Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 66
Offentligt
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
14.august 2017
Vurdering af jordbrugets og grønsagsproducenternes skøn over
omkostningerne ved at begrænse brugen af clothianidin, imidacloprid og
thiamethoxam.
Indledning
–
djævlen ligger i detaljen
Jordbrugets og grønsagsproducenternes opgørelser over de økonomiske tab ved at begrænse
anvendelsen af clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam er ikke retvisende i alle tilfælde.
For at vurdere de økonomiske konsekvenser ved at begrænse brugen virkstofferne clothianidin,
imidacloprid og thiamethoxam, er det nødvendigt at kende omfanget af deres anvendelse. Der er
imidlertid ingen offentlig registrering af anvendelsen pr. afgrøde af disse midler anvendt til
bejdsning. Derfor er det næsten umuligt at foretage en afstemning af de påståede økonomiske
påvirkninger. Dette gælder specielt for Folketingets medlemmer. Miljøministeriet, som har adgang
til alle data, har tilsyneladende ikke foretaget en afstemning. Derfor denne henvendelse.
Ved at sammenkøre følgende registre
Miljøstyrelsens Sprøjtejournalen 2015
Miljøstyrelsens årlige bekæmpelsesmiddel-statistikker 2015
Danmarks Statistik
SEGES Middelbase
er der dukket nogle ting op, der ikke kan passe. Det er derfor begrundet, at de givne økonomiske
vurderinger ikke er korrekte.
Jordbrugets og grønsagsproducenternes opgørelser sammenblander tingene, som man kun ved en
detaljeret læsning opdager:
I nogle tilfælde taler man om tab i dækningsbidrag(bundlinje) og andre tilfælde om tab af
omsætning(toplinje).
I nogle tilfælde taler man om et årligt tab og i andre tilfælde om tab, som kun optræder sjældent,
men de anføres som et tab pr. år.
Der er i flere tilfælde angivet tabet pr. år i form af et interval, som f.eks. 70-150 mio. kr. pr. år. Det
fremgår ikke om denne usikkerhed skyldes en år til år variation eller om det er en vurdering af
usikkerheden i tabet.
Der er efter min mening flere fejl i arealangivelserne for nogle af de nævnte afgrøder. Både
overvurdering og undervurdering af arealerne forekommer.
Der står
ikke
udtrykkeligt
”bejdsning med neonikotinoider” i
Miljøministeriet [1] notat. Derfor kan
det tænkes, at man bevidst eller ubevidst har medregnet andre typer af bejdsemidler.
På baggrund af denne sammenligning mener jeg, at jordbrugets og grønsagsproducenternes
opgørelser over de økonomiske tab ikke er retvisende i alle tilfælde.
Nedenfor følger bemærkninger til de enkelte punkter i Miljøministeriets notat [1] side 4-5. Disse
bemærkninger henvender sig primært i Miljøministeriet, men hvis Miljøministeren ikke reagerer
på dette, kan der naturligvis stilles spørgsmål fra Folketingets medlemmer.
1
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812405_0002.png
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
14.august 2017
Clothianidin og raps
Clothianidin anvendes til bejdsning af raps. Ud fra kendskabet til salget og ved sammenligning
med arealet med raps er det åbenbart, at der er noget galt. Det fremgår af følgende tabel:
clothianidin
Modesto FS 480
Bejdsninig
Raps frø pr Ha (jf. svar på Spørgsmål nr. 798[2])
Virkstof pr ha
Areal med raps ifølge DST
Total forbrug clothianidin ifølge salgsstatistik
Beregnet forbrug af Clothianidin
Forskel/spild/eksport?
400
12,50
3,00
0,0150
193.234
1.263
2.899
-1.636
enhed
g/l
ml/kg frø
kg
kg
ha
kg
kg
kg
Produktet Modesto FS 480 indeholder 400 g/l og ved bejdsning skal der anvendes 12,5 ml/kg frø.
Der skal anvendes ca. 3 kg frø pr. Ha. Dette giver 0.0150 kg virkstof pr. Ha. Med et samlet areal på
193.234 Ha bliver forbruget på 2.899 kg. Der er i 2015 solgt 1.263 kg virkstof. Dette betyder, at der
mangler 1.636 kg virkstof.
Der altså noget galt. Enten har man importeret bejdset rapssåsæd eller også anvender man kun
clothianidin på en del af rapsarealet. I så fald har man misinformeret Folketinget, idet man i [3]
har oplyst, at det ikke er muligt at dyrke raps rentabelt uden at anvende bejdsning med
clothianidin.
I Miljøministeriets [1] vurdering er raps ikke et selvstændigt punkt, men kvalitativt er det
behandlet [3] ”Fagligt grundlag for Danmarks holdning til jordbrugets anvendelse af insekticider af
klassen neonikotinoider.”
Kinakål
I Miljøministeriets notat [1] står der
”Forbud
mod bejdsning (100 ha) vil få store konsekvenser pga. manglende alternativer, angreb
af skadedyr vil betyde et tab på 175.000 kr./Ha. Det vil derfor formodentlig ikke længere være
rentabelt at dyrke kinakål i Danmark. Der kan være et skønnet tab på maksimalt 12 mio. kr. pr.
år. (Kinakål høstes normalt før blomstring)
Andre kålarter: Forbud mod bejdsning (900 ha) vil betyde en merudgift til sprøjtning med
alternativer på op til �½ mio. kr. pr. år. (Disse kålarter høstes normalt før blomstring).”
Følgende tabel viser arealerne for en række kål-afgrøder beregnet ud fra Sprøjtejournalen 2015 og
fra Danmark Statistik 2015.
Afgrøde
Areal i Ha
Areal i
Kål-afgrøder
Ha
Sprøjtejournal
DST
2015
259
53
301
273
312
147
166
343
344
6
36
61
55
%
Kinesisk kålfrø
Kålfrø (hvid- og rødkål)
Savoykål spidskål
Hvidkål
Rødkål
Blomkål
Rosenkål
Kinakål
0,88
0,89
1,00
0,18
1,13
2
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812405_0003.png
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
Grønkål
Total
41
1.488
106
1.019
0,39
1,46
14.august 2017
Arealet med Kinakål svinger en del fra år til år. Derfor er det ikke helt forkert, at anføre et areal på
100 Ha selv om arealet i 2015 har været tæt på det halve.
Arealet for de øvrige kålarter er ifølge ovenstående tabel beregnet til 1.426 Ha og hvis man
fraregner Kinesisk Kålfrø kommer man ned på 1.166 ha. Der er et stykke vej ned til de 900 ha, som
angivet.
Stivelseskartofler
I Miljøstyrelsens notat [1] står der vedr. kartofler:
”Forbud
mod bejdsning vil betyde, at afgrøden i stedet skal sprøjtes mod skadedyr. Man Har
opgjort. at der vil ske et tab af udbytte på 383 kr/Ha ved sprøjtning fremfor ved bejdsning. Når
det estimeres, at afgrøden dyrkes på 16.000 Ha. vil det betyde et udbyttetab på godt 6 mio. kr. pr.
år. Yderligere vil der være en udgift til sprøjtning på suboptimale tidspunkter på 1-2 mio. kr. pr.
år.”
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 og Danmark Statistik har jeg dannet følgende oversigt:
Afgrøde
Areal i Ha
Kartoffelafgrøder
Sprøjtejournal
2015
7.005
22.857
5.329
3.951
39.144
Areal i
Ha
DST
13.716
22.012
5.851
41.579
%
Kartofler spise-
Kartofler stivelses-
Kartofler lægge-
Kartofler andre
Total
51%
104
%
91%
94%
Det fremgår af denne tabel, at arealet med kartofler er på ca. 39.000 ha, hvoraf arealet med
stivelseskartofler udgør ca. 23.000 ha. Ifølge Danmark Statistik udgør det samlede kartoffelareal
ca. 41.500 Ha svarende til. at der er en indberetningsprocent på 95 %.
Der er anført et areal til dyrkning af stivelseskartofler på 16.000 Ha. Dette stemmer ikke med
hverken min opgørelse eller Danmarks Statistiks opgørelse.
Jeg ved ikke hvad bemærkningen
”Når det estimeres, at afgrøden dyrkes på 16.000 Ha”
betyder.
Mener man, at der dyrkes det angivne areal eller er det umuligt at estimere?
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 har jeg dannet følgende oversigt:
Sprøjtejournalerne 2015 behandlet med neonikotinoider
Afgrøde
Kartofler spise-
Kartofler stivelses-
Kartofler lægge-
Kartofler andre
Total
Imidacloprid Acetamiprid
Ha
Ha
917
1.451
6.789
13.461
752
2.004
1.619
1.549
10.077
18.467
Midlet Imidacloprid bruges til bejdsning af kartofler og af følgende tabel fremgår, at ca. 10.000 Ha
er behandlet med dette stof. I virkelighed er det muligt, at det bejdsede areal ikke er 16.000 ha.
men snarer omkring 7.000 ha.
3
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812405_0004.png
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
Majs
I Miljøstyrelsens notat [1] står der vedr. majs:
14.august 2017
”Bejdsning
mod skadevolderen smelderlarver er sjældne, og foretages efter behov. Et forbud mod
denne bejdsning estimeres at medføre en merudgift på 2 - 4 mio. kr. pr. år. når afgrøden i stedet
skal sprøjtes.”
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 og Danmark Statistik har jeg dannet følgende oversigt:
Afgrøde
Areal i Ha
Majs-afgrøder
Sprøjtejournal
2015
167.988
7.668
297
175.954
Areal i
Ha
DST
177.908
%
Silomajs
Majs til modenhed
Sukkermajs
Total
94%
177.908
99%
Indberetningsprocenten til Sprøjtejournalen 2015 er på 99%.
Der er ikke indberettet brug af neonikotinoider i majsafgrøder i Sprøjtejournalen 2015.
Det havde været mere korrekt at anføre et forventet areal, der er ramt af smelderlarver og hvor
hyppigt disse angreb forekommer sammen med et skønnet tab. Det virker lidt søgt at vise et tab på
2-4 mio.kr.pr år, når dette tab kun sker sjældent indtræffer.
Konservesærter:
I
Miljøstyrelsens notat [1] står der vedr. konservesærter:
”Et
forbud mod bejdsning vil betyde merudgifter til sprøjtning på ca. 500.000 kr. pr. år.”
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 og Danmark Statistik har jeg dannet følgende oversigt:
Afgrøde
Areal i Ha
Areal i
Ærte-afgrøder
Ha
DST
Sprøjtejournal
2015
1.941 2.788
2.988
475
5.405 2.788
%
Ærter konsum
Ærter
Ærtehelsæd
Total
70%
Det samlede areal med ærter er ifølge Sprøjtejournalen 2015 på ca. 5.400 Ha
, hvoraf Ærter til Konsum er på 1.941 Ha. En merudgift på 500.000 kr. pr. betyder ca. 259 kr. pr.
Ha. pr. år.
Der er kun indberettet et areal behandlet med thiacloprid på 0,64 Ha i 2015.
Der er ingen argumenter for en merudgift på 500.000 kr. pr år. En sådan udgift burde
sammenlignes med de samlede udgifter ved produktion af ærter til konsum.
Korsblomstrede afgrøder:
I
Miljøstyrelsens notat [1] står der vedr. korsblomstrede afgrøder:
”Der
anvendes bejdsning af frø til disse afgrøder til dyrkning på 700 Ha. Et forbud mod
bejdsning ville betyde at afgrøderne i stedet vil skulle sprøjtes 2�½ gange pr. Ha, hvilket ville
4
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812405_0005.png
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
14.august 2017
betyde en merudgift på 500 kr./Ha. I alt en merudgift på 350.000 kr. pr. år. Hvis derimod hele
afgrøden mistes pga. skadevoldere, vil det kunne betyde et udbyttetab på 5. mio. kr. pr. år.”
Korsblomstrede afgrøder er efterafgrøder. Det er typisk ræddike, sennep og vinterraps. Der er
ingen argumenter for, at disse afgrøder skal sprøjtes 2�½ gange pr. Ha og med hvad.
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 har det ikke være muligt at identificer, hvad de
”Korsblomstrede
afgrøder”
består af. Derfor er der ingen afstemningsmuligheder. I Sprøjtejournalen 2015 er der vist
et areal på ca. 10.000 Ha
til ”Pligtigt efterafgrøder”.
Spinat:
I Miljøstyrelsens notat [1] står der vedr. spinat:
”Der foretages bejdsning af spinatfrø til 4000 Ha spinatafgrøde pr. år. Hvis
bejdsning forbydes
vil afgrøden i gennemsnit skulle sprøjtes 2 gange pr. år til 500 kr. /Ha. hvilket ville betyde en
merudgift på 2 mio. kr. pr. år.”
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 og Danmark Statistik har jeg dannet følgende oversigt:
Areal i Ha
Spinat afgrøder
Areal i Ha
Afgrøde Sprøjtejournal 2015
DST
Spinatfrø
Spinat
Total
4.704
126
4.830
157
81%
%
Der er uoverensstemmelser mellem det angivne skøn på 4000 Ha og optællingen fra Sprøjte-
journalen 2015. Arealet er noget større end de angivne 4000 Ha. Hvis bejdsningen sker med
imidacloprid, der har en halveringstid på 191 dage, vil der være ganske små mængder tilbage i
spinatbladene. Disse små mængder vil havne på middagsbordene i danske hjem!
ROER:
I
Miljøstyrelsens notat [1] står der vedr. roer
Roefrø til eksport:
”Der
forventes en omsætning på eksport af bejdsede roefrø på 500 mio. kr. pr. år. Et forbud mod
bejdsning af roefrø ville også betyde et forbud mod bejdsning af frø til eksport både til EU-lande
og 3-lande. hvilket betyder at hele denne eksportindtægt vil bortfalde.
Roer til sukker:
Det estimeres. at sukkerroer dyrkes på 33.000 Ha pr. år. Der forventes på dette areal et
udbyttetab på 10-23 % som føles af øget skadedyrs- og sygdomsforekomst. Samtidig forventes
det. at der skal sprøjtes 1-2 gange pr. år med pyrethroider og 1 gang pr. år med pirimicarb. I alt
bliver udbyttetab og merudgifterne til sprøjtning 70-150 mio. kr pr. år.
Foderroer:
Forbud mod bejdsning vil give en generelt årligt udbyttenedgang på ca. 3 %. Yderligere vil der
ske udbyttenedgang som følge af sygdommen virusgulsot på 10 til 20 %. I alt en nedgang på 13
til 23 %, som vil betyde et tab på 8 - 13 mio. kr. pr. år.”
Ud fra Sprøjtejournalen 2015 og Danmark Statistik har jeg dannet denne oversigt:
5
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812405_0006.png
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
14.august 2017
Afgrøde
Sukkerroer til
fabrik
Fodersukkerroer
Bederoefrø
Majroefrø
Kålroer
Total
Areal i Ha
Roeafgrøder
Sprøjtejournal
2015
24.799
4.125
70
3
12
29.009
Areal
DST
Ha
25.004
5.188
%
99%
80%
30.192
96%
Ifølge Danmarks statistik er der sket et systematisk fald i sukkerroer produktionen fra ca. 40.000
Ha i 2011 til ca. 25.000 Ha i 2015. Dette stemmer overens med optællingerne fra Sprøjtejournalen
2015.
Bederoer er en fællesbetegnelse for rodfrugterne runkelroer, fodersukkerroer og sukkerroer. Derfor
er det muligt,
at betegnelsen ”Bederoefrø”
også
omfatter ”Sukkerroefrø”.
Jeg ved ganske enkelt
ikke om arealet med ”Bederoefrø” på 70
Ha er korrekt, men at et sådant areal skulle kunne danne
grundlag for en meget stor omsætning er overraskende.
Der er anført et omsætningstab(toplinjen) på 500 mio. kr.pr år på roefrø til eksport. Det lyder
dramatisk. men der er ikke anført en påvirkning af dækningsbidraget (bundlinjen). Ved en
hurtiglæsning, er det ikke sikkert et travlt Folketingsmedlem opdager dette. Strengt taget er der
ikke tale om misinformation, men om information, som kan misforstås ved hurtiglæsning.
Med hensyn
til ”Roer til sukker”,
er der ikke overensstemmelse mellem det anførte areal på 33.000
Ha opgørelserne fra Sprøjtejournalen 2015 og Danmark Statistik, der viser ca. 25.000 Ha. Derfor
er tabet på de 70-150 mio.kr pr. år overdrevet.
Man skal have en detaljeret viden om dyrkning af sukkerroer for at kunne vurdere et udbytte tab på
10 % - 25 %. Hvis de 10 % - 25 % bygger på erfaringer fra enkelte marker og ikke for en
totalopgørelse, kan der være tale om en overdrivelse af tabet. Det må være muligt at dokumentere
tabet på 10 % - 25 %.
Virusgulsot spredes via ferskenbladlus og disse lus fremkommer ikke lige hyppigt hvert år. Derfor
er tabet på foderroer på 8 - 13 mio.kr. måske overdrevet.
Bemærkning:
Så vidt jeg er orienteret henter Danmarks Statisk alle landbrugets tal fra Landbrug & Fødevarer.
Det er derfor overraskende, at der er afvigelser mellem Danmarks Statistik og jordbrugets og
grønsagsproducenternes arealangivelser.
6
 MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Henvendelse af 27/10-17 fra Klaus Flemløse, Ålsgårde, om de økonomiske omkostninger ved forbud mod neonikotinoider
1812405_0007.png
Klaus Flemløse, cand.scient. mat/stat.
Vingen 19
3140 Ålsgårde
Link:
14.august 2017
[1]Miljø- og Fødevareministeriet: Notat til Folketinget Europaudvalg. komitésag. 10.maj 2017
Sagsnummer:2017-439. MFVM 278. se side 4-5.
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/MOF/bilag/426/1754896.pdf
[2]Miljø- Og Fødevareudvalget 2016-17. Svar på Spørgsmål nr. 798.
[3]Fagligt grundlag for Danmarks holdning til jordbrugets anvendelse af insekticider af klassen
neonikotinoider.
http://mst.dk/media/131379/notits-neonikotinoider-bier-til-mstdk1.pdf
7