Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 66
Offentligt
1812407_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Miljøstyrelsen
Pesticider og Genteknologi
Strandgade 29
1401 København K
Notat vedrørende erhvervsøkonomiske konsekvenser
af restriktioner i anvendelsen af clothianidin,
imidacloprid og thiomethoxam
Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi er af Miljøstyrelsen blevet bedt om at
forholde sig til de kommentarer, som Klaus Flemløse har fremsendt til Miljøstyrelsen
på deres notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende ovenævnte sag.
Notatet er udarbejdet af Per Kudsk.
I det følgende er de punkter, som Klaus Flemløse har fremhævet, kommenteret og
præciseret, hvor det har været nødvendigt.
Clothianidin og raps
Klaus Flemløse fremhæver, at der ikke er overensstemmelse imellem salget af
clothianidin og arealet af vinterraps. Det kan skyldes, at der også er givet
dispensation til thiomethoxam (Cruiser Rasp) til bejdsning af vinterrapsfrø. Som
påpeget af Klaus Flemløse er anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af raps ikke
en del af Miljøstyrelsens notat, hvilket skyldes, at denne anvendelse er baseret på en
tidsbegrænset dispensation.
Kinakål
Arealer med de forskellige arter af kål til konsum kan være vanskelige at opgøre
præcist. I denne sammenhæng er sprøjtejournalenerne en væsentlig kilde, men
pålideligheden afhænger af, hvor mange procent af avlerne, der indberetter, samt
hvor præcist, der indberettes. For små kulturer kan en enkelt manglende
indberetning gør en stor forskel. At arealet ligger i størrelsesordenen 900 ha men
varierer fra år til år, synes der ikke at være tvivl om.
Stivelseskartofler
Der er gennemført forsøg ved SEGES, som har vist et nettomerudbytte ved bejdsning
i forhold til 2 gange sprøjtning på 383 DKK. Klaus Flemløse stillet spørgsmålstegn
ved, om hele arealet plantes med neonikotinoidbejdsede kartofler, og om det samlede
tab derfor løber op i 6 mio. DKK, som vurderet af Landbrug & Fødevarer. Arealet med
stivelseskartofler var i 2016 ca. 26.000 ha, og antagelsen hos SEGES er, at ca. 70 %
bejdses med imidacloprid, hvilket svarer til ca. 18.000 ha, som er tæt på det skønnede
areal på 16.000 ha. Den anvendte skøn vurderes derfor at være velbegrundet.
Institut for Agroøkologi
Afgrødesundhed
Per Kudsk
Professor
Sektionsleder
Dato: 23.August 2017
Direkte tlf: +45 87158096
Mobiltlf.: +45 22283382
E-mail: [email protected]
Sender's CVR no.: 31119103
Page 1/3
Afgrødesundhed
Aarhus Universitet
Forsøgsvej 1
DK-4200 Slagelse
Danmark
Tlf.: +45 89991800
Fax: +45 89991200
E-mail: [email protected]
http://www.science.au.dk/en/
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812407_0002.png
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Majs
Klaus Flemløse noterer sig, at der ikke er registreret forbrug af neonikotinoider i majs
i sprøjtejournal 2015. Det skyldes, at hele majsproduktionen i Danmark ifølge
Landbrug & Fødevarer er baseret på importeret frø, som er bejdset med midler, som
er godkendt i det pågældende land.
Konservesærter
I dette tilfælde kommenteres den skønnede merudgift på 500,000 DKK pr. år for
konservesærter. Beløbet svarer til 259 DKK pr. ha, hvilket er lig merudgiften til to
sprøjtninger med pyrethoider. Da der ikke findes alternative bejdsemidler til
konservesærter, er eneste alternativ sprøjtning på de tidlige udviklingstrin. I
konservesærter sprøjtes primært imod bladrandbiller, der kan ødelægge afgrøden
fuldstændigt. Det vurderes derfor, at den skønnede udgift er velbegrundet.
Korsblomstrede afgrøder
Her er tilsyneladende tale om en misforståelse. De 700 ha korsblomstrede afgrøder er
en række forskellige havefrøkulturer, hvor der høstes frø. Som for vinterrapsens
vedkommende vil manglende mulighed for bejdsning betyde, at man ville skulle
sprøjte flere gange med pyrethoider (i gennemsnit 2�½ gang ifølge Landbrug &
Fødevarer). Den skønnede merudgift er derfor velbegrundet.
Spinat
Anvendelsen er kun til spinat til frø, dvs. der er ingen risiko for rester i spinat til
konsum. Det er korrekt, at ikke hele arealet tilsås med imidaclopridbejdset frø, da der
foretages en behovsvurdering forud for en eventuel bejdsning.
Roer
Der fremhæves flere forhold vedrørende opgørelsen omkring roerne. Det ene er
arealet. Det er rigtigt, at roearealet i 2015 var lavere end i de foregående år, men i de
to seneste år er det sået henholdsvis 33.000 og 34.000 ha, dvs. arealet er tilbage på
det niveau, som har været udgangspunktet for det skønnede tab på 75-100 mio. DKK.
Mht. det skønnede tab på eksport af roefrø på 500 mio. DKK er der tale om en anden
form for tab. Der er en stor forarbejdning inklusiv bejdsning af roefrø i Danmark.
Frøene er ikke dyrket i Danmark, så tabet er udelukkende den merværdi, som
forarbejdningen repræsenterer. Eksporten sker til både EU og ikke-EU lande. For de
sidstnævntes vedkommende må man antage, at de vil finde leverandører, som kan
bejdse frøene med neonikotinoider, mens alle EU landene vil skulle indstille sig på at
dyrke roer, som ikke er bejdset med neonikotinoider.
Page 2/3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812407_0003.png
AARHUS
UNIVERSITY
SCIENCE AND TECHNOLOGY
Afsluttende kommentarer
Klaus Flemløse nævner, at der er i notatet er uklarhed omkring, hvilke udgifter og
tab, der medregnes, og om der er tale om tab, som optræder hyppigt eller sjældent.
Overordnet set kan man sige, at forbud mod bejdsning med neonikotinoider ofte vil
betyde, at man i stedet vil skulle sprøjte efter fremspiring af afgrøden, da der ikke
findes alternative bejdsemidler. Det er forbundet med en merudgift til insekticid og
udbringning, samt en risiko for dårligere effekt og dermed udbyttetab, da det ofte er
vanskeligt at få placeret sprøjtningerne på de optimale tidspunkter. På sigt kan denne
praksis føre til resistens, da der i Danmark i mange tilfælde kun er godkendt
insekticider tilhørende gruppen af pyrethoider. Det er bl.a. situationen i vinterraps,
hvor vi endnu ikke har resistens mod pyrethoider hos rapsjordloppen, som er det
skadedyr, der bejdses imod med neonikotinoider. Resistens er observeret i både
Storbritannien og Tyskland og må formodes at udvikles i Danmark, hvis bekæmpelse
baseres udelukkende på pyrethoider. Sker det vil udbyttetabet stige markant.
Et andet forhold er, hvor stor en risiko, der er forbundet med at dyrke en afgrøde.
Manglende adgang til effektive bejdsemidler kan betyde, at risikoen ved at dyrke
afgrøden på sigt bliver så stor, at dyrkningen ophører. I det tilfælde er tabet af en helt
anden størrelse, som f.eks. de 5 mio. DKK, der er angivet for korsblomstrede
frøafgrøder, men i disse tilfælde vil der naturligvis blive dyrket en anden afgrøde, som
delvis vil kompensere for tabet. Imidlertid er mange af de afgrøder, der påvirkes af
restriktionerne i brugen af neonikotinoider, højværdiafgrøder, som repræsenterer en
betydelig højere værdi pr. ha. end alternative afgrøder som f.eks. korn.
Ovennævnte forhold gør, at det er vanskeligt at vurdere økonomiske konsekvenser,
da der både er en ”her og nu” effekt, hvor primært effekten og omkostningerne ved
alternativerne spiller en rolle, men også en effekt på længere sigt, hvor afgrøder
forsvinder ud af dyrkningen og erstattes med andre. Ikke mindst den øgede risiko for
pesticidresistens er i den sammenhæng en af de store ubekendte faktorer.
Page 3/3
Med venlig hilsen
Per Kudsk