Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 706
Offentligt
1944438_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2018-19801
Fiskeriafdelingen
27. september 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
EUROPAUDVALG
FOLKETINGETS
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen
KOM (2018) 608
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2019 omfatter fastsættelse af
fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af
TAC
1
/kvoter for 2019. Kommissionen foreslår en stigning i kvoten for torsk i vestlige
Østersø på 31 % kombineret med en begrænsning i det rekreative fiskeri efter torsk på
fem stk., som må bringes i land pr. dag pr. person og en reduktion for torsk i østlige
Østersø på 15 % kombineret med en lukkeperiode for område 25 og 26. Forslaget
indebærer endvidere en meget drastisk reduktion af kvoten for sild i den vestlige Østersø
på 63% og for sild i den centrale Østersø en reduktion på 26 %. Forslaget indebærer
en mindre stigning på 3 % i kvoten for brisling, for laks i område 22-31 en stigning
på 15 % og for rødspætte en stigning på 43 %.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2018) 608 af 31. august 2018 fremsendt
forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2019 af fiskerimulig-
heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.
Forslaget er oversendt til Rådet den 31. august 2018 i en dansk sprog-
udgave.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0002.png
2
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med
henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder
i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd
(ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som
fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder
for 2019 - KOM (2018) 452. Det fremgår af disse principper, at såfremt
der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for
fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå,
at TAC og kvoter for 2019 fastsættes på MSY
2
-niveau for bestande med
fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil
fiskerimulighederne blive foreslået på baggrund af den foreliggende
videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af
bestandene. For bestande, hvor der er utilstrækkelig viden om
bestandenes tilstand, anvendes metoden for data begrænsede bestande.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på
fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marine ressourcer i Øster-
søen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og Rusland har
ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles bestande, hvilket
betyder, at EU’s rådighedsmængder for
bestande fælles med Rusland
også i 2019 vil blive fastsat som autonome kvoter. Kommissionen har,
hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder, reduceret for de
teoretiske russiske andele.
Fiskerimuligheder
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det
største udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort
sigt.
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
3
ICES giver for fjerde år i træk sin rådgivning for torsk for henholdsvis
den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for de to forvaltnings-
områder i Østersøen. I rådgivningen har ICES indregnet det tyske rekre-
ative fiskeri.
Kommissionens forslag indebærer en stigning i kvoten for torsk i den
vestlige Østersø på 31 % i forhold til 2018. Der er ikke foreslået videre-
førelse af lukkeperiode for det kommercielle fiskeri fra 1. februar til 31.
marts i den vestlige Østersø. Forslaget indeholder fortsat en begrænsning
for det rekreative
fiskeri i form af en ”bag limit” på fem stk. torsk, som
hver person må bringe i land pr. dag hele året rundt. I indeværende år er
der også en ”bag limit” på fem stk. torsk, dog kun tre stk. pr. dag i lukke-
perioden fra 1. februar til 31. marts. Efter forslaget skal kvoten for torsk
i den østlige Østersø reduceres med 15 % kombineret med videreførelse
af en lukning for dette fiskeri i område 25 og 26 i perioden 1. juli til 31.
august for fartøjer over 12 meter, mens fartøjer under 12 meter ikke
berøres af lukkeperioden.
Kommissionens forslag indebærer en meget drastisk reduktion på 63 %
for sildekvoten i den vestlige Østersø og en mindre reduktion på 26 %
for sild i den centrale Østersø.
Forslaget indebærer en forøgelse i TAC for brisling på 3 % og for laks en
stigning på 15 %. Kommissionen foreslår en stigning i TAC for rød-
spætte på 43 %.
Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen er fuldt indfaset med
indførelse af landingsforpligtelsen for rødspætte fra 1. januar 2017, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013 (grund-
forordningen).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig forvalt-
ningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU)
2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. ICES rådgivningen for 2019
er baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan, som blandt
andet indeholder spænd for værdier for målet for fiskeridødelighed,
FMSY, samt værdier for gydebiomasse, SSB, for de relevante arter. Disse
værdier er bestemmende for fastsættelse af fiskerimuligheder.
Nedenfor er angivet en samlet oversigt over Kommissionens forslag til
fiskerimuligheder for 2019 for de vigtigste bestande sammenlignet med
kvoten for 2018.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0004.png
4
Art
(Område)
Rådgivning for 2019
TAC
Kommissionens
2018 i forslag 2019 i
tons
tons, laks i stk.
laks i samt ændring i
stk.
forhold til 2018
17 309
6 404
(-63 %)
DK
andel af
EU
TAC
(%)
(14 %)
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
28.2, 29 og
32)
Torsk
i
den
østlige Øs-
tersø
(25-32)
Torsk
i
den
vestlige
Østersø
(22-24)
Nul-kvote. Rådgivningen gives på
baggrund af MSY tilgangen. Bestanden
deles mellem Skagerrak/Kattegat og
område 22-24 med 50 % til hver af de
to områder. Bestanden blev grundigt
videnskabeligt vurderet (benchmarked)
i 2018, hvilket har resulteret i en
opjustering af målet for den optimale
gydebiomasse, som igen betyder, at
bestanden er under B
lim3
. Tilvækst har
været lav de seneste år, og
fiskeridødeligheden har ligget en smule
højere end F
MSY
.
Fangster mellem 115 591 tons og 192
787 tons inden for rammerne af den
flerårige plan inkl. andel til Rusland.
Fangster større end F
MSY
, 155 333
tons, kan kun tages under særlige
betingelser.
ICES har nedskalleret bestanden og
opjusteret F, hvilket har resulteret i et
fald i anbefalingen for fangst i 2019.
Fangster på højst 16 685 tons af
østbestanden
inkl. andel til Rusland.
Rådgivningen er baseret på metoden
for data begrænset tilgang ud fra en
forsigtighedstilgang med tilnærmede
værdier for bestandsudviklingen. ICES
vurderer, at fiskeritrykket ligger over
den tilnærmede værdi for F
MSY,
og at
gydebiomassen er lavere end MSY
B
trigger
. Mange torsk er angrebet af
parasitter og vokser ikke optimalt.
Samlede fangster mellem 9 094 tons og
23 992 tons for den vestlige
bestand
inden for rammerne af den flerårige
plan. Fangster større end F
MSY
, 15 021
tons, kan kun tages under særlige
betingelser.
Afhængigt af forvaltningsbeslutninger
for rekreative fangster, som antages at
være mellem 1 754 tons og 3 227 tons,
svarer dette til kommercielle fangster
mellem 5 867 tons og 22 238 tons.
Stor rekruttering som følge af en
229 355
170 360
(-26 %)
(2 %)
28 388
24 112
(-15 %)
(22 %)
5 597
7 340
(+31 %)
(43 %)
3
B
lim
er grænsereferencepunktet for gydebiomasse, mens MSY Btrigger er mindstereferencepunktet (En
bestand over MSY Btrigger anses for at være i god stand).
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0005.png
5
Rødspætte
(22-32)
Laks (22-
31) (stk.)
Brisling
(22-32)
meget stor 2016 årgang.
Fiskeridødelighed over
F=0,19.Gydebiomasse lige under B
lim
i
2018, men forventes i 2019 at ligger
over MSY B
trigger
Fangster på maksimalt 14 160 tons.
Rådgivning
er
baseret
forsigtighedsprincippet.
Bestanden
udvikler sig positivt med stigende
gydebiomasse
og
faldende
fiskeridødelighed
Fangster på max. 116 000 stk. inklusiv
andelen til Rusland. Rådgivningen er
givet ud fra MSY tilgangen og uændret
i forhold til 2018. ICES anbefaler, at
forvaltningen tilrettelægges ud fra
bestandssituationen i de enkelte floder.
Fangster mellem 225 752 tons og 311
523 tons inkl. andel til Rusland inden
for rammerne af den flerårige plan.
Fangster større end F
MSY
, 301 125 tons,
kan kun tages under særlige betingelser.
Gydebiomassen er vel over MSY B
trigger
værdien. Rekrutteringen varierer årene
imellem med 2014 og 2017 med store
årgange og mindre årgange i 2015 og
2016. Fiskeridødeligheden ligger lidt
over F
MSY
på 0,26.
7 076
10 122
(+43 %)
(71 %)
91 132 104 996 stk.
stk.
(+15 %)
(20 %)
262 310
270 772
(+3 %)
(9 %)
Andre elementer
Forslaget indeholder endvidere regler for
”år-til-år fleksibilitet”. Det
fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets
forordning(EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye
grundforordning (EU) 1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder
tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive
fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-
målarten er inden for sikre biologiske grænser.
Samarbejdet i BALTFISH
Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde om fiskeri
i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den foreliggende videnskabelige
rådgivning samt Kommissionens forslag om fastsættelse for 2019 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen har indledt drøftelser om TAC/kvoter for 2019. BALTFISH
vil frem til rådsmødet den 15.-16. oktober fortsat undersøge muligheder
for at finde fælles indstillinger til TAC/kvoter og øvrige foranstaltninger,
som foreslået af Kommissionen.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
6
Det forventes, at der i et kompromisforslag på rådsmødet inkluderes
TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak efter offentliggørelse af ICES
rådgivning den 9. oktober. TAC’en fastsættes for perioden 1. november
2018 til 31. oktober 2019.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 9,7
% i fiskerimuligheder udtrykt i tons sammenlignet med 2018.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske
konsekvenser. Den foreslåede reduktion af kvoten for sild, særligt i den
vestlige Østersø, vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser
for de berørte danske fiskere og for lokalsamfundene. Fire lokale fartøjer
fra Gilleleje er helt afhængige af dette fiskeri, ligesom filetfabrikken i
Gilleleje vil blive hårdt ramt af reduktionen. En reduktion af kvoten på
63 % ved fuld kvoteudnyttelse vil indebære et fald i fangstværdien fra ca.
8,2 mio. kr. til 3,0 mio. kr. Tallet er baseret på afregningspriser for 2017.
Særligt Gilleleje havn vil blive berørt, da langt størstedelen af de danske
landinger af sild fra vestlige Østersø landes i Gilleleje og forarbejdes på
den lokale sildefiletfabrik. Gilleleje havn aftager tillige sild fanget i
Kattegat, hvor kvoten også forventes væsentlig reduceret i forhold til i
år. Dette vil yderligere forværre problemerne for Gilleleje havn, de
nævnte fire fartøjer og filetfabrikken, der stort set udelukkende aftager
sild fra vestlige Østersø og Kattegat.
En ophævelse af lukkeperioden for torsk i den vestlige Østersø vil have
en positiv indvirkning i forhold til de erhvervsmæssige konsekvenser for
de fiskere, der tidligere har været berørt heraf, idet de fremover inden for
de givne rammer kan tilrettelægge fiskeriet efter eget ønske og fiske på
mere optimale tidspunkter. Dertil kommer, at kvoten forhøjes i 2019,
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0007.png
7
hvilket vil bidrage til øget indtjening både for fiskerne og i
følgevirksomheder i forhold til 2018. En stigning af kvoten på 31 % i
forhold til 2018 og ved fuld kvoteudnyttelse vil det indebære en stigning i
fangstværdien fra ca. 34,4 mio. kr. til 45,2 mio. kr. Tallet er baseret på
afregningspriser for 2017.
Restriktioner med begrænsning af antal torsk, som vil gælde for det
rekreative fiskeri, vil fortsat have negative erhvervsøkonomiske
konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri og turismeerhvervet.
Kommissionen lægger dog op til en mindre lempelse af reglerne for 2019
sammenholdt med 2018, hvor der fremover og hele året igennem må
bringes fem stk. torsk i land pr. person. Denne lempelse vil næppe
forbedre indtjeningen for turbåde eller for turisme i de berørte områder,
da begrænsningen afholder især udenlandske turister for at tage på
lystfiskeri i Danmark.
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøko-
nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de øvrige
følgeerhverv.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-
udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) og der er
indkommet følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) finder det
bekymrende, at Kommissionen tilsyneladende mener, at de politiks
vedtagne forvaltningsplaner ikke er bindende i den givne situation med
særlig henvisning til
torsk og sild i den vestlige Østersø.
DFPO er især
forundret over, at Kommissionens forslag for
torsk i den vestlige Østersø
ligger meget under den videnskabelige rådgivning. DFPO er opmærksom
på, at der bør udvises forsigtighed ved TAC fastsættelse, og henviser til,
at den positive udvikling er baseret på forekomsten af en enkelt stor
årgang. ICES har beregnet, at bestanden vil vokse til mere end 75.000
tons, hvis kvoten fastsættes på baggrund af Fmsy, og derfor finder
DFPO, at det vil være fuldt ud forsvarligt at fastætte TAC på Fmsy
niveau i overensstemmelse med forvaltningsplanen og dermed
kompensere fiskerne for de tab, de har lidt de seneste to år. DFPO
udtrykker tilfredshed med, at lukkeperioden i den vestlige Østersø ikke
er medtaget i forslaget, og at det er af højeste prioritet for DFPO, at
lukkeperioden ikke videreføres, og at der i øvrigt kan opnås enighed om
en højere TAC end foreslået af Kommissionen.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0008.png
8
For
sild i den vestlige Østersø
udtrykker DFPO tilfredshed med, at
Kommissionens forslag ligger over den nul-rådgivning, som ICES har
givet for sildefiskeriet i den vestlige Østersø. ICES’ rådgivning er mere et
resultat af interne procedurer i ICES, end begrundet i en videnskabelig
vurdering af konsekvenserne af fiskeriet. DFPO anfører, at Kommis-
sionens forslag er utilstrækkeligt til at sikre erhvervets eksistens og vil
have katastrofale konsekvenser for lokale samfund. DFPO henviser til,
at ændringen i ICES rådgivningen skyldes, at biologerne har flyttet ambi-
tionsniveauet, og at det ikke er tale om, at bestanden er gået ned. DFPO
mener, at de referencepunkter, der er fastlagt i forvaltningsplanen som
udgangspunkt er bindende for fastlæggelsen af TAC. DFPO foreslår en
mellemløsning med en reduktion på 22 %, som ifølge DFPO vil give
erhvervet mulighed for at overleve.
For
sild den centrale Østersø
erindrer DFPO om, at denne bestand er inden
for sikre biologiske grænser, og at det fortsat skal være muligt at anvende
9 % reglen med afskrivning. DFPO anfører, at det for fiskeriet efter bris-
ling er afgørende, at muligheden for at afskrive 9 % af bifangsten af sild
på kvoten af brisling bevares. Såfremt dette ikke er muligt for vest sild,
må den tidligere anvendte fodnote, som gav mulighed for at håndtere
uundgåelige bifangster, genindføres.
DFPO har ingen bemærkninger til de øvrige arter eller forslag, der
omfattet af Kommissionens forslag. DFPO henviser i øvrigt til
bemærkninger fra det Rådgivende Råd for Østersøen.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) støtter helt over-
ordnet de anbefalinger til fiskerimuligheder i 2019, som er givet af det
Rådgivende Råd for Østersøen. For
sild i den vestlige Østersø
anbefaler
DPPO en TAC på 13.425 tons. En reduktion på 63 %, som Kommis-
sionen foreslår, er meget drastisk i forhold til bestandsstørrelsen, som
har været stabil over de seneste år. DPPO anbefaler med baggrund i
forvaltningsplanen en mere gradvis overgang til det nye forvaltnings-
regime. DPPO har inden for samarbejdet i Det Rådgivende Råd for
Østersøen taget initiativ til, at der udarbejdes en genopbygningsplan for
den vestlige sild med henblik på genopbygning af bestanden. For
sild i den
centrale Østersø
anbefaler DPPO med henvisning til, at rekruttering de
seneste år har været stabil en TAC på 183.484 tons svarende til en
reduktion på 20 %. For
brisling
anbefaler DPPO en TAC på 280.121 tons
og henviser til, at denne mængde ligger inden for forvaltningsplanens
øvre grænse, som vil være i overensstemmelse med forvaltningsplanen.
DPPO tager afstand fra yderligere reguleringer, der kan forskubbe den
relative stabilitet.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0009.png
9
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) anfører, at torsken er en
meget vigtig art for kystfiskerne og udtrykker tilfredshed med, at en ny
stærk årgang er på vej ind i fiskeriet, men er tilsvarende bekymret for
udsigterne til størrelsen af de kommende årgange. FSK ønsker, at
reguleringen tilpasses på en måde, der giver en robust torskebestand, der
kan sikre stabile torskekvoter fremover. I den sammenhæng anbefaler
FSK, at det skal sikres, at små torsk ikke fanges i den vestlige Østersø,
hverken i det direkte fiskeri eller i fiskeri efter eksempelvis rødspætte.
FSK anbefaler endvidere, at kvoten for torsk i den vestlige Østersø
fastsættes til 10.000 tons, som anses for balanceret i forhold til at sikre et
lokalt kystfiskeri og stabile kvoter. FSK nævner, at der er behov for en
ny forvaltningsstrategi, der i højere grad tilgodeser de skånsomme
fiskerier i Østersøområdet. Endelig anfører FSK, at der er et udtalt
behov for at finde en balance mellem sælbestanden og kystfiskeriet
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over
for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestande, herunder også
eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet. DAFF noterer med
tilfredshed, at der er fremgang for torskebestanden i den vestlige
Østersø, som udmøntes med forøgelse af kvoten og ophævelse af
lukkerperioden. Med lempelse for det kommercielle fiskeri bør
restriktionerne for det rekreative fiskeri ligeledes lempes. Konkret
foreslår DAFF, at den hidtidige bag limit på torsk ophæves, subsidiært at
bag limit forøges til 10 torsk pr. dag. Det er DAFF’s opfattelse, at dette
tal vil være tilfredsstillende også for turbådserhvervet.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) forholder sig alene til den del af
forslaget, der omhandler regulering af torsk. DSF anfører, at begræns-
ninger i 2017 og 2018 i det rekreative fiskeri efter torsk i Øresund har
fået store økonomiske konsekvenser for turbådsskippere i Øresund, som
har oplevet en dramatisk nedgang i antallet af kunder. DSF anslår en
nedgang i indtjening på 1/3. Nedgangen i omsætningen i turbådsfiskeriet
betyder ifølge DFS, at der fanges væsentligt færre torsk af sportsfiskere
end forventet, hvilket forslaget ikke tager højde for. Værdien af turbåds-
fiskeri anslås ifølge DSF til omkring 80 mio. kr. i Øresundsområdet. DSF
finder det rimeligt, at lystfiskere også skal bidrage, når torskebestanden er
presset, selv om det ikke er lystfiskerne, der bærer ansvaret for torskens
tilstand i store dele af Østersøen. DSF vurderer, at torsken i Øresund
ikke er presset i samme grad som i andre dele af de indre farvande, og
derfor skal reguleringen i Øresund ikke være den samme som i øvrige
farvande. DSF anbefaler, at mindstemålet på torsk i område 22, 23 og 24
generelt sættes op fra de nuværende 35 cm til 45 cm. Ved at øge
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
1944438_0010.png
10
mindstemålet til 45 cm vil en stor del af de torsk, som tages med i land i
dag, kunne genudsættes. En forøgelse af mindstemålet vil efter DSF
opfattelse i princippet indebære, at der ikke vil være behov for yderligere
reguleringer. DSF mener dog, at en daglige fangstbegrænsning er et godt
værktøj til at regulere fiskeriet, og foreslår derfor en daglig fangstbe-
grænsning i område 22 og 24 (minus Øresund), på henholdsvis fem stk. i
månederne februar og marts og otte i resten af året, hvilket vurderes at
være bærdygtigt i biologisk henseende og vil kunne sikre økonomien for
turbådene. DSF anbefaler, at fangstbegrænsningen i Øresund bortfalder
kombineret med en indførelse af større mindstemål.
WWF Danmark henviser i deres bemærkninger til de fælles NGO
bemærkninger, som PEW, Coalition Clean Baltic, FishSec, Oceana, Seas
at Risk, Our fish, European Anglers Association, WWF og Soumen
luonnonsoujeluliitto har udarbejdet i tilknytning til rådgivningen fra
ICES. I de fælles bemærkninger påpeges, at fastsættelse af de årlige
fiskerimuligheder er det vigtigste redskab til at nå det maksimalt
bæredygtige udbytte, MSY. Endvidere anføres det, at det er afgørende, at
fiskerimulighederne fastsættes under MSY værdierne for fiskeridøde-
lighed. NGO’erne opfordrer til, at ministrene sikrer, at fiskerimulig-
hederne i Østersøen ikke sættes højere end givet i den videnskabelig
rådgivning, og inden for rammerne af forvaltningsplanen for så vidt
angår reference værdier. For bestande uden referenceværdier, skal
fiskerimuligheder fastsættes ud fra forsigtighedsprincippet. For
torsk i den
vestlige Østersø
anbefales en TAC på 6.716 tons og for
torsk i den østlige
Østersø
en TAC på 13.224 tons. For
sild
i den vestlige Østersø anbefaler
NGO’erne en nul-TAC
fog for sild i den centrale Østersø en TAC på
136.464 tons. Anbefalingen for
brisling
er 270.772 tons, for
rødspætte
en
TAC på 10.122 tons og for
laks
i område 22-31 64.864 stk.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører, at Kommissionens
forslag til samlede kvoter indebærer, at Kommissionens forslag for så
vidt angår
sild i den vestlige Østersø
og
torsk i den østlige Østersø
markant
overskrider ICES’
anbefalinger for fangster, hvilket indebærer, at disse
bestande ikke fiskes på bæredygtig vis. For
den centrale sild
er den anbe-
falede fangst fra ICES overskredet uden iagttagelse af særlige betingelser.
DN mener, at det er beskæmmende, at Kommissionen ikke har sat
bæredygtige kvoter for bestandene, hvilket bidrager til fastholdelse af en
suboptimal tilstand både i fangstmæssig og i økologisk henseende. DN
noterer, at bestands- og miljømæssige konsekvenser ikke nærmere er
beskrevet og er bekymret for, at Danmark vil arbejde for yderligere
overskridelser i forhold til Kommissionens forslag for at tilgodese dansk
fiskeris kortsigtede interesser. DN anbefaler, at Danmark arbejder for
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
11
overholdelse af ICES rådgivningen for fangster i 2019 og i øvrigt for, at
det bliver muligt at afbøde konsekvenserne for det samlede fiskeri ved
omfordeling inden for de danske kvoter. DN henviser i øvrigt til
bemærkninger
fra en række NGO’er herunder Coalition Clean Baltic og
Seas at Risk, som DN er medlem af.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 15.-16. oktober 2018. Der må forudses vanskelige forhand-
linger særligt for så vidt angår fiskerimuligheder for sild i den vestlige
Østersø og for torsk for så vidt angår både den vestlige og den østlige
Østersø.
I BALTFISH sammenhæng arbejdes der sideløbende med at finde en
fælles henstilling om det foreliggende forslag om fiskerimuligheder for
2019.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt
fiskeri og har noteret sig den positive udvikling for torsk i den vestlige
Østersø. Samtidig er man særlig bekymret for sild i den vestlige Østersø
og sild i den centrale Østersø samt for torsk i den østlige Østersø.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen
fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige råd-
givning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i
henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.
Regeringen finder det vigtigt, at reduktionen i TAC for sild i den vestlige
Østersø bliver mindre, end Kommissionen lægger op til.
Regeringen vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet
løsning for torsk i Østersøen, der indebærer en større stigning i TAC for
2019 for det vestlige forvaltningsområde end Kommissionen har lagt op
til. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig videreførelse af visse
restriktioner for det rekreative fiskeri efter torsk i vestlig Østersø, som
dog bør balanceres i forhold til den samlede TAC.
Regeringen finder det vigtigt, at fiskeriet efter brisling kan opretholdes
fuldt ud, og arbejder derfor for, at der findes en løsning, der giver
mulighed for passende bifangstmuligheder for sild.
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 706: Grund- og nærhedsnotat om fiskerimuligheder i Østersøen 2019
12
Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle
lukkeperioder, og vil arbejde for, at lukkeperioden i den østlige Østersø
ophæves.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.