Dato
Side
27. juli 2018
1 af 2
Til Miljø- og Fødevareudvalget
Orientering om udviklingen i pattegrisedødelighed i dansk griseproduktion
Landbrug & Fødevarer og de danske svineproducenter har de sidste mange år arbejdet målrettet
på at øge overlevelsen blandt pattegrise. Det har resulteret i, at pattegrisedødeligheden har været
konstant faldende i knap ti år. Det er et mål i Handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for grise fra
2014, at pattegrisedødeligheden skal reduceres. Der er ingen tvivl om, at målet i handlingsplanen
er meget ambitiøst, og at erhvervet arbejder fokuseret og målrettet på at reducere
pattegrisedødeligheden. Desværre viser Landbrug & Fødevarers seneste opgørelse en lille stigning
i pattegrisedødeligheden i 2017. Landbrug & Fødevarer tager udviklingen meget alvorligt, og
nedsætter med det samme en ekspertgruppe, der skal hjælpe med at bringe udviklingen på ret kurs
igen. Ekspertgruppen vil bestå af forskere, dyrlæger og rådgivere, der grundigt skal gennemgå data
for 2017 og komme med anbefalinger til tiltag, der kan bringe udviklingen tilbage på sporet igen.
Det er kun i landmændenes interesse, at flest mulige grise overlever, og det er en fælles udfordring
for erhvervet, også i de produktioner hvor det er særlig svært, som fx løse søer i farestalden,
frilandsproduktion og økologi. På baggrund af den positive udvikling, der fortsat ses i avls- og
opformeringsbesætningerne, var det forventet, at tallene for 2017 ville vise yderligere et fald i
produktionsbesætningerne. Men desværre ses der for første gang i knap 10 år en lille stigning i
dødeligheden på 0,4 procentpoint sammenlignet med 2016.
SEGES Svineproduktion har de seneste år gennemført en lang række aktiviteter med fokus på at
øge overlevelsen, og det er derfor overraskende for erhvervet at se, at den indsats ikke afspejles i
resultaterne fra staldgangen i 2017. Samlet er der på nuværende tidspunkt igangsat mere end 20
projekter, der har til formål at bidrage til at forbedre pattegriseoverlevelsen. Det drejer sig om
avlsmæssige tiltag for at sikre livskraftige og robuste pattegrise, udvikling af managementværktøjer,
som skal hjælpe landmanden og hans ansatte med at give soen og pattegrisene optimal pasning,
metoder til at sikre pattegrisenes mælkeoptagelse, og ikke mindst en skånsom overgang fra mælk
til fast foder.
Derudover er indretning af staldsystemer, herunder farestierne, et centralt element, som har stor
betydning for pattegrisenes trivsel. Derfor er fx særlig fokus på at udvikle og teste varmeudstyr, der
skal sikre, at de nyfødte grise kan holde sig varme. Nyfødte grise kan risikere at blive afkølet ved
fødsel, og det er derfor vigtigt at sikre, at disse grise hurtigt kan få normal kropstemperatur igen.
Endvidere arbejdes der med at udvikle og teste gulvtyper for at sikre soen og pattegrisene har et
endnu bedre underlag i stien.
Pattegrisdødeligheden er en betegnelse for antallet af dødfødte grise og antallet af grise døde frem
til fravænning. Resultaterne fra opgørelsen viser, at dødeligheden for smågrise er uændret og
fortsat på et lavt niveau for 2017. Dødeligheden for slagtesvin viser endnu et fint fald, ligesom nye