Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 7
Offentligt
1796710_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens berigtigelse til besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L159 forslag til lov om
ændring af lov om hold af dyr (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om obligatorisk hygiejnekursus
for visse personer, der håndterer svin, m.v.) stillet den 4. maj 2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S)
og Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1 til L159
"Vil ministeren fremsende en opgørelse af, om der findes tilsvarende kurser i andre EU/EØS-
medlemsstater og i bekræftende fald oplyse, hvilke lande der er tale om?”
Svar af 8. maj 2017:
Spørgsmålet blev forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyste følgende:
”Fødevarestyrelsen
har henvendt sig til Belgien, Holland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland
og Østrig og forespurgt, om disse lande udbyder tilsvarende hygiejnekurser om MRSA.
Holland og Norge er vendt tilbage med svar om, at de vil undersøge sagen nærmere.
Fødevarestyrelsen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke udarbejde en opgørelse over, hvorvidt
der er andre EU/EØS-medlemsstater, der udbyder tilsvarende hygiejnekurser om MRSA.
Fødevarestyrelsen er ikke bekendt med, at et tilsvarende MRSA-hygiejnekursus skulle findes i andre
EU/EØS-medlemsstater, men formoder, at der ikke gør, da MRSA-indsatsen i disse lande er relativt
begrænset.
Hvis der mod formodning skulle findes et MRSA-hygiejnekursus, der er tilsvarende det, som bliver
obligatorisk i Danmark, er Danmark i medfør af anerkendelsesdirektivet forpligtet til at anerkende
et sådant hygiejnekursus, som en medarbejder kunne have gennemført i en anden EU/EØS-
medlemsstat. Hvis en EU/EØS-borger ansøger om at få anerkendt et kursus, som vedkommende har
gennemført i en anden EU/EØS-medlemsstat, vil Fødevarestyrelsen i henhold til reglerne i
anerkendelsesdirektivet vurdere, om ansøgerens kursus opfylder de krav, som stilles til kurset i
Danmark.”
Berigtigelse:
Fødevarestyrelsen har efterfølgende i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen, som udmønter
§ 3 b i lov om hold af dyr, været i dialog med Styrelsen for Videregående Uddannelser, som er
rådgivende myndighed i spørgsmål, der vedrører anerkendelsesdirektivet.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Udkast til Bekendtgørelse om obligatorisk hygiejnekursus (MRSA-handlingsplanen)
Fødevarestyrelsen har sammen med Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderet, at det
hygiejnekursus, som bekendtgørelsen vil fastsætte regler om, ikke er at betegne som et såkaldt
lovreguleret erhverv, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder anvendelse.
Styrelsen for Videregående Uddannelser har oplyst, at anerkendelsesdirektiv først finder anvendelse,
når der er tale om lovregulerede erhverv. Dette er tilfældet, når der ifølge love eller administrative
bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhverv.
Da hygiejnekurset ikke er adgangsgivende for at kunne arbejde med håndtering af levende svin, er
Fødevarestyrelsen ikke forpligtet til at anerkende andre hygiejnekurser, som medarbejdere kunne have
gennemført i et andet EU/EØS-medlemsstat.
Esben Lunde Larsen
/
Per Henriksen
2