Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Udvalgssekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Kære Jakob Ellemann-Jensen
Miljø- og Fødevareudvalget modtog den 18. september 2018 tre komitésager
om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af an-
vendelsen af 1,2-dichlorethan (EDC) som henholdsvis genanvendeligt opløs-
ningsmiddel i industriel fremstilling af hjælpestof til produktion af plastik, som
proceskemikalie i industriel produktion af plastikkugler, der anvendes til rens-
ning af atomaffald, og som opløsningsmiddel i industriel produktion af to far-
maceutiske produkter. Alle tre godkendelser i henhold til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Ifølge det oplyste forventes forslaget sat til afstemning i REACH-komiteen den
27. - 28. september 2018.
Udvalget har behandlet forslaget i skriftlig procedure. På baggrund af denne
behandling ønsker Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget (et mindretal) at udtrykke følgende:
EL, ALT, RV
og
SF
kan ikke støtte regeringens holdning til de tre sager om
1,2-dichlorethan. Stoffet har været kendt som et kræftfremkaldende og giftigt
opløsningsmiddel i mindst en generation, og der har således været rigtig
mange år til at finde alternativer. Disse findes, men er nok lidt dyrere. Men da
opløsningsmidlet i disse processer kan genanvendes, vil merudgiften sand-
synligvis være ganske lille per produceret enhed.
Mindretallet mener, at Danmark bør stemme imod af hensyn til arbejdstager-
nes sikkerhed og miljøet. Vi kommer aldrig videre med substitution af de far-
ligste stoffer, hvis man bliver ved med at give dispensation til banale kemiske
processer.
Med venlig hilsen
25. september 2018
Ref. MOF alm. del
–
bilag 676, 677
og 679
Kontakt
Emilie Svensdatter Mehlsen
Udvalgssekretær
Dir. tlf.
+45 61 62 54 20
Pia Adelsteen
Formand
1/1