Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 82
Offentligt
Virum den 10. juli 2017
Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Handlingsplan til bekæmpelse af rotter
Der registreres stadig flere anmeldelser om rotter i Danmark. For 20 år siden modtog danske kommuner
årligt ca. 100.000 anmeldelser om rotter fra borgerne. I dag er tallet steget til ca. 200.000 anmeldelser.
Anmeldelser viser, at der er stigende problem med rotter i Danmark. Der er derfor behov for nye initiativer,
som kan forebygge og bekæmpe rotterne. Det er bl.a. derfor, at miljø- og fødevareministeren har taget
i itiativ til at udarbejde e ”Ha dli gspla til bekæ pelse af rotter”.
Uden at kende handlingsplanen i detaljer skal vi henlede udvalgets opmærksomhed på et problem i
forbindelse med planerne om at lade landmænd bekæmpe rotter med gift (antikoagulanter) uden den
fornødne faglige uddannelse.
Vi skal understrege, at vi ikke har en erhvervsmæssig interesse i denne sag, men alene føler et behov for at
fremføre vores faglige betænkeligheder imod de planlagte lempelser.
Bekæmpelse af rotter med gift er i dag underlagt en række restriktioner. Årsagen er, at aktivstofferne i
giften er karakteriseret som persistente, bioakkumulerende og reproduktionstoksiske. Giftene kan udover
skader på miljøet i værste fald forårsage døden både for mennesker og andre dyr end rotter.
Køb, udlægning, håndtering og opbevaring af antiokoagulerende gift er i dag forbeholdt personer, som har
opnået Miljøstyrelsens autorisation til rottebekæmpelse. Uddannelse af de autoriserede personer sker på
et kursus foranstaltet af Miljøstyrelsen og varer fire dage. Kun personer med erhvervsmæssig baggrund
inden for brancher relateret til rotter kan deltage på kurset. Årsagen er, at deltagerne både forud og efter
kurset forudsættes at beskæftige sig professionelt med forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Herved
opnås en kombination af teoretiske og praktisk kunnen, som sikrer de bedste og mest holdbare løsninger
på rotteproblemerne.
Hvis man fremover vil tillade, at landmænd på deres ejendomme selv kan bekæmpe rotter med
antikoagulerende gifte er der stor risiko for, at følgende problemer vil kunne opstå:
Stigende resistensproblemer
Manglende og utilstrækkelig forebyggelse
Ringere bekæmpelsesindsats
Flere tilfælde af primære og sekundære forgiftninger
Større miljøbelastning
Flere rotteanmeldelser
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Weile-Skadedyrsrådgivnings henvendelse og materiale i forbindelse med foretrædet 8/11 om lempelse af regler vedr. giftudlægning til bekæmpelse af rotter
Stigende resistensproblemer
Udlægning af antikoagulerende gift skal følge en række nøjere bestemte regler og procedurer for at være
effektiv og for ikke at belaste miljøet mere end højst nødvendigt. Disse retningslinjer forudsætter en
omfattende paratviden kombineret med et udstrakt kendskab til rotters adfærd og biologi.
Landmænd, der som planlagt skal deltage på et halvdagskursus i forebyggelse og bekæmpelse af rotter, vil
efter vores opfattelse ikke kunne opnå tilstrækkelig viden til effektivt at kunne bekæmpe rotter med
antikoagulerende gift.
Forkert anvendelse af antikoagulanter vil lede til øget resistens, idet der vil blive selekteret for de rotter,
der er bærere af de resistente gener. De resistente rotter vil blive forøget i antal og vil kunne udgøre en
trussel mod brugen af en lang række af de antikoagulerende gifte.
Manglende og utilstrækkelig forebyggelse
Det væsentligste element i en effektiv rottebekæmpelse er ikke den fysiske bekæmpelse af rotterne, men
derimod den forebyggende indsats. Det kommer bl.a. til udtryk i de professionelle bekæmpelsesfirmaers
sikringsordninger, hvor der forud for etablering af en sikringsordning skal udføres en omfattende
gennemgang af ejendommens bygninger og tilhørende arealer. Hvis landmændene selv får adgang til at
bekæmpe rotter med gift, vil et resultat sandsynligvis være, at den forebyggende indsats negligeres. Dette
er baseret på det, vi tidligere så, dengang landmændene havde uhindret adgang til antikoagulerende gift.
Ringere bekæmpelsesindsats
Bekæmpelse af rotter med gift forudsætter følgende initiativer inden, der indledes en egentlig
bekæmpelsesindsats
at der kan foretages den fornødne identifikation af gnaveraktiviteten, for derved at undgå
forgiftninger af ikke-målgruppe arter
–
giften er kun godkendt til bekæmpelse af rotter og husmus
at giften, samtidig, placeres i tilstrækkeligt omfang de steder, hvor der er rotteaktivitet
–
hvilket
betyder, man skal have et indgående kendskab til rottens adfærd, for at se efter tegn/spor på hele
ejendommen
at årsagerne til rotteforekomsten skal kunne identificeres, og der skal tages skridt til udbedring af
disse forhold. som f.eks. sikring af mulige fødekilder, sikring af bygninger, identifikation af
kildeområder (f.eks. vildtfodringspladser etc.)
Når bekæmpelse med gift er indledt, skal følgende initiativer iagttages
at der følges op på giftudlægningen i det omfang, det viser sig nødvendigt (kan være dagligt)
at, hvis bekæmpelsen ikke skrider frem som forventet, skal man skal være i stand til at vurdere, om
det skyldes oversete forhold omkring rotteforekomsten og samtidig kunne rette op på disse og
udvide bekæmpelsen
Vi forventer ikke, at landmændene, med den baggrund de har, vil kunne udføre den indsats, der skal til for
at bekæ pe e rottebesta d effektivt. Resultatet vil sa dsy ligvis blive e ”høst” af rotter og ikke e
fuldstændig bestandsudryddelse.
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Weile-Skadedyrsrådgivnings henvendelse og materiale i forbindelse med foretrædet 8/11 om lempelse af regler vedr. giftudlægning til bekæmpelse af rotter
Forøget risiko for primære og sekundære forgiftninger
Forud for enhver bekæmpelse af rotter med gift skal der foretages en vurdering af de risici, der er
forbundet med giftudlægningen. Det er bl.a. effektiv sikring af giften, så der ikke kan ske utilsigtede
forgiftninger af særlig børn og husdyr samt andre ikke-målgruppe organismer.
To store undersøgelser gennemført af Aarhus Universitet i 2010 og 2015 har dokumenteret, at de
antikoagulerende gifte spredes til omgivelserne via forgiftede rotter og mus, der bliver føde for rovfugle,
ugler og mindre rovpattedyr. Det er almindelig kendt i bekæmpelsesbranchen, at størstedelen af de
musearter, som æder af giften, er ikke-målgruppe arter, som markmus, rødmus, skovmus etc. Det har
afstedkommet den omfattende forgiftninger af rovfugle, ugler og mindre rovpattedyr. Det er i den
forbindelse væsentligt at påpege, at undersøgelserne er baseret på data, der er indsamlet på tidspunkter,
hvor bl.a. landmænd og skovejere havde uhindret adgang til antikoagulerende musegifte.
Større miljøbelastning
De antikoagulerende gifte er alle klassificeret som persistente, bioakkumulerende og
reproduktionstoksiske. Deres anvendelse bør derfor kun finde sted, hvor forebyggelse i form af sikring og
renholdelse på en ejendom ikke er i stand til at løse et rotteproblem. Det er vores erfaring, at landmænd i
udtalt grad betragter giftudlægning som løsningen på et aktuelt rotteproblem, og derfor vil en lempelse af
reglerne for giftudlægning resultere i en forøget anvendelse af de antikoagulerende gifte på bekostning af
en effektiv bekæmpelse og hensynet til miljøet.
Da der næppe vil blive ført tilstrækkeligt tilsyn med landmændenes giftudlægning på de enkelte
ejendomme, vil der være risiko for, at giftudlægningen bliver permanent, hvad man netop i den gældende
lovgivning har taget initiativer til at modgå.
Flere rotteanmeldelser
En utilstrækkelig rottebekæmpelse vil altid stimulere en rottebestand. Derfor kan man frygte, at
utilstrækkeligt bekæmpede rottebestande på landbrugsejendomme vil sprede sig til de omliggende
ejendomme og arealer.
Øgede udgifter til rottebekæmpelse
Den utilstrækkelige rottebekæmpelse og de deraf følgende flere rotteanmeldelser vil indebære en større
spredning af både følsomme og resistente rotter. Derfor vil de planlagte lempelser på sigt medføre øgede
bekæmpelsesudgifter for kommunerne.
Med venlig hilsen
Ann-Charlotte Heiberg og Peter Weile
Ann-Charlotte Heiberg
er indehaver af et konsulentfirma på rotteområdet og har siden 2010 rådgivet kommuner og private firmaer
i rottespørgsmål. Ann-Charlotte Heiberg er biolog, Ph.d. og autoriseret rottebekæmper og var i 12 år ansat som forsker med
speciale i rotter på det nu nedlagte Statens Skadedyrlaboratorium. Ann-Charlotte Heiberg er desuden kursusleder og underviser på
Miljøstyrelsens autorisationskursus i rottebekæmpelse.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Weile-Skadedyrsrådgivnings henvendelse og materiale i forbindelse med foretrædet 8/11 om lempelse af regler vedr. giftudlægning til bekæmpelse af rotter
Peter Weile
er indehaver af et konsulentfirma på rotteområdet og rådgiver kommuner og private firmaer i rottespørgsmål. Peter
Weile er jurist, autoriseret rottebekæmper og har været Miljøministeriets konsulent i rottebekæmpelse i 20 år. Peter Weile er
desuden kursusleder og underviser på Miljøstyrelsens autorisationskursus i rottebekæmpelse.
4