MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 83
Offentligt

Biodiversitet 2010

– hvordan når vi målene?

Katalog over forslag til initiativer

Diskussionsoplæg til internt seminar i Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg den 30. april 2008.

Teknologirådets rapporter 2008/3

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Katalog over forslag til initiativer:

Diskussionsoplæg til internt seminar i

Miljø- og Planlægningsudvalget den 30.

april 2008, Christiansborg.

Projektledelse i Teknologirådets sekretariat:

Ulla Holm Vincentsen, projektleder

Signe Skibstrup Blach, projektmedarbejder

ISBN: 978-87-91614-42-2

Kataloget kan bestilles hos:

Teknologirådet

Antonigade 4

1106 København K

tlf.: 33 32 05 03

Email:

[email protected]

Kataloget kan også hentes på Teknologirådets hjemmeside:

www.tekno.dk

under Høring om Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene?.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Forord

Danmark har forpligtet sig til at følge FN’s Konvention om Biologisk Mangfoldig-

hed samt EU's mål om at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010. På folketingshø-

ringen ”Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene?”, der blev arrangeret af Tekno-

logirådet for Miljø- og Planlægningsudvalget den 15. maj 2007, stod det klart, at

Danmark stadig er langt fra målet, og at der skal en øget indsats til, hvis nedgangen i

den biologiske mangfoldighed skal stoppes.

På høringen blev der peget på en række specifikke udfordringer samt på forslag til,

hvordan disse kan løses. Høringen kunne ikke dække alle spørgsmål, og der blev der-

for arrangeret to mindre opfølgningsseminarer for Miljø- og Planlægningsudvalget.

På det første seminar, som fandt sted den 4. april 2008, var interessenter fra sektorer-

ne inviteret til at kommentere anbefalingerne fra høringen. Endvidere blev der holdt

oplæg om udfordringer i forbindelse med EU’s regelsæt, om svenske erfaringer med

håndtering af biodiversitet samt om behovet for viden og monitering.

Nærværende katalog samler de overordnede forslag til initiativer, som blev fremsat

på henholdsvis høringen den 15. maj 2007 og seminaret den 4. april 2008 – initiati-

ver som kan bidrage til, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser. Kata-

logets formål er at danne baggrund for den debat, der skal finde sted på det andet og

sidste seminar, som afholdes for Miljø- og Planlægningsudvalget den 30. april 2008.

Kataloget er udarbejdet af en baggrundsgruppe, som er sammensat af Teknologirådet

med henblik på at sikre et nuanceret fagligt blik på opsamlingen af forslage. Bag-

grundsgruppen har ikke vurderet eller godkendt forslagene, men udelukkede samlet

og struktureret disse (kapitel 1-3) for at skabe et overblik, der kan danne baggrund

for en videre politisk diskussion. Princippet bag opbygningen af kataloget er at sætte

sikringen af den biologiske mangfoldighed i centrum. Der er således taget udgangs-

punkt i overordnede mål og problemer og ikke i sektorspecifikke problemstillinger.

En kort beskrivelse af baggrundsgruppens medlemmer kan ses sidst i dette katalog.

Medlemmerne udgør:

•

Carsten Rahbek, professor, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

Flemming Skov, forskningschef for afdelingen for Vildtbiologi og Biodiver-

sitet, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

Karen Post, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Landbrug.

Niels Strange, professor, Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet.

Tommy Dybbro, sekretær for Det Grønne Kontaktudvalg.

Troels Garde Rasmussen, konsulent, Kommunernes Landsforening.

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Baggrundsgruppen bakker op om forslaget om, at der skal udarbejdes en samlet nati-

onal handlingsplan for at stoppe nedgangen i den biologiske mangfoldighed i Dan-

mark, og har med udgangspunkt i de fremsatte forslag peget på en række elementer,

som den mener, en handlingsplan bør bygge på. Sekretariatet for Kommunernes

Landsforening finder gruppens faglige anbefalinger fornuftige, men tager forbehold

for, at sagen ikke er politisk behandlet i KL.

Forslaget til elementer i en samlet national handlingsplan præsenteres i kapitel fire

under overskriften ”Baggrundsgruppens anbefalinger”.

Projektansvarlige i Teknologirådet er projektleder Ulla Holm Vincentsen og pro-

jektmedarbejder Signe Skibstrup Blach. Endvidere har projektleder Søren Gram bi-

draget til projektet.

Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke baggrundsgruppens med-

lemmer for deres arbejde. Også en tak til Miljø- og Planlægningsudvalget samt ud-

valgssekretær Klaus Andersen for et godt samarbejde.

Kataloget kan downloades fra Teknologirådets hjemmeside efter afholdelsen af se-

minaret den 30. april 2008.

Teknologirådet, april 2008.

Ulla Holm Vincentsen

Projektleder

Signe Skibstrup Blach

Projektmedarbejder

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Indholdsfortegnelse

Forord........................................................................................................... 3

Program........................................................................................................ 7

1. Biologisk mangfoldighed og målsætninger........................................... 8

2. Problemer for biologisk mangfoldighed ............................................... 9

2.1

De væsentligste problemer ............................................................................ 9

2.2

2.3

Klimaforandringer....................................................................................... 11

Der mangler viden og monitering............................................................... 11

3. Forslag til opnåelse af 2010 målet........................................................ 13

3.1

Strategiske virkemidler ............................................................................... 13

3.2

Plads .............................................................................................................. 14

3.3.

Naturen bliver ensformig ............................................................................ 15

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

3.4

Andre virkemidler........................................................................................ 17

)

(

3.5

Implementering ............................................................................................ 18

4. Baggrundsgruppens anbefalinger ....................................................... 20

4.1

4.2

En samlet handlingsplan for biodiversitet ................................................. 21

Viden og monitering..................................................................................... 23

5. Baggrundsgruppens medlemmer......................................................... 25

(

0 10

6. Teknologirådets udgivelser 2006 - 2008.............................................. 28

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Program

Program til seminar i Miljø- og Planlægningsudvalget den 30. april 2008

9.00

9.05

Indledning ved udvalgsformand Steen Gade (SF).

Præsentation af idékatalog med forslag til tiltag fra høring og seminar.

Ved Tommy Dybbro, Det Grønne Kontaktudvalg.

9.10

Præsentation af baggrundsgruppens anbefalinger.

Ved Flemming Skov, Afdelingen for Vildtbiologi og biodiversitet,

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

9.15

Viden og monitering.

Ved Carsten Rahbek, Biologisk Institut, Københavns Universitet.

9.20

Prioritering af mål og virkemidler.

Ved Niels Strange, Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet.

9.25

Implementering af virkemidler for biodiversitet i et kommunalt perspektiv.

Ved Troels Garde Rasmussen, Kommunernes Landsforening.

9.30

10.55

Debat.

Opsamling ved udvalgsformand Steen Gade (SF).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

1. Biologisk mangfoldighed og målsætninger

Biodiversitet er mangfoldigheden af liv, mangfoldigheden af landskaber og økosy-

stemer, naturtyper og arter samt den genetiske diversitet. Biodiversitet er med andre

ord defineret ved variationen i sine elementer. Betegnelsen biodiversitet omfatter bå-

de mangfoldigheden på jorden (den terrestriske mangfoldighed), den marine mang-

foldighed samt mangfoldigheden i søer og vandløb.

Sikring af biologisk mangfoldighed sidestilles ofte med bevaring af natur og miljø,

men det er vigtigt at forstå, at initiativer, der har til formål at fremme naturen og mil-

jøet, ikke automatisk sikrer variationen og mangfoldigheden af arter.

I 1992 underskrev Danmark ved verdenstopmødet i Rio FN’s Konvention om Biolo-

gisk Mangfoldighed. Denne kaldes også biodiversitetskonventionen. Med biodiversi-

tetskonventionen har landene forpligtet sig til at udarbejde strategier til at bevare

global, regional og lokal biodiversitet. Biodiversitetskonventionen bygger på, at alle

arter har samme eksistensberettigelse. Konventionen omfatter således ikke blot de

større pattedyr og fugle, men også alle de små arter, som får økosystemerne til at

fungere.

Ved opfølgningsmødet i Johannesburg i 2002 satte landene så det fælles mål at opnå

en betydelig reduktion i tabet af biodiversitet inden 2010. Dette mål blev udbygget af

EU’s stats- og regeringsledere med målsætningen om, at EU-landene skal stoppe ta-

bet af biodiversitet senest i 2010. Målsætningen er formuleret af Kommissionen i en

fælles handlingsplan, som opstiller 10 prioriterede mål for indsatsen fordelt på fire

hovedområder: biodiversitet i EU, biodiversitet globalt set, biodiversitet og klimaæn-

dringer og videnbasen om biodiversitet. Planen peger på fire vigtige ledsageforan-

staltninger (finansiering, beslutningstagen, etablering af partnerskaber og uddannel-

se, folkeoplysning og deltagelse) samt på foranstaltninger med henblik på overvåg-

ning, evaluering og revurdering. De planlagte foranstaltninger skal iværksættes frem

til 2010 og skal videreføres efter dette tidspunkt.

I 2004 blev EU's mål for 2010 indskrevet i den danske regerings naturpolitik og i

2006 i regeringens naturpolitiske redegørelse. Der synes imidlertid stadig at være

lang vej til mål.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

2. Problemer for biologisk mangfoldighed

Baggrunden for FN’s biodiversitetskonvention er, at Jordens natur – landskaber, na-

turtyper og arter – er trængt. Dette er der enighed om blandt forskere og organisatio-

ner som OECD, FN og EU. Den biologiske mangfoldighed i Danmark, Europa og

verden i øvrigt er så presset af menneskelige aktiviteter, at arter uddør med 100 til

1.000 gange større hastighed end normalt.

Mindst 10-20 % af alle verdens arter er

truet af global udryddelse, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

I Danmark viser rødlisterne, at op mod 20 % af de danske arter risikerer at forsvinde

fra landet, hvis den negative udvikling fortsætter, og eksperterne har længe talt om

en ”biologisk krise”.

2.1

De væsentligste problemer

På høringen blev det fremhævet, at de 3 væsentligste problemer for sikringen af den

biologiske mangfoldighed i Danmark er, at naturen mangler plads, at naturen bliver

ensformig og at invasive arter ændrer naturen. Baggrundsgruppen er enig i, at det er

væsentlige problemstillinger, og har i det følgende beskrevet problemerne i priorite-

ret rækkefølge.

Klimaforandringer udgør en særlig problematik i forhold til biologisk mangfoldig-

hed. Klimaforandringer er derfor beskrevet i et separat afsnit efter hovedproblemer-

ne.

En forudsætning for at kunne stoppe tabet af biologisk mangfoldighed er, at der fin-

des viden om arterne og deres levesteder. Denne viden er ikke tilstede i tilstrækkeligt

omfang i dag. Manglen på viden og monitering beskrives sidst i dette kapitel.

2.1.1

Naturen mangler plads

Den primære årsag til arternes forsvinden er tab af levesteder. Mennesket optager

mere og mere plads, og det medfører konkurrence om levestederne. Tabet af leveste-

der skyldes f.eks. fragmentering af landskabet, tabet af små-biotoper, intensiv land-

brugs- og skovdrift, forurening af naturen med pesticider og kvælstof, dræning og

Jorden har gennemgået fem perioder med masseuddøen, hvor mindst 50 % af Jordens arter uddøde.

Mængden af og hastigheden hvormed arter uddør i dag, er sammenlignelig med de fem tidligere peri-

oder med masseuddøen – blot skyldes det denne gang mennesket.

Heywood, V.H. (ed), 1995. Global biodiversity assessment. Cambridge University Press for United

Nations Environment Programme, side 1152.

http://redlist.dmu.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

tørlægning af vådområder og ødelæggelse af vandets naturlige kredsløb samt klima-

ændringerne. I havet har råstofindvinding og intensivt fiskeri ført til ødelæggelse af

arters levesteder og ændringer i fiskesamfundenes sammensætning.

En af naturens grundlove er: Jo større naturareal – jo flere arter kan eksistere sam-

men. Når arealer reduceres, forsvinder der arter; når arealer øges, kommer der flere

arter til. Tab af arealer med natur betyder tab af arternes levesteder, uanset om det er

til byzone, infrastruktur, skov- og landbrug eller på anden måde ødelæggelse af na-

turområdernes oprindelige funktion.

2.1.2

Naturen bliver ensformig

Plads alene gør det ikke. For at få fuldt udbytte af det danske naturareal er der to vig-

tige forhold, som gør sig gældende.

For det første er det vigtigt, at naturområderne er forskelligartede. Forskelligartethed

er det, der giver den store samlede mangfoldighed af arter og naturtyper. Hvis al na-

tur i Danmark var af samme type (f.eks. bøgeskov), ville den rumme langt færre ar-

ter, end et blandet naturareal, der omfatter strandeng, tørre overdrev, våde overdrev,

heder, krat, bøgeskov, egeskov, moser, vandløb, søer, fjorde og havområder. For at

få optimalt udbytte af det areal, der afsættes til naturen, er det derfor vigtigt, at alle

typer af dansk natur tilgodeses.

For det andet er det vigtigt, at den natur, som findes i naturområderne, er naturlig og

ikke ødelagt, forstyrret eller på anden måde har mistet sin oprindelige funktionalitet.

Nedsat funktionalitet, f.eks. i form af at natur gøres til rekreativt område, vil have en

negativ indflydelse på, hvor mange arter og naturtyper, der kan eksistere på samme

totale naturareal i Danmark.

På høringen fremhævede forskerne, at det for begge de to nævnte forhold er kvæl-

stof, som udgør den største belastning for naturen og biodiversiteten. Kvælstof

stammer fra landbruget samt transport og energi-sektoren i ind- og udland. Et højt

kvælstofniveau skaber et stereotypt og artsfattigt plantesamfund, som huser en tilsva-

rende stereotyp og artsfattigt insektfauna. Homogenisering af den danske natur vil

give en lavere mangfoldighed samlet set, fordi det bliver de samme arter, som lever

overalt.

2.1.3

Invasive arter ændrer naturen

Invasive arter er fremmede arter, der ikke hører naturligt hjemme i vores del af ver-

den. De er af mennesket aktivt eller passivt bragt ind i nye økosystemer og forårsager

stor skade på lokale arter. Invasive arter er et biprodukt af den tiltagende globalise-

ring og har forårsaget uddøen af mange oprindelige arter og ødelæggelse af hele na-

turtyper. Invasive arter er et stærkt stigende problem, og en faktor, som er svær at

gøre noget proaktivt ved andet end at mindske effekterne, når de pågældende arter er

ankommet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

2.2

Klimaforandringer

Danmark rummer i europæisk sammenhæng en meget stor biologisk mangfoldighed i

betragtning af landets størrelse, nemlig omkring 34.000 forskellige arter. Det skyl-

des, at landet er placeret, hvor tre biogeografiske regioner krydser hinanden: Den bo-

reale, den atlantiske og den kontinentale. Landet huser arter og naturtyper, der er

unikke for hver af regionerne. Dertil kommer, at den danske natur oprindeligt er

yderst forskelligartet, idet den f.eks. strækker sig fra fattige jorde i Vestjylland til de

mere næringsrige mod øst, og fra det salte Vesterhav til den meget mindre salte

Østersø.

Klimaforandringerne vil sætte naturen under yderligere pres og øge eksisterende

problemer. Med forandringer i klimaet vil der ske store forandringer i arternes lokale

levevilkår og funktionaliteten i økosystemerne. Disse kan være både negative og po-

sitive. Effekterne af klimaforandringer kan allerede ses på flere arters udbredelse –

arterne følger med klimaet, når dette forandres og forskydes. Trækfugle ankommer

tidligere om foråret, mange planter blomstrer tidligere, træer får blade tidligere etc.

Fortsætter klimaforandringerne, som forudset af IPPC (International Plant Protection

Convention), vil det potentielt betyde en stor ændring af, hvilke arter der vil finde

deres optimale klima/levesteder i Danmark.

Hvis arterne ikke kan flytte sig på grund af manglende plads og sammenhæng i natu-

ren, vil klimaændringerne fremover få meget stor effekt på den danske natur. 20 pro-

cent af fuglefaunaen vil måske blive udskiftet, og måske vil 50 arter fra pattedyrfau-

naen indvandre. Dette såfremt der er plads, og vi vil tage imod dem. Også i havet kan

der ske indvandring af nye arter, mens andre forsvinder. Dertil kommer erosion af

kysterne og tab af kystzone på grund af mere iltsvind og stigende vandstand. Klimaet

kan også komme til at påvirke jordbruget. Hvis klimaet i Danmark ændres, kan

det blive nødvendigt at overveje, hvilke produktioner og dyrkningssystemer, der vil

være optimale i landbruget og skovbruget under nye forhold.

2.3

Der mangler viden og monitering

En afgørende forudsætning for at stoppe tabet af biodiversitet er, at der findes viden

om arterne og deres levesteder. I øjeblikket er denne viden yderst sparsom. På både

høring og seminar blev det fremhævet, at der mangler viden, og at den danske natur-

forvaltning af biologisk mangfoldighed i udpræget grad bygger på ”vi tror”. Ingen

kan således svare på spørgsmålet om, hvor mange arter af dyr, planter og svampe,

der findes i Danmark. Det seneste skøn over antallet af danske arter ligger på 34.000,

men det kan lige så godt være 40.000. Nogle grupper som f.eks. blomsterplanter og

hvirveldyr er mere velkendte end andre. For insekter og andre hvirvelløse dyr, såvel

som alger og svampe, er kendskabet særdeles mangelfuldt. Kun for enkelte, særligt

kendte artsgrupper (fugle, pattedyr, sommerfugle, orkideer m.fl.) findes en præcis

viden om, hvor mange danske arter der findes, og hvordan de er udbredt.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Hvert år opdages der mange nye arter i Danmark. De er ofte kendt af videnskaben, da

de også findes i andre lande, men der opdages også helt nye og selv for videnskaben

ukendte arter. Det forventes, at der også fremover vil blive opdaget mange nye arter.

I Sverige er der således fundet hele 3000 arter, der er nye for Sverige, siden man for

alvor er begyndt at gå grundigt og systematisk til værks.

Hvis der skal udarbejdes en dansk national handlingsplan, som skal bygge på data og

sætte målbare målsætninger, er det nødvendigt, at vidensniveauet øges, og at arterne

moniteres i større omfang, end de gør i dag, hvor f.eks. end ikke de rødlistede arter

følges i tilstrækkelig grad. Inspiration kan bl.a. hentes i de andre nordiske lande, især

i Sverige og Finland. I Sverige har regeringen bevilget, hvad der svarer til næsten en

milliard danske kroner over en periode på 20 år til dataindsamling og vidensopbyg-

ning på biodiversitetsområdet. Endvidere har ArtDatabanken i Sverige udført et for-

billedligt arbejde med registrering og beskyttelse af rødlistede arter – et arbejde, som

kan være til inspiration for et tilsvarende arbejde i Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

3. Forslag til opnåelse af 2010 målet

Nedenfor er listet de mere overordnede forslag til initiativer til forbedring af den

danske biologiske mangfoldighed, som blev fremsat på høringen den 15. maj 2007

og på seminaret den 4. april 2008.

Forslagene er samlet og kategoriseret af baggrundsgruppen. Indsamlingen og katego-

riseringen er udelukkende baseret på oplægsholdernes indlæg på høringen og semi-

naret. Det har ikke været baggrundsgruppens opgave at vurdere substansen i eller

finansieringen af forslagene. Baggrundsgruppen kan således ikke gøres ansvarlige

for indholdet i forslagene, herunder de data, som lægges til grund for forslagene.

Forslagene er kategoriseret i henhold til de problemer, de søger at afhjælpe. Hvor det

har været hensigtsmæssigt, er forslagene desuden fordelt på sektorer. Kategorierne er

ikke dækkende for alle de udfordringer og problemer, som sikring af biologisk mang-

foldighed er omfattet af. De afspejler alene de forslag, som blev fremsat på høringen

og seminaret. Forslagene præsenteres i uprioriteret rækkefølge inden for kategorier-

ne.

3.1

3.1.1

•

Strategiske virkemidler

En samlet national handlingsplan for biodiversitet

Udarbejdelse og vedtagelse af en overordnet, langsigtet handlingsplan for

biodiversitet, som skal:

3.1.2

•

bygge på klare kvantitative og målbare målsætninger,

indeholde redskaber, der er kvalitativt identificeret og kvantitativt be-

skrevet,

klart vise, hvad de enkelte virkemidler skal bidrage med og hvornår i

forhold til de overordnede mål,

sikre dokumentation ved brug af kvantitative metoder og analyser,

forvaltes på baggrund af data og viden,

bygge på en afstemning af ressourcer og målsætninger,

kunne evalueres og justeres løbende.

Viden og monitering

Etablering af et overvågningsprogram for at følge de danske arters og natur-

typers tilstand via kortlægning af deres udbredelse og forekomst. Fokus på

truede (rødlistede) og beskyttelseskrævende arter og naturtyper (herunder §3

områder).

Etablering af en artsdatabank.

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

•

Oprettelse af et målrettet forskningsprogram for biodiversitet med henblik på

bedre brug af indsamlet data. Udarbejdelse af en analyse af, hvor meget areal

der er nødvendigt for arternes trivsel.

Monitering af effekten af forvaltningstiltag.

Etablering af mulighed for at offentligheden kan bidrage med oplysninger til

overvågning.

Indførelse af ”den store naturstatus” hvert femte år.

•

3.2

3.2.1

•

Plads

Ikke sektorspecifikt

Mere tænkning i større og dynamiske helheder og sammenhængende arealer.

Etablering af fem til ti større områder med urørt natur.

Udlægning af mere natur til urørt natur med fri dynamik samt gamle drifts-

former.

Revision af regeringens mål om at fordoble skovarealet i Danmark således, at

der i stedet kan træffes beslutning om at fordoble det samlede areal af skove

og andre naturområder.

Etablering af et sammenhængende netværk med natur og arealer med økolo-

gisk drift.

Etablering af glidende overgange mellem naturtyper, herunder ”skovbuffer-

zoner” samt opløsning af skarpe skel mellem skov og åbent land, hvor det er

muligt.

Styrkelse af naturgenopretningen.

Beskyttelse og pleje af værdifulde områder, ikke mindst små-biotoper og

halvkulturlandskaber.

Etablering af en stor, statslig fond til opkøb og pleje af områder, der er vigti-

ge for at opretholde den biologiske mangfoldighed i Danmark.

Skovbrug

Udlægning af 10% af Danmarks skove som naturskove, det vil sige som urør-

te skove uden skovdrift.

•

3.2.2

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

•

Udlægning af resten af skovarealet (det areal som ikke er udlagt som natur-

skov) som kulturskove, der drives efter bæredygtige, naturnære principper

uden brug af gødning og sprøjtemidler.

Beskyttelse af den gamle, danske bøgeskov. Træerne i alle de ”gamle” løv-

skovsarealer bør kun fældes i takt med, at nye vokser op, områderne må ikke

anvendes til nåleskov eller andre driftsformer, og jordbunden må ikke harves

i bredden, gødskes eller sprøjtes.

Udlægning af en del af bøgeskovsarealerne til urørt skov, hvor den biologiske

mangfoldighed fremover får helt frit spil. Dette mod kompensation til private

skovejere.

Landbrug

Omlægning af landbrugsstøtten, så mindst 10 procent af støtten anvendes til

pleje af de naturområder, der også er landbrugsjord (det vil sige enge, over-

drev, heder og moser).

Øgning af den obligatoriske modulation, det vil sige konvertering af midler

fra traditionel landbrugsproduktion til produktion af naturværdier. Den obli-

gatoriske modulation skal dog være ens for alle landmænd inden for EU.

Etablering af statslige bonusordninger for forsumping/genskabelse af vådom-

råder på braklagte marginaljorde.

Fiskeri

Forbud mod fiskeri i en række større, udvalgte områder både i fjorde og i øv-

rige farvande, og fortsættelse af reguleringen af fiskeriet med kvoter.

•

3.2.3

•

3.2.4

•

Udpegning af 5-10 større nye værdifulde havområder som ”urørt” hav uden

menneskelige aktiviteter såsom fiskeri. Områderne bør generelt være større

og mere sammenhængende end de nuværende Habitat-områder.

Udvikling og implementering af indikatorer for fiskeriets påvirkning af bio-

diversiteten på alle niveauer.

•

3.3.

3.3.1

•

Naturen bliver ensformig

Ikke sektorspecifikt

Genskabelse af den naturlige hydrologi ved at slippe kilder og vandløb fri og

ved ”forsumpning” af marginaljorder både i skove og i det åbne land.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

3.3.2

•

Skovbrug

Ophør af al skovdrift i statsskovene. Vedtagelse af at statsskovenes primære

formål skal være at producere biodiversitet.

Udpegning og fredning af nøglebiotoper i skovene.

Opløsning af skarpe skel mellem skov og åbent land ved at etablere ”buffer-

zoner” omkring skovene, hvor naturen kan udfolde sig, og hvor græsning kan

udgøre et naturligt element.

Udarbejdelse af en naturindkøbsliste med ønsker til arter og biotoper samt de-

res placering, så skovejerne kan byde ind efter et licitationsprincip. Midlerne

til en sådan ordning kan eventuelt tages fra de midler, der i dag bruges på

driften af de statslige skove.

Landbrug

Reduktion af kvælstofbelastningen af naturen – helst ned til halvdelen af den

nuværende belastning.

Reduktion eller fuld udfasning af pesticidforbruget ved at fremme økologisk

jordbrug. Undgå at bruge pesticider præventivt, og søg at regulere pesticidan-

vendelsen, så den bruges målrettet – som en jordbrugets ”nødhjælp”, når ka-

tastrofen er ved at ske.

Fortsættelse af optimeringen af landbrugets gødskning og sprøjtning, så ud-

ledningen af skadelige stoffer til vandløb og de indre farvande mindskes, og

følg op på målene for mindsket udledning i så god tid, at de kan nås.

Fremme af anvendelsen af udledningshæmmende dyrkningssystemer, hvor

overskydende næringsstoffer søges opfanget i biomasseproduktion (f.eks. til

bioenergi), inden de når afløb og hav.

Fiskeri

Begrænsning af udledningen af nitrat og kvælstof og andre skadelige stoffer

fra land og by til hav.

Kritisk vurdering af fiskerimetoder som f.eks. bundtrawl og muslingeskrab-

ning.

•

3.3.3

•

3.3.4

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

3.4

3.4.1

•

Andre virkemidler

Folkelig forankring og ejerskab

Styrkelse af naturvejlederordningen og opsætning af klarere mål for forståel-

sen af biodiversitet og dens beskyttelse i fagene ”natur og teknik” og ”biolo-

gi” i alle folkeskolens og gymnasiets klasser.

Målretning af oplysning om den biologiske mangfoldigheds betydning til

børn, unge og voksne.

Bedre uddannelse af landmænd i naturforståelse.

Tilskud til naturplaner for det enkelte landbrug.

Anvendelse af de kommende nationalparker som pædagogiske ”forståelses-

områder”.

Styrkelse af befolkningens oplevelsesmuligheder i naturen, herunder fri ad-

gang til udyrkede arealer og langs hegn og skel.

Inddragelse af befolkningen i landdistrikterne f.eks. gennem de nydannede

lokale aktionsgrupper, der kan skabe rammerne for lokal debat om den udvik-

ling, der skal være, og hvordan der skal prioriteres.

Udarbejdelse af en naturkanon, der skal beskrive, hvad natur er. En samling

af eksempler skal illustrere, hvor bredt naturbegrebet er.

Løbende formidling til pressen om biodiversitetens tilstand. Dette på bag-

grund af løbende overvågning.

Andre forslag

Udarbejdelse og vedtagelse af en tværgående lov om biologisk mangfoldig-

hed f.eks. i lighed med implementeringen af Vandrammedirektivet på tværs

af sektorer.

Regelforenkling, f.eks. sammenlægning af Naturbeskyttelsesloven og Skov-

loven.

Udbredelse af 2010-målet til alle landets kommuner, således at det kan indgå

som en selvfølgelig baggrund for de kommende kommuneplaner.

Revision af Naturbeskyttelseslovens § 3 således, at beskyttelsen bliver per-

manent.

•

3.4.2

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

•

Anvendelse af aktiv naturgenopretning som et virkemiddel både lokalt og na-

tionalt.

Udarbejdelse af anvisninger til kommunerne vedr. erstatninger for biodiversi-

tetsfremmende indgreb.

Udbredelse af større forståelse for vigtigheden af hensynet til biologisk

mangfoldighed i sektorerne.

Økonomisk kompensation til sektorerne for de initiativer, der sættes i værk.

Udarbejdelse og implementering af handlingsplaner for alle de rødlistede ar-

ter.

Indførelse af simpel målsætning og plejepligt efter behov som standard for al-

le beskyttede naturområder.

Udarbejdelse af en naturforordning i lighed med fredsskovsforordningen fra

1805 med det formål, at der altid stilles krav om passende kompensation i

form af øgning af lignende naturarealer i samme landskab eller på samme

egn, hvis natur nedlægges.

Udarbejdelse af lovgivning mod jagt i beskyttede områder – f.eks. lovgivning

mod fuglejagt i fuglebeskyttelsesområderne til vands og på alle statens area-

ler til land.

Udarbejdelse af en vandmiljøplan IV eller V med reduktion af kvælstofud-

ledning til 25% af 1985 niveau.

Styrkelse af økologisk jordbrug.

Implementering af anbefalingerne i nogle af de større rapporter, der er kom-

met i de seneste år, herunder navnlig Wilhjelmrapporten fra 2001.

•

3.5

•

Implementering

Sikring af, at allerede vedtagne handlingsplaner for pesticider og for vandmil-

jøet overholdes. Vi er sakket agterud, og grænserne bliver hele tiden rykket

frem foran os.

Udvikling af kommuneplanstrategier og –planer, der styrer udviklingen i en

retning, der på forskellig vis tilgodeser natur og miljø.

Udvikling af tværkommunale samarbejder om naturindsatsen.

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

•

Sikring af, at der på nationalt niveau afsættes ressourcer, der svarer til

de 2010-mål, Danmark har forpligtet sig på.

Sikring af, at kommunerne får bedre redskaber og virkemidler til at imple-

mentere målene.

Indførelse af en streng fortolkning af husdyrlovens beskyttelsesbestemmelser

bl.a. ved lokalisering og udvidelse af kommende besætninger.

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

4. Baggrundsgruppens anbefalinger

Baggrundsgruppen bakker op om høringens overordnede forslag om, at der skal ud-

arbejdes en samlet handlingsplan for at stoppe nedgangen i den biologiske mangfol-

dighed i Danmark. Med udgangspunkt i de fremsatte forslag har gruppen nedenfor

peget på en række elementer, som den mener, en handlingsplan bør omfatte. Udar-

bejdelse af konkrete forslag til udformning af handlingsplanen bør bistås og følges af

en styregruppe bestående af uafhængige fagfolk.

Forudsætningen for en meningsfuld handlingsplan er, at den bygger på viden. Bag-

grundsgruppen foreslår derfor – ud over en samlet handlingsplan – en række tiltag,

som kan bidrage til tilvejebringelsen af denne viden. Gruppen understreger derud-

over vigtigheden af, at landbruget, skovbruget og fiskeriet inddrages som medspillere

i den proces, som skal stoppe tabet af biodiversitet i Danmark.

Sekretariatet for Kommunernes Landsforening finder gruppens faglige anbefalinger

fornuftige, men tager forbehold for, at sagen ikke er politisk behandlet i KL.

Dansk Landbrug tilslutter sig baggrundsgruppens anbefalinger om udarbejdelse af en

samlet handlingsplan for biodiversitet samt behovet for øget vidensindsamling og

monitering. Dansk Landbrug vil dog fremhæve følgende:

•

Der er i Danmark i de seneste 20 år sket en markant reduktion af kvælstofud-

ledningen fra landbruget, blandt andet er ammoniaktabet reduceret med 47

pct. siden 1985. Der er tale om en løbende proces, hvor de endelige resultater

af de seneste års indsats endnu ikke er synlige.

Det dyrkede areal i Danmark bliver stadig mindre. En stor del af den land-

brugsjord, der løbende afgives til andre formål anvendes til naturetablering og

rekreative formål.

Tilgroning af de lysåbne naturtyper er en faktor, der også skal tages højde for

i forbindelse med indsatsen for at stoppe nedgangen i den biologiske mang-

foldighed. Bevarelse af mange af de lysåbne naturtyper og deres tilknyttede

biodiversitet forudsætter alt andet lige pleje, idet der er tale om menneske-

skabte halvkulturarealer.

•

Til Dansk Landbrugs første punkt ønsker resten af baggrundsgruppen at tilføje føl-

gende:

•

Det er meget positivt, at der sker en reduktion af kvælstof. Men, som frem-

hævet på høringen af flere af hinanden uafhængige eksperter er niveauet af

kvælstoftsbelastningen på trods af den hidtidige reduktion stadigvæk så stor,

at den fortsat har en stor og negative effekt på den danske natur og den biolo-

giske mangfoldighed. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at det

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

ikke er reduktionen målt i procent, som er interessant. Det er derimod måling

af reduktionen af de negative effekter.

4.1

En samlet handlingsplan for biodiversitet

Forvaltningen af dansk natur og biodiversitet har hidtil primært forsøgt at fastholde

eksisterende naturværdier. Dette har ikke levnet tilstrækkelig plads til dynamik. Na-

turen har aldrig været og vil aldrig være et statisk fænomen. Forandringer i byudvik-

ling og landbrug (ændret konkurrence for naturen om plads i det danske landskab),

forandringer i den offentlige naturforvaltning og ikke mindst i klimaet vil betyde

ganske store forandringer i den danske natur og sammensætningen af den danske

biodiversitet. Arter vil indvandre, og arter vil udvandre. Nogle naturtyper vil blive

presset og måske forsvinde, og nye og andre vil opstå.

Den danske naturforvaltning står over for en revision, hvis den skal klimasikres. Og

klimaforandringer og andre pres på naturen kalder på en naturforvaltning, som er dy-

namisk. Det er ikke kun naturligt og oplagt, at de europæiske og internationale for-

pligtelser til at sikre den biologiske mangfoldighed bliver det centrale og gennemgå-

ende element i den fremtidige naturforvaltning, men også at udarbejdelsen af en

handlingsplan for biodiversitets sker i lyset af klimaforandringerne.

Ifølge Biodiversitetskonventionens artikel 6 skal de lande, der har underskrevet kon-

ventionen:

(a) Develop national strategies, plans or programmes for the conservation

and sustainable use of biological diversity or adapt for this purpose existing

strategies, plans or programmes which shall reflect, inter alia, the measures

set out in this Convention relevant to the Contracting Party concerned; and

(b) Integrate, as far as possible and as appropriate, the conservation and sus-

tainable use of biological diversity into relevant sectoral or cross-sectoral

plans, programmes and policies.

Baggrundsgruppen anbefaler, at Danmark lever op til denne forpligtigelse og udar-

bejder og vedtager en overordnet, langsigtet handlingsplan for biodiversitet. Der skal

udvikles redskaber, der kan vurdere naturens tilstand, opstilles målsætninger og sik-

res det nødvendige vidensgrundlag for at prioritere og planlægge den fornødne for-

valtningsindsats.

En national handlingsplan for biodiversitet bør bygge på en grundig undersøgelse af

finansieringssiden og den potentielle virkning af midlerne gennem udarbejdelse af

scenarier med fokus på blandt andet omkostningseffektivitet. Den bør desuden ind-

drage potentielle afledte drifts-, budget- og velfærdsøkonomiske konsekvenser samt

potentielle afledte velfærdsgevinster (samfundsøkonomisk win-win situation), f.eks. i

form af beskyttelse af drikkevandsinteresser, rekreation eller turisme. En handlings-

plan bør endvidere bygge på folkelig forankring ved bl.a. at sætte fokus på kommu-

nalt råderum i valg af virkemidler samt på en afstemning af ressourcer og målsætnin-

ger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

En national handlingsplan for biodiversitet bør:

I. Identificere klare biodiversitetsindikatorer

Biodiversitet dækker over helheden af gener, arter og økosystemer i en region og

samspillet imellem dem. Men hvad er det præcis, vi gerne vil beskytte? Arterne er

kernen i biodiversitetsbegrebet, men det er vigtigt også at fokusere på højere organi-

satoriske niveauer som økosystemer og habitater og på de underliggende genetiske

strukturer, der indeholder koden til variation og videre udvikling.

II. Indsamle eksisterende viden og identificere videnshuller

Uden en solid og forskningsbaseret vidensbase er det ikke muligt at lave en hand-

lingsplan. Behovet for viden og monitering beskrives derfor i et særskilt punkt ne-

denfor (5.2)

III. Udvikle klare, kvantitative mål for biodiversitetsbeskyttelse og vurdere i hvor høj

grad de opfyldes med den eksisterende lovgivning

Uden klare mål og en veldefineret referenceramme er det ikke muligt at vurdere,

hvor langt man er fra målopfyldelsen. Det er f.eks. svært at bedømme med sikkerhed,

hvorvidt 2010-målet nås eller ej for Danmark, fordi vi ikke har referenceramme for

biodiversitet og kun kender status og udviklingstendens for en lille del af den samle-

de biodiversitet.

IV. Vurdere effekten af eksisterende og potentielle påvirkninger af biodiversiteten nu

og i fremtiden

Naturen er dynamisk og i stadig udvikling, og en beskyttelsesstrategi bør give plads

for denne dynamik. En del af denne udvikling skyldes naturlige processer, men de

største forandringer, vi ser i naturen i dag, skyldes påvirkninger fra mennesket. For at

sikre den bedst mulige beskyttelse af biodiversitet, er det derfor ikke tilstrækkeligt at

tage udgangspunkt i, hvordan naturen ser ud i dag; en optimering af indsatsen vil i

lige så høj grad skulle bygge på den forventede udvikling. De globale klimaændrin-

ger er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at indarbejde modeller i planlægnin-

gen af den fremtidige biodiversitetsbeskyttelse. For at opnå en klimaforsikret hand-

lingsplan for beskyttelse af biodiversitet i Danmark, er det endvidere vigtigt, at der

identificeres en fleksibel og tilstrækkelig stor porte-følje af udpegede beskyttede om-

råder, der kan imødegå den usikkerhed, klimaforandringer skaber.

V. Udvikle værktøjer til en vidensbaseret forvaltning af biodiversitet

Forvaltning af biodiversitet er en kompleks opgave. Der er mange hensyn at tage og

et forvaltningstiltag, der virker gunstigt på nogle biodiversitetsindikatorer kan have

utilsigtede negative konsekvenser for andre. Forvaltningsværktøjer bør bygge på en

grundig undersøgelse af finansieringssiden og den potentielle virkning af midlerne

gennem udarbejdelse af scenarier med fokus på blandt andet omkostningseffektivitet

og en afstemning af mål og ressourcer.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Redskaberne skal identificeres kvalitativt og beskrives kvantitativt og klart vise, hvad

de enkelte virkemidler skal bidrage med og hvornår i forhold til de overordnede mål.

Det er vigtigt, I udviklingen af værktøjer kan der f.eks. fokuseres på følgende spørgs-

mål:

•

Hvordan kan man designe af et optimalt netværk til beskyttelse af biodiversi-

tet i Danmark?

Hvordan integreres biodiversitetshensyn i arealanvendelsen, og hvordan skal

implementeringen ske i forhold til staten, kommunerne og sektorerne?

Kan flersidige virkemidler inddrages, således at synergieffekter kan udnyttes?

Hvordan optimeres forvaltningsindsatsen, så man opnår den bedste udnyttelse

af ressourcerne?

Hvordan ’oversættes’ overvågnings- og forskningsresultater bedst og hurtigst

til konkret og praktisk anvendelig viden?

•

4.2

Viden og monitering

Overvågningen af naturen startede i realiteten først for alvor i 2004 med bl.a. NO-

VANA programmet, der er et stikprøveprogram, som alene følger udviklingen i nog-

le af habitatsdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets mest sårbare naturtyper og

arter (jvf. tidligere omdelte notat fra Jesper Fredshavn, DMU). Der eksisterer i dag

ikke et egentlig overvågningsprogram af den biologisk mangfoldighed. Overvågning

af de i habitatsdirektivets og fuglebeskyttelsesdirektivets listede arter og naturtyper

vil ikke i sig selv kunne udgøre et overvågningsprogram af biologisk mangfoldighed,

da bilagsarterne ikke er tilstrækkelig dækkende for den biologisk mangfoldighed, og

da de ikke reflekter fordelingen af arter på forskellige organismegrupper. Der er brug

for et overvågningsprogram, som fokuserer på et bredt udvalg af arter repræsente-

rende de forskellige organismegrupper, som tilsammen udgør den danske biodiversi-

tet.

Forvaltningen af de danske naturtyper og arter er baseret på et forholdsvis sparsomt

vidensgrundlag. For at kunne iværksætte databaserede initiativer, der kan bidrage til

at stoppe tabet af biologisk mangfoldighed, er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig

monitering. Baggrundsgruppen anbefaler, at følgende tiltag iværksættes med henblik

på at sikre en vidensbaseret naturforvaltning.

•

Etablering af et overvågningsprogram for arterne kan ske via en udbygning af

det eksisterende NOVANA program og bør bestå af tre komponenter.

1) Med henblik på EU-2010 målsætningen om at stoppe tab af biodiversitet,

bør den intensive overvågning af bilagsarter suppleres med overvågning af

rødlistede danske arter.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

2) Med henblik på den overordnede målsætning fra Johannesborg 2002 top-

mødet om at stoppe hastigheden, hvorved vi taber biodiversitet, bør tilstande

for ikke-truede arter også baggrundsmoniteres. Det kan ske via en udbygning

af den ekstensive overvågnings-komponent i NOVANA-programmet, hvor et

repræsentativt og bredt udsnit af de ikke rødlistede arter moniteres via kort-

lægning af deres udbredelse og forekomst.

3) Udbygning af moniteringen af den geografiske forekomst af beskyttelses-

krævende naturtyper (herunder §3 områder).

•

Data fra moniteringsprogrammet bør samles med øvrig viden om arter og na-

turtyper ved etablering af en artsdatabank.

Oprettelse af et målrettet forskningsprogram for biodiversitet med henblik på

bedre brug af indsamlede data, herunder udarbejdelse af en analyse af, hvor

meget areal der er nødvendigt for arternes trivsel.

Oprettelse af et moniteringsprogram der analyserer effekten af forvaltningstil-

tag. Programmet bør kobles til overvågningsprogrammet og via et statistisk

repræsentativt sample af forvaltningstiltag og arter, undersøge hvilke positi-

ve, negative eller neutrale effekter der er ved den praktiske forvaltning. Re-

sultaterne bør opsamles løbende og sammenlignes med internationale forsk-

ningsresultater på området. Dette skal bidrage til en forbedring og målretning

af virkemidlerne.

Effekterne på biodiversiteten af de enkelte forvaltningstiltag kan muligvis

først registreres på lang sigt. Derfor er der et behov for at supplere den biolo-

giske monitering med en monitering af ændret adfærd hos jordejere, kommu-

ner, interesseorganisationer og andre arealforvaltere, da dette kan spille en

stor rolle for de langsigtede biologiske gevinster.

•

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

5. Baggrundsgruppens medlemmer

Carsten Rahbek

Professor, Afdeling for Populationsbiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet og

forskningschef for Forskningsrådet for Natur og Univers’ Center for Makroøkologi (KU).

Uddannelse: PhD I biologi, Københavns Universitet (1995).

Arbejdserfaring og –område: Carsten Rahbek arbejder med makroøkologi og -evolution,

biodiversitet, naturforvaltning, klimaforandringer og miljøøkonomi. 127 publikationer, inkl.

9 artikler i

Nature

Science.

Blandt de 1 % mest citerede forskere i verden og forfatter af ni

artikler blandt verdens 1 % mest citerede (’highly cited’) inden for forskningsområdet ”Envi-

ronment/Ecology”. Inviterede ”keynote”/hovedtaler ved internationale kongresser, reviewer

for 39 tidsskrifter og flere landes forskningsråd, samt Editor-in-Chief for

Ecography

og re-

daktør/redaktionsmedlem på 4 andre internationale tidsskrifter. Samarbejdet med eller lavet

udredningsarbejde/analyser for Verdensbanken, UNEP, UN, FAO, DANIDA, WWF-US,

Conservation International, RSBP – og i Danmark for Det Økonomiske Råd, Teknologirådet,

og Friluftsrådet. Medlem af bl.a. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og det

Akademiske Råd ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU.

Email:

[email protected]

Flemming Skov

Forskningschef ved Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Danmarks Miljøundersøgel-

ser, Aarhus Universitet.

Uddannelse: PhD i Biologi, Aarhus Universitet (1990).

Arbejdserfaring og –område: Flemming Skov har tidligere været ansat som forsker ved

Dansk Jordbrugsforskning, Foulum (1989-1991), forsker på Afd. for Landskabsøkologi (tidl.

Afd. for Flora- og Faunaøkologi), DMU (1991-1998), seniorforsker og sektionsleder ved

Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU (1998-2007) . F. Skovs forskningsinteresser er

anvendelse af GIS i forbindelse med modellering af biodiversitetsmønstre i relation til kli-

maændringer og arealanvendelse; vegetationsøkologi, specielt i skov; brug af GIS og beslut-

ningsstøttesystemer i forbindelse med planlægning og forvaltning af naturressourcer. Udval-

gte relevante publikationer: Svenning, J.-C. & Skov, F. (2007) Could the tree diversity pat-

tern in Europe be generated by postglacial dispersal limitation? Ecology Letters 10, 453-460;

Normand, S., Svenning, J.-C and Skov, F. (2007) Sensitivity to climate change of plant spe-

cies characteristic of Danish habitat types in the Habitats Directive. Journal for Nature Con-

servation 15, 41-53; Skov, F. & Svenning, J.-C. (2004). Potential impact of climatic change

on the distribution of forest herbs in Europe. Ecography 27: 366-380.

E-mail:

[email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Karen Post

Erhvervspolitisk konsulent i Dansk Landbrug.

Uddannelse: Cand. Silv fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (1999).

Arbejdserfaring og –område: Karen Post ansvarsområder i Dansk Landbrug er særligt natur-

politik – herunder Natura 2000, biodiversitet, skov, vildtforvaltning, offentlighedens adgang.

Hun er ansvarlig for udarbejdelsen af Dansk Landbrugs Natur- og Landskabspolitik (2004).

Karen Post har tidligere arbejdet som seniorøkonom i Erhvervs- og Landbrugssekretariatet i

Nykredit (2006-2007), erhvervspolitiks konsulent – natur- og arealforvaltning i Dansk Land-

brug (2001-2006) og som akademisk medarbejder på natur- og teknik området i Ringkjøbing

Amt (2000-2001).

Karen Post var repræsentant for Dansk Landbrug i Skovrådet (2004-2006) og i Naturforvalt-

ningsudvalget (2002-2006).

Email:

[email protected]

Niels Strange

Professor, Afdeling for økonomi, politik og planlægning, Skov og Landskab, Det Biovi-

denskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Uddannelse: MSc Skovbrug (1996), PhD i skov og naturplanlægning (2000).

Arbejdserfaring og –område: Niels Strange har tidligere været ansat som leder af Skovbrugs-

sektionen, Institut for økonomi, Skov og Planlægning, Den Kgl Veterinær- og Landbohøj-

skole (2002-2004), Adjunkt i Skov- og Naturressourcepolitik (2000-2003), Lektor i Skov- og

Naturressourcepolitik (2003-2008) ved Skov og Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet,

Københavns Universitet. Siden februar 2008 ansat som Professor i Skov- og Naturplanlæg-

ning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. N. Strange's forskning er fokuseret på

økonomisk planlægning, herunder udviklingen af beslutningsstøttesystemer til at fremme en

bedre og mere samfundsøkonomisk forsvarlig naturforvaltning under klimaforandring. Ud-

valgte publikationer er: Jacobsen, J.B., Boiesen, J.H., Thorsen B.J. and Strange, N. 2008.

What's in a name? The use of quantitative measures versus 'Iconised' species when valuing

biodiversity. Environmental and Resource Economics 39, 247-263 ; Strange, N., Rahbek, C.,

Jepsen, J.K. and Lund, M.P. 2006. Using farmland prices to evaluate cost-efficiency of na-

tional versus regional reserve selection in Denmark. Biological Conservation 128, 455-466 ;

Strange, N., ; Thorsen, B.J. and Bladt, J. 2006. Optimal reserve selection in a dynamic

world. Biological Conservation 131, 33-41 ; Strange, N., Jacobsen, J.B., Thorsen, B.J. and

Tarp, P. 2007. Value for Money: Protecting endangered species on Danish heath lands. Envi-

ronmental Management 40, 761-774.

Email:

[email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

Troels Garde Rasmussen

Konsulent i Kommunernes Landsforening

Uddannelse: Master i skov- og naturressourceforvaltning fra KVL (2004) og Folkeskolelærer

(1994).

Arbejdserfaring og –område: Troels Garde Rasmussen varetager KL´s politik og interesser

indenfor natur, skov, landskab og friluftsliv. Han har tidligere været ansat som stedfortræder

i Ishøj Kommune – med ledelse og naturforvaltning som centrale fokusområder. Han har

indgående erfaring med tværkommunale natur- og landskabsprojekter på strategisk niveau.

Email:

[email protected]

Tommy Dybbro

På vegne af Det Grønne Kontaktudvalg.

Uddannelse: biolog og PhD om de danske ynglefugles udbredelse (1975).

Arbejdserfaring og –område: Tommy Dybbro har været ansat i WWF Verdensnaturfonden

siden 1983 som miljøfaglig medarbejder med dansk natur som primære arbejdsområde. På nu-

værende tidspunkt arbejder Tommy Dybbro med implementeringen af Natura 2000, etablerin-

gen af nationalparker og 2010-målene. Tommy Dybbro har tidligere arbejdet i Dansk Ornitolo-

gisk Forening til. Tommy Dybbro er forfatter til et stort antal bøger om natur og miljø, og op-

træder jævnligt i TV om natur- og miljøemner.

Tommy Dybbro repræsenterede WWF i Wilhjelm-udvalget, Den Nationale Følgegruppe for

Nationalparker og medlem af Vildtforvaltningsrådet, den danske IUCN-komité og sekretær for

Det Grønne Kontaktudvalg.

Email:

[email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

6. Teknologirådets udgivelser 2006 - 2008

Teknologirådets rapporter:

”Fremtidens infrastruktur”

Teknologirådets rapport 2008/2 (under udgivelse)

”Brugernes it-sikkerhed”

Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe sam-

mensat af Teknologirådet

Teknologirådets rapport 2008/1

”Prioritering i sundhedssystemet”

Teknologirådets rapport 2007/5

”Lægeordineret heroin”

Teknologirådets rapport 2007/4

”Biodiversitet 2010 -hvordan når vi målene?”

Teknologirådets rapport 2007/3

”Det fremtidige danske energisystem”

Teknologiscenarier.

Teknologirådets rapport 2007/2.

”Energibehov med potentiale - danske aktører i spil”

Idékatalog om innovationsbehov på energiområdet.

Teknologirådets rapport marts/2007.

”It-sikkerhed på tværs af grænser”.

Anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet.

Teknologirådets rapport 2007/1.

”Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport”.

Teknologirådets rapport 2006/16.

”Morgendagens transportbrændstoffer”

Danske perspektiver.

Teknologirådets katalog 2006/15.

”Internationalisering af uddannelse”.

Redigeret udskrift og resumé af høring i Landstingssalen den 30. august 2006.

Teknologirådets rapport 2006/14.

”Tilsætningsstoffer i tobaksvarer”

Redigeret udskrift og resumé af høring i Landstingssalen den 26. april 2006.

Teknologirådets rapport 2006/13.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

”Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og proces-

ser”

Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet, juni 2006.

Teknologirådets rapport 2006/12.

”Sundhedsydelser med IT –Pervasive Healthcare i den danske sundhedssektor”

Vurderinger og anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet.

Teknologirådets rapport 2006/11.

”Høring om terrorbekæmpelse”

Resumé, skriftlige oplæg og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen, onsdag den 10.

maj 2006.

Teknologirådets rapport 2006/10.

”Velfærd fremover –en udfordring”

Resumé og redigeret udskrift af konference på Christiansborg den 22. marts 2006.

Teknologirådets rapport 2006/9.

”Lille Land hvad nu?”

Information og debat om Danmarks situation i lyset af globaliseringen.

Teknologirådets rapport 2006/8.

”Københavns Cityring”

Høring for Borgerrepræsentationen i København den 30. marts 2006.

Teknologirådets rapport 2006/7.

”Grøn transport –kan vi, og vil vi?”

Resume og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 5. april 2006.

Teknologirådets rapport 2006/6.

”Høring om Miljøteknologi”

Resumé og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen på Christiansborg den 21, februar

2006.

Teknologirådets rapport 2006/5.

”RFID fra produkt til forbrug - muligheder og risici ved RFID-teknologi i værdikæ-

den”

Teknologirådets rapport 2006/4.

Nyhedsbrevet ”Fra rådet til tinget”:

Nr.249 04/08: Patenter for innovation og velfærd

Nr.248 01/08: Danmarks nye katastrofeberedskab under lub

Nr.247 01/08: Nej til Big Brother mod terror

Nr.246 12/07: Grundlag for prioriteringer skal frem i lyset

Nr.245 10/07: Energi for fremtiden

Nr.244 09/07: Åben og aktive innovationsprocesser er nødvendige

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene

TeknologiDebat Fokus:

TD1/2008: Årsberetning 2008

TD4/2007: Halmhuse er blevet til typehuse

TD3/2007: Trafik i lange baner

TD2/2007: Varme hænder og kolde chips

TD1/2007: Årsberetning 2006

TD4/2006: Teknologivurdering i EU

Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentes gratis fra Rådets hjemmeside

www.tekno.dk

Gratis nyhedstjenester:

Abonner på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev TeknoNyt, der orienterer om hvad der

sker i Teknologirådet og i teknologiens verden. Send en mail til

[email protected]

Abonner på Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget ”Fra rådet til tinget” ved at sende en

mail til

[email protected]

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 83: Henvendelse af 7/11-17 fra Fonden Teknologi Rådet om biodiversitetsmålene