Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 69
Offentligt
1812670_0001.png
Århus, den 1. november 2017
Til Miljø og fødevareudvalget.
Vedr.: Forurening fra knallerter, plæneklippere etc.
Vi er vel alle i det danske samfund efterhånden blevet klar over nødvendigheden af at passe på
miljøet og klimaet. Vi er vel i tråd med det alle med på, at det er nødvendigt at være
opmærksomme på de deciderede groteske forureningskilder, hvor der oven i købet er et godt og
langt mere miljøvenligt alternativ.
Miljøet i vores store byer er med mellemrum voldsomt belastet af forurening fra køretøjer med
fossile brændstoffer som drivmiddel. Og de mennesker der færdes i byerne, hvor de lever deres
liv, er belastet af forureningen. I nogle tilfælde så voldsomt, at det kan medføre sygdom, endda
alvorlig sygdom.
Derfor er det på høje tid at få gjort forurening fra forbrændingsmotorer så minimal som muligt, af
hensyn til miljøet og af hensyn til indbyggerne.
Al den stund at alternativet med elknallerter findes, undrer det mig meget, det er mildt udtrykt, at
det fortsat er lovligt at sælge og kører på knallerter, som vi ved forurener fatalt meget værre end
biler.
Derfor dette konkrete spørgsmål til udvalget:
Er det ikke på tide at få forureningen fra de traditionelle knallerter stoppet?
Vil udvalget tage initiativ til et forbud mod salg af knallerter med forbrændingsmotor med en evt.
overgangsperiode på et par år?
Vil udvalget overveje den samme ændring for plæneklippere og Tuk-Tuk køretøjer, som ligeledes
repræsenterer en stor potentiel forureningskilde?
Vedhæftet et par artikler vedr. forurening fra knallerter.
https://www.b.dk/danmark/en-knallert-forurener-som-50-biler
http://nyheder.tv2.dk/article.php/id-26612450%3A1-knallert
De venligste hilsener
Peter Christensen
Damgårdstoften 20
8320 Mårslet