MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 61
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Status for implementering af Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin

1. Større overlevelse blandt pattegrise

Initiativ

Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelig-

hed

Status oktober 2017

Fødevarestyrelsen satte i januar 2016 en

tekst i ”Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesæt-

ninger”, som

de praktiserende dyrlæger benytter til at tage emnet op med landmanden i de besætninger, hvor

den totale pattegrisedødelighed er over 25 pct.

I Fødevarestyrelsens målrettede dyrevelfærdsindsats

, der indgår som en del af sundhedsrådgivningen, er der

lagt op til, at der skal laves en problemorienteret indsats, der er tilpasset den enkelte besætning. Her kan be-

sætningsdyrlægen sammen med den besætningsansvarlige identificere op til tre indsatsområder vedrørende

dyrevelfærd, som er relevant for den pågældende besætning. I den forbindelse er det ydermere præciseret i

vejledningen om sundhedsrådgivningsaftaler, at især besætninger med en pattegrisedødelighed på over 25 %

bør fokusere på dødelighed, som et indsatsområde og lave en handlingsplan herfor.

Dyrlægeforeningen og branchen har derudover indgået en aftale om et samarbejde, der skal hjælpe med at

nedbringe pattegrisedødeligheden. Aftalen er baseret på en målrettet indsats på besætningsniveau. Den ende-

lige evaluering af kampagnen afventer produktionstal for 2017

–

som offentliggøres til maj næste år. Rådgiv-

ningsforløbet i de 30 besætninger sluttede i december 2016, og man vil vente at se produktionstal for 2017 for

at se, om noget har slået igennem.

Avlsarbejdet og LG5

Avlsmålet for LG5 kombinerer målet om at øge pattegriseoverlevelsen og styrke fertiliteten for danske avlsdyr.

LG5 fokuserer på større overlevelse af grisene de første dage efter faring, hvor hovedparten af dødeligheden

for pattegrise forekommer. Branchen har oplyst, at de løbende arbejder på at forbedre beregningen af den in-

deksmodel, der bruges til udvælgelse af søer med høj LG5. Det betyder, at branchen arbejder på at blive bedre

til at forudsige, hvilke avlsdyr, der er genetisk bedre mht. LG5 og dermed pattegriseoverlevelse. Indekset er

det tal, der anvendes til at udvælge de bedste dyr på, og det er et estimat fra en statistisk model, eller med an-

dre ord, det bedste bud/forudsigelse på dyrenes genetiske potentiale.

Den 14. december 2016 blev bekendtgørelse nr. 1464 af 7. december 2015 om egenkontrol med dyrevelfærd ophævet. Dermed bortfalder dyrlægernes audit af egenkontrollen. Samtidig blev bekendtgørelserne om sundheds-

rådgivningsaftaler for svinebesætninger med tilhørende vejledninger ændret. Landmand og dyrlæge skal nu i fællesskab lave en målrettet dyrevelfærdsindsats indenfor de områder i besætningen, hvor der er mest brug for det.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv.

i svineproduktionen

Følgegruppen har på et møde 13. juni 2016 besluttet, at LG5 skal undergå en uvildig

evaluering af sammenhængen mellem avl for LG5 og udviklingen i pattegrisedødelighed. Det

blev besluttet, at denne evaluering skal foretages af Aarhus Universitet, idet der er tale om en kompliceret

analyse. Undersøgelse igangsættes oktober 2017 og forventes at afslutte medio 2018.

Følgegruppens medlemmer har været involveret i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen til

evalueringen af LG5, og har i den forbindelse medindflydelse på hvilke aspekter, der bør belyses i en sådan

evaluering.

GUDP-forskningsprojekt:

”VIPiglets”

Projektet startede 1. januar 2014, og forventes afsluttet 31. december 2017. Projektet vil via vurdering af risi-

kofaktorer, avlsmål, management og demonstration fremme en reduktion af pattegrisedødeligheden i den

økologiske produktion samt øge fravænningsvægten. Væsentlige risikofaktorer for dødfødte grise er identifi-

ceret til at være: Ældre tynde søer og unge fede søer, faring i sommerperioden og fødsel af store kuld. Risiko-

faktorer for tidlig død er: Høj paritet, over middel huld, forekomst af dødfødte grise i kuldet og faring i som-

merperioden. Risikofaktorer for ihjellægning er høj alder og store kuld. Løsninger på den høje dødelighed kan

findes i nye avlsmål og ibrugtagning af genomisk selektion, samt i forbedrede hyttedesign med bedre klima.

Projektet har afholdt demodag, workshop, åbent landbrug og en netværksdag. Projektets videre forløb inklu-

derer dataanalyser og implementering af resultater i praksis.

Myndighedsprojekt:

”Metoder til Reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduk-

tion på friland”.

Projektet er færdiggjort og afrapporteret (se evaluering af handlingsplan for bedre svinevelfærd 1.12.2015).

2. Større overlevelse blandt søer

Kortlægning af årsager til sodødelighed

Via Miljø- og Fødevareministeriets myndighedsaftale med Aarhus Universitet er der blevet

gennemført et projekt med kortlægning af årsager til sodødelighed i Danmark samt belysning

af mulige strategier, der kan reducere sodødeligheden. Fødevarestyrelsen vurderer i øjeblikket, om afrappor-

teringen giver anledning til at igangsætte nye initiativer.

Der foreligger en grænseværdi for dødelighed hos søer på 16 % pr. år på besætningsniveau, hvilket fremgår af

§ 9 i bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger,

bkg. nr. 294 af 29. marts 2017. Fødevarestyrelsen har anvendt grænseværdien som grundlag for udpegning til

risikobaseret kontrol siden 2011.

I avlsarbejdet for større overlevelse blandt søer har Landbrug & Fødevarer oplyst, at der fortsat er fokus på

holdbarheden i avlsindekset. Siden 2006 har holdbarhed været en del af avlsmålet for Landrace og Yorkshire i

Danmark. Holdbarhed defineres i den sammenhæng, som andelen af søer, der løbes til andet kuld.

SEGES Svineproduktion, har iværksat et demonstrationsprojekt, der har til formål at udvikle et management-

redskab, der på en pædagogisk og enkel måde sætter fokus på at øge holdbarheden af de unge søer. Værktøjet

vil hjælpe til at synliggøre gevinsten ved at øge holdbarheden af de unge søer. Det skal dog bemærkes, at styr-

ket holdbarhed ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at færre søer sendes til DAKA, da især unge søer med

dårlig holdbarhed ikke nødvendigvis aflives i besætningen, men sendes tidligere til slagtning end planlagt.

Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde sø-

Avlsarbejdet for større holdbarhed hos søer (avlsar-

bejde fortsætter i regi af erhvervet)

Managementforbedringer udvikles af SEGES, Vi-

dencenter for Svineproduktion og videreformidles

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

Myndighedsaftale: ”Metoder til forbedring af søer

og pattegrises velfærd i store kuld som erstatning

for brug af amme-søer”

(nyt projekt)

Projektet er afsluttet og viste at, man ved at sætte fokus på at fastholde flere af de unge søer i besætningerne

kunne reducere udskiftningen af 1. og 2. lægs søer. Der var dog stor variation i resultatet mellem besætninger.

Management værktøjet til at regne på udskiftningsprofiler blev videreudviklet ved projektet og anvendt af

rådgiverne som deltog i demoprojektet.

Projektet er taget med i handlingsplanen med den tanke at skabe fokus på velfærden, herunder holdbarheden,

hos denne gruppe af dyr. I projektet vil fokus være på optimering af antal grise ved moderso kombineret med

øget pladsforhold i stien og tilskudsfodring af pattegrise, herunder mælkeerstatning. Projektet er påbegyndt i

2016.

3. På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Tilskudsordning til brug for omlægning til løsdrift

Der er etableret en tilskudsordning, som landmænd, der ønsker at omlægge til løsdrift i farestalden kan søge

tilskud under. Der er under ordningen etableret 2.323 stipladser indtil videre. Det er dog forventningen, at der

vil blive etableret endnu flere stipladser under ordningen.

Der skal løbende indsamles erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer - samtidig vil der ske en ud-

vikling af staldsystemerne ift. en kortlægning af, hvilke systemer, der fungerer på den mest hensigtsmæssige

måde i relation til pattegrisedødelighed og ift. andre konsekvenser for velfærd hos grisene

SEGES Svineproduktion har senest gennemført forsøg med henblik på at reducere pattegrisedødeligheden ved

at sikre roligere søer. Ligesom der er gennemført forsøg med strategisk tildeling af halm på gulv forud for fa-

ring. Der er også gennemført dataindsamling af søers gødeadfærd i en række stityper med henblik på at kunne

øge fast-gulvs andel af gulvet, hvilket gør det lettere at tildele rode- og beskæftigelses- samt redebygningsma-

terialer. Derudover er der gennemført dataindsamling fra to besætninger med delvist fast gulv i farestierne

over to år med henblik på kunne sikre tørre, faste gulve. Tørre, faste gulve gør det muligt at opfylde Dyrevel-

færdsmærkets

♥♥-krav

om halm på gulv. Ift. Dyrevelfærdsmærket gennemføres forsøg med fastlæggelse af ri-

sikofaktorer for pattegrise, hvis boksen åbnes efter to

(♥♥)

henholdsvis fire dage

(♥)

efter faring.

SEGES

Svineproduktion etablerede et setup (i daglig tale kaldet ’Showroom’) i sommeren 2016 ved en kom-

merciel svineproducent, hvor en række danske og udenlandske firmaer præsenterer deres forslag til faresti til

løse søer. Der foretages ikke test af produktionsresultater og økonomi i forbindelse med showroom. SEGES

Svineproduktion har vurderet stiernes funktionalitet m.m. over det sidste års tid. SEGES oplyser, at der ved

alle stityper er behov for udvikling for i højere grad samtidigt at tilgodese so, pattegrise og personale. En sær-

lig udfordring har vist sig at være gulvoverfladens betydning for velfærden og SEGES Svineproduktion har

derfor prioriteret forskningsmidler til at arbejde videre med sikre gulve i farestier til løse søer.

Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for

farende og diegivende søer

4. Stop for kastration af pattegrise

Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

Der har i regi af handlingsplanen været fokus både på øget produktion af hangrise og på muligheder for ka-

stration med bedøvelse.

Hvad angår kastration med bedøvelse, indføres der nu en ordning, hvor landmænd, der har fulgt et kursus

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

Øget produktion af hangrise

GUDP-udviklingsprojekt:

”Ornelugt –

hurtigmetode

til samtidig måling af skatol og androstenon”

godkendt af Fødevarestyrelsen, får mulighed for selv at bedøve pattegrise før kastration. Ordningen giver mu-

lighed for at få erfaring med lokalbedøvelse forud for kastration under danske produktionsforhold. Danske

landmænd får således en mulighed for at afprøve metoden i praksis og udveksle erfaringer. Dette skal være

med til at sikre, at landmændene kan få oparbejdet en rutine med lokalbedøvelse, der tilgodeser dyrevelfær-

den bedst muligt.

Dette initiativ sigter mod en indgåelse af aftale mellem den tidligere fødevareminister og brancherne om pro-

duktion og afsætning af kød fra hangrise.

Danish Crown vurderer, at man på nuværende tidspunkt har nået loftet for, hvad der kan produceres af han-

grise i Danmark.

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af ornelugtstofferne skatol og

androstenon. Projektet er kommet frem til mange resulter. Blandt andet er der udviklet en hurtig laborato-

riemetode til samtidig måling af androstenon og skatol i spækprøver fra slagtekroppe. En del af milepælene og

leveringerne er forsinkede, hvilket primært skyldes en forsinket opstart på produktion af hangrise. Der har

endvidere været behov for at ændre rækkefølgen på udvalgte aktiviteter under udvikling af målemetoden. Der

er ingen ændringer i forhold til de oprindelige forretningsplaner. Der er et stadigt fokus på stop for kirurgisk

kastration i EU, hvorfor forretningsgrundlaget for en hurtig, robust og billig analysemetode vurderes uændret.

GUDP-Sekretariatet vurderer, at der er risiko for, at projektet ikke når at blive afsluttet til tiden (ved udgan-

gen af 2017), og der derfor kan blive søgt om at projektforlængelse.

Projektet er afsluttet. Projektet undersøgte effekten af tilsætning af aktivt kul og andre adsorberende stoffer til

foderet på koncentrationen af androstenon i spæk og plasma hos danske orner. Ingen af stofferne viste en sig-

nifikant effekt. Projektet viste imidlertid, at androstenon bliver absorberet fra tarmen, hvilket betyder, at en

reduktion af androstenonniveauet i spæk hos orner bør kunne opnås med en målrettet fodringsstrategi; denne

er dog ikke fundet endnu.

Projektet kører planmæssigt. SEGES Svineproduktion har ingen tilføjelser på nuværende tidspunkt

GUDP-udviklingsprojekt:

”Absorberende stoffer til

reduktion af hangriselugt”

Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre orne-

lugt samt rådgivning af producenter

med henblik på opdræt af hangrise

5. Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

Afprøvning i besætninger med hele haler (SEGES,

Videncenter for Svineproduktion)

Projektet er et storskalaforsøg med ophør af halekupering i integrerede besætninger. Projektets formål er at

undersøge effekten af at undlade halekupering i besætninger, hvor der i forvejen er en lav forekomst af hale-

bid blandt kuperede grise.

Der er publiceret resultater fra fase 1 (Lahrmann, H., M.E. Busch, R.B.

D’Eath, B. Forkman and C.F. Hansen

(2017). More tail lesions among undocked than tail docked pigs in a conventional herd. Animal, 1-7.). Data-

indsamlingen til fase 2 er afsluttet og i proces med at blive behandlet og forventes offentliggjort i 2017.

Projektet vil udvikle et beslutningsstøtteværktøj, som på et tidligt tidspunkt kan varsle om en øget risiko for

udbrud af halebid hos ukuperede/kuperede grise.

Projektet forløber overordnet efter projektplanen trods forsinkelse i milepæle og leveringer. Ny forventet slut-

dato er 30. juni 2018.

Projektets mål er dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på svenske erfaringer og svensk indretning, dels

GUDP

projekt vedr. ”Hele Haler” (AU)

GUDP projekt med titlen ”Stikoncept til grise med

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

lange haler” (KU)

GUDP projektet StraWell (AU)

at dokumentere hvorvidt stien giver anledning til en lavere forekomst af halebid end traditionelle danske stier.

Svensk stiindretning og opstaldning indeholder nogle af de elementer, som mindsker risikoen for hale

bidning, idet der er en stor andel fast gulv i stierne, brug af halm og en lavere belægningsgrad.

GUDP-Sekretariatet vurderer, at der er fremdrift i projektet trods forsinkelser. Deltagerne forventer at have

registreringer afsluttet ved udgangen af 2017, og der må derfor forventes en projektforlængelsesanmodning.

Projektet har til formål at udvikle teknologier, som automatisk og omkostningseffektivt kan tildele halm til

svinene og samtidig håndtere halmrig gylle. Projektet har fokus på den tildelte halms gavnlige virkning på dy-

revelfærd, men derudover vil den samlede effekt af halmen og det tilhørende gyllesystem på emissioner af

ammoniak, lugt og drivhusgasser blive afklaret.

Mange milepæle og leveringer er forsinkede grundet vanskelighed med at opnå de ønskede resultater. Forelø-

bigt er et udslusningssystem afprøvet med rimeligt resultat (skrabesystem i gyllekanalens render). Afprøvning

af andet system afsluttes efter sommer. Der har ikke været nogen modning af forretningsplaner i indeværende

periode, og projektet har lidt under stor udskiftning af personer knyttet til projektet, men væsentlige nøgle-

personer er stadig med.

GUDP-Sekretariatet vurderer, at der er risiko for, at problemerne med designet af det nye gylle-system ikke

kan løses tilfredsstillende, og at dette kan få betydning for projektets grønne og økonomiske effekter.

Kampagnen er gennemført og afrapporteret (se evaluering af handlingsplan for bedre svinevelfærd 1.12.2015).

Der er etableret netværk for svineproducenter med produktion af grise med lange haler. Sidste møde i net-

værket blev afholdt før sommer, og næste møde afholdes primo oktober 2017. Dyrevelfærdsmærket forventes

at medvirke til at øget produktion af grise med lange haler, og dermed flere deltagere i netværket.

Målet med dette initiativ er at udveksle erfaringer med Nederlandene og Tyskland. I regi af universiteterne fo-

regår dette arbejde bl.a. via det fælles europæiske projekt FareWellDock. Resultaterne af FareWellDock, kan

findes på følgende link:

http://farewelldock.eu/

SEGES, Svineproduktion udveksler erfaringer om forebyggelse af halebid og stop med halekupering med

Tyskland, Frankrig og Nederlandene. Der har været afholdt workshops i 2015 og 2016, hvor SEGES Svinepro-

duktion og forskningsinstitutioner i Tyskland, Holland, (Belgien i 2016) og Frankrig har deltaget. Danmark er

vært for den tredje workshop om halebid/halekupering som afholdes d. 20-21. november, hvor Spanien også

kommer med.

Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og

rodemateriale (FVST)

Netværk for svineproducenter (SEGES Svinepro-

duktion)

Forskningssamarbejde med Nederlandene og Tysk-

land

6. En styrket indsats mod mavesår

Udvidet sygdomskontrol (screening)

Det er vurderingen, at målet om screening for mavesår hos søer tilnærmelsesvist vil blive nået. Dog vil færre

besætninger end først planlagt blive screenet, idet grænsen for deltagelse i screeningsprogrammet er rykket

fra besætninger med mere end 100 søer til besætninger med mere end 200 søer. Denne ændring betyder, at

omkring 1.553 besætninger vil blive screenet i stedet for 1.706.

Status for mavesårsundersøgelsen offentliggøres kvartalsvis på SEGESs hjemmeside. Det kan konstateres, at

der er færre besætninger end forventet, som er forpligtet til at udarbejde en handlingsplan til reduktion af

forekomst af mavesår.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

Ændring af fodersammensætning

Slagtesvin

–

forskning

Der er et tilstrækkelig bredt udvalg af foder på markedet, som kan anvendes til forsøg på at afhjælpe evt.

mavesårsproblemer i den enkelte besætning. Det skal dog understreges, at fodring ikke alene er løsningen på

forekomst af mavesår i en besætning. Derfor bør ændringer i fodringen tage fornødent hensyn til

miljøpåvirkninger og cost effect af indsatsen.

Første del af projektet, foregår i regi af SEGES, VSP. Dataanalyserne vedr. betydningen af mavesår og diarre-

sygdom for den enkelte gris’ produktivitet er påbegyndt og forventes pupliceret på SEGES hjemmeside i løbet

af efteråret 2017.

Anden del af projektet er afsluttet. Denne del, er foretaget af adfærdseksperter i UK, og tager bl.a.

udgangspunkt i de danske data. Projektet er afrapporteret til SEGES, men er endnu ikke offentliggjort.

I medfør af Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet er der i slutningen af 2014 blevet

bestilt en vidensyntese vedr. omfang og årsagsforhold til mavesår hos slagtesvin, herunder produktionsfor-

mens betydning (konventionel, friland eller økologi) samt om mulige tiltag til reduktion af forekomsten under

hensyntagen til producenternes produktionsøkonomi, klima og miljøbelastning. Vidensyntesen er offentlig-

gjort og findes på Aarhus Universitets hjemmeside.

7. Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a.

dyrevelfærd

Opførelse af en fuldskala modelstald

GUDP Projekterne er beskrevet under indsatsområderne

”Stop

for kastration af pattegrise” og

”Nedbringelse

af antallet af halekuperede pattegrise”.

GUDP har ultimo 2016 givet tilsagn om støtte til to udviklings- og demonstrationsprojekter, under ansøg-

ningsrunden om Månegrisens modelstald, hvori der bl.a. indgår tiltag, som tager sigte på at forbedre dyrevel-

færden.

Der er opstået vanskeligheder for det ene projekt, hvor ejendommen, hvor stalden skulle opføres, er solgt, og

der skal findes en anden placering. Ansøger er ved at afdække om der kan findes mulige løsninger, så projek-

tet kan fortsætte og er i dialog med GUDP-sekretariatet herom.

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke fra december 2015 blev det beslut-

tet at etablere et statsligt dansk dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme markedsdreven dyrevelfærd.

Samtidig blev der bevilget i alt 17 mio. kr. i budgetperioden 2016-19.

Mærket ”Bedre Dyrevelfærd” er etableret for fersk grisekød og blev lanceret i maj 2017. Ultimo 2017

forventes

mærket udvidet til også at omfatte kødprodukter af grisekød. Mærkets introduktion på markedet har været en

stor succes. Mere end 155 svineproducenter producerer til mærkets tre niveauer. På baggrund af tal fra hen-

holdsvis Dansk Supermarked og Danish Crown konkluderes det, at Dyrevelfærdsmærket har fået en rigtig god

start. Der er opnået en markedsandel på 17,5 pct. i Dansk Supermarked og Danish Crown har meldt at kød

mærket med Dyrevelfærdsmærket udgør 25 pct. af salget af fersk grisekød i Danmark. Dette peger på, at Dy-

revelfærdsmærket efter kun én kampagne og meget kort tid på markedet allerede er væsentligt på vej til at op-

Undersøge mulighederne for at etablere et dyrevel-

færdsmærke

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Opfølgning på besvarelse af MOF alm. del - spm. 1159 (2016-17) - tabeloversigt over status for initiativerne i svinehandlingsplanen

fylde mærkets mål.

Der arbejdes fortsat på at etablere mærket i forbrugernes bevidsthed og øge kendskabet og kundskaben til

mærket og de specifikke kriterier for grisekød.

Undervisning i dyrevelfærd

I oktober fremsættes et forslag om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr, der betyder at hjemmel

til at fastsætte regler om uddannelse vedr. dyrevelfærd flyttes fra lov om hold af dyr til dyreværnsloven. Dette

sker, da regler om uddannelse vedr. dyrevelfærd mere naturligt hører hjemme i dyreværnslovens regi, og da

der er behov for at tilpasse lovbemærkningerne til nuværende struktur i landbruget.

Lovforslaget forventes at træde i kraft primo 2018, og umiddelbart derefter forventes et forslag til bekendtgø-

relse om uddannelse for den besætningsansvarlige sendt i høring. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1.

juli 2018.

Mulighederne og behovet for et uddannelseskrav for medarbejdere er undersøgt. Det er fundet, at der er be-

hov for undervisningsmateriale, men at det ud fra en samlet vurdering er mest hensigtsmæssigt, at der ikke

indføres et decideret krav om uddannelse.

Branchen (SEGES Svineproduktion i samarbejde med landbrugsskolerne) har udarbejdet undervisningsmate-

riale, der især henvender sig til medarbejdere, der arbejder med grise. Materialet er tilgængeligt på SEGES

Svineproduktions hjemmeside, og det kan bruges af alle, der ønsker at få mere viden eller ønsker at formidle

viden som f.eks. besætningsansvarlige, lokale landbrugscentre, dyrlæger m.fl.

Den 5.december 2017 afholder SEGES, VSP et kursus i dyrevelfærd for medarbejdere i svineproduktionen.

Kurset er for alle medarbejdere, der ønsker større viden til, hvad god dyrevelfærd i svineproduktionen er. Del-

tagerne modtager et kursusbevis efter gennemført kursus.

Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

Afdække mulighederne for et uddannelseskrav til

landbrugsmedarbejdere

10. Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Afholdelse af international dyrevelfærdskonference

Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

Konferencen blev holdt i april 2015 og havde ca. 400 deltagere fra det meste af verden. En evaluering viste

stor tilfredshed blandt deltagerne.

Positionspapiret, der bl.a. peger på behovet for ændring af svinedirektivet, er udarbejdet og underskrevet af

dyrevelfærdsansvarlige ministre fra Tyskland, Nederlandene, Sverige og Danmark i april 2015. Papiret er der-

efter præsenteret for de øvrige EU-medlemslande og sendt til Kommissionen. Kommissionen har oplyst, at

den ikke p.t. vil arbejde for ny eller ændret lovgivning. Uanset dette bliver der enhver ved given lejlighed gjort

opmærksom på behovet og papiret.

En arbejdsgruppe med repræsentanter for de nævnte lande og tyske delstater er nedsat. I gruppen udveksles

erfaringer vedr. tolkning og håndhævelse af EU-regler om halekupering, beskæftigelses- og rodemateriale og

kastration. Arbejdet pågår stadig.

Samarbejde med Nederlandene, NiederSachsen,

Nordrhein-Westfalen og Danmark