Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 605
Offentligt
1925343_0001.png
NOTAT
Fødevarer og Veterinær
Ref. SIPRA
Den 9. juli 2018
Svar fra
Fødevarestyrelsen
d. 13. juli 2018
Spørgsmål til Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktione-
ring i forbindelse med kontrol af dyretransporter
a) Fødevarestyrelsen bedes udarbejde en fyldestgørende tidslinje over sagen.
Vedlagt.
b) Fødevarestyrelsen bedes sætte tidsangivelser på, hvornår de enkelte anbefalinger er gennemført og
ligeledes angive om der fra dags dato på betryggende vis kan sanktioneres ift. overtrædelser af de
gældende transportregler med det nuværende set-up (som så vil det kunne forbedres, jf. de øvrige
anbefalinger).
I relation til den fremadrettede kontrol og sanktionering kan det om de i kapitel 4 angivne initia-
tiver oplyses:
Den endelige digitalisering af logbogsmodulet i Eksportportalen forventes færdigudviklet
med udgangen af 2018
dog med et lille forbehold for eventuelle forsinkelser hos leverandø-
ren.
Styrkelsen af den nuværende styrings- og driftsmodel i EKC vil være indført inden udgangen
november 2018.
Balancen mellem kontrolindsats og de tilgængelige ressourcer i EKC sikres så hurtigt som
muligt, men da der sandsynligvis vil skulle ansættes medarbejdere, og med oplæring vil den-
ne balance senest være tilvejebragt ved udgangen af januar 2019.
Det nye fuldt integrerede kontrolkoncept med eventuel opdatering af vejledninger vil være
klart beskrevet ved udgangen af 2018 og implementeret ved udgangen af første kvartal 2019.
Samtidig er det 12. juni 2018 blevet indskærpet, at det straks skal iværksættes de nødvendige til-
tag for at sikre opfølgning på overtrædelser konstateret i forbindelse med returlogbogskontrol-
len. Senest 1 måned efter returlogbogen er modtaget, skal der ved overtrædelser være sket den
nødvendige opfølgning, jf. Fødevarestyrelsens vejledning om kontrol af logbøger. De almindelige
principper for sanktionering i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontroludøvelse skal følges.
Fødevarestyrelsen politianmeldte 925 sager medio juni 2018, og dette følges således op med kon-
sekvent sanktioneringen af kommende overtrædelser og samarbejde med politiet.
c) Fødevarestyrelsen bedes uddybende besvare nedenstående spørgsmål:
1)
Hvad er forældelsesfristen for overtrædelserne og hvornår løber forældelsesfristen fra?
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
EAN 5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
Svar:
Forældelsesfristen for overtrædelser af transportforordningen er 2 år, da straframmen
for disse overtrædelser er fængsel op til 4 måneder. Hvis det imidlertid vurderes, at der ved en
konkret overtrædelse har været tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr, kan der rejses
tiltale for overtrædelse af dyreværnsloven, hvor straframmen er fængsel op til 2 år. For sådan-
ne sager er forældelsesfristen 5 år. Da kontrollen med returlogbøger er en rent administrativ
kontrol, vil det imidlertid ikke være muligt at dokumentere, at der i en konkret sag var tale om
grovere uforsvarlig behandling af dyr. Det må derfor i de aktuelle sager gås ud fra en forældel-
sesfrist på 2 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor overtrædelsen er ophørt. For overtrædel-
ser konstateret ved returlogbogskontrollen vil det seneste tidspunkt således være ved afslutnin-
gen af transporten.
2)
På side 5, 6. afsnit, er der oplistet forskellige søgninger med henblik på at finde lukkede sager.
Hvordan er man kommet frem til disse søgeord/sætning? Kan det udelukkes, at der er sager, som
Fødevarestyrelsen ikke har fundet?
Svar:
Der er søgt i e-mail postkasser og i sager hos for sagen centrale aktører og efter de mest
logiske søgeord. Der er endvidere løbende taget stilling til en eventuel udvidelse af søgeord.
Det anvendte datamateriale er meget omfattende, og dele af det er fremkommet ved manuel op-
tælling. Det ikke udelukkes, at der findes relevante akter, som ikke er fremkommet i de anvendte
søgninger. Der er dog gjort en betydelig indsats for at finde alt relevant materiale frem.
3)
Side 9, 4. afsnit: Hvorfor kontrolleres udenlandske transportører kun 30 procent, mens danske
transportører kontrolleres 100 procent?
Svar:
Det er de enkelte medlemsstater, der står for kontrollen med deres nationalt registrerede
virksomheder, og derfor er kontrollen i Danmark 100 % af de dansk registrerede virksomheder.
For også at have kontrolindsats overfor udenlandsk registrerede virksomheder udføres der en
ikke-diskriminerende kontrol med op til 30 % af de udenlandske virksomheder. Niveauet er fast-
sat i dialog med Justitsministeriet.
4)
Er det muligt at foretage en eksport uden at lave en logbog, dvs. kan man "snyde" systemet, hvis
man vil?
Svar:
Det sker, at en dyrlæge står ved en eksport og opdager, at en eksport er en lang eksport,
det vil sige over 8 timer, men ikke er oprettet som sådan. I disse tilfælde sørger Fødevarestyrel-
sen for, at der er dokumentation for transporten ved at tage et billede af side 1 af logbogen og
indsende denne til EKC. Der sanktioneres for manglende indsendelse af logbogen til forhånds-
validering.
EKC oplever en sjælden gang at modtage returlogbøger, når turen er kørt, hvor logbogen ikke
er forhåndsvalideret (hverken oprettet i WorkZone eller Eksportportalen). Det vil sige, at turen
er kørt uden forhåndsvalideret logbog og risikoscore. Her bliver der sanktioneret for manglende
indsendelse af logbogen til forhåndsvalidering.
Ved dyrlægens tjek af dyrenes transportegnethed før eksporten udstedes der et sundhedsbevis.
Fremgår det af sundhedsbeviset, hvorvidt transporten er over 8 timer?
2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
Svar:
INTRA-certifikatet, som er det certifikat i Traces-systemet, der bruges til levende dyr,
har punkt I.29, som er forventet forsendelsestid, så der fremgår det, om transporten er over 8
timer.
5)
På side 10, 2. afsnit, vedrørende vejledninger: Hvem står for udarbejdelsen af vejledninger i Fø-
devarestyrelsen (et bestemt kontor i Fødevarestyrelsen Glostrup, de enkelte fagkontorer i Fødeva-
restyrelsen Glostrup eller kan det også være Fødevarestyrelsens enheder ude i landet)?
Konkret står der, at ved udarbejdelsen af den første vejledning i fagkontoret i Glostrup i 2010, var
Kontrolstyring (senere Kontrol & Data) ikke involveret. Dernæst står der:
"De senere vejlednin-
ger, som har været anvendt i EKC, har imidlertid ikke været sendt til kvalitetssikring i Kontrol
& Data".
Skal det forstås sådan, at hverken den første vejledning eller de senere vejledninger blev
oversendt til Kontrol & Data?
Svar:
Vejledninger vedrørende de enkelte fagområder udarbejdes af det ansvarlige fagkontor i
Glostrup, som også har ansvar for at inddrage andre relevante enheder. For så vidt angår prin-
cipperne for sanktionering vil Kontrol & Data skulle inddrages.
Ja, hverken vejledningen fra 2010 eller senere vejledninger har været sendt til Kontrol & Data
til kvalitetssikring. Det skal dog bemærkes, at først i forbindelse med organisationsændringer i
2011 og 2012 blev veterinærområdet en del af Kontrol &
Data’s
(tidligere Kontrolstyring) opga-
veportefølje.
6)
Hvad skal der til for, at en transportvirksomhed mister sin autorisation? Kan det alene ske ved
dom eller også administrativt?
Er det Fødevarestyrelsens umiddelbare vurdering, at de tre danske virksomheder, som står for
hovedparten af overtrædelserne ift. returlogbøgerne, står til at miste deres autorisation?
Svar:
Rettighedsfrakendelse til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr følger
af dyreværnslovens § 29 a. Heraf fremgår at:
Den, der driver erhvervsmæssig virksomhed med transport af dyr, og den, der som chauffør el-
ler ledsager udfører erhvervsmæssig transport af dyr, kan frakendes retten til at beskæftige sig
med erhvervsmæssig transport af dyr, hvis den pågældende ved dom findes skyldig i mishand-
ling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr i forbindelse med transport, eller hvis den på-
gældende tidligere har gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyr i forbindelse med trans-
port og på ny findes skyldig i en sådan overtrædelse.
Stk. 2. Frakendelse kan ske betinget, hvis ubetinget frakendelse af retten til at transportere dyr
vil stå i misforhold til den begåede lovovertrædelse og omstændighederne ved denne.
Som det fremgår
skal rettighedsfrakendelse ske ved dom.
De nærmere betingelser for administrativ tilbagekendelse af autorisationer til transportvirk-
somheder findes i forordningen nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport (transportforordningen) art. 26 og Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 1729 af.
21/12/2016 (transportbekendtgørelsen).
Det følger af transportforordningens artikel 26, stk. 4, litra c, at den kompetente myndighed,
som konstaterer, at en transportvirksomhed ikke har overholdt forordningen, eller som modta-
3
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
ger en indberetning fra andre medlemsstaters myndigheder om manglende overholdelse af reg-
lerne i forordningen, kan vælge at suspendere eller annullere (inddrage) transportvirksomhe-
dens autorisation eller godkendelsescertifikatet for det pågældende transportmiddel.
Transportforordningens artikel 26, stk. 4 litra c giver således hjemmel til, at Fødevarestyrelsen
som kompetent myndighed, administrativt kan suspendere eller annullere/inddrage (tilbage-
kalde) en transportvirksomheds autorisation.
Transportforordningens regler om administrativ suspension og tilbagekaldelse er forholdsvis
overordnede, hvorfor Justitsministeriet har besluttet at udstede en række supplerende bestem-
melser herom i transportbekendtgørelsen.
Det fremgår således af transportbekendtgørelsens § 30, stk. 1, at en autorisation meddelt af Fø-
devarestyrelsen i henhold til transportforordningens artikel 10 eller artikel 11 kan tilbagekaldes
af styrelsen, hvis transportvirksomheden har overtrådt transportforordningen eller transport-
bekendtgørelsen. Tilbagekaldelse kan ske for et tidsrum af et til fem år eller indtil videre.
Har Fødevarestyrelsen begrundet mistanke om, at der foreligger omstændigheder, som kan be-
grunde, at en autorisation tilbagekaldes i medfør af stk. 1, kan styrelsen beslutte midlertidigt at
suspendere autorisationen, indtil endelig afgørelse om tilbagekaldelse foreligger, jf. bekendtgø-
relsens § 30, stk. 2.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens § 30, stk. 3, at hvis en meddelt autorisation midler-
tidigt suspenderes eller tilbagekaldes, skal autorisationen inden syv dage tilbageleveres til Fø-
devarestyrelsen. Fristen regnes fra datoen for afgørelsen om suspension eller tilbagekaldelse.
Dette giver i princippet hjemmel til administrativt at tilbagekalde en autorisation.
Om forholdet mellem reglerne om administrativ tilbagekaldelse af autorisationer og straffe- lo-
vens § 79 om rettighedsfrakendelse har Justitsministeriet dog i en redegørelse af 14. april 2003
(Alm. del
bilag 970) til Folketingets Retsudvalg udtalt følgende:
”Efter
Justitsministeriets opfattelse bør administrativ tilbagekaldelse af en autorisation ikke
finde sted, før den eller de tilknyttede straffesager er afgjort, da Fødevaredirektoratet ikke før
dette tidspunkt kan vide, om transportøren bliver kendt skyldig og grundlaget for tilbagekaldel-
sen af autorisationen dermed er til stede.
Hvis der er tale om en grov overtrædelse af reglerne, som har medført alvorlig lidelse for dyre-
ne, vil det dog være mest korrekt at lade spørgsmålet om tilbagekaldelse af autorisationen ind-
gå i den straffesag, der i givet fald bør rejses over for transportøren, så domstolene får lejlighed
til at tage stilling til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse. Baggrunden herfor er, at en sådan
rettighedsfrakendelse kan være et ganske alvorligt indgreb over for den pågældende transpor-
tør, og retssikkerhedsmæssige betragtninger taler således for, at afgørelsen træffes af domsto-
lene, som det også er tilfældet i andre sager om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78 og
79. Det samme gælder, hvis anklagemyndigheden vælger at sammenlægge en række sager om
gentagne (mindre) overtrædelser begået af den samme transpor- tør og indbringe sagerne
samlet for retten.
Fødevaredirektoratets adgang til administrativt at tilbagekalde autorisationerne er således
primært tænkt anvendt i situationer, hvor den samme transportør gentagne gange ved forskel-
4
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
lige afgørelser dømmes for overtrædelser af reglerne om beskyttelse af dyr under transport,
herunder afgørelser fra forskellige domstole og
politimestre.”
Som det fremgår af Justitsministeriets udtalelse, er udgangspunktet, at sager vedrørende over-
trædelse af transportbekendtgørelserne bør finde deres afgørelse ved domstolene. En admini-
strativ tilbagekaldelse af autorisationen kan herefter eksempelvis komme på tale, hvis en trans-
portør flere gange er dømt for overtrædelse af bekendtgørelsen om beskyttelse af dyr under
transport, uden at domstolen har taget stilling til spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, idet
den enkelte overtrædelse ikke har berettiget hertil.
Er der grundlag for at tilbagekalde autorisationen for de tre danske virksomheder?
Spørgsmålet om autorisations/rettighedsfrakendelse er som nævnt ovenfor afhængig af i første
omgang, hvorvidt anklagemyndigheden ønsker at rejse en sag med påstand om rettighedsfra-
kendelse og dernæst om en domstol finder grundlag for en sådan dom.
Sager om returlogbøger kan pga. bevisgrundlaget være svære at få anklagemyndigheden til at
forfølge. Det skyldes blandt andet, at der er tale om selvangivelse fra transportørens side vedr.
overlæs.
Antallet af sager samt visse grove sager om væsentlig forlængelse af transporttiden kan tale
for, at der kunne nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse. Men Fødevarestyrelsen har des-
værre ikke mulighed for at forudsige udfaldet af anklagemyndighedens vurdering af de politi-
anmeldte sager.
7)
Side 12, tabel 2: Der står, at Fødevarestyrelsens omkostninger forbundet med logbogskontrollen
samt antallet af fakturerede logbøger fremgår af tabel 2 for perioden 2011 til 2018. Hvor i tabel 2
fremgår
antallet
af fakturerede logbøger?
Svar:
Det er en fejl. Der er ikke angivet fakturerede logbøger, hvilket er rettet i den udgave af
redegørelsen, som er vedlagt.
8)
På side 12, under tabellen, nævnes en business case. Hvilken business case henvises der til? Hvem
har bestilt den og i hvilken anledning? Hvem har lavet den?
Svar:
Business casen er udarbejdet i forbindelse med anskaffelse af logbogsmodulet i henhold
til Fødevarestyrelsens projektmodel. Business casen er udarbejdet i samarbejde mellem Dyre-
sundhed og Eksport Kontrol Centret med støtte fra IT, Økonomi og en ekstern konsulent til
kvantificering af effektiviseringspotentialet. Business casen er godkendt af Fødevarestyrelsens
Digitaliseringsforum i marts 2012 forud for gennemførelse af udbud. Efter anskaffelse af log-
bogsmodulet er business casen realiseret i form af effektiviseringer.
Titlen er
Business case for kontrol af dyretransporters logbog i
Eksportportalen”.
9)
Side 13, tabel 3: Hvorfor er der forskel på gebyrerne ift. danske og udenlandske transportører?
Svar:
Det er i 2010 besluttet, at for udenlandske transportører er der kun 30 pct. stikprøvekon-
trol af returlogbøgerne. For danske transportører er der 100 pct. kontrol. Det er vurderet, at
kontrol af udenlandske returlogbøger tager længere tid at kontrollere end danske. Taksten for
efterkontrol af udenlandske logbøger er således ikke 30 pct. af taksten for danske transportører,
men 60 pct. af taksten for danske transportører. Alle udenlandske transportører opkræves ge-
5
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
byret på pt. 25 kr. pr. udenlandsk returlogbog, uanset om de udtages til kontrol eller ej, det vil
sige en form for solidarisk finansiering af udgifterne til stikprøvekontrol.
10)
På side 13, 3.1.: Hvad er konsekvenserne, hvis logbogens del 1 sendes for sent ind til Fødevaresty-
relsen?
Svar:
P.t. valideres alle logbøger, som indsendes, før dyrene transporteres, uanset hvornår de
sendes ind.
Hvis del 1 indsendes efter dyrene er kørt, får logbogen status
”for
sent
indsendt”
i systemet, og
EKC sanktionerer for manglende indsendelse af logbog.
11)
Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer en "urealistiske" tur i logbogen, hvordan håndteres dette
konkret og er der konsekvenser/sanktionsmuligheder for at indsende en urealistisk logbog allere-
de ved forhåndsvalidering? Hvad har en urealistisk tur betydning for ift. risikoscoren?
Svar:
I tilfælde af en urealistisk logbog, det vil sige en tur på mere end 24 timer eller andre in-
tervaloverskridelser, fx mere end 12 timer ved malkekvæg, mere end 14 timer ved kvæg, mere
end 9 timer ved kalve eller mere end 8 timer i tilfælde af en aflæsning uden logbog, kontakter
EKC organisator og beder dem bekræfte, at de mener, at de kan køre turen inden for de gælden-
de intervaller, eller om de vil ændre ruten, fx ved at sætte dyrene på hvil på et samlested eller
indlægge et 24 timers hvil på turen. EKC noterer, hvem der har været kontakt til. Logbogen ri-
sikoscores med 4:
”Tid
og hjemkaldes til returkontrol, hvor det kontrolleres, om der har været
overtrædelser, der skal sanktioneres.”
Den daværende veterinærchef har dog efter lokal juridisk rådgivning vurderet, at det har været
vanskeligt at løfte bevisbyrden for det modsatte i de tilfælde, hvor der henvises til, at der har
været særlige undskyldelige forhold ved for lange transporter.
Der er ikke hjemmel til at sanktionere eller påbyde ændringer ved forhåndsvalideringen.
12)
På side 15, 2. afsnit står der
"Hvis turen går ud af EU, er der ikke krav om, at Fødevarestyrelsen
kan se hele ruten. Her kontrolleres kun til transporten forlader EU. Det er således ikke muligt at
kontrollere, hvad der sker under transporten i 3. lande".
Hvis turen går ud af EU, hvordan bruges
returlogbogen så?
Svar:
På returlogbøger, hvor bestemmelsesstedet ligger uden for EU, er det oplyst i returlog-
bogens punkt 6.1 ved hvilken grænseovergang eksporten forlader EU. Transporttiden fra Dan-
mark til denne grænseovergang kontrolleres. Derudover kontrolleres det, om den valgte græn-
seovergang er godkendt til dyrearten.
Nogle af disse returlogbøger er udfyldt helt til bestemmelsesstedet uden for EU, men Fødevare-
styrelsen må kun forholde sig til den del, der ligger inden for EU.
13)
På side 16, 1. afsnit, fremgår det, at der er foretaget anmeldelser af sager fra 2015, 2016 og 2017.
Hvor mange sager der er tale om, og hvornår de er anmeldt?
Svar:
Der er tale om 925 sager, som er anmeldt d. 7.-13. juni 2018.
6
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
14)
På side 16, 3. afsnit i 3.4, står der at der i 2018 blev tilført ekstra ressourcer. Hvem tog denne be-
slutning og hvor præcist kom der ekstra ressourcer til?
Svar:
Veterinærdirektøren traf beslutningen, og de ekstra ressourcer skulle tilføres EKC.
15)
På side 17, 2. afsnit står der:
"I 2015 blev der af den daværende veterinærchef i Syd besluttet, at
en række sager frem til og med 2014 ikke skulle sanktioneres, fordi de var forældede".
Hvordan
kan sager fra 2014 være forælderet i 2015? Hvor mange sager var blevet forældede? Fremgår de
forældede sager også af tabellen i bilag 2, så der her gives et samlet overblik over det samlede an-
tal sager og hvad der er sket med disse?
Svar:
Dette bygger på udtalelser fra den daværende veterinærchef i EKC. Der er formentlig ik-
ke i den forbindelse skelnet mellem, om sagerne var forældede i juridisk forstand eller om de ik-
ke var blevet sanktioneret, da der var juridiske vanskeligheder..
De sager der blev henlagt i 2015 fremgår af bilag 2: 115 sager vedr. danske virksomheder og 421
sager vedr. udenlandske virksomheder. Dertil kommer, at der er lukket sager i 2016 pga. tekni-
ske udfordringer, som betød at logbøgerne ikke kunne åbnes. Det drejer sig om 699 sager vedr.
danske virksomheder og 85 sager vedr. udenlandske virksomheder. Hvorvidt disse sager dæk-
ker samtlige sager, der er lukket uden sanktionering, kan ikke siges med sikkerhed, men der er
foretaget et omfattende arbejde med at finde sagerne frem.
Endvidere står der at
"veterinærdirektøren blev mundtligt orienteret om denne beslutning, og
tog dette til efterretning og gik ud fra, at der fremadrettet blev fulgt op".
Hvornår blev veteri-
nærdirektøren orienteret om dette? Og gav veterinærdirektøren udtrykkelig besked på, at der
fremadrettet skulle følges op på alle sager og skete dette i givet fald kun mundtligt, sådan som det
umiddelbart fremgår? Hvad ligger der af materiale ift. disse to beslutninger?
Svar:
Veterinærdirektøren blev orienteret mundligt i 2015 af den daværende veterinærchef for
EKC og gav besked om, at der fremadrettet skulle følges op. Der er ikke skriftlig dokumentation
for denne samtale mellem den lokale veterinærchef og veterinærdirektøren.
Orienteringen indeholdt ikke oplysninger om antal sager, og ingen oplysninger om problemer
vedr. bevisets stilling. Det vil sige veterinærdirektøren har forholdt sig til sagen i den tro, at der
alene var tale om et sagsefterslæb.
16)
På side 17, 3. afsnit, anføres det
"I november 2017 fremgår det af materiale udarbejdet i en an-
den sammenhæng af den nye veterinærchef i Syd, at der ikke alene er et efterslæb i forhold til at
hjemkalde returlogbøger, men også i forhold til at sanktionere konstaterede overtrædelser".
Hvilket materiale henvises der til og hvordan er det indgået i processen?
Svar:
Dette henviser til den screening af risikosager, som blev igangsat i efteråret 2017 i Miljø-
og Fødevareministeriet. I forbindelse med Fødevarestyrelsens indledende screening, bliver ef-
terslæb af indkaldelse af returlogbøger i EKC indmeldt som en potentiel risiko. Der blev i den
forbindelse udarbejdet et uddybende notat. I dette notat fremgår det, at der også er et efterslæb
i sanktioneringen af konstaterede overtrædelser i logbogskontrollen.
17)
På side 17, 4. afsnit, står der endvidere at
"Veterinærdirektøren beslutter umiddelbart, at der
skal foretages det fornødne for at sikre korrekt opfølgning".
Hvad ligger der af materiale ift.
denne beslutning?
7
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
Svar:
Dette sker på baggrund af samtaler og mailkorrespondancer med veterinærchefen for
EKC.
Er vejledningerne som de foreligger i foråret 2018 ikke et tilstrækkeligt administrationsgrundlag
til at håndtere og følge op på sager? Er de dermed en forudsætning for at kunne følge op på vete-
rinærdirektørens beslutning i 2015 om at der skal følges op på sanktionerede sager?
Svar:
Vejledningerne fastslår, at der skal sanktioneres, og der er i korrespondancen på medar-
bejderniveau mellem Kontrol og Data og EKC oplyst, hvordan man bør forholde sig til at pulje
sager og eskalere sanktioneringen. Revisionen, der skal ske i 2018, omfatter skriftlige præcise-
ringer af, hvordan Fødevarestyrelsens generelle sanktionsprincipper bør anvendes i EKC.
18)
Hvornår er vejledninger opdaterede, så de ligger i en opdateret og anvendelig form?
K&D:
Svar:
Arbejdet skal udføres af Dyresundhed med bistand fra EKC og Kontrol & Data. Tids-
rammen fremgår af svar på spørgsmål b.
19)
Side 18: De sager, som er angivet på side 18, kan de aflæses i bilag 2? Fremgår de forældede sager
også af figur 2?
D
Svar:
Ja, alle sager, Fødevarestyrelsen har kunnet fremdrive, fremgår af skemaet.
20)
Side 18: Hvad betyder det mere konkret, at sager lukkes på "baggrund af en juridisk vurdering"?
Svar:
Det er en vurdering, der er fortaget af den daværende veterinærchef i EKC, hvilket frem-
går af begrundelsen for lukning af sagerne. Det er efterfølgende oplyst af den daværende vete-
rinærchef, at det især var vanskeligt at løfte bevisbyrden i forbindelse med køretidsbestemmel-
ser.
21)
Hvor mange sager lukkes henholdsvis pga. en juridisk vurdering og henholdsvis af forældelse?
Svar:
Af det fremfundne datamateriale fremgår det, at i alt 536 sager lukkes på grund af juri-
diske udfordringer, og i alt 784 sager lukkes på grund af tekniske udfordringer. Hvor mange af
disse sager, der også var forældede i juridisk forstand, er det ikke muligt at vurdere.
22)
Side 18, sidste afsnit: Hvad er Fødevarestyrelsen Glostrups rolle ift. juridisk hjælp til EKC? Hvor-
for blev der ikke givet juridisk hjælp til EKC ift. de 23 sager fra 2013, 236 sager fra 2014, 160 sa-
ger fra 2015 og 2 sager fra 2016?
Fødevarestyrelsen bedes beskrive sagsforløbet uddybende, f.eks. blev der rykket for svar, blev der
afholdt møder m.v.
Svar:
Dyresundhed og Kontrol og Data har siden 2016 på medarbejderniveau fået nogle
spørgsmål vedrørende EKC sager, men det var ikke forstået af DS og KD, at der var principielle
problemer, og at besvarelsen af spørgsmålene var en forudsætning for at sanktionere især over-
trædelser af transporttid. Besvarelsen af disse har derfor fået mindre prioritet end mange af de
andre hastende sager fx den store portefølje af retssager, der kørte i den periode. Dette under-
bygges af, hovedproblemet har været fremstillet som en sagsefterslæb i forbindelse med mang-
lende rekvirering af returlogbøger, og ikke manglende sanktionering. Der har ikke været af-
8
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
holdt møder om sagen, før EKC og den nuværende chef, med stigende styrke har bedt om møder
og rykket for svar i foråret 2018.
23)
Side 19, 2. afsnit i 3.5: Hvorfor er det svært at løfte bevisbyrden i sager om transporttid? Er der
ikke GPS-data ift. transporttiden?
Svar:
Der er GPS-data, som dokumenterer transporttiden. Det er imidlertid vanskeligt at do-
kumentere omstændighederne for transporten, herunder force majeure, hvorfor det kan være
vanskeligt at løfte bevisbyrden.
Er sagerne forældede eller vurderet til substansmæssigt at være af "mindre betydning"?
Svar:
Den daværende veterinærchef havde overfor veterinærdirektøren givet udtryk for, at der
var oparbejdet en sagspukkel, hvor han vurderede at en del af sagerne var forældede og burde
henlægges. Forholdene omkring sanktionering i øvrigt blev ikke rejst.
24)
På side 19, sidste afsnit, står der, at den
"manglende sanktionering resulterede i en ophobning af
sager ultimo 2014, som den daværende veterinærchef besluttede at afslutte uden yderligere op-
følgning".
Endvidere står der, at den daværende veterinærchef vurderede, at der var tale om
"mindre overtrædelser, som ikke havde haft væsentlige dyrevelfærdsmæssige konsekvenser".
Hvordan er denne vurdering ift. at der var tale om mindre overtrædelser foretaget? Fremgår disse
sager af bilag 2?
Svar:
Det er oplysninger fra den daværende veterinærchef. Dette kan som nævnt ikke under-
bygges, da materialet er gået til.
Hvordan kan det ikke være muligt at dokumentere dette med henvisning til at sagsakterne kun
fandtes i papirform? Findes disse dokumenter ikke længere? Hvad ligger der af materiale ift. disse
beslutninger?
Svar:
Disse dokumenter kan ikke findes og er enten gået tabt i flytningen af EKC eller i forbin-
delse med en vandskade september 2016 i EKC.
25)
Side 20, 3. afsnit: Hvem tog beslutningen ift. effektiviseringsgevinsterne for erhvervet i form af
nedsættelse af gebyrer for logbogskontrollen?
Svar:
Gebyret for logbøger er fastsat i en bekendtgørelse. I henhold til grundloven må der for
sådanne gebyrer ikke opkræves mere end de faktiske omkostninger. Alle Fødevarestyrelsens ge-
byrer, herunder gebyrer for kontrol af logbøger, er underlagt budgetvejledningens regler om, at
taksten skal fastsættes, så der er dækning for udgifterne og således at der tilstræbes balance
over en fireårig periode. Det er derfor påkrævet at sætte gebyret ned, når gebyrindtægterne
overstiger omkostningerne.
Regeringens økonomiudvalg besluttede i efteråret 2015 at taksten for logbøger fra 1. januar
2016 midlertidigt skulle hæves med henblik på at afvikle akkumuleret underskud. Det fremgår
af sagen, at taksten skulle reduceres med henblik på fremadrettet balance, når det akkumulere-
de underskud var afviklet. Gebyret blev 1. juli 2017 reduceret med pct. 43 pct. Det kan yderligere
oplyses, at der i 2017 var et overskud på gebyrordningen, som i 2018 blev tilbagebetalt til virk-
9
MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 605: Fødevarestyrelsens redegørelse om sanktionering i forbindelse med kontrol af dyretransporter, fra miljøministeren
somhederne. Gebyret er desuden 1. juli 2018, jf. sag til ministeren af 16. maj 2018, reduceret
med 23 pct. med henblik på at sikre fremadrettet balance fra 2018.
26)
Side 20, sidste afsnit i 3.5: Hvem har ansvaret for vejledningerne, herunder opdatering af disse,
siden 2010? Når der nu er sket politimeddelelser på sagerne fra 2015 og frem, skyldes det så en
opdatering af vejledningerne 2014/15, som gør dem egnede til at sikre en sanktionering i overens-
stemmelse med det forventede?
Svar:
Vejledninger vedrørende de enkelte fagområder udarbejdes af det ansvarlige fagkontor i
Glostrup, som dermed også har ansvaret for vejledninger. Disse har også ansvaret for at ind-
drage andre relevante enheder.
For så vidt angår principperne for sanktionering er dette Kontrol & Data ansvar forstået såle-
des, at denne enhed har det overordnede ansvar for principperne og skal inddrages, når disse
skal implementeres i de enkelte vejledninger.
Politianmeldelserne d. 7.-13. juni 2018 blev besluttet af veterinærdirektøren henset til den mang-
lende fremdrift i sagen hidtil og udsigten til, at der ville foreligge et juridisk beslutningsnotat
inden for en kort tidshorisont. Hermed var der risiko for, at flere sager blev forældede og derfor
blev det besluttet at handle på det foreliggende grundlag.
10