Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
4. oktober 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1
Ministeren bedes svare på og kommentere Bæredygtigt Landbrugs kommen-
tarer til Cowi-rapport, jf. MOF alm del – bilag 5 og MOF alm. del – bilag 603
(folketingsåret 2016-17), idet der specielt bedes lagt vægt på en udredning og
egentlig faglig vurdering af udvælgelsen af de oprindelige prøvetagningsste-
der og efterfølgende ændringer, herunder:
– repræsentativiteten og udviklingen heraf i form af f.eks. en matematisk/
statistisk underbygning og beskrivelse af de anvendte konceptuelle model-
ler.
– Er der anvendt opskalering eller ekstrapolering, og har det ændret sig un-
dervejs, herunder ønskes en faglig vurdering og oplistning af fordele og
ulemper ved den anvendte metode?
– Dokumentation for, at boringer, der ikke umiddelbart kan betragtes som
værende direkte eller indirekte påvirket af landbrugsaktivitet, er relevante?
– En redegørelse for, om der i disse boringer har været konstateret indhold
af N, og om kilden er dokumenteret?
– En dokumentation for at øvrige prøvetagningssteder faktisk er påvirket af
landbrug og ikke andre kilder.
– Dokumentation for at ingen prøver er udtaget i hængende magasiner eller
grundvandslommer, der ikke er tilknyttet grundvandsafhængige økosyste-
mer, da rapporten fastslå, at disse er uegnede til prøvetagning.
– At forskellen på 2000-vejledningen og 2008-vejledningen afstedkommer
den meget markante ændring i afrapporteringen – er dette også tilfældet i
andre EU-lande?
– Underbygning af, at sammenligneligheden ikke kompromitteres af ændrin-
gerne i en sådan grad, at konformiteten med direktivet forsvinder?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
1/1