Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 80
Offentligt
Udenrigsministeriet informerer om ny
analyse af mulige konsekvenser for
dansk fiskeri som følge af
Storbritanniens udmeldelse af EU
08.11.2017 08:00
Udenrigsministeriet informerer om ny analyse af mulige konsekvenser for dansk fiskeri
som følge af Storbritanniens udmeldelse af EU
Analysen bekræfter, at Brexit kan have negative erhvervsøkonomiske
konsekvenser for fiskeriet og forarbejdningsindustrien.
På bestilling af Miljø- og Fødevareministeriet har Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) udarbejdet en analyse om de
mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser for dansk fiskeri af Storbritanniens udmeldelse
af EU på baggrund af potentielle scenarier. Analysen konkluderer, at for de danske
fartøjer, der har størstedelen af fangsten i britisk farvand, vil konsekvenserne ved Brexit
være store, såfremt Storbritannien vælger at udelukke eller begrænse EU-fartøjers
adgang til at fiske i britisk farvand. Dette kan føre til betydeligt reducerede forsyninger af
særligt makrel, sild og visse industriarter, hvilket også kan få effekt på den økonomiske
situation for forarbejdningsindustrien.
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann
udtaler:
”Regeringen har sagt fra starten, at det danske fiskeri kan være blandt de erhverv, som
bliver hårdest ramt af Brexit. Dette bekræfter analysen. Derfor er analysens resultat heller
ikke overraskende.
Både fisk og fiskere bevæger sig på tværs af grænser. Derfor har EU gjort fiskeripolitikken
til et fælles anliggende.
Danmark har lange traditioner for at fiske i hele Nordsøen, hvor
Storbritannien har en stor del af farvandsområdet. Derfor har det stor betydning for dansk
fiskeri og forarbejdningsindustri, at Storbritannien har valgt at træde ud af EU-
samarbejdet.”
Analysen fra IFRO viser, at danske fiskere i perioden 2012-2016 årligt har landet værdier
fra 0,7-1,0 mia. kr. fra Storbritanniens farvande. Det svarer til op i mod 34 pct. af den
årlige danske landingsværdi og op til 45 pct. i fangstvolumen. Analysen estimerer på
baggrund af forskellige scenarier de potentielle tab for de danske fartøjer, der har
størstedelen af fangsten i britisk farvand, såfremt Storbritannien afskærer EU adgangen.
Således estimeres det, at tabet i landingsværdi for disse fartøjer kan udgøre op til 800
mio. kr. årligt, svarende til en reduktion på 45–57 pct. i forhold til historiske fangster i
perioden 2014-2016.
Analysen peger på, at hvis adgangen til Storbritanniens farvande bliver afskåret, vil det
således have de største konsekvenser for det pelagiske fiskeri efter sild og makrel samt
industrifiskeriet, der inkluderer tobis og sperling. Analysen peger herudover på, at det er
et relativt begrænset antal fartøjer i forhold til den samlede danske fiskerflåde, der reelt
kan blive ramt af Brexit, men der er tale om meget store mængder og værdier af fisk.
Analysen konkluderer, at for de danske fartøjer, der har størstedelen af fangsten i britisk
farvand, vil konsekvenserne ved Brexit være store, såfremt Storbritannien afskærer EU
adgangen til fiskeri i britisk farvand. Dette kan føre til betydeligt reducerede forsyninger af
særligt makrel, sild og visse industriarter, hvilket også kan få effekt på den økonomiske
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 80: Nyhed og notat om mulige konsekvenser for dansk fiskeri som følge af Storbritanniens udmeldelse af EU
1813883_0002.png
situation for forarbejdningsindustrien. Hvis det ikke er muligt at finde substitution for
forsyningen, vurderes det i analysen, at produktionskapacitet og den relaterede
beskæftigelse mest sandsynligt vil skulle tilpasses til denne nye situation.
”Vi kender endnu ikke Storbritanniens position på fiskeriområdet. De faktiske
konsekvenser afhænger i sidste ende af aftalen om det fremtidige forhold mellem EU og
Storbritannien. Sikring af danske fiskeriinteresser er en vigtig prioritet for regeringen. Vi
arbejder målrettet med de andre berørte lande på at fastholde vores fiskerimuligheder og
adgang til de britiske farvande. Vi håber naturligvis på et godt fremtidigt samarbejde om
fiskeri og med en bæredygtig forvaltning af fælles
bestande mellem EU og Storbritannien”,
siger Karen Ellemann.
Rapporten “The economic consequences for the Danish fishery following the United
Kingdom’s decision to leave the European Union” fra Institut for Fødevare-
og
Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet (IFRO) kan hentes her:
https://curis.ku.dk/ws/files/185187225/IFRO_Report_263.pdf
Baggrund: Om IFRO’s analyse af potentielle konsekvenser for det danske fiskeri
som følge af Storbritanniens udmeldelse af EU
Som led i regeringens kortlægning af danske interesser i forbindelse med Brexit
anmodede Miljø- og Fødevareministeriet IFRO om at udarbejde en analyse af potentielle
konsekvenser for det danske fiskeri som følge af Storbritanniens udmeldelse af EU.
Der er stor kompleksitet forbundet med at beregne de erhvervsøkonomiske konsekvenser
af mulige fremtidige scenarier for fiskeriet mellem Storbritannien og EU27, og derfor er
der også betydelig usikkerhed forbundet med de specifikke estimater. Herudover bygger
analysen på scenarier, som udspænder et muligt udfaldsrum for de fremtidige relationer
på fiskeriområdet. Det er dog fortsat uvist, hvordan det fremtidige fiskerisamarbejde vil
komme til at se ud.
Med henblik på at have et godt grundlag for at diskutere det fremtidige fiskerisamarbejde
mellem EU og Storbritannien fokuserer analysen primært på følgende elementer i
samspillet mellem den danske fiskerisektor og Storbritannien: 1) Danske fiskerfartøjers
aktivitet i Storbritanniens farvande, 2) Storbritanniens fiskerfartøjers aktivitet i EU-
farvande, 3) Kvoteinteraktioner og 4) eksport og import af fiskeprodukter mellem
Danmark og EU. Det bemærkes, at andre elementer også kunne blive en del af og influere
på diskussionerne, herunder blandt andet markedsadgang, handelsaftaler og kontrol og
håndhævelse. Analysen er en statistisk og økonomisk fremstilling, hvorfor juridiske
problemstillinger ikke er inddraget.
Der er bestilt endnu en analyse fra Innovative Fisheries Management (IFM) fra Aalborg
Universitet. Dette vil være en socioøkonomisk analyse for de største danske fiskerihavne,
Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm, i lyset af Brexit.