Borgmester
Kasper Glyngø
Hedensted Kommune
Vingsted, den 27. juli 2018
Kære Kasper Glyngø
Med baggrund i Hedensted Kommunes pressemeddelelse af 19. juli 2018 vedrørende den
seneste udvikling i sagen om Hjarnø Havbrug A/S og virksomhedens omfattende overtræ-
delser af miljølovgivningen skal jeg hermed på vegne af Danmarks Sportsfiskerforbund på
det kraftigste opfordre dig til, at du nu som borgmester og som kommunens øverste admi-
nistrative leder griber ind med henblik på at sikre, at Hedensted Kommune lever op til mil-
jøbeskyttelsesloven og kommunens ansvar som miljø- og tilsynsmyndighed i forhold til
Hjarnø Havbrug A/S.
Jeg skal i den forbindelse henvise til, at Hedensted Kommune som tilsynsmyndighed i hen-
hold til miljøbeskyttelseslovens § 68 er forpligtet til at foranledige et ulovligt forhold lovlig-
gjort, medmindre forholdet har underordnet betydning. Det fremgår videre af miljøbeskyttel-
seslovens § 69,
at tilsynsmyndigheden i
de i § 68 nævnte situationer skal meddele den for
forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør.
I den foreliggende sag vedrørende Hjarnø Havbrug A/S er der tale om en virksomhed, der i
årevis systematisk har overtrådt miljølovgivningen og virksomhedens miljøgodkendelser i
væsentligt omfang samt om en virksomhed, der i årevis har ført miljømyndighederne bag
lyset ved afgivelse af urigtige oplysninger i virksomhedens indberetninger til miljømyndig-
hederne.
I den situation skal jeg på vegne af Danmarks Sportsfiskerforbund anmode Hedensted
Kommune om straks at bringe de omfattende ulovlige forhold til ophør ved at meddele
Hjarnø Havbrug A/S et forbud mod fortsat drift af virksomhedens to havbrug i Horsens
Fjord, dvs. Hjarnø Havbrug og Havbruget Hundshage, jf. miljøbeskyttelseslovens § 69, stk.
1, nr. 1. Jeg skal samtidig anmode om, at Hedensted Kommune meddeler Hjarnø Havbrug
A/S forbud mod fortsat drift af Hundshage Klækkeri, som virksomheden har etableret og
haft i drift siden 2014 uden lovpligtig miljøgodkendelse.
Hjarnø Havbrug A/S efterforskes som bekendt i øjeblikket af Sydøstjyllands Politi vedrø-
rende en række overtrædelser af miljølovgivningen, - herunder for en begrundet mistanke
om overproduktion på virksomhedens to havbrug. Som det fremgår af kommunens presse-
meddelelse, har politiet i den forbindelse på et møde med Hedensted Kommune den 2. juli
angiveligt præsenteret kommunen for efterforskningsresultater, der indikerer, at der har
fundet en produktion sted i virksomhedens havbrug, der i væsentligt omfang har oversteget
virksomhedens miljøgodkendelser.