov afviser ansvar for politiindgreb under Kina-besøg”.
633
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryés redegørelse af 17. august 2012
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, udarbejdede den
17. august 2012 følgende redegørelse:
634
632
633
634
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
JM, j. nr. 2012-0035-0106
DUP, bilag A-3-6
Besøget i 2012
875
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0422.png
Kapitel 8.2
”Undertegnede var indsatsleder i forbindelse med det kinesiske præsident be-
søg.
I forbindelse med indsatsen var der et begrænset antal politifolk til rådighed.
Det er korrekt, at nogle få personer blev ledsaget fra Christiansborg Slotsplads
til demonstrationen ved Højbro Plads. Dette skyldes sikkerhedsmæssige år-
sager, samt at personerne tydeligvis ønskede at demonstrere, og at der var anvist
et demonstrationssted i nærheden. Personerne blev eskorteret til stedet uden at
blive frihedsberøvet. Mig bekendt blev der ikke frataget dem noget, som de ikke
umiddelbart ik udleveret igen.
Ved episoden i Kongens Have er det korrekt, at der var nogle demonstranter. Af
sikkerhedsmæssige årsager blev der placeret nogle politifolk meget tæt på dem.
Mig bekendt blev personerne ikke frihedsberøvet. Alternativt skulle området
omkring Rosenborg Slot have været rømmet.
Ved episoden omkring Langelinie skyldtes det af samme hensyn som ved Kon-
gens Have.”
Det fremgår hverken af udtalelsen eller af andet materiale, kommissionen har mod-
taget, i hvilken anledning udtalelsen blev udarbejdet, eller til hvem og hvornår den
i givet fald måtte være sendt. Udtalelsen blev eterfølgende vedhætet den i afsnit
8.2.7.2.7 omtalte mail af 1. august 2013 fra senioranklager Klaus Pedersen, Køben-
havns Politi, Ledelsessekretariatet, til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politi-
kommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, politikommissær Lars Guldborg Jørgen-
sen, politibetjent Lise Zacho Møller og politiassistent Mark Larsen, alle Københavns
Politi, i anledning af de påtænkte ahøringer af de nævnte under retssagen ved Kø-
benhavns Byret.
8.2.7.2.2 Indgivne klagesager og anlæg af retssager
Klagesager
Advokat Claus Bonnez havde den 16. juli 2012 på vegne af Jennifer Luna Pedersen,
Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian Gorm Hansen, Kamilla Rosenkilde Niel-
sen, Rene Michael Wennerberg og homas Herbert Götz anmeldt politiet til Den
Uahængige Politiklagemyndighed for overgreb og magtmisbrug i forbindelse med
det kinesiske præsidentbesøg den 15. og 16. juni 2012. Politiklagemyndigheden op-
876
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0423.png
Hændelsesforløb og forklaringer
fattede desuden henvendelsen som en klage over polititjenestemænds sprogbrug og
magtanvendelse (skub).
635
Sekretariatschef Lise-Lotte le Maire, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, med-
delte i brev af 1. august 2012 Den Uahængige Politiklagemyndighed, at man vedrø-
rende ovennævnte politiforretninger alene kunne identiicere politibetjent Lise Za-
cho Møller, der havde taget kontakt til Jennifer Luna Pedersen på Langelinie den 15.
juni 2012.
636
Den Uahængige Politiklagemyndighed meddelte den 15. september 2012, at man
ikke fandt, at der var anledning til at indlede en eterforskning i sagen, og afviste
samtidig at indlede undersøgelse vedrørende adfærdsklagen.
Advokat Claus Bonnez klagede den 8. oktober 2012 over afvisningen af anmeldelsen
til Statsadvokaten i København, der den 20. december 2012 stadfæstede afgørelsen
om, at der ikke var grundlag for at indlede eterforskning.
637
Ved brev af 14. december 2012 rettede formand for Støttekomitéen for Tibet, Anders
Højmark Andersen henvendelse til Politiklagemyndigheden med anmodning om
genoptagelse af sagerne. Ved brev af 15. januar 2013 meddelte Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed, at man ikke fandt grundlag for at genoptage sagerne. Advokat
Claus Bonnez klagede til Statsadvokaten i København over afgørelsen. Statsadvoka-
ten i København stadfæstede den 18. april 2013 afgørelsen.
638
Den Uahængige Politiklagemyndighed modtog den af 15. juni 2012 en henvendelse
fra Landsforeningen KRIM med klage over politiets dispositioner samme dag ved-
rørende demonstrationen på Højbro Plads og tilbageholdelsen af en journalist på
Langelinie. Den Uahængige Politiklagemyndighed opfattede klagen som en dispo-
sitionsklage, hvorfor den blev sendt til Københavns Politi til besvarelse. Politidirek-
tør Johan Martini Reimann besvarede klagen den 6. august 2012 ved at gengive de
udtalelser, Københavns Politi tidligere havde afgivet til Rigspolitiet om hændelserne,
med bemærkning om blandt andet, at der for så vidt angik anholdelsen af journali-
sten var tale om almindelige dispositioner under en strafesag. Klager blev i besva-
relsen endvidere orienteret om muligheden for at indbringe afgørelsen for Statsad-
635
636
637
638
DUP, bilag E-0-3
DUP, bilag E-0-3-2-2
DUP, bilag E-0-3
DUP, bilag E-0-3
Besøget i 2012
877
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0424.png
Kapitel 8.2
vokaten i København (politiets ageren på Højbro Plads) og til Rigsadvokaten (an-
holdelsen).
639
Politifuldmægtig Tobias Berg, Rigspolitiet, besvarede den 31. august 2012 en mail af
29. august fra fuldmægtig Karina Kok Sanderhof, Justitsministeriet, således:
640
”1) Har KRIM påklaget Kbh. Politis afgørelse af 6. august 2012 til Rigspolitiet
vedr. demonstrationen på Højbro Plads? Rigspolitiet kan oplyse, at der pr. den
29. august 2012 ikke sås modtaget en klage fra KRIM over afgørelsen fra Kø-
benhavns Politi. Københavns Politi har ikke umiddelbart kendskab til, at KRIM
har klaget.
2) Verserer der fortsat en klagesag vedr. Luna Pedersen, som blev visiteret på
Langelinie? (I RP’s redegørelse af 19. juli (jeres j.nr. 2012-014-1919) oplyses det,
at kvinden via advokat Claus Bonnez ved brev af 13. juli 2012 har klaget til Kbh.
Politi). Se nedenfor ad spm. 3.
3) Verserer der i øvrigt klagesager vedr. det kinesiske præsidentbesøg fra ho-
mas Götz, Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian Gorm Hansen, Kamilla
Rosenkilde Nielsen, Rene Michael Wennerberg eller Sonam Topgyal, evt. ind-
givet på deres vegne af Støttekomiteen for Tibet? Københavns Politi har oplyst,
at Claus Bonnez har klaget over, at Sonam Topgyal ik beslaglagt et tibetansk
lag, medens han befandt sig på Christiansborgs Slotsplads – denne verserer
fortsat. Adv. Bonnez har d. 13/7-12 f.s.v.a. de øvrige seks personer anmodet om
domstolsprøvelse i m. a. retsplejelovens kap. 43 a. Sagerne er berammet d.12/11-
12 i byretten. Herudover har advokaten d. 16/7-12 klaget på de samme personers
vegne til Den Uahængige Politiklagemyndighed over politiets adfærd (magt-
misbrug).”
Advokat Claus Bonnez havde på vegne Kamilla Rosenkilde Nielsen, Rene Michael
Wennerberg og Sonam Topgyal anmodet Københavns Politi om at indbringe spørgs-
målet om fratagelse af tibetanske lag for retten som prøvelse af beslaglæggelser. Kø-
benhavns Politi afviste den 17. oktober 2012 anmodningen med den begrundelse,
at det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at de pågældende havde fået frataget
lag. Advokat Claus Bonnez påklagede denne afgørelse til Statsadvokaten i Køben-
havn, der den 31. maj 2013 traf følgende afgørelse:
641
639 JM, j.nr. 2012-0030-0984
640 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Tobias Berg
641 DUP, bilag A-7-8-6
878
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0425.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”…
I den anledning kan jeg meddele, at jeg nu fra politiet har fået oplyst, at lere
personer i medfør af politilovens § 5, stk. 2, nr. 3, blev frataget tibetanske lag i
forbindelse med det kinesiske statsbesøg. I lere tilfælde har der været tale om
kortvarige fratagelser, og at lagene er udleveret eterfølgende på stedet. Enkelte
lag har eter det oplyste ligget på station Amager i en uges tid eter den 15. til 16.
juni 2012. Da de ikke blev ahentet er de muligvis destrueret.
Der indes alene registreret en enkelt hændelse, hvor en irsk statsborger blev
frataget bl.a. et tibetansk lag, og ik oplyst, at han kunne ahente laget dagen
eter.
Det fremgår endvidere af en retsbog fra Københavns Byret af 21. februar 2013, at
Deres klienter Kamilla Rosenkilde Nielsen og René Michael Wennerberg, har
forklaret, at de var i besiddelse af et lag, som ifølge Kamilla Rosenkilde Nielsen
kortvarigt blev frataget dem på eller ved Christiansborg Slotsplads, men at de
ik det tilbage på stedet.
Der indes ingen oplysninger om et lag, der skulle være frataget Sonam Top-
gyal, men man kan ikke udelukke, at denne har været frataget et lag.
Det fremgår imidlertid, at alle fratagelser er sket i medfør af politilovens § 5,
stk. 2, nr. 3.
På denne baggrund er jeg enig i politiets afgørelse om, at afvise at indbringe
spørgsmålet for retten, idet der ikke er tale om strafprocessuelle indgreb.”
Om baggrunden for denne afgørelse, se afsnit 8.2.7.2.4.
Om klagesagerne har
politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi
for
kommissionen forklaret:
642
”Som ahørte huskede det, svarede han selv advokat Claus Bonnez i klagesagen,
hvori seks personer var blevet tilbageholdt. Han afviste at indbringe spørgsmå-
let om lovligheden for retten, da det ikke var en strafeprocessuel afgørelse. Han
anså klagen som ganske ubegrundet, da mistænkelige personer under statsbe-
søg skal visiteres, og da demonstranter kan tilbageholdes eller henvises til be-
stemte områder, hvis deres adfærd begrunder det.”
642
Protokol nr. 47 af 19. januar 2017
Besøget i 2012
879
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0426.png
Kapitel 8.2
Om klagesagerne henvises i øvrigt til det under afsnit 7.4.1 anførte.
Retssager
Advokat Claus Bonnez anmodede endvidere ved brev af 13. juli 2012 til Københavns
Politi om, at lovligheden af Jennifer Luna Pedersens, Sara Kristine Gløjmar Bert-
hous, Christian Gorm Hansens, Kamilla Rosenkilde Nielsens, Rene Michael Wen-
nerbergs og homas Herbert Götz’ administrative frihedsberøvelser blev indbragt
for retten. Indbringelsen skete ved brev af 19. juli 2012 fra Københavns Politi til Kø-
benhavns Byret.
Under retssagen anmodede advokat Claus Bonnez den 12. februar 2013 Københavns
Politi om forskellige oplysninger. I den anledning sendte senioranklager Klaus Pe-
dersen, der under sagens behandling i byretten gav møde for Københavns Politi, den
18. februar 2013 et internt omslag til ”Pi, Beredskabsenheden” med anmodning om
at modtage ”kopi af instrukser med videre”, som var givet til politiet i anledning af
den politimæssige afvikling af statsbesøget. Herom henvises til det i afsnit 8.2.7.2.5
anførte.
Under retssagen blev der under et retsmøde i Københavns Byret den 21. februar 2013
afgivet forklaringer af sagsøgerne. Sara Kristine Gløjmar Berthou forklarede blandt
andet, at hun var blevet frataget sit tibetanske lag på Christiansborgs Slotsplads den
15. juni 2012, og at det ikke var blevet tilbageleveret.
643
Københavns Byret afsagde dom i sagen den 18. februar 2014. Dommen er nærmere
omtalt under afsnit 8.2.7.2.9.
8.2.7.2.3 Retsudvalgets spørgsmål 1119-1121
Retsudvalget udbad sig den 7. september 2012 justitsminister Morten Bødskovs svar
på følgende spørgsmål:
”Spørgsmål 1119
Vil ministeren som opfølgning på samråd i Retsudvalget den 16. august 2012
om politiets ageren i forbindelse med det kinesiske statsbesøg, oplyse, om det er
normal praksis, at personer, der sætter plakater op uden særskilt tilladelse an-
holdes og tages med på stationen? Og kan ministeren oplyse om det tilsvarende
er normal praksis, at politiet afskærmer demonstrationer med større køretøjer
bl.a. med henvisning til, at man anvender højtaleranlæg uden at have angivet
dette eksplicit i den forudgående anmeldelse af demonstrationen?
643
JM, j. nr. 2013-19203-0208
880
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0427.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hvis en sådan afskærmning er et unikt tilfælde, kan ministeren da bekræte,
at man normalt ikke griber ind i en ellers lovlig anmeldt demonstration, fordi
man fx anvender højtaleranlæg uden eksplicit i anmeldelsen af demonstratio-
nen at have anført brug af sådanne anlæg?
Spørgsmål 1120
Var ministeren forud for samrådet i Retsudvalget den 16. august 2012 om poli-
tiets ageren i forbindelse med det kinesiske statsbesøg blevet orienteret om at
seks personer, der på forskellig vis deltog i manifestationer under statsbesøget,
havde klaget over politiet til Den Uahængige Politiklagemyndighed, der tilmed
allerede havde fået en klage over politiets fremfærd under besøget fra den kri-
minalpolitiske forening Krim?
Spørgsmål 1121
Vil ministeren oplyse, om ministeren eller ministeriet var orienteret forud for
det kinesiske statsbesøg om politiets strategi overfor de demonstrationer og an-
dre typer manifestationer, der måtte forekomme i forbindelse med statsbesøget
og hvis ministeren eller ministeriet havde fået en sådan orientering, hvad blev
man således oplyst om politiets strategi?”
Politidirektør Johan Martini Reimanns udtalelse af 3. oktober 2012
Sekretariatschef Anders Dorph, Rigspolitiets Direktionssekretariat, sendte den 13.
september 2012 sålydende mail til politifuldmægtig Tobias Berg, Rigspolitiet:
644
”…
Carsten Madsen ringede om spm 1119, der skulle komme i dag. han sagde, at
det eneste, der skulle fokuseres på, var spørgsmålet om forbud mod brug af høj-
taler, det de tidligere havde fået meget fyldige besvarelse på den samme demo
(den på Højbro Plads).
Jeg har telefonisk orienteret Le Maire om dette
…”
Justitsministeriet anmodede den 1. oktober 2012 Rigspolitiet om et bidrag til brug for
besvarelse af spørgsmål 1119.
Rigspolitiet videresendte anmodningen til Københavns Politi, hvor sekretariatschef
Lise-Lotte le Maire, Ledelsessekretariatet, samme dag, den 1. oktober 2012, sendte
644 DUP, bilag C-4-2-2
Besøget i 2012
881
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0428.png
Kapitel 8.2
følgende mail til vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl og politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen, begge Københavns Politi:
645
”Hej Mogens og Peter
Hermed endnu en omgang med det kinesiske præsidentbesøg. Vi har fået at
vide fra Jmt. og Rigspolitet, at man alene ønsker besvarelse på spørgsmålet om
det, der relater sig til højttalere, da resten allerede er besvaret tidligere.
Har I mulighed for et kort bidrag snarest muligt?”
Herom har
kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet,
for kommissionen forkla-
ret:
646
”Om intern mail i Rigspolitiet af 13. september 2012 med oplysning om ahør-
tes telefoniske anmodning om, at der i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål
1119 skulle fokuseres på spørgsmålet om forbud mod brug af højttaler, oply-
ste ahørte, at han ikke speciikt huskede sin telefoniske henvendelse. Hans an-
modning må skyldes, at der allerede var givet fyldige svar på den øvrige del af
spørgsmålet, og at han derfor mente, at man hellere skulle bruge energien på at
svare på det, der ikke allerede var svaret på. Det var også det, der stod i mailen.
Det var en form for front loading. Ahørte erindrede ikke, om og i givet fald
hvordan Justitsministeriet havde besvaret Støttekomitéens henvendelse af 16.
august 2012.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, videresendte den 1. okto-
ber 2012 sekretariatschef Lise-Lotte le Maires mail af samme dag til vicepolitiinspek-
tør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, med følgende bemærkning:
647
”Hej Claus
Vil du svare endnu en gang på en lille detalje omkring kineserbesøget (sagen
der aldrig vil dø) – du er nok snart den eneste der ved hvad der er svaret og
hvad der ikke er svaret – vi skulle jo nødig ændre den røde tråd der har været
der fra starten
Svar direkte til Lise‐Lotte”
645 Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
646 Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
647 Københavns Politi, mailkorrespondance, Peter Olesen Dahl
882
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0429.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, sendte hereter, den 2.
oktober 2012, følgende udtalelse til sekretariatschef Lise-Lotte le Maire, Københavns
Politis Ledelsessekretariat:
648
”…
I min besvarelse af 19. juni 2012 redegøres for de faktiske omstændigheder vedr.
forholdene omkring anvendelse af højtalere ved demonstrationen på Højbro
Plads.
Normalt gives der ikke tilladelser til demonstrationer på Strøget og derfor blev der
fra den oprindelige tilladelse til opstilling på Rådhuspladsen, ændret ved anven-
delsen af højttalere, til nu alene at indbefatte anvendelsen af megafon. Demon-
strationsansøgerne fandt tilbuddet attraktivt og valgte at lytte demonstrationer-
ne til Højbro Plads.
At der normalvis ikke gives tilladelser til demonstrationer på Strøget skyldes
hensynet til den massive gående traik på stedet og dermed sikkerheden. Det er
de samme vilkår der gør sig gældende ved anvendelsen af højtaleranlæg. Da de-
monstrationen ikke var placeret direkte på Strøget men tæt forbundet dermed,
var anvendelsen af megafon tilladt.
…”
Politidirektør Johan Martini Reimann, Københavns Politi, afgav hereter den 3. ok-
tober 2012 følgende udtalelse til Rigspolitiet:
649
”Københavns Politi kan mere generelt oplyse, at Københavns Politi altid fore-
tager en konkret afvejning af de nærmere omstændigheder ved en demonstra-
tion, forinden der eventuelt gribes ind over for brug af eksempelvis et højttale-
ranlæg. Otest vil det imidlertid være tilstrækkeligt at bede om, at støjniveauet
dæmpes. I øvrigt vil der i en vurdering af en egentlig indgriben indgå lere ele-
menter, herunder hensynet til andre borgere, men også eter omstændigheder-
ne en sikkerhedsvurdering i forhold til de konsekvenser, som et forbud kunne
medføre.
Ved anmeldte demonstrationer som den foreliggende har politiet normalt kon-
takt med den ansvarlige for demonstrationens begyndelse. I forbindelse med
denne dialog drøtes den nærmere afvikling af arrangementet, herunder det ac-
648 Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
649 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Kate Jacquerot
Besøget i 2012
883
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0430.png
Kapitel 8.2
ceptable støjniveau ved anvendelsen af højttaleranlæg/megafon. Såfremt de af-
talte vilkår ikke overholdes, vil politiet under selve demonstrationen rette hen-
vendelse til den ansvarlige herom.
I forbindelse med den konkrete demonstration førte indsatslederen en dialog
med repræsentanter fra demonstrationerne blandt andet om det meget højlydte
støjniveau fra højttalere, hvilket var i strid med vilkårene for demonstrationen.
Københavns Politi har således alene gennem dialog henstillet, at støjniveauet
blev dæmpet for at undgå, at det kunne give anledning til berettigede klager.”
I mail af 4. oktober 2012 meddelte politiassessor Kate Jacquerot, Rigspolitiet, til po-
litifuldmægtig Tobias Berg, Rigspolitiet:
650
”Ingen bemærkninger til 1119”
Hereter videresendte sekretariatschef Anders Dorph, Rigspolitiets Direktionssekre-
tariat, den 5. oktober 2012 Rigspolitiets bidrag til Justitsministeriet.
651
Bidraget var
indholdsmæssigt identisk med Københavns Politis udtalelse af 3. oktober 2012.
Justitsministerens svar af 17. oktober 2012
Justitsminister Morten Bødskov besvarede den 17. oktober 2012 skritligt Retsudval-
gets spørgsmål 1119 ved at gengive Rigspolitiets udtalelse af 5. oktober 2012. I svaret
tilføjedes:
”Justitsministeriet kan for så vidt angår spørgsmålet om normal praksis i relati-
on til plakatopsætning oplyse, at det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse nr.
10/2005 om sanktionspåstande i sager om overtrædelse af ordensbekendtgø-
relsen, at ulovlig plakatopsætning som udgangspunkt af anklagemyndigheden
skal søges strafet med en bøde på 1.500 kr.
Det vil imidlertid altid bero på de konkrete omstændigheder, hvilken politi-
mæssig indsats der af politiet skønnes nødvendig i en konkret situation.
Justitsministeriet kan om de konkrete omstændigheder i forbindelse med epi-
soden med plakatopsætning under det kinesiske præsidentbesøg henvise til mi-
nisteriets besvarelse af 31. august 2012 af spørgsmål nr. 1051 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg, hvorved det taleudkast, der dannede grundlag for justits-
650
651
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Kate Jacquerot
JM, j.nr. 2012-0030-0984, dok. 559604
884
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
ministerens besvarelse den 16. august 2012 af samrådsspørgsmål BL-BN, blev
oversendt til Folketingets Retsudvalg.”
Justitsminister Morten Bødskov besvarede samtidig Retsudvalgets spørgsmål 1120
og 1121 således:
”Spørgsmål
1120:
…
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet til brug for samrådet i Folketingets
Retsudvalg den 16. august 2012 via Rigspolitiet anmodede Københavns Politi
om oplysninger om de konkrete episoder, der var spurgt til i samrådsspørgsmål
BL-BN, herunder om hvorvidt de pågældende personer havde indgivet klager
i den anledning.
På baggrund heraf modtog Justitsministeriet oplysninger om disse sager og en-
kelte sager med forbindelse hertil. Københavns Politi oplyste således - i tilknyt-
ning til en oplysning om, at Københavns Politi havde modtaget en klage fra den
kvinde, som samrådsspørgsmål BN vedrørte - at den pågældendes advokat til-
lige havde indgivet klage på vegne af ire personer, der skulle være tilbageholdt
på Christiansborg Slotsplads og yderligere én person, der skulle være tilbage-
holdt i Kongens Have.
Justitsministeriet anmodede imidlertid ikke til brug for samrådet om oplysnin-
ger om samtlige klager, der måtte være indgivet over politiet til forskellige kla-
georganer med relation til den kinesiske præsidents besøg.
Spørgsmål 1121:
…
Svar:
Justitsministeriet kan henvise til ministeriets besvarelse af 15. august 2012 af
spørgsmål nr. 875 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Som det fremgår her-
af, var hverken justitsministeren eller ansatte i ministeriet involveret i politiets
beslutninger om, hvordan den politioperative indsats i forbindelse med den ki-
nesiske præsidents besøg skulle organiseres og tilrettelægges.
Justitsministeriet ses endvidere ikke forud for den kinesiske præsidents besøg
at have modtaget orienteringer om Københavns Politis strategi i relation til den
politioperative indsats i forbindelse med besøget.
Besøget i 2012
885
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0432.png
Kapitel 8.2
Som det imidlertid ligeledes fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 15.
august 2012 af spørgsmål nr. 865 fra Folketingets Retsudvalg, ik Justitsministe-
riet forelagt en anmodning fra Politiets Eterretningstjeneste til Forsvarsmini-
steriet om såkaldt ”særlig hjælp” i forbindelse med besøget.”
Herom har
justitsminister Morten Bødskov
for kommissionen forklaret:
652
”Han erindrede ikke, om svaret på det eterfølgende spørgsmål 1119, hvoreter
Justitsministeriet ikke forud for besøget var orienteret om Københavns Politis
strategi, forinden var drøtet med ham. Når han ik et udkast til folketingssvar,
gik han som udgangspunkt ud fra, at det var korrekt. Han kendte ikke til em-
bedsmændenes indbyrdes drøtelser.”
8.2.7.2.4 Justitsministerens redegørelse til Retsudvalget af 26. juni 2013 om
tilstedeværelse af lag på Station Amager
Støttekomitéen for Tibets mail af 14. november 2012
Formanden for Støttekomitéen for Tibet, Anders Højmark Andersen, sendte den 14.
november 2012 følgende mail til Statsadvokaten i København:
653
”Kære Lene Arnvind
Jeg skriver til dig angående sag nr. SA1-2012-42-0400, der omhandler Køben-
havns Politis beslaglæggelse af tibetanske lag under det kinesiske statsbesøg
den 14.-16. juni i år og refererer speciikt til din kvittering af 5. november for
modtagelse af en klage derom fra advokat Claus Bonnez.
Gennem min funktion som formand for Støttekomiteen for Tibet har jeg ko-
ordineret de klager (vores sagsnummer: 5002583), som vi gennem Claus Bon-
nez oprindeligt rettede til Den Uahængige Politiklagemyndighed den 16. juli
på vegne af 6 personer, og som Den Uahængige Politiklagemyndighed den 14.
september afviste at eterforske.
Det fremgår at vicepolitidirektør Mogens Møllers brev til Bonnez & Ziebe af
17. oktober, at politiet ikke har registreret noget om beslaglæggelserne eller om
de personer, der blev frataget deres lag. Møller skriver endvidere, at det vil
være ”overordentligt ressourcekrævende at identiicere de enkelte polititjene-
stemænd”.
652
653
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
JM, j.nr. 2013-19203-0208
886
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Det undrer mig at høre, for gennem blot to telefonopkald fandt jeg den 6. juli
frem til, at de pågældende lag havde været opbevaret på. Station Amager i Ka-
strup. Politibetjent Michael Schwartz fra Station Amager fortalte mig pr. tele-
fon, at han havde talt med andre betjente på politistationen som havde bekræf-
tet, at der var et antal tibetanske lag på stationen i dagene eter statsbesøget,
men at han ikke vidste, hvor de nu var blevet af. De var sandsynligvis blevet de-
strueret, sagde han.
Ifølge Schwartz ik folk, der under statsbesøget ik beslaglagt deres lag, at vide,
at lagene kunne hentes på stationen dagen eter. Det var, hvad betjentene hav-
de indberettet, sagde han.
De personer, der ik beslaglagt deres tibetanske lag, var Sonam Topgyal (Chri-
stiansborg Slotsplads den 16. juni om formiddagen), Sara Kristine Gløjmar
Berthou og Christian Gorm Hansen (Christiansborg Slotsplads den 15. juni
ved 20-tiden) samt Kamilla Rosenkilde Nielsen og Rene Michael Wennerberg
(Christiansborg Slotsplads den 15. juni ved 20-tiden). De to sidstnævnte ik de-
res lag tilbage igen samme aten. Topgyal, Berthou og Hansen ik aldrig deres
lag (i alt to styk) tilbage.
Topgyal ik at vide, at hans lag kunne hentes på Amager Station dagen eter,
men Berthou og Hansen ik ikke denne oplysning, og betjentene, der tilbage-
holdt dem og beslaglagde deres ene lag, oplyste ikke deres numre eller navne,
selvom de blev bedt om det. Topgyal hentede aldrig sit lag, da han var bange
for evt. konsekvenser.
Derudover har en hjemløs ved navn homas fortalt mig, at han ik sit hjemme-
lavede kinesiske menneskerettighedslag samt et skilt, han havde om halsen,
beslaglagt ved Langelinie om formiddagen den 15. juni, men han har så vidt jeg
ved ikke klaget over det.
Flere andre blev under statsbesøget forhindret i at fremvise tibetanske lag for
vore kinesiske gæster, herunder jeg selv, Sonam Wangchen, Jennifer Luna Pe-
dersen, homas Götz og homas hor, selvom det foregik roligt og tavst.
Ved Amalienborg, Langelinie og Christiansborg var der andre tilskuere tilste-
de, som bar kinesiske lag. Ingen at dem blev antastet at politiet. Dermed er be-
slaglæggelsen at de tibetanske lag et klart tilfælde af diskrimination, og det, at
indgrebene skete systematisk og mod ALLE de personer, som vi ved forsøgte at
vise tibetanske lag frem i nærheden at den kinesiske præsident (uden for den
demonstration, der fandt sted på Højbro Plads om atenen den 15. juni), peger
Besøget i 2012
887
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0434.png
Kapitel 8.2
på, at politiets indsats skete ud fra en central ordre fra ledelsen af politiindsat-
sen under statsbesøget. Denne opfattelse blev i øvrigt bekrætet af individuelle
politibetjente, der ved forskellige lejligheder før og under statsbesøget fortalte
forskellige personer, som vi har været i kontakt med, at de havde ordrer ”fra hø-
jeste sted” (denne vending blev brugt af lere betjente om at skærme Kinas præ-
sident mod synet at tibetanske lag og andre udtryk for kritik Se fx http://www.
kinakenderen.dk/kinadanmark/enkineserhejspå.besøg.html.)
Vi betragter koniskationen af vore lag som et grot og politisk motiveret ind-
greb mod vores ytringsfrihed og ønsker at principielle årsager de ansvarlige stil-
let til ansvar.
Det har været absurd og undergravende for vores følelse af retssikkerhed at føl-
ge, hvordan vore klager om politiets magtmisbrug i forbindelse med statsbesø-
get er blevet afvist på stribe uden, at de er blevet eterforsket og uden, at nogen
har kontaktet eller hørt os. Det er ikke en retsstat værdigt. Jeg håber derfor, at
du vil bidrage til at kaste lys over sagen og stiller mig gerne til rådighed for jeres
indhentning af yderligere oplysninger.”
Den i mailen nævnte Michael Schwartz, vicepolitikommissær i Københavns Politi,
havde allerede den 6. juli 2012 sendt sålydende mail til alle medarbejdere ved Stati-
on Amager:
654
”Hej alle
Beklager spredhaglene – men jeg har brug for at få at vide, hvad der er sket med
de tibetanske lag, som blev indbragt til Station Amager og har ligget hos Inde-
lederen eller i Ekspeditionen til udlevering?
Vi har fået en henvendelse fra nogle demonstranter, som savner deres lag.”
I brev af 6. februar 2013 anmodede anklager Peter Messerschmidt, Statsadvokaten
i København, Københavns Politi om nærmere at undersøge vicepolitikommissær i
Københavns Politi, Michael Schwarz’, oplysning til Anders Højmark Andersen, Støt-
tekomitéen for Tibet, om kendskab til beslaglæggelse af tibetanske lag under det ki-
nesiske statsbesøg.
655
654
655
Københavns Politi, mailkorrespondance, Lars Larsen Krabbbe
JM, j.nr. 2013-19203-0208
888
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0435.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Vicepolitikommissær Michael Schwartz’s udtalelse af 22. februar 2013
Vicepolitikommissær Michael Schwarz, Københavns Politi, afgav den 22. februar 2013
følgende udtalelse:
656
”Svar ang. opbevaring af mulige tibetanske lag
Undertegnede blev i juli måned 2012 kontaktet i Ekspeditionen af en person,
der oplyste, at han repræsenterede de personer, som var blevet frataget deres
lag af politiet under den kinesiske præsidents besøg i Danmark i juni måned.
Umiddelbart kunne jeg i Polsas kun se, at der havde været en enkelt person,
som var blevet frataget et lag på ruten, og denne person skulle have fået sit lag
udleveret igen.
Da personen fastholdt, at der var lere, som var blevet frataget deres lag, så un-
dersøgte jeg det nærmere og spurgte på Indelederkontoret, om der havde lig-
get nogle lag.
Det blev bekrætet, at der havde ligget lag, men da ejerne ikke havde hentet la-
gene inden 8 dage eter inddragelsen af lagene, så var de formentlig blevet de-
strueret.
Da jeg ikke kunne inde frem til yderligere omkring lagene, så oplyste jeg til
personen, at jeg var blevet oplyst, at ejerne havde faet 8 dage til at ahente deres
lag, og at lagene muligvis hereter var blevet destrueret.
Undertegnede undersøgte d.d. via Polsas, og fandt frem til at 150612 under
0108-83990-02291-12 havde en patrulje frataget en irsk mand et lag på Espla-
naden/Nordre Tolbod. Flaget blev eterfølgende indbragt til Station Amager, og
da ekspeditionen var lukket i weekenden, så blev det opbevaret på Indeleder-
kontoret. Sagsbehandleren Louise Bruun er ikke bekendt med, om ejeren eter-
følgende havde hentet laget.
Kopi af denne undersøgelse er vedlagt min skrivelse.”
656
JM, j.nr. 2013-19203-0208
Besøget i 2012
889
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0436.png
Kapitel 8.2
Politikommissær Lars Guldborg Jørgensens udtalelse af 25. februar 2013
Politikommissær Lars Guldborg. Jørgensen, Københavns Politi, anførte i notits af 25.
februar 2013 følgende:
657
”Vedr. Kinesiske præsidents besøg på Langelinie.
I forbindelse med præsidentens besøg i København i juni 2012 var underteg-
nede som Delta 11-01 operationel reserve og forskød langs den planlagte rute.
Ved ankomsten til Langelinie skulle en anden politiaktion have sørget for at af-
spærre et område ved Den lille Havfrue, hvilket dog ikke var sket.
Indsatslederen anmodede derfor mig om med mine styrker at få folk væk fra
området.
Mine grupper gik ned blandt de forsamlede mennesker og bad dem trække væk
og op mod en grusplads ved Langelinievej, hvor folk kunne stå. Anmodningen
foregik verbalt og alt var stille og roligt.
Indsatslederen udpegede en kvinde, der angiveligt tidligere, både dagen i forve-
jen og samme dag, var blevet antrufet langs ruten og bortvist.
Han anmodede mig om at få registreret og bortvist kvinden.
Jeg gav hereter ordre til ovennævnte, hvilket blev foretaget af pa. Lise Z. Møller,
som henvendte sig til kvinden, ik oplyst hendes generalia, visiterede hende og
eter en vejledning, bortviste hende i retning af samme grusplads som de øvrige
personer på stedet. Kvinden var ikke i besiddelse af nogen for opgaven interes-
sante efekter og intet blev hende frataget.”
Politikommissær Anders Hejlesens notits af 18. marts 2013
Politikommissær Anders Hejlesen, Københavns Politi, Station Amager, udarbejdede
den 18. marts 2013 følgende notits:
658
”Udtalelse vedrørende beslaglagte tibetanske lag i sommeren 2012.
657
658
DUP, bilag A-3-9
DUP, bilag A-7-8-4
890
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0437.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ifølge vedlagte anmeldelsesrapport af 15. juni 2012 og svar udarbejdet af vpk.
Michael Schwartz af 22. februar, er der muligvis placeret nogle tibetanske lag
på Indelederkontoret, Station Amager, i dagene omkring den 15. og/eller 16.
juni 2012.
Anders Højmark Andersen,
formand for Støttekomiteen for Tibet, ønsker dis-
se lag udleveret.
Lederne på Indelederkontoret de pågældende dage var: formiddagsvagten, vpk.
Klaus Helge Hansen. Etermiddagsvagten, vpk. fg. Jesper Høg. Nattevagten,
vpk. fg. Søren Enemark.
Vpk. Søren Enemark,
har i mail af 26. februar 2013 oplyst, at han huskede nog-
le tibetanske genstand i vindueskarmen på Indelederkontoret den pågældende
weekend. Intet om, hvor de kom fra. Han kender intet til deres videre skæbne.
Vpk. Klaus Helge Hansen,
har i skritligt svar af 27. februar 2013 oplyst, at han
kunne huske at der de pågældende dage lå nogle tibetanske lag på Indeleder-
kontoret. Kunne ikke oplyse, hvad der eterfølgende skete med disse.
Skritligt svar vedlagt.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møllers svar af 7. maj 2013 til Statsadvokaten
i København
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi, sendte den 7. maj
2013 følgende redegørelse til Statsadvokaten i København:
659
”SAK-2012-42-0400,
beslaglæggelse af tibetanske lag i forbindelse med ki-
nesisk statsbesøg.
Ved skrivelse af 6. februar 2013 har De anmodet om en udtalelse i anledning af
en klage fra advokat Claus Bonnez over, at Københavns Politi har afvist at ind-
bringe lovligheden af beslaglæggelsen af nogle tibetanske lag for retten. Ad-
vokat Claus Bonnez repræsenterer i denne sammenhæng Kamilla Rosenkilde
Nielsen, Rene Michael Wennerberg og Sonam Topgyal. Afgørelsen er begrun-
det med, at der ikke er oplysninger i politiets systemer om de påståede beslag-
læggelser.
659
JM, j. nr. 2013-19203-0208
Besøget i 2012
891
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Det fremgår af det modtagne, at Anders Højmark Andersen, der er formand for
Støttekomiteen for Tibet har fået oplyst, at Michael Schwartz fra Station Ama-
ger havde kendskab til beslaglæggelse af tibetanske lag. Statsadvokaten har an-
modet om, at denne oplysning undersøges nærmere.
Jeg har i den anledning indhentet udtalelse af 22, februar 2013 fra vicepoliti-
kommissær Michael Schwartz, Station Amager, udtalelse af 27. februar 2013 fra
vicepoliti-kommissær Klaus Hansen, Station Amager, samt notits af 18. marts
2013 fra afdelingsleder Anders Hejlesen, Station Amager.
Det må på baggrund af det nu oplyste konkluderes, at lere personer er blevet
frataget tibetanske lag i forbindelse med det kinesiske statsbesøg den 15. - 16.
juni 2012. Antallet er ikke oplyst, men det er af lere personer fra Station Ama-
ger oplyst, at nogle tibetanske lag eterfølgende lå i en vindueskarm på indele-
derkontoret på Station Amager. Vicepolitikommissær Søren Enemark har ef-
terfølgende telefonisk oplyst at han vil skønne, at det drejede sig om 2-4 lag,
men han har ikke undersøgt lagene nærmere. Det må formodes, at lagene
ikke er ahentet og derfor eterfølgende - eter ca. 8 dage - er destrueret.
Der ses alene registreret en hændelse (0108-83990-02291-12) vedrørende frata-
gelse af et tibetansk lag. Denne sag må antages at være identisk med den af An-
ders Højmark Andersen omtalte hjemløse person ved navn homas, der den 15.
juni 2012 om formiddagen ved Langelinie ik et lag og et skilt beslaglagt, idet
sagen vedrører irsk statsborger homas Joseph Kehoe, der ifølge det registrere-
de den 15. juni 2012 kl. 12.00 på Esplanaden/Nordre Toldbod blev frataget ban-
ner og lag. Det er registreret, at beslaglæggelsen skete for at forebygge forstyr-
relse af den ofentlige orden, jf. politilovens § 5, stk. 2, nr. 3, og at pågældende
blev oplyst om, at han kunne ahente tingene den følgende dag eter kl. 14 på
Station Amager. Pågældende har formentlig ikke ahentet laget, idet intet her-
om er registreret. Flaget formodes derfor destrueret.
Det bemærkes, at 6 personer har begæret rettens prøvelse af lovligheden af de-
res administrative frihedsberøvelse i medfør af politiloven i forbindelse med
statsbesøget. Denne sag er indbragt for retten i medfør af reglerne i retspleje-
lovens kapitel 43 a og verserer fortsat i Københavns Byret. De pågældende er i
sagen repræsenteret af advokat Claus Bonnez og er alle omtalt af Anders Høj-
mark Andersen i e-mail af 14. november 2012. Blandt disse personer har Sara
Kristine Gløjmar Berthou og Christian Gorm Hansen i retten den 21. februar
2013 forklaret, at de blev frataget et tibetansk lag, som de ikke ik tilbage. Ka-
milla Rosenkilde Nielsen og Rene Michael Wennerberg har i retten forklaret, at
de den 15. juni 2012 på Christiansborg slotsplads kortvarigt blev frataget et tibe-
892
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
tansk lag, men ik det tilbage på stedet. Endelig har Jennifer Luna Pedersen og
homas Gøtz forklaret, at de blev forhindret i at vise tibetanske lag, men ikke
blev frataget disse. Sagen er udsat til vidneførsel den 13. august 2013.
For så vidt angår Sonain Topgyal indes der fortsat ingen registreringer i relati-
on til det kinesiske statsbesøg, men det kan på det foreliggende grundlag ikke
med sikkerhed afvises, at pågældende er blevet frataget et tibetansk lag.
Københavns Politi har i skrivelse af 17. oktober 2012 til advokat Claus Bonnez
oplyst, at indsatslederen for den operative indsats i forbindelse med statsbesø-
get ikke er bekendt med, at nogle skulle være frataget noget, som de ikke umid-
delbart ik udleveret igen. Da der endvidere ikke forelå registreringer om, at de
pågældende klienter skulle være blevet frataget efekter, og de pågældende ikke
fandtes at have godtgjort eller sandsynliggjort, at de havde fået beslaglagt nogle
efekter, fandt jeg ikke anledning til at indbringe beslaglæggelserne for retten.
Jeg inder på baggrund af det nu oplyste, at det ikke kan afvises, at Sonam Top-
gyai er blevet frataget et tibetansk lag i forbindelse med statsbesøget. Det er
således beklageligt, at Københavns Politis afgørelse af 17. oktober 2012 ikke er
i overensstemmelse hermed. Det er dog fortsat min opfattelse, at der ikke er
grundlag for at indbringe de eventuelle beslaglæggelser for retten, idet der i gi-
vet fald må antages at være tale om fratagelse af genstande i medfør af politil-
ovens § 5, stk. 2, nr. 3, og ikke beslaglæggelse i medfør af retsplejeloven. Jeg in-
der således ikke, at der består en forpligtelse for politiet til på begæring af den
pågældende at indbringe spørgsmålet for retten. For så vidt angår Kamilla Ro-
senkilde Nielsen og Rene Michael Wennerberg inder jeg fortsat ikke, at det er
godtgjort eller sandsynliggjort, at de ik beslaglagt nogle tibetanske lag, idet
den meget kortvarige fratagelse af et lag på Christiansborg Slotsplads den 15.
juni 2012, som de pågældende har afgivet forklaring om i retten den 21. februar
2013, ikke kan karakteriseres som en ”fratagelse”.
Der vedlægges en kopi af sagens bilag, herunder de indhentede udtalelser, samt
til orientering en kopi af retsbog af 21. februar 2013 vedrørende den verseren-
de sag om rettens prøvelse af lovligheden af administrative frihedsberøvelser i
medfør af politiloven.”
Statsadvokaten i København traf den 31. maj 2013 afgørelse om, at han var enig med
Københavns Politi i, at der ikke var grundlag for at indbringe spørgsmålet om tibe-
tanske lag for retten, idet der ikke havde været tale om strafprocessuelle indgreb, se
Besøget i 2012
893
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0440.png
Kapitel 8.2
nærmere herom under afsnit 8.2.7.2.2.
660
Københavns Politi sendte kopi af afgørelsen
til Justitsministeriet den 11. juni 2013.
661
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møllers redegørelse af 7. maj 2013 til Justits-
ministeriet
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi, orienterede den 7.
maj 2013 Justitsministeriet om oplysningen om, at der havde befundet sig tibetanske
lag på Station Amager. Orienteringen var sålydende:
662
”Vedrørende Københavns Politis bidrag til besvarelse af spørgsmål fra Fol-
ketingets Retsudvalg mv. i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i Dan-
mark den 14. - 16. juni 2012.
Københavns Politi har i forbindelse med ovennævnte statsbesøg afgivet følgen-
de svar til Justitsministeriet (herunder via Rigspolitiet):
- skrivelse af 21. juni 2012 til Justitsministeriet til brug for et ordførermode.
- skrivelse af 2. juli 2012 til Rigspolitiet vedrørende samrådsspørgsmål BL-BN
samt spørgsmål nr. 865, 875-880 fra Folketingets Retsudvalg
- skrivelse af 13. juli 2012 til Rigspolitiet med besvarelse af nogle supplerende
spørgsmål vedrørende samrådsspørgsmal BL-BN.
- Skrivelse af 14. august 2012 til Justitsministeriet med yderligere et supplerende
bidrag til besvarelse af samrådsspørgsmål BL-BN.
I forbindelse med Statsadvokaten i Københavns behandling af en klage fra ad-
vokat Claus Bonnez over, at Københavns Politi har afvist at indbringe politiets
beslaglæggelser den 15. og 16. juni 2012 af nogle tibetanske lag for retten, er der
fremkommet oplysninger om, at der eterfølgende blev konstateret nogle tibe-
tanske lag til stede på Station Amager. Københavns Politi har i den forbindel-
se d.d. afgivet vedlagte udtalelse til Statsadvokaten i København. Der henvises
endvidere til notits af 22. februar 2013 fra Station Amager.
660 JM, j. nr. 2013-19203-0208
661 JM, j. nr. 2013-19203-0208, dok. 805906, akt 2
662 JM, j. nr. 2013-19203-0208, dok. 788763, akt. 1
894
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0441.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I forbindelse med ovennævnte besvarelser til Justitsministeriet har Københavns
Politi blandt andet oplyst:
”Det er eterfølgende blevet undersøgt, hvorvidt indsatslederen, delingsføreren el-
ler andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked på, at de
ikke måtte anvende lag eller bannere, men dette har på intet tidspunkt været på
tale. I øvrigt blev KSN (politiets kommandocentral) tidligt i demonstrationsforlø-
bet forespurgt, om det var acceptabelt, at der var opsat bannere på rytterstatuen
på Højbro Plads. Det blev accepteret under den forudsætning at ingen kravlede op
på statuen.” Dette fremgår ligeledes af ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 880.
Københavns Politi har således ikke ved ovennævnte besvarelser afvist, at de-
monstranter blev frataget tibetanske lag, men dette har dog hat formodningen
imod sig på grundlag af det ovenfor anførte. Jeg inder derfor anledning til at
orientere Justitsministeriet om de nu fremkomne oplysninger.
Det bemærkes, at advokat Claus Bonnez i medfør af retsplejelovens kapitel 43
a har indbragt spørgsmålet om lovligheden af politiets påståede administrati-
ve frihedsberøvelser i medfør af politiloven af 6 personer i forbindelse med de-
monstrationerne under statsbesøget for retten. Disse personer er til dels sam-
menfaldende med de personer, som har gjort gældende, at de blev frataget tibe-
tanske lag under demonstrationerne i forbindelse med statsbesøget. Sagen ver-
serer ved Københavns Byret, hvor de pågældende ligeledes har forklaret om be-
slaglæggelserne, jf. vedlagte retsbog. Sagen forventes afsluttet ved Københavns
Byret i løbet af eteråret 2013.”
Om denne redegørelse er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
663
”I sit svar 17. oktober 2012 i klagesagen til advokat Claus Bonnez lagde ahørte
i overensstemmelse med sin faste overbevisning dengang til grund, at der ikke
var taget lag fra demonstranter. Der var derfor ingen grund til at forsøge at
identiicere politifolk. Det ville også være meget ressourcekrævende, hvis man
skulle spørge samtlige betjente, der havde været på gaden. Hvis man dengang
havde hat viden om, at der var frataget lag, ville handlingsforløbet have været
anderledes. Ved modtagelse af Statsadvokatens brev af 6. februar 2013 vidste af-
hørte sandsynligvis, at der verserede en sag ved Københavns Byret, ligesom han
var bekendt med, at der verserede klagesager ved Den Uahængige Politiklage-
myndighed og ved Statsadvokaten. Ahørte blev, så vidt han husker, ikke ori-
663
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Besøget i 2012
895
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0442.png
Kapitel 8.2
enteret af Klaus Pedersen om de forklaringer, der var afgivet i byretten den 21.
februar 2012.
Ahørte vidste ikke, hvornår ledelsessekretariatet modtog de udtalelser af 22. og
27. februar og af 18. marts 2013 fra Station Amager, der er nævnt i svaret til Stats-
advokaten den 7. maj 2013. Udtalelserne er formentlig afgivet til nærmeste leder,
hvoreter udtalelserne er kørt i gennem Politisøjlen på samme måde som ved
svar til Folketinget. Vidnet kunne ikke huske tidsforløbet i den konkrete sag.
Svaret til Justitsministeriet er underskrevet af ahørte. Baggrunden var, at af-
hørte nu havde en konkret viden om, at der befandt sig lag på Station Amager.
Forinden havde ahørte kontaktet Carsten Madsen, kontorchef i Justitsministe-
riet, og orienteret om lagene og om, at der var et brev på vej til Justitsministe-
riet herom.
Ahørte kunne således nu konstatere, at det var korrekt, når advokat Bonnez
skrev i sin klage, at der var frataget lag, men ahørte vurderede, at fratagelserne
var sket i medfør af politiloven af sikkerhedshensyn, og derfor skulle fratagelsen
ikke indbringes for retten som prøvelse af en beslaglæggelse. Det er rent juriste-
ri. Han vil ikke udelukke, at han ville have set på det med andre øjne, hvis han
dengang havde hat kendskab til operationsbefalingen, men det er hypotetisk.
Helt frem til eteråret 2015 troede ahørte, at der var tale om, at enkelte politifolk
havde misforstået deres opgaver. Det var også ahørtes opfattelse, da han afgav
sin udtalelse af 7. maj 2013 til Justitsministeriet.”
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi:
664
”Ahørte blev eter sin bedste erindring ikke orienteret om status i sagen eller
om, hvorledes planlægningen af besøget var foregået og tilrettelagt ved sin til-
træden som chefpolitiinspektør i Københavns Politi den 1. marts 2013. Der var
mange andre alvorlige ting, der fyldte mere på dette tidspunkt, blandt andet
bandeskyderier, åbenlys hashhandel på Christiania og Nørrebro og attentatet
på Lars Hedegaard. Der var endvidere store ressourcemæssige udfordringer på
grund af et ansættelsesstop, der var indført en måned før hans tiltræden. Tibet-
sagen fyldte overhovedet ikke.
Han hørte første gang om sagen i Københavns Politi, da Mogens Kjærgaard
Møller i foråret 2013 fortalte, at der var dukket lag op på Station Amager. Mo-
gens Kjærgaard Møller briefede i den forbindelse ahørte om sagen, herunder
664 Protokol nr. 73 af 7. april 2017
896
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0443.png
Hændelsesforløb og forklaringer
at der kørte erstatningssager vedrørende ulovlig frihedsberøvelse, og om den
almindelige omtale i pressen. Det var en generel brieing.
Ahørte indgik ikke i nogen drøtelse med chefanklager Carsten Egebjerg Chri-
stensen, Mogens Kjærgaard Møller eller horkild Fogde, om hvad der skulle
ske. Adspurgt oplyste ahørte, at de ikke drøtede, om det eventuelt kunne give
anledning til, at Københavns Politi på eget initiativ iværksatte en undersøgel-
se. horkild Fogde sagde, at de skulle underrette om fundet. Københavns Poli-
tis øverste ledelse bestod dengang af horkild Fogde, Mogens Kjærgaard Møl-
ler, stabschefen Martha herkelsen og ahørte. De havde hver deres områder,
og ahørtes område omfattede ikke klager. Det hørte under Mogens Kjærgaard
Møller. For ahørte virkede det hele lidt rodet, og han syntes, at det var mærke-
ligt, at statsbesøg kunne give anledning til anholdelser. Hans fokus var dog den-
gang på, at der ikke skulle ske det samme ved besøget i 2013, og han gik ikke så
højt op i besøget året før. Han tænkte ikke over, om Københavns Politis tidligere
svar til retsudvalget var korrekte, for han havde ikke overblik over, hvilke bidrag
Københavns Politi havde afgivet, og hvad der var svaret.
Der er altid evalueringer eter en begivenhed som besøget i 2012. Her taler man
om, hvad der gik godt, hvad gik mindre godt, og hvad skal vi i givet fald gøre
anderledes fremover. Hvis det kommer frem, at nogen er trådt ved siden af, og
det er klart strabart eller på anden måde retsstridigt, ville ahørte underrette
om det, men det ahænger af øjnene, der ser. Hvis det blot er uhensigtsmæssig
adfærd, er det noget andet. Han har ikke før i september 2015 været involveret
i en drøtelse om, hvordan man skulle forholde sig til, at betjente muligvis var
trådt ved siden af i 2012. Han kendte ikke til de konkrete klagesager. Når han
hørte, der var frataget lag, var det for ham ikke nødvendigvis ensbetydende
med, at der var sket noget ulovligt. Han havde ikke vurderet det på detailni-
veau i 2013.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
665
”Undersøgelsen eter Statsadvokatens henvendelse af 6. februar 2013 viste, at
der eter statsbesøget havde ligget nogle tibetanske lag på Station Amager. Der
var ikke rigtig nogen forklaring på det. Der havde været tale om 3-4 lag, som
på det tidspunkt for længst var væk.
Det var i samme periode, hvor Lise-Lotte le Maire fratrådte, men inden Jesper
Kofoed var tiltrådt. Ahørte havde meget travlt, og det var et større arbejde at
665
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
897
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0444.png
Kapitel 8.2
skrive underretningen om lagene. At der først blev rettet henvendelse til Ju-
stitsministeriet den 7. maj 2013, beror derfor nok mest på ahørtes forhold. Han
drøtede de nye oplysninger med Mogens Kjærgaard Møller. De har selvfølgelig
drøtet, om der var noget, de skulle beklage, og om der var afgivet forkerte svar.
Han drøtede ikke oplysningerne med horkild Fogde, der netop var tiltrådt, og
som næppe interesserede sig for det på det tidspunkt.
Om redegørelse af 7. maj 2013 fra Københavns Politi til Justitsministeriet med
gengivelse i uddrag af Københavns Politis bidrag til besvarelse af spørgsmål
880…oplyste ahørte, at han og Mogens Kjærgaard drøtede, om der skulle ske
berigtigelse over for Folketinget. De vurderede imidlertid, at Claus Hjelm Ol-
sens notat fra 19. juni 2012 var tydeligt nok, og da de ikke kendte til de nærme-
re omstændigheder omkring lagene, så de ikke grund til at indhente yderlige-
re oplysninger. De så det som enkeltstående episoder. Det var derfor, de valgte
at orientere Justitsministeriet med den nævnte formulering. Ahørte betragte-
de det som en tilføjelse. Eter ahørtes opfattelse omfattede Claus Hjelm Olsens
notat hele besøget og ikke blot begivenhederne på Højbro Plads. Han spurgte
ikke Claus Hjelm Olsen herom og heller ikke, om han havde talt med sine ind-
satsledere. Man vidste heller ikke præcis, hvordan lagene var endt på Station
Amager. I Ledelsessekretariatet tænkte man dengang derfor ikke, at der var tale
om, at lag generelt var blevet frataget.”
Specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
666
”Ahørte huskede ikke at være blevet orienteret om advokat Claus Bonnez’ kla-
ge over frihedsberøvelser under 2012-besøget. Da Statsadvokaten i København
den 6. februar 2013 anmodede Københavns Politi om en nærmere undersøgel-
se, var ahørte netop tiltrådt i Rigspolitiets Direktionssekretariat. Hun vidste
ikke, hvorfor København Politi var så længe om at svare statsadvokaten. Hun
overvejede ikke, hvordan man skulle forstå den eterfølgende redegørelse af 7.
maj 2013 fra Københavns Politi til Justitsministeriet… Hun huskede ikke en
gang at have set svaret på dette tidspunkt, men hun ville ikke afvise, at redegø-
relsen er modtaget et eller andet sted i Rigspolitiet. Hun kunne derfor ikke svare
på, om man i Rigspolitiet overvejede, om de afgivne svar var rigtige.”
Chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
667
”Ahørte var ikke sagsbehandler vedrørende redegørelsen af 7. maj 2013 fra Kø-
benhavns Politi, hvoreter der var fundet lag på Station Amager. Ahørte blev
666 Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
667 Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
898
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0445.png
Hændelsesforløb og forklaringer
orienteret, da sagen var klar til at blive sendt til Retsudvalget. Hun skulle på
det tidspunkt overtage stillingen som kontorchef eter Carsten Madsen. Det var
Carsten Madsen og fuldmægtig Le Lise Ravn, der håndterede denne sag. Le
Lise Ravn forfattede Justitsministeriets redegørelse til Retsudvalget af 26. juni
2013.
Københavns Politis formulering om, at det ikke tidligere var afvist, at der var
frataget lag, og at det også havde formodningen imod sig, blev gengivet i Ju-
stitsministeriets redegørelse. Ahørte mente, at man i forbindelse med besøget i
2012 havde oplyst til Folketinget, at der ikke var frataget lag. Derfor var det re-
levant at sende redegørelsen. I den anledning havde man vel grund til at over-
veje, om der mere generelt var givet forkerte oplysninger til Folketinget, men
hovedsynspunktet om, at der ikke var en generel instruks, blev ikke ændret.
Der var et spring fra at forestille sig, at der var givet forkerte oplysninger, til at
forestille sig, at der var en generel instruks.”
Kontorchef Carsten Madsen, Justitsministeriet, Politikontoret:
668
”Oplysningerne i Københavns Politis redegørelse af 7. maj 2013 om fund af lag
på Station Amager gav ikke anledning til overvejelser i Justitsministeriet, ud-
over at man sendte en redegørelse til Folketinget. Det gjorde de for ikke at stå i
en situation, hvor Folketinget oplevede at have fået forkerte svar. Oplysningen
om lag gav ikke på dette tidspunkt ahørte eller andre i Justitsministeriet an-
ledning til nu at tro, at der forelå en overordnet agenda om at begrænse ytrings-
og demonstrationsfriheden. Der kunne være mange grunde til, at lagene lå på
Station Amager.”
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelin-
gen:
669
”Oplysningerne i redegørelsen af 7. maj 2013 fra Københavns Politi om fundet af
lag på Station Amager gjorde indtryk i Justitsministeriet. Det kunne godt være,
at man ikke tidligere udtrykkeligt havde svaret Folketinget, at der ikke var fra-
taget lag, men det var en naturlig forståelse af det, der var skrevet, og sådan det
var blevet opfattet. På daværende tidspunkt vidste man i Justitsministeriet ikke,
om det skyldtes en menneskelig fejl eller misforståelse, at lagene var endt hos
politiet, men det gav dem ikke den tanke, at der forelå en generel ordre om at
fratage lag. Der er meget langt fra det, at der kunne være tale om en menne-
668 Protokol nr. 50 af 20. januar 2017
669 Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
899
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0446.png
Kapitel 8.2
skelig fejl, og til at tænke, at der nok lå en generel ordre, og det var ikke en tan-
ke, han ik. Oplysningen gav dog anledning til, at Retsudvalget blev orienteret.”
Justitsminister Morten Bødskov:
670
”Han kunne huske, at de i Justitsministeriet diskuterede Københavns Politis re-
degørelse af 7. maj 2013. Der var i samrådet kommet nogle ganske alvorlige be-
skyldninger mod ham og mod Justitsministeriet, og han var træt af sagen. Kø-
benhavns Politi havde tidligere sagt, at der ikke var problemer med lag, men
det var der så åbenbart alligevel. Både ahørte og hans embedsmænd, sikkert
departementschefen, afdelingschefen og kontorchefen, undrede sig. Det talte
de om, inden Retsudvalget blev orienteret. Det sker, men ikke hver dag, at man
sender en berigtigelse til Retsudvalget, og det var irriterende for ham og for
embedsmændene, at det var nødvendigt. Han blev eterladt med det indtryk, at
embedsmændene ville gå ganske hårdt og kritisk til Københavns Politi.”
Justitsministerens redegørelse af 26. juni 2013 til Retsudvalget
Fuldmægtig Le Lise Ravn, Justitsministeriet, Politikontoret, forelagde skritligt den
18. juni 2013 udkast til redegørelse til Retsudvalget for justitsminister Morten Bød-
skov til underskrit. I den skritlige forelæggelse var med håndskrit påført:
671
”Københavns Politi har godkendt brevet og har fået oplyst, at de må håndtere
evt. presse.”
Fuldmægtig Le Lise Ravn, Justitsministeriet, Politikontoret, sendte den 24. juni 2013
følgende mail til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekre-
tariatet:
672
”Hermed som atalt vores foreløbige brevudkast til Retsudvalget mhp faktatjek
hos jer.”
Justitsminister Morten Bødskov gav hereter den 26. juni 2013 Retsudvalget følgen-
de orientering:
673
670
671
672
673
Protokol nr. 57 af 27. januar 2017
JM, j. nr. 2013-19203-0208, dok. 847843, akt 5
DUP, bilag C-14-3-11
JM, j. nr. 2013-19203-0208, dok. 847842, akt 4
900
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
”Orientering
vedrørende politiets indsats under den kinesiske præsidents
besøg i København den 14.-16. juni 2012.
1.
Eter den kinesiske præsident Hi Jintaos besøg i København den 14.- 16. juni
2012 stillede Folketingets Retsudvalg en række skritlige spørgsmål (spørgsmål
nr. 865 og 875-880) samt tre samrådsspørgsmål (spørgsmål BL-BN) vedrørende
politiets indsats i forbindelse med det nævnte statsbesøg.
Spørgsmålene blev besvaret ved Justitsministeriets skritlige besvarelser af 15.
august 2012 af de nævnte spørgsmål og ved et samråd i Retsudvalget, som fandt
sted den 16. august 2012. Besvarelserne var i vidt omfang baseret på oplysninger
indhentet fra Københavns Politi.
Københavns Politi har eterfølgende rettet henvendelse til Justitsministeriet
med supplerende oplysninger i relation til politiets indsats under det omhand-
lede statsbesøg.
2.
Et tema i forbindelse med spørgsmålene og besvarelserne var politiets even-
tuelle indgreb i forhold til demonstranters brug af tibetanske lag.
I besvarelsen af spørgsmål nr. 880, som omhandlede en demonstration på Høj-
bro Plads den 15. juni 2012, er herom gengivet en udtalelse fra Københavns Po-
liti. I udtalelsen var anført følgende:
”Det er eterfølgende blevet undersøgt, hvorvidt indsatslederen, delingsføreren
eller andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked på, at
de ikke måtte anvende lag eller bannere, men dette har på intet tidspunkt væ-
ret på tale. I øvrigt blev KSN (politiets kommandocentral) tidligt i demonstra-
tionsforløbet forespurgt, om det var acceptabelt, at der var opstillet bannere på
rytterstatuen på Højbro Plads.
Dette blev accepteret under den forudsætning, at ingen kravlede op på statuen.”
Den citerede passage blev gengivet under samrådet den 16. august 2012.
3.
I forlængelse af det omhandlede statsbesøg har tre personer klaget til Statsad-
vokaten i København over, at Københavns Politi har afvist at indbringe lovlig-
heden af beslaglæggelsen af nogle tibetanske lag for retten.
Under klagesagsbehandlingen er der hos Københavns Politi fremkommet op-
lysninger, som giver Københavns Politi grundlag for at konkludere, at lere per-
Besøget i 2012
901
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
soner ik frataget tibetanske lag i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i
2012.
Københavns Politi har orienteret Justitsministeriet om de fremkomne oplysnin-
ger i forbindelse med, at Københavns Politi den 7. maj 2013 afgav udtalelse om
sagen til Statsadvokaten i København.
Københavns Politi har i forbindelse med orienteringen af Justitsministeriet an-
ført, at Københavns Politi ikke ved sine bidrag til besvarelserne af de omhand-
lede spørgsmål fra Retsudvalget om det kinesiske statsbesøg i 2012 har afvist, at
demonstranter blev frataget tibetanske lag, men at dette dog har hat formod-
ningen imod sig på grundlag af det, som Københavns Politi oplyste, bl.a. om at
ingen politifolk med ledelsesansvar havde givet demonstranter besked på, at de
ikke måtte anvende lag eller bannere.
4.
Det er anført i Københavns Politis udtalelse til Statsadvokaten i København,
at der hos Københavns Politi er registreret én hændelse, hvor en person er ble-
vet frataget et banner og et lag under henvisning til politilovens § 5, stk. 2, nr.
3. Bestemmelsen omhandler fratagelse af genstande med henblik på at afværge
fare for forstyrrelse af den ofentlige orden samt fare for enkeltpersoners og den
ofentlige sikkerhed. Det er anført i Københavns Politis udtalelse til Statsadvo-
katen i København, at den pågældende blev oplyst om, at han kunne hente tin-
gene på Station Amager den eterfølgende dag.
Det er endvidere anført i Københavns Politis udtalelse til statsadvokaten, at per-
sonale på Station Amager eter det kinesiske statsbesøg har observeret, at et an-
tal tibetanske lag har været opbevaret på stationen. En medarbejder har skøn-
net, at der var tale om 2-4 lag. Københavns Politi har i udtalelsen op lyst, at det
må formodes, at lagene ikke er blevet ahentet og derfor eterfølgende er blevet
destrueret.
Københavns Politi har i udtalelsen til Statsadvokaten i København anført, at det
på baggrund af det nu oplyste må konkluderes, at lere personer er blevet frata-
get tibetanske lag i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012
Det fremgår samtidig af udtalelsen, at det fortsat er Københavns Politis opfat-
telse, at der ikke er grundlag for at indbringe de eventuelle beslaglæggelser for
retten, idet der i givet fald må antages at vare tale om fratagelse af genstande i
medfør af politilovens § 5, stk. 2, nr. 3, og ikke beslaglæggelse i medfør af rets-
plejeloven.
902
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0449.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Københavns Politi har oplyst, at Statsadvokaten i København den 31. maj 2013
har stadfæstet Københavns Politis afgørelse om ikke at indbringe spørgsmålet
om fratagelse af lag for retten. Statsadvokaten har begrundet afgørelsen med,
at der ikke har været tale om strafeprocessuelle indgreb.
5.
Københavns Politi har endelig oplyst over for Justitsministeriet, at Køben-
havns Politi den 19. juni 2013 har skrevet til klagernes advokat. I brevet afvi-
ser Københavns Politi fortsat at indbringe spørgsmålet om fratagelse af lag for
retten med den begrundelse, at der ikke ses at foreligge en pligt for politiet til
på begæring at indbringe en sag om fratagelse af genstande i med for af politil-
ovens § 5, stk. 2, nr. 3, for retten. Københavns Politi har i brevet vejledt den på-
gældende advokat om, at der i stedet er klageadgang til Rigspolitiet, jf. herved
retsplejelovens § 109.
6.
Københavns Politi har i øvrigt oplyst, at der for øjeblikket verserer en sag ved
Københavns Byret om lovligheden af politiets påståede administrative friheds-
berøvelser af seks personer i forbindelse med demonstrationerne under det ki-
nesiske statsbesøg i 2012. Persongruppen er til dels sammenfaldende med de
personer, som har gjort gældende, at de blev frataget tibetanske lag under de-
monstrationerne i forbindelse med statsbesøget, og de repræsenteres alle af den
samme advokat. I forbindelse med retssagen har de pågældende forklaret om
spørgsmålet om fratagelse af lag. Københavns Politi har oplyst Justitsministe-
riet om, at retssagen forventes afsluttet ved Københavns Byret i løbet af eter-
året 2013.”
Politidirektør horkild Fogdes mail af 30. juni 2013 til vicepolitidirektør Mogens
Kjærgaard Møller
I forbindelse med presseomtale og kritik vedrørende Københavns Politis oplysning
om, at lag var frataget personer med hjemmel i politiloven, sendte politidirektør
horkild Fogde, Københavns Politi, den 30. juni 2013 en mail til vicepolitidirektør
Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi, hvori anførtes:
674
”Jeg vil godt se dokumenter mv. I denne sag. Hvornår har vi givet en sådan be-
grundelse?
SF kalder politiets udtalelse om Tibet-lag for mystisk”
Om denne mail er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
674
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
Besøget i 2012
903
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0450.png
Kapitel 8.2
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
675
”Ahørte var i 2011 politidirektør i Nordsjælland, men blev pr. 1. januar 2012 ind-
stationeret som politidirektør for Rigspolitiets politiområde til et større projekt.
Der var tillige en række opgaver i forbindelse med Danmarks EU-formand-
skab, han skulle varetage. Han var ikke inddraget i planlægningen og afviklin-
gen af besøget i 2012, udover at han var chef for Nationalt Beredskabs Center,
NBC, der blandt andet rekvirerede assistance til Københavns Politi. Pr. 1. febru-
ar 2013 aløste ahørte Johan Reimann som politidirektør i Københavns Politi.
Den overordnede ledelse i Købehavns Politi udgjordes på daværende tidspunkt
af politidirektøren, vicepolitidirektøren, stabschefen, chefpolitiinspektøren og
chefanklageren. Kort eter ahørtes tiltræden skete en række udskitninger i den
øverste ledelse. Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller blev pr. 1. septem-
ber 2013 aløst af Anne Tønnes, og den 1. marts 2013 blev chefpolitiinspektør
Jørn Aabye aløst af Torben Mølgård Jensen. På et tidspunkt blev Lise-Lotte le
Maire sygemeldt, og i perioden marts-december 2013 varetog Klaus Pedersen i
realiteten stillingen som sekretariatschef med reference til vicepolitidirektøren,
indtil Jesper Kofoed tiltrådte som sekretariatschef.
Johan Reimann og ahørte havde to møder i forbindelse med ahørtes tiltræ-
den. Besøget i 2012 blev, som ahørte huskede det, ikke omtalt. De drøtede
PKK-sagen, men ikke andre konkrete sager. Han mener heller ikke at have talt
med Mogens Kjærgaard Møller eller Jørn Aabye om besøget i 2012 i forbindelse
med sin tiltræden. Der var mange store opgaver, og der var pænt travlt. Han har
ikke kendskab til, hvilken kontakt der var mellem Københavns Politi og andre
myndigheder op til statsbesøget i 2012.
Det første, ahørte hørte til sagen, var, da der i foråret 2013 blev fundet lag på
Station Amager, og Mogens Kjærgaard Møller iværksatte en undersøgelse. Af-
hørte vidste dog allerede gennem pressen, at der havde været kritik af politiets
indsats under besøget i 2012.
…
Der var i 2013 verserende klagesager om besøget i 2012 både ved Den Uahæn-
gige Politiklagemyndighed, hos Statsadvokaten og i Rigspolitiet. I sagen, der
blev behandlet af Statsadvokaten, fremkom der i foråret 2013 oplysninger om,
at der var fundet lag på Station Amager. Mogens Kjærgaard Møller indledte en
undersøgelse. Ahørte undersøgte ikke, hvorfor Københavns Politi ikke svarede
675
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
904
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0451.png
Hændelsesforløb og forklaringer
før den 7. maj 2013. Det var Mogens Kjærgaard Møllers undersøgelse, ikke af-
hørtes. Ahørte var ikke en del af forløbet.
Om Mogens Kjærgaard Møllers svar af 7. maj 2013, hvoreter lagene kun-
ne være frataget af sikkerhedshensyn, oplyste ahørte, at han blev opmærk-
som herpå gennem avislæsning. Han kontaktede Mogens Kjærgaard Møller og
spurgte, om Københavns Politi gennem Justitsministeriet havde svaret Retsud-
valget sådan. De talte om, at der kun var én registreret fratagelse eter politil-
oven. Det var uaklaret, hvordan de øvrige lag var tilvejebragt. De diskuterede
sondringen mellem strafeprocessuelle og ikke-strafeprocessuelle indgreb. Det
er kun førstnævnte, der skal indbringes for retten af politiet, hvis der proteste-
res. Mogens Kjærgaard Møller ville orientere advokat Claus Bonnez. Ahørte
hætede sig ved, at klagerne nu var repræsenteret af advokat og ik mulighed for
prøvelse ved rette instans.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
676
”horkild Fogde aløste Reimann som politidirektør i starten af 2013. Fogdes
mail af 30. juni 2013 ik ahørte til at gå ind til Fogde og tale med ham om
sagsbehandlingen i forhold til advokat Claus Bonnez, som var det, Fogdes mail
handlede om. Fogde og ahørte delte den opfattelse, at det var nogle politifolk,
der havde misforstået deres opgave. Som ahørte huskede det, medbragte han
det brev, hvori han afviste at indbringe fratagelserne af lag for retten, men af-
hørte huskede ikke, om Fogde ik det udleveret. Det var mere en drøtelse om,
hvorvidt fratagelserne var sket eter politiloven, eller om der var tale om be-
slaglæggelser. Problemet var også kendt fra andre sager, hvilket måske var nyt
for politidirektøren. Handlinger eter politiloven er en rent forebyggende for-
anstaltning.”
8.2.7.2.5 Senioranklager Klaus Pedersens mail af 18. februar 2013 til
Beredskabsenheden
Under retssagen, som Jennifer Luna Pedersen, Sara Kristine Gløjmar Berthou, Chri-
stian Gorm Hansen, Kamilla Rosenkilde Nielsen, Rene Michael Wennerberg og ho-
mas Herbert Götz havde anlagt vedrørende prøvelse af administrative frihedsberøvel-
ser den 15. juni 2012, havde sagsøgernes advokat, advokat Claus Bonnez, den 12. fe-
bruar 2013 anmodet Københavns Politi om forskellige oplysninger. I den anledning
sendte senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, der under sagens behand-
676
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Besøget i 2012
905
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0452.png
Kapitel 8.2
ling i Københavns Byret gav møde for Københavns Politi, den 18. februar 2013 et in-
ternt omslag til ”Pi, Beredskabsenheden”. I omslaget anførtes blandt andet:
677
”2. Der eterlyses i skrivelsen ”kopi af instrukser med videre”, som er givet til
politiet i anledning af den politimæssige afvikling af statsbesøget.
Findes der nogen form for instruks, evt. taktisk befaling, manøvreide eller lig-
nende?
…”
I mail af 26. februar 2013 fra Finn Bach, Københavns Politi, til politikommissær An-
drew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, anførtes:
678
”Den taktiske befaling for operationel reserve 02-01 eksisterer ikke jf. operati-
onsbefalingen. Så det er hvad jeg sender frem…”
Mailen var vedhætet operationsbefalingen, 4. udgave af 13. juni 2012.
679
Københavns Politis Ledelsessekretariat modtog omslaget retur den 4. marts 2013.
Omslaget var nu blandt andet påført en post-it seddel fra politikommissær Andrew
Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi, hvorpå det var anført:
”Der blev ikke udfærdiget taktisk befaling”.
Det fremgår ikke af det materiale, kommissionen har modtaget, om der ved omsla-
gets returnering var vedlagt andre dokumenter, herunder operationsbefalingen.
680
Herom har
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet,
for kommissionen forklaret:
681
”I retssagen iværksatte ahørte en intern, gul høring, fordi advokat Claus Bon-
nez den 12. marts 2013 havde eterlyst materiale til brug for retssagen. ”Pi” er
politiinspektøren, her Mogens Lauridsen. Formuleringen af høringen blev ud-
formet i henhold til det, advokat Claus Bonnez havde eterspurgt. Meningen
var, at alt relevant materiale skulle returneres i omslaget. Henrik Oryé vedlag-
677
678
679
680
681
DUP, bilag U-9-4-3
DUP, bilag U-24-5-7
DUP, bilag A-8-1
DUP, bilag U-9-4-3
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
906
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
de en gul post-it seddel, hvoreter der ikke var udarbejdet taktisk befaling. Af-
hørte kunne ikke huske præcist, hvad der i øvrigt var lagt i omslaget, da han ik
det retur den 4. marts 2013, men han modtog operationsbefalingen på et tids-
punkt mellem den 4. marts 2013 og den 1. august 2013, og det mest sandsynlige
er nok, at han har modtaget operationsbefalingen den 4. marts 2013, hvor han
ik omslaget retur. Udover Luna Pedersen var der slet ingen registreringer af
sagsøgerne i politiets systemer. Det gjorde det meget svært at inde ud af, hvad
der egentlig var sket, og det var derfor, han formulerede høringen så bredt. Han
har ikke sendt andre tilsvarende forespørgsler om materiale, for han vidste, at
der ikke rigtig var noget. Han ledte eter noget, der kunne give et ingerpeg om,
hvad de havde med at gøre, og det er også derfor, han eterspurgte instrukser
og lignende. Formålet var i første omgang at se, om der var materiale, der kun-
ne bruges i retssagen, der handlede om ulovlig frihedsberøvelse – ikke fratagel-
se af lag.
Ahørte blev ringet op af en politimand i beredskabsenheden, der oplyste, at de
ikke havde nogen registreringer. Han kontrollerede ikke Henrik Oryés påteg-
ning om, at der ikke forelå nogen taktisk befaling. Han gik ud fra, at det var rig-
tigt. Den taktiske befaling for politiaktion 04-01, hvoreter demonstranter ikke
måtte kunne ses og ikke måtte kunne bringe sig i en position, der var synlig fra
kortegen, så han først i forbindelse med kommissionens arbejde. Han mente
ikke, at der var meldeblanketter i det gule omslag, da han ik det tilbage. Deri-
mod mente han at kunne huske, at der lå udskrit af POLDOK, der indeholder
beskrivelse af hovedpunkter i KSN, i omslaget.
Det materiale, ahørte havde modtaget til brug for retssagen, herunder for-
mentlig operationsbefalingen, gav ham ikke anledning til at ændre holdning
eller foretage yderligere undersøgelse ved Københavns Politi.
Ahørte har gennemgået det materiale, der kom retur, for at vurdere, om der
var noget, der kunne belyse frihedsberøvelsen af de seks klagere eller mere ge-
nerelt. Det var dét, der var hans ærinde i den sammenhæng. Det, han kunne
bruge operationsbefalingen til, var navnlig den sidste del, hvor der var en be-
skrivelse af, hvem der havde været ansvarlig for de enkelte politiaktioner. De
pågældende kunne eventuelt indkaldes som vidner i retssagen for at forklare
om de generelle forhold ved politiaktionen. Han havde ikke kunnet inde vid-
ner til de enkelte episoder, der indgik i retssagen, da der ikke var nogen regi-
streringer i politiets systemer. Han kunne se i operationsbefalingen, at Mark
Larsen var ansvarlig på Rosenborg, og han blev senere indkaldt under retssa-
gen. Ahørte læste også trusselsvurderingen, herunder omtalen af kinesernes
Besøget i 2012
907
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
bekymring for at tabe ansigt. Det blev også omtalt i Henrik Oryés og Claus
Hjelm Olsens senere vidneforklaringer.
Da ahørte modtog operationsbefalingen, læste han den hurtigt igennem for at
vurdere, om det var relevant at fremlægge den. Han kiggede formentlig så ikke
nærmere på den igen før i forbindelse med forberedelsen af retssagen umid-
delbart inden retsmødet i august 2013. Der var ikke noget særligt for ahørte i
operationsbefalingen. Han har set nogle, men ikke mange, operationsbefalin-
ger. Han kan derfor ikke udtale sig om, hvorvidt trusselsvurderingen i denne
operationsbefaling afviger fra det sædvanlige. Trusselsvurderingens angivelse af
”at tabe ansigt” havde ikke den store betydning for ahørte. Angivelsen af stra-
tegien hætede han sig heller ikke ved. Det var en standardformulering. Han re-
lekterede ikke over, om det var i modstrid med den strategi, Peter Olesen Dahl
tidligere havde udtalt sig om, Det var uden betydning for retssagen, der hand-
lede om ulovlig frihedsberøvelse. Han læste ikke eller hætede sig i hvert fald
ikke ved bemærkningen om, at demonstranter ikke måtte være synlige, og det
er han rigtig ærgerlig over. Når han ikke gjorde det, var det, fordi det er hans
opfattelse, at strategier altid indeholder sådanne meget vedtagne formulerin-
ger. Det er hans opfattelse, at politiet har et katalog over sådanne formuleringer,
som de kan sætte ind eter situationen. Han har højst skimmet denne del af do-
kumentet. Han blev først opmærksom på denne formulering i september 2015.
Når ahørte i det gule omslag spurgte til, om der forelå en taktisk befaling eller
manøvreide, men ikke spurgte eter en operationsbefaling, skyldtes det, at af-
hørte ikke har så meget kendskab til, hvad de enkelte dele hedder. Det er en til-
fældighed, at ahørte valgte ordet ”manøvreide”. Ahørte spurgte blot bredt til,
om der var givet generelle instrukser. At det samme ord er anvendt i operati-
onsbefalingen er tilfældigt. Måske har ahørte valgt ordet, fordi han tidligere er
stødt på det i en anden operationsbefaling.
Ahørte tænkte ikke på folketingsspørgsmålene, da han læste i operationsbefa-
lingen, og han relekterede derfor ikke over, hvordan de oplysninger, han tidli-
gere havde modtaget til brug for besvarelsen af Folketingets spørgsmål, harmo-
nerede med oplysningerne i operationsbefalingen.
Han hætede sig heller ikke ved de forskellige bullit points i operationsbefalin-
gen. Han blev først opmærksom på herpå, da horkild Fogde gik til Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed i september 2015, og det er rigtig ærgerligt.”
908
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0455.png
Hændelsesforløb og forklaringer
8.2.7.2.6 Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013
I forbindelse med planlægningen af besøget af en kinesisk delegation i 2013, jf. nær-
mere herom under afsnit 8.3.2, sendte den for dette besøg operationelt ansvarlige, vi-
cepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard, Københavns Politi, den 21. maj 2013 en mail
til fg. politiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi, hvori blandt andet anførtes:
682
”…
Samtidig må du MEGET gerne give et besyv med omkring håndteringen af evt.
demonstrationer, idet sidst vi havde besøg af en højtstående kineser var der for-
holdsordre om, at demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra
eskorten eller ved objekter!!! en restriktion, der mig bekendt blev overholdt og
nærmest nidkært med anvendelse af den fornødne magt. Disse tiltag er Mogens
Lauridsen og Claus Olsen vist endnu ikke helt færdige med at skrive om, så jeg
synes, at vi skal prøve om vi kan undgå en lign. situation
…”
Om denne mail er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard, Københavns Politi:
683
”… Det, der står i mailen, er baseret på den viden, ahørte havde fra snakken
på gangene blandt ahørtes egne medarbejdere. Det anførte om en forholds-
ordre i 2012 var ahørtes klare overbevisning, men ahørte havde ikke hørt om
en forholdsordre fra nogen på ledelsesniveau, hverken Mogens Lauridsen eller
andre. Ahørtes opfattelse var, at der lå en forholdsordre i 2012. Ahørte kunne
ikke vide, hvordan andre, herunder personer i ledelsen, har konkluderet på det.
Ahørtes mening med mailen var at tilkendegive, at det skulle ske på en anden
måde i 2013. Ahørte erindrede det ikke, men ville ikke afvise, at han kan have
talt med Hjelm Olsen om begivenhederne i 2012. Det er ikke nødvendigvis en
naturlig ting at tale med lederne fra forrige besøg, for de tager sig af mange be-
søg i løbet af et år.
Når ahørte som operativt mål foreslog, at demonstranter ikke måtte gribe for-
styrrende ind, er der tale om en standardtekst, der står i operationsbefalinger
for alle statsbesøg. Jørgen Skov svarede, at de måtte drøte på et morgenmøde,
hvordan strategien skulle være. Svaret var på 1�½ linje og indeholdt ingen kom-
mentarer til ahørtes opfattelse af begivenhederne i 2012. Ahørte ik aldrig en
682
683
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jørgen Skov
Protokol nr. 10 af 10. november 2016
Besøget i 2012
909
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0456.png
Kapitel 8.2
sådan kommentar fra Jørgen Skov. Ahørtes mening med mailen var da heller
ikke at orientere om en forholdsordre i 2012. At en sådan forelå, tog ahørte for
givet. Meningen med mailen var, hvordan besøget i 2013 skulle planlægges.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
684
”Ahørte havde ikke set Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013 om, at der
i 2012 var en forholdsordre om, at demonstranter ikke måtte være synlige, før
han blev ahørt af Den Uahængige Politiklagemyndighed. Foreholdt Øster-
gaards forklaring om, at det var noget, man talte om i Københavns Politi i for-
året 2013, oplyste ahørte, at denne snak i så fald ikke var nået op til ahørte.
Ahørte var sikker på, at den heller ikke er nået til ledelsessekretariatet eller til
Mogens Lauridsen. På daværende tidspunkt var Jørgen Skov, der står som mod-
tager af mailen, leder af eterforskningen. Vidnet var ikke bekendt med, at Jør-
gen Skov var udpeget som overordnet operationel leder for besøget i 2013. Der
er tale om intern mailkorrespondance i Politisøjlen. Vidnet ik først i 2015 gen-
nem medieomtalen kendskab til indholdet af operationsbefalingen for 2012.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
685
”Når Kim Lykke Østergaard i mail af 21. maj 2013 til Jørgen Skov, cc. Anders El-
legaard skriver:
” … idet sidst vi havde besøg af en højstående kineser var der for-
holdsordre om, at demonstrationer og lign. absolut ikke måtte kunne ses fra eskor-
ten eller ved objekter!!! …”,
er det, fordi det blev til en forholdsordre, når det blev
medtaget i de taktiske befalinger, men det er ikke en befalingsteknisk korrekt
fremgangsmåde. Det var dengang ikke ahørtes opfattelse, at forholdsordren i
2012 blev overholdt nidkært og med anvendelse af den fornødne magt.”
Politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi:
686
”Han vidste ikke, hvorfor Kim Lykke Østergaard i sin mail af 21. april 2013 med
blandt andet evaluering af 2012-besøget, skriver, at der var tale om en forholds-
ordre. Det havde ahørte ikke kommentarer til. Ahørte så det ikke som sin op-
gave at jerne bannere eller lag fra folk.”
Vicepolitikommissær Henrik Brix Søndergaard, Københavns Politi:
687
”Om Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013, hvoreter der var en forholds-
ordre i 2012, og det skulle gøres anderledes i 2013, forklarede ahørte, at han er
684
685
686
687
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
Protokol nr. 6 af 4. november 2016
Protokol nr. 7 af 4. november 2016
Protokol nr. 12 af 11. november 2016
910
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0457.png
Hændelsesforløb og forklaringer
enig med Østergaard i, at der var en forholdsordre i 2012. Ordren kom på bri-
eingen i 2012. Ordren blev ikke omtalt internt på delingsførerniveau og heller
ikke på debrieingen i 2012. Ahørte blev ikke bedt om udtalelser til brug for
svar til Retsudvalget. Ahørte mente, at han ikke burde blande sig i, hvad der
blev svaret, heller ikke selvom hans viden om forholdsordren var i strid med
det, der ifølge medieomtalen var Københavns Politis oicielle holdning. Den
store medieomtale i 2012-2013 medførte ingen intern snak. Det var en afsluttet
politiaktion, og man skulle videre til næste opgave.”
Vicepolitiinspektør Jørgen Skov, Københavns Politi,
har skritligt besvaret kommissi-
ons spørgsmål om vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaards mail af 21. maj 2013
således:
688
”…
a. Deler du Kim Lykke Østergaards opfattelse af, at der under det kinesiske
statsbesøg i 2012 i Københavns Politi var den i mailen nævnte forholdsordre
vedrørende demonstranter?
Nej. Jeg var, som anført ovenfor, ny i politikredsen og enheden var optaget
af store eterforskningsmæssige og pressemæssige sager. Der blev ikke talt
om det kinesiske besøg fra 2012, hverken i enheden eller på chefmøderne.
Min viden om besøget i 2012 var på det tidspunkt begrænset til en forstå-
else af at der ved et kinesisk præsidentbesøg var blevet skredet ind over for
nogle demonstranter ved at tage tibetanske lag fra dem. Et forhold, som
man i Beredskabsenheden og Ledelsessekretariatet brugte tid på at svare på
spørgsmål omkring.
b. …
c. Kommunikerede du på nogen måde mailen videre til andre medarbejdere i
Københavns Politi og i givet fald til hvem?
Jeg kunne, da jeg i sommeren 2016 i forbindelse med fremsendelsen af mails
til Tibetkommissionen, ik forevist mailen, ikke huske den, og var faktisk
overrasket over at jeg overhovedet havde mails vedr. besøget i 2013. Jeg kan
af mit svar til Kim Lykke Østergaard udlede, at jeg forsøgte at hjælpe ham
med den strategiske hensigt for besøget i 2013, og kan af min mailboks se, at
jeg ikke har sendt mailen videre. Af den videre korrespondance med Kim
688 Kommissionens j. nr. 4-2016-1175
Besøget i 2012
911
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0458.png
Kapitel 8.2
Lykke Østergaard kan jeg se, at han den 24/5-2013 oplyser, at han har fundet
ud af at det i 2013 var Mogens Lauridsen, som havde det strategiske ansvar
for besøget. Jeg kan af min kalender se, at jeg i den uge, hvor besøget fandt
sted, stod som chebagvagt, og antager at det er årsagen til at Kim Lykke
Østergaard i første omgang kontaktede mig om den strategiske hensigt med
besøget i 2013. Jeg erindrer ikke at have kommunikeret med nogen om mai-
len.
d. Foretog du dig i øvrigt noget i anledning af mailen?
Det husker jeg ikke at have gjort, og der er intet i min mailboks eller kalen-
der, som tilsiger at jeg har gjort det.
e. Idet bemærkes, at justitsministeren i august 2012, bl.a. på baggrund af ind-
hentede bidrag fra Københavns Politi, i sine svar til Folketingets Retsudvalg
havde meddelt, at der ikke i 2012 forelå nogen forholdsordre om politiets
ageren overfor demonstranter, bedes du oplyse, om du er bekendt med, om
Kim Lykke Østergaards mail gav anledning til nogen former for tiltag ved
Københavns Politi. I givet fald bedes du oplyse, hvilke tiltag og af hvem de
blev foretaget.
Det er jeg ikke bekendt med.”
8.2.7.2.7 Senioranklager Klaus Pedersens mail af 1. august 2013 vedhætet
operationsbefalingen
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politis Ledelsessekretariat, sendte i for-
bindelse med den ved Københavns Byret verserende retssag om prøvelse af seks fri-
hedsberøvelser den 1. august 2013 en mail til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen,
politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, politikommissær Lars Guldborg Jør-
gensen, politibetjent Lise Zacho Møller og politiassistent Mark Larsen, alle Køben-
havns Politi, der blev orienteret om, at de påtænktes ahørt under et retsmøde, der
var berammet til den 13. august 2013.
689
I mailen blev angivet ahøringstemaer for de
enkelte. Vedrørende vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, an-
førtes blandt andet:
”Som operationel ansvarlig redegøre for tilrettelæggelsen af den politimæssige
indsats på grundlag af operationsbefalingen, herunder trusselsvurdering, om
vi havde modtaget instrukser ”fra højere sted”, baggrunden for beslutning om
689 DUP, bilag U-9-4-1
912
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0459.png
Hændelsesforløb og forklaringer
at henvise 2 anmeldte demonstrationer til Højbro Plads og den deraf følgende
fremgangsmåde med at henvise enkeltstående demonstranter til Højbro Plads.
…”
Operationsbefalingen nævntes tillige i ahøringstemaet vedrørende politiassistent
Mark Larsen, Københavns Politi.
Mailen var vedhætet en række dokumenter, blandt andet ”Fil 327 KB: Operations-
befaling + program for besøget” samt diverse notitser. Til alle mailmodtagerne an-
førtes afslutningsvis:
”Det bemærkes, at notitser og mails er sendt til advokaten og retten, hvorimod
operationsbefalingen, som er udfærdiget ”til tjenestebrug” ikke er sendt til ad-
vokaten eller retten. De leste notitser er udfærdiget til brug for besvarelse af de
mange Folketingsspørgsmål, der har været om besøget.
…”
Om denne mail er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
690
”Om mail af 1. august 2013 fra ahørte til Claus Hjelm Olsen, Henrik Oryé, Lars
Guldborg Jørgensen, Lise Zacho Møller og Mark Larsen oplyste ahørte, at
Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen godt vidste, at der var en retssag. De andre
vidner vidste det ikke. Det var derfor, ahørte formulerede sig, som han gjorde.
Han var nødt til at beskrive, hvad sagen handlede om, og hvad han ville ahøre
dem om. Han håbede, at det sammen med den vedhætede retsbog ville gøre, at
nogen huskede, hvem der havde deltaget i de relevante politiaktioner.
Det var hans vurdering, at operationsbefalingen ikke kunne være relevant for
modparten og retssagen. Retssagen handlede om frihedsberøvelser, og det be-
lyste operationsbefalingen ikke. Endvidere var operationsbefalingen udarbejdet
til tjenestebrug, så hvis den skulle fremlægges, skulle den aklassiiceres helt el-
ler delvist, og sekretariatschefen og Beredskabsenheden skulle i givet fald hø-
res herom. Derfor fremlagde han ikke operationsbefalingen under retssagen,
og det gav ikke anledning til eterfølgende diskussioner. Advokat Claus Bonnez
skulle kun have det materiale, der var relevant, og ikke alt mulig andet.
690 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
913
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0460.png
Kapitel 8.2
Ahørte gennemgik operationsbefalingen ret hurtigt, og den midterste del
skimmede han kun, fordi det var den, der havde mindst betydning for ahør-
te i forbindelse med retssagen. Det var oplagt for ham, at operationsbefalingen
ikke kunne belyse, om en person var frihedsberøvet eller ej. Han kiggede un-
der de enkelte aktioner mest eter navne. Det var hans opfattelse, at både takti-
ske befalinger og operationsbefalinger er så generelt formuleret, at de ikke kan
bruges i en retssag.
Hvis han havde læst det, der stod i operationsbefalingen vedrørende politiakti-
on 04-01 om demonstranter, ville han have reageret i forhold til de folketings-
svar, der var givet.
Når ahørte i mailen i temaet for Claus Hjelm Olsen spurgte til instrukser og
lag, var det fordi ahørte vidste, at modpartens advokat, advokat Claus Bonnez,
ville spørge ind til det. Det betød ikke, at det var relevant i forhold til spørgsmå-
let, om frihedsberøvelserne havde været lovlige. Det var fair at orientere politi-
vidnerne om, at instrukser og lag ville blive ahøringstemaer fra modpartens
side. Hvis ahørte havde bidt mærke i operationsbefalingens angivelser om de-
monstranter, ville han nok også have skrevet det ind i mailens tekst om temaer
for vidnerne. Han havde tænkt sig at spørge Claus Hjelm Olsen om, hvordan
man forholdt sig til oplysningen om at ”tabe ansigt”.
Det gjorde ahørte også under ahøringen, og det kom til at fylde en stor del af
ahøringen. Han talte ikke med hverken Henrik Oryé eller Claus Hjelm Olsen
om operationsbefalingen. Ahørte har ikke forsøgt at forholde advokat Claus
Bonnez, at der forelå en operationsbefaling.
Ahørte havde ikke anden kontakt med vidnerne forud for retsmødet end den-
ne ene mail. Ahørte vidste ikke, om Claus Hjelm Olsen har læst operationsbe-
falingen, inden han afgav vidneforklaring.”
Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller, Københavns Politi:
691
”Om Klaus Pedersens mail af 1. august 2013 vedhætet operationsbefalingen op-
lyste ahørte, at Klaus Pedersen førte retssagen i byretten. Ahørte havde ikke
kendskab til, hvilket materiale Klaus Pedersen var i besiddelse af. At Klaus Pe-
dersen tilsyneladende har vedhætet operationsbefalingen betyder ikke, at
Klaus Pedersen har hat kendskab til indholdet. Ahørte er sikker på, at det hav-
de Klaus Pedersen ikke på dette tidspunkt.”
691
Protokol nr. 11 af 11. november 2016
914
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0461.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi:
692
”Ahørte modtog Klaus Pedersens mail af 1. august 2013 vedrørende møde i ret-
ten den 13. august 2013 kl. 14.15 vedhætet retsbog med sagsøgernes forklaringer
fra retsmødet den 21. februar 2013 og operationsbefalingen. Ahørte erindrede
ikke nærmere om Klaus Pedersens involvering i sagen og kunne ikke huske,
om han forestod ahøringen af ahørte i retten. Ahørte erindrede ikke, om han
læste den vedhætede il med sagsøgernes forklaringer. Ahørte huskede heller
ikke, om han læste den vedhætede operationsbefaling. Ahørte tænkte ikke
over, at operationsbefalingen var vedhætet. Hvis den ikke havde været det, vil-
le ahørte formentlig typisk have skafet sig sin egen taktiske befaling og læst
den igennem inden retsmødet. Ahørte hætede sig ikke ved oplysningen om, at
operationsbefalingen ikke var sendt til modpartens advokat og retten. Alle ope-
rationsbefalinger og taktiske befalinger er til tjenestebrug. Ahørte opfattede det
som, at operationsbefalingen fortsat var klassiiceret.
Ahørte havde ikke været involveret i redegørelser til brug for besvarelse af rets-
udvalgsspørgsmål vedrørende 2012 besøget.”
Politiassistent Mark Larsen, Københavns Politi, besvarede den 8. august 2013 mai-
len således og med kopi til politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Køben-
havns Politi:
693
”Hej Klaus
Det er korrekt at jeg var objektleder/indsatsleder på Rosenborg. Jeg har dog
ikke det store kendskab til ”tilbageholdelsen” af pgl. Jeg kan forstå at denne er
sket i Kgs. Have i hvilket område jeg ikke havde politipersonale fysisk tilstede
men blot observation i mod.
Jeg husker godt at der blev observeret personer med lag og bannere mv. i Kgs.
have, ligesom der blev sendt noget personale ind i selve kgs. have. Jeg har dog
ikke kendskab til hvilket personale der er tale om eller det videre forløb.
Dog skal det bemærkes at de fysiske forhold omkring Rosenborg/Kgs. Have
var/er således at det optimale rent sikkerhedsmæssigt var at rydde og afspær-
re hele Kgs. Have. Dette blev dog fravalgt, hvilket så til gengæld, af sikkerheds-
mæssige årsager, krævede andre politimæssige tiltag, herunder at sende både
692
693
Protokol nr. 14 af 17. november 2016
Københavns Politi, mailkorrespondance, Andrew Jerome Henrik Oryé
Besøget i 2012
915
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0462.png
Kapitel 8.2
civilt og uniformeret politi ind i Kgs. Have mhp. observation mv. mod poten-
tielle sikkerhedsrisici.”
8.2.7.2.8 Retsudvalgets spørgsmål 32
Retsudvalget stillede den 14. oktober 2013 følgende spørgsmål til justitsminister Mor-
ten Bødskov:
”Spørgsmål nr. 32
Vil ministeren klargøre for udvalget, om hvilke overvejelser og principper, der
sikrede, at politiet ikke blev indsat i forbindelse med demonstration mod den
vietnamesiske præsidents besøg, men at politiet f.eks. omgående blev indsat i
forbindelse med det tidligere kinesiske statsbesøg, hvor f.eks. tibetanske lag
blev jernet.”
Til brug for besvarelsen indhentede Justitsministeriet følgende udtalelse af 20. no-
vember 2013 fra Rigspolitiet:
694
”Spørgsmål nr. 32
…
Svar:
Rigspolitiet har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag fra Københavns Po-
liti, der har oplyst, at varetagelsen af sikkerheden i forbindelse med statsbesøg
tager udgangspunkt i de aktuelle eterretninger og den konkrete trusselsvurde-
ring for såvel arrangementet som de besøgende. På baggrund af disse elementer
fastlægges et konkret sikkerhedsniveau for et givent statsbesøg, og der vil derfor
være stor variation i den politimæssige synlighed og intensitet, da disse forhold
vil ahænge af den samlede trusselsvurdering for det aktuelle besøg.
Københavns Politi har endvidere henvist til, at man var opmærksom på den de-
monstration, der var anmeldt i forbindelse med den vietnamesiske præsidents
besøg, men at trusselsvurderingen i forbindelse med statsbesøget fra Vietnam
var lavere end ved statsbesøget fra Kina.”
694 JM, j. nr. 2013-0030-1708, dok. nr. 977178
916
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0463.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Udtalelsen var indholdsmæssig identisk med en tidligere afgivet udtalelse fra politi-
direktør horkild Fogde, Københavns Politi.
695
Justitsminister Morten Bødskov besvarede den 22. november 2013 Retsudvalgets
spørgsmål 32 ved at gengive Rigspolitiets udtalelse af 20. november 2013.
8.2.7.2.9 Københavns Byrets dom af 18. februar 2014
I retssagen, som Jennifer Luna Pedersen, Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian
Gorm Hansen, Kamilla Rosenkilde Nielsen, Rene Michael Wennerberg og homas
Herbert Götz havde anlagt vedrørende prøvelse af administrative frihedsberøvelser
den 15. juni 2012, afsagde Københavns Byret dom den 18. februar 2014. Ved dommen
ik homas Herbert Götz medhold i, at han havde været udsat for en ulovlig friheds-
berøvelse i Kongens Have, mens Københavns Politi blev frifundet i de sager, der var
anlagt af de fem andre sagsøgere, idet retten lagde til grund, at ingen af disse havde
været udsat for frihedsberøvelse. Om homas Herbert Götz anførtes derimod i Kø-
benhavns Byrets præmisser:
696
”homas Herbert Götz (BS 15B-3381/2012) har blandt andet forklaret, at han tog
opstilling i Kongens Have med udsyn til Rosenborg Slot. Han havde medbragt
det tibetanske lag, som han ønskede at vise til den kinesiske præsident. ho-
mas Herbert Götz ik af politiet ordre til at tage laget ned, og han blev hereter
tilbageholdt på stedet i ca. en time.
Vicepolitikommissær Mark Larsen har blandt andet forklaret, at han så nogle
aktivister, der stod i Kongens Have med lag. Vidnet sendte betjente ind for at
se nærmere på dette. Københavns Politi har oplyst, at det ikke har været mu-
ligt at identiicere betjente, der har været i kontakt med homas Götz. På denne
baggrund lægger retten den af homas Götz afgivne forklaring til grund om, at
han som følge af, at han lagede med det tibetanske lag, blev han tilbageholdt i
tidsrummet fra ca. kl. 14.50 til ca. kl. 16.00.
Retten inder, at baggrunden alene var, at homas Götz lagede med det tibe-
tanske lag, og der indes således ikke at have været hjemmel til tilbageholdel-
sen i politiloven eller anden hjemmel. Frihedsberøvelsen af homas Götz indes
hereter ulovlig og som følge heraf tillige i strid med EMRK art. artikel 5, stk. 1.”
695 Rigspolitiet, mailkorrespondance Lise Fink
696 BS 15B-3376-3381/2012
Besøget i 2012
917
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0464.png
Kapitel 8.2
Dommen blev i dagene eter afsigelsen genstand for betydelig ofentlig omtale og
debat.
697
Herom har
chekonsulent Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kommissionen forklaret:
698
”Eter byrettens dom af 18. februar 2014 hvirvlede sagen op igen.
Der var en lerhed af kilder, og alt blev inddraget. Kontakten til Københavns
Politi gik gennem Rigspolitiets Direktionssekretariat, og ahørte havde en sam-
tale med Direktionssekretariatet, hvor hun lutede sine tanker fra mailen af 26.
juni 2013 om, at det tydede på, at en del borgere konkret var behandlet forkert,
og gentog, om der måske skulle gøres noget mere i Københavns Politi end at af-
holde møder. Hun talte enten med Mette Uhrskov Kreiborg eller med Pernille
Breinholdt Mikkelsen. Hun talte med begge på forskellige tidspunkter. Det var
ahørtes opfattelse, at de syntes, at det lød fornutigt, men at de var usikre på,
om Københavns Politi ville være indstillet på det.
Byrettens dom vedrørte de samme episoder, men ikke spørgsmålet om lag. Der
var afgivet forklaringer under vidneansvar svarende til Københavns Politis tid-
ligere udtalelser, og dommen gav derfor i sig selv ikke ahørte anledning til at
foretage sig yderligere. Dommen understregede behovet for markering af poli-
tifolk. Man arbejdede med et forslag, som senere blev gennemført.”
Dommen blev eterfølgende anket af Københavns Politi for så vidt angik homas
Herbert Götz, og dommen blev tillige anket af de øvrige sagsøgere, der i deres re-
spektive sager ikke havde fået medhold i deres påstande om, at de havde været udsat
for ulovlige frihedsberøvelser.
Herom har
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet,
for kommissionen forklaret:
699
”Eter Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, der af begge parter blev an-
ket til landsretten, blev operationsbefalingen ikke særskilt drøtet mellem af-
hørte og Jesper Kofoed. Det var ahørte, der udarbejdede brevet til Kammer-
Bl.a. på Ritzau den 18. februar 2014 (”Politiet dømt for én ulovlig tilbageholdelse i Tibet-sag”), Jacob Maghangama i Jyl-
lands-Posten, International Debat, den 24. februar 2014 (”Danmark går en diktators ærinde”), og i Weekendavisen den
28. februar 2014 (”Kinesiske tilstande”)
698 Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
699 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
697
918
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0465.png
Hændelsesforløb og forklaringer
advokaten, som skulle repræsentere Københavns Politi i landsretten. Ahørte
vedlagde både operationsbefalingen og de spørgsmål og svar, der var afgivet af
og til Retsudvalget. Så måtte Kammeradvokaten selv vurdere, om det var rele-
vant at fremlægge materialet under ankesagen. Ahørte har således ikke forsøgt
at undertrykke operationsbefalingens eksistens. Ellers ville han ikke have sendt
den, hverken til vidnerne i forbindelse med sagen i byretten, eller til Kammer-
advokaten i forbindelse med ankesagen. Han drøtede ikke eterfølgende det
fremsendte materiale med Kammeradvokaten.”
Endvidere har
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi,
for
kommissionen forklaret:
700
”Ahørte kunne ikke huske, at byrettens dom af 18. februar 2014 blev nærmere
drøtet i Københavns Politis øverste ledelse. horkild Fogde orienterede om, at
Københavns Politi var blevet frifundet i fem ud af seks tilfælde. Dommen var
ikke specielt påfaldende. Det, der var påfaldende, var, at den, der havde fået
medhold, havde fået det alene ud fra sin egen forklaring, da man ikke kunne
identiicere de involverede politifolk. Det skete først en rum tid eter.”
8.2.7.3 Perioden 18. februar-11. april 2014
Weekendavisen bragte den 28. februar 2014 artiklen ”Kinesiske tilstande”, hvori rets-
sagen i Københavns Byret blev gennemgået. I artiklen citeredes udtalelser fra cheju-
rist Jacob Mchangama, CEPOS, MF og retsordfører Peter Skaarup samt politiinspek-
tør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, således:
MF Peter Skaarup:
”Justitsministeren må forklare, hvad der er foregået, og om det kommer fra et
højere sted. Fremmede magter skal ikke bestemme på dansk jord, og vi skal
ikke spille med på kinesernes melodi.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
”Vi har ikke udstedt en fatwa mod tibetanske lag. Der kan være forskellige om-
stændigheder, men det er ikke en årsag alene, at man stopper folk på grund af
et lag.”
Chejurist Jacob Mchangama, CEPOS:
”Set udefra virker det, som om dansk politi har ageret håndlangere for et dik-
tatur.”
700 Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Besøget i 2012
919
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0466.png
Kapitel 8.2
8.2.7.3.1 Retsudvalgets spørgsmål 650 og AC
Retsudvalget udbad sig den 28. februar 2014 justitsminister Karen Hækkerups svar
på følgende spørgsmål:
”Samrådsspørgsmål AC
Vil ministeren på baggrund af Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 i sa-
gen om demonstrationerne under den kinesiske præsidents besøg i København
i juni 2012 redegøre for, om dommen får konsekvenser for politiets indsats un-
der fremtidige statsbesøg, samt for hvordan ministeren vil sikre, at dansk politi
fremover i lignende situationer overholder Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions frihedsbestemmelser.
Spørgsmål 650
Vil ministeren forud for besvarelsen af samrådsspørgsmål AC på baggrund af
Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 i sagen om demonstrationerne un-
der den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012 redegøre for formå-
let med politiindsatsen under præsidentbesøget, herunder om politiet har hat
til opgave målrettet at forhindre fredelige demonstrationer, herunder fremvis-
ninger af tibetanske lag?”
Interne mails i Justitsministeriet den 28. februar 2014
Fg. kontorchef i Justitsministeriets Politikontor, Anne Berg Mansfeld-Giese, meddel-
te i mail af 28. februar 2014 vedrørende samrådsspørgsmål AC følgende til fg. afde-
lingschef Freja Sine horsboe, Justitsministeriet, Politi- og Straferetskontoret, samt
til chekonsulent Trine Dahl og fuldmægtig Louise Falkenberg, begge Justitsmini-
steriets Politikontor:
701
”Så kom der (endnu) et samrådsspørgsmål om Kina-besøget i 2012 og byrettens
dom fra sidste uge. Det burde jo være relativt let at besvare med henvisning til
redegørelsen givet i samrådet i august 2012 og med henvisning til det forhold,
at byrettens dom er anket.”
Herom har daværende
fuldmægtig Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikonto-
ret,
for kommissionen forklaret:
702
701
702
JM, mailkorrespondance, Freja Sine horsboe
Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
920
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0467.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Ahørte tiltrådte i Justitsministeriets Politikontor den 1. februar 2014 som fuld-
mægtig, indtil hun blev souschef den 1. april 2014 og dereter chekonsulent pr.
30. april 2014.
…
Hun havde ikke politifagligt kendskab, og hun ik ikke ved sin tiltræden i Poli-
tikontoret en generel orientering om politiets opbygning eller i politiets termi-
nologi og heller ikke i, hvordan man organiserede politiaktioner. Hun ik heller
ikke uddannelse i at udarbejde samrådstaler.
…
Da samrådet blev forberedt i april 2014, ik Justitsministeriet dommen sendt
ind. Hun konstaterede blot, at dommen var, som den var, og forberedte samrå-
det. Hun blev bekendt med Rigspolitiets svarbidrag til samrådet og de skritlige
spørgsmål, men hun var ikke bekendt med, hvilke overvejelser der var gået for-
ud i Rigspolitiet og Københavns Politi, heller ikke at svarene skulle ”minimeres”,
fordi dommen var anket.”
Justitsministeriets anmodning om udtalelse til Københavns Politi via Rigspolitiet
Justitsministeriet anmodede i mails af 3. marts 2014
703
Rigspolitiet om et bidrag til
brug for besvarelsen af spørgsmålene 650 og AC. Rigspolitiet anmodede den 5. marts
2013 Københavns Politi om et bidrag til besvarelsen, idet politiassessor Birgitte Buch,
Politiområdet, ved fremsendelsen henledte Københavns Politis opmærksomhed på,
at spørgsmål 650 eventuelt kunne besvares ”ved en henvisning til tidligere besvarel-
ser om samme emne”.
704
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledel-
sessekretariatet, orienterede i mail af samme dag
705
politidirektør horkild Fogde og
vicepolitidirektør Anne Tønnes, begge Københavns Politi, om, at han ville bede po-
litiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, om et svarbidrag og an-
modede i en mail senere samme dag
706
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns
Politi, Ledelsessekretariatet, om ”at indhente et bidrag fra Mogens”.
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
10. marts 2014 følgende mail til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Køben-
havns Politi:
707
703
704
705
706
707
JM, j. nr. 2014-0035-0219, dok. 1091219
Københavns Politi, mailkorrespondance, Anne Tønnes
Københavns Politi, mailkorrespondance, Anne Tønnes
Københavns Politi, mailkorrespondance, Anne Tønnes
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Besøget i 2012
921
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
”Hej Mogens.
Vil har fået følgende samrådsspørgsmål:
Samrådsspørgsmål AC:
…
Vil du kommentere på nedennævnte bemærkninger, som er mit foreløbige ud-
kast? Jeg er noget i tvivl om, hvorvidt svaret går for langt i forhold til, hvad der
er dækning for.
Dommen giver ikke i sig selv anledning til at ændre strategi for planlægning
af afviklingen af tilsvarende begivenheder i fremtiden med henblik på at sikre
overholdelse af EMRK’s bestemmelser.
Der har imidlertid i forbindelse med de kinesiske statsbesøg i såvel 2012 som
2013 været fremført kritik af demonstranters muligheder for at demonstrere,
navnlig ved at fremvise tibetanske lag. I forbindelse med statsbesøget i 2012
fremkom der i forbindelse med behandlingen af en klagesag endvidere oplys-
ninger om, at der eterfølgende på en politistation lå enkelte tibetanske lag, der
under ikke nærmere aklarede omstændigheder var kommet i politiets besid-
delse. Justitsministeriet er i juni 2013 underrettet herom. Der har endvidere ef-
ter det oicielle besøg i 2013 været aholdt et dialogmøde mellem Københavns
Politis øverste ledelse og repræsentanter fra foreningen Falun Gong vedrørende
den politimæssige afvikling af besøget.
Københavns Politi er meget opmærksom på, at ønsker om at ytre sig/demon-
strere i forbindelse med oicielle begivenheder imødekommes i videst muligt
omfang. Ved udvælgelsen af egnede demonstrationssteder vil der – evt. i høje-
re grad end tidligere - blive taget hensyn til demonstrationsdeltagernes ønske
om synlighed i forhold til de personer, som demonstrationen særligt er rettet
mod. Dette vil dog fortsat inde sted under hensyntagen til, at der træfes de
nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Det vil således fortsat kunne
forekomme, at demonstranter henvises til et særligt udpeget demonstrations-
område.
Der vil endvidere være øget fokus på, at den enkelte medarbejder instrueres
om, at være opmærksom på, at lovlige aktiviteter såsom fremvisning af lag mv.
ikke forhindres, f. eks. ved ulovhjemlet fratagelse af sådanne efekter fra de på-
gældende.
…”
922
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0469.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I svarmail af 11. marts 2014 foreslog politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Kø-
benhavns Politi, følgende fremhævede ændringer og tilføjelser i de to sidste afsnit:
708
”…
Københavns Politi er meget opmærksom på, at ønsker om at ytre sig/demon-
strere i forbindelse med oicielle begivenheder imødekommes i videst muligt
omfang. Ved udvælgelsen af egnede demonstrationssteder vil der
fortsat i mu-
ligt omfang
blive taget hensyn til demonstrationsdeltagernes ønske om syn-
lighed i forhold til de personer, som demonstrationen særligt er rettet mod
På
baggrund af erfaringerne fra det kinesiske statsbesøg i 2012 og besøget af
den kinesiske parlamentsformand i 2013, vil Københavns Politi, ved gen-
nemførelsen af fremtidige statsbesøg, have en øget fokus på at opnå en god
dialog med demonstrationsdeltagere med henblik på i videst muligt om-
fang, at imødekomme demonstrationsdeltagernes ønsker om synlighed.
…
Der vil endvidere være øget fokus på, at den enkelte medarbejder
nøje
instru-
eres om, at være opmærksom på, at lovlige aktiviteter,
der ikke er egnede til at
forstyrre den ofentlige orden eller den ofentlige sikkerhed
ikke forhindres,
f. eks. ved ulovhjemlet fratagelse af efekter fra
demonstrationsdeltagere.”
Politidirektør horkild Fogdes udtalelser af 12. marts 2014
Københavns Politi afgav den 12. marts 2014 følgende udtalelse til Rigspolitiet vedrø-
rende spørgsmål 650:
709
”Formålet med Københavns Politis indsats under præsidentbesøget var at sikre,
at besøget kunne gennemføres i henhold til det fastlagte program, uden at der
blev lagt hindringer i vejen for besøgets gennemførelse, og uden at gæsterne og
deres følge blev udsat for angreb af enhver art. Det kan afvises, at Københavns
Politi havde til opgave at forhindre fredelige demonstrationer, herunder frem-
visninger at tibetanske lag. Københavns Politi iværksatte på baggrund af den
konkrete trusselsvurdering for besøget de sikkerhedsmæssige foranstaltninger,
der fandtes nødvendige med henblik på at sikre en fredelig og sikkerhedsmæs-
sig forsvarlig afvikling af besøget.
Københavns Politi har tidligere i besvarelsen af spørgsmål 865 og 875-880 (alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg samt samrådsspørgsmålene BL-BN redegjort
708 Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
709 DUP, bilag C-14-2-2
Besøget i 2012
923
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
for politiets indsats under statsbesøget. Københavns Politi kan fortsat henholde
sig til disse besvarelser, hvoraf blandt andet fremgår følgende:
”I dagene op til præsidentbesøget modtog Københavns Politi anmeldelser om de-
monstration på Christiansborg Slotsplads fra organisationerne F alun Gong og
Free Tibet. Ønsket om at demonstrere på Christiansborg Slotsplads blev afvist af
sikkerhedsmæssige årsager. Der blev i stedet tilbudt opstilling på Rådhuspladsen.
På daværende tidspunkt forelå der ikke et endeligt program for den kinesiske præ-
sidents besøg.
Få dage inden præsidentens ankomst til København stod det imidlertid klart, at
præsidenten ikke ville komme i nærheden af Rådhuspladsen. Demonstrationsan-
søgerne blev de1jor telefonisk kontaktet af politiets planlægningssektion og tilbudt
opstilling på Højbro Plads, hvorfra der er udsigt til Christiansborg og Christi-
ansborg Slotsplads, hvor præsidenten skulle ankomme. Demonstrationsansøger-
ne valgte hereter at lytte demonstrationerne til Højbro Plads som en stationær
demonstration. Demonstrationen udviklede sig til en fællesdemonstration med ca.
100 demonstranter fra de nævnte organisationer.
Omkring kl. 19.30 førte politiets indsatsleder en dialog med repræsentanter fra de-
monstrationerne blandt andet om meget højlydt brug af højttaler, hvilket ikke var
omfattet af vilkårene for demonstrationen. Demonstranterne medbragte i øvrigt
bannere, lag og balloner.
Da demonstranterne så den danske dronnings eskorte ankomme fra området ved
Knippels Bro, afveg demonstranterne fra den tilkendegivne stationære demonstra-
tion, idet de begyndte at bevæge sig frem mod Christiansborg Slotsplads - og kor-
tegeruten - med en bred front af demonstranter forrest. Da den kinesiske præsi-
dent skulle ankomme umiddelbart eter, valgte indsatslederen at tilkalde en deling
til støtte for de seks politifolk, der indledningsvis var sat ud til at føre tilsyn med
demonstrationen. For at forhindre utilsigtede handlinger fra demonstranternes
side blev delingens gruppevogne opstillet foran demonstranterne for derved at af-
skære dem muligheden for at rykke længere frem.
Denne handling, der af nogle er blevet udlagt som forsøg på at skærme præsiden-
ten fra demonstranterne, var udtryk for en taktisk handling for at skabe sikkerhed
og ro. Såfremt demonstranterne ikke havde afveget fra den tilkendegivne plan for
demonstrationen, var opgaven blevet løst med de seks politifolk, der var udsat til
opgaven i første omgang. Demonstrationen var i øvrigt synlig fra kortegen.
924
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0471.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det er eterfølgende blevet undersøgt, hvorvidt indsatslederen, delingsføreren el-
ler andre politifolk med ledelsesansvar har givet demonstranter besked på, at de
ikke måtte anvende lag eller bannere, men dette har på intet tidspunkt været på
tale. J øvrigt blev KSN (politiets kommandocentral) tidligt i demonstrationsforlø-
bet forespurgt, om det var acceptabelt, at der var opsat bannere på lytterstatuen
på Højbro Plads. Det blev accepteret under den forudsætning, at ingen kravlede
op på statuen.”
Det fremgår endvidere:
”Københavns Politi valgte ved dette statsbesøg - i modsætning til andre tidligere
statsbesøg på samme sikkerhedsniveau - den strategi først at afspærre områder
omkring de objekter, der indgik i besøget, kort før præsidentens ankomst. Dette
betød, at der ikke blev etableret afspærringer lere timer før præsidenten og hans
følge ville ankomme, men derimod først kort tid før ankomsten, hvorved tilskue-
re og demonstranter, der eventuelt allerede havde taget opstilling, i nogle tilfælde
blev bedt om at lytte sig. Denne strategi blev valgt af hensyn til, at samfærdslen
herved blev forstyrret mindst muligt. Samtidig bevirkede strategien imidlertid, at
det i visse tilfælde var nødvendigt at bede om, at folk lyttede sig, modsat ved tid-
ligere lejligheder, hvor der lang tid forinden har været etableret en afspærring, bag
hvilken tilskuere mv. kunne tage opstilling.”
Københavns Politi afgav ligeledes den 12. marts 2014 følgende udtalelse til Rigspoli-
tiet vedrørende samrådsspørgsmål AC:
710
”…
I sagen, der blev afgjort ved Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, op-
lyst, at 6 personer havde anlagt sag mod Københavns Politi med påstand om, at
de pågældende havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet i forbindel-
se med forskellige episoder under den kinesiske præsidents besøg i Danmark
i juni 2012.
Københavns Politi havde nedlagt påstand om friindelse, idet det blev gjort gæl-
dende, at de pågældende personer ikke havde været administrativt frihedsberø-
vet ved de pågældende episoder.
710
DUP, bilag C-14-1-1-4
Besøget i 2012
925
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Ved Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 blev Københavns Politi fri-
fundet for påstanden for fem af sagsøgernes vedkommende, idet byretten ikke
fandt, at de pågældende havde været administrativt frihedsberøvet.
For den 6. persons vedkommende lagde retten til grund, at den pågældende
blev tilbageholdt i ca. 1 time og 10 minutter. Den pågældende havde forklaret i
retten, at politiet i den angivne periode ikke tillod ham at forlade det sted i Kon-
gens Have ved Rosenborg Slot, hvor han havde taget opstilling. Københavns
Byret har lagt den pågældendes forklaring herom til grund og i den forbindelse
fundet, at der ikke var hjemmel til en sådan tilbageholdelse i medfør af politil-
oven eller ved anden hjemmel. Frihedsberøvelsen blev hereter fundet ulovlig
og som følge heraf tillige i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) artikel 5, stk. 1.
Det har ikke været Københavns Politis opfattelse, at den pågældende var for-
hindret i at forlade stedet, men dommen vil nu blive vurderet nærmere, inden
der tages stilling til, hvorvidt Københavns Politi ønsker at anke den til Østre
Landsret.
Ankefristen udløber den 18. marts 2013.
Det bemærkes, at EMRK artikel 5 omhandler personers ret til frihed og person-
lig sikkerhed. Det fremgår af artikel 5, at en frihedsberøvelse skal have hjemmel
i national lovgivning, og at national lovgivning skal være overholdt i den kon-
krete sag, jf. formuleringerne
”den ved lov foreskrevne fremgangsmåde”
og
”lov-
lig”.
Såfremt en frihedsberøvelse ikke er sket i overensstemmelse med den på-
beråbte hjemmel i national lov, er den derfor tillige i strid med EMRK artikel
5. Dette gælder således i alle tilfælde, hvor en frihedsberøvelse kendes ulovlig.
Det fremgår af artikel 5, at
”enhver, der har været genstand for anholdelse eller
forvaring i modstrid med bestemmelserne i denne artikel, har ret til erstatning.”
Erstatning fastsattes i disse situationer normalt takstmæssigt i henhold til Rigs-
advokatens vejledning om ikke-økonomisk skade (tort mv.) i forbindelse med
frihedsberøvelser mv.
Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, der alene omhandlede spørgsmå-
let om, hvorvidt enkelte personer havde været administrativt frihedsberøvet i
medfør af politiloven, indes ikke i sig selv at give anledning til at ændre strate-
gi for planlægning af afviklingen af tilsvarende begivenheder i fremtiden med
henblik på at sikre overholdelse af EMRK’s bestemmelser.
926
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0473.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Der har i forbindelse med de kinesiske statsbesøg i såvel 2012 som 2013 har væ-
ret fremført kritik af demonstranters muligheder for at demonstrere, navnlig
ved at fremvise tibetanske lag. I lyset heraf har der blandt andet eter det of-
icielle besøg i 2013 været aholdt et dialogmøde mellem Københavns Politis
øverste ledelse og repræsentanter fra foreningen Falun Gong vedrørende den
politimæssige afvikling af besøget.
Københavns Politi er meget opmærksom på, at ønsker om at ytre sig/demon-
strere i forbindelse med oicielle begivenheder naturligvis skal imødekommes i
videst muligt omfang. Ved udvælgelsen af egnede demonstrationssteder vil der
fortsat i videst muligt omfang blive taget hensyn til demonstrationsdeltagernes
ønske om størst mulig synlighed og nærhed i forhold til de personer, som de-
monstrationen særligt er rettet mod. På baggrund af erfaringerne fra det kine-
siske statsbesøg i 2012 og besøget af den kinesiske parlamentsformand i 2013, vil
Københavns Politi arbejde for på det tidligst mulige tidspunkt at opnå en god
dialog med anmeldte demonstrationsdeltagere med henblik på i videst muligt
omfang at imødekomme demonstrationsdeltagernes ønsker om synlighed og
nærhed. Dette vil dog fortsat inde sted under hensyntagen til, at der samtidig
skal kunne træfes de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Det vil
således også fortsat kunne forekomme, at demonstranter henvises til et særligt
udpeget demonstrationsområde.
Københavns Politi vil også have fokus på, at den enkelte medarbejder nøje in-
strueres om, at være opmærksom på, at lovlige aktiviteter, der ikke er egnede til
at forstyrre den ofentlige orden eller den ofentlige sikkerhed, ikke må forhin-
dres, herunder ved fratagelse af uskadelige efekter fra demonstrationsdeltagere.
Kopi af Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 vedlægges.”
Begge udtalelser fremstår som underskrevet af politidirektør horkild Fogde, Kø-
benhavns Politi.
Om udtalelserne er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
711
”Vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 650 af 28. februar 2014 og samråds-
spørgsmål AC oplyste ahørte, at Mogens Lauridsen i sit forslag til ændringer
i bidraget til spørgsmål AC imødegik den kritik, der havde været af, at de for-
711
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
927
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0474.png
Kapitel 8.2
håndsudpegede demonstrationssteder lå for langt væk. Det var især et kritik-
punkt under besøget i 2013. Ahørte læste ikke Mogens Lauridsens forslag om
en tilføjelse som, at demonstranter ikke måtte være synlige under besøget i
2012. Det er ahørte, der har suppleret bidraget af 12. marts 2014 med oplysnin-
ger om retssagen.
Bidraget af 12. marts 2014 til brug for besvarelsen af spørgsmål 650 er ligele-
des udarbejdet på grundlag af ahørtes kendskab til retssagen. Han gjorde sig
fortsat ikke overvejelser om at inddrage oplysningerne i operationsbefalingen.
Operationsbefalingen lå som et bilag i retssagen, og han tænkte ikke på, at den
kunne bidrage til besvarelsen af Folketingets spørgsmål.
Ahørte synes ikke, at der på dette tidspunkt forelå nye oplysninger, der gav an-
ledning til at undersøge de afgivne bidrag yderligere. Det var de samme hæn-
delser, der blev taget op. Forklaringerne i retten blev afgivet allerede i februar
2013. Videooptagelserne blev forevist uden forvarsel under retssagen, og de blev
ikke på dette tidspunkt udleveret til ahørte. Der var intet nyt i dem, som ahør-
te hætede sig ved. De viste intet om de frihedsberøvelser, der var til prøvelse.
De seks sagsøgere var ifølge forklaringerne kun frataget i alt ét lag, og det be-
styrkede ikke, at der var en generel ordre om at fratage lag. Andre vidner for-
klarede, at de ik deres lag tilbage. Forklaringerne bestyrkede selvfølgelig, at
folk havde svært ved at få adgang til at vise lagene, men der var kommet meget
få klager, når man tænker på hvor stort besøget var. Formodningen var fortsat,
at selvom politiet måske havde handlet forkert eller overfortolket budskabet
om, at kineserne ikke måtte tabe ansigt, var der tale om enkeltstående tilfæl-
de, og det kunne ikke tages som udtryk for noget generelt. Der var få episoder,
selvom der i hvert fald var nogle hundrede demonstranter på Højbro Plads, hvis
ikke ligefrem 1000. Indtrykket var ikke, at der var givet nogen generel instruks.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
712
”Byretsdommen i februar 2014 medførte yderligere spørgsmål fra Retsudvalget.
Det overraskede ahørte, at sagen nu blussede op igen, for Københavns Politi
blev frifundet i fem ud af seks tilfælde, og der var afgivet detaljerede forklarin-
ger. Når Københavns Politi ikke ik medhold i den sidste sag, skyldtes det ude-
lukkende, at det ikke var lykkedes at identiicere nogle politifolk.
Retsudvalgets spørgsmål 650 var en gentagelse af et tidligere spørgsmål, og det
blev besvaret med en ordret gengivelse af et af de svar, der var afgivet i 2012.
712
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
928
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0475.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Dommen bekrætede ahørte i, at operationsledelsen havde varetaget opgaven
korrekt i 2012. Der var desuden givet udtømmende og klare svar allerede i 2012.
Svar som nu var bekrætet under vidneforklaringer i byretten.”
Louise Falkenbergs notat af 18. marts 2014
Fuldmægtig i Justitsministeriets Politikontor, Louise Falkenberg, udarbejdede den
18. marts 2014 følgende notat:
713
”…
Københavns Byret afsagde således den 18. februar 2014 dom i en sag anlagt af
nogle demonstranter mod Københavns Politi med påstand om, at demonstran-
terne med urette blev administrativt frihedsberøvet i forbindelse med præsi-
dent Hu Jintaos besøg i juni 2012.
Demonstranterne har under sagens behandling ved byretten bl.a. forklaret, at
betjente fra Københavns Politi i forbindelse med statsbesøget forhindrede dem
i at fremvise det tibetanske lag for den kinesiske præsident, bl.a. under henvis-
ning til at laget var ulovligt, og at der var givet ordre til at koniskere alle lag,
der ikke øjeblikkeligt blev pakket ned. De ansatte ved Københavns Politi, der
har afgivet forklaring under sagen, har dog afvist, at der fra overordnet side
skulle være givet instrukser om, at personer med tibetanske lag skulle frata-
ges disse.
Københavns Byret har på baggrund af de foreliggende beviser fundet, at der i
et enkelt tilfælde var tale om en ulovlig administrativ frihedsberøvelse. Byret-
ten har ved afgørelsen heraf lagt til grund, at den pågældende demonstrant blev
tilbageholdt i et tidsrum på mere end en time som følge af, at han lagede med
det tibetanske lag. Byrettens afgørelse er alene baseret på demonstrantens egen
forklaring i retten om forløbet, idet det ikke har været muligt at identiicere de
betjente, som var i kontakt med demonstranten. I de øvrige forhold er Køben-
havns Politi blevet frifundet.
Sagens parter har 4 uger til eventuelt at indbringe dommen for landsretten.
Flere af demonstranterne har tilkendegivet over for pressen, at de påtænker at
anke dommen, men der er endnu ikke indgivet en formel anke til landsretten.
713
JM, j. nr. 2014-0035-0219, dok. 1097819
Besøget i 2012
929
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0476.png
Kapitel 8.2
Københavns Politi har eter byrettens dom iværksat en undersøgelse med hen-
blik på at identiicere de betjente, der var i kontakt med demonstranterne i de
episoder, som er omhandlet i dommen, og hvor der ikke allerede foreligger op-
lysning herom.
Det indstilles på den baggrund, at det tilkendegives, at det ikke indes at være
hensigtsmæssigt at tage en nærmere indholdsmæssig drøtelse af dommen fra
Københavns Byret på nuværende tidspunkt.
Det bemærkes, at Folketingets Retsudvalg har indkaldt til et samråd om sagen
og bedt om en redegørelse for, om byrettens dom får konsekvenser for politiets
indsats under fremtidige statsbesøg, samt for hvordan ministeren vil sikre, at
dansk politi fremover i lignende situationer overholder Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions frihedsbestemmelser. Samrådet er berammet den
10. april 2014.”
Rigspolitiets bidrag af 27. marts 2014 til Justitsministeriet
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet,
fremsendte den 27. marts 2014 et bidrag til Justitsministeriet til brug for besvarelsen
af Retsudvalgets samrådsspørgsmål AC. Indholdet er i al væsentlighed identisk med
indholdet i den ovenfor citerede udtalelse af 12. marts 2014 fra politidirektør horkild
Fogde, dog blev det af Rigspolitiet oplyst, at Københavns Byrets dom af 18. februar
2014 nu var anket. Endvidere tilføjedes som næstsidste afsnit:
714
”Rigspolitiet kan henholde sig til bemærkningerne fra Københavns Politi og i
øvrigt henvise til, at politiets håndtering af et statsbesøg planlægges og udføres
af den relevante, stedlige politikreds under hensyntagen til den risikovurdering/
trusselsvurdering, der måtte foreligge i forhold til det konkrete besøg.”
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet,
fremsendte den 27. marts 2014 endvidere et bidrag
715
til Justitsministeriet til brug for
besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 650. Bidraget var ligeledes i al væsentlighed
en gengivelse af den ovenfor citerede udtalelse af 12. marts 2014 fra Københavns Po-
liti, dog var der i det indledende afsnit foretaget korrektioner, der omtaltes således i
Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport af 29. juli 2016:
716
714
715
716
JM, bilag 2014-0035-0219, dok. 1121735
JM, j. nr. 2014-0035-0219, dok. 1121735
DUP, bilag C-10
930
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0477.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”For det første er det i Københavns Politis bidrag angivet, at det var ”angreb af
enhver art”, som gæsterne og deres følge skulle beskyttes mod og ikke og ikke
”angreb at nogen art” som anført i Justitsministeriets besvarelse. Denne rettel-
se er foretaget af Rigspolitiets daværende sekretariatschef Pernille Breinholdt
Mikkelsen i Rigspolitiets bidrag til Justitsministeriet, jf. bilag C-10-2-3.
For det andet er det i Københavns Politis bidrag angivet, at ‘Det kan afvises, at
Københavns Politi havde til opgave at forhindre fredelige demonstrationer, her-
under fremvisninger at tibetanske lag”, hvilket altså ikke er den eksakte formu-
lering, der er gengivet i Justitsministeriets besvarelse, jf. ovenfor. I Rigspolitiets
bidrag til Justitsministeriet (bilag C-10-1-1/C-10-2-3) er det angivet, at ”Køben-
havns Politi har afvist at have hat til opgave at forhindre fredelige demonstrati-
oner, herunder fremvisninger af tibetanske lag”. Hvor denne ændrede formu-
lering stammer fra, fremgår ikke af det modtagne materiale.”
Herom har
sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionsse-
kretariatet,
for kommissionen forklaret:
717
”Hun blev ikke ved sin tiltræden orienteret om de svar, der hidtil var afgivet til
Folketinget, men i forbindelse med de nye spørgsmål og svar i april 2014 var det
naturligt, at hun gjorde sig bekendt med, hvad der tidligere var svaret. De nye
bidrag gav hverken hende eller nogen i Direktionssekretariatet anledning til at
overveje, om der tidligere ikke skulle være svaret korrekt og fyldestgørende.
Spørgsmål 650 blev behandlet på sædvanlig måde i Rigspolitiet. Hun ik kend-
skab til byretsdommen i forbindelse med behandlingen af dette spørgsmål, men
fandt ikke anledning til at foretage sig yderligere. Hun var ikke bekendt med, at
forklaringerne i dommen ikke var retvisende. Københavns Politis bidrag af 12.
marts 2014 til besvarelse af spørgsmålene 650 og AC gav ikke anledning til, at
man foretog sig yderligere i Rigspolitiet. Hun var ikke bekendt med, at det blev
drøtet at afgrænse svarene, fordi man ikke ville komme nærmere ind på den
nu ankede dom. Generelt er det ikke ualmindeligt at henvise til, at en sag er an-
ket, og at man af respekt for domstolene ikke ønsker at udtale sig, før sagen er
endeligt afgjort. Desuden havde Københavns Politi på baggrund af oplysnin-
gerne i dommen taget initiativ til identiicering af politifolkene. Ændringerne
i bidragene til spørgsmål 650 fra Københavns Politis ”angreb af enhver art” til
Rigspolitiets ”angreb af nogen art” kunne være foretaget i politiområdet eller i
717
Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
931
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0478.png
Kapitel 8.2
Direktionssekretariatet. Hun erindrede ikke, at hun selv skulle have foretaget
denne ændring.
Oplysningerne om forekomsten af lag på Station Amager, dommen, de man-
ge spørgsmål fra Folketinget og den massive pressedækning gav ikke i Direkti-
onssekretariatet anledning til, at man nærmere undersøgte bidragenes indhold.
Det var Københavns Politi, der havde den politifaglige vurdering af det, der var
sket, og de indhentede bidrag var eterprøvet og godkendt på ledelsesniveau af
såvel Københavns Politi som politiområdet under Rigspolitiet.”
Endvidere har
specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekre-
tariatet,
for kommissionen forklaret:
718
”Hun blev bortset fra inddragelsen omkring samrådsspørgsmålene i 2013 først
inddraget i forholdene omkring det tidspunkt, hvor byretsdommen blev afsagt
i 2014, og hvor Retsudvalget stillede spørgsmålene 650 og AC. De blev håndte-
ret på vanlig vis i marts 2014. De blev visiteret til politiområdet, der indhentede
bidrag fra Københavns Politi. Direktionssekretariatet ekspederede bidraget vi-
dere til Justitsministeriet eter at have sikret sig, at godkendelsesproceduren var
fulgt, og at svarene dækkede det, der blev spurgt om. Der kunne ske sproglige
ændringer, når de i Direktionssekretariatet så på det med friske øjne, men hvis
man blev opmærksom på noget, der vedrørte selve indholdet, blev der foretaget
en ny høring af Københavns Politi via politiområdet.
De nye oplysninger om, at lere personer var blevet frataget lag, forklaringerne
fra byretten, videooptagelserne, der blev vist i byretten og selve dommens ind-
hold, samt pressens og Retsudvalgets fortsatte interesse i sagen medførte ikke
overvejelser i Direktionssekretariatet om en selvstændig indsats eller en skær-
pet kontrol med, hvad der egentlig var sket. Spørgsmålene blev håndteret på
sædvanlig vis. Besvarelserne gik på dette tidspunkt meget på, at en ulovlig fri-
hedsberøvelse i sig selv er i strid med menneskerettighedskonventionen. Det
var Københavns Politi, der selv havde givet møde i byretten, og Københavns
Politi henviste dereter i marts 2014 fortsat til de tidligere besvarelser. I Rigspo-
litiet tænkte man derfor ikke, at spørgsmålene nu skulle behandles anderledes.
Rigspolitiet havde ingen grund til at tro, at Københavns Politi ikke loyalt havde
oplyst, hvad der var sket i retten.”
718
Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
932
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0479.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Udkast til talepapir af 6. april 2014
Kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese og souschef Louise Falkenberg, begge Justits-
ministeriets Politikontor, udarbejdede den 6. april 2014 følgende udkast til talepapir
til brug for justitsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AC med førstnævntes
rettelser og bemærkninger markeret i sidstnævntes oprindelige udkast:
719
”[Indledning]
1.
Temaet for dette samråd udspringer af politiets indsats i forbindelse med, at
den daværende kinesiske præsident Hu Jintao besøgte København i juni 2012.
Det er som bekendt ikke første gang, at en siddende justitsminister er kaldt i
samråd om politiets indsats i forbindelse med præsidentbesøget.
Min forgænger har således allerede i forbindelse med et samråd i august 2012
her i Retsudvalget samt i en række besvarelser af skritlige spørgsmål redegjort
i detaljer for politiets indsats i forbindelse med præsidentbesøget.
Lidt nyt er der dog sket. For som bekendt (det står jo i selve spørgsmålet) af-
sagde Københavns Byret den 18. februar i år dom i en sag, der var anlagt mod
Københavns Politi af seks demonstranter med påstand om, at de i forbindelse
med præsidentbesøget blev udsat for en ulovlig administrativ frihedsberøvelse.
Dommen fra Københavns Byret er (af hvem?) anket til Østre Landsret, og sa-
gen verserer derfor stadig ved domstolene. Jeg synes derfor ikke, at det er pas-
sende, at jeg på nuværende tidspunkt går nærmere ind i en drøtelse af om
Københavns Politi under præsidentbesøget foretog ulovlige administrative fri-
hedsberøvelser eller ej. Det håber jeg naturligvis, at udvalget har forståelse for.
[Generelt om politiets indsats under det kinesiske statsbesøg]
2.
Med det sagt, vil jeg gerne starte med at knytte nogle få helt overordnede be-
mærkninger til politiindsatsen i forbindelse med præsidentbesøget.
Det er jo helt generelt sådan, at det er politiet, som vurderer, hvordan den poli-
tioperative indsats i forbindelse med oicielle begivenheder - som for eksempel
et statsbesøg - organiseres og tilrettelægges.
719
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
Besøget i 2012
933
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0480.png
Kapitel 8.2
Og når det forholder sig sådan er det helt enkelt fordi, at det er politiet, som er
bedst til at vurdere, hvordan den politimæssige indsats planlægges og gennem-
føres på den mest hensigtsmæssige måde i det enkelte tilfælde.
Den nærmere indsats i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg blev da
også organiseret og tilrettelagt af Københavns Politi på baggrund af en forud-
gående trusselsvurdering.
Københavns Politi har oplyst, at det overordnede formål med politiets indsats
under præsidentbesøget var at sikre, at besøget kunne gennemføres i henhold
til det fastlagte program, uden at der blev lagt hindringer i vejen for besøgets
gennemførelse, og uden at gæsterne og deres følge blev udsat for angreb af no-
gen art.
Københavns Politi har også oplyst, at man i forbindelse med præsidentbesøget
alene traf de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der fandtes nødvendige med
henblik på at sikre en fredelig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af be-
søget.
Det er lere gange blevet antydet, at politiets indsats reelt .havde til formål at
forhindre fredelige demonstrationer i anledning forbindelse af med præsident-
besøget, herunder fremvisninger af tibetanske lag. Og at instrukserne om en
sådan indsats tilgang til præsidentbesøgets afvikling skulle være udstedt af Ju-
stitsministeriet eller den tidligere justitsminister personligt.
Jeg vil - som min forgænger også har gjort det lere gange gerne understrege, at
dette intet har sigpå ingen måde var tilfældet. Som der er redegjort for i (svar
nr… ) begrænsede Justitsministeriets rolle i planlægningen af præsidentbesøget
sig til at håndtere en begæring fra ?? om såkaldt særlig hjælp – det vil sige…..
Og når det forholder sig sådan er det ikke mindst fordi, vi Fori Danmark gæl-
der nyder der en grundlovsfæstet ret til både ytreings- og forsamleingsfrihcd
os. Og det er rettigheder, som regeringen anser for at være helt grundlæggende
og afgørende elementer i ethvert demokratisk samfund, og som vi i regeringen
derfor også vægter meget højt.
[Dommen fra Københavns Byret]
Eter disse mere overordnede bemærkninger om politiets indsats i forbindel-
se med præsidentbesøget i juni 2012, vil jeg gå over til det, der spørges til med
934
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0481.png
Hændelsesforløb og forklaringer
samrådsspørgsmålet - nemlig dommen fra Københavns Byret og hvilke konse-
kvenser, den eventuelt skal have.
4. Som jeg indledningsvist var inde på, afsagde Københavns Byret i februar i år
dom i en sag, der var anlagt mod Københavns Politi af seks demonstranter med
påstand om, at de i forbindelse med præsidentbesøget blev udsat for ulovligegt
blev-administrativte frihedsberøvelsert.
Dommen omhandler om-ire forskellige episoder: To episoder på Christians-
borg Slotsplads, en episode ved Langelinie og en episode, der fandt sted i Kon-
gens Have. (er nogle af episoderne ikke også beskrevet i den tdil. Samrådstale
- evt, nævne det her)
Demonstranterne har forklaret i byretten, at betjente fra Københavns politi-
eter demonstrantemes deres opfattelse - i forbindelse med episoderne (direk-
te eller indirekte) forsøgte at forhindre dem i at vise det tibetanske lag for den
kinesiske præsident. Og det er demonstranternes opfattelse, at de herved blev
forhindret i at udøve deres ret til at demonstrere, og at de dermedfor også var
udsat for en ulovlig frihedsberøvelse.
Bør vi ikke her kort omtale, hvad betjentene har forklaret om spørgsmålet om
lagning?
Københavns Byret har i sin dommen frifundet Københavns Politi for påstan-
den om ulovlig administrativ frihedsberøvelse i fem af de seks tilfælde.
Byretten har dog også fundet, at der i et enkelt tilfælde - i forbindelse med den
episode, der fandt sted i Kongens Have - blev foretaget en ulovlig administrativ
frihedsberøvelse og tilkendt sagsøgeren erstatning i anledning heraf.
Byretten har ved sin afgørelse lagt til grund, at den pågældende demonstrant
blev tilbageholdt af lere betjente fra Københavns Politi i et tidsrum på mere
end en time alene som følge af, at han lagede med det tibetanske lag.
Byrettens afgørelse er dog udelukkende alene baseret på den pågældende de-
monstrants egen forklaring i retten om forløbet, idet det ikke forud for byret-
tens behandling af sagen havde været muligt at identiicere den eller de betjen-
te, der var involveret episoden med den pågældende sagsøger.
Dommen fra Københavns Byret er af de fem demonstranter, der ikke ik med-
hold i byretten, indbragt for Østre Landsret.
Besøget i 2012
935
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0482.png
Kapitel 8.2
Også Københavns Politi har anket byrettens dom til landsretten for så vidt an-
går den demonstrant, som ik medhold i byretten.
Det er derfor nu op til landsretten at vurdere, om en eller lere af de pågældende
demonstranter ulovligt blev administrativt frihedsberøvet af Københavns Politi
under præsidentbesøget. Og som jeg allerede har været inde på, inder jeg der-
for ikke, at jeg her i dag bør forholde mig nærmere til dette spørgsmål.
Jeg synes af samme grund også, at det er for tidligt allerede nu at tage stilling til,
om og i givet fald hvilke konsekvenser, dommen skal have.
Jeg har i øvrigt noteret mig, at Københavns Politi har iværksat en undersøgel-
se med henblik på at identiicere alle de politibetjente, der var involveret i de
episoder, der er behandlet i byrettens dom. Det er således tænkeligt, at det det
bevismæssige grundlag under ankesagen vil være mere omfattende end under
byrettens behandling af sagen.
[Eventuelle fremtidige statsbesøg fra Kina]
5.
Når det er sagt, synes jeg selvfølgelig, at det er ærgerligt, at præsidentbesøget
og det eterfølgende kinesiske statsbesøg i 2013 – for hos nogen har skabt tvivl
om, hvorvidt politiet beskytter borgernes ret til at forsamle sig og ytre sig, bl.a.
ved at fremvise tibetanske lag. Og at man har derimod har været optaget af at
skåne de kinesiske gæster for synet af demonstranter med de tibetanske lag.
Og jeg ved at ikke mindst Københavns Politi deler denne ærgrelse (Skal god-
kendes af RP/PD).
Uanset hvordan sagen falder ud i Østre Landsret, synes jeg derfor, at det er på
sin plads helt relevant, at man mere generelt at overvejer, om der er noget, der
kan gøres bedre eller anderledes i forbindelse med eventuelle fremtidige stats-
besøg.
Københavns Politi forsøger allerede i dag i videst muligt omfang at imødekom-
me ønsker om at ytre sig og demonstrere i forbindelse med oicielle begivenhe-
der, herunder statsbesøg.
Og når der skal udvælges egnede demonstrationssteder, tager politiet i videst
muligt omfang hensyn til eventuelle ønsker om synlighed og nærhed i forhold
til de personer, som demonstrationerne er rettet imod.
936
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0483.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Jeg glæder mig dog over, at Københavns Politi har imidlertid tilkendegivet, at
politiet man i politikredsen - netop i lyset af erfaringerne fra de kinesiske stats-
besøg i 2012 og 2013 - i fremtiden vil arbejde for på det tidligst mulige tidspunkt
at opnå en god dialog med deltagerne i demonstrationer, der er anmeldt på for-
hånd, for derved i videst muligt omfang at kunne imødekomme demonstrati-
onsdeltagernes ønske om synlighed og nærhed.
Det synes jeg, er en meget fornutig og rigtig beslutning.
Det siger dog sig selv, at politiet altid, når der skal vælges et egnet sted en de-
monstration, skal tage hensyn til de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstalt-
ninger. OgDderfor vil også i fremtiden kunne ske, at demonstranter bliver må
henviste~es til et særligt udpeget demonstrationsområde.
Jeg glæder mig også over, at Københavns Politi har tilkendegivet, at potiet-man
fremadretteover vil have særligt fokus på at sikre, at den enkelte medarbejder
instrueres om, at lovlige aktiviteter, der ikke forstyrrer den ofentlige orden eller
sikkerhed, ikke må forhindres. Og at deltagere i demonstrationer derfor heller
ikke må fratages uskadelige efekter, som f.eks. lag.
Og så ved jeg, at Københavns Politi eter det oicielle statsbesøg fra Kina i 2013-
hvor der også fra lere sider var blev_fremført kritik af demonstranternes mu-
lighed for at demonstrere og bl.a. vise det tibetanske lag - aholdt et dialog-
møde mellem Københavns Politis øverste ledelse og repræsentanter for Falun
Gong i Danmark vedrørende den politimæssige afvikling af mødet.
En sådan dialog vil med stor sandsynlig også kunne medvirke til, at eventuelle
fremtidige kinesiske statsbesøg vil kunne afvikles uden problemer.
[Afrunding]
6.
For at samle op, så er dommen fra Københavns Byret - som jeg allerede har
været inde på lere gange - indbragt for Østre Landsret. Det er derfor nu op
til landsretten at vurdere, om Københavns Politi i et eller lere tilfælde foretog
ulovlige administrative frihedsberøvelser i forbindelse med præsidentbesøget i
juni 2012.
Da sagen derfor stadig verserer ved domstolene, synes jeg, at det for tidligt al-
lerede nu at tage stilling til, hvilke eventuelle konsekvenser dommen skal have.
Besøget i 2012
937
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0484.png
Kapitel 8.2
Jeg har dog med stor glæde noteret mig, at Københavns Politi allerede har ta-
get erfaringerne fra bl.a. det kinesiske præsidentbesøg til sig og vil bruge disse
erfaringer i forbindelse med planlægning af politiindsatsen i forbindelse med
fremtidige statsbesøg
…”
Udkast til beredskaber af 7. april 2014
En udateret ”Q & A”, der er journaliseret i Justitsministeriet den 7. april 2014 og
som er udarbejdet af souschef Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret,
til brug for justitsministerens besvarelse af eventuelle supplerende spørgsmål i sam-
rådet den 10. april 2014, var sålydende:
720
”…
Q & A nr. 1: Episoden i Kongens Have
Spørgsmål
Hvad kan ministeren sige om den episode, der fandt sted i Kongens Have?
Muligt svar
• Mit kendskab til episoden begrænser sig til de oplysninger, som fremgår af
dommen fra Københavns Byret.
• Det fremgår, at den pågældende demonstrant ønskede at fremvise det tibe-
tanske lag for den kinesiske præsident i forbindelse med præsidentens besøg
på Rosenborg Slot.
• Demonstranten tog derfor opstilling med et tibetansk lag i Kongens Have,
hvor han - ifølge sin egen forklaring - blev kontaktet af lere betjente fra Køben-
havns Politi, der bad ham om at tage laget ned, angiveligt med den begrundel-
se, at der var et demonstrationsforbud, og at man derfor bl.a. ikke måtte vise
lag.
• Demonstranten blev hereter ifølge sin forklaring tilbageholdt af de pågæl-
dende betjente i en periode på mere end en time, indtil præsidenten igen havde
forladt Rosenborg Slot.
720
JM, j.nr. 2014-0035-0219, dok. 1132960
938
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
• Københavns Byret har i sin afgørelse lagt til grund, at den pågældende de-
monstrant blev udsat for en ulovlig administrativ frihedsberøvelse.
• Det fremgår af byrettens dom, at det ikke har været muligt for politiet at iden-
tiicere de betjente, der var i kontakt med den pågældende demonstrant. Afgø-
relsen er derfor alene baseret på den pågældende demonstrants egen forklaring
i retten om forløbet.
Q & A nr. 2: Identiikation af de betjente, der var involveret i de konkrete
episoder
Spørgsmål
Hvorfor har Københavns Politi først nu iværksat en undersøgelse med henblik på
at inde frem til de betjente, som var involveret i de konkrete episoder, som be-
handles i byrettens dom?
Muligt svar
• Som jeg har været inde på, har Københavns Politi nu iværksat en undersøgel-
se med henblik på at identiicere de politibetjente, der var involveret i de episo-
der, der er behandlet i byrettens dom.
• Det er Københavns Politi, der selv har taget initiativ til undersøgelsen.
• Jeg kan forstå, at Københavns Politi i medierne har forklaret, at man vil gri-
be det sådan an, at man først vil forsøge at identiicere de politigrupper, der var
indsat i de enkelte områder. Og at man hereter vil spørge de betjente, der ind-
gik i politigrupperne, om de var involveret i de konkrete episoder, der er be-
handlet i byrettens dom.
• Hvis det lykkes for Københavns Politi at inde frem til betjente, som har væ-
ret involveret i en eller lere af de konkrete episoder, der er behandlet i byrettens
dom, vil betjentene formentlig kunne bruges som vidner i forbindelse med an-
kesagen i Østre Landsret.
• Det kan derfor - som jeg også var inde på i min besvarelse – ikke udelukkes,
at det bevismæssige grundlag under ankesagen vil være mere omfattende end
under byrettens behandling af sagen.
Besøget i 2012
939
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Q & A nr. 3: Forelå der en instruks om fratagelse af tibetanske lag
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til de forklaringer, der er afgivet i byretten om, at
der forelå en instruks til politiet om, at demonstranter skulle fratages tibetanske
lag, og at de kinesiske gæster ikke ville tabe ansigt?
Muligt svar
• Flere politifolk fra Københavns Politi har afgivet vidneforklaringer i byretten.
Det gælder bl.a. den operationsansvarlige og to indsatsledere.
• Disse vidner har samstemmende afvist påstandene om, at der i forbindelse
med den kinesiske præsidents besøg var givet en instruks fra politiledelsen om,
at der ikke måtte fremvises tibetanske lag, og at sådanne lag skulle tages fra
demonstranterne.
[Hvis der spørges til betydningen af tilkendegivelsen om, at ”kineserne ikke
ville tabe ansigt”]
• Jeg kan forstå, at den vicepolitiinspektor, der var ansvarlig for operationen,
har forklaret i byretten, at Københavns Politi forud for præsidentbesøget havde
fået oplyst, at ”kineserne ikke ønskede at tabe ansigt”.
• Jeg kan dog samtidig forstå, at det pågældende vidne også forklarede, at til-
kendegivelsen var med til at give et overordnet billede, men i øvrigt ikke blev
brugt til noget af politiet.
• Jeg ønsker ikke herudover at kommentere den vidneforklaringen, som er af-
givet under den sag, som nu er under anke.
[Hvis der spørges til, om ikke ministeren inder det påfaldende, at så mange
demonstranter uahængigt af hinanden har, forklaret, at politiet ikke ville
tolerere tibetanske lag}
• Det er klart, at når der er lere demonstranter, der uahængigt af hinanden har
hat en dårlig oplevelse i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg, og som
giver udtryk for, at de oplevede, at politiet ville forhindre dem i at udøve deres
ret til at demonstrere, så gør det selvfølgelig indtryk på mig.
940
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
• Jeg må dog understrege, at det, som Københavns Politi siger, og som også er
forklaret af de politifolk, som har vidnet under byretssagen, det er, at der ikke
forud for præsidentbesøget var givet nogen instrukser om, at politiet skulle for-
hindre demonstranter i fremvise tibetanske lag endsige fratage dem lagene.
• Men det er selvfølgelig klart, at jeg ikke kan sidde her i dag og kategorisk af-
vise, at der i forbindelse med præsidentbesøget for snart to år siden kan have
forekommet situationer, hvor politifolk konkret har ageret på en uhensigtsmæs-
sig måde i forhold til demonstranter. Det siger sig selv.
• Derfor synes jeg også, at det er meget positivt, at Københavns Politi i fremti-
den vil have særligt fokus på at sikre, at den enkelte medarbejder bliver instrue-
ret om, at lovlige aktiviteter, der ikke forstyrrer den ofentlige orden eller sikker-
hed, ikke må forhindres. Og at det i den forbindelse særligt vil blive indskærpet,
at deltagere i demonstrationer derfor heller ikke må fratages uskadelige efekter,
som f.eks. lag.
Q & A nr. 4: Fundet af tibetanske lag på station Amager
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren forklare, at der eter præsidentbesøget i 2012blev fundet
lere tibetanske lag hos Københavns Politi?
Muligt svar
• Københavns Politi afviste i forbindelse med samrådet i august 2012, at politi-
folk med ledelsesansvar i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg hav-
de givet demonstranter besked på, at de ikke måtte anvende lag eller bannere,
og at det derfor havde formodningen imod sig, at demonstranter skulle være
blevet frataget tibetanske lag.
• Københavns Politi kom imidlertid i maj 2013 med nye oplysninger om, at poli-
tiet nu havde grundlag for at konkludere, at lere personer af politiet ik frataget
tibetanske lag i forbindelse med statsbesøget i juni 2012.
• Min forgænger orienterede Retsudvalget om de nye oplysninger i et brev af
26. juni 2013.
Besøget i 2012
941
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
• Som det fremgår af brevet til udvalget, antager Københavns Politi, at de på-
gældende lag blev frataget demonstranter under henvisning til politilovens §
5, stk. 2, nr. 3.
• Denne bestemmelse giver politiet en generel adgang til at fratage genstande
med henblik på at afværge fare for forstyrrelse af den ofentlige orden samt fare
for enkeltpersoners og den ofentlige sikkerhed.
• Som jeg var inde på i min tale, har de ansatte ved Københavns Politi, der har
afgivet vidneforklaring i byretten, da også klart afvist, at der i forbindelse med
præsidentbesøget var givet instruks fra overordnet side om, at personer med ti-
betanske lag skulle fratages deres lag.
• Og som jeg også har redegjort for her i udvalget i dag og i forbindelse med
min skritlige besvarelse af spørgsmål nr. 650, afviser Københavns Politi fort-
sat, at politiets indsats i forbindelse med præsidentbesøget havde til formål at
forhindre fredelige demonstrationer, herunder fremvisning af tibetanske lag.
Q & A nr. 5: Politinumre
Spørgsmål
Vil ministeren - i lyset af at det i de leste af de situationer, som byretsdommen
vedrører ikke har været muligt at identiicere de involverede politifolk - garante-
re, at der snart kommer numre på danske politibetjentes uniformer, ligesom det er
tilfældet i bl.a. Norge?
Muligt svar
• Jeg har sådan set sagt meget klart, at det er min opfattelse, at det skal være
muligt at identiicere de politifolk, der deltager i en konkret politiforretning el-
ler aktion.
• Og det er derfor heller ingen hemmelighed, at jeg mener, at der bør gennem-
føres tiltag, der forbedrer mulighederne for at identiicere politifolk, men som
samtidig ikke indebærer en forøget risiko for betjente.
• [Det forventer jeg at kunne sige noget mere konkret om i den allernærmeste
fremtid.]
942
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Q & A nr. 6: Politilovens regler om forsamlinger og politiets indgrebsmu-
ligheder
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for reglerne i politiloven om forsamlinger, herunder hvilke
indgrebsmuligheder politiet har i disse tilfælde?
Muligt svar
• Politiloven fastslår som en helt overordnet regel, at det er politiets opgave at
beskytte borgernes grundlovssikrede ret til at forsamle sig.
• Forsamlingsfriheden skal dog udøves i overensstemmelse med retsordenens
almindelige regler, herunder politiloven og strafeloven.
• Der er i politiloven og ordensbekendtgørelsen bl.a. fastsat regler om, at en
forsamling skal anmeldes til politiet på forhånd, og at politiet kan give påbud
om, at en forsamling skal aholdes et andet sted end det påtænkte eller på an-
dre vilkår.
• Dette kan dog kun ske, når der er begrundet frygt for fare for betydelig for-
styrrelse af den ofentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, el-
ler fare for enkeltpersoners sikkerhed eller den ofentlige sikkerhed.
• Når politiet skal beslutte, om der skal udstedes påbud eller fastsættes vilkår,
skal politiet som et væsentligt hensyn lægge vægt på, at forsamlingen kan op-
fylde sit formål.
• Hvis der er tale om, at enkelte deltagere i en forsamling giver anledning til fare
for betydelig forstyrrelse af den ofentlige orden eller fare for enkeltpersoners
sikkerhed eller den ofentlige sikkerhed, giver politiloven mulighed for, at poli-
tiet kan gribe ind over for denne eller disse personer. Dette vil f.eks. kunne være
tilfældet, hvis forsamlingsdeltagere optræder voldeligt.
• Politiet kan i disse tilfælde udstede påbud, besigtige en persons legeme, un-
dersøge tøj og genstande samt fratage personer genstande. Politiet vil også om
fornødent kunne frihedsberøve den eller de personer, der giver anledning til
faren.
Besøget i 2012
943
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
• Foruden politiets opgave med at beskytte borgernes forsamlingsret har poli-
tiet en anden opgave i relation til generelt at afværge fare for forstyrrelse af den
ofentlige orden samt fare for enkeltpersoners sikkerhed eller den ofentlige sik-
kerhed.
• Denne generelle adgang til fareafværgelse gælder, uagtet om der er tale om en
forsamling eller ej.
• Med henblik på at afværge fare kan politiet foretage indgreb over for den eller
de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan således anvende de sam-
me beføjelser som over for forsamlingsdeltagere i form af påbud, besigtigelse,
undersøgelse og frihedsberøvelse.
Q & A nr. 7: Udpegning af særlige demonstrationsområder
Spørgsmål
Hvad er politiets praksis i forhold til udpegning af særlige demonstrationsområ-
der?
Muligt svar
• Københavns Politi har oplyst, at det - ahængig af sikkerhedsvurderingen i det
konkrete tilfælde - er praksis, at det på forhånd besluttes, hvor eventuelle de-
monstrationer mest hensigtsmæssigt placeres, og at dette gælder såvel anmeldte
som uanmeldte demonstrationer.
• Politiet vil derfor ote på forhånd have udpeget demonstrationsområder i for-
bindelse med f.eks. større oicielle begivenheder eller statsbesøg.
• Hvis trusselsvurderingen i det konkrete tilfælde er lav, vil det dog typisk ikke
være påkrævet, at der på forhånd udpeges et demonstrationsområde.
• Ved større begivenheder vil Københavns Politi ote tage kontakt til repræsen-
tanter for kendte demonstrationer allerede i forbindelse med planlægningen af
den politioperative indsats. Formålet med dette er, at forholdene omkring de-
monstrationen kan atales nærmere mellem parterne på forhånd, herunder at
der kan udpeges en hensigtsmæssig placering, der i størst muligt omfang tilgo-
deser demonstranternes ønske om at ytre sig samtidig med, at sikkerheden ikke
kompromitteres.
944
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
• Og som jeg har været inde på, vil Københavns Politi i lyset af den betydelige
kritik, der har været rejst i kølvandet på de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013
fremadrettet arbejde for på det tidligst mulige tidspunkt at opnå en god dialog
med deltagerne i demonstrationer, der er anmeldt på forhånd, for derved i vi-
dest muligt omfang at kunne imødekomme deres ønske om synlighed og nær-
hed.
Q & A nr. 8: Politiets indsats i forbindelse med de to oicielle besøg fra Kina
Spørgsmål
Synes ministeren ikke, at det er påfaldende, at politiets indsats overfor demon-
stranter er genstand for debat, hver gang der har været oicielle besøg fra Kina?
Muligt svar
• Jeg synes bestemt, at det er ærgerligt, at de seneste to kinesiske besøg tilsyne-
ladende har skabt en vis tvivl om, hvorvidt politiet nu også beskytter borgernes
ret til at demonstrere og ytre sig.
• Og jeg ærgrer mig særligt over, at det er blevet antydet, at politiets indsats i
forbindelse med de to statsbesøg skulle have hat til formål at skærme de uden-
landske besøgende gæster mod synet af kritiske demonstranter - og at instruk-
tioner herom skulle være givet af Justitsministeriet eller min forgænger person-
ligt.
• Som min forgænger har understreget under de to tidligere samråd, så har
hverken han eller andre i Justitsministeriet blandet sig i tilrettelæggelsen af den
politioperative indsats i forbindelse med præsidentbesøget.
• Men i lyset af den betydelige kritik, der har været rejst i kølvandet på de to be-
søg, synes jeg, at det er positivt, at Københavns Politi fremadrettet vil arbejde
for på det tidligst mulige tidspunkt at opnå en god dialog med deltagerne i de-
monstrationer, der er anmeldt på forhånd, for derved i videst muligt omfang at
kunne imødekomme deres ønske om synlighed og nærhed.
• Jeg synes også, at det er positivt, at Københavns Politi i fremtiden vil have sær-
ligt fokus på at sikre, at den enkelte medarbejder bliver instrueret om, at lovli-
ge aktiviteter, der ikke forstyrrer den ofentlige orden eller sikkerhed, ikke må
forhindres.
Besøget i 2012
945
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0492.png
Kapitel 8.2
• Og at det i den forbindelse vil blive indskærpet, at deltagere i demonstrationer
derfor heller ikke må fratages uskadelige efekter, som f.eks. lag.
Q & A nr. 9: Instrukser fra andre myndigheder
Spørgsmål
Hvis nu ikke den daværende justitsminister eller Justitsministeriet har givet poli-
tiet instrukser om at fratage demonstranter tibetanske lag er der så andre, som
f.eks. Udenrigsministeriet, Statsministeriet eller kongehuset, der har gjort det?
Muligt svar
• Der er som bekendt for blot et par dage siden stillet mig en række nye spørgs-
mål, hvor der bl.a. bliver spurgt, om Københavns Politi og PET skulle have
modtaget instrukser fra Udenrigsministeriet, Statsministeriet eller sågar Kon-
gehuset om, hvordan de skulle forholde til demonstranter og lag i forbindelse
med præsidentbesøget.
• Jeg har beklageligvis ikke kunnet nå at besvare alle spørgsmålene inden da-
gens samråd, men jeg vil naturligvis vende tilbageover for udvalget med et svar
snarest muligt.”
Om dette udkast til beredskab og om det ovenfor citerede udkast til samrådstale har
souschef Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kommissionen for-
klaret:
721
”Ahørte huskede mailkorrespondancen af 6. april 2014 med Anne Berg Mans-
feld-Giese om udkast til samrådstale. Ahørte forberedte samrådstalen og be-
redskaber. Det var hendes første udkast til en samrådstale, og hun benyttede
tidligere samrådstaler som hjælp. Der skulle tænkes på alt, hvad ministeren
kunne blive spurgt til, og det var nok ud fra dét, at Anne Berg Mansfeld-Gie-
se skrev om, hvad de skulle have undersøgt og også anførte, at der skulle no-
get med i beredskabet om lag, om politilovens bestemmelser om forsamlinger
og indgrebsmuligheder og om numre på politiets uniformer. Ahørte fandt
de nødvendige oplysninger frem og indføjede det i beredskabet. Hun udar-
bejdede udkastet på baggrund af, hvad der var sagt under tidligere samråd og
721
Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
946
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0493.png
Hændelsesforløb og forklaringer
oplysninger indhentet til brug for dette samråd. Der var tale om en sammen-
skrivning.”
Ændringer i udkast til beredskab
Den 8. april 2014 sendte kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet,
Politikontoret, følgende mail til chekonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspoliti-
et, Direktionssekretariatet:
722
”Vi kan fornemme, at noget af det, som formentlig vil komme op under samrå-
det torsdag, også vil være politiets praksis med hensyn til i visse situationer på
forhånd at udpege demonstrationsområder, hvortil demonstranter henvises —
det vil sige, at det ikke sker som vilkår i forbindelse med anmeldelse af demon-
strationer. Vi har afgivet et svar herom i november (REU spm. 1078), hvor prak-
sis er beskrevet, men hvor der ikke er redegjort det retlige grundlag for denne
praksis. Mit bedste bud er, at man vil pege på politilovens § 4, stk. 2, men gider
I ikke lige vende dette med PD (også )?”
Chekonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, vide-
resendte samme dag, den 8. april 2014, mailen til politiassessor Birgitte Buch, Rigs-
politiet, Politiområdet, og senioranklager Klaus Pedersen, Ledelsessekretariatet, Kø-
benhavns Politi, med følgende bemærkning:
723
”Kære Birgitte og Klaus
En lille anmodning mere i relation til samrådet torsdag, vil I lige drøte dette og
evt, blot komme med en passus pr. mail.”
Senioranklager i Københavns Politis Ledelsessekretariat, Klaus Pedersen, anførte i
mail af 9. april 2014 til specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direk-
tionssekretariatet:
724
”…
Jeg har en enkelt kommentar til Q & A nr.4 om fundet af tibetanske lag på Sta-
tion Amager.
722
723
724
DUP, bilag C-13-6
DUP, bilag C-13-3-6
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
Besøget i 2012
947
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0494.png
Kapitel 8.2
Det fremgår af pkt. 4: Som det fremgår af brevet til udvalget går Københavns
politi ud fra, at de pågældende lag blev frataget demonstranter under henvis-
ning til politilovens § 5, stk. 2, nr. 3.
Dette er en smule misvisende, idet Københavns Politi oplyste, at der var regi-
streret én hændelse, hvor en person var frataget et tibetansk lag, og at dette
var sket med den anførte hjemmel. Københavns Politi har ikke forholdt sig til,
hvorvidt de øvrige lag var frataget i medfør af denne hjemmel.
I svarbidraget d.d. til spm. 865 har vi svaret at ”Omstændighederne, hvorved
politiet var kommet i besiddelse af de tibetanske lag, var - bortset fra en enkelt
tilfælde - uoplyst.
Dette er mere retvisende. I princippet kan der vare tale om lag, som har været
eterladt af demonstranter og samlet op af politiet - men vi ved det ikke.
JM’s pkt. 4 kommer nok ind fordi Statsadvokaten i forbindelse med behandling
af klagen, hvorunder oplysningerne om de pgl. lag på St. Amager fremkom,
har konkluderet, at ”fratagelser af lag skete i medfør af politilovens § 5, stk. 2,
nr. 3”, hvilket er en lovlig frisk konklusion, da vi kun kender omstændigheder-
ne i et tilfælde.
…”
Senioranklager Klaus Pedersens mail af 9. april 2014 blev via Rigspolitiet samme dag
mailet til souschef Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret, der videre-
sendte mailen til sin kontorchef, Anne Berg Mansfeld-Giese, til orientering og med
følgende bemærkning: ”Jeg retter til i beredskabet”.
725
Ændringer i talepapir
I det endelige talepapir til brug for justitsministerens svar på spørgsmål AC i samrå-
det den 10. april 2014 var foretaget følgende ændringer i forhold til kontorchef Anne
Berg Mansfeld-Gieses og souschef Louise Falkenbergs ovennævnte udkast af 6. april
2014:
726
I udkastets pkt. 2 (Generelt om politiets indsats under det kinesiske statsbesøg) var
følgende afsnit udgået:
725
726
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
JM, j. nr. 2014-0030-2152
948
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
”Det er lere gange blevet antydet, at politiets indsats reelt havde til formål at
forhindre fredelige demonstrationer i forbindelse med præsidentbesøget, her-
under fremvisninger af tibetanske lag. Og at instrukserne om en sådan tilgang
til præsidentbesøgets afvikling skulle være udstedt af Justitsministeriet eller den
tidligere justitsminister personligt.
Jeg vil - som min forgænger også har gjort det lere gange gerne understrege,
at dette intet har sig. Som der er redegjort for i (svar nr… ) begrænsede Justits-
ministeriets rolle i planlægningen af præsidentbesøget sig til at håndtere en be-
gæring fra ?? om såkaldt særlig hjælp – det vil sige…..Og når det forholder sig
sådan er det ikke mindst fordi, vi i Danmark nyder grundlovsfæstet ret til både
ytre og forsamle os. Og det er rettigheder, som regeringen anser for at være helt
grundlæggende og afgørende elementer i ethvert demokratisk samfund, og som
vi i regeringen derfor også vægter meget højt.”
I udkastets pkt. 3 (Dommen fra Københavns Byret) var følgende afsnit udgået:
”Dommen omhandler ire forskellige episoder: To episoder på Christiansborg
Slotsplads, en episode ved Langelinie og en episode, der fandt sted i Kongens
Have. (er nogle af episoderne ikke også beskrevet i den tdil. Samrådstale - evt,
nævne det her)
Demonstranterne har forklaret i byretten, at betjente fra Københavns politi- ef-
ter deres opfattelse - i forbindelse med episoderne (direkte eller indirekte) for-
søgte at forhindre dem i at vise det tibetanske lag for den kinesiske præsident.
Og det er demonstranternes opfattelse, at de herved blev forhindret i at udøve
deres ret til at demonstrere, og at de dermed også var udsat for en ulovlig fri-
hedsberøvelse.
Bør vi ikke her kort omtale, hvad betjentene har forklaret om spørgsmålet om
lagning?”
I samme punkt var delsætningen ”og tilkendt sagsøgeren erstatning i anledning her-
af ” udgået i følgende afsnit:
”Byretten har dog også fundet, at der i et enkelt tilfælde - i forbindelse med den
episode, der fandt sted i Kongens Have - blev foretaget en ulovlig administrativ
frihedsberøvelse og tilkendt sagsøgeren erstatning i anledning heraf.”
Endvidere var afsnittet
Besøget i 2012
949
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
”Det er således tænkeligt, at det bevismæssige grundlag under ankesagen vil
være mere omfattende end under byrettens behandling af sagen”
omformuleret til:
”Det kan således ikke udelukkes, at det bevismæssige grundlag under ankesa-
gen vil være mere omfattende end under byrettens behandling af sagen.”
I udkastets pkt. 5 (Eventuelle fremtidige statsbesøg fra Kina) er afsnittet
”5. Når det er sagt, synes jeg selvfølgelig, at det er ærgerligt, at præsidentbesøget
og det eterfølgende kinesiske statsbesøg i 2013 hos nogen har skabt tvivl om,
hvorvidt politiet beskytter borgernes ret til at forsamle sig og ytre sig, bl.a. ved
at fremvise tibetanske lag. Og at man har derimod har været optaget af at skåne
de kinesiske gæster for synet af demonstranter med de tibetanske lag.”
omformuleret til:
”7. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg personligt synes, det er rigtig ærgerligt, at
det kinesiske præsidentbesøg i 2012 – og også det eterfølgende oicielle besøg
i 2013 – tilsyneladende har skabt en vis tvivl om, hvorvidt politiet nu også be-
skytter borgernes ret til at demonstrere og ytre sig, sådan som politiloven fore-
skriver, at politiet skal.”
I samme punkt er i afsnittet om fremtidig dialog mellem Københavns Politi og del-
tagere i demonstrationer sætningen
”Det synes jeg er en meget fornutig og rigtig beslutning”
og afsnittet
”En sådan dialog vil med stor sandsynlighed også kunne medvirke til, at even-
tuelle fremtidige kinesiske statsbesøg vil kunne afvikles uden problemer.”
erstattet af følgende afsnit i det endelige talepapir:
”9. Københavns Politi har imidlertid til brug for dagens samråd oplyst, at man
– særligt i lyset af erfaringerne fra de kinesiske besøg i 2012 og 2013 og den kri-
tik, der har været rejst – i fremtiden vil arbejde for på det tidligst mulige tids-
punkt at opnå en god dialog med deltagerne i demonstrationer, der er anmeldt
950
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
på forhånd, for derved i videst muligt omfang at kunne imødekomme deres øn-
sker om synlighed og nærhed.”
I udkastets pkt. 6 (Afrunding) er i sætningen
”Da sagen derfor stadig verserer ved domstolene, synes jeg, at det for tidligt al-
lerede nu at tage stilling til, hvilke eventuelle konsekvenser dommen skal have”
ordet ”dommen” ændret til ”sagen”.
I samme punkt er afsnittet
”Jeg har dog med stor glæde noteret mig, at Københavns Politi allerede har ta-
get erfaringerne fra bl.a. det kinesiske præsidentbesøg til sig og vil bruge disse
erfaringer i forbindelse med planlægning af politiindsatsen i forbindelse med
fremtidige statsbesøg”
udgået. I det endelige talepapir anførtes i stedet:
”Som jeg imidlertid netop har beskrevet, så har Københavns Politi lyttet meget
nøje til den kritik, der har været af den politimæssige indsats i forbindelse med
de kinesiske besøg 2012 og 2013.
Og Københavns Politi har således peget på lere ting, som man vil være særligt
opmærksomme på i forbindelse med den politimæssige planlægning og afvik-
ling af fremtidige statsbesøg med henblik på at forhindre, at demonstranter fø-
ler sig unødigt begrænset i deres grundlovssikrede ret til at forsamle og ytre sig.
Det synes jeg er fornutigt.”
I det endelige talepapir er som et nyt afsnit tilføjet:
”[Markering
af politifolk]
11.
Sagen her har jo også vist de udfordringer, der undertiden kan være med at
få identiiceret de politifolk, der har deltaget i en konkret politiforretning.
Det er ingen hemmelighed, at jeg mener, at der bør gennemføres en ordning
med markering af uniformerede politifolk – både for at understøtte tilliden til
politiet og for at lette identiikationen i de tilfælde, hvor en borger ønsker at kla-
ge over en polititjenestemand.
Besøget i 2012
951
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0498.png
Kapitel 8.2
Jeg har derfor bedt rigspolitichefen om sammen med Politiforbundet at udar-
bejde en model for en sådan ordning, som skal tilrettelægges på en måde, så
den ikke indebærer en forøget risiko for chikane og lign. Jeg har bedt om, at
dette arbejde så vidt muligt færdiggøres omkring sommeren i år.”
Orientering om endelige udgaver af talepapir og beredskaber
Souschef Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret, fremsendte den 9.
april 2014 såvel talepapir som beredskaber til specialkonsulent Jakob Gøtze Peder-
sen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, der umiddelbart eter videresendte udka-
stene til politiassessor Birgitte Buch, og politifuldmægtig Nina-Maria Hansen, begge
Rigspolitiet, Politiområdet, med følgende bemærkning:
727
”Kære Lise og Birgitte
JM har nu udarbejdet et foreløbigt udkast til talepapir og beredskabstalepunk-
ter til samråd AC. Udkastet afventer selvfølgelig Rigspolitiets og Københavns
Politis bidrag, men JM mente, at det kunne være brugbart, hvis vi allerede nu
så udkastet, herunder i forhold til om der er sneget sig noget ind, som Rigspo-
litiet er direkte uenig i.
Jeg sørger for at København også modtager udkastet.”
Om denne mail har
specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionsse-
kretariatet,
for kommissionen forklaret:
728
”Om ahørtes mail af 9. april 2014 … oplyste ahørte, at det ikke er unormalt,
at Justitsministeriet sender et sådant foreløbigt udkast uden at afvente et bidrag
fra Rigspolitiet. Han læste udkastet og havde ingen bemærkninger til indholdet,
der lød korrekt. Ahørte havde ikke sat sig grundigt ind i de tidligere spørgsmål
og svar eller i sagens bilag, men der var ikke noget i Justitsministeriets udkast,
der stak ud. Han drøtede ikke udkastets indhold med Mette Uhrskov Krei-
borg.”
Talepapiret blev sammen med beredskab af fg. departementschef Carsten Kristian
Vollmer, Justitsministeriet, mailet til justitsminister Karen Hækkerup den 9. april
2014 kl. 19.49. Senioranklager Klaus Pedersens bemærkninger af samme dag vedrø-
rende pkt. 4 i beredskabet var ikke indføjet.
729
727
728
729
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
JM, mailkorrespondance, Mikkel Boje
952
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0499.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
10. april 2014 kl. 09.41, få timer før det åbne samråd samme dag, talepapir og bered-
skabet til politidirektør horkild Fogde, vicepolitidirektør Anne Tønnes, chefpoli-
tiinspektør Torben Mølgård Jensen, sekretariatschef Jesper Kofoed og politiinspek-
tør Mogens Norup Lauridsen, alle Københavns Politi, til orientering.
730
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, videresendte senere
samme dag, den 10. april 2014, mailen til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og
politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, begge Københavns Politi, med føl-
gende bemærkning:
731
”Hej Henrik og Claus
Til orientering for jer og
kun
jer.”
8.2.7.3.2 Retsudvalgets spørgsmål 730-731
Retsudvalget udbad sig den 14. marts 2014 justitsminister Karen Hækkerups svar på
følgende spørgsmål:
”Spørgsmål
730
Vil ministeren redegøre for hændelsesforløbet i den sag, hvor Københavns By-
ret har afgjort at en mand blev ulovligt frihedsberøvet under den kinesiske præ-
sidents besøg i juni 2012, fordi han vitede med et tibetansk lag, samt de øvrige
sager beskrevet i artiklen ”Kinesiske tilstande” fra Weekendavisen den 28. fe-
bruar 2014, hvor politiet slog ned på personer, der bar det tibetanske lag?
Spørgsmål 731
Vil ministeren kommentere de oplysninger om politiets håndtering af demon-
strationerne i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i 2012, der er
kommet frem under sagen i Københavns Byret om ulovlig frihedsberøvelse
af en demonstrant, som blandt andet gengivet i artiklen ”Kinesiske tilstande”
bragt i weekendavisen den 28. februar 2014? Vil ministeren i den forbindelse
redegøre for, baggrunden for at politiet i adskillige tilfælde begrænsede demon-
stranternes ytringsfrihed ved at gribe ind over for brugen af tibetanske lag, her-
under for hvem der gav instrukserne om koniskation af tibetanske lag, hvilket
730
731
Københavns Politi, mailkorrespondance, Anne Tønnes
Københavns Politi, mailkorrespondance, Andrew Jerome Henrik Oryé
Besøget i 2012
953
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0500.png
Kapitel 8.2
blandt andet ses på klippet fra artiklen ”Politiet dømt for ulovlig tilbageholdelse
i Tibet-sag” bragt på DR’s hjemmeside den 18. februar 2014?”
Politidirektør horkild Fogdes udtalelse af 26. marts 2014
Justitsministeriet anmodede Rigspolitiet om et bidrag til brug for besvarelsen af de
nævnte spørgsmål. Rigspolitiet videresendte den 21. marts 2014 anmodningen til
Københavns Politi, hvorfra politidirektør horkild Fogde den 26. marts 2014 afgav
følgende udtalelse:
732
”…
Københavns Politi skal i den anledning bemærke følgende:
I sagen, der blev afgjort ved Københavns Byrets dom af 18. februar 2014, hav-
de 6 personer anlagt sag mod Københavns Politi med påstand om, at de på-
gældende havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet i forbindelse med
4 forskellige episoder under den kinesiske præsidents besøg i Danmark i juni
2012.
Københavns Politi havde nedlagt påstand om friindelse, idet det blev gjort gæl-
dende, at de pågældende personer ikke havde været administrativt frihedsberø-
vet ved de pågældende episoder. Sagen var på de 6 sagsøgeres anmodning ind-
bragt for retten af Københavns Politi i medfør af reglerne i retsplejelovens ka-
pitel 43 a, der drejer sig om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Krav om erstatning for ulovlig frihedsberøvelse kan eter begæring pådømmes
under en sådan sag, hvilket sagsøgerne havde begæret. Sagen drejede sig såle-
des alene om, hvorvidt de pågældende havde været frihedsberøvet, og hvorvidt
der skulle ydes erstatning herfor.
Sagen drejede sig derimod ikke om, hvorvidt sagsøgerne var blevet forhindret
i at demonstrere - ud over den hindring der naturligvis ville foreligge, hvis de
uretmæssigt var blevet frihedsberøvet - eller om hvorvidt de pågældende var
blevet frataget genstande som f. eks. lag og lovligheden heraf. Der var derfor
ikke fra Københavns Politis side iværksat nogen bevisførelse i retssagen om-
kring disse spørgsmål.
De 4 episoder drejede sig om:
732
DUP, bilag A-7-6-2
954
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
1. Et kærestepar havde forklaret, at de deltog i demonstrationen på Højbro
Plads, hvor kvinden havde købt et tibetansk lag. Da præsidentens kortege
ankom til Christiansborg Slotsplads, gik de frem mod pladsen, hvor kvinden
fremviste det tibetanske lag, da præsidenten kørte forbi. De forklarede, at po-
litiet i forlængelse heraf rettede henvendelse til dem og anmodede dem om at
gå tilbage til Højbro Plads, hvor demonstrationen fandt sted. Da parret ikke
ønskede dette, blev de af politiet ført tilbage til Højbro Plads. De forklarede, at
kvinden i den forbindelse blev frataget det tibetanske lag. De gjorde gælden-
de, at tilbageførslen fra Christiansborg Slotsplads til Højbro Plads udgjorde en
frihedsberøvelse.
2. Et andet kærestepar forklarede, at de var kommet cyklende til Christiansborg
Slotsplads, hvor de ville deltage i den demonstration, som de vidste fandt sted
i området ved Christiansborg. Den ene havde et tibetansk lag monteret på en
ca. 1�½ m lang lagstang, der var sat fast på cyklen. De har forklaret, at da de var
kommet ind på Slotspladsen, rettede politiet henvendelse til dem og sagde, at
de ikke måtte være på Slotspladsen, da der ikke måtte lages på Slotspladsen.
De skulle gå over til Højbro Plads, hvor der var en demonstration, hvis de øn-
skede at demonstrere. De ønskede imidlertid at forblive på Slotspladsen, men
blev eter nogen diskussion af politiet ført over til Højbro Plads. De pågældende
gjorde under sagen gældende, at politiets ledsagelse af dem fra Christiansborg
Slotsplads til Højbro Plads udgjorde en frihedsberøvelse.
Retten har vedrørende disse 4 personer i dommen anført, at de pågældende
samstemmende har forklaret, at de var mødt op for at demonstrere over for
den kinesiske præsident. Retten inder på denne baggrund, at det har været et
naturligt led i politiets opgave i forbindelse med afviklingen af demonstratio-
nen at henvise de pågældende til Højbro Plads og herunder ledsage dem over
Slotspladsen. Retten inder eter en samlet vurdering af det under sagen oplyste
ikke, at politiets henvendelse til de pågældende og det eterfølgende forløb kan
karakteriseres som en frihedsberøvelse i kortere eller længere tid af de pågæl-
dende. Københavns Politi blev hereter frifundet for påstanden om, at de på-
gældende havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet.
3. En kvinde havde forklaret, at hun ved Langelinie blev kontaktet af en betjent,
der sigtede hende for besiddelse af euforiserende stofer. Indholdet af hendes ta-
ske blev overladisk undersøgt, hvoreter betjenten frafaldt sigtelsen. Hun for-
klarede i retten, at hun kort eter blev stoppet af en ny gruppe betjente, der dog
eter et par minutter lod hende gå. Hun gjorde under sagen gældende, at denne
tilbageholdelse var en ulovlig frihedsberøvelse. Betjenten, der havde sigtet og
visiteret kvinden, forklarede under sagen, at hun eter visitationen fulgte kvin-
Besøget i 2012
955
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
den over til hendes cykel, så hun ikke skulle få problemer med andre betjente.
Hun så kvinden køre fra stedet på cykel.
Retten har om dette forhold eter bevisførelsen ikke fundet at kunne lægge til
grund, at kvinden var administrativt frihedsberøvet i området ved Langelinie,
idet hun ved den første episode blev sigtet for overtrædelse af lov om euforise-
rende stofer, og idet det ikke fandtes dokumenteret, at hun kort eter på ny blev
tilbageholdt af politiet. Københavns Politi blev hereter frifundet for sagsøgers
påstand om, at hun havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet.
4. Den sidste episode drejede sig om en tysk mand, der i retten havde forkla-
ret, at han havde taget opstilling i Kongens Have med udsyn til Rosenborg Slot.
Han havde medbragt et tibetansk lag, som han ønskede at vise den kinesiske
præsident. Han forklarede, at politiet gav ham besked om at tage laget ned,
hvilket han eterkom, og at politiet hereter ikke tillod ham at forlade stedet,
førend den kinesiske præsidents besøg på Rosenborg Slot var afsluttet. Han for-
klarede, at han blev tilbageholdt i ca. en time fra kl. 14.50 til kl. 16.00. Et poli-
tividne, der havde været tilstede i området inde ved Rosenborg Slot, forklare-
de i retten, at han havde observeret nogle aktivister, der stod i Kongens Have
med lag. Der blev sendt politi til de pågældende. Københavns Politi havde ikke
identiiceret de betjente, der var blevet sendt til de pågældende aktivister.
Københavns Byret lagde den pågældendes forklaring til grund og fandt heref-
ter, at den pågældende havde været tilbageholdt af politiet, og at der ikke var
hjemmel til en sådan tilbageholdelse i medfør af politiloven eller anden hjem-
mel. Frihedsberøvelsen blev hereter fundet ulovlig og som følge heraf tillige i
strid med EMRK art. 5, stk. 1.
Det har ikke været Københavns Politis opfattelse, at den pågældende var for-
hindret i at forlade stedet.
Dommen er nu anket til Østre Landsret for alle 6 personers vedkommende.
Københavns Politi har blandt andet som følge heraf iværksat en nærmere un-
dersøgelse med henblik på at identiicere de polititjenestemænd, der har været
involveret i de pågældende episoder.
I artiklen ”Kinesiske tilstande” fra weekendavisen den 28. februar 2014, er der
yderligere nævnt en episode vedrørende en kvinde på Amalienborg Slotsplads,
der blev sendt væk, fordi hun havde et ulovligt lag. Københavns Politi har ikke
kendskab til en sådan episode i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg
956
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
i 2012. Det bemærkes, at der kan være tale om en episode i forbindelse med det
kinesiske statsbesøg i 2013, hvor der var en episode på Amalienborg Slotsplads.
Der er redegjort for denne episode i Københavns Politis bidrag af 28. juni 2013
til besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg.
Kopi af svarbidraget vedlægges.
For så vidt angår anmodningen om en redegørelse om baggrunden for, at poli-
tiet i adskillige tilfælde begrænsede demonstranternes ytringsfrihed ved at gri-
be ind over for brugen af tibetanske lag, herunder for hvem, der gav instruk-
serne om koniskation af tibetanske lag, henvises til Københavns Politis svar-
bidrag af 12. marts 2014 til besvarelse af spørgsmål nr. 650 fra Folketingets Rets-
udvalg vedrørende samme emne. Kopi af svarbidraget vedlægges.
Det bemærkes i øvrigt, at i lyset af den kritik, der har været fremført i forbindelse
med de kinesiske statsbesøg i såvel 2012 som 2013 af demonstranters muligheder
for at demonstrere, navnlig ved at fremvise tibetanske lag, har Københavns Poli-
tis øverste ledelse blandt andet i 2013 aholdt et dialogmøde med repræsentanter
fra foreningen Falun Gong vedrørende den politimæssige afvikling af besøget.
Københavns Politi er endvidere meget opmærksom på, at ønsker om at ytre
sig/demonstrere i forbindelse med oicielle begivenheder naturligvis skal imø-
dekommes i videst muligt omfang. Ved udvælgelsen af egnede demonstrati-
ons-steder vil der fortsat i videst muligt omfang blive taget hensyn til demon-
strations-deltagernes ønske om størst mulig synlighed og nærhed i forhold til de
personer, som demonstrationen særligt er rettet mod. På baggrund af erfaringer-
ne fra det kinesiske statsbesøg i 2012 og besøget af den kinesiske parlamentsfor-
mand i 2013, vil Københavns Politi arbejde for på det tidligst mulige tidspunkt at
opnå en god dialog med anmeldte demonstrationsdeltagere med henblik på i vi-
dest muligt omfang at imødekomme demonstrationsdeltagernes ønsker om syn-
lighed og nærhed. Dette vil dog fortsat inde sted under hensyntagen til, at der
samtidig skal kunne træfes de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Det vil således også fortsat kunne forekomme, at demonstranter henvises til et
særligt udpeget demonstrationsområde.
Københavns Politi vil også have fokus på, at den enkelte medarbejder nøje in-
strueres om, at være opmærksom på, at lovlige aktiviteter, der ikke er egnede
til at forstyrre den ofentlige orden eller den ofentlige sikkerhed, ikke må for-
hindres, herunder ved fratagelse af uskadelige efekter fra demonstrationsdel-
tagere.”
Besøget i 2012
957
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0504.png
Kapitel 8.2
Om udtalelsen er der for kommissionen afgivet følgende forklaring af
senioranklager
Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
733
”Bidraget af 26. marts 2014 til Retsudvalgets spørgsmål 730-731 er baseret på af-
hørtes viden. Der blev ikke indhentet supplerende oplysninger.”
Rigspolitiets bidrag af 2. april 2014 til Justitsministeriet
Den 2. april 2014 fremsendte sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Direk-
tionssekretariatet, Rigspolitiets bidrag til Justitsministeriet til brug for besvarelsen af
Retsudvalgets spørgsmål 730-731.
734
Bidraget til besvarelse af spørgsmål 730 var en gengivelse af den ovenfor citerede ud-
talelse af 26. marts 2014 fra politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, dog
havde Rigspolitiet i sit bidrag til Justitsministeriet eterfølgende forkortet og omfor-
muleret visse dele om de enkelte hændelser og rettens vurdering heraf.
735
Der var
ikke herved foretaget egentlige indholdsmæssige ændringer i oplysningerne om de
enkelte hændelser.
736
I bidraget til besvarelsen af spørgsmål 731 henviste Rigspolitiet til besvarelsen af
spørgsmål 730.
8.2.7.3.3 Retsudvalgets spørgsmål 859-870
Folketingets Retsudvalg udbad sig den 7. april 2014 justitsminister Karen Hækkerups
svar på følgende spørgsmål senest den 10. april 2014 kl. 12.00, to timer før starten af
det åbne samråd samme dag kl. 14.00:
”…
Spørgsmål 859
Vil ministeren oplyse, om repræsentanter fra Københavns Politi eller PET var
til stede ved nogen forberedelses- eller planlægningsmøder forud for den kine-
siske præsidents statsbesøg i 2012, hvor repræsentanter fra de kinesiske myn-
digheder også deltog?
Spørgsmål 860
733
734
735
736
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
JM, j. nr. 2014-0030-2062, bilag 1128699
DUP, bilag C-11-2-2 og C-11-2-3
DUP, bilag A-7-6-2
958
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Vil ministeren oplyse, om repræsentanter fra de kinesiske myndigheder forud
for den kinesiske præsidents statsbesøg i Danmark havde tilkendegivet nogen
holdning til eller givet oplysninger om Tibetaktivister under forberedelses- el-
ler planlægningsmøder, hvor repræsentanter fra Københavns Politi eller PET
også deltog? Blev de danske myndigheder under sådanne eventuelle møder op-
fordret til at skærme den kinesiske præsident mod tibetanske lag og demon-
strationer?
Spørgsmål 861
Ifølge Jyllands-Posten den 2. marts 2014 påpegede PET i en sikkerhedsvurde-
ring forud for statsbesøget, at ”man i Kina ikke var vant til, at man kunne ud-
trykke sig om man kan i Danmark”. Vil ministeren oplyse, om denne sikker-
hedsvurdering også indeholdt oplysninger om tibetanske lag eller Tibetakti-
vister, og om sådanne informationer blev formidlet mundtligt fra PET til Kø-
benhavns Politi?
Spørgsmål 862
Vil ministeren oplyse, hvorvidt PET eller Københavns Politi forud for eller un-
der den kinesiske præsidents besøg i juni 2012 [ik] nogen skritlig eller mundtlig
information fra Udenrigsministeriet, herunder den danske ambassade i Beijing,
vedrørende kinesiske synspunkter om tibetanske lag eller demonstrationer?
Spørgsmål 863
Vil ministeren oplyse, hvorvidt Statsministeriet, Udenrigsministeriet eller Kon-
gehuset forud for eller under det kinesiske statsbesøg i juni 2012 bad Køben-
havns Politi om at skærme Hu Jintao mod tibetanske lag eller demonstrationer?
Spørgsmål 864
Journalist Vera Bundgaard skrev den 15. juni 2012 på sin blog at en dansk poli-
tibetjent, der var med til at afspærre Amalienborg Slotsplads før den kinesiske
præsidents ankomst, fortalte hende, at ‘Vi har fra højeste sted fået besked på,
at Hu Jintao hverken vil se graiti, protester eller tibetanske lag på sin vej gen-
nem København”. Vil ministeren oplyse, om denne instruks er korrekt gengivet,
på hvilket niveau den nævnte besked blev formuleret, og hvad der menes med
”højeste sted”? Det ønskes desuden forklaret, hvordan andre politifolk under
statsbesøget ifølge byretsdommen af 18. februar 2014 kunne hævde, at det var
”forbudt” at lage med det tibetanske lag.
Besøget i 2012
959
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Spørgsmål 865
I artiklen ”Kinesiske tilstande” bragt i Weekendavisen den 28. februar 2014, for-
klarede Politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi, at kinesiske
sikkerhedsfolk under statsbesøget ik dansk politi til at undersøge personer på
gaden, og at kineserne ”var opmærksomme på symboler, de ikke brød sig om”
som fx tibetanske lag, men at man fra dansk politis side ”syntes kinesernes fo-
kus var forkert. Vi vil gerne have hjælp i forhold til det sikkerhedsmæssige men
ikke til alt muligt andet”. Det fremgår endvidere af Københavns Byrets dom den
18. februar 2014 i de seks sager om frihedsberøvelse af Tibetaktivister, at poli-
tikommissær Henrik Oryé havde forklaret retten, at de ”kinesiske sikkerheds-
folk ville have, at der ikke var tibetanske lag til stede, men politiet sagde, at det
måtte man gerne have i Danmark.” Alligevel kunne justitsministeren den 26.
juni 2013 orientere Retsudvalget om, at Københavns Politi nu havde erkendt,
at ”lere personer er blevet frataget tibetanske lag i forbindelse med det kinesi-
ske statsbesøg i 2012”. Desuden har Mogens Lauridsen sagt til Weekendavisen,
at ”ytringer [med tibetanske lag] ved Christiansborg skulle lyttes til Højbro
Plads”. Vil justitsministeren forklare, hvordan Københavns Politis påståede hen-
syntagen til forsamlings- og ytringsfriheden stemmer overens med de nævnte
indgreb mod folk med tibetanske lag?
Spørgsmål 866
Det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten den 2. marts 2014, at lere af de poli-
tifolk, der greb ind mod demonstranter med tibetanske lag under det kinesiske
statsbesøg i 2012 og under besøget af Yu Zhengsheng i juni 2013, forinden var
i kontakt med deres ledere over politiradio. Vil ministeren indhente kommen-
tarer fra den eller disse overordnede politiledere og bede dem forklare, hvad
deres ordrer lød på, og med hvilke begrundelser og lovhjemmel, de blev givet?
Spørgsmål 867
Vil ministeren oplyse, om politiet opererer med nogen nedre grænse for, hvor-
når en skritlig, mundtlig eller symbolsk meningstilkendegivelse i det ofentli-
ge rum udgør en demonstration, som man har pligt til at anmelde på forhånd?
Udgør en enkelt person, der tavst og fredeligt holder et tibetansk lag frem på
et ofentligt fortov, en sådan demonstration, selv hvis vedkommende ikke for-
styrrer traikken eller den ofentlige orden? Kan en t-shirt påtrykt et tibetansk
lag opfattes som en demonstration? Hvilken lovgivning lægges til grund for en
sådan vurdering eller praksis?
960
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Spørgsmål 868
Ifølge den daværende justitsministers svar på udvalgsspørgsmål nr. 880 alm., del
(2011-12) oplyste Rigspolitiet i en redegørelse af 21. juni 2012, at demonstratio-
nen på Højbro Plads begyndte at bevæge sig over mod Christiansborg Slotsplads
”med en bred front af demonstranter forrest”, da demonstranterne så den danske
dronnings eskorte ankomme fra området ved Knippels Bro, og at beslutningen
om at køre ire politibusser ind foran demonstrationen ”var udtryk for en taktisk
handling for at skabe sikkerhed og ro”. Af en artikel i Jyllands-Posten’s Indblik
den 2. marts 2014 fremgår det imidlertid, at der ifølge øjenvidner og videoer fra
episoden ikke var optræk til nogen uro, at politibusserne forhindrede udsynet
til demonstrationen fra den kinesiske kortege, men eterlod plads til, at demon-
stranterne havde kunnet gå forbi busserne, hvis de havde villet, og at TV2 Nyhe-
derne allerede to timer forinden havde rapporteret, at demonstranterne havde
fået besked på, at politibusserne ville ankomme. Vil ministeren forklare, hvad
den reelle grund var til, at politibusserne blev placeret foran demonstrationen?
Spørgsmål 869
Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig, men kan ifølge
politiloven gribe ind mod demonstranter, når der er ”begrundet frygt for fare
for betydelig forstyrrelse af den ofentlige orden, herunder betydelig forstyrrelse
af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den ofentlige sikkerhed”. Vil mi-
nisteren forklare, hvordan personer, der enkeltvist, roligt og tavst bærer tibetan-
ske lag eller påtrykte t-shirts på et ofentligt fortov under højtstående kinesiske
lederes besøg, af politiet kan vurderes at give ”begrundet frygt” for ”betydelig
forstyrrelse” eller fare (til forskel fra andre tilskuere, der ikke på forhånd gør op-
mærksom på sig selv), som det var tilfældet for de Tibetaktivister der blev for-
hindret i at vise tibetanske lag frem under statsbesøget i juni 2012 og under Yu
Zhengshengs besøg i juni 2013?
Spørgsmål 870
I Jyllands-Posten den 14. marts 2014 sagde Københavns Politis senioranklager
Klaus Pedersen: ”Vi har måske heller ikke gjort så meget, som vi kunne”, men
at politiet nu ”er gået i gang med at identiicere” de politibetjente, der greb ind
mod demonstranter med tibetanske lag under det kinesiske statsbesøg i 2012.
Vil ministeren forklare, hvorfor undersøgelsen først kommer nu, når sagerne
allerede i juli 2012 blev meldt til politiet og Politiklagemyndigheden, den 16.
august 2012 var anledning til et samråd i Folketingets Retsudvalg, hvortil den
Besøget i 2012
961
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0508.png
Kapitel 8.2
daværende justitsminister havde udbedt sig en redegørelse fra Københavns Po-
liti, og i februar 2013 blev optaget som civilretslige sager ved Københavns By-
ret?”
Justitsministeriets anmodning til Rigspolitiet af 7. april 2014
Kontorchef i Justitsministeriets Politikontor, Anne Berg Mansfeld-Giese, sendte den
7. april 2014 følgende mail til specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet,
Direktionssekretariatet:
737
”Kære Mette
Som atalt de nye spørgsmål, som relaterer sig til samrådet på torsdag, og som
vi bliver bedt om så vidt muligt at svare senest torsdag før samrådet. Som nævnt
i telefonen har vi forståelse for, at det kan blive vanskeligt og at en del af spørgs-
mål i realiteten vedrører forhold, som er en del af ankesagen og bør svares med
henvisning hertil. Der er taget særskilt kontakt til PET, ligesom også UM og
STM høres over et par af spørgsmålene.
Louise Falkenberg har sagen her i kontoret.”
Herom har
specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretaria-
tet,
for kommissionen forklaret:
738
”Om mail af 7. april 2014 fra Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, til
blandt andre Mette Uhrskov Kreiborg oplyste ahørte, at mailen er sendt til en
af Direktionssekretariatets hovedpostkasser. Ahørte huskede ikke at være ble-
vet gjort bekendt med mailen på daværende tidspunkt. Den er ikke modtaget i
ahørtes mailboks. Det er op til den enkelte medarbejder at afgøre, om en sådan
mail skal akteres på sagen. Det beror på en vurdering af, om indholdet faktuelt
kan tilføre sagen noget.”
Mail af 8. april 2014 fra senioranklager Klaus Pedersen til politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen
Rigspolitiet anmodede Københavns Politi om et svarbidrag til de skritlige spørgsmål
859-870. Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet,
sendte den 8. april 2014 følgende mail til politidirektør horkild Fogde, vicepoliti-
737
738
JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
962
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0509.png
Hændelsesforløb og forklaringer
direktør Anne Tønnes, chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, sekretariatschef
Jesper Kofoed og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, alle Københavns Politi:
739
”Kære alle.
Vi har modtaget vedhætede 12 spørgsmål fra REU vedr. Kina-besøget. JM har
sat svarfrist til onsdag aten, da der er Kina-samråd på torsdag.
Jeg har netop talt med Birgitte Buch, Rigspolitiet, som er indforstået med at
modtage vores svarbidrag sent i morgen etermiddag. Jeg har atalt med Birgit-
te Buch, at vi så vidt muligt henholder os til, at dommen nu er anket og derfor
kommenterer mindst muligt på dommen, og i øvrigt – såfremt det er muligt –
henholder os til de tidligere besvarelser.
Jeg går i gang med at skrive svar.
Til Mogens: Jeg har brug for – blot helt kort – at få bidrag til svar på spm. 859,
860 og 862 (om vi har deltaget i de pgl. møder og/eller modtaget den pgl. in-
formation).”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, svarede kort eter samme dag så-
ledes:
740
”Kære Klaus
Prøv at hold dem så korte som overhovedet muligt ”
Om dette har
specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekre-
tariatet,
for kommissionen forklaret:
741
”Ahørte blev ikke gjort bekendt med mailkorrespondancen af 8. april 2014 mel-
lem Birgitte Buch og Klaus Pedersen, hvoraf fremgår, at de i en telefonsamtale
samme dag havde atalt, at Københavns Politi skulle kommentere mindst mu-
ligt på dommen, da den nu var anket, og de i øvrigt – såfremt det var muligt
– skulle henholde sig til de tidligere besvarelser. På det tidspunkt havde Jakob
Gøtze Pedersen overtaget ahørtes funktion som koordinator af svar til Folke-
tinget, så det var ham, der havde kontakten med Birgitte Buch. Ahørte var så-
739
740
741
Københavns Politi, mailkorrespondance, Klaus Pedersen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Klaus Pedersen
Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
Besøget i 2012
963
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0510.png
Kapitel 8.2
ledes ikke længere sagsbehandler på de enkelte spørgsmål. Hun kunne have
været inde over, men hun huskede det ikke. Eter hendes mening var det meget
fornutigt i svaret at tage højde for, at sagen var anket.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, svarede i mails af 8. og
9. april 2014 således:
742
”Hej Klaus
Jeg har ikke deltaget i møder hvor der har været deltagelse af kinesiske repræ-
sentanter, og jeg er ret sikker på, at det også gælder for Claus Hjelm Olsen, der
var planlægningsansvarlig og KSN leder, men hvorvidt færdselsafdelingen har
mødt repræsentanter fra de kinesiske myndigheder i forbindelse med forbere-
delserne ved jeg ikke, ligesom jeg heller ikke ved om vores objektansvarlige (ho-
tellet/luthavnen) har været til møder med kinesiske repræsentanter, det forsø-
ger jeg at afdække. Vi har ikke modtaget speciel information om Tibet aktivister
eller andre, men som det er kendt var der en passus i skrivelsen fra PET hvor
der nævnes noget om emnet generelt, men ikke speciikt på særlige grupper.
Jeg vender tilbage i morgen formiddag hvis det er OK
…
Hej Klaus
Så lykkedes det at få kontakt til Pk. Niels Gert Dehlendorf. Han bekrætede, at
han havde hat møde med den kinesiske sikkerhedschef ansat på den kinesiske
ambassade i København. På mødet var der blandt andet blevet drøtet demon-
strationer, og Niels Gert havde meget tydeligt tilkendegivet, hvordan reglerne
for ytringsfrihed var i Danmark, hvilket sikkerhedschefen modstræbende hav-
de accepteret.”
Justitsministeriets indhentelse af bidrag fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet og
PET
Den 7. april 2014 anmodede Justitsministeriet endvidere pr. mail om Udenrigsmini-
steriets bidrag til besvarelse af spørgsmål 862-863, om Statsministeriets bidrag til be-
svarelse af spørgsmål 862 og om PETs bidrag til svar på spørgsmål 859-862.
743
742
743
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
JM, j. nr. 2014-0030-2136, dok. 1133778 og 1133343 og JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
964
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0511.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Camilla Saugstrup, fuldmægtig i Udenrigsministeriets ALO-kontor, anmodede i
mail af 8. april 2014 en række medarbejdere, herunder i Udenrigsministeriets Di-
rektionssekretariat, om at gennemgå egne akter med henblik på at identiicere kor-
respondance med Københavns Politi og PET, herunder eventuelle telefonnotater, i
forbindelse med planlægningen af besøget. Direktionssekretariatet blev endvidere
anmodet om af gennemgå direktionens og ministersekretariatets akter.
744
Herom har
viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet,
for kommissionen
forklaret:
745
”Om Camilla Saugstrups mail af 8. april 2014 med anmodning til blandt andet
Protokollen om at gennemgå akter til brug for udarbejdelse af bidrag til svar
på retsudvalgets spørgsmål 862 og 863 oplyste ahørte, at det elektroniske arkiv
blev gennemgået. Arkivet var ikke stort, da opgaven for Protokollen kun omfat-
tede forløbet på Christiansborg. Ahørte fandt ingen kontakt af relevans for det,
der blev spurgt om. Der har heller ikke ahørte bekendt været mundtlige kon-
takter af denne karakter. Ahørte spurgte ikke Jette Nordam, der ikke længere
var Protokolchef. Ahørte vidste ikke, om Udenrigsministeriet afgav bidrag, el-
ler om spørgsmål 862 blev besvaret.”
Endvidere har
kontorchef Christian Dons Christensen, Udenrigsministeriet, ALO-kon-
toret,
for kommissionen forklaret:
746
”Han huskede ikke, om han var involveret i den fulgte fremgangsmåde, men
den måde, som hans medarbejder Camilla Saugstrup gik til sagen på, forekom
ham udmærket. Det er den normale og praktisk mulige måde at søge svar på
historiske spørgsmål. Man må forlade sig på den skritlighed og den pligt, der
er om skritlighed i centralforvaltningen. I eteråret 2013 havde Udenrigsmini-
steriet brugt store ressourcer på at besvare to aktindsigtssager vedrørende be-
søget i 2012. De medarbejdere, der sad med disse sager, havde et rigtig godt
overblik over, hvad der lå på sagen. Camilla Saugstrups anmodning var der-
for egentlig overlødig, men hun ville være helt sikker på, at der ikke lå noget
ujournaliseret materiale.”
744
745
746
UM, j. nr. 2.Kina.2.PEK (del 5 af 6)
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 34 af 5. januar 2017
Besøget i 2012
965
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0512.png
Kapitel 8.2
Endelig har
departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, Udenrigsministeriet,
for
kommissionen forklaret:
747
”Om Camilla Saugstrups mail af 8. april 2014 … oplyste ahørte, at det er den
bedste og mest grundige måde at gå frem på, hvis man vil sikre et fyldestgøren-
de svar til Folketinget. Det er normalt at bede afdelingerne gennemgå alle rele-
vante akter.”
Juridisk chef, Lykke Sørensen, PET, fremsendte den 9. april 2014 følgende mail ved-
rørende Retsudvalgets spørgsmål 859-862 til Anne Berg Mansfeld-Giese og Anette
Arnsted, kontorchefer i henholdsvis Politikontoret og Sikkerheds- og Forebyggelses-
kontoret, Justitsministeriet:
748
”…
Dette er, hvad vi kan bidrage med. Jeg mener, at jeg på et tidspunkt - uformelt
- i forbindelse med besvarelsen af de tidligere skritlige spørgsmål har sendt en
mail til Henrik Elmqvist om en formulering vedrørende PET’s trusselsvurde-
ring. Jeg kan ikke se, at det er gengivet i nogle af de spørgsmål, vi kan inde.
Jeg kan give et par supplerende mundtlige oplysninger om ”tibetanske symbo-
ler”.
Hvis det er tilstrækkeligt, vil jeg fremsende udkastet formelt.
…”
Det vedhætede bidrag var sålydende:
749
”Ved e-mail af 7. april 2014 har Justitsministeriet anmodet Politiets Eterret-
ningstjeneste om en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 859 - 862
(REU alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål nr. 859 lyder således:
…
I den anledning skal Politiets Eterretningstjeneste (PET) udtale følgende:
747
748
749
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
JM, j. nr. 2014-0030-2136, dok. 1138210
JM, j. nr. 2014-0030-2136, dok 1138212
966
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0513.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I forbindelse med tilrettelæggelsen af statsbesøg i Danmark aholdes i alle til-
fælde møder mellem relevante danske myndigheder, herunder PET, og repræ-
sentanter for det besøgende land med henblik på at drøte bl.a. sikkerhedsmæs-
sige forhold. I forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012 deltog PET såle-
des også i møder med repræsentanter for de kinesiske myndigheder.
Spørgsmål nr. 860 lyder således:
…
I den anledning skal PET udtale følgende:
Der henvises til bevarelsen at spørgsmål nr. 859. PET kan ikke indenfor ram-
merne af en folketingsbesvarelse give yderligere oplysninger om sikkerheds-
mæssige drøtelser med et fremmed lands myndigheder, herunder hvilke til-
kendegivelser det pågældende lands repræsentanter måtte være fremkommet
med.
Spørgsmål nr. 861 lyder således:
…
I den anledning skal PET udtale følgende:
Der kan ikke indenfor rammerne af en folketingsbesvarelse gives yderligere op-
lysninger om PET’s trusselsvurdering. Det kan dog tilføjes, at PET i forbindelse
med det kinesiske statsbesøg i 2012 ikke har tilkendegivet, at tibetanske symbo-
ler burde jernes, eller at sådanne symboler ikke måtte være synlige under be-
søget.
Spørgsmål nr. 862 lyder således:
…
I den anledning skal PET udtale følgende:
Forberedelsen af et statsbesøg foregår i et samarbejde mellem relevante danske
myndigheder, herunder Udenrigsministeriet. PET har ikke i forbindelse med
det kinesiske statsbesøg i 2012 modtaget oplysninger fra Udenrigsministeriet af
den karakter, som fremgår af spørgsmålet.”
Om dette bidrag har
juridisk chef Lykke Sørensen, PET,
for kommissionen afgivet føl-
gende forklaring:
750
750
Protokol nr. 19 af 8. december 2016
Besøget i 2012
967
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0514.png
Kapitel 8.2
”Bidragene til svar på spørgsmål 859-860 i april 2014 er udtryk for den samme
balancegang.
751
Der er jf. bidraget til spørgsmål 860, særlige beskyttelseshensyn med hensyn til
PETs drøtelser med andre landes myndigheder.
Besvarelserne af sådanne spørgsmål går gennem juridisk afdeling, der beder
den relevante afdelingschef om at tilvejebringe det skritlige materiale. Det
skritlige materiale suppleres eventuelt med mundtlige drøtelser. Hun huskede
ikke i detaljer, hvordan forløbet var vedrørende bidraget til spørgsmål 861, men
hun har en svag erindring om at have talt med én eller lere af sikkerhedsko-
ordinatorerne i sikkerhedsafdelingen, og at det måske har været KF 0764 eller
KF 0765, men ahørte kunne ikke huske det. Ahørte kan stå inde for det, der er
svaret. Der er ikke givet oplysninger til ahørte, som ikke fremgår af svaret. Af-
hørtes undersøgelser viste således, at PET ikke formidlede informationer om,
hvordan der skulle ageres overfor lag mundtligt til Københavns Politi. Hun var
ikke bekendt med, om PET i visse tilfælde er underlagt notatpligt med hensyn
til telefonsamtaler, men hvis der blev givet eller modtaget informationer af rele-
vans for PETs arbejde, ville det være klogt at skrive det ned. Ahørte kunne ikke
svare på, om medarbejdere kunne tænkes bevidst at udelade skritlighed vedrø-
rende visse oplysninger. Helt generelt kunne hun sige, at der er en del mundtlig
korrespondance, og at dette generelt er begrundet i sikkerhedsmæssige hensyn,
idet man ønsker at undgå, at informationerne kommer i de forkerte hænder.
Ahørte indhentede ikke oplysninger fra medarbejdere i Københavns Politi til
brug for sit bidrag.
Bidraget til spørgsmål 862 er givet på samme grundlag som bidraget til spørgs-
mål 861. Ahørte havde en svag erindring om at have hat en samtale med KF
0864 eller KF 0865, men kunne ikke huske det i detaljer. Foreholdt KF 0764s
forklaring om en videokonference med deltagelse af ambassaden i Beijing og de
oplysninger, der herved fremkom, kunne ahørte ikke huske, om hun har fået
oplysning herom, men det kan hun godt have fået. Hvis hun havde fået sådan-
ne oplysninger kan det godt være, at bidraget til spørgsmål 862 havde været lidt
bredere, men det er ren eterrationalisering. Det ville ikke i væsentlighed have
sagt mere end det, der fremgår af det konkrete bidrag. PET bidrager kun med
udkast til Justitsministeriet, mens det er Justitsministeriet, der formulerer sva-
751
Mellem at oplyse mest muligt uden at kompromittere klassiicerede oplysninger, jf. Lykke Sørensens forklaring i protokol
nr. 19 af 8. december 2016 om bidraget til Retsudvalgets spørgsmål 879, gengivet under afsnit 8.2.7.1.1
968
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0515.png
Hændelsesforløb og forklaringer
ret. Hvis Justitsministeriet havde ment, at PET ikke havde svaret fyldestgøren-
de, kunne de have stillet uddybende spørgsmål til PET.”
Endvidere har
PET-chef Jens Madsen
for kommissionen om svaret forklaret:
752
”Ahørte erindrede ikke at have drøtet PETs bidrag af 9. april 2014 til svar på
Retsudvalgets spørgsmål 859-862 vedrørende besøget i 2012 med Lykke Søren-
sen. Måske har ahørte underskrevet et kort fremsendelsesbrev. Det skete nog-
le gange. Andre gange ekspederede Lykke Sørensen selv hele besvarelsen. Hun
havde stor erfaring på dette område. Ahørte var ikke bekendt med, hvilket ma-
teriale der har ligget til grund for besvarelserne af spørgsmålene 861-862.”
Endelig har
konsulent KF 0766, PET,
for kommissionen forklaret:
753
”I 2014 blev ahørte i KF 0764’s fravær af Juridisk Afdeling anmodet om at bistå
med en besvarelse af et folketingsspørgsmål til brug for daværende PET-chef
Jens Madsen. Der var tale om en ”her og nu opgave”, idet ahørte skulle færdig-
gøre opgaven inden kl. 13.00 samme dag. Opgaven bestod i en afskrit/et sam-
menkog af det foreliggende materiale. Herudover har han ikke behandlet bi-
drag til brug for Retsudvalget.”
Justitsministeriets orientering af 9. april 2014 om PETs bidrag
Souschef Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret, mailede den 9. april
2014 PETs svarbidrag til specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direkti-
onssekretariatet, der samme dag sendte mailen videre til politiassessor Birgitte Buch,
Rigspolitiet, Politiområdet, med følgende bemærkning:
754
”Kære Birgitte
På baggrund af vores samtale om besvarelsen af sp. 859, så har jeg fået fat i
PET’s svar til spørgsmålene, således det kan sikres, at der er overensstemmelse
i forhold til de møder, der blev aholdt.
…”
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, videresendte umiddelbart
eter mailen til politifuldmægtig Nina-Maria Hansen, Rigspolitiet, Politiområdet.
752
753
754
Protokol nr. 26 af 15. december 2016
Protokol nr. 65 af 2. marts 2017
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
Besøget i 2012
969
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0516.png
Kapitel 8.2
Herom er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
755
”Om mail af 9. april 2014 fra Louise Falkenberg … oplyste ahørte, at Louise
Falkenberg meget vel kan have spurgt ahørte først, om hun skulle videresen-
de PETs svar til Rigspolitiet, men hun kunne ikke huske det. Hun ser intet pro-
blem i at sende PETs besvarelse til Rigspolitiet. Det var blot, fordi det, der skulle
svares på, lå nogle år tilbage, og man skulle derfor være sikker på, hvilke møder
der havde været aholdt.”
Fuldmægtig Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret:
756
”Om mailkorrespondance af 9. april 2014 om PETs besvarelse af Retsudvalgets
spørgsmål 859-862 oplyste ahørte, at hun sendte PETs bidrag til Rigspolitiet,
men ikke helt klart erindrede baggrunden herfor. Det var vistnok Jakob Gøtze
Pedersen, der bad om at se PETs bidrag, så de kunne se, om de svarede på det
samme. Hun fandt det ikke påfaldende, men hun havde ikke erfaringer med at
indsende én myndigheds svar til en anden myndighed. Hun vidste ikke, hvad
der skete, eter at hun havde sendt PETs bidrag til Rigspolitiet.”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
757
”Om Louise Falkenbergs mail af 9. april 2014 … oplyste ahørte, at PETs svar
dengang otest blev sendt direkte til Justitsministeriet. Det var ikke helt sæd-
vanligt, at Rigspolitiet ik kopi af PETs svar. Ahørte bad her Louise Falkenberg
om at måtte modtage PETs bidrag. Det var Louise Falkenberg, der oplyste ham
om, at der lå et svar fra PET. Han ville blot sikre sig, at der ikke var noget, der
var glemt, hverken fra PETs eller Københavns Politis side, så Folketinget ik et
så fyldestgørende og korrekt svar som muligt. Han ser ingen problemer i dette.
I princippet hører PET også under Rigspolitiet, og i dag er ordningen sådan, at
svar fra PET ote går gennem Rigspolitiet, inden det videresendes til Justitsmi-
nisteriet.”
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
758
”Ahørte var ikke bekendt med, at PETs svar på spørgsmålene 859-862 blev vi-
deresendt til Københavns Politi, men det var ikke usædvanligt, at myndighe-
755
756
757
758
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
970
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0517.png
Hændelsesforløb og forklaringer
derne på denne måde afstemte deres svar. Det skete blot for at sikre, at oplys-
ningerne om, hvilke møder der havde været, var overensstemmende.”
Mail af 9. april 2014 fra senioranklager Klaus Pedersen vedrørende ændring af bi-
drag til spørgsmål 860
Eter at have modtaget PETs bidrag til svar på spørgsmål 859-862 meddelte senior-
anklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, i mail af 9. april
2014 politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, at Københavns Politis
svarudkast til spørgsmål 860 nu var ændret, så det var i overensstemmelse med PETs
svar. Det fremsendte svarudkast fra Københavns Politi på spørgsmålene 859-870 var
sålydende:
759
”For så vidt angår omfanget af den sag, der blev afgjort ved Københavns Byrets
dom af 18. februar 2014 henvises til Københavns Politis svarbidrag af26. marts
2014 til besvarelse af spørgsmål nr. 730-731 fra Folketingets Retsudvalg.
Den pågældende dom er anket til Østre Landsret, idet såvel de 5 sagsøgere, der
ikke ik medhold i deres påstand, som Københavns Politi, der ikke ik medhold
i sin påstand for så vidt angår den 6. sagsøger, har anket dommen. Københavns
Politi inder på den baggrund generelt ikke at kunne udtale sig nærmere om de
episoder, der er genstand for rettens behandling under ankesagen.
Københavns Politi har bidrag af 12. marts 2014 til besvarelse af spørgsmål nr.
650 fra Folketingets Retsudvalg redegjort for formålet med politiindsatsen un-
der præsidentbesøget i juni 2012, hvortil der henvises. Københavns Politi iværk-
satte på baggrund af den konkrete trusselsvurdering, som blev modtaget fra
PET, de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der fandtes nødvendige med hen-
blik på at sikre en fredelig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af besøget.
Københavns Politi deltog i den forbindelse ikke i møder med Justitsministeriet,
Udenrigsministeriet eller andre myndigheder, herunder de kinesiske myndig-
heder, omkring afviklingen af besøget.
Københavns Politi har aholdt møder med PET om afviklingen af besøget. Det
er oplyst, at repræsentanter for de kinesiske myndigheder i den forbindelse har
deltaget i møder med PET, hvor lederen af færdselspolitiet i København, der var
ansvarlig for eskortekørslen, samt den politileder, der var ansvarlig for det ho-
tel, hvor den kinesiske delegation boede under opholdet i Danmark, også har
deltaget. Det samme gælder formentlig den politileder, der var ansvarlig for
759
DUP, bilag C-13-5-1
Besøget i 2012
971
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
sikkerheden i Københavns Luthavn i forbindelse med præsidentens ankomst
og afrejse. Københavns Politi har derimod ikke deltaget i møder om afviklin-
gen af den øvrige del af besøget, hvor repræsentanter for de kinesiske myndig-
heder har deltaget.
Københavns Politi skal til de enkelte spørgsmål bemærke følgende:
Ad spørgsmål 859:
Der henvises til bemærkningerne ovenfor.
Ad spørgsmål 860:
Der henvises til bemærkningerne ovenfor. Idet spørgsmålet vedrører oplysnin-
ger om sikkerhedsmæssige drøtelser med et fremmed lands myndigheder un-
der møder forestået af PET, inder Københavns Politi ikke at kunne udtale sig
nærmere om spørgsmålet.
Ad spørgsmål 861:
Spørgsmålet vedrører PET’s sikkerhedsvurdering og deres mundtlige formidling
heraf til Københavns Politi, hvorfor spørgsmålet indes at måtte besvares af PET.
Ad spørgsmål 862:
Københavns Politi modtog ikke forud eller under besøget nogen skritlig eller
mundtlig information fra Udenrigsministeriet vedrørende kinesiske synspunk-
ter om tibetanske lag eller demonstrationer.
Der henvises til Københavns Politis tidligere svarbidrag af 2. juli 2012 til be-
svarelse af spørgsmål nr. 865 fra Folketingets Retsudvalg samt svarbidrag af 12.
marts 2014 til besvarelse af spørgsmål nr. 650 fra Folketingets Retsudvalg.
Ad spørgsmål 863:
Københavns Politi modtog ikke fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet eller
Kongehuset forud for eller under det kinesiske statsbesøg i juni 2012 anmod-
ninger om at skærme præsidenten mod tibetanske lag eller demonstrationer.
972
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Ad spørgsmål 864:
Københavns Politi skal henholde sig til sit tidligere svarbidrag af 2. juli 2012
til besvarelse af samrådsspørgsmål BL-BN, hvoraf det blandt andet fremgår, at
Københavns Politi eter statsbesøget i juni 2012 undersøgte, hvorvidt indsats le-
deren, delingsføreren eller andre politifolk med ledelsesansvar havde givet de-
monstranter besked på, at de ikke måtte anvende lag eller bannere, og at un-
dersøgelsen viste, at dette på intet tidspunkt har været på tale. Det fremgår end-
videre af svaret, at KSN (politiets kommandocentral) tidligt i demonstrations-
forløbet blev forespurgt, om det var acceptabelt, at der var opsat bannere på
rytterstatuen på Højbro Plads, hvilket blev accepteret under den forudsætning,
at ingen kravlede op på statuen.
Ad spørgsmål 865:
Der spørges, hvorledes en række ytringer fremsat af Københavns Politi om, at
politiet tog hensyn til forsamlings- og ytringsfriheden, stemmer overens med,
at lere personer blev frataget tibetanske lag.
Københavns Politi orienterede i juni 2013 Justitsministeriet om, at der i foråret
2013 var fremkommet oplysninger om, at der eter det kinesiske statsbesøg i juni
2012 var konstateret skønsmæssigt 2-4 tibetanske lag tilstede på Station Ama-
ger.
Omstændighederne, hvorved politiet var kommet i besiddelse af de tibetanske
lag, var - bortset fra et enkelt tilfælde - uoplyst. Det kan dog ikke afvises, at en-
kelte polititjenestemænd har ladet sig påvirke af de tilstedeværende kinesiske
sikkerhedsfolks holdning til fremvisning af det tibetanske lag.
Ad spørgsmål 866:
Der er i et af de tilfælde, der behandles under ankesagen i retten (episoden ved
Langelinie), oplysning om, at en overordnet havde anmodet en politibetjent om
at visitere den pågældende. Københavns Politi har som ovenfor nævnt ikke be-
mærkninger til den verserende retssag.
For så vidt angår de øvrige episoder, der omtales i Jyllands-Postens artikel,
henvises til tidligere afgivne besvarelser, hvoraf det fremgår, at politiets dis-
positioner blev trufet på grundlag af en sikkerheds- og ordensmæssig vurde-
ring.
Besøget i 2012
973
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Ad spørgsmål 867:
Ifølge grundlovens § 79 har borgerne ret til uden forudgående tilladelse at sam-
le sig ubevæbnede. Politiet har ret til at overvære ofentlige forsamlinger. For-
samlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare
for den ofentlige fred. Det fremgår endvidere af politilovens § 7, stk. 3, at po-
litiet kan give påbud om, at en forsamling skal aholdes et andet sted end det
påtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens aholdelse, når der er
begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den ofentlige orden, her-
under betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den
ofentlige sikkerhed. Optog og møder på veje skal endvidere anmeldes til poli-
tiet senest 24 timer før de skal inde sted, jf. politilovens § 7, stk. 2, og ordensbe-
kendtgørelsens § 5. Anmeldelsen skal foretages af arrangøren eller af en repræ-
sentant for denne og indeholde angivelse af formålet med mødet eller optoget,
tidspunktet, mødestedet og ruten samt det forventede antal deltagere.
Forsamlingsbegrebet forstås som den samtidige tilstedeværelse af en lerhed
af mennesker i et fælles øjemed og under en vis ledelse. Herudover antages
det endvidere almindeligvis at følge af sammenhængen mellem grundlovens
§ 79 og § 77 (om ytringsfrihed), at forsamlingsformålet skal være at befordre
ytringstilkendegivelser under en eller anden form.
Det er på den baggrund Københavns Politis opfattelse, at en demonstration be-
står af mere end en person. Enkeltpersoner kan dog fremstå som demonstran-
ter, hvis de tilkendegiver et budskab. Såfremt en demonstration med det pågæl-
dende budskab på forhånd er anmeldt, vil det eter Københavns Politis opfattel-
se i et sådant tilfælde være naturligt - og sædvanligvis i overensstemmelse med
demonstrantens ønske – at henvise den pågældende til at tilslutte sig demon-
strationen. Såfremt en demonstration ikke på forhånd er anmeldt, beror det på
en vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig en vurdering
af de sikkerhedsmæssige og ordensmæssige forhold, hvorvidt den pågældende
anmodes om at tage opstilling på et eventuelt på forhånd udpeget demonstra-
tionsområde.
Det bemærkes, at politiet i medfør af politilovens § 4, stk. 2, kan rydde og af-
spærre områder samt etablere adgangskontrol til områder i det omfang, det er
nødvendigt for at forebygge fare for forstyrrelse af den ofentlige orden samt
fare for enkeltpersoners og den ofentlige sikkerhed.
974
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0521.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ad spørgsmål 868:
Københavns Politi skal henholde sig til den tidligere afgivne besvarelse af
spørgsmål 880 til Folketingets Retsudvalg.
Ad spørgsmål 869:
Der henvises til besvarelsen ovenfor af spørgsmål nr. 867.
Ad spørgsmål 870:
Københavns Politi har som nævnt i spørgsmålet eter Københavns Byrets dom
af 18. februar 2014 iværksat en undersøgelse med henblik på at identiicere de
polititjenestemænd, der var involveret i de 4 episoder, som retssagen omhand-
ler. Det har været Københavns Politis opfattelse, at de pågældende episoder var
tilstrækkeligt oplyst til brug for rettens prøvelse af spørgsmålet om, hvorvidt
de 6 sagsøgere havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet. Henset til
den vedvarende interesse for episoderne samt den omstændighed, at Køben-
havns Politi i 1 af de 6 sager ikke ik medhold i sin påstand under retssagen, er
det nu fundet hensigtsmæssigt at anvende de fornødne ressourcer på at forsøge
at identiicere de involverede polititjenestemænd - og dermed få sagerne bedre
oplyst, herunder i forbindelse med ankesagen ved Østre Landsret.”
Herom er der for kommissionen afgivet følgende forklaring:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
760
”Ahørte huskede i dag ikke, om han blev orienteret om Klaus Pedersens mail af
9. april 2014 … Han er ikke cc. på mailen, og den er ikke modtaget i hans mail-
boks. Han vidste ikke, hvori ændringen bestod.”
Udtalelse af 9. april 2014 fra politidirektør horkild Fogde vedrørende spørgsmål
859-870
Den 9. april 2014 fremsendte Rigspolitiet Københavns Politis bidrag til besvarelsen
af spørgsmålene 859-870 til Justitsministeriet. Københavns politidirektør horkild
Fogdes udtalelse, der ligeledes er dateret den 9. april 2014, var enslydende med det
ovenfor citerede udkast, som senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Le-
delsessekretariatet, samme dag, den 9. april 2014, havde sendt til Politiassessor Birgit-
te Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, dog var sålydende følgende passus i besvarelsen
760 Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
975
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0522.png
Kapitel 8.2
af spørgsmål 865 slettet i forhold til det tidligere af senioranklager Klaus Pedersen
udarbejdede udkast:
761
”Det kan dog ikke afvises, at enkelte polititjenestemænd har ladet sig påvirke
af de tilstedeværende kinesiske sikkerhedsfolks holdning til fremvisning af ti-
betanske lag.”
Af mail af 9. april 2014 fra politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet,
til sekretariatschef Lise Fink, Rigspolitiet, Politiområdet, fremgår, at Københavns
Politi var blevet bedt om at ringe til Justitsministeriet og ” ”cleare indholdet af spm.
867 direkte med dem, da [ministeriet] er bekymrede for, at formuleringen ikke bli-
ver skarp nok.”
762
I mails af 10. april 2014 meddelte politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiom-
rådet, og senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, at
der ikke var bemærkninger fra henholdsvis Rigspolitiet og Københavns Politi til et
udkast til besvarelser, som Justitsministeriet havde udarbejdet eter at have modtaget
politidirektør horkild Fogdes udtalelse af 9. april 2014 via Rigspolitiet.
763
Om fremsendelsen af Københavns Politis bidrag af 9. april 2014 til Retsudvalgets
spørgsmål 859-870 til Justitsministeriet via Rigspolitiet er der afgivet følgende for-
klaringer for kommissionen:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
764
”Om mail af samme dag kl. 16.07 fra Birgitte Buch … oplyste ahørte, at det
er sædvanlig procedure, at Rigspolitiet ikke afgiver svar til Justitsministeriet,
før der foreligger et endeligt svar fra Københavns Politi underskrevet af politi-
direktøren. Ahørte huskede ikke, hvori Justitsministeriets bekymring bestod,
men det har sikkert været, at det af Københavns Politis svar skulle fremgå, at
man var opmærksom på grundloven og retten til at demonstrere. Det var en
del af en lang række spørgsmål, og Retsudvalget blev ved at spørge. For at und-
gå yderligere spørgsmål ønskede man at få dækket alt af, og derfor fandt de det
nødvendigt at fremhæve, at Københavns Politi var opmærksom på de grund-
lovssikrede rettigheder. Ahørte kunne huske, at Justitsministeriet ønskede en
lidt skarpere tone.
761
762
763
764
DUP, bilag C-13-5
DUP, bilag C-13-5
DUP, bilag C-13-2-7
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
976
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0523.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om mail af samme dag kl. 17.07 fra Klaus Pedersen til Birgitte Buch, hvoreter:
”Jakob (JGP) har nu modtaget vores udkast og forelægger det for PD til under-
skrit. … Jeg afventer nærmere fra Jakob om tilbagemeldingen fra horkild,”
oply-
ste ahørte, at ”Jakob” er ahørte. Ahørte skulle forelægge udkastet for horkild
Fogde. Det var ikke normal procedure, men den blev valgt på grund af tidspres-
set, og fordi horkild Fogde på det tidspunkt var til møde i Rigspolitiet. Derfor
blev atalen, at ahørte eter mødet ik horkild Fogde til at kigge udkastet igen-
nem. horkild Fogde havde mindre ændringer, hvilket ahørte meddelte Klaus
Pedersen. Ahørte orienterede også Klaus Pedersen om, hvilke ændringer det
var. Ahørte huskede ikke i dag, hvilke ændringer der var tale om, men det var
mindre ændringer. Han ville ikke formode, at det var de ændringer, der frem-
går af udkastet til Q&A (beredskab) til samrådet, for det var bidraget til spørgs-
mål 859-870, som ahørte skulle indhente horkild Fogdes underskrit på.
Rigspolitiet videresendte Københavns Politis bidrag uden at sætte det ind i
Rigspolitiets skabelon og eventuelt skrive noget til. Det er ikke sædvanligt, men
det skyldtes, at bidraget kom meget sent. Louise Falkenberg tilkendegav, at Ju-
stitsministeriet hellere ville have Københavns Politis bidrag straks og dereter
ville vende tilbage, hvis der var spørgsmål til indholdet. I dette tilfælde var Rigs-
politiet således et rent ekspeditionskontor.”
Specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
765
”Om mailkorrespondancen af 10. april 2014 mellem Birgitte Buch og Louise
Falkenberg oplyste ahørte, at hun på et tidspunkt videreekspederede en an-
modning om godkendelse fra Justitsministeriet, men det har formentlig væ-
ret, fordi Jakob Gøtze Pedersen ikke var til stede. Når ahørte i videresendelsen
til Birgitte Buch og Klaus Pedersen anførte:
”JM vil gerne have vi nikker til (de)
deres udkast ASAP”,
betyder det blot, at Justitsministeriet ønskede, at Rigspo-
litiet og Københavns Politi ik lejlighed til at se svaret i sammenhæng. Det er
helt sædvanlig procedure, når der er sket sammenskrivning i Direktionssekre-
tariatet eller Justitsministeriet, eller man har skrevet noget andet end det, der er
meldt tilbage, at bede om, at der ”nikkes” til den endelige udgave. Ahørte hav-
de ingen erindring om, hvad der lå i Birgitte Buchs bemærkning i hendes svar
9 minutter senere, hvoreter de mest interessante spørgsmål manglede. Ahørte
var ikke inde over spørgsmålenes essens.”
765
Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
Besøget i 2012
977
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0524.png
Kapitel 8.2
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet:
766
”Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 gav ikke ahørte bekendt anled-
ning til overvejelser i Rigspolitiet omkring de tidligere afgivne bidrag. Det gav
heller ikke hende selv anledning til nye overvejelser. Der kom samtidig nye
spørgsmål, hvor Københavns Politi på ny ik lejlighed til at redegøre for sagen.
Rigspolitiets sagsbehandling var korrekt set fra deres side. De kunne se, at der
var kommet nye oplysninger, og det var så det, Københavns Politi blev bedt om
at forholde sig til.
Rigspolitiet var ikke ahørte bekendt inde over, at Københavns Politi forsøgte
at identiicere de politifolk, der havde deltaget i Kongens Have. Hendes mail af
10. april 2014, hvori hun skriver, at
”der mangler jo de spørgsmål, der er mest in-
teressante”,
har formentlig drejet sig om Retsudvalgets spørgsmål 866 om iden-
tiikation, der ikke var med i det udkast til besvarelse, som Justitsministeriet
sendte. Der havde været en meget kort svarfrist. Der skulle svares 9. april 2014,
og spørgsmålet var afsendt to dage forinden. Hun fandt spørgsmålet om iden-
tiikation, og hvad der blev svaret på det, interessant.”
8.2.7.3.4 Justitsminister Karen Hækkerups svar til Retsudvalget af 9., 10. og
11. april 2014 på spørgsmål 650, 730-731, 859-862, 864-865, 868 og
AC
Justitsminister Karen Hækkerup besvarede den 9. april 2014 skritligt Retsudvalgets
spørgsmål 650 og 730-731.
I svaret på spørgsmål 650 citeredes det af Københavns Politi i udtalelse af 12. marts
2014 anførte, herunder at det kunne afvises, at Københavns Politi havde til opgave at
forhindre fredelige demonstrationer, herunder fremvisninger af tibetanske lag. Det
blev tilføjet, at der tillige kunne henvises til de svar, den daværende justitsminister
havde givet på Retsudvalgets spørgsmål 875 og 880 den 15. august 2012.
Spørgsmål 730 blev besvaret ved i al væsentlighed at gengive Københavns Politis
udtalelse af 26. marts 2014, gengivet i afsnit 8.2.7.3.2, med tilføjelse om, at der tillige
kunne henvises til de svar, den daværende justitsminister havde givet på Retsudval-
gets spørgsmål 1099 den 3. september 2013, til fremsendelsen af talepapir fra samrå-
det den 22. august 2013 vedrørende besøget i 2013 og til den samtidige besvarelse af
spørgsmål 650.
Spørgsmål 731 blev besvaret således:
766 Protokol nr. 46 af 13. januar 2017
978
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0525.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 730 (Alm.del)
fra Folketingets Retsudvalg, er Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 an-
ket til Østre Landsret. Jeg inder på den baggrund ikke, at jeg bør kommentere
de forklaringer og oplysninger, som er fremkommet under byrettens behand-
ling af sagen.”
Under samrådet i Retsudvalget den 10. april 2014 besvarede justitsminister Karen
Hækkerup i al væsentlighed samrådsspørgsmål AC i overensstemmelse med ind-
holdet af den i afsnit 8.2.7.3.1 omtalte endelige udgave af talepapiret og de eterføl-
gende spørgsmål i al væsentlighed i overensstemmelse med det i samme afsnit cite-
rede beredskab.
Justitsminister Karen Hækkerup besvarede den 11. april 2014 skritligt Retsudvalgets
spørgsmål 859-862, 864-865 og 868.
Spørgsmål 859 blev besvaret ved dels at citere det af PET i udtalelse af 9. april 2014
om dette spørgsmål anførte, dels ved at gengive 4. afsnit i Københavns Politis udta-
lelse af 9. april 2014. De nævnte udtalelser er gengivet i afsnit 8.2.7.3.3.
Spørgsmålene 860-861 besvaredes ved at citere det af PET i udtalelse af 9. april 2014
og det af Københavns Politi i udtalelse af 9. april 2014 herom anførte.
Svaret på spørgsmål 862 var ligeledes citater fra det i de nævnte udtalelser af 9. april
2014 fra PET og Københavns Politi herom anførte. I øvrigt blev der i svaret henvist
til den tidligere besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 865 den 15. august 2012.
Spørgsmålene 864-865 blev besvaret således:
864:
”Justitsministeriet kan henvise til ministeriets besvarelse af 31. august 2012 af
spørgsmål nr. 1051 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvorved det talepa-
pir, der dannede grundlag for den daværende justitsministers besvarelse den 16.
august 2012 af samrådsspørgsmål BL-BN, blev sendt til Folketingets Retsudvalg.
Der henvises i øvrigt til ministeriets besvarelse af 15. august 2012 af spørgsmål
nr. 877 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og ministeriets besvarelse af 9.
april 2014 af spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Besøget i 2012
979
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0526.png
Kapitel 8.2
Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 er anket til landsretten. Justitsmini-
steriet inder derfor ikke at burde kommentere forklaringer afgivet af sagsøger-
ne under byrettens behandling af sagen.”
865:
”Københavns Politi orienterede i maj 2013 Justitsministeriet om, at der var
fremkommet oplysninger, som gav Københavns Politi grundlag for at konklu-
dere, at lere personer ik frataget tibetanske lag i forbindelse med det kinesiske
statsbesøg i juni 2012.
Det fremgik af orienteringen fra Københavns Politi, at de nærmere omstæn-
digheder, hvorved politiet var kommet i besiddelse af de tibetanske lag, ikke
var aklaret.
Den daværende justitsminister orienterede ved brev af 26. juni 2013 Folketin-
gets Retsudvalg om de nye oplysninger fra Københavns Politi.
Justitsministeriet kan herudover henvise til ministeriets besvarelse af 15. august
2012 af spørgsmål nr. 877 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”
Spørgsmål 868 besvaredes ved at henvise til svaret på Retsudvalgets spørgsmål 880
den 15. august 2012.
Retsudvalgets spørgsmål 863, 866-867 og 869-870 blev ikke besvaret på dette tids-
punkt. Dette skete først eterfølgende, den 16. december 2014, jf. nedenfor under af-
snit 8.2.7.4.5.
Om disse besvarelser har
justitsminister Karen Hækkerup
afgivet følgende forklaring
for kommissionen:
767
”Ahørte blev klædt på til samrådet den 10. april 2014 ved at få forelagt udkast
til tale og de tidligere svar, der var afgivet. Hun så materialet igennem og blev
derudover mundtlig orienteret af Carsten Vollmer. Hun havde nogle forslag til
tilføjelser og ændringer, som gjorde talen mere mundret for hende. Derudover
var det vigtigt for hende i forbindelse med samrådet at orientere om det arbej-
de, hun havde sat i gang med politinumre, så politibetjente fremover kunne
identiiceres. Der havde været lere sager, hvor betjente ikke kunne identiiceres,
og det var også omtalt i dommen fra Københavns Byret. Denne situation skabte
767
Protokol nr. 58 af 27. januar 2017
980
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
mistillid til politiet. Hun fandt det rigtig væsentligt, at det blev ændret, og hun
sørgede derfor for, at det blev føjet ind i samrådstalen. I dag er der gennemført
en ordning, hvoreter alle betjente bærer politinumre. Hun nævnte i samrådet,
at de mange klager gav ridser i lakken, og at man ville rette op på det blandt
andet ved at tage en dialog med demonstranter og ved at udarbejde interne in-
strukser i Københavns Politi. Hun gav også udtryk for, at det eter hendes me-
ning var helt på sin plads, at Københavns Politi nu mere aktivt ville værne om
borgernes ret til at ytre sig.
Hun blev orienteret om henvendelsen af 26. juni 2013 til Retsudvalget om, at
der var fundet lag på Station Amager, for det var en del af baggrundsmaterialet
op til samrådet den 10. april 2014. Der var også noget om lag i byretsdommen.
Dommen var anket. Hendes fokus var at sikre, at det ikke kunne ske igen. De
nærmere oplysninger måtte klarlægges i landsretten, og det skete da også sene-
re. Der var omvendt ikke noget, der tydede på, at der forelå en generel instruks
om at fratage lag.
Ahørte blev i forbindelse med samrådet kun orienteret om det, hun ik fore-
lagt. Hun var ikke bekendt med de underliggende arbejdsgange, herunder mail-
korrespondancen mellem medarbejdere i Københavns Politi, Rigspolitiet og Ju-
stitsministeriet. Hun ik forelagt et færdigt produkt.
Hun indledte samrådstalen med at sige, at det var en delikat sag, og at hun hå-
bede på forståelse for, at hun måtte give lidt mere runde svar, fordi dommen fra
Københavns Byret var anket, og man måtte have respekt for, at domstolsprøvel-
sen måtte gå sin gang. Hun tilkendegav, at hun derfor fandt det upassende at
spekulere i, hvad der egentlig var foregået. Landsrettens behandling måtte af-
klare, om der var tale om enkelte fejl eller noget mere generelt. I den forbindelse
måtte man have identiiceret de deltagende betjente. Når landsrettens dom fore-
lå, måtte man så eventuelt agere. Politikere har pligt til ikke at blande sig i dom-
stolenes arbejde. Det var der stor forståelse for hos de enkelte ordførere. Ahørte
fokuserede i stedet på, at Københavns Politi på det tidspunkt have igangsat en
undersøgelse med henblik på at kunne identiicere de betjente, der havde været
inddraget i de enkelte episoder. Det var hendes synspunkt, at det måtte aklares
under ankesagen, om betjente kunne have trådt forkert. Hun havde ingen for-
ventning om, at der var tale om noget generelt, men alle kunne jo se, at der var
trådt forkert. Derfor var det rigtigt at inde frem til de betjente.”
Retsudvalget bad den 10. april 2014 (spørgsmål 900) justitsminister Karen Hække-
rup om at fremsende det talepapir, der dannede grundlag for hendes besvarelser af
samrådsspørgsmål AC. Talepapiret blev fremsendt den 22. april 2014.
Besøget i 2012
981
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0528.png
Kapitel 8.2
8.2.7.3.5
Artikler i Jyllands-Posten den 2. og 14. marts 2014
Artikel i Jyllands-Posten den 2. marts 2014
Jyllands-Posten bragte den 2. marts 2014 en artikel med titlen: ”Det blev påpeget fra
PET, at man i Kina ikke var vant til, at man kan udtrykke sig, som man kan i Dan-
mark.” Artiklen indeholdt foruden omtale af politiets ageren på Højbro Plads den 15.
juni 2012 tillige en række fotos fra demonstrationen, herunder af de involverede po-
lititjenestemænd, ligesom de forklaringer, der blev afgivet i Københavns Byret, blev
refereret. Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, citeredes i
artiklen således:
”Der var ikke en oiciel politik om at holde demonstranter med tibetanske lag
væk fra ruten, da den daværende kinesiske præsident, Hu Jintao, besøgte Kø-
benhavn i 2012, eller da Yu Zhengscheng besøgte København i 2013.”
Om denne artikel har
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi,
forklaret for kommissionen:
768
”Da ahørte i en artikel i Jyllands-Posten den 2. marts 2014, afviste, at der forud
for de kinesiske besøg blev givet en overordnet instruks om at slå ned på lag,
kendte han ikke til andet, end at tingene var sket, som det var anført i hørings-
svarene til Retsudvalget. På det tidspunkt kendte han således operationsbefalin-
gens afsnit om politiaktion 04-01 i 2012, hvori demonstranter ikke nævnes, men
han kendte ikke den taktiske befaling for denne politiaktion, hvor håndteringen
af demonstranter nævnes.”
Vicepolitiinspektør Kim Lykke Østergaard, Københavns Politi,
har om artiklen afgivet
følgende forklaring for kommissionen:
769
”Om artikler i Jyllands-Posten den 2. marts 2014, hvori Mogens Lauridsen afvi-
ser, at der forud for de kinesiske besøg blev givet en overordnet instruks om at
slå ned på lag, og citeres således: … har ahørte forklaret, at han var enig i, at
der ikke var nogen oiciel politik i 2013. Ahørte havde heller ikke hørt om no-
gen uoiciel politik. Ahørte vidste ikke, hvorfor enkelte medarbejdere har hat
en anden opfattelse af dagsordenen for 2013, men det var måske, fordi de gjorde
på samme måde i 2012. Ahørte vidste det ikke. Ahørte briefede kun indsatsle-
derne, men vidste ikke, hvad disse har briefet til egne folk. Hvis indsatslederne
768
769
Protokol nr. 6 af 4. november 2016
Protokol nr. 10 af 10. november 2016
982
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0529.png
Hændelsesforløb og forklaringer
har ageret indenfor den ramme, ahørte havde sat, er det ahørtes ansvar, ellers
er det indsatlederens eget ansvar.”
Mailkorrespondance mellem vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og politiassistent
Jeppe Syrach Bomholt den 3.-6. marts 2014
Den 3. marts 2014 sendte vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
følgende mail til politiassistent Jeppe Syrach Bomholt, Københavns Politi:
770
”Hej Jeppe.
I forbindelse med besøg af den kinesiske præsident er der nu et billede i Jyl-
lands Posten hvor du skulle være den der tager et lag fra en demonstrant. Kun-
ne jeg ikke lokke dig til lige at kigge forbi mig og fortælle hvad der skete for så
eterfølgende at vi får beskrevet hændelsesforløbet. Pressen interesser sig meget
for det her forhold i øjeblikket.”
Politiassistent Jeppe Syrach Bomholt, Københavns Politi, besvarede mailen således
den 6. marts 2014:
771
”D. 15. juli 2013, var jeg log for delingsføreren i føringselementet, i forbindelse
med besøg af Kinas præsident.
Delingen havde taget opstilling på Højbro Plads, hvor en pro-tibet demo skul-
le foregå.
Ved indgangen til Prins Jørgens gård havde folk som ville hilse på Kinas præsi-
dent taget opstilling.
Forholdsordren på dagen var, at demoen på Højbro Plads skulle blive dér, og at
der under ingen omstændigheder måtte være pro-tibet demonstranter med ti-
betanske lag ved Prins Jørgens gård.
En chaufør i delingen havde observerede et par, en mand og en kvinde, som
lagde et tibetansk lag i en taske, og forlod demoen på Højbro Plads, i retning
mod Prins Jørgens gård. Chauføren gjorde mig opmærksom på det, og jeg un-
derrettede delingsføreren. Delingsføreren var optaget i anden opgave, og bad
mig tage mig af det. Jeg gik eter parret, og underrettede undervejs en gruppe-
770
771
DUP, bilag E-2-7-1
DUP, bilag E-2-7-1
Besøget i 2012
983
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0530.png
Kapitel 8.2
fører, som holdt med en gruppe på vejen. Han reagerede ikke. Jeg gik da selv
over vejen, til parret, som på daværende tidspunkt stod bag rækken af menne-
sker ved indgangen til Prins Jørgens gård. Kvinden holdt et tibetansk lag i hæn-
derne. Jeg forklarede, at de skulle stå på Højbro Plads, og laget skulle pakkes
væk. Samtalen forløb over nogle minutter, og da Kinas præsident ankom, løte-
de kvinden laget op i hænderne og vitede med det. Jeg tog laget fra kvinden,
og gjorde hende bekendt med, at hvis hun ville havde det udleveret igen, skulle
jeg have hendes navn. Det var hun ikke interesseret i. Parret forlod stedet i ret-
ning mod Højbro Plads.
Flaget blev eterfølgende destrueret på stedet.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, videresendte samme dag,
den 6. marts 2014, mailen til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns
Politi, med følgende bemærkning:
772
”…
Det er uredigeret hvad jeg har fået fra Jeppe. Lidt uhensigtsmæssig adfærd om-
kring sikring af generalia og håndtering af koster, men han har måske følt sig
lidt alene som jeg kunne lytte mig frem til. Der hersker så heller ikke nogen
tvivl om at Lima har bedt DF’eren om at køre frem i en manøvre foran demoen
i takt med at præsidenten kom frem for at forhindre at de igen gik frem mod
slotspladsen. Langt hen ad vejen i tråd med det som er forklaret i retten. Jeg
troede de allerede var kørt frem da demonstrationen første gang gik frem i en
afspærring.
…”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, besvarede ligeledes
den samme dag, den 6. marts 2014, mailen således:
773
”…
OK det giver jo lidt mere mening hvis de er fulgt fra Højbro Plads til Christi-
ansborg Slotsplads, men lad os lige tale sammen mandag formiddag hvis du er
på arbejde, så kan du få de episoder jeg har, og hvor vi gerne skulle inde de in-
volverede politifolk.
…”
772
773
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
984
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0531.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Der er ikke tilgået kommissionen oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvornår,
til hvem eller hvordan indholdet af politiassistent Jeppe Syrach Bomholts mail på
daværende tidspunkt blev viderekommunikeret fra politiinspektør Mogens Norup
Lauridsen, Københavns Politi. Mailen blev af politiassistent Jeppe Syrach Bomholt,
Københavns Politi, den 7. oktober 2015 tillige mailet til politikommissær Steen Harp-
søe, Københavns Politi, og fra denne den 1. december 2015 mailet til vicepolitiin-
spektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi, der den 2. december 2015 mailede
den til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, med
henblik på fremsendelse til Den Uahængige Politiklagemyndighed, som på davæ-
rende tidspunkt havde indledt en undersøgelse i sagen.
For kommissionen er der herom afgivet følgende forklaringer:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
774
”Ahørte blev ikke på daværende tidspunkt gjort bekendt med Jeppe Syrach
Bomholts mail til Claus Hjelm Olsen, som Claus Hjelm Olsen videresendte til
Mogens Lauridsen den 6. marts 2014, og han ik heller ikke på daværende tids-
punkt kendskab til mailen af den 26. marts 2014 fra Støttekomitéen for Tibet til
Mogens Lauridsen og Mogens Lauridsens svar.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
775
”Ahørte iværksatte et initiativ for at inde frem til de politifolk, der havde delta-
get i Kongens Have. Det viste sig at være sværere, end ahørte dengang forestil-
lede sig. De pågældende skulle forklare, om der havde været tale om frihedsbe-
røvelse, og om, hvad de havde fået af instrukser. Det var nødvendigt, hvis sagen
skulle oplyses yderligere. Desuden syntes han, at det var pinligt, at Københavns
Politi ikke kunne identiicere de pågældende. Der havde været samme problem
i andre sager.
Ahørte mente ikke, at han på daværende tidspunkt ik oplysning om Jeppe
Syrach Bomholts mail af 6. marts 2014. Jeppe Syrach Bomholt havde været på
Christiansborg Slotsplads, og på daværende tidspunkt koncentrerede ahørte
sig mest om at inde de betjente, der havde deltaget i Kongens Have.
Jyllands-Posten bragte et billede, hvor to ud af tre betjente i Kongens Have var
ret tydelige. Det var for ofentligheden uforståeligt, at de ikke kunne identiice-
res. Ahørte mente, at de pågældende måtte kunne indes.”
774
775
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
Besøget i 2012
985
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0532.png
Kapitel 8.2
Udenrigsministeriets oplysninger til Jyllands-Posten den 6. marts 2014
Udenrigsministeriet modtog den 5. marts 2014 følgende mail fra journalist Mads
Bonde, Jyllands-Posten, med anmodning om, at forespørgslen blev videresendt til
Danmarks ambassadør i Beijing, Friis Arne Petersen:
776
”Kære Friis Arne Petersen,
Jeg er journalist på Jyllands-Posten og har i de seneste dage kigget nærmere på
to kinesiske statsbesøg i hhv. 2012 og 2013, specielt Hu Jintaos i 2012. I den for-
bindelse ser jeg, at du var inde over noget af planlægningsfasen og de indleden-
de øvelser og vil gerne høre dig til nogle rent faktuelle forhold:
- Hvilken eller hvilke kinesisk(e) myndighedsinstans(er) havde du og ambas-
saden kontakt med forud for besøget? MfA, sikkerhedsministerium , andre?
- Hvordan gav kineserne udtryk for, at de ikke var glade for tibetanske demon-
stranter/lag? (f.eks. direkte krav, hentydninger)
- (Hvordan) gav du eller dine medarbejdere udtryk for, at der er ytrings- og for-
samlingsfrihed i Danmark?
- Hvordan var kineserens eterfølgende reaktioner på gennemførslen af stats-
besøget?
Du er velkommen til at ringe til mig på +45 33 30 81 24, men pga. tidsforskellen
kan det være, det bliver nødvendigt at køre det som et skritligt svar.”
Mailen blev videresendt til den danske ambassade i Beijing, hvorfra souschef Lars
Bo Larsen i mail af 6. marts 2014 til en række medarbejdere i Udenrigsministeriet og
ved ambassaden, herunder ambassadør Friis Arne Petersen, anførte:
777
”…
Vi har fået nedenstående spørgsmål fra JP/Mads Bonde, der som bekendt har
kørt en række artikler over weekenden relateret til Politiets håndtering af sik-
kerheden under Hu Jintaos statsbesøg til Danmark i 2012.
776
777
UM, j. nr. 2.Kina.2.PEK. (del 5 af 6)
UM, j. nr. 2.Kina.2.PEK. (del 5 af 6)
986
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Som udgangspunkt er det jo ikke en sag for ambassaden alene af den årsag, at
begivenhederne og håndteringen fandt sted i København. Artiklerne bragt over
weekenden fremhæver en sætning fra Politiet om, at de åbenbart på deres fore-
gående brieing nævnte, at kineserne ikke ønskede at ”tabe ansigt”.
Som vi forstår det, er Mads Bonde blevet opmærksom på, at vi herfra har an-
vendt samme udtryk i helt anden sammenhæng, nemlig i en oversigtsindberet-
ning indsendt over en måned før besøget.
Det fremgik således at indberetning af 10. maj 2012.
Flere parallelle møder er næppe realistiske, så det gælder om at vælge de
rigtige.
For en sikkerheds skyld: status, prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og
stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender det i vesten. Det er meget vig-
tigt at præsidenten og hans delegation får et klart indtryk gennem program,
protokol og form at de bliver behandlet så int og godt som nogen anden
gæst på dette niveau.
2) Mht. aktiviteter vil vi foreslå, at der i forbindelse med statsbesøget arran-
geres en større erhvervskonference....
Jeg vedhæter den fulde mail - så vidt jeg forstår er dette blandt de dokumenter,
der er delvist udleveret i en anden aktindsigt, dog med væsentlige dele ekstra-
heret. Fra ambassaden anbefalede vi i øvrigt en fuld undtagelse af dette doku-
ment fra aktindsigten, jvf. vedhætede mail.
Det er i alle tilfælde helt klart, at ovennævnte passage er rettet mod protokollen
og ikke sikkerheden, samt at der er tale om ambassadens egen vurdering, frem-
sat af egen drit. Konteksten og indsendelsestidspunktet understreger desuden
den generelle natur af anbefalingen yderligere.
Alligevel er det sandsynligt at journalisten vil søge at koble indberetningen til
politiets tilsyneladende anvendelse af samme term.
I udgangspunktet har vi ikke behov for at kommentere på det, men mener om-
vendt godt at vi kan besvare spørgsmålene delvist. Vores linje til svar er indsats
nedenfor i kursiv eter de enkelte spørgsmål.
Jeg foreslår at I :
Besøget i 2012
987
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
- Overvejer rette tilgang fra UMs side, idet jeg går ud fra at I i forvejen er i kon-
takt med journalisten om sagen
- Gerne drøter det med journalisten (han må også forventes at forsøge at ringe
til Ming igen her til formiddag)
- Lader os vide, hvis I gerne ser, at vi herfra sender nedenstående skritlige svar
til journalisten
Friis er i alle tilfælde ude at rejse i Kina med et folketingsudvalg, så alene af
praktiske årsager et en samtale ikke mulig. Så også at den grund vil vi klart fore-
trække i givet fald at holde det til et skritligt svar.
…”
Det i mailen anførte forslag til linje over for pressen var sålydende:
”- Hvilken eller hvilke kinesisk(e) myndighedsinstans(er) havde du og ambas-
saden kontakt med forud for besøget? MfA, sikkerhedsministerium , andre?
Der blev undertegnet 17 vigtige regeringsataler under det kinesiske statsbesøg til
Danmark i juni 2012, og de kinesiske myndigheder, der er repræsenteret i disse af-
taler, har ambassaden og de tilsvarende danske myndigheder et løbende samar-
bejde med. Der blev ikke indgået ataler med det kinesiske ministerium for ofent-
lig sikkerhed og de var ikke en del af ambassadens forberedelse.
- Hvordan gav kineserne udtryk for, at de ikke var glade for tibetanske demon-
stranter/lag? (f.eks. direkte krav, hentydninger)
Vi har ikke modtaget krav fra kinesisk side
om
disse emner.
- (Hvordan) gav du eller dine medarbejdere udtryk for, at der er ytrings- og for-
samlingsfrihed i Danmark?
Danmark anerkendte Kina i 1950, og de kinesiske oicielle repræsentanter har lige
siden været endog meget opmærksom på, at vi var det første vestlige land, der an-
erkendte Kina. Det forhold, at et vestligt demokrati med alle vores frihedsrettig-
heder anerkendte Kina så tidligt, har spillet en stor og positiv rolle for Kina i alle
årene.
- Hvordan var kineserens eterfølgende reaktioner på gennemførslen af stats-
besøget?
988
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0535.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Den kinesiske vurdering af statsbesøget har været positiv på grund af de nævnte 17
regeringsataler, og de ataler der blev undertegnet
om
investeringer.”
Om mail af 6. marts 2014 fra souschef Lars Bo Larsen, ambassaden i Beijing, er der
afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Souschef Lars Bo Larsen, ambassaden i Beijing:
778
”Om ahørtes mail af 6. marts 2014 med forslag til besvarelse af en journalists
henvendelse, hvori der henvises til Friis Arne Petersens indberetning af 10. maj
2012 oplyste ahørte, at spørgsmålene fra journalisten drejede sig om noget, der
var foregået i København. Det lå derfor udenfor ambassadens område, og det
var hovedpointen med hans svar at sige til kollegerne i København, at de kun-
ne svare journalisten bedre fra København, end de kunne fra ambassaden i Bei-
jing. Ahørte kunne huske, at han talte med Mads Kjeldsen om, hvad der skulle
forstås ved ”ansigt”, men han erindrede ikke at have drøtet det med Friis Arne
Petersen, som vist var bortrejst på det tidspunkt. Det ville dog have været na-
turligt at kontakte ham, evt. pr. mail, men ahørte erindrede ikke at have gjort
det.
Det, der står, i Friis Arne Petersens indberetning af 10. maj 2012, er, at kineser-
ne skulle behandles på en in og ordentlig måde. Det relaterer sig til protokollen
og Danmarks rolle som vært. Det handlede ikke om sikkerhed. ”Ansigt” er et
meget vagt udtryk, som det er svært at sætte ord på, men det handler mest om
banal hølighed og værtskab. Det drejede sig bare om, at kineserne skulle føle
sig velkomne i Danmark. Ahørte kunne ikke se, at Friis Arne Petersens mail
vedrørte, at kineserne ikke måtte fornærmes. Ahørte deltog ikke i forløbet op
til besøget i 2012, og han havde ikke set mailene med gengivelse af kinesernes
bekymringer. Ahørtes redegørelse skete alene på baggrund af ordlyden af Friis
Arne Petersens mail. Ahørte havde eterfølgende set Friis Arne Petersens mail
om mødet med Liu den 11. maj 2012, men næppe på dette tidspunkt i 2014. Af-
hørte ville dog ikke udelukke det. Det ville være naturligt for ahørte at sende
sin mail i udkast til Friis Arne Petersen eller tale med ham om den inden af-
sendelsen, men han huskede ikke at have fået kommentarer fra Friis Arne Pe-
tersen.
Når ahørte i sin mail bemærkede, at ambassaden ikke anbefalede, at journa-
listen burde have fået aktindsigt i det skete omfang, har det nok drejet sig om
den generelle debat om forholdet til fremmede magter, hvor ambassaderne ge-
778
Protokol nr. 31 af 16. december 2016
Besøget i 2012
989
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0536.png
Kapitel 8.2
nerelt vurderer åbenheden omkring disse drøtelser og i den forbindelse føler
en vis pligt overfor Kina som værtsland. Ahørte huskede ikke den konkrete sag
om aktindsigt.”
Ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing:
779
”Ahørte havde set Lars Bo Larsens forslag i mail af 6. marts 2014 til svar på en
henvendelse fra en journalist… og ahørte er helt enig i, at passagen er rettet
mod Protokollen og ikke mod sikkerheden. Det, Lars Bo Larsen skriver, er be-
gavet og fuldstændig korrekt. Det kunne ikke være skrevet mere præcist. ”An-
sigt” har således intet med sikkerhed at gøre. Journalisten blander ”at tabe an-
sigt” sammen med ”ansigt”. Sidstnævnte udtryk vedrører i ahørtes mail af 10.
maj 2012 kun Kinas ønske om at opnå stormagtsstatus.”
Protokolchef Jette Nordam, Udenrigsministeriet:
780
”Om Lars Bo Larsens mail af 6. marts 2014 med forslag til svar til en journalist
oplyste ahørte, at ”sikkerheden” og ”protokollen” i denne sammenhæng kan
adskilles. ”Protokollen” står for den praktiske og logistiske gennemførelse af be-
søget, og det er Protokollens ansvar. ”Sikkerheden” er derimod politiets ansvar.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
781
”Om Lars Bo Larsens mail af 6. marts 2014 om forståelsen og betydningen af
betegnelsen ”ansigt” forklarede ahørte… Om sondringen i samme mail mel-
lem protokol og sikkerhed oplyste ahørte, at han ikke er ikke ekspert på dette
område. For ahørte handler sikkerhed om fare, mens protokol handler om, at
der bliver taget godt hånd om én. ”At tabe ansigt” går i høj grad på protokollen,
på form og indhold. Fra asiatisk side er man optaget af, at tingene går som af-
talt, at alt er forudsigeligt, og det er det kinesiske embedsapparat i høj grad op-
taget af at sikre.”
Journalist Mads Bonde, Jyllands-Posten, havde endvidere den 5. marts 2014 sendt
følgende mail til kontorchef Jean-Charles Ellermann-Kingombe, Udenrigsministe-
riets Direktionssekretariat:
782
779
780
781
782
Protokol nr. 29 af 16. december 2016
Protokol nr. 62 af 2. februar 2017
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
UM, j. nr. 5.D.60.a., akt 1607475
990
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0537.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Kære Jean Charles,
Jeg skriver til dig her onsdag aten, fordi jeg gerne vil have en kommentar fra
UM til to forhold vedr. Hu Jintaos statsbesøg i 2012 i løbet af torsdagen. I søn-
dags havde jeg en større artikel i vores Indblik-sektion om, hvad der skete un-
der Hu’s besøg i 2012 (og et andet besøg i 2013). Nu er jeg ved at kigge på, hvad
der gik forud for Hubesøget i 2012. I den forbindelse har jeg bl.a. hat mulighed
til at se på en række dokumenter i sagen.
Jeg vil meget gerne høre fra jer senest 15.00 torsdag. Du kan selvfølgelig svare på
skrit, men du er også mere end velkommen til at ringe til mig på direkte tlf. …
1. Op til besøget fremstillede radiokanalen Radio 24/7 et større banner med
et tidligere Villy Søvndal-citat, der var oversat til kinesisk. I den forbindel-
se gik der en mail rundt hos jer om, at man - hvis man blev spurgt – skulle
spille let overrasket og sige, at Søvndal naturligvis stod bag citatet.
Spørgsmål: Hvorfor skulle I spille overraskede?
2. Op til besøget gjorde kineserne opmærksomme på, at de ikke brød sig om
pro-tibetanske demonstranter. Man omtale bl.a. disse som nogle, der var til
”stor fare” overfor UM.
Spørgsmål:
- Hvad svarede UM til dette?
- Hvordan gav I kinesernes syn på pro-tibetanske demonstrationer videre til
politiet og/eller PET?”
Mailen blev videresendt til specialkonsulent Marcus Carter Mathiasen, Udenrigs-
ministeriets Direktionssekretariat, der i mail af 6. marts 2014 til blandt andre Jean-
Charles Ellermann-Kingombe, kontorchef i Udenrigsministeriets Direktionssekre-
tariat, meddelte:
783
”JP har rettet henvendelse med henblik på kommentar til en artikel de kører i
kommende uge om forberedelserne til Hu Jintaos besøg i DK i 2012. Journali-
sten har også rettet henvendelse til ambassaden i Beijing, som de svarer skrit-
ligt på (eter koordination med ALO).
783
UM, j. nr. 5.D.60.a., akt 1607475
Besøget i 2012
991
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0538.png
Kapitel 8.2
JP har ønsket vores kommentar på de to nedenstående spørgsmål, som bunder
I to interne mails (vedhætet) som de er i besiddelse af. Vi har været i kontakt
med journalisten telefonisk i dag - og har koordineret nedenstående linje med
ALO, som er sendt til journalisten:
Udenrigsministeriet oplyser:
”Kineserne er helt klar over, at Danmark har tradition for fredelige demonstra-
tioner her i landet, og at danske værdier som forsamlings- og ytringsfrihed ikke
kan gradbøjes.”
”Citatet var udtryk for udenrigsministerens og lertallet i Folketingets holdning.
Udenrigsministeriet har ikke øvrige kommentarer”.
…”
Mailkorrespondance mellem Støttekomitéen for Tibet og Udenrigsministeriet den
10.-11. marts 2014
I forbindelse med Jyllands-Postens research til en ny artikel sendte Anders Højmark
Andersen, formand for Støttekomitéen for Tibet, den 10. marts 2014 følgende mail til
chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
784
”Vi har været i kontakt med hinanden nogle gange i forbindelse med spørgs-
målet om Tibet. Jeg skriver, fordi en journalist fra Jyllands-Posten, Mads Bon-
de, er ved at grave i historien om, at de danske myndigheder forhindrede Tibe-
taktivister i at lage og demonstrere under Hu Jintaos besøg i Danmark. Nor-
malt oplyser jeg aldrig navnene på de embedsmænd, som jeg taler med i UM,
og det har jeg heller ikke gjort i denne sag, men jeg har fortalt Mads, at jeg kort
eter ofentliggørelsen af Hus besøg blev ringet op af en embedsmand, der bl.a.
- eter en længere samtale om Dalai Lamas udsendinge - spurgte, om Støtte-
komiteen planlagde nogen demonstrationer under statsbesøget, og det vil han
gerne have veriiceret. Er det i orden, at jeg henviser ham til dig? Jeg har jo in-
gen mulighed for at afgøre, om du blot stillede mig spørgsmålet ud fra almin-
delig deltagelse, eller om du var blevet bedt om at spørge af andre, som havde
en professionel interesse i et tidligt kendskab til vore planer, men uden dit navn
har UM hidtil blot kunnet svare Mads, at ”Det ikke er en procedure, som Uden-
rigsministeriet anvender.”
784
UM, j. nr. 2015-48201, akt. 948279, dok. 2
992
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0539.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Chekonsulent Nis Lauge Gellert, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret, svarede i mail
af 11. marts 2014:
785
”Tak for din mail! Ja, Støttekomiteen var jo en del af det Tibet-netværk, som
vi havde jævnlig kontakt til, men jeg husker ikke den konkrete samtale inden
statsbesøget, som selvsagt var en periode præget af stor travlhed. Hvis jeg i en
telefonsamtale har spurgt til jeres planer - hvilket jeg ikke afviser at kunne have
gjort givet netværkets uformelle karakter - så har det KUN været ud fra almin-
delig og venlig deltagelse. Det er selvfølgelig op til dig, hvad du videre gør i for-
hold til Jyllandsposten, men pressehåndteringen af denne sag sker fra Køben-
havn.”
Artikel i Jyllands-Posten den 14. marts 2014
Jyllands-Posten bragte den 14. marts 2014 artiklen ”Politi vil inde betjente”. I artik-
len omtaltes blandt andet, at Københavns Politi i forlængelse af Københavns Byrets
dom af 18. februar 2014 nu var gået i gang med at identiicere de betjente, der havde
deltaget i indgreb mod pro-tibetanske demonstranter, og at politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen skulle stå for undersøgelsen.
Støttekomitéen for Tibets mail af 26. marts 2014
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, videresendte den 27.
marts 2014 følgende mail, som han i anledning af Jyllands-Postens artikel den 14.
marts 2014 den 26. marts 2014 havde modtaget fra formanden for Støttekomitéen for
Tibet, Anders Højmark Andersen, til Klaus Pedersen, senioranklager, Københavns
Politi, Direktionssekretariatet:
786
”Jeg skriver til dig, fordi Jyllands-Posten den 14. marts nævnte, at du står for
en undersøgelse af hvilke politibetjente der var involveret i tilbageholdelserne
og bortvisningerne af folk med tibetanske lag under det kinesiske statsbesøg
den 15.- 16. juni 2012. To af de ire mennesker, der blev forhindret i at vise ti-
betanske lag frem på Christiansborg Slotsplads ved 20-tiden den 15. juni, var
Christian Gorm Hansen og Sara Kristine Gløjmar Berthou. Episoden ses i den
video, der indgår i denne nyhedshistorie fra DR: http://dr.dk/Nyheder/Ind-
land/2014/02/18/133807. htm. Politikommissær Henrik Oryé er også med i vi-
deoen og beder her Sara og Christian gå hen til Højbro Plads.
785
786
UM, j. nr. 2015-48201, akt. 948279, dok. 2
DUP, bilag A-5-43
Besøget i 2012
993
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0540.png
Kapitel 8.2
Under en anti-racismedemonstration i lørdags (22. marts) genkendte Christian
den betjent, der rev laget ud af Saras hænder, og han tog 4 fotos af ham, som
jeg vedhæter. Vi håber, at du kan bruge disse billeder til at identiicere betjen-
ten, der kørte med Delta 11-01. Billederne er taget på Enghavevej og Mozarts
Plads mellem kl. 14 og 15.30. Betjenten er ham med det rødlige hår og skæg (der
står til venstre på det sidste billede).
Tak for opmærksomheden. Hvis der er noget. vi kan hjælpe med, er du meget
velkommen til at kontakte os.”
Herom har
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi,
afgivet føl-
gende forklaring for kommissionen:
787
”Eter modtagelse af mailen af 26. marts 2014 fra Anders Højmark Andersen
fra Støttekomitéen for Tibet, prøvede man at inde frem til ikke bare tre, men
seks-syv kolleger. Først senere lykkedes det at identiicere to af de tre kolleger
i Kongens Have. Forinden havde undersøgelsen ligget stille i en periode, fordi
politidirektøren var betænkelig med hensyn til at anvendte POLNET til identi-
ikationen. Ahørtes indtryk var, at alle, også i Ledelsessekretariatet, gerne ville
inde frem til de pågældende kolleger. Dels var sagen anket. Dels blev Køben-
havns Politi udstillet som nogen, der ikke kunne inde sine egne folk. Den 9.
februar 2015 var de to identiiceret. Ahørte talte ikke med de to pågældende.
Ahørte bad Klaus Pedersen tage en snak med dem og videregive det til ledel-
sessekretariatet. Det var ikke ahørtes beslutning, om de pågældende skulle fø-
res som vidner eller ej.”
8.2.7.3.6 Referat af møde den 6. marts 2014 mellem PET og repræsentanter
fra den kinesiske ambassade
Af internt referat af møde 6. marts 2014 mellem konsulent KF 0765, PET, og repræ-
sentanter fra den kinesiske ambassade fremgår:
788
”Under mødet kom vi ind på følgende emner:
- Sagen Frit Tibet kører mod Kbh.s politi i øjeblikket i forbindelse med statsbe-
søget i 2012 samt det oicielle besøg af Senatsformanden i 2013. Jeg prøvede at
forklare nærmere om sagen …
787
788
Protokol nr. 6 af 4. november 2016
PET, j. nr. 0304-06-28
994
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0541.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det gav dem også et godt billede af, hvor vigtigt det er at overholde Grundlo-
ven i DK. Forespurgt oplyste jeg dem om, at PET ingen ”aktier” har i sagen, der
kører mod Kbh.s politi. Kbh.s politi havde ansvaret under begge besøg, medens
PET kun havde en rådgivende rolle samt stillede med personbeskyttelsen.”
Om dette referat har
PET-chef Jens Madsen
forklaret:
789
”Ahørte havde heller ikke set internt PETreferat af 6. marts 2014 af møde med
repræsentanter for den kinesiske ambassade, før han forberedte sig til nærvæ-
rende ahøring. Ahørte var ikke i PET under besøgene i 2012 og 2013 og vidste
ikke, om det var PETs opfattelse, at grundloven ikke blev overholdt i forbindel-
se med besøgene. Det omtalte om PETs rådgivende rolle henviser til de af af-
hørte tidligere omtalte møder samt til de afgivne anbefalinger til politikredse-
ne, blandt andet om et korrekt sikkerhedsmæssigt set-up. Sådanne anbefalinger
bliver typisk fulgt af politiet, men kan dog være genstand for en dialog med po-
litikredsen. Anbefalingerne kan også ændre sig op til besøget.
Anbefalingerne er baseret på trusselsvurderingen. Det ses ote, at der også gives
andre oplysninger, f.eks. om konteksten, så politiet bliver bekendt med, hvilke
gæster de har at gøre med. Sådanne oplysninger vil typisk hverken være en del
af trusselsvurderingen eller anbefalingerne som sådan.”
8.2.7.4 Perioden 11. april – 16. december 2014
8.2.7.4.1 Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om blandt andet lydiler
Retsudvalget udbad sig den 14. april 2014 justitsministerens svar på følgende spørgs-
mål:
”Spørgsmål
914
Vil ministeren oplyse, om politiets radiokommunikation i forbindelse med
håndteringen af demonstrationerne under den kinesiske præsidents besøg i
2012 og under det kinesiske parlaments overhus’ besøg i 2013 blev ”båndet”?
Spørgsmål 915
Vil ministeren oplyse, om der i forbindelse med Københavns Byrets behand-
ling af sagen om demonstrationerne under den kinesiske præsidents besøg i
København i 2012 blev anmodet om at få eventuelt materiale, der kunne bely-
789
Protokol nr. 26 af 15. december 2016
Besøget i 2012
995
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0542.png
Kapitel 8.2
se Københavns politis radiokommunikation i forbindelse med håndteringen af
sagen, udleveret og fremlagt?
Spørgsmål 916
Vil ministeren oversende eventuelle lydiler eller andet materiale vedrørende
politiets radiokommunikation i forbindelse med håndteringen af demonstrati-
onerne under den kinesiske præsidents besøg i juni 2012 og under det kinesiske
parlaments overhus’ besøg i 2013?
Spørgsmål 917
Hvad kan ministeren oplyse om sikkerhedsvurderingen i forbindelse med den
kinesiske præsidents besøg i 2012? Kan ministeren oplyse, om der har været
forhåndskendskab til og/eller mistanke om ekstreme eller voldelige grupperin-
ger blandt demonstranterne?”
Mailkorrespondance 15. april 2014 mellem Justitsministeriet og Københavns Politi
Kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret, fremsend-
te i mail af 15. april 2014 kl. 13.40 Retsudvalgets spørgsmål 914-917 til politidirektør
horkild Fogde, Københavns Politi. I mailen anførtes:
790
”Kære horkild
Jeg vil gerne - inden vi iværksætter høring - lige vende disse nye spørgsmål om
Kina-besøget i 2012 med dig. Det kan int vente til eter påske.
…”
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, meddelte i
mail af samme dag kl. 15.01 politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
791
”Jeg har netop talt med Anne Berg, som jeg kunne forstå har talt med dig om
radiokommunikationen ifm. Kinabesøgene, jf. REUs seneste påfund.
Jeg har mundtlig givet hende hovedindholdet af nedenstående, som Sebastian
har skafet frem i forbindelse med en pressehenvendelse med afsæt i REUs øn-
ske. Jeg drøtede den kort med Torben i går – inden vi gav journalisten et hen-
holdende svar, som han i øvrigt var tilfreds med (og han er nu gået på ferie og
afspadsering og vil først fatte pennen igen eter 1. maj, når han er retur har Se-
790 JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
791 Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
996
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
bastian fået oplyst) – og vi atalte vi lige skal have faktum boret mere ud. Det
ser umiddelbart ud til at vi har noget, men ikke al komm., ligesom det vil være
endog meget ressourcekrævende at inde det vi har frem. Jeg synes 3 års opbe-
varing lyder som længe – i hvert tilfælde når jeg tænker på behandlingen af kla-
gesager i min gamle politikreds, men jeg er jo stadig ny her i kredsen, så jeg skal
ikke kunne sige det. …
Atalt med Anne Berg at vi undersøger dybere og vender tilbage med en grun-
dig melding eter påske.”
Mailen var vedhætet følgende redegørelse, udarbejdet den 14. april 2014, af vicepo-
litiinspektør Michael Vibe Kragh, Københavns Politi:
”Teknisk gemmes lydilerne elektronisk, hvilket betyder, at vi skal ind konkret
og lytte på alle de blanketter, der er oprettet til en given sag (vi kan ikke bare af-
lytte et bånd fortløbende).
Vi gemmer lydilerne i 3 år.
Vi har kun lyd på de talegrupper, som HS/KSN taler på. Det betyder at al tale,
som er sket på interne talegrupper også KSN kanaler bliver ikke optaget.
Ideelt set har vi brug for følgende, når en konkret lydil skal indes frem:
‐ præcis dato og tidsrum.
‐ hvilke talegrupper drejer det sig om.
‐ hvilke radioenheder ønsker man tale fra.
Hvis der mangler præcis information, så vil den krævede tid til søgningen øges
eksponentielt.
En helt åben søgning på ”radiokommunikation vedr. det kinesiske statsbesøg
på xx dato kl. xx til yy dato kl. yy” vil skønsmæssigt tage 40‐60 minutter pr. ”ra-
diominut”
Søgetiden reduceres for hver gang der tilføjes præcise begrænsninger og kan
ved meget begrænsede søgninger komme ned på 3‐5 minutter pr. ”radiominut”
Herom er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Besøget i 2012
997
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0544.png
Kapitel 8.2
Kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese, Justitsministeriet, Politikontoret:
792
”Om ahørtes mail af 15. april 2014 til horkild Fogde … oplyste hun, at spørgs-
målet om lydiler kom op allerede under samrådet den 10. april 2014, fordi mi-
nisteren gav udtryk for, at man ikke kunne afvise, at der havde været enkelte
episoder, hvor enkelte politifolk var gået for langt. Det var det, hun ønskede at
orientere horkil Fogde om.
Ahørte ik først at vide, at videregivelse af lydilernes indhold højst sandsyn-
ligt ikke kunne lade sig gøre. Senere kunne det godt lade sig gøre, men det ville
være teknisk vanskeligt og ressourcekrævende. Dereter kom der en løsnings-
model med meldeblanketter. Der var også principielle overvejelser om, hvor-
vidt det rejste spørgsmål om videregivelse af fortrolige oplysninger. Jens-Chri-
stian Bülow bad i sommeren 2014 ahørte om at spørge Justitsministeriets For-
valtningsretskontor, der henviste hende til Københavns Politi. I Justitsministe-
riet syntes de ikke, at løsningen med meldeblanketter var god, da den var for
simpel. Det var Louise Falkenberg, der behandlede sagen, indtil ahørte forlod
kontoret i august 2014. Hun blev orienteret om sagen af Louise Falkenberg og
af orienterede sin aløser, Esben Haugland. I hendes tid var Justitsministeriets
holdning, at det var nærliggende, at Københavns Politi selv foretog en fuldstæn-
dig alytning.”
Fuldmægtig Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret:
793
”Hun og Anne Berg Mansfeld-Giese regnede med, at spørgsmålene 914-917 om
lydilernes indhold ville komme. Det var bebudet allerede under samrådet den
10. april 2014. Ahørte var med cc. på Anne Berg Mansfeld-Gieses mail af 15.
april 2014 til horkild Fogde, og skulle i dette tilfælde ikke gøre noget i an-
ledning af mailen. Hun var ikke bekendt med indholdet af Anne Berg Mans-
feld-Gieses samtale med horkild Fogde. Anne Berg Mansfeld-Giese gav ingen
tilbagemelding til ahørte.
Spørgsmålene var nye i deres karakter for ahørte. De gav anledning til princi-
pielle overvejelser om, hvordan man skulle forholde sig til, at Retsudvalget vil-
le have optagelser af tjenstlige samtaler. Spørgsmålene kom i en periode, hvor
der var meget travlt, men der skulle tages stilling til, hvordan man kom videre.”
792
793
Protokol nr. 51 af 20. januar 2017
Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
998
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0545.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Justitsminister Karen Hækkerup:
794
”Ahørte blev inddraget i de eterfølgende spørgsmål 914-917 fra Retsudvalget
om lydilernes indhold. Hun blev allerede i samrådet den 10. april 2014 spurgt,
om man i forbindelse med retssagen havde sikret sig udskrit af den radiokor-
respondance, der var foregået. Hun svarede, at hun gerne ville undersøge det
nærmere og vende tilbage med et skritligt svar. Eterfølgende blev det drøtet i
Justitsministeriet, at det ikke var sket før, at man udleverede politiets interne ra-
diokommunikation, og at det var et principielt spørgsmål, om man skulle udle-
vere det til Retsudvalget. Det viste sig først senere, at dele af kommunikationen
rent faktisk var gemt. Overvejelserne i Justitsministeriet løb hen over eteråret
2014. De principielle overvejelser gik blandt andet på, hvordan materialet i givet
fald kunne udleveres, og i hvilken form.
Om mail af 15. april 2014 fra Anne Berg Mansfeld-Giese til horkild Fogde…
oplyste ahørte, at hun ikke kender denne mail og ikke har viden om, hvor-
vidt der blev taget kontakt til horkild Fogde. Udover de principielle overvejel-
ser måtte der tages hensyn til, at en ofentliggørelse af indholdet måske kunne
have sikkerhedsmæssige konsekvenser. Hun var ikke inde i detaljerne men hør-
te blot, at det i princippet godt kunne lade sig gøre, da lydmaterialet var gemt.
Hun har ikke tidligere set Københavns Politis supplerende bidrag af 16. septem-
ber 2014 om indholdet af meldeblanketterne, og hun blev heller ikke orienteret
om indholdet.”
Mailkorrespondance 15. april-2. maj 2014 mellem sekretariatschef Jesper Kofoed og
vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh
I forlængelse af ovennævnte mail af 15. april 2014 fra sekretariatschef Jesper Kofoed,
Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, til politidirektør horkild Fogde, Køben-
havns Politi, anmodede sekretariatschefen i mail af samme dag, vicepolitiinspektør
Michael Vibe Kragh, Københavns Politi, om at komme
”med et skøn over, hvor lang tid det vil tage 1 eller lere medarbejdere at inde
den information frem og gerne i den forbindelse beskrive, så alle kan forstå det,
hvorfor det vil tage betydeligt længere tid at inde frem end man ellers umid-
delbart skulle…”
795
794
795
Protokol nr. 58 af 27. januar 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
Besøget i 2012
999
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0546.png
Kapitel 8.2
Vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh, Københavns Politi, besvarede den 22. april
2014 forespørgslen således:
796
”Vi tager udgangspunkt i, at det kun er KSN kanaler, der skal alyttes. Således
kan vi minimere det til to kanaler. Vi har udfundet samtlige meldeblanketter
fra disse to radiokanaler og vedlagt. Vil du ud fra meldeblanketterne kunne dis-
sekere yderligere – forstået således, at de signaler, som du med sikkerhed kan
sige ikke har nogen interesse, frasorteres. På den måde vil vi kunne minimere
vores tidsforbrug.”
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, svarede
den 1. maj 2014 således:
797
”…
Det jeg har brug for er følgende:
‐ en kort beskrivelse af radioset‐uppet i forbindelse med de 2 besøg. Hvilke ra-
diomuligheder var der og hvad var kommunikationslinjerne (KSN, KST, udele-
dere og hvad ved jeg ‐ og hvad med andre involverede sikkerhedsaktørers kom-
munikation). Gik al kommunikation til og fra betjentene på gaden via KSN el-
ler var der direkte kommunikationsmuligheder mellem de operative ledere på
gaden og de menige betjente.
‐ hvor megen af den kommunikation eksisterer endnu og hvad er ressourceom-
kostningerne ved udinde den? Jeg er i øvrigt nok ikke den rette til at sortere i
materialet på baggrund af meldeblanketterne, men er i dialog med JMT for at
inde ud af præcis hvilken kommunikation der spørges til.
‐ hvor mange timers kommunikation vil du anslå (hvis du overhovedet kan) vil
der komme ud af en søgningen og i hvilken form (cd går jeg ud fra).
Mine spørgsmål bærer nok præg af jeg ikke ved så meget om, hvorledes tingene
er skruet sammen rent operativt
…”
Den 2. maj 2014 videresendte vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh, Københavns
Politi, følgende udtalelse af samme dag fra specialkonsulent Allan Christensen, Kø-
796
797
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
1000
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0547.png
Hændelsesforløb og forklaringer
benhavns Politi, Vagtcentralen, til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Poli-
ti, Ledelsessekretariatet:
798
”• ”Radiosetuppet” i.f.m. Tibet‐besøget var som altid ved operationer under
KSN. Alle kan kalde KSN på et antal talegrupper, her kan alle på omh. ta-
legruppe lytte med. De enkelte politiaktioner har alle tildelt talegrupper til
intern tale i politiaktionen, derudover vil der i nogle aktioner være talegrup-
per til indsatslederne på tværs. Men reelt kan alle tale og lytte på alle tale-
grupper.
• Jeg kender intet til andre ”involverede sikkerhedsaktørers” kommunikation.
• Al kommunikation til og fra KSN eksisterer endnu, intern kommunikation
mellem enhederne er ikke dokumenteret.
• Det vil være meget ressourcekrævende at inde denne lyd – og dokumentere
på eksternt medie. En teknikoperatør skal gennemgå omhandlede talegrup-
per og dereter lagre på eksternt medie.
• Det er vanskeligt at afgøre, hvor meget kommunikation vi vil være i stand til
at inde. Men et skøn er måske en time med lyd, denne lyd skal dog først in-
des ved at alytte talegrupperne i det tidsrum aktionen har varet. Hvis akti-
onen har pågået gennem 3 døgn, ja så skal der alyttes 72 timer – for at inde
frem til den ene times tale/lyd.
I forbindelse med omh. aktion er der som ved alle KSN‐operationer ført log
over al tale til og fra KSN.”
I forbindelse med fremsendelsen oplyste vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh,
Københavns Politi, at den samlede mængde lyd for 2013-besøget udgjorde 105 timer.
Justitsministeriets høring af Københavns Politi via Rigspolitiet
Den 8. maj 2014 anmodede Justitsministeriet Rigspolitiet om bidrag til besvarelse
af Retsudvalgets spørgsmål 914-917 og PET om et bidrag til besvarelse af spørgsmål
917.
799
Rigspolitiet anmodede Københavns Politi om et bidrag, hvoreter sekretari-
atschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, i mail af 9. maj 2014
fremsendte Rigspolitiets anmodning til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns
798
799
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
JM, j. nr. 2014-0030-2157, dok. 1166094 og 1166148
Besøget i 2012
1001
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0548.png
Kapitel 8.2
Politi, Ledelsessekretariatet. I mailen, der ligeledes blev sendt til blandt andre politi-
direktør horkild Fogde, Københavns Politi, anførtes:
800
”Til videre foranstaltning – jeg har en del info omkring radiokommunikatio-
nen, som vi lige kan drøte mandag.
JMT har (af egen drit) telefonisk oplyst, at de fortsat overvejer, hvorledes spm.
916 – som er af principiel og potentielt banebrydende karakter – skal besvares.
Besked herom vil tilgå os, når de har afsluttet deres overvejelser.”
I mail af 14. maj 2014 anmodede senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet, politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, om at
blive ringet op vedrørende ”drøtelse af eventuel udlevering af lydiler”.
801
I en intern mail af 26. maj 2014, der blev sendt til kolleger i Rigspolitiet, anførte poli-
tiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, vedrørende besvarelsen af Rets-
udvalgets spørgsmål 914-917:
802
”Eter atale med Direktionssekretariatet beror besvarelsen på en drøtelse di-
rekte mellem Justitsministeriet og Københavns Politi i relation til principielle
spørgsmål om udlevering af det ønskede materiale, herunder om det er til ste-
de, kan det identiiceres, eventuel sortering, omfanget mv.
Jeg har en atale med Jakob Gøtze om, at jeg afventer disse drøtelser — og jeg
har intet om tidshorisonten.”
Om den nævnte drøtelse mellem Justitsministeriet og Københavns Politi udarbej-
dede senioranklager Klaus Pedersen, Købehavns Politi, Ledelsessekretariatet, den 4.
juni 2014 sålydende notat:
803
”Jeg har d.d. talt med Louise Falkenberg, JM, om besvarelsen af REU 914-917,
særligt 916 om udlevering af lydiler.
JM overvejer fortsat det mere principielle spørgsmål, om lydiler bør udleveres
til Retsudvalget.
800
801
802
803
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
DUP, bilag C-15-2-3
DUP, bilag C-15-3-15
1002
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0549.png
Hændelsesforløb og forklaringer
JM lægger vægt på, at lydilerne ikke har indgået i rettens behandling af sagen
vedrørende lovligheden af de administrative frihedsberøvelser. Retsudvalgets
gennemgang af lydilerne vil nemt kunne komme til at fremstå som en slags ef-
terforskning. Vil endvidere meget let kunne afstedkomme en række spørgsmål
vedrørende forståelse og tolkning af forskellige dele af kommunikationen, hvil-
ket næppe er hensigtsmæssigt.
Mellemløsningen med at udlevere meldeblanketter nævnt. Jeg gjorde opmærk-
som på, at meldeblanketterne ikke er udfærdiget med henblik på ofentliggørel-
se, men til internt brug. De vil derfor ligeledes meget let kunne afstedkomme en
række spørgsmål vedrørende forståelse og tolkning af forskellige dele af kom-
munikationen, hvilket næppe er hensigtsmæssigt.
Jeg nævnte endelig, at en del af materialet formentlig vil kunne undtages akt-
indsigt i medfør af ofentlighedsloven.
Atalt at Københavns Politi afventer nærmere fra JM, inden spørgsmålene be-
svares.”
I mail af 11. juni 2014 fra senioranklager Klaus Pedersen, Købehavns Politi, Ledel-
sessekretariatet, til Birgitte Buch, politiassessor, Rigspolitiet, Politiområdet, blev an-
ført:
804
”Kære Birgitte.
Blot til din orientering: jeg har talt med Louise Falkenberg om besvarelsen af
spørgsmålene. JM overvejer fortsat deres holdning til spørgsmålet om udleve-
ring af lydiler, og vi skal blot afvente.
Der kommer dog formentlig snart en aklaring, som meldes tilbage via Rigs-
politiet
…”
Herom har afdelingschef
Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Strafe-
retsafdelingen,
forklaret:
805
804 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
805 Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
1003
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0550.png
Kapitel 8.2
”Omkring sommeren 2014 drøtede ahørte spørgsmålene om lydilernes ind-
hold med Louise Falkenberg, der dengang var souschef i Politikontoret, som
gik på, at Københavns Politi mente, at en gennemlytning ville være for ressour-
cekrævende. Dette skulle eter hans opfattelse testes i bund. Desuden undrede
han sig over, at Københavns Politi ikke også angav operationelle betænkelighe-
der, idet lydilerne kunne indeholde oplysninger om, hvilke operationelle til-
tag der blev foretaget ved statsbesøg. Han bad Louise Falkenberg om at rejse
spørgsmålet over for Rigspolitiet, også fordi man kunne komme i samme si-
tuation senere, hvor en gennemlytning af lydiler måske ikke ville være helt så
ressourcekrævende, og hvor det kunne virke mærkeligt at henvise til operatio-
nelle betænkeligheder, hvis de ikke også havde været fremsat i forbindelse med
denne sag.”
PETs bidrag af 22. maj 2014
PETs juridiske chef, Lykke Sørensen, afgav den 22. maj 2014 følgende bidrag til Ju-
stitsministeriet til brug for justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål
917:
806
”PET kan henvise til besvarelsen at spørgsmål nr. 861 fra Folketingets Retsud-
valg, hvoraf det fremgår, at der indenfor rammerne at en folketingsbesvarelse
ikke kan gives yderligere oplysninger om PET’s trusselsvurdering i anledning
af besøget i 2012.”
Bidraget var den 21. maj 2014 påtegnet af PET-chef Jens Madsen.
Vicepolitidirektør Anne Tønnes’ udtalelse af 8. juli 2014
Vicepolitidirektør Anne Tønnes, Københavns Politi, sendte den 8. juli 2014 følgende
udtalelse til Rigspolitiet til brug for justitsministerens besvarelse af samrådsspørgs-
målene 914-917:
807
”…
Ad spørgsmål 914:
Den politimæssige indsats i forbindelse med de kinesiske statsbesøg i såvel 2012
som 2013 blev koordineret fra KSN (Københavns Politis Kommandocentral).
Der var radiokommunikation til og fra KSN via et antal talegrupper, hvorfra
806 JM, j.nr. 2014-0030-2157, dok.1181404
807 DUP, bilag C-15-3-20
1004
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
alle involverede polititjenestemænd kunne kontakte KSN. Al kommunikation
til og fra KSN er optaget på lydil, der opbevares i 3 år.
Al radiokommunikation, der har fundet sted uden om KSN, det vil sige kom-
munikation mellem indsatslederne og politipersonale, der ikke fysisk har be-
fundet sig i KSN, optages ikke og er således ikke bevaret på lydil eller på an-
den måde.
Det er oplyst, at det er tidskrævende at udinde radiokommunikationen med
KSN via talegrupperne. Kommunikationen skal af en teknikoperator søges på
hver af de talegrupper, der var etableret, idet hver talegruppe skal alyttes i det
tidsrum aktionen har varet, hvoreter den udfundne kommunikation vil kunne
overføres til et eksternt elektronisk medie.
Det foreligger oplyst, at der for besøget i 2013 indes ca. 100 timers KSN-ra-
diokommunikation. Det antages, at KSN-radiokommunikationen for besøget i
2012 har et tilsvarende omfang.
Ad spørgsmål 915:
Der har ikke i forbindelse med Københavns Byrets behandling af sagen vedrø-
rende 6 personers eventuelle administrative frihedsberøvelse i medfør af po-
litiloven været fremsat anmodning om fremlæggelse af materiale, der belyste
Københavns Politis radiokommunikation i forbindelse med håndteringen af sa-
gen, og et sådant materiale har ikke indgået i rettens behandling af sagen.
Ad spørgsmål 916:
Lydiler indeholdende radiokommunikationen med KSN er internt materiale,
der som udgangspunkt er undtaget aktindsigt i henhold til ofentlighedslovens
§ 23, stk. 1, nr. 1.
På baggrund af radiokommunikationens omfang har Københavns Politi ikke
foretaget en gennemgang af materialet, men det må antages, at dette indehol-
der oplysninger, som af polititaktiske grunde ikke bør komme til ofentlighe-
dens kendskab, jf. ofentlighedslovens § 33, stk. 1, nr. 1, og nr. 2 om beskyttelse
af væsentlige hensyn til forebyggelse, eterforskning og forfølgning af lovover-
trædelser samt gennemførelse af ofentlig kontrolvirksomhed. Det må endvi-
dere antages, at kommunikationen indeholder oplysninger, der har væsentlig
betydning for statens sikkerhed og beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets
udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande, jf. ofent-
Besøget i 2012
1005
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0552.png
Kapitel 8.2
lighedslovens § 31 og § 32, stk. 2, subsidiært § 33, stk. 1, nr.5. Lydilerne vil såle-
des give et detaljeret indblik i en væsentlig del af den politimæssige håndtering
af den sikkerhedsmæssige tilrettelæggelse og afvikling af de pågældende stats-
besøg. Det vil forudsætte en nøje gennemgang af det omfattende lydmateriale
at vurdere, i hvilket omfang materialet indeholder sådanne oplysninger, der bør
undtages ofentliggørelse. Københavns Politi har ikke foretaget en sådan gen-
nemgang, da der som nævnt er tale om ca. 200 timers lydoptagelse, der i givet
fald skal gennemgås.
Der foreligger imidlertid såkaldte meldeblanketter, hvor kommunikationen
med KSN er beskrevet med stikord i oversigtsform og med angivelse af tids-
punkter for forløbet. Meldeblanketterne oversendes vedlagt i fortrolig form til
Retsudvalget, idet enkelte personoplysninger dog ved overstregning er jernet
fra meldeblanketterne.
Såfremt Retsudvalget på grundlag af meldeblanketterne måtte have interesse i
at modtage lydilerne fra udvalgte passager af radiokommunikationen, vil Kø-
benhavns Politi hereter gennemgå disse lydiler og foretage en afvejning af de
ovenfor nævnte hensyn.
Ad spørgsmål 917
Trusselsniveauet for besøget var relativt lavt, og Københavns Politi havde ikke
konkret forhåndskendskab til og/eller mistanke om ekstreme eller voldelige
grupperinger blandt demonstranterne.”
Rigspolitiet videresendte på daværende tidspunkt ikke Københavns Politis bidrag af
8. juli 2014 til Justitsministeriet.
Om forløbet omkring tilblivelsen af vicepolitidirektør Anne Tønnes udtalelse af 8.
juli 2014 har
politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi,
for kommissionen for-
klaret:
808
”Om Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om anvendelse af lydiler m.v. oplyste
ahørte, at Retsudvalget ham bekendt aldrig tidligere havde anmodet om at få
den fulde radiokorrespondance fra Københavns Politi. Det gav anledning til
en række overvejelser. Materialet kunne og måtte forventes at indeholde op-
lysninger, der af sikkerhedsmæssige grunde skulle behandles fortroligt, f. eks.
808 Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
1006
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0553.png
Hændelsesforløb og forklaringer
om tjenstlige forhold, strategier m.v. Retsudvalget spurgte tilsyneladende, fordi
Retsudvalget ikke mente, at der tidligere var givet fyldestgørende svar, herunder
på, om der forelå en generel instruks, men det kunne eter ahørtes opfattelse
belyses med identiicering af betjentene.
Ahørtes personlige holdning var, at afgivelse af den fulde radiokorrespondan-
ce til Retsudvalget ville være et for vidtgående skridt og i øvrigt ville det være
meget ressourcekrævende også i lignende fremtidige sager. Man kunne hævde,
at Københavns Politi var inhabil i denne afgørelse. Han nævnte derfor sin hold-
ning og sine principielle overvejelser for Rigspolitichefen. Dereter skete der
ikke noget et stykke tid, før Københavns Politi besluttede at svare Rigspolitiet
og Justitsministeriet ud fra ofentlighedslovens grundprincipper og i brevet af 8.
juli 2014 foreslog at sende meldeblanketterne til Retsudvalget, der dereter kun-
ne afgrænse sin begæring til noget praktisk håndterbart. Dette kunne så ekstra-
heres og udleveres i anonymiseret form.”
MF Karina Lorenzens mail af 12. august 2014
MF og formand for Retsudvalget, Karina Lorenzen Dehnhard, sendte den 12. august
2014 følgende mail til ministersekretær Mads Møller Langtved, Justitsministeriet:
809
”Jeg håber, at du fremlægger den[ne] mail for departementschefen og ministe-
ren, da jeg mener, det er vigtigt. Jeg og Retsudvalget har hat lere spørgsmål
om de kinesiske statsbesøg og politiets ulovlige fravristning af demonstranters
Tibet-lag i denne forbindelse. Det er mange måneder siden, vi har oversendt
spørgsmålene, som ikke er besvaret indenfor tidsfristen. Et af spørgsmålene går
på at få politiets radiokommunikation udleveret. Sidste gang tidsfristen blev
rykket, blev den rykket til uge 35, hvilket jo er faretruende tæt på samlingens
fald. Jeg skal bare sikre mig, at man i systemet ikke sletter radiokommunikatio-
nen, da jeg har tænkt mig - såfremt spørgsmålene ender med at falde for sam-
lingen - at genfremsætte dem umiddelbart igen. Det ville jo vare ærgerligt, hvis
den gik tabt på baggrund af en sådan bagatel, da Retsudvalget stadig er interes-
seret i at få radiokommunikationen.”
Ministersekretær Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, videresendte samme dag
mailen til kontorchef Anne Berg Mansfeld-Giese og chekonsulent Louise Falken-
berg, begge Justitsministeriets Politikontor. Af mail af 21. august 2014 fra minister-
sekretær Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, til særlig rådgiver Mikkel Boje,
809 JM, mailkorrespondance, Anne Berg Mansfeld-Giese
Besøget i 2012
1007
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0554.png
Kapitel 8.2
Justitsministeriet, Ministersekretariatet, fremgår: ”Jeg talte med Louise Falkenberg i
går og de er obs på det. De skal ”bare” vende det med JCB.”
810
Sekretariatschef Jesper Kofoeds mail af 19. august 2014 til politidirektør horkild
Fogde
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
19. august 2014 følgende mail til politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi,
vedhætet Københavns Politis udtalelse af 8. juli 2014, citeret ovenfor:
811
”Vi oversendte i begyndelsen af juli dette svarbidrag på et FT‐spørgsmål vedrø-
rende radiokommunikation i forbindelse med Kina‐besøgene til RPLT. Det er
ikke gået videre herfra.
Det er underskrevet af Anne, men ifølge Klaus var du igennem det inden eller
lige eter starten på din ferie. Har du drøtet det med JMT inden afsendelsen,
herunder navnlig spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle medsende meldeblanket-
ter eller afvise helt og holdent (spm. 916)? Klaus mente han havde hørt noget i
den retning, men var ikke sikker (og ik ikke spurgt dig i fredags, hvilket han og
jeg atalte han skulle gøre, da du var optaget af andre gøremål).”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, besvarede den 23. august 2014
mailen således:
812
”…
Det er jo en gammel sag. Hvorfor har Rpch ikke svaret?
Jeg har godkendt svarudkastet i den foreliggende form, men ikke drøtet sagen
med JM, idet jeg ville overlade den del til Rigspolitiet.…”
Mailkorrespondance af 29. august 2014 mellem sekretariatschef Jesper Kofoed og vi-
cepolitiinspektør Michael Vibe Kragh
I forlængelse af den ovennævnte tidligere mailkorrespondance om politiets interne
radiokommunikation sendte sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Le-
delsessekretariatet, den 29. august 2014 følgende mail til vicepolitiinspektør Michael
Vibe Kragh, Københavns Politi:
813
810
811
812
813
JM, mailkorrespondance, Mikkel Boje
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
DUP, bilag 15-4-2
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
1008
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0555.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Vi har – for eterhånden et godt stykke tid siden – kommunikeret om denne
sag.
Spørgsmålet er af forskellige årsager endnu ikke besvaret, men jeg har i dag talt
med JMT og sagen.
Jeg skal bede dig bekræte, at de relevante lydiler fra besøgene i 2012 og 2013
ikke bliver slettet – I har tidligere oplyst, at de gennes i 3 år, så det vil normalt
tidligst kunne ske i 2015, korrekt?
Som der ser ud nu lægges der op til, at vi oversender meldeblanketterne og så
kan udvalget eventuelt på den baggrund kan udbede sig helt konkrete lydiler.
Det er derfor meget vigtigt vi kan levere dette – altså de pågældende lydiler,
hvis det skulle blive aktuelt. Spørgsmålet har ministerens bevågenhed – spør-
geren har skrevet til hende ‐ så der må ikke fejl fra vores side (den USB‐stik du
nævner nedenfor, som du skriver har den samlede mængde lyd – fra 12 og 13 ‐
må altså ikke blive væk
).
Klaus vil rette henvendelse til dig mandag 8 dage, når han er retur med nogle
spørgsmål til meldeblanketterne, som RPLT har rejst (jeg ved ikke helt hvilke),
hvoreter vi forhåbentligt kan få sagen klaret her hos os.”
Samme dag, den 29. august 2014, besvarede vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh,
Københavns Politi, mailen således:
814
”Du kan stole på, at vi til hver en tid kan levere som ønsket.
Oplægget i forhold til HS2 er at vi gemmer i minimum 3 år – indtil nu har vi in-
tet slettet (altså langt ud over 3 år)
USB‐stikket kigger jeg på – så det bliver heller ikke væk
Vi afventer det videre forløb.”
814
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
Besøget i 2012
1009
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0556.png
Kapitel 8.2
Justitsministeriets orientering til Københavns Politi om PETs bidrag til spørgsmål 917
Den 4. september 2014 sendte chekonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriet,
Politikontoret, følgende mail til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet:
815
”Vedhætet sendes til orientering det bidrag, vi har modtaget fra PET, til brug
for besvarelsen af spørgsmål nr. 917 fra Folketingets Retsudvalg.
Det er det sidste spørgsmål i den ”pakke”, der handler om udlevering af politiets
radiokommunikation i forbindelse med det kinesiske statsbesøg.
Vi har også via Rigspolitiet bedt om bidrag til besvarelsen af dette spørgsmål,
der handler om trusselsvurderingen, og jeg kunne forestille mig, at I er blevet
hørt over dette spørgsmål også.
…”
Mail af 5. september 2014 fra sekretariatschef Jesper Kofoed til senioranklager Klaus
Pedersen
I mail af 5. september 2014 til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet, meddelte sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet:
816
”Kære Klaus
Håber du har nydt ferien
…
Din ”irst order of business” når du er retur må meget gerne være følgende (fo-
kus er på Kina):
‐ Jeg har atalt med JMT, at vores meldeblanketsløsning på radiokommunika-
tionsspørgsmålet er OK, så kan du ikke asap få aklaret de spørgsmål, som B.
Buch havde til blanketterne. Samtidig havde JMT fra samtaler med dig fået det
indtryk, at enkelte passager i meldeblanketterne kunne føre til fejlslutninger –
du havde nævnt et par eksempler til L. Falkenberg – så de vil meget gerne have
at disse tages ”up front” i vores bidrag. Du må derfor meget gerne gennemgå
815
816
JM, mailkorrespondance, Louise Falkenberg
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
1010
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0557.png
Hændelsesforløb og forklaringer
blanketterne med henblik på afdækning af disse og så skrive et lille supplement
til det svar vi allerede har afgivet (eller måske skal vi oversende et nyt samlet
svar, det må vi lige kigge på). Karina Lorentzen er ved at blive utålmodig og
lugter ”rævekager” (som jo ikke er der, så vil skal være færdig med sagen herfra
i løbet af næste uge.
…”
Politidirektør horkild Fogdes udtalelse af 16. september 2014
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, afgav den 16. september 2014 føl-
gende supplerende udtalelse til Rigspolitiet til brug for justitsministerens besvarelse
af Retsudvalgets spørgsmål 914-917:
817
”…
I tilslutning til Københavns Politis besvarelse af 8. juli 2014 af ovennævnte
spørgsmål fremsendes et revideret sæt meldeblanketter, idet det har vist sig,
at en del af meldeblanketterne i det tidligere fremsendte materiale var gengivet
2 gange, hvilket skyldes, at nogle af meldeblanketterne er blevet ”linket” sam-
men med andre meldeblanketter lere gange via forskellige talegrupper. Der er
imidlertid tale om identiske meldeblanketter, hvorfor de er sorteret fra. Det be-
mærkes endvidere, at en del af meldeblanketterne fremstår uden tekstmæssigt
indhold, hvilket dels kan skyldes, at der ikke har været nogen kommunikation
vedrørende den pågældende opgave, dels at dette ikke er gengivet, typisk fordi
der er tale om rutinemæssige oplysninger om ankomst til et sted, afslutning af
opgave mv.
I relation til oplysningen om, at der for hvert af besøgene i 2012 og 2013 forelig-
ger ca. 100 timers radiokommunikation, bemærkes det endvidere suppleren-
de, at det nu er oplyst, at den egentlige kommunikation udgør en mindre andel
heraf, men at det er nødvendigt at gennemlytte hele lydmaterialet for at over-
føre dette til et eksternt elektronisk medie, hvor den egentlige kommunikation
er samlet.
Det bemærkes endvidere, at der i gengivelsen af kommunikationen i melde-
blanketterne gentagne gange forekommer oplysninger om observation af per-
soner, der er i besiddelse af lag eller iført gule t-shirts. Det bemærkes i den for-
bindelse, at politiet i forbindelse med afviklingen af besøget var opmærksomme
på mulige demonstranter. Formålet hermed var naturligvis ikke at forhindre
de pågældende i at demonstrere ved f. eks. ved at fremvise lag, men at politiet
817
JM, j. nr. 2014-0030-2157, bilag 1400173
Besøget i 2012
1011
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0558.png
Kapitel 8.2
naturligt har hat særlig opmærksomhed rettet mod personer, der på forskellig
vis måtte formodes at være i opposition til det kinesiske styre, og således kunne
udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko. Hertil kommer, at demonstranter typisk
blev anvist særligt på forhånd udpegede demonstrationsområder, jf. senest Kø-
benhavns Politis svarbidrag af 25. april 2014 af REU 853 (alm. del)
818
, der ved-
lægges.”
Herom har
politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet,
for kommissionen
forklaret:
819
”Om Retsudvalgets spørgsmål 914-917 vedrørende lydilernes indhold oplyste
ahørte, at Klaus Pedersen telefonisk orienterede hende om, at der var tale om
et meget stort materiale, vistnok 2 x 100 timers samtale. Beslutningen om, hvor-
vidt lydilerne skulle udleveres eller ej, lå ikke hos hende. Hun videresendte blot
det udkast til svar, der var modtaget fra Københavns Politi, og overlod til an-
dre, hvordan det skulle håndteres. Hun deltog ikke i nogen af de senere møder i
først Rigspolitiet og dereter i Justitsministeriet. Hun blev heller ikke orienteret
om indholdet af drøtelserne.”
Endvidere har
sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktions-
sekretariatet,
for kommissionen forklaret:
820
”Vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om oversendelse af lydiler op-
lyste hun, at Rigspolitiet ikke havde nogen anden rolle i dette end, hvad der var
sædvanligt. Rigspolitiet var altid orienteret om Københavns Politis bidrag og
blev på den måde involveret i sagen, men kun fordi Rigspolitiet stod for ekspe-
dition af sagerne.
…
Ahørte erindrede ikke at have læst Københavns Politis supplerende bidrag til
besvarelse af spørgsmål 914-917 af 16. september 2014, men det kan hun godt
have gjort. Når hun ser det i dag, erindrer hun ikke, om hun gjorde sig tanker
om det, men politiets ageren, som den fremgik af meldeblanketterne, måtte
selvfølgelig ikke have til formål at forhindre demonstrationer.”
818
819
820
Vedrørende besøget i 2013 og nærmere omtalt i afsnit 8.3.8.2.4
Protokol nr. 46 af 13. januar 2017
Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
1012
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0559.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Endelig har
politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi,
for kommissionen for-
klaret:
821
”Den 16. september 2014 afgav Københavns Politi et supplerende bidrag. Af-
hørte går ud fra, at svaret er udarbejdet af Ledelsessekretariatet og Beredskabs-
enheden i forening. De politioperative oplysninger må komme fra Beredskabs-
enheden. Meldeblanketterne omtaler ikke fratagelse af lag. Der er ikke noget
bemærkelsesværdigt i, at det af radiokommunikationen fremgår, at man havde
spottet demonstranter. Det var lidt mere usædvanligt, at det blev nævnt, at de-
monstranterne var fra Frit Tibet, men herom kan der være en god forklaring
fra Beredskabsenheden. Måske var operationslederne ekstra opmærksomme
på demonstranter, fordi det i 2009 under COP 15 var lykkedes for Greenpeace
at komme ind på Christiansborg. Det kom ikke til at udgøre en konkret sikker-
hedsmæssig risiko, men var selvfølgelig et politimæssigt svigt, der så uheldigt
ud. Når man taler om sikkerhedsrisiko, er det ikke nødvendigvis en livstruende
sikkerhedsrisiko. Der er selvfølgelig også mellemfaser, som politiet også vare-
tager.”
Rigspolitiets bidrag af 13. oktober 2014 til Justitsministeriet
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet, fremsendte den 1. oktober
2014 følgende mail til sekretariatschef Lise Fink, politiinspektør Allan Bent Nyring
og politifuldmægtig Nina-Maria Hansen, alle Rigspolitiet, Politiområdet, vedrøren-
de Retsudvalgets spørgsmål 914-917:
822
”Hermed endelig udkast til besvarelser med bilag.
De vedhætede meldeblanketter har været retur til Københavns Politi, idet der
var lere eksemplarer af nogle af blanketterne, og vi har i den forbindelse bedt
København om nøje at gennemgå meldeblanketterne med henblik på at sikre,
at det er det rigtige, der videresendes til Folketinget. De er nu sendt på ny i elek-
tronisk form ”meldeblanketter 1 og 2”.
Den seneste oplysning er, at der reelt ikke er tale om 2 x 100 timers tale, men
om en mindre del af tale spredt over en 100 timers optagelse, hvor resten af bån-
det er blankt. Denne oplysning er ny og er først tilgået Rigspolitiet i dag, jf. ved-
lagte notits. Den er nu indarbejdet i besvarelsen.
…”
821
822
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Lise Fink
Besøget i 2012
1013
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0560.png
Kapitel 8.2
Rigspolitiet bad i mail af 3. oktober 2014 Københavns Politi om bemærkninger til
udkastet.
823
I den forbindelse har
sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Di-
rektionssekretariatet,
for kommissionen forklaret:
824
”En medarbejder orienterede hende om, at der var en dialog med Københavns
Politi om, hvor ressourcekrævende det ville være at gennemgå hele lydmateri-
alet. De 2x100 timer nævnt i intern mail af 1. oktober 2014 fra Birgitte Buch til
blandt andre Lise Fink og Allan Bent Nyring passer formentlig med det antal ti-
mer, ahørte forinden var blevet orienteret om. Hun blev i forbindelse med mø-
det den 5. november 2014 bekendt med, at der var dele af ilerne, der var blanke.
Hun blev bekendt med Justitsministeriets holdning, hvoreter Københavns Po-
liti burde afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemlytte lydilerne, på mø-
det 5. november 2014 eller umiddelbart forinden. Hun erindrede det ikke, men
gik ud fra, at Rigspolitiet inden mødet formidlede Københavns Politis holdning
til Justitsministeriet.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, videre-
sendte samme dag, den 3. oktober 2014, Rigspolitiets mail til sekretariatschef Jesper
Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, med følgende bemærkning:
”Jeg foreslår, at svarudkastene (til 914 og 916) forelægges for Beredskabenheden,
så Vagtcentralen kan godkende/kommentere svaret.
Er du enig, og er der andre (i ØL), der skal godkende?
Jeg har ikke bemærkninger til svarudkastene, som jeg mener er i overensstem-
melse med vores bidrag.”
Svarudkastet blev hereter den samme dag, den 3. oktober 2014, af senioranklager
Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendt til Københavns Po-
litis Beredskabsenhed, hvorfra vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh den 6. okto-
ber 2014 først svarede, at han ikke havde bemærkninger, men dereter, fortsat den 6.
oktober 2014, meddelte:
825
823
824
825
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
DUP, bilag C-15-3-28
1014
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0561.png
Hændelsesforløb og forklaringer
”Mine gode medarbejdere arbejdede videre med de to spørgsmål uden min vi-
den. Derfor skal beklage, at jeg i første omgang ikke havde de store indvendin-
ger mod ordlyden, som jo ikke var forkert. Nu er medarbejderne fremkommet
med en mere præcis formulering, som ikke bør eterlade spørgsmål.”
Samtidig videresendte vicepolitiinspektør Michael Vibe Kragh, Københavns Politi,
den 6. oktober 2014 en mail af samme dag fra specialkonsulent Karsten Højgaard,
Københavns Politi, til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelses-
sekretariatet. Denne mail var sålydende:
826
”…
Spørgsmålene 915 og 917 har vi ingen bemærkninger til.
Spørgsmål 914 er den vanskelige, for her gives lere spørgsmål end svar. For hvis
”ksn kommunikationen udgør en mindre andel”, hvad er så resten....og hvad er
”radiokommunikation uden lyd”? Hvad er ”kommunikation uden om KSN”?
Det synes vi er lidt uldent, så det har vi givet et andet bud på.
Kort fortalt har vi en periode - rettelig 2 perioder i 2012 og 2013- der begge kører
over 3 døgn. Til det brug har vi et antal talegrupper — heraf en eller to direkte
til KSN. De er valgt i vores radioopsætning, så vi optager lyden på dem - og kun
på dem. Så der optages alt i perioden på de godt 3 døgn. Det giver meget tom
tid - men vi bliver nødt til at gennemsøge perioden og sikre os, at kommuni-
kationen virkelig vedrører denne sag. For der kan være andet. Og det tager tid.
Derudover har vi medhør på mange andre talegrupper — herunder visse inter-
ne mellem enhederne og indsatsleder.
Vi optager det bare ikke.
I spørgsmål 916 synes vi, at der er lidt uklarhed omkring tolkning at blanketter,
som grundlæggende skyldes den måde, vi skriver blanketter på i KSN.
Så det har vi også givet et bud på.
Vi står selvfølgelig til rådighed for eventuelle spørgsmål.
826
DUP, bilag C-15-3-28
Besøget i 2012
1015
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Ad spørgsmål 914:
Vi har et forslag til anden formulering at de to sidste afsnit som nedenfor:
Københavns Politi har endvidere oplyst, at det udelukkende er radiokommuni-
kation mellem enhederne og KSN, der optages og således er bevaret på lydil.
Radiokommunikation internt mellem enhederne, eksempelvis mellem indsats-
ledere og politipersonale, optages ikke.
Besøget i 2013 strakte sig over 3 døgn, hvilket indebar op mod 100 timers sam-
let lydmateriale. Heraf udgør kommunikationen mellem enhederne og KSN en
mindre del.
Besøget i 2012 havde tilsvarende udstrækning, hvorfor det antages, at lydmate-
rialet vil have samme omfang.
Københavns Politi har endelig oplyst, at det vil være tidskrævende at udin-
de radiokommunikationen med KSN. For at sikre medtagelse af den ønskede
kommunikation skønnes det nødvendigt at foretage en manuel gennemgang
af det samlede lydmateriale med henblik på overførsel til eksternt elektronisk
medie.
Ad spørgsmål 916:
Vi har et forslag til anden formulering af 2. afsnit som nedenfor:
Københavns politi har imidlertid oplyst, at der foreligger såkaldte meldeblan-
ketter, hvor uddrag af kommunikationen med KSN er beskrevet med stikord i
oversigtsform og med angivelse af tidspunktet for forløbet. Meldeblanketterne
er ligeledes internt materiale, men Københavns Politi har fundet, at disse blan-
ketter kan oversendes til Retsudvalget i fortrolig form.
Københavns politi har i den forbindelse bemærket, at en del af meldeblanket-
terne tilsyneladende fremstår uden tekstmæssigt indhold. Imidlertid indehol-
der disse blanketter otest supplerende oplysninger om anmeldere, telefonnum-
re og andre relevante oplysninger i separate felter, og de vil derfor igurerer som
bilag til en hovedblanket, hvorpå den egentlige korrespondancen anføres.
1016
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0563.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Københavns politi har endvidere oplyst, at den nedfældede korrespondance på
meldeblanketter af tidsmæssige årsager kun kan være et ekstrakt af radiokom-
munikationen samt relevante dispositioner.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, besvarede
hereter i mail af 9. oktober 2014 Rigspolitiets mail af 3. oktober 2014 med anmod-
ning om bemærkninger til det fremsendte udkast til udtalelse således:
827
”…
Københavns Politi har alene en enkelt bemærkning til de nu foreliggende svar-
bidrag, idet det foreslås, at der i spm.916 tilføjes ordene ”uddrag af ’ i svarets 2.
afsnit, således, at det fremgår, at ” ... der foreligger såkaldte meldeblanketter,
hvor uddrag af kommunikationen med KSN er beskrevet.
…”
Politidirektør i Rigspolitiets Politiområde, Svend Larsen, fremsendte den 13. okto-
ber 2014 et bidrag til brug for justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgs-
mål 914-917 til Justitsministeriet. Bidraget var i al væsentlighed en gengivelse af det,
Københavns Politi havde anført i sine ovenfor citerede udtalelser af 8. juli 2014 og
16. september 2014 og med indføjelse af rettelsen i ovennævnte mail af 9. oktober
2014 fra senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet,
til Rigspolitiet.
828
Herom har
specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet
for kommissionen forklaret:
829
”Københavns Politis mail af 13. oktober 2014 med endelig besvarelse af spørgs-
mål 914-917 er gået til ahørte via en af direktionssekretariatets hovedpostkasser.
Allan Bent Nyring var med cc., fordi han var centerchef i NBC, hvor spørgsmå-
lene hørte til. Det var helt sædvanligt og skete, for at han kunne holde sig ori-
enteret om de afgivne svar.”
Endvidere har
kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kom-
missionen forklaret:
830
827
828
829
830
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
JM, j. nr. 2014-0030-2157, dok 1400170,1400171,1400172 og 1400169
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
1017
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
”Om Retsudvalgets spørgsmål 914-917 om lydilernes indhold oplyste ahørte,
at som han huskede det fra Anne Berg Mansfeld-Gieses orientering ved hans
tiltræden, havde man fra Justitsministeriet bedt Rigspolitiet om at vente med at
svare, indtil man havde fundet sine ben på det principielle spørgsmål om udle-
vering af internt materiale. Han havde imidlertid svært ved at se det principiel-
le, særligt når Københavns Politi var indstillet på at udlevere meldeblanketter-
ne, der var lige så interne som lydilerne. Han mente, at han derfor bad Louise
Falkenberg meddele Rigspolitiet, at de skulle bede Københavns Politi om at sva-
re. Københavns Politi svarede den 13. oktober 2014.
Ahørte studsede over lere ting i Københavns Politis bidrag. Det var en misfor-
ståelse, når det blev oplyst, at internt materiale ikke var undergivet aktindsigt.
Det var reglerne om videregivelse og tavshedspligt, der gjaldt i forhold til Fol-
ketinget. I øvrigt var det slet ikke sikkert, at der ikke var adgang til aktindsigt.
Det var også uklart, om oplysningen om, at en gennemlytning ville tage 2x100
timer kunne passe, herunder om der kunne spoles hen over de tomme steder
på lydilen. Ressourcemæssigt lå opgaven umiddelbart indenfor skiven af, hvad
man normalt afsætter af ressourcer til besvarelse af et folketingsspørgsmål. Be-
mærkningen om fortrolige oplysninger undrede ham også, for det sker dagligt,
at der gives fortrolige oplysninger til Folketinget.
Det principielle lå i, om man skulle fravige hidtidig praksis. Han mente, at man
burde gennemlytte lydilerne og svare skritligt på baggrund af det, man havde
hørt. En oversendelse af lydilerne ville have brudt med hidtidig praksis.
Han forelagde situationen for Carsten Vollmer, og de var enige om, at der ikke
var tale om et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, og at han skulle bede Kø-
benhavns Politi afsætte de nødvendige ressourcer til en gennemlytning. Det
meddelte han telefonisk til Svend Larsen, Rigspolitiet. Et par dage eter bekræf-
tede ahørte overfor Lise Fink, at det også gjaldt for besøget i 2014.
Ahørte havde besøgt KSN som en del af den almindelige ”Tour de Politigård”. I
KSN talte ahørte med tre teknikere, der vistnok var politiassistenter. De havde
fået til opgave at inde materialet frem og lytte det igennem, og de oplyste, at det
var noget af en opgave. Det ville tage meget længere tid end 2x100 timer, fordi
der var lere borde, og der skulle lyttes på alle frekvenser og på alle borde. Af-
hørte nævnte det for Carsten Vollmer, og de blev enige om, at det var en ny situ-
ation, og at de ikke kunne bruge Københavns Politis bidrag af 13. oktober 2014.
De enedes om at indkalde Rigspolitiet og Københavns Politi til et møde. På mø-
det skulle de juridiske tvivl aklares og Københavns Politi skulle forklare, hvor-
1018
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0565.png
Hændelsesforløb og forklaringer
for de havde skønnet så forkert vedrørende tidsforbruget. ”100.000 kr.’s-reglen”
handler om noget helt andet.”
Endelig har
departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet,
for kommis-
sionen forklaret:
831
”Hun erindrede ikke at være blevet inddraget i de folketingsspørgsmål, der ved-
rørte lydilernes indhold. Det ville også have været usædvanligt. Hun blev altid
først orienteret, når der forelå et udkast til svar. Hun erindrede således ikke at
have set Københavns Politis bidrag af 16. september 2014 vedrørende spørgsmål
916 og heller ikke, at Stats- og Menneskeretskontoret blev inddraget i besvarel-
sen. Hun var slet ikke involveret i spørgsmålenes besvarelse, da spørgsmålene
blev besvaret i december 2014, hvor hun var fratrådt. Hun erindrede heller ikke
at være blevet inddraget i Esben Hauglands beslutning om, at Københavns Po-
liti burde afsætte de nødvendige ressourcer til at gennemlytte lydilerne. Hun er
ret sikker på, at hun ikke har været inddraget heri, men Esben Hauglands be-
slutning lyder meget fornutig og i tråd med Justitsministeriets generelle linje.”
Hændelsesforløbet 13. oktober – 12. november 2014, herunder mødet den 5. novem-
ber 2014 mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns Politi
Den 13. oktober 2014 sendte fg. kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Poli-
tikontoret, en mail til afdelingschef Carsten Kristian Vollmer, Justitsministeriet, Po-
liti- og Straferetsafdelingen, hvori anførtes:
832
”Kære Vollmer
Hermed mine hurtige bullits om kritiske sager lige nu:
…
• Tibet-sagen (er ikke tryg ved, at Københavns Politi har givet os det fulde bil-
lede indtil nu...)
…”
På Justitsministeriets sag er akteret et håndskrevet notatark om gennemlytning og
afskrit af lydiler fra politiets interne radiokommunikation i forbindelse med besø-
831
832
Protokol nr. 56 af 26. januar 2017
DUP, bilag C-15-5-1
Besøget i 2012
1019
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0566.png
Kapitel 8.2
gene af kinesiske delegationer i hvert af årene 2012, 2013 og 2014. Af notatarket, hvor
det i margin er påført: ”FRA EHL”,
833
fremgår:
834
”Talt med Svend Larsen, RP, 23/10-14 om bidraget til svar på spm. 914 (REU
Alm. Del): Jeg har oplyst, at det er JM’s opfattelse, at KBH’s Politi bør afsætte de
nødvendige ressourcer til at gennemgå optagelserne, således at vi på et fuldt op-
lyst grundlag kan forsikre FT om, at der ikke ”fra højeste sted” (som det frem-
går visse steder i medierne) er givet ulovlige ordrer om at beslaglægge lag m.v.
27/10-14: Lise Fink, RP, ringer og spørger, om ovenstående også gælder it. spm.
1570 (REU Alm. Del)
835
, hvilket jeg bekræter.”
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
30. oktober 2014 følgende mail til politidirektør horkild Fogde, Københavns Poli-
ti:
836
”Lise Fink ringede vedrørende REU‐kinesersagen – den med radiokommuni-
kationen du ved.
Hun har talt med Esben Haugland (EH), JMT (der så vidt Lise havde forstået
havde talt med Carsten V om den), der ikke var så glad for den meldeblankets-
løsning, som vi og RPLT har valgt. Der har været dialog om den direkte med
JMT hen over sommeren (Louise Falkenberg, souschef i politikontoret) og med
RPLT, men JMT er åbenbart stadig ikke helt tilfredse med vores model.
EHs grundlæggende holdning er den, at meldeblanketter er internt materiale,
som vi ikke bør sende i REU. I stedet bør vi anvende en løsning, som tidligere
har været anvendt (i forbindelse med internt skritligt materiale så vidt jeg for-
stod), nemlig at vi siger, at de ikke kan få hverken meldeblanketter eller radio-
kommunikation, men at vi har været det igennem uden at inde noget ”proble-
matisk”.
Det giver anledning til lere spørgsmål:
833
834
835
836
Formentlig Esben Haugland, fg. kontorchef i Justitsministeriets Politikontor
JM, j. nr. 2014-0030-2544
Vedrørende besøget i 2014, se afsnit 8.4.5.2
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1020
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0567.png
Hændelsesforløb og forklaringer
‐ Hvad er det helt konkret vi skal lytte eter – her må spørgsmålet vejlede os,
men jeg tror godt jeg ved, hvor ”the buck” vil ende, hvis det skulle komme til
det
‐ Hvem skal gøre det – yngste pb. duer nok ikke
‐ Hvad gør vi næste gang, når materialet er endnu mere omfattende. Vi har jo
allerede yderligere en sag (24/7), som vist ikke er så omfattende, men der kun-
ne komme andre.
Jeg har fået Klaus til at sammenfatte det vi ved om materialets omfang, ligesom
han har indhentet lidt yderligere information. Vi har i svarbidraget fra i som-
mers anført, at ”Det foreligger oplyst, at der for besøget i 2013 indes ca. 100 ti-
mers KSN‐radiokommunikation”, hvilket skal forstås således, at der skal afsøges
ca. 100 timers optagelse, hvor noget kan ske hurtigere end andet, jf. bemærk-
ningen i notatet dateret d.d.
Hertil kommer, at vi netop i dag via Kammeradvokaten har modtaget sagsø-
gers provokation (hedder der vist i civile sager) vedrørende samme emne i an-
kesagen vedrørende frihedsberøvelsen af 6 demonstranter i et af Kinabesøgene.
Måske vi lige skulle mødes og snakke nærmere….”
I den i sekretariatschef Jesper Kofoeds mail til politidirektør horkild Fogde af 30.
oktober 2014 nævnte sammenfatning, dateret den 30. oktober 2014, og udarbejdet af
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, anførtes:
837
”Notat
vedr. lydiler fra KSN.
…
Konklusion:
- Lydilerne indeholder kun radiokommunikation, der har fundet sted direkte
til eller fra KSN
- Lydilerne indeholder ikke radiokommunikation, der har fundet sted internt
mellem enhederne.
- Lydilerne indeholder ikke kommunikation, der ikke har fundet sted via radio,
f. eks. via mobiltelefoner.
837
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
Besøget i 2012
1021
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0568.png
Kapitel 8.2
- Den reelle kommunikation har begrænset varighed i forhold til længden af
den samlede optagelse, men det er ressourcekrævende at sikre og overføre den
reelle kommunikation til et eksternt medie.
Gennemlytning af kommunikationen med henblik på besvarelse af Folketings-
spørgsmål.
Der skal opstilles en præcis beskrivelse af, hvilke forhold, der er fokuseret på
ved gennemlytning.
En gennemlytning af den koncentrerede kommunikation skal formentlig fore-
tages af en juridisk medarbejder, og er således ressourcekrævende (skal der evt.
foretages et kontroltjek af en anden medarbejder, så der er enighed om konklu-
sionen? Der vil formentlig ote være vanskelige afgrænsningsspørgsmål).
…”
I det af kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, udarbejdede notatark anfør-
tes videre:
838
”Jeg har i forbindelse med Politikontorets temadag d. 31/10-14, hvor vi besøg-
te KBH’s Politi, bl.a. fået forevist KSN og meldeblanketsystemet. Forhørte mig
også om, hvorledes radiokommunikationen lagres. Kunne på den baggrund
forstå, at det ville være væsentlig mere ressourcekrævende at gennemgå radio-
kommunikationen it. spm 914 (REU Alm. Del) end (2x) 100 timer, da der op-
tages på lere frekvenser samtidigt.”
Som opfølgning på sin sammenfatning af 30. oktober 2014 og eter kontorchef Esben
Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret, havde besøgt Københavns Politis Vagt-
central, sendte senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekre-
tariatet, den 4. november 2014 sålydende mail til vicepolitiinspektør Michael Vibe
Kragh, Københavns Politi:
839
”…
Der er stadig ikke en endelig aklaring på Folketingsspørgsmålene om at udle-
vere lydiler til Retsudvalget.
Jeg har sammenskrevet oplysningerne om det tekniske i vedhætede notat.
838
839
JM, j. nr. 2014-0030-2544
DUP, bilag C-15-3-32
1022
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0569.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Jeg har endnu et spørgsmål til teknikken: det forhold, at der er opsat lere tale-
grupper, betyder det, at der optages lyd særskilt på hver talegruppe? Vi har tid-
ligere sagt, at der er ca. 100 timers optagelse over de 3 døgn på hvert statsbesøg.
Men hvis der er optaget særskilt på hver talegruppe, skal man så ikke gennem-
lytte ca. 100 timer på hver talegruppe?
Kan det oplyses, hvor mange talegrupper, der var? (det er tidligere oplyst, at 1
eller 2 talegrupper var direkte til KSN og således blev optaget)
Spørgsmålet er foranlediget af, at en kontorchef i JM har været på besøg i Vagt-
centralen, hvor han har spurgt ind til dette, og fået opfattelsen af, at det, der skal
gennemlyttes, er hver talegruppe for sig x den samlede tid, der er optaget.
Det haster, da vi skal til møde i morgen kl. 10 i Rigspolitiet og senere i morgen
i JM om spørgsmålene.
…”
Specialkonsulent Karsten Højgaard, Københavns Politi, besvarede den 5. november
2014 mailen således:
840
”…
Opsummering.
Der er som nævnt tale om ca. 121 timer fordelt på de to statsbesøg.
Gennemgangen af lydiler skal foretages bordvis som beskrevet. Der er i alt 5
borde i KSN og 13 i Vagtcentralen, men det vil umiddelbart være 2 borde i KSN
og 2-3 borde i Vagtcentralen, det vil være nødvendigt at alytte. Der skal dog ta-
ges det forbehold med hensyn til Vagtcentralen, at der kører anden kommuni-
kation på adskillige andre borde. Såfremt der ønskes et samlet kommunikati-
onsbillede for tidsrummet, skal disse borde således også inddrages.
Der kan derfor tages udgangspunkt i, at 5 borde skal lyttes igennem i det anfør-
te tidsrum.
Som nævnt må det være et overordnet skøn, der angiver det samlede tidsfor-
brug for indhentning, gennemlytning og overførsel af lyd til medie.
840 Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Besøget i 2012
1023
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0570.png
Kapitel 8.2
Det samlede skøn antages at ligge på et forholdstal, der hedder 1 til 2 - i perio-
der 1 til 3.
Det skal forstås således, at for hver time, der skal gennemgås, vil tidsforbruget
være 2 til 3 timer.
Man kunne forestille sig en løsning, hvor man opdelte det samlede tidsrum og
kun gennemlyttede niveau 2 perioderne i første omgang.
Det skal sluttelig anføres, at medarbejdergruppen, der kan udføre dette arbejde,
er begrænset til under 10. De leste beinder sig i skitetjeneste, idet der af ser-
vicetekniske årsager altid skal være en teknikoperatør på Vagtcentralen.”
Herom har
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet,
for kommissionen forklaret:
841
”Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 914-917 trak ud. Man var betænkelig
ved, at Retsudvalget ved større begivenheder fremover skulle kunne bede om
at få politiets interne radiokommunikation. Det rejste principielle betænkelig-
heder, idet der var tale om internt materiale, der blandt andet belyste, hvordan
politiet arbejdede. Der var mange løsningsmodeller på bordet. Derudover ville
en gennemlytning kræve store ressourcer, og processen ville være meget tek-
nisk kompliceret. Optagelserne lå på forskellige lydspor, og der var også anden
kommunikation fra vagtcentralen inde i, som skulle ud. De kunne heller ikke
100 % garantere at få det hele med.”
I det af kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret, udarbejdede
notatark anførtes desuden om et møde den 5. november 2014 med deltagelse af re-
præsentanter fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns Politi:
842
”Eter nævnelse for CKV ringet til Pernille Breinholdt Mikkelsen, RP, den 3/11-
14 og meddelt, at der eter JM’s opfattelse er behov for et møde med RP og
KBH’s Politi om ovenstående (og om KBH’s Politis ”100.000 kr. - regel”).
Holdt møde med Pernille Breinholdt Mikkelsen, RP, Mette Kreiborg, RP, Lise
Fink (RP), Klaus Pedersen (KBH Politi) og LFA (JM) d. 5/11-14:
841
842
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
JM, j. nr. 2014-0030-2544
1024
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0571.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Jeg redegjorde for den juridiske ramme for videregivelse af dokumenter og op-
lysninger fra JM til FT, herunder at det ikke er OFL, som regulerer dette for-
hold. Jeg redegjorde for JM’s praksis i forhold til at oversende internt materiale
til FT, evt. i fortrolig form.
KBH Politi orienterede om, hvordan optagelser teknisk foretages, og redegjorde
for ressourcebehovet, hvis alt materiale skulle gennemgås/udskrives.
RP og KBH Politi var enige om, at f.eks. lydoptagelser ville kunne gives til Den
Uahængige Politiklagemyndighed, hvis der kom en anmodning herom (her
vil Den Uahængige Politiklagemyndighed i praksis kunne være ret speciikke
i forhold til, hvad man ønsker at se). Der har været indgivet klage til Den Uaf-
hængige Politiklagemyndighed i denne sag, men klagen er afvist som for ukon-
kret. Den Uahængige Politiklagemyndighed har heller ikke bedt om materiale.
Det har KBH BR i øvrigt heller ikke.
Enighed om, at JM får et nyt bidrag, som i højere grad beskriver, hvad KBH Po-
liti og RP har oplyst om på mødet.
Sagt, at jeg forventer, at bidraget er klar så betids, at vi kan svare i november
2014 (og ikke i fortrolig form).”
Om mødet den 5. november 2014 er der for kommissionen afgivet følgende forkla-
ringer:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
843
”Mødet i Justitsministeriet den 5. november 2014, hvori ahørte og Jesper Kofo-
ed deltog, handlede om hele teknik- og ressourcedelen. Udover radiokommu-
nikationen var der også telefonsamtaler, hvis indhold ikke var gemt. Justitsmi-
nisteriet ville have et nyt bidrag fra Københavns Politi om det. Mødet i Rigspo-
litiet samme dag var et formøde til mødet i Justitsministeriet.
Foreholdt, at det af Den Uahængige Politiklagemyndigheds eterforskning
fremgår, at der på Københavns Politis sag vedrørende besvarelse af Retsud-
valgets spørgsmål 914-917 blandt andet ligger kopi af operationsbefalingen fra
2012, oplyste ahørte, at han ikke ved, hvorfor operationsbefalingen lå på denne
sag. Den havde ingen relevans for besvarelse af spørgsmålene. Der må være tale
om en fejlarkivering. Ahørtes håndskrevne markering på byretsdommen
”se
843
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
1025
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0572.png
Kapitel 8.2
endv. Operationsbefalingen s. 3”
gik på oplysningen om ikke at ”tabe ansigt”. Det
har heller ikke noget med besvarelsen af spørgsmålene at gøre. Han må have la-
vet påtegningen eter den 18. februar 2014, hvor dommen blev afsagt.
Når et bidrag til et folketingsspørgsmål blev lagt til godkendelse hos horkild
Fogde, havde det forinden været både hos sekretariatschefen, vedkommende
chefpolitiinspektør og vicepolitidirektøren. Hele sagen fulgte med i alle led, så
operationsbefalingen kan sagtens have ligget på sagen, da den kom på politidi-
rektørens bord. Det kommer an på, hvornår operationsbefalingen er blevet lagt
på sagen. Det vidste ahørte ikke.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
844
”Om mødet 5. november 2014 i Justitsministeriet oplyste ahørte, at Justitsmi-
nisteriet ikke var begejstret for Københavns Politis løsningsmodel. De var også
uenige i, at der skulle tages afsæt i ofentlighedsloven, der ikke gjaldt i forhold
til Retsudvalget.
Vedrørende oplysningen i det håndskrevne notatark, som blandt andet omta-
ler mødet 5. november 2014, om en samtale med Svend Larsen 23. oktober 2014
om behovet for ressourcer i forbindelse med udlevering af lydiler, oplyste af-
hørte, at han havde talt med rigspolitichefen om problemet væsentligt tidlige-
re end den 23. oktober 2014, og det var blot en overordnet drøtelse. Da ahør-
te kom hjem fra sommerferie i 2014, var svaret fra Københavns Politi af 8. juli
2014 endnu ikke videresendt til Retsudvalget. I Justitsministeriet mente de, at
det ville være forkert at henvise til principperne i ofentlighedsloven ved besva-
relsen. Der var drøtelser mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns
Politi, men det foregik på sekretariatsniveau. Justitsministeriet ønskede en ga-
ranti for, at der ikke var noget at komme eter. En sådan garanti kunne i sagens
natur ikke gives, da der ved en gennemlytning af mange dages radiokommuni-
kation meget let kunne overses noget og desuden kunne indholdet give anled-
ning til fortolkningsspørgsmål.
Der blev svaret til Retsudvalget i december 2014. Retsudvalget vendte ikke –
som ahørte havde forventet det – tilbage. Sagen fortsatte i landsretten, der i
april 2015 afsagde kendelse om, at indholdet af nogle af lydilerne skulle frem-
lægges.”
844 Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
1026
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0573.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
845
”Om mødet den 5. november 2014 oplyste ahørte, at Esben Haugland ringe-
de og bad om et møde. Han ville have præciseret, hvilke problemer Køben-
havns Politi så med hensyn til lydilerne. Københavns Politi deltog også i mø-
det. 100.000 kr.’s reglen, nævnt i Esben Hauglands notatark vedrørte nogle helt
andre folketingsspørgsmål. Ahørte er ikke bekendt med, om der havde været
møde mellem Rigspolitiet og Københavns Politi forud for mødet den 5. no-
vember 2014, men det kan der godt have været. På mødet den 5. november
2014 drøtede man mere det tekniske end lydilernes indhold. Hun erindrede
ikke, om oplysningerne om indholdet af meldeblanketterne i Københavns Poli-
tis supplerende redegørelse af 16. september 2014 blev drøtet på mødet.”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
846
”Det var mest Mette Uhrskov Kreiborg, der tog sig af de spørgsmål, der ved-
rørte lydilernes indhold. Ahørte erindrede ikke at være gjort bekendt med
indholdet af den samtale, der den 23. oktober 2014 fandt sted mellem Esben
Haugland, Justitsministeriet, og Svend Larsen, Rigspolitiet,… og hvoreter det
ifølge Esben Hauglands notat fra samtalen var Justitsministeriets opfattelse, at
Københavns Politi burde afsætte de fornødne ressourcer til at gennemlytte lyd-
ilerne. Ahørte huskede heller ikke at have deltaget i mødet den 5. november
2014, men han havde kendskab til problematikken. Han huskede ikke, om Rigs-
politiet bad Københavns Politi om at gennemgå lydilerne. Det har man næp-
pe gjort, når det som nævnt i den senere besvarelse til Folketinget ville tage 750
timer. Københavns Politis beregning af ressourceforbruget blev lagt til grund.
Københavns Politi havde ret fyldigt beskrevet beregningen, og Rigspolitiet hav-
de hverken grundlag for at tilsidesætte beregningen, eller for nærmere at spør-
ge ind til skønnet.”
Specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
847
”Om bidrag til svar på Folketingets spørgsmål 914-917 vedrørende lydilernes
indhold huskede ahørte kun, at bidragene blev håndteret som vanligt af Jakob
Gøtze Pedersen og Birgitte Buch. Ahørte blev først koblet på denne sag senere,
og det var primært, fordi hun skulle til møde i Justitsministeriet den 5. novem-
ber 2014 i anden anledning.
845 Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
846 Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
847 Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
Besøget i 2012
1027
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0574.png
Kapitel 8.2
Hun huskede ikke mødet den 5. november 2014 i detaljer. Hun havde ikke tid-
ligere været inde over denne sag. Udfordringen var, at alle iler skulle gennem-
lyttes, så man kunne sige til Retsudvalget, at der ikke var noget at komme eter.
Det var imidlertid teknisk kompliceret. Hun huskede, at det var ressourcetungt,
men hun kunne ikke huske, om der på mødet blev nævnt et timetal. Når det i
notatark fra mødet anføres, at der var
”Enighed om, at JM får et nyt bidrag, som
i højere grad beskriver, hvad KBH Politi og RP har oplyst om på mødet”,
huskede
ahørte det således, at de i mødet enedes om, at Københavns Politi skulle kom-
me med en skritlig redegørelse om især de tekniske udfordringer. Det var den
redegørelse, som Rigspolitiet senere valgte at besvare spørgsmål 916 med. Hun
huskede det ikke, men tænker, at alle var interesseret i at få kortlagt, hvad der
lå i lydoptagelserne.”
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet:
848
”Mødet blev aholdt den 5. november 2014. Løsningen med meldeblanketter
blev drøtet. Ahørte var sådan set svært begejstret for løsningen, men ikke
med, at der ikke i bidraget var taget højde for, at der ikke juridisk skulle sondres
mellem meldeblanketterne og lydilerne. Begge dele var juridisk set internt ma-
teriale.
Generelt er det sådan, at hvis et folketingssvar vil kræve meget store ressourcer,
og det sker jævnligt, må man forklare Folketinget om ressourceforbruget, og at
man derfor ikke kan svare, men man bør i stedet gøre, hvad man kan i øvrigt
for at svare på spørgsmålet. Man kunne i hvert fald sige, at man ikke umiddel-
bart havde fundet anledning til at anvende 750 timer på en gennemlytning, og
faktisk lå der i spørgsmålet, at andet materiale kunne bruges. Meldeblanketter-
ne kunne bruges dels til at udinde de interessante episoder og dels til at bely-
se, hvad KSN havde været inddraget i. Københavns Politi skulle således komme
med en pædagogisk forklaring på, hvorfor man ikke kunne afsætte tiden til en
gennemlytning, men samtidig redegøre for, på hvilke tidspunkter der i melde-
blanketterne var noget, der muligvis kunne fokuseres på. Det endte med, at Kø-
benhavns Politi udarbejdede bidraget af 27. november 2014.
Ahørte vidste ikke, om Københavns Politi havde gennemgået lydilerne på det-
te tidspunkt. Klaus Pedersen og Jesper Kofoed gav ikke indtryk af, at de havde
kendskab til indholdet af lydilerne på det tidspunkt.
848
Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
1028
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0575.png
Hændelsesforløb og forklaringer
På mødet den 5. november 2015 drøtede man ikke, om det i forbindelse med
det kommende bidrag skulle tjekkes, at der ikke var noget at komme eter. Kø-
benhavns Politi skulle ikke selv gå ned og lytte på bestemte tidspunkter i lydi-
lerne. Der blev ikke talt om, at Københavns Politi skulle lytte til udvalgte tids-
punkter på lydilen af egen drit.”
Chekonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret:
849
”Ahørte deltog i en del af mødet i Justitsministeriet den 5. november 2014 om
lydilerne. Esben Haugland var tiltrådt som kontorchef i Politikontoret den 1.
september 2014. Han havde en faglig baggrund indenfor forvaltningsretten. På
mødet tilkendegav Esben Haugland, at det modtagne bidrag fra Københavns
Politi, der havde en forvaltningsretlig karakter, ikke var helt korrekt. De talte
endvidere om, at der var beskrevet noget teknisk, som måtte forklares nærmere.
Man ønskede derfor et nyt bidrag, hvor alt blev foldet ud. Det blev ikke på dette
møde drøtet, om Københavns Politi burde afsætte de fornødne ressourcer til
at gennemlytte lydilerne, men hun forlod mødet på et tidspunkt, og emnet kan
derfor være blevet drøtet.”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, sendte
den 10. november 2014 følgende mail til sekretariatschef Jesper Kofoed og senioran-
klager Klaus Pedersen, begge Københavns Politi, Ledelsessekretariat:
850
”Kære Klaus og Jesper
Københavns Politi har ved e-mails af 8. juli og 16. september 2014 afgivet bidrag
samt supplerende bidrag til brug for besvarelse af spm. nr. 914-917 fra Folketin-
gets Retsudvalg.
Det fremgår af Københavns Politis bidrag til blandt andet spm. nr. 916, at der
for hvert besøg i 2012 og 2013 foreligger ca. 100 timers radiokommunikation,
samt den egentlige kommunikation udgør en mindre andel heraf, men at det er
nødvendigt at gennemlytte hele lydmaterialet for at overføre dette til et eksternt
elektronisk medie, hvor den egentlige kommunikation samles.
I den anledning skal Rigspolitiet anmode om et supplerende bidrag til brug for
besvarelsen af spm. nr. 916, hvor der nærmere redegøres for mulighederne for
identiikation af den egentlige kommunikation samt overførelse til et elektro-
nisk medie, herunder et estimat af ressourceforbruget forbundet hermed.”
849 Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
850 Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Besøget i 2012
1029
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0576.png
Kapitel 8.2
Hereter sendte senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekre-
tariatet, den 11. november 2014 følgende mail til vicepolitiinspektør Michael Vibe
Kragh og specialkonsulent Karsten Højgaard, begge Københavns Politi:
851
”…
Vi er blevet anmodet om endnu et bidrag vedrørende lydilerne.
Jeg har skrevet vedhætede udkast på grundlag af jeres oplysninger fra sidste
uge (også vedhætet). Vil I læse igennem (gerne med de meget kritiske briller
på) og kommentere fejl og misforståelser.
Desuden skal vi give et bud på, hvad en gennemgang af lydilerne med overfør-
sel til et eksternt medie vil koste ressourcemæssigt (i timer). Vil I komme med
et bud på dette?
Ved mødet i JM i sidste uge var konklusionen foreløbig, at vi ikke skal udlevere
lydilerne til Retsudvalget. Et af argumenterne vil være, at dette er meget res-
sourcekrævende – så vurderingen må gerne lægge i den høje ende, men skal
selvfølgelig være realistisk.
Jeg vil gerne have en tilbagemelding i løbet af i morgen, da vi har svarfrist på
torsdag.”
I svarmail af 12. november 2014 oplyste specialkonsulent Karsten Højgaard, Køben-
havns Politi, at den samlede ressourceanvendelse ved en gennemgang af lydilerne
ville udgøre ”ca. 750 timer”.
852
Politidirektør horkild Fogdes udtalelse af 26. november 2014
Den 26. november 2014 afgav politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, føl-
gende supplerende udtalelse til Rigspolitiet til brug for justitsministerens besvarelse
af Retsudvalgets spørgsmål 916:
853
”…
Ved e-mail af 10. november 2014 har Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, an-
modet om et supplerende bidrag til besvarelse af spørgsmål 916 (alm. del) fra
851
852
853
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Københavns Politi, mailkorrespondance, Klaus Pedersen
JM, j. nr. 2015-100-0063
1030
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Folketingets Retsudvalg vedrørende udlevering af politiets radiokommunikati-
on (lydiler) fra de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013.
Rigspolitiet har på baggrund af Københavns Politis tidligere bidrag til blandt
andet spørgsmål 916, hvoraf det fremgår, at der for hvert besøg i 2012 og 2013
foreligger ca. 100 timers radiokommunikation, samt at den egentlige kommu-
nikation udgør en mindre andel heraf, men at det er nødvendigt at gennemlyt-
te hele lydmaterialet for at overføre dette til et eksternt elektronisk medie, hvor
den egentlige kommunikation samles, anmodet Københavns Politi om et sup-
plerende bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmål 916, hvor der nærmere re-
degøres for mulighederne for identiikation af den egentlige kommunikation
samt overførelse til et elektronisk medie, herunder et estimat af ressourcefor-
bruget forbundet hermed.
Københavns Politi skal i den anledning bemærke følgende:
Som tidligere beskrevet blev den politimæssige indsats i forbindelse med de ki-
nesiske statsbesøg i såvel 2012 som 2013 koordineret fra KSN (Københavns Po-
litis Kommandocentral).
Ved statsbesøget i 2012 var KSN aktiv fra den 14. juni 2012 kl. 15.44 til den 16.
juni 2012 kl. 14.29, det vil sige godt 46 timer. Ved statsbesøget i 2013 var KSN ak-
tiv i perioden fra den 4. juni 2013 kl. 15.11 til den 7. juni 2013 kl. 18.20, det vil sige
godt 75 timer. KSN har således været aktiv i sammenlagt ca. 121 timer i forbin-
delse med de 2 statsbesøg.
Ved etablering af KSN bliver de enkelte politiaktioner, der samlet udgør poli-
tiindsatsen under statsbesøget, kommunikationsmæssigt tildelt et kaldesignal,
der tilkobles en såkaldt talegruppe i politiets radioopsætning i KSN. Der til-
kobles typisk lere politiaktioner på den samme talegruppe. Ved statsbesøget i
2012 var 11 politiaktioner f. eks. Tilknyttet samme talegruppe. Kommunikatio-
nen mellem de enkelte politiaktioner og KSN blev ved besøget i 2012 varetaget
på 3 talegrupper og ved besøget i 2013 på 2 talegrupper. Al kommunikation til
og fra disse talegrupper optages. Optagelserne sker imidlertid ikke samlet på
ét sted, men fra hvert enkelt operationsbord, der benyttes. Der vil umiddelbart
være benyttet 2 operationsborde i KSN i forbindelse med hvert af besøgene.
Det skal bemærkes, at kommunikation fra lederen af den enkelte politiaktion til
og fra pågældendes enheder samt kommunikationen de enkelte politiaktioner
imellem, ikke optages, idet der benyttes andre talegrupper. Operatøren i KSN
har imidlertid mulighed for at etablere medhør på enhver af disse talegrupper,
Besøget i 2012
1031
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
når det indes operativt hensigtsmæssigt. Såfremt enheden kalder KSN via disse
talegrupper, optages opkaldet ikke, men det gør svaret fra KSN, når talegrup-
pen vælges af operatoren i KSN. Der kan således i lydilerne forekomme opta-
gelser af svar fra KSN, hvor der ikke indes optagelse af den indledende fore-
spørgsel fra enheden, som der svares på. Ligeledes sker der ikke optagelse af
kommunikation, der har fundet sted via mobiltelefoner.
En overførsel af radiokommunikationen til og fra KSN vil således ikke udgøre
den samlede kommunikation, der har fundet sted mellem de involverede poli-
tienheder under besøgene.
I forbindelse med sikring af identiikation af den egentlige kommunikation fra
statsbesøgende har det endvidere betydning, på hvilket niveau KSN var etab-
leret. KSN kan etableres på 3 forskellige niveauer, ahængig af størrelsen på ak-
tionen. Niveau 3 er det højeste niveau. De pågældende statsbesøg blev kørt på
niveau 1 og 2. Niveau 1 kører som udgangspunkt i Vagtcentralen. Typisk vil en
aktion starte blødt op med overvågning på niveau 1 i vagtlokalet for dereter at
overgå til selve KSN som niveau 2. Hvis aktionen som her strækker sig over le-
re dage, vil man i stille perioder - typisk om natten - lade aktionen gå på niveau
1 i vagtlokalet. I det omfang en aktion overgår til niveau 1 (vagtlokalet) vil lyd-
optagelsen blive lyttet til et operationsbord i Vagtcentralen, hvilket indebærer,
at optagelser i relation til statsbesøget optages på samme lydspor som al anden
kommunikation, der varetages fra samme operationsbord. Der vil umiddelbart
være benyttet 2-3 operationsborde i Vagtcentralen i forbindelse med besøgene.
Der vil således på disse operationsborde være betydelige mængder kommuni-
kation, der ikke vedrører statsbesøgene.
Såfremt kommunikationen med KSN i forbindelse med de 2 statsbesøg skal
identiiceres i sin helhed, er det således nødvendigt at gennemgå lydoptagel-
ser fra i alt 4-5 operationsborde fra KSN (niveau 2) og Vagtcentralen (niveau 1).
Der kan i den forbindelse benyttes et hjælpeværktøj, der graisk viser den tids-
mæssige udstrækning af kommunikationen. Det vil være nødvendigt at fore-
tage en manuel alytning af den enkelte kommunikationssekvens for at sikre
en endelig identiikation af opkaldene, herunder hvilken særskilt politiaktion
kommunikationen vedrører. I det omfang kommunikationen er optaget på et
operationsbord i Vagtcentralen (KSN på niveau 1), vil det endvidere være nød-
vendigt at alytte hver enkelt lydsekvens med henblik på at identiicere, hvor-
vidt kommunikationen vedrører statsbesøget eller anden kommunikation, der
har fundet sted på det samme operationsbord. De teknikoperatører, som kan
udføre denne opgave, har oplyst, at de skønner, at tidsforbruget for hver time,
der skal gennemgås, vil være 2-3 timer. Det bemærkes, at Københavns Politi rå-
1032
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
der over mindre end 10 teknikoperatører, der vil være i stand til at udføre den-
ne opgave.
Det bemærkes endvidere, at såfremt lydoptagelserne fra radiokommunikatio-
nen til og fra KSN i forbindelse med de 2 statsbesøg på denne måde identiice-
res og overføres til et eksternt medie, vil det for forståelsen at kommunikatio-
nen være nødvendigt, at lydilen suppleres med en oversigt, der viser, mellem
hvem kommunikationen har fundet sted (hvilken politiaktion), eller - mest op-
timalt - med en egentlig udskrit af kommunikationen.
Det anslås, at en overførsel at relevante lydoptagelser fra de 2 statsbesøg til et
eksternt medie med en brugbar oversigt over indholdet, vil forudsætte en res-
sourceanvendelse i størrelsesordenen 750 timer. Udarbejdelse at en egentlig ud-
skrit at kommunikationen vil kræve yderligere betydelige ressourcer.
Det bemærkes, at Københavns Politi ikke tidligere har hat behov for at foreta-
ge en samlet gennemgang af den interne radiokommunikationen fra KSN for
en hændelse af en varighed på lere døgn, som der her er tale om. Københavns
Politi har derimod i forbindelse med behandlingen at konkrete strafesager eller
klagesager identiiceret typisk kortvarige kommunikationsforløb i Vagtcentra-
len, f. eks. ordvekslingen vedrørende en konkret anmeldelse, ligesom det fore-
kommer, at en borger har anmodet om aktindsigt i lydoptagelsen fra en konkret
henvendelse til politiet. Der er dog i disse tilfælde tale om, at den ene samtale-
part er en borger, hvorfor sådanne undersøgelser adskiller sig væsentligt fra den
kommunikation, som der her er tale om.
I forbindelse med undersøgelserne af mulighederne for at identiicere radio-
kommunikationen har Københavns Politi gennemgået de såkaldte meldeblan-
ketter, hvor kommunikationen med KSN er beskrevet med stikord i oversigts-
form og med angivelse at tidspunkter. Meldeblanketterne indeholder ikke en
udførlig eller udtømmende gengivelse at kommunikationen, men kan anvendes
som hjælpemiddel til at identiicere tidspunkter for de forhold, der er beskrevet
i meldeblanketterne, hvoreter den egentlige kommunikation vedrørende det
pågældende forhold kan fremindes i lydilerne. Københavns Politi kan oplyse,
at der ikke i meldeblanketterne er oplysninger om, at der fra KSN skulle være
udstedt generelle forholdsordrer om, at demonstranter skulle fratages tibetan-
ske lag og lignende symboler. Der forekommer dog enkelte passager, hvor per-
soner med tibetanske lag og lignende omtales. De pågældende passager gen-
gives nedenfor:
Den 15. juni 2012:
Besøget i 2012
1033
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Kl. 10:23:
”Ovenstående
bortvist fra slotspladsen. Havde et ”Free Tibet”-banner.
Kl. 12:38:
”KSN
ledelse v. [navn på pgl]: Sektor 3 bemærkede under afgang fra
Nordre Toldbod person med banner påført kinesiske tegn
Personen identiiceres som [navn på pgl]
Banner frataget, jf. politiloven og kan ahentes på St. B/i morgen
Pgl. Skal senere deltage i planlagt demonstration på Højbro Plads kl. 18”
Kl 14:20:
”kongens
have v. Rosenborg. Person i rød trøje – mulig
”Free
Tibet”. Går
derhen. Har vi andre?”
Kl. 15:57:
”ib
med kørsel observerede [patruljens navn] ovenstående bil indeholde
stort gult banner med kinesiske tegn.
Kl. 15:57:
”hvis
man træfer køretøjet bedes det kontrolleres om der er andet af in-
teresse. vi kan IKKE gøre noget ved banneret”
Kl. 19:42: ”skal til nikolaj kirke for at se eter bannere”
Kl. 19:50:
”på
nikolaj kirke er der ingen bannere”
Den 16. juni 2012:
Kl. 09:13:
”1
demonstrant med tibetansk lag går langs kanal – henvises til Højbro
Plads.”
Den 5. juni 2013:
Kl. 14:36:
”1
mand med nepalesisk lag – bliver henvist til Vestporten, hvor patr.
holder ejø med ham og evt. andre.”
Kl. 15:15: ”rundkørsel stamholmen/industri holmen/avedøre havnevej en mand
med lag [navnet på patruljen] kan ikke nå retur”
KL 15:15:
”pgl
sidder helt stille på en bænk’
Kl. 15:15:
”[navnet
på patruljen] som pakker ham ind om nødvendigt”
Den 6. juni 2013:
Kl. 09:02:
”3
gule t-shirts med bannere. de er anvist plads på slotspladsen”
1034
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0581.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kl 10:31: ”Rigsdagsgården. Svensker med gul falung gong trøje. Ser på det.”
Kl. 13:56:
”sætter
demonstranter i bilerne og kører dem væk”
Kl. 14:17:
”i
forbindelse med ankomst blev 3 personer I Falun gong tøj henvist til
Amaliehaven. 4 yderligere ankommet. alle står [i] Amaliehaven”
KL 14:18:
”De
første blev altså ikke kørt væk men blot til Amaliehaven”
KL 14:21:
”i
forbindelse med ankomst forsøgte en svensk bil al komme ind i korte-
gen. Form, også demonstranter. Taget ud, og sigtet eter færdselsloven. Bilen hol-
des til man forlader amalienborg eller anden ordre fra ksn”
Kl. 14:23: KSN:
”giv
dem laget igen og lad dem køre, nu det ikke skulle bruges til
at dække for evt. skyts.”
Som anført i tidligere svarbidrag af 16. september 2014 forekommer der gentag-
ne gange oplysninger om observation af personer, der er i besiddelse af lag eller
iført gule t-shirts. Det bemærkes i den forbindelse, at politiet i forbindelse med
afviklingen af besøget var opmærksomme på mulige demonstranter. Formålet
hermed var naturligvis ikke at forhindre de pågældende i at demonstrere ved
f. eks. ved at fremvise lag, men at politiet naturligt har hat særlig opmærksom-
hed rettet mod personer, der på forskellig vis måtte formodes at være i oppositi-
on til det kinesiske styre, og således kunne udgøre en potentiel sikkerhedsrisiko.
Hertil kommer, at demonstranter typisk blev anvist særligt på forhånd udpege-
de demonstrationsområder, jf. senest Københavns Politis svarbidrag af 25. april
2014 af REU 853
854
(ikke endeligt besvaret).
Det bemærkes, at lere af de i meldeblanketterne nævnte episoder er omtalt i
tidligere besvarelser af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg. Det gælder såle-
des:
15. juni 2012 kl. 10:23:
Der er tale om den kvinde, som senere samme dag blev visiteret ved Langelinie,
hvilken episode er omfattet af den verserende retssag, hvor 6 personer, herun-
der den pågældende kvinde, har sagsøgt Københavns Politi med påstand om,
at de har været ulovligt frihedsberøvet. Der er i svarbidrag af 13. juli 2012 til be-
854
Vedrørende besøget i 2013, nærmere omtalt i afsnit 8.3.8.2.4
Besøget i 2012
1035
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0582.png
Kapitel 8.2
svarelse af samrådsspørgsmål BL-BN
855
redegjort for, at den pågældende kvin-
de tidligere på dagen havde påkaldt sig politiets opmærksomhed ved Amalien-
borg, hvilket er identisk med den beskrevne episode.
15. juni 2012 kl. 12:38:
Det er i svarbidrag af 9. april 2014 til besvarelse af REU 865 (2013-2014) oplyst,
at omstændighederne, hvorved politiet i skønsmæssigt 2-4 tilfælde var kom-
met i besiddelse af tibetanske lag - bortset fra et enkelt tilfælde - var uoplyste.
Episoden kl. 12:38 er identisk med det ene tilfælde, hvor omstændighederne var
oplyst, og som Justitsministeriet er orienteret om i juni 2013.
15. juni 2012 kl. 14:20:
Der er formentlig tale om den uidentiicerede tyske demonstrant i Kongens
Have, som er blandt sagsøgerne i den verserende retssag. Der er redegjort for
episoden i Københavns Politis bidrag af 26. marts 2014 til besvarelse af REU 730
(2013-2014).
5. juni 2013 kl. 14:36 og kl. 15:15:
Der er formentlig i begge tilfælde tale om den episode, som der er redegjort for
i Københavns Politis bidrag af 28. juni 2013 til besvarelse ad REU 895
856
(2012-
2013).
6. juni 2013 kl. 09:33:
Der er redegjort for episoden i Københavns Politis supplerende svarbidrag af 1.
august 2013 til besvarelse af samrådsspørgsmål BK.
857
6. juni 2013 kl. 13:56 - kl. 14:23:
Der er redegjort for disse episoder i Københavns Politis svarbidrag af 28. juni
2013 til samrådsspørgsmål BK.
858
…”
Rigspolitiets bidrag af 27. november 2014 til Justitsministeriet
Rigspolitiet mailede hereter den 27. november 2014
859
et bidrag til Justitsministeriet
til brug for besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 914-917.
855
856
857
858
859
Nærmere omtalt i afsnit 8.2.7.1.1
Vedrørende besøget i 2013, nærmere omtalt i afsnit 8.3.8.1.1 og 8.3.8.1.3
Vedrørende besøget i 2013, nærmere omtalt i afsnit 8.3.8.1.2
Vedrørende besøget i 2013, nærmere omtalt i afsnit 8.3.8.1.2
JM, j.nr. 2014-0030-2157, dok. 1399853, bilag 1399853-1399858
1036
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0583.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Bidragene til spørgsmål 914, 915 og 917 var en gengivelse af det af Københavns Po-
liti herom i udtalelse af 8. juli 2014 anførte, mens bidraget til spørgsmål 916 udgjor-
des af et citat af Københavns Politis ovenfor citerede udtalelse af 26. november 2014.
Herom har
kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet,
for kommissionen forkla-
ret:
860
”Bidraget af 27. november 2014 var eter ahørtes opfattelse den rigtige måde at
håndtere sagen på. Det var den rigtige juridiske ramme og inden for den prak-
sis, der var vedrørende internt materiale, at svare på den måde, de gjorde.
Problematikken er for Justitsministeriet, om man selv skal gennemgå internt
materiale og oplyse om indholdet heraf under ministeransvar, eller om man
skal gøre internt materiale eksternt ved oversendelse til Folketinget.
På mødet den 5. november 2014 blev det endvidere oplyst, at meldeblanketter-
ne ikke gengav den fulde kommunikation. Det gjorde de også opmærksom på i
svaret. Ahørte vidste det også i forvejen fra besøget i KSN. Han vidste også, at
der tillige var kommunikeret pr. mobiltelefon. Meldeblanketterne var det bed-
ste, man umiddelbart kunne give.”
I mail af 1. december 2014 til politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, an-
førte senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
861
”…
Jeg har derfor ringet til Mette Kreiborg og videregivet din besked vedr. den
uheldige udvikling med anmodninger fra Retsudvalget om lydiler/meldeblan-
ketter.
Mette Kreiborg var meget enig og lovede at videregive beskeden til Højbjerg, li-
gesom hun oplyste, at problemstillingen vil blive nævnt ved et møde den 9.12.14
med ministerierne vedrørende besvarelse af Folketingsspørgsmål.”
860 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
861 DUP, bilag C-15-4-8
Besøget i 2012
1037
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0584.png
Kapitel 8.2
Mail af 10. december 2014 fra afdelingschef Jens-Christian Bülow til kontorchef Es-
ben Haugland
Den 10. december 2014 var der følgende mailkorrespondance mellem Jens-Christian
Bülow og Esben Haugland, henholdsvis afdelingschef i Justitsministeriets Politi- og
Straferetsafdeling, og fg. kontorchef i Justitsministeriets Politikontor:
862
”
Kære JC. Du siger til, hvis du vil tale om Tibet igen? Mvh Esben
…
Jeg frafalder min tanke om at tilføje noget om eterforskningshensyn eller ope-
rative hensyn, etersom JM ikke rigtigt siger noget i svaret, så det kan komme til
at virke for påfaldende. Og hvis andre hensyn gør sig gældende en anden gang,
så gør de det og må håndteres på det tidspunkt. Som jeg ser det udestår derfor
blot de par ting, som jeg talte med Louise om, for, at de kan lægges videre.
JC
…
OK - vi kan lige tale om det i morgen.
God bedring.
Med venlig hilsen
Esben Haugland
…”
Herom har
kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kommis-
sionen forklaret:
863
”Om ahørtes mail af 10. december 2014 til Jens-Christian Bülow … og
Jens-Christian Bülows svar i mail af 10. december 2014 … oplyste ahørte, at
”igen” refererede til, at Jens-Christian Bülow allerede havde talt med Louise
Falkenberg om nogle statsretlige emner. Jens-Christian Bülows svar omhandle-
de, så vidt ahørte huskede, hvorvidt Jens-Christian Bülow havde overvejet, om
man allerede skulle sige, at der var oplysninger i lydilerne, der ikke ville kunne
gives til Retsudvalget, uden at der blev stillet krav om fortrolighed. Jens-Chri-
stian Bülow frafaldt synspunktet igen. Man drøtede ikke, hvad der eventuelt
kunne være fortroligt, men ahørte havde sin egen mening, f.eks. kunne det
være omtale af polititaktiske, speciicerede manøvrer, hvoraf det kunne udle-
des, hvordan Københavns Politi operationelt arbejdede. Eter mailudvekslin-
862
863
JM, mailkorrespondance, Jens-Christian Bülow
Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
1038
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0585.png
Hændelsesforløb og forklaringer
gen afgav han sagen til Jens-Christian Bülow, der gik til Carsten Vollmer, som
gik til ministeren.”
Endvidere har
afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Strafe-
retsafdelingen,
for kommissionen forklaret:
864
”Om sin mail af 10. december 2014 til Esben Haugland … oplyste ahørte, at
han tænkte, at det alligevel ville se for mystisk ud, at oplysningen om, at lyd-
ilerne kunne indeholde oplysninger, der af eterforskningshensyn ikke burde
være ofentlige, kom direkte fra Justitsministeriet, når Københavns Politi ikke
selv havde påpeget det.
Han kunne huske, at der skulle være en drøtelse med justitsminister Mette Fre-
deriksen før samrådet den 16. december 2014. Han spurgte Esben Haugland,
om han havde brug for, at ahørte gik med. Det havde han ikke.”
8.2.7.4.2 Retsudvalgets spørgsmål 863, 866-867 og 869-870
Udenrigsministeriets undersøgelser og bidrag
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet, meddelte i mail af 11. april
2014 til fuldmægtig Camilla Saugstrup, Udenrigsministeriet:
865
”…
Eter gennemgang af Protokollens akter forud for - og i forbindelse med - det
kinesiske statsbesøg kan jeg oplyse, at Protokollen ikke har omtalt eller beskre-
vet de i retsudvalgsspørgsmål 862 og 863 nævnte områder
…”
Tilsvarende meddelte Jesper Fersløv Andersen, Udenrigsministeriet, i mail den 15.
april 2014
866
til fuldmægtig Camilla Saugstrup, at ”PRS” ikke ”havde kunnet identi-
icere akter vedr. PET og evt. demonstrationer”, ligesom Maria Birch Møller, Uden-
rigsministeriet, i mail af samme dag meddelte:
867
864
865
866
867
Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
UM, j. nr. 2.F.195 (Del 5 af 7)
UM, J. nr. 5.D.60.a. del 20 af 28
UM, J. nr. 5.D.60.a. del 20 af 28
Besøget i 2012
1039
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0586.png
Kapitel 8.2
”Kære Camilla
Arkivet har meddelt, at de ikke har kunnet inde noget vedrørende statsbesøget
på hverken DIRSEK eller direktionens akter foruden den mappe, I har aleve-
ret til Jean.
Jeg har selv kun kunnet inde en skritlig afrapportering til UPN fra statsmi-
nisterens samtale med den kinesiske præsident ibm. Statsbesøget d. 16. jun
2012…”
I mail af 5. maj 2014 fra ambassadesekretær Mads Kjeldsen, Udenrigsministeriet, til
fuldmægtig Camilla Saugstrup, Udenrigsministeriet, anførtes:
868
”Kære Camilla,
Vi har nu gennemgået relevante akter i REP ARK og fandt ingen korrespon-
dance mellem Ambassaden og Politiet/PET angående Tibetanske lag og sym-
boler.
Eneste akt, hvor PET er nævnt (dog ikke tale om en korrespondance) er i ved-
hætede, men det har ikke relation til den konkrete problemstilling.
Vedhætes dog for god ordens skyld. Markeret med gult.”
Mailen var vedhætet den i afsnit 8.2.1 omtalte og citerede mail af 10. maj 2012 fra
ambassadør Friis Arne Petersen, ambassaden i Beijing, til en række medarbejdere i
Stats- og Udenrigsministeriet med forslag til blandt andet møder, aktiviteter og ind-
gåelse af mulige samarbejds- og handelsataler under præsidentens besøg.
Den 7. maj 2014 sendte chekonsulent Maja Sverdrup, Udenrigsministeriet,
ALO-kontoret, følgende mail til viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsmini-
steriet:
869
”…
Har PRO nogen bemærkninger til nedenstående formuleringer? Et hurtigt svar
vil blive meget værdsat, da STM’et vil lægge sit svar op i dag. Spørgsmålene er-
vedhætet.
VH Maja
868 UM, j. nr. 2.Kina.2.PEK. (del 5 af 6)
869 UM, j. nr. 2.F.195 (Del 7 af 7)
1040
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0587.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Fra:
Camilla Saugstrup
Sendt:
7. maj 2014 11:09
Til:
Maja Sverdrup
Emne:
VS: Forslag til svar eter mødet med Mercan
862
Udenrigsministeriet var forud for det kinesiske statsbesøg i 2012 - som det er
normalt ved oicielle besøg fra udlandet - i kontakt med relevante myndighe-
der vedr. afviklingen af besøget, herunder sikkerhedsspørgsmål.
863
Udenrigsministeriet giver normalt Ikke konkrete anvisninger til politiets hånd-
tering af sikkerhed I forbindelse med udenlandske besøg. Foranlediget af
spørgsmålet har Udenrigsministeriet gennemgået akterne I sagen, og det ses
heller ikke, at være tilfældet I forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet, Protokollen, meddelte i mail
samme dag, at hun ikke havde bemærkninger til svarudkastene.
870
Svarudkastet på spørgsmål 863 blev den 9. maj 2014 mailet til blandt andre Dan-
marks ambassade i Beijing og til ambassadør Friis Arne Petersen personligt.
871
Kontorchef i Udenrigsministeriet, Christian Dons Christensen, ALO-kontoret, afgav
den 19. maj 2014 følgende bidrag til brug for justitsministerens besvarelse af Retsud-
valgets spørgsmål 863:
872
”Udenrigsministeriet giver normalt ikke konkrete anvisninger om politiets
håndtering af sikkerhed i forbindelse med udenlandske besøg. Foranlediget af
spørgsmålet har Udenrigsministeriet gennemgået akterne i sagen, og det ses
heller ikke at være tilfældet i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012.”
Om Udenrigsministeriets undersøgelser til brug for udarbejdelse af dette bidrag er
der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
870
871
872
UM, j. nr. 2.F.195 (Del 7 af 7)
UM, j. nr. 2.Kina.2.PEK (Del 5 af 6)
JM, j.nr. 2014-0030-2136, dok.1211298
Besøget i 2012
1041
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0588.png
Kapitel 8.2
Ambassadesekretær Mads Kjeldsen, ambassaden i Beijing:
873
”Om bidrag til besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 862 og 863 i maj 2014
oplyste ahørte, at han gennemgik ambassadens akter for relevant materiale.
Mundtlig information har man kun, hvis der er skrevet et notat herom. Ahør-
te var ikke bekendt med, hvorledes journalisering af videokonferencernes for-
løb sker, men der foreligger ikke et eksemplar af videokonferencen i akterne.
Ambassadens primære rolle var det programmæssige og ikke den logistiske og
planmæssige udførelse af besøget. Ahørte fandt intet relevant.”
Souschef Lars Bo Larsen, ambassaden i Beijing:
874
”Om bidraget til Retsudvalgets spørgsmål 862 og 863 i april-maj 2014 oplyste
ahørte, at Mads Kjeldsen og en arkivmedarbejder havde ansvaret for, at de rele-
vante akter blev gennemgået. Ahørte spurgte først Mads Kjeldsen, om der fore-
lå notater. Han svarede benægtende. Dereter blev alle relevante akter og mails
gennemgået. Det eneste, der omtalte PET, var mailen af 10. maj 2012, vedhætet
mailen af 5. maj 2014. Alle akter, elektroniske breve og private mails blev gen-
nemgået, men man fandt ikke noget. Man interviewede også de medarbejdere,
der havde hat med sagen at gøre.”
Viceprotokolchef Annette Lassen, Udenrigsministeriet:
875
”Om Udenrigsministeriets bidrag af 19. maj 2014 …oplyste ahørte, at der ikke i
svaret er noget, der ikke stemmer overens med det svar, hun tidligere havde af-
givet eter gennemgang af det elektroniske arkiv. Hun havde ikke selv ført sam-
taler med PET af den art, der spørges om. Hun deltog ikke i og var ikke bekendt
med noget møde med Mercan-Ellen Nielsen i Statsministeriet forud for bidra-
gets afgivelse.”
Kontorchef Martin Bille Hermann, Udenrigsministeriet, ASI-kontoret:
876
”Om mail af 8. maj 2014 med bidrag til Retsudvalgets spørgsmål 863 oplyste af-
hørte på spørgsmålet om, hvad et ”orange omslag” betød, at da der var tale om
et folketingsspørgsmål, skulle ministerens opmærksomhed være skærpet, og
det blev signaleret ved, at det var et orange omslag. Alle folketingsbesvarelser
var vist pr. deinition mindst orange omslag. Både gule og orange omslag gik til
ministeren. Ahørte var ikke inde over udarbejdelsen af Udenrigsministeriets
bidrag til besvarelsen af retsudvalgsspørgsmålet og vidste ikke, hvad der ligger
873
874
875
876
Protokol nr. 24 af 9. december 2014
Protokol nr. 31 af 16. december 2016
Protokol nr. 38 af 6. januar 2017
Protokol nr. 64 af 2. marts 2017
1042
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0589.png
Hændelsesforløb og forklaringer
i ”normalt”. Udenrigsministeriet kan ikke give anvisninger eller ordrer til Kø-
benhavns Politi.”
Kontorchef Christian Dons Christensen, Udenrigsministeriet, ALO-kontoret:
877
”Annette Lassens svar til Camilla Saugstrup af 11. april 2014 … var eter ahørtes
opfattelse en udtømmende besvarelse af Camilla Saugstrups høring.
Ahørte vidste ikke, hvorfor Justitsministeriet ikke afventede Udenrigsmini-
steriets svar, inden man svarede Retsudvalget. Udenrigsministeriets svar kun-
ne ikke foreligge inden den korte frist, Justitsministeriet havde fastsat, og Ju-
stitsministeriet må have konkluderet, at de kunne besvare spørgsmål 862 uden
bidrag fra Udenrigsministeriet. Der må have været en kommunikationsbrist
mellem Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Der blev hereter ikke fra
Udenrigsministeriets side afgivet noget bidrag til Justitsministeriet vedrøren-
de spørgsmål 862.
Ahørte mente, at bidraget af 19. maj 2013 til svar på spørgsmål 863 er udtøm-
mende svar på spørgsmålet, og det indeholder endda den ekstra oplysning, at
hvis der havde været givet anvisninger til Københavns Politi, ville det have væ-
ret højst usædvanligt. Ahørtes kontor havde en koordinerende rolle med hen-
syn til indholdet af de politiske samtaler. De sikkerhedsmæssige spørgsmål blev
derimod behandlet i samarbejde mellem Protokollen og PET. Han kunne ikke
forestille sig, at Udenrigsministeriets svar var blevet anderledes, hvis der i ste-
det havde været spurgt, om man havde bedt PET om at skærme præsidenten. I
begge tilfælde ville svaret have været benægtende.
Hvordan Københavns Politi kunne have fået en opfattelse af, at man skulle age-
re på en bestemt måde under besøget i 2012, var ikke noget man drøtede i
Udenrigsministeriet i eteråret 2013 og heller ikke i 2014.
Om mail af 7. maj 2014 med emnet:
”Forslag til svar eter mødet med Mercan”,
oplyste ahørte, at det ikke var unormalt, at Udenrigsministeriet holdt møde
med Statsministeriet, der også havde været involveret i de samme to store akt-
indsigtssager. Ahørte ville tro, at der udover samarbejdet med Statsministeriet
også har været samarbejde med de myndigheder, der måtte være omfattet af de
relevante dokumenter. Man samarbejdede i aktindsigtssager på denne måde,
hvis der var akter på sagerne, der involverede andre myndigheder, fordi de sam-
me dokumenter i den situation kunne indes på lere myndigheders akter.
877
Protokol nr. 34 af 5. januar 2017
Besøget i 2012
1043
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0590.png
Kapitel 8.2
Når der i forslag til svar til spørgsmål 862 blev anført kontakt med ”relevante
myndigheder” om sikkerhedsspørgsmål, må det eter ahørtes bedste overbe-
visning henvise til Protokollens kontakt til sådanne myndigheder. Bidraget til
spørgsmål 862 blev aldrig sendt, men det skal ses i sammenhæng med bidraget
til svar på spørgsmål 863.
Kontakten fra Udenrigsministeriet til PET gik eter fast procedure gennem Pro-
tokollen, når der var tale om statsbesøg og oicielle besøg. Ahørte var ikke be-
kendt med, om andre afdelinger i Udenrigsministeriet har hat en sådan kon-
takt i forbindelse med besøget i 2012.”
Departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, Udenrigsministeriet:
878
”Ahørte turde ikke i dag sige, om han dengang blev gjort bekendt med Retsud-
valgets spørgsmål 862-863 af 7. april 2014. Det tvivlede han på, for det vedrørte
relativt små, faktuelle ting fra før ahørte tiltrådte som departementschef.
…
Ahørte blev ikke gjort bekendt med Annette Lassens svar den 11. april 2014…
Ahørte vidste ikke, hvorfor Justitsministeriet i svaret til Retsudvalget ikke næv-
ner, at Udenrigsministeriet var blevet spurgt den 7. april 2014.
Ahørte mente, at der i bidraget til svar på Retsudvalgets spørgsmål 863 sva-
res på det, der er spurgt om. Det er vigtigt at svare præcist og ikke mere, end
man kan stå inde for. Ahørte var ikke involveret i svaret. Svaret er blevet til på
grundlag af en gennemgang af relevante akter. Hvis der havde været en samta-
le mellem f.eks. chefen for Udenrigsministeriets Protokol og politidirektøren
for Københavns Politi, ville det eter ahørtes opfattelse ikke falde indenfor det,
der blev spurgt om. Ahørte vidste ikke, om en sådan samtale har fundet sted,
og det er i givet fald ikke til at vide, om samtalen har handlet om det, der blev
spurgt om.
Om mail af 7. maj 2014, hvor det under emne er anført:
”Forslag til svar eter mø-
det med Mercan.”
oplyste ahørte, at han er næsten helt sikker på, at Mercan er
identisk med Mercan Ellen-Nielsen, der var en af ahørtes medarbejdere i Stats-
ministeriet. Det er ikke usædvanligt, at der holdes møder mellem Statsministe-
riet og Udenrigsministeriet forud for afgivelse af sådanne bidrag. Det gælder
om at give Folketinget et fyldestgørende svar. Ahørte turde ikke spekulere om,
hvad der ligger i de sikkerhedsspørgsmål, Camilla Saugstrup nævner i samme
878
Protokol nr. 32 af 5. januar 2017
1044
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0591.png
Hændelsesforløb og forklaringer
mail. Det kan blot være en henvisning til de referater, der har været fremme på
de forberedende møder.”
Udenrigsminister Martin Lidegaard:
879
”Ahørte blev, så vidt han huskede, ikke dengang gjort bekendt med Retsudval-
gets spørgsmål 862 og 863 og Udenrigsministeriets bidrag hertil. Det ville også
have været usædvanligt, hvis han som minister var blevet inddraget i forarbej-
det til besvarelsen. Normal arbejdsgang ville være, at de færdige besvarelser
blev lagt til ministeren til underskrit, så ahørte må have godkendt bidraget til
svaret på spørgsmål 863.”
Statsministeriets bidrag
Den 12. maj 2014 sendte konsulent Mercan-Ellen Nielsen Statsministeriets bidrag til
brug for justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 863. I mailen an-
førtes:
880
”…
I anledning af spørgsmål nr. 863 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har
Statsministeriet foretaget en gennemgang af sagens akter og kan på den bag-
grund oplyse, at Statsministeriet ikke forud for eller under det kinesiske stats-
besøg har bedt Københavns Politi om at skærme Hu Jintao mod tibetanske lag
eller demonstrationer.”
Herom har
konsulent Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet,
for kommissionen for-
klaret:
881
”Om Statsministeriets bidrag til besvarelse af REU spørgsmål nr. 863 i april 2014
oplyste ahørte, at han blev kontaktet af sin eterfølger i Statsministeriet og sva-
rede hende, at han ikke havde bedt Københavns Politi om at skærme præsiden-
ten for demonstranter og tibetanske lag.”
Endvidere har
departementschef Christian Kettel-homsen, Statsministeriet,
for kom-
missionen forklaret:
882
879
880
881
882
Protokol nr. 40 af 6. januar 2017
JM, j.nr. 2014-0030-2136, dok. 1168985
Protokol nr. 30 af 16. december 2016
Protokol nr. 37 af 6. januar 2017
Besøget i 2012
1045
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0592.png
Kapitel 8.2
”Om udateret mail hvori Mercan-Ellen Nielsen, Statsministeriet, anfører føl-
gende svar på Retsudvalgets spørgsmål 863 …, svarende til det senere bidrag af
7. juni 2014 oplyste ahørte, at han normalt ville blive inddraget i et sådan bidrag
til Folketinget, men ahørte huskede ikke, at det er sket i dette tilfælde. Måske
har bidraget hat en sådan karakter, at man ikke har ment, at der var behov for
at forelægge bidraget for ahørte.
Mercan-Ellen Nielsen var en medarbejder i Ulrik Vestergaard Knudsens søj-
le, udenrigsområdet. Processen i forbindelse med et sådan bidrag ville normalt
være at gennemsøge arkivet og i forhold til de involverede medarbejdere sik-
re sig, at der ikke var ting, der ikke var arkiveret, men som skulle med. De
pågældende medarbejdere ville være Ulrik Vestergaard Knudsen, Lisbet Zil-
mer-Johns og Tue Krarup-Pedersen. Ahørte huskede ikke, hvordan det kon-
krete bilag blev behandlet i Statsministeriet. Hvis der i et sådan bidrag var fælles
interesser hos to eller lere myndigheder, ville det være naturligt at sikre sig hos
de andre myndigheder, at det bidrag, der blev afgivet, var korrekt. Der havde
i forbindelse med besøget været aktindsigtssager, der omfattede et meget stort
antal akter og involverede lere myndigheder.”
Politidirektør horkild Fogdes udtalelse af 15. maj 2014
Københavns Politi afgav den 15. maj 2014 en supplerende udtalelse til brug for ju-
stitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 866 og 870. I udtalelsen, der
er underskrevet af politidirektør horkild Fogde, anførtes:
883
”…
Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, har den 14. maj 2014 telefonisk anmodet
Københavns Politi om et supplerende bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 866
og 870 vedrørende det kinesiske statsbesøg i juni 2012.
Til spørgsmål 866, der vedrører hvilke ordrer overordnede politiledere havde
givet til de politifolk, der ifølge en artikel i Jyllandsposten havde grebet ind mod
demonstranter med tibetanske lag, kan det supplerende oplyses, at Køben-
havns Politi - som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 870 - har iværksat
en undersøgelse med henblik på at identiicere de polititjenestemænd, der var
involveret i de 4 episoder, som retssagen omhandler. Det vil i forbindelse med
identiikationen af disse ligeledes være muligt at identiicere de pågældendes
overordnede med henblik på at få belyst det rejste spørgsmål yderligere. Under-
søgelsen forventes afsluttet medio juni måned 2014.
883
JM, j.nr. 2014-0030-2136, dok. 1343213
1046
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Der henvises i den forbindelse endvidere til besvarelsen af spørgsmål 864, hvor-
af det fremgår, at Københavns Politi eter statsbesøget i juni 2012 undersøgte,
hvorvidt indsatslederen, delingsføreren eller andre politifolk med ledelsesan-
svar havde givet personale eller demonstranter besked på, at disse ikke måtte
anvende lag eller bannere, og at undersøgelsen viste, at dette på intet tidspunkt
havde været på tale.
Til spørgsmål 870, der vedrører, hvorfor politiet først eter Københavns Byrets
dom af 18. februar 2014 har iværksat en undersøgelse med henblik på identii-
kation af de involverede polititjenestemand, når sagerne allerede i juni 2012 var
anmeldt til blandt andet Politiklagemyndigheden, kan det supplerende oplyses,
at Den Uahængige Politiklagemyndighed har behandlet 2 sager vedrørende det
kinesiske statsbesøg i 2012.
Den ene klage, der var indgivet til Politiklagemyndigheden den 15. juni 2012,
drejede sig om, at Københavns Politi den 15. juni 2012 ifølge klageren forhin-
drede demonstranter i at gennemføre en demonstration i forbindelse med den
kinesiske præsidents besøg i Danmark, og at der angiveligt skete tilbageholdelse
af en journalist, der havde forsøgt at opsætte plakater med budskaber, som var
kritiske over for den kinesiske styreform.
Politiklagemyndigheden traf den 29. juni 2012 afgørelse om, at klagen måtte op-
fattes som en klage over politiets dispositioner og derfor skulle behandles af Po-
litidirektøren i København.
Københavns Politi har den 6. august 2012 trufet afgørelse vedrørende dispositi-
onerne, hvilken afgørelse har været påklaget til Statsadvokaten for så vidt angik
tilbageholdelsen af journalisten, og til Rigspolitiet for så vidt angik Københavns
Politis dispositioner i forbindelse med afviklingen af demonstrationen på Høj-
bro Plads den 15. juni 2012.
Statsadvokaten for København og Bornholm tiltrådte den 2. november 2012
Københavns Politis afgørelse for så vidt angik journalisten. Københavns Poli-
ti fandt ikke anledning til at beklage dispositionerne i forhold til journalisten,
idet der var tale om sædvanlige dispositioner i forbindelse med behandling af
en strafesag. Københavns Politi fandt dog, at varigheden af anholdelsen (kl.
10.40 - kl. 16.04) i forhold til forseelsens karakter havde været uforholdsmæssig
langvarig, hvilket Københavns Politi beklagede.
Rigspolitiet traf den 24. april 2014 afgørelse i klagesagen vedrørende Køben-
havns Politis dispositioner i forbindelse med afviklingen af demonstrationen
Besøget i 2012
1047
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
på Højbro Plads den 15. juni 2012. Rigspolitiet fandt ikke anledning til at kriti-
sere dispositionerne.
Den anden klage var indgivet til Politiklagemyndigheden den 16. juli 2012 af en
advokat, der repræsenterede de 6 personer, som samtidig havde anlagt sag ved
Københavns Byret med påstand om, at de pågældende havde været ulovligt ad-
ministrativt frihedsberøvet.
Politiklagemyndigheden opfattede henvendelsen som en anmodning om, at Po-
litiklagemyndigheden undersøgte om ansatte i Københavns Politi havde begå-
et strabare forhold i form af overgreb og overdreven magtanvendelse mv. mod
de pågældende 6 personer, samt hvorvidt de implicerede polititjenestemands
sprogbrug og fysiske magtanvendelse (skub) havde været en kritisabel adfærd.
Københavns Politi meddelte ved skrivelse af 1. august 2012 til Politiklagemyn-
digheden, at Københavns Politi umiddelbart alene havde kunnet identiicere
den kvindelige politibetjent, der var involveret i episoden ved Langelinie, hvor
en kvinde blev visiteret i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om
euforiserende stofer.
Politiklagemyndigheden traf den 14. september 2012 afgørelse i sagen.
Politiklagemyndigheden besluttede ikke at indlede eterforskning i anledning
henvendelsen, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et
strabart forhold, der forfølges af det ofentlige, ligesom Politiklagemyndighe-
den besluttede at afvise klagen over politifolkenes adfærd.
Politiklagemyndigheden har i sin begrundelse for afgørelsen anført, at der ikke
var en rimelig formodning for, at politiets kontakt med de pågældende havde
været udslag af strabar magtmisbrug, eller at der i øvrigt var begået strabare
forhold af polititjenestemændene ved håndteringen af den pågældende. For så
vidt angik adfærdsklagen lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at advokatens
beskrivelse af de adfærdsmæssige forhold var så ukonkret og udetaljeret og ikke
i øvrigt var underbygget, at Politiklagemyndigheden på det foreliggende grund-
lag fandt det åbenbart, at der ikke var grundlag for at indlede en undersøgelse.
Politiklagemyndigheden havde ikke i forbindelse med sagsbehandlingen iværk-
sat nærmere undersøgelse om identiteten på de involverede polititjenestemand,
og Københavns Politi fandt ikke, at Politiklagemyndighedens afgørelse af de 2
sager gav anledning til eterfølgende at iværksatte en sådan undersøgelse.”
1048
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0595.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om dette bidrag er der for kommissionen afgivet følgende forklaring:
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
884
”Ahørte erindrede ikke, om han havde telefonkontakt til Rigspolitiet, inden det
supplerende bidrag til spørgsmål 866 om identiikation af politifolk blev afgi-
vet den 15. maj 2014. Jacob Gøtze Pedersen har givet ringet om det. Der var op-
rindelig kun to dages svarfrist, fra spørgsmålene blev stillet den 7. april 2014, så
der var ikke meget tid til sagsbehandling. Ahørte huskede ikke, hvornår sam-
rådet fandt sted.
Ahørte bad Mogens Lauridsen om at inde frem til de politifolk, der havde
været involveret i de episoder, der blev behandlet under retssagen. De drøte-
de ikke, hvordan Mogens Lauridsen skulle iværksætte undersøgelsen. Han tog
vistnok udgangspunkt i det billedmateriale, der forelå. Ahørte rykkede Mo-
gens Lauridsen nogle gange. På et tidspunkt kom et billede af politifolkene i
Kongens Have. Der kom et svar fra Mogens Lauridsen, der imidlertid vedrørte
andre episoder og ikke episoden i Kongens Have.”
Bidraget blev samme dag, den 15. maj 2014, mailet fra Københavns Politi til Rigspo-
litiet, hvorfra specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Direktionssekretariatet, i mail
af 19. maj 2014 til chekonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikonto-
ret, meddelte:
885
”Kære Louise
Vi har modtaget Københavns bidrag til 866 og 870.
Kan vi lige tale om det. Umiddelbart har vi dog ingen bemærkninger til bidra-
get
…”
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
886
”Ahørte erindrede det ikke, men formodede, at det var ham, der bad Køben-
havns Politi om et supplerende bidrag til spørgsmålene 866 og 870. Det er sik-
884
885
886
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
JM, mailkorrespondance, Louise Falkenberg
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
1049
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
kert sket eter en telefonisk henvendelse fra Louise Falkenberg, men ahørte hu-
skede det ikke. Han huskede heller ikke, hvilke oplysninger det var, der skulle
gives supplerende oplysninger om.
Ahørtes kommentarer, der er anført i kommentarboksene i dokumentet, er et
eksempel på den kontrol, de udøver i Rigspolitiet. Det var blot for at sikre, at
hele spørgsmålet var besvaret. Ahørte overvejede ikke at indhente operations-
befalingen eller de relevante taktiske befalinger.
For ahørte var der ikke oplysninger, der tydede på, at der ikke var givet fyldest-
gørende svar fra Københavns Politi. Det, der var fremme på dette tidspunkt, ty-
dede for ahørte ikke på, at der var givet nogen ordre noget sted. Foreholdt ope-
rationsbefalingens manøvreide, ville ahørte have anmodet Københavns Politi
om supplerende oplysninger, hvis han dengang havde været bekendt dermed.
At en række medarbejdere i direktionssekretariatet, herunder Birgitte Buch, al-
lerede den 10. juni 2012 havde modtaget operationsbefalingen, var ikke ensbe-
tydende med, at hun eller de var bekendt med indholdet. Birgitte Buch mod-
tager et meget stort antal mails og mange af dem blot til orientering og på et
tidspunkt, hvor der ikke er anledning til at orientere sig nærmere, så det er ikke
overraskende for ahørte, at Birgitte Buch ikke havde erindring om operations-
befalingen ved besvarelserne.
Foreholdt taktisk befaling med tilføjelse om, at bannere ikke måtte kunne ses,
oplyste ahørte, at Københavns Politi ville være blevet bedt om yderligere op-
lysninger, hvis man på daværende tidspunkt havde set denne befaling. Operati-
onsbefalingen og de taktiske befalinger var udarbejdet lere år forinden, og der
var ikke noget, der i maj 2014 gav anledning til at gå dybere i sagen.
Om ahørtes bemærkning i mail af 19. maj 2014 til Louise Falkenberg … i for-
bindelse med hans videresendelse af Københavns Politis bidrag til suppleren-
de svar på spørgsmål 866 og 870, oplyste ahørte, at han ville være sikker på, at
Justitsministeriet ikke ønskede yderligere oplysninger, inden han påbegyndte
godkendelsesprocessen i Rigspolitiet. Ahørte vidste ikke, hvorfor Justitsmini-
steriet først svarede Retsudvalget i december 2014. Fristen for svar til Retsudval-
get var allerede sprunget på dette tidspunkt.”
1050
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0597.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Fuldmægtig Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret:
887
”Om Retsudvalgets spørgsmål 866 oplyste ahørte, at Justitsministeriet mod-
tog et bidrag fra Københavns Politi via Rigspolitiet. Hun erindrede intet særligt
med hensyn til bidraget til dette spørgsmål. Hun var ikke bekendt med, om der
var særlige overvejelser omkring, hvorvidt man uprøvet kunne lægge Køben-
havns Politis oplysninger til grund. Hun havde ikke selv sådanne overvejelser.
Hun erindrede ikke, at man i Justitsministeriet generelt drøtede rigtigheden af
de tidligere afgivne svar på det tidspunkt. Hun havde ingen forhistorie på det
punkt og var lige tiltrådt i afdelingen 2 måneder før.”
Sekretariatschef Pernille Breinholdt Mikkelsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
888
”Hun erindrede ikke at have bedt om et supplerende bidrag til spørgsmålene
866 og 870. Det antager ahørte ikke, at hun har, for det ville normalt være sags-
behandleren enten i politiområdet eller i Direktionssekretariatet, der gjorde det.
Sidstnævnte var Jakob Gøtze Pedersen. Hun ville ikke udelukke det, men hun
havde ingen erindring om, at hun har hat kontakt til Københavns Politi med
henblik på identiikation af de deltagende politifolk. Når et bidrag blev afgivet
til Justitsministeriet, fulgte Rigspolitiet ikke op på, om og hvornår der blev sva-
ret til Folketinget, men Rigspolitiet blev orienteret af Justitsministeriet, når mi-
nisteriet sendte svaret til Folketinget.
…
Om Københavns Politis supplerende bidrag til svar på spørgsmålene 859-870
oplyste ahørte, at Københavns Politi henviste til, at de allerede havde under-
søgt, om der var givet en ordre. Det er normal praksis, at man henviser til,
hvad der tidligere var svaret. Det gav ikke anledning til overvejelser i Rigs-
politiet.”
Justitsministeriets interne høring af Stats- og Menneskeretskontoret
Den 17. september 2014 fandt følgende mailkorrespondance sted mellem chekonsu-
lent Louise Falkenberg, Justitsministeriets Politikontor, og souschef Lasse Boje Niel-
sen, Justitsministeriet, Statsrets- og Menneskeretskontoret, vedrørende Retsudval-
gets spørgsmål 867:
889
887
888
889
Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
Protokol nr. 53 af 26. januar 2017
JM, ikke journaliserede e-mails
Besøget i 2012
1051
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0598.png
Kapitel 8.2
”Kære Lasse
Har du nogen fornemmelse af, hvornår I vil kunne give en tilbagemelding på
retsudvalgets spørgsmål om tibet sympatisører under det kinesiske statsbesøg
i 2012?
Vh Louise
…
Hej Louise
Jacob og jeg talte netop om den i dag. Vi bliver nødt til at skrive lidt om i bidra-
get fra Københavns Politi, men skal nok få kigget på det hurtigst muligt. Det
kan desværre ikke udelukkes, at vi kommer til at åbne en ny lanke, da vi over-
vejer, om vi er nødt til at nævne EMRK artikel 10 (viten med lag er en ytring,
jernelse af (mand med) lag er et indgreb).
Jeg kommer lige forbi på fredag.
Lasse”
I en opfølgende mail af 30. september 2014 til chekonsulent Louise Falkenberg, Ju-
stitsministeriet, Politikontoret, anførte souschef Lasse Boje Nielsen, Justitsministeri-
et, Stats- og Menneskeretskontoret:
890
”Jacob kommer lige forbi, men jeg kan afsløre, at vi er landet på ”den operati-
ve model.”
…”
Herom har
chekonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret,
afgivet
følgende forklaring for kommissionen:
891
”Om hendes mailkorrespondance af 17. og 30. september 2014 med Lasse Boje
Nielsen, souschef i Justitsministeriets Statsrets- og Menneskeretskontor, erin-
drede hun, at der var kommet et bidrag fra Københavns Politi, som også rede-
gjorde for grundloven og det juridiske grundlag. Det blev sendt til Statsretskon-
890 JM, mailkorrespondance, Louise Falkenberg
891 Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
1052
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0599.png
Hændelsesforløb og forklaringer
toret. Den operative model, som Lasse Boje Nielsen anbefalede, var at svare på
det, der blev spurgt om, og det var, hvornår man eter Københavns Politis op-
fattelse var en demonstrant. Dette var beskrevet i den sidste del af Københavns
Politis bidrag. Den øvrige del af Københavns Politis bidrag, der handlede om
jura, blev således skåret fra, inden der blev svaret til Folketinget.”
Endvidere har
kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kom-
missionen forklaret:
892
”I den senere mailkorrespondance mellem Louise Falkenberg og Lasse Boje
Nielsen ligger formentlig blot, at det i ”den operationelle model” er Justitsmini-
steriet, der udtaler sig om jura, mens Københavns Politi udtaler sig om det fak-
tuelle og operative.”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersens mail af 14. november 2014
I mail af 14. november 2014 fra specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet,
Direktionssekretariatet, til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledel-
sessekretariatet, anførtes:
893
”Kære Klaus
Jeg er ked af at bringe ting op, som vi troede var afsluttet for længe siden, men
JM har endnu ikke besvaret spm. 866 og 870.
JM har bedt om nogle yderligere ting i forhold til det supplerende bidrag af 15.
maj 201[4], som aldrig oicielt blev sendt til JM.
Jeg har foreslået nogle ændringer samt tilføjet de steder JM gerne vil have til-
føjelser.
…”
I Rigspolitiets bidrag var beskrivelsen af dispositionsklagesagerne i Københavns Po-
litis udtalelse af 15. maj 2014 slettet. Der var desuden indsat et par kommentarer i bi-
draget.
894
892 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
893 Rigspolitiet, j. nr. 2014-014-188
894 DUP, bilag C-13-2-11
Besøget i 2012
1053
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0600.png
Kapitel 8.2
Herom har
specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretaria-
tet,
for kommissionen forklaret:
895
”Om ahørtes mail af 14. november 2014 til Klaus Pedersen … og Klaus Peder-
sens svar i mail af 26. november 2014, oplyste ahørte, at han i dag ikke kan hu-
ske, hvilke yderligere ting det var, Justitsministeriet havde bedt om. Det er op-
rindelig ahørte, der har kommenteret i det supplerende bidrag, hvoreter Klaus
Pedersen har anført rettelserne med rødt. Det er også Klaus Pedersen, der har
skrevet med rødt i kommentarfelterne. Der var tale om en opdatering af bidra-
get, fordi tiden var gået, siden det blev udfærdiget.”
Politidirektør horkild Fogdes udtalelse af 26. november 2014
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, afgav den 26. november 2014 end-
nu en supplerende udtalelse til brug for justitsministerens besvarelse af Retsudval-
gets spørgsmål 866 og 870.
896
Der var i bidraget til spørgsmål 866 foretaget ganske få ændringer i forhold til Kø-
benhavns Politis tidligere bidrag af 15. maj 2014. Den eneste indholdsmæssige æn-
dring var, at det nu blev anført, at undersøgelsen til identiikation af betjente endnu
ikke var afsluttet, og at man henviste til besvarelsen af spørgsmål 956 vedrørende be-
søget i 2013, se herom afsnit 8.3.8.1.3.
Bidraget til spørgsmål 870 indeholdt ingen indholdsmæssige rettelser i forhold til
det reviderede bidrag, som Rigspolitiet den 14. november 2014 havde fremsendt til
Københavns Politi.
Om denne udtalelse er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Politiområdet:
897
”Ahørte validerede ikke Københavns Politis eterfølgende bidrag af 26. no-
vember 2014 vedrørende Retsudvalgets spørgsmål 866. Fristen for besvarelse af
spørgsmål 859-870 havde oprindelig været meget kort, og eterfølgende havde
der dårligt været tid til at indføje svarene i skabelonen. Man måtte bede hor-
kild Fogde komme ud af et møde, han var til i Rigspolitiet, så han kunne under-
skrive bidraget. Rigspolitiet havde i øvrigt ikke mulighed for at undersøge no-
895 Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
896 JM, j. nr. 2014-0030-2136
897 Protokol nr. 46 af 13. januar 2017
1054
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0601.png
Hændelsesforløb og forklaringer
get nærmere, da man ikke havde været involveret i den politimæssige indsats i
2012. Derfor videresendte man blot bidragene fra Københavns Politi.”
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret:
898
”Han var endnu ikke tiltrådt på Politikontoret, da udarbejdelsen af suppleren-
de udtalelser fra Københavns Politi vedrørende spørgsmålene 866 og 870 blev
iværksat, og han vidste derfor ikke, om det skete på Justitsministeriets eller
Rigspolitiets initiativ. At der ville blive iværksat forsøg på identiikation af poli-
tibetjente, havde senioranklageren allerede sagt, da han stod på trappen uden-
for byretten.
Han forstod spørgsmål 866 således, at der skulle indhentes oplysninger fra den
pågældende politimand, og Københavns Politis supplerende udtalelse af 26. no-
vember 2014 således, at han ikke kunne indes, og at man ville vende tilbage,
når han var fundet.”
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
899
”Den 26. november 2014, hvor Københavns Politi afgav supplerende bidrag til
besvarelse af spørgsmålene 859-870, var ahørte i Lovafdelingen, men i en peri-
ode i november 2014 alastede han en kollega i Politi- og Straferetsafdelingen
med bistand vedrørende spørgsmålene i denne sag, og derfor var han igen inde
over denne sag. Der kan som følge af hans skite til Lovafdelingen have været
drøtelser om rigtigheden af bidrag, som han ikke var en del af. Hvis Justits-
ministeriet var i tvivl om bidragenes rigtighed, ville det være en meget alvor-
lig situation. Han forestillede sig, at man i en sådan situation ville tage en rigtig
grundig drøtelse i afdelingen mellem afdelingschefen og medarbejdere. Deref-
ter ville man tage en drøtelse med departementschefen og endelig på et møde
en drøtelse med Rigspolitichefen, der ville blive bedt om en redegørelse inden
for få dage, f.eks. en uge.
Der var allerede spurgt bredt til, om der var givet en ordre, og ahørte havde
ikke kendskab til operationsbefalingen på det tidspunkt.”
898 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
899 Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
1055
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0602.png
Kapitel 8.2
Justitsministeriets høring af Københavns Politi den 3. december 2014 om udkast til
svar på spørgsmål 867
Chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor, Louise Falkenberg, sendte den 3. de-
cember 2014 følgende mail til specialkonsulent Jakob Gøtze Petersen, Rigspolitiet,
Direktionssekretariatet:
900
”…
Vedhætet sendes udkast til besvarelse af spørgsmål nr. 867 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg, der er en del af den ”pakke” af oprindelige Tibet-spørgs-
mål, som blev stillet til justitsministeren forud for samrådet i april.
Vi har ændret en smule i det bidrag, som vi i sin tid modtog fra Københavns
Politi, herunder navnlig udtaget et afsnit med mere juridiske overvejelser.
Vil du forelægge ændringerne for Københavns Politi og give en melding på, om
det giver jer eller Københavns Politi anledning til bemærkninger?
Og hvis du oven i købet kunne vende tilbage i løbet af i morgen, ville det bare
vare helt perfekt
Tak for hjælpen — og ring som sædvanligt, hvis der er noget.
…”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet, vide-
resendte mailen til Københavns Politi, hvorfra senioranklager Klaus Pedersen, Kø-
benhavns Politi, Ledelsessekretariatet, i mail af 11. december 2014 svarede, at Køben-
havns Politi ikke havde bemærkninger til Justitsministeriets svarudkast.
901
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
902
”Om mail af 3. december 2014 fra Louise Falkenberg … oplyste ahørte, at det
ikke var den helt sædvanlige procedure. Justitsministeriet var lidt mere inde
over, end de plejede at være. Der havde været så mange spørgsmål, at Justitsmi-
nisteriet ville sikre sig, at det, der blev svaret, var helt fyldestgørende.”
900 JM, mailkorrespondance, Louise Falkenberg
901 DUP, bilag C-13-2-14
902 Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
1056
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0603.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret:
903
”I svaret på spørgsmål 867 var der anført betragtninger om forsamlingsfrihed,
og det havde forsinket processen, da det skulle over Lovafdelingen. Det plejer at
være Justitsministeriet og ikke Københavns Politi, der udtaler sig generelt om
juraen, men her var der blandet rundt på det, og det ville Justitsministeriet ger-
ne lave om, så Københavns Politi udtalte sig om det konkrete, herunder hvilke
ordrer, der var givet, og Justitsministeriet udtalte sig om juraen, herunder men-
neskerettighederne.”
8.2.7.4.3 Københavns Politis fortsatte forsøg på at identiicere politibetjente
Formand for Støttekomitéen for Tibet, Anders Højmark Andersen, fremsendte i mail
af 16. april 2014 til justitsminister Karen Hækkerup en række links til ofentligt til-
gængelige videooptagelser af politiets ageren under de kinesiske besøg i 2012 og 2013.
Afslutningsvis blev det anført:
904
”Vi håber meget, at du vil bidrage til at identiicere kilden til ordrerne om at gri-
be ind mod folk med tibetanske lag.”
Herom har
justitsminister Karen Hækkerup
for kommissionen forklaret:
905
”Hun havde på daværende tidspunkt ikke set henvendelsen af 16. april 2014 fra
Støttekomitéen for Tibet. Hun ik rigtig mange mails. Mailen kan også være
sendt direkte til vedkommende kontor, og denne mail har hun ikke fået ind.
Hun er heller ikke på anden måde blevet forelagt mailens indhold. Hun eterly-
ste ikke beviser i samrådet, og hun tilkendegav heller ikke ønsker om at se be-
vismateriale, så det er ikke rigtigt, hvad der står i mailen herom. Når hun ser på
det nu, ser det ud, som om det, der var linket til, på mange måder var noget, der
allerede havde været fremme i den ofentlige debat. De vedhætede iler var så-
ledes ofentligt tilgængelige. Det var normal kutyme, at en sådan mail blev visi-
teret til Politikontoret, der så normalt ville svare. Hun har ikke fået den forelagt
med et svarudkast. På dette tidspunkt, hvor landsretten endnu ikke havde afsagt
dom, måtte man stole på de forklaringer, der var afgivet i byretten.
Hun har først læst operationsbefalingen i forbindelse med denne sag. Hun er
aldrig tidligere blevet forelagt denne type materiale, hverken som medlem af
Retsudvalget eller som justitsminister.”
903 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
904 JM, j. nr. 2014-1910-1238, dok. 1147099, akt. 1
905 Protokol nr. 58 af 27. januar 2017
Besøget i 2012
1057
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0604.png
Kapitel 8.2
Endvidere har
departementschef Anne Kristine Axelsson, Justitsministeriet,
for kom-
missionen forklaret:
906
”Hun havde ikke været inde over en drøtelse om, hvorvidt Støttekomitéen for
Tibets mail af 16. april 2014 blev forelagt for justitsministeren.”
Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomitéen for Tibet, sendte som op-
følgning på den i afsnit 8.2.7.3.5 nævnte mail af 26. marts 2014 til justitsminister Ka-
ren Hækkerup den 23. april 2014 en mail til politiinspektør Mogens Norup Laurid-
sen, Københavns Politi, vedhætet et foto af de betjente, der i Kongens Have havde
henvendt sig til homas Herbert Götz. I mailen anførtes, at fotoet kunne anvendes
til identiikation af de pågældende polititjenestemænd. Mailen medførte, at der via
blandt andre vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, politikommissær Andrew Jer-
ome Henrik Oryé og vicepolitikommissær Bjarke Alberts, alle Københavns Politi, i
perioden indtil den 2. maj 2014 blev rettet forespørgsel til en række polititjeneste-
mænd, men det lykkedes på daværende tidspunkt ikke at identiicere nogen af de tre
betjente, der i Kongens Have havde henvendt sig til homas Herbert Götz.
907
Køben-
havns Politi rettede hereter den 23. maj 2014 en lignende forespørgsel til Midt- og
Vestsjællands Politi, der havde assisteret Københavns Politi under besøget.
908
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, sendte den 4. juni
2014 følgende mail til senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelses-
sekretariatet:
909
”Hej Klaus
Vi har hat et lille møde omkring identiikation af politibetjente i forbindelse
med Tibet aktivister. Vi mener at have styr på alle undtagen 3 kolleger i Kon-
gens Have. Vi har derfor tilskrevet Nordsjælland og Midt- og Vestsjælland i håb
om, at det er kolleger fra en af disse kredse (de hjalp med 4 grupper på dagen).
Claus Olsen laver noget materiale til dig med de kolleger vi har identiiceret.”
Som opfølgning på mail af samme dag fra politidirektør horkild Fogde, Køben-
havns Politi, anmodede sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledel-
906
907
908
909
Protokol nr. 56 af 26. januar 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, Bjarke Alberts og Andrew Jerome Henrik Oryé
Københavns Politi, mailkorrespondance, Andrew Jerome Henrik Oryé
DUP, bilag A-5-40
1058
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0605.png
Hændelsesforløb og forklaringer
sessekretariatet, i mail af 22. august 2014 politiinspektør Mogens Norup Lauridsen,
Københavns Politi, om en status på undersøgelsen omkring identiikation af politi-
betjente, der var iværksat tidligere, jf. blandt andet ovennævnte mail af 4. juni 2014
fra politiinspektør Mogens Norup Lauridsen.
910
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, anmodede hereter i
mail af 26. august 2014 til samtlige politikredse om hjælp til identiikation af de be-
tjente, der havde deltaget i politiaktionerne i forbindelse med det kinesiske besøg i
2012.
911
Eter at være blevet orienteret om, at det fortsat ikke var lykkedes Københavns Politi
at identiicere de betjente, der havde deltaget i politiaktionen i Kongens Have den 15.
juni 2012, meddelte politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, i mail af 24.
september 2014 til chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi,
følgende:
912
”Kære Torben
Jeg har bedt Jesper om billedet fra Kongens Have, som ikke ses vedlagt. Når vi
har det, og kan se, hvor godt det er, skal vi lige tale om sagen. Det ser ikke så
godt ud for os, hvis vi er nødt til at eterlyse personale på POLNET i en så kon-
troversiel sag.”
I mail af 31. oktober 2014 fra sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Le-
delsessekretariatet, til blandt andre politidirektør horkild Fogde og senioranklager
Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, anførtes:
913
”…
Nu har vi omsider fået negativt svar fra alle kredse vedrørende de ukendte be-
tjente på Rosenborg i forbindelse med Kineserbesøget - de er alle negative. Jeg
kan se af et svar, at det af beredskabsportalen skulle fremgå, at NSJ, KBHVog
MVSJ, der skulle have afgivet hver 2 grupper. Man skulle også tro, at det eller
andet sted er skrevet, hvem som har afgivet (og dermed også hvem som ikke
har, men jeg ved muligvis for lidt om, hvordan afgivelser fungere rent papir-
mæssigt).
910
911
912
913
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
DUP, bilag A-5-30
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
DUP, bilag A-5-23
Besøget i 2012
1059
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0606.png
Kapitel 8.2
Nu er der vel kun en POLNET-eterlysning tilbage i de 3 kredse + hos os selv.
De frihedsberøvedes advokat har - som I kan se af vedhætede - netop opfordret
os til at fremlægge resultaterne af vores undersøgelser og spørgsmålet skal drøf-
tes på et forberedende retsmøde på mandag, jf. vedhætede.”
8.2.7.4.4 Advokat Claus Bonnez´ editionsbegæring under ankesagen
Advokat Flemming Orth fra Kammeradvokaten, der repræsenterede Københavns
Politi i den ved Østre Landsret verserende ankesag om prøvelse af frihedsberøvelser,
orienterede i mail af 30. oktober 2014 senioranklager Klaus Pedersen, Københavns
Politi, om, at sagsøgernes advokat, advokat Claus Bonnez, under sagens forberedelse
havde opfordret Københavns Politi til at fremlægge relevant video- og lydmateriale
samt oplyse om resultatet af undersøgelserne omkring identiikation af polititjene-
stemænd, således at sagsøgerne kunne tage stilling til, hvem de ønskede ahørt som
vidner i landsretten.
914
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
30. oktober 2014 følgende mail til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet:
915
”Kammeradvokaten har nu bedt om os at meddele, om vi har principielle ind-
vendinger mod at fremlægge bl.a. lydilerne fra Kina‐besøget i 2012.
Jeg hælder umiddelbart til at meddele, at vi har principielle indvendinger, idet
der er tale om internt materiale, men det kræver vel en overordnet stillingta-
gen?
Med hensyn til de øvrige opfordringer (om at fremlægge resultatet af identiika-
tionsundersøgelsen og sagens videomateriale), mener jeg ikke, at vi skal mod-
sætte os dette. Men jeg ved ikke, om politiet har videooptagelser vedr. episoder-
ne, det har ikke hidtil været undersøgt.)
Vi skal svare inden mandag, hvor der er forberedende retsmøde.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, meddelte
hereter i mail af 31. oktober 2014 Kammeradvokaten ved advokat Flemming Orth,
at Københavns Politi eter drøtelse med politidirektøren af principielle grunde hav-
914
915
DUP, bilag A-5-9
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1060
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0607.png
Hændelsesforløb og forklaringer
de indvendinger mod, at indholdet af lydilerne og de tilhørende meldeblanketter
blev fremlagt under retssagen, idet der var tale om internt materiale, der ikke burde
fremlægges i et retsmøde, der blev aholdt for åbne døre.
916
8.2.7.4.5 Justitsminister Mette Frederiksens svar til Retsudvalget den 16.
december 2014
Justitsminister Mette Frederiksens besvarede skritligt den 16. december 2014 Rets-
udvalgets spørgsmål 863, 866-867, 869-870 og 914-917.
Spørgsmål 863 blev besvaret ved at citere Statsministeriets og Udenrigsministeriets
udtalelser af henholdsvis 12. maj 2014 og 19. maj 2014, gengivet i afsnit 8.2.7.4.2.
917
Spørgsmål 866 blev besvaret således:
”…
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udta-
lelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalel-
se fra Københavns Politi, der har oplyst, at der i et af de tilfælde, der behandles
under den verserende ankesag i retten (episoden ved Langelinie) er oplysning
om, at en overordnet havde anmodet en politibetjent om at visitere den pågæl-
dende.
Københavns Politi har på grundlag af politiets billedmateriale iværksat en un-
dersøgelse med henblik på at identiicere de polititjenestemænd, der var in-
volveret i de ire episoder, som retssagen omhandler. Det vil i forbindelse med
identiikationen af disse ligeledes være muligt at identiicere de pågældendes
overordnede med henblik på at få belyst det rejste spørgsmål yderligere. Under-
søgelsen er endnu ikke afsluttet.
For så vidt angår de øvrige episoder, der omtales i Jyllands-Postens artikel, hen-
vises til Justitsministeriets besvarelse af 11. april 2014 af spørgsmål nr. 864 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det fremgår, at Københavns Politi eter
statsbesøget i juni 2012 undersøgte, hvorvidt indsatslederen, delingsføreren el-
ler andre politifolk med ledelsesansvar havde givet personale eller demonstran-
ter besked på, at disse ikke måtte anvende lag eller bannere, og at undersøgel-
916
917
Rigspolitiet, mailkorrespondance, Lise Fink
JM, j. nr. 2014-0030-2136, dok. 1168985 og 1211298
Besøget i 2012
1061
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0608.png
Kapitel 8.2
sen viste, at dette på intet tidspunkt havde været på tale. Der henvises endvide-
re til Justitsministeriets besvarelse af 21. august 2013 af spørgsmål nr. 956 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, hvori der er redegjort for, at der for så vidt an-
går statsbesøget i 2013 ikke af overordnede er afgivet forholdsordrer om, at per-
soner skulle fratages beklædning, lag eller lignende.”
Spørgsmål 867 blev besvaret ved at gengive 3. afsnit af det om dette spørgsmål an-
førte i Københavns Politis udtalelse af 9. april 2014, omtalt i afsnit 8.2.7.3.3, med føl-
gende tilføjelse:
918
”Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at politiloven giver politiet beføjel-
ser til at gribe ind over for såvel personer, der deltager i en forsamling, som per-
soner, der ikke deltager i en forsamling, hvis der er fare for forstyrrelse af den
ofentlige orden eller fare for enkeltpersoners sikkerhed eller den ofentlige sik-
kerhed.
Det følger således af politilovens § 8, at politiet ved ofentlige forsamlinger un-
der åben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anled-
ning til fare for en betydelig forstyrrelse af den ofentlige orden eller fare for en-
keltpersoners eller den ofentlige sikkerhed.
For så vidt angår personer, der ikke er en del af en forsamling, følger det af poli-
tilovens § 5, at politiet kan benytte sig af de samme beføjelser alene med henblik
på at afværge fare for forstyrrelse af den ofentlige orden samt fare for enkelt-
personers og den ofentlige sikkerhed.
Politiet kan desuden i medfør af politilovens § 4, stk. 2, rydde og afspærre om-
råder samt etablere adgangskontrol til områder i det omfang, det er nødvendigt
for at forebygge fare for forstyrrelse af den ofentlige orden samt fare for enkelt-
personers og den ofentlige sikkerhed.
Politiets beføjelser eter politiloven skal udøves inden for de rammer, som føl-
ger af grundloven og Den Europæiske Menneskeretskonvention, herunder ret-
ten til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.”
Spørgsmål 869 blev besvaret ved at henvise til svaret på spørgsmål 867.
Spørgsmål 870 blev besvaret således:
918
JM, j. nr. 2014-0030-2136, dok.1138463
1062
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalel-
se fra Københavns Politi, der har oplyst, at Københavns Politi i forlængelse af
Københavns Byrets dom af 18. februar 2014 har iværksat en undersøgelse med
henblik på at identiicere de polititjenestemænd, der var involveret i de ire epi-
soder, som retssagen omhandler.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der den 16. juli 2012 blev indgivet
klage til Politiklagemyndigheden af en advokat, der repræsenterede de 6 perso-
ner, som samtidig havde anlagt sag ved Københavns Byret med påstand om, at
de pågældende havde været ulovligt administrativt frihedsberøvet. Politiklage-
myndigheden opfattede henvendelsen som en anmodning om, at Politiklage-
myndigheden undersøgte om ansatte i Københavns Politi havde begået straba-
re forhold i form af overgreb og overdreven magtanvendelse mv. mod de pågæl-
dende 6 personer, samt hvorvidt de implicerede polititjenestemænds sprogbrug
og fysiske magtanvendelse (skub) havde været en kritisabel adfærd.
Københavns Politi meddelte ved skrivelse af 1. august 2012 til Politiklagemyn-
digheden, at Københavns Politi umiddelbart alene havde kunnet identiicere
den kvindelige politibetjent, der var involveret i episoden ved Langelinie, hvor
en kvinde blev visiteret i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om
euforiserende stofer.
Politiklagemyndigheden traf den 14. september 2012 afgørelse i sagen. Politik-
lagemyndigheden besluttede ikke at indlede eterforskning i anledning henven-
delsen, idet der ikke var rimelig formodning for, at der var begået et strabart
forhold, der forfølges af det ofentlige, ligesom Politiklagemyndigheden beslut-
tede at afvise klagen over politifolkenes adfærd.
Politiklagemyndigheden har i sin begrundelse for afgørelsen anført, at der ikke
var en rimelig formodning for, at politiets kontakt med de pågældende havde
været udslag af strabar magtmisbrug, eller at der i øvrigt var begået strabare
forhold af polititjenestemændene ved håndteringen af den pågældende. For så
vidt angik adfærdsklagen lagde Politiklagemyndigheden vægt på, at advokatens
beskrivelse af de adfærdsmæssige forhold var så ukonkret og udetaljeret og ikke
i øvrigt var underbygget, at Politiklagemyndigheden på det foreliggende grund-
lag fandt det åbenbart, at der ikke var grundlag for at indlede en undersøgelse.
Besøget i 2012
1063
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0610.png
Kapitel 8.2
Politiklagemyndigheden havde ikke i forbindelse med sagsbehandlingen iværk-
sat nærmere undersøgelse om identiteten på de involverede polititjeneste-
mænd, og Københavns Politi fandt i lyset af Politiklagemyndighedens afgørelse
ikke anledning til eterfølgende at iværksatte en sådan undersøgelse.
Det var i forbindelse med retssagen Københavns Politis opfattelse, at de pågæl-
dende episoder var tilstrækkeligt oplyst til brug for rettens prøvelse af spørgs-
målet om, hvorvidt sagsøgerne havde været ulovligt frihedsberøvet. Blandt an-
det i lyset af byrettens dom og den eterfølgende anke af sagen til Østre Lands-
ret har Københavns Politi iværksat et arbejde med at forsøge at identiicere de
involverede polititjenestemænd.”
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at justitsministeren ved brev af 30. oktober
2014 har anmodet rigspolitichefen om at iværksætte en ordning med individu-
el markering af uniformerede polititjenestemænd. En sådan ordning vil kunne
vare med til at sikre, at det vil være lettere at identiicere de involverede politi-
tjenestemænd, hvis en lignende situation skulle opstå i fremtiden.”
Spørgsmålene 914-917 blev besvaret ved at citere Rigspolitiets udtalelse af 27. novem-
ber 2014, gengivet i afsnit 8.2.7.4.1, og, for så vidt angår spørgsmål 917, ved tillige at
henvise til svaret på spørgsmål 861, afgivet den 11. april 2014. I svaret på spørgsmål
915, der vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt lydilernes indhold havde været en del af
retssagen i byretten, blev det således ikke oplyst, at advokat Claus Bonnez eterføl-
gende under landsrettens behandling af ankesagen havde fremsat anmodning om, at
Københavns Politi fremlagde lydilernes indhold. Spørgsmål 916 om lydilernes ind-
hold blev besvaret ved at gengive dele af meldeblanketternes indhold.
Om besvarelserne har
justitsminister Mette Frederiksen
for kommissionen forkla-
ret:
919
”Hun blev ikke ved sin tiltræden som justitsminister eller senere i sin tid som
justitsminister informeret om de tidligere besøg i relation til, hvilke danske in-
teresser der var plejet ved besøgene, og hvori de bestod. Hun blev heller ikke
orienteret om, hvilke kontakter der op til besøgene havde været med andre
myndigheder, herunder med Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Køben-
havns Politi og PET. Hun blev endelig ikke orienteret om eksistensen eller ind-
holdet af operationsbefalingen, herunder den strategi, der var lagt i 2012, og
PETs trusselsvurderinger.
919
Protokol nr. 59 af 27. januar 2017
1064
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0611.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Ahørte blev heller ikke ved sin tiltræden orienteret om de svar, der tidligere var
afgivet til Retsudvalget, men de tidligere svar, der var henvist til i de svar, som
hun afgav den 16. december 2014, lå givet som underliggende bilag. Det var al-
mindelig praksis.
Hun erindrede ikke, at besøgene blev drøtet i Regeringens Koordinationsud-
valg. Hun var i øvrigt ikke medlem af dette udvalg, før hun blev justitsminister.
Hun har heller ingen erindring om, at besøgene blev drøtet i Regeringens Sik-
kerhedsudvalg.
Om sine besvarelser til Retsudvalget den 16. december 2014 forklarede ahør-
te, at man altid som minister har lejlighed til at stille supplerende spørgsmål til
udkast til svar til Retsudvalget og samrådstaler mv. Hun huskede ikke, om hun
konkret stillede aklarende spørgsmål i forbindelse med disse besvarelser. Det
foregik typisk på den måde, at spørgsmål om forskellige emner blev puljet og
dereter behandlet på et møde med afdelingschefen eller andre herom. Ahørte
huskede ikke, om det var tilfældet i denne sag, men en sådan orientering kan
have fundet sted. Hun erindrede ikke, at man i Justitsministeriet i december
2014 skulle have hat overvejelser med hensyn til rigtigheden af de tidligere af-
givne svar, eller at man skulle have været irriteret over, at der fremkom nye op-
lysninger fra Københavns Politi.
Hun erindrede ikke at være blevet inddraget i overvejelser om, hvor mange res-
sourcer Københavns Politi skulle afsætte til at gennemlytte lydilerne. Hun hu-
skede ingen speciik drøtelse om radiokommunikationen. Det er før forekom-
met, at man undlader at svare ud fra en ressourcebetragtning. Der foretages en
konkret vurdering.”
8.2.7.5 Perioden eter den 16. december 2014
8.2.7.5.1 Forløbet af ankesagen i Østre Landsret, Københavns Politis
fortsatte forsøg på at identiicere politifolk og behandlingen af
Støttekomitéen for Tibets mail af 16. april 2014
Forløbet af ankesagen i Østre Landsret
Under ankesagen i Østre Landsret, der vedrørte spørgsmålet, om Jennifer Luna Pe-
dersen, Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian Gorm Hansen, Kamilla Rosenkilde
Nielsen, Rene Michael Wennerberg og homas Herbert Götz havde været udsat for
ulovlige frihedsberøvelser, var Københavns Politi som nævnt repræsenteret af Kam-
meradvokaten, der under sagen gav møde ved advokat Flemming Orth. Modparter-
ne var som nævnt repræsenteret af advokat Claus Bonnez.
Besøget i 2012
1065
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0612.png
Kapitel 8.2
I forbindelse med anmodningen om bistand fra Kammeradvokaten sendte sekreta-
riatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, den 26. september
2014 sagens akter til Kammeradvokaten.
920
I Den Uahængige Politiklagemyndig-
heds rapport af 29. september 2016 anførtes, at disse akter antagelig indeholdt blandt
andet 4. udgave af Københavns Politis operationsbefaling.
921
Advokat Flemming Orth havde som omtalt i afsnit 8.2.7.4.4 i mail af 30. oktober
2014 orienteret senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, om, at sagsøger-
nes advokat, advokat Claus Bonnez, under sagens forberedelse havde opfordret Kø-
benhavns Politi til at fremlægge relevant video- og lydmateriale samt oplyse om re-
sultatet af undersøgelserne omkring identiikation af polititjenestemænd, således at
sagsøgerne kunne tage stilling til, hvem de ønskede ahørt som vidner i landsretten.
Da Københavns Politi ikke ønskede at imødekomme opfordringen, jf. nærmere her-
om under afsnit 8.2.7.4.4, fremsatte advokat Claus Bonnez editionsbegæring om, at
Københavns Politi gav sagsøgerne adgang til (dele af) lydilernes indhold. Begærin-
gen blev, eter protest i et eterfølgende processkrit fra Kammeradvokaten, gentaget
i processkrit af 27. februar 2015. I den anledning sendte senioranklager Klaus Peder-
sen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, den 13. marts 2015 følgende mail til se-
kretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
922
”Her er processkritet fra adv. Bonnez, som Kammeradvokaten har fremsendt
til orientering.
Advokaten anmoder om, at lydiler fra 4 forskellige perioder den 12. juni 2012:
‐ Kl. 10.23 (lidt uklart formuleret, han anmoder om ”kopi af korrespondancen
(?), der relater til sig til meldeblanketten kl. 10.23)
‐ Kl. 11.00 – 12.00
‐ Kl. 14.10 – 16.00
‐ Kl. 19.00 – 20.20
Der anmodes således om lydiler af en samlet varighed af ca. 5 timer.
920 DUP, bilag A-3-1
921 DUP, bilag U-9-4-4
922 Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1066
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0613.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I Kammeradvokatens processkrit (vedhætet) har han afvist at fremlægge lyd-
iler med henvisning til, at der er tale om internt materiale og det ressourcefor-
brug, der vil være forbundet med at identiicere og sikre de relevante lydiler.
Spørgsmålet må vel hereter være, om vi fastholder vores afvisning. Jeg vil
umiddelbart mene, at vi bør fastholde afvisningen. Synspunktet om internt ma-
teriale er uændret. Det er stadigvæk forbundet med et stort ressourceforbrug
(og en vis usikkerhed) at identiicere 5 timers lydoptagelser. Skulle vi accepte-
re at fremlægge lydiler bør der være tale om mere speciikke og kortvarige se-
kvenser.
Omvendt vil det blive fremstillet (også i pressen) som om, at vi skjuler noget.
Hvad synes du, og er der andre der skal inddrages/orienteres?”
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, besvarede
den 17. marts 2015 mailen således:
923
”Skal vi ikke lige vende det med TFO”.
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, orientere-
de i mail af 23. marts 2015 sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledel-
sessekretariatet, om, at Kammeradvokaten i processkrit af samme dag havde gen-
taget protesten mod editionsbegæringen med henvisning til blandt andet, at der var
tale om internt arbejdsmateriale, der var undtaget fra aktindsigt eter såvel forvalt-
ningsloven som ofentlighedsloven. I mailen anførtes, med henvisning til Jesper Ko-
foeds mail til Klaus Pedersen af 17. marts 2015:
924
”Denne er overhalet af Kammeradvokaten, som d.d. har sendt sit (udmærke-
de) svarskrit t.o.
Jeg tænker at lade det være ved det.”
Østre Landsret imødekom ved kendelse af 29. april 2015 i al væsentlighed editions-
begæringen fra advokat Claus Bonnez. Ved landsrettens kendelse
925
pålagdes det Kø-
benhavns Politi
923
924
925
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
JM, j. nr. 2015-100-0063
Besøget i 2012
1067
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0614.png
Kapitel 8.2
”at udlevere kopi af lydiler fra politiets radiokorrespondance og meldeblanket-
ter m.v, den 15. juni 2012 … dog således at det overlades til Københavns Politi at
træfe bestemmelse om, hvorledes anmodningen praktisk kan imødekommes
henset til at sikre at det samlede materiale omfattet af anmodningen alene stil-
les til rådighed for advokat Claus Allan Bonnez med henblik på udskillelse og
kopiering at de faktiske oplysninger, som advokaten hereter inder relevant at
fremlægge som bevis i sagen.”
Københavns Politis fortsatte forsøg på at identiicere polititjenestefolk
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
15. januar 2015 følgende mail til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen og politi-
kommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, begge Københavns Politi:
926
”Hej begge.
Jeg har nu atalt med Kammeradvokaten (Flemming Orth), at vi ultimo marts
meddeler, om vi kan identiicere de pågældende politifolk (Rosenborgforhol-
det). Jeg går ud fra, at der ikke er noget nyt på nuværende tidspunkt?
...
Endelig har jeg fundet vedhætede oversigt, som Niels Tranberg i sin tid har fået
trukket. Ifølge hans undersøgelse var det Mikkel Brogaard, der var indsatsleder
for det personale, der havde med bevogtningen af Kongens Have at gøre. Mark
Larsen, som også er anført på bilaget, er ahørt som vidne i retssagen. Han var
indsatsleder for det personale, der stod for bevogtning indenfor voldgraven ved
Rosenborg og således ikke for det personale, der befandt sig i Kongens Have.
Det kan måske være et forsøg værd at kontakte Mikkel Brogaard eller de pgl.
på listen.”
Det fremgår af den eterfølgende interne mailkorrespondance i Københavns Politi,
at det fortsat ikke var muligt at identiicere de deltagende betjente yderligere. I mail
af 28. januar 2015 til sekretariatschef Jesper Kofoed, Ledelsessekretariatet, meddelte
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, således:
927
”Vi er klar til hvad som helst. Jeg foreslår at vi gør begge dele, altså POLNET
og listerne.”
926
927
DUP, bilag A-5-9
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
1068
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0615.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, genfrem-
sendte den 6. februar 2015 sin ovennævnte mail af 15. januar 2015.
928
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, sendte den 9. februar
2015 følgende mail til i alt 24 polititjenestefolk:
929
”Gode kollega
Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi du ifølge det oplyste har indgået i en del
af Københavns Politis sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med et statsbe-
søg fra Kina i juni måned 2012. Københavns Politi har fra ”Fri Tibet’ organisa-
tionen i Danmark modtaget en række fotos at politibetjente, som ifølge organi-
sationen har ”optrådt uhensigtsmæssigt”. Vi har identiiceret alle kollegerne på
de fremsendte billeder, bortset fra de 3, som optræder på billedet på vedhæte-
de il, Jeg håber derfor, at I kan være med til at belyse hvilke kolleger, der kan
være tale om, så vi kan få kollegernes udlægning af hvad der foregik i haven ved
Rosenborg Slot. Indtil videre har vi kun en forklaring fra den aktivist, som op-
træder på billedet, og vi håber meget på, at vi, ved at få en beskrivelse at hæn-
delsesforløbet set fra politifolkenes side, kan få et mere retvisende billede af det
der er foregået.
Jeg beklager billedkvaliteten og er opmærksom på, at det primært er den ene
kollega hvis ansigt man kan se, men jeg håber at en eller lere at jer har en ide
om, hvilke kolleger der optræder på billedet, da vi meget gerne vil tale med kol-
legerne inden sagen skal køre, som en civilretlig erstatningssag i landsretten.”
Politiassistent Pelle Lykke Nielsen, Københavns Politi, svarede i mail af 10. februar
2015,
930
at han ved den pågældende politiaktion var gruppefører og optrådte på den
vedhætede billedil fra Kongens Have. I mail af samme dag
931
takkede politiinspek-
tør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, for tilbagemeldingen, som han vil-
le videregive til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, der heref-
ter ville kontakte Pelle Lykke Nielsen, hvilket skete i mail af 12. februar 2015,
932
hvori
vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen anmodede om en udtalelse om, hvad der var
sket i Kongens Have. Eter at begge hereter forgæves havde forsøgt personlig og te-
lefonisk kontakt, sendte vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,
928
929
930
931
932
DUP, bilag A-5-9
DUP, bilag A-5-4
DUP, bilag A-5-7
DUP, bilag E-2-5-4
DUP, bilag E-2-5-4
Besøget i 2012
1069
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0616.png
Kapitel 8.2
den 9. marts 2015 følgende mail til politiassistent Pelle Lykke Nielsen, Københavns
Politi:
933
”Hej Pelle.
Jeg har brug for at du laver en notits til mig, hvor du beskriver at du var i Kon-
gens Have den omhandlede dag – at det er dig der er på fotoet. Hvilken gruppe
du var en del af og hvem der var din gruppefører, Delingsfører. At du beskriver
mødet med pgl. som fremgår at billedet og herunder hvad og hvilke initiativer
i iværksætter. Herunder på hvilken baggrund. Hvad er der af dialog mellem jer
og ham - herunder årsag og opførsel. Fratager I ham noget og var det som føl-
ge af en ordre og evt, givet af hvem. Det er møg svært at få dette til at hænge
sammen og jeg sidder også tirsdag i KSN. Tænker om dette var en mulig start
uden det behøver være det endelige dokument, for vi kan lige tage en snak om
evt. justeringer når du har skrevet et udkast. Ville det kunne være en løsning i
første hug.
...”
Politiassistent Pelle Lykke Nielsen, Københavns Politi, besvarede den 24. marts 2015
mailen således:
934
”Undertegnede var gruppefører under episoden. Vi blev af Lima 1 sendt til kon-
gens have, hvor en person stod med et Tibetansk lag. ordren fra Lima var at
person ikke måtte vise laget ved ankomst for Kinas premierminister. Ved an-
komst til stedet bemærkede vi sagens person med det omtalte lag og underteg-
nede tog kontakt til personen.
Han blev bedt om at lægge laget ned, hvilket han straks eterkom. Personen
spurgte om årsagen og undertegnede svarede, at jeg handlede på ordre, hvilket
Sagens person virkede tilfreds med, hvoreter der ikke var nogle protester fra
hans side. Der var ikke tale om koniskation af laget eller frihedsberøvelse af
personen. Undertegnede optræder på det omtalte foto. Undertegnede husker
ikke hvilken gruppe jeg var med i på det omhandlende tidspunkt.
…”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, havde den 23. marts
2015
935
orienteret senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekre-
933
934
935
DUP, bilag E-2-5-4
DUP, bilag E-2-5-4
DUP, bilag A-5-6
1070
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0617.png
Hændelsesforløb og forklaringer
tariatet, om, at politiassistent Pelle Lykke Nielsen var en af personerne på det bille-
de, der blev sendt i mailen af 9. marts 2015. Politidirektør horkild Fogde blev ori-
enteret i mail af 28. april 2015 fra chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Kø-
benhavns Politi. Oplysningen blev endvidere 28. september 2015 af politiinspektør
Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, videresendt til sekretariatschef Jesper
Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet.
I mail af 10. februar 2015
936
til vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og politikom-
missær Andrew Jerome Henrik Oryé, begge Københavns Politi, bekrætede politi-
betjent Jacob Møller Andersen, Københavns Politi, at han var en af betjentene på
billedilen fra Kongens Have. Claus Hjelm Olsen videresendte samme dag mailen til
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, der, ligeledes samme
dag, svarede:
937
”Hej Olsen
Jeg er lige blevet kontaktet af gruppeføreren som er fra Vestegnen. Foreslår du
kontakter Pelle og hører hvordan hans ser verden inden vi taler med Jacob.”
Oplysningerne i mailen blev af politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Køben-
havns Politi, den 23. marts 2015
938
sendt til senioranklager Klaus Pedersen, Køben-
havns Politi, Ledelsessekretariatet, og den 28. september 2015 af politiinspektør Mo-
gens Norup Lauridsen, Københavns Politi, videresendt til sekretariatschef Jesper Ko-
foed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet. I mailen 28. september 2015 tilføjede
politiinspektør Mogens Norup Lauridsen:
”Her er mailen fra Jacob Andersen, som blev sendt til Oryé og Claus Hjelm Ol-
sen. Jacob har eterfølgende beskrevet sine oplevelser i en mail, som jeg er ret
sikker på, at Klaus Pedersen har modtaget.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, havde den 24. marts 2015
en samtale med politibetjent Jacob Møller Andersen, Københavns Politi. Den 4. maj
2015 sendte førstnævnte følgende mail til sidstnævnte:
939
936
937
938
939
DUP, bilag A-5-2
DUP, bilag A-5-2
DUP, bilag A-5-6
DUP, bilag A-5-1
Besøget i 2012
1071
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
”Hej Jacob.
Ja jeg blev lige optaget af noget andet så derfor lidt sent i forhold til vores sam-
tale. Kan du ikke lige løbe teksten igennem og se om der er noget vi skal ændre
eller jeg har forstået forkert.
Mange hilsner Claus Olsen
Politiassistent Jacob Møller Andersen forklarede tirsdag den 24. marts telefo-
nisk omkring en episode i 2012 hvor Kinas Præsident besøgte Danmark. I den
anledning havde der været et besøg af Præsidenten på Rosenborg Slot og om-
kring området ved Kongens Have havde en gruppe demonstranter taget opstil-
ling.
Ahørte huskede episoden og havde været en af tre kolleger, hvor politiassistent
Pelle Lykke Nielsen havde været den ene. Han huskede ikke hvem den 3. kol-
lega var. Han huskede ikke hvem der havde været leder på stedet og hvem der
overordnet havde været indsatsleder. Forinden hans tilstedeværelse i Kongens
Have, havde han deltaget i en mønstring på Station Amager og huskede ikke
hvem der forestod den mønstring. Han huskede dog at det var blevet meldt ud,
at demonstranter med tibetanske lag eller tilsvarende rekvisitter skulle placeres
så de var på afstand af præsidenten.
Via KSN var den gruppe som han var en del af blevet sendt til Kongens Have.
Han huskede ikke tidspunktet nøjagtigt, men de havde fået besked på at tage
kontakt til en gruppe demonstranter i nærheden af Rosenborg Slot. Han huske-
de at det var KSN der blev ført korrespondance med på radioen, men kan ikke
huske hvad der derfra blev sagt. Kort eter ankomst til stedet ik de øje på nogle
demonstranter og herunder en mand som var i besiddelse af et tibetansk lag,
Han og kollegerne havde rettet henvendelse til den pgl. og bedt ham tage la-
get væk. Det havde givet lidt diskussion, men den pgl. mand havde lagt laget
på jorden. Eter en kort samtale hvor manden havde givet udtryk for, at han var
utilfreds med at han ikke kunne stå med laget, havde han igen taget laget op
fra jorden og medbringende dette havde forladt stedet. Ahørte huskede ikke
om man havde sikret hans generalia og der var ikke foretaget yderligere i sa-
gens anledning. Manden var gået fra stedet og havde ikke yderligere vist laget.”
1072
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0619.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Eter at være blevet rykket for svar den 20. maj 2015, sendte politibetjent Jacob Møl-
ler Andersen, Københavns Politi, den 26. maj 2015 følgende mail til vicepolitiinspek-
tør, Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
940
”Hej igen.
Beklager den lange proces, men her er min forklaring. Har rettet lidt i forhold
til det du havde skrevet.”
”skulle placeres så de var på afstand af præsidenten” var hereter ændret til ”skulle
placeres så Præsidenten ikke kunne se dette” og ”tage kontakt til en gruppe demon-
stranter i nærheden af Rosenborg Slot” blev ændret til ”tage kontakt til en person i
nærheden af Rosenborg Slot.”
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, videresendte den 28. maj
2015 den rettede udgave af politibetjent Jacob Møller Andersens redegørelse for for-
løbet i Kongens Have til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Po-
liti, med følgende bemærkning:
941
”Hej Mogens
Så lykkedes det endeligt at få en forklaring i hus i forhold til de tre kolleger som
opholdt sig i Kongens Have.
Mange hilsner
Olsen”.
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, videresendte mailen
den 28. september 2015 til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledel-
sessekretariatet.
942
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, orienterede
i mail af 23. september 2015 politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, om,
at senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, den 23.
marts 2015 til Kammeradvokaten ved advokat Flemming Orth, havde oplyst, at to
940 DUP, bilag A-5-1
941 DUP, bilag A-5-1
942 DUP, bilag A-5-1
Besøget i 2012
1073
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0620.png
Kapitel 8.2
af de politifolk, der var til stede i Kongens Have den 15. juni 2012, var politiassistent
Pelle Lykke Nielsen og politibetjent Jacob Møller Andersen.
943
I samme forbindelse udarbejdede sekretariatschef Jesper Kofoed Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet, følgende interne notat om de tiltag til at identiicere politifol-
kene i Kongens Have, der var iværksat i perioden fra foråret 2014 til den 23. marts
2015:
944
”Forår 2014: Identiikationsøvelse indledes i operationen på baggrund af pres-
seartikler, Folketingsspørgsmål og retssager af de betjente, som
optrådte på fotos, videoklip mv. i forbindelse med Tibet-demon-
strationerne i 12 og 13.
29/8-14:
MLA oplyser, at kolleger på billeder, som vi har fået tilsendt er
identiiceret, bortset fra kollegerne fra Kongens Have. Vedrøren-
de disse er materiale sendt rundt i København, ligesom det er
sendt til linjechefer og OPAer i de kredse, der afgav personale. Da
dette ikke gav resultat er det nu udsendt til OPAer i hele landet.
KPE giver status på hele identiikationsøvelsen til JKO
JKO orienterer TFO – på den baggrund overvejes eterlysning via
POLNET.
TMJ overvejer at medtage billede til cpi-foum
Billede udsendes via Plan/Sik til alle kredse, idet 4 kredse angives
allerede at have svaret.
De øvrige kredse afgiver alle negative svar.
JKO spørger personaleafdelingen, hvorvidt der kan fremskafes
lister over de betjente fra andre kredse, som har ydet assistance i
forbindelse med kineserbesøget i 2012
Personaleafdelingen oplyser, at 999 medarbejdere var sat ud til
opgaven, herunder 932 fra København, MVSJ har afgivet 25, NSJ
17/9-14:
22/9-14:
24/9-14:
02/10-14:
Okt.-14:
6/1-15:
22/1-15:
943 Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
944 Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
1074
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0621.png
Hændelsesforløb og forklaringer
16, Vestegnen 19 og RPLT 7, herunder er 19 rekvireret på navn. De
øvrige navne skal skafes fra de afgivende kredse.
28/1-15:
MLA oplyser, at han er klar til en samtidig fremskafelse af tjene-
stelister og en POLNET-eterlysning.
KPE sender udkast til POLNET-eterlysning og har endvidere
genfremsendt en tjenesteliste, som tidligere har fremsendt.
MLA udsender billedet fra Kongens Have til alle betjentene på
den omtalte liste.
Pelle Lykke Nielsen oplyser, at ”undertegnede var til ved den på-
gældende politiaktion i funktion af gruppefører og optræder på
billedet.
Jacob Andersen bekræter ifølge atale med Torben Ryttergaard
Nielsen, at han er med på billedet fra rosenhaven vend Rosen-
borg Slot. Han oplyser, at det er ham, der står i midten af billedet.
[Bjarke Kofod Olsen optræder også på den pågældende tjeneste-
liste, men har eter det oplyste ikke rettet henvendelse]
MLA fremsender de 2 navne til KPE
KPE videregiver navnene til Kammeradvokaten”
6/2-15:
9/2-15:
10/2-15:
10/2-15:
23/3-15:
23/3-15:
Om forløbet er der for kommissionen afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi:
945
”Om den senere retssag ved landsretten oplyste ahørte, at Kammeradvokaten
ikke henvendte sig til ahørte med henblik på, at han skulle afgive forklaring
for landsretten. Han huskede heller ikke, at han i den forbindelse er blevet kon-
taktet af Klaus Pedersen. Jacob Møller Andersens oplysninger i mail af 26. maj
2015 om, at lag m.v. i Kongens Have skulle placeres, så præsidenten ikke kunne
se dem, var en rettelse til ahørtes udlægning af Jacob Møller Andersens oplys-
ninger, hvoreter lag skulle være på afstand af præsidenten. Ahørte drøtede
hverken med Klaus Pedersen eller med Kammeradvokaten, om Jacob Møller
Andersen skulle afgive forklaring under ankesagen. Ahørte vidste ikke, hvor-
945
Protokol nr. 63 af 3. februar 2017
Besøget i 2012
1075
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0622.png
Kapitel 8.2
for Jacob Møller Andersen ikke blev indkaldt som vidne i landsretten. Ahørte
sendte straks alle mails, der vedrørte identiikation af politifolk, videre til Mo-
gens Lauridsen, der var ankermand på dette spørgsmål.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
946
”Ahørte kunne godt huske, at horkild Fogde rykkede for svar vedrørende
identiikationen. Ahørte vidste ikke, hvorfor horkild Fogde interesserede sig
for det. Der har nok ikke været anden grund, end at undersøgelsen på dette
tidspunkt havde været længe i gang, og at der var brug for noget at komme med
i den igangværende ankesag.
Ahørte vidste ikke, hvad Mogens Lauridsen havde foretaget sig i identiikati-
onssagen udover at forevise billedmateriale. Måske vidste ahørte ikke engang
dette på det tidspunkt.
POLNET er politiets intranet. Det blev aldrig benyttet i denne forbindelse. Mo-
gens Lauridsens forslag om at gå den vej kom, fordi han ikke kunne inde på
mere. De diskuterede, om det var i orden at gøre det, idet man i givet fald må-
ske udstillede nogle politifolk, der havde foretaget sig noget, der ikke var rigtigt.
Det ville ikke have været ulovligt, men havde nok medført negativitet i politior-
ganisationerne.
Det var først ahørtes mail til Mogens Lauridsen af 6. februar 2015, der gav re-
sultat i sagen. Modtagerne af mailen fremgik af en liste, som ahørte havde
sendt til Mogens Lauridsen ved mail af 15. januar 2015. Det var Niels Tranberg,
som ote hjælper med identiikation af politifolk, der havde udarbejdet listen
for ahørte ud fra en oversigt over ansvarlige for de enkelte politiaktioner, som
ahørte havde kunnet lave på baggrund af Mark Larsens forklaring i byretten og
oplysningerne i operationsbefalingen. Han opfattede det ikke som, at Mogens
Lauridsen og Claus Hjelm Olsen havde modvilje mod at inde frem til de poli-
tifolk, der havde været i Kongens Have. Ahørte blandede sig ikke i, hvordan de
tilrettelagde deres undersøgelse.
Ahørte havde ikke tidligere set mailkorrespondance af 10. februar 2015. Han
har blot modtaget de to navne, Jacob Møller Andersen og Pelle Lykke Nielsen.
Han videresendte navnene til Kammeradvokaten samme dag. Ahørte vidste
ikke, om Kammeradvokatens har talt med de to pågældende, men kun Pelle
Lykke Nielsen blev indkaldt som vidne i ankesagen. Ahørte vidste heller ikke,
946 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
1076
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0623.png
Hændelsesforløb og forklaringer
om Kammeradvokaten modtog Jacob Møller Andersens mail af 26. maj 2015
om, at
”laget skulle væk”.
Ahørte har ikke før gennemgang af dokumenterne
fra kommissionen set mailen og mente heller ikke, at andre i ledelsessekretari-
atet har set denne mail.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
947
”Han havde ikke belæg for at sige, at der ikke blev iværksat tilstrækkelige initia-
tiver, selvom politifolkene først blev identiiceret i starten af 2015. Han rykkede
lere gange i forløbet, typisk når han kom i tanker om det i anden anledning og
med lere måneders mellemrum. Det var hans indtryk, at der blev lagt et stort
arbejde i identiikationen. Da han den 28. april 2015 ik besked om identii-
kationen, tog han blot oplysningen ad notam. Der var meget travlt eter terror-
angrebet den 15. februar 2015.
Jacob Møller Andersens mail af 26. maj 2015 dukkede først op i forbindelse med
anmeldelsen til Den Uahængige Politiklagemyndighed den 28. september 2015.
Ahørte kunne konstatere, at den og et par andre mails for en umiddelbar be-
tragtning gav anledning til nærmere at undersøge, hvordan sagen var ført pro-
cessuelt i landsretten.”
Behandlingen af Støttekomitéen for Tibets mail af 16. april 2014
Chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor, Louise Falkenberg, videresendte den
4. februar 2015 formand for Støttekomitéen for Tibet, Anders Højmark Andersens
mail af 16. april 2014, der er nærmere omtalt i afsnit 8.2.7.4.3, indeholdende blandt an-
det links til ofentligt tilgængeligt videomateriale, til fg. kontorchef Esben Haugland,
Justitsministeriet, Politikontoret, der hereter samme dag udarbejdede følgende no-
tits:
948
”Souschef Louise Falkenberg har i dag oplyst mig om, at hun er blevet opmærk-
som på, at henvendelsen af 16. april 2014 fra Anders Højmark Andersen ikke er
blevet besvaret, og at den burde have været håndteret inden besvarelserne af de
spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om politiets håndtering af de kinesiske
statsbesøg, som Justitsministeriet afgav i december 2014.
Uden at have studeret de videoer, som der linkes til i henvendelsen, kan det
således ikke udelukkes, at det kunne have hat en betydning for de bidrag fra
Rigspolitiet (og Københavns Politi), som Justitsministeriet indhentede til brug
947 Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
948 JM, j. nr. 2014-1910-1238, dok. 1484212, akt. 2
Besøget i 2012
1077
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0624.png
Kapitel 8.2
for besvarelserne. Det vurderes dog ud fra beskrivelserne af videoerne i hen-
vendelsen ikke som sandsynligt.
Jeg har i dag forelagt sagen for afdelingschef Jens-Christian Bülow, som resol-
verede, at henvendelsen skal sendes til Rigspolitiet (og Københavns Politi) med
anmodning om at det vurderes, om henvendelsen giver anledning til ændrin-
ger i de modtagne svarbidrag, således at Retsudvalget kan blive orienteret, hvis
dette måtte være tilfældet.”
Støttekomitéens mail blev hereter sendt til Rigspolitiet med anmodning om at vur-
dere, hvorvidt mailen og videomaterialet gav anledning til en ændret vurdering af de
svarbidrag, Rigspolitiet tidligere havde fremsendt til brug for besvarelse af spørgs-
mål fra Retsudvalget.
Rigspolitiet videresendte den 5. februar 2015 såvel støttekomitéens mail som Justits-
ministeriets anmodning til Københavns Politi.
Internt i Københavns Politi blev såvel støttekomitéens mail som Justitsministeriets
anmodning samme dag, den 5. februar 2015, sendt fra senioranklager Klaus Peder-
sen, Ledelsessekretariatet, til blandt andre politidirektør horkild Fogde, vicepoliti-
direktør Anne Tønnes, chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, sekretariatschef
Jesper Kofoed, og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen.
949
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, besvare-
de, ligeledes den 5. februar 2015, politidirektør horkilds Fogdes forudgående fore-
spørgsel således:
950
”Det er ikke til at sige, om der er noget nyt i det.
Der er 19 links til videoklip, der ligger på youtube og andre steder. Nogle links
indeholder ifølge mailen lere klip.
Det er ikke materiale, der har været os bekendt tidligere – bortset fra, at en del
af optagelserne formentlig er identiske med de klip, som Claus Bonnez forevi-
ste under retssagen.
949 Københavns Politi, mailkorrespondance, Anne Tønnes
950 Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1078
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0625.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Men det bliver et ret omfattende arbejde at gennemse optagelserne og sammen-
holde med samtlige REU‐svar vi har afgivet vedr. Kina‐besøgene i 2012 og 2013.”
Politidirektør horkild Fogde meddelte hereter i mail af 5. februar 2015 til senioran-
klager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
951
”Tag lige en dialog med JM om sagen. Det er jo ikke et FT-spg, så der er vel
grænser for, hvor mange mandtimer, vi skal bruge?”
Den 18. september 2015 sendte specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet,
Direktionssekretariatet, følgende mail til chekonsulent Louise Falkenberg, Justits-
ministeriets Politikontor:
952
”Hej Louise
Vil du ikke gerne give mig et kald. Det drejer sig om noget så spændende som
politiagenter og Tibet
…”
Herom er der afgivet følgende forklaringer for kommissionen:
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
953
”Da ahørte modtog mailen af 4. februar 2015 fra Louise Falkenberg med vi-
deresendelse af henvendelsen fra formanden for Støttekomitéen fra april 2014,
sendte ahørte mailen til Klaus Pedersen og bad ham gennemgå og vurdere, om
det gav anledning til ændringer i forhold til de afgivne svar. Ahørte ville tro, at
kontakten til Klaus Pedersen var telefonisk. Når Justitsministeriet i sin mail til
Rigspolitiet skrev ”I”, betød det for ahørte dansk politi. Han fandt det naturligt,
at det var Københavns Politi, der gennemgik linkene, og opfattede det ikke som,
at Justitsministeriet havde anmodet Rigspolitiet om selv at gennemgå linkene.
Det ville komme meget bag på ahørte, hvis Klaus Pedersen allerede i april 2014
havde modtaget henvendelsen. Ahørte forhørte sig en gang eller to, men mod-
tog ikke noget svar fra Klaus Pedersen, før kommissionen blev nedsat.
Ahørte kunne i dag ikke huske, hvad hans mail af 18. september 2015 til Louise
Falkenberg med anførslen:
”vil du give mig et kald”,
vedrørte, men ahørte for-
951
952
953
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
JM, mailkorrespondance, Louise Falkenberg
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
1079
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0626.png
Kapitel 8.2
modede, at det blot var en melding om, hvor langt man var kommet i proces-
sen med at gennemse de tilsendte videoklip. Ahørte havde daglig kontakt med
Louise Falkenberg. De samarbejdede om en række sager. Smileyen i ahørtes
mail til Louise Falkenberg vedrører også videoklippene. På dette tidspunkt, den
18. september 2015, havde Københavns Politi fortsat ikke forholdt sig til video-
klippenes indhold. De skulle gennemses og sammenholdes med alt det, der tid-
ligere var svaret.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
954
”Ahørte kunne ikke huske præcis, hvornår han ik kendskab til Støttekomi-
téens mail af 16. april 2014 til Justitsministeren med diverse links. Den var svær
at besvare. Linkene virkede ikke direkte. Jacob Gøtze Pedersen blev også invol-
veret. Der var ca. 20 links i mailen, og det lykkedes at se de leste, men ikke alle.
De skulle alle relateres til de enkelte hændelser. Indholdet skulle dereter sam-
menholdes med, hvad der tidligere var svaret. Det var derfor en stor opgave, og
det tog lang tid at få henvendelsen besvaret. Foreholdt mail af 4. februar 2015
fra Louise Falkenberg, var det nok først på dette tidspunkt, at han blev bekendt
med Støttekomitéens mail.”
Chekonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret:
955
”Støttekomitéen for Tibets mail af 16. april 2014 med links til en række ofent-
ligt tilgængelige videoindslag af politiets ageren blandt andet ved statsbesøget i
2012 blev sendt til Politikontorets kontorpostkasse, hvoreter der blev oprettet
en sag til ahørte som en borgerhenvendelse. Hun kunne ikke huske, hvornår
den blev oprettet. Politikontoret havde rigtig mange borgerhenvendelser. De
blev fordelt eter sagsområde. Hver fuldmægtig havde sagsområder, de var an-
svarlige for. De henvendelser, der ikke vedrørte et bestemt område, blev fordelt
eter endetal.
Hun blev først opmærksom på henvendelsen i forbindelse med en oprydning
i februar 2015 i nogle af de konkrete henvendelser, som var tildelt hende. Hen-
vendelsen burde hun have håndteret tidligere, og hun underrettede derfor
straks Esben Haugland. Hvis ahørte tidligere havde været opmærksom på ind-
holdet, ville hun ikke have været i tvivl om, at Københavns Politi skulle have
været hørt. At mailen er stilet til ministeren betyder ikke nødvendigvis, at den
oprindelige mail også er sendt til ministeren. Der lå ikke en to år ældre og til-
svarende henvendelse fra Støttekomitéen for Tibet på denne sag.
954
955
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
1080
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0627.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Om mails fra Klaus Pedersen og horkild Fogde af 5. februar 2015, hvori oply-
ses, at der er tale om 19 links til videoklip, og hvori horkild Fogde skriver til
Klaus Pedersen, at han lige skal tage en dialog med Justitsministeriet om sagen,
oplyste ahørte, at hun ikke vidste, om Københavns Politi rettede henvendel-
se til Justitsministeriet om ressourceproblematikken vedrørende besvarelsen.”
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret:
956
”Om henvendelsen i mail af 16. april 2014 fra Støttekomitéen for Tibet oplyste
ahørte, at han ikke har nogen viden om, hvorvidt justitsminister Karen Hæk-
kerup på daværende tidspunkt blev orienteret om henvendelsen. Om hans no-
tat om denne sag, oplyste han, at Louise Falkenberg forelagde sagen for ham, og
at hun fortalte, at henvendelsen ikke var besvaret på grund af en ekspeditions-
fejl i hendes sagsstyring. Det var aldrig før sket for hende, selvom hun modtog
rigtig mange borgerhenvendelser. Der var over 5.000 borgerhenvendelser på de
1�½ år, han var i Politikontoret. Det var beklageligt, at henvendelsen kom til at
ligge for længe, men ahørte og Jens-Christian Bülow var enige om, at det rigti-
ge måtte være, at Københavns Politi først afgav en udtalelse om, hvorvidt hen-
vendelsen gav anledning til noget i forhold til de tidligere afgivne svar.
Ahørte vidste ikke, hvordan Karen Hækkerup ønskede sagsgangen generelt.
Det tilrettelagde vedkommende justitsminister med sit sekretariat. Mange hen-
vendelser var stilet personligt til ministeren. De blev alle visiteret i ministerse-
kretariatet. Det ville ikke være usædvanligt, at ministersekretæren visiterede en
sådan henvendelse til fagkontoret udenom ministeren.
Ahørte var ikke blevet kontaktet i forbindelse med horkild Fogdes svar, hvori
han opfordrede Klaus Pedersen til at tage en dialog med Justitsministeriet om
sagen. I givet fald havde ahørte helt sikkert skrevet et notat. Han vidste, at Lou-
ise Falkenberg rykkede Københavns Politi lere gange. Hun var meget omhyg-
gelig med at orientere ham om væsentlige ting, og hun ville formentlig i givet
fald blot have fastholdt overfor Københavns Politi, at Københavns Politi skulle
gøre, som Justitsministeriet bad om, og hvis Københavns Politi ikke ville det,
ville ahørte være blevet orienteret.”
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelingen:
957
”Om Støttekomitéen for Tibets henvendelse af 16. april 2014 og Esben
Hauglands notat af 4. februar 2015 oplyste ahørte, at han resolverede, at Kø-
956
957
Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
Besøget i 2012
1081
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0628.png
Kapitel 8.2
benhavns Politi skulle høres gennem Rigspolitiet. Københavns Politi havde be-
skrevet et forløb, og hvis nogen mente, at tingene var sket på en anden måde,
var det naturligt at spørge Københavns Politi herom.
Om horkild Fogdes bemærkning i mail af 5. februar 2015, hvoreter der skulle
tages kontakt til Justitsministeriet, oplyste ahørte, at han ikke var vidende om,
hvorvidt der eterfølgende var en dialog mellem Københavns Politi og Justits-
ministeriet.”
Justitsminister Mette Frederiksen:
958
”Hun havde ingen erindring om at være blevet orienteret om henvendelsen af
16. april 2014 fra Støttekomitéen for Tibet. Det ville i givet fald have været aty-
pisk. Der kom ganske mange borgerhenvendelser til Justitsministeriet. Hun
erindrede heller ikke at være blevet orienteret om, at der ikke var svaret på hen-
vendelsen. Da ahørte tiltrådte som justitsminister, var der et ganske alvorligt
eterslæb på svar til Folketinget. Det ville derfor ikke være typisk, at hun blev
orienteret. Der blev også stillet ganske mange nye spørgsmål i den periode.
Hvornår spørgsmålene blev besvaret, var et ressourcespørgsmål, men handle-
de også om, hvordan man havde tilrettelagt arbejdet. Eterfølgende blev sagsbe-
handlingstiden heldigvis nedbragt.
Hun erindrede ikke at være blevet orienteret om Jens-Christian Bülows beslut-
ning af 4. februar 2015 om, at Københavns Politi skulle høres om henvendelsen
af 16. april 2014 fra Støttekomitéen.”
8.2.7.5.2 Gennemgang og ofentliggørelse af lydilernes indhold
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte den
15. juli 2015 følgende mail til mailgruppen ”KBH PD Centralledelsen”:
959
”Kære alle.
Til orientering kan jeg som opfølgning på nedenstående oplyse, at vi nu har sik-
ret den omhandlede lyd, som jeg nu sender til Kammeradvokaten.
Jeg har lyttet materialet igennem. Der er umiddelbart intet, der bestyrker, at de
6 personer, der er sagsøgere, har været frihedsberøvet.
958
959
Protokol nr. 59 af 27. januar 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1082
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0629.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I relation til fratagelse af tibetanske lag er der imidlertid en enkelt sekvens den
15.6.12 kl. 20.04.15, hvor en patrulje spørger KSN: ”Skal vi tage laget fra dem
eller hvordan?” og KSN svarer: ”Ja, tag laget fra dem.” Der er ikke yderligere
om episoden, som formentligt omhandler det ene af de to par, der er sagsøgere,
som på Christiansborg Slotsplads bliver kontaktet af politiet og fulgt over til de-
monstrationen på Højbro Plads. De har forklaret, at politiet tog laget fra dem,
og at de ikke ik det tilbage.
Derudover omtales de 4 Golf‐biler, der bliver kørt ind mellem demonstrationen
på Højbro Plads og Christiansborg Slotsplads, da den kinesiske delegation an-
kommer. Der gives i den forbindelse en melding til KSN, hvor der siges: ”Biler-
ne er på plads. De dækker af for demoen.” Denne udtalelse kan Claus Bonnez
nok få en del ud af i relation til den nye sag, som han er i færd med at anlæg-
ge mod Københavns Politi (om at demonstranterne på Højbro Plads blev for-
hindret i at udøve deres rettighed til at demonstrere). Selv om vores udlægning
hidtil har været, at bilerne blev kørt frem for at forhindre (skærme?) demon-
stranter i at løbe fra Højbro Plads mod slotspladsen. Man kan på baggrund af
lere andre meldinger i forløbet om demonstranter med tibetanske lag udlæg-
ge det sådan, at politiet generelt forsøgte at afskærme demonstranter med tibe-
tanske lag fra den kinesiske delegation, så delegationen ikke ik mulighed for
at se lagene.”
Herom har
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet,
for kommissionen forklaret:
960
”Ahørte gennemlyttede først lydilerne fra politiets interne radiokommunika-
tion i juli 2015 eter landsrettens kendelse om, at modpartens editionsbegæring
blev taget til følge. Indtil dette tidspunkt var der, så vidt ahørte vidste, ingen,
der havde gennemlyttet lydilerne.
…
Ahørte udarbejdede mail af 15. juli 2015 med sin indstilling vedrørende under-
retning til Folketinget straks eter, at han havde gennemlyttet lydilerne. Han
sendte straks mailen til sekretariatschefen. horkild Fogde var vistnok på ferie
på dette tidspunkt. Det varede lidt, inden der kom en tilbagemelding. Det var
vist, da horkild Fogde kom tilbage fra ferie. Tilbagemeldingen gik på, at Rets-
udvalget skulle underrettes.”
960 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
1083
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0630.png
Kapitel 8.2
Endvidere har
politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi,
for kommissionen
forklaret:
961
”Ahørte modtog som del af mailgruppen Centralgruppen Klaus Pedersens
mail af 15. juli 2015, om lydilen vedrørende laget og Golf-bilerne. Ahørte erin-
drede derimod ikke at have set Klaus Pedersens notat af 30. juli 2015.
Klaus Pedersen gennemlyttede 4-5 timer af radiokommunikationen og send-
te dereter mailen af 15. juli 2015. Ahørte var på sommerferie til 27. juli 2015 og
foretog sig ikke umiddelbart noget. Da han kom tilbage fra ferie ik han oplyst,
at indholdet af radiokommunikationen var sendt til modparten og til Kammer-
advokaten, men at Justitsministeriet og Rigspolitiet ikke var underrettet. Ahør-
te anmodede Klaus Pedersen om at gennemgå sagen og om at holde indholdet
af lydmaterialet op mod de tidligere svar for at vurdere, om der i forhold til de
tidligere afgivne svar var behov for at underrette Justitsministeriet og Rigspo-
litiet, og hvad de skulle underrettes om. Begge myndigheder blev underrettet
mundtligt, inden de afgav den skritlige underretning.
…
Ahørte tænkte ikke nærmere over, at der i Klaus Pedersens mail af 15. juli 2015,
ikke var angivet noget præcist tidspunkt for meldingen om, at Golf-bilerne var
kørt frem på Højbro Plads. Af sammenhængen fremgår dog, at de blev kørt
frem kort før kortegens ankomst til Christiansborg.”
Samme dag, den 15. juli 2015, sendte chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen Kø-
benhavns Politi, følgende mail til politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Køben-
havns Politi:
962
”Blot mellem os - hvad betyder dette i forhold til hvad vi tidligere har sagt?”
Herom har
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi,
for kom-
missionen forklaret:
963
”Klaus Pedersens mail af 15. juli 2015 med gengivelse af lydilernes indhold er
sendt til en mailgruppe, der består af Københavns Politis øverste ledelse. Ahør-
te var en del af denne gruppe, og han erindrede at have modtaget Klaus Peder-
sens mail. Ahørte holdt ikke ferie på det tidspunkt, men det gjorde horkild
961
962
963
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
1084
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0631.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Fogde og vicepolitidirektøren, Anne Tønnes. For ahørte lød det mærkeligt ud
fra, hvad han havde hørt om sagen forud, især kommandoen om at ”tage la-
get fra dem.” Det stred mod en perception, han havde om sagen. Hvis det vir-
kelig var afvigende fra, hvad der var oplyst, kunne det ende med disciplinær-
sager. Det skurrede i hans ører. Normalt ville han have vendt situationen med
horkild Fogde, der havde et bedre indblik i sagen end ahørte, men horkild
Fogde var på ferie, og ahørte tænkte, at han hellere måtte få en second opinion.
Han havde ikke en sag at slå op i, og det var også et spørgsmål, hvor langt han
kunne gå, for der kunne jo være tale om, at der skulle rejses disciplinærsag eller
måske endda, at Den Uahængige Politiklagemyndighed skulle inddrages. Det
var derfor, han straks mailede til Mogens Lauridsen. De havde en telefonsamta-
le, sikkert næste morgen. Ahørte bad ham om at holde samtalen mellem dem.
Mogens Lauridsen sagde, at oplysningerne fra lydilen ikke nødvendigvis æn-
drede ved fundamentet på det, der tidligere var oplyst, fordi der godt i en kon-
kret situation kunne være givet denne besked om at tage lagene fra dem. Det
beroligede ahørte noget. Mogens Lauridsen havde selv været til stede i 2012.
Som ahørte så det på det tidspunkt, var der ingen ”smoking gun”. Da ahørte
desuden bemærkede, at Klaus Pedersens mail også var sendt til horkild Fogde,
valgte han derfor ikke at gøre mere, før horkild Fogde kom hjem fra ferie. Af-
hørte vidste, at horkild Fogde læste sine mails i ferien, og gik ud fra, at hor-
kild Fogde reagerede, hvis noget var galt. Ahørte og Mogens Lauridsen drøte-
de, så vidt ahørte huskede, ikke den del af Klaus Pedersens mail, der vedrørte
Golf-bilerne, eller Klaus Pedersens betragtninger herom i kombination med le-
re meldinger om demonstranter med tibetanske lag. Det var heller ikke specielt
påfaldende for ahørte, at man valgte at dække en demonstration af. Det kunne
betyde hvad som helst.
Ahørte overvejede vist ikke at gå dybere i sagen på dette tidspunkt. Han var i
tvivl om, hvorvidt oplysningerne i første del af Klaus Pedersens mail ændrede
noget fundamentalt, men han var hæmmet af manglende indsigt. Han betrag-
tede Klaus Pedersens mail som ”gult lys”.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, udarbej-
dede den 30. juli 2015 sålydende notat om lydilernes indhold:
964
”I Tibetsagen, der verserer ved Østre Landsret, afsagde landsretten den 29.4.15
kendelse om, at der skulle fremlægges en del af radiokommunikationen (ca. 4
timer).
964 DUP, bilag C-18-2-2
Besøget i 2012
1085
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0632.png
Kapitel 8.2
Radiokommunikationen er nu sikret og fremsendt til Kammeradvokaten.
Ved gennemlytning af lydilerne er der umiddelbart 2 passager, der giver anled-
ning til bemærkninger:
1. Den 15.6.12 kl. 20.04.15, spørger en patrulje KSN: ”Skal vi tage laget fra dem
eller hvordan?” og KSN svarer: ”Ja, tag laget fra dem.” Der er ikke yderligere
om episoden, som formentligt omhandler det ene af de to par, der er sagsøgere,
som på Christiansborg Slotsplads bliver kontaktet af politiet og fulgt over til de-
monstrationen på Højbro Plads. De har forklaret, at politiet tog laget fra dem,
og at de ikke ik det tilbage.
2. Derudover omtales de 4 Golf-biler, der bliver kørt ind mellem demonstratio-
nen på Højbro Plads og Christiansborg Slotsplads, da den kinesiske delegation
ankommer. Der gives i den forbindelse en melding til KSN, hvor der siges: ”Bi-
lerne er på plads. De dækker af for demoen.” Claus Bonnez har anlagt en ny sag
mod Københavns Politi, hvor han har fremsat krav om erstatning i anledning
af, at sagsøgerne, der var demonstranter på Højbro Plads blev forhindret i at
udøve deres rettighed til at demonstrere, bla. fordi politiet kørte biler ind foran
demonstrationen, da præsidenten ankom til Christiansborg Slotsplads. Vores
udlægning har hidtil har været, at bilerne blev kørt frem for at forhindre (skær-
me?) demonstranter i at løbe fra Højbro Plads mod slotspladsen.
Man kan på baggrund af lere andre meldinger i forløbet om demonstranter
med tibetanske lag udlægge det sådan, at politiet generelt forsøgte at afskærme
demonstranter med tibetanske lag fra den kinesiske delegation, så delegatio-
nen ikke ik mulighed for at se lagene.
PD har i den anledning anmodet om, at Rpch. orienteres med henblik på at for-
høre sig om, hvorvidt JM ønsker en oiciel underretning om ovennævnte i re-
lation til de tidligere besvarelser af Folketingsspørgsmål og samråd. I relation til
de 2 bemærkninger er følgende besvarelser relevante:
Ad 1:
REU 865: Retsudvalget blev 26.6.13 orienteret om, at der var fremkommet op-
lysninger, som gav Københavns Politi grundlag For at konkludere, at lere per-
soner ik frataget tibetanske lag i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i
2012, men at de nærmere omstændigheder ikke var aklaret.
REU 877: Københavns Politi havde selvsagt ikke givet instrukser til personalet,
som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
1086
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0633.png
Hændelsesforløb og forklaringer
REU 880: Spørgsmålet omhandler de mandskabsvogne, der blev kørt frem på
Højbro Plads. Det fremgår af svaret:
”For at forhindre utilsigtede handlinger fra
demonstranternes side blev delingens gruppevogne opstillet foran demonstranter-
ne for derved at afskære dem muligheden for at rykke længere frem. Denne hand-
ling, (der af nogle er blevet udlagt som forsøg på at skærme præsidenten fra de-
monstranterne, var udtryk for en taktisk handling for at skabe sikkerhed og ro.
[...]. Demonstrationen var i øvrigt synlig fra kortegen.”
Det fremgår endvidere:
”Det er eterfølgende blevet undersøgt, hvorvidt indsats-
lederen, delingsføreren eller andre politifolk med ledelsesansvar har givet demon-
stranter besked på, at de ikke måtte anvende lag eller bannere, men dette har på
intet tidspunkt været på tale. I øvrigt blev KSN (politiets kommandocentral) tid-
ligt i demonstrationsforløbet forespurgt, om det var acceptabelt, at der var opsat
bannere på rytterstatuen på Højbro Plads. Det blev accepteret under den forud-
sætning, at ingen kravlede op på statuen.
Det kan tilføjes, at der fortsat ikke er fremkommet oplysninger om, at der blev
givet generelle instrukser om fratagelse af lag, selv om der nu er fremkommet
oplysning om et enkeltstående eksempel på, at der blev givet en instruks herom
i et konkret tilfælde.”
Om dette notat har
senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekre-
tariatet,
for kommissionen forklaret:
965
”Ahørte havde et første udkast til underretning klar omkring 30. juli 2015, men
indholdet skulle på ny sammenholdes med det, der tidligere var svaret, og det
tog nogen tid. Det var vigtigt, at underretningen kom af sted, inden sagen blev
behandlet i landsretten den 14. september 2015.
Når ahørte i underretningen skrev:
”Man kan på baggrund af lere andre mel-
dinger i forløbet om demonstranter med tibetanske lag udlægge det sådan, at po-
litiet generelt forsøgte at afskærme demonstranter med tibetanske lag fra den ki-
nesiske delegation, så delegationen ikke ik mulighed for at se lagene”,
står det for
ahørtes egen regning. Ahørte tog det med på baggrund af det, han havde hørt
på lydilerne og oplysninger om andre episoder i både 2013 og 2014. Eterføl-
gende var der så en diskussion om, hvad man skulle lægge i radiokommunika-
tionens melding om, at busserne var ført frem, og der var ”dækket af ” i forhold
til demonstrationen. Man drøtede blandt andet vendingen med Torben Møl-
965
Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
Besøget i 2012
1087
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0634.png
Kapitel 8.2
gård Jensen. De endte med at konkludere, at vendingen om at ”dække af ” gik
på det sikkerhedsmæssige. Tidspunktet for meldingen, kort før kortegen an-
kom, blev ikke drøtet. Det havde ahørte ikke tænkt over. Overvejelserne gik
på den sproglige fortolkning. Det var i sidste ende horkild Fogdes afgørelse,
at afsnittet ikke kom med i redegørelsen til Retsudvalget, men der havde væ-
ret en løbende drøtelse om det. Ahørte ik af politifolkene oplyst, at vendin-
gen var almindeligt politisprog for en fysisk handling, der blev foretaget af sik-
kerhedsmæssige årsager. Ahørte havde ikke grundlag for at anfægte dette. Det
var i sidste ende politidirektøren, der besluttede, at det var politisprog og ikke
havde med visuel afdækning at gøre, og at det derfor ikke skulle med i indbe-
retningen til Folketingets Retsudvalg. Konklusionen var fortsat, at der ikke var
nogen generel instruks. Ordren ”tag laget fra dem” var blot ét tilfælde. Ahør-
te kunne ikke huske, om det blev drøtet, at ordren fandtes på bånd, der skulle
anvendes under retssagen. Han kunne ikke genkende stemmen, der afgav or-
dren på båndet.”
Sekretariatschef Jens Henrik Jacobsen, Rigspolitiets Direktionssekretariat, udarbej-
dede den 2. oktober 2015 følgende notat vedrørende et møde aholdt den 8. septem-
ber 2015:
966
”Notat
vedr. nye oplysninger om lydoptagelser i Tibet-sagen.
I forbindelse med møde den 8. september 2015 med Justitsministeriet, Poli-
tikontoret om formen for generelle bidrag til besvarelse af folketingsspørgs-
mål (med udgangspunkt i en sammenhængende række af konkrete spørgsmål
vedrørende visitationszoner - henvendelse fra foreningen KRIM) - orienterede
chekonsulent Klaus Pedersen fra Københavns Politi mødedeltagerne om, at
der i forbindelse med gennemgang af en række lydiler til brug for den verse-
rende ”Tibet-sag” i Østre Landsret var fremkommet nye oplysninger.
Ifølge Klaus Pedersen drejede det sig om optagelser fra KSN, hvoraf skulle
fremgå. at KSN på forespørgsel fra en patrulje skulle have tilkendegivet, at man
skulle tage et lag fra en demonstrant.
Kontorchef Esben Haugland anmodede om, at Justitsministeriet hurtigt ik en
skritlig orientering om de nye oplysninger med henblik på en underretning af
Retsudvalget.
966 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Jens Henrik Jacobsen
1088
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0635.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Undertegnede var dagen forinden af specialkonsulent Jakob Pedersen i Direk-
tionssekretariatet orienteret om, at Københavns Politi skulle være kommet i be-
siddelse af omtalte oplysninger, og at det skulle vendes med JM i forlængelse af
det i forvejen planlagte møde, således at Justitsministeriet kunne træfe beslut-
ning om, i hvilken form de ønskede underretningen fremsendt.
…”
Herom er der for kommissionen forklaret således:
Specialkonsulent Mette Uhrskov Kreiborg, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
967
”Om Jens Henrik Jacobsens notat af 2. oktober 2015, hvori omtales et møde den
8. september 2015 mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns Poli-
ti, oplyste ahørte, at hun deltog i dette møde, men at lydilernes indhold først
blev drøtet i marginen af mødet. Notatet er dækkende for det, der blev drøtet
på mødet. På det tidspunkt, da lydilernes indhold blev drøtet, havde ahørte
forladt mødet, og hun huskede ikke at have hørt Klaus Pedersens orientering
om indholdet. ”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi Ledelsessekretariatet:
968
”Ahørte deltog i mødet den 8. september 2015 i Justitsministeriet. Det skulle
aklares med Esben Haugland, i hvilken form Justitsministeriet skulle have un-
derretningen. Ahørte vidste ikke, hvordan denne tvivl var opstået. Jens Henrik
Jacobsen, Rigspolitiet, skulle til møde med Esben Haugland i anden anledning,
og ahørte skulle tale med Esben Haugland eter dette møde. Redegørelsen var
allerede under udarbejdelse. Under mødet orienterede ahørte, så vidt han hu-
skede, alene om meldingen ”tag laget fra dem”. På det tidspunkt havde man al-
lerede besluttet i Københavns Politi, at bemærkningen om, at gruppevognene
var kørt frem og dækkede af ikke skulle med i redegørelsen. Det var et meget
kort møde. Esben Haugland bad blot Københavns Politi om at skrive om det.”
Sekretariatschef Jens Henrik Jacobsen, Rigspolitiet Direktionssekretariatet:
969
”Om mødet den 8. september 2015 nævnt i notat af 2. oktober 2015 fra ahørte
oplyste ahørte, at det var et kort møde, der fandt sted i forlængelse af et andet
møde, som handlede om noget helt andet. Jakob Gøtze Pedersen havde forud
for mødet orienteret ahørte om, at han allerede havde orienteret Justitsmini-
steriet eter at have talt med Klaus Pedersen, der havde fortalt om lydilerne.
967 Protokol nr. 45 af 13. januar 2017
968 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
969 Protokol nr. 44 af 13. januar 2017
Besøget i 2012
1089
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0636.png
Kapitel 8.2
Ahørte erindrede det som om, at Jakob Gøtze Pedersen fortalte, at han hav-
de orienteret Louise Falkenberg om lydilerne, hvoreter Louise Falkenberg var
vendt retur og havde atalt med Jakob Gøtze Pedersen, at man på det kommen-
de møde den 8. september også skulle drøte, i hvilken form Justitsministeriet
ønskede at modtage de nye oplysninger. Nogle af deltagerne forlod mødet, in-
den denne drøtelse fandt sted. De tilbageværende atalte, at Københavns Poli-
ti skulle sende sit bidrag vedrørende lydilerne hurtigst muligt via Rigspolitiets
Direktionssekretariat og til Justitsministeriet. Det var Esben Hauglands beslut-
ning. Klaus Pedersen orienterede på mødet ganske kort om lydilernes indhold.
En eller andet skulle have sagt: ”Tag laget fra dem” eller lignende. Københavns
Politis bidrag blev fremsendt til ahørte tre dage senere. Det havde afventet, at
horkild Fogde kom til stede og kunne underskrive fremsendelsesbrevet. Af-
hørte videresendte det straks til Justitsministeriet.
Hvis oplysningerne fra lydilerne gav anledning til, at der blev taget initiativ til
noget, ville initiativet ikke udgå fra Direktionssekretariatet. Yderligere under-
søgelser ville ikke ligge inden for Direktionssekretariatets opgave- og ansvars-
område, idet Direktionssekretariatet i det væsentligste blot sørgede for formid-
lingen mellem ministerierne og Rigspolitiets forskellige områder, herunder Po-
litiområdet. I tilfælde som dette ville eventuelle nye initiativer således typisk
udgå fra Politiområdet under ansvar af egen politidirektør. Drøtelser mellem
Politiområdet og kredsene blev Direktionssekretariatet som udgangspunkt ale-
ne orienteret om, hvis det var relevant for Direktionssekretariatets opgavevare-
tagelse. Der kan derfor godt have fundet overvejelser og drøtelser sted andre
steder i Rigspolitiet, uden at ahørte som sekretariatschef blev orienteret her-
om.”
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret:
970
”Han så ikke Klaus Pedersens notat af 30. juli 2015 om indholdet af lydilerne
på daværende tidspunkt. I givet fald ville han absolut have bemærket det. Især
formuleringen om, at Justitsministeriet skulle høres om, hvorvidt de ville have
en oiciel underretning. Sådan arbejder Justitsministeriet ikke. Enten får man
oplysninger, og så er det pr. deinition oicielt, eller også får man dem ikke. Op-
lysningerne om lydilernes indhold ik han først på et møde den 8. september
2015. Mødet handlede om noget helt andet. Ved mødets slutning sagde Klaus
Pedersen, at der var en ny udvikling, idet de havde fundet noget på nogle lydi-
ler. Han gik ikke i detaljer med det. Ahørtes svar var, at han havde en forvent-
ning om, at Justitsministeriet blev orienteret snarest muligt med henblik på at
970 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
1090
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0637.png
Hændelsesforløb og forklaringer
vurdere, om Retsudvalget skulle orienteres. Han tror dog, at Københavns Politi
også ville have givet redegørelsen til Justitsministeriet af egen drit. Klaus Pe-
dersen sagde ikke noget om, at der også var en oplysning om Golf-biler, der var
kørt frem for at skærme. Han havde endvidere været upræcis om meldingen
om fratagelse af lag. Han sagde således blot, at der var kommet nye oplysninger
frem, men han nævnte ikke, hvad det var for oplysninger. Det var ahørtes op-
fattelse, at Klaus Pedersen på det tidspunkt ikke selv havde overblik over de nye
oplysningers indhold. Klaus Pedersen kom med oplysningen om, at der var sket
en udvikling, af egen drit. Han blev ikke spurgt til, om der var oplysninger.”
Specialkonsulent Jakob Gøtze Pedersen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet:
971
”Ahørte blev primo september 2015 kontaktet af Klaus Pedersen, der oplyste,
at man havde gennemlyttet lydilerne og kunne høre, at KSN i ét tilfælde hav-
de bedt om, at et lag blev frataget en person. Det blev drøtet på et møde den
8. september 2015 i Justitsministeriet. Mødet drejede sig egentligt om helt andre
ting. Louise Falkenberg, Esben Haugland og Klaus Pedersen deltog. Endvidere
deltog Jens Henrik Jacobsen, Mette Uhrskov Kreiborg, ahørte og to yderlige-
re medarbejdere. Disse to yderligere medarbejdere og Mette Uhrskov Kreiborg
forlod lokalet, inden Klaus Pedersens oplysning blev drøtet. Esben Haugland
bad Københavns Politi om en skritlig underretning. Oplysningen om, at der
forelå en operationsbefaling, kom først senere i forløbet.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, udarbej-
dede eterfølgende et omformuleret notat, der fremstår som underskrevet af politi-
direktør horkild Fogde, og som var stilet til Rigspolitiet, Direktionssekretariatet. I
notatet er fremkørslen af Golf-bilerne, nævnt i Klaus Pedersens ovennævnte notat af
15. juli 2015, udeladt, men i øvrigt er de to notater indholdsmæssigt identiske.
I mail af 10. september 2015 til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet, fremsendte senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Poli-
ti, Ledelsessekretariatet, notatet med følgende bemærkning:
972
”Jeg har rettet svarudkastet med horkilds bemærkninger og sendt det til Tor-
ben og Mogens til bemærkninger.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, sendte
samme dag, den 10. september 2015, en mail til chefpolitiinspektør Torben Mølgård
971
972
Protokol nr. 41 af 12. januar 2017
DUP, bilag C-18-2-4
Besøget i 2012
1091
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0638.png
Kapitel 8.2
Jensen og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, begge Københavns Politi. I mai-
len anførtes:
973
”Jeg har udfærdiget vedhætede svarudkast til Rigspolitiet/JM vedrørende gen-
nemgangen af den lydil, som Østre Landsret har besluttet skal fremlægges i
forbindelse med ankesagens behandling i landsretten.
horkild har bedt mig indhente jeres evt bemærkninger, inden svaret sendes.
…”
Herom har
politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi,
for kommissionen for-
klaret:
974
”Udtrykkene ”dække af ”/”skærme af ” i Klaus Pedersens udkast af 10. septem-
ber 2015 til orientering til Justitsministeriet, gav anledning til diskussioner. Tor-
ben Mølgård Jensen mente ikke, at man kunne lægge noget i det. De blev eni-
ge om, at det i givet fald ville være udtryk for ren spekulation, og det kom ikke
med i brevet til Justitsministeriet. I brevet blev kun anført ordren ”Tag laget
fra dem”, som var i direkte modstrid med, hvad der tidligere var oplyst. Brevet
til Justitsministeriet lå klar den 10. september 2015, men den 11. september 2015
bragte Ritzau en historie om, at ahørte havde forholdt oplysninger for Justits-
ministeriet og Retsudvalget. Dereter blev brevet afsendt meget hurtigt, men
naturligvis var både Rigspolitiet og Justitsministeriet allerede orienteret mundt-
ligt. Lydilerne ville ire dage senere blive afspillet i landsretten. Derfor var det
kun de faktuelle oplysninger, der var i modstrid med indholdet af tidligere af-
givne svar, der blev nævnt i brevet til Justitsministeriet.”
Endvidere har
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi,
for
kommissionen forklaret:
975
”Ahørte svarede ikke på mailen af 10. september 2015 med Klaus Pedersens ud-
kast til svar til Rigspolitiet, og horkild Fogde drøtede ikke på det tidspunkt
mailen med ahørte. Han havde allerede fortalt horkild Fogde, hvordan han så
på det eter mailen af 15. juli 2015 fra Klaus Pedersen, og horkild Fogde havde
sagt, at han ville gå videre med det, så ahørte opfattede sig som dekoblet igen.
973
974
975
DUP, bilag C-18-2-3
Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
Protokol nr. 73 af 7. april 2017
1092
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0639.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det var ikke hans ansvarsområde. Han kunne bare gøre opmærksom på sine
overvejelser.
Ahørte var ikke inddraget i beslutningen om, at oplysningerne om golf biler-
ne ikke kom med i orienteringen til Rigspolitiet, men han kan sagtens have gi-
vet udtryk for sin opfattelse af, at oplysningerne om, at bilerne var på plads m.v.
kunne være lertydige.”
Politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, sendte den 11. september 2015 føl-
gende orientering til Rigspolitiet:
976
”I den såkaldte ”Tibetsag”, der verserer ved Østre Landsret, afsagde landsretten
den 29. april 2015 kendelse om, at det skulle pålægges Københavns Politi at ud-
levere kopi af lydiler fra politiets radiokorrespondance den 15. juni 2012. Det
drejede sig om lydiler fra i alt ca. 4 timer den pågældende dag. Kopi af kendel-
sen vedlægges.
Radiokommunikationen er hereter sikret og fremsendt til Kammeradvokaten,
der fører sagen for Københavns Politi, med henblik på fremsendelse til sagsø-
gernes advokat.
Ved gennemlytning af de ca. 4 timers lydoptagelse er det konstateret, at lydilen
indeholder én sekvens, der giver Københavns Politi anledning til at underret-
te Rigspolitiet herom set i lyset af de tidligere meddelte oplysninger om sagen.
Det drejer sig om en sekvens den 15. juni 2012 kl. 20.04.15, hvor en patrulje via
radio spørger KSN: ”Skal vi tage laget fra dem eller hvordan?” og KSN svarer:
”Ja, tag laget fra dem.” Der fremgår ikke yderligere på lydilen om episoden,
som dog formentlig omhandler to af sagsøgerne, som i byretten under sagen
har forklaret, at de på Christiansborg Slotsplads blev kontaktet af politiet og
fulgt over til demonstrationen på Højbro Plads. De har forklaret, at politiet tog
et tibetansk lag fra dem, og at de ikke ik laget tilbage. Det fremgår dog ikke
af lydilen, at de pågældende rent faktisk ik frataget et lag. Det bemærkes, at
Københavns Politi ikke nærmere har identiiceret stemmerne på lydsekvensen.
Opmærksomheden henledes på, at Københavns Politi i tidligere besvarelser af
Folketingsspørgsmål og samråd har oplyst følgende:
976
JM, mailkorrespondance, Esben Haugland
Besøget i 2012
1093
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0640.png
Kapitel 8.2
REU 865 (svar af 11. april 2014): Retsudvalget blev 26. juni 2013 orienteret om,
at der var fremkommet oplysninger, som gav Københavns Politi grundlag for
at konkludere, at lere personer ik frataget tibetanske lag i forbindelse med det
kinesiske statsbesøg i 2012, men at de nærmere omstændigheder ikke var af-
klaret.
REU 877 (svar af 15. august 2012): Det er i svarbidraget fra Københavns Politi
anført, at Københavns Politi selvsagt ikke havde givet instrukser til personalet,
som havde til formål at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
REU 880 (svar af 15. august 2012): Det fremgår af svaret:
”Det er eterfølgen-
de blevet undersøgt, hvor vidt indsatslederen, delingsføreren eller andre politifolk
med ledelsesansvar har givet demonstranter besked på, at de ikke måtte anven-
de lag eller bannere, men dette har på intet tidspunkt været på tale. I øvrigt blev
KSN (politiets kommandocentral) tidligt i demonstrationsforløbet forespurgt, om
det var acceptabelt, at der var opsat bannere på rytterstatuen på Højbro Plads.
Det blev accepteret under den forudsætning, at ingen kravlede op på statuen.”
Op-
lysningen er baseret på høring af KSN-ledelsen.
Der er således nu fremkommet oplysninger, der eventuelt belyser omstændig-
hederne omkring fratagelse af ét tibetansk lag, hvilket eter det foreliggende må
antages at være sket på baggrund af en konkret instruks herom til patruljen i
det pågældende tilfælde. Det bemærkes, at der fortsat ikke er fremkommet op-
lysninger om, at der i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012 af Køben-
havns Politi mere generelt er givet instrukser om fratagelse af tibetanske lag.
Det bemærkes, at den pågældende oplysning ikke fremgår i det øvrige materi-
ale, der er fremskafet og udarbejdet til brug for Københavns Politis bidrag til
besvarelse af de tidligere spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg, herunder i de
meldeblanketter, der foreligger fra KSN, hvor kommunikationen med KSN er
beskrevet med stikord i oversigtsform. Der henvises i den forbindelse til Kø-
benhavns Politis bidrag af 26. november 2014 til besvarelse af spørgsmål 916
(alm. del) vedrørende udlevering af politiets radiokommunikation (lydiler) fra
de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013.
Det kan afslutningsvis bemærkes, at hovedforhandlingen i ankesagen i Østre
Landsret er berammet til den 14.-15. september 2015. Der er ikke p.t. fremkom-
met oplysninger om, hvorledes sagsøgernes advokat agter at anvende de udle-
verede lydiler under sagen.”
Ritzau bragte oplysningerne samme dag, den 11. september 2015, kl. 13.40.
1094
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0641.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Samme dag, den 11. september 2015 kl. 15.33, orienterede kommunikationsmedar-
bejder Mads Jensen, Københavns Politi, politidirektør horkild Fogde, chefpolitiin-
spektør Torben Mølgård Jensen, begge Københavns Politi, og sekretariatschef Jes-
per Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, om Ritzaus artikel. I mailen
anførtes:
977
”Emil og JM er ret afslappede. Men nortroup lader også støttekomiteen stå for
beskyldningen om løgn. Så er spørgsmålet nok bare, om han kan få hidset nog-
le politikere eller lignende op til at mene noget af det samme. Men det vil nok
stadig være smart at have en kort, skritlig kommentar klar, hvis historien ud-
vikler sig...”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, havde som
ovenfor anført den 10. september 2015 mailet ”vedhætede svarudkast til Rigspoli-
tiet/JM” til chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen og politiinspektør Mogens
Norup Lauridsen, begge Københavns Politi, med anmodning om bemærkninger.
Sidstnævnte svarede den 11. september 2015 kl. 15.45 med følgende mail:
978
”Hej Klaus og Jesper
Den konkrete instruks der omtales i svaret er jo i princippet ikke nærmere be-
lyst, og kan jo være en radiooperatør, der selvstændigt har svaret på en fore-
spørgsel, uden at rådføre sig med KSN leder eller operationsleder. KSN lederen
har ihvertilfælde ikke nogen erindring om denne ”instruks”, men har heller ikke
lyttet til optagelsen.”
Rigspolitiet mailede politidirektør horkild Fogdes orientering til Justitsministeriet
samme dag, den 11. september 2015, kl. 15.59.
979
Kl. 16.51 sendte kontorchef i Justits-
ministeriets Politikontor, Esben Haugland, følgende mail til en række medarbejdere
i Justitsministeriet, blandt andre departementschef Barbara Bertelsen:
980
”Jeg har netop modtaget vedhætede opfølgning fra Københavns Politi på de
nye oplysninger, som er beskrevet i Ritzau, jf. nedenfor.
977
978
979
980
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
JM, j. nr. 2015-100-0063, dok. 1728665, akt. 1
JM, mailkorrespondance, Esben Haugland
Besøget i 2012
1095
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0642.png
Kapitel 8.2
Vi er ved at skrive et brev til REU, hvor opfølgningen oversendes til orientering.
Regner med at have det klar mandag. Bemærk, at der - ifølge Københavns Po-
liti - fortsat ikke er fremkommet oplysninger om, at der i forbindelse med det
kinesiske besøg mere generelt var givet instrukser om at fratage demonstranter
kinesiske lag.
Rigspolitiet vil i øvrigt følge op over for ledelsessekretariatet i Københavns Poli-
ti i forhold til det uacceptable i, at vi først modtager Københavns Politis opfølg-
ning eter, at vi har kunnet læse historien på Ritzau.”
Kontorchef Esben Hauglands udkast af 14. september 2015 til orientering af Retsud-
valget om lydilernes indhold
Kontorchef i Justitsministeriets Politikontor, Esben Haugland, udarbejdede den 14.
september 2015 følgende udkast til orientering af Retsudvalget ”Til godkendelse og
underskrit”:
981
”Orientering af Retsudvalget om nye oplysninger i den såkaldte Tibet-sag
Problem
Der er tidligere afgivet svar fra Justitsministeriet til Retsudvalget om, at Køben-
havns Politi har oplyst, at der ikke fra politikredsen har været givet ledelsesin-
strukser om fratagelse af tibetanske lag fra demonstranter under det kinesiske
statsbesøg i Danmark i 2012.
En lydoptagelse af radiokommunikationen med KSN (Københavns Politis
kommandocentral) under statsbesøget, som ikke tidligere har været gennem-
gået, viser nu, at der har været afgivet ordren ”tag laget fra dem”.
Baggrund
Justitsministeriet har lere gange over for Folketingets Retsudvalg afgivet besva-
relser om de nærmere omstændigheder vedrørende Københavns Politis frata-
gelse af tibetanske lag under statsbesøget.
I besvarelsen af 15. august 2012 af spørgsmål nr. 877 (Alm. del) er det f.eks. såle-
des anført, at Københavns Politi har oplyst, at politikredsen selvsagt ikke hav-
de givet instrukser til personalet, som havde til formål at begrænse ytrings- og
forsamlingsfriheden.
981
JM, j. nr. 2015-100-0063, dok. 1728667, akt. 6
1096
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
I besvarelsen af 16. december 2014 af spørgsmål nr. 916 (Alm. del), hvorved
Retsudvalget havde udbedt sig lydilerne eller andet materiale om radiokom-
munikationen under bl.a. statsbesøget i 2012, oplyste Københavns Politi, at det
ville kræve minimum 750 arbejdstimer at overføre iler mv. for den kommuni-
kation, som var optaget (det blev derfor ikke gjort). Politikredsen havde derfor i
stedet gennemgået andet materiale, som ville kunne belyse eventuelle ordrer fra
KSN. Der var i den forbindelse en række passager, hvor personer med tibetan-
ske lag og bannere omtaltes, hvilket blev gengivet i besvarelsen til Retsudvalget.
Den episode, som de nye oplysninger vedrører (den 15. juni 2012 omkring kl.
20), er derimod ikke omtalt i besvarelsen.
I forbindelse med en retssag, som verserer ved Østre Landsret om lovligheden
af en række frihedsberøvelser under statsbesøget, har landsretten pålagt Kø-
benhavns Politi at udlevere en begrænset radiokommunikation (ca. 4 timer) til
brug for sagens behandling. Det er i forbindelse med gennemgangen af dette
(begrænsede) materiale, at de nye oplysninger er konstateret.
Løsning og indstilling
Retsudvalget skal hurtigst muligt orienteres om den nye udvikling i sagen.
Det indstilles, at vedlagte orienteringsbrev sendes til Retsudvalget.
Det videre forløb
Kommunikation
Ritzau har anmodet om en kommentar til sagen, som Ritzau har skrevet om
den 11. september 2015. Ritzau spørger navnlig, om Justitsministeriet inder det
beklageligt, at Retsudvalget har fået forkerte oplysninger fra Københavns Poli-
ti. Denne anmodning besvares ved at henvise til orienteringen til Retsudvalget.
Eventuelle yderligere spørgsmål om sagen fra pressen henvises til Københavns
Politi.
…”
Besøget i 2012
1097
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0644.png
Kapitel 8.2
Justitsministeren orientering til Retsudvalget den 18. september 2015
Den 15. september 2015 sendte fuldmægtig i Justitsministeriets Politikontor, Tine
Rahr Lauritzen, følgende mail til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi,
Ledelsessekretariatet:
982
”Kære Jesper
Eter atale med Johan sendes følgende tekststykke fra udkastet til brevet til
Retsudvalget:
Det bemærkes, at Københavns Politi har oplyst, at man på baggrund af erfa-
ringerne fra 2012 har hat særligt fokus på at sikre, at den enkelte medarbejder
instrueres om, at lovlige aktiviteter, der ikke forstyrrer den ofentlige orden og
sikkerhed, ikke må forhindres, og at det i den forbindelse er blevet indskærpet,
at deltagere i demonstrationer derfor heller ikke må fratages uskadelige efek-
ter som f.eks. lag.”
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, videre-
sendte samme dag mailen til chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen og poli-
tiinspektør Mogens Norup Lauridsen, begge Københavns Politi, med følgende be-
mærkning:
”Vi har til brug for et samråd i april 2014 om Tibet oplyst det vedhætede, jf.
navnlig sidste afsnit.”
JMT ønsker bekrætet, jf. nedennævnte tekstbid, at den intention om fokus,
som er anført i sidste afsnit i vores bidrag, også rent faktisk er ført ud i livet. Kan
I bekræte dette?
Sagen haster naturligvis voldsomt.”
Mailen var vedhætet den i afsnit 8.2.7.3.1 citerede udtalelse af 12. marts 2014 fra poli-
tidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, med bidrag til samrådsspørgsmål AC.
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen og politiinspektør Mogens Norup Lau-
ridsen, begge Københavns Politi, besvarede samme dag, den 15. september 2015,
mailen således:
982
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1098
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0645.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Torben Mølgård Jensen:
983
”Jeg kan sige så meget at vi ved eterfølgende lignende begivenheder har hat
stort fokus på, at den optræden politiet havde konkret ikke måtte stride mod
ytringsfriheden.
Om der konkret har været instruktioner eterfølgende om fratagelse af uskade-
lige efekter ved jeg ikke, det kan Mogens svare på, men en lag på et stang kan
jo f.eks. være et udmærket slagvåben…..”
Mogens Norup Lauridsen:
984
”Jeg kan bekræte at det bl.a. I forhold til kineserbesøget i 2014 har været et
stærkt fokuspunkt. Problemet er jo blot vurderingen af om noget er uskyldigt
altid vil bero på en konkret vurdering. Et albansk lag i hovedet på serbiske fod-
boldtilhænger eller omvendt kan få det hele til at eksplodere.”
Herom har
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi,
for kom-
missionen forklaret:
985
”Om ahørtes mail af 15. september 2015 til Jesper Kofoed og Mogens Lauridsen,
cc. horkild Fogde, om, at de eterfølgende havde hat stor fokus på, at den op-
træden, politiet havde, ikke konkret måtte stride mod ytringsfriheden, og hvori
ahørte anførte, at: ”… et lag på en stang kan jo f.eks. være et udmærket slag-
våben”, oplyste han, at han lige siden Mogens Kjærgaard Møllers brieing i 2013
gik rundt med en fornemmelse af, at der nok var nogle episoder, der ikke ville
gå over i historien som den bedste bench marking, men han overvejede ikke,
at der kunne være givet en ordre. Det var en træls sag. Det lå som en dyne over
Københavns Politi, at de ikke kunne håndtere demonstranterne. Han ville øn-
ske, at han allerede havde læst operationsbefalingen i 2012, da han sad i Rigspo-
litiet, for så kunne ret meget være ændret, men det gjorde han ikke. Ud fra den
viden og funktion han havde i Københavns Politi, gav det anledning til undren,
og til, at han talte med horkild Fogde om det. Det var klart, at besøget ikke var
gået godt, men sagen var blevet behandlet af en række myndigheder, herunder
både klageinstanser og domstolene. For ahørte var det rodet, men det var mere
en generisk fornemmelse. Sagen gik for ahørte først fra gult til rødt senere, da
983 Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
984 Københavns Politi, mailkorrespondance, Jesper Kofoed
985 Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Besøget i 2012
1099
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0646.png
Kapitel 8.2
han læste landsrettens præmisser, der sagde ham, at der var noget, der var helt
galt. Det, han tænkte på med sin mail, var, at det, Justitsministeriet skrev om,
at ”deltagere i demonstrationer heller ikke må fratages uskadelige efekter som
f. eks. lag” måske var lige kasuistisk nok, hvis det betød, at politiet aldrig måtte
fratage lag. Det var derfor, han skrev, at et lag kunne være et slagvåben. Kø-
benhavns Politi var træt af at høre om, at man ikke kunne håndtere ytringsfri-
hed. Der var iværksat nogle initiativer herom. Desuden viste erfaringerne fra
Bilderberg-besøget i 2014, at der blev brugt meget tid på politilovens § 7. Under
besøget fra Kina i 2013 var der på forhånd udpeget demonstrationssteder, og det
var også blevet evalueret. Med sin mail henviste han til, at der allerede havde
været fokus på alt dette.”
Sekretariatschef i Københavns Politis Ledelsessekretariat, Jesper Koefoed, sendte
hereter den 15. september 2015 kl. 17.38 følgende mail til blandt andre Johan Chri-
stian Legarth, fg. afdelingschef i Justitsministeriets Politi- og Straferetsafdeling:
986
”Københavns Politi afgav i marts 2014 (bl.a.) følgende bidrag til Rigspolitiet i
anledning af samrådsspørgsmål AC:
”Københavns Politi vil også have fokus på, at den enkelte medarbejder nøje in-
strueres om, at være opmærksom på, at lovlige aktiviteter, der ikke er egnede til
at forstyrre den ofentlige orden eller den ofentlige sikkerhed, ikke må forhindres,
herunder ved fratagelse af uskadelige efekter fra demonstrationsdeltagere.”
Københavns Politi kan i dag bekræte, at politikredsen har den i bidraget omtal-
te fokus i relation til instruktionen af medarbejderne.”
Chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor, Louise Falkenberg, udarbejdede den
16. september 2015 følgende telefonnotat:
987
”Jeg har den 16. september 2015 talt med sekretariatschef i Københavns Politi,
Jesper Kofoed (JK), vedrørende Københavns Politis opfølgning på det kinesi-
ske statsbesøg i 2012 i forlængelse af JK’s mail af 15. september 2015 til Justits-
ministeriet.
JK oplyste, at der har været tale om en løbende proces siden det kinesiske stats-
besøg i 2012 (og det eterfølgende kinesiske statsbesøg i 2013), hvor Københavns
986 JM, j. nr. 2015-100-0063, dok. 1732315, akt. 2
987 JM, j. nr. 2015-100-0063, dok. 1732457, akt 7
1100
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0647.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Politi på baggrund af erfaringerne fra statsbesøget har iværksat forskellige til-
tag. Således er det i dag nu fast praksis i forbindelse med den forudgående bri-
eing af medarbejdere i forbindelse med indsatser af en sådan karakter, som
statsbesøget i 2012, at gøre medarbejdere opmærksomme på, at de skal have
fokus på den grundlovssikrede ret til at demonstrere. JK kunne ikke oplyse det
præcise tidspunkt for, hvornår denne praksis blev indført - herunder om det
var før eller eter samrådet i Folketinget i april 2014 - idet der som sagt har væ-
ret tale om en løbende proces. Han understregede dog, at det fra starten har væ-
ret magtpåliggende for den nye ledelse i Københavns Politi, der trådte til i 2013,
at sikre korrekt indgriben over for deltagere i demonstrationer.
JK understregede endvidere, at det på nuværende tidspunkt alene er konstate-
ret, at der fra KSN er givet tilladelse til i et konkret til at fratage et lag. Det er
derimod ikke aklaret, under hvilke omstændigheder denne tilladelse er givet,
herunder om der eventuelt har været grundlag for lovmæssigt at fratage laget,
eller om den konkrete fratagelse af laget i det hele taget er blevet efektueret.
På baggrund af ovennævnte drøtelse oplyste JK, at hvis formuleringen
”Køben-
havns Politi har på baggrund af erfaringerne fra statsbesøget i 2012 hat fokus på
at sikre, at den enkelte medarbejder instrueres om, at lovlige aktiviteter…]
anven-
des i brevet til Folketinget, vil det være retvisende i forhold til de faktuelle for-
hold. JK havde i øvrigt ikke bemærkninger til udkastet til brev til Folketingets
Retsudvalg, som jeg kort gengav for ham i telefonen.”
Herom har
chekonsulent Louise Falkenberg, Justitsministeriet, Politikontoret,
for
kommissionen forklaret:
988
”Ahørte kendte ikke baggrunden for Jesper Kofoeds mail af 15. september 2015
med en gentagelse af uddrag af bidrag til samrådsspørgsmål AC, om at det
fremover i Københavns Politi sikres, at der sker en korrekt indgriben overfor
deltagere i demonstrationer.”
Den 17. september 2015 meddelte ministersekretær Marie horneman Miller, Justits-
ministeriet, i en mail til kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikonto-
ret, at departementschef Barbara Berthelsen, Justitsministeriet, gerne ville have, at
Esben Haugland den følgende dag kort forelagde Tibet-sagen for justitsminister Sø-
ren Pind.
989
988 Protokol nr. 52 af 20. januar 2017
989 JM, mailkorrespondance, Louise Falkenberg
Besøget i 2012
1101
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0648.png
Kapitel 8.2
Justitsminister Søren Pind afgav hereter, den 18. september 2015, følgende oriente-
ring til Retsudvalget:
990
”Til Folketingets Retsudvalgs orientering oversendes vedlagt en underretning
fra Københavns Politi om den såkaldte Tibet-sag, som Justitsministeriet har
modtaget fra Rigspolitiet.
Som det fremgår af underretningen, er Københavns Politi blevet opmærksom
på, at det af en lydoptagelse af radiokommunikationen mellem en patrulje og
KSN (Københavns Politis kommandocentral) den 15. juni 2012 kl. 20.04 frem-
går, at der fra KSN gives besked om at fratage nogle personer et lag.
Som det ligeledes fremgår af Københavns Politis underretning, er der således
nu fremkommet oplysninger, der peger på, at fratagelsen af et tibetansk lag i
forbindelse med det kinesiske statsbesøg i 2012 eter det foreliggende må anta-
ges at være sket på baggrund af en konkret instruks herom til den pågælden-
de patrulje. Det bemærkes i underretningen, at der fortsat ikke er fremkom-
met oplysninger om, at der i forbindelse med statsbesøget af Københavns Politi
mere generelt er givet instrukser om fratagelse at tibetanske lag.
Det bemærkes, at Københavns Politi har oplyst over for Justitsministeriet, at
man på baggrund at erfaringerne fra statsbesøget i 2012 har hat fokus på at sik-
re, at den enkelte medarbejder nøje instrueres om, at lovlige aktiviteter, der ikke
forstyrrer den ofentlige orden og sikkerhed, ikke må forhindres, og at deltagere
i demonstrationer derfor heller ikke må fratages uskadelige efekter.”
Herom har
kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kommis-
sionen forklaret:
991
”I redegørelse af 11. september 2015 fastholdt Københavns Politi på ny, at der
ikke var fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at antage, at der fore-
lå en generel instruks. Der var eter Københavns Politis opfattelse blot tale om
en enkeltstående episode, hvor der var givet instruks om at fratage ét lag. Det
var derfor også det, han skrev i orienteringen til Folketinget den 18. september
2015. Han tænkte, at der kunne være sket det, at nogen over radioen, og det er
typisk en politiassistent, der sidder ved mikrofonen, havde givet en ordre, der
var i strid med en generel ordre. Det kunne også være, at der i lige præcis det-
990 JM, j. nr. 2015-100-0063, dok. 1728664, akt. 8
991 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
1102
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
te tilfælde var en god grund til at give ordren. Han hætede sig i den forbindel-
se ved, at der var fem ud af seks friindelser i byretsdommen. Han fandt derfor
fortsat ikke grund til at tro, at de embedsmænd, der som ahørte havde pligt til
at tale sandt, ikke gjorde det. Han havde kendskab til, hvem der sad i KSN, fra
rundvisningen i 2014, men det er rigtigt, at han ikke havde grundlag for sine re-
leksioner. Det var også bare hans egne tanker.
Indgrebene var dokumenteret på kryds og tværs. Det var kendt, at der var sket
indgreb overfor enkelte personer. Det var der ikke noget nyt i for ahørte. Det
interessante var, hvem der havde givet ordren. Oplysningen om én konkret or-
dre gav ikke anledning til at bede Københavns Politi om yderligere bidrag.
Selvom han ikke havde en bred politifaglig viden, vidste han, hvem der sad i
KSN. Det var hans personlige opfattelse, at der ikke var anledning til yderligere
tiltag. Han så det ikke som enten eller. Der var oplysning om en konkret ordre.
Der var tidligere svaret på, at der ikke forelå nogen generel ordre. De to ting
strider ikke nødvendigvis mod hinanden. Han havde ikke på dette tidspunkt
forestillet sig, at der lå en generel ordre.
…
Om mail af 17. september 2015 fra ministersekretæren til ahørte, hvoraf frem-
går, at Barbara Bertelsen gerne ville have, at han forelagde sagen for ministeren
dagen eter, oplyste han, at det er helt sædvanligt at forelægge en sag for en mi-
nister, der ikke tidligere har beskætiget sig med sagen. Mødet med justitsmi-
nister Søren Pind handlede egentlig om noget helt andet. Ahørtes brieing om
Tibet-sagen tog udgangspunkt i mappeforsiden. Her var anført, hvad der tid-
ligere var sagt, hvad der var af nye oplysninger, og at det ikke gav grundlag for
at ændre det generelle billede, men at Retsudvalget alligevel burde underrettes.”
8.2.7.5.3 Retsudvalgets spørgsmål 188-190
Retsudvalget udbad sig den 17. september 2015 justitsministerens svar på følgende
spørgsmål:
”Spørgsmål 188
Under henvisning til REU alm. del - svar på spørgsmål 877 (folketingsåret 2011-
12), hvoraf det fremgår, at Københavns Politi ikke havde givet instrukser til po-
litimedarbejdere om at jerne lag og andre meningstilkendegivelser om Tibet
ifm. den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012, bedes ministeren
kommentere de oplysninger, der er fremkommet under den civilt anlagte rets-
sag, hvor lydoptagelser fra politiets kommunikation viser, at der målrettet ar-
bejdes for at jerne meningstilkendegivelser om et frit Tibet
Besøget i 2012
1103
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0650.png
Kapitel 8.2
Spørgsmål 189
Under henvisning til REU alm. del - svar på spørgsmål 877 (folketingsåret 2011-
12), hvoraf det fremgår, at Københavns Politi ikke havde givet instrukser til po-
litimedarbejdere om at jerne lag og andre meningstilkendegivelser om Tibet
ifm. den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012, og de oplysninger
der nu er fremkommet under den civilt anlagte retssag, hvor lydoptagelser fra
politiets kommunikation viser, at der målrettet arbejdes for at jerne menings-
tilkendegivelser om et frit Tibet, bedes ministeren detaljeret redegøre for, om
den daværende minister eller andre ansatte i ministeriet var oplyst om, at oplys-
ningerne, der blev videregivet til Folketinget, ikke var sandfærdige
Spørgsmål 190
Under henvisning til REU alm. del - svar på spørgsmål 877 (folketingsåret 2011-
12), hvoraf det fremgår, at Københavns Politi ikke havde givet instrukser til po-
litimedarbejdere om at jerne lag og andre meningstilkendegivelser om Tibet
ifm. den kinesiske præsidents besøg i København i juni 2012, og de oplysninger
der nu er fremkommet under den civilt anlagte retssag, hvor lydoptagelser fra
politiets kommunikation viser, at der målrettet arbejdes for at jerne menings-
tilkendegivelser om et frit Tibet, bedes ministeren detaljeret redegøre for, hvem
der i politiet er ansvarlige for videregivelse af de usande oplysninger til ministe-
riet og dermed Folketinget, samt hvad ministeren agter at gøre i den anledning.”
Justitsminister Søren Pind besvarede Retsudvalgets spørgsmål 188-190 den 8. okto-
ber 2015, jf. nedenfor i afsnit 8.2.7.5.8.
8.2.7.5.4 Østre Landsrets dom af 22. september 2015 og politidirektør
horkild Fogdes anmeldelse til DUP den 28. september 2015
Journalist Niels Northroup, Ritzau, sendte den 22. september 2015 følgende mail til
kommunikationschef Mads Jensen, Københavns Politi:
992
”JM skriver i en orientering af Folketingets retsudvalg om Tibet‐sagen (dateret
18. sep.), at Københavns Politi eter statsbesøget har hat fokus på at sikre, at den
enkelte medarbejder ikke skrider ind overfor lovlige aktiviteter, og at deltagere
i demonstrationer heller ikke må fratages uskadelige efekter.
Nu vil jeg høre, om der indes skritlige spor af en sådan indskærpelse over for
personalet. I givet fald beder jeg om at få en kopi.”
992
Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1104
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0651.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Forespørgslen blev straks videresendt til sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns
Politi, Ledelsessekretariatet, der ligeledes straks videresendte forespørgslen til poli-
tiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, i en mail, som blev sendt
i kopi til politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi, og hvori det anførtes:
993
”Kære Mogens
Se forespørgslen nedenfor.
Kan du kort beskrive, hvorledes vi i praksis har hat det anførte fokus – jeg gæt-
ter på, at det er sket ved brieinger forud for opgaverne, men hvis det er kom-
met til udtryk på anden vis gennem f.eks. udformning af operationsplaner eller
på anden skritlig vis, bedes du oplyse mig om dette.
Jesper”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi, besvarede samme dag,
den 22. september 2015, mailen således:
994
”Jeg checker lige op på det og vender tilbage, men ved at vi meget tydeligt har
italesat det overfor de taktiske ledere.”
Ligeledes samme dag, den 22. september 2015, afsagde Østre Landsret dom i ankesa-
gen, hvor Jennifer Luna Pedersen, Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian Gorm
Hansen, Kamilla Rosenkilde Nielsen, Rene Michael Wennerberg og homas Her-
bert Götz havde nedlagt påstand om, at de havde været udsat for ulovlige frihedsbe-
røvelser den 15. juni 2012. Ved dommen stadfæstedes Københavns Byrets dom af 18.
februar 2014. Sagsfremstillingen i Østre Landsrets dom gengav udvalgte dele af Kø-
benhavns Politis interne radiokommunikation, baseret på en afskrit udarbejdet af
sagsøgernes advokat. Endvidere anførtes, at der for landsretten var fremlagt en ræk-
ke fotos af hændelsen i Kongens Have om etermiddagen den 15. juni 2012. I lands-
rettens præmisser anførtes:
995
”Sagerne omhandler tre episoder i forbindelse med den kinesiske præsidents
statsbesøg i Danmark den 14. - 16. juni 2012. Jennifer Luna Pedersen, Sara
Kristine Gløjmar Berthou, Christian Gorm Hansen, Kamilla Rosenkilde Niel-
993 Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
994 Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Norup Lauridsen
995 Sag nr. B-848-14
Besøget i 2012
1105
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
sen, Rene Michael Wennerberg og homas Herbert Götz har alle gjort gæl-
dende, at politiet i forbindelse med statsbesøget uretmæssigt har frihedsberø-
vet dem.
Der er for landsretten afgivet partsforklaringer og vidneforklaringer samt af-
spillet politiets radiokommunikation og fremvist tv-klip, der samlet viser, at po-
litiet i forbindelse med de tre episoder udfoldede bestræbelser på at hindre per-
soner i at holde det tibetanske lag op, så det var synligt for den kinesiske præ-
sident.
Som sagen er forelagt for domstolene, skal der imidlertid alene tages stilling
til, om der i forbindelse med episoderne er sket ulovlig frihedsberøvelse uden
for straferetsplejen som omhandlet i retsplejelovens kapitel 43 a, hvorimod der
ikke skal tages stilling til, om de pågældendes ytringsfrihed, forsamlingsfrihed,
bevægelsesfrihed eller lignende er krænket.
For så vidt angår episoden ved Langelinie har Jennifer Luna Pedersen gjort gæl-
dende, at hun blev ulovligt frihedsberøvet, dels da hun blev sigtet for besiddelse
af euforiserende stofer, dels da hun senere måtte afvente, at betjente kontrolle-
rede hendes identitet.
Landsretten tiltræder, at der ikke i forbindelse med den kortvarige visitation og
heller ikke ved den senere identitetskontrol har foreligget en ulovlig frihedsbe-
røvelse uden for straferetsplejen.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der heller ikke har fore-
ligget ulovlig frihedsberøvelse i forbindelse med episoderne på Christiansborg
Slotsplads og Højbro Plads, hvor Sara Kristine Gløjmar Berthou, Christian
Gorm Hansen, Kamilla Rosenkilde Nielsen og Rene Michael Wennerberg blev
henvist til at opholde sig på det område, hvor der var givet tilladelse til at de-
monstrere. Politiets opstilling af ire såkaldte golf-vogne mellem Højbro Plads
og Christiansborg Slotsplads kan heller ikke karakteriseres som en ulovlig fri-
hedsberøvelse.
homas Herbert Götz har om episoden i Kongens Have forklaret, at han på tre
forespørgsler, om han matte forlade stedet, ik besked om at blive på stedet, og
at han således oplevede, at han blev tilbageholdt i godt en time. Tidsrummet
bekrætes til dels af politiets radiokommunikation og af fotos taget i Kongens
Have. Trods et tydeligt foto af de betjente, som - formentlig i begyndelsen af
episoden - stod ved og talte med homas Herbert Götz, har det ikke været mu-
ligt for Københavns Politi at identiicere de pågældende betjente. Det er alene
1106
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0653.png
Hændelsesforløb og forklaringer
lykkedes at identiicere politiassistent Pelle Lykke-Nielsen. Eter dennes forkla-
ring sammenholdt med homas Herbert Götz’ forklaring og de fremlagte fo-
tos lægger landsretten til grund, at Pelle Lykke-Nielsen alene var til stede un-
der de sidste 15-20 minutter af episoden. Under disse omstændigheder og un-
der hensyn til det, der er anført ovenfor om politiets bestræbelser i forbindelse
med statsbesøget, samt i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder
landsretten, at homas Herbert Götz i overensstemmelse med sin forklaring
herom har været tilbageholdt af politiet i et længere tidsrum, og at der herved
har været tale om en ulovlig frihedsberøvelse.
Landsretten stadfæster derfor dommen.”
Herom har
politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi,
for kommissionen for-
klaret:
996
”Der var eter landsrettens dom en strid mellem Kammeradvokaten og lands-
retten om, hvorvidt landsretten allerede havde fået oplyst navnene, herunder
Jacob Møller Andersen, på relevante polititjenestefolk. Kammeradvokaten øn-
skede at lave en pressemeddelelse, men det ik ahørte stoppet, blandt andet for-
di en formel provokation fra advokat Claus Bonnez under sagens forberedelse i
landsretten forekom ubesvaret. Ahørte tilføjede, at den, der blev ahørt i lands-
retten, vistnok i overensstemmelse med Jacob Møller Andersens mail havde
forklaret, at de ik en instruks vedrørende demonstranten. Københavns Politi
kan ikke undersøge sig selv. Det måtte ske i Den Uahængige Politiklagemyn-
dighed, og sagens processuelle forløb var en af grundene til, at ahørte beslutte-
de at gå til politiklagemyndigheden.”
Endvidere har
chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi,
for
kommissionen forklaret:
997
”Ahørte ik Østre Landsrets dom af 22. september 2015 et par dage eter afsi-
gelsen. I præmisserne anførte landsretten, at Københavns Politi samlet havde
søgt at undgå, at præsidenten så lag. Han havde ikke hat mulighed for at få de
samme informationer, som landsretten havde hat, men eter præmissen var det
klart for ham, at noget var galt. Fundamentet for svarene til Folketinget skred.
Det var på ingen måde rart. Han tænkte på, hvad det var, de havde overset, og
996 Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
997 Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Besøget i 2012
1107
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0654.png
Kapitel 8.2
man tænkte, hvem der havde sagt noget forkert. Der var en mærkelig stemning.
Man plejer at kunne have tillid til folk og på stole på det, man får oplyst.”
Endelig har
sekretariatschef Jens Henrik Jacobsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet,
for kommissionen forklaret:
998
”Han hørte om Østre Landsrets dom af 22. september 2015. Rigspolitiet er sik-
kert blevet oicielt orienteret. Dommen som sådan gav ikke anledning til noget
i Direktionssekretariatet udover undren. Københavns Politi reagerede indenfor
få dage ved at bede Den Uahængige Politiklagemyndighed om at kigge på sa-
gen. Han var ikke involveret i beslutningen om at indgive anmeldelse til Den
Uahængige Politiklagemyndighed. Han blev orienteret herom af rigspolitichef
Jens Højbjerg. Det var vist nok eter, at anmeldelsen var indgivet.”
Politidirektør horkild Fogde indgav i konsekvens af dommen den 28. september
2015 telefonisk anmeldelse til Den Uahængige Politiklagemyndighed vedrørende
muligt urigtige oplysninger til Folketingets Retsudvalg. Anmeldelsen blev uddybet
og præciseret under det i afsnit 8.2.7.5.7 omtalte møde mellem politidirektør hor-
kild Fogde og Den Uahængige Politiklagemyndighed den 30. september 2015.
999
8.2.7.5.5 Retsudvalgets spørgsmål D
Folketingets Retsudvalg meddelte den 22. september 2015, at udvalget i et kommende
samråd ønskede en drøtelse af:
”Samrådsspørgsmål D
Vil ministeren på baggrund af Østre Landsrets dom af 22. september 2015 i
sagen om Tibet-demonstrationerne ved den kinesiske præsidents besøg i juni
2012, hvor Østre Landsret anfører, at partsforklaringer, vidneforklaringer, ra-
diokommunikation og tv-klip ”samlet viser”, at politiet ”udfoldede bestræbelser
på at hindre personer i at holde det tibetanske lag op, så det var synligt for den
kinesiske præsident”, redegøre detaljeret for politiets forholdsordre i situatio-
nen med hensyn til at forhindre, at tibetanske lag var synlige for præsidenten,
og for, hvilken del af den politimæssige eller politiske ledelse denne forholds-
ordre kom fra?”
Justitsministeriet anmodede den 23. september 2015 Rigspolitiet om en udtalelse se-
nest den 2. oktober 2015. Senere samme dag sendte politifuldmægtig Nina-Maria
998 Protokol nr. 44 af 13. januar 2017
999 DUPs redegørelse af 24. april 2017 til Statsadvokaten i København, j. nr. 2015-313-0471, p. 15
1108
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0655.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Hansen, Rigspolitiet, følgende mail til politiassessor Birgitte Buch, Rigspolitiet, Po-
litiområdet:
1000
”Kære Birgitte
Lise fangede mig på gangen vedrørende dette samrådspm, som jeg kan forstå er
sendt til dig tidligere i dag. Hun sagde, at det var vigtigt, at vi lige talte med JM
om, hvad de helt præcist vil have, inden vi beder København om bidrag.
Vil du selv tale med JM?
…”
8.2.7.5.6 Retsudvalgets spørgsmål 221-222
Information bragte den 23. september 2015 en artikel med overskriten: ”Hvem er de
to betjente på billedet?” I artiklen blev vist et foto fra anholdelsen af homas Her-
bert Götz i Kongens Have den 15. juni 2012 samt et foto, hvori der er zoomet ind på
ansigterne af de to betjente, der blev optaget på førstnævnte billede.
Fagbladet Dansk Politi bragte den 23. september 2015 følgende artikel på sin netud-
gave:
”Politifolk: Vi er identiiceret i Tibet-sag
De tre politifolk, som i 2012 jernede et Tibetansk lag fra en borger, og siden er
blevet fremstillet i visse medier som uidentiicerede, ærgrer sig over debatten.
- Jeg er noget chokeret over at høre, hvordan vi ligefrem eterlyses. Vi er identi-
iceret, vi har sagt at det var os, jeg var inde til en samtale om sagen i marts, for-
tæller en 29-årig politibetjent fra Vestegnens Politi.
Han var tjenestegørende på Station Amager under begivenheden.
Sammen med de to andre politifolk, P og B, havde han fået besked på at jerne
det tibetanske lag under besøg fra den kinesiske præsident i 2012.
- Det var en ordre oppefra. Og vi bad om at få den gentaget, fordi det ikke var
helt i overensstemmelse med Grundlovssikrede rettigheder. Det har vi alle for-
talt og givet os til kende, så jeg synes, at det er ubehageligt, at der lige pludselig
1000 Rigspolitiet, mailkorrespondance, Birgitte Buch
Besøget i 2012
1109
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0656.png
Kapitel 8.2
kører debat i visse medier om, at vi ikke kan identiiceres, eller at der ikke var
tale om en ordre. Det var der, fastslår 29-årige J.”
Indholdet af artiklen i Dansk Politi den 23. september 2015 blev den 24. september
2015 omtalt i blandt andet Jyllands-Posten.
1001
Retsudvalget udbad sig hereter den 24. september 2015 justitsministerens svar på
følgende spørgsmål:
”Spørgsmål 221
Vil ministeren redegøre for sin holdning til oplysningerne om, at en betjent står
frem og modsiger Rigspolitiets forklaring på to vigtige punkter, jf. artiklen ”Be-
tjent modsiger ledelse i Tibet-sagen: Vi ik en ordre” fra Jyllandsposten den 24.
september 2015, idet Rigspolitiet i Landsretten under vidneansvar har forklaret,
at det ikke var muligt at identiicere betjentene, og at der ikke var tale om en or-
dre oppefra om, at politiet skulle hindre borgere i at vite med Tibets lag, her-
under redegøre for hvilke konsekvenser det vil få?
Spørgsmål 222
Vil ministeren redegøre for sin holdning til om ytrings- og forsamlingsfrihe-
den altid skal holdes i hævd, uagtet om der er statsbesøg fra store lande som
f.eks. Kina?”
Justitsminister Søren Pind besvarede Retsudvalgets spørgsmål 221-222 den 5. okto-
ber 2015, jf. nedenfor i afsnit 8.2.7.5.8.
Presse- og kommunikationsrådgiver Anne Rosa Simonsen, Justitsministeriet, send-
te den 28. september 2015 følgende mail til kontorchef Esben Haugland, Justitsmini-
steriet, Politikontoret:
1002
”Kære Esben
Vi har fået denne dejlige henvendelse fra JP med deadline her i etermiddag.
Freestyler KBH Politi bare lige nu? Det er da virkelig ikke tidspunktet at gå ud
med nye forklaringer på. Mht. forespørgsel om kommentar fra ministeren bør
vi vel stadig henvise til det kommende samråd.
1001 ”Betjent modsiger ledelse i Tibet-sagen: Vi ik en ordre”
1002 JM, mailkorrespondance, Johan Kristian Legarth
1110
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0657.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Emne:
Som sagt skriver jeg en historie, hvor jeg har talt med Mogens Lauridsen (ML)
fra KBH’s politi, som forklarer, at der også var et hensyn at tage til demonstran-
ternes sikkerhed under Hu Jintaos besøg i 2012.
Han forklarer, at der under sådan et stort statsbesøg også er bevæbnede sik-
kerhedsfolk fra det pågældende land, og at der kan være nogle ”kulturforskel-
le”, der gør, at man ikke altid kan vide, hvordan de reagerer, hvis de oplever no-
get, som de opfatter som truende overfor præsidenten, som de jo skal passe på.
Derfor var det ifølge ML politiets opgave at sikre sig, at der ikke sker demon-
stranterne noget. Man prøvede altså at ”afmontere” sådan en situation ved at
lytte dem, siger han.
Andre (bl.a. en Kina-ekspert fra DIIS og Jacob Mchangama fra Justitia) kalder
det noget vrøvl og siger, at det 1) er fuldstændig urealistisk, at kinesiske sikker-
hedsfolk ville skyde danske demonstranter på åben gade og 2) at det ligner en
bortforklaring fra politiet, nu hvor der er en ny retssag på vej.
Det vil jeg gerne have ministerens kommentar til.
Journalist:
Nola Grace Gaardmand
Morgenavisen Jyllands-Posten
…”
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret, besvarede samme
dag, den 28. september 2015, mailen således:
1003
”Ja, vi må holde linjen.
Jeg har ingen ide om, hvad der foregår lige nu...”
Sidstnævnte mail blev samtidig sendt i kopi til Johan Kristian Legarth og Louise Fal-
kenberg, henholdsvis fg. afdelingschef i Justitsministeriets Politi- og Straferetsafde-
ling og chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor.
1003 JM, mailkorrespondance, Johan Kristian Legarth
Besøget i 2012
1111
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0658.png
Kapitel 8.2
Herom om har
kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret,
for kom-
missionen forklaret:
1004
”Først umiddelbart eter og foranlediget af præmisserne i landsrettens dom, der
blev eterfulgt af samrådsspørgsmål, ik ahørte anledning til at overveje, om
sagen skulle undersøges nærmere. På dette tidspunkt inden fremkomsten af
operationsbefalingen var holdningen i Justitsministeriet, at relevante myndig-
hed, det vil sige Københavns Politi, nu skulle redegøre præcist for det her. Han
så klart på det tidspunkt, at man nu skulle inde ud af, hvad der var op og ned.
Man vidste ikke, at operationsbefalingen var tilgået Kammeradvokaten til brug
for sagens førelse i landsretten.
Om mail af 28. september 2015 fra Anne Rosa Simonsen til ahørte, oplyste
han, at Anne Rosa Simonsen var en af kommunikationsmedarbejderne. Mo-
gens Lauridsen gav udtryk for et nyt synspunkt i en artikel i Jyllands-Posten, og
i en sådan situation var det normalt, at hun kontaktede Politikontoret. Ahørte
var ikke bekendt med Mogens Lauridsens oplysninger om de kinesiske sikker-
hedsvagter og havde ikke hørt det før. Det virkede kaotisk for ahørte. Man bur-
de eter hans opfattelse ikke forholde sig til udtalelsen på det tidspunkt umid-
delbart før samrådet. Ministeren går ikke ud til ofentligheden inden et samråd,
så han syntes, at man skulle holde sig til den lagte presselinje, som blot betød,
at man skulle fastholde, at Københavns Politi ville komme med en ny, udførlig
redegørelse, og at det ville blive besvaret i samrådet.”
8.2.7.5.7 Fremkomsten af operationsbefalingen for 2012, mødet
mellem politidirektør horkild Fogde og Den Uahængige
Politiklagemyndighed den 30. september 2015 og justitsministerens
orientering til Retsudvalget den 2. oktober 2015
Departementschef i Justitsministeriet, Barbara Berthelsen, udarbejdede den 30. sep-
tember 2015 et håndskrevet telefonnotat,
1005
hvoreter hun den 30. september 2015 kl.
15.50 telefonisk af ”JHH” blev orienteret om,
”… at der er fundet forholdsordre i ringbind om, at sørge for at demonstranter
ej ses fra kortege.”
1004 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
1005 JM, j. nr. 2015-100-0063, bilag 1750413
1112
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0659.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Herom har
sekretariatschef Jens Henrik Jacobsen, Rigspolitiet, Direktionssekretariatet,
for kommissionen forklaret:
1006
”Om telefonnotat af 30. september 2015, hvoraf fremgår: ”telefonisk
orientering
om, at der er fundet forholdsordre i ringbind om at sørge for ej demonstranter ses
fra kortege”,
oplyste ahørte, at han ikke på det tidspunkt vidste, hvilke konkre-
te oplysninger der var tilvejebragt på det tidspunkt, eller hvordan. Det er ikke i
Direktionssekretariatets ”Tibetmapper”, materialet er fundet, idet mapperne er
lavet eter notatets datering. Ahørte blev først orienteret et par dage senere.”
Samme dag, den 30. september 2015, blev der aholdt møde mellem politidirektør
horkild Fogde, Københavns Politi og repræsentanter fra Den Uahængige Politik-
lagemyndighed. Kontorchef Rasmus Blaabjerg, Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed, har udarbejdet følgende referat fra mødet:
1007
”Fra Politiklagemyndigheden deltog direktør Kirsten Dyrman, eterforsknings-
chef Niels Raasted og kontorchef Rasmus Blaabjerg.
Politidirektør horkild Fogde oplyste, at han ser sig nødsaget til at indgive en
anmeldelse til Politiklagemyndigheden, idet der er fremkommet forhold, som
kan tyde på, at nogle af de oplysninger, som Københavns Politi hidtil har afgi-
vet om politiindsatsen under det kinesiske statsbesøg i 2012 - bl.a. i forbindelse
med besvarelser til Folketinget - har været urigtige.
horkild Fogde er således for ganske kort tid siden blevet gjort opmærksom
på, at der eksisterer en ”Operationsbefaling for Københavns Politis indsats i
forbindelse med Kinesisk statsbesøg d. 14-16. juni 2012”, hvoraf det bl.a. frem-
går (pkt. 1.0.2 Trusselsvurdering), at man fra kinesisk side er meget bekymret
for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præ-
sidentens besøg”, og at PET havde oplyst, at ”...det er meget afgørende for dem,
at ‘de ikke taber ansigt’ ved konfrontation med demonstrationer eller lignende.”
Det fremgår endvidere af operationsbefalingen (pkt. 3.0 Udførelsen), at ”Politi-
aktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og ekskortruter, og
sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej
heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eks-
kortruten og objekter.”
1006 Protokol nr. 44 af 13. januar 2017
1007 DUP, bilag A-0-1
Besøget i 2012
1113
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0660.png
Kapitel 8.2
Anmeldelsen drejer sig således mere præcist om, hvorvidt personale i Køben-
havns Politi eventuelt har begået strabart forhold, herunder bl.a.
- tjenestemisbrug eller -forsømmelse ved at afgive urigtige oplysninger - bl.a.
til brug for justitsministerens besvarelser af spørgsmål fra Folketinget – vedrø-
rende Københavns Politis indsats over for demonstranter i forbindelse med det
kinesiske præsidentbesøg i dagene den 14.-16. juni 2012 samt ved de to senere
kinesiske statsbesøg i 2013 og 2014,
- tjenestemisbrug eller -forsømmelse i øvrigt i forbindelse med Københavns Po-
litis eterfølgende håndtering at sagerne om de kinesiske statsbesøg.
horkild Fogde udleverede 3 eksemplarer af den omtalte operationsbefaling
samt øvrigt materiale, som det umiddelbart havde været muligt at inde frem
inden mødet. Det blev atalt, at Københavns Politi hurtigst muligt vil fremsen-
de alt andet relevant materiale til belysning af sagen og hereter fremsende det-
te til Politiklagemyndigheden, så det kan indgå i Politiklagemyndighedens ef-
terforskning.”
Sekretariatschef Jesper Kofoed, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet, mailede
den 1. oktober 2015
1008
den i mødereferatet nævnte operationsbefaling til fg. afde-
lingschef Johan Kristian Legarth, Politi- og Straferetsafdelingen, Justitsministeriet,
der senere samme dag sendte følgende mail til Esben Haugland og Louise Falken-
berg, henholdsvis kontorchef og chekonsulent i Justitsministeriets Politikontor:
1009
”Kære Begge,
T.o. om kommunikation vedr. Tibetsagen:
Onsdag kl. ca. 15:50 orienterer Højbjerg Barbara om, at horkild Fogde i forbin-
delse med fremindelse af materiale med henblik på oversendelse af ”Tibetsa-
gen” til Den Uahængige Politiklagemyndighed, var blevet opmærksom på en
(for ham hidtil ukendt) operationsbefaling, som indeholdt passager, der ikke
harmonerede med det, der tidligere var oplyst til ministeriet og Folketinget. Så-
ledes var der eter det oplyste passager, der angav, at demonstranter så vidt mu-
ligt skulle holdes ude at syne for den kinesiske kortege.
1008 Københavns Politi, mailkorrespondance, horkild Fogde
1009 JM, mailkorrespondance, Johan Kristian Legarth
1114
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0661.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Onsdag kl. 17.50 drøtede jeg overordnet sagen med horkild, som bekrætede
de ovenfor nævnte oplysninger. Han oplyste i forlængelse heraf, at alt materiale
enten var eller var ved at blive sendt til Den Uahængige Politiklagemyndighed,
og at han havde en forventning om, at Den Uahængige Politiklagemyndighed
ville udsende en pressemeddelelse torsdag.
Onsdag kl. 18.30 og torsdag kl. 10.15 drøtede jeg spørgsmålet om ofentliggø-
relse og orientering af FT med Kirsten Dyrman. Hun oplyste, at de forventede
at gå ud med en neutral pressemeddelelse midt på torsdagen. Da Operations-
befalingen vil være central for hendes eterforskning og ahøringer af politiper-
sonale, er det meget væsentligt for hende, at en eventuel oversendelse at ope-
rationsbefalingen til Folketinget gøres fortrolig af hensyn til eterforskningen.
Samtidig havde hun forståelse for, at en oversendelse - henset til de tidligere
orienteringer at FT og den meget store ofentlige interesse - vil være rigtig og
nødvendig.
…”
Om dette forløb er der for kommissionen blandt andet afgivet følgende forklaringer:
Vicepolitidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
1010
”Ahørte så første gang operationsbefalingen den 30. september 2015. Når han
ser den nu, er der i høj grad afsnit, han kunne tænke sig, havde set anderledes
ud.
…
Enten har Klaus Pedersen og Jesper Kofoed ikke læst operationsbefalingen, el-
ler også har de kun læst den hurtigt igennem. En operationsbefaling indeholder
meget standardtekst og er ote meget teknisk. Ahørte syntes selv, at hvis man
læser den med folketingssvarene in mente, vil man bemærke afsnittet, men
begge har fortalt ahørte, at de ikke havde været opmærksomme på teksten, og
han er overbevist om, at de talte sandt.
…
Østre Landsret afsagde dom den 22. september 2015. Ahørte kom hjem fra Is-
land dagen eter, og den følgende morgen, den 24. september 2015, blev der af-
holdt møde om dommen, og hvorfor det ikke var lykkedes at føre de deltagen-
de betjente som vidner. Klaus Pedersen, Torben Mølgård Jensen, Jesper Kofoed
og Mogens Lauridsen deltog foruden Klaus Pedersen og ahørte. Ingen af dem
havde rigtig nået at læse landsretsdommen og dens præmis, men de var op-
mærksomme på den. De talte meget om Informations artikel. Torben Mølgård
1010 Protokol nr. 48 af 19. januar 2017
Besøget i 2012
1115
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
Jensen interesserede sig meget for planerne og spurgte i den forbindelse, om der
stod noget. Mogens Lauridsen svarede, at der stod en enkelt sætning om eskor-
tekørsel og skærmning i operationsbefalingen for 2012, men ikke noget tilsva-
rende i operationsbefalingerne fra 2013 og 2014. Det var ahørtes indtryk, at det
var ny viden for Mogens Lauridsen, der nok først eter landsretsdommen havde
læst på planerne. Det sagde Mogens Lauridsen dog ikke noget om. Svaret var
på daværende tidspunkt ikke i sig selv alarmerende hverken for ahørte eller for
de andre tilstedeværende. Ahørte forstod det sådan, at der var tale om en uhel-
dig formulering. Han er overhovedet ikke i tvivl om, at Mogens Lauridsen ville
have fortalt det tidligere, hvis han havde hat en sådan viden. Ahørte havde og
har fortsat fuld tillid til Mogens Lauridsen.
Fredag den 25. september 2015 bad ahørte sin sekretær om at samle materiale
i sagen. Det skete som en følge af landsrettens dom. Lørdag den 26. september
2015 besluttede han, at der måtte en uvildig instans ind over. Operationsbefa-
lingen lå ikke i hans materiale, men han kunne se, at der var modstrid mellem
landsrettens præmisser og Claus Hjelm Olsens notat af 19. juni 2012. Ahørte
mener ikke, at han tidligere havde set dette notat. Begge dele kunne ikke være
rigtige, og landsretten havde foretaget en meget udførlig undersøgelse. I mate-
rialet lå fortrinsvis svar og udkast til svar på folketingsspørgsmål. Det var ikke
en egentlig aktpakke, men blot det, som ahørtes sekretær umiddelbart havde
kunnet inde i Ledelsessekretariatet.
Mandag den 28. september 2015 gik ahørte til Den Uahængige Politiklage-
myndighed eter først at have orienteret den øvrige ledelse. Det skyldtes dels
landsrettens præmis dels kritikken af, hvordan sagen var ført processuelt. Det
undrede ham også, at landsretten skrev, at de ikke havde hat alle vidner til rå-
dighed, selvom han vidste, at de involverede politifolk var identiiceret på et
meget tidligere tidspunkt.
Kort inden ahørtes møde med Den Uahængige Politiklagemyndighed den 30.
september 2015 viste Jesper Kofoed ham operationsbefalingens manøvreide.
Jesper Kofoed svarede benægtende, da ahørte spurgte, om han havde set det
før. Jesper Kofoed virkede oprigtigt rystet over det, der stod, og ahørte var også
meget rystet. Det var ikke, hvad der var sket på gadeniveau, men det, at der
øjensynligt var givet helt forkerte svar til Folketinget, der rystede ahørte.
Claus Hjelm Olsen og Mogens Lauridsen er nok Danmarks bedste operations-
ledere. De er eter ahørtes opfattelse fuldt troværdige. Som politidirektør i Kø-
benhavn har han hele tiden sit fokus fremad. Der skal temmelig meget til, før
han betvivler troværdige folks forklaringer om, hvad der er sket. Han sidder
1116
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0663.png
Hændelsesforløb og forklaringer
stadig med en uro for, at han har gjort dem uret ved at gå til Den Uahængige
Politiklagemyndighed. Han har stor respekt for dem begge.
Eter ahørtes opfattelse kan forløbet i denne sag skyldes, at klagesystemet er lidt
for fragmenteret. Der blev ført klagesager ved både Den Uahængige Politikla-
gemyndighed, Rigspolitiet og ved Statsadvokaten om besøget i 2012. Ingen af
klagerne medførte kritik af politiet. Det var først eter Østre Landsrets dom, at
man ik et samlet billede af sagen. Landsrettens præmis var udfærdiget på bag-
grund af dette samlede billede. Det havde været meget bedre, hvis man på et
langt tidligere tidspunkt var blevet bekendt med det, man er bekendt med i dag.
…
Det var i høj grad en ulykke, at ingen på et tidligere tidspunkt blev opmærksom
på operationsbefalingens indhold. I dag er der oprettet en ny afdeling med juri-
disk kompetence til at gennemse planerne. Hermed sikres bedre operativ kvali-
tet. Der er endvidere sket en opstramning i Ledelsessekretariatet.”
Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen, Københavns Politi:
1011
”horkild Fogde havde behov for virkelig at grave sig ned i sagen, og der blev
holdt lere møder, blandt andet et møde den 24. september 2015, hvor ahørte,
horkild Fogde, Jesper Kofoed og Mogens Lauridsen var til stede på horkild
Fogdes kontor. Der blev ikke sagt så meget. Alle lurede lidt på, hvad der var gået
galt. Ahørte spurgte Mogens Lauridsen, om der var noget, de havde overset i
planerne. Mogens Lauridsen svarede noget i retning af, at der var vist var no-
get, der ikke var helt godt. Ahørte kunne ikke huske Mogens Lauridsens præ-
cise ordvalg, men det var noget med, at det ikke var ”specielt heldigt” eller ”no-
get møg” eller måske ligefrem ”noget lort”. Dereter gik mødet lidt i stå. Det var
klart, at noget var galt i den ene af planerne. Det var ahørtes indtryk, at Mo-
gens Lauridsen havde læst operationsbefalingen på det tidspunkt. Mogens Lau-
ridsen virkede ret beklemt, Det virkede ikke som om, det var noget han havde
vidst i længere tid. Som ahørte huskede det, stoppede horkild Fogde diskus-
sionen, idet han havde behov for at tænke tingene igennem for ikke at gøre no-
get forkert. Det var ahørte enig i. De skulle passe på, at de ikke begyndte at un-
dersøge sig selv, hvis det kunne ende med et ansvar for nogen. Adspurgt oplyste
ahørte, at han ikke syntes, at Mogens Lauridsen underdrev sine oplysninger på
dette møde. De eterlod ahørte uden tvivl om, at der var noget galt.
Hen over weekenden 26.-27. september 2015 talte ahørte og horkild Fog-
de frem og tilbage, og ahørte sagde, at de selv måtte anmelde sagen til Den
1011 Protokol nr. 73 af 7. april 2017
Besøget i 2012
1117
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0664.png
Kapitel 8.2
Uahængige Politiklagemyndighed. horkild Fogde indkaldte til et møde med
den øverste ledelse mandag, den 28. september 2015, hvor han meddelte at han
havde besluttet, at anmelde sagen til Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Dereter blev alle bedt om at indsamle materiale i sagen. Det var først på det-
te møde, den 28. september 2015, at det blev besluttet, at få alle planerne frem.
Den Uahængige Politiklagemyndighed kom den 30. september 2015 til Køben-
havn for at modtage materialet. Næsten simultant hermed kom det indsamle-
de materiale, der blandt andet indeholdt operationsbefalingerne. Ahørte ik et
ringbind fyldt med alle planerne. Han bladrede i bilagene og foretog en hurtig
skrålæsning. Først ved anden gennemgang fandt han det, der var forkert. Han
ringede til horkild Fogde, der opholdt sig i parolesalen, hvor han skulle have
møde med Den Uahængige Politiklagemyndighed. horkild Fogde havde i si-
tuationen valgt at tage mødet alene. Ahørte orienterede horkild Fogde om
det, der var galt i operationsbefalingen for 2012. Han vidste ikke, om horkild
Fogde havde erfaret det på anden måde allerede.
Foreholdt Mogens Lauridsens forklaring for kommissionen om et møde, hvor
han oplyste horkild Fogde om, hvad der stod i operationsbefalingen, oplyste
ahørte, at der ikke havde været et sådant møde. Måske Mogens Lauridsen har
ment mødet op til weekenden. På det tidspunkt var operationsbefalingen ikke
fremme. Mogens Lauridsen blev ikke spurgt, hvor han havde oplysningerne
fra. Der var den dag en vis reluctance [tilbageholdenhed] med at gå videre med
tingene. Det stoppede ligesom der. Den 30. september 2015 var første gang, af-
hørte ik kendskab til planernes indhold. Han har ikke set Mogens Lauridsen på
horkild Fogdes kontor den dag.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi:
1012
”I forbindelse med, at der var meget fokus på sagen, tjekkede ahørte operati-
onsbefalingens afsnit om de enkelte politiaktioner, herunder om politiaktion
04-01. Afsnittet i operationsbefalingen for 2012 om at sikre, at demonstranter
ikke måtte ses af præsidenten, burde have stået under politiaktion 04-01, men
det gjorde det ikke. Det stod et helt andet sted, under manøvreide, hvilket er
befalingsmæssigt ukorrekt. Ahørte kan i dag ærgre sig over, at han ikke i 2012
tjekkede hele operationsbefalingens indhold. Først i september 2015, da han lag-
de de tre operationsbefalinger for 2012, 2013 og 2014 ved siden af hinanden, blev
han opmærksom på manøvreideen i operationsbefalingen for 2012. Han orien-
terede straks politidirektøren.
1012 Protokol nr. 6 af 4. november 2016
1118
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0665.png
Hændelsesforløb og forklaringer
De ledere, der sad fysisk tæt, talte sammen om de enkelte konkrete episoder,
men ikke om det generelle. Ahørte havde tillid til de informationer, han ik fra
Claus Hjelm Olsen.”
Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, Københavns Politi (genahøring):
1013
”Ahørte havde svaret pressen lere gange og havde også lere gange kigget i ope-
rationsbefalingen for 2012, men kun i afsnittene om de enkelte politiaktioner
og i de fælles bestemmelser til sidst i dokumentet. Han kiggede ikke i Manøv-
reideen. Selvom der havde været episoder, der så lidt underlige ud, og uanset
at forløbet måske kunne indikere, at demonstrationer var blevet hindret, frem-
gik det ikke af besvarelserne til Folketinget, at Københavns Politi havde handlet
forkert, og det var på den baggrund, han udtalte sig til pressen. Han vidste ikke
dengang, hvad der var foregået på gaden. Han vidste heller ikke, hvordan nogle
lag var endt på Station Amager.
…
Det var først onsdag morgen, den 30. september 2015, at ahørte nævnte for
horkild Fogde, hvad der var anført om politiaktion 04-01 under afsnittet Ma-
nøvreide. Torben Mølgård Jensen og Jesper Kofoed var også til stede. Ahørte
sagde, at der var noget, der var rigtig galt i operationsbefalingen for 2012. Han
havde forinden drøtet landsretsdommen med horkild Fogde, men ahørte
kunne ikke huske, hvornår dette skete, heller ikke om det var den 24. septem-
ber 2015, som horkild Fogde har forklaret for kommissionen. Der blev talt en
del om dommen i dagene eter dens afsigelse. Ahørte mente ikke, at horkild
Fogde var bekendt med operationsbefalingen, da ahørte præsenterede den for
ham den 30. september 2015, for han blev nogenlunde lige så rystet, som de an-
dre var.
Ahørte kunne ikke huske, om han var blevet bekendt med indholdet af ope-
rationsbefalingen samme dag. Han havde bedt Plan-Sikkerhed udskrive opera-
tionsbefalingen. Ahørte var ikke bekendt med, at det var horkild Fogde, der
havde bedt om at få det samlede materiale i sagen, og at det var Torben Møl-
gård Jensen, der havde sat det i gang, men han vidste godt, at det var sat i værk.
Foreholdt Peter Olesen Dahls forklaring for kommissionen, hvoreter det var
Peter Olesen Dahl, der viste afsnittet, hvoreter demonstranter ikke måtte være
synlige, for ahørte, forklarede ahørte, at han ikke huskede det sådan. Ahørte
fandt selv ud af det. Det var ikke Peter Olesen Dahl, der gjorde ham opmærk-
som på det, og han huskede ikke at have drøtet det med Peter Olesen Dahl.
1013 Protokol nr. 71 af 6. april 2017
Besøget i 2012
1119
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0666.png
Kapitel 8.2
Han huskede heller ikke en drøtelse med Peter Olesen Dahl om det principielle
i, at den operationsansvarlige kun var inde over i det indledende stade.
Foreholdt horkild Fogdes forklaring for kommissionen, p. 7, 3. afsnit, om mø-
det 24. september 2015, kunne ahørte huske, at de talte sammen om politivid-
nerne. Det, horkild Fogde henviser til, kan ikke være afsnittet om politiaktion
04-01. Det passer ikke med, at horkild Fogde var meget rystet, da vidnet ori-
enterede ham den 30. september 2015. Det var først umiddelbart eter mødet
den 24. september 2015, at man begyndte at samle materiale sammen.
Foreholdt horkild Fogdes forklaring for kommissionen, p. 8, 1. afsnit, hvoref-
ter det var Jesper Kofoed og ikke ahørte, der orienterede horkild Fogde om
manøvreideen for politiaktion 04-01, var det fortsat ahørtes opfattelse, at hor-
kild Fogde ik oplysningen fra ahørte. Det skete dog, mens både Jesper Kofoed
og Torben Mølgård Jensen var til stede. horkild Fogde, Jesper Kofoed, Torben
Mølgård Jensen og ahørte holdt et møde. De talte om et eller andet i sagen. Af-
hørte gik ned og trak eller hentede operationsbefalingen. Han blev nu opmærk-
som på afsnittet. Han gik tilbage til mødet. Som ahørte huskede det, var Tor-
ben Mølgård Jensen og Jesper Kofoed fortsat til stede. Det var hereter, ahørte
orienterede horkild Fogde. Dereter havde ahørte, som han huskede det, ikke
ret meget med det at gøre.”
Senioranklager Klaus Pedersen, Københavns Politi, Ledelsessekretariatet:
1014
”Eter landsrettens dom vurderede horkild Fogde, at der var grundlag for at gå
til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Det skete vistnok den 28. september
2015. Da man vidste, at der ville komme en undersøgelse i Den Uahængige Po-
litiklagemyndighed, skulle sagens bilag sendes til Politiklagemyndigheden, og
ahørte drøtede sent om etermiddagen eller den følgende dag med Jesper Ko-
foed, hvordan de skulle gøre det. Imens bladrede de i sagen vedrørende lands-
retssagen og kiggede i bilagene. Jesper Kofoed faldt over operationsbefalingen
og spurgte, hvad det var, og det forklarede ahørte. De gennemgik den deref-
ter sammen og fandt nu bemærkningen om, at demonstranter ikke måtte være
synlige og ikke måtte kunne bringe sig i en position, hvor de var synlige. Ingen
af dem havde set denne passus før. Hvis ahørte havde læst den tidligere, ville
han have reageret. Det havde han gjort i andre tilfælde, når der kom nye oplys-
ninger frem, f.eks. om fremkomsten af lag og indholdet af lydilerne. Passussen
var helt udenfor, hvad både ahørte og Jesper Kofoed havde forventet at inde.
De var ret chokerede begge to. Det er der ingen tvivl om.
1014 Protokol nr. 42 af 12. januar 2017
1120
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0667.png
Hændelsesforløb og forklaringer
De to centrale politividner havde jo også afgivet forklaring i august 2013. De
blev ahørt meget detaljeret omkring generelle instrukser og lag, og deres for-
klaringer var i den grad en bekrætelse på de oprindelige udtalelser fra juni
2012. Det havde også betydning for Københavns Politis vurdering af, om der
skulle have været reageret på et tidligere tidspunkt.
Ingen af ahørtes overordnede eller ansatte ved Rigspolitiet eller i Justitsministe-
riet har tilkendegivet, at rigtigheden af de afgivne svar skulle undersøges nær-
mere. Noget sådant ville kræve, at man føler, at der er oplysninger, der mangler.
Der er en generel tilbageholdenhed med at ulejlige politiorganisationen unø-
digt, og grundlaget var det samme, som det hele tiden havde været. Der var
få episoder og få klager. Det gav ikke anledning til at tro, at der var et generelt
problem. Det var for ahørte mere sandsynligt, at menige politifolk eller måske
en enkelt delingsfører havde fejlet i de situationer, hvor demonstranter var fra-
taget lag.
Ahørte drøtede ikke fundet af lag og indholdet af lydilerne med Claus Hjelm
Olsen og Mogens Lauridsen, men han drøtede det med sin nærmeste leder,
Jesper Kofoed. Det var så op til ham eller hans overordnede at disponere.
Claus Hjelm Olsens oplysninger om, at der ikke forelå nogen forholdsordre, var
ikke korrekte, og hans oplysninger i notatet og det, han forklarede under rets-
sagen, holder ikke vand. Ahørte kunne ikke forestille sig, hvorfor Claus Hjelm
Olsen, som ahørte kender som en kompetent og erfaren politimand, pludselig
i 2012 skulle udstede sådanne forholdsordrer.”
Vicepolitiinspektør Peter Olesen Dahl, Københavns Politi:
1015
”Den 30. september 2015 bad chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen af-
hørte om at inde alt om de tre besøg i arkiverne i Plan Sikkerhed og udarbej-
de mapper med det, der var relevant. Anmodningen kom i en weekend eller
en aten. Hans redegørelse af samme dag, er den følgeskrivelse, der fulgte med
mapperne, der indeholdt alle operationsbefalinger og taktiske befalinger og helt
sikkert også PETs trusselsvurderinger. En medarbejder fra Plan Sikkerhed, Jo-
han Wilkens, havde fundet materialet frem i deres interne elektroniske register.
Mapperne var vist til den øverste ledelse, det vil sige politidirektøren og chef-
politiinspektørerne. Ahørte udleverede mapperne til Torben Mølgård Jensen.
Det var ikke en sædvanlig arbejdsopgave for ahørte. Han gjorde blot det, som
han blev bedt om. Han gik ud fra, at det blot drejede sig om at få et fuldt over-
1015 Protokol nr. 16 af 17. november 2016
Besøget i 2012
1121
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0668.png
Kapitel 8.2
blik over sagen. På Beredskabsportalen lå den seneste udgave af operationsbe-
falingen, og kun medarbejdere i Plan Sikkerhed havde adgang til tidligere udga-
ver. Der var ingen mailkorrespondance i mapperne. Det var ahørte ikke blevet
bedt om at inde frem. Det var en rent praktisk opgave, der gik ud på at inde
alle befalinger frem. Han læste ikke materialet i mapperne igennem. Ahørte
deltog ikke eterfølgende i noget møde om materialets indhold. Han ik heller
ingen tilbagemeldinger.
Et par dage eter at ahørte den 30. september 2015 udarbejdede mapperne til
Mølgård Jensen, viste ahørte operationsbefalingens afsnit om, at demonstran-
ter ikke måtte være synlige, for Mogens Lauridsen, der virkede overrasket over,
at det stod så ganske tydeligt, at demonstranterne skulle holdes ude af syne og
sådan nogle ting. Mogens Lauridsen havde i pressen sagt det modsatte af, hvad
der stod i operationsbefalingen. De talte om det principielle i, at den overordne-
de operationelt ansvarlige kun var inde over operationsbefalingen på det indle-
dende stade. Selv ville ahørte i givet fald have læst de første to-tre versioner af
operationsbefalingen og dereter ikke mere.”
Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, Rigspolitiet:
1016
”Ahørte blev ringet op i weekenden 26.-27. september 2015 af horkild Fogde,
der oplyste, at han havde gennemgået landsretssagen grundigt, og at landsret-
tens præmisser sammenholdt med sagens øvrige oplysninger gjorde, at han nu
beklageligvis var kommet stærkt i tvivl om, hvorvidt de oplysninger, der var gi-
vet fra Københavns Politi, var korrekte og dermed også, at der var en risiko for,
at der var givet urigtige svar til Folketinget. Han var derfor nødt til at anmelde
sagen til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Det er et stort skridt at tage,
fordi det er udtryk for, at man ikke længere har fuld tillid til de involverede
medarbejdere. Ahørte svarede, at han forstod horkild Fogde, og at han ville
gøre det samme, hvis han var i den situation. horkild Fogde ringede vist også
til Rigsadvokaten.
Mandag den 28. september 2015 ringede horkild Fogde igen til ahørte og sag-
de, at sagen nu var anmeldt til Den Uahængige Politiklagemyndighed. Ahørte
sørgede for, at der blev givet besked herom til Justitsministeriet. Han huskede
ikke nærmere, hvordan det skete.
Den 30. september 2015 ringede horkild Fogde på ny og fortalte, at der i for-
bindelse med forberedelsen af mødet med Den Uahængige Politiklagemyn-
1016 Protokol nr. 49 af 19. januar 2017
1122
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
dighed var fremkommet en operationsbefaling, hvoraf det under overskriten
Manøvreide fremgik, at man skulle sørge for, at demonstranter ikke var synlige
fra kortegen. horkild Fogde var tydeligt rystet, og det var ahørte også. Ahør-
te bad horkild Fogde om at komme over med operationsbefalingen, så ahørte
selv kunne se det, og de var begge meget rystede og enige om, at det var godt, at
der var indgivet anmeldelse til Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Nu stillede sagen sig yderligere alvorligt. Ahørte og horkild Fogde var enige
om, at justitsministeriets departementschef straks måtte underrettes. Ahørte
ringede hereter til Barbara Bertelsen, som det fremgår af hendes notat. Ahør-
te og Barbara Bertelsen var enige om, at ministeren straks skulle underrettes.
Ahørte huskede, at han fortalte, at en operationsbefaling var dukket op, og om
linjerne i den om at afskærme demonstrationer fra de kinesiske gæster, men vil-
le ikke mene, at han har brugt ordet ”forholdsordre”, som det er anført i Barbara
Bertelsens notat om deres samtale.
Det, der blev drøtet med horkild Fogde og senere med Barbara Bertelsen, var
ikke indholdet af trusselsvurderingen, men derimod manøvreideen under po-
litiaktion 04-01. Politiets opgave var og er gæsternes sikkerhed, men der skal
være mulighed for at forsamle sig og ytre sig. I formuleringen var der ikke ba-
lance mellem disse hensyn. Ordvalget var foruroligende. Ahørte havde ikke
noget bud på, hvordan det kan være kommet ind i en operationsbefaling. Han
hætede sig ikke i første omgang ved trusselsvurderingen. Han har ikke fun-
deret meget over afsnittet om at tabe ansigt. Det er PET, der formulerer trus-
selsvurderingen, og det er dereter politikredsens ansvar at gøre, hvad der skal
gøres. Ahørte vil ikke tolke på trusselsvurderingen, der kommer fra PET, men
han læser trusselsvurderingen som, at man skal være omhyggelig med, hvad
der foregår.
I forbindelse med et statsbesøg er det politiets opgave at sørge for, at alt går
godt, og at gæsterne får et så godt indtryk som muligt, men også at sørge for, at
demonstranter i givet fald kan få lov til at demonstrere. Han blev derfor meget
foruroliget over sætningerne om at hindre, at demonstranter var synlige.
Ahørte havde ikke kendskab til, at der under besøget i 2012 var valgt en ændret
strategi omkring, hvornår der skulle afspærres for eskorteruten.”
Besøget i 2012
1123
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0670.png
Kapitel 8.2
Afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet, Politi- og Straferetsafdelin-
gen:
1017
”Han ik ikke kendskab til operationsbefalingen for 2012 før i eteråret 2015, og
han var ikke bekendt med, at andre i Justitsministeriet havde et sådan kendskab
på noget tidligere tidspunkt.”
Kontorchef Esben Haugland, Justitsministeriet, Politikontoret:
1018
”Den 30. september 2015 blev ahørte ringet op af fg. afdelingschef Johan Kri-
stian Legarth, der oplyste, at horkild Fogde var blevet opmærksom på, at der
var givet en skritlig ordre, som kunne tyde på generel strid med de hidtil af-
givne oplysninger. Det lød alvorligt, og der skulle rykkes hurtigst muligt. Næste
dag begyndte ahørte at skrive på en underretning til Retsudvalget. I den for-
bindelse bad Justitsministeriet Københavns Politi om at sende en kopi af ope-
rationsbefalingen.
Han ik operationsbefalingen hurtigt eter og han, departementschef Barbara
Bertelsen, fg. afdelingschef Johan Kristian Legarth og to andre afdelingschefer,
Jens heilberg Søndergaard og homas Østrup, samledes. De hætede sig ved
afsnittene om kinesernes bekymring for at tabe ansigt og om, at demonstran-
ter ikke måtte være synlige. De kunne godt se, at det var alvorligt og ikke kunne
håndteres inden for rammerne af den undersøgelse, der var iværksat ved Den
Uahængige Politiklagemyndighed. Der måtte nedsættes en undersøgelseskom-
mission. Ministeren blev orienteret, og han var enig. Der gik kun ca. 1 time, fra
Justitsministeriet modtog operationsbefalingen, til beslutningen om at nedsæt-
te kommissionen blev trufet.
I Justitsministeriet drøtede man, hvad passagerne i operationsbefalingen var
udtryk for. De enkelte afsnit hver for sig sagde måske ikke så meget, men set i
en sammenhæng harmonerede det meget dårligt med, hvad der tidligere var
oplyst over for Retsudvalget. De drøtede også, om det kunne være en skrivefejl.
Sproget i de relevante afsnit var anderledes end i resten af dokumentet.”
I pressemeddelelse af 1. oktober 2015 meddelte Den Uahængige Politiklagemyndig-
hed, at man havde besluttet at indlede eterforskning i sagen i anledning af politidi-
rektør horkild Fogdes oplysninger på mødet den 30. september 2015.
1017 Protokol nr. 55 af 26. januar 2017
1018 Protokol nr. 54 af 26. januar 2017
1124
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0671.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Den 2. oktober 2015 sendte justitsminister Søren Pind følgende orientering til Fol-
ketingets Retsudvalg:
1019
”…
Justitsministeriet har siden 2012 besvaret en række spørgsmål fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende politiets ageren under det kinesiske præsidentbesøg i
København den 14. til den 16. juni 2012.
Justitsministeriet har i den forbindelse lere gange viderebragt oplysninger fra
Københavns Politi om, at der ikke i forbindelse med statsbesøget var givet in-
strukser om fratagelse af tibetanske lag mv. fra indsatslederen, delingsføreren
eller andre politifolk med ledelsesansvar. Desuden har Justitsministeriet oplyst
over for Retsudvalget, at Københavns Politi har oplyst, at politifolk ikke i for-
bindelse med præsidentbesøget har modtaget instrukser, som havde til formål
at begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden.
Justitsministeriet har senest den 18. september 2015 oplyst over for Retsudval-
get, at Københavns Politi i en underretning til ministeriet har oplyst, at der
(fortsat) ikke er fremkommet oplysninger om, at der i forbindelse med stats-
besøget af Københavns Politi mere generelt er givet instrukser om fratagelse af
tibetanske lag.
2.
På baggrund af de oplysninger, der er fremkommet dels i forbindelse med
Østre Landsrets behandling af en civil sag anlagt mod Københavns Politi af seks
demonstranter med påstand om, at de i forbindelse med præsidentbesøget blev
udsat for ulovlige administrative frihedsberøvelser, dels gennem tilkendegivel-
ser i medierne fra medarbejdere i politiet, har der i den seneste tid være rejst
betydelig tvivl om, hvorvidt de tidligere afgivne oplysninger har været fyldest-
gørende og korrekte.
Politidirektøren i København indgav på den baggrund den 28. september 2015
en anmeldelse i sagen til Den Uahængige Politiklagemyndighed.
Anmeldelsen drejer sig nærmere om, hvorvidt personale i Københavns Politi
eventuelt har begået strabare forhold, herunder
- tjenestemisbrug eller tjenesteforsømmelse ved at afgive urigtige oplysninger
- bl.a. til brug for skitende justitsministres besvarelser af spørgsmål fra Fol-
1019 JM, j. nr. 2015-0030-3817
Besøget i 2012
1125
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Kapitel 8.2
ketinget - vedrørende Københavns Politis indsats over for demonstranter i
forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i juni 2012 samt ved de to se-
nere kinesiske besøg i 2013 og 2014 og
- tjenestemisbrug eller tjenesteforsømmelse i øvrigt i forbindelse med Køben-
havns Politis eterfølgende håndtering af sagerne om de kinesiske besøg.
Den Uahængige Politiklagemyndighed har ved en pressemeddelelse af 1. okto-
ber 2015 oplyst, at politiklagemyndigheden har besluttet at iværksætte en nær-
mere eterforskning i sagen.
3.
Rigspolitiet har den 30. september 2015 orienteret Justitsministeriet om, at
politidirektøren i København i forbindelse med sagens overdragelse til Den
Uahængige Politiklagemyndighed er blevet bekendt med en skritlig operati-
onsbefaling af 13. juni 2012 om statsbesøget, hvoraf fremgår, at det skal sikres, at
demonstranter ikke kan ses fra kortegen.
Justitsministeriet har den 1. oktober 2015 modtaget en kopi af Københavns Po-
litis operationsbefaling, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sik-
kerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at
”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignen-
de.”
Endvidere fremgår bl.a. følgende:
”Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskor-
teruter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter,
ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er
synlig fra escorteruten og objekter.”
Den nævnte operationsbefaling er tillige med øvrigt relevant materiale vedrø-
rende sagen overdraget af Københavns Politi til Den Uahængige Politiklage-
myndighed og vil indgå i politiklagemyndighedens eterforskning.
Forløbet har bl.a. resulteret i, at Folketinget igennem længere tid er blevet bi-
bragt oplysninger, som nu ser ud til at være urigtige.
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at sagen vil kunne have berøring til andre
myndigheder end politiet. Da Den Uahængige Politiklagemyndighed alene har
1126
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
mulighed for at eterforske forhold, som vedrører politiets behandling af sagen,
har jeg besluttet, at der nedsættes en undersøgelseskommission, således at alle
dele af det samlede begivenhedsforløb i sagen kan blive klarlagt.
Undersøgelsen vil navnlig have til formål at skulle afdække dels begivenheds-
forløbet, som knytter sig til politiets ageren i forhold til borgere under det kine-
siske statsbesøg i København i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i Køben-
havn i 2013 og 2014, dels det eterfølgende forløb i forbindelse med besvarelsen
af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om politiets ageren ved de pågælden-
de besøg.
Justitsministeriet vil derfor gå i gang med at udarbejde et kommissorium for
undersøgelsen, som jeg dereter på sædvanlig vis vil drøte med Folketinget.
Det understreges, at nedsættelsen af undersøgelseskommissionen ikke har be-
tydning for den eterforskning, som Den Uahængige Politiklagemyndighed
foretager, og som således kan fortsætte.”
8.2.7.5.8 Justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 188-190 og
221-222
Justitsminister Søren Pind besvarede den 8. oktober 2015 Retsudvalgets spørgsmål
188-190 således:
”Spørgsmål nr. 188-190 (Alm. del):
…
Svar:
Som anført i det brev, som jeg sendte til Folketingets Retsudvalg den 2. oktober
2015 (Alm. del, bilag 92), har jeg besluttet, at der nedsættes en undersøgelses-
kommission, således at alle dele af det samlede begivenheds-forløb i den pågæl-
dende sag kan blive klarlagt.
Undersøgelseskommissionen vil navnlig have til formål at skulle afdække dels
begivenhedsforløbet, som knytter sig til politiets ageren i forhold til borgere
under det kinesiske statsbesøg i 2012 og ved to senere kinesiske besøg i Køben-
havn i 2013 og 2014, dels det eterfølgende forløb i forbindelse med besvarelsen
af spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg om politiets ageren ved de pågælden-
de besøg.
Jeg forventer at kunne sende et udkast til kommissorium for undersøgelses-
kommissionen til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen inden for kort
tid.”
Besøget i 2012
1127
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0674.png
Kapitel 8.2
Justitsminister Søren Pind besvarede den 5. oktober 2015 Retsudvalgets spørgsmål
221-222 således:
”Spørgsmål nr. 221-222 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
…
Svar:
Der gælder i Danmark en grundlovsfæstet ret til både ytrings- og forsamlings-
frihed. Det er rettigheder, som eter min opfattelse er helt grundlæggende og af-
gørende elementer i ethvert demokratisk samfund, og som skal værnes.
Det er politiets opgave at beskytte borgernes ret til at demonstrere og ytre sig.
Jeg kan i øvrigt henvise til det brev om nedsættelse af en undersøgelseskommis-
sion om forløbet i den pågældende sag, som jeg den 2. oktober 2015 har sendt til
Folketingets Retsudvalg (Alm. del, Bilag 92).”
8.2.7.5.9 Reaktioner i Københavns Politi og nedsættelse af undersøgelses-
kommissionen
Primo oktober 2015 foretog Københavns Politi en række interne forlyttelser, der in-
volverede politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, vicepolitiinspektør Claus Hjelm
Olsen og politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé. I den forbindelse sendte
politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, Københavns Politi, følgende mails til
to kolleger:
1020
”Hej Kalle
Ja, jeg tror godt at man kalde det en tipetansk tæppetisserrokade. Der var åben-
bart en, der pludselig ik et stort behov for at få landlig lut i lungerne og kom-
me lidt væk fra København.
Sådan kan det gå når man forsøger at dække over et sygt system.
Mon ikke, at alle vi der var ledere af politiaktioner bliver kaldt til ahøring på
et tidspunkt. Det vil være int med mig – hverken jeg eller MC’erne har noget
at skjule…”
”Hej Jens
1020 Københavns Politi, mailkorrespondance, Mogens Bendiks Knudsen
1128
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0675.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Det var ikke længe du holdt til at være i provinsen ……… eller var der nogen,
der lige pludselig ik behov for at komme til provinsen ????
Lidt tragisk baggrund, men det er jo hvad der kan ske, hvis man forsøger at
bortforklare et tilsyneladende ”sygt” system. Jeg var selv Mike Lima på den ki-
nesiske præsident og forventer da at blive indkaldt til noget ahøring på et tids-
punkt – men har dog ikke noget at frygte, idet vi jo ikke var en del af den pro-
blematiske politiaktion… .”
Endvidere sendte vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi, den 31.
oktober 2015 følgende mail til en svensk kollega:
1021
”Syntes lige det var på sin plads at give dig en orientering om min situation.
Måske har du allerede hørt noget og ellers har du så historien fra min egen
side. Jeg er blevet forlyttet til Nordsjællands Politi hvor jeg er leder af vagt-
centralen. Årsagen skal indes i, at jeg for tre år siden var KSN leder under
den kinesiske præsidents besøg. I den anledning har en gruppe demonstran-
ter gennem deres advokat klaget over at de ikke kom tæt nok på præsidenten,
fordi politiet skulle have holdt dem på afstand – ikke af et sikkerhedsmæs-
sigt hensyn men fordi de vinkede med Tibetanske lag. Det forhold har væ-
ret forelagt retten og eter at have fået aktindsigt har advokaten anmeldt mig
og indsatslederen for at komme med urigtige forklaringer. Vores chef som
er inddraget i sagen sammen med os andre går på om Grundloven er blevet
overtrådt i forhold til ytringsfrihed og dertil om vi skulle have givet urigtige
forklaringer. Justitsministeren har nedsat en kommissionsundersøgelse og si-
deløbende undersøges vi af Den uahængige politiklagemyndighed for om vi
har sagt noget forkert. Vi er alle tre blevet forlyttet til andre politikredse og
stillinger. Det er en meget kort udgave som du nok skal få i en uddybende ud-
gave en anden gang. På godt dansk så er det surt at beinde sig midt i denne
her sag som har meget politik ind over. Der er sgu nok en grund til at stats-
ministeren ikke er helt vild med at få besøg af Dalai Lama, men lort har det
med at falde ned ad.”
Endelig sendte politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé, Københavns Politi,
den 5. oktober 2015 en mail til sin afdeling, Politihundesektionen, hvori blandt an-
det anførtes:
1022
1021 Københavns Politi, mailkorrespondance, Claus Hjelm Olsen
1022 Københavns Politi, mailkorrespondance, Andrew Jerome Henrik Oryé
Besøget i 2012
1129
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0676.png
Kapitel 8.2
”Gode kolleger.
Som i sikkert har bemærket kører ”Tibet Sagen” i medierne.
Jeg er en af dem, som er involveret i den, og herunder en af de 2 politiledere der
er blevet meldt til politiet.
Justitsministeren har besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission, hvil-
ket jeg i øvrigt syntes er en god idé.
Jeg mener naturligvis ikke selv, at jeg har gjort noget galt. Den kamp skal jeg nu
tage og overbevise andre om.
…
For mig gælder stadig personalets sikkerhed, Rigets sikkerhed og al modstand
bliver kvalt i kærlighed.
Jeg mener ikke at i har en kollega (mig) der er ligeglad med grundlov, og
ytringsfrihed osv., uanset hvad medierne nu vil ”koge suppe på”.
…”
Politiassistent Carsten Sentow, Københavns Politi, sendte den 6. oktober 2015 følgen-
de mail til politidirektør horkild Fogde, Københavns Politi:
1023
”Det seneste år har jeg gjort tjeneste udenfor landets grænser og har blandt an-
det derfor ikke fulgt så detaljeret med i, hvad der er foregået i kredsen.
Men eter at have læst denne uges meddelelse om de ledelsesmæssige rokader
som følge af, hvad pressen kalder ”Tibet-sagen”, så har jeg en enkelt oplysning,
som jeg gerne vil delagtiggøre andre i.
Jeg deltog i omhandlende politiaktion som radioordonnans for Lima 1/ indsats-
leder pk. Henrik Oryè. Jeg husker ikke den præcise dato for den kinesiske dele-
gations besøg og har som sådan heller ikke gjort noget for at opsøge denne eller
andre informationer fra politiaktionen.
En enkelt episode skiller sig dog ud på en sådan måde, at jeg ikke har vanske-
ligt ved at huske den.
1023 DUP, bilag G-0-300
1130
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0677.png
Hændelsesforløb og forklaringer
En del af opgaveløsningen som radioordonnans består i at formidle de manøv-
reideer videre, som indsatslederen ønsker iværksat. For at kunne gøre det bedst
muligt, anbefales det at følge indsatslederen så tæt, som det er muligt.
Blandt andet derfor befandt vi os en tid før den kinesiske delegations ankomst
til Christiansborg Slot på og omkring trappen op til Christiansborg Slotskirke,
på hjørnet Børsgade/Vindebrogade.
Fordi delegationen skulle ankomme til Christiansborg Slot fra Christianshavn,
altså over Knippelsbro, var det i relation til opgaveløsningen, en velvalgt posi-
tion for os.
Mens vi stod der, kom en civilklædt kinesisk herre over til os.
På engelsk gjorde han opmærksom på, at han fandt det upassende, at den men-
neskeskare, som befandt sig på trinnene omkring rytterstatuen på Højbro
Plads, lagede med det tibetanske lag, ligesom han ønskede, at politiet greb ind
overfor denne gruppe mennesker og deres lag.
Selve ordlyden af Oryé’s svar kan jeg desværre ikke gengive ordret; men jeg hu-
sker essencen af, hvad Oryés svarede; nemlig at det ikke var ulovligt at lage
med disse lag i Danmark.
…”
Undersøgelseskommissionen blev nedsat den 23. december 2015 med det kommis-
sorium, der fremgår af afsnit 1.1.
8.2.7.5.10 Eterfølgende supplerende oplysninger
Den Uahængige Politiklagemyndighed har i rapport af 18. januar 2016
1024
vedrørende
omfanget af politiets interne radiokommunikation anført, at omfanget af al radio-
kommunikation i perioderne:
d. 14. juni 2012 - d. 16. juni 2012,
d. 4. juni 2013 - d. 7. juni 2013 og
d. 10. juni 2014 - d. 12. juni 2014
”skønsmæssigt varer 800 timer”.
1024 DUP, bilag R-1-0
Besøget i 2012
1131
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0678.png
Kapitel 8.2
Senioranklager Klaus Pedersen, Ledelsessekretariatet, Københavns Politi, anførte
blandt andet i brev af 15. februar 2016 til journalist ved Ekstra Bladet, Stefan Chri-
stensen, i forlængelse af en sag vedrørende aktindsigt i ISS´ faktura til Københavns
Politi for jernelse af graiti den 15. juni 2012, nærmere omtalt i afsnit 8.2.6.2.2:
1025
”…
Når Københavns Politi i forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i 2012
selv aholdt udgiter til jernelse af graiti, skyldes det ifølge oplysninger fra Kø-
benhavns Politis økonomiafdeling, at der var en række forskellige ejere invol-
veret (ejerne af havneanlæg, Amaliehaven og af lere bygninger), hvorfor bog-
holderiet af praktiske grunde undlod at fakturere de enkelte ejere. Det blev i
den forbindelse tillagt afgørende betydning, at fakturaen var af en beskeden
størrelse.
…”
I forbindelse med en modtaget indkaldelse til ahøring sendte politiassistent Lasse
Juul Hansen, Københavns Politi, den 12. maj 2016 sålydende mail til Den Uahængi-
ge Politiklagemyndighed:
1026
”Jeg bekræter at have været udsat til tjeneste den pågældende dag og at have
været udsat til indvendig bevogtning på SAS Radisson Blu.
Jeg erindrer at blive bedt af nærmeste leder om at bortvise nogle personer som
tegnede med kridt fra Hotellets område.
Jeg mener dog ikke, at der var tale om tegningerne på billedet, men tættere på
hotellets indgang.
Jeg mener ligeledes at kridttegningen blev jernet med en spand vand, men
erindrer ikke af hvem. (kollega eller hotellets personale)
Jeg mener at den generelle befaling lød på, at den kinesiske Præsident ikke måt-
te se bannere, lag mv., da man ikke ønskede at fornærme ham.
Dette var også grunden til, at han blev fragtet til og fra hotellet via en bagind-
gang, som var afdækket med et telt.
…”
1025 DUP, underbilag til bilag U-10
1026 DUP, bilag E-2-19-4
1132
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0679.png
Hændelsesforløb og forklaringer
I Den Uahængige Politiklagemyndigheds rapport af 5. september 2016 vedrørende
eterforskning af besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 914-917 anførtes blandt an-
det:
1027
”Det bemærkes, at der på Københavns Politis sag vedr, besvarelse af REU spm.
914-917 bl.a. ligger en kopi af operationsbefalingen fra det kinesiske statsbesøg
i 2012…, hvori det …bl.a. er anført, at politiaktion 04-01 skal sikre, at eventuel-
le ‘demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal
have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og
objekter”. På Københavns Politis sag ligger derudover et uddrag af Københavns
Byrets dom af 18. februar 2014…, hvor dele af vpi. Claus Hjelm Olsens forkla-
ring om trusselsniveauet er markeret, og hvor der i margenen er skrevet med
kuglepen ”se endv. Operationsbefalingen s. 3”.”
Rigspolitiet fastsatte den 9. juni 2016 nye retningslinjer for behandling af folketings-
og samrådsspørgsmål. Retningslinjerne var hereter sålydende:
1028
”Baggrund
Justitsministeriet iværksatte ultimo 2014 en række initiativer med henblik på at
skærpe rettidigheden i forhold til besvarelse af udvalgsspørgsmål fra Folketin-
get, og fastsatte i den forbindelse kortere høringsfrist over for Rigsadvokaturen
og Rigspolitiet. Direktionssekretariatet iværksatte samtidigt en kortlægning og
gennemgang af processerne vedrørende bidrag til folketingsspørgsmål og har
blandt andet på baggrund af en rapport, som blev udarbejdet af konsulentir-
maet KLART, indført nye arbejdsgange. Direktionssekretariatet har etableret
et sharepoint over folketingsspørgsmål med henblik på at føre statistik, hvilket
dog har vist sig ikke at være teknisk muligt, og sharepointet søges derfor i stedet
anvendt som sagsstyringsredskab.
Der er indført kvartalvis opfølgning i forhold til fristoverholdelse, hvilket fore-
tages manuelt i et excel-ark. Dette lægges endvidere til grund i forbindelse med
indførelsen af rettidige bidrag til folketingsspørgsmål i rigspolitichefens resul-
tatkontrakt, hvoraf det fremgår, at 90% af bidragene skal besvares rettidigt. Der
er i forbindelse med ovennævnte kortlægningsrapport identiiceret relevante
indsatsområder, hvor der er forbedringspotentialer. En række af disse ligger
uden for Rigspolitiets ressort. Ligeledes er der foreslået arbejdsredskaber, som
1027 DUP, bilag C-15
1028 Rigspolitiet, j. nr. 2015-010-15
Besøget i 2012
1133
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0680.png
Kapitel 8.2
forudsætter it-mæssige ændringer, som Rigspolitiet af tekniske årsager ikke har
mulighed for at implementere på nuværende tidspunkt. Arbejdsgangen beskre-
vet nedenfor er fastlagt inden for de ovenstående rammer.
Sagsgangsbeskrivelse i forbindelse med behandlinger af anmodninger om bi-
drag til brug for udvalgsspørgsmål og samrådsspørgsmål.
Direktionssekretariatet er koordinationsansvarlig for alle politiets bidrag til be-
svarelse af udvalgsspørgsmål og samrådsspørgsmål, hvilket indebærer, at alle
anmodninger om bidrag til spørgsmål modtages, koordineres og besvares via
Direktionssekretariatet.
Sharepointet over folketingsspørgsmål skal fungere som centralt sagsstyrings-
redskab undervejs i processen, hvor alle verserende høringer over folketings-
spørgsmål og afsluttede besvarelser af folketingsspørgsmål til enhver tid kan
fremsøges. Der er adgang til sharepointet for relevante personer udpeget af om-
råderne. Sharepointet er opbygget således, at det kan tilgås via POLNET ved
brug af et link, der modtages på e-mail. Sharepointet kan eterfølgende føjes til
favoritter på POLNET og tilgås direkte. Rigspolitiets endelige bidrag til besva-
relse opdateres på sharepointet under det enkelte spørgsmål, ligesom ministeri-
ets endelige besvarelse af spørgsmålet også opdateres på sharepointet.
Sharepointet skal mindske behovet for e-mailorienteringer og øge muligheder-
ne for et samlet overblik over bidrag og endelige besvarelser samt status for be-
handling af de enkelte spørgsmål.
Modtagelse af folketingsspørgsmål i Direktionssekretariatet
Spørgsmålene modtages via Direktionssekretariatets funktionspostkasse KOS
FP Direktionssekretariatet, hvoreter forkontoret printer spørgsmålet og lægger
det til den ansvarlige jurist til visitering.
Den ansvarlige jurist opretter i forbindelse med visitationen spørgsmålet i sha-
repointet over folketingsspørgsmål. Hvert spørgsmål oprettes med angivelse af
nummer, titel, journalnummer, fagområde, frister (intern frist til fagområdet,
som typisk vil være dagen før Rigspolitiets frist til ministeriet) og eventuelle be-
mærkninger i bemærkningsfeltet. Samtidigt med oprettelsen foretages der en
søgning for at afdække, i hvilket omfang Rigspolitiet tidligere har bidraget til
besvarelsen af lignende spørgsmål, hvilket i givet fald anføres i bemærknings-
feltet. Der tages endvidere stilling til, om andre end det/de forventede sagsbe-
1134
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0681.png
Hændelsesforløb og forklaringer
handlende område(r) i Rigspolitiet via e-mail skal orienteres om, at spørgsmå-
let verserer, f.eks. Kommunikationssektionen.
Med henblik på vidensdeling udpeges der en koordinerende jurist, der er an-
svarlig for opdatering af sharepointet over folketingsspørgsmål. Hvis det skøn-
nes hensigtsmæssigt, kan der i en periode oprettes en særlig log over et bestemt
emne, der opdateres med både folketingsspørgsmål, aktindsigtsanmodninger
og høringer over emnet.
Spørgsmålet visiteres til det område i Rigspolitiet, hvor den faglige tyngde af
spørgsmålet vurderes at henhøre. Såfremt der er behov for afgrænsning af
spørgsmålet eller opklarende spørgsmål, kontakter den ansvarlige jurist i Di-
rektionssekretariatet det relevante ministerium, inden spørgsmålet sendes til
området, med henblik på at kvaliicere spørgsmålet mest muligt. Såfremt der er
angivet en kortere frist end 10 dage, kontakter den ansvarlige jurist i Direktions-
sekretariatet ministeriet, medmindre baggrunden for den kortere frist fremgår
af høringen.
Direktionssekretariatets forkontor sender hereter spørgsmålet samt eventuelle
relevante bemærkninger til fagområdets funktionspostkasse samt cc. til de ud-
pegede relevante kontaktpersoner i områderne. Forkontoret opretter en hoved-
sag i Doc2000 for det modtagne spørgsmål på baggrund af de oplysninger, der
er indtastet i sharepointet.
Områdets udarbejdelse af bidrag
Det område, som spørgsmålet er visiteret til, står for indhentelse af bidrag fra
politikredse i fornødent omfang og står som udgangspunkt for koordinering af
bidraget med øvrige områder/afdelinger/politikredse. Områdets bidrag til be-
svarelse af folketingsspørgsmål skal udarbejdes i overensstemmelse med Direk-
tionssekretariatets skabelon for folketingsspørgsmål, jf. bilag 1. Områdets bi-
drag til besvarelse af samrådsspørgsmål udarbejdes på brevpapir.
Områdets bidrag sendes til Direktionssekretariatets funktionspostkasse. Områ-
derne sikrer, at eventuelt baggrundsmateriale, herunder bidrag fra andre områ-
der/afdelinger/politikredse, fremsendes til Direktionssekretariatet i forbindel-
se med fremsendelsen af bidraget til besvarelse med henblik på journalisering.
Modtagelse af bidrag fra område
Besøget i 2012
1135
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0682.png
Kapitel 8.2
Såfremt der er tale om bidrag til samrådsspørgsmål, indsætter Direktionsse-
kretariatets forkontor bidraget i Direktionssekretariatets brevpapir. Bidrag til
besvarelse af folketingsspørgsmål udarbejdes på føromtalte skabelon, jf. bilag 1.
Forkontoret udarbejder endvidere en fremsendelsesskrivelse til ministeriet, jf.
bilag 2. Begge skrivelser samt medsendt materiale fra kredsen gemmes på J-dre-
vet i Direktionssekretariatets mappe med folketingsspørgsmål.
Bidraget lægges til den ansvarlige jurist til sagsbehandling. Det endelige bidrag
lægges til afdelingschefen til underskrit. Det bemærkes, at alle bidrag skal god-
kendes af den ansvarlige direktør forud herfor, hvilket påhviler de enkelte om-
råder. Såfremt det vurderes, at besvarelsen er af særlig principiel eller politisk
karakter, skal der ske forelæggelse for rigspolitichefen.
Reviderede bidrag
Direktionssekretariatets jurister redigerer i nødvendigt omfang besvarelserne,
så de svarer til linjen i tidligere besvarelser til ministeriet. Eventuelle materielle
ændringer til udkastet sendes retur til området til godkendelse. Dette vil fremgå
af den manuelle sag men ikke af sharepointet.
Reviderede og/eller supplerende bidrag gemmes på J-drevet i Direktionssekre-
tariatets mappe med folketingsspørgsmål samt på den manuelle sag og opdate-
res i sharepointet.
Fremsendelse til ministeriet
Det endelige godkendte bidrag sendes af Direktionssekretariatets forkontor til
ministeriet med kopi til relevante personer, og sharepointet opdateres, således
at spørgsmålet fremgår som besvaret, og besvarelsen oploades på sharepointet.
Alt relevant materiale lægges i den oprettede sag, som lægges til studenterne,
der hereter opdaterer datoen for modtagelse af bidrag fra fagområdet og dato-
en for afsendelse af bidrag til ministeriet.
Det er atalt med Politikontoret, at forespørgsler om fristudsættelser rettes di-
rekte til chekonsulenten, så der sikres en ensartet praksis og foretages de nød-
vendige opdateringer i Justitsministeriets sagsstyringssystem.
Endelige besvarelser
1136
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0683.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Studenterne opdaterer løbende det relevante ministeriums endelige besvarel-
ser af spørgsmålene på sharepointet, i det omfang disse modtages i kopi fra
ministeriet. I forbindelse med studenternes kvartalvise opgørelse af fristover-
holdelse, jf. indledningen, opdaterer studenterne eventuelt manglende ende-
lige besvarelser ved gennemgang af Folketingets hjemmeside og overførsel til
sharepointet.
Bidrag uden høring
Henvendelser fra et ministerium vedrørende folketingsspørgsmål, hvor Rigspo-
litiet ikke skal afgive et formelt bidrag, men blot godkender eller orienteres om
indholdet af et svar, skal lægges på samlesagen ”Diverse vedrørende folketings-
spørgsmål”, j.nr. 2016-014-840. Som udgangspunkt foregår godkendelsen/ori-
enteringen skritligt, og korrespondancen lægges hereter på samlesagen. Hvis
orienteringen/godkendelsen er foregået mundtligt, gøres et notat herom, hvoraf
den ansvarlige jurist fremgår.”
Retningslinjerne aløste de hidtil i Rigspolitiet gældende retningslinjer, der er be-
skrevet i afsnit 8.2.7.1.1.
Kommissionen anmodede pr. mail den 14. marts 2017 Københavns Politi om at måt-
te modtage skritlige retningslinjer for behandlingen af spørgsmål fra Folketinget i
perioden fra besøget i 2012 og frem.
Leder af Juridisk sektion i Københavns Politi, Charlotte Alsing Juul, svarede i mail af
16. marts 2017, at Københavns Politi
”… ikke er i besiddelse af skritlige retningslinjer for behandlingen af fore-
spørgsler fra Folketinget i perioden fra 2012 og frem.”
Kommissionen modtog hereter den 24. marts 2017 følgende mail fra journalist Niels
Northroup, Ritzau:
”Til Tibetkommissionen,
Heller ikke denne gang ønsker jeg at påvirke kommissionen på nogen måde
eller at virke emsig, men jeg tænkte, at nedenstående måske kunne være af in-
teresse. Københavns Politi har taget et par generelle initiativer som følge af Ti-
betsagen, fremgår det af en mail, som er omtalt i journalistisk form. Her er po-
litiets mail fra 17. marts i år om planlagte indsatser og besvarelse af spørgsmål
fra Folketinget.”
Besøget i 2012
1137
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0684.png
Kapitel 8.2
Med ”nedenstående” blev der henvist til en mailkorrespondance mellem journalist
Niels Northroup, Ritzau, og Københavns Politi, hvorunder stabschef John Vester-
gaard, Københavns Politi, havde sendt følgende til Niels Northroup:
1029
”Som svar på Deres e-mail af 13. marts 2017 om de generelle initiativer i Køben-
havns Politi som følge af Tibetsagen, kan Københavns Politi oplyse følgende:
1. Etablering af en ny Afdeling for Operativ Kvalitet i Beredskabsenheden.
På baggrund af erfaringerne fra større politimæssige operationer, herunder bl.a.
COP15 og de kinesiske statsbesøg i perioden 2012-2014, justerer Københavns
Politi løbende de operationsplaner og taktiske befalinger, der udarbejdes i for-
bindelse med disse begivenheder, ligesom dette sker i det omfang evalueringen
af større operative indsatser samt afgørelser fra domstolene og klageinstanser
måtte give anledning hertil.
I november 2015 oprettede Københavns Politi en ny Afdeling for Operativ Kva-
litet i politikredsens Beredskabsenhed. Afdelingen er bemandet med både le-
dende politiuddannet personale samt en chargeret jurist og skal navnlig sikre
en tilstrækkelig operativ kapabilitet og kvalitet i beredskabet. Afdelingen tjener
som en operativt støttende funktion for både Københavns Politis beredskab, for
krisestaben og for planlægningsarbejdet i forbindelse med planlagte indsatser.
Afdelingen varetager således i dag en række opgaver i forbindelse med den dag-
lige forberedelse og tilrettelæggelse af konkrete politimæssige indsatser, herun-
der kvalitetssikring af plansæt indenfor den tryghedsskabende og politioperati-
ve indsats samt kvalitetssikring af bevogtning, tilsyn og tryghedsskabende ind-
sats. Afdelingen yder endvidere løbende juridisk rådgivning og sparring med
Beredskabsenhedens øverste ledelse.
Herudover indgår afdelingen i udarbejdelse af evalueringer af indsatser og ope-
rationsplaner, ligesom den indgår i implementering af læringspunkter i forbin-
delse med operative indsatser og øvelser, således at det sikres, at alle medarbej-
dere i beredskabsfaglige stillinger er klædt på til at løse de opgaver og udfor-
dringer, der måtte komme, herunder i forhold til afviklingen af politiets plan-
lagte indsatser.
2. Ændret procedure ved besvarelse af folketingsspørgsmål.
1029 Københavns Politi j. nr. 0100-10170-00572-17
1138
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
Hændelsesforløb og forklaringer
Københavns Politi har justeret sagsgangen for udarbejdelsen af politikredsens
bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, og Ledelsessekretariatet har skrit-
lige retningslinjer under udarbejdelse for sagsbehandlingen. Der lægges i den
forbindelse vægt på at sikre de indhentede svarbidrags kvalitet og validitet.
Der er endvidere indført en særlig forelæggelsesmappe, som i dag anvendes ved
forelæggelsen af svarudkast for centralledelsen, således at godkendelsesproce-
duren yderligere sikres og dokumenteres. Stabschefen underskriver besvarelser
af folketingsspørgsmål og vurderer i den forbindelse, om svaret skal forelægges
politidirektøren, før det sendes til Rigspolitiet.
Der er desuden tilført ekstra ressourcer til Ledelsessekretariatet i form af lere
juridiske medarbejdere, hvilket har gjort det muligt at fordele opgaven med be-
svarelse af folketingsspørgsmål på lere medarbejdere end tidligere. Der sker i
den forbindelse også en løbende undervisning af nye fuldmægtige vedrørende
besvarelsen af folketingsspørgsmål, hvor bl.a. vigtigheden af kontrol af de ind-
hentede oplysningers rigtighed understreges.
Københavns Politi deltog også i 2015 i 2 workshops, som Rigspolitiet aholdt,
vedrørende besvarelsen af folketingsspørgsmål for landets politikredse, hvor
særligt Tibet-sagen blev drøtet, og hvor vigtigheden af kontrol med rigtighe-
den af de oplysninger, der sendes til Folketinget, blev understreget.
Det kan afslutningsvis oplyses, at Tibet-sagen generelt har medført en øget be-
vidsthed hos alle medarbejdere om vigtigheden af, at de oplysninger, som vide-
regives til Rigspolitiet, ministerier og Folketinget er tilstrækkeligt valideret og
kontrolleret.”
Kommissionen sendte hereter, den 27. marts 2017, en mail til leder af Juridisk sekti-
on i Københavns Politi, Charlotte Alsing Juul, hvori anførtes:
”I fortsættelse af vores mailkorrespondance 14. og 15. marts 2017, hvor du oply-
ste, at der ikke i Københavns Politi er udarbejdet skritlige retningslinjer for be-
handlingen af forespørgsler fra Folketinget i perioden fra 2012 og frem, kan jeg
oplyse, at kommissionen som du kan se nedenfor, fra Ritzaus Bureau på uop-
fordret henvendelse har modtaget vedhætede svar af 17. marts 2017 fra Køben-
havns Politi til Ritzaus Bureau.
Kommissionen skal bede dig bekræte oplysningerne i svaret af 17. marts 2017.
Kommissionen skal endvidere anmode om at måtte modtage de skritlige ret-
ningslinjer, der varsles udarbejdet i svaret, når de foreligger.”
Besøget i 2012
1139
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0686.png
Kapitel 8.2
Leder af Juridisk sektion i Københavns Politi, Charlotte Alsing Juul, besvarede sam-
me dag, den 27. marts 2017, sidstnævnte mail således:
”Jeg kan hermed bekræte oplysningerne i svar af 17. marts 2017 fra Køben-
havns Politi til Ritzaus Bureau, herunder at Ledelsessekretariatet har skritlige
retningslinjer under udarbejdelse for sagsbehandlingen i forbindelse med be-
svarelse af bl.a. folketingsspørgsmål.
Jeg kan endvidere oplyse, at kommissionen vil få tilsendt retningslinjerne, når
de foreligger i den endelige udgave.”
Københavns Politi fremsendte den 4. oktober 2017 de i september 2017 godkend-
te retningslinjer for Københavns Politis udarbejdelse af svarbidrag til besvarelse af
blandt andet folketingsspørgsmål til kommissionen. Det blev ved fremsendelsen be-
mærket, at retningslinjerne ikke var gældende i den periode, som kommissionen
undersøger. De hereter gældende retningslinjer er sålydende:
1030
”Actioncard vedr. besvarelse af Folketingsspørgsmål og høringer:
1. Ved modtagelse:
Nye spørgsmål/høringer modtages pr. mail til funktionspostkassen og er ote
sendt cc til sekretariatschefen og/eller en chekonsulent. Journalen sender
straks mail til sekretariatschefen/visitator med henblik på fordeling til sagsbe-
handler.
Journalisering: Journalen opretter sag og udskrivning af mail samt vedhætede
iler (10161 ved høringer fra Rigspolitiet, 10162 fra andre myndigheder).
Sagsbehandleren påser ved modtagelsen, at der er sket orientering af Øverste
Ledelse (ØL) + sekretariatschefen + kommunikationschefen + leder af Strate-
gi og Styring + chekonsulenterne (afsnitslederne) i Juridisk sektion. Hvis dette
ikke er sket ved modtagelsen, sender sagsbehandleren orienteringen sker ved
videresendelse af den mail, hvorved spørgsmålet er modtaget. Der anføres stik-
ord i emnefeltet, så man kan se, hvad spørgsmålet vedrører uden at åbne de
vedhætede iler, og det anføres at mailen er til orientering).
1030 Københavns Politi, j. nr. 0100-00174-00263-15
1140
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0687.png
Hændelsesforløb og forklaringer
Sagsbehandleren vurderer straks, hvem der skal høres (evt. eter drøtelse med
sekretariatschefen/visitator, evt. epi/chefanklager eller andre), og høring udsen-
des straks.
Det tjekkes, om der tidligere er afgivet svar om samme emne eller spørgsmålet/
høringen i øvrigt har været behandlet i LSE på anden vis (søgning via journa-
len eller databasen med tidligere besvarelser af Folketingsspørgsmål). Der kan
endvidere søges på Folketingets hjemmeside (www.t.dk) og evt. på Google. Re-
levante tidligere besvarelser om samme emne sendes så vidt muligt tillige med
i høringen eller etersendes snarest.
Høring sendes til den/de relevante ledelsesstøttesektioner/advokaturchefer og
evt. Strategi & Styring/Eterretnings- og Analyse Sektionen (EAS) og sendes
samtidig cc til relevante LPI’er.
Svarfrist: Der angives altid en intern svarfrist (det vurderes individuelt hvor
lang frist, der kan gives). Ledelsesstøttesektionen fastsætter selv frist for de bi-
drag, som de indhenter.
Ledelsesstøttesektionen indsamler svarbidrag, som uden sammenskrivning
sendes til LSE med pgl. LPI/Chefanklager cc på mallen. Det er den enkelte le-
der (normalt vpi/pk), der udfærdiger besvarelsen, som står inde for rigtighe-
den og validiteten af besvarelsen. ledelsesstøttesektionerne sikrer alene, at der
er svaret på alle dele af høringen.
LPI/advokaturchef er forpligtet til at medvirke til kvalitetssikringen ved at med-
dele sine bemærkninger, herunder også såfremt der ikke er bemærkninger, jf.
nærmere nedenfor under pkt. 2.
Ved høringer hvor der ønskes statistik eller anden sagsrelateret data, påhviler
det LSE (sagsbehandleren) at fremskafe disse ved direkte kontakt til Strategi og
Styring eller Eterretnings- og Analyse Sektionen (EAS) sideløbende med ud-
sendelse af høring til ledelsesstøttesektionerne/advokaturcheferne, der i så fald
tydeligt informeres om, at dele af sagen besvares af Strategi og Styring/EAS, så
der ikke sker dobbeltbehandling af sagen.
2. Ved modtagelse af svarbidrag:
Sagsbehandleren skal straks ved modtagelsen af bidraget sikre sig, at dette er
forståeligt og fyldestgørende. Såfremt dette ikke er tilfældet, er sagsbehandle-
ren forpligtet til at kontakte den, der har afgivet bidraget og få dette tjekket eller
præciseret, hvilket skal være dokumenteret på sagen (enten i form af suppleren-
Besøget i 2012
1141
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0688.png
Kapitel 8.2
de mail/notits fra -bidragyder, telefonnotat eller skritlig påtegning på bidraget
fra sagsbehandleren).
Det sikres, at svarbidraget modtages via LPI/advokaturchef eller samtidig er
sendt cc til LPI/advokaturchef, der er forpligtet til at medvirke til kvalitetssik-
ringen. LP!/advokaturchef sender sine bemærkninger (også hvis der ingen be-
mærkninger er) til sagsbehandleren i LSE, også eter svarfristens udløb, således
at det kan vurderes, om bemærkningerne giver anledning til supplerende svar/
berigtigelse.
3. Udfærdigelse af svarudkast:
Svarudkast udarbejdes som word-dokument på alm. brevpapir (der skrives
ikke i POLSAS sagen).
Bidrag til besvarelse af Folketingsspørgsmål udarbejdes eter følgende standard:
…
Det undersøges, om det udfærdigede svar er i overensstemmelse med tidligere
afgivne svar om samme emne. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal dette fremgå
af sagen med en forklaring om årsagen til uoverensstemmelsen (evt. udfærdi-
ges notat). Vær altid opmærksom på, om der kan være anledning til at berigtige
et tidligere afgivet svar.
…
4. Forelæggelse for ØL:
Sagsbehandler udfyldes skema til ØL, hvori anføres:
- J.nr.
- spørgsmålets nr. og hvilket udvalg, der har stillet spørgsmålet, og hvorfra hø-
ringen er modtaget
- hvad spørgsmålet/høringen vedrører
- svarfrist
- ved Folketingsspørgsmål hvornår spørgsmålet er stillet og modtaget i sektio-
nen/ved høringer hvornår høringen er modtaget i sektionen
- hvorfra og hvornår, der er indhentet svarbidrag, og hvornår de er modtaget
- hvem i ØL, der skal godkende svaret inden underskrit (svar skal som ud-
gangspunkt godkendes af 2 ledere i ØL, inkl. underskriveren).
…
Sagsbehandler lægger skema, svarudkast og relevante bilag (normalt spørgsmå-
let/høringen med evt. bilag, svarbidragene fra høringsfasen samt evt. tidligere
relevante svar på tilsvarende spørgsmål) i et særskilt omslag ovenpå det grønne
sagsomslag med sagens øvrige bilag og aleverer sagen med skema og svarud-
1142
Besøget i 2012
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0689.png
Hændelsesforløb og forklaringer
kast pakket som anført til sekretariatschefen/den ansvarlige chekonsulent med
henblik på forelæggelsen for ØL
Sekretariatschefen/den ansvarlige chekonsulent foretager kvalitetssikring af
svarudkastet og forelægger det endelige svarudkast for ØL (medmindre andet
atales). Pågældende anfører dato for forelæggelsen for ØL samt sit navn på ske-
maet. Stabschefen underskriver som udgangspunkt alle svar.
5. Afsendelse af endeligt svarbidrag:
Besvarelse sker ved fremsendelse af mail til den adresse, der er anført i hørin-
gen, gerne cc direkte til sagsbehandler, hvis denne er kendt. Word-dokumentet
med den endelige besvarelse vedhætes (Det underskrevne eksemplar sendes
således ikke, men lægges på sagen). Alternativt scannes det underskrevne svar
og sendes.
Der sendes til orientering en mail med det endelige svar til Øl + sekretariats-
chefen + den/de relevante LPI’er/advokaturchefer + chekonsulenterne (afsnits-
lederne) i Juridisk sektion + kommunikationschefen + leder af Strategi og Sty-
ring, (samt evt. andre eter individuel vurdering). Eventuelt sendes svarmailen
bcc til de pågældende.
Sagsbehandler sørger for - evt. ved journalens foranstaltning - at der udskrives/
kopieres et eksemplar af skema + svar til den ansvarlige for opdatering i stati-
stikskema til brug for styring af dritsmål i forhold til besvarelse af FT-spørgs-
mål og høringer (85 % af folketingsspørgsmålene skal besvares indenfor 5 hver-
dage og 85 % af høringerne skal besvares indenfor svarfristen) samt databasen
med Folketingsspørgsmål (som holdes ajour af en student).
6. Opfølgning på Folketingsspørgsmål:
LSE udpeger en medarbejder, som er ansvarlig for - evt. ved journalens eller
en students foranstaltning - at den endelige besvarelse af spørgsmålet fra mini-
steren til udvalget udskrives og vedlægges sagen+ og opdateres iLSE’s database
med Folketingsspørgsmål.
LSE orienterer løbende ØL elektronisk om den endelige besvarelse.
(Der modtages i de leste tilfælde mails fra JM/Rigspolitiet med de endelige be-
svarelser. Endelige besvarelser indes i øvrigt på Folketingets hjemmeside www.
t.dk).”
Besøget i 2012
1143
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0691.png
 REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 103: Orientering og kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse og Tibetkommissionens beretning, fra justitsministeren
1836265_0692.png