Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 690
Offentligt
1942208_0001.png
19. september 2018
Vigtige budskaber ved Miljø- og fødevareudvalgets besøg hos Henrik Jes-
sen - Stilde ådal
1. Vigtigheden af græsning året rundt og regler for udegående dyr
2. Regler for tilskud til pleje af græs- og naturarealer (inkl. manglende tilskud til krat)
Fokusplan
–
værktøj for planlægning af græsningsstrategi for naturarealer
3. Regler for øremærkning af udegående dyr i naturplejen
Ad 1: Regler for udegående dyr
Primære budskab: reglerne understøtter ikke ekstensiv helårsgræsning, som ofte er den mest
naturvenlige og -nære strategi.
Ekstensiv helårsgræsning er som udgangspunkt den mest naturvenlige græsningsstrategi, da
græsningen her efterligner det græsningssystem, som har fungeret i hundredetusindevis af
år, hvor urokser og andre store græssere holdt arealer lysåbne i mosaik med krat og skove.
Evolutionært er vores økosystemer/naturtyper/arter udviklet i samspil med store helårsgræs-
sende dyr
–
de har en central funktion
–
de skaber levesteder, og derigennem biodiversitet.
Derfor giver det rigtig god mening at efterligne disse græsningssystemer med en ekstensiv
helårsgræsning, hvor det er muligt.
Dyreholdere er ikke interesseret i at gå på kompromis med god dyrevelfærd, og vælger derfor
ekstensive racer som f.eks. Galloway, der kan holde til helårsgræsning. Stramme krav om
”læ” og ”godt huld”
giver dog udfordringer i forhold til at udføre helårsgræsning på trods af dy-
renes hårdførhed og dyreholders velvilje.
Ved udegående dyr om vinteren stilles der følgende krav:
Dyreværnsrådet og Det Veterinære Sundhedsråd har fastsat meget stramme regler for, hvor-
når arealer er egnet til, at der kan gå dyr på arealerne om vinteren:
”Dyrene
skal have ad-
gang til læskur eller bygning, hvor alle dyr kan hvile på samme tid på et tørt og strøet leje.
Muligheden for adgang til læskur eller bygning kan undtagelsesvis fraviges, hvis de naturlige
forhold yder tilstrækkelig beskyttelse”.
Erfaringen fra dyreholderne er, at dyrene
ikke
bruger læskurene, hvorfor det for dem virker
meningsløst, at der skal opstilles læskure eller at dyrene skal tages fra arealet.
En udfordring er desuden, at kommunerne i udgangspunktet ikke ønsker, at der opsættes læ-
skure på de fleste §3-beskyttede arealer. Samtidig er læskure, der er store nok til at rumme
en hel dyreflok en stor udgiftsbyrde for den enkelte dyreholder.
”Naturlige
forhold er en god tæt bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsfor-
hold (hældninger, niveauforskelle og skråninger) samt jordbundsforhold på arealet kan sikre
dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Dyrene skal have adgang til
et tørt leje, for eksempel et tykt lag grannåle eller halm.”
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 690: Materiale fra studietur til Midtjylland den 19. september 2018
1942208_0002.png
Dyreholdere er meget usikre på, hvornår de naturlige forhold er gode nok, da det altid beror
på en konkret vurdering. Der kan ikke gives en forhåndsgodkendelse
–
og derfor holder man
sig fra helårsgræsning for en sikkerheds skyld.
Udtalelsen fastsætter desuden følgende:
”Dyrene
skal være i godt huld og tildeles supplerende foder, så det gode huld opretholdes
hele vinteren”.
For at opnå den optimale effekt for naturen frarådes tilskudsfodring så vidt muligt, for at sikre
at dyrene bliver sultne og derved kommer rundt på arealet og bider af træer og buske i deres
søgen efter mad. Hvis de tilskudsfodres
(med ”godt huld” for øje)
er erfaringen, at de bliver
omkring foderpladsen og bruger mindre energi på at æde af træer og buske om vinteren.
Med andre ord, så får man ikke den ønskede effekt af vintergræsning.
Ad 2: Regler for tilskud til pleje af græs- og naturarealer med og uden grundbetaling
Primære budskab 1: Tilskudsordningerne motiverer en intensiv græsning, hvorimod en eks-
tensiv græsning oftest vil være optimal i forhold til naturværdierne. Der kan ikke søges til-
skud til naturlige ugræssede delpartier af et naturområde (som f.eks. krat og småsøer) på
trods af, at disse elementer er vigtige og naturlige elementer i et græsset økosystem, som
giver god dynamik og levesteder for bl.a. insekter og fugle.
Der kan søges et 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Formålet med ordningen er
at beskytte og fremme biodiversiteten med græsning eller slæt.
Tilskuddet kan søges på arealer i de særligt udpegede Natura 2000-områder (til opfyldelse af
Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivets mål), samt de mest værdifulde naturarealer. Værd-
isætningen sker ud fra arealernes HNV-score (High Nature Value). HNV er et estimat for na-
turværdi, hvor max. -scoren er 13). Scoren skal være min. 5, før der kan søges tilskud. Det
er derfor Danmarks bedste naturarealer, som ordningen er rettet mod. Derfor er det vigtigt,
at ordningen faktisk sikrer og fremmer biodiversiteten.
2/4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 690: Materiale fra studietur til Midtjylland den 19. september 2018
1942208_0003.png
Figur: Fordelingen af arealer på naturværdi (HNV). Meget værdifulde arealer er ekstremt sjældne, og derfor vigtige at
forvalte korrekt.
Kontrollen er ensartet og skal kunne udføres på alle arealtyper. Der kan vælges mellem 2
kontrolformer:
•
Fast græsningstryk: Her skal der gå et bestemt antal dyr på arealet i juni, juli og august.
Denne kontrol egner sig bedst til de mest ekstensive arealer. Der kan
ikke
søges grund-
betaling med denne kontrolform.
•
Synlig afgræsning. Kan søges med og uden grundbetaling. Her skal græsset fremstå af-
græsset medio september. Kræver mere ensartede arealer og mere intensiv græsning.
Når der også søges grundbetaling (hvilket sker på 60
–
70 pct. af alle arealer med til-
skud til plejegræs), er der skærpede krav om en intensiv pleje.
Det betyder, at mindst
halvdelen af plantedækket skal fremstå med lav vegetationshøjde 15. september, målt pr.
100 m
2
. Det er ikke optimalt for naturen på mange naturarealer. For at opfylde dette krav,
suppleres der ofte
med et slæt ”for en sikkerheds skyld”. Slåning giver et ensartet plante-
dække, hvor alle blomster forsvinder på en gang og dermed forsvinder også føde- og værts-
planter for en lang række insekter. Derudover bliver det svært af gennemføre helårsgræsning
på arealet, da der vil mangle vinterfoder.
Når der også søges grundbetaling til et areal, får tilskudsmodtageren ca. 1.000 kr. mere
pr. ha. For de mest værdifulde naturområder er det dog langt mere hensigtsmæssigt,
med en ekstensiv græsning. Tilskudsmodtagerne mangler derfor et incitament til eks-
tensiv pleje af arealerne.
3/4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 690: Materiale fra studietur til Midtjylland den 19. september 2018
1942208_0004.png
Der gives ikke tilskud til delområder, som ikke afgræsses. Det gælder f.eks. pilekrat, vandhul-
ler m.m., som indgår i arealet. Her kan der ikke søges tilskud, selvom der er tale om et værdi-
fuldt naturelement, som i kombination med de lysåbne arealer giver en rigtig god variation på
arealet.
Primære budskab 2: generelle tilskudsordninger kan ikke sikre biodiversiteten, det skal ske
gennem mere fokuseret forvaltning, f.eks. gennem
fokusplaner
for de mest værdifulde
arealer.
Landmænd er forvaltere af Danmarks mest værdifulde lysåbne naturområder, men mangler
viden om, hvilke naturværdier de forvalter og hvordan dette skal gøres for at sikre og fremme
de sjældne og truede arter. Projekterfaringer fra SEGES viser, at det er nødvendigt at invol-
vere fagfolk med naturfaglig viden, der i samarbejde med landmanden kan lave en plan for
forvaltning af de mest værdifulde arealer, da alle arealer er forskellige og kræver forskellige
forvaltningsmetoder.
En fokusplan beskriver den bedst mulige græsningsstrategi for arealet, kommer med forslag
til optimering for biodiversiteten, samt udpeger og beskriver de vigtigste og mest sjældne og
sårbare arter, som der skal gøres en indsats for.
Forslag: Større incitament til at gennemføre en ekstensiv pleje og mulighed for mere
konkrete aftaler på de mest værdifulde arealer - evt. suppleret med et nationalt tilskud,
som kan give incitament til at fraskrive grundbetaling og følge en fokusplan.
Ad 3. Regler for øremærkning af udegående dyr i naturplejen
Primære budskab: For naturens og dyreholdernes skyld, er det bedst at have dyr gående på
store sammenhængende arealer
–
og her kan øremærkning være en stor praktisk udfordring.
Reglerne er i dag at:
Kalve skal registreres inden 7 dage og øremærkes inden 20 dage.
Der kan søges dispensation til store naturarealer (min 40 Ha),
men det er ”bøvlet” og kræver,
at der er dyrlæge tilstede. Dvs. udgifter til dyrlæge fra FVST.
Får og geder skal øremærkes senest 60 dage efter fødsel.
Udfordring:
Mange naturplejere oplever farlige situationer ved håndtering af dyr, når kalve skal øremær-
kes. Moderdyrene reagerer ofte voldsomt. Det giver bekymring for medhjælperes og egen
sikkerhed.
4/4