Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 612
Offentligt
1927691_0001.png
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
18. juni 2018
Forespørgsel til skriftlig besvarelse
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Margrete Auken (Verts/ALE)
E-003292-18
Om: Natura 2000
Svar
I maj 2016 indgik den danske regering en politisk aftale om den såkaldte Naturpakke
(1)
. Aftalen indebærer ønske om en
justering af Natura 2000-områderne
(2)
, hvortil der er udarbejdet et sæt kriterier
(3)
. Der tænkes udtaget 28 000 hektar og
medtaget 5 000 hektar, som forudsættes at ligge i tilknytning til eksisterende områder. Reduktionen vil dermed i givet
fald indebære, at andelen af det danske landareal, der er udpeget som »særligt bevaringsområde« (Natura
2000 område) reduceres fra i dag 8,3 % til 7,8 %. Formålet er primært at udtage landbrugsarealer som beskrevet i
kriterie 2a.iii.
I habitatdirektivets artikel 9 foreskrives det imidlertid, at en lokalitets status som særligt bevaringsområde kan ophæves
hvis overvågningen, som foreskrevet i habitatdirektivets artikel 11, viser, at den naturlige udvikling kan berettige det.
Kan Kommissionen oplyse, om det er praksis i medlemsstaterne at reducere de særlige bevaringsområder af hensyn til
landbrugsinteresser?
(1)
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
(2)
http://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/justering-af-natura-2000-
omraaderne/
(3)
http://mst.dk/media/139254/kriterier-til-forslag-til-aendringer-i-natura-2000-graenserne.pdf
Seneste opdatering: 5. juli 2018
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
18. juni 2018
Forespørgsel til skriftlig besvarelse
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Margrete Auken (Verts/ALE)
E-003293-18
Om: Natura 2000
Svar
I sin planlagte justering af Natura 2000-områder
(1)
har den danske regering af politiske årsager afvist at udpege ny
bevaringsområder (områder, der ikke ligger i tilknytning til allerede udpegede bevaringsområder). Ifølge opgørelser
udarbejdet af Aarhus Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet, som ligger tilgængelige på ministeriets
hjemmeside
(2)
, er en række naturtyper imidlertid lavt repræsenteret inden for eksisterende bevaringsområder, idet
blot en procentdel af forekomsterne indgår i Natura 2000-områder:
»Bøg på muld«, (12 %)
»Ege-blandskov«, (15 %)
»Surt overdrev«, (32 % af de kendte forekomster i den kontinentale region)
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 612: Kopi af div. spørgsmål og svar stillet af danske EU-parlamentariker og EU-Kommissionens svar herpå
1927691_0002.png
»Nedbrudt højmose«, (17 % af de kendte forekomster i den atlantiske region, og 35 % i den kontinentale)
»Avneknippemose«, (28 % af de kendte forekomster i den kontinentale region)
»Kildevæld«, (36 % af de kendte forekomster i den atlantiske, og 32 % i den kontinentale region)
»Elle‐ og askeskov«, (29 %).
Kan en medlemsstat udtage 28 000 hektar af eksisterende bevaringsområder, udpege 5 000 hektar som erstatning
under forudsætning af, at disse arealer ligger i tilknytning til eksisterende bevaringsområder, og under forudsætning
af, at udpegning ikke vil begrænse landbrugsinteresser, og samtidig afvise at udpege ny områder for de naturtyper,
hvor blot en beskeden andel i dag indgår i særlige bevaringsområder?
(1)
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
(2)
http://mst.dk/media/114337/arealberegninger-af-terrestriske-habitattyper.pdf
Seneste opdatering: 5. juli 2018
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
31. juli 2018
E-003293/18
E-003292/18
Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Karmenu Vella
Skriftlige forespørgsler: E-003293/18 , E-003292/18
Den interne procedure forventes, som påpeget af Kommissionen i sit svar på skriftlig forespørgsel
P-003299/2018
og i
overensstemmelse med de oplysninger, som Kommissionen har modtaget fra den danske regering, afsluttet i løbet af anden
halvdel af 2018. Når alle disse ændringer er afsluttet og forelagt Kommissionen, vil der blive foretaget en grundig analyse
under hensyntagen til de anvendte kriterier, alle relevante bestemmelser og forpligtelser, der følger af habitatdirektivet
(1)
og
fugledirektivet
(2)
, samt EU-Domstolens faste retspraksis.
Betingelserne for ændringer af grænserne for de særlige bevaringsområder, der kan indføres på grundlag af videnskabelig
dokumentation i tilfælde af en videnskabelig fejl eller på grundlag af den naturlige udvikling, er fastsat i artikel 9 i
habitatdirektivet 92/43/EØF
(3)
.
(1)
Rådets direktiv 92/43/EØF, EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(2)
Direktiv 2009/147/EF, EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(3)
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
Seneste opdatering: 1. august 2018
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 612: Kopi af div. spørgsmål og svar stillet af danske EU-parlamentariker og EU-Kommissionens svar herpå
1927691_0003.png
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
14. maj 2018
Forespørgsel til skriftlig besvarelse
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Rina Ronja Kari (GUE/NGL)
E-002570-18
Om: Opkøb og gæld i landbruget
Svar
Flere EU-lande har gennemført liberaliseringer af landbruget, således at der er åbnet op for udenlandske investorer og
opkøbere. Samtidig oplever flere lande en stærk gældsætning af landbrug.
I hvilket omfang er det muligt for medlemslandene at genindføre bestemmelser om, at man skal være statsborger i
landet for at opkøbe landbrugsjord? Er dette reguleret ved EU-lov og i bekræftende fald hvor?
Samtidig diskuteres indførelse af en statslig fond
(1)
, der kunne opkøbe fallerede storlandbrug og derefter lade
eksempelvis unge landmænd forpagte dem. Vil dette give anledning til problemer i forhold til EU-retten?
(1)
Nebel J., Alsing H, Andersen A, Foldschack, Pedersen S, Poulsen IB et al. Etablering af en
Jordbrugerfond. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Direktoratet for
FødevareErhverv, 2001.
Seneste opdatering: 31. maj 2018
Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
20. juli 2018
E-002570/2018
Svar afgivet på Kommissionens vegne af næstformand Valdis Dombrovskis
Medlemsstaterne har kompetence til at regulere markederne for landbrugsjord. Nationale regler for erhvervelse af landbrugsjord skal
være i overensstemmelse med EU-retten, navnlig den frie bevægelighed for kapital. Ved artikel 63 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) forbydes alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem
medlemsstaterne og tredjelande. Desuden gælder etableringsfriheden også for EU-borgere, der ønsker at erhverve landbrugsjord for
at arbejde på denne som landmand. Et væsentligt element i alle grundlæggende frihedsrettigheder er princippet om forbud mod
forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.
I lyset heraf er et krav vedrørende nationalitet næppe foreneligt med de frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden. Faktisk kan
krav om nationalitet kun være berettiget ud fra de grunde, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1, i TEUF, såsom hensynet til den
offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Desuden er det meget usandsynligt, at et nationalitetskrav ville bestå
proportionalitetstesten. Kommissionens fortolkningsmeddelelse af 12. oktober 2017 skitserer Den Europæiske Unions Domstols
retspraksis vedrørende de betingelser, der skal opfyldes, herunder proportionalitetsprincippet. Det påhviler de nationale myndigheder
at godtgøre, at deres lovgivning er behørigt begrundet i legitime offentlige mål, og at lovgivningen er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet.
Oprettelsen af en statslig fond med det formål at erhverve landbrugsjord er ikke en overtrædelse af EU-lovgivningen. Betingelserne
og reglerne for fondens arbejde vil dog også skulle overholde EU-retten, herunder bestemmelserne om statsstøtte (især hvis en
præferentiel adgang til jorden ifølge fonden forbeholdes bestemte virksomheder).
Seneste opdatering: 25. juli 2018