Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 691
Offentligt
1943178_0001.png
Kemikalier
Ref. Mikkel
19. september 2018
N o ta t o m
tiltræ d e ls e a f Kig a li -æ n d rin g e n til Mo n tre a lp ro to k o l-
le n o m o zo n la g s n e d bry d e n d e s t o ffe r.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Orientering af tiltrædelse af kigaliændringen
2
1. Indledning
Danmark ratificerede i 1988 Wienerkonventionen fra 1985 om beskyttelse af ozonlaget (herefter kon-
ventionen) og den dertil knyttede Montrealprotokol om stoffer, der nedbryder ozonlaget (herefter pro-
tokollen).
Konventionen er en rammeaftale, der forpligter parterne til at regulere aktiviteter, der er skadelige for
ozonlaget og til at samarbejde om forskning og informationsudveksling. Protokollen regulerer stoffer,
der nedbryder ozonlaget. Protokollen har eksisteret siden 1987 og regnes for en af de mest vellykkede
internationale miljøaftaler.
Protokollen regulerer i dag
95 stoffer, hvor CFC’er, HCFC’er, haloner, methylbromid og tetraklorkul-
stof er de væsentligste. Protokollen forpligter parterne til specifikke begrænsninger i og udfasninger af
produktion og anvendelse af disse og andre ozonlagsnedbrydende stoffer. I udviklingslandene er ud-
fasningen af ozonlagsnedbrydende stoffer koblet sammen med en mulighed for finansiel støtte via en
særlig finansiel mekanisme (den multilaterale fond). Stofferne, der er reguleret i protokollen, har især
været anvendt som kølemidler, i isolationsskum, i brandslukningsudstyr og som pesticider. Visse sær-
lige anvendelser er stadig tilladte.
Danmark har tilsluttet sig alle senere ændringer til protokollen. Disse har bl.a. handlet om optagelse af
nye grupper af ozonlagsnedbrydende stoffer og om støtte til udviklingslande.
På det 28. møde mellem parterne i protokollen, som fandt sted i Kigali i Rwanda fra den 10. til den 15.
oktober 2016, blev der vedtaget en ændring af protokollen, som har til formål at indføre en gradvis re-
duktion af anvendelsen og produktionen af hydrofluorcarboner (HFC'er) (herefter Kigali-ændringen).
Der er redegjort nærmere for betydningen heraf i afsnit 4 nedenfor. Kigali-ændringen træder i kraft
den 1. januar 2019, under forudsætning af at mindst 20 af protokollens parter har tilsluttet sig ændrin-
gen.
2. Baggrund
Protokollens krav om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer har medført, at industrien har udvik-
let alternative stoffer, der kan bruges som erstatning for de stoffer, der udfases. Det drejer sig især om
de såkaldte HFC-gasser (f-gasser). HFC-gasser nedbryder ikke ozonlaget direkte men er meget stærke
drivhusgasser og er på denne måde indirekte medvirkende til nedbrydning af ozonlaget. HFC-gasser er
omfattet af
FN’s
Klimakonvention, der har til formål at mindske emission af visse drivhusgasser. Kyo-
toprotokollen under Klimakonventionen fastsætter rapporteringsforpligtelser for bl.a. HFC-gasser,
men forbyder hverken produktion eller anvendelse af gasserne. En sådan regulering af produktion og
anvendelse af HFC-gasser er mulig under Montrealprotokollen. Uden begrænsende regulering forven-
tes brugen af HFC-gasser at stige markant i de kommende årtier på grund af øget behov for køleanlæg,
aircondition og isoleringsskum i udviklingslandene. Til langt de fleste anvendelser af HFC-gasser er
der i en årrække udviklet anvendelige alternativer, der, ud over at være klimavenlige, ikke nedbryder
ozonlaget. Vedtagelsen af Kigali-ændringen forventes at fremme anvendelsen af disse mere klima- og
ozonvenlige alternativer.
3. Dansk holdning under forhandlingsforløbet
Under forhandlingerne af Kigali-ændringen har der fra dansk side især været lagt vægt på, at aftalen
blev så ambitiøs som muligt. Resultatet vurderes som tilfredsstillende.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Orientering af tiltrædelse af kigaliændringen
1943178_0003.png
3
4. Kigali-ændringen og dens indhold
Med Kigali-ændringen føjes et nyt bilag F til Montrealprotokollen. I bilaget opregnes de 18 navngivne
HFC-gasser, der bliver omfattet af protokollen. Herudover indsættes der nye artikler 2J og 5 i proto-
kollen, der indfører en tidsplan for den reduktion i produktion og anvendelse af disse HFC-gasser, som
henholdsvis de industrialiserede lande og udviklingslandene er forpligtede til at gennemføre.
Reduktionsforpligtelserne for de forskellige grupper af lande kan i skematisk form sammenstilles såle-
des:
Udviklingslande gruppe 1
1
)
Udviklingslande gruppe 2
2
)
Industrialiserede lande
3
)
Baseline be-
Gennemsnitligt HFC for-
Gennemsnitligt HFC for-
Gennemsnitligt HFC for-
regnet som
brug i 2020-2022 + 65 % af brug i 2024-2026 + 65 % af
brug i 2011-2013 + 15 %
CO2 ækviva-
HCFC baseline
4
)
HCFC baseline
4
)
af HCFC baseline
4
)
lenter
Freeze
2024
2028
-
1. trin
2029
–
10 %
2032
–
10 %
2019
–
10 %
2. trin
2035
–
30 %
2037
–
20 %
2024
–
40 %
3. trin
2040
–
50 %
2042
–
30 %
2029
–
70 %
4. trin
2034
–
80 %
slutniveau
2045
–
80 %
2047
–
85 %
2036
–
85 %
1
): Alle udviklingslande, der ikke er omfattet af gruppe 2
2
): Bahrain, Indien, Iran, Irak, Kuwait, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi Arabien og Forenede Arabiske
Emirater
3
): For Hviderusland, Rusland, Kazakhstan, Tajikistan og Uzbekistan gælder 25 % HCFC komponent i
baseline og et 1 trin på 5 % i 2020 og et 2. trin på 35 % i 2025.
4
):
For ikke at ”straffe” lande, der har været hurtige til at udfase HFC-gasser
tages der hensyn til deres
reduktion i anvendelse HCFC’er, som er omfattet af en tidligere udfasningsforpligtelse.
Der indføres i artikel 10 en præcisering vedrørende finasiering fra andre kilder end den multilaterale
fond under Montrealprotokollen. Det bestemmes således, at såfremt et udviklingsland gør brug af an-
dre finansielle mekanismer til at finansiere dele af dets øgede udgifter til gennemførelse af Kigali-
ændringen, kan det ikke samtidig hermed få disse dele finansieret gennem den multilaterale fond.
Endelig er der en række ændringer til eksisterende bestemmelser i konsekvens af, at der tilføjes et nyt
bilag.
Regler for rapportering, licenssystemer,
handel med ”nonparties” og ikke-overholdelse,
som allerede
gælder for de andre stofgrupper, der er omfattet af Montrealprotokollen, vil også gælde for de nye
HFC-gasser.
Kigali-ændringen træder i kraft den 1. januar 2019, idet mere end 20 parter har ratificeret, som forud-
sat i ændringen
5. Danmarks opfyldelse af konventionen
Opfyldelse af Kigali-ændringen i Danmark medfører ikke behov for lovændringer.
EU-forordning 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser opfylder allerede og går faktisk videre end Ki-
gali-ændringen.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Orientering af tiltrædelse af kigaliændringen
1943178_0004.png
4
Med EU-forordningen og de tilhørende gennemførselsretsakter, som gælder umiddelbart i Danmark,
opfylder Danmark således allerede i dag forpligtelserne i Kigali-ændringen. Der er derfor ikke behov
for at indføre nye regler eller foretage ændringer til eksisterende regler i Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Danmarks tiltrædelse af ændringen vurderes ikke at have finansielle eller administrative konsekvenser
for staten, regioner eller kommuner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De forpligtelser, der indføres med Kigali-ændringen, følger allerede i dag af EU-forordning 517/2014.
Virksomheder i Danmark vil således allerede i dag være omfattet af de reduktionsforpligtelser, der føl-
ger af EU-forordningen. En tiltrædelse af Kigali-ændringen vurderes derfor ikke at have negative er-
hvervsøkonomiske konsekvenser.
En del danske virksomheder fremstiller køleanlæg o. l., der udnytter alternativer til de HFC-gasser, for
hvilke der bliver fastsat reduktionsforpligtelser med Kigali-ændringen. Når ændringen træder i kraft
forventes det derfor, at markedet for disse danske virksomheder vil blive større. Der er således et po-
tentiale for positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for visse danske virksomheder.
Miljømæssige konsekvenser
Kigali-ændringen af protokollen og den dermed forbundne udfasning af HFC-gasser er beregnet til
kunne forebygge op til 0,5 °C af den globale opvarmning på frem til år 2100.
6. Forholdet til EU-retten
Kigali-ændringen under Montrealprotokollen er i forhold til EU-retten en såkaldt blandet aftale, hvor
EU og medlemsstaterne har delt kompetence. EU-Domstolen har fastslået, at når området for en in-
ternational aftale delvist hører under EU-kompetence og delvist under medlemsstaternes kompetence,
skal der både under forhandlings- og tiltrædelsesfasen og i forbindelse med opfyldelsen af de påtagne
forpligtelser etableres et nært samarbejde mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne
.
Rådets Juridiske Tjeneste vurderer på dette grundlag, at EU og medlemsstaterne som udgangspunkt
er forpligtet til at koordinere deres ratifikation. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer dog, at dette prin-
cip kan fraviges i exceptionelle tilfælde, såfremt der er konsensus herom blandt alle medlemsstater i
Rådet.
Medlemsstaterne er i gang med at gennemføre ratifikationsprocessen, og de fleste medlemsstater vil
formentlig have afsluttet denne proces primo 2018. Belgien, Bulgarien, England, Finland, Frankrig,
Holland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Portugal, Slovakiet, Sverige og Tyskland har valgt at
deponere deres ratifikationsinstrumenter uafhængigt af EU.
7. Forbehold
Grønland og Færørene er ikke selvstændige parter til Kigali-ændringen, men som udgangspunkt om-
fattet af ændringen som en del af Kongeriget Danmark, der er part til FN. Det kan dog i forbindelse
med ratifikationsinstrumentet til FN tilkendegives, at Kigali-ændringen ikke finder anvendelse på dis-
se dele af Kongeriget.
Der har i marts 2017 på embedsmandsniveau været rettet henvendelse til både Grønlands Selvstyre og
Færørenes Landsstyre med henblik på en afklaring af, hvorvidt Grønland og Færørene ønsker at være
omfattet af Danmarks tiltrædelse af Kigali-aftalen.
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 691: Orientering af tiltrædelse af kigaliændringen
5
Grønlands Selvstyre har med brev af 10. juli 2018 meddelt, at der tages et territorialt forbehold for
Grønland.
Færøernes Landsting meddelte den 17. september 2018, at Færørene ønsker at være omfattet af Dan-
marks tiltrædelse af Kigali-aftalen.
På denne baggrund bør der tages foreløbigt territorialt forbehold Grønland i forbindelse med den
kommende danske tiltrædelse af Kigali-ændringen.
---
Bilag: Kigali-ændringen til Montrealprotokollen.