Forslag til lov om ændring af fiskeriloven
(Indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri)
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 19. juni 2017 som senest ændret ved lov nr. 736 af 8.
juni 2018, foretages følgende ændringer:
§1
1.
I
§ 3
indsættes som
nr. 8):
»8) Bestemmende indflydelse: Mulighed for gennem økonomiske mellemværender direkte eller
indirekte at påvirke økonomiske eller driftsmæssige dispositioner foretaget af en person eller et
selskab.«
2.
Efter § 34 indsættes:
Ȥ
35.
Den erhvervsmæssige udnyttelse af ressourcerne, jf. § 34, begrænses af øvre grænser for en
persons og et selskabs samlede ejerskab af kvoteandele, hvori medregnes personens eller selskabets
helt eller delvist ejede kvoteandele samt forholdsmæssigt kvoteandele helt eller delvist ejet af andre
personer eller selskaber, som førstnævnte person eller selskab har adgang til at udøve bestemmende
indflydelse på.
Stk. 2.
Ministeren for fiskeri og ligestilling fastsætter regler om øvre grænser for det samlede
ejerskab af kvoteandele, jf. stk. 1, herunder om
1) opgørelse af helt eller delvist ejede kvoteandele,
2) afgrænsning af, omregning til og opgørelse af kvoteandele, der er adgang til at udøve en
bestemmende indflydelse på,
3) indberetning af oplysninger vedrørende økonomiske mellemværender,
4) indefrysning af årsmængder tildelt på baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de øvre
grænser,
5) påbud om nedbringelse af ejerandele ved overskridelse af de øvre grænser,
6) bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre grænser og
7) overgangsordning for overskridelser af koncentrationslofterne ved reglernes ikrafttræden.«
3.
I
§ 104, stk. 1,
ændres »2/3« til: »6/11«, »Forbrugerrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og
Danmarks Frie Forskningsfond« til: »De repræsentative organisationer for offentlige interesser« og
»1/3« til: »5/11«.
4.
I
§ 112, stk. 1,
indsættes som
nr. 4:
»4) oplysninger om og dokumentation for økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller
medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere og pengeinstitutter.«
1