MOF, Alm.del - 2017-18 - Spørgsmål 923: Spm. om det er ministerens vurdering, at der er tilstrækkelige økonomiske incitamenter for de bevaringsavlere der er med til at fremme bevarelsen af gamle danske husdyrracer, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Spørgsmål 923
Offentligt

Dyretilskud og sandheden omkring det

statslige dobbeltspil og omsorgssvigt i

bevarelsen af gamle husdyrracer

Blandt de særligt hårdt ramte bevaringsavlere er de, der har ønsket at opretholde de gamle malkeracer,

som aktive malkeracer. Dette er fagligt set det absolut vigtigste, hvis racerne skal bevare deres

oprindelige egenskaber. Her Niels Kristen Stokholm, Thorshøjgaard ved Dronningmølle, med sin dejlige

besætning af autentisk Rød Dansk Malkerace (arkivfoto: Stig Benzon).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Spørgsmål 923: Spm. om det er ministerens vurdering, at der er tilstrækkelige økonomiske incitamenter for de bevaringsavlere der er med til at fremme bevarelsen af gamle danske husdyrracer, til miljø- og fødevareministeren

I et kvart århundrede

har fore i ge ”Ga le Da ske Husdyrra er”,

GDH, kæmpet forgæves for ordentlige

statslige rammevilkår for bevarelsen af gamle danske husdyrracer. Det er den nedslående konklusion, vi må

drage, nu hvor en række af de vigtigste bevaringsprojekter i Danmark er lukningstruede på grund af mange

års statsligt omsorgssvigt over for gamle danske husdyrracer og deres ejere. Alt i alt er det produktions-

økonomiske grundlag for opretholdelsen af de gamle nationale racer år for år undermineret, og ejerne af

nogle af de vigtigste besætninger er bragt til tiggerstaven! Dette til trods for, at den danske stat har

tilsluttet sig en række internationale konventioner på området bl.a.

”DEN GLOBALE HANDLINGSPLAN FOR

HUSDYRGENETISKE RESSOURCER og INTERLAKEN-DEKLARATIONEN”,

u derskrevet af fhv. fødevare i ister

Eva Kjer Hansen.

GDH skal til almen orientering omkring dette samfundsnyttige initiativ - der bl.a. tæller genbevarende,

miljømæssige, fødevaremæssige og kulturhistoriske perspektiver

–

hermed fremlægge vores

dokumentation for Fødevareministeriets enorme dobbeltspil og udsultningsproces. På den internationale

scene skal Danmark tydeligvis fremstå som en seriøs og ansvarsfuld nation på bevaringsområdet, men i

praksis misrøgter det ansvarlige Fødevareministerium den danske bevaringssag vedr. gamle danske

husdyrracer. Avlere af samme ved i dag ikke mere, hvordan de skal skaffe sig midler til dækning af mankoen

i driftsregnskaberne med de helt utilstrækkelige dyretilskud, som staten har lagt sig fast på.

Af det følgende fremgår, at staten spiser avlerne af med fuldstændig symbolske støttebeløb, samtidig med

at avlere af gamle danske husdyrracer kontraktligt bindes på hænder og føder i mangeårige

samarbejdsaftaler i forbindelse med afgivelse af genetisk materiale til rene spotpriser - i forhold til

markedet for moderne husdyrracer: Til opbygning af den statslige genbank, som i høj grad er tænkt som

genetisk reservedelslager for det store moderne landbrugserhverv i Danmark. I den almennyttige opgave:

Bevaringsavlen, udnyttes idealistiske bevaringsavlere i dagens Danmark simpelthen groft af staten. EU´s

notificerede dyretilskud er glemt og gemt længst muligt af vejen.

Et overordnet blik over notifikationssagen i EU med udvalgte vigtige uddrag:

EU-KOMMISSIONEN godkender den danske dyretilskudsordning - i skrivelse til daværende udenrigsminister

Kristian Jensen, Bruxelles d. 16. 11. 2015 - Fødevareministeriet. Kommissionen henholder sig til en skrivelse

af 5. maj 2015 fra ministeriet, hvor det i indledningen klart fremgår, at:

”For ålet ed de af de da ske y digheder a eldte ord i g er at evare ga le da ske husdyrra er,

som er i fare for at gå tabt for landbruget. Ordningen skal således fremme landbrugsmetoder, som

bidrager til at opfylde miljøpolitiske mål i relation til genoprettelse, bevarelse og fremme af den

iologiske a gfoldighed.”

De flotte ord er underskrevet af daværende udenrigsminister Kristian Jensen, 2. oktober 2015.

Herefter følger en formålsbeskrivelse med støtteordningen, efter oplæg fra NaturErhvervstyrelsen (i dag

Landbrugsstyrelsen) under Fødevareministeriet (11):

Beskrivelse af støtteordningen

”For ålet ed de e støtteord i g er at sikre evari ge af ga le da ske husdyrra er,

der er

udryddelsestruede, fordi de ikke længere anvendes i produktionslandbrug. Der fokuseres især på disse

racers kulturelle og historiske betydning, men der er også en interesse i at bevare dem som

produktionsdyr, fordi de rummer kombinationer af arvelige genetiske egenskaber, der er gået tabt i de

moderne racer.”

Endvidere (12):

”I

bevaringsarbejdet satses der hovedsagelig på at bevare levedygtige populationer af disse racer.

Danmark stiler mod - for de 13 gamle danske husdyrracer inden for fem dyrearter (heste, kvæg, får,

geder og svin) - at opnå de mindste populationsstørrelser, der er anbefalet i Interlaken-deklarationen,

som blev vedtaget inden for rammerne af FAO´s Globale Handlingsplan for Forvaltning af

Husdyrgenetiske Ressourcer. Populationer på under 1.000 hundyr og 20 handyr betragtes som enten

truede eller udryddelsestruede.”

Og så det helt centrale i sagen, hvor staten i praksis - i forhold til EU notifikationen - unddrager sig betaling

til avlerne, i forhold til de dyretilskud, som Fødevareministeriet vel at bemærke selv har argumenteret for

nødvendigheden af en godkendelse af! (26):

”Dyretilskuddet ydes so ko pe satio for de

ekstraomkostninger og de indkomsttab, sammenholdt

med et normalt husdyrhold, der følger af at holde truede racer. Transaktionsomkostninger dækkes ikke.

Beregningerne af støtteberettigede omkostninger og maksimale støttebeløb er foretaget på basis af tal

og data indsamlet i 2015 af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Dataene stammer hovedsagelig fra Seges´ beregninger og publikationen

”Danske

Husdyrgenetiske

Ressour er”. Bereg i gs etoder e er forskellige for de forskellige ra er på gru d af forskellige

produktio søko o iske para etre og dispo i le statistikker.”

[Understregningerne er mine!

Undertegnede]

Hvad angår sidstnævnte citat kan der tilføjes, at der med hensyn til de gamle malkekvægracer tilgik

Københavns Universitet ikke valide/ikke repræsentative ydelsestal for de aktuelle bevaringsdyr, som

avlerne aktuelt lå inde med. EU krævede i sagens natur et fuldt og reelt oplyst grundlag at vurdere ud fra!

Havde Københavns Universitet modtaget valide ydelsestal for de gamle kvægracers aktuelle ydelser, så ville

det aktuelle tilskud til malkekvæg i EU-notificeringen formodentlig være beregnet til væsentlig højere

økonomiske kompensationer til de mælkeproducerende bevaringsavlere, end de blev det!

Der findes tillige et skema (pkt. 32), hvor de forskellige dyreracer er opstillet med de dyretilskud, som i en

årrække har været gældende, og de dyretilskud, som Fødevareministeriet angiveligt ønskede at forhøje

dem til. Dér er der flere steder en bemærkelsesværdig difference, der illustrerer den håbløse økonomiske

situation, bevaringsavlerne har stået i, og stadig står i, fordi ministeriet her tre år efter notifikationen stadig

ikke udbetaler de notificerede og nødvendige beløb!

Vi har her valgt at bringe Københavns Universitets tal, og for overskuelighedens skyld har vi tilladt os ud fra

resultaterne at udregne differencerne pr. dyr for hver enkelt race. Også selvom beløbene for kvægracerne

er udregnet til at være for små. Se tabellen

i ”Store øko o iske ta for evari gsavlere

af truede danske

husdyrra er”:

Avlernes tab

http://www.gamle-husdyrracer.dk/nyheder/265-store-okonomiske-tab-for-bevaringsavlere-af-truede-

danske-husdyrracer

Fødevareministeriet fremsætter i oplægget til notificeringen i EU (stk. 34) grundene til, at man i Danmark

har behov for ekstra store støttebeløb i forhold til en række andre EU lande. Grunde, som er så relevante,

at EU fuldstændig har taget dem til efterretning!

”De

danske myndigheder har begrundet nødvendigheden af højere støttebeløb med den store

indtjeningsforskel, der er mellem at holde moderne produktive racer og truede gamle danske racer. De

relativt høje omkostninger inden for dansk landbrug modsvares af højere udbytter og ydelser, og derfor

vil driftstabet for de lavere ydende racer være særligt stort. For at virkeliggøre målet med den anmeldte

ordning og sikre et tilstrækkeligt stort antal dyr af hver af de truede racer er det derfor nødvendigt at

forhøje støttebeløbet for at give incitament til at holde sådanne racer.”

Konklusionen er, at man i Fødevareministeriet er fuldt ud vidende om, hvad der skal til for at opretholde og

opformere de udryddelsestruede restbestande af gamle husdyrracer. Dette til trods fortsætter ministeriet

med de gamle symbolske dyretilskud. Samtidig forties realiteterne om, at dyretilskuddene er symbolske i

forhold til eksperternes udregninger på Københavns Universitet, og i forhold til de dyretilskud, som

ministeriet selv har fået notificeret i EU. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man studerer

Landbrugsstyrelsens hjemmeside om dyretilskud.

I takt med, at de professionelle landmænd i bevaringsarbejdet forsvinder - på grund af de urimeligt dårlige

rammebetingelser - bliver af-professionaliseringen af bevaringsarbejdet mere og mere udpræget, og

åbenlys. En betragtelig del af de fødevareministerielle støttekroner går da også til underholdende og socialt

orienterede arrangementer, som historiske dyrskuer rundtom på vore museer etc.. Spørgsmålet er dog ret

beset, om den slags aktiviteter i stedet fremover bør dækkes på Kulturministeriets konto, så

Fødevareministeriet omsider kan koncentrere kræfterne og ressourcerne om den egentlige fagligt

orienterede bevaringsopgave: En ny strategi, hvor bevaringsavlerne behandles som vigtige

samarbejdspartnere, der ikke klædes af til skindet?

Sluttelig skal vi understrege vigtigheden af bevaringsarbejdet ved at berette om, at Aalborg Universitet er

på vej med opsigtsvækkende resultater på baggrund af omfattende gentests. De viser angiveligt, at de små

restbestande af gamle danske husdyrracer besidder langt mere genetisk diversitet end de transnationale

moderne produktionsracer, der tæller adskillige millioner eksemplarer. De gamle husdyrracer besidder bl.a.

en lang række af de vitale egenskaber, der mistes i den moderne landbrugsproduktion med de topydende

transnationale racer. Egenskaber hos gamle husdyrracer, der bliver brug for i fremtiden, hvis vi får bevaret

dyrene med de nærmere bestemte unikke egenskaber - på en anstændig og professionel måde!

Egenskaber, der tillige er relevante i forhold til opfyldelse af fhv. udenrigsminister Kristian Jensens flotte og

meget rammende ord i indledningen til den danske notifikationssag i EU om, at

”ord i ge skal således

fremme landbrugsmetoder, som bidrager til at opfylde miljøpolitiske mål i relation til genoprettelse,

bevarelse

og fre

e af de iologiske a gfoldighed.”

Læs evt. hele eller udvalgte dele af notifikationssagen i EU hér:

Notification Bruxelles.pdf

Endvidere forarbejdet til notifikationssagen

–

IFRO Udredning -

”Opdateret eregning af støttesats for

dyretilskud til bevaring af truede

ra er” ved Jako Vesterlund Olsen, INSTITUT FOR FØDEVARE-

RESSOURCEØKONOMI, Københavns Universitet,

hér

https://curis.ku.dk/ws/files/150335678/IFRO_Udredning_2015_44.pdf

På vegne af Foreningen Gamle Danske Husdyrracer

Hans Nebel, formand