MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 701
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 27. september 2018

Sagsnummer: 2018-320

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober

2018

–

landbrugsdelen.

Med venlig hilsen

Morten Holm-Hemmingsen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

EU og Internationalt

Den 26. september 2018

MFVM 644

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

____________________________________________________________________

Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til

planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspolitikken)

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)392

side 2

Kommissionens forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning

af den fælles landbrugspolitik

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)393

side 17

Kommissionens forslag til en ændring af den fælles markedsordning for

landbrugsprodukter for perioden 2021-2027

–

Politisk drøftelse

KOM(2018)394

side 24

G20 (landbrug)

–

Information fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

side 28

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om

foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den kvantitative be-

grænsning for opkøb af skummetmælkspulver

–

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

KOM (2018)533

side 29

10.

11.

12.

13.

14.

15.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

Den 15. oktober 2018

–

landbrugsdelen

Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til

planer for den fælles landbrugspolitik (strategiske planer for landbrugspolitikken)

KOM(2018)392

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018. Ændringer er

markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 1. juni 2018 fremsat forslag til en ny fælles forordning for den direkte støtte og

landdistriktsstøtte samt visse støtteordninger under den nuværende fælles markedsordning. Forordningen

sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte beta-

linger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdi-

strikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles mar-

kedsordning. Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken. Planen skal

dække både direkte støtte, landdistriktsudvikling og sektorprogrammer fra markedsordningen. Planen

skal indeholde mål for landbrugspolitikken og beskrivelse af de interventioner, der indføres i medlemssta-

ten for at opfylde målene. Forslaget fastsætter desuden et obligatorisk støtteloft for direkte støtte per mod-

tager per år samt en omfordeling af direkte støtte fra større til mindre og/eller mellemstore bedrifter (om-

fordelingsbetaling). Endelig vil forslaget videreføre en direkte indkomststøtte til landbrugsdrift med mu-

lighed for supplerende støtte for klima- og miljøtiltag, standardbeløb til mindre landbrug og supplerende

indkomststøtte til unge landmænd. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. oktober 2018 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af fælles regler for

støtte under landbrugspolitikken (strategiske planer) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 udgør en

del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

politisk drøftelse.

Formål og indhold

Forslaget sammenskriver og afløser Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om direkte

betalinger og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af land-

distrikterne samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles mar-

kedsordning. Der etableres dermed en fælles forordning, som samler medlemsstaternes mulige interventio-

ner og rammerne herfor.

Forslagets overordnede mål er, at den fælles landbrugspolitik skal fremme en bæredygtig udvikling af land-

bruget, af fødevareproduktionen samt af landdistrikterne. Dette skal ske gennem tre generelle målsætninger

om at fremme og styrke udviklingen af 1) en robust og mangfoldig sektor, 2) miljøbeskyttelse og klimatiltag

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

samt 3) den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne. Disse tre målsætninger suppleres af en tværgående

målsætning om at modernisere landbruget og landdistrikterne gennem viden, innovation og digitalisering. I

tilknytning til de generelle målsætninger, introducerer forslaget ni specifikke mål, som skal forfølges. Kom-

missionen anfører et skifte i politikken fra fokus på overholdelse af regler til fokus på resultater og øget flek-

sibilitet og subsidiaritet for medlemsstaterne til at levere på miljø- og klimamål gennem en ny grøn arkitek-

tur samt forenkling og lettelse af administrative byrder for støttemodtagerne.

Hver medlemsstat skal udarbejde en strategisk plan for landbrugspolitikken, som beskriver de påtænkte

interventioner, samt hvorledes de vil bidrage til de fælles EU-mål og andre relevante internationale forplig-

telser.

Strategisk plan for landbrugspolitikken

Medlemsstaterne skal udarbejde strategiske planer for landbrugspolitikken i perioden 2021-2027. Planerne

vil erstatte de nuværende landdistriktsprogrammer, men vil som noget nyt omfatte både landdistriktsstøtte

og den direkte landbrugsstøtte samt visse støtteordninger under markedsordningen.

Planerne vil i udformningen i høj grad ligne det nuværende landdistriktsprogram. Lighedspunkterne gælder

blandt andet i forhold til følgende:



Godkendelse og ændringer: Kommissionens forslag til procedurer for udarbejdelse, godkendelse og

ændringer af planer ligner de nuværende fra landdistriktsprogrammet. Kommissionen skal godkende

planen senest 8 måneder efter modtagelsen. Ændringsforslag kan fremsættes en gang årligt, men først

efter at der er foretaget en gennemgang af det foregående års resultater. Forslag til ændringer af planen

skal godkendes af Kommissionen senest tre måneder efter modtagelsen.

Indhold: Planerne skal som de nuværende landdistriktsprogrammer udarbejdes på baggrund af en

SWOT-analyse

og en

ex ante-evaluering.

En SWOT-analyse er en situationsanalyse af forhold, der kan

påvirke implementeringen af planen, og som indgår i udformning af planens strategi og interventioner,

mens en ex ante-evaluering er en forudgående analyse af planens forventede effekter. SWOT-analysen

skal blandt andet indeholde en beskrivelse af nationale tiltag vedrørende direktivimplementering med

relevans for landbrugsområdet. På baggrund af SWOT-analysen udarbejdes en behovsanalyse, herunder

en indikativ kvantificering af miljø- og klimamålsætninger. Planerne skal indeholde en beskrivelse af de

tiltag og regler, som skal gælde for den støtte, medlemsstaterne vil yde i form af direkte landbrugsstøtte

og landdistriktsstøtte. Planerne skal også ligesom landdistriktsprogrammerne indeholde en finansie-

ringsplan og en målplan med slutmålene og årlige delmål.

Overvågning, rapportering og evaluering: Der skal etableres en såkaldt performanceramme, der skal

muliggøre rapportering, overvågning og evaluering af de resultater, der opnås ved gennemførelsen af

den strategiske plan. Den nye ramme vil som den nuværende bl.a. omfatte et sæt fælles kontekst-, out-

put-, resultat- og effektindikatorer, mål og årlige delmål samt regler for dataindsamling, -opbevaring og

-overførelse m.v. Rammen har til formål at overvåge fremdriften i implementeringen i forhold til de

fastlagte delmål og mål. Overvågning, evaluering og den årlige performancegennemgang vil blive base-

ret på fælles effekt-, resultat- og outputindikatorer. Kravene til gennemførelse af evalueringer svarer i

vidt omfang til det, der gælder for landdistriktsprogrammer i denne programperiode, idet der dog for-

ventes at blive flere krav til evalueringer af selve planen i programperioden.

Interessentinddragelse: Medlemsstaten skal etablere et partnerskab, der skal involveres i udarbejdelsen

af planen. Som det kendes fra det nuværende landdistriktsudvalg, skal der nedsættes et overvågnings-

udvalg, som følger gennemførelsen af den strategiske plan, og som eksempelvis afgiver udtalelse om de

årlige performancerapporter. Udvalget skal etableres inden den strategiske plan fremsendes til Kom-

missionen.



MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Der er væsentlige forskelle i forhold til det nuværende landdistriktsprogram. Den gældende landdistriktsfor-

ordning er for eksempel baseret på et meget omfattende system af målsætninger med tre mål, seks prioriteter

og 18 fokusområder. Til sammenligning skal den strategiske plan alene forholde sig til ni specifikke målsæt-

ninger for den fælles landbrugspolitik, som er:



Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele Unionen med henblik på at øge

fødevareforsyningssikkerheden



Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, teknologi og

digitalisering



Forbedre landmændenes position i værdikæden



Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi



Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som f.eks. vand, jord og luft



Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og landskaber



Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter



Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøko-

nomi og bæredygtig skovdrift)



Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder

kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd.

Medlemsstaterne vil få mulighed for at fravælge en eller flere målsætninger, hvis dette er begrundet i SWOT-

analysen og ex ante-evalueringen. Planerne for landbrugspolitikken vil derudover skulle indeholde en beskri-

velse af de elementer, der bidrager til den tværgående målsætning om moderniseringen af landbruget gen-

nem viden, digitalisering og innovation. Det foreslås endvidere, at medlemsstaterne i deres plan for land-

brugspolitikken skal redegøre for, hvordan der opnås forenkling og reducerede administrative byrder for

støttemodtagerne.

Den nuværende landdistriktsforordning omfatter 20 forskellige foranstaltninger med meget detaljerede krav

om indholdet af de enkelte støtteordninger. Til sammenligning skal den nye strategiske plan ud over indsat-

ser under søjle I opbygges omkring et mindre antal interventioner under søjle II med mere fleksibilitet for

medlemslandene til at designe støtteordninger.

Kommissionens revision skal ud fra et princip om en enkelt revision (single audit) fremover i højere grad

koncentrere sig om certificeringsorganets arbejde, hvor Kommissionens under de nuværende forordninger

gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de forskellige støtteordninger. I dag kan

Kommissionens revisioner føre til, at medlemsstaternes udgifter bliver underkendt (en underkendelse), hvis

Kommissionen konstaterer, at EU-reglerne ikke er overholdt. I den nuværende forordning er der regler for,

hvordan udbetalingsorganerne skal agere over for støttemodtagere eksempelvis i forhold til at inddrive uret-

mæssigt udbetalte beløb. Disse regler indgår ikke i forslaget, hvilket skyldes, at Kommissionen ikke længere

vil regulere disse forhold i detaljer. Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i deres

planer. Kommissionens revision af certificeringsorganets arbejde kan fortsat afstedkomme underkendelser af

betalingsorganets udgifter.

Forslaget indeholder desuden en række nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere refusion af

medlemsstatens udgifter. Som noget nyt skal medlemsstaten udarbejde en handlingsplan, hvis der er en for-

sinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål. Hvis handlingsplanen ikke

udarbejdes eller vurderes utilstrækkelig af Kommissionen, kan det medføre suspension af refusion for udgif-

ter til medlemsstaten. Reglerne for suspension og underkendelser er nærmere beskrevet i notatet om forslag

om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (horisontale for-

ordning).

Konditionalitet

Der indføres en såkaldt

”konditionalitet” for at modtage arealstøtte og dyrepræmier. Udbetaling af den fulde

støtte forudsætter overholdelse af konditionaliteten, og der kan alene iværksættes supplerende støtteordnin-

ger udover den direkte indkomststøtte til interventioner, som går videre end kravene omfattet af konditiona-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

liteten. Konditionaliteten udgør sammen med andre relevante nationale krav den såkaldte ”baseline” for

yderligere arealstøtte under søjle II eller miljø- og klimastøtte under søjle I. Medlemsstaternes planer skal

indeholde en beskrivelse af konditionaliteten.

Konditionaliteten omfatter i Kommissionens forslag de hidtidige krav omfattet af krydsoverensstemmelse,

som er EU-krav i forordninger og den nationale implementering af EU-forordninger og direktivkrav inden

for miljø, sundhed, dyrevelfærd, samt regler udformet med henblik på at sikre god landbrugs- og miljømæs-

sig stand. Konditionaliteten udvides og vil fremover omfatte restriktionerne indført af medlemslandene om

brug af plantebeskyttelsesmidler i sårbare områder,

der gennemfører EU’s direktiv om integreret plante-

beskyttelse (IPM). På vandmiljøområdet udvides konditionaliteten, så den omfatter Vandrammedirektivets

foranstaltninger om beskyttelse mod udvaskning af fosfor til vandmiljøet. Desuden fastsættes krav om an-

vendelse af værktøj til udarbejdelse af gødningsplaner og indberetning om gødningsforbrug. I relation til

klima og biodiversitet følger der krav om beskyttelse af kulstofholdige arealer i form af vådområder og tørve-

holdige arealer samt pløjeforbud af permanent græs i Natura 2000 og forbud mod barjord i årets mest føl-

somme perioder. På dyresundhedsområdet udvides konditionaliteten og kravene om indberetning af dyre-

sygdomsudbrud til også at omfatte mund- og klovesyge og bluetongue.

Endvidere omfatter konditionaliteten som noget nyt tillige de hidtidige grønningskrav i en ændret form gen-

nem krav om sædskifte, opretholdelse af andelen med permanent græs, opretholdelse af en andel af arealer

med landskabstræk og ikke-produktive arealer.

Direkte støtte (søjle I)

Medlemsstaternes skal fortsat udbetale en direkte indkomststøtte, som er afkoblet krav om nogen specifik

produktion, men som ydes på basis af støtteberettigede landbrugsarealer. Den hidtidige grønne betaling ind-

regnes i denne støtte. Beløbsmæssigt udgør den direkte indkomststøtte hovedparten af søjle I i den fælles

landbrugspolitik. Denne støtte kaldes "basisindkomststøtte" og skal ydes per støtteberettiget hektar til ”ægte

landmænd”. Definitionen af ”ægte landmænd” skal fastlægges af medlemsstaterne.

Støtten betales med et

ensartet beløb per hektar, medmindre medlemsstaterne yder støtte på grundlag af betalingsrettigheder med

forskellig værdi per hektar.

Medlemsstaterne kan vælge at differentiere basisindkomststøtten per hektar mellem forskellige områder, der

har samme socioøkonomiske eller agronomiske forhold. Hvis denne mulighed vælges, skal det estimerede

gennemsnitsbeløb per hektar og det planlagte output for hver gruppe af områder indikeres i medlemsstater-

nes plan.

Kommissionen foreslår,

at der fastsættes et støtteloft (”capping”) for direkte støtte, hvor støtten degressivt

reduceres for beløb over 60.000 € (ca. 450.000

kr.) per bedrift per år. Der skal ske en reduktion med mindst

25 % for beløb mellem 60.000 € (ca. 450.000

kr.) og 75.000

€ (ca. 560.000 kr.), med mindst 50 % for beløb

mellem 75.000 € (ca. 560.000 kr.) og 90.000 € (ca. 675.000 kr.), med mindst 75 % for beløb mellem 90.000

€ (ca. 675.000 kr.) og 100.000 € (ca. 750.000 kr.), og støtten over 100.000 € pr. bedrift pr. år bortfalder

helt. I forbindelse med beregningen af støttebeløbet skal medlemsstaterne tage hensyn til omkostninger til

lønninger inklusiv skatter og sociale bidrag samt aflønning af ulønnet arbejde af ejer m.v. Det beløb, som

overstiger støtteloftet (det vil sige

det ”cappede” beløb),

skal primært anvendes til omfordelingsbetaling. Hvis

det cappede beløb er højere, end hvad der er behov for til omfordelingsbetaling, skal overskuddet anvendes

til at finansiere andre interventioner vedrørende direkte støtte. Hvis der er yderligere overskydende midler

fra støtteloftet, kan de overføres til finansiering af interventioner under landdistriktsprogrammet. Overførs-

lerne skal beskrives i medlemsstaternes strategiske planer.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesska-

bets vandpolitiske foranstaltninger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Betalingsrettigheder

Medlemsstater, der har anvendt betalingsrettigheder under den nuværende reform, kan fortsætte med at

udbetale støtte på grundlag af betalingsrettigheders værdi. Hvis en medlemsstat vælger ikke at anvende beta-

lingsrettigheder, udløber disse ved den nuværende reformperiodes ophør.

I modsat fald sikrer medlemsstaterne, at betalingsrettigheders værdi konvergeres mod en enhedsværdi, hvor

medlemsstaterne skal sikre, at betalingsrettighedernes værdi udgør mindst 75 % af gennemsnitsværdien af

basisindkomststøtte senest i 2026. Værdien af betalingsrettigheder skal fastsættes for ansøgningsår 2020

med udgangspunkt i de nuværende regler og den relaterede betaling for grønning.

Omfordelingsstøtte

For at sikre omfordeling af støtte fra store til små og mellemstore bedrifter foreslår Kommissionen, at med-

lemsstaterne skal indføre en omfordelingsstøtte i form af en årlig afkoblet støtte per hektar. Medlemsstaterne

skal fastsætte et beløb per hektar eller forskellige beløb for forskellige intervaller samt det maksimale antal

hektar per landmænd, som omfordelingsstøtten kan betales til. Omfordelingsstøtten per hektar kan ikke

overstige det nationale gennemsnit for direkte støtte per hektar.

Støtte til unge landbrugere

Med henblik på at fremme generationsskifte i landbruget foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne under

direkte indkomststøtte kan yde en supplerende støtte til unge nyetablerede landmænd. Støtten vil være en

årlig, afkoblet støtte per støtteberettiget hektar til landmænd, der kan modtag basisindkomststøtte. Med-

lemsstaterne skal mindst anvende et beløb svarende til 2 % af den direkte støtte til unge landbrugere

–

enten

til støtte via søjle I eller II.

Miljø- og klimastøtte i søjle I

Medlemsstaterne skal udforme frivillige "miljø-

og klimaordninger” under den direkte støtte, der giver

mu-

lighed for et-årige arealbetalinger med sigte på miljø- og klimamæssige målsætninger. Støtte kan gives for

forpligtelser, som går ud over konditionalitet, andre relevante obligatoriske krav samt fastlagte aktiviteter for

opretholdelse af landbrugsarealer i en stand, som gør, at de umiddelbart kan inddrages i landbrugsdriften.

Forpligtelserne skal adskille sig fra

–

men være konsistente med miljø-, klima- og andre forvaltningsforplig-

telser under søjle II. Støtten kan ydes enten som et tillæg til basisindkomststøtten eller som betaling for mer-

omkostninger og tabt indtægt i medfør af forpligtelsen.

Koblet støtte

Der kan fortsat indenfor en beløbsmæssig ramme ydes koblet støtte til produktion af korn, oliefrø, proteinaf-

grøder, bælgplanter, hør, hamp, ris, nødder, kartoffelstivelse, mælk og mejeriprodukter, frø, fåre- og gede-

kød, okse- og kalvekød, olivenolie, silkeorme, tørret foder, humle, sukkerroer, sukkerrør, cikorie, frugt og

grønt samt lavskov og andre non-foodafgrøder, med undtagelse af træer, som anvendes til produktion af

produkter, der har potentiale til at kunne afløse fossile materialer. Støtten skal ydes som en årlig støtte per

hektar eller dyr. Kommissionen har foreslået et loft for den koblede støtte på 10 % af den samlede direkte

støtte under søjle I. Der er mulighed for, at støtten kan gå op med yderligere 2 %, hvis den yderligere pro-

centsats afsættes til støtte til proteinafgrøder. Medlemsstater gives dog mulighed for at fortsætte niveauet for

koblet støtte i 2018, hvilket kan være langt højere end 10+2 %.

Landdistriktsudvikling (Søjle II)

Følgende typer af interventioner vil høre under landdistriktsudvikling:

a) Miljø, klima og andre forvaltningsforpligtelser,

b) Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger,

c) Områdespecifikke ulemper som følge af visse direktivpålagte obligatoriske krav,

d) Investeringer,

e) Etablering af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikter,

f) Risikostyringsinstrumenter,

g) Samarbejde,

h) Vidensoverførsel og information.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Medlemsstaterne kan etablere frivillige ordninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug, omlægning til

eller opretholdelse af økologisk landbrugsdrift, miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse eller andre

driftsmæssige forpligtelser. Medlemsstaterne skal etablere ordninger med forpligtelser vedrørende miljø- og

klimavenligt landbrug. Betalinger for arealmæssige forpligtelser skal ydes per hektar. De hidtidige mulig-

heder udvides med muligheden for at etablere kollektive og resultatbaserede ordninger med henblik på at

levere miljøforbedringer i større skala og på målbar vis. Forpligtelser skal have en varighed på 5 til 7 år, men

med henblik på at opnå og fastholde effekt kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse. Efter

den første periode kan varigheden af efterfølgende tilsagn nedsættes, hvis det er behørigt begrundet. Betin-

gelserne knyttet til fastsættelse af støttesatser er stort set uændrede.

I områder hvor der er naturbetingede begrænsninger (bjerge og lignende) vil være mulighed for helt eller

delvist at kompensere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de specifikke begrænsninger. Der

kan ydes årlige betalinger per hektar.

I områder med direktivbestemte obligatoriske krav, der er pålagt i medfør af enten Natura 2000-

direktiverne

eller vandrammedirektivet (til vandoplandene), vil der være mulighed for helt eller delvist at

kompensere land- og skovbrugere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af de områdespecifikke

begrænsninger. Betalinger i medfør af begrænsninger fra Natura 2000-direktiverne kan alene ydes for tiltag,

der går videre end de relevante GLM-normer og fastlagte betingelser for opretholdelse af landbrugsarealer.

Betalinger i medfør af begrænsninger fra vandrammedirektivet kan alene ydes for tiltag, som går ud over

konditionalitet fastlagt i bilag III til fællesforordningen, med undtagelse af SMR 1 (vandrammedirektivet).

Der kan ydes årlige betalinger per hektar.

Medlemsstaterne kan yde investeringsstøtte til eksempelvis investeringer i fysiske aktiver (materielle som for

eksempel teknologi eller stalde og immaterielle investeringer som for eksempel vådområder), der bidrager til

opfyldelsen af målsætningerne i medlemsstatens strategiske plan. Der kan desuden ydes støtte til etablering

af unge landbrugere og etablering af virksomheder i landdistrikterne, og der skal ydes støtte til risikosty-

ringsinstrumenter i form af finansielle bidrag til præmier til forsikringsordninger og finansielle bidrag til

gensidige fonde. Der kan desuden ydes tilskud til samarbejdsprojekter samt vidensoverførsel og information.

Endvidere skal der ydes støtte til lokale aktionsgrupper (LAG) (jf. også afsnittet om finansielle forhold), og

der kan ydes støtte til etablering af finansielle instrumenter.

Ovennævnte muligheder for støtteordninger er også omfattet af det nuværende forordningsgrundlag for

landdistriktspolitikken. Der vil blive stillet krav om, at medlemsstaterne skal fastlægge en række støttebetin-

gelser for de enkelte ordninger, og der vil blive fastlagt regler for den maksimale støtte under ordningerne.

Der vil være krav om etablering af henholdsvis et europæisk og nationalt netværk for landbrugspolitikken,

således som det kendes fra det nuværende europæiske netværk for udvikling af landdistrikterne og det natio-

nale landdistriktsnetværk.

Desuden får medlemsstaterne mulighed for at afsætte op til 5 % af midlerne under Landdistriktsfonden til

udmøntning via eller kombineret med investeringer under InvestEU. InvestEU er afløseren for den Europæi-

ske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)

med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Sektorstøtte

En række støtteordninger, der tidligere var indeholdt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1308/2013 om den fælles markedsordning, overføres til den nye forordning. Herudover bliver der som noget

nyt mulighed for at yde støtte til producentorganisationer indenfor alle sektorer.

Producentorganisationer i frugt- og grøntsektoren

De nuværende regler for støtte til producentorganisationer inden for frugt- og grøntsektoren foreslås videre-

ført i tilpasset form med blandt andet et tydeligere fokus i ordningen på klima-, miljø- og bæredygtighedsmål

samt i et vist omfang på tiltag til kriseforebyggelse og styring. Der foreslås en ny målsætning om at øge for-

bruget af frugt og grønt. Der kan ydes EU-støtte til producentorganisationers driftsfonde med henblik på

gennemførelse af operationelle programmer, som skal gennemføres over 3-7 år, mod nu 3-5 år. Støttesatser-

ne vedrørende sammenslutninger af producentorganisationer og transnationale producentorganisationer

ventes foreslået øget, men fortsat beregnet som en maksimal andel af værdien af hver enkelt producentorga-

nisations afsatte produktion. Ligeledes foreslås forholdet mellem (alle typer af) producentorganisationers

egne bidrag til deres driftsfonde og EU's støtte i de fleste tilfælde fastholdt på de nuværende niveauer. Det

foreslås, at minimum 20 % af udgifterne under driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af miljø-

og klimamål, hvor kravet i dag er mindst 10 %. Derudover foreslås det, at minimum 5 % af udgifterne under

driftsprogrammerne skal være relateret til opfyldelse af mål vedrørende forskning og udvikling mht. bære-

dygtige produktionsmetoder samt innovation, der kan styrke konkurrencedygtigheden. Ordningen foreslås at

kunne støtte omtrent de samme tiltag som nu, men med udvidelser.

Biavl, vin, oliven og humle

Forslaget er næsten uændret i forhold til de nugældende regler om biavl, idet det dog er uklart, om pro-

grammerne fortsat skal være treårige. Den samlede budgetramme for biavl øges med 67 % fra 36 mio.

€

om året til 60 mio. € om året. Støtte til vin ydes fortsat til 16 medlemsstater, hvoraf Danmark ikke er omfat-

tet. Det er de samme tiltag, der kan ydes støtte til som i de gældende regler. Satserne for EU-støtte i de for-

skellige tiltag antages at være uændrede. Det samlede budget til vinstøtte, oliven- og spiseoliven samt humle

reduceres på linje med det samlede landbrugsbudget. Olivenstøtte kan højst udgøre 5 % af værdien af en

produktionsorganisations markedsførte produktion, og ordningen omfatter Grækenland, Frankrig og Italien,

mens humle alene omfatter Tyskland.

Andre produkter

Det foreslås som noget nyt at give mulighed for at yde støtte til producentorganisationers gennemførelse af

støtteprogrammer indenfor alle sektorer, der ikke i forvejen er omfattet af en støtteordning for producentor-

ganisationer. De tiltag, der kan støttes, kan blandt andet kan vedrøre planlægning af produktion, koncentra-

tion af udbud, fremme af bæredygtige produktionsmetoder, krisestyring mv. Det foreslås, at hver medlems-

stat kan vælge at anvende op til 3 % af sin kuvert til direkte betalinger til sådan støtte. Støtten foreslås højst

at kunne udgøre 5 % af en producentorganisations samlede markedsførte produktion. EU-andelen af støtten

foreslås begrænset til 50 % af de faktiske afholdte udgifter.

Finansielle forhold

Denne forordning inkluderer visse bindinger på anvendelsen af midlerne i lighed med de nuværende bindin-

ger for støtte til landdistriktsudvikling. Det foreslås således, at der skal anvendes minimum 30 % af det sam-

lede bidrag fra Landdistriktsfonden til den strategiske plan til miljø- og klimaformål. I opgørelsen vil støtte til

områder med naturbetingede begrænsninger ikke længere kunne indgå. Der skal også fortsat anvendes mi-

nimum 5 % af bidraget fra Landdistriktsfonden til lokale aktionsgrupper (LAG). Der vil desuden blive et nyt

krav om, at der skal anvendes mindst 2 % af midlerne under søjle I til målsætningen om at ”Tiltrække land-

brugere og lette virksomhedsudviklingen i landdistrikterne”.

Midlerne kan anvendes under søjle I eller søjle

II eller fordeles på forskellige indsatser under de to søjler.

Det generelle, maksimale EU-bidrag fra Landdistriktsfonden vil udgøre 43 % for en region som Danmark

(det vil sige minimum 57 % national medfinansiering), hvilket vil være en reduktion af EU-

medfinansieringen på 10 procentpoint i forhold til nu. Samtidig vil der blive fastsat en lidt højere EU-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

medfinansiering på bidrag fra Landdistriktsfonden til blandt andet lokale aktionsgrupper (LAG), ikke pro-

duktive investeringer (som for eksempel vådområder) og miljø- og klimaindsatser på 80 %, som nu udgør 75

Det foreslås, at medlemsstaterne får mulighed for at overføre op til 15 % af budgettet fra direkte støtte i årene

2021-2026 til budgettet til landdistriktsudvikling med virkning for årene 2022-2027. Tilsvarende vil der

være mulighed for at overføre op til 15 % af midlerne fra landdistriktsudvikling til direkte støtte. Der kræves

ikke national medfinansiering ved anvendelsen af midler overført fra søjle I. Der kan endvidere overføres

yderligere 15 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatil-

tag. Der kan endelig overføres yderligere 2 % fra den direkte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne

anvendes til unge landbrugeres etablering, jf. ovenfor.

Endelig bemærkes det, at 40 % af landbrugsbudgettet forventes at bidrage til klimamålsætninger. Opgørelsen

heraf skal beregnes ud fra vægtninger af forskellige former for interventioner. Udgifterne til direkte støtte,

omfordelingsstøtte samt støtte til områder med naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger

vil skulle vægtes med 40 %, mens udgifterne til miljø- og klimastøtte under søjle I og søjle II vil skulle indgå

med vægten 100 %.

Performancebonus

Kommissionen foreslår, at 5 % af Landdistriktsfondens bidrag i 2027 til medlemsstatens plan for landbrugs-

politikken bliver reserveret til en såkaldt performancebonus. Performancebonussen kan blive frigivet til med-

lemsstaten på grundlag af performancegennemgangen i 2026 som belønning for opnåelse af tilfredsstillende

resultater i forhold til fastlagte miljø- og klimamål. Performancebonussen vil blive endeligt tildelt i regn-

skabsåret 2027.

Forskning

Kommissionen har fremlagt forslag vedrørende forskningspolitik (Horizon Europe), hvor der er foreslået en

øremærkning af 10 mia. € til landbrugs-

og fødevarerelateret forskning. Dette er ifølge Kommissionen en

forøgelse på 300 % i forhold til i dag.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil skulle udtale sig om forslaget på et senere tidspunkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og

lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Land-

brugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteord-

ninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslag vil have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget,

for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der er behov for nær-

mere analyse af forslaget for at kunne vurdere konsekvenserne.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, da der skal udarbejdes en ny lov om støtte til strategi-

ske planer. Desuden skal der udarbejdes nye bekendtgørelser for de støtteordninger, der skal etableres ved-

rørende landdistriktsudvikling og direkte betalinger. Omfanget heraf kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagets økonomiske konsekvenser skal ses i lyset af Kommissionens forslag til EU’s kommende flerårige

budget, som blev præsenteret 2. maj 2018. Den kommende aftale om EU’s flerårige budget, der indgås af Det

Europæiske Råd, fastlægger den overordnede årlige fordeling af midler til den fælles landbrugspolitiks søjle I

og II og fordelingen mellem medlemsstaterne, herunder delvist konvergens af direkte støtte mellem med-

lemsstaterne. Af forslagets bilag 7 fremgår det, at medlemsstater, hvis gennemsnitlige støtteniveau ligger

under 90 % af EU-gennemsnittet, får lukket 50 % af differencen frem mod 2027. Alle medlemsstater bidrager

ligeligt til finansieringen af denne omfordeling.

Ud af en samlet budgetkategori for bæredygtig udvikling på ca. 337

mia. € for perioden 2021-2027

(2018-

priser) reserveres godt 254 mia. € til markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 70 mia. €

til landdistriktsudvikling, godt 5 mia. € til fiskeri og ca. 5 mia. € til miljø og klima. I faste priser svarer

det til

en reduktion af budgetkategorien på ca. 21 % i forhold til perioden 2014-2020 inklusiv Storbritannien.

Kommissionen har oplyst, at hvis der regnes i løbende priser, og Storbritanniens andel af budgettet i 2014-

2020 fratrækkes, er der tale om en reduktion på ca. 5 %. For Danmark reduceres

–

på linje med de andre

medlemsstater

–

den direkte støtte med 3,9 % fra 2020-2021 og fastholdes herefter i løbende priser. Budget-

forslaget indebærer endvidere, at den danske konvolut til landdistriktsudvikling i løbende priser reduceres

med 15,6 % i perioden 2020-2027 sammenlignet med perioden 2014-2020.

Der arbejdes på en klarlægning af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved forslaget.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor følgende blev bemærket:

Landbrug & Fødevarer finder, at det er vigtigt, at større krav til landmændene ikke kombineres med store

reduktioner i landbrugsbudgettet. Landbrug & Fødevarer bemærker i den forbindelse, at det ikke er rimeligt,

at landbruget betaler for Brexit og ønsker at fastholde niveauet for budgettet. Landbrug & Fødevarer er

stærkt bekymrede for ekstern omfordeling, og at der som minimum bør lægges vægt på andre faktorer, her-

under det samlede støtteniveau under søjle I og II.

Landbrug & Fødevarer

ønsker ikke støttelofter(”

capping”), men såfremt det måtte indgå i drøftelserne kan

det overvejes at fokusere på degressiv støtte i lyset af stordriftsfordele for større bedrifter (på linje med mo-

dellen i 2013-reformen). Det skal også ses i sammenhæng med vigtigheden af, at støtten går til ægte landbru-

gere.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at nationale krav, der ligger ud over krav på europæisk niveau skal kunne

kompenseres af landbrugsstøtten, således at baseline er kravene på europæisk niveau. Det er nødvendigt for

at skabe lige vilkår for alle medlemsstater. Det betyder også, at eco-schemes skal kunne understøtte ambitiø-

se nationale tiltag. Landbrug & Fødevarer ønsker klare ramme for fleksibilitet mellem søjle I og II, herunder

den nationale medfinansiering for at undgå konkurrenceforvridning.

Danske Gartnerier er tilfredse med, at ordningen for producentorganisationer inden for frugt og grønt fort-

sætter, men er bekymrede for minimumskrav om anvendelse af midler til forskning og udvikling. Danske

Gartnerier stiller spørgsmålstegn ved om pengene er bedst udnyttet til dette formål, da der er afsat relativt få

midler, og det vil være en ny opgave for producentorganisationerne.

Sagen har tidligere været i skriftlig høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Landbrug & Fødevarer har fremsendt foreløbige bemærkninger til forslaget. Landbrug & Fødevarer finder, at

den største forandring i Kommissionens forslag i forhold til den nuværende politik er, at en større del af be-

slutningen, om hvordan landbrugspolitikken skal implementeres, lægges ud til de enkelte medlemslande.

Kommissionens ambition med forslaget er, at landbrugspolitikken skal levere flere konkrete resultater inden-

for miljø og klima, og at dette skal tilrettelægges på en måde, så indsatsen i det enkelte medlemsland sker

der, hvor der er et behov. Det giver mulighed for, at de konkrete krav, der stilles til den enkelte landmand, i

højere grad kan tage udgangspunkt i forholdene på den enkelte bedrift end tidligere. Endvidere bliver det

også muligt for medlemslandene at tilbyde landmændene frivillige ordninger (såkaldte eco-schemes) til miljø

og klima i søjle I, hvor en del af støtten kan være incitamentsbetalinger. Landbrug & Fødevarer er på den

baggrund positivt indstillet overfor den nye model. Det er dog helt afgørende, at udmøntningen gennemføres

på en måde, så det sikres, at der bevares ensartede konkurrencevilkår mellem medlemslandene. Der lægges

op til, at landbrugspolitikken skal forenkles for landmanden, dels ved at den bliver mere målrettet nationale

behov, og dels ved at anvende ny teknologi til kontrol og enklere støtteansøgning. Det er helt afgørende, at

denne ambition leder til en mærkbar forandring for den enkelte landmand.

I forbindelse med det øgede fokus på landbrugspolitikkens resultater indenfor miljø og klima er det afgøren-

de, at lande, der allerede i dag har gennemført en stor grøn omstilling og har høje nationale krav, også bliver

anerkendt herfor gennem landbrugspolitikken og ikke tværtimod bliver straffet ved at have færre muligheder

for at anvende landbrugspolitikkens instrumenter. De største umiddelbare bekymringspunkter i forslaget er,

at budgettet generelt reduceres med 17 % i faste priser, når man sammenligner landbrugsbudgettet i kom-

mende periode med den nuværende periode, jf. Kommissionens budgetforslag fra den 2. maj 2018. I lyset af

at der til stadighed stilles højere krav til landbrugsproduktionen i Europa, så er det vigtigt, at der også følger

midler med. Derfor er det heller ikke begrundet, hvorfor Danmark og en række andre lande fortsat skal over-

føre midler til primært en række af de øst- og centraleuropæiske lande, hvor omkostningsniveauet generelt er

markant lavere. Ikke mindst i lyset af de budgetmæssige reduktioner af landbrugsbudgettet, er det helt afgø-

rende, at Kommissionen leverer en mærkbar regelforenkling i den kommende periode fra 2021-2027.

Angående de

strategiske planer for landbrugspolitikken

bemærker Landbrug & Fødevarer, at de foreslåede

strategiske planer for landbrugspolitikken for perioden 2021 til 2027 på mange måder forventes at ligne det

nuværende landdistriktsprogram i udformning og i forhold til godkendelsesprocessen. Det er i den forbindel-

se vigtigt at påpege, at processen omkring landdistriktsprogrammerne i dag opleves som meget tung og i flere

lande er med til at forsinke implementeringen af landbrugspolitikken. Det er derfor vigtigt, at de strategiske

planer kommer til at virke væsentligt mere enkle og effektive

–

ikke mindst da der fremadrettet lægges op til,

at de også skal adressere initiativer under søjle 1. Det er også vigtigt, at der er en smidig og hurtig godkendel-

sesproces fra EU’s side,

så rammen om landbrugspolitikken i Danmark er kendt for danske landmænd i de-

taljer i god tid forud for den 1. januar 2021. Endelig er det helt afgørende, at rammerne sikrer en hurtig og

effektiv udbetaling af landbrugsstøtte til landmændene. Det fremgår af forslaget, at medlemslandene kan

risikere suspension for refusion af udgifter, såfremt der ikke er tilstrækkelig resultatopfyldelse. Det er afgø-

rende, at landmænd, der leverer som aftalt, ikke risikerer manglende udbetaling som følge af medlemslan-

dets (Danmarks) overordnede manglende performance. Det er i den forbindelse også afgørende, at land-

brugspolitikkens effekt vurderes ud fra nogle indikatorer, som landbrugspolitikken og landmændene har

entydig indflydelse på.

I forhold til

indkomststøtte (afkoblet støtte)

bemærker Landbrug & Fødevarer, at den direkte støtte per hek-

tar defineres som noget nyt som en decideret indkomststøtte. Støtten fortsætter som en afkoblet støtte per

hektar. Den grønne støtte afskaffes og bliver en del af indkomststøtten. Til gengæld bliver det fremadrettet

også muligt

at anvende den direkte støtte til nye støtteordninger for miljø og klima, såkaldte ”eco-schemes”.

Landbrug & Fødevarer mener, at det sender et forkert signal at kalde den direkte støtte per hektar for ind-

komststøtte, da Landbrug & Fødevarer anser landbrugsstøtten som en kompensation for, at landmændene i

Europa skal opfylde høje krav til en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Det er dog positivt, at det

sikres, at minimum 60 % af søjle I gives til direkte støtte per hektar.

Vedrørende

konditionalitet

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at modtagelse af støtten ventes at være betin-

get af overholdelse af de nuværende krydsoverensstemmelseskrav, EU-krav og nationale lovkrav samt krav

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

om sikring af god landbrugs- og miljømæssig stand. Den konkrete udmøntning af de enkelte krav kendes ikke

endnu, og konsekvenserne er derfor meget uklare. Det er som udgangspunkt positivt, at der gives større fri-

hed til at tilrettelægge kravene nationalt, så de giver mening i en national kontekst. Det er dog afgørende, at

kravene gennemføres på en enkel og meningsfuld måde, der tager udgangspunkt i at bakke op om god land-

mandspraksis. Samtidigt skal der være fokus på at undgå overimplementering og forvridning af konkurren-

cen mellem medlemslandene. Det er i den forbindelse vigtigt, at landmænd i lande som Danmark, der gene-

relt stiller skrappere krav til landbrugsproduktionen, ikke straffes ved at få indskrænket mulighederne for at

opnå EU-støtte i forhold til konkurrenter i andre lande, hvor der er færre krav til produktionen. Det er vig-

tigt, at landbrugspolitikken også på dette område understøtter en produktion, der er effektiv og bæredygtig,

frem for at stille den ringere end mindre effektive og bæredygtige konkurrenter. Det vil have afgørende be-

tydning, hvordan man skelner mellem konditionalitet og en ekstra indsats herudover, der kan honoreres i de

såkaldte ”eco-schemes”, så den konkrete implementering er af stor betydning.

Landbrug & Fødevarer ønsker

ikke en udvidelse af listen over støttekrav til at omfatte yderligere EU-lovkrav.

Vedrørende

økologi

savner Landbrug & Fødevarer generelt et fokus på økologisk produktion i forslaget. Der

er i det nuværende regelsæt en anerkendelse af økologisk produktion ved,

at økologer er ”green by definiti-

on”. Der savnes et lignende

signal omkring økologisk produktion i det nye forslag.

I forhold til

rådgivning

bemærker Landbrug og Fødevarer, at CAP-planen skal indeholde en beskrivelse af

medlemslandenes landbrugsrådgivningssystem. Der er krav om, at landbrugsrådgivningen skal være en del

af AKIS (Agricultural Knowledge and Innovation Systems), som er en del af det Europæiske Innovations-

partnerskab (EIP). Danmark er i dag ikke formelt set aktiv i det Europæiske Innovationspartnerskab EIP, og

det er vigtigt, at danske innovationsaktiviteter og rådgivningssystemet også fremadrettes anerkendes som en

aktiv medspiller i forhold til implementeringen af EU’s landbrugspolitik i Danmark.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

intern udjævning,

at man fortsat arbejder for, at det er muligt

at differentiere betalingsrettighedernes værdi. Det noteres derfor med tilfredshed, at det

–

som Landbrug &

Fødevarer læser de lækkede forslag

–

fortsat vil være muligt at differentiere værdien.

Angående

omfordelingsstøtten

mener Landbrug & Fødevarer, at det skal være frivilligt for medlemslandene,

om de vil indføre omfordelingsstøtte. I forhold til støtte

til unge landmænd

finder man, at det er vigtigt, at

EU’s landbrugspolitik er med til at understøtte generationsskifte. Det er positivt, at det

forventes at være

muligt at fortsætte med den nuværende støtteordning til unge landmænd, så der skabes kontinuitet for de

landmænd, der nu anvender ordningen. Fremadrettet skal det overvejes, hvordan landbrugspolitikken an-

vendes til bedst muligt til at løse udfordringer med generationsskifte. I dag anvendes også EU-midler uden-

for landbrugspolitikken til at hjælpe med finansieringen af nye bedrifter, og det er vigtigt, at denne mulighed

fastholdes og komplementerer indsatsen under EU’s landbrugspolitik.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

frivilligt ”eco-scheme”,

at det er meget interessant med en støt-

teordning i søjle 1, hvor det er muligt at give incitamentsbetalinger. Det er af stor betydning, at man kan an-

vende motiverende midler til en grøn omstilling. Der mangler dog fortsat detaljer om, hvilke rammer der

gælder for at yde en ”incitamentsbetaling”. Det er dog også her en stor udfordring, hvis landmænd i lande

som Danmark, der i en lang årrække er gået foran i forhold til klima- og miljøeffektivitet, får færre mulighe-

der og stilles ringere end landmænd i mindre effektive lande.

Til

støttelofter

noterer Landbrug & Fødevarer, at forslaget indeholder et obligatorisk støtteloft på

€100.000 med degressivitet i intervallet fra €60.000 til €100.000.

Når det beregnes, om en landmand når

støtteloftet, vil det være muligt at indregne lønomkostninger i bedriften samt værdien af ejerens arbejde.

Landbrug & Fødevarer er imod støttelofter, og det bør som minimum være valgfrit for medlemslandene at

anvende et støtteloft. Landbrugsstøtten er en betaling for de ekstra omkostninger, som europæiske land-

mænd står over for som følge af efterlevelse af høje EU-standarder. De høje standarder efterleves både på

den første hektar og på den sidste hektar. Derudover lægges der op til en meget bureaukratisk og omkost-

ningstung model, da modregning af lønomkostninger vil medføre en ekstra administrativ byrde i forbindelse

med støtteansøgningen. Det er ikke klart, hvad støtteloftet vil betyde for danske landmænd, og det er afgø-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

rende, at denne information tilvejebringes. Såfremt ønsket om at begrænse støtten til de største bedrifter

fastholdes, så bør landene som alternativ til et absolut støtteloft kunne vælge en procentvis reduktion i støt-

ten over et vist beløb (såkaldt degressivitet).

Angående

obligatoriske anvendelse af risikostyring

i medlemsstaterne arbejder Landbrug og Fødevarer for,

at risikostyringsinstrumenter er frivillige for de enkelte medlemslande under søjle 2, så de kan implemente-

res der, hvor det giver mening.

Angående

koblet støtte

ønsker Landbrug & Fødevarer en markedsorientering af EU’s landbrugspolitik og er

derfor grundlæggende modstander af koblet støtte. Der kan dog være særligt udsatte sektorer, som kan have

brug for koblet støtte

–

herunder i Danmark i form af en slagtepræmie til blandt andet kalve.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at det foreslåede loft i forslaget i tilstrækkelig grad vil disciplinere anven-

delse i lande, der i dag bruger koblet støtte i større omfang.

Vedrørende

kontrol og sanktioner

bemærker Landbrug & Fødevarer, at digitaliseringen betyder nye mulig-

heder i relation til indberetning og kontrol, der kan betyde lettelser for erhvervet. Det er positivt, men det er

samtidigt vigtigt, at der er et stort fokus på landmandens retssikkerhed. For eksempel at der ikke bliver tale

om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk kontrol. Det er også vigtigt, at en afgørelse

til ugunst for den kontrollerede følges op af et fysisk kontrolbesøg, så en afgørelse ikke alene baseres på elek-

troniske datafund. Endelig er det også vigtigt, at landbrugspolitikken generelt bevæger sig bort fra at overfo-

kusere på bagatelagtige afvigelser fra reglerne.

I forhold til definitioner m.v., herunder

”ægte landmand”,

bemærker Landbrug & Fødevarer, at der ikke læg-

ges op til markante ændringer i de basale støttebetingelser, men at der fremadrettet vil være en større frihed

til national udmøntning af definitioner og støttebetingelser. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, hvil-

ken betydning det nye begreb ”ægte landmænd” vil

have for mulighederne for at søge landbrugsstøtte sam-

menlignet med i dag. Men det har tidligere vist sig at være meget vanskeligt at fastlægge en definition af en

”aktiv landmand”, som ikke uønsket har udelukket grupper, som opfattes som landmænd. Det er også vigtigt,

at den nationale administrative praksis ikke pålægger landmændene en væsentligt administrativ byrde.

Angående en

forenklet ordning for mindre landbrug

noterer Landbrug & Fødevarer sig, at Kommissionen

forventes at fremlægge et forslag om forenklet EU-støtte til mindre landbrug. Det er vigtigt, at definitionen af

mindre landbrug indebærer, at ordningen vil være relevant for mindre danske landbrug samt vil medføre en

mærkbar forandring for mindre landbrug i Danmark.

Vedrørende

landdistriktspolitikken

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det umiddelbart forventes, at landdi-

striktspolitikken fortsætter i store træk som hidtil. Dog under et mindre budget med krav om øget national

medfinansiering. Det er vigtigt, at ordningerne under landdistriktsprogrammet generelt bliver enkle og me-

ningsfulde, og det er vigtigt, at der findes en brugbar model for blandt andet engangserstatninger til land-

mænd, der gør noget på bedriften for eksempel natur og miljø.

Forslaget indebærer, at den EU-finansierede del af det danske landdistriktsbudget efter Landbrug & Fødeva-

rers egne beregninger reduceres med 16 pct. i perioden 2020-2027 i løbende priser sammenlignet med peri-

oden 2014-2020. Reduktionen i faste priser er endnu større. Den EU finansierede del af landdistriktspro-

grammet skal suppleres med national medfinansiering. Kommissionen har i kommunikation om forslaget

lagt vægt på, at det forventes, at den nationale medfinansiering

skal ”fylde hullet op”, så der i gennemsnit i

EU højst kommer en reduktion på 5 % af landdistriktsprogrammerne i landene. I den forbindelse bemærker

Landbrug og Fødevarer, at jo mere medlemslandene bruger på klima og miljø i landdistriktsprogrammet,

desto mindre national medfinansiering bliver der. Det vil sige, at jo flere midler, der afsættes til klima og

miljø i landdistriktsprogrammet, desto mindre landdistriktsstøtte. Danmark har i forvejen et relativt lille

landdistriktsbudget i europæisk kontekst. Det er en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur. Landbrug & Føde-

varer vil opfordre til, at den nationale medfinansiering sikrer, at det danske landdistriktsprogram ikke redu-

ceres med mere end 5 pct.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

For så vidt angår

markedsforvaltning

noterer man sig, at Kommissionen lægger op til mindre rettelser af

EU’s markedsforvaltning, som ikke umiddelbart giver anledning til kommentarer. Landbrug & Fødevarer vil

dog

–

som for resten af forslaget

–

forbeholde sig ret til at vende tilbage, når det fremlagte forslag er gen-

nemanalyseret.

I forhold til

performancebonus

påpeger Landbrug & Fødevarer, at det fremgår af notatet, at en del af landdi-

striktsfonden reserveres til en performancebonus til medlemsstaten i 2026. Det er vigtigt, at denne bonus

kommer landmænd og ikke kun administration til gode.

Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til

ikrafttrædelse,

at det er planen, at den nye landbrugspolitik

skal træde i kraft den 1. januar 2021. Hertil bemærkes det, at landmændene har behov for tid til planlægning

og forudsigelighed, hvorfor det er vigtigt, at der er en hurtig beslutningsproces i EU, der giver mulighed for,

at landmændene i god tid kan modtage konkret information om eventuelle forandringer og dermed får mu-

lighed for at forberede sig på de konkrete konsekvenser af forslaget.

Økologisk Landsforening hæfter sig i særlig grad ved, at der står, at den direkte støtte skal udgøre hovedpar-

ten af søjle I, og at betalingerne fra grønning indregnes. Foreningen hæfter sig derudover også ved, at det

forudses, at økologiske arealstøtteordninger fortsat skal finansieres med midler fra søjle II, og at fleksibili-

tetsmidlerne øges.

Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at der sker et skifte

i EU’s landbrugspolitik, hvor passiv

støtte gradvis erstattes med betaling for fælles goder som for eksempel betaling til naturelementer, naturpleje

og naturtiltag i landbrugsdriften, afgræsning, forbud mod pesticider, lavere N-forbrug end tilladt via regler-

ne, kulstofopbyggende dyrkningspraksis, stier i landbrugslandet etc. Det er i den sammenhæng forkert at

lade de direkte betalinger udgøre hovedparten i søjle I. Dog fremgår det ikke, hvad der forstås med ”hoved-

parten”, er det meget over halvdelen,

eller er det godt og vel halvdelen?

Økologisk Landsforening mener, at de direkte betalinger i den første periode kan ligge på 50 % af betalinger

fra søjle I, således at de resterende 50 % er afsat til grønne top ups. Basisstøtten kan gradvis nedsættes i ef-

terfølgende CAP-perioder. Ovenstående giver de bedste forudsætninger for at sikre både landbrugets og mil-

jøets interesse, hvor miljø både dækker over naturkvantitet, kvalitet, vandmiljø og klima. Uden dette skifte vil

der fortsat være pres på naturen i landbrugslandskabet, og konflikten mellem landbrug og natur vil være

opretholdt.

Modellen vil også gøre det muligt at give konventionelle og økologiske landmænd lige vilkår, idet det dermed

er muligt at undlade at afsætte særlige midler til økologiske arealstøtteordninger. Det vil sige, at økologi ikke

skal have en særbevilling.

I forlængelse af dette, så mener Økologisk Landsforening, at det er forkert at opretholde økologiske arealstøt-

teordninger og miljøtiltag i søjle II. Hvis det bliver, som der er redegjort for i notatet, så vil den nye reform af

den fælles landbrugspolitik ikke være den modernisering af EU’s landbrugspolitik, som der er behov for, og

som der kunne blive tale om, hvis midlerne i søjle I i højere grad disponeres til grønne top ups, mens søjle II

afsættes til udvikling og demonstrationsaktiviteter, uddannelse, information og markedsfremme mm.

Såfremt miljøordningen fastholdes i søjle II er det principielt positivt, at fleksibilitetsmidlerne hæves til 20

%, men Danmark bør arbejde for, at miljøordningerne fremadrettet betales som grønne top ups fra søjle I.

Det er midlerne i søjle I, der sikrer lige muligheder for alle landmænd på tværs af EU, og beslutningen om at

flytte midler fra landbruget til miljøet fastholder skellet mellem landbrug og miljø.

Økologisk Landsforening mener, at en model, hvor grønning lever videre i søjle I i form af, at betalingen for

grønning er indregnet i den direkte betaling og natur- og miljøordninger i søjle II, vil betyde, at der fortsat vil

være udfordringer med at skelne på søjle I-grønne tiltag og søjle II-grønne tiltag. Det vil skabe betydeligt

mere forenkling for landbruget og forvaltningen, hvis grønne tiltag samles i den samme søjle. Det vil også

gøre det enklere at sikre reel grønning for midlerne og ikke udhulet grønning, som det delvis er tilfældet i dag

jf. evalueringen af grønningen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Økologisk Landsforening vil i øvrigt gerne foreslå, at dyrevelfærd via ekstensivering af dyreholdet i form af

mere plads og krav om adgang til udearealer fremmes via top up-modellen.

EU’s landbrugspolitik bør ikke

fremme intensiveret husdyrproduktion, hvor landbrugsdyr lukkes inde i staldene. Økologisk Landsforening

er bekymret for, at det kan blive en afledt effekt af EU-midler til klimateknologi.

Brancheforeningen Danske Juletræer mener, at den danske og europæiske juletræsproduktion foregår helt

overvejende på tidligere landbrugsjord, men juletræsproduktion har indtil nu ikke været omfattet af direkte

arealstøtte fra EU. De ser gerne, at juletræsproduktion fortsat står udenfor arealstøtte fra EU. Baggrunden er

ønsket om et liberalt erhverv uden støtteincitamenter. De mener, at det er helt afgørende, at der er lige vilkår

for alle europæiske juletræsproducenter, og at danske producenter ikke stilles ringere i relation til EU støtte

end andre europæiske juletræsproducenter.

De peger på, at polske juletræsproducenter i dag modtager arealstøtte til deres juletræsproduktion svarende

til det halve af det danske landmænd får i direkte støtte. Ydermere har man i Frankrig og Belgien frem til

2016 haft tilskudsordninger til juletræsproduktion, men disse er nu afviklet.

Op mod 90 % af den danske juletræsproduktion afsættes til eksport, og erhvervet slås i disse år med et mer-

udbud, der gør afsætningen yderst vanskelig. Således sælger mange danske producenter til under produkti-

onsprisen, og set i dette lys er der ikke behov for ulige konkurrencevilkår på eksportmarkederne i Europa.

Brancheforeningen for Danske Juletræer opfordrer til, at europæisk juletræsproduktion totalt friholdes for

nogen form for EU-arealstøtte, og at der gives lige vilkår for alle europæiske juletræsproducenter, hvis man

beslutter sig for at lave støtteordninger for juletræsproduktion.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater er kritiske overfor den foreslåede budgetreduktion og ønsker en fastholdelse af ni-

veauet for landbrugsbudgettet. Mange central- og østeuropæiske medlemsstater ønsker en mere vidtgående

omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er imod omfordelin-

gen.

Der er bred enighed om, at der med reformen skal opnås forenkling og en større grad af subsidiaritet inden-

for rammerne af en fælles landbrugspolitik, og der er udbredt bekymring for, at forslaget ikke lever op til

dette, da der blandt andet er mange obligatoriske elementer i forordningen. Der er endvidere udbredt efter-

spørgsel efter flere informationer om de strategiske planer og godkendelsen af disse, ligesom flere medlems-

stater giver udtryk for, at det ikke er en forenkling, at den direkte støtte omfattes af planerne. Flere medlems-

stater er endvidere skeptiske overfor tilføjelsen af yderligere krav under konditionaliteten.

Et flertal af medlemsstater er kritiske over for de foreslåede støttelofter (capping) og tvungen omfordeling til

mellemstore og små bedrifter, og ser gerne, at capping gøres frivilligt. Herunder har mange medlemsstater

fremført, at obligatorisk capping vil pålægge både administration og landbrugerne betydelige administrative

byrder. Nogle få medlemsstater er kritiske over for muligheden for at fortsætte med nuværende niveauer for

koblet støtte, og ser gerne, at niveauerne reduceres yderligere, mens mange medlemsstater efterspørger vide-

re rammer og flere sektorer kan omfattes.

Et flertal af medlemsstater er positive over for, at der foreslås mulighed for støtteordninger til "andre sekto-

rer" som et led i markedsordningerne.

Mange medlemsstater er kritiske overfor, at Kommissionen i en række tilfælde tillægges beføjelser til at ved-

tage delegerede eller implementerende retsakter med henblik på fastlæggelse af yderligere krav. Kritikken

omfatter blandt andet omfanget af beføjelser til Kommissionen, og at en række af de delegerede og imple-

menterende retsakter vil blive fastlagt for sent i forhold til udarbejdelsen af den strategiske plan. Medlems-

staterne har således udtrykt ønske om, at de vigtigste bestemmelser fremgår af basisretsakten fremfor af

efterfølgende gennemførelsesforordninger.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Indenfor den fælles landbrugspolitik er regeringen imod en omfordeling af den direkte støtte mellem med-

lemsstaterne, og i eventuelle drøftelser heraf vil der i givet fald skulle ses på hele landbrugsbudgettet, herun-

der også søjle II.

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s

landbrugspolitik bidrager til en modernisering af

den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkur-

rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungeren-

de indre marked, hvor koblet støtte reduceres, og hvor der er fortsat fokus på det globale marked og på inno-

vation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til understøtte EU-

målsætninger inden for miljø og klima, samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU's

medlemsstater og uanset, om der er tale om små, mellemstore eller store bedrifter. Regeringen arbejder for,

at støttelofter (”capping”) og omfordeling skal

være frivillige at anvende for medlemsstaterne. Endvidere

arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og administration,

blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering og enklere regler, som i øget om-

fang kan tilgodese samspillet mellem landbrug, natur og klima.

Derudover arbejder regeringen for en mere målrettet og incitamentsbaseret tilgang til den grønne arkitektur,

herunder for en fælles, mere præcis og enkel støttebaseline, og at der til gengæld sker en øremærkning af en

del af den direkte støtte til miljø- og klimaordninger under søjle I.

Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nær-

mere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 16. juli, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har desuden været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar

2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar

2018.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. novem-

ber 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Kommissionens forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af

den fælles landbrugspolitik

KOM (2018) 393

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018. Ændringer er

markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. juni 2018 et forslag til forordningen om finansiering, forvaltning og over-

vågning af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027. Forslaget afløser Europa-Parlamentets og

Rådets nuværende forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget indeholder forhold om finansiering af den

fælles landbrugspolitik, det overordnede regelsæt for medlemsstaternes forvaltningssystem herunder den

kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer samt regler om regnskabsafslutning og ef-

terprøvende regnskabsafslutning. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 15. oktober 2018 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)393 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, for-

valtning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den horisontale forordning) afløser Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013. Forslaget udgør en del af det samlede forslag til re-

form af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

politisk drøftelse.

Formål og indhold

Forslag til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (den hori-

sontale forordning) indeholder en række ændringer og tilføjelser i forhold til nuværende bestemmelser i Rå-

dets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering af den fælles landbrugspolitik.

Foruden forhold om finansiering af den fælles landbrugspolitik samt det overordnede regelsæt for medlems-

staternes forvaltningssystem, herunder den kompetente myndighed, udbetalings- og certificeringsorganer

omfatter forslaget regler om regnskabsafslutning og efterprøvende regnskabsafslutning.

Strategiske planer for landbrugspolitikken afløser landdistriktsprogrammer

Kravet om, at medlemsstaterne skal udarbejde landdistriktsprogrammer, bliver afløst af et krav om, at med-

lemsstaterne skal udarbejde en samlet strategisk plan for landbrugspolitikken, der beskriver de tiltag, mål og

effekter, som knytter sig til den støtte, landene vil yde i form af direkte landbrugsstøtte, markedsrelateret

støtte og landdistriktsstøtte.

Forhold mellem Kommissionen og medlemsstatens forvaltningssystem

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompetent

myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certificeringsorg-

anet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal attestere korrekthe-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

den af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne ledelsesstruktur fungerer

korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den årlige overvågning af målopfyldelsen,

som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som medlemsstaten skal udarbejde.

Der er krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring om

de interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med en analyse af arten og omfanget af fejl og

svagheder, der er konstateret i forbindelse med revision og kontrol samt de korrigerende foranstaltninger,

der er truffet eller planlagt. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at direktøren skal fremsætte en gen-

nemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i overensstemmelse med gældende mål og

regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæring om, at de rette ledelsesstrukturer eksisterer,

så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af den årlige gennemførelsesrapport.

Betalingsorganer, som i tre år ikke har håndteret udbetalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbru-

get (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), kan ikke fortsæt-

te som udbetalingsorgan. Medlemsstaterne kan ikke udpege nye betalingsorganer efter den dato, hvor for-

ordningen træder i kraft.

Der bliver stillet krav om, at direktøren for betalingsorganet skal sende en årlig forvaltningserklæring om de

interne kontrolsystemers korrekte funktionsmåde sammen med et sammendrag af de endelige revisionsbe-

retninger og de gennemførte kontroller. Herudover bliver der stillet et nyt krav om, at direktøren skal frem-

sætte en gennemførelsesrapport (performance report) om, at støtte er udbetalt i overensstemmelse med gæl-

dende mål og regler. Endvidere skal der fremlægges en forvaltningserklæring om, at de rette ledelsesstruktu-

rer eksisterer, så der er sikkerhed for de resultater, der fremgår af den årlige gennemførelsesrapport.

Kommissionens forslag præciserer, at medlemsstaterne på ministerielt niveau skal udpege en kompetent

myndighed, der udpeger og godkender betalingsorganet. Ligeledes udpeger myndigheden certificeringsorg-

anet. Et certificeringsorgan skal udpeges for minimum tre år. Certificeringsorganet skal attestere korrekthe-

den af den årlige gennemførelsesrapports outputindikatorer samt, at den interne ledelsesstruktur fungerer

korrekt. Certificeringsorganet skal som noget nyt også attestere den løbende overvågning af målopfyldelsen,

som er en del af den strategiske plan for landbrugspolitikken, som medlemsstaten skal udarbejde.

Finansiering af udgifter

Der er fortsat etableret en mekanisme med henblik på at sikre overholdelse af det budgetmæssige loft ved at

nedsætte den direkte støtte med en procentsats, såfremt budgetrammen for markedsrelaterede udgifter og

direkte støtte ikke kan overholdes. Mekanismen kaldes finansiel disciplin, men den forventes ikke at blive

anvendt hvert år, som det sker i dag. En hidtidig bagatelgrænse på 2.000 € (ca. 15.000 kr.), for om en støtte-

ansøger skal bidrage til finansiel disciplin, bortfalder.

Der oprettes en landbrugsreserve på minimum

400 mio. €

(ca. 3 mia. kr.) . Reserven kan bruges til interven-

tion, privat oplagring og i situationer med prisfald, sygdomsudbrud m.v. En tilsvarende reserve kaldes i dag

krisereserven, hvis fokus er snævrere end den foreslåede landbrugsreserve. Som noget nyt bliver det muligt

at videreføre landbrugsreserven til næste regnskabsår, hvis den ikke bliver brugt i det første regnskabsår. Det

vil sige, at landbrugsreserven ikke som tidligere bliver refunderet til støttemodtagerne, såfremt beløbet ikke

anvendes for dernæst at etablere en ny reserve for det kommende år. Ubrugte midler fra den eksisterende

krisereserve i budgetåret 2020 vil kunne overføres til den nye landbrugsreserve i budgetåret 2021. Anvendes

hele eller dele af reserven vil den fyldes op via uforbrugte midler indenfor landbrugsbudgettet eller finansiel

disciplin.

Bestemmelser om, at der ikke må ske dobbeltfinansiering under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvik-

ling af Landdistrikterne (ELFUL) udvides til også at omfatte Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL). Støttemodtagere har mulighed for at modtage støtte fra flere ordninger under Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre europæiske struktur- og investerings-

fonde (ESI-fonde) eller EU-instrumenter, så længe den samlede støtte ikke overskrider den højest gældende

støtteintensitet eller det højeste støttebeløb for en given ordning.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er kun støtteberettigede, hvis de er udbetalt af et akkrediteret beta-

lingsorgan.

Nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere og underkende medlemsstatens udgifter

Forslaget indeholder en række nye muligheder for, at Kommissionen kan suspendere refusion af medlems-

statens udgifter. Kommissionen kan blandt andet foretage suspension af refusion, hvis medlemsstaten ikke

leverer årsregnskabet eller den årlige gennemførelsesrapport til tiden. Suspensioner vil blive ophævet, hvis

medlemsstaten leverer oplysningerne inden for en frist på 6 måneder.

Kommissionen kan suspendere refusioner til medlemsstater, hvis der konstateres en væsentlig forskel mel-

lem de anmeldte udgifter og det rapporterede output for en ordning (> 50 %). Suspensionen kan enten op-

hæves eller gøres permanent i forbindelse med den årlige regnskabsafslutning. Kommissionen skal vurdere

den finansielle korrektion på baggrund af forskellen mellem de faktisk anmeldte udgifter for hver foranstalt-

ning og de relevante outputindikatorer i den strategiske plan for landbrugspolitikken samt eventuelle juste-

ringer, som medlemsstaten har foretaget. Der skal således være en match mellem anmeldte udgifter og leve-

ret output.

Denne type suspension pålægges, når Kommissionen har konstateret væsentlige forskelle mellem faktisk

anmeldte udgifter og det rapporterede output, som medlemsstaten ikke har redegjort for. Kommissionen vil

i forbindelse med årsregnskabet således kunne pålægge medlemsstaten en procentvis finansiel korrektion af

udgifter for det pågældende udgiftsområde. Fremadrettet vil denne finansielle underkendelse medføre en

tilsvarende procentvis suspension af udgiftsområdet.

Hvis der er en forsinket eller utilstrækkelig resultatopfyldelse i forhold til de flerårige resultatmål i den stra-

tegiske plan for landbrugspolitikken, er det forventningen, at medlemsstaten skal udarbejde en effektiv

handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Resultatmål ventes at omfatte en række forskellige resultat-

indikatorer inden for samme områder. Hvis handlingsplanen ikke fører til, at forholdet bliver rettet op, kan

Kommissionen suspendere refusionen til medlemsstaten indenfor det pågældende udgiftsområde. Suspensi-

onen fastlægges proportionalt i forhold til relevante udgifter. Suspensionen hæves, når målopfyldelsen igen

er på sporet, men den kan blive permanent, hvis situationen ikke er genoprettet inden lukningen af den stra-

tegiske plan for landbrugspolitikken.

Endelig er det forventningen, at udgifter kan blive suspenderet, hvis Kommissionen konstaterer alvorlige

mangler i medlemsstatens forvaltningssystem. Hvis det er tilfældet, skal medlemsstaten udarbejde en effek-

tiv handlingsplan i samarbejde med Kommissionen. Hvis medlemsstaten ikke får afhjulpet situationen, kan

Kommissionen suspendere de månedlige udgifter (EGFL) samt de kvartalsvise udgifter (ELFUL) proportio-

nalt. Suspensionen kan i første omgang vare i op til 12 måneder, men Kommissionen har mulighed for at

forlænge perioden med yderligere 12 måneder. Endelig kan en manglende efterlevelse udløse krav om tiltag i

forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning fra Kommissionen, og dette kan føre til en finansiel

korrektion.

Én revision

Kommissionen introducerer begrebet én revision (single audit) i forslaget.

Det betyder, at Kommissionens revision i højere grad vil kontrollere certificeringsorganets arbejde i stedet

for som i dag, hvor Kommissionen gennemfører egne revisioner af medlemsstaternes administration af de

forskellige støtteordninger.

Kommissionen forbeholder sig dog ret til at gennemføre egne revisioner med det formål at kontrollere, om

administrativ praksis er overholdt, om de afholdte udgifter er i overensstemmelse med det output, der er

rapporteret i de årlige resultatrapporter, og om betalingsorganerne overholder akkrediteringskravene.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

I den nuværende forordning er der regler for, hvordan udbetalingsorganerne skal agere overfor støttemodta-

gere. For eksempel når det handler om at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra støttemodtagere. Disse

regler er udgået af forslaget. Det vurderes, at Kommissionen ikke længere vil regulere disse forhold i detaljer.

Det bliver i stedet op til medlemsstaterne at definere disse forhold i den strategiske plan for landbrugspoli-

tikken, der godkendes af Kommissionen. Det bliver op til certificeringsorganet at kontrollere, at medlemssta-

terne efterlever egne regler inden for den godkendte strategiske plan for landbrugspolitikken og overordnede

EU-regler.

Kontrol- og sanktionssystem (generelle regler)

Medlemsstaterne skal indenfor rammerne af den fælles landbrugspolitik vedtage lovgivning og administrati-

ve procedurer, som sikrer en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser. Som noget nyt indebærer

dette, at medlemsstaterne ud fra rammer fastsat af Kommissionen skal udforme kontrol- og sanktionssyste-

mer. Kontrolsystemet skal sikre, at uregelmæssigheder og svig forebygges, afsløres og berigtiges. Sanktioner-

ne skal være effektive, præventive og proportionale. I hvor høj grad medlemsstaterne får mulighed for at

fastsætte egne kontrol- og sanktionsregler, afhænger af, hvor detaljerede Kommissionens gennemførelsesbe-

stemmelser bliver.

Integreret forvaltnings- og kontrolsystem

Medlemsstaterne skal fortsat opretholde et integreret administrations- og kontrolsystem (IACS) til anvendel-

se ved forvaltning af støtte til arealer og dyr. Systemet skal også omfatte et satellitbaseret arealmonitore-

ringssystem. Medlemsstaten skal årligt foretage en kvalitetstest af monitoreringssystemet i overensstemmel-

se med en metode, der bliver fastsat for hele EU. Hvis testen viser svagheder i systemet, skal medlemsstaten

iværksætte korrigerende foranstaltninger eller udarbejde en handlingsplan for disse foranstaltninger.

Medlemsstaten skal senest 15. februar i det efterfølgende kalenderår sende en kvalitetsrapport til Kommissi-

onen. Hvis det er relevant, skal den indeholde en tidsplan for de korrigerende foranstaltninger.

Desuden får medlemsstaterne pligt til at lagre og dele data for at dokumentere de opnåede resultater og mål-

sætninger. Data skal gemmes og kunne tilgås i medlemsstatens digitale databaser. Det skal kunne ske i det

seneste og de ti foregående kalenderår.

Kontrolsystemer og administrative sanktioner i forhold til konditionalitet

Konditionalitet dækker over regler, som skal være overholdt for at modtage areal- og dyrebaseret landbrugs-

støtte. Konditionaliteten er nærmere beskrevet i notatet om forordningsforslaget vedrørende strategiske pla-

ner for landbrugspolitikken. Principperne fra det nuværende system med krydsoverensstemmelse om kon-

trol og sanktioner bliver videreført. Medlemsstaterne skal etablere et kontrolsystem, der sikrer, at ansøgerne

opfylder kravene til konditionalitet. Medlemsstaterne skal årligt gennemgå effektiviteten af kontrolsystemet.

Dette skal blandt andet ske ved at gennemføre fysisk kontrol hos støttemodtagerne. Andre kontrolsystemer

er mulige og kan afhænge af, hvilke regler og standarder indenfor konditionaliteten, der er tale om. Kontrol-

len skal dog mindst være på niveau med den fysiske kontrol.

Populationen, der bliver udtaget til kontrol, skal omfatte mindst 1 procent af støttemodtagerne inden for den

pågældende støtteordning omtalt i de strategiske planer for landbrugspolitikken. Populationen bliver valgt

ud fra princippet om risikobaseret udvælgelse, men skal også indeholde et vist element af tilfældig udvælgel-

se. Samme princip anvendes i dag.

Manglende overholdelse af konditionalitet medfører sanktioner til den enkelte støttemodtager. Den mang-

lende overholdelse skal kunne føres direkte tilbage til støttemodtageren og skal vedrøre enten støttemodtage-

rens landbrugsaktivitet eller bedriftens areal.

Når medlemsstaten beregner en nedsættelse af tilskuddet eller en udelukkelse, er det forventningen, at den

skal tage hensyn til, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er.

Hvis der er tale om manglende overholdelse på grund af forsømmelighed, skal sanktionen i form af støtte-

nedsættelse generelt udgøre 3 procent af det totale beløb, der er søgt støtte til.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Europa-Parlamentet vil skulle udtale sig om forslaget

på et senere tidspunkt.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017, og

lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Land-

brugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lov-

bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Dertil kommer en række bekendtgørelser for de enkelte støtteord-

ninger under landdistriktsprogrammet og direkte betalinger.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik ventes at

have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt konsekvenser

for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Der er endnu ikke grundlag for at vur-

dere dets rækkevidde.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer var bekymrede i forhold til brugen af landbrugsreserven. Såfremt reserven kunne

benyttes til forebyggende tiltag, frygtede Landbrug & Fødevarer, at der ikke ville være tilstrækkeligt med

budgetmidler i landbrugsreserven til pludselige krisesituationer.

Sagen har tidligere været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor der er indkommet følgende be-

mærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærker til Kommissionens forslag til den fremtidige horisontale forordning for

EU’s landbrugspolitik, at høringssvaret skal betragtes som en foreløbig overordnet tilkendegivelse af Land-

brug & Fødevarers holdning til indholdet i den horisontale forordning, da forslaget til forordningen på tids-

punktet for afgivelse af høringssvaret endnu ikke var offentliggjort.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det i forhold til finansiering, forvaltning og overvågning af den fremtidi-

ge fælles landbrugspolitik i EU er helt afgørende, at der skabes reel regelforenkling og administrativ forenk-

ling, som den enkelte landmand kan mærke. Endvidere er det afgørende, at principperne for kontrol bevæger

sig fra et ensidigt fokus på overtrædelse og sanktion til et princip om vejledning og korrektion, at kontrollen

ikke hænger sig i bagateller, og at retssikkerheden er i orden for landmanden, når der anvendes alternative

metoder til den fysiske kontrol.

Landbrug & Fødevarer noterer sig i forhold til forenkling, at det særlige kontrol- og sanktionssystem for de

grønne krav forsvinder. Ligeledes noterer Landbrug & Fødevarer, at der fremadrettet kun skal være én revi-

sion. Landbrug & Fødevarer finder, at det på nuværende tidspunkt er meget uklart, hvordan der fremadrettet

kan skabes reel forenkling for den enkelte landmand. Det er vigtigt, at der kræves konkret og målbar forenk-

ling direkte ude hos den enkelte landmand, og dette bør være et centralt mål, der skal følges op på i de strate-

giske planer. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der generelt lægges op til, at medlemslandene i højere grad

selv skal beslutte, hvordan kontrolsystemerne skal se ud. I denne forbindelse mener Landbrug & Fødevarer,

at det er centralt, at EU-retningslinjerne på dette område sikrer, at der i højere grad skal være mulighed for

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

at have fokus på vejledning og korrektion, og at det ikke bør være muligt at stramme og/eller eskalere sankti-

onssystemet overfor landmanden i tilfælde, hvor medlemslandene af en eller anden årsag ikke når de mål,

der er fastsat i den strategiske plan. Ligeledes bemærker Landbrug & Fødevarer, at det er meget vigtigt, at det

ikke får betydning for støtteudbetalingerne til landmanden i tilfælde, hvor Kommissionen suspenderer refu-

sionen af den udbetalte støtte.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kontrolsystemet for den nye såkaldte ”konditionalitet” ligger tæt op ad

det eksisterende system for krydsoverensstemmelse. Landbrug & Fødevarer henviser til, at det fremgår, at en

støttereduktion for en overtrædelse i udgangspunktet skal være 3 %, og principperne for varslingssystemet

ved mindre overtrædelser fortsættes. Generelt ligger disse principper relativt langt fra det generelle princip

om vejledning og korrektion frem for sanktioner. Man finder, at der generelt er brug for et væsentligt større

råderum for bagatelagtige overtrædelser, end der i dag ligger i varslingssystemet. Endvidere mener Landbrug

& Fødevarer, at der også som minimum bør fastsættes et maksimalt loft for, hvor stor en støttereduktion

landmanden kan få, og at det bør være muligt at give støttereduktioner på mindre end 3 %.

Landbrug & Fødevarer ser et stort potentiale i at anvende nye teknologier til at gøre både reguleringen og

administrationen smartere og enklere for landmanden i fremtiden. Udfordringen med den geospatiale an-

søgning, som den er i dag, er, at der er et alt for stort detailfokus. Dette giver ikke mindst problemer på de

mere ekstensive arealer, hvor det er nærmest umuligt at forudse støtteberettigelsen af et areal ned til 100 m

nøjagtighed. Det er vigtigt, at denne bagatelgrænse bliver hævet væsentligt i fremtiden. Landbrug & Fødeva-

rer bemærker, at hvis nye teknologier skal anvendes til kontrol og monitorering er det også helt centralt, at

det tillades, at der kun kigges på de mere alvorlige sager, så der ikke spildes tid og ressourcer både for land-

mænd og myndigheder på at håndtere bagatelsager og meget små støttebeløb. Landmandens retssikkerhed

skal være i centrum. Der må ikke være tale om 100 % screening og dermed reelt på længere sigt 100 % fysisk

kontrol. Det bør til enhver tid være muligt for landmanden at rekvirere et fysisk kontrolbesøg, hvis landman-

den er uenig i det kontrolresultat, der er fremkommet ved monitorering. En afgørelse til ugunst for den kon-

trollerede skal følges op af et fysisk kontrolbesøg, og en afgørelse må ikke alene kunne baseres på elektroni-

ske datafund. Landbrug & Fødevarer mener desuden, at det er vigtigt, at anvendelse af monitorering ikke

medfører øgede krav til, at landmanden løbende skal dokumentere. Dette vil give en voldsomt forøget admi-

nistrativ byrde.

Landbrug & Fødevarer bemærker afslutningsvis, at det er meget positivt, at krisereserven fremadrettet ikke

skal opkræves på ny hvert år. Man finder dog, at det fortsat er et problem, at krisereserven etableres ved at

anvende de direkte betalinger. Det giver ikke mening, at midlerne opkræves fra de selv samme landmænd,

som krisereserven skal bruges til at hjælpe. Det betyder, at der reelt kun vil være en meget lille tilbøjelighed

til at anvende krisereserven. Det er positivt, at bagatelgrænsen på 2.000 € fjernes ved opkrævningen,

da det

betyder, at lande med meget små bedrifter vil komme til at bidrage væsentligt mere til krisereserven. Det bør

dog fortsat være således, at medlemslandene efterfølgende har mulighed for at vælge at anvende bagatel-

grænsen, når støttebeløbet opkræves nationalt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne efterspørger generelt mere information om sammenhængen mellem den strategiske plan,

tilpasninger af planen, revision og risiko for suspensioner og underkendelser, samt hvorledes sanktioner

fremover skal fastlægges af medlemsstaterne. Den øgede mulighed for satellitbaseret kontrol frem for fysisk

kontrol hilses generelt velkommen. I forhold til den nye landbrugsreserve støttes den af en række lande. Fle-

re lande bifalder muligheden for at overføre reserven til næste år velkomment som forenkling, og nogle med-

lemsstater er positive overfor, at bundgrænsen ved anvendelse af finansiel disciplin fjernes, mens andre lan-

–

ofte med mange mindre landbrug

–

ønsker bundgrænsen uændret. Endelig mener en række medlems-

stater, at ikke-brugte midler i 2020 skal føres tilbage til de landmænd, der året før bidrog til, at reserven blev

dannet.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

Regeringen lægger generelt vægt

på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af

den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkur-

rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungeren-

de indre marked og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling.

Regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-

målsætninger indenfor miljø og klima

mv., samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s med-

lemsstater. Regeringen arbejder ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i

medlemsstaterne og byder i den forbindelse forenklingen af administration af landbrugsreserven velkom-

men. Endvidere arbejder regeringen for en reel forenkling af landbrugspolitikken for støttemodtagere og

administration, blandt andet gennem brug af muligheder i ny teknologi som monitorering af støttearealer.

Regeringen finder det positivt, at finansiel disciplin fremover anvendes ensartet, idet bundgrænsen fjernes.

Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nær-

mere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 16. juli, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har desuden været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar

2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar

2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. novem-

ber 2017.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Kommissionens forslag til en ændring af den fælles markedsordning for landbrugs-

produkter for perioden 2021-2027

KOM(2018)394

Revideret genoptryk af rammenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018. Ændringer

er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens forslag til en ændring af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter for perioden

2021-2027 foretager ændringer i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og

fødevarer, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præ-

sentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forord-

ningerne

om foranstaltninger på landbrugsområdet for EU’s fjernområder og de Ægæiske Øer. Kommis-

sionen har den 1. juni 2018 offentliggjort sit forslag til forordningen. Sagen forventes på dagsordenen for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på politisk drøftelse.

Baggrund

Kommissionens forslag KOM(2018)394 om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 om oprettelse af en

fælles markedsordning for landbrugsprodukter, forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for

landbrugsprodukter og fødevarer, forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsentation,

mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og forordning (EU) nr.

228/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af

Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 og (EU) nr. 229/2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområ-

det til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006

udgør en del af det samlede forslag til reform af den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den al-

mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

politisk drøftelse.

Formål og indhold

Den gældende fælles markedsordning for landbrugsprodukter fastsætter regler under den fælles landbrugs-

politik i EU for blandt andet markedsunderstøttende tiltag som for eksempel opkøb til intervention, mulig-

heden for at yde støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, herunder vin og geografiske

betegnelser for vin, samt regler for etablering af producentorganisationer, støtte til producentorganisationer

for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for ekstraordinære tiltag ved for ek-

sempel tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Forslaget indeholder en ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 om den

fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslaget omfatter også ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer samt om

ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014 om definition, beskrivelse, præsen-

tation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter.

Forslaget opretholder i det store hele den eksisterende fælles markedsordning, idet nogle støtteordninger,

som forudsætter nationale gennemførelsesplaner, overflyttes til en ny forordning om strategiske planer for

landbrugspolitikken. Dette gælder støtteordninger vedrørende producentorganisationer for frugt og grønt,

biavl, olivenolie, vin og humle. Denne overflytning er nærmere beskrevet i notatet om den nye forordning om

strategiske planer for landbrugspolitikken.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Ordningen med støtte til uddeling af skolefrugt og skolemælk vil forblive i den fælles markedsordning. Be-

stemmelserne om støtte til uddeling af frugt og grønt og mælk og mejeriprodukter i skoler er ikke væsentligt

ændrede.

Ydermere indgår en afskaffelse af eksportrestitutioner (eksportstøtte). Kommissionen forslår således en op-

hævelse af reglerne om eksportstøtte i forlængelse af WTO-aftale herom.

Derudover foreslås bestemmelserne om sukker ophævet i det omfang, de vedrører det nu ophørte system for

sukkerkvoter. Produktionen af sukker skal dog fortsat være baseret på aftaler mellem avlerne og sukkerpro-

ducenterne

Kommissionens forslag fastsætter regler om kontrol af handelsnormer, herunder at vin med beskyttet geo-

grafisk betegnelse og vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse overføres til forordningen om den fælles mar-

kedsordning som en konsekvens af, at den specifikke forordning om finansiering, forvaltning og overvågning

af den fælles landbrugspolitik forventes foreslået ophævet og afløst af en ny forordning.

Reglerne om intervention og privat oplagring foreslås uændrede. Bestemmelserne om mulighed for særlige

kriseforanstaltninger foreslås ikke ændret. Det skal bemærkes, at den såkaldte krisefond, som indgår i forslag

til den horisontale forordning (forslag om forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den

fælles landbrugspolitik) foreslås tilpasset, så der bliver mulighed for at overføre ubrugte midler til efterføl-

gende år. Dette er også beskrevet i et notat om forslaget til den horisontale forordning.

Forslaget indeholder en række forslag vedrørende vinsektoren. Desuden foreslås en mindre udvidelse for de

berørte medlemslande (ikke Danmark) til at forøge arealet, hvortil der kan gives plantningsrettigheder til vin.

Forslaget indeholder en lempelse af reglerne om, hvilke sorter der må anvendes til vinproduktion med hen-

blik på bedre at kunne anvende sorter med en højere resistens mod sygdomme. Herunder foreslås, at kravet

om, at vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) kun kan produceres på sorter af arten

Vitus vinifere,

ophæves.

Der vil desuden blive indført en definition på produkterne de-alkoholiseret vin og delvist de-alkoholiseret

vin. Yderligere vil Kommissionen foreslås bemyndiget til at etablere en databank med data fra prøver ind-

samlet af medlemsstaterne med henblik på at forbedre indsatsen mod svindel med oprindelsen af vin.

Med forslaget foretages en række ændringer i reglerne om procedurerne for registrering af beskyttede oprin-

delsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB) for vin, som er reguleret i forordning

(EU) nr. 1308/2013, samt i procedurerne for registrering af beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB), be-

skyttede geografiske betegnelser (BGB) og garanteret traditionelle specialiteter (GTS) for fødevarer og land-

brugsprodukter, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012. Forslaget

indeholder også en bestemmelse om, at beskyttelsen af beskyttede registrerede betegnelser også omfatter

varer i transit og varer, der sælges via internettet.

Endeligt foreslås det, at aromatiserede vinprodukter samt andre alkoholholdige drikkevarer tilføjes til bilag I

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012, der er listen over produkter udenfor Trak-

tatens bilag 1, men som falder under forordningens anvendelsesområde.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

politisk drøftelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Gældende dansk ret

Gældende dansk ret omfatter lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordnin-

ger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v.

(landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2018. Lov om fødevarer, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 43 af 12. januar 2016 med den ændring, der følger af § 62 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.

Konsekvenser

Forslaget ventes at få statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige og administrative konse-

kvenser samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Der

udestår en vurdering af forslagets konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Den samlede årlige budgetramme til uddeling af frugt, grønt, mælk og mejeriprodukter er reduceret fra 250

mio. € i den gældende forordning med knap 12 % til 220,8 mio. €,

da budgettet er nedsat med et beløb sva-

rende til den britiske andel. Forholdet mellem tildeling til henholdsvis skolefrugt og skolemælk er fortsat 60

% til skolefrugt og 40 % til skolemælk. For Danmark indebærer det, at den budgetmæssige tildeling vil falde

fra 4,7 mio. €

til4,3

mio. € ud fra tal fra 2017/2018.

Med forslaget nedsættes støtte til landbrugsaktiviteter i EU’s fjernområder (de franske oversøiske departe-

menter, Azorerne og Madeira) samt støtten til de Ægæiske Øer på lige fod med øvrige dele af budgettet med

3,9 % ved sammenligning af 2020 og 2021.

Høring

Sagen har tidligere været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg. Der

er kommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at store dele af den eksisterende markedsordning videreføres, og at

ændringerne primært vedrører overflytning af bestemmelser til andre retsakter, herunder bestemmelserne

om støtteordninger til producentorganisationer for frugt og grønt, der overflyttes til forordningen om strate-

giske planer for landbrugspolitikken.

I forhold til forslagets øvrige ændringer vurderer Landbrug & Fødevarer disse som konsekvenser af politik-

områder, man allerede er nået til enighed om tidligere. Eksempelvis er forslaget om afskaffelse af eksportre-

stitution en følge af ministerbeslutningen indgået på WTO-ministerkonferencen i Nairobi i 2015 om udfas-

ning af land brugseksportstøtte, og Landbrug og Fødevarer støtter denne globale afvikling af eksportstøtten.

Samtidig

er det vigtigt, at det sikres, at andre af EU’s handelspartnere sikrer tilsvarende afvikling af deres

egne eksportstøtteordninger i overensstemmelse med WTO.

I forhold til forslaget om at reducere den årlige budgetramme til uddeling af skolemælk finder Landbrug &

Fødevarer, at konsekvenserne heraf ikke er i overensstemmelse med vores bestræbelser på at fastholde sunde

kostvaner hos skolebørn.

Landbrug & Fødevarer

kan ikke støtte, at der arbejdes for, at ”kriseforanstaltninger også kan omfatte fore-

byggende indsatser ved for eksempel plante-

og dyresygdomme”, idet det ikke er

klart, hvad det får af konse-

kvenser for de tilbageværende midler til at håndtere de almindelige krisesituationer, der måtte opstå i løbet

af et år. Såfremt der vil blive arbejdet for sådanne forebyggende indsatser, må det forudsættes, at der afsættes

yderligere midler hertil. Det er helt afgørende, at der i den nye 7-årige MFF er minimum samme niveau af

midler til almindelig krisehåndtering som p.t.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende finansielle ramme (MFF), idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU's BNI.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Regeringen lægger generelt vægt på, at reformen af EU’s landbrugspolitik bidrager til en modernisering af

den fælles landbrugspolitik med fokus på udvikling af en fortsat markedsorienteret, bæredygtig og konkur-

rencedygtig landbrugssektor. Regeringen arbejder for, at landbrugssektoren styrkes gennem et velfungeren-

de indre marked og fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling. Regeringen arbejder

ligeledes for at sikre en mere omkostningseffektiv og enkel administration i medlemsstaterne.

Regeringen støtter forslaget om at ophæve mulighederne for at yde eksportstøtte (eksportrestitutioner). Det

har Danmark arbejdet for i mange år. Såfremt en ændring af reglerne for intervention af mejeriprodukter til

en fast pris drøftes, vil Danmark være åben over for overvejelser om ændringer, hvis det kan bidrage til at

sikre, at der ikke sker opkøb til fast pris i en periode med en ellers god markedssituation.

I forbindelse med plante- og dyresygdomme som eksempelvis afrikansk svinepest og fugleinfluenza vil rege-

ringen arbejde for, at kriseforanstaltninger ikke kun fokuserer på kompensation og støtte til den enkelte

landbrugere, men også kan omfatte mere generelle sygdomsforebyggende tiltag.

Regeringen er umiddelbart positiv overfor de forventede forslag i relation til vinsektoren og overfor de for-

ventede ændringer i procedurer i forbindelse med registrering af beskyttede betegnelser.

Regeringen er dog uforstående overfor, at der i forslaget er indsat en bestemmelse, hvorefter beskyttelsen af

beskyttede registrerede betegnelser også omfatter varer i transit. Danmark vurderer, at forholdet allerede er

reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013.

Regeringen vil tage mere specifik stilling til forslagets forskellige elementer, når der er gennemført en nær-

mere analyse af forslagets indhold og konsekvenser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Overordnet er holdningerne til forslaget blandt andre medlemsstater positive, men nogle medlemsstater er

afvisende overfor, at budgettet for skoleordningerne nedsættes med den britiske andel, idet den del Storbri-

tannien ikke udnytter for indeværende bliver fordelt mellem de øvrige medlemsstater. For så vidt angår de

dele af forordning 1308/2013, der ikke foreslås ændret, vil nogle medlemsstater i lyset af de store lagre af

skummetmælkspulver eventuelt foreslå, at reglerne for intervention bliver ændret således, at opkøb til inter-

vention til fast pris afskaffes. Nogle medlemsstater ønsker, at de såkaldte referencetærskler (prisniveauer for

intervention) bliver opdateret, hvilket i praksis vil betyde en forhøjelse og dermed intervention ved højere

priser. Endelig er de berørte

medlemsstater utilfredse med nedsættelse af støtte til EU’s fjernområder og de

Ægæiske Øer.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været skriftligt forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (landbrug og fiske-

ri) den 16. juli, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 5. juli 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2018.

Sagen har desuden været forelagt Folketingets den 13. juni 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 18. juni 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2018.

Endelig har Kommissionens meddelelse om fremtidens landbrugspolitik været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 8. marts 2018 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 19. marts 2018, jf. samlenotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 16. marts 2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. februar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 19. februar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. februar

2018.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2018 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 29. januar 2018, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. januar

2018.

Meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. december forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 11.-12. december 2017, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. novem-

ber 2017.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

G-20 (landbrug)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

Resumé

Der var G20-møde for landbrugsministrene i Buenos Aires i Argentina den 27.-28. juli 2018. Mødet resulte-

rede i en fælles erklæring om emnerne: sunde jordbunde, madspild, handel, investeringer og transparens i

landbrugsmarkederne og antibiotikaresistens. Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på afrapportering fra Kommissionen.

Baggrund

Den 27.-28. juli 2018 blev der afholdt G20-møde for landbrugsministrene i Buenos Aires, Argentina. Mødet

fokuserede blandt andet på ansvarlig forvaltning af jord, reduktion af madspild og teknologiens rolle i land-

bruget. Mødet resulterede i en fælles erklæring om emnerne for mødet.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 med henblik på

afrapportering fra Kommissionen.

Formål og indhold

G20 er en gruppe af de 20 væsentligste økonomier bestående af EU og 19 lande som faste medlemmer, her-

under Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico,

Rusland, Saudi-Arabien, Storbritannien, Sydafrika, Sydkorea, Tyrkiet, Tyskland og USA. Verdensbanken og

Den Internationale Valutafond er også med i gruppen. G20 udspringer af det uformelle samarbejde G8 som

forum for økonomi- og finansministre. Siden er G20 udvidet til også at omfatte andre ministerområder. For-

samlingen har ingen formel beslutningskraft, men mødernes sluterklæringer udstikker retningslinjer for det

videre arbejde i G20.

G20's landbrugsministre mødtes under det argentinske formandskab den 27.-28. juli 2018. Resultatet af

mødet den 27.-28. juli 2018 for landbrugsministrene blev en 8-siders fælles erklæring, der dækker en lang

række emner, herunder sunde jordbunde, informationsteknologi, madspild, handel og investeringer samt

antibiotikaresistens. Erklæringen indeholder generelle politiske forpligtelser til at afskaffe sult, styrke føde-

varekvaliteten, tilbyde kvalitetsuddannelse til borgere i landdistrikter. Angående jordbunde inviteres landene

til frivilligt at indlede et arbejde med strategier for bæredygtig forvaltning af afgrøder, som både kan beskytte

jordbunde og øge produktiviteten, samtidigt med at landene forpligter sig politisk til at fortsætte styrkelsen af

institutioner, der fremmer jordbundenes sundhed. Angående madspild vil G20-landene i erklæringen øge

indsatsen for at engagere den private sektor i investeringer

og udvikling af teknologi og ”best practices” for at

øge produktiviteten, effektiviteten og bæredygtigheden i globale fødevarekæder.

Angående handel, investeringer og transparens i landbrugsmarkeder vil G20-landene i erklæringen fortsætte

reformprocessen for landbrugshandel inden for det eksisterende mandat og bekræfte G20-landenes rettighe-

der og pligter under WTO-aftaler, herunder aftalen om sanitære- og phytosanitære indsatser. Angående anti-

biotikaresistens anerkendes behovet for at fremme oplysning omkring antibiotikaresistens, offentlige-private

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

samarbejder, forebyggende foranstaltninger og sundhedspleje for at reducere behovet for antimikrobielle

stoffer i landbruget samt endelig at støtte implementeringen af WHO's Global Action Plan on Antimicrobial

Resistance.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til kon-

krete forslag.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Afrapporteringen har ikke i sig selv økonomiske, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Ved

eventuelle opfølgende initiativer vil regeringen vurdere konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget, hvor der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer lægger generelt vægt på, at EU spiller en væsentlig rolle i processen for modernisering

af WTO med henblik på blandt andet en effektiv beslutningsproces i organet samt et velfungerende tvistbi-

læggelsessystem.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de øvrige medlemsstater vil tage Kommissionens afrapportering til efterretning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens afrapportering til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om

foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles

markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den kvantitative begræns-

ning for opkøb af skummetmælkspulver

KOM (2018)533

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har fremsat en ændring af forordning (EU) 1370/2013 således, at grænsen for opkøb af

skummetmælkspulver til offentlig intervention til fast pris ændres fra 109.000 tons til 0 tons med virkning

for året 2019. En tilsvarende regel blev fastsat for 2018, således at der i år har været licitationsprocedure

og ikke opkøb til fast pris. Ændringen betyder, at der fortsat vil kunne ske opkøb til at understøtte marke-

det, men til priser fastsat ved licitation. Derved bliver der ikke automatisk opkøbt skummetmælkspulver,

hvis markedssituationen i øvrigt vurderes som rimelig.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 533 af den 16. juli 2018 fremsat forslag til forordning om ændring af

Rådets forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbin-

delse med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår den kvantitative begrænsning

for opkøb af skummetmælkspulver. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. juli 2018 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets (EU) forordning 1308/2013 kan der ske opkøb af skummet-

mælkspulver til intervention i perioden 1. marts til 30. september. Det fremgår af Rådets forordning (EU)

1370/2013, at der kan der ske opkøb til en pris på 169,8 euro/100 kg for en mængde på 109.000 tons. Opkøb

herudover kan ske ved licitation. Det indebærer, at virksomhederne i EU har krav på at kunne sælge skum-

metmælkspulver til intervention i perioden den 1. marts til den 30. september til en fast pris på 169,8 euro

/100 kg for en mængde på op til 109.000 tons.

For 2018 besluttede Rådet efter forslag fra Kommissionen i lyset af langvarige spænd mellem priserne på

mælkefedt og priserne på protein at sætte interventionsmængden til fast pris til 0 ton for at undgå, at der

blev gennemført offentlig intervention for skummetmælkspulver til en fast pris i tilfælde, hvor der ikke findes

en markedsrelateret begrundelse.

Da prisen på skummetmælkspulver i 2018 har ligget under interventionsniveauet ville der i år have været

solgt pulver til intervention, hvis mængden for 2018 ikke var ændret til 0 ton. Ved at fastsætte grænsen til o

ton og lade salg alene ske ved licitation hindrede man opkøb i 2018, idet alle bud ved de stedfundne licitatio-

ner blev afvist. Ved licitation træffer Kommissionen ved afstemning i Komitéen for den Fælles Markedsord-

ning for Landbrugsprodukter fra tilfælde til tilfælde beslutning om, hvilke mængder der skal opkøbes og til

hvilke priser.

I 2018 har markedspriserne for skummetmælkspulver i EU gennemsnitligt ligget ca. 19 % under niveauet for

offentlig intervention, og som nævnt ville der uden en rådsbeslutning være sket intervention. Smørpriserne

har derimod i 2018 ligget 117 % over niveauet for offentlig intervention. Forskellen mellem protein- og fedt-

priserne har udviklet sig meget. Forskellen mellem priserne på smør og priserne på skummetmælkspulver er

i 2017-2018 tre gange så stor, som den var i perioden 2007-2016. Samtidig har den afregningspris for rå

mælk, som betales til landbrugerne, gennemsnitligt ligget over 34 cent/kg., hvilket er over gennemsnittet for

de seneste fem år. Den fastlagte procedure har gjort det muligt at undgå markedsmæssigt uberettiget opkøb

af 109.000 ton skummetmælkspulver.

Da markedsforholdene ikke har ændret sig væsentligt foreslår Kommissionen samme fremgangsmåde for

2019 med sigte på at undgå opkøb af skummetmælkspulver i en situation i 2019, hvor priserne på smør og

producentpriserne på mælk er relativt høje.

Lagre af skummetmælkspulver

Der var krise i mælkesektoren i 2014 og i 2015. Derfor blev ordningen for opkøb via intervention af skum-

metmælkspulver anvendt i 2015 og 2016. Der har dog ikke været interventionsopkøb i Danmark. Der var

frem til udgangen af 2016 opkøbt 374.831 tons skummetmælkspulver. Der var også opkøb i 2017, så den

samlede mængde, der blev opkøbt, nåede op på 405.478 tons. Det svarer til ca. 33 % af den årlige produktion

af skummetmælkspulver i EU. På grund af den forbedrede markedssituation i anden halvdel af 2016 indledte

Kommissionen i december 2016 salg af skummetmælkspulver fra interventionslagre ved licitationer. Der er

frem til udgangen af august 2018 blevet solgt 132.306 tons.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 701: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. oktober 2018 - landbrugsdelen

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ændringerne vil være direkte gældende i Danmark.

Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. I forhold til EU-budgettet kan en

vedtagelse af forslaget potentielt medføre en besparelse på EU's budget i det tilfælde, at der ellers ville være

sket opkøb til intervention af skummetmælkspulver i 2019. Opkøb til intervention ved licitationsprocedure

må forventes at medføre en lidt lavere pris end opkøb til fast pris eller slet intet opkøb. Forslaget har ingen

statsfinansielle konsekvenser ud over indvirkningen på

EU’s

budget. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke

at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i høring i § 2-udvalget, og der er kommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer tager forslaget til efterretning og bemærker, at det er en fortsættelse af den eksiste-

rende situation i 2018. Landbrug & Fødevarer støtter interventionsordningen, så der er et sikkerhedsnet for

mælkeproducenterne, men at der pågår i Landbrug & Fødevarer overvejelser om eventuelle muligheder for at

justere ordningen fremadrettet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et stort flertal af medlemsstaterne vil støtte Kommissionens forslag.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at nulstille mængden for intervention af skummetmælkspul-

ver til fast pris for 2019. Det skyldes, at forslaget er i tråd med en markedsorientering af sikkerhedsnettet og

understøtter en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og et velfungerende indre marked.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.