Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 687
Offentligt
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Jeg vil gerne anmode om foretræde i anledning af et verdensomspændende forbud i mod kosmetik.
Jeg skriver på vegne af Cruelty Free International og The Body Shop i anledning af den igangværende
Forever Against Animal Testing kampagne. Formålet med kampagnen er at få et globalt forbud imod
dyreforsøg inden for skønhedsindustrien, da 80% af verdens lande stadig tillader dyreforsøg i forbindelse
med kosmetik.
Jeg vil anmode om et foretræde snarest muligt, hvor dyrevelfærdsordførerne kan blive opdateret på facts
omkring et evt. forbud, stille spørgsmål og drøfte, hvad der skal til for at Danmark vil støtte op om forbuddet.
Cruelty Free International og The Body Shop har siden 1989 arbejdet på et globalt forbud imod dyreforsøg
inden for skønhedsindustrien og har med gentagne underskriftsindsamlinger været medvirkende til at få EU-
forbuddet igennem i 2013.
Med underskriftsindsamlingen
Forever Against Animal Testing - er det siden 1. juni 2017 lykkedes at
indsamle 7,7 millioner underskrifter på verdensplan. Målet er pr. 31.8. at have indsamlet 8 millioner
underskrifter, der skal overrækkes til FN i New York den 4. oktober 2018.
Den 3. maj stemte EU-parlamentet med et markant flertal for at anbefale et globalt forbud, og flere lande
heriblandt Canada, Australien, Sydafrika og flere stater i USA har enten stillet sig bag forslaget om et forbud
eller selv sendt et lovforslag til behandling i deres land. Lovforslag og EU-afstemning er foranlediget af den
igangværende kampagne.
I Sverige står 43 riksdagsmedlemmer indtil videre åbent bag ønsket om et forbud og flere kommer hele tiden
til.
Det er vores inderlige ønske og håb, at Danmark også vil overveje at støtte op om forbuddet som individuelt
land som en støtte til de 8 millioner underskrifter, og dermed en gang for alle være med til at forbyde
dyreforsøg inden for skønhedsindustrien globalt. Dermed vil landene skulle anvende de alternative metoder,
som EU nu har anvendt i 5 år, og som har vist sig at være langt mere effektive, mere økonomiske og helt fri
for dyremishandling.
I Danmark har vi indtil videre 82.000 underskrifter, og der har været afholdt forskellige events, hvor både
mennesker og dyr har bakket op om et forbud
senest ved PET-athons i Købehavn, Odense og Randers,
hvor 916 mennesker og 433 hunde gik imod dyreforsøg. Målet for Danmark er 100.000 underskrifter.
Jeg vedhæfter information om Forever Against Animal Testing kampagnen og EU-afstemningen 3. maj, men
du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål enten på mail eller telefon
40216677.
På forhånd tak for hjælpen.
Mange hilsner
Marianne
MARIANNE GULLØV
EXTERNAL COMMUNICATIONS MANAGER