MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 617: Lovudkast- forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Obligatorisk digital kommunikation om rottebekæmpelse og autorisation hertil), fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 617
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Obligatorisk digital kommunikation om rottebekæmpelse og autorisation hertil)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1444 af 12.

december 2017, § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018 og lov nr. 467 af 14. maj 2018 , foretages følgende

ændring:

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

” ) a søg i g og afgørelse o autorisatio og o tilbagekaldelse af e såda autorisatio i he hold til

regler udstedt i edfør af § , stk. ,”

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 7-14.

§ 79 b, stk. 1, nr. 7,

der bliver r. , æ dres ”§ og § a” til: ” § , § a og §

§ 79 b, stk. 1, nr. 13,

der bliver r.

, æ dres: ” r.

” til: ” r.

”.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

, stk. ”.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 617: Lovudkast- forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Obligatorisk digital kommunikation om rottebekæmpelse og autorisation hertil), fra miljø- og fødevareministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning og baggrund

Lovforslaget har til formål at muliggøre en effektivisering af sagsbehandlingen i forbindelse med

indberetning til kommunalbestyrelsen om bekæmpelse af rotter og af Miljøstyrelsens meddelelse af

autorisationer hertil.

Med henblik herpå tilvejebringer forslaget hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at miljø- og

fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med

indberetninger til kommunalbestyrelsen om rottebekæmpelse og Miljøstyrelsens afgørelser om

autorisationer til bekæmpelse af rotter samt ansøgning herom.

Forslaget følger ligeledes op på regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere,

virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt.

I november 2017 udsendte Miljøstyrelsen en ny handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, der

indeholder en række initiativer til en styrket forebyggende indsats og en mere effektiv rottebekæmpelse,

herunder en øget indsats i forhold til at få indrapporteringen af data om bekæmpelsen af rotter til at fungere

bedre.

Baggrunden var, at man havde måttet konstatere, at den hidtidige indsats mod rotter ikke havde kunnet

knække den stigende tendens i antallet af anmeldte rotteangreb.

En række af handlingsplanens initiativer er blevet gennemført i bekendtgørelse nr. 1723 af 17. december

2017 (herefter rottebekendtgørelsen). Kommunalbestyrelsens mulighed for at lade rottebekæmpelsen udføre

af andre end af kommunens eget autoriserede personale eller af personer, som er autoriseret til

erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter (R1-autorisationer), er f.eks. udvidet til også at omfatte

personer, som er autoriseret til at bekæmpe rotter ved brug af visse kemiske bekæmpelsesmidler på egen

erhvervsejendom (R2- autorisationer). Samtidig giver R1-autorisationen udvidet adgang til at bekæmpe

rotter.

I forlængelse heraf er det forventningen, at en relativt større del af den kommunale rottebekæmpelse vil blive

foretaget af personer med R1- og R2-autorisationer fremover og for at sikre, at kommunalbestyrelsen fortsat

kan føre et effektivt tilsyn med rottebekæmpelsen fastsætter bekendtgørelsen derfor også en skærpet

indberetningspligt for de autoriserede rottebekæmpere.

Kommunalbestyrelsen indberetter i dag alle oplysninger modtaget fra de autoriserede rottebekæmpere til

den fællesoffentlige rottedatabase. Databasen er en del af Miljøportalen, som er et fællesoffentligt

partnerskab mellem Miljøstyrelsen, KL og regionerne.

Som konsekvens af det nye autorisationssystem og den skærpede indberetningspligt er det derfor også

forventningen, at kommunernes arbejde med at håndtere indberetninger om rottebekæmpelse vil stige

betydeligt. Miljøstyrelsen skønner, at der vil være tale om ca. 50.000 indberetninger, der vil skulle indtastes i

den fællesoffentlige rottedatabase af kommunerne.

Med henblik på at kunne håndtere den øgede administrative byrde for kommuner er der således behov for at

effektivisere sagsbehandlingen i forbindelse med indberetninger om den autoriserede rottebekæmpelse til

kommunalbestyrelsen, hvilket lovforslaget tilsigter at muliggøre.

RI- og R2-autorisationer udstedes efter regler i rottebekendtgørelsen. Det følger af bekendtgørelsen, at

autorisationen meddeles ved brug af digital selvbetjening i Miljøstyrelsens Autorisationssystem for brug af

Bekæmpelsesmidler (MAB). Systemet tilgås via Nem-ID. Ved indsættelsen af bestemmelsen om digital

selvbetjening i december 2017 i rottebekendtgørelsen var det opfattelsen, at hjemlen hertil var indeholdt i

lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017

(

kemikalieloven) bestemmelser om digital

kommunikation. Det er imidlertid nu Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at hjemlen hertil rettelig bør

være i miljøbeskyttelsesloven, hvilket sikres med lovforslaget. Det bemærkes, at bestemmelsen om

anvendelse udstedelse af autorisation i MAB endnu ikke har været anvendt.

Lovforslagets indhold

2. 1.

Gældende ret

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag en regel i lovens § 17a om borgernes anmeldelse af rotter.

Bestemmelsen forpligter enhver, der konstaterer forekomst af rotter til - ved anvendelse af den digitale

løsning kommunen stiller til rådighed - straks at anmelde forekomsten til kommunen. Anmeldepligten

gælder såvel grundejer som lejer, men også tredjemand, for eksempel en nabo til en ejendom med rotter eller

en person, der opdager rotter på veje eller i parker.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder endvidere en generel bestemmelse i § 79 b, der giver hjemmel til at indføre

krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med en lang række bestemmelser om

anmeldelser, indberetninger, ansøgninger og afgørelser mv. på miljøbeskyttelseslovens område. Således kan

der f.eks. i dag i medfør af § 79 b, nr. 5 og 7 i miljøbeskyttelsesloven fastsættes regler om, at der skal ske

anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital

signatur el. lign., ved afgørelser og indberetninger i medfør af § 19, § 79 b, kapitel 4, 5, 6, 9 og 9 a samt regler

udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet i medfør af disse regler samt regler udstedt i medfør af § 7 og § 7

a. Ligesom der i medfør af samme bestemmelses nr. 6 kan fastsættes regler om anvendelse af digital

kommunikation ved ansøgning og afgørelse om godkendelse som indsamlingsvirksomhed og tilbagekaldelse

af denne godkendelse i henhold til regler udstedt i medfør af § 44, stk. 4, nr. 1 og stk. 5

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag ikke hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation

mellem borgere, virksomheder og myndigheder i forbindelse med indberetning om rottebekæmpelse eller

ansøgning og afgørelse om R1 og R2-autorisationer efter regler udstedt i medfør af lovens § 17, stk.3.

Bekæmpelse af rotter i Danmark er en offentlig opgave, idet kommunalbestyrelsen efter § 17, stk. 1, i

miljøbeskyttelsesloven har til opgave at foretage en effektiv rottebekæmpelse. Efter lovens § 17, stk. 3,

fastsætter miljø- og fødevareministeren regler om rottebekæmpelse, ligesom ministeren kan fastsætte regler

om, at personer der udfører rottebekæmpelse skal være autoriserede samt om tilbagekaldelse af

autorisationer.

Hjemlen i § 17, stk. 3, er bl.a. udnyttet i rottebekendtgørelsen til at fastsætte regler om

kommunalbestyrelsens mulighed for at overlade rottebekæmpelsen til personer, som er autoriserede hertil,

R1- og R2-autorisationer, og disses pligt til løbende at registrere oplysninger om rottebekæmpelsen som

angivet i bekendtgørelsens bilag 6, dvs. blandt andet oplysninger om navn og adresse, ejendomstype,

observationssted, kloakering, årsag til rottetilhold, og bekæmpelsesmetode, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2.

Det følger endvidere af samme bestemmelse, at senest 1 måned efter sagens afslutning skal de registrerede

oplysninger indberettes til kommunalbestyrelsen. Rottebekendtgørelsen indeholder ikke bestemmelser, der

angiver, i hvilken form indberetningen skal ske .

Udover de oplysninger, som skal indberettes til kommunen i medfør af ovennævnte bestemmelser

indeholder rottebekendtgørelsen i § 22 et krav om, at R1-autoriserede personer skal videregive oplysninger

til kommunalbestyrelsen om de kontrakter om sikringsordninger de indgår, ændrer eller ophæver.

Sikringsordninger er kontrakter indgået mellem en R!-autoriseret person og en ejer eller lejer af fast

ejendom, der omfatter forebyggelse af rotter. Formålet med anmeldelse er at give kommunen indblik i, hvor i

kommunen der er rotteproblemer, så kommunen har mulighed for, såfremt der er problemer, at løfte sin

opgave som ansvarlig for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse. Oplysningernes skal indgives til

kommunen skriftligt, men bekendtgørelsen indeholder ikke yderligere formkrav.

Efter bekendtgørelsens § 31, stk. 3, påhviler det kommunalbestyrelsen løbende at indberette de oplysninger,

som er modtaget fra personer med R1- eller R2-autorisationer, til den fællesoffentlige rottedatabase.

Hjemlen i lovens § 17, stk. 3, er endvidere udnyttet i rottebekendtgørelsens kapitel 5 og 6 til at fastsætte

regler om autorisation til rottebekæmpelse. Miljøstyrelsen meddeler autorisationerne, jf. bekendtgørelsens §

17, stk. 2, og § 25, stk. 2, For at opnå autorisation kræves bevis for gennemført og bestået kursus til enten R1-

eller R2-autorisation jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, og § 25, stk.2 . For at få adgang til et kursus kræves

endvidere dokumentation for opfyldelse af visse adgangskriterier, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1, og § 25,

stk. 1. Adgangskriterier og indholdet af kursus afhænger af, hvilken autorisation, R1 eller R2, der ansøges om.

Ansøgning om autorisation sker rent praktisk ved ansøgning til enten Miljøstyrelsen eller en af Miljøstyrelsen

anerkendt kursusudbyder, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2, og § 26, stk.4. Bekendtgørelsen indeholder

endvidere i kapitel 11 regler om tilbagekaldelse af autorisation.

Bekendtgørelsen indeholder i dag ikke bestemmelser, der angiver i hvilken form ansøgningen skal ske

ligesom bekendtgørelsen ikke indeholder regler, der angiver i hvilken form en eventuel tilbagekaldelse skal

ske.

Efter den gældende rottebekendtgørelsens §§ 17 og 25, udstedes autorisationer til bekæmpelse af rotter (R1-

og R2-autorisationer) via selvbetjening i Miljøstyrelsens Autorisationssystem til anvendelse af

bekæmpelsesmidler (MAB). MAB er et it-system, der udsteder autorisationer via digital selvbetjening.

Adgang til systemet sker via ved anvendelse af Nem-ID. De autoriserede kan logge på og få adgang til deres

egne autorisationer.

Reglerne om pligt til at anvende digital selvbetjening ved meddelelse af autorisation efter

miljøbeskyttelsesloven har i den gældende rottebekendtgørelse hjemmel i kemikalielovens § 55, stk. 2. Denne

bestemmelse indeholder hjemmel for miljø- og fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, skemaer og

digital signatur.

2.1.2

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er behov for at effektivisere den kommunale sagsbehandling som følge af den forventede øgede mængde

indberetninger om rottebekæmpelse , der følger af de nye regler i rottebekendtgørelsen. En effektivisering

kan opnås ved, at de autoriserede rottebekæmpere anvender digitale selvbetjeningsløsninger ved

indberetninger om rottebekæmpelse til kommunalbestyrelsen.

Med henblik herpå foreslås det at indsætte en henvisning til § 17, stk.3, i lovens § 79 b, stk. 1, nr. 7, således at

ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-

systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lign. ved indberetning mv. og afgørelser til

myndigheder i medfør af regler, der er udstedt i medfør af § 17, stk. 3.

Det er intentionen, at bemyndigelsen aktuelt skal udmøntes i en ændring af rottebekendtgørelsen, hvorefter

de autoriserede rottebekæmperes indberetning om rottebekæmpelse til kommunalbestyrelsen skal ske

direkte til den fællesoffentlige database vedrørende rotter.

Det er endvidere intentionen, at bemyndigelsen aktuelt skal udmøntes i en ændring af rottebekendtgørelsen,

hvorefter oplysninger om sikringsordninger, der i medfør af bekendtgørelsens § 22 skal indgives til

kommunen skriftligt, fremover skal indgives elektronisk til den fællesoffentlige database.

Databasen er som nævnt i lovforslagets punkt 1. en del af Danmarks Miljøportal, som er en platform til

opsamling og opbevaring af natur- og miljødata. Miljøportalen er et fællesoffentligt partnerskab mellem

Miljøstyrelsen, KL og regionerne. Indberetningsmodulet er stadig i udviklingsfasen, men forventes klar til

ibrugtagning primo 2019. Indberetninger fra de autoriserede rottebekæmpere til databasen vil enten skulle

ske ved anvendelse af medarbejdersignatur til indtastning i databasen eller ved tilkobling af firmaets eget

fagsystem til databasen.

I den forbindelse bemærkes, at det er vurderingen, at indførelse af digital selvbetjening ved indberetninger

ikke vil være byrdefuldt for de autoriserede, da der ikke er tale om nye oplysninger der skal indberettes, men

alene om formen for indberetning.

Der er endvidere behov for at tilvejebringe hjemmel i miljøbeskyttelsesloven for, at miljø- og

fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med

ansøgning og afgørelse om autorisation og tilbagekaldelse heraf til bekæmpelse af rotter efter regler udstedt i

medfør af lovens § 17, stk. 3.

Reglerne om bekæmpelse af rotter findes i miljøbeskyttelseslovens §§ 17 og 17a og i rottebekendtgørelsen,

der er udstedt i medfør af § 17, stk. 3, og som fastsætter de nærmere regler herfor, herunder bl.a. om

autorisation af personer til at udføre rottebekæmpelse og om tilbagekaldelse af en sådan autorisation.

På denne baggrund bør hjemlen til digitalisering af ansøgning og afgørelser om autorisation og det

medfølgende krav om anvendelse af Nem-ID ved modtagelse af autorisation rettelig være at finde i

miljøbeskyttelsesloven og ikke i kemikalieloven, jf. også under lovforslagets punkt 1.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt nr. 6 i miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk.1, således at ministeren

kan fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer,

særlige digitale formater, digital signatur el. lign., ved ansøgning og afgørelser om autorisation og om

tilbagekaldelse af en sådan autorisation i henhold til regler udstedt i medfør af § 17,stk 3.

En sådan hjemmel vil sikre, at der kan stilles krav om, at autorisationer til bekæmpelse af rotter kun kan

opnås ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed herfor, ligesom der kan

stilles krav om at ansøgning og afgørelse om autorisation skal ske ved anvendelse af digital

selvbetjeningsløsning.

Det er hensigten, at hjemlen aktuelt skal udnyttes til, at stille krav om, at R1- og R2- autorisationer kun

meddeles digitalt i Miljøstyrelsens Autorisationssystem til anvendelse af Bekæmpelsesmidler (MAB),

herunder ved brug af NEM-ID. Adgang til systemet sker via hjemmesiden

www.mst.dk.

Som nævnt er

systemet endnu ikke taget i brug.

Der er ikke ved de foreslåede formkrav om anvendelse af digital selvbetjening lagt op til at ændre

grundlæggende forvaltningsretlige regler eller principper om eksempelvis notatpligten, myndighedernes

vejledningspligt mv. udover indførelse af formkravet om anvendelse af digitale løsninger.

De foreslåede bestemmelser kommer til at indgå i den retlige ramme, der i øvrigt omkranser

digitaliseringshjemlerne i miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1. I den sammenhæng kan fremhæves, at

retsvirkningen ved ikke at anvende særlige digitale løsninger til indberetning, når der stilles krav herom, vil

være, at oplysningerne ikke anses som modtaget og at myndighederne vil foretage den fornødne håndhævelse

og sanktionering. Hvis oplysninger indsendes i strid med kravet om digital kommunikation følger det dog af

den almindelige vejledningspligt, at myndigheden må vejlede som reglerne på området, herunder om pligten

til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 446 af 23. maj

2012 ( bemærkningerne til § 1, nr. 20 i lovforslag nr. L 88 af 22. februar 2012), hvor § 79 b blev indsat.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser samt implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Den kommunale byrde til administration vil falde, da kommunerne ikke længere manuelt skal håndtere

anmeldelser af rotter eller manuelt håndtere indberetning af registreringspligtige data fra de privates

rottebekæmpelse. Besparelsesoverslaget er skønnet til i alt ca. 3,5 mio. kr. årligt og baseres på indberetning

af 50.000 årlige private bekæmpelser (den kommunale besparelse er tidlige omtalt i det økonomiske

datakort til rottebekendtgørelsen) og en besparelsestid på 9 minutter (fra før 12 til nu 3 minutter) samt en

antagelse om kommunal timeløn på 465 kr. Den kommunale besparelse må forventes at medføre et lavere

gebyr for erhvervslivet og borgere, da rottebekæmpelse i kommunerne er gebyrfinansieret.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Rottebekæmpelsen i kommunerne er gebyrfinansieret. En administrativ lettelse hos kommunerne forventes

derfor at kunne resultere i en besparelse på gebyret for rottebekæmpelse.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Rottebekæmpelsen i kommunerne er gebyrfinansieret. En administrativ lettelse hos kommunerne forventes

derfor at kunne resultere i en besparelse på gebyret for rottebekæmpelse.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet det dog bemærkes, at der ved udmøntningen af

hjemlen til at fastsætte regler om anvendelse af digital selvbetjening skal tages højde for, at EU- og EØS-

borgere, skal kunne tilgå systemerne og/eller tilbydes alternative kommunikationsmuligheder, således at der

ikke sker forskelsbehandling i strid med EU-retten.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august 2018 til den 14. september 2018 til været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer, Byggeriets Kvalitetskontrol, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet,

Danmarks Jægerforbund , Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks

Private Skoler, Danmarks Restauranter og Cafeer, Dansk Arbejdsgiverforening, Boligselskabernes

Landsforening, Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening, Danske kloakmestre, Danske Maskinstationer & Entreprenører, Danske Regioner,

DANVA, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Dyrenes Beskyttelse, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,

Finansministeriet, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark, Horesta, Håndværksrådet,

Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Parcelhusejernes Landsforening,

Sammenslutningen af private udlejere, Sikkerhedsstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet,

Spildevandsteknisk Forening, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Styrelsen for Forskning og

Uddannelse, Sundhedsstyrelsen, Teknologisk Institut, Rørcentret Aarhus Universitet (Institut for

Bioscience), Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Stat: Ingen

Regioner: Ingen

Kommuner: 3,5 mio. kr. årligt

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Stat: Ingen

Regioner: Ingen

Kommuner: Besparelsestid i

kommunen på anslået 9

minutter per indberetning. I alt

forventes 50.000

indberetninger årligt.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Gebyret for rottebekæmpelse

må forventes at falde

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Stat: Ingen

Regioner: Ingen

Kommuner: Ingen

Stat: Ingen

Regioner: Ingen

Kommuner: Ingen

Ingen

Gebyret for rottebekæmpelse

må forventes at falde

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet det dog bemærkes, at der

ved udmøntningen af hjemlen til at fastsætte regler om anvendelse af digital

selvbetjening skal tages højde for, at EU- og EØS-borgere, skal kunne tilgå

systemerne og/eller tilbydes alternative kommunikationsmuligheder, således at

der ikke sker forskelsbehandling i strid med EU-retten.

Går lovforslaget videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Miljøbeskyttelseslovens indeholder i § 17, stk. 3, hjemmel til at fastsætte regler om rottebekæmpelse,

herunder blandt andet, om at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være

autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes såfremt den pågældende gør sig skyldig i

grov eller oftere gentagen forsømmelighed.

Hjemlen er udnyttet i rottebekendtgørelsens bestemmelser i kapitel 5 og 6 om autorisation og i kapitel 11 om

tilbagekaldelse af autorisation.

Miljøbeskyttelsesloven indeholder imidlertid ikke nogen hjemmel til at fastsætte regler om anvendelse af

digital kommunikation i forbindelse med ansøgning og afgørelse om autorisation og om tilbagekaldelse af

autorisation.

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i § 79, stk. 1, som et nyt nummer 6 om, at der kan fastsættes regler

om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale

formater, digital signatur el. lign. Ved ansøgning og afgørelse om autorisation og tilbagekaldelse af en sådan

autorisation i henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 3.

Det er hensigten, at hjemlen aktuelt skal udnyttes til, at stille krav om, at R1- og R2- autorisationer kun

meddeles digitalt i Miljøstyrelsens Autorisationssystem til anvendelse af Bekæmpelsesmidler (MAB),

herunder ved brug af NEM-ID.

Det bemærkes, at der ved udmøntningen af hjemlen til at fastsætte regler om anvendelse af digital

selvbetjening skal tages højde for, at EU- og EØS-borgere, skal kunne tilgå systemerne og/eller tilbydes

alternative kommunikationsmuligheder, således at der ikke sker forskelsbehandling i strid med EU-retten.

Hjemlen vil ligeledes kunne anvendes, såfremt der opstår behov for yderligere digitalisering af processer i

forbindelse med ansøgning og afgørelser om autorisation.

Til nr. 2

Miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 7, indeholder i dag hjemmel til at fastsætte regler om digital

indberetning mv. til myndigheder i medfør af § 19, kapitel 4, 5, 9 og 9 a samt regler udstedt i medfør heraf og

afgørelser truffet i medfør af disse regler samt regler udstedt i medfør af § 7 og§ 7 a. Bestemmelsen

indeholder derimod ikke hjemmel til at fastsætte regler om digital indberetning mv. til myndigheder i medfør

af regler om rottebekæmpelse udstedt i medfør af § 17, stk. 3.

Det foreslås at ændre § 79 b, stk. 1, nr. 7, så det vil være muligt at fastsætte krav om digital indberetning

vedrørende oplysninger, som indberettes til myndigheder i medfør af bestemmelser udstedt i medfør af § 17,

stk. 3. På den måde kan der i rottebekendtgørelsen stilles krav om digital indberetning vedrørende

rottebekæmpelse til den fællesoffentlige database. Det er i den forbindelse vurderingen at udtrykket

”indberetning til myndigheder”, der anvendes i § 79 b, stk. 1, nr. 7, dækker indberetning til den

fællesoffentlige database.

Det er intentionen, at bemyndigelsen aktuelt skal udmøntes i en ændring af rottebekendtgørelsen, hvorefter

de autoriserede rottebekæmperes indberetning om rottebekæmpelse i medfør af § 31 til

kommunalbestyrelsen skal ske direkte til den fællesoffentlige database vedrørende rotter.

Det er endvidere intentionen, at bemyndigelsen aktuelt skal udmøntes i en ændring af rottebekendtgørelsen,

hvorefter oplysninger om sikringsordninger, der i medfør af bekendtgørelsens § 22 skal indgives til

kommunen skriftligt, fremover skal indgives elektronisk til den fællesoffentlige database.

Hjemlen vil ligeledes kunne anvendes, såfremt der opstår behov for yderligere digitalisering af

indberetninger til myndigheder i forbindelse med rottebekæmpelse,

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt nummer i § 79 b, stk. 1.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov

om miljøbeskyttelse ikke gælder for disse områder, jf. lov om miljøbeskyttelse § 118

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse

nr. 966 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr.

1444 af 12. december 2017, § 1 i lov nr. 45 af 23.

januar 2018 og lov nr. 467 af 14. maj 2018 ,

foretages følgende ændringer:

4.1.

§ 79 b, stk. 1,

indsættes efter nr. 5 som

nyt nr.:

” ) a søg i g og afgørelse o autorisatio og

om tilbagekaldelse af en sådan

autorisation i henhold til regler udstedt i

medfør af § 17, stk. 3,

Nr. 6-13 bliver herefter nr. 7-14.

§ 79 b, stk. 1, nr. 7,æ

dres ”§ og § a”

til: ” § , § a og § , stk. ”

§ 79b, stk. 1, nr. 13,

æ dres: ” r.

”

til: ” r.

”.

§ 79 b.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af

digital kommunikation, herunder bestemte it-

systemer, særlige digitale formater, digital signatur

el.lign., ved

1) anmeldelse og ansøgning i henhold til regler

udstedt i medfør af § 7,

2) ansøgning om tilladelse efter § 19,

3) ansøgning om tilladelse efter § 28,

4) ansøgning om godkendelse efter § 33 og

fremsendelse af oplysninger til brug for

revurdering af godkendelse, jf. §§ 41 a og 41 b,

5) afgørelser truffet i medfør af § 19 og kapitel 4,

5, 9 og 9 a samt regler udstedt i medfør heraf og i

medfør af § 7,

6) ansøgning og afgørelse om godkendelse som

indsamlingsvirksomhed og om tilbagekaldelse af

sådan godkendelse i henhold til regler udstedt i

medfør af § 44, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,

7) indberetning m.v. til myndigheder i medfør af

§ 19, kapitel 4, 5, 6, 9 og 9 a og § 79 d, samt

regler udstedt i medfør heraf og afgørelser truffet

i medfør af disse regler samt regler udstedt i

medfør af § 7 og § 7 a,

8) tilmelding og indberetning til Affaldsregistret i

henhold til regler udstedt i medfør af § 45 d, stk.

9) sagkyndiges indberetning i henhold til regler

udstedt i medfør af § 7 a til myndigheder og til

private organisationer, som udøver nærmere

fastlagte beføjelser i henhold til regler udstedt i

medfør af § 7 a, stk. 4,

10) tilsynsmyndigheders udøvelse af

tilsynsvirksomhed, herunder resultater af

tilsynsmyndigheders udøvelse af

tilsynsvirksomhed,

11) kommunalbestyrelsens indsendelse af

indberetning om deres kortlægnings- og

tilsynsvirksomhed i henhold til regler udstedt i

medfør af § 73, stk. 3, herunder om resultaterne

af målinger og undersøgelser,

12) klage over afgørelser som nævnt i nr. 5 og

13) kommunikation med myndigheder i

forbindelse med de forhold, som er nævnt i nr. 1-

12.

Stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler om, at myndigheden kan udstede afgørelser

og andre dokumenter i forbindelse med forhold,

som er nævnt i stk. 1, uden underskrift, med

maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet

underskrift eller under anvendelse af en teknik, der

sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt

afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og

dokumenter sidestilles med afgørelser og

dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 3.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler om, at dokumenter, der udelukkende er

udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,

kan udstedes alene med angivelse af myndigheden

som afsender.

Stk. 4.

En digital meddelelse anses for at være

kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten

for meddelelsen.

Stk. 5.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler om, hvilken myndighed der er ansvarlig for de

oplysninger, som er omfattet af stk. 1.