MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Bilag 567
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 28. juni 2018

Sagsnummer: 2018-320

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om tilpasning af rap-porteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af

direktiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning

(EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005.

–

KOM (2018) 381

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

Den 26. juni 2018

MFVM 566

GRUNDNOTAT FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af rap-

porteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direk-

tiv 86/278/EØF, 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og

2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010 og Rådets for-

ordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005

KOM(2018) 381

Resumé

Kommissionen har fremsendt et forslag om tilpasning af rapporteringsforpligtigelserne på det mil-

jøpolitiske område for seks direktiver og fire forordninger. Forslaget har til formål at forbedre evi-

densgrundlaget for gennemførelse af EU-politik, øge gennemsigtigheden for offentligheden og for-

enkle rapporteringen for at mindske den administrative byrde med ændringer inden for fem emner,

som er 1) forbedring af gennemsigtighed og nærhedsprincippet, 2) forenkling/ophævelse af rappor-

tering, 3) tilpasning af tidsplanen for rapportering, 4) forenkling af EU-oversigter/ præcisering af

institutionernes roller, og 5) forberedelse til fremtidige evalueringer. Forslaget vurderes med undta-

gelse af ændringen til direktiv 86/278/EØF (direktivet om slam fra rensningsanlæg) ikke at have

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser eller statsfinansielle og administrative konsekvenser

for det offentlige. De eventuelle omkostninger af ændringen til direktivet om slam fra rensningsan-

læg mangler fortsat at blive vurderet. Forslaget forventes at opretholde det nuværende beskyttelses-

niveau.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 381 af den 31. maj 2018 fremsendt forslag om tilpasning af rap-

porteringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område og om ændring af direktiv 86/278/EØF,

2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, forordning (EF) nr. 166/2006

og (EU) nr. 995/2010 og Rådets forordning (EF) nr. 338/97 og (EF) nr. 2173/2005. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 1. juni 2018 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, 192 og 207 og skal behandles efter proceduren

for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

Formål og indhold

Formålet med tilpasningsforslaget er at forbedre evidensgrundlaget for gennemførelse af EU-politik,

øge gennemsigtigheden for offentligheden og forenkle rapporteringen for at mindske den administra-

tive byrde. Med forslaget samles ændringer om rapporteringsbestemmelserne for i alt ti miljøretsakter

(seks direktiver og fire forordninger) på baggrund af en evaluering af rapportering og overvågning af

EU's miljøpolitik fra juni 2017 samt evalueringer, der for nyligt er udført for enkelte af retsakterne. I

disse er det blevet konstateret, at forenkling af rapporteringen bedst kunne gennemføres ved at ændre

de relevante lovgivningsmæssige bestemmelser. Med forslaget tilpasses ti retsakter inden for fem em-

ner, som er 1) forbedring af gennemsigtighed og nærhedsprincippet, 2) forenkling/ophævelse af rap-

portering, 3) tilpasning af tidsplanen for rapportering, 4) forenkling af EU-oversigter/præcisering af

institutionernes roller, og 5) forberedelse til fremtidige evalueringer. Nedenfor følger en gennemgang

af de vigtigste ændringer for hver af retsakterne.

1) Direktiv 86/278/EØF (direktivet om slam fra rensningsanlæg)

Rapporteringsforpligtelserne i artikel 10 ændres. Medlemsstaterne skal fortsat føre registre over den

producerede slammængde, den mængde der leveres til landbruget og adresserne for leveringen. Som

noget nyt skal medlemsstaterne også gengive geodatasættene for de oplysninger, der anføres i regi-

strene. Tilsvarende skal myndighedenerne som noget nyt stille registre til rådighed for offentligheden

for hvert kalenderår senest tre måneder efter udgangen af det relevante kalenderår, i et sammenfat-

tende format. Medlemsstaterne skal fremover oplyse Kommissionen om den elektroniske placering af

de oplysninger, der er gjort offentligt tilgængelige i registrene. I artikel 17 gives Kommissionen frem-

adrettet beføjelse til gennem en gennemførelsesretsakt at fastlægge formatet for medlemsstaternes

afgivelse af oplysninger om gennemførelsen af direktiv.

2) Direktiv 2002/49/EF (direktivet om ekstern støj)

Den væsentligste ændring af direktivet om ekstern støj går på med en ændring af artikel 8 at udsætte

gennemgangen og revisionen af støjhandlingsplaner fra 2023 til 2024. Med ændring af artikel 9 øges

gennemsigtigheden ved henvisning til relevante direktiver adgang til oplysninger elektronisk i datare-

gistrene. Endeligt opretter forslaget en mekanisme for digital udveksling af oplysninger

3) Direktiv 2004/35/EF (direktivet om miljøansvar)

Forslaget skærper med en ændring af artikel 18 det nuværende krav til oplysninger om gennemførelse

og evidensgrundlag vedrørende offentliggørelsen af information om miljøskader og hændelser. Med-

lemsstaterne skal fremover sikre at offentligheden har adgang til tilstrækkelige og ajourførte oplysnin-

ger om emissioner, begivenheder eller hændelser, der forårsager miljøskader eller overhængende fa-

rer, på et mere detaljeret niveau end hidtil. Desuden forbedres med ændringen af artikel 18 også

Kommissionen mulighed for fremover at evaluere implementeringen, hvilket er med til at øge gen-

nemsigtigheden.

4) Direktiv 2007/2/EF (Inspire-direktivet)

Med forslaget afskaffes rapporteringen hvert tredje år. I stedet skal medlemsstaterne indsende årlige

opdateringer i det omfang, de er relevant. Desuden tydeliggøres det, at det Europæiske Miljøagenturs

har ansvar for at offentliggøre og ajourføre EU-oversigten på baggrund af data fra medlemsstaterne,

samt at Kommissionen haransvar for med regelmæssige mellemrum at evaluere direktivet.

5) Direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet)

Med forslaget forlænges rapporteringscyklussen fra tre til seks år, så den følger rapporteringen for

habitatdirektivet. Dette vil bringe bestemmelsen i overensstemmelse med den praksis, der blev etable-

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

ret i forbindelse med den seneste rapportering fra 2013, herunder det rapporteringsformat, som

Kommissionen og medlemsstaterne er blevet enige om i lyset af direktivets forpligtelser.

6) Direktiv 2010/63/EU (direktivet om dyreforsøg)

Med forslagets ændring af artikel 43 bortfalder kravet om en national offentliggørelse af det ikke-

tekniske projektresumé (lægmandsbeskrivelser) for godkendte projekter og eventuelle ajourføringer

heraf. Derimod pålægges medlemsstaterne med forslagets ændring af artikel 54 en række krav om

indberetning af oplysninger til Kommissionen. Dette indebærer rapportering af oplysninger om gen-

nemførslen af direktivet hvert femte år, årlige statistiske oplysninger om anvendelsen af dyr til forsøg,

samt årlige oplysninger om dispensationer i forhold til aflivningsmetoder. Derudover pålægger forsla-

get samtidigt Kommissionen at oprette et fælles format for indsendelse af de ovenstående oplysninger.

7) Forordning (EF) nr. 166/2006 (E-PRTR-forordningen)

Forslaget ophæver rapporteringskravet i artikel 16 og 17 for visse mindre relevante dele, og giver

Kommissionen beføjelse til med gennemførselsretsakter i overensstemmelse med proceduren om-

handlet i artikel 19 at fastlægge rapporteringsformatet og fristen for det, der fortsat skal rapporteres

på. Endeligt ændres artikel 11 om fortrolige oplysninger for at sikre, at alle relevante oplysninger rap-

porteres til Kommissionen uden, at de offentliggøres.

8) Forordning (EU) nr. 995/2010 (EUTR)

Med forslag til ændring af artikel 20 skal medlemsstaterne i stedet for som hidtil at fremsende rapport

til Kommissionen årligt give både offentligheden og Kommissionen adgang til oplysninger om forord-

ningens anvendelse. Desuden opdateres forordningen med bestemmelser om, at Kommissionen hvert

sjette år skal evaluere den samt giver fokus for evalueringen og afrapportering af den.

9) Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (FLEGT-forordningen)

Med forslag til ændring af artikel 8 skal medlemsstaterne i stedet for som hidtil at fremsende rapport

til Kommissionen årligt give både offentligheden og Kommissionen adgang til oplysninger om forord-

ningens anvendelse. Desuden opdateres forordningens artikel 9 med bestemmelser om, at Kommissi-

onen hvert sjette år skal evaluere den samt giver fokus for evalueringen og afrapportering af den.

10) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (CITES)

Justeringen af artikel 15 indebærer, at medlemsstaternes gennemførelsesrapportering til konventionen

ændres, således, at den kun skal ske hvert tredje år, et år før partskonferencen, i stedet for hvert andet

år, som det gælder i dag, samt at der årligt skal udarbejdes rapport om ulovlig handel, som indsendes

til CITES-sekretariatet. Dette afspejler beslutningen på 17 konference mellem partnerne i CITES-

konventionen i 2016. Desuden indføres et krav om en årlig rapport fra medlemsstaterne til Kommissi-

onen om ulovlig handel i henhold til CITES.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets mil-

jøudvalg, der er ledende udvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget har til formål at optimere allerede eksisterende forpligtelser om overvågning af gennemførel-

sen, rapporteringen og gennemsigtigheden i EU-lovgivningen for bl.a. at reducere den administrative

byrde for medlemsstaterne. På grund af foranstaltningerne omhandlet i tilpasningsforslaget kan dette

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

kun opnås på EU-plan og ikke på nationalt plan. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, idet det reviderer eksisterende EU-lovgivning.

Gældende dansk ret

1) Direktiv 86/278/EØF (direktivet om slam fra rensningsanlæg)

Direktiv 86/278/EØF (direktivet om slam fra rensningsanlæg) er implementeret i dansk ret i bekendt-

gørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, bekendtgørelse nr. 843 af 23. juni 2017.

2) Direktiv 2002/49/EF (direktivet om ekstern støj)

Direktiv 2002/49/EF blev implementeret med støjbekendtgørelse nr. 766 af 07/07/2004. Støjbe-

kendtgørelsen er udarbejdet i medfør af § 14 a i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966

af 23. juni 2017, og efter forhandling med transport-, bygnings- og boligministeren.

3) Direktiv 2004/35/EF (direktivet om miljøansvar)

Den eksisterende artikel 18 i miljøansvarsdirektivet er rettet mod medlemsstaterne og er som sådan

ikke gennemført i dansk ret. Den pålægger medlemsstaterne senest den 30. april 2013 at rapportere

om erfaringerne med anvendelsen af miljøansvarsdirektivet til Kommissionen.

4) Direktiv 2007/2/EF (Inspire-direktivet)

INSPIRE-direktivet er implementeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 746 af 15. juni 2017 om

infrastruktur for geografisk information i Den Europæiske Union samt bekendtgørelse nr. 296 af 25.

marts 2010 om infrastruktur for geografisk information. Rapporteringsforpligtelsen er gennemført i

lovens § 12 og udmøntet i bekendtgørelsens §§ 4 og 5.

5) Direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet)

Rapporteringen efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet sker på grundlag af overvågning,

der gennemføres i medfør af naturbeskyttelseslovens § 62.

6) Direktiv 2010/63/EU (direktivet om dyreforsøg)

Dele af direktiv 2010/63/EU (direktivet om dyreforsøg) er gennemført i dansk ret i lov om dyreforsøg

(LBK nr. 474 af 15/05/2016) og bekendtgørelse om dyreforsøg (BEK nr. 12 af 07/01/2016). Andre dele

af direktivet er ikke direkte implementeret i danske regler, da de alene henvender sig til medlemssta-

ternes myndigheder. Endvidere er artikler, der vedrører Kommissionens forpligtelser, ikke implemen-

teret i dansk ret.

7) Forordning (EF) nr. 166/2006 (E-PRTR-forordningen)

E-PRTR forordningen (EF) nr. 166/2006 er direkte gældende i dansk ret. Bekendtgørelse om et regi-

ster over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR), nr. 1172 af 13/10 2015 præciserer en

række forhold i forordningen og beskriver sagsgangen mellem myndighederne.

8) Forordning (EU) nr. 995/2010 (EUTR)

Forordningen har direkte retsvirkning i medlemsstaterne. Lov nr. 1225 af 18/12 2012 fastsætter regler

for administrationen af forordningen i Danmark, mens bekendtgørelse nummer 1577 af 14/12/2017

delegerer de fornødne opgaver og beføjelser hertil til Miljøstyrelsen.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

9) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (CITES)

I Danmark udgøres lovgrundlaget for CITES-konventionens bestemmelser af en række EU-

forordninger. De administrative opgaver i forbindelse med CITES er fastlagt i bekendtgørelse 935 af

27. juni 2016. Denne bekendtgørelse påvirkes ikke af den foreslåede ændring af forordning 338/97.

10) Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (FLEGT-forordningen)

Forordningen har retsvirkning direkte i medlemsstaterne. Lov nr. 1225 af 18/12 2012 fastsætter regler

for administrationen af forordningen i Danmark, mens bekendtgørelse nr. 1577 af 14/12/2017 delege-

rer de fornødne opgaver og beføjelser hertil til Miljøstyrelsen.

Konsekvenser

1) Direktiv 86/278/EØF (direktivet om slam fra rensningsanlæg)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelsen af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning, da der med forslaget

ændres i indrapporteringsforpligtelserne i artikel 10 og 17 i direktiv 86/278/EØF (Slamdirektivet) i

forbindelse med anvendelse af slam fra rensningsanlæg til jordbrugsformål. Disse forpligtigelser er

implementeret i dansk ret i bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, bekendtgørel-

se nr. 843 af 23. juni 2017. Desuden vil forslagets vedtagelse betyde, at medlemsstaterne skal sikre en

større gennemsigtighed ved, at de relevante data stilles til rådighed for offentligheden elektronisk på

en let tilgængelig måde.

Økonomiske konsekvenser

Det er endnu ikke muligt at give en konkret vurdering af de økonomiske konsekvenser, da en række

spørgsmål omkring forslagets implementering fortsat mangler at blive besvaret i forbindelse med ar-

bejdet med forslaget i Rådets miljøarbejdsgruppe. Forslaget vil medføre, at der skal opbygges et nyt

digitalt system, hvortil kommunerne skal indberette deres data, og hvor data skal stilles til rådighed

for offentligheden på årlig basis. Forslaget vil potentielt kunne pålægge enten Miljøstyrelsen eller

kommunerne en stor omkostning, afhængig af hvem der skal administrere den nye ordning. Det vur-

deres umiddelbart ikke, at administrationen af en ny ordning kan give besparelser på grund af synergi

med eller nedlæggelse af nuværende systemer. Denne vurdering vil blive yderligere konkretiseret, når

som de nævnte ovenfor spørgsmål om implementering er blevet besvaret. Evt. statsfinansielle konse-

kvenser ved forslaget afholdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, indenfor ressortministeriets

egne rammer. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og vur-

deres ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil via en forbedret og mere målrettet gennemførelse og bedre oplysning af offentligheden

bidrage til et forhøjet beskyttelsesniveau. Med forslaget vil offentligheden få adgang til klare oplysnin-

ger på nationalt plan. Det vil også give offentligheden et overblik over, hvad der sker på miljøområdet i

Europa som helhed, ligesom det vil hjælpe de nationale offentlige myndigheder med at håndtere græn-

seoverskridende problemstillinger. Forslaget henviser til og sikrer overensstemmelse med kravene i

direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger og direktiv 2007/2/EF om geografisk

information.

2) Direktiv 2002/49/EF (direktivet om ekstern støj)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det fremgår af bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner,

at der senest den 18. juli 2018 og herefter hvert femte år skal være udarbejdet støjhandlingsplaner

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

beregnet på håndtering af støjproblemer og -virkninger fra de større veje, større jernbaner, større luft-

havne og større samlede byområder. Med forslaget udskydes udarbejdelsen af støjhandlingsplanen

med et år fra 2023 til 2024. Formålet er at forlænge tidsperioden mellem rapporteringerne om hen-

holdsvis støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Herefter gælder fortsat kravet om en revision af støj-

handlingsplanerne mindst hvert femte år. Det vurderes, at bekendtgørelsen vil skulle konsekvensrettes

herefter, så det ekstra år fremgår.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. For-

slaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og vurderes ikke at medfø-

re nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU

3) Direktiv 2004/35/EF (direktivet om miljøansvar)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning for at sikre, at der er

hjemmel til at indhente alle de oplysninger, der fremover skal oplyses borgerne, og rapporteres til

Kommissionen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have erhvervsøkonomiske konsekvenser og kun meget begrænsede

statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige. På Miljøstyrelsens hjemmeside er

det allerede i dag muligt at anmelde en miljøskade og se oplysninger om hændelser, hvor der er truffet

afgørelse om, at der er en miljøskade eller overhængende fare for skade. Vedtages forslaget, skal der

gives flere oplysninger og data, hvilket vil kræve en udbygning af hjemmesiden og løbende opdatering

af de oplysninger, offentligheden skal have adgang til.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget forventes at have positiv virkning på beskyttelsesniveauet, da offentligheden får let adgang til

flere oplysninger om, hvor der er en miljøskade eller en overhængende fare for miljøskade.

4) Direktiv 2007/2/EF (Inspire-direktivet)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre behov for ændring i hovedloven, der implementerer INSPIRE-

direktivet (lovbekendtgørelse nr. 746 af 15. juni 2017 om infrastruktur for geografisk information i Den

Europæiske Union). Det vurderes derimod, at forslaget vil medføre behov for ændringer i bekendtgø-

relsen (bekendtgørelse nr. 296 af 25. marts 2010 om infrastruktur for geografisk information).

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

En konkret vurdering af ændringsforslaget vil afvente Kommissionens forslag til ændring af beslutning

2009/442/EC (INSPIRE rapportering og overvågning), som endnu ikke er offentliggjort, men som vil

udmønte de forslag, som Kommissionen stiller i relation til dette forslag om tilpasning af rapporte-

ringsforpligtelserne på det miljøpolitiske område.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

5) Direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringen af rapporteringsbestemmelsen har ingen betydning for gældende danske regler, og der er

ikke behov for at justere lovgivningen.

Økonomiske konsekvenser

Ændringen efter fuglebeskyttelsesdirektivet har ingen økonomiske konsekvenser for Danmark, da den

præciserer den gældende praksis for rapportering efter bestemmelsen, som Kommissionen og med-

lemsstaterne allerede i 2013 blev enige om.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU

6) Direktiv 2010/63/EU (direktivet om dyreforsøg)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget. Den foreslåede ændring af artikel 43, der pålægger medlemsstaterne fra

2021 inden seks måneder at fremsende de ikke-tekniske projektresuméer (lægmandsbeskrivelser) til

Kommissionen, der efterfølgende offentliggør dem, vil have mindre administrative konsekvenser for

Fødevarestyrelsen. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og

vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU

7) Forordning (EF) nr. 166/2006 (E-PRTR-forordningen)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hvis EU-forslaget vedtages, kan det være nødvendigt at foretage mindre ændringer af det eksisterende

danske PRTR-indberetningssystem med hensyn til håndtering af fortrolige data, og der skal foretages

mindre ændringer i bekendtgørelsen vedr. bestemmelser om anmodninger om at fortroligholde data.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konse-

kvenser og vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

8) Forordning (EU) nr. 995/2010 (EUTR)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringen af rapporteringsbestemmelsen har ingen betydning for gældende danske regler, og der er

ikke behov for at justere lovgivningen i Danmark.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. For-

slaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og vurderes ikke at medfø-

re nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

9) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (CITES)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser. Den ene del

af forslaget ændrer rapporteringshyppigheden fra hvert andet til hvert tredje år. Omvendt indebærer

den anden del af beslutningen fra CITES-partsmødet, at der indføres en ny årlig rapportering om ulov-

lig handel.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU

10) Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 (FLEGT-forordningen)

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Ændringen af rapporteringsbestemmelsen har ingen betydning for gældende danske regler, og der er

ikke behov for at justere lovgivningen.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser. For-

slaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og vurderes ikke at medfø-

re nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Naturfredningsforening finder, at en tilfredsstillende og dækkende rapportering af direktiver

indenfor miljødirektiver er en forudsætning for gennemførslen og for, at offentligheden kan følge med

i medlemsstaternes indsatser. Dansk Naturfredningsforening er generelt positiv over for de foreslåede

ændringer og mener, at det skal være afgørende for Danmark, at det sikres, at de på ingen måde for-

ringer miljøbeskyttelsesniveauet. Dansk Naturfredningsforening er skeptisk over for den foreslåede

ændring af Direktiv 2009/147/EF (fugledirektivet) med en forlængelse afrapporteringscyklussen fra

tre til seks år, da det vil gøre det vanskeligere at følge udviklingen. Dette mener Dansk Naturfrednings-

forening er særligt uheldigt set i lyset af de senere års fald i antallet af fugle - særligt i det åbne land -

ikke kun i Danmark men i hele Europa. Dansk Naturfredningsforening

er dermed ikke enige i, at ”en

vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU”, da

en mindre

frekvens kan være med til at opdage ændringer i tide, så nødvendige policy-tiltag kan sættes ind.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Bilag 567: Grundnotat om tilpasning af miljørapportering

Dansk Naturfredningsforening støtter ændringen af rapporteringshyppigheden fra hvert andet til

hvert tredje år i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 (CITES), da der også indføres en årlig rapportering

om ulovlig handel.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er baseret på resultatet af Kommissionens evaluering om rapportering og overvågning af

EU's miljøpolitik. Det forventes, at de fleste medlemsstater vil være overordnet positive overfor forsla-

get, om end der endnu ikke er offentlige tilkendegivelser om forslaget. Det skal i forhold til ændringen

af forordning (EF) nr. 166/2006 (E-PRTR-forordningen), der medfører fremsendelse af fortrolige

PRTR-data til Kommissionen, bemærkes, at nogle medlemsstater i andre sammenhænge har været

imod dette.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt forenkling af miljørapportering, der ikke underminerer de oprindelige

retsakters formål og styrker. Da forslaget bidrager til at skabe øget systematik og ensartethed på tværs

af rapporteringsforpligtigelserne på det miljøpolitiske område, er regeringen overordnet set positiv

over forslaget. Regeringen er også særligt positiv over for de tiltag i forslaget, der betyder øget gen-

nemsigtighed for offentligheden.

Regeringen er også positiv over for de afsnit i forslaget, der i endnu højere grad specificerer rolleforde-

lingen mellem Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur, da dette er med til at mindske den

samle arbejdsbyrde. Regeringen mener desuden, at Det Europæiske Miljøagentur bør have en central

plads i indsamlingen og formidlingen af europæiske miljødata.

Regeringen havde gerne set, at flere direktiver var medtaget i forslaget. Særligt er der behov for at ens-

rette rapporteringsforpligtelserne mellem vand-, natur- og havdirektiverne.

Regeringen finder det vigtigt, at forslagets tilpasninger af rapporteringsforpligtigelserne ikke medfører

betydelige negative økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Regeringen finder det også vigtigt, at forslaget ikke medfører unødvendige forøgede administrations-

omkostninger for den offentlige sektor. Det gælder særligt i forhold til ændringer til direktiv

86/278/EØF (direktivet om slam fra rensningsanlæg), som potentielt pålægger medlemsstaterne store

omkostninger til administration.

Regeringen er overordnet positiv over for ændringsforslaget af INSPIRE-direktivet, men finder, at der

er behov for at analysere forslaget nærmere i forhold til omfang og konsekvenser.

Regeringen agter på trods af den foreslåede rapporteringslettelse til direktiv 2010/63/EU (direktivet

om dyreforsøg) at fortsætte med hurtig offentliggørelse af de detaljerede oplysninger. Danmark mod-

tager stor anderkendelse for dette fra både danske NGO- og erhvervsinteressenter samt internationale

dyrevelfærdsorganisationer.

Regeringen arbejder for en afklaring fra Kommissionen for behovet for indsamlingen af fortrolige op-

lysninger i forbindelse med ændringen af forordning (EF) nr. 166/2006 (E-PRTR-forordningen).

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.