Notat
J.nr. 18-190-000014
Ref. MORSTO/NAAN
Den 1. august 2018
Orienterende notat til Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgørelse ved EU-Domstolen om
nye planteforædlingsteknikker
EU-domstolen har onsdag den 25. juli 2018 afsagt kendelse i sagen om regulering af nogle af de
nye planteforædlingsteknikker, de såkaldte mutagenese-teknikker (C-528/16 vedlagt).
Afgørelsen slår fast, at organismer frembragt ved hjælp af de nye teknikker skal betragtes som
GMO’er og reguleres efter
den fulde GMO-regulering, dvs. at der skal foretages en fuld miljø- og
sundhedsrisikovurdering af sorterne forud for markedsføringen.
Baggrund
Baggrunden for sagen er en fransk retssag, hvor den franske stat er blevet sagsøgt over dens
implementering af udsætningsdirektivet for genetisk modificerede organismer (GMO)
1
af en
fransk landmandsorganisation m.fl. I den forbindelse har den franske domstol stillet en række
såkaldt præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af direktivets regler
om mutagenese-teknikker.
Organismer frembragt med traditionelle mutagenese-teknikker (dvs. de teknikker, som var
kendt da direktivet blev formuleret) er GMO'er i udsætningsdirektivets forstand, men er
undtaget fra reglerne om godkendelse og dermed kravet om miljø- og sundhedsrisiko-
vurderinger forud for markedsføring.
Det er med de traditionelle mutagenese-teknikker kun muligt at frembringe tilfældige (dvs.
spredte og ikke målrettede) mutationer ved anvendelse af radioaktiv bestråling, UV eller
kemikalier med mutagene effekter. Med de nye mutagenese-teknikker, som er fremkommet
efter vedtagelsen af direktivet, er det imidlertid muligt at foretage mere målrettede mutationer,
hvilket åbner for nogle helt nye anvendelsesmuligheder.
EU-Kommissionen nedsatte på anmodning fra medlemsstaterne i 2007 en arbejdsgruppe, som
skulle vurdere, om de forskellige nye planteforædlingsteknikker, herunder mutagenese-
teknikker, skulle være omfattet af GMO-lovgivningen. EU-Kommissionen har dog efterfølgende
meldt ud, at den vil afvente EU-domstolens afgørelse, før den vil udtale sig om sagen.
Domstolens afgørelse
Hovedspørgsmålet, som EU-Domstolen har taget stilling til, er, 1) hvorvidt disse nye
mutagenese-teknikker er undtaget fra direktivet i lighed med de traditionelle mutagenese-
teknikker, 2) om sorter, der er fremstillet med de ovennævnte teknikker, også er undtaget fra de
gældende krav om, at GMO-sorter skal mærkes 3) om direktivets regler forhindrer
medlemsstaterne i at fastsætte nationale regler for mutagenese-teknikkerne og 4) om det kan
siges at være i overensstemmelse med EU-lovgivningens forsigtighedsprincip, at organismer
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer
Landbrugsstyrelsen
•
Nyropsgade 30
•
1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR
20814616
• EAN
5798000877955
•
•
www.lbst.dk