MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 678: Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til udkast om ændring af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 678
Offentligt

Dato: 17. september 2018

Miljø- og Fødevareministeriet

[email protected]

Høring af udkast om ændring af bekendtgørelse om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter

(j.nr. 2018-5670)

Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til udkastet til bekendtgørelse.

Baggrund og opsummering

Ændringen af bekendtgørelsen udspringer af ”Naturpakken” fra maj 2016 hvor det blev beslut-

tet at udtage landbrugsarealer og byarealer samt at undersøge mulighederne for at udvide

områderne med ”værdifuld natur, hvor det understøtter direktivmål”.

Med udgangspunkt i at Danmark er det EU medlemsland, der har udpeget den laveste andel af

landarealet som Natura 2000 områder har Danmarks Naturfredningsforening den grundlæg-

gende holdning, at en revision af områderne ubetinget må indebære væsentlige forbedringer

af natura 2000 områderne i Danmark, såvel i omfang og kvalitet.

For flere habitat-naturtyper og nogle arter har Danmark under den eksisterende udpegning ud-

peget meget beskedne andele som Natura 2000 områder. Derfor har vi påpeget behovet for at

udpege natura 2000 områder for disse naturtyper og arter, og vi har (primært via vores lokal-

afdelinger) tidligt i forløbet fremsat konkrete forslag om udpegning af ny områder og udvidel-

ser.

Generelle overvejelser om udgangspunktet for ændring af

områdernes afgrænsning

Vi forstår, at ministeriet anser den igangværende revision for at være ”en teknisk justering” af

de danske udpegninger samt, at ministeriet tager udgangspunkt i at EU tidligere har godkendt

de danske udpegninger og at revisionen derfor kan foretages uden at ”genåbne” spørgsmålet

om, hvorvidt den danske udpegning grundlæggende kan godkendes af EU.

Betingelserne for ændringer af afgrænsningerne af områder udpeget som Natura 2000 områ-

der under habitatdirektivet er angivet i direktivets artikel 9 og kan ”indføres

på grundlag af vi-

denskabelig dokumentation i tilfælde af en videnskabelig fejl eller på grundlag af den naturlige

udvikling”,

jf. EU Kommissionens svar af 31. juli 2018 på 2 spørgsmål til EU Parlamentet (E-

003292/18 og E-003293/18).

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 678: Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening til udkast om ændring af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Ændringer af afgrænsningerne forudsætter dermed

videnskabelig dokumentation

for enten fejl

eller en naturlig udvikling (det vil sige at en naturlig udvikling har medført at udpegnings-

grundlaget er forsvundet).

DN er ikke bekendt med at der skulle være præcedens for en så omfattende revision af et

medlemslands natura 2000 områder. Den igangværende revision indebærer en ”udskiftning” af

arealerne på knap 17%. Omtrent 360.000 hektar er således i dag udpeget som Natura 2000

på land og der lægges op til at udtage 29.900 ha og udpege andre 30.900 ha.

Udtagningerne alene omfatter 8,3% af de hidtidigt udpegede landarealer og er dermed også

set uden de ny udpegninger så omfattende, at der efter DNs vurdering reelt kan være tale om

et ønske om ”åbning” af udpegningerne.

Derfor stiller DN spørgsmålstegn ved at der er tale om en ”teknisk justering” af fejl, men finder

at der er tale om meget omfattende ændringer og dermed reelt

et ønske om en ”åbning” af

hele den danske udpegning, foranlediget af den danske regering. Det ønsker vi at EU Kommis-

sionen forholder sig til.

Om de anvendte kriterier for udpegning af ny Natura 2000

arealer

Ministeriet har udarbejdet 2 notater der sammen redegør for hvordan henholdsvis udtagning

og udpegning af Natura 2000 skal foregå.

Kriterie 3 b i) i ”Kriterier

til forslag til ændringer i Natura 2000-grænserne”

og ”Kriterier

til be-

regning af friholdt areal omkring husdyrbrug”

fastsætter grundlæggende at man ikke kan ud-

pege beskyttelsesværdig natur som Natura 2000 område, hvis udpegning vil kunne indebære

begrænsninger for mulighederne for senere at udvide husdyrbrug.

Med andre ord har man med direkte henvisning til økonomiske/produktionsmæssige hensyn

fravalgt udpegning af naturarealer, som lever op til de naturmæssige krav i habitatdirektivet.

Udpegning af naturarealer som Natura 2000 områder under habitatdirektivet sker med ud-

gangspunkt i habitatdirektivets artikel 4, herunder direktivets bilag III. Heri fremgår alene fag-

lige og naturmæssige kriterier, ikke økonomiske.

Heller ikke i

Kommissionens notat fra 2012 om udpegning af habitatområder

angives hvorvidt

man specifikt kan fravælge udpegning af beskyttelsesværdig natur for ikke at begrænse pro-

duktionsinteresser. Derfor ønsker DN at Kommissionen forholder sig til dette kriterium.

Bekendtgørelsens ordlyd og ikrafttræden

Vi tager til efterretning at der ikke ændres væsentligt i substansen af bekendtgørelsens ordlyd

og dermed i rammerne for administrationen af områderne.

Vi er dog umiddelbart uforstående overfor at der udtages en art (Nordisk Lappedykker) af ud-

kastets bilag 6, som

udgør ”brutto-listen” over arter der kan udgøre udpegningsgrundlaget for

fuglebeskyttelsesområder. Vi foreslår at arten opretholdes på bilaget, med mindre der gives en

fyldestgørende faglig begrundelse.

DN har spurgt til årsagen til at bekendtgørelsen tænkes at træde i kraft den 1/11 2018 og der-

med før EU måtte have godkendt ændringerne. Ministeriet har oplyst at en gældende bekendt-

gørelse skal udgøre grundlaget for EU's vurdering af de ønskede ændringer. Det tager vi til ef-

terretning, men vil samtidig gerne henlede opmærksomheden på den forvirring det kan afsted-

komme omkring gældende afgrænsninger, såfremt EU måtte have forbehold for ændringerne.

Om udtagningerne

For så vidt angår udtagning af landbrugsarealer har vi på den ene side udtrykt forståelse for at

der kan være landbrugsarealer uden hverken eksisterende eller potentiel naturværdi, som ikke

oprindeligt burde være medtaget i udpegningerne. Men på den anden side påpeget, at med

godt 60% af landets areal under plov, og med naturarealer ofte beliggende som ”ø’er” heri, er

det vanskeligt at skabe og opretholde større sammenhængende naturarealer for netop at ud-

mønte direktivets formål, uden at have landbrugsarealer indenfor Natura 2000 områderne.

Vi har noteret os at kriterierne for at udtage landbrugsarealer har forholdt sig til denne proble-

matik.

Der er udtaget massive arealer af fuglebeskyttelsesområder. I forløbet har vi efterlyst de nær-

mere overvejelser og begrundelser for de konkrete områder og forstår at Miljøstyrelsen har

vurderet tilgængeligt fagligt materiale i form af Naturdatabasen og DOF-Basen samt luftfotos

og på den baggrund i de pågældende områder vurderet at der ”ikke er fundet dokumentation

for habitatnatur eller arter på udpegningsgrundlaget på de udtagne arealer”.

DN har under den tidligere høring fremlagt en række eksempler på at der er arter på udpeg-

ningsgrundlaget i konkrete områder, som benytter arealer der tænkes udtaget. Alligevel har

man fastholdt de massive udtagninger f.eks. langs Vadehavet.

DN anser det for problematisk, at udtagningerne af arealer ifølge ministeriet er sket ud fra en

vurdering af, at der ”ikke er dokumentation for at udpegningsgrundlaget forekommer”, når di-

rektivets artikel 9 og svar fra Kommissionen præciserer, at bevisbyrden er omvendt: Man skal

dokumentere at udpegningsgrundlaget IKKE forekommer.

Med henvisning til de mange konkrete eksempler DNs lokalafdelinger har fremlagt under for-

rige høring på, at udpegningsgrundlag faktisk forekommer på arealer som tænkes udtaget, fin-

der DN at der er tale om en reel problematik, og ikke kun en strid om ord.

Derfor kan vi ikke ud fra en objektiv vurdering se, at dokumentationen for udtagningerne er

forenelige med direktivets og Kommissionens anvisninger.

Et helt fuglebeskyttelsesområde (F92 ”Skovene ved Vemmetofte”) er nedlagt med henvisning

til at arten (hvepsevåge) ikke skulle have været tilstede overhovedet. Ministeriet har således

givet udtryk for at den oprindelige udpegning af området for mere end 30 år siden var en fejl

og man anser ikke længere den daværende dokumentation for artens tilstedeværelse for til-

strækkelig.

DN og DOF har omvendt henvist til observationer af arten i området samt, at arealer ikke kan

udtages af Natura 2000 områder, endsige områder helt nedlægges, med henvisning til at en

art er forsvundet, hvis dette skyldes mangelfuld forvaltning. Det samme kan være tilfældet i

f.eks. marsken, hvor omfattende arealer er udtaget af fuglebeskyttelsesområder.

Derfor ønsker DN at Kommissionen forholder sig til disse problematikker.

Om de supplerende udpegninger

Frem til i sommer var det udgangspunktet at udpege i alt omtrent 5.000 ha i sammenhæng

med udtagning af omtrent 28.000 ha, det vil sige netto udtagning af 23.000 ha hvorved den

danske andel udpeget landareal ville blive reduceret fra 8,34 % til 7,8% landareal. Det skal

ses i sammenhæng med et gennemsnit for alle EU lande på 18,12 %.

Med den nu siddende minister blev der åbnet for udpegning af ny områder og større arealer,

og der er med den aktuelle høring lagt op til at udtage 29.900 ha og udvide og udpege ny om-

råder for i alt 30.900 ha.

Ministeriet har under processen på DNs forespørgsel oplyst arealernes fordeling på naturtyper,

herunder habitat-naturtyper.

På den baggrund har DN kvitteret for at udpegningen af de 30.900 hektar udgør en reel og

væsentlig forbedring i forhold til det indtil da foreliggende oplæg og indebærer at der udpeges

vigtige naturarealer med ”habitat-natur” som natura 2000 områder.

Departementet har i notat af 24.juni 2018 oplyst at de supplerende udpegninger omfatter:

Naturtype

Skovbevokset

Sø

Hede og klithede

Mose

Strandeng

Fersk eng

Overdrev

Hvid klit og strandbred

Arealer under genopretning

Andet

Areal i ha (overslag)

17.000

800

4200

1350

500

1000

750

600

2000

Herunder habitat-naturtyper

9130, 9160 og 91E0

2310, 2320 og evt 4030

1330

6210 og 6230 (evt flere)

2120 og evt 2110

I DNs høringssvar af 2. januar 2018 pegede vi på 7 naturtyper, hvor Danmark har udpeget i

underkanten i forhold til EU's kriterier:

Ikke-prioriterede naturtyper:

Naturtypen

9130 "Bøg på muld", hvor kun 12 % af forekomsterne i dag indgår i natura 2000 områder.

Naturtypen

9160 "Ege-blandskov", hvor kun 15 % af forekomsterne i dag indgår i natura 2000 områder.

Vi kvitterer for, at der med den supplerende udpegning er udpeget betydeligt mere af disse

naturtyper.

Prioriterede naturtyper:

Naturtypen

6230 "Surt overdrev", hvor kun 32 % af de kendte forekomster i den kontinentale region ind-

går i natura 2000 områder.

Naturtypen

7120 "Nedbrudt højmose", hvor kun 17 % af de kendte forekomster i den atlantiske region,

og kun 35 % i den kontinentale, indgår i natura 2000 områder.

Naturtypen

7210 "Avneknippemose", hvor kun 28 % af de kendte forekomster i den kontinentale region

indgår i natura 2000 områder.

Naturtypen

7220 "Kildevæld", hvor kun 36 % af de kendte forekomster i den atlantiske, og kun 32 % i

den kontinentale region, indgår i natura 2000 områder.

Naturtypen

91E0 "Elle- og askeskov", hvor kun 29 % i dag indgår i natura 2000 områder.

Vi kvitterer for, at der med den supplerende udpegning er udpeget mere af naturtyperne 6230

og 91E0.

Men vi konstaterer også at der ikke er udpeget mere af naturtyperne 7120, 7210 eller 7220.

Det betyder at Danmark trods revisionen fortsat har udpeget beskedne andele af disse natur-

typer i forhold til EU's kriterier. Det ønsker vi at henlede Kommissionens opmærksomhed på.

Med venlig hilsen

Bo Håkansson

Biolog,

[email protected]

Kopi:

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg