Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 707
Offentligt
1944866_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2017-18
UFU Alm.del Bilag 166
Offentligt
Til: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Besvarelse af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/2167 ved-
rørende gennemførelse af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af lovregu-
lerede erhverv
Kommissionens Generalsekretariat har i brev af 20. juli 2018, ref. SG-
Greffe (2018) D/15049 fremsendt Kommissionens åbningsskrivelse vedrø-
rende manglende gennemførelse af direktiv 2005/36/EF1 som ændret ved
direktiv 2013/55/EU2. Kommissionen ønsker med åbningsskrivelsen at på-
pege en række problemer med de meddelte gennemførelsesforanstaltninger
og deres overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2013/55/EU.
Her følger den danske regerings besvarelse.
De primære gennemførselsforanstaltninger er lov nr. 1871 af 29. december
2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifika-
tioner (anerkendelsesloven) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om
anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (an-
erkendelsesbekendtgørelsen).3
Punkt 2.1 Gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til direktiv
2005/36/EF
2.1.1. Liste over erhverv, som er omfattet af forudgående kontrol af kvalifi-
kationerne i henhold til artikel 7, stk.4, i direktiv 2005/36/EF
Kommissionen finder ifølge åbningsskrivelsen at hensynet til den offentlige
sundhed og sikkerhed ikke er tilstrækkeligt begrundet for alle de 97 er-
hverv, som Danmark har angivet som omfattet af forudgående kontrol.
21. september 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 18/047880-01
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer
2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012
om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-for-
ordningen«)
3 Både anerkendelsesloven og anerkendelsesbekendtgørelsen er notificeret hos Kommissionen. Sam-
men med anerkendelsesloven er også bemærkningerne til lovforslaget notificeret.
Side 1/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0002.png
Artikel 7, stk. 4 omhandler medlemsstaternes ret til undtagelsesvist at fore-
tage kontrol af tjenesteydernes erhvervsmæssige kvalifikationer inden tje-
nesteyderen leverer tjenesteydelsen første gang. Kontrollen må alene om-
fatte erhverv, som har konsekvenser for offentlig sundhed og sikkerhed og
som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse. Formålet med kontrollen
er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed og sikkerhed på
grund af tjenesteyderens manglende erhvervsmæssige kvalifikationer. Hen-
synet til offentlig sundhed og sikkerhed er fastsat i TEUF, artikel 52.
Anerkendelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, og artikel 59, stk. 2:
Artikel 7, stk. 4. Når tjenesteyderen første gang udfører en tjenesteydelse
inden for lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for den offentlige
sundhed og sikkerhed, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i
henhold til afsnit III, kapitel III, kan den kompetente myndighed i værts-
medlemsstaten kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer,
inden den pågældende første gang udøver tjenesteydelsen. Den forudgå-
ende kontrol kan kun foretages, når formålet med kontrollen er at undgå al-
vorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed på grund af
tjenesteyderens manglende erhvervsmæssige kvalifikationer, og når den
ikke er mere omfattende end nødvendigt med henblik herpå.
Artikel 59, stk. 2. Medlemsstaterne meddeler senest den 18. januar 2016
Kommissionen en liste over erhverv, for hvilke det gælder, at der er behov
for en forudgående kontrol af kvalifikationerne i henhold til artikel 7, stk. 4.
Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en særlig begrundelse for opfø-
relse af disse erhverv på denne liste.
Kommissionen nævner specifikt følgende danske lovregulerede erhverv,
hvor forbindelsen til den offentlige sundhed og sikkerhed ikke er tilstræk-
keligt begrundet: 1) professionel bruger af sprøjtemidler, 2) dyrehandler, 3)
zoologisk konservator, 4) driftsleder på renseanlæg, 5) brøndborer, 6) Støj-
målinger og -beregninger4, 7) fører af teleskoplæsser, 8) svejser/stålværks-
arbejder, 9) stilladsopstiller, 10) køletekniker, 11) elevatortekniker,
12) vand- og sanitetsmester, 13) kloakmester, 14) beskikket bygningssag-
kyndig og 15) skorstensfejer
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
4 Det er afklaret med Kommissionen, spørgsmålet
berører erhvervet ”støjmålinger og
-beregninger”
og ikke ”miljøtekniker”, som er angivet i åbningsskrivelsen.
Side 2/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0003.png
Kommissionen opfordrer Danmark til enten at fjerne erhvervene fra listen
over danske erhverv, der i dag er omfattet af artikel 7 eller at give en velun-
derbygget begrundelse i overensstemmelse med anvendelsesområdet for of-
fentlig sundhed og sikkerhed.
Danmark har som led i besvarelsen af Kommissionen åbningsskrivelse gen-
vurderet begrundelsen for forudgående kontrol for de 15 erhverv, som
Kommissionen henviser til:
1. Professionel brug af sprøjtemidler
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Bekendtgørelse om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, over-
dragelse og professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler5 §§ 25 og 26
lyder:
§ 25.
Personer, der midlertidigt eller lejlighedsvis agter at anvende plante-
beskyttelsesmidler eller gas erhvervsmæssigt i Danmark til andet formål
end skadedyrsbekæmpelse, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er er-
hvervet i andre EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået af-
tale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, kan få tilladelse hertil efter
forudgående anmeldelse til Miljøstyrelsen. For skadedyrsbekæmpere gæl-
der reglerne i §§ 25-27 kun, hvis den pågældende ikke kan opfylde kravene
i § 29.
§ 26.
Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens
sundhed eller sikkerhed kan Miljøstyrelsen kontrollere anmelderens er-
hvervsmæssige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlerti-
digt eller lejlighedsvis anvender plantebeskyttelsesmidler eller gas er-
hvervsmæssigt i Danmark.
Anvendes pesticider (sprøjtemidler) ikke korrekt, kan de true den offentlige
sundhed og sikkerhed. Pesticider er kemikalier, der bevidst spredes i mil-
jøet i meget store mængder. Forkert anvendt, kan pesticider bevirke skader
på de indre organer, påvirke forplantningsevnen i negativ retning, skade fo-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
5 BEK nr. 1411 af 04/12/2017 om uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og
professionel anvendelse af bekæmpelsesmidler.
Side 3/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0004.png
stret hos den gravide, føre til skader på arveanlæggene og/eller generelt på-
virke menneskers helbredstilstand negativt. Det er derfor vigtigt, at alle, der
anvender pesticider professionelt, har fuldt kendskab til de potentielle risici,
der er for menneskers sundhed og miljøet, og til egnede foranstaltninger,
der kan mindske disse risici mest muligt.
Brugere af pesticider i Danmark skal anvende midler, der er godkendt spe-
cifikt i Danmark, og som er forsynet med en dansk etiket. Der kan være
midler, der lovligt må anvendes i det land, hvor tjenesteyderen har opnået
sine erhvervsmæssige kvalifikationer, men som ikke må anvendes i Dan-
mark. Det kan være, at midlet ikke har opnået en dansk godkendelse, idet
der vurderes at være en uacceptabel risiko for grundvand og behov for be-
grænsninger i anvendelsen af hensyn til menneskers sundhed. Derfor er der
krav om, at personer, der har indhentet sine erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner i et andet EU/EØS-land, skal have en tilladelse fra de danske miljømyn-
digheder, inden vedkommende midlertidigt eller lejlighedsvist anvender pe-
sticider i Danmark.
2. Dyrehandler
Danmark har den 10. august 2018 fjernet dyrehandlererhvervet fra listen
over erhverv, hvor der er krav om forudgående kontrol af tjenesteyders kva-
lifikationer.
Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden
for erhvervsmæssig handel med dyr6 § 6 lyder:
§ 6.
Personer fra i de § 1 nævnte lande kan midlertidigt eller lejlighedsvis
forestå driften af en dyrehandel uden at skulle indhente tilladelse efter § 3.
Stk. 2. Inden aktiviteten påbegyndes, skal personen indgive skriftlig anmel-
delse til Fødevarestyrelsen.
Stk. 3.
Anmeldelsen gælder for et år og skal
fornyes for hvert efterfølgende år, tjenesteyderen agter midlertidigt eller
lejlighedsvist at forestå driften af en dyrehandel.
Personer fra EU/EØS-lande kan midlertidigt eller lejlighedsvist drive dyre-
handel efter de skriftligt har sendt en anmeldelse om det til Fødevarestyrel-
sen. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde bevis for tjenesteyderens erhvervs-
mæssige kvalifikationer, men der er ikke krav om, at der skal ske en forud-
gående kontrol af kvalifikationerne, inden aktiviteten påbegyndes, jf. be-
kendtgørelse nr. 1264/2015 om anerkendeles af erhvervsmæssig handel
med dyr, § 6, stk. 2.
6 BEK nr. 1264 af 17/11/2015 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for er-
hvervsmæssig handel med dyr.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0005.png
Der er derfor en fejl, at Danmark i EU-databasen over lovregulerede er-
hverv i EU har angivet, at der er forudgående kontrol af uddannelse for dy-
rehandler efter artikel 7, stk. 4. Danmark har rettet EU-databasen i henhold
til dette.
3. Zoologisk konservator
Bekendtgørelse om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter7 § 10
lyder:
§ 10.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre
EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udø-
velse af lovregulerede erhverv, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist
i Danmark at udbyde tjenesteydelser i form af erhvervsmæssig konservering
af dyr af arter omfattet af § 1, stk. 1, er undtaget fra kravet om opnåelse af
autorisation.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer skal forudgående underrette Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning med henblik på eventuel kontrol af de er-
hvervsmæssige kvalifikationer, jf. kapitel 5.
Danmark fjerner zoologisk konservator fra listen over erhverv, hvor der er
krav om forudgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer.
Begrundelsen er, at ministeriet har haft kontakter til konservatormiljøet,
som oplyser, at sundhed og sikkerhed ikke vurderes problematisk for of-
fentligheden. På den baggrund vurderes det ikke at være proportionalt, at
opretholde kravet om forudgående kontrol af de erhvervsmæssige kvalifika-
tioner for alle, der vil levere tjenesteydelser som zoologisk konservator.
Danmark vil derfor snarest foretage de nødvendige ændringer i bekendtgø-
relse nr. 843 af 27. juni 2016 om erhvervsmæssig konservering af visse dy-
rearter.
4. Driftsleder på renseanlæg
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Bekendtgørelse om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for
spildevand8 § 9 lyder:
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
7 BEK nr. 843 af 27/06/2016 om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter.
8 BEK nr. 916 af 27/06/2016 om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand.
Side 5/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0006.png
§ 9.
Personer, der er omfattet af § 7, og som agter midlertidig eller lejlig-
hedsvist at virke som driftsleder på renseanlæg, er undtaget fra uddannel-
seskravet i § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Med henblik på at undgå alvorlig skade for grundejeren eller den of-
fentlige sundhed eller sikkerhed skal ovennævnte personer, inden erhvervs-
udøvelsen påbegyndes første gang, underrette Styrelsen for Vand- og Na-
turforvaltning herom ved indgivelse af en skriftlig anmeldelse med henblik
på eventuel kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer.
Drift af et renseanlæg er forbundet med betydelige sundhedsmæssige og
sikkerhedsmæssige risici, hvis driften ikke håndteres professionelt og under
veluddannet ledelse. Urenset spildevand indeholder bl.a. bakterier, vira og
parasitæg. Kontakt med utilstrækkeligt renset spildevand indebærer derfor
risiko for infektion og overførsel af sygdomme for befolkningen.
Utilstrækkelig rensning og forkert håndtering af spildevandet på rensean-
lægget kan medføre forurening af vandmiljøet og alvorlige sikkerheds- og
sundhedsmæssige problemer for brede dele af befolkningen, hvis de kom-
mer i kontakt med det forurenede vand i miljøet, f.eks. gennem badevand.
Det er derfor vigtigt, at driftsledere på renseanlæg er i stand til at tage be-
slutninger baseret på kvalificeret og udannet baggrund, og at tjenesteyderen
ved hvordan man skal handle korrekt i forhold til dansk lovgivning.
5. Brøndborer
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land9 §
7 har følgende ordlyd:
§ 7.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et med-
lemsland, jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist
at udøve erhvervet som brøndborer med ledelses- eller øvrige brøndborer-
aktiviteter i Danmark, er undtaget fra pligten til at være i besiddelse af et
A- eller et B-bevis.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte personer skal forudgående underrette Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning med henblik på eventuel kontrol af erhvervs-
mæssige kvalifikationer, jf. § 11.
9 BEK nr. 915 af 27/06/2016 om uddannelse af personer, der udfører boringer på land.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 6/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0007.png
At arbejde med brøndboring er forbundet med betydelig risici for den of-
fentlige sundhed og sikkerhed, hvis ikke det håndteres på en fagligt hen-
sigtsmæssig og professionel måde. Konsekvensen af ukorrekt eller util-
strækkelig håndtering af maskiner og udstyr, der anvendes ved brøndbo-
ring, kan medføre alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer for
personer i de omkringliggende områder, samt for den person der udfører ar-
bejdet.
Uhensigtsmæssig udførelse af opgaverne kan skade grundvandet og drikke-
vandet og dermed også folkesundheden, samt andre legitime anvendelser af
grundvand. Det er derfor af afgørende betydning at brøndboreren har solidt
kendskab til bl.a. borested, udførelsen af boringen samt indretning af borin-
gen, således at boringen har en kvalitet, der sikre at den er tæt og miljøska-
delige eller sundhedsrelaterede stoffer dermed ikke kan trænge ind. Desu-
den kan uhensigtsmæssig udførelse af boringer efterlade åbninger i terræ-
net, som også kan være en direkte risiko for sikkerhed og sundhed, hvis
skadelige stoffer siver ned i de nærliggende grundvandsmagasiner.
I Danmark anvendes grundvand ofte urenset til drikkevandsformål. Forure-
ning af drikkevand kan således udgøre en alvorlig sundhedsmæssig trussel
mod offentlighedens sundhed og sikkerhed.
6. Støjmålinger og beregninger
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger10 § 15 lyder:
§ 15.
Personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et med-
lemsland, jf. § 2, nr. 2, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer, og som agter midlertidigt eller lejlighedsvist
at udføre støjmålinger i Danmark, jf. bilag 4, er undtaget fra kravet om cer-
tificering, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Med henblik på at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens
sundhed eller sikkerhed skal ovennævnte personer inden erhvervsudøvelsen
påbegyndes første gang underrette certificeringsorganet, jf. § 6, med hen-
blik på eventuel kontrol af erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. bilag 4.2.1
og 4.2.2.
10
BEK nr 974 af 27/06/2018 om
kvalitetskrav til miljømålinger
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 7/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0008.png
Det er sundhedsskadeligt at være udsat for forskellige typer af støj, og
manglende faglige kvalifikationer, som fører til fejlbehæftede vurderinger
af støjbelastningen, kan være årsag til alvorlige påvirkninger af den gene-
relle sundhedstilstand, idet vurderingerne lægges til grund for de beslutnin-
ger, som træffes af myndighederne.
De sundhedsskadelige påvirkninger fra støj er anerkendt af WHO. Desuden
indikerer oplysninger om en kommende WHO-rapport, at der er en vok-
sende bekymring for støjens sundhedsskadelige påvirkninger. Forskning
udført af Kræftens Bekæmpelse bekræfter en øget forekomst af sygdomme
ved øget eksponering af vejtrafikstøj, blandt andet blodpropper, diabetes og
kræft. WHO har i 2011 estimeret, at mindst 1 mio. sunde år tabes årligt i
Vesteuropa pga. trafikrelateret støj. Søvnforstyrrelser og støjgene, der over-
vejende skyldes vejtrafikstøj, udgør hovedparten af årsagerne.
7. Fører af teleskoplæsser
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
En teleskoplæsser kan foretage flere samtidige operationer med kørsel, løft
og krøjning og kan derfor potentielt være farlig når den kører og arbejder i
nærheden af andre personer. Teleskoplæsseren kan således forårsage stor
skade, specielt på andre end føreren.
Kravene om kompetencer og kvalifikationer gælder for teleskoplæssere
med et større udskud af teleskoparmen end 1,5 meter, som anvendes til løft
af byrder på gafler, til personløft eller til løft af frithængende byrder og ofte
i stor højde.
Teleskoplæssere er et meget anvendt teknisk hjælpemiddel, specielt inden
for bygge- og anlæg, hvor de i stor udstrækning anvendes til at løfte og
transportere byrder i højden på offentlige arealer og veje. Teleskoplæssere
anvendes bl.a. også til af og pålæsning af lastbiler, hvilket også ofte foregår
i det offentlige rum på gader, parkeringspladser m.v.
Mange teleskoplæssere har krøjefuntion og mulighed for særlige køremå-
der, fx krabbekørsel. Endvidere er udsynet i teleskoplæssere ofte begrænset.
Dette medfører forhøjet risiko for påkørsel af personer, der befinder sig på
arbejdsstedet eller i nærheden på offentlige arealer, der grænser op mod ar-
bejdsstedet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 8/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0009.png
Teleskoplæsserens gafler, hvorpå byrden er placeret, kan ofte skydes 20 m
eller mere frem, og gaflerne kan tilsvarende ofte løftes 20 m eller mere i
højden. Dette medfører en risiko for, at der tabes byrder ned over personer,
der befinder sig på arbejdsstedet og i nærheden på offentlige arealer, der
grænser op mod arbejdsstedet.
Mange teleskoplæssere er forsynet med støtteben, som skal slås ud, inden
byrden løftes, for at sikre den nødvendige stabilitet. Hvis ikke dette gøres
korrekt, fx hvis ikke jordbundsforholdene er egnede, kan teleskoplæsseren
vælte eller tippe forover under anvendelsen til fare for personer, der befin-
der sig i nærheden på offentlige arealer, der grænser op mod arbejdsstedet.
Uforsvarlig brug af det tekniske hjælpemiddel kan som følge af ovenstå-
ende risici have fatale konsekvenser for føreren samt personer, der befinder
sig på arbejdsstedet og i nærheden på offentlige arealer, der grænser op
mod arbejdsstedet.
Den forudgående kontrol med kvalifikationerne for førere af teleskoplæs-
sere sikrer et højt sikkerheds- og sundhedsniveau i forbindelse med arbejdet
med teleskoplæsser, som ikke på samme måde vil kunne opnås ved det ge-
nerelle tilsyn med opfyldelse af arbejdsgiverens forpligtelse til at sikre til-
strækkelige kvalifikationer hos de personer, som udfører arbejdet. Dette
skyldes bl.a., at opgaver med teleskoplæsser udføres på arbejdssteder hvor
der befinder sig personer i nærheden på offentlige arealer, der grænser op
mod arbejdsstedet. Forhåndskontrollen sikrer bl.a. at førere af teleskoplæs-
sere har de nødvendige kvalifikationer, herunder kendskab til sikkerhedsan-
ordninger samt forsvarlig afsætning og optag af byrder osv. inden arbejdet
påbegyndes.
Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har såle-
des betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at
undgå alvorlig skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.
8. Svejser/stålværksarbejder
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 9/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0010.png
Kræftdirektivet (2004/37/EF) indeholder en generel forpligtelse for arbejds-
giveren til at sørge for oplæring ved arbejde med kræftfremkaldende stof-
fer. Uddannelseskravet er indført, fordi mange virksomheder ikke besidder
den nødvendige viden og kompetencer til at sikre et tilstrækkeligt højt in-
struktionsniveau i forhold til de alvorlige helbredseffekter, som bl.a. strube-
og lungekræft, og fordi eksponeringen fra kræftfremkaldende stoffer og
materialer skal holdes på et så lavt niveau som muligt.
Med uddannelseskravet sikres det, at arbejdsgiveren er i stand til at løfte in-
struktionspligten på et område, hvor helbredseffekterne i form af luftvejsli-
delser som bronkitis, KOL samt strube- og lungekræft er velkendte og al-
vorlige, og hvor risikoen kan berøre en stor gruppe arbejdstagere og ikke al-
tid bare de ansatte, som udfører svejsearbejdet.
Svejsearbejde og arbejde på stålværker er forbundet med væsentlige risici,
herunder kræftrisikoen, som DK ser med stor alvor på, både for de ansatte,
der konkret arbejder med svejsning m.v. og udsættes for de farlige stoffer
og materialer og for personer, der arbejder ved siden af arbejdsprocesserne
samt borgere, der færdes i området omkring, som kan udsættes for kræftek-
sponeringen fra svejserøgen.
Den forudgående kontrol sikrer et højt sikkerheds- og sundhedsniveau i for-
bindelse med svejsearbejde, som ikke vurderes alene at kunne opnås ved
det generelle tilsyn med opfyldelse af arbejdsgiverens forpligtelse til at
sikre tilstrækkelige kvalifikationer hos de personer, som beskæftiges ved
svejsning. Dette skyldes bl.a., at svejseopgaver oftest udføres på skiftende
arbejdssteder og herunder ved bygge-og anlægsopgaver, hvor mange be-
skæftiges ved forskellige arbejdsprocesser og at svejseopgaver oftest ikke
udføres kontinuerligt i hele arbejdstiden, hvorfor det kan være vanskeligt
for arbejdsgiveren at føre løbende tilsyn med, at sikkerhedsforanstaltnin-
gerne overholdes. Forhåndskontrollen sikrer, at de kvalifikationer, herunder
kendskab til forholdsregler, der skal iagttages, når andre beskæftigede kan
udsættes for eksponering ved svejsning, er sikret opfyldt inden arbejdet på-
begyndes.
Svejserarbejdet foregår ofte på byggepladser og i forbindelse med reparati-
onsarbejde i det offentlige rum, hvor forbipasserende kan komme i nærhe-
den af det udførte arbejde.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 10/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0011.png
Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har såle-
des betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at
undgå alvorlig skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.
9. Stilladsopstiller
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Stilladser anvendes specielt ved bygge- og anlægsarbejde, hvor de normalt
opstilles på offentlige arealer og hvor mange personer færdes. Stilladser på
offentlige arealer, fx ved beboelsesejendomme, udgør både en risiko ved
opstilling, ændring og nedtagning af, samt når de anvendes til at arbejde fra,
hvis de ikke er opstillede forsvarligt og fx kan vælte.
Ved stilladsarbejde håndteres mange tunge enkeltdele i højden både under
opstilling, ændring og nedtagning af stilladser, som kan falde ned på area-
ler, hvor der færdes personer. Når stilladserne er opstillet, kan der desuden
være risiko for, at stilladset eller dele af dette falder ned, hvor personer fær-
des, hvis stilladset ikke er samlet korrekt.
Med uddannelseskravet sikres det, at arbejdsgiveren er i stand til at løfte in-
struktionspligten på et område, hvor der jævnligt sker alvorlige ulykker, og
hvor risikoen ikke kun berører en stor gruppe arbejdstagere men især de
forbipasserende.
Den forudgående kontrol sikrer et højt sikkerheds- og sundhedsniveau i for-
bindelse med opstilling og nedtagning af stilladser, som ikke vurderes alene
at kunne opnås ved det generelle tilsyn med opfyldelse af arbejdsgiverens
forpligtelse til at sikre tilstrækkelige kvalifikationer hos de personer, som
beskæftiges ved dette arbejde.
Ulykker der ofte sker i forbindelse med stilladsarbejde er ofte alvorlige, idet
fald eller tab af tunge stilladsdele kan ramme forbipasserende, eller i forbin-
delse med at hele stilladset falder ned på fortove eller offentlige veje.
Det er derfor afgørende, at de personer, der opstiller, ændrer og nedtager
stilladser, kan varetage dette arbejde på kvalificeret vis. Det gælder både i
forhold til, at sikre at stilladsmontørerne arbejder sikkert, så de eller materi-
ellet ikke kan falde ned på færdselsarealer, og i forhold til samlingen af stil-
ladset, så der ikke senere kan falde stilladsdele ned på personer, der færdes i
Side 11/26
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0012.png
nærheden af stilladset, og så der ikke er risiko for, at hele stilladset kan
vælte, fx når det blæser.
Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har såle-
des betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at
undgå alvorlig skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.
10. Køletekniker
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Køleanlæg og arbejdet med køleanlæg er forbundet med væsentlige risici,
hvis ikke det varetages på faglig og kvalificeret vis. Konsekvenserne af for-
kert eller mangelfuld montering, vedligeholdelse eller eftersyn af køleanlæg
kan være udslip af farligt kølemiddel, fx ammoniak eller kultveilte, som
kan medføre hhv. forgiftning og hurtig død samt dødsfald pga. iltmangel.
Konsekvenserne vedrører ikke alene ansatte, men også andre personer m.v.
i umiddelbar nærhed. Derudover er der risiko for spredning via ventilations-
anlæg o.l. og dermed alvorlige konsekvenser for mange mennesker.
Køleanlæg findes bl.a. i det offentlige rum i fx supermarkeder, busser og
tog. Et eventuelt udslip af farlige kølemidler sådanne steder vil derfor
kunne medføre forgiftning og død for et større antal tilfældige borgere. Ud-
dannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har således
betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at
undgå alvorlig skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.
11. Elevatortekniker
Danmark fastholder erhvervet til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
Elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner transporterer personer op/ned,
og det er forbundet med væsentlige risici for disse personer, hvis en eleva-
tor ikke virker som den skal. Arbejde med eftersyns- vedligeholdelses- og
reparationsarbejde på elevatorer kræver derfor uddannelse som såkaldt ele-
vatortekniker. Uddannelsen som elevatortekniker er et supplement til en re-
levant erhvervsmæssig uddannelse (fx elektriker).
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 12/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0013.png
Elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner er installeret og anvendes
mange offentlige steder, af ansatte men i højre grad af andre personer. Kon-
sekvenserne, hvis elevatorer, rulletrapper eller lignende maskiner ikke vir-
ker korrekt, kan være faldulykker (fx hvis elevatorstol styrter ned med per-
soner i), klemningsulykker (fx hvis elevatorstoldøre ikke fungerer korrekt),
utilsigtet indespærring, eller risiko for elektrisk stød.
Utilstrækkelige kvalifikationer hos den person, som skal arbejde med eleva-
torer, kan resultere i, at alvorlige mangler og risici bliver overset, og at en
alvorlig ulykke dermed kan ske. Som eksempel kan nævnes slidte kabler,
som i værste fald kan knække og foranledige, at elevatoren falder ned. En
anden risikofaktor er, hvis det elektriske styresystem ikke fungerer, som det
skal, hvilket kan resultere i, at dørene ikke kan åbnes, og folk spærres inde.
Konsekvenserne vedrører ikke alene ansatte, men i højere grad den almin-
delige offentlighed, som bruger elevatorer, rulletrapper og lignende maski-
ner, da disse typer af maskiner oftest findes på offentlige institutioner, så-
som hospitaler, lufthavne, togstationer og lignende.
Hvis maskinerne ikke bliver eftersynet, vedligeholdt eller reparteret af kva-
lificeret personer kan det resultere i alvorlige ulykker. Det er derfor vigtigt,
at de ansatte, som udfører arbejdet forstår de alvorlige konsekvenser af,
hvis arbejdet ikke udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt.
Uddannelseskravet og den forudgående kontrol af kvalifikationer har såle-
des betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed og medvirker til at
undgå alvorlig skade på tjenestemodtageres sikkerhed og sundhed.
12. Vand- og sanitetsmester samt 13. kloakmester
Danmark fastholder erhvervene til forudgående kontrol af tjenesteyders er-
hvervsmæssige kvalifikationer grundet hensynet til den offentlige sundhed
og sikkerhed.
De danske regler om anerkendelse af arbejdstageres udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer fremgår af bekendtgørelse nr. 57 af 13. januar 2016
om udøvelse af erhverv som fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og af-
løbsområdet på baggrund af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.
Efter den seneste ændring af bekendtgørelsen er de gældende regler i over-
ensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 4, da sætningen ”Kontrollen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 13/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0014.png
udføres ikke, hvis anmelderen opfylder kravene som angivet i § 15”,
indgår
i bekendtgørelsens § 6, stk. 3. Derfor udfører Sikkerhedsstyrelsen allerede i
dag ikke kontrol af anmelderens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, når anmelderen dokumenterer at have udøvet virksomhed i et EU-land,
inden for det europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et land,
som EU har indgået aftale med, jf. bekendtgørelsens § 15.
Sikkerhedsstyrelsen har i forbindelse med den seneste ændring af bekendt-
gørelsen også ændret registreringen i EU-Kommissionens database REG-
PROF. Sikkerhedsstyrelsen har ved registreringen angivet, at der foretages
forudgående kontrol af alle ansøgninger uanset om anmelderen har de nød-
vendige erhvervsmæssige kvalifikationer eller ej. Dette er ikke tilfældet, og
Sikkerhedsstyrelsen har derfor ændret registreringen i databasen og derud-
over tilføjet nedenstående begrundelse for at fastholde gældende regler,
som vurderes at være i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivs arti-
kel 7, stk. 4, om offentlig sundhed og sikkerhed.
Med henblik på at undgå alvorlig skade for den offentlige sundhed kan Sik-
kerhedsstyrelsen, jf. direktivet, kontrollere anmelderens erhvervsmæssige
kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt eller lejlig-
hedsvist udøver erhverv som fagligt ansvarlig i Danmark inden for vand- og
afløbsområdet.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol af de fagligt ansvarlige personer inden for
vand- og afløbsområdet skal sikre, at anmelderen ikke forårsager tilfælde af
brud på installationer eller sammenkobling af rent vand (drikkevand) med
urent vand (spildevand og kloakvand). Et brud på en installation kan med-
føre oversvømmelser af store beboelsesområder og dermed er den offent-
lige sundhed i fare. I forbindelse med oversvømmelser risikerer mange per-
soner at komme i kontakt med vandet og blive smittet med bakterier, som
kan være livsfarlige.
Kontrol af de erhvervsmæssige kvalifikationer skal således være med til at
sikre opretholdelse af vandkvaliteten af det danske drikkevand samt forhin-
dre udledning af spildevand og kloakvand i søer, åer og lignende.
Derudover er det af afgørende betydning, at de fagligt ansvarlige personer
har de fornødne kompetencer til at udføre arbejdet korrekt i forhold til de
klimatiske forhold i Danmark. På grund af vores klima er det vigtigt, at ar-
bejdet udføres således, at der i installationen ikke opstår frostsprængninger,
dampeksplosioner eller lignende.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 14/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0015.png
Kontrollen er således med til at sikre opretholdelse af niveauet for offentlig
sundhed samt sikre, at den offentlige sundhed ikke bringes i fare.
14. Beskikket bygningssagkyndig
Danmark vil fjerne beskikket bygningssagkyndig fra listen over erhverv,
hvor der er krav om forudgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer.
Ændringerne forventes at kunne træde i kraft den 1. januar 2019.
Reglerne om beskikkede bygningssagkyndige fremgår af bekendtgørelse nr.
1426 af 30. november 2016 om beskikkelse af bygningssagkyndige og ud-
arbejdelse af tilstandsrapporter som led i huseftersynsordningen. Bekendt-
gørelsens §§ 5-7, vedrører personer, som er omfattet af Europa-Parlamen-
tets og Rådets Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, der midlertidigt og lejlighedsvist ønsker at udøve erhvervet
som bygningssagkyndig i Danmark.
Det anerkendes, at de krav i §§ 5-7, der vedrører forudgående godkendelse
for personer med udenlandske kvalifikationer, ikke har en direkte indvirk-
ning på den offentlige sundhed og derfor ikke kan fastholdes. Dette omfat-
ter blandt andet krav til erhvervsmæssige kvalifikationer, forsikringsforhold
og sprogkundskaber. Derfor vil der ske en ændring af ovennævnte bekendt-
gørelse, så disse krav fjernes.
15.
Skorstensfejer
Danmark har fjernet skorstensfejer fra listen over erhverv, hvor der er krav
om forudgående kontrol af tjenesteyders kvalifikationer.
Bekendtgørelse nr. 541 om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer
og fyringsanlæg (skorstensfejerbekendtgørelsen) af 1. juli 2017 implemen-
terer relevante dele af anerkendelsesdirektivet med bestemmelser om bl.a.
ansøgningsproceduren for personer fra EU-lande eller EØS-lande, der øn-
sker varigt at udøve erhvervet (etablering) som skorstensfejer. Skorstensfe-
jerbekendtgørelsen fastsætter imidlertid ikke krav til forudgående kontrol af
erhvervsmæssige kvalifikationer for tjenesteydere, der agter midlertidigt og
lejlighedsvis at udøve det lovregulerede erhverv.
Kommissionens bemærkninger må antages at være udledt af oplysningerne
fra REGPROF databasen, der tidligere er indberettet om skorstensfejerer-
hvervet. Det fremgår her, at erhvervet er omfattet af en forudgående kon-
trol. Der er imidlertid tale om en fejl i oplysningerne i REGPROF databa-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 15/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0016.png
sen, da der som nævnt ikke er fastsat krav om forudgående kontrol af mid-
lertidige eller lejlighedsvise tjenesteyderes kvalifikationer i skorstensfejer-
bekendtgørelsen.
Danmark har rettet oplysningerne i REGPROF databasen, så erhvervet er
fjernet fra listen over lovregulerede erhverv, der er omfattet af anerkendel-
sesdirektivets artikel 7, stk. 4, om forudgående kontrol.
Pkt. 2.1.2. Proportionalitetsvurdering i henhold til artikel 59 i direktiv
2005/36/EF
I Kommissionens åbningsskrivelse anmodes de danske myndigheder om at
opfylde deres forpligtelse i medfør af artikel 59 i direktiv 2005/36/EF ved
at færdiggøre registreringen af proportionalitetsvurderinger af lovregulere-
rede erhverv i Danmark i Kommissionens database REGPROF.
En proportionalitetsvurdering har til hensigt at påvise, at reguleringen af et
erhverv er proportionel med formålet, nødvendig og ikke-diskriminerende.
Kommissionen har noteret sig, at Danmark stadig mangler at indlæse pro-
portionalitetsvurderinger for 11 % af de angivne erhverv.
Danmark vil senest 20. september 2018 have fremsendt resultaterne af pro-
portionalitetsvurderingerne for de manglede 11 % erhverv til Kommissio-
nen via databasen for lovregulerede erhverv.
Registrering af erhvervet som driftsansvarlig person for elektriske an-
læg
Gennemgangen af erhvervene har vist, at Danmark mangler registrering af
erhvervet som driftsansvarlig person for elektriske anlæg. De danske regler
er gennemført i bekendtgørelse nr. 598 af 30. maj 2018 om udøvelse af er-
hverv som driftsansvarlig person på baggrund af udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer.
Efter den seneste ændring af bekendtgørelsen er de gældende regler i over-
ensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 4, da sætningen
”Kontrollen
udføres ikke, hvis anmelderen opfylder kravene som angivet i § 15”,
indgår
i bekendtgørelsens § 17, stk. 4. Derfor udfører Sikkerhedsstyrelsen allerede
i dag ikke kontrol af anmelderens udenlandske erhvervsmæssige kvalifika-
tioner, når anmelderen dokumenterer at have udøvet virksomhed i et EU-
land, inden for det europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et
land, som EU har indgået aftale med, jf. bekendtgørelsens § 15, som gen-
nemfører direktivbestemmelser om automatisk anerkendelse på grund af er-
hvervserfaring.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 16/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0017.png
Sikkerhedsstyrelsen har nu færdiggjort den tidligere påbegyndte registrerin-
gen i REGPROF, så registreringen stemmer overens med gældende regler
og praksis. Samtidig har Sikkerhedsstyrelsen tilføjet en begrundelse for
kontrollen. Begrundelsen vurderes at være i overensstemmelse med aner-
kendelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, om offentlig sundhed og sikkerhed.
For at undgå alvorlige fejl i forbindelse med driften af elektriske anlæg kan
Sikkerhedsstyrelsen, jf. direktivet, kontrollere anmelderens erhvervsmæs-
sige kvalifikationer, inden den pågældende første gang midlertidigt og lej-
lighedsvist udøver erhverv som driftsansvarlig person for et elektrisk anlæg
i Danmark. Den driftsansvarlige har ansvaret for at virksomheden udfører
arbejdet korrekt, og er således ikke kun ansvarlig for egne udførte opgaver.
Sikkerhedsstyrelsens kontrol skal sikre, at anmelderen udfører sit erhverv i
overensstemmelse med gældende regler. Kontrollen skal være med til at
sikre, at driften af elektriske anlæg (højspændings- og lavspændingsanlæg)
udføres korrekt, så der ikke opstår fare for el-ulykker eller brand. Særligt ri-
sikoen for brand kan medføre stor fare for den offentlige sundhed. Kontrol-
len er således med til at sikre opretholdelse af niveauet for offentlig sund-
hed samt sikre, at den offentlige sundhed ikke bringes i fare.
Punkt 2.2 Det europæiske erhvervspas
Kommissionen gør i åbningsskrivelsen opmærksom på, at de ikke kan finde
nogen henvisning til muligheden for at påklage en manglende afgørelse
truffet af de kompetente myndigheder, inden for den tidsfrist, der er fastlagt
i artikel 4c, stk. 1, i anerkendelsesdirektivet.
Kommissionen opfordrer de danske myndigheder til at fremsende oplysnin-
ger om de gældende danske regler, der giver erhvervsudøvere mulighed for
at påklage en manglende eller en forsinket afgørelse om udstedelse af det
europæiske erhvervspas inden for den tidsfrist, der er fastlagt i anerkendel-
sesdirektivet. Det er tale om afgørelser truffet af de kompetente myndighe-
der efter dansk ret, hvor Danmark er hjemlandet.
Af anerkendelsesdirektivets artikel 4c, stk. 2, fremgår følgende:
”Afgørelser truffet af den kompetente
myndighed i hjemlandet eller mang-
lende afgørelse inden for perioden på tre uger, som omhandlet i stk. 1, kan
påklages efter national ret.”
Procedure, herunder tidsfrister for behandling af europæisk erhvervspas for
midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der ikke er omfattet
af forhåndskontrol i værtsmedlemslandet jf. direktivets artikel 4c, stk. 1er
Side 17/26
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0018.png
fastsat i § 11 i bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af
visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Bekendtgørel-
sen er udstedt med hjemmel i lov nr. 1871 af 29. december 2015 om aner-
kendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i Dan-
mark. Bekendtgørelses § 11, stk. 1 fastsætter, at ”den
kompetente myndig-
hed kontrollerer inden for 3 uger ansøgningen og bilagene i IMI-dossieret
og udsteder det europæiske erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis le-
vering af tjenesteydelser, der ikke er omfattet af forhåndskontrol i værtslan-
det.”
Ansøgere af det europæiske erhvervspas, som har modtaget afgørelse efter
udløbet af den 3 ugers frist eller som ikke har modtaget en afgørelse om det
europæiske erhvervspas inden for det fastsatte tidsfrist har ulovbestemte ad-
gang til at påklage den forsinkede eller manglende afgørelse til en højere
administrativ myndighed.
Det betyder navnligt, at ansøgeren kan klage over den kompetente myndig-
heds afgørelse til departementet i det ansvarlige ressortministerium, som
den kompetente myndighed hører under.
I Danmark er forvaltningen desuden underlagt domstolskontrol. Den almin-
delige regel om domstolskontrol af forvaltningen findes i grundlovens § 63,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter ”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.” Det følger bl.a. af be-
stemmelsen, at domstolene har adgang til at foretage en konkret prøvelse af
afgørelser, som forvaltningen har truffet.
Domstolene kan efter bestemmelsen bl.a. foretage en konkret prøvelse af,
om det fornødne retsgrundlag for en afgørelse er til stede, om den relevante
myndighed har handlet inden for sin kompetence, og om afgørelsen er truf-
fet under iagttagelse af de relevante formelle forskrifter. Domstolene kan
endvidere foretage prøvelse i tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed har
undladt rettidigt at træffe afgørelse på trods af, at myndigheden er forpligtet
dertil.
Af bemærkningerne til anerkendelseslovens § 8 fremgår bl.a., at der henvi-
ses til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 6 og 7. Af de specielle
bemærkninger til §§ 6 og 7 fremgår, at
”Endvidere
kan afgørelser om an-
søgning om erhvervspas påklages efter det almindelige rekurssystem, der
gælder for det pågældende område”.
Klager over afgørelser om udstedelse
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 18/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0019.png
af europæisk erhvervspas - eller mangel på samme inden for tidsfristen -
sker således efter de regler, der gælder for det pågældende erhverv.
På nuværende tidspunkt udstedes det europæiske erhvervspas til 1) sygeple-
jersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, 2) farmaceuter,
3) fysioterapeuter, 4) bjergførere (ej reguleret i Danmark) og 5) ejendoms-
mæglere.
Danmark har følgende sektorspecifikke lovgivning på området:
Erhvervspas til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sy-
gepleje, farmaceut og fysioterapeuter
Sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, farma-
ceut og fysioterapeuter er lovregulerede sundhedsfaglige erhverv i Dan-
mark. I Danmark er der ikke fastsat sektorspecifik lovgivning om mulighe-
den for at klage til en administrativ instans over manglende eller forsinket
afgørelser om udstedelse af det europæiske erhvervspas for så vidt angår er-
hvervene sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje,
farmaceut og fysioterapeuter.
Adgangen til at klage er imidlertid undergivet dansk rets almindelige ulov-
bestemte adgang til at påklage en forvaltningsakt til højere administrativ
myndighed, da der ikke er sket afskæring af klageadgang. Afgørelserne kan
ligeledes påklages til domstolene.
Erhvervspas til ejendomsmæglere
Ejendomsmæglererhvervet er et lovreguleret erhverv i Danmark. Erhvervet
er reguleret ved lov nr. 526 af 28. maj 2014 om formidling af fast ejendom
(LOFE) og bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2016 om godkendelse og regi-
strering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret.
Klageadgangen på området er reguleret i LOFE § 63, stk. 1, hvoraf det følger,
at afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven eller bekendtgø-
relser udstedt i medfør heraf kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest
fire uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Bestemmelsen inde-
bærer, at f.eks. afslag på etablering som ejendomsmægler i Danmark kan på-
klages til Erhvervsankenævnet. I det tilfælde der er truffet en afgørelse vil
Erhvervsankenævnet, jf. LOFE § 63, kunne inddrage sagsbehandlingsfejl
som et led i bedømmelsen af en afgørelse, der er indbragt for ankenævnet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 19/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0020.png
Bestemmelsen regulerer ikke spørgsmålet om påklage af manglende afgø-
relse.
En manglende afgørelse anses for en sagsbehandlingsfejl i forbindelse med
behandlingen af ansøgningen, da sagsbehandlingstiden vil være overskredet.
I det tilfælde der
ikke
er truffet afgørelse i en sag, gælder en adgang til at
påklage faktisk forvaltningsvirksomhed og procesledende beslutninger, her-
under manglende afgørelse i en sag, til en overordnet myndighed
i dette
tilfælde til Erhvervsministeriet. Denne mulighed følger af over-underordnel-
sesforholdet mellem et departement og en styrelse, hvorefter den overord-
nede myndighed skal føre tilsyn med, at den underordnede myndigheds virk-
somhed er i overensstemmelse med lovgivningen mv.
Manglende afgørelser fra Erhvervsstyrelsen vil således kunne indbringes for
Erhvervsministeriet. Ifølge grundlovens § 63 kan Erhvervsministeriets afgø-
relse indbringes for domstolen.
Erhvervspas til bjergførere
Bjergførererhverv er ikke et lovregulerede erhverv i Danmark. Sager om
det europæiske erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis levering af tje-
nesteydelser, som skal bruges i andre medlemsstater, hvor erhvervet er lov-
reguleret behandles i overensstemmelse med direktivets artikel 4a, stk. 6 af
Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som er en styrelsen under Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet og som varetager opgaver som støttecen-
ter, jf. direktivets artikel 57b.
I Danmark er der ikke fastsat sektorspecifik lovgivning om muligheden for
at klage til en administrativ instans over manglende eller forsinket afgørelse
om udstedelse af det europæiske erhvervspas inden for erhverv, som ikke er
lovregulerede her i landet. Adgangen til at klage er således undergivet ulov-
bestemte adgang til at påklage en manglende eller en forsinket afgørelse om
udstedelse af erhvervspas på området til departementet i Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Afgørelserne kan desuden påklages til domstolene.
Punkt 2.3 Advarselsordningen i henhold til artikel 56a i direktiv
2005/36/EF
Artikel 56a i direktiv 2005/36/EF omhandler indførelsen af advarselsord-
ningen hvorefter medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler de
kompetente myndigheder i samtlige øvrige medlemsstater om erhvervsudø-
vere, hvis udøvelse af visse lovregulerede erhverv er begrænset, af natio-
nale myndigheder eller domstole. Proceduren for den praktiske anvendelse
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 20/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0021.png
af advarselsordning er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordnin-
gen11.
Med ordningen er omfattet 1) en række lovregulerede sundhedsfaglige er-
hverv, 2) andre lovregulerede erhverv, der har konsekvenser for patientsik-
kerhed, 3) dyrlægeerhverv, 4) erhverv med relation til uddannelse af min-
dreårige, herunder børnepasning og førskoleundervisning samt 5) tilfælde,
hvor en domstol har fundet, at en erhvervsudøver til brug for anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer har forfalsket dokumentation for er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Kommissionen bemærker i åbningsskrivelsen, at de danske bestemmelser
om gennemførelsen af advarselsordningen i henhold til artikel 56a i direktiv
2005/36/EF (Anerkendelsesdirektivet) (bl.a. § 16, stk. 2, i anerkendelseslo-
ven) hverken nævner, at det er muligt efter national ret at påklage afgørel-
sen om at udsende eller berigtige en advarsel, eller at advarslen skal være
genstand for et nationalt søgsmål. Kommissionen opfordrer derfor de dan-
ske myndigheder til at fuldføre gennemførelsen af artikel 56a, stk. 6, i di-
rektiv 2005/36/EF i alle enkeltheder.
Bestemmelser i direktivets artikel 56a er gennemført i anerkendelseslovens
§ 16. Af specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.,
at en er-
hvervsudøver skal underrettes om, at en advarsel om denne er blevet sendt.
Erhvervsudøveren skal også underrettes om, at en advarsel om denne er
blevet slettet m.v., jf. gennemførelsesforordningens artikel 28, stk. 2., 2.
pkt., samt om eventuelle klagemuligheder.
Danmark er ikke enig i Kommissionens opfattelse af afgørelsesbegrebet i
artikel 56a, stk. 6.
Advarslen udsendes udelukkende på baggrund af en bagvedliggende admi-
nistrativ afgørelse eller en dom om begrænsning af adgang til udøvelse af et
bestemt lovreguleret erhverv, jf. direktivets artikel 56a, stk.1 og i tilfælde,
der er omfattet af direktivets artikel 56a, stk. 3.
Ved udsendelse af en advarsel sker alene videresendelse af oplysninger jf.
direktivets artikel 56a, stk. 2, som indgår i den danske afgørelse om be-
grænsning af retten til at udøve et bestemt lovreguleret erhverv her i landet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
11 I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/983:
https://eur-lex.europa.eu/legal-con-
tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983&from=DA
Side 21/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0022.png
Der oplyses om beslutningen om udsendelsen af advarslen i forvaltnings-
myndighedens afgørelse om begrænsning af adgang til at udøve et bestemt
lovreguleret erhverv. En forvaltningsmyndigheders afgørelse om begræns-
ning af adgang til at udøve et bestemt lovreguleret erhverv kan påklages ef-
ter de regler, der gælder for det pågældende erhverv.
I Danmark er forvaltningen desuden underlagt domstolskontrol. Den almin-
delige regel om domstolskontrol af forvaltningen findes i grundlovens § 63,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter
”Domstolene er berettigede til at påkende ethvert
spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.”
Fratagelsen af retten til at udøve et bestemt erhverv kan desuden ske ved
dom. Advarsel udsendes også i det tilfælde på baggrund af en bagvedlig-
gende domstolsafgørelse om begrænsning af adgang til udøvelse af et be-
stemt lovreguleret erhverv.
For så vidt angår spørgsmålet om muligheder inden for den danske lovgiv-
ning til at rejse en sag for de danske domstole henvises der til besvarelsen
af pkt. 2.2.
Danmark kan derudover oplyse, at en offentlig myndighed kan ifalde erstat-
ningsansvar, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser herfor er op-
fyldt. Udgangspunktet efter danske erstatningsretlige principper er, at en of-
fentlig myndighed kan blive ansvarlig, hvis myndigheden har handlet cul-
pøst. Herudover skal der være årsagssammenhæng mellem kravet (den ind-
trådte skade) og den culpøse handling, og der skal foreligge adækvans, det
vil sige, at skaden skal være påregnelig for myndigheden.
Om enkelte områder, som er omfattet af advarselssystemet
Dyrlægeerhvervet er reguleret af lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr.
48 af 11. januar 2017 og bekendtgørelse nr. 1423 af 3. december 2015 om
adgang til udøvelse af virksomhed som dyrlæge i Danmark for EU- og
EØS- statsborgere samt statsborgere i et land, som EU har indgået aftale
med herom. Ifølge kapitel 6 i lov om dyrlæger kan en dyrlæge få frataget
sin autorisation eller dele heraf enten ved Fødevarestyrelsens afgørelse eller
ved dom.
Såfremt Fødevarestyrelsen træffer afgørelse om fratagelse af en dyrlæges
autorisation, eller træffer afgørelse om indskrænkninger i en dyrlæges auto-
risation, skal dyrlægen høres forinden, ligesom der i visse tilfælde er krav
om forelæggelse for Det Veterinære Sundhedsråd eller Retslægerådet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 22/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0023.png
Afgørelsen kan af dyrlægen forlanges indbragt for domstolene. Begæring
herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt dyrlæ-
gen. Fødevarestyrelsen vejleder dyrlægen om retten til domstolsprøvelse.
Forlanger dyrlægen en administrativ afgørelse indbragt for domstolene, har
dette opsættende virkning, medmindre domstolene ved kendelse bestem-
mer, at dyrlægen ikke under sagens behandling må udøve sin rettighed. Til-
svarende har en anke af en dom opsættende virkning, medmindre andet
fremgår af dommen, jf. dyrlægelovens § 22.
For så vidt angår lærer i folkeskolen, pædagog i folkeskolens børnehave-
klasse og 1.-3. klasse samt lærer i de gymnasiale uddannelser skal bemær-
kes,
at folkeskoleloven ikke indeholder regler om fratagelse af retten til at ar-
bejde som lærer i folkeskolen eller pædagog i folkeskolens børnehaveklasse
og 1.-3. klasse, og at der derfor heller ikke er anledning til at fastsætte be-
stemmelser om advarsler i regi af det reviderede anerkendelsesdirektiv om
en sådan fratagelse i folkeskoleloven. Personer, som begår forbrydelser
mod børn og mindreårige, der medfører forbud mod at arbejde med børn og
mindreårige er omfattet af strafferetlige bestemmelser på området. De sager
behandles af danske domstole.
En række sundhedsfaglige erhverv er reguleret ved lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse
nr. 990 af 18. august 2017 og bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om
EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autorise-
ret sundhedsperson med senere ændringer. Fsva. lovregulerede sundheds-
faglige erhverv orienteres berørte sundhedspersoner om afsendelsen af en
advarsel og har mulighed for at påklage afgørelsen om forbud mod- eller
begrænsning af adgang til udøvelse af et lovreguleret sundhedsfagligt er-
hverv til domstolene. Farmaceuter er ikke autoriseret og er ikke undergivet
tilsyn i Danmark. Derfor er der ingen afgørelse om sanktioner, som kan
medføre udsendelsen af en advarsel om farmaceuter og dermed ingen kla-
geadgang.
I tilfælde af en afgørelse om midlertidig eller varig fratagelse af autorisation
som psykolog vil Psykolognævnet kunne foretage underretning i henhold til
anerkendelsesdirektivets artikel 56a, stk. 1, litra k, hvis betingelserne herfor
efter en konkret vurdering er opfyldt. Der findes ikke sektorspecifikke reg-
ler, hvorefter en sådan afgørelse om underretning kan påklages administra-
tivt.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 23/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0024.png
Sager, hvor en dansk domstol har fundet, at en erhvervsudøver til brug for
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer har forfalsket dokumenta-
tion for erhvervsmæssige kvalifikationer er omfattet af straffelovens be-
stemmelser om dokumentfalsk og behandles efter de retsregler, der gælder
på området. Sager der er afgjort af byretten til landsretten kan ankes efter
de relevante danske retsregler.
Punkt 2.4 Delvis adgang for visse erhvervsudøvere
Anerkendelsesdirektivet giver mulighed for, at erhvervsudøvere på visse
betingelser kan få delvis adgang til at udøve et lovreguleret erhverv.
Kommissionen finder, at anerkendelseslovens § 10, stk. 6, er i strid med an-
erkendelsesdirektivets artikel 4f, stk. 6, idet loven anfører, at erhverv (og
ikke erhvervsudøvere), der er omfattet af den automatiske anerkendelses-
ordning, er udelukket fra ordningen om delvis adgang. Kommissionen me-
ner, at denne formulering udelukker grupper af erhvervsudøvere fra delvis
adgang og ikke indebærer en vurdering i det enkelte tilfælde.
Den danske regering deler ikke Kommissionens vurdering, da anerkendel-
sesloven er udformet med samme formål som direktivet for at sikre, at del-
vis adgang til at udøve et lovreguleret erhverv, sker efter en individuel vur-
dering og dermed ikke udelukker en gruppe af erhvervsudøvere.
Anerkendelseslovens § 10,
stk.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
ret erhverv, skal udøvelsen af erhvervet ske under hjemlandets titel, og erhvervsudøveren skal klart
angive omfanget af sin erhvervsmæssige aktivitet for tjenestemodtagerne.”
Når den kompetente myndighed har truffet afgørelse om delvis adgang til udøvelse af et lovregule-
Den afgørelse, som den kompetente myndighed træffer, sker ikke for et helt
lovreguleret erhverv, men på baggrund af en individuel vurdering, hvilket
fremgår af anerkendelseslovens § 10, hvor der omtales en personlig ansøg-
ning og på den baggrund en beslutning om delvis adgang truffet af den
kompetente myndighed:
Anerkendelseslovens § 10, stk. 1:
”Har
en person søgt om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv, og
kan der ikke gives fuld adgang til udøvelse af erhvervet, træffer den kompe-
tente myndighed, såfremt der ansøges herom, beslutning om delvis adgang
til udøvelse af erhvervet, hvis følgende betingelser er opfyldt:”
Herefter følger tre betingelser, som skal være opfyldt for, at erhvervsudøve-
ren kan gives delvis adgang til udøvelse af erhvervet.
6:
Side 24/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0025.png
Det er den danske regerings vurdering, at der i relation til automatisk aner-
kendelse er fuld overensstemmelse mellem formål i direktiv og anerkendel-
seslov, herunder som Kommissionen henviser til, at individuelle erhvervs-
udøvere, der er omfattet af automatisk anerkendelse, ikke kan omfattes af
en afgørelse om delvis adgang truffet af værtsmedlemsstaten, men at de be-
varer deres ret til fuld adgang til de aktiviteter, der er forbeholdt de erhverv,
for hvilket anerkendelse sker automatisk.
Det fremgår af anerkendelsesdirektivets artikel 4f, stk. 6:”Denne
artikel fin-
der ikke anvendelse på erhvervsudøvere, der er omfattet af automatisk an-
erkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse
med kapitel II, III og IIIa i afsnit III.”
Denne bestemmelse er implementeret i dansk ret ved anerkendelseslovens §
10, stk. 5:
”Stk. 5.
Bestemmelsen, jf. stk. 1-4, finder ikke anvendelse på erhvervsudø-
vere, der er omfattet af direktivets ordninger for automatisk anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.”
Den eneste sproglige forskel er, at der i direktivets artikel 4f, stk. 6, henvi-
ses til kapitlerne om automatisk anerkendelse, mens anerkendelseslovens §
10, stk. 5, henviser til direktivets ordninger for automatisk anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer.
Af bemærkningerne til anerkendelsesloven § 10, stk. 5, som henviser til di-
rektivets artikel 4f, stk. 6, fremgår det, at
”Efter bestemmelsen i
stk. 5,
jf.
direktivets artikel 4 f, stk. 6, finder bestemmelsen om delvis adgang ikke an-
vendelse på området for automatisk anerkendelse, hvis erhvervsudøveren er
omfattet heraf. Det betyder eksempelvis, at der ikke kan gives delvis adgang
til udøvelse af lægeerhvervet, som hører under området for automatisk an-
erkendelse på baggrund af minimumuddannelseskrav, hvis den pågældende
ansøger opfylder betingelserne for automatisk anerkendelse. I den situation
skal der gives fuld adgang.”
Det fremgår således, at bestemmelsen om delvis adgang ikke finder anven-
delse på området for automatisk anerkendelse, hvis erhvervsudøveren er
omfattet heraf. I den situation, hvor den pågældende ansøger opfylder be-
tingelserne for automatisk anerkendelse, så skal der gives fuld adgang.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 25/26
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 707: Kopi af notat til UFU om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet).
1944866_0026.png
Den danske regering vurderer på ovenstående baggrund, at anerkendelses-
lovens § 10, stk. 6, ikke er i strid med anerkendelsesdirektivets artikel 4f,
stk. 6.
Regeringen har besvaret Kommissionens åbningsskrivelse i overensstem-
melse med det ovenfor anførte.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 26/26