Retsudvalget 2017-18
REU Alm.del Bilag 100
Offentligt
1835803_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. december 2017
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2017-731-0010
597385
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Hvidvask)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017, foretages føl-
gende ændringer:
1.
I
§ 290, stk. 1,
indsættes efter »af en strafbar lovovertrædelse«: », med-
mindre forholdet er omfattet af § 290 a«.
2.
Efter § 290 indsættes:
Ȥ 290 a.
For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-
neder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte
er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulov-
lige oprindelse.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov
beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller pro-
fessionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding,
eller når et større antal forbrydelser er begået.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Straffelovsbestemmelse om hvidvask
2.2.2. Selvhvidvask
2.2.3. Strafferammerne
2.3. Lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke den strafferetlige indsats mod hvid-
vask.
Det foreslås at udskille en del af hæleribestemmelsen til en selvstændig be-
stemmelse om hvidvask, sådan at straffeloven fremover vil indeholde en be-
stemmelse om hvidvask.
Den foreslåede hvidvaskbestemmelse tager sigte på hvidvask af penge, både
når det direkte udbytte af førforbrydelsen er penge, og når et udbytte i andet
end penge er blevet omsat til penge, som derefter hvidvaskes.
Den foreslåede hvidvaskbestemmelse tager derimod ikke sigte på den før-
ste omsætning til penge eller håndtering i øvrigt af et udbytte, som består i
andet end penge. Det gælder eksempelvis køb og salg eller udlejning af gen-
stande, som er stjålet eller i øvrigt fravendt nogen ved en strafbar lovover-
3
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
trædelse, såvel som transport eller opbevaring af sådanne genstande. Hand-
linger af denne karakter vil dermed uændret være omfattet af den gældende
hæleribestemmelse.
Der er som udgangspunkt ikke tale om, at nye forhold kriminaliseres. I mod-
sætning til den gældende hæleribestemmelse omfatter den foreslåede hvid-
vaskbestemmelse dog også handlinger, som gerningsmanden til førforbry-
delsen selv foretager. I forhold til gerningsmanden til førforbrydelsen er for-
slaget således udtryk for en vis nykriminalisering. I praksis vil gerningsman-
den til førforbrydelsen navnlig kunne straffes efter den foreslåede hvidva-
skbestemmelse, hvis de hvidvaskhandlinger, den pågældende har foretaget,
går væsentligt ud over sædvanlig håndtering af udbyttet af en lovovertræ-
delse.
Det foreslås endvidere at forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af sær-
ligt grov beskaffenhed fra 6 år til 8 år for at sikre, at domstolene har råde-
rum til at udmåle den nødvendigt hårde straf også i de allergroveste tilfælde
af hvidvask.
Lovforslaget indgår i opfølgningen på aftale af 21. juni 2017 om styrket ind-
sats mv. i den finansielle sektor indgået mellem regeringen (Venstre, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
Hvidvaskloven indeholder regler om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask og finansiering af terrorisme. Derimod er det ikke hvidvaskloven,
men straffeloven, der kriminaliserer hvidvask.
Hvidvask forstås i hvidvaskloven som uberettiget at modtage eller skaffe sig
eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en straf-
bar lovovertrædelse, eller uberettiget at skjule, opbevare, transportere,
hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det
økonomiske udbytte eller midlerne fra en strafbar lovovertrædelse.
Straffeloven anvender ikke udtrykket hvidvask, men derimod hæleri, der
ifølge straffelovens § 290 omfatter den, som uberettiget modtager eller skaf-
fer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertræ-
4
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
delse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe
til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en an-
den udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.
Hæleri straffes som udgangspunkt med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder, jf. § 290, stk. 1.
Straffen for hæleri kan dog stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt
grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller
professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vin-
ding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. § 290, stk. 2.
Den, som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer
eller samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for
sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester, straffes ikke, jf. § 290,
stk. 3.
Hvidvasklovens definition af hvidvask adskiller sig sprogligt fra straffe-
lovens definition af hæleri ved at nævne »midler« ved siden af »udbytte«.
Det fremgår imidlertid af hvidvasklovens forarbejder, at hvidvask fortsat
skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 290, og at der med for-
slaget om at medtage »midler« ikke var tiltænkt en ændring i den eksiste-
rende retstilstand (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som fremsat, side
83).
Hvidvasklovens definition af hvidvask adskiller sig endvidere indholds-
mæssigt fra straffelovens definition af hæleri, fordi hvidvaskloven også om-
fatter såkaldt selvhvidvask, hvor gerningsmanden til en strafbar handling ef-
terfølgende hvidvasker udbyttet fra den strafbare handling.
Når hæleri således ikke efter den gældende bestemmelse omfatter selvhvid-
vask, er det udtryk for den principielle tilgang, at når en gerningsmand straf-
fes for en lovovertrædelse, som har givet et udbytte, omfatter denne straf
også, at gerningsmanden har opnået det pågældende udbytte. Når gernings-
manden derefter foretager handlinger, der har til formål at realisere udbyt-
tet, eksempelvis ved at sælge tyvekosterne, begår gerningsmanden ikke ef-
ter de gældende regler en ny strafbar handling, medmindre der eksempelvis
er tale om dokumentfalsk eller bedrageri over for køberen.
5
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
Når hvidvaskloven også omfatter selvhvidvask, hænger det sammen med, at
hvidvaskloven angår forebyggende foranstaltninger mod hvidvask, hvor der
er samme behov for eksempelvis at få underretninger til brug for kriminali-
tetsbekæmpelsen, hvad enten det er den oprindelige gerningsmand eller en
tredjemand, der hvidvasker (jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 41 som
fremsat, side 84).
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.1. Straffelovsbestemmelse om hvidvask
2.2.1.1.
Straffeloven anvender traditionelt udtrykket hæleri om den efterføl-
gende modtagelse af eller bistand til at sikre en anden udbyttet fra en straf-
bar handling.
Hæleri betegnede oprindelig at modtage eller skjule stjålne genstande.
Allerede med straffeloven af 1930, der trådte i kraft den 1. januar 1933, blev
hæleriforbrydelsen imidlertid udvidet til at omfatte også andre førforbrydel-
ser (ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, mandatsvig, af-
presning, skyldnersvig og røveri) og andre måder at sikre en anden udbyttet
af det strafbare forhold.
Senere blev hæleriforbrydelsen udvidet til yderligere førforbrydelser, og
med lov nr. 465 af 7. juni 2001 om ændring af straffeloven fik hæleriforbry-
delsen i straffelovens § 290, stk. 1, sin nuværende udformning.
Med lovændringen i 2001 kom hæleri til at omfatte alle førforbrydelser.
Samtidig blev bestemmelsen sprogligt moderniseret, idet »fordølgelse« blev
ændret til »at skjule«, »vinding« blev ændret til »udbytte«, og »opbevare«
og »transportere« blev tilføjet som yderligere eksempler på måder at sikre
en anden udbyttet af det strafbare forhold.
Sammenfattende har »hæleri« i straffelovens forstand siden 1933 omfattet
bl.a. enhver bistand til at sikre en anden udbyttet af nærmere angivne straf-
bare forhold, og siden 2001 gælder dette for udbyttet af ethvert strafbart for-
hold.
2.2.1.2.
Hvidvaskning som begreb blev så vidt ses første gang brugt i dansk
lovgivning i lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvaskning af penge, der gennemførte Rådets direktiv 91/308/EØF
6
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvaskning af penge. Kommissionens oprindelige
forslag (KOM(1990) 106 endelig udg.) brugte i den danske tekst udtrykket
»renvaskning af penge«.
I 2006 blev der vedtaget en ny lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (lov nr. 117 af 27. februar
2006). Det fremgår af forarbejderne, at ændringen fra »hvidvaskning af
penge« til »hvidvask af udbytte« havde sammenhæng med, at der foreslo-
ges en hvidvaskdefinition, der svarede til hæleribestemmelsen i straffe-
lovens § 290, og at »hvidvaskning af penge« også i den gældende lov var
defineret som dispositioner over »formuegoder« – et begreb, der i hvidva-
skdirektivet var defineret som aktiver af enhver art. Endvidere var det nu al-
mindeligt at tale om »hvidvask« og »hvidvaskloven« og ikke om »hvidva-
skning« og »hvidvaskningsloven«. Der henvises til Folketingstidende 2005-
06, tillæg A, side 1331.
I 2017 blev der igen vedtaget en ny lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (lov nr. 651 af 8. juni 2017),
hvor »hvidvask af udbytte« i titlen på den tidligere lov blev ændret til »hvid-
vask«. I lovens enkelte bestemmelser anvendes som oftest ligeledes »hvid-
vask«, men i nogle tilfælde dog synonymt hermed »hvidvask af penge« el-
ler »hvidvask af udbytte«. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj
2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle
system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
Sammenfattende har udtrykkene »hvidvaskning af penge«, senere »hvid-
vask af penge« og nu blot »hvidvask« været anvendt i dansk lovgivning til
at betegne modtagelse af eller bistand til at sikre udbyttet fra en strafbar
handling. På engelsk anvendes synonymt hermed »money laundering«.
2.2.1.3.
Når bortses fra såkaldt selvhvidvask, er anvendelsesområdet for
straffelovens hæleribestemmelse og hvidvasklovens forebyggende foran-
staltninger mod hvidvask i dag det samme.
Hvidvasklovens hvidvaskdefinition bygger på et EU-direktiv og kan derfor
ikke indskrænkes.
Danmark er også internationalt forpligtet til at kriminalisere de handlinger,
som er omfattet af den gældende hæleribestemmelse. Der er imidlertid ikke
7
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
noget til hinder for, at kriminaliseringsforpligtelsen opfyldes gennem for-
skellige strafbestemmelser. Der er således eksempelvis ikke noget til hinder
for at opdele den gældende hæleribestemmelse i en ny smallere hæleribe-
stemmelse og en ny selvstændig hvidvaskbestemmelse.
Hæleribestemmelsen er i dag meget bred og omfatter således en række for-
skelligartede handlinger, der også typisk har forskellige primære formål.
Ved nogle former for hæleri er det primære formål typisk at bistå gernings-
manden til førforbrydelsen med at realisere udbyttet, eksempelvis ved at
købe eller bistå med at afhænde stjålne genstande. Ved andre former for hæ-
leri er det primære formål derimod typisk at skjule udbyttets ulovlige oprin-
delse.
Særligt hvor genstanden for hæleriet er penge, der i princippet allerede er
direkte omsætbare, vil formålet med hæleriet typisk være en ekstraordinær
handling, som i det væsentlige har til formål at skjule udbyttets oprindelse.
Navnlig når genstanden for hæleri er penge, være sig kontanter eller et kon-
toindestående, involverer hæleriet typisk også andre aktører end mere tradi-
tionelt tingshæleri, og hæleri med hensyn til penge kan også potentielt være
langt mere omfattende, end hvad der i praksis vil være tilfældet for hæleri
med hensyn til eksempelvis stjålne genstande.
En selvstændig hvidvaskbestemmelse, der ikke omfatter hele den gældende
hæleribestemmelse, vil give mulighed for at sætte særligt fokus på de for-
mer for hvidvask, hvor der potentelt er større risiko for, at udbytte af krimi-
nalitet typisk via det finansielle system kanaliseres ind i lovlig erhvervsvirk-
somhed med de deraf følgende negative konsekvenser.
Det er på den baggrund vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at ud-
skille en del af den gældende hæleribestemmelse i en ny selvstændig hvid-
vaskbestemmelse i straffeloven.
En sådan ny selvstændig hvidvaskbestemmelse bør omfatte håndtering af
udbytte i penge, som enten konverteres, eksempelvis til en anden valuta, el-
ler overføres til et andet land eller til en anden person.
Bestemmelsen bør også gælde, når et udbytte i andet end penge er blevet
omsat i penge og dernæst konverteres eller overføres som nævnt. Bestem-
melsen bør derimod ikke omfatte den første konvertering af et udbytte i an-
det end penge til penge. Bestemmelsen bør heller ikke omfatte den blotte
8
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
modtagelse, anvendelse, opbevaring eller transport af penge, medmindre
pengene også enten konverteres eller overføres til et andet land eller en an-
den person.
Forslaget har den konsekvens, at begrebet »hvidvask« fremover vil have for-
skellig betydning i straffeloven og hvidvaskloven. Hvidvasklovens anven-
delsesområde vil således fremover omfatte såvel hvidvask som hæleri i
straffelovens forstand.
2.2.2. Selvhvidvask
2.2.2.1.
Den gældende hæleribestemmelse omfatter ikke såkaldt selvhvid-
vask, hvor den, der har begået en strafbar handling og derved opnået et øko-
nomisk udbytte, efterfølgende håndterer de pågældende formuegoder.
Dette skyldes, at når en gerningsmand straffes for en lovovertrædelse, som
har givet et udbytte, omfatter denne straf også, at gerningsmanden har op-
nået det pågældende udbytte. Handlinger, der har til formål at realisere eller
styrke mulighederne for at udnytte dette udbytte, udgør derfor ikke efter
gældende ret en ny strafbar handling for gerningsmanden til den oprindelige
forbrydelse.
På det principielle plan er den danske afgrænsning af hæleri over for førfor-
brydelsen således beslægtet med det grundlæggende menneskeretlige prin-
cip ne bis in idem, dvs. retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to
gange for den samme lovovertrædelse.
2.2.2.2.
I FATF’s evaluering af Danmark fra juni 2017 anbefales det, at Dan-
mark kriminaliserer selvhvidvask. I den tekniske del af evalueringen henvi-
ses bl.a. til, at hvidvask og modtagelse af stjålne koster ikke er den samme
type forbrydelse, og at hvidvask af udbytte fra et vidt spænd af førforbry-
delser, som ofte kan ske flere gange og fjernt i tid og sted fra førforbrydel-
sen, er helt forskellig fra, at en kriminel sælger genstande, han eller hun har
stjålet, eller indbetaler stjålne kontanter på sin bankkonto. Det anføres også,
at mange andre lande (inklusive lande med samme retstraditioner) har væ-
ret i stand til at kriminalisere selvhvidvask.
Med hensyn til andre lande har eksempelvis Sverige kriminaliseret selv-
hvidvask. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til strafbestemmelsen
herom, at almindelige strafferetlige principper om sammenstød medfører, at
strafansvaret for førforbrydelsen normalt absorberer strafansvaret for selv-
9
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
hvidvask, således at den pågældende kun straffes for førbrydelsen og ikke
tillige for selvhvidvask. I visse tilfælde kan der dog straffes i sammenstød.
Det gælder navnlig situationer, hvor en person kun har deltaget i begrænset
udstrækning i førforbrydelsen, men haft en afgørende rolle, når det gælder
den efterfølgende hvidvask, og i visse situationer, hvor hvidvaskhandlin-
gerne klart går ud over, hvad der kan anses som sædvanlig håndtering af ud-
byttet fra kriminalitet. Der henvises til den svenske regeringens proposition
2013/14:121 En effektivare kriminalisering af penningtvätt side 112.
I FATF’s evaluering af Sverige fra april 2017 vurderes Sverige at opfylde
FATF’s anbefalinger med hensyn til kriminalisering af selvhvidvask.
Finland har også en strafbestemmelse om selvhvidvask, men den er begræn-
set til grov hvidvask og endvidere betinget af, at hvidvasken under hensyn
til, hvor vedvarende og planmæssige de forskellige gerninger er, udgør den
væsentligste og mest bebrejdelsesværdige del af den pågældende forbry-
delse. Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen navnlig vil kunne an-
vendes, når gerningsmanden i ringe grad har medvirket til førforbrydelsen,
men i væsentlig grad har medvirket til en efterfølgende hvidvask. Der hen-
vises til Regeringens proposition 138/2011 side 6-7 og 10-11.
I FATF’s 9. opfølgningsrapport fra juni 2013 vedrørende evalueringen af
Finland vurderes Finland ikke at opfylde FATF’s anbefalinger med hensyn
til kriminalisering af selvhvidvask, fordi kriminaliseringen af selvhvidvask
er begrænset til grov hvidvask.
2.2.2.3.
Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at mest taler for,
at den foreslåede nye selvstændige hvidvaskbestemmelse i straffeloven (jf.
pkt. 2.2.1 ovenfor) også skal omfatte hvidvaskhandlinger foretaget af ger-
ningsmanden til førforbrydelsen (»selvhvidvask«).
Med den foreslåede afgrænsning af hvidvaskbestemmelsen vil den således i
det væsentlige ramme handlinger, der har som sit centrale formål at skjule
den ulovlige oprindelse af udbyttet, men som ikke i princippet er nødven-
dige for at realisere dette udbytte. I modsætning til andet udbytte af straf-
bare handlinger, der typisk vil skulle omsættes til penge for at generere den
vinding, som er tilsigtet med førforbrydelsen, er udbytte i form af penge di-
rekte anvendelige som betalingsmidler, og hvidvaskhandlinger således prin-
cipielt ikke nødvendige for at realisere udbyttet af den forudgående straf-
bare handling.
10
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
På den baggrund bør en ny hvidvaskbestemmelse også efter omstændighe-
derne kriminalisere hvidvaskhandlinger, der begås af gerningsmanden til
den forudgående forbrydelse.
Med en sådan kriminalisering vil Danmark imødekomme bl.a. FATF’s kri-
tik af Danmark i evalueringen fra juni 2017.
Med den foreslåede afgrænsning af den nye selvstændige hvidvaskbestem-
melse vil kriminaliseringen kun omfatte konvertering eller overførsel af
penge. Gerningsmanden til førforbrydelsen vil derfor ikke begå en ny for-
brydelse ved at opbevare eller forbruge udbytte eller ved at afhænde eksem-
pelvis stjålne koster. Gerningsmanden til førforbrydelsens efterfølgende
konvertering eller overførsel af eksempelvis penge indvundet ved salg af
stjålne koster vil imidlertid være omfattet af den foreslåede selvstændige
hvidvaskbestemmelse.
Almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød vil finde an-
vendelse. Det betyder, at straffen for førforbrydelsen i nogle tilfælde vil ab-
sorbere straffen for selvhvidvask, sådan at gerningsmanden til førforbrydel-
sen straffes herfor, men ikke tillige for hvidvask.
Dette svarer til den svenske kriminalisering af selvhvidvask.
2.2.3. Strafferammerne
2.2.3.1.
Den almindelige strafferamme for hæleri svarer i dag til den almin-
delige strafferamme for en række berigelsesforbrydelser, herunder tyveri,
underslæb, bedrageri, mandatsvig, afpresning og skyldnersvig, jf. straffe-
lovens § 285, stk. 1.
Justitsministeriet finder, at den almindelige strafferamme for den foreslåede
selvstændige hvidvaskbestemmelse ligesom den gældende hæleribestem-
melse bør være den samme som den almindelige strafferamme for berigel-
sesforbrydelser, dvs. bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
2.2.3.2.
Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen for hæleri
stige til fængsel i 6 år, hvilket svarer til strafferammen for tyveri, afpresning
og åger af særligt grov beskaffenhed, jf. § 286, stk. 1.
Strafferammen for flere andre berigelsesforbrydelser, herunder underslæb,
bedrageri, mandatsvig og skyldnersvig, af særligt grov beskaffenhed går
11
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
imidlertid op til 8 års fængsel, jf. § 286, stk. 2. Det samme gælder overtræ-
delser af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgiv-
ningen, jf. § 289, stk. 1.
Efter den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse kan hvidvask finde
sted med hensyn til alle førforbrydelser, der har givet et økonomisk udbytte
i penge eller andre formuegoder af økonomisk værdi, som efterfølgende er
omsat i penge. Hvidvask efter den foreslåede bestemmelse er en økonomisk
forbrydelse, der afhængig af de nærmere omstændigheder kan være lige så
alvorlig som de alvorligste ikke-voldelige økonomiske forbrydelser i øvrigt.
Hertil kommer, at det i retspraksis er forekommet, at hæleri i form af kon-
vertering af penge, hvilket fremover vil være omfattet af den foreslåede
selvstændige hvidvaskbestemmelse, er blevet straffet med det gældende
maksimum efter hæleribestemmelsen på 6 års fængsel.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at den øvre strafferamme for sær-
ligt grove overtrædelser af den foreslåede selvstændige hvidvaskbestem-
melse bør være 8 år. For de tilfælde af hæleri af særligt grov beskaffenhed,
der fremover vil være omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvaskbe-
stemmelse, forhøjes strafmaksimum således fra 6 års til 8 års fængsel.
En sådan forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil sikre, at domsto-
lene har råderum til at udmåle den nødvendigt hårde straf også i de aller-
groveste tilfælde af hvidvask.
2.3. Lovforslagets udformning
2.3.1.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffeloven, som krimi-
naliserer hvidvask.
Det foreslås, at den nye hvidvaskbestemmelse i straffeloven skal omfatte
den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er ud-
bytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige
oprindelse.
Det foreslås samtidig, at den gældende bestemmelse om hæleri skal være
subsidiær i forhold til den foreslåede hvidvaskbestemmelse.
Forslagene medfører som udgangspunkt ikke, at nye forhold kriminaliseres.
Der er i stedet tale om, at en række forhold, som i dag er omfattet af hæleri-
12
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
bestemmelsen, fremover i stedet vil være omfattet af den foreslåede selv-
stændige hvidvaskbestemmelse.
I modsætning til den gældende hæleribestemmelse omfatter den foreslåede
selvstændige hvidvaskbestemmelse imidlertid også handlinger, som ger-
ningsmanden til førforbrydelsen foretager. I forhold til gerningsmanden til
førforbrydelsen er forslaget således udtryk for en nykriminalisering.
Almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød vil dog finde
anvendelse, sådan at straffen for førforbrydelsen i nogle tilfælde vil absor-
bere straffen efter den foreslåede selvstændige hvidvaskbestemmelse.
2.3.2.
Det foreslås, at straffen for overtrædelse af den foreslåede selvstæn-
dige hvidvaskbestemmelse som udgangspunkt er bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder.
Det foreslås endvidere, at straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidva-
sken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens er-
hvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede
eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
I forhold til den gældende bestemmelse om hæleri foreslås det såeldes at
forhøje den øvre strafferamme for hvidvask af særligt grov beskaffenhed fra
6 år til 8 år.
Denne forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil sikre, at domstolene
har råderum til at udmåle den nødvendigt hårde straf også i de allergroveste
tilfælde af hvidvask.
Der er ikke tilsigtet en generel forhøjelse af strafniveauet for hvidvask af
særligt grov karakter i sammenligning med de straffe, der i dag udmåles for
hæleri af særligt grov beskaffenhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af § 290 og forslag til
§ 290 a), og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for det offentlige af betydning.
13
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
1835803_0014.png
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. december 2017 til den 12
januar 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre og Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet,
Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Amnesty International, Børsmæglerforening Danmark, Danske Regioner,
Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerfor-
eningen, Institut for Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen, Ju-
stitia, KL, Landsdækkende Banker, Landsforeningen KRIM, Lokale Penge-
institutter og Retspolitisk Forening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekven- Negative konsekven-
ser/mindreudgifter
ser/merudgifter (hvis
(hvis ja, angiv om- ja, angiv omfang)
fang)
14
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
1835803_0015.png
Økonomiske
konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Administrative konse-
kvenser
for
stat,
kommuner og regioner
Økonomiske
konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige minimums-
forpligtigelser (sæt X)
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget
aspekter.
JA
Ingen
Ingen
indeholder
ikke
EU-retlige
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Straffelovens § 290 kriminaliserer hæleri.
Det foreslås at indsætte en ny selvstændig bestemmelse om hvidvask i straf-
felovens § 290 a (jf. lovforslagets § 1, nr. 2), som vil omfatte en del af de
handlinger, der i dag er dækket af hæleribestemmelsen i § 290.
I konsekvens heraf foreslås det, at straffelovens § 290 om hæleri fremover
ikke skal omfatte forhold, der er omfattet af den foreslåede selvstændige
hvidvaskbestemmelse i § 290 a.
Forslaget indebærer, at handlinger, der er omfattet af den foreslåede § 290 a,
fremover skal straffes efter denne bestemmelse og ikke efter § 290.
15
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
Til nr. 2
Det foreslås at indsætte en ny selvstændig bestemmelse om hvidvask i straf-
felovens § 290 a.
Den foreslåede bestemmelse kriminaliserer navnlig nogle af de handlinger,
som i dag er omfattet af straffelovens § 290 om hæleri. Endvidere udvides
kriminaliseringen til også at omfatte hvidvask af udbytte af egne strafbare
forhold (såkaldt selvhvidvask), jf. nærmere nedenfor.
Bestemmelsen kriminaliserer således visse handlinger med hensyn til ud-
bytte af en strafbar lovovertrædelse (førforbrydelsen). Det er kun handlin-
ger, der foretages, efter at førforbrydelsen er begået, som er omfattet af be-
stemmelsen. Handlinger foretaget før dette tidspunkt vil i stedet kunne straf-
fes som medvirken til førforbrydelsen, hvis det fornødne forsæt er til stedet.
Der vil også kunne straffes for medvirken til førforbrydelsen, hvis der før
fuldbyrdelsen af førforbrydelsen er truffet aftale om, at den pågældende ef-
terfølgende skal hvidvaske udbyttet. Der henvises i den forbindelse også til
bemærkningerne nedenfor om forholdet mellem strafansvaret for førforbry-
delsen og efter den foreslåede bestemmelse om hvidvask.
Bestemmelsen omfatter hvidvask af penge, som direkte eller indirekte er ud-
bytte af enhver strafbar lovovertrædelse.
Det kræves ikke, at nogen er dømt eller kan dømmes for førforbrydelsen.
Det er heller ikke et krav, at det påvises, hvilken førforbrydelse udbyttet
stammer fra. Det vil være tilstrækkeligt til at dømme for hvidvask, at det be-
vises, at udbyttet stammer fra en eller flere ikke nærmere konkretiserede
strafbare lovovertrædelser. Kan det ikke anses for bevist, at udbyttet stram-
mer fra en eller flere strafbare lovovertrædelser, kan der dømmes for forsøg
på hvidvask, hvis tiltalte havde forsæt til, at udbyttet stammede fra en eller
flere strafbare lovovertrædelser.
Bestemmelsen omfatter også hvidvask af udbytte af en strafbar lovovertræ-
delse, der er begået i udlandet, herunder tilfælde, hvor førforbrydelsen ikke
er undergivet dansk straffemyndighed. Det er i sådanne tilfælde tilstrække-
ligt, at førforbrydelsen ville have været strafbar efter dansk ret, hvis en til-
svarende handling var foretaget i Danmark. Dette kan eksempelvis være re-
levant ved strafbestemmelser, der efter dansk ret er territorialt begrænsede.
16
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
Bestemmelsen omfatter ethvert udbytte af strafbar lovovertrædelse, herun-
der surrogater og frugter, f.eks. renter.
Bestemmelsen tager imidlertid sigte på hvidvask af penge. Dette gælder,
både når det direkte udbytte af førforbrydelsen er penge, og når et udbytte i
andet er penge er blevet omsat til penge, som derefter hvidvaskes. Penge
omfatter i denne henseende både kontanter og kontoindeståender.
Bestemmelsen tager således ikke sigte på den første omsætning til penge el-
ler håndtering i øvrigt af et udbytte, som består i andet end penge. Det gæl-
der eksempelvis køb og salg eller udlejning af genstande, som er stjålet el-
ler i øvrigt fravendt nogen ved en strafbar lovovertrædelse, såvel som trans-
port eller opbevaring af sådanne genstande. Handlinger af denne karakter
vil således uændret kunne straffes som hæleri efter straffelovens § 290, når
handlingerne foretages af personer, der ikke har medvirket til førforbrydel-
sen. For så vidt angår gerningsmandens egen umiddelbare udnyttelse af et
udbytte i andet end penge, eksempelvis gennem brug, salg eller udlejning,
gælder ligeledes uændret, at dette ikke er særskilt kriminaliseret, idet straf-
fen for førforbrydelsen fastsættes bl.a. under hensyn til gerningsmandens
mulighed for på denne måde at få nytte af udbyttet.
Det anførte gælder også i tilfælde, hvor genstande ændres for at skjule, at de
stammer fra kriminalitet. Som eksempler kan nævnes, at en stjålen motor-
cykel skilles ad og sælges som reservedele, at stelnummeret på en stjålen
cykel ændres, eller at en stjålen bil omlakeres eller forsynes med nye num-
merplader. Bistand hertil vil således uændret kunne straffes som hæleri ef-
ter straffelovens § 290, mens gerningsmanden til førforbrydelsens egne
handlinger af denne karakter skal bedømmes efter lovgivningen i øvrigt. Det
er eksempelvis selvstændigt kriminaliseret at fjerne en cykels stelnummer
eller at køre i en uindregistreret eller afregistreret bil. Hertil kommer, at hvis
gerningsmanden sælger stjålne genstande til en godtroende erhverver, vil
der ofte være tale om bedrageri efter straffelovens § 279.
Bestemmelsen vil imidlertid omfatte eventuelle efterfølgende hvidvask-
handlinger med hensyn til penge, som er opnået ved eksempelvis salg eller
udlejning af stjålne genstande.
Det foreslås, at bestemmelsen skal omfatte den, der konverterer eller over-
fører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertræ-
delse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Som nævnt betyder
17
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
det, at den første konvertering til penge af udbytte i andet af penge falder
uden for bestemmelsen.
Bestemmelsen omfatter eksempelvis veksling af udbyttet til en anden valuta
og overførsel af udbyttet til en anden person, når det sker for at skjule eller
tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse.
Den blotte indsættelse af udbyttet på en bankkonto eller overførsel mellem
to almindelige konti, eksempelvis lønkonto, budgetkonto eller opsparings-
konto, som tilhører samme person, er ikke omfattet af bestemmelsen. En
overførsel til en konto, som tilhører en anden person, eller til en konto i et
andet land vil imidlertid være omfattet, når det sker for at skjule eller til-
sløre udbyttets ulovlige oprindelse. Investering af pengene, være sig i vær-
dipapirer, fast ejendom eller andet, vil også være en konvertering, der er om-
fattet af bestemmelsen, når det sker for at skjule eller tilsløre udbyttets ulov-
lige oprindelse.
Bestemmelsen vil i kraft af den almindelige medvirkensregel i straffelovens
§ 23 også omfatte den, der i forbindelse med eller med henblik på konver-
tering eller overførsel af penge skjuler eller tilslører udbyttets karakter, op-
rindelse, placering eller bevægelser, rådigheden eller rettigheder over det el-
ler ejendomsretten til det. Som eksempel kan nævnes fremstilling af doku-
menter, der angiver en urigtig lovlig oprindelse til udbyttet, eksempelvis i
form af lån, tilbagebetaling af lån, salgssum eller overskud af erhvervsvirk-
somhed.
Bestemmelsen omfatter ikke den blotte modtagelse eller opbevaring af ud-
bytte. Handlinger af denne karakter vil således uændret kunne straffes som
hæleri efter straffelovens § 290, når handlingerne foretages af personer, der
ikke har medvirket til førforbrydelsen.
Transport af kontante penge vil være omfattet af bestemmelsen, hvis trans-
porten indebærer, at udbyttet overføres fra en person til en anden eller til et
andet land. Transport, der alene går ud på for en anden at flytte kontante
penge fra et sted i landet til et andet, vil derimod uændret skulle henføres
under straffelovens § 290. Det anførte gælder, både når det oprindelige ud-
bytte bestod i kontante penge, og når udbytte i anden form er blevet omsat
til kontante penge.
Bestemmelsen omfatter handlinger foretaget af personer, der ikke har med-
virket til førforbrydelsen, såvel som handlinger foretaget af personer, der
18
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
har medvirket til førforbrydelsen. Almindelige strafferetlige principper om
sammenstød finder anvendelse, jf. nærmere nedenfor.
Gerningsmanden til førforbrydelsen falder uden for den foreslåede krimina-
lisering af hvidvask, så længe den pågældende alene håndterer udbytte i an-
det end penge. Dette skyldes, at den foreslåede bestemmelse som beskrevet
ovenfor i det hele taget ikke tager sigte på sådanne handlinger, heller ikke
når de foretages af andre end gerningsmanden til førforbrydelsen. Som ek-
sempler kan nævnes brug, salg, udlejning, udlån, opbevaring, transport el-
ler håndtering i øvrigt af stjålne genstande.
Gerningsmanden til førforbrydelsen falder også uden for den foreslåede kri-
minalisering af hvidvask, så længe den pågældende alene opbevarer penge,
transporterer penge inden for samme land, indsætter penge på sin egen bank-
konto i samme land eller anvender penge på forbrug. Dette gælder, hvad en-
ten pengene er det oprindelige udbytte, eller det oprindelige udbytte er ble-
vet omsat i penge, og skyldes, at sådanne handlinger ikke er omfattet af den
foreslåede bestemmelse.
Gerningsmaden til førforbrydelsen vil derimod være omfattet af den fore-
slåede bestemmelse, hvis den pågældende eksempelvis veksler penge enten
til en anden valuta eller til pengesedler i samme valuta, som er vanskeligere
at spore end det oprindelige udbytte. Det er efter den foreslåede bestem-
melse en forudsætning, at konverteringen sker for at skjule eller tilsløre ud-
byttets ulovlige oprindelse. Der kan være tilfælde, hvor en veksling ikke
sker helt eller delvis med dette formål, men eksempelvis alene med henblik
på almindeligt forbrug under en ferie i et andet land.
Gerningsmanden til førforbrydelsen vil ligeledes være omfattet af den fore-
slåede bestemmelse, hvis den pågældende eksempelvis investerer penge i
værdipapirer, fast ejendom eller andet. Der kan være grænsetilfælde mellem
investering og forbrug, men hvis den købte genstand har en betydelig
gensalgsværdi både absolut og relativt i forhold til anskaffelsesprisen, må
anskaffelsen anses som en investering, selv om genstanden også har brugs-
værdi. Afhængig af de nærmere omstændigheder kan det eksempelvis gælde
biler, både, kostbare ure eller smykker, dyrt pelsværk, årgangsvine og kunst-
genstande.
De anførte eksempler illustrerer undergrænsen for hvidvask. Gerningsman-
den til førforbrydelsen vil også overtræde den foreslåede bestemmelse, hvis
den pågældende deltager i mere avancerede hvidvaskhandlinger, hvori ind-
19
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
går eksempelvis selskabskonstruktioner, proformatransaktioner, stråmænd,
spejlhandler eller andre konverteringer eller overførsler gennem flere led
og/eller flere lande.
Almindelige strafferetlige principper om straf i sammenstød vil finde an-
vendelse. Det betyder, at strafansvaret for førbrydelsen absorberer stra-
fansvar efter den foreslåede hvidvaskbestemmelse for så vidt angår forhold,
der knytter sig accessorisk til førforbrydelsen som normalt forekommende
bi-omstændigheder. I praksis vil gerningsmanden til førforbrydelsen derfor
især kunne straffes efter den foreslåede hvidvaskbestemmelse, hvis de hvid-
vaskhandlinger, den pågældende har foretaget, går væsentligt ud over sæd-
vanlig håndtering af udbyttet af en lovovertrædelse.
Bestemmelsen omfatter forsætlige forhold, jf. straffelovens § 19. Forsæt kan
i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper og afhængig
af sagens nærmere omstændigheder bl.a. bevises på grundlag af objektive
kendsgerninger.
Juridiske personer kan straffes for hvidvask, jf. straffelovens § 306 og kapi-
tel 5. I givet fald kan både den juridiske person og de fysiske personer, der
inden for dens virksomhed har begået hvidvasken, straffes.
Forsøg og medvirken til hvidvask kan straffes efter de almindelige regler i
straffelovens §§ 21 og 23.
Det foreslås, at hvidvask som udgangspunkt straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, jf. stk. 1.
For hvidvaskhandlinger, der i dag er omfattet af hæleribestemmelsen i
§ 290, er der ikke tilsigtet nogen ændringer i strafudmålingen i forhold til
den eksistererende praksis eller i de forhold, der i almindelighed anses som
skærpende eller formildende omstændigheder.
I det omfang hvidvask af udbytte af egne strafbare forhold skal straffes ef-
ter den foreslåede bestemmelse (jf. herom ovenfor), forudsættes det, at straf-
fen udmåles på samme måde som for tilsvarende hvidvaskhandlinger med
hensyn til udbytte af andres strafbare forhold.
Det foreslås i
stk. 2,
at straffen for hvidvask kan stige til fængsel i 8 år, når
hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydel-
sens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den
20
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er be-
gået.
Opregningen af de strafforhøjende omstændigheder er ikke udtømmende,
og det afgørende for anvendelsen af stk. 2 vil være en konkret helhedsbe-
dømmelse.
Beskrivelsen af de strafforhøjende omstændigheder er magen til den gæl-
dende bestemmelse i straffelovens § 290, stk. 2, om særligt groft hæleri, og
det er hensigten, at den foreslåede bestemmmelse skal forstås på samme
måde.
Det foreslåede strafmaksimum på 8 år for hvidvask af særligt grov beskaf-
fenhed indebærer, at strafmaksimum for hvidvaskhandlinger, der i dag er
omfattet af § 290, stk. 2, om hæleri af særligt grov beskaffenhed, forhøjes
fra 6 år til 8 år.
Denne forhøjelse af strafmaksimum til 8 års fængsel vil sikre, at domstolene
har råderum til at udmåle den nødvendigt hårde straf også i de allergroveste
tilfælde af hvidvask.
Der er ikke tilsigtet en generel forhøjelse af strafniveauet for hvidvask af
særligt grov karakter sammenlignet med det gældende strafniveau for hæ-
leri af særligt grov beskaffenhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
21
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
1835803_0022.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 977 af 9. august 2017, foretages
følgende ændringer:
§ 290.
For hæleri straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der den, som uberettiget modtager
eller skaffer sig eller andre del i ud-
bytte, der er opnået ved en strafbar
lovovertrædelse, og den, der ube-
rettiget ved at skjule, opbevare,
transportere, hjælpe til afhændelse
eller på lignende måde efterføl-
gende virker til at sikre en anden
udbyttet af en strafbar lovovertræ-
delse.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel
i 6 år, når hæleriet er af særligt grov
beskaffenhed navnlig på grund af
forbrydelsens erhvervsmæssige el-
ler professionelle karakter eller
som følge af den opnåede eller til-
sigtede vinding, eller når et større
antal forbrydelser er begået.
Stk. 3.
---
1.
I
§ 290, stk. 1,
indsættes efter »af
en strafbar lovovertrædelse«: »,
medmindre forholdet er omfattet af
§ 290 a«.
2.
Efter § 290 indsættes:
Ȥ 290 a
For hvidvask straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder den, der konverterer eller
overfører penge, som direkte eller
indirekte er udbytte af en strafbar
lovovertrædelse, for at skjule eller
tilsløre den ulovlige oprindelse.
22
REU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af straffeloven (Hvidvask), fra justitsministeren
1835803_0023.png
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel
i 8 år, når hvidvasken er af særligt
grov beskaffenhed navnlig på
grund af forbrydelsens erhvervs-
mæssige eller professionelle karak-
ter eller som følge af den opnåede
eller tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelser er begået.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli
2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
23