MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 596: Lovudkast - udkast til lovforslag om ophævelse af Lov om Afløsning af Grundbyrder og flere andre love, høringsbrev og høringsliste, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 596
Offentligt

J.nr.: 18-110-000004

Ref. doni/morblo

Den 15. juni 2018

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om Afløsning af Grundbyrder og flere andre love

Miljø- og Fødevareministeriet

§1

Lov nr. 505 af 28. september 1918 om Afløsning af Grundbyrder ophæves.

§2

Lov nr. 535 af 13. december 1972 om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser, op-

hæves.

§3

Lov nr. 365 af 10. juni 1987 om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsproduk-

ter ophæves.

§4

Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private

skovbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 729 af 3. november 1987, ophæves.

§5

Lov om superficiære fæste- og lejeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 1692 af 14. december 2015, op-

hæves.

§6

Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 23. juni

2016, ophæves.

§7

Landbrugsstyrelsen

•

Nyropsgade 30

•

1780 København V

Tlf. 33 95 80 00

• EAN 5798000877955 • [email protected] • www.lfst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 596: Lovudkast - udkast til lovforslag om ophævelse af Lov om Afløsning af Grundbyrder og flere andre love, høringsbrev og høringsliste, fra miljø- og fødevareministeren

Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiske-

risektoren (innovationsloven), jf. lovbekendtgørelsen nr. 22 af 4. januar 2017, ophæves.

§8

Lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 4. januar 2017, ophæves.

§9

Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 4.

januar 2017, ophæves.

§ 10

Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 34 af 4. januar

2017, ophæves.

§ 11

Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fi-

skeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 4. januar 2017, ophæves.

§ 12

Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 37

af 4. januar 2017, ophæves.

Udenrigsministeriet

§ 13

Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, jf. lovbekendtgørelse nr. 32 af 4. januar 2017, ophæves.

§ 14

Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 4. januar 2017, ophæves.

§ 15

Lov nr. 875 af 23. december 1987 om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet ophæves.

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft 1. januar 2019.

Stk. 2.

De love, der er nævnt i §§ 1 og 5, finder dog fortsat anvendelse på eksisterende forhold omfat-

tet af lovene.

Stk. 3.

De love, der er nævnt i §§ 7, 10 og 11, finder dog fortsat anvendelse på tilskud og tilsagn om til-

skud, der er givet inden den 1. januar 2019.

Stk. 4.

De love, der er nævnt i §§ 9, 12, 13 og 15, finder dog fortsat anvendelse på statsgarantier, der er

givet inden den 1. januar 2019.

Stk. 5.

Indtil tidligere bevilget støtte eller ydede tilsagn om tilskud omfattet af de i §§ 7, 10 og 11

nævnte love er fuldt udbetalt eller ophørt, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler herom i

henhold til disse love.

Stk. 6.

Indtil tidligere ydede lån eller udløste statsgarantilån omfattet af de i §§ 9, 12, 13 og 15 nævnte

love er fuldt ud tilbagebetalt, kan miljø- og fødevareministeren og ministeren for fiskeri og ligestilling

hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte regler herom i henhold til disse love.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af de love, der er nævnt i §§ 7, 9, 10, 11 og 13, forbliver i kraft, indtil de

ophæves.

§ 17

Lovens §§ 1-12 og 14-15 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

2.1. Love under Miljø- og Fødevareministeriets ressort, der foreslås ophævet

2.1.1. Lov om Afløsning af Grundbyrder

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.2. Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.3. Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.4. Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det priva-

te skovbrug

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.5. Lov om superficiære fæste- og lejeforhold

2.1.5.1. Gældende ret

2.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.6. Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere

2.1.6.1. Gældende ret

2.1.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.7. Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og

fiskerisektoren (innovationsloven)

2.1.7.1. Gældende ret

2.1.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.8. Lov om ophørsstøtte til jordbrugere

2.1.8.1. Gældende ret

2.1.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.9. Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

2.1.9.1. Gældende ret

2.1.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.10. Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

2.1.10.1. Gældende ret

2.1.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.11. Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og

fiskeri m.v.

2.1.11.1. Gældende ret

2.1.11.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.1.12. Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

2.1.12.1. Gældende ret

2.1.12.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.2. Love under Udenrigsministeriets ressort, der foreslås ophævet

2.2.1. Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.2.2. Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

2.2.3. Lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2 Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Miljø- og Fødevareministeriet igangsatte i efteråret 2015 et større regelforenklingsarbejde rettet mod

både den eksisterende og fremtidige lovgivning på miljø- og fødevareområdet. Formålet med arbejdet

er at styrke retssikkerheden ved at gøre lovgivningen nemmere at overskue for borgere og virksomhe-

der og lettere at administrere for myndigheder.

Første skridt i arbejdet var en oprydning i den eksisterende lovgivning, der blev færdiggjort primo

2016. Oprydningen bestod i en udarbejdelse af nye hovedbekendtgørelser og lovbekendtgørelser på

hele ministeriets område og en ophævelse af forældede bekendtgørelser. Hermed blev antallet af love

og bekendtgørelser, som borgere, virksomheder og myndigheder skal orientere sig i, reduceret med

mere end en tredjedel uden at slække på beskyttelsen af natur, miljø, fødevaresikkerhed eller dyrevel-

færd.

Andet skridt i arbejdet var udarbejdelsen af et forslag til en mere enkel, klar og sammenhængende

lovstruktur på miljø- og fødevareområdet -

også kaldet ”lovkompasset”.

Som led i dette arbejde blev der i foråret 2016 nedsat et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere Mil-

jø- og Fødevareministeriets forslag til en fremtidig lovstruktur. Panelet bestod af kommitteret ved

Folketingets Ombudsmand, Jens Møller (formand), professor Ellen Margrethe Basse, professor Helle

Tegner Anker, professor Peter Pagh, advokat Håkun Djurhuus og advokat Flemming Elbæk.

Ekspertpanelets anbefalinger vedrørende den fremtidige lovstruktur blev offentliggjort i december

2017. Panelet anbefaler, at der gennemføres en grundlæggende forenkling og modernisering af miljø-

og fødevarelovgivningen. En fuldstændig gennemførelse af panelets anbefalinger vil indebære en hal-

vering af antallet af love på ministeriets område - fra de nuværende 95 til mellem 38 og 43.

Som led i arbejdet med lovkompasset har Miljø- og Fødevareministeriet identificeret en række

primært støtte- og tilskudslove, der er under afvikling, da der ikke længere stilles statsgarantier for lån,

ydes lån eller gives tilsagn om tilskud i henhold til de pågældende love. Lovene er dog opretholdt indtil

nu, da det hidtil har været vurderingen, at dette har været nødvendigt af hensyn til f.eks.

administration af de støtte- og tilskudsordninger, der er etableret i henhold til de pågældende love,

herunder inddrivelse af den udestående fordringsmasse og krav om tilbagebetaling af ydet tilskud, hvis

tilskudsbetingelserne ikke er opfyldt. Hertil kommer, at der fortsat i et mindre omfang modtages

udbetalingsanmodninger i henhold til mangeårige tilsagn meddelt under visse af de pågældende love.

Flere af lovene blev ved kongelig resolution af 7. august 2017 ressortoverført til Udenrigsministeriet.

For at gøre det nemmere for borgere og virksomheder at orientere sig i lovgivningen på Miljø- og

Fødevareministeriets og Udenrigsministeriets ressortområder og dermed få kendskab til deres

rettigheder og pligter, foreslås det, at en række love, som vurderes at være under afvikling, ophæves, jf.

lovforslagets §§ 1-15.

For at sikre bl.a. muligheden for at inddrive den resterende udestående fordringsmasse og fremsætte

krav om tilbagebetaling af ydet tilskud m.v. foreslås der dog samtidigt fastsat nogle overgangsregler for

visse af de af lovforslaget omfattede love, jf. lovforslagets § 16, stk. 2-7.

2. Lovforslagets indhold i hovedtræk

2.1. Love under Miljø- og Fødevareministeriets ressort, der foreslås ophævet

2.1.1. Lov om Afløsning af Grundbyrder

2.1.1.1. Gældende ret

Lov om Afløsning af Grundbyrder, der blev gennemført i 1918, regulerer, ud over en pligtig omsætning

af påhvilende vare- eller ydelsesbaserede grundbyrder til en pengeydelse, en adgang til, at parterne

kan kræve sådanne grundbyrder afløst ved kontant betaling af en nærmere beregnet afløsningssum.

Lov om Afløsning af Grundbyrder var en del af regelsættet i forbindelse med fæsteafløsningen og den

deraf følgende afskaffelse af hoveriet. Loven kan siges at udgøre afslutningen af denne ganske lang-

strakte proces.

Hoveripligten var oprindeligt for fæstebøndernes vedkommende først blevet reguleret, dernæst erstat-

tet af en årlig pengeydelse, jf. herved lov af 4. juli 1850 om Afløsning af det Gaarde og Boelsteder paa-

hvilende Hoveri eller lignende Pligtarbejde. Tilsvarende gjaldt fuldstændigt parallelt for fæstere af

jordløse huse og boliger på landet, jf. herved lov af 4. juli 1850 om Afløsning af det Pligtarbejde, der,

forinden Kundgjørelsen af F. af 27 Mai 1848, er betinget af Huse og Boliger på Landet.

Lov om Afløsning af Grundbyrder muliggjorde så endelig, at såvel yderen som nyderen af denne pen-

geydelse vil kunne kræve disse afløst gennem en kontant betaling af et engangsbeløb.

2.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Henset til at afløsningsmuligheden daterer sig fra 1918, må det antages, at alle sådanne afgifter på

nuværende tidspunkt er afløst. Det foreslås derfor, at loven ophæves, jf. lovforslagets § 1.

Da der imidlertid ikke eksisterer og aldrig har eksisteret nogen form for central registrering af påhvi-

lende grundbyrder, er det ikke muligt fuldstændigt at udelukke, at der kunne være enkelte ejendomme,

hvorpå der fortsat eksisterer en grundbyrdeforpligtelse.

For at tage højde for en sådan eventualitet, foreslås det i lovforslagets § 16, stk. 2, indføjet en bestem-

melse, der muliggør, at et sådant tilfælde vil kunne behandles efter de hidtil gældende regler.

2.1.2. Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser

2.1.2.1. Gældende ret

Efter § 1 i Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser, er miljø- og fødevaremini-

steren bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om, at råtræ kun må forhandles under betegnelsen

»EØF-sorteret«, hvis det er opmålt, sorteret og mærket efter nærmere angivne regler, og at betegnel-

serne for visse dimensions- eller kvalitetsklasser kun må anvendes, hvis træet opfylder de krav, der er

fastsat for træ af den pågældende klasse.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1974 om sortering af råtræ. Be-

kendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv nr. 68/89/EØF af 23. januar 1968 om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om sortering i dimensions- eller kvalitetsklasser og de

metoder og retningslinjer, der skal følges ved opmåling og sortering af råtræ, hvis dette skal forhandles

under sorteringsbetegnelsen ”EØF-sorteret råtræ” eller under kvalitetsklassebetegnelserne A/EØF,

B/EØF og C/EØF eller tilsvarende betegnelser på andre sprog.

Efter lovens § 2, som gengivet i bekendtgørelsens § 7, er overtrædelse af reglerne fastsat i bekendtgø-

relsen forbundet med strafansvar.

2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Direktiv 68/89/EØF er ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 714/2007/EF af

20. juni 2007 med virkning fra den 31. december 2008, jf. beslutningens artikel 1.

Ophævelsen af direktivet er efter betragtning 2 og 3 i beslutningens præambel begrundet i, at de i di-

rektivet fastsatte metoder til opmåling og sortering afviger fra de metoder, der normalt anvendes i

forbindelse med transaktioner mellem virksomheder i skovbrugssektoren og træ- og papirindustrien,

og de anses for ikke at være tilpasset markedssituationen og derfor ikke længere nødvendige af hensyn

til det indre marked.

Af betragtning 5 i ophævelsesbeslutningens præambel fremgår, at ophævelsen af direktiv 68/89/EØF

medfører, at angivelsen »EØF-sorteret« efter den 31. december 2008 ikke længere kan anvendes i

forbindelse med markedsføringen, og at tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser derfor

skal ophæves.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering på baggrund af den beskrevne begrundelse for direk-

tivets ophævelse, at der ikke er grundlag for at opretholde lov om sortering af råtræ, der forhandles

under visse betegnelser. Det foreslås derfor, at loven ophæves, jf. lovforslagets § 2. Med lovens ophæ-

velse bortfalder bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1974 om sortering af råtræ.

2.1.3. Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter

2.1.3.1. Gældende ret

Efter lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter kunne der i årene

1987-1991 ansøges om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling i forarbejdning og for-

ædling af jordbrugsprodukter samt aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervs-

mæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet. Tilskud kunne kun ydes, hvis virkningerne af

projektet kunne påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets begyndelse. Der ydes ikke længere

tilskud efter loven.

2.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da den tilskudsord-

ning, som loven danner ramme om, ikke er blevet forlænget ud over finansåret 1991.

Det foreslås derfor, at loven ophæves, jf. lovforslagets § 3.

2.1.4. Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det pri-

vate skovbrug

2.1.4.1. Gældende ret

Efter lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private

skovbrug kunne der i finansårene 1986-88 ydes tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljø-

fremmende foranstaltninger. Tilskuddene kunne ydes til ejere af private skove, når ejendommens sam-

lede skovbevoksede areal ikke oversteg 50 ha, ligesom loven indeholder bestemmelser om opgørelser

af den tilskudsberettigede udgift og om kontrol, tilsyn og klageadgang.

2.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven har udtømt sit indhold, da loven efter sit

indhold alene dækker en bevilling for finansårene 1986-88, og da der ikke senere har været behov for

en fornyelse af denne støtteordning.

Det foreslås derfor, at loven ophæves, jf. lovforslagets § 4.

2.1.5. Lov om superficiære fæste- og lejeforhold

2.1.5.1. Gældende ret

Lov om superficiære fæste- og lejeforhold, der blev gennemført i 1917, regulerer forholdene i forbindel-

se med afløsning af superficiære fæste- og lejeforhold.

Ved fæste forstås en kontrakt, hvor f.eks. en godsejer overdrager brugsretten af f.eks. en gård til en

fæster, mod at denne svarer nogle fæsteafgifter.

Superficiære fæste- og lejeforhold er en særegen form for fæste- og lejeforhold og er karakteriseret ved,

at fæsteren ejer en beboelsesbygning, der er opført på jord, som er fæstet eller lejet for et vist åremål,

enten som livsfæste eller på fast åremål.

Ved livsfæste forstås et brugsforhold, der kun er stiftet for fæsterens og dennes eventuelle enkes livs-

tid, i modsætning til arvefæste, hvor fæsteretten overføres fra fæsteren til hans arvinger.

Lov om superficiære fæste- og lejeforhold har karakter af en beskyttelseslov, da loven giver fæster eller

lejer ret til enten at fortsætte forholdet en vis tid eller at overtage jorden.

Det følger af lovens § 1, at når fæste eller leje af jord uden for København, Frederiksberg og købstæ-

dernes bygrunde (de tidligere købstæder var opdelt i bygrunde og markjorder) er indgået som livsfæste

eller på fast åremål, dog mindst 25 år, og brugeren ejer derpå værende beboelsesbygninger, som han

ikke er forpligtet til at aflevere i kontraktmæssig stand ved brugsforholdets ophør, kan han ved hen-

vendelse til den for regionen beskikkede afløsningsformand, jf. lovens § 5, kræve den af brugsforholdet

omfattede jord ansat til dens værdi i handel og vandel.

Efter lovens § 4, stk. 1, kan brugeren (eller dennes arvinger) forlange brugsforholdet forsat på åremål i

højst 25 år mod at udrede en årlig afgift til ejere af 4 pct. af det beløb, hvortil jorden er vurderet. Efter

lovens § 4, stk. 2, har ejeren dog ret til at forlange, at brugere i stedet for at fortsætte brugsforholdet

skal købe jorden for vurderingssummen.

Herudover indeholder loven regler om erstatning for værdien af bygningerne i visse særlige tilfælde, jf.

§ 4, stk. 3 og 4, og de processuelle regler m.v. vedr. afløsningsforretningerne.

2.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Med lensafløsningen (afviklingen af danske majorater, dvs. grevskaber, baronier og stamhuse) og jord-

lovene i 1919, der bl.a. sikrede de sidste fæstegårdes overgang til selveje, blev fæstesystemet i Danmark

endeligt afskaffet. På dette tidspunkt anslås det, at der kun var ca. 300 fæstegårde tilbage.

Allerede i forbindelse med fæstegodsets overgang til selveje blev størsteparten af de superficiære fæ-

steforhold afløst. Som det fremgår ovenfor, så vil de forhold, der er omfattet af loven, være indgået

som livsfæste eller på fast åremål.

Da lovens anmodning om gennemførsel af vurderingsforretning efter lovens § 2 skal indgives senest 3

måneder efter brugerens eller dennes arvingers død, og da lovens § 4 alene hjemler en forlængelse af

brugsforholdet på højst 25 år efter gennemført vurderingsforretning, må det anses for ubetænkeligt at

antage, at alle sådanne fæsteforhold på nuværende tidspunkt er afløst. Det foreslås derfor, at loven

ophæves, jf. lovforslagets § 5.

Da der imidlertid ikke eksisterer og aldrig har eksisteret nogen form for central registrering af superfi-

ciære fæsteforhold, er det ikke muligt fuldstændigt at udelukke, at der kunne være enkelte ejendomme,

som fortsat er omfattede af et sådant fæsteforhold.

For at tage højde for en sådan eventualitet, foreslås der i lovforslagets § 16, stk. 2, indføjet en bestem-

melse, der muliggør, at et sådant tilfælde vil kunne behandles efter de hidtil gældende regler.

2.1.6. Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere

2.1.6.1. Gældende ret

Efter lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere kunne der efter ansøgning inden 1. april

1994 ydes garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejerne af jordbrugsejendomme med

henblik på sanering og omlægning af gæld. Garantierne kunne ydes for lån, der udgjorde indtil 30 % af

ejendommens kontantværdi. Dog maksimalt modsvarende den gæld, der pr. en skæringsdag var pant-

sikret ud over 70 % af ejendommens kontantværdi eller som ikke er pantsikret.

Loven indeholder en række nærmere bestemmelser om, hvilke lån, der kan stilles garanti for, om den

belånte ejendoms drift, og om anvendelsen af det garanterede lån. Garantien kunne kun ydes for lån

med en løbetid på 15 år.

Loven indeholder endvidere bestemmelser om muligheder for indeksering af lånet, for rykning og om

indfrielse før tid, samt om overtagelse ved hensidden i uskiftet bo.

2.1.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Da loven efter sit indhold ikke giver mulighed for at yde garanti for lån med en længere løbetid end 15

år, og fristen for indgivelse af ansøgning herom var fastsat til 1. april 1994, vil alle lån garanteret efter

loven på nuværende tidspunkt være afviklede, hvorfor det må anses for ubetænkeligt at ophæve loven.

Loven foreslås derfor ophævet, jf. lovforslagets § 6.

2.1.7. Lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og

fiskerisektoren (innovationsloven)

2.1.7.1. Gældende ret

Innovationsloven er en rammelov, der udgør administrationsgrundlaget for en målrettet stimulering af

fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren til innovation, forskning og udvikling.

Formålet med innovationsloven, jf. lovens § 1, er at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens

innovations-, forsknings- og udviklingsindsats med henblik på at bidrage til at

1) sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet,

2) styrke fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens konkurrenceevne,

3) fremme udviklingen af nye produkter, herunder nonfoodprodukter, med højt innovationsind-

hold,

4) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt

gode arbejdsbetingelser,

5) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkter-

nes egenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret, og

6) styrke innovationskapaciteten i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens virksomheder og in-

stitutioner.

Herudover indeholder innovationsloven hjemmel til at yde tilskud til fremme af udviklingsprojekter

målrettet økologisk jordbrugsproduktion, jf. lovens kapitel 3.

I medfør af innovationslovens § 3, stk. 1, har miljø- og fødevareministeren nedsat et innovationsudvalg

for fødevaresektoren (Innovationsudvalget), som efter lovens § 3, stk. 2, træffer afgørelse om at yde

tilskud.

De nærmere regler om ansøgningsprocedurer og Innovationsudvalget m.v. er fastsat ved bekendtgø-

relse nr. 772 af 15. juli 2008 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødeva-

re-, jordbrugs- og fiskerisektoren, og cirkulære nr. 9846 af 1. december 2008 om forretningsorden for

og sekretariatsbetjening af Innovationsudvalget vedrørende tilskud til fremme af innovation, forskning

og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.

2.1.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Innovationsloven er afløst af lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 23 af 4. januar 2017, hvoraf §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar 2010, jf. bekendtgørelse nr. 124

af 3. februar 2010, og §§ 8-22 trådte i kraft den 20. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 624 af 10. juni

2010. Der kan derfor ikke længere ydes tilskud efter innovationsloven. Efter Miljø- og Fødevaremini-

steriets oplysninger forefindes der på nuværende tidspunkt stadig ét forhold under innovationsloven,

som endnu ikke er endeligt afviklet.

Da der ikke længere er væsentlig aktivitet under ordningen, må det skønnes ubetænkeligt at ophæve

loven, og det foreslås derfor, at innovationsloven ophæves, jf. lovforslagets § 7.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til det resterende forhold under loven,

foreslås det endvidere, jf. lovforslagets § 16, stk. 3, at innovationsloven skal finde anvendelse for det

forhold, der fortsat reguleres efter loven, også efter lovens ophævelse.

Efter § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram er miljø- og fødevareministe-

ren bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af innovationsloven.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt inden for rammerne af den

beskrevne bemyndigelse i § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram at fast-

sætte regler, hvorefter bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008 om tilskud til fremme af innovation,

forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren opretholdes efter innovationslo-

vens ophævelse, indtil det resterende forhold under loven er endeligt afviklet. Bekendtgørelsen inde-

holder bl.a. de nærmere regler om tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud. Det foreslås derfor,

at de regler, der er fastsat i medfør af innovationsloven ved bekendtgørelsen, og som ligesom loven

forudsættes at finde anvendelse på det forhold, der fortsat reguleres efter loven, opretholdes også efter

lovens ophævelse, jf. lovforslagets § 16, stk. 7.

Endeligt foreslås det i § 16, stk. 5, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler,

herunder at ændre de i medfør af loven fastsatte regler vedrørende det forhold, der er omfattet af lo-

ven, indtil dette forhold er fuldt ud afviklet.

2.1.8. Lov om ophørsstøtte til jordbrugere

2.1.8.1. Gældende ret

Loven giver mulighed for, inden for en ramme, det fastsættes på de årlige bevillingslove, at yde op-

hørsstøtte til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der ophører med landbrugs- eller gartnerivirk-

somhed i en periode fra 1. januar 1995 til 31. december 1998.

Ophørsstøtten kunne ydes til ansøgere, der på ansøgningstidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som

efter at have haft jordbrug som hovederhverv i de foregående 10 år ophørte med al erhvervsmæssig

landbrugs- og gartnerivirksomhed.

Loven fastsætter nærmere regler om, at de således frigjorte arealer primært skal afhændes enten til

supplering af bestående heltidsbedrifter eller ved at indgå i en jordfordeling, alternativt overdrages til

anvendelse uden for landbrug og gartneri.

Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der udbetaltes for en periode af 10 år, idet det samle-

de støttebeløb dog kunne fordeles over en længere årrække, hvis ansøgeren ved ophørstidspunktet

endnu ikke var fyldt 57 år.

Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse, hvis den samlede sum af ophørsstøtte, ar-

bejdsindkomst, sygedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for offentlig indkomst ovesti-

ger det maksimale beløb, der kan udbetales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Loven indeholder endvidere bestemmelser om forbud mod overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra

ved dødsfald, og om begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.

2.1.8.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Det følger af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere, at

ansøgning om ophørsstøtte skulle være indgivet senest den 31. december 1998. Da ophørsstøtten var

en 10-årig, maksimalt 12-årig ydelse, følger det heraf, at ordningen var slutudbetalt senest i løbet af

2010. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke længere aktive konti under ordningen.

Loven foreslås derfor ophævet, jf. lovforslagets § 8. Med lovens ophævelse bortfalder bekendtgørelse

nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere.

2.1.9. Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

2.1.9.1. Gældende ret

Efter lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme kunne realkreditlån i land-

brugsejendomme m.v. og andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landbrugsejendomme, der var

ydet inden 1. maj 1988, indfries ekstraordinært og erstattes af realkreditlån. Ansøgning herom skulle

være indgivet senest den 15. december 1989. Herudover kunne der i medfør af loven ydes statsgaranti

for lån, der optages med henblik på sanering af gæld. Refinansieringen kunne ydes på låneserier med

indtil 30 årig løbetid, dvs. med udløb i 2020-2021.

2.1.9.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Uagtet at de anvendte låneserier fortsat kan være i brug, i det omfang disse lån ikke senere er blevet

omlagt, vil disse være så tæt på udløb, at det må skønnes ubetænkeligt at ophæve loven. Loven foreslås

derfor ophævet, jf. lovforslagets § 9.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at aktivere lånegarantien for et lån omfattet af denne ord-

ning, foreslås det endvidere, jf. lovforslagets § 16, stk. 4, at loven forsat skal finde anvendelse for så-

danne forhold også efter lovens ophævelse.

Herudover foreslås det, at de regler, der er fastsat ved bekendtgørelse i medfør af loven, og som lige-

som loven forudsættes at finde anvendelse på det forhold, der fortsat reguleres efter loven, opretholdes

også efter lovens ophævelse, jf. lovforslagets § 16, stk. 7.

Endeligt foreslås det i § 16, stk. 6, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler,

herunder at ændre de i medfør af loven fastsatte regler vedrørende forhold, der er omfattet af loven,

indtil disse er fuldt ud afviklet.

2.1.10. Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.

2.1.10.1. Gældende ret

Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. er en rammelov, der fastsætter admini-

strationsgrundlaget

for gennemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik for den

7 årige programperio-

de i årene 2000-2006. De konkrete tilskudsordninger er etableret efterfølgende ved bekendtgørelser

udstedt med hjemmel i loven.

Loven blev afløst af Landdistriktsloven, jf. lov nr. 316 af 31. marts 2007, der indeholdt grundlaget for

gennemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik i programperiode 2007-2013.

Der er medfør af loven givet tilsagn om tilskud i op til 20 år, hvorefter der fortsat modtages anmodnin-

ger om udbetalinger.

2.1.10.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Da loven

er begrænset til at udgøre grundlaget for EU’s landdistriktsstøttepolitik for den 7 årige pro-

gramperiode i årene 2000-2006, og der således ikke længere kan ydes tilsagn om tilskud efter loven,

samt at der ikke længere er væsentlig aktivitet under ordningen, foreslås det, at loven ophæves, jf. lov-

forslagets § 10.

Som det fremgår ovenfor, så modtages der fortsat anmodninger om udbetalinger i henhold til de 20-

årige tilsagn givet i medfør af loven. Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til

de allerede bevilgede tilsagn om tilskud, foreslås det, jf. § 16, stk. 3, at loven fortsat skal finde anven-

delse for tilsagn om tilskud, der er givet i henhold til loven.

Det foreslås endvidere, at de regler, der er fastsat i medfør af loven, og som ligesom loven forudsættes

at finde på anvendelse på de forhold, der er reguleret af loven, opretholdes også efter lovens ophævel-

se, jf. § 16, stk. 7.

Endelig foreslås det i § 16, stk. 5, at miljø- og fødevareministerieren bemyndiges til at fastsætte regler,

herunder ændre de i medfør af loven fastsatte regler vedrørende de tilsagn om tilskud, der er ydet i

medfør af loven, indtil disse er fuldt udbetalte eller ophørte.

2.1.11. Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug

og fiskeri m.v.

2.1.11.1. Gældende ret

Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiske-

ri m.v., udgjorde til og med 1999 administrationsgrundlaget

for gennemførelse af EU’s landdistrikts-

støttepolitik. Loven blev i 2000 afløst af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.,

der udgjorde grundlaget for gennemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik for den 7 årige

program-

periode i årene 2000-2006. De konkrete tilskudsordninger er etableret efterfølgende ved bekendtgø-

relser udstedt med hjemmel i loven.

Loven er i al væsentlighed ophævet med undtagelse af lovens kapitel 2 om miljøvenlige jordbrugsfor-

anstaltninger (herefter MVJ-ordningen), og lovens kapitel 7-10 for så vidt angår administration m.v. i

relation til lovens kapitel 2.

I medfør af loven er der ydet en række tilsagn om tilskud under MVJ-ordningen med en varighed på

op til 20 år.

2.1.11.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Da der ikke længere bevilges nye tilsagn om tilskud efter ordningen, og således ikke længere er væsent-

lig aktivitet under ordningen, foreslås det, at lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til øko-

logisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. ophæves, jf. lovforslagets § 11.

Som det fremgår ovenfor, så modtages der fortsat anmodninger om udbetalinger i henhold til de 20-

årige tilsagn givet i medfør af loven. Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til

de allerede bevilgede tilsagn om tilskud, foreslås det, jf. § 16, stk. 3, at loven fortsat skal finde anven-

delse for tilsagn om tilskud, der er givet i henhold til loven.

Det foreslås endvidere, at de regler, der er fastsat i medfør af loven, og som ligesom loven forudsættes

at finde på anvendelse på de forhold, der er reguleret af loven, opretholdes også efter lovens ophævel-

se, jf. § 16, stk. 7.

Endelig foreslås det i § 16, stk. 5, at miljø- og fødevareministerieren bemyndiges til at fastsætte regler,

herunder ændre de i medfør af loven fastsatte regler vedrørende de tilsagn om tilskud, der er ydet i

medfør af loven, indtil disse er fuldt udbetalte eller ophørte.

2.1.12. Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

2.1.12.1. Gældende ret

Efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. kunne der ydes støtte til

investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der var nødvendige til opfyldelse af lovgivnin-

gens krav til udbringning, udnyttelse og opbevaring af husdyrgødning fra landbrug og andre virksom-

heder med husdyrhold.

Endvidere kunne der ydes støtte til anlæg, der medfører en større opbevaringskapacitet, end hvad der

var nødvendigt for at opfylde lovgivningens krav til udbringning og udnyttelse af husdyrgødning. Støt-

te ydedes til investering, der blev påbegyndt og afsluttet i perioden fra 1. december 1985 og til 1. okto-

ber 1995. Støtte til investeringer, der ikke oversteg 85.000 kr., blev ydet som et kontant tilskud. Støtte

til investeringer på over 85.000 kr., ydedes i lige store rater én gang årligt i 10 år.

Efter loven kunne der endvidere ydes statsgaranti for lån på ikke over 400.000 kr., der optoges til

investeringer, der var berettiget til støtte efter loven. Ansøgning herom skulle være indsendt senest 31.

marts 1996, og garantien kunne ikke udstrækkes til mere end 15 år fra datoen for lånets optagelse.

2.1.12.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Der ydes ikke længere støtte under ordningen, ligesom det må lægges til grund, at alle statsgarantier

for lån ydet under ordningen vil være ophørt.

Det foreslås på dette grundlag, at loven ophæves, jf. lovforslagets § 12.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til resterende udløste statsgarantier

efter loven foreslås det endvidere, at loven vil skulle finde anvendelse for disse forhold efter lovens

ophævelse, jf. lovforslagets § 16, stk. 4.

Endelig foreslås det i § 16, stk. 6, at miljø- og fødevareministerieren bemyndiges til at fastsætte regler

vedrørende de udløste statsgarantier for lån, der er stillet i medfør af loven, indtil disse er ophørte.

2.2. Love under Udenrigsministeriets ressort, der foreslås ophævet

2.2.1. Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank

2.2.1.1. Gældende ret

Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank havde til formål at yde lån til dansk fiskeri og akvakultur

gennem den til formålet etablerede fiskeribank. Fiskeribanken blev nedlagt med udgangen af 2008, jf.

lov nr. 1393 af 21. december 2005 om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank (afvikling

og nedlæggelse m.v. af Kongeriget Danmarks Fiskeribank). I den forbindelse overgik administrationen

af aktiver og passiver til staten. Disse opgaver varetages i dag af Udbetaling Danmark, jf. § 1 a, nr. 23, i

lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016.

Efter bankens nedlæggelse fastsætter Udbetaling Danmark de rentesatser, der skal gælde for bankens

eksisterende udlån med en variabel rente, der oprindeligt var baseret på bankens løbende udstedelse

af obligationer, og de aktuelle rentevilkår m.v., som skal anvendes ved konvertering af udbetalte lån.

Fastsættelsen skal ske på grundlag af den effektive rente på statspapirer med samme varighed, som

ville gælde for bankens obligationer, med et rentetillæg svarende til forskellen mellem den effektive

rente på de pågældende statspapirer og fiskeribankobligationer på tidspunktet for ophøret af bankens

obligationsudstedelser.

Udbetaling Danmark fastsætter endvidere indfrielsesvilkårene for inkonverterbare, nominelt fastfor-

rentede lån.

2.2.1.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Henset til, at der er hengået ti år siden nedlæggelsen af Kongeriget Danmarks Fiskeribank, i hvilken

periode der ikke har været udstedt nye lån, anses det for hensigtsmæssigt at ophæve loven under hen-

syn til den derved opnåede forenkling af den samlede lovmasse. Det foreslås derfor, at loven ophæves,

jf. lovforslagets § 13.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til resterende udestående lån og for-

dringer, der er ydet efter loven, foreslås det endvidere, at loven vil skulle finde anvendelse for disse

forhold efter lovens ophævelse, jf. lovforslagets § 16, stk. 4.

Herudover foreslås det, at de regler, der er fastsat i medfør af loven, og som ligesom loven forudsættes

at finde på anvendelse på de forhold, der er reguleret af loven, opretholdes også efter lovens ophævel-

se, jf. § 16, stk. 7.

Endelig foreslås det i § 16, stk. 6, at ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte

regler vedrørende resterende udestående lån og fordringer, der er ydet efter loven, indtil disse er tilba-

gebetalte eller ophørte.

De eksisterende regler for de endnu udestående lån og fordringer videreføres gennem overgangsbe-

stemmelsen.

2.2.2. Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere

2.2.2.1. Gældende ret

Efter lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere kunne der inden for en ramme, der fastsattes på de årlige

bevillingslove, ydes ophørsstøtte til erhvervsfiskere, der ophørte med erhvervsmæssigt fiskeri i perio-

den fra 1. januar 1994 til 31. december 1998.

Ophørsstøtten kunne ydes til fiskere, der på ansøgningstidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som

havde haft fiskeri som hovederhverv i de forudgående 10 år, de seneste to år på et fartøj, som modtog

ophørsstøtte efter lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet.

Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der udbetaltes for en periode af 10 år, idet det samle-

de støttebeløb dog kunne fordeles over en længere årrække, hvis ansøgeren ved ophørstidspunktet

endnu ikke var fyldt 57 år.

Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse, hvis den samlede ophørsstøtte, arbejdsind-

komst, sygedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for offentlig indkomst oversteg det

maksimale beløb, der kan udbetales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Loven indeholder endvidere bestemmelser om forbud mod overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra

ved dødsfald, og om begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.

Det fulgte af § 8 i bekendtgørelse nr. 669 af 14. juli 1994 om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, at ansøg-

ning om ophørsstøtte skulle være indgivet senest 3 måneder efter ophørstidspunktet og senest den 31.

december 1998.

2.2.2.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Da ophørsstøtten var en 10-årig, maksimalt 12-årig ydelse, følger det heraf, at ordningen har været

slutudbetalt senest i løbet af 2010. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke længere aktive udbeta-

linger under ordningen.

Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere foreslås derfor ophævet, jf. lovforslagets § 14.

2.2.3. Lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet

2.2.3.1. Gældende ret

Efter § 1 i lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet kunne fiskeriministeren i finansårene 1987

og 1988 afgive tilsagn om støtte til fiskerifartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri inden for en

ramme på 98 mio. kr. i 1987 og 132 mio. kr. i 1988.

Fiskeriministeren var endvidere bemyndiget til at give tilsagn om statsgaranti for lån fra Kongerigets

Danmarks Fiskeribank i samme periode inden for en ramme på 100 mio. kr., jf. lovens § 2.

Baggrunden for loven, der havde tæt tilknytning til lov om støtte til visse strukturforanstaltninger in-

den for fiskeriet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 30. april 1994, var en række alvorlige akutte pro-

blemer inden for fiskeriet, der ikke mindst skyldtes, at verdensmarkedspriserne på fiskemel og fiske-

olie blev reduceret så drastisk, at rentabiliteten i industrifiskeriet blev bragt i fare. Der havde derfor

været indsat en større kapacitet i konsumfiskeriet, hvilket betød, at vigtige kvoter hurtigere blev fisket.

Med loven blev der indført to sammenhængende foranstaltninger: En styrkelse af ophørsordningen,

således at fangstkapaciteten kunnen tilpasses fiskerimulighederne, og en refinansieringsordning, som

havde til formål at lette afdrags- og rentebyrden for de fartøjer, som forblev i fiskeriet, og som derfor

på længere sigt ville kunne drage nytte af de fiskeressourcer, som blev befisket af færre fartøjer.

Støttemidlerne vedrørende ophørsordningen efter lov om støtte og statsgaranterede lån skulle ifølge

loven udmøntes i overensstemmelse med §§ 1-3 og 8-13 i lov om støtte til visse strukturforanstaltnin-

ger inden for fiskeriet m.v. Efter denne lovs § 3 kunne ejere af fartøjer, der modtog støtte til endeligt

ophør, i en periode på 5 år efter fartøjets sletning i Skibsregistret ikke opnå tilladelse til at anvende et

fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, som ikke var registreret her i landet som fiskerfartøj.

Lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v. blev ophævet ved § 19, stk. 2, i

lov nr. 483 af 12. juni 1996, den 1. januar 1997, jf. bekendtgørelse nr. 1104 af 13. december 1996 om

ikrafttræden af lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren.

Refinansieringsordningen efter lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet indebar, at lån base-

ret på en statsgaranti kunne anvendes til refinansiering af renter og afdrag på lån i Kongeriget Dan-

marks Fiskeribank, samt betaling af kortfristet gæld, som f.eks. ydelser på skibskredit, leverandørgæld,

overtræk på kassekredit m.v.

Ordningen, der blev administreret af Kongeriget Danmarks Fiskeribank, var tilrettelagt således, at

fartøjsejere, som kunne dokumentere en væsentlig tilbagegang i fartøjets driftsresultat før renter på

grund af især de lave industrifiskepriser eller kvotestop, kunne opnå statsgaranterede lån, såfremt det

skønnedes, at fartøjet derefter kunne blive i fiskeriet. Fiskerfartøjer, der havde restancer svarende til

mindst 2 terminer, kunne komme i betragtning, dog således at de statsgaranterede lån ikke kunne

overstige 20 pct. af fartøjets værdi (højst svarende til forsikringssummen).

Kongeriget Danmarks Fiskeribank blev nedlagt fra udgangen af 2008, jf. lov nr. 1393 af 21. december

2005 om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank (afvikling og nedlæggelse m.v. af Kon-

geriget Danmarks Fiskeribank). I den forbindelse overgik administrationen af aktiver og passiver til

staten. Disse opgaver varetages i dag af Udbetaling Danmark, jf. § 1 a, nr. 23, i lov om Udbetaling

Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016. Der henvises til lovforslagets punkt

2.2.1. og § 13.

2.2.3.2. Udenrigsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Da både ophørsstøtten og refinansieringsordningen var begrænset til finansårene 1987 og 1988, fore-

slås lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet ophævet jf. lovforslagets § 15.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til resterende udestående lån efter lo-

ven, foreslås det endvidere, at loven vil skulle finde anvendelse for disse forhold efter lovens ophævel-

se, jf. lovforslagets § 16, stk. 4.

Endelig foreslås det i § 16, stk. 6, at ministeren for fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætte

regler vedrørende resterende udestående lån og fordringer, der er ydet efter loven, indtil disse er tilba-

gebetalte eller ophørte.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juli 2018 til den 10. august 2018 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: [høringsparterne opført på høringslisten indsættes

efter offentlig høring].

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Ingen EU retlige aspekter

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

NEJ

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommune og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(Lov om Afløsning af Grundbyrder)

Lov om Afløsning af Grundbyrder udgør den sidste og afsluttende del af fæsteafløsningen, der indled-

tes efter landboreformerne i sidste halvdel af 1700 tallet. Loven vedrører de fæsteafgifter, der skulle

udredes af brugerne af de fæsteejendomme, der endnu ikke var overgået til selveje.

Loven indeholder en pligtig omlægning af grundbyrder, der fortsat afregnedes i naturalier eller i natu-

ralieydelser til en årlig fast pengeydelse. Der er i loven fastsat nærmere regler for beregningen af denne

pengeydelse, herunder for særlige skønsforretninger, i det omfang der ikke måtte kunne opnås enig-

hed ad anden vej. Denne del af loven skulle gennemføres med virkning for den fæsteafgift, der skulle

svares for året 1918.

Loven indeholder endvidere regler om, at såvel yderen som yderen af sådanne fæsteafgifter kan kræve

disse afløst gennem betaling af en engangssum beregnet efter nærmere angivne regler.

Endelig indeholder loven et forbud mod en fremtidig pålægning af grundbyrder på faste ejendomme.

Der har ikke i en længere årrække været hverken afløsningssager eller forespørgsler om sådanne, hvor-

for det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven har udtømt sit formål og derfor ikke læn-

gere har praktisk anvendelse.

Det foreslås derfor, at Lov om Afløsning af Grundbyrder ophæves.

Der eksisterer ikke og har aldrig eksisteret en central registrering af ejendomme med påhvilende

grundbyrder, men ved lovens vedtagelse var der ifølge sekundære kilder kun cirka 1500 ejendomme

tilbage, som fortsat var på fæstevilkår, og det må forudsættes, at disse alle er blevet afløst i årene efter

lovens vedtagelse. Det er ikke muligt fuldstændigt at udelukke, at der kan være enkelte ejendomme,

hvorpå der fortsat eksisterer en grundbyrdeforpligtelse.

For at tage højde for en sådan eventualitet foreslås det, at loven vil skulle finde anvendelse for sådanne

forhold også efter lovens ophævelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbestem-

melsen i § 16, stk. 2.

Til § 2

(Lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser)

Efter § 1 i lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse betegnelser, er miljø- og fødevaremini-

steren bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om, at råtræ kun må forhandles under betegnelsen

»EØF-sorteret«, hvis det er opmålt, sorteret og mærket efter nærmere angivne regler, og at betegnel-

serne for visse dimensions- eller kvalitetsklasser kun må anvendes, hvis træet opfylder de krav, der er

fastsat for træ af den pågældende klasse.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 393 af 23. juni 1974 om sortering af råtræ. Be-

kendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv nr. 68/89/EØF af 23. januar 1968 om indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes lovgivninger om sortering af råtræ.

Direktiv 68/89/EØF er ophævet Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 714/2007/EF af 20.

juni 2007 med virkning fra den 31. december 2008, jf. beslutningens artikel 1.

Ophævelsen af direktivet er efter betragtning 2 og 3 i beslutningens præambel begrundet i, at de i di-

rektivet fastsatte metoder til opmåling og sortering afviger fra de metoder, der normalt anvendes i

forbindelse med transaktioner mellem virksomheder i skovbrugssektoren og træ- og papirindustrien,

og de anses for ikke at være tilpasset markedssituationen og derfor ikke længere nødvendige hensyn til

det indre marked.

Af betragtning 5 i ophævelsesbeslutningens præambel fremgår, at ophævelsen af direktiv 68/89/EØF

medfører, at angivelsen »EØF-sorteret« efter den 31. december 2008 ikke længere kan anvendes i

forbindelse med markedsføringen, og at tilsvarende nationale gennemførelsesbestemmelser derfor

skal ophæves.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering på baggrund af den beskrevne begrundelse for direk-

tivets ophævelse, at der ikke er grundlag for at opretholde lov om sortering af råtræ, der forhandles

under visse betegnelser. Det foreslås derfor, at lov om sortering af råtræ, der forhandles under visse

betegnelser, ophæves.

Til § 3

(Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter)

Lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter hjemler, at der i årene

1987-1992 kunne ansøges om tilskud til at gennemføre projekter til produktudvikling i forarbejdning

og forædling af jordbrugsprodukter samt til aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en er-

hvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet.

De nærmere retningslinjer for, hvilke projekter der kunne opnå tilskud efter loven, er beskrevet i vej-

ledning nr. 13130 af 30. januar 1988.

Tilskud kunne kun ydes, hvis virkningerne af projektet kunne påregnes inden for en periode på 5 år fra

projektets begyndelse.

Der ydes ikke længere tilskud efter loven, idet den tilskudsordning, som loven danner ramme om, ikke

er blevet forlænget ud over finansåret 1991.

Det foreslås derfor, at lov om tilskud til produktudvikling i forarbejdning m.v. af jordbrugsprodukter

ophæves.

Til § 4

(Lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private

skovbrug)

Lov om tilskud til produktions- beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private

skovbrug hjemler, at der i finansårene 1986 til 1988 kunne ydes tilskud til produktions- beskæftigel-

ses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug. Beløbsrammen for denne ordning var

fastsat på de årlige finanslove for de omfattede år.

Loven er en ændring af den tidligere lov nr. 476 af 14. september 1977 om tilskud til produktions-,

beskæftigelses- og miljøfremmende foranstaltninger i det private skovbrug. Tilskuddene, der udgjorde

indtil 100 % af den arbejdsløn, der medgik til det pågældende arbejdes udførelse, kunne ydes til ejere

af private skove, når ejendommens samlede skovbevoksede areal ikke oversteg 50 ha. Loven indehol-

der endvidere bestemmelser om opgørelser af den tilskudsberettigede udgift og om kontrol, tilsyn og

klageadgang.

Idet loven efter sit indhold alene dækker en bevilling for finansårene 1986-88, og der ikke senere har

været behov for en fornyelse af denne støtteordning, må loven anses for at have udtømt sit indhold.

Det foreslås derfor, at lov om tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende foranstalt-

ninger i det private skovbrug ophæves.

Til § 5

(Lov om superficiære fæste- og lejeforhold)

Lov om superficiære fæste- og lejeforhold regulerer de særlige fæste- og lejeforhold, hvor fæsteren

elleren lejeren selv ejer en beboelsesbygning på den fæstede eller lejede grund.

Loven er en beskyttelseslov, idet den efter sit indhold sikrer, at fæsteren eller lejeren enten kan fort-

sætte fæste- eller lejemålet i en vis årrække, eller overtage jorden til en pris, der fastsættes af en speci-

fik offentlig vurderingsforretning, foretaget af en særskilt udpeget afløsningsformand.

Der eksisterer ikke og har aldrig eksisteret en central registrering af ejendomme med superficiære

fæste eller lejeforhold, men der har i en længere årrække ikke været registreret sager på området.

Der er efter de oplysninger, der er til rådighed for Miljø- og Fødevareministeriet ikke længere tilbage-

værende retsforhold omfattet af loven.

Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at loven har udtømt sit formål, og derfor ikke

længere har praktisk anvendelse. Det foreslås derfor, at lov om superficiære fæste- og lejeforhold op-

hæves.

Det er ikke muligt fuldstændigt at udelukke, at der kan være enkelte ejendomme, der fortsat er omfat-

tede af superficiære fæste- og lejeforhold. For at tage højde for en sådan eventualitet foreslås det, at

loven vil skulle finde anvendelse for sådanne forhold også efter lovens ophævelse. Der henvises til be-

mærkningerne nedenfor til overgangsbestemmelsen i § 16, stk. 2.

Til § 6

(Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere)

Lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere hjemler, at der inden for en på finansloven

nærmere fastsat ramme kan ydes garanti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til ejerne af jord-

brugsejendomme med henblik på sanering og omlægning af gæld.

Garantierne kunne ydes for lån, der maksimalt udgjorde indtil 30 % af ejendommens kontantværdi.

Lånene kunne dog maksimalt udgøre et beløb, der svarede til den samlede værdi af den gæld, der lå ud

over 70 % af ejendommens kontantværdi, samt af ikke pantsikret erhvervsmæssig gæld, dog maksi-

malt 1,2 mio kr. pr ansøger og bedrift. Lånene forudsatte således, at ansøgerne havde en samlet gælds-

belastning, der lå ud over 70 % af de samlede aktiver, samt at ansøger kunne godtgøre, at bedriften

med et sådant gældssaneringslån ville have en økonomisk overlevelsesevne.

Ansøgninger om statsgaranterede gældssaneringslån skulle være indgivet senest den 1. april 1994.

Lånene kunne ydes som 15 årige nominelt forrentede kontantlån eller som 15 årige indekslån

Loven indeholder endvidere bestemmelser om rykning, om indfrielse før tid, samt om overtagelse ved

hensidden i uskiftet bo.

Idet loven efter sit indhold således ikke hjemler lån med en længere løbetid end 15 år, og idet fristen

for indgivelse af ansøgning herom var fastsat til 1. april 1994, vil alle lån garanteret efter loven på nu-

værende tidspunkt være afviklede, hvorfor det må anses for ubetænkeligt at ophæve loven.

Det foreslås derfor, at lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere ophæves.

Til § 7

(Innovationsloven)

Innovationsloven er en rammelov, der udgør administrationsgrundlaget for en målrettet stimulering af

fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren til innovation, forskning og udvikling.

Formålet med innovationsloven fremgår af § 1, og er at fremme fødevare-, jordbrugs- og fiskerisekto-

rens innovations-, forsknings- og udviklingsindsats med henblik på at bidrage til at

7) sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet,

8) styrke fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens konkurrenceevne,

9) fremme udviklingen af nye produkter, herunder nonfoodprodukter, med højt innovationsind-

hold,

10) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervenes ressourcegrundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samt

gode arbejdsbetingelser,

11) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkter-

nes egenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret, og

12) styrke innovationskapaciteten i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens virksomheder og in-

stitutioner.

Herudover indeholder innovationsloven hjemmel til at yde tilskud til fremme af udviklingsprojekter

målrettet økologisk jordbrugsproduktion, jf. lovens kapitel 3.

I medfør af innovationslovens 2, stk. 1, har miljø- og fødevareministeren nedsat et innovationsudvalg

for fødevaresektoren (Innovationsudvalget), som loven § 2, stk. 2, som træffer afgørelse om at yde

tilskud.

De nærmere regler om ansøgningsprocedurer og innovationsudvalget m.v. er fastsat ved bekendtgørel-

se nr. 772 af 15. juli 2008 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-,

jordbrugs- og fiskerisektoren, og cirkulære nr. 9846 af 1. december 2008 om forretningsorden for og

sekretariatsbetjening af Innovationsudvalget vedrørende tilskud til fremme af innovation, forskning og

udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.

Innovationsloven er afløst af lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 23 af 4. januar 2017, der hvoraf §§ 1-7 trådte i kraft den 8. februar 2010, jf. bekendtgørelse nr.

124 af 3. februar 2010, og §§ 8-22 trådte i kraft den 20. juni 2010, jf. bekendtgørelse nr. 624 af 10. juni

2010. Der kan derfor ikke længere ydes tilskud efter innovationsloven. Efter miljø- og fødevaremini-

steriets oplysninger forefindes der ét forhold under innovationsloven, som endnu ikke er endeligt af-

viklet.

Da der ikke længere er væsentlig aktivitet under ordningen, må det skønnes ubetænkeligt at ophæve

loven, og det foreslås derfor, at innovationsloven ophæves.

Efter § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram er miljø- og fødevareministe-

ren bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af innovationsloven.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det ikke vil være muligt inden for rammerne af den

beskrevne bemyndigelse i § 21, stk. 2, i lov om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram at fast-

sætte regler, hvorefter bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008 om tilskud til fremme af innovation,

forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren opretholdes efter innovationslo-

vens ophævelse, indtil det resterende forhold under loven er endeligt afviklet. Bekendtgørelsen inde-

holder bl.a. de nærmere regler om tilbagebetaling af uberettiget modtaget tilskud.

Skulle det undtagelsesvis være vise sig aktuelt at gribe ind ind i forhold til det resterende forhold under

loven, foreslås det derfor, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler fortsat vil skulle finde anven-

delse for dette forhold efter lovens ophævelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til over-

gangsbestemmelserne i § 16, stk. 3, 5 og 7.

Til § 8

(Lov om ophørsstøtte til jordbrugere)

Lov om ophørsstøtte til jordbrugere giver mulighed for, inden for en på finansloven nærmere fastsat

ramme, at yde ophørsstøtte til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der ophører med landbrugs-

eller gartnerivirksomhed i en periode fra 1. januar 1995 til 31. december 1998.

Ophørsstøtten kunne ydes til ansøgere, der på ansøgningstidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som

efter at have haft jordbrug som hovederhverv i de foregående 10 år ophørte med al erhvervsmæssig

landbrugs- og gartnerivirksomhed. Loven fastsætter nærmere regler om, at støttemodtageren enten

afhænder sine landbrugsareal eller bortforpagter disse i hele støtteperioden. I den forbindelse åbner

loven for at afhændelsen kan ske gennem at lade arealer indgå i jordfordelinger eller ved afhændelse til

offentlig myndighed

Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der udbetaltes for en periode af 10 år, idet det samle-

de støttebeløb dog kunne fordeles over en længere årrække hvis ansøgeren ved ophørstidspunktet

endnu ikke var fyldt 57 år.

Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse, hvis den samlede sum af ophørsstøtte, ar-

bejdsindkomst, sygedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for offentlig indkomst ovesti-

ger det maksimale beløb, der kan udbetales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Loven indeholder endvidere bestemmelser om forbud mod overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra

ved dødsfald, og om begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.

Det følger af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere, at

ansøgning om ophørsstøtte skulle være indgivet senest den 31. december 1998. Da ophørsstøtten var

en 10 årig, maksimalt 12 årig ydelse, følger det heraf, at ordningen er slutudbetalt senest i løbet af

2010. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke længere aktive konti under ordningen.

Det foreslås derfor, at lov om ophørsstøtte til jordbrugere ophæves.

Til § 9

(Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme)

Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme hjemler, at realkreditlån i land-

brugsejendomme m.v. og andre lån end realkreditlån med sikkerhed i landbrugsejendomme, der er

ydet inden 1. maj 1988, kan indfries ekstraordinært og erstattes af refinansieringslån fra det samme

finansieringsinstitut, som har ydet de indfriede lån.

Refinansieringslån er efter loven lån ydet af realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkredit-

fond, og kan ydes som jordbrugslån, som udlandslån eller som lån baseret på særlige obligationer, og

skal have sikkerhed inden for en lånegrænse på 45 % af ejendommens handelsværdi.

Loven hjemler, at miljø- og fødevareministeren kan overtage de nævnte særlige obligationer, der ud-

stedes i forbindelse med optagelsen af refinansieringslån, inden for en samlet ramme på 23 mia. kr.,

lige som ministeren kan bevilge afdragsbidrag til de nævnte jordbrugslån efter en nærmere specificeret

beregningsmodel.

Der kan endvidere i medfør af loven ydes statsgaranti for lån, der optages med henblik på sanering af

gæld.

Endelig indeholder loven en række tekniske bestemmelser om lånene, herunder om kriterier for bevil-

ling, indfrielse og hensidden i uskiftet bo.

Ansøgning om refinansieringslån skal efter loven være indgivet senest den 15. december 1989. Refi-

nansieringen kunne ydes på låneserier med indtil 30 årig løbetid, dvs. med udløb i 2020-2021.

Der bevilges således ikke længere nye lån eller garantier efter ordningen, og selv om det rent økono-

misk må antages, at de langt fleste ydede lån under ordningen efterfølgende er blevet indfriet eller

omlagt, kan det ikke ganske udelukkes, at der fortsat er aktive lån eller garantier under ordningen.

Disse lån vil i givet fald være meget tæt på udløb.

Da der således ikke længere er væsentlig aktivitet under ordningen, må det skønnes ubetænkeligt at

ophæve loven. Det foreslås derfor, at lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendom-

me ophæves.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at aktivere lånegarantien for et lån omfattet af denne ord-

ning, foreslås det, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler fortsat vil skulle finde anvendelse for

disse forhold efter lovens ophævelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbestem-

melserne i § 16, stk. 4, 6 og 7.

Til § 10

(Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.)

Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v. er en rammelov, der fastsætter admini-

strationsgrundlaget for gennemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik for den 7 årige

programperio-

de i årene 2000-2006. De konkrete tilskudsordninger er etableret efterfølgende ved bekendtgørelser

udstedt med hjemmel i loven.

Loven blev afløst af Landdistriktsloven, jf. lov nr. 316 af 31. marts 2007, der indeholdt grundlaget for

gennemførelse

af EU’s landdistriktsstøttepolitik i programperiode 2007-2013.

Da loven er begrænset til at udgøre grundlaget for EU’s landdistriktsstøttepolitik for den 7 årige pro-

gramperiode i årene 2000-2006, og der således ikke længere kan ydes tilsagn om tilskud efter loven,

samt at der ikke længere er væsentlig aktivitet under ordningen, foreslås lov om visse landdistriktsre-

laterede tilskudsordninger m.v. ophævet.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til de allerede bevilgede tilsagn om til-

skud, foreslås det, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler fortsat vil skulle finde anvendelse for

disse forhold efter lovens ophævelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbestem-

melserne i § 16, stk. 3, 5 og 7.

Til § 11

(Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fi-

skeri m.v.)

Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiske-

ri m.v., der til og med 1999 udgjorde

administrationsgrundlaget for gennemførelse af EU’s landdi-

striktsstøttepolitik. Loven blev i 2000 afløst af lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger

m.v., der udgjorde grundlaget for gennemførelse af EU’s landdistriktsstøttepolitik for den 7

årige pro-

gramperiode i årene 2000-2006. De konkrete tilskudsordninger er etableret efterfølgende ved be-

kendtgørelser udstedt med hjemmel i loven.

Loven er i al væsentlighed ophævet med undtagelse af lovens § kapitel 2 om miljøvenlige jordbrugsfor-

anstaltninger (herefter MVJ-ordningen), samt lovens kapitel 7-10 for så vidt angår administration m.v.

i relation til lovens kapitel 2.

I medfør af lovens er der ydet en række tilsagn om tilskud under MVJ-ordningen med en varighed på

op til 20 år. Der sker således fortsat udbetalinger på disse tilsagn.

Da der imidlertid ikke længere bevilges nye tilsagn om tilskud efter ordningen, og således ikke længere

er væsentlig aktivitet under ordningen, foreslås det, at lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling

og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. ophæves

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til de allerede bevilgede tilsagn om til-

skud, foreslås det, at loven og de i medfør af loven fastsatte regler fortsat vil skulle finde anvendelse for

disse forhold efter lovens ophævelse. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbestem-

melserne i § 16, stk. 3, 5 og 7.

Til § 12

(Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.)

Efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. kan der ydes støtte til

investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der er nødvendige til opfyldelse af lovgivnin-

gens krav til udbringning, udnyttelse og opbevaring af husdyrgødning fra landbrug og andre virksom-

heder med husdyrhold.

Endvidere kan der ydes støtte til anlæg, der medfører en større opbevaringskapacitet, end hvad der er

nødvendigt for at opfylde lovgivningens krav til udbringning og udnyttelse af husdyrgødning.

Støtte til investeringer, der ikke oversteg 85.000 kr., ydes som et kontant tilskud. Støtte til investerin-

ger på over 85.000 kr., ydes i lige store rater én gang årligt i 10 år.

Støtten kunne dog kun ydes til investering, der blev påbegyndt og afsluttet i perioden fra 1. december

1985 og til 1. oktober 1995. Der er dermed ikke længere aktive sager under ordningen.

Efter loven kan der endvidere ydes statsgaranti for lån på ikke over 400.000 kr., der optages til inve-

steringer, der er berettiget til støtte efter loven.

Disse statsgarantier kunne imidlertid kun ydes, hvis ansøgning herom var indsendt senest 31. marts

1996, og garantien kunne ikke udstrækkes til mere end 15 år fra datoen for lånets optagelse.

Der er dermed ej heller længere aktive garantier under ordningen.

Da der således ikke længere er aktiviteter under ordningen, og det må lægges til grund, at alle statsga-

rantier for lån ydet under ordningen vil være ophørt foreslås det, at lov om støtte til miljøforbedrende

investeringer i mindre landbrug m.v. ophæves.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til resterende udløste statsgarantier

efter loven foreslås det, at loven vil skulle finde anvendelse for disse forhold efter lovens ophævelse.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 4 og 6.

Til § 13

(Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank)

Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank er delvist ophævet i forbindelse med nedlæggelsen af selve

fiskeribanken med udgangen af 2008. Fiskeribankens virksomhed er således ophørt, idet endnu ude-

stående lån administreres af Udbetaling Danmark indtil disse er endeligt indfriede.

Da der således ikke længere er egentlige aktiviteter under loven, må det skønnes ubetænkeligt at op-

hæve denne. Det foreslås derfor, at lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank ophæves.

Administrationen af de endnu udestående lån vil fortsat skulle varetages af Udbetaling Danmark i

henhold til lovens bestemmelser, jf. herved overgangsbestemmelsen i § 16, stk. 4, 6 og 7.

Til § 14

(Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere)

Lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere giver mulighed for, inden for en på finansloven nærmere fast-

sat ramme, at yde ophørsstøtte til erhvervsfiskere. Ophørsstøtten kan ydes til personer, der ophører

med fiskeri i perioden fra den 1. januar 1994 til den 31. december 1998.

Ophørsstøtten kunne ydes til ansøgere, der på ansøgningstidspunktet var mellem 55 og 67 år, og som

havde drevet erhvervsfiskeri i de forudgående 10 år, og som havde været beskæftiget de forudgående 2

år på et fartøj, der modtager ophørsstøtte, og som ophører med al erhvervsmæssigt fiskerivirksomhed.

Ophørsstøtten udgjordes af en årlig godtgørelse, der blev udbetalt i 10 år, idet det samlede støttebeløb

dog kunne fordeles over en længere årrække, hvis ansøgeren ved ophørstidspunktet endnu ikke var

fyldt 57 år.

Loven indeholder endvidere en modregningsbestemmelse hvis den samlede sum af ophørsstøtte, ar-

bejdsindkomst, sygedagpenge og kontanthjælp eller visse andre former for offentlig forsørgelse over-

stiger det maksimale beløb, der kan udbetales i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Loven indeholder endvidere bestemmelser om forbud mod overdragelse af ophørsstøtte, bortset fra

ved dødsfald, og om begrænsning i adgangen til kreditorforfølgning.

Da ophørsstøtten var en 10 årig, maksimalt en 12 årig ydelse, følger det heraf, at ordningen er slutud-

betalt senest i løbet af 2010. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke længere aktive udbetalinger

under ordningen.

Det foreslås derfor, at lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere ophæves.

Til § 15

(Lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet)

Efter § 1 i lov om støtte og statsgaranterede lån til fiskeriet kunne fiskeriministeren i finansårene 1987

og 1988 kunne afgive tilsagn om støtte til fiskerifartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri inden

for en ramme på 98 mio. kr. i 1987 og 132 mio. kr. i 1988. Fiskeriministeren var endvidere bemyndiget

til at give tilsagn om statsgaranti for lån fra Kongerigets Danmarks Fiskeribank i samme periode inden

for en ramme på 100 mio. kr., jf. lovens § 2.

Støttemidlerne vedrørende ophørsordningen efter loven skulle udmøntes i overensstemmelse med §§

1-3 og 8-13 i lov om støtte til visse strukturforanstaltninger inden for fiskeriet m.v. Efter denne lovs § 3

kunne ejere af fartøjer, der modtog støtte til endeligt ophør, i en periode på 5 år efter fartøjets sletning

i Skibsregistret ikke opnå tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri, som ikke var

registreret her i landet som fiskerfartøj.

Refinansieringsordningen efter loven indebar, at lån baseret på en statsgaranti kunne anvendes til

refinansiering af renter og afdrag på lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank, samt betaling af kortfri-

stet gæld, som f.eks. ydelser på skibskredit, leverandørgæld, overtræk på kassekredit m.v.

Ordningen, der blev administreret af Kongeriget Danmarks Fiskeribank, var tilrettelagt således, at

fartøjsejere, som kunne dokumentere en væsentlig tilbagegang i fartøjets driftsresultat før renter på

grund af især de lave industrifiskepriser eller kvotestop, kunne opnå statsgaranterede lån, såfremt det

skønnedes, at fartøjet derefter kunne blive i fiskeriet. Fiskerfartøjer, der havde restancer svarende til

mindst 2 terminer, kunne komme i betragtning, dog således at de statsgaranterede lån ikke kunne

overstige 20 pct. af fartøjets værdi (højst svarende til forsikringssummen).

Da både ophørsstøtten og refinansieringsordningen var begrænset til finansårene 1987 og 1988, fore-

slås det, at lov om støtte og statsgranraterede lån til fiskeriet ophæves.

Skulle det undtagelsesvist vise sig aktuelt at gribe ind i forhold til resterende udløste statsgarantier

efter loven foreslås det, at loven vil skulle finde anvendelse for disse forhold efter lovens ophævelse.

Der henvises til bemærkningerne nedenfor til overgangsbestemmelserne i § 16, stk. 4 og 6.

Til § 16

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2019, jf.

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at Lov om Afløsning af Grundbyrder (§ 1) og lov om superficiære fæste- og lejefor-

hold (§ 5) fortsat vil finde anvendelse på eksisterende forhold omfattet af de to love. Bestemmelsen i

stk. 2 sikrer, at eventuelle resterende afløsningsforhold for ejendomme eller superficiære fæste- og

lejeforhold omfattet af de pågældende love vil kunne behandles efter disse loves bestemmelser uanset

lovenes ophævelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-,

jordbrugs- og fiskerisektoren (innovationsloven) (§ 7), lov om visse landdistriktsrelaterede tilskuds-

ordninger m.v.(§ 10), og lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion

inden for landbrug og fiskeri m.v. (§ 11) fortsat vil finde anvendelse på tilskud og tilsagn om tilskud,

der er givet inden den 1. januar 2019. Bestemmelsen i stk. 3 sikrer, at sager vedrørende allerede med-

delte tilskud og tilsagn om tilskud givet i medfør af de nævnte love fortsat behandles efter bestemmel-

serne i disse love, uanset at lovene ophæves.

Det foreslås i

stk. 4,

at lov om refinansiering af realkreditlån m.v. (§ 9), lov om støtte til miljøforbed-

rende investeringer (§ 12), lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank (§ 13) og lov om støtte og statsga-

ranterede lån til fiskeriet (§ 15) forsat finder anvendelse for sager vedrørende statsgarantier meddelt i

henhold i lovene, uanset at lovene ophæves.

Det foreslås i

stk. 5,

at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til fortsat at kunne udstede regler om

støtte meddelt i henhold til de i stk. 3 nævnte love, indtil de af disse love omfattede tilskud og tilsagn

om tilskud er fuldt afviklede.

Det foreslås i

stk. 6,

at miljø- og fødevareministeren og ministeren for fiskeri og ligestilling hver for sig

inden for deres respektive områder bemyndiges til fortsat at kunne udstede regler om statsgarantier og

statsgaranterede lån ydet i henhold til de af stk. 4 omfattede love, indtil de af disse love omfattede lån

eller statsgaranterede lån er endeligt afviklede.

Det foreslås i

stk. 7,

at de regler, der er udstedt i medfør af de love, der er nævnt i §§ 7, 9-11 og 13, for-

bliver i kraft, indtil de ophæves ved bekendtgørelse. Dette forudses at ske i takt med, at disse regler

overflødiggøres når de underliggende tilskud, tilsagn om tilskud, lån og statsgarantier for lån er ende-

ligt afviklede.

For så vidt angår lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jord-

brugs- og fiskerisektoren (innovationsloven):